"At eksistere eller at leve" - Center for Alternativ Samfundsanalyse

savnsområder. Men samtidig bør man bemærke, at 12% af de rigeste personer
(med mere end 400.000 kr. i samlet indkomst) har nævnt et eller flere
afsavnsområder. Ligesom halvdelen af dem, der tjener mindre end 100.000
kr., ikke har nævnt nogen af de listede afsavn. Altså en statistisk sammenhæng,
men med masser af undtagelser.
Vi har netop benyttet samlet indkomst som mål for familiernes “økonomiske
evne”, men samlet indkomst tager ikke hensyn til de store forskelle, der
kan være på folks skattefradrag og faste udgifter. Man kan i stedet benytte
et rådighedsbeløb som udtryk for, hvor mange penge folk har til det daglige
forbrug.
Enlige med forskellige månedlige rådighedsbeløb fordelt efter antal afsavnsområder.
2000
Antal afsavnsområder
0 1 2 3 4
Under 2.000 kr. ........... 30% 15% 14% 18% 23% 100%
2-2.999 kr. ................... 37% 16% 15% 17% 15% 100%
3-3.999 kr. ................... 49% 14% 15% 13% 9% 100%
4-4.999 kr. ................... 69% 9% 8% 7% 7% 100%
5-5.999 kr. ................... 71% 7% 7% 8% 7% 100%
6.000 kr. +.................... 87% 7% 5% 1% 0% 100%
Ved ikke ....................... 79% 10% 4% 4% 3% 100%
Alle ............................... 63% 11% 9% 9% 8% 100%
Kilde: Egne analyser på data fra Befolkningens levekår år 2000.
Tabellen med månedlig rådighedsbeløb viser, at der er en god og statistisk
signifikant sammenhæng mellem størrelsen af det månedlige rådighedsbeløb
og antallet af afsavnsområder. Jo større rådighedsbeløb, des færre afsavnsområder.
Sammenhængen er endda stærkere med rådighedsbeløbet
end den samlede årlige indkomst.
Parfamilier
Den første tabel for parfamilierne viser sammenhængen mellem årlig samlet
indkomst og antallet af afsavnsområder.
I alt
42