Nr. 3-2010 - Konservative Folkeparti

Næsten ny folketingskandidat i Øst
Af folketingskandidat Anders
Orris
Lidt i ly af kommunalvalget
blev jeg valgt som folketingskandidat
i Odense
Østkredsen sidste efterår,
samtidig med at Vivi Kier
blev valgt som kandidat i
Odense Sydkredsen. Jeg fylder
26 år til september, er
bachelor i historie og litteraturvidenskab
fra SDU og har
netop påbegyndt mine kandidatstudier
sammesteds.
Jeg har været engageret i
KU og Det Konservative Folkeparti
gennem nu knap otte
år og er på andet år formand
for Odense KU.
Jeg har boet i Odense, siden
jeg påbegyndte mine studier
for fire år siden, men er opvokset
i Jylland, men ikke i
noget specielt politisk engageret
hjem. Ingen i min familie
er partipolitisk engagerede,
de er - som så mange
andre i det tavse, grundborgerlige
flertal - mere optagede
af væsentligere gøremål
såsom at skaffe til
dagen og vejen og opdrage
deres børn. Jeg har dog
valgt at tage en tørn og blive
kandidat. Dels fordi folk
- i al beskedenhed – siger,
at jeg har evnerne, dels fordi
det er uoprigtigt blot at
skælde ud og pege fingre og
så ellers sige nej til at gøre
en indsats, når chancen byder
sig. Jeg har mod på et
folketingskandidatur og glæder
mig til den kommende
valgkamp.
Fingrene væk fra
Grundloven
Politisk er jeg borgerlig. Borgerlig
som afledt af de klassiske,
tilkæmpede negative
frihedsrettigheder, der sætter
bom for statsmagten:
Den private ejendomsret,
ytringsfriheden, boligens
ukrænkelighed, trosfriheden,
med flere. Alt sammen
hjemlet af den grundlov,
som flere politikere for
det første burde studere nøjere
- for det andet lade være,
som den er, sådan at alt,
hvad der er på hylderne i
velfærdsstaten, ikke bliver
grundlovsfæstet i nær fremtid.
Og så er jeg konservativ.
Konservativ som i tiltro
til en lempelig samfundsforandring,
der er grundlæggende
mistroisk overfor
planlæggere, eksperter
og politikere, der vil konstruere
en stat ud fra en model
udtænkt i et studerekammer
eller på et institut for
statskundskab. Konservativ
som i respekt for traditioner
og institutioner, historien og
gammel hævd - alt sammen
gode værktøjer til at kontrollere
menneskelig selvovervurdering
og til at fastholde
mennesket på et frit og ansvarligt,
jævnt og muntert
virksomt liv på jord.
På det mere konkrete plan
vil jeg markere mig stærkest
på tre områder:
Brede skattelettelser
For det første skal Det Konservative
Folkepartis kamp
for skattelettelser ikke kun
gælde lettelser i indkomstskatten.
Det samlede skatte-
og afgiftstryk skal ned -
af mange gode grunde, men
væsentligst fordi det er alt
for højt. Det er ikke naturgi-
vent, at energiafgifterne og
de grønne afgifter skal stige,
blot fordi alle har vænnet
sig til et betale dem,
ligesom momssatsen og forbrugs-
og punktafgifter også
er alt, alt for høje. Det skal
ganske enkelt være billigere
at være dansker.
Tage eller fratage ansvar
For det andet skal der hol-
des igen med politik, bureaukrati
og papirnusseri.
Der er ikke noget lettere og
mere fristende for en politiker
end blot at lovgive og
forbyde på alskens områ-
8 9
der. De seneste år tilmed på
en ganske uklædelig, ret insisterende
vis og ofte ud fra
den misforståede devise, at
politikerne jo må tage ansvar.
Det er en selvmodsigelse:
Politikere kan ikke tage
ansvar, de kan - firkantet
sagt - kun fratage ansvar, og
der ingen grund til at stikke
under stolen, at jeg mener,
at de tager alt for meget.
For det tredje skal Det Konservative
Folkeparti tilbageerobre
det spillerum for
en nationalt sindet konservatisme,
der i vid udstrækning
har været overladt til
Dansk Folkeparti. Det er et
klart konservativt omdrejningspunkt,
at den suveræne,
afgrænsede nationalstat
er frihedens og folkestyrets
forudsætning. Danmark
er ikke en tilfældig størrelse,
der svæver frit omkring
- men hjemsted for det danske
folk og den danske kultur.
Noget som det netop
er en politisk forpligtelse at
værne om.
Illustrationsfoto: colourbox.com