"At eksistere eller at leve" - Center for Alternativ Samfundsanalyse

2 Hvad er fattigdom?
2.1 Fattigdom
Fattigdom har gennem hele historien været forstået på den måde, at man ikke
har de nødvendige materielle ressourcer til at kunne klare sig i det samfund,
man lever i. Fattigdom er som sådan et socialt problem og adskiller
sig derfor som begreb kvalitativt fra begrebet ulighed. Fattigdom er imidlertid
et relativt begreb. Ikke at forstå på den måde, at nogle personer og familier
har langt færre ressourcer end andre. Det kan være alvorligt nok i sig
selv, men det siger alene, at der er ulighed i samfundet, og det er i hvert fald
i teorien muligt at have ulighed uden fattigdom.
At fattigdom er relativt, skal forstås på den måde, at de fattige ikke kan få
opfyldt de materielle og sociale behov, som er nødvendiggjort af netop det
samfund og den tid, de lever i.
Det, at fattigdom er et socialt problem, betyder imidlertid ikke, at alle sociale
problemer er at betragte som fattigdom. At være fx arbejdsløs eller være
kontanthjælpsmodtager er ikke det samme som at være fattig, ligesom det at
være alkoholiker eller narkoman ikke er det samme som at være fattig.
Derimod kan det at være arbejdsløs eller være kontanthjælpsmodtager i
høj grad være årsag til, at man ikke kan klare sig i samfundet, ligesom det
at man ikke kan klare sig i samfundet kan være årsag til afledte sociale
problemer som fx misbrugsproblemer, ensomhed, manglende socialt netværk
og isolation (Hansen, F. K., 2004).
2.2 Absolut – relativ en skindiskussion?
Den altdominerende hoveddiskussion i fattigdomsdebatten har både aktuelt
og historisk stået mellem et absolut fattigdomsbegreb og et relativt fattigdomsbegreb.
Denne debat har været lang og sej og kan vel i dag karakteriseres
som en på mange måder ideologisk debat.
Når man kan sige, at der er tale om en ideologisk debat skyldes det, at den
rene form af en absolut fattigdom aldrig har eksisteret. Alle definitioner på
fattigdom, som er baseret på fysisk eksistensminimum, er mere eller mindre
relateret til det pågældende samfund, og den tid, de er relateret til.
På denne baggrund konkluderer Erik Jørgen Hansen i rapporten “Fattigdom”
fra 1989, at der ikke alene har været tale om en ideologisk diskussion,
men også en skindiskussion. “Konsekvensen af denne erkendelse bør
være, at vi ophæver sondringen mellem absolut og relativ fattigdom.
Sondringen er en misforståelse.” (Hansen, 1989).
18