"At eksistere eller at leve" - Center for Alternativ Samfundsanalyse

More documents

Recommendations

Info

hederne i det danske samfund, og hvem der ligger nederst i indkomstfordelingen. Sammenligninger af andele med lave indkomster med andre lande siger også kun, at indkomstfordelingen er mere lige i Danmark end i andre lande. Derimod siger den ikke, om der er færre “fattige” i Danmark end i andre lande. Problemet omkring relative betragtninger er generelt, at man ikke kan sammenligne landene på tværs. Lande, hvor næsten alle har lave indkomster eller høje indkomster, vil fx uafhængigt af niveauet have en lille procentdel med lave indkomster. Man kan så spørge, hvorfor Finansministeriet m.fl. udarbejder en hel rapport om lavindkomstgruppen i Danmark, når det ikke har noget med fattigdom at gøre, men alene drejer sig om at belyse noget om indkomstmæssig ulighed i samfundet. Svaret er, at der eksisterer den samme tvetydighed omkring opgørelsen af personer med lave indkomster som i EU. På den ene side er man godt klar over, at lave indkomster ikke siger noget om andelen af fattige. På den anden side er det den opgørelse, der henvises til omkring opgørelser af fattige bl.a. i regeringens seneste “Nationale Handlingsplan for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse 2003-2005”. Problemet med rapporten fra ministerierne er, at den ikke tager stilling til, hvad det vil sige at have lave indkomster, dvs. om man kan leve og opretholde et acceptabelt leveniveau. Lave indkomster er alene en relativ størrelse, og der tages ikke stilling til, om man overhovedet kan eksistere for den indkomst. Det viser sig da også, at det helt primært er uddannelsessøgende og unge, nogle selvstændige samt unge kontanthjælpsmodtagere, som har lave indkomster. Om disse siger rapporten: “Selv om disse mennesker har en relativ lav indkomst i det konkrete år, vil det almindeligvis ikke være tilfældet i et mere langsigtet perspektiv. Lavindkomstgruppen omfatter således mange personer, som få år efter kan have og – viser erfaringerne – har højere indkomster”. Man kan kun være enig med rapporten i, at hvis dette er tilfældet, er der ikke noget problem med lave indkomster i Danmark. Det er der imidlertid, hvis man uforskyldt skal leve af en kontanthjælp eller en almindelig førtidspension i flere år. Det er ikke mindst varigheden eller det gennem flere år at have få økonomiske midler, som skaber risiko for fattigdom. 1.4 Social udsatte et uklart fattigdomsbegreb I kapitel 2 sættes fokus på fattigdom. Hvad er fattigdom, og hvordan indgår den i den danske socialpolitiske diskussion. Fattigdom er noget relativt, men spørgsmålet er hvor relativt. I dansk sammenhæng sætter Socialmini- 10
steriet lighedstegn mellem begrebet socialt udsatte og fattige, hvorved de fattige alene omfatter hjemløse, sindslidende, misbrugere, prostituerede m.v. Der er tale om en samlet betegnelse for flere forskellige grupper, som hver er karakteriseret ved deres sociale problemer, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om disse problemer er årsag til eller er afledt af, at de har vanskeligt ved at klare sig i samfundet. Der er tale om tautologiske slutninger, som er vanskelige at anvende i en operationalisering. Vanskelighederne med at opgøre omfanget af gruppen underbygger den manglende anvendelighed. Derfor kan afgrænsningen af gruppen socialt udstødte eller socialt udsatte ikke bidrage til en afklaring af fattigdomsproblemet. Skal man afgrænse, hvem der ikke kan klare sig i samfundet, eller som har så få ressourcer, at de er udelukket fra et acceptabel leveniveau, er det nødvendigt med mere direkte målemetoder. Rapporten peger på to metoder – afsavnsmetoden og budgetmetoden. 1.5 Afsavn i den danske befolkning Den ene er inspireret af den engelske fattigdomstradition, der ser på folks afsavn. Dette er temaet i kapitel 4. Hovedudgangspunktet er den enkelte persons eller families økonomiske ressourcer, og hvorvidt disse er tilstrækkelige til, at de kan leve i forhold til de normer og sædvaner, som almindeligvis er accepteret i samfundet. Dette indfanges ved at se på folks afsavn som et direkte udtryk for folks livsbetingelser eller faktiske levevis. Ved afsavn vil vi forstå, at den enkelte person eller den enkelte familie ikke har økonomisk mulighed for at erhverve goder og udøve aktiviteter, som der er bred enighed om, at alle skal have mulighed for. Det gælder fx økonomiske ressourcer til at “kunne invitere gæster hjem”, “give gaver til fødselsdag”, “købe nødvendig medicin”, “gå til frisør” og “gå til tandlæge”. Opgørelsen af afsavn baseret på data fra den seneste levekårsundersøgelse viser, at det er en meget lille del af de danske personer og familier, som lider afsavn, og en meget lille del lider flere afsavn. Den helt overvejende del af de danske personer og familier – 77% – har således ingen afsavn. Derimod er der 6% af alle personer og familier, som har rapporteret, at de har mindst 4 afsavn begrundet i deres dårlige økonomi. Der er en klar sammenhæng mellem afsavn og personernes og familiernes økonomiske formåen. Men der er ikke tale om en entydig sammenhæng. Der er personer og familier med relativt høje indkomster, som rapporterer, at de har afsavn, ligesom der er personer og familier med lave indkomster, som ikke lider afsavn. På den måde er afsavnene ikke alene udtryk for en manglende økonomisk formåen, men også udtryk for forskelle i levevis og prioriteringer. 11
Page 1 and 2: "At eksistere eller at leve" Fattig
Page 3 and 4: “At eksistere eller at leve” Fa
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og r
Page 7 and 8: 1 Baggrund og resumé 1.1 Baggrund
Page 9: medianindkomsten for hele befolknin
Page 13 and 14: at standardbudgettet skal bruges so
Page 15 and 16: • • • - Der afsættes penge t
Page 17 and 18: on. Det drejer sig ikke mindst om p
Page 19 and 20: Når der nu ikke er nogen grund til
Page 21 and 22: ikke kun drejer sig om materiel arm
Page 23 and 24: 2.6 Socialt udstødte - et upræcis
Page 25 and 26: 3 Lave indkomster 3.1 Lave indkomst
Page 27 and 28: Der er et betydeligt sammenfald mel
Page 29 and 30: 3.2 Lave indkomster - acceptabelt l
Page 31 and 32: nye lande har lave andele med lave
Page 33 and 34: vis ikke være tilfældet i et mere
Page 35 and 36: Man kan sige, at med rapporten om
Page 37 and 38: gen, hvis alt fungerer fint. En and
Page 39 and 40: Procentdel af familier, der har haf
Page 41 and 42: Familier fordelt efter antal afsavn
Page 43 and 44: Par med forskellige samlede årsind
Page 45 and 46: Enlige med forskellige vurderinger
Page 47 and 48: 5 Hvad koster det at leve? - budget
Page 49 and 50: 7. Sundt og ernæringsmæssigt forb
Page 51 and 52: Parhusstande uden og med børn. For
Page 53 and 54: sukkervarer samt nogle krydderier,
Page 55 and 56: Udviklingen af mindstestandarder i
Page 57 and 58: ve, hvor forbruget er en seng, seng
Page 59 and 60: Det får også betydning for omfang
Page 61 and 62:
Enlig kvinde med 1 barn - 3-6 år.
Page 63 and 64:
tøj, hygiejne, transport og fritid
Page 65 and 66:
5.7 Sammenfatning I dette kapitel h
Page 67 and 68:
ening, som skal afholdes af restbel
Page 69:
Hansen, Finn Kenneth, 2002. Hvad ko
show all

"At eksistere eller at leve" - Center for Alternativ Samfundsanalyse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?