5.5 Kriterier <strong>for</strong> et acceptabelt leveniveau ................................................56 5.6 Familietypeeksempler .........................................................................60 5.7 Sammenf<strong>at</strong>ning ...................................................................................65 6 Litter<strong>at</strong>ur.....................................................................................................68
1 Baggrund og resumé 1.1 Baggrund <strong>for</strong> f<strong>at</strong>tigdomsdeb<strong>at</strong>ten Hvert år op til jul bringer aviser og nyhedsmedier historier om børnefamilier, som modtager julepakker fra priv<strong>at</strong>e hjælpeorganis<strong>at</strong>ioner, <strong>for</strong>di de ikke har råd til <strong>at</strong> holde jul som andre børnefamilier, <strong>eller</strong> historier om hjemløse som søger til de priv<strong>at</strong>e hjælpeorganis<strong>at</strong>ioner <strong>for</strong> <strong>at</strong> holde jul sammen med andre hjemløse. Historier fra en virkelighed i dagens velfærdssamfund. Disse historier fra det virkelige liv afføder årligt en tilbagevendende diskussion om f<strong>at</strong>tigdom i Danmark. Hvor mange er f<strong>at</strong>tige, og er der tale om en stigning? Sådan var det også i 2003. Diskussionen var dog ikke alene afledt af avishistorier, men også af to rapporter, som kom næsten samtidigt. Den ene fra Rådet <strong>for</strong> Socialt Uds<strong>at</strong>te, som i deres rapport “Sociale ydelser set i et f<strong>at</strong>tigdomsperspektiv” redegjorde <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige sociale ydelsers størrelse set i rel<strong>at</strong>ion til <strong>for</strong>skellige f<strong>at</strong>tigdomsgrænser. Rådet konkluderede, <strong>at</strong> <strong>for</strong> den målgruppe, som de varetager – benævnt de socialt uds<strong>at</strong>te, som omf<strong>at</strong>ter ca. 75.000 personer – er der skønsmæssigt ca. 30.000 personer, som har en “overordentlig sårbar økonomi, som dog uden <strong>at</strong> true eksistensen, afskærer disse fra <strong>at</strong> fastholde et normalt socialt netværk og deltage i samfundets almindelige liv”. Den anden rapport blev udsendt af Red Barnet, som havde fået Social<strong>for</strong>skningsinstituttet til <strong>at</strong> udarbejde en rapport om børn og f<strong>at</strong>tigdom – “Børnef<strong>at</strong>tigdom i danske kommuner 1984-2001”. På baggrund af tre <strong>for</strong>skellige f<strong>at</strong>tigdomskriterier blev omfanget af f<strong>at</strong>tigdom blandt børn belyst. I <strong>for</strong>hold til alle tre kriterier viste rapporten, <strong>at</strong> børn i familier, som opfylder blot et af tre kriterier, udgør knap 200.000 børn. De to rapporter gav anledning til en betydelig deb<strong>at</strong> både i pressen og i Folketinget. Selv om rapporterne blev udlagt som meget håndfaste med hensyn til antallet af f<strong>at</strong>tige, var de begge præget af en søgende tilgang med opstilling af <strong>for</strong>skellige kriterier og uden en bestemt definition af f<strong>at</strong>tigdom. Begge rapporter konkluderede uafhængigt af hinanden, <strong>at</strong> der var personer, familier og børn, som på grund af dårlig økonomi ikke havde råd til socialt samvær, fritidsinteresser og <strong>at</strong> deltage i samfundets almindelige liv. Til <strong>for</strong>skel fra de seneste års flagrende diskussion af “nyf<strong>at</strong>tigdom”, pegede begge rapporter på den dårlige økonomi som årsag til, <strong>at</strong> personer og familier har svært ved <strong>at</strong> få tingene til <strong>at</strong> løbe rundt. Da der ikke er en officiel og anerkendt opf<strong>at</strong>telse og definition af, hvad det vil sige <strong>at</strong> være f<strong>at</strong>tig i Danmark, efterlyste både Rådet <strong>for</strong> Socialt Uds<strong>at</strong>te og Red Barnet en diskussion af f<strong>at</strong>tigdom og pegede på nødvendigheden af en politisk fastlæggelse af en officielt f<strong>at</strong>tigdomsgrænse i Danmark. En grænse som også indeholdt plads til sociale aktiviteter og fritidsinteresser. 7
- Page 1 and 2: "At eksistere eller at leve" Fattig
- Page 3 and 4: “At eksistere eller at leve” Fa
- Page 5: Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og r
- Page 9 and 10: medianindkomsten for hele befolknin
- Page 11 and 12: steriet lighedstegn mellem begrebet
- Page 13 and 14: at standardbudgettet skal bruges so
- Page 15 and 16: • • • - Der afsættes penge t
- Page 17 and 18: on. Det drejer sig ikke mindst om p
- Page 19 and 20: Når der nu ikke er nogen grund til
- Page 21 and 22: ikke kun drejer sig om materiel arm
- Page 23 and 24: 2.6 Socialt udstødte - et upræcis
- Page 25 and 26: 3 Lave indkomster 3.1 Lave indkomst
- Page 27 and 28: Der er et betydeligt sammenfald mel
- Page 29 and 30: 3.2 Lave indkomster - acceptabelt l
- Page 31 and 32: nye lande har lave andele med lave
- Page 33 and 34: vis ikke være tilfældet i et mere
- Page 35 and 36: Man kan sige, at med rapporten om
- Page 37 and 38: gen, hvis alt fungerer fint. En and
- Page 39 and 40: Procentdel af familier, der har haf
- Page 41 and 42: Familier fordelt efter antal afsavn
- Page 43 and 44: Par med forskellige samlede årsind
- Page 45 and 46: Enlige med forskellige vurderinger
- Page 47 and 48: 5 Hvad koster det at leve? - budget
- Page 49 and 50: 7. Sundt og ernæringsmæssigt forb
- Page 51 and 52: Parhusstande uden og med børn. For
- Page 53 and 54: sukkervarer samt nogle krydderier,
- Page 55 and 56: Udviklingen af mindstestandarder i
- Page 57 and 58:
ve, hvor forbruget er en seng, seng
- Page 59 and 60:
Det får også betydning for omfang
- Page 61 and 62:
Enlig kvinde med 1 barn - 3-6 år.
- Page 63 and 64:
tøj, hygiejne, transport og fritid
- Page 65 and 66:
5.7 Sammenfatning I dette kapitel h
- Page 67 and 68:
ening, som skal afholdes af restbel
- Page 69:
Hansen, Finn Kenneth, 2002. Hvad ko
Change language