denne artikel om Undervisningsdifferentiering og ... - mitBUF.dk

Undervisningsdifferentiering og Sommeruniversitetet
Indledning
Et af målene med Sommeruniversitetet er, at de københavnske lærere får lejlighed til at udforske, afprøve og
diskutere forskellige tilgange til begrebet undervisningsdifferentiering.
Princippet i forhold til folkeskoleloven og Fælles mål
Udtrykket ’undervisningsdifferentiering’ har afsæt i folkeskoleloven:
§ 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder,
undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner
og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.
Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og
tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever.
I kommentarerne til denne paragraf anvendes betegnelsen undervisningsdifferentiering, der her betegnes som
et princip og ikke som en metode eller en organisationsform. I de enkelte faghæfter i Fælles mål optræder
undervisningsdifferentiering således med følgende gennemgående beskrivelse:
”Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i
en klasse eller gruppe, hvor den enkelte elev tilgodeses samtidig med, at man bevarer fællesskabets
muligheder.”
Princippet i forhold til Pejlemærker for de københavnske skoler
I Københavns Kommune har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet tre faglige pejlemærker for de
københavnske skolers virksomhed, som indebærer, at princippet om undervisningsdifferentiering har en
bredere betydning end den, der udmøntes i Fælles mål for de enkelte fag, hvor der er tale om et princip for
tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller gruppe. De tre pejlemærker lyder:
Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige som de kan. Det gælder
både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her
centrale begreber.
Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal
gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber,
udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at
påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse.
Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til
segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk
baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det
vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab.
Hvis skolerne skal kunne navigere i forhold til disse pejlemærker, er det hensigtsmæssigt at lade princippet
om undervisningsdifferentiering være et generelt princip for hele skolens virksomhed. Fordi disse politisk
besluttede pejlemærker har fokus på den enkelte elevs muligheder, ønsker Københavns Kommune en tæt
sammenhæng mellem den enkelte lærers undervisning og skolens generelle organisering, udviklingsmæssige
tiltag og indsatsområder. Det er forvaltningens vurdering, at en sådan sammenhæng bedst beskrives gennem
en bredt favnende didaktisk teori. Derfor anlægges i dette papir et perspektiv på didaktikken, som giver
2