"At eksistere eller at leve" - Center for Alternativ Samfundsanalyse

at der bliver tale om et demokratisk og rimeligt formuleret acceptabelt leveniveau.
At der kan blive tale om flere grænser, er der ingen tvivl om. Ser man på
udviklingen for kontanthjælp, er der i dag flere satser for personer i forskellige
aldersgrupper og med forskellig forsørgerbyrde. Det samme kan man
selvfølgelig forestille sig med hensyn til grænser for acceptabelt leveniveau.
Det er også tilfældet i USA. Men det vigtige er, at de bygger på de samme
principper. Det er principperne for udarbejdelsen af et acceptabelt leveniveau,
der er det centrale spørgsmål.
Derfor er det heller ikke et argument imod en grænse for et acceptabelt leveniveau,
at denne ikke er anvendelig i forhold til at udpege persongrupper,
som er socialt udsatte eller i risiko for at blive det. Det holder kun, hvis man
med en sådan grænse mener, at den skal fastsættes ud fra en relativ indkomstbetragtning
og skal ligge ved 50%-grænsen. Men alt taler imod en
sådan afgrænsning, da den er tilfældig og vilkårlig og ikke siger noget om,
hvorvidt folk faktisk kan leve for denne indkomst. En afgrænsning baseret
på objektive kriterier vil kunne besvare spørgsmålet, hvor stor en indkomst
skal man have for at kunne klare sig i det danske samfund og have et acceptabelt
leveniveau.
3.4 Sammenfatning
Afgrænsningen af lavindkomstgruppen har ikke tidligere haft den store politiske
opmærksomhed. Økonomiministeriet og Finansministeriet har løbende
foretaget belysning af indkomstfordelingen og en belysning af personer
med lave indkomster uden den store offentlige bevågenhed. I de seneste år
er der imidlertid dukket en række problemstillinger op omkring særlige
gruppers indkomster og vurderingen af disse indkomster. Det gælder de ældre
– pensionisterne, det gælder kontanthjælpsmodtagere, og det gælder
personer på starthjælpsniveau og herunder indvandrere og flygtninge på introduktionsydelse
og starthjælp.
Svaret fra Finansministeriet m.fl. har været en belysning af personer med
lave indkomster. Selv om der foretages en afgrænsning ud fra fx 50%-grænsen,
bliver der gjort meget ud af, at der ikke er tale om et lavindkomstproblem
endsige et fattigdomsproblem, enten fordi de mange unge – specielt
de studerende – kun vil have sådanne lave indkomster et stykke tid, eller
fordi folk selv har valgt at have lave indkomster fx på grund af
deltidsbeskæftigelse.
Dette synspunkt går igen i de seneste rapporter fra Finansministeriet m.fl. fx
om “De ældres økonomiske vilkår”. Her bliver der også argumenteret for, at
de få folkepensionister, der ligger under den lave grænse, har en bedre indkomstsituation
på grund af tillæg og gratis ydelser.
34