Bind 2 - lønkommissionen

lonkommissionen.dk

Bind 2 - lønkommissionen

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

LØN, KØN,

UDDANNELSE

OG FLEKSIBILITET

BIND I I

ALFABETISK OVERSIGT OVER GRUPPERNE I LØNANALYSERNE


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

LØN, KØN,

UDDANNELSE

OG FLEKSIBILITET

BIND II

ALFABETISK OVERSIGT OVER GRUPPERNE I LØNANALYSERNE


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET

BIND II

ALFABETISK OVERSIGT OVER GRUPPERNE I LØNANALYSERNE

Udgivet 28. maj 2010

Publikationen kan bestilles hos:

Rosendahl - Schultz Grafisk

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Tlf. 43 22 73 00

Fax 43 63 19 69

Email schultz@schultz-grafisk.dk

Publikationen kan hentes på

Lønkommissionens hjemmeside www.lonkommissionen.dk

Design BGRAPHIC, Personalestyrelsen

Tryk Prinfo Holbæk-Hedehusene-Køge

Oplag 800 stk.

ISBN 87-7956-362-7

Elektronisk publikation

ISBN 87-7956-363-5


Indhold

1 Indledning ............................................................................................. 3

2 Arkitekter .............................................................................................. 11

3 Bachelorer ............................................................................................ 25

4 Bioanalytikere ....................................................................................... 33

5 Bygningskonstruktører ....................................................................... 49

6 Dagplejere ............................................................................................. 59

7 Diplomingeniører ................................................................................. 67

8 EDB-personale ..................................................................................... 77

9 Ergoterapeuter ..................................................................................... 87

10 Ernæringsassistenter .......................................................................... 101

11 Faglærte gartnere ................................................................................. 111

12 Farmaceuter .......................................................................................... 121

13 Forskere ................................................................................................ 133

14 Fysioterapeuter .................................................................................... 145

15 Fængselsfunktionærer ........................................................................ 163

16 Gymnasielærere ................................................................................... 187

17 Håndværkere ........................................................................................ 195

18 Ingeniører .............................................................................................. 207

19 Jordemødre .......................................................................................... 225

20 Jurister og økonomer .......................................................................... 237

21 Kontorpersonale .................................................................................. 255

22 Laboratorie- og miljøpersonale .......................................................... 291

23 Læger (yngre læger) ............................................................................ 303

24 Lægesekretærer ................................................................................... 311

INDHOLD


25 Lærere (folkeskolen) ............................................................................ 323

26 Magistre ................................................................................................ 343

27 Offentlige chefer ................................................................................... 359

28 Officerer ................................................................................................ 369

29 Omsorgs- og pædagogmedhjælpere ................................................. 379

30 Politibetjente ......................................................................................... 391

31 Psykologer ............................................................................................ 417

32 Pædagoger i daginstitutioner ............................................................. 429

33 Pædagogmedhjælpere ........................................................................ 441

34 Rengørings- og husassistenter .......................................................... 449

35 Serviceassistenter ............................................................................... 463

36 Socialpædagoger ................................................................................. 471

37 Socialrådgivere og –formidlere .......................................................... 487

38 SOSU-assistenter ................................................................................. 503

39 SOSU-hjælpere ..................................................................................... 521

40 Specialarbejdere .................................................................................. 539

41 Sygehusportører .................................................................................. 553

42 Sygeplejersker ...................................................................................... 561

43 Tandplejere ........................................................................................... 577

44 Tekniske designere .............................................................................. 585

45 Tekniske servicemedarbejdere ........................................................... 595

INDHOLD


1. Indledning

1.1 Baggrund

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Det fremgår af Lønkommissionens kommissorium, at kommissionen skal ”kortlægge lønninger,

lønspredning og lønudvikling i den offentlige sektor med særligt fokus på perioden siden indførelsen af de nye

lønsystemer […].”

I kommissoriet forudsættes, at undersøgelsen omfatter relevante faggrupper i den offentlige

sektor.

Dette bind II i Lønkommissionens redegørelse omfatter en kortlægning af lønniveau og lønspredning

for de 44 offentlige faggrupper, der indgår i kommissionsredegørelsens bind I,

kapitel 3, hvor lønniveau og lønspredning for de offentlige faggrupper kortlægges. Dataarbejdet

og analyserne er udført af medlem af Lønkommissionen, professor Niels Westergård-

Nielsen og cand.scient. Rikke Ibsen fra Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen,

Aarhus Universitet. Derudover omfatter kortlægningen for hver gruppe en kortlægning

af gruppens lokale løndannelse. For en sammenfattende beskrivelse af de offentlige faggruppers

lønniveau henvises til kapitel 3 i bind I. For en uddybende behandling af lokal løn henvises

til kapitel 9 i kommissionsredegørelsens bind I.

Kortlægningen af lønniveau og lønspredning sker på baggrund af de lønbegreber, som Lønkommissionen

har fastlagt – det vil sige fortjeneste pr. præsteret time og standardberegnet

timefortjeneste. For en nærmere beskrivelse henvises til kapitel 2 i redegørelsens bind I

I afsnit 1.2 beskrives forhold, der har betydning for timelønnen, og som det er vigtigt at være

opmærksom på ved sammenligning af gruppernes løn. I afsnit 1.3-1.9 redegøres for en række

tekniske forhold i til opgørelsen af gruppernes løntal, herunder værdien af tjenestemandspension,

betalt frokost og personalegoder. Endvidere beskrives en række yderligere aspekter i

relation til gruppernes løn samt præsentationen heraf i de efterfølgende kapitler.

1.2 Forhold med betydning for vurdering af timelønnen

Analysen foretages med udgangspunkt i de lønbegreber, som Lønkommissionen har fastlagt.

Resultaterne skal ses i lyset af de bemærkninger, der gøres i det følgende omkring en række

forhold, der har betydning for den samlede vurdering af de enkelte faggruppers lønniveau.

Ligeledes bør gruppekortlægningerne læses under iagttagelse af de øvrige beregningsforudsætninger

og forhold, der er anført i afsnit 1.3-1.9.

1.2.1 Uregistreret over- og merarbejde

Begge Lønkommissionens lønbegreber baserer sig på timelønninger. Det indebærer, at medarbejdernes

løn beregnes som en relation, der udtrykker forholdet mellem lønmodtagerens

fortjeneste og de timer, hvori fortjenesten er optjent. Der knytter sig i den forbindelse en

særlig problemstilling til over- og merarbejde.

I lønstatistikken registreres timerne til det over- og merarbejde, som lønmodtageren modtager

særskilt betaling for – det vil sige, hvor betalingen for over- og merarbejdet sker pro rata.

Det er imidlertid offentligt ansatte grupper, der modtager særskilt betaling for over- og merarbejde.

Hvor det ikke er tilfældet, vil der være forskel mellem det timetal, der registreres i

1. INDLEDNING 3


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

lønstatistikken, og det antal timer, de ansatte faktisk arbejder. For disse ansatte er de præsterede

timer i lønstatistikken undervurderede og fortjenesten pr. time dermed overvurderet.

Uregistrerede over- og merarbejdstimer har ikke betydning for den standardberegnede timefortjeneste.

Uregistrerede over- og merarbejdstimer kan være aktuelle for ansatte med jobløn 1, hvor udgangspunktet

eksempelvis kan være en kontraktmæssig aftalt arbejdsuge på 37 timer, og hvor

arbejde ud over den aftalte arbejdstid ikke honoreres direkte, men igennem den faste jobløn.

Hvis en lønmodtager ansat på sådanne vilkår fx arbejder 48 timer om ugen, vil vedkommende

have 11 over- og merarbejdstimer, hvortil der ikke registreres særskilt betaling.

Arbejdskraftundersøgelsen 2 indikerer, at mænd i den offentlige sektor har en højere andel

uregistrerede over- og merarbejdstimer end kvinder. Forskellen mellem kønnene er størst i

kommuner og regioner og noget mindre i staten. Samtidig varierer det uregistrerede over- og

merarbejde betydeligt mellem faggrupper og mellem ledere og basismedarbejdere. Generelt

har ledere og faggrupper med akademisk uddannelse en højere andel uregistrerede over- og

merarbejdstimer end basismedarbejdere og faggrupper uden akademisk uddannelse. Det betyder,

at timelønnen målt som fortjeneste pr. præsteret time tenderer mod en overvurdering

for disse grupper. Problemstillingen er nærmere beskrevet i kapitel 3 i redegørelsens bind I.

1.2.2 Underrapportering af fraværet i 2007

Fraværet er underrapporteret i Danmarks Statistiks lønstatistikker i 2007. Det betyder, at

lønnen målt som fortjeneste pr. præsteret time er undervurderet. Den ufuldstændige registrering

af fraværet anslås at medføre en undervurdering af fortjenesten pr. præsteret time i alle

sektorer. Underrapporteringen er størst i den kommunale sektor. Den standardberegnede

timefortjeneste påvirkes ikke af underrapporteringen af fraværet.

1.2.3 Personalegoder

Personalegoder uden for lønstatistikken anslås at udgøre 4,4 mia.kr. svarende til 0,5 pct. af

lønsummen i kommuner, regioner og den private sektor. På baggrund heraf antages det, at

ca. 50 pct. af de samlede personalegoder indgår i lønstatistikken 2007. Generelt har værdien

af personalegoder for offentligt ansatte grupper en ganske begrænset betydning. Det skal dog

bemærkes, at ledere i den offentlige sektor i lidt større omfang end basismedarbejdere modtager

personalegoder, ligesom mænd i lidt større omfang end kvinder modtager disse. Personalegoder

er nærmere behandlet i kapitel 3 i redegørelsens bind I.

1.3 Tjenestemandspension

Den hidtidige praksis i både Danmarks Statistiks lønstatistik og parternes egne forhandlingsstatistikker

har været, at tjenestemandspensionen har været værdifastsat til 15 pct. for alle

tjenestemandsgrupper3. De 15 pct. er ikke en beregnet værdi, men historisk fastlagt ud fra

1 Jobløn i sin reneste form betyder, at den ansatte ikke har en højeste arbejdstid. Ved ansættelse på jobløn er der

således ikke ret til at afspadsere eller få udbetalt over- og merarbejde.

2 Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse, der foretages af Danmarks Statistik

og belyser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på omkring

89.000 gennemførte interview om året med personer fra 15-74 år.

3 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) indregner dog pensionsprocenten for den tilsvarende overenskomstgruppe

på det kommunale og regionale område.

4 1. INDLEDNING


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

den på det tidspunkt højest kendte arbejdsmarkedspensionsprocent på overenskomstområdet.

I forbindelse med Lønkommissionens arbejde er det besluttet at foretage en konkret vurdering

af tjenestemandspensionens reelle værdi.

ATP og PFA Pension har i fællesskab bistået Lønkommissionen med at foretage aktuarberegninger

af tjenestemandspensionens værdi for en række udvalgte tjenestemandsgrupper. 4

Den aktuarmæssige værdi er i beregningerne opgjort som den ækvivalente bidragsprocent af

den tjenestemandspensionsgivende løn, som det ville være nødvendigt at opspare i en arbejdsmarkedsbaseret

pensionsordning for at opnå ydelser svarende til tjenestemandspensionsordningens

ydelser.

Aktuarberegninger beror på en række forudsætninger, der har væsentlig betydning for beregningen.

Det gælder herunder forudsætninger vedrørende renteudvikling, gennemsnitslevetid,

anciennitet, skalatrinsforløb, førtidspensionering mv.

ATP og PFA Pension har i deres beregninger anvendt de beregningsforudsætninger, som er

fastsat i Forsikrings- og Pensions og Finansrådets seneste samfundsforudsætninger, der anvendes

ved opgørelse af pensionsprognoser. Beregningerne afhænger af de anlagte beregningsforudsætninger,

som er forbundet med en vis usikkerhed.

Ved anvendelse af disse beregningsforudsætninger viser ATP og PFA Pensions beregninger,

at den aktuarmæssige værdi af tjenestemandspensionen udgør mellem 26 pct. og 43 pct. for

de pågældende tjenestemandsgrupper. For hovedparten af grupperne er den ækvivalente bidragsprocent

dog omkring 30 pct.

Givet den usikkerhed, som en aktuarmæssig beregning er forbundet med, har Lønkommissionen

valgt i gruppekortlægningerne at illustrere den tilnærmelsesvise værdi af tjenestemandspensionen

ved dels at anvende en værdi på 30 pct., dels ved at anvende de hidtidige 15

pct. for de tjenestemandsgrupper, der er omfattet af aktuarberegningerne.

For tjenestemandsgrupperne politibetjente, fængselsfunktionærer, officerer, lærere (folkeskolen)

samt ledende kontorpersonale, der har været omfattet af aktuarberegningerne, opgøres

lønnen således både på baggrund af en værdi af tjenestemandspensionen på 30 pct. og på 15

pct.

1.4 Betalt spisepause

Arbejdsgiverbetalt spisepause er almindeligt forekommende for offentligt ansatte grupper.

Spisepausen indberettes ikke særskilt til lønstatistikken og indgår ikke i opgørelsen af præsteret

tid.

Betalt spisepause forekommer både med og uden rådighedsforpligtelse. Ansatte, der er omfattet

af en ordning med rådighedsforpligtelse, skal være til arbejdsgiverens rådighed i pausen

4 Politibetjente, fængselsfunktionærer, officerer, folkeskolelærere, overlæger og kontorpersonale.

1. INDLEDNING 5


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

og kan ikke forlade arbejdspladsen. Betalt spisepause i den offentlige sektor er normalt forbundet

med rådighedsforpligtelse. Det skal imidlertid bemærkes, at den præcise andel af ansatte

med betalt spisepause med tilknyttet rådighedsforpligtelse ikke er kendt.

I forhold til ansatte, som har egenbetalt spisepause, kan grupper med arbejdsgiverbetalt spisepause

som udgangspunkt afslutte arbejdsdagen en halv time før.

For at anskueliggøre betydningen indeholder lønanalyserne både en opgørelse af fortjenesten

pr. præsteret time, hvor det er lagt til grund, at spisepausen er præsteret tid, og en opgørelse

hvor det er lagt til grund, at spisepausen ikke er præsteret tid.

I boks 1.1 er der vist en beregning, som viser, hvad betydningen er for en medarbejder, hvis

denne arbejder på fuld tid fem dage om ugen og har betalt spisepause, der ikke er præsteret

tid. Beregningen viser, at fortjenesten pr. præsteret time skal korrigeres med 7,25 pct. for at

medtage værdien af den betalte spisepause.

Boks 1.1: Beregning af værdien af betalt spisepause

Medarbejdergrupper uden betalt spisepause vil alt andet lige have 37 præsterede timer om ugen, mens

grupper med betalt spisepause vil have en arbejdsuge på 34,5 præsterede timer i henhold til beregningsforudsætningerne

ovenfor. De præsterede timer for medarbejdergrupper med betalt spisepause vil således være

6,76 pct. mindre end for grupper uden betalt spisepause ((34,5/37-1)*100= -6,76).

Har en medarbejdergruppe en årlig fortjeneste på 456.570 kr. og 1.680 præsterede timer pr. år uden betalt

spisepause, vil fortjenesten pr. præsteret time således udgøre 271,80 kr.

Antages det derimod, at gruppen har betalt spisepause, skal de præsterede timer nedjusteres med 6,76 pct.,

mens fortjenesten er uændret. Således vil de præsterede timer udgøre 1.566 timer pr. år. Fortjenesten pr.

præsteret time vil da være 291,50 kr.

Sammenholdes medarbejdergruppen med og uden betalt spisepause, vil fortjenesten pr. præsteret time for

gruppen med betalt spisepause være 7,25 pct. højere end for gruppen uden betalt spisepause

((291,50/271,80-1)*100=7,25).

Såfremt medarbejderen arbejder mere end 37 timer om ugen, eksempelvis ved overarbejde,

og fortsat holder en halv times spisepause, skulle korrektionen være mindre. For deltidsansatte

medarbejdere er problemstillingen vanskeligere. Korrektionen afhænger således af,

hvordan arbejdet er organiseret. For en medarbejder med 32 timers arbejdsuge og fire arbejdsdage

skal korrektionen være mindre. For en medarbejder med 30 timers arbejdsuge fordelt

på fem dage skal korrektionen være større. Den præcise korrektion for deltidsansatte kan

således både være større eller mindre end de 7,25 pct., der benyttes her.

I Lønkommissionens analyser kortlægges arbejdstiden på baggrund af lønstatistikken. Det er

her ikke muligt at kortlægge, hvorledes arbejdstiden for den enkelte lønmodtager er tilrettelagt.

Der kan således ikke differentieres på baggrund af arbejdstidens placering på ugedage,

hvorfor det ved korrektionen har været nødvendigt at tage udgangspunkt i den generelt hyppigst

forekommende arbejdstid (37 timer ugentligt) og fordeling af arbejdstiden (fem dage

om ugen) på arbejdsmarkedet, svarende til beregningen i boks 1.1.

6 1. INDLEDNING


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

I kortlægningen af de enkelte faggruppers løn er denne beregning derfor gennemført for alle

grupper undtagen de, hvor der er enighed om, at faggruppen ikke har betalt spisepause.

Da den standardberegnede timefortjeneste ikke påvirkes af fraværets omfang, vil den standardberegnede

timefortjeneste være upåvirket af, om medarbejderen har betalt spisepause.

Beregningen gennemføres derfor ikke for den standardberegnede timefortjeneste.

1.5 Opgørelse af lønnen med og uden genetillæg

Analyserne af de offentlige gruppers lønniveau og lønspredning gennemføres både med og

uden genetillæg. Genetillæg udgør typisk kompensation for arbejde på særlige tidspunkter

eller i forbindelse med andre gener ved arbejdets udførelse.

Ved lønsammenligninger uden genetillæg skal man være opmærksom på, at der for nogle

faggrupper ikke ydes tillæg for arbejde på særlige tidspunkter eller i forbindelse med andre

gener ved arbejdets gennemførelse, idet betaling herfor indgår i den faste løn, herunder i faste

løntillæg. Denne type genetillæg registreres ikke i lønstatistikken som genetillæg, men som

basisfortjeneste, og kan derfor ikke udskilles særskilt, når fortjenesten opgøres ekskl. gene.

Der findes flere grupper, for hvilke genetillæg ikke kan udskilles særskilt. Det gælder eksempelvis

for grupper, der får jobløn, at der ikke ydes genetillæg for arbejde på særlige tidspunkter.

Ligeledes gælder det for visse grupper af ansatte, at de modtager et fast tillæg for arbejde,

der måtte medføre gener, eksempelvis akademikere med et fast rådighedstillæg. Endvidere

skal man være opmærksom på grupper, der har fået konverteret deres variable genetillæg til

et fast årligt tillæg.

1.6 Rådighedsvagter

Et andet forhold, man skal være opmærksom på, er rådighedsvagter, der kan aftjenes både i

hjemmet og på arbejdspladsen.

En del grupper, fx håndværkere og specialarbejdere, får et fast tillæg (pr. time eller pr. rådighedsvagt)

for rådighedsvagter i hjemmet, men får ikke indregnet arbejdstid for at stå til rådighed.

Dette står i kontrast til andre grupper som f.eks. afdelingslæger og sygeplejersker, der

får indregnet 1/3 time i arbejdstiden pr. times rådighedsvagt i hjemmet.

Konsekvensen af denne forskel er, at timelønnen for grupper, der får et fast tillæg for rådighedsvagter

i hjemmet, overvurderes, idet de reelt har præsteret flere timer end det, der registreres.

Det er ikke i lønanalysen muligt at korrigere for forskellig honorering i forbindelse med rådighedsvagter

i hjemmet, samt at rådighedsvagter på tjenestestedet indregnes med forskellig

vægt i arbejdstiden for forskellige grupper. I stedet vil forholdet blive omtalt i forbindelse

med de grupper, hvor problemstillingen er relevant

1. INDLEDNING 7


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

1.7 Forklaring på spredningsmål

For så vidt angår lønspredningen bemærkes, at der i figurerne i det følgende kan ses en forskel i

lønspredningen mellem opgørelserne på baggrund af henholdsvis fortjeneste pr. præsteret

time og standardberegnet timefortjeneste.

Forskellen skyldes, at omfanget af - og betalingerne for - fravær og over- og merarbejde indgår

i lønbegrebet fortjeneste pr. præsteret time, mens disse elementer ikke indgår i den standardberegnede

timefortjeneste.

I kortlægningerne af løn og lønspredning for sektorer, delsektorer og grupper indgår tabeller,

der beskriver lønspredningen. Lønspredningen beskrives ved hjælp af en række spredningsmål,

jf. boks 1.2.

Boks 1.2: Forklaring på spredningsmål

Spredningsmål

Spredningsmål for timelønninger målt på fortjeneste pr. præsteret time og standardberegnet timefortjeneste

er beregnet ud fra en talrække, der viser de enkelte ansattes timeløn i stigende orden. Formålet med at vise

spredningsmål er at beskrive, hvordan lønspredningen er fordelt og herved eventuelt konstatere, om der er

større lønspredning i den nedre/øvre ende af lønfordelingen.

Et talmateriales median er den midterste værdi. Halvdelen af observationerne er større end medianen, og

halvdelen er mindre. Den nedre kvartil (P25) afgrænser den nederste fjerdedel af observationerne, mens den

øvre kvartil (P75) afgrænser den øverste fjerdedel. Et mål for en fordelings bredde er kvartilafstanden, dvs.

afstanden mellem øvre og nedre kvartil. En decil afgrænser 10 pct. af et talmateriale. Således afgrænser 90

pct.-decilen (P90) de øverste 10 pct. af et talmateriale, mens 10 pct.-decilen afgrænser de nederste 10 pct. i

talmaterialet.

Spredningen kan eksempelvis belyses ved at sammenligne Median/P10 og P90/Median. Hvis Median/P10 er

mindre end P90/Median er spredningen mindst i den nederste del af talmaterialet.

Variationskoefficient

Variationskoefficienten bygger på forholdet mellem gennemsnittet og standardafvigelse (standardafvigelsen

viser, hvor langt de enkelte observationer ligger fra gennemsnittet). Variationskoefficienten gør det muligt, at

sammenligne spredningen over tid selv om enhederne ikke er de samme for hver periode. Variationskoefficienten

beregnes ved at dividere standardafvigelsen med gennemsnittet. Jo mindre koefficienten er, jo mindre

er spredningen, og omvendt.

1.8 Opgørelse af lokal løn

Som led i Lønkommissionens lønanalyser er omfanget af den lokale løndannelse kortlagt for

de grupper på Ny løn, som indgår i lønanalyser.

Da det ikke fremgår af Danmarks Statistiks lønstatistik om et tillæg er centralt eller lokalt aftalt,

må opgørelsen af den lokale løndannelse baseres på henholdsvis Det Fælleskommunale

Løndatakontors lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase.

Det er i disse lønstatistikker ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber:

Fortjeneste pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste. I stedet

8 1. INDLEDNING


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

anvendes lønbegrebet samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Lønbegrebet svarer til standardfortjenesten,

som er nærmere omtalt i kapitel 2 i kommissionsredegørelsens bind I.

Det skal bemærkes, at opgørelsen af den lokale løndannelse er forbundet med en vis usikkerhed.

Det skyldes, at registreringen af, om et løntillæg er aftalt centralt eller lokalt, kan være

fejlbehæftet i indberetningerne til lønstatistikkerne. Desuden er der en række forhold, som

man skal være opmærksom på i forbindelse med fortolkningen af opgørelserne af den lokale

løndannelse.

I nogle overenskomster, fx på HK-området i kommunerne, er der mulighed for at indplacere

medarbejderne på forskellige grundlønninger. De pågældende overenskomster indeholder et

antal grundlønninger, men som udgangspunkt ingen bestemmende kriterier for, hvornår der

skal ske indplacering på den ene eller anden grundløn.

I FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase opgøres grundløn altid som

centralt aftalte, selvom oprykning til en højere grundløn er sket efter lokal aftale. For at belyse

problemets omfang er der foretaget en såkaldt yderpunktsberegninger for de af grupperne,

der er omfattet af problemstillingen.

Yderpunktsberegningen opgør forskellen mellem den overenskomstfastsatte laveste lønsats

og den faktiske løn. Metoden opgør med andre ord alt, hvad der ligger udover den overenskomstfastsatte

laveste lønsats, som værende lokalt aftalt. Yderpunktsberegningen vil derfor i

udgangspunktet tendere mod en overvurdering af den lokale løndannelses andel, da det i

praksis ofte ikke vil være hele forskellen mellem laveste lønsats og den faktiske løn, der er

lokalt aftalt.

For grupper omfattet af garantiløn vil yderpunktsberegningen derimod ofte medføre en lavere

lokallønsandel end opgørelsen af de lokale tillægs andel. Det skyldes, at de lokale tillæg, der

ligger under et givent garantilønstrin, i beregningen betragtes som centralt aftalte.

Et andet usikkerhedsmoment i opgørelsen af den lokale løndannelse på det kommunale og

regionale område er, at hvis man lokalt vælger at forhøje et eksisterende centralt aftalt tillæg,

vil hele tillægget bliver indberettet til statistikken som et lokalt tillæg. FLD har tidligere skønnet,

at denne fejlkilde kan påvirke opgørelsen med 1-2 procentpoint.

Gældende for alle tre sektorer er, at der i opgørelsen af den lokale løndannelse er taget udgangspunkt

i de tillæg, der er lokalt forhandlet. Imidlertid vil de såkaldte udligningstillæg for

medarbejdere, der er overgået til ny løn efter 31. marts 2002, også indgå i opgørelsen af lokale

tillæg i det omfang, hvor de ydes som kvalifikationstillæg. Det er således ikke muligt at udskille

alle udligningstillæg i opgørelsen af de lokale tillæg. 5

Opgørelsen af den lokale løndannelse består således dels af en beregning af de lokale tillægs

andel af den samlede løn ekskl. overarbejdsbetaling, dels den ovenfor beskrevne yderpunktsberegning

for de grupper, hvor det er relevant.

5 På det kommunale og regionale område vil udligningstillæggene dog kun blive medregnet til den lokale løn, hvis

tillæg er markeret som lokalt. Generelt vurderes det, at der ikke er mange udligningstillæg tilbage på det kommunale

og regionale område.

1. INDLEDNING 9


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

De lokale tillæg er i alle tre sektorer opgjort inkl. pension og feriegodtgørelse. På det kommunale

og regionale område er de lokale tillæg desuden opgjort inkl. afledte effekter fra lønafhængige

genetillæg. 6 De afledte effekter af lønafhængige genetillæg er ikke beregnet på

statens område, hvor der kun i meget beskedent omfang anvendes sådanne genetillæg.

1.9 Datagrundlaget i øvrigt

Datagrundlaget for kortlægningen af løn og lønspredning for de 44 offentlige gruppe er

Danmarks Statistiks lønstatistik. Afgrænsningen af de enkelte grupper og undergrupper kræver

sammenkørsel af registre fra Finansministeriets forhandlingsdatabase, FLD og Danmarks

Statistiks lønstatistik.

I denne forbindelse sker et vist bortfald af observationer, der ikke kan matches, hvorfor antallet

af årsværk for de enkelte grupper typisk er lavere end det antal, der kendes fra Finansministeriets

forhandlingsdatabase og FLD.

Figurerne i gruppekortlægningerne, der viser den ugentlige aftalte arbejdstid er udarbejdet på

baggrund af en variabel, som laves til Danmarks Statistiks register, men som ikke anvendes i

forbindelse med udarbejdelsen af Danmarks Statistiks generelle lønstrukturstatistik.

For den statslige sektor indberettes variablen ikke, men beregnes overordnet betragtet ved at

sætte de indberettede normale årlige timer (dvs. alle arbejdede timer ekskl. overarbejdstimer)

i forhold til antallet af indberettede lønperioder. For de personer, som er blevet ansat på

andre tidspunkter end den 1. i en måned indebærer det en vis undervurdering af arbejdstiden.

For visse statslige grupper vurderes undervurderingen at være større end for andre. Forholdet

har ikke nogen indflydelse på løngennemsnittet for de kortlagte faggrupper

6 Beregningen af de lønafhængige genetillæg er foretaget ved at anvende en fordelingsnøgle baseret på SBG08,

FLD.

10 1. INDLEDNING


2. Arkitekter

2.1 Beskrivelse af gruppen arkitekter

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Kortlægningen af arkitekter omfatter ansættelser i stat og kommuner. Arkitekter er typisk

ansat på tegnestuer i de kommunale forvaltninger og tilsvarende i den statslige administration.

Datagrundlaget omfatter i alt 1.263 ansættelsesforhold, svarende til 924 årsværk. Heraf er ca.

10 pct. ansat i staten og ca. 90 pct. i kommunerne, jf. tabel 2.1. Analyseenheden i tabel 2.2 og

2.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold.

Tabel 2.1: Arkitekter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007

Antal ansættelsesforhold

Pct. Antal årsværk Pct.

Stat 124 10 111 12

Kommuner 1.139 90 813 88

I alt 1.263 100 924 100

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Af de beskæftigede arkitekter i staten og kommunerne er 39 pct. henholdsvis 46 pct. kvinder,

jf. tabel 2.2.

Tabel 2.2: Arkitekter fordelt på sektorer og køn, pct. af antal årsværk, 2007

Pct. af samlet antal årsværk Stat Kommuner

Mænd 60,4 53,6

Kvinder 39,6 46,4

I alt 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt arkitekterne og udgør 44 pct. i både staten

og kommunerne, jf. tabel 2.3.

Tabel 2.3: Arkitekter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007

Stat Kommuner

Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

-29 år 1,5 2,2 1,8 0,0 2,4 1,2

30-39 år 3,0 24,4 11,8 8,7 25,3 16,5

40-49 år 20,9 15,6 19,1 17,7 35,9 26,0

50-59 år 41,8 46,7 43,6 54,3 31,1 43,5

60+ år 32,8 11,1 23,6 19,3 5,3 12,8

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Anm.: Summen af pct. af årsværk kan fravige fra samlet pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

2. ARKITEKTER 11


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

I kommunerne har 98 pct. af de mandlige arkitekter en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37

timer og derover om ugen, mens det er tilfældet for 88 pct. af kvinderne, jf. figur 2.1. I staten

er der en forholdsvis større andel af de mandlige arkitekter der har en aftalt arbejdsuge på 37

timer og derover (75 pct.) end de kvindelige (63 pct.). 1

Figur 2.1: Arkitekter fordelt på ugentligt aftalte

timer, sektor og køn, 2007

pct. pct.

100

100

90

90

80

80

70

70

60

60

50

50

40

40

30

30

20

20

10

10

0

0

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+

timer

Mænd, stat Kvinder, stat Mænd, kom. Kvinder, kom.

12 2. ARKITEKTER

Figur 2.2: Arkitekter fordelt på årlige fraværsdage,

sektor og køn, 2007

pct. pct.

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige

aftalte antal timer i figur 2.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold

med 37 timer og derover. X-aksen i figur 2.2 er afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Blandt mandlige arkitekter (inkl. specialister) ansat i staten havde 16 pct. ikke noget fravær,

mens 8 pct. af de kvindelige arkitekter ikke havde fravær i 2007, jf. figur 3.2. I kommunerne

havde henholdsvis 25 pct. og 17 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke noget fravær.

2.2 Arkitekter, basismedarbejdere inkl. specialister

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for arkitekter i staten og kommunerne. Endvidere

ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i afsnittet behandles øvrige ansættelsesvilkår,

der ikke fanges af lønstatistikken.

2.2.1 Løn og lønspredning for arkitekter

I gennemsnit er fortjenesten for en arkitekt i den kommunale sektor 303 kr. pr. præsteret

time, jf. figur 2.3. Timelønnen er højere for arkitekter i den statslige sektor, som i gennemsnit

har en fortjeneste på 328 kr. pr. præsteret time.

1 Omfanget af ansættelsesforhold på fuld tid i staten er formentlig undervurderet i et vist omfang, jf. i øvrigt afsnit

1.9.

25

20

15

10

5

0

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

dage

Mænd, stat Kvinder, stat Mænd, kom. Kvinder, kom.

25

20

15

10

5


Figur 2.3: Fortjeneste pr. præsteret time for arkitekter

fordelt på sektor, gennemsnit, 2007

pct. pct.

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

165 190 215 240 265 290 315 340 365 390

kr.

Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 2.4: Standardberegnet timefortjeneste for

arkitekter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener

arkitekter i kommunerne i gennemsnit 253 kr. i timen, mens gennemsnittet for statsligt ansatte

arkitekter udgør 274 kr. i timen, jf. figur 2.4.

I staten har 50 pct. af arkitekterne en fortjeneste på mellem 308 kr. og 346 kr. pr. præsteret

time jf. nedre og øvre kvartil i figur 2.4. Tilsvarende har 50 pct. af arkitekterne i kommunerne

en fortjeneste på mellem 275 kr. og 321 kr. pr. præsteret time.

Tabel 2.4: Timefortjeneste for arkitekter fordelt på sektor og køn, kr., 2007

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

pct. pct.

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

165 190 215 240 265 290 315 340 365 390

Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner

Fortjeneste pr. præste-

Stat Kommuner

ret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold - - 124 586 553 1.139

Gennemsnit - - 328 308 297 303

Variationskoefficient - - 0,14 0,18 0,22 0,20

Nedre kvartil, P25 - - 308 279 268 275

Median - - 322 300 293 297

Øvre kvartil, P75 - - 346 326 315 321

Median/P10 - - 1,13 1,17 1,24 1,19

P90/Median - - 1,19 1,22 1,18 1,19

Standardberegnet time-

Stat Kommuner

fortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold - - 124 586 553 1.139

Gennemsnit - - 274 260 244 253

Variationskoefficient - - 0,12 0,17 0,16 0,17

Nedre kvartil, P25 - - 258 237 221 230

Median - - 273 253 246 251

Øvre kvartil, P75 - - 289 274 264 270

Median/P10 - - 1,19 1,16 1,24 1,21

P90/Median - - 1,18 1,19 1,16 1,17

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Fortjeneste inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

kr.

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

2. ARKITEKTER 13


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af arkitekterne i staten en timeløn

på mellem 258 kr. og 289 kr., mens de 50 pct. i kommunerne har mellem 230 kr. og 270

kr. i timen.

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at arkitekterne i kommunerne har

en større lønspredning end i staten, jf. tabel 2.4.

2.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn

I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige arkitekter. Det skal i den

forbindelse bemærkes, at antallet af arkitekter i staten er begrænset. Det betyder, at lønnen

ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige arkitekter i staten.

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig arkitekt i den kommunale sektor

henholdsvis 297 kr. og 308 kr. pr. præsteret time, jf. figur 2.5. Anskues den standardberegnede

timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige arkitekter i den kommunale sektor

henholdsvis 244 kr. og 260 kr., jf. figur 2.6.

Figur 2.5: Fortjeneste pr. præsteret time for

kommunale arkitekter, fordelt på køn, gennemsnit,

2007

pct. pct.

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

165 190 215 240 265 290 315 340 365 390

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Figur 2.6: Standardberegnet timefortjeneste for

kommunale arkitekter fordelt på køn, gennemsnit,

2007

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

165 190 215 240 265 290 315 340 365 390

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige arkitekters lønspredning mindre end de

kvindelige arkitekters, jf. variationskoefficienten i tabel 2.4. I forhold til den standardberegnede

timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder nærmest ens.

2.2.3 Lønnens sammensætning

Størstedelen af arkitekternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 205-217 kr. i staten og kommuner, svarende til

omkring 66-68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 2.5. Ferie pr. præsteret time udgør

i begge sektorer omkring 35-37 kr., hvilket svarer til ca. 11-12 pct. for begge sektorer.

Pensionen i staten og kommunerne udgør henholdsvis 54 kr. og 47 kr. af fortjenesten pr.

præsteret time.

14 2. ARKITEKTER

pct. pct.

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 2.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præ-

Stat Kommuner

steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste - - 216,89 209,44 200,08 205,16

Fravær - - 9,47 7,45 11,43 9,27

Ferie - - 37,11 35,53 34,63 35,12

Personalegoder - - 0,02 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger

- - 9,51 6,21 5,43 5,85

Pension - - 54,49 48,79 45,44 47,26

Genetillæg - - 0,06 0,40 0,07 0,24

Overtidsbetaling - - 0,00 0,33 0,26 0,30

I alt - - 328 308 297 303

Standardberegnet

Stat Kommuner

timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste - - 188,31 181,91 172,22 178,18

Fravær

Ferie - - 32,00 30,89 30,31 30,32

Personalegoder - - 0,01 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger

- - 7,94 5,23 4,47 4,91

Pension - - 45,66 41,14 37,39 39,52

Genetillæg

Overtidsbetaling

- - 0,05 0,33 0,05 0,21

I alt - - 274 259 244 252

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Størstedelen af arkitekternes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste,

ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste,

opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 188 kr. i staten

og 178 kr. i kommunerne, svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste.

Ferie pr. time udgør i begge sektorer mellem 30 kr. og 32 kr., hvilket svarer til 12 pct.

af den standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. Pensionen i staten og kommunerne

udgør henholdsvis 46 kr. og 40 kr. af den standardberegnede timefortjeneste.

2.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af arkitekters samlede fortjeneste.

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en arkitekt i den kommunale sektor

således 303 kr. pr. præsteret time, jf. figur 2.7. Timelønnen er højere for en arkitekt i den statslige

sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 327 kr. pr. præsteret

time.

2. ARKITEKTER 15


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 2.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for arkitekter fordelt på sektor, gennemsnit,

2007

pct.

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

165 190 215 240 265 290 315 340 365 390

kr.

Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner

pct.

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Figur 2.8: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for arkitekter fordelt på sektor,

gennemsnit, 2007

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

165 190 215 240 265 290 315 340 365 390

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl.

genetillæg, tjener arkitekter i kommunerne i gennemsnit 252 kr. i timen, mens gennemsnittet

for arkitekter i staten udgør 274 kr. i timen, jf. figur 2.8.

I staten har 50 pct. af arkitekterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 308 kr. og 346

kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 2.6. Tilsvarende har 50 pct. af

arkitekterne i kommunerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 275 kr. og 321 kr. pr.

præsteret time.

16 2. ARKITEKTER

pct. pct.

kr.

Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 2.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for arkitekter fordelt på sektor og køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præ-

Stat Kommuner

steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold

- - 124 586 553 1.139

Gennemsnit - - 327 308 297 303

Variationskoefficient - - 0,14 0,18 0,22 0,20

Nedre kvartil, P25 - - 308 279 268 275

Median - - 321 300 293 297

Øvre kvartil, P75 - - 346 325 315 321

Median/P10 - - 1,13 1,18 1,24 1,19

P90/Median - - 1,19 1,20 1,19 1,19

Standardberegnet

Stat Kommuner

timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold

- - 124 586 553 1.139

Gennemsnit - - 274 259 244 252

Variationskoefficient - - 0,12 0,17 0,16 0,17

Nedre kvartil, P25 - - 258 237 221 230

Median - - 273 253 246 251

Øvre kvartil, P75 - - 289 274 264 270

Median/P10 - - 1,19 1,16 1,24 1,21

P90/Median - - 1,18 1,19 1,16 1,17

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af arkitekterne i staten en timeløn

ekskl. genetillæg på mellem 258 kr. og 289 kr. I kommunerne har 50 pct. en standardberegnet

timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 230 kr. og 270 kr.

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig arkitekt i den

kommunale sektor henholdsvis 297 kr. og 308 kr. pr. præsteret time, jf. figur 2.9. Ses der på

den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige og

mandlige arkitekter i den kommunale sektor henholdsvis 244 og 259 kr., jf. figur 2.10.

2. ARKITEKTER 17


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 2.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for kommunale arkitekter fordelt på

køn, gennemsnit, 2007

pct. pct.

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

165 190 215 240 265 290 315 340 365 390

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Figur 2.10: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for kommunale arkitekter fordelt

på køn, gennemsnit, 2007

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Da antallet af arkitekter i staten er begrænset kan lønnen ekskl. genetillæg ikke opgøres særskilt

for mandlige og kvindelige arkitekter i staten.

2.2.5 Betalt spisepause

I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at arkitekters spisepause er præsteret arbejdstid.

Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en arkitekt i den

kommunale sektor opgøres til 325 kr. pr. præsteret time, mens den i den statslige sektor kan

opgøres til 351 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 2.7.

Tabel 2.7: Løn med og uden betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner

Ekskl. betalt spisepause 328 303

Frokost 24 22

Inkl. betalt spisepause 351 325

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

2.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår

Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 2.5 ovenfor, for arkitekter generelt

er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper.

2.3 Arkitekter, basismedarbejdere (staten)

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

165 190 215 240 265 290 315 340 365 390

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for arkitekter ekskl. specialister i staten. Endvidere

ses der på sammensætningen af timelønsbegreber.

Som for gruppen af arkitekter inkl. specialister behandles sidst i afsnittet øvrige ansættelsesvilkår,

som ikke er omfattet af lønstatistikken.

18 2. ARKITEKTER

pct. pct.

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

2.3.1 Løn og lønspredning for arkitekter

Arkitekter i staten ekskl. specialister har i gennemsnit en fortjeneste pr. præsteret time på 316

kr., mens de har en standardberegnet timefortjeneste på 264 kr., jf. tabel 2.8.

Tabel 2.8: Timefortjeneste for statslige arkitekter, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time I alt

Antal ansættelsesforhold 93

Gennemsnit 316

Variationskoefficient 0,14

Nedre kvartil, P25 305

Median 314

Øvre kvartil, P75 329

Median/P10 1,21

P90/Median 1,11

Standardberegnet timefortjeneste I alt

Antal ansættelsesforhold 93

Gennemsnit 264

Variationskoefficient 0,11

Nedre kvartil, P25 254

Median 267

Øvre kvartil, P75 279

Median/P10 1,20

P90/Median 1,10

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

50 pct. af arkitekterne har en fortjeneste på mellem 305 kr. og 329 kr. pr. præsteret time svarende

til nedre og øvre kvartil i tabel 2.8. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste

har 50 pct. af arkitekterne en fortjeneste på mellem 254 kr. og 279 kr.

Det fremgår endvidere af tabel 2.8, at lønspredningen, uanset om fortjenesten pr. præsteret

time eller den standardberegnede timefortjeneste betragtes, er større i den nederste del af

lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er mindre end Median/P10,

hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen

til de laveste 10 pct. af lønningerne.

2.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn

Som det fremgår af tabel 2.8, er der relativt få arkitekter ekskl. specialister i staten. Grundet

det lave antal observationer er det ikke muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder.

2.3.3 Lønnens sammensætning

Størstedelen af arkitekternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time ca. 211 kr., svarende til omkring 67 pct. af fortjenesten

pr. præsteret time, jf. tabel 2.9. Feriebetalinger udgør ca. 36 kr. af fortjeneste pr. præsteret

time, mens pension udgør omkring 51 kr.

2. ARKITEKTER 19


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 2.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time I alt

Basisfortjeneste 211,21

Fravær 9,95

Ferie 36,24

Personalegoder 0,00

Uregelmæssige betalinger 8,07

Pension 50,91

Genetillæg 0,08

Overtidsbetaling 0,00

I alt 316

Standardberegnet timefortjeneste I alt

Basisfortjeneste 183,31

Fravær

Ferie 31,22

Personalegoder 0,00

Uregelmæssige betalinger 6,70

Pension 42,49

Genetillæg 0,07

Overtidsbetaling

I alt 264

Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger

Størstedelen af arkitekternes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste,

ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede

timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 183 kr. af den

standardberegnede timefortjeneste svarende til ca. 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste.

Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 31 kr. og 42 kr. af den standardberegnede

timefortjeneste.

2.3.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgår af tabel 2.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede fortjeneste,

hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 2.10.

Kortlægningen er således den samme som i forbindelse med tabel 2.8.

20 2. ARKITEKTER


Tabel 2.10: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige arkitekter, kr., 2007

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Fortjeneste pr. præsteret time I alt

Antal ansættelsesforhold 93

Gennemsnit 316

Variationskoefficient 0,14

Nedre kvartil, P25 305

Median 314

Øvre kvartil, P75 329

Median/P10 1,21

P90/Median 1,11

Standardberegnet timefortjeneste I alt

Antal ansættelsesforhold 93

Gennemsnit 264

Variationskoefficient 0,11

Nedre kvartil, P25 254

Median 267

Øvre kvartil, P75 279

Median/P10 1,20

P90/Median 1,10

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

2.3.5 Betalt spisepause

I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at arkitekternes spisepause er præsteret arbejdstid.

Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund,

at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en arkitekt i staten

opgøres til 339 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 2.11.

Tabel 2.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time I alt

Ekskl. betalt spisepause 316

Værdi af spisepause 23

Inkl. betalt spisepause 339

Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

2.3.6 Øvrige ansættelsesvilkår

Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 2.9 ovenfor, for arkitekter generelt

er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper.

2.4 Lokal løndannelse for arkitekter

I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude

på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for arkitekter i

2. ARKITEKTER 21


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om,

hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik

og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse.

Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase

indgår en opgørelse timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to

gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret

time.

I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for

arkitekter i stat og kommuner fordelt på køn, jf. tabel 2.11.

Tabel 2.11: Den lokale løns andel af samlet løn ekskl. overarbejde, arkitekter i stat og kommuner, pct.,

2007

Stat

22 2. ARKITEKTER

Mænd Kvinder I alt

Basismedarbejdere 18,2 17,9 18,1

Basismedarbejdere inkl. specialister 17,0 16,8 16,9

Kommuner

Basismedarbejdere inkl. specialister 20,0 17,4 18,8

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne

beregninger.

Tabel 2.11 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejdsbetaling for

arkitekter inkl. specialister i stat og kommuner er henholdsvis 16,9 pct. og 18,8 pct. For basismedarbejdere

i staten udgør andelen 18,1 pct.

Det fremgår desuden af tabel 2.11, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejdsbetaling

er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige og

kvindelige arkitekter i staten udgør stort set samme andel. I kommunerne er mændenes andel

på 20 pct. højere end kvindernes på 17,4 pct.

For en række grupper udgør den lokale løndannelse mere end de lokale tillæg, idet der lokalt

kan aftales en højere lønindplacering end den overenskomstmæssige minimumsløn. For disse

grupper er foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte

minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 2.12. 2

Tabel 2.12: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn

og den faktiske løn i lønstatistikken, pct., 2007

Stat

Mænd Kvinder I alt

Basismedarbejdere/specialister 18,6 18,4 18,5

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger.

2 Der er således i beregningen ikke taget højde for, at de højere grundlønninger er blevet forhøjet ved central aftale.


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Den faktiske lokallønsandel for arkitekter (inkl. specialister) i staten udgør således mellem

16,9 pct. og 18,5 pct. for gruppen samlet. For mænd udgør andelen mellem 17,0 pct. og 18,6

pct., mens den for kvinder udgør mellem 16,8 pct. og 18,4 pct.

2.5 Gruppens afgrænsning

Den tekniske afgrænsning af arkitekter i staten fremgår af tabel 2.13.

Tabel 2.13: Teknisk afgrænsning af arkitekter, basismedarbejdere inkl. specialister i staten, 2007

Forhandlingsfællesskab Personalekategori Bevillingslønramme

Basismedarbejdere 30 0043 0

Basismedarbejdere inkl. specialister 30 0043 0-36

Anm. Arkitekter ansat ved sektorforskningsinstitutioner mv. er udeladt af afgrænsningen.

Kilde: Lønkommissionen, 2010.

Den tekniske afgrænsning af arkitekter i kommuner fremgår af tabel 2.14.

Tabel 2.14: Teknisk afgrænsning af arkitekter, basismedarbejdere inkl. specialister, i kommuner, 2007

januar – december 2007

Kilde: Lønkommissionen, 2010.

DISCO FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse

214100 04208 Arkitekter, nyt lønforløb

214100 04237 Arkitekter, gammelt lønforløb

2. ARKITEKTER 23


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

24 2. ARKITEKTER


3. Bachelorer

3.1 Beskrivelse af gruppen bachelorer

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Kortlægningen af bachelorer omfatter ansættelser i kommuner og regioner under ét. Bachelorer

i kommuner og regioner varetager forskelligt akademisk arbejde på bachelorniveau.

Datagrundlaget omfatter i alt 366 ansættelsesforhold, svarende til 188 årsværk, jf. tabel 3.1.

Analyseenheden i tabel 3.1 er ansættelsesforhold og årsværk, mens den i tabel 3.2 er årsværk.

I det efterfølgende er analyseenheden alene ansættelsesforhold.

Tabel 3.1: Kommunale og regionale bachelorer fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007

Antal ansættelsesforhold

Pct. Antal årsværk Pct.

Mænd 156 43 82 44

Kvinder 210 57 106 56

I alt 366 100 188 100

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

De 30-39-årige og 40-49-årige er de største aldersgrupper blandt bachelorerne og udgør henholdsvis

38,8 pct. og 34,6 pct. af alle bachelorer, jf. tabel 3.2.

Tabel 3.2: Kommunale og regionale bachelorer fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i kommuner/regioner,

2007

Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt

-29 år 13,4 13,2 13,3

30-39 år 41,5 36,8 38,8

40-49 år 29,3 38,7 34,6

50-59 år 14,6 10,4 12,2

60+ år 1,2 0,9 1,1

I alt 100,0 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Blandt bachelorer i kommuner og regioner har 87 pct. af de mandlige bachelorer en aftalt

ugentlig arbejdstid på 37 timer (eller derover) om ugen, mens dette er tilfældet for 79 pct. af

kvinderne, jf. figur 3.1.

3. BACHELORER 25


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 3.1: Kommunale og regionale bachelorer

fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007

pct. pct.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+

timer

Mænd, kom. og reg. Kvinder, kom. og reg.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Figur 3.2: Kommunale og regionale bachelorer

fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007

pct. pct.

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 3.1 afkortet ved 27

timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 3.2 er

afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

35

30

25

20

15

10

5

0

0 1 2 3 4 5

dage

6 7 8 9 10

Mænd, kom. og reg. Kvinder, kom. og reg.

Blandt mandlige bachelorer ansat i kommuner og regioner havde 33 pct. ingen fraværsdage i

2007, mens den tilsvarende andel for de kvindelige bachelorer udgjorde 26 pct., jf. figur 3.2.

3.2 Bachelorer

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for bachelorer i kommuner og regioner. Endvidere

ses der på sammensætningen af timelønnen. Sidst i afsnittet behandles ansættelsesvilkår,

der ikke er omfattet af Lønstatistikken.

3.2.1 Løn og lønspredning for bachelorer

I gennemsnit er fortjenesten for en bachelor i den kommunale og regionale sektor 250 kr. pr.

præsteret time, jf. figur 3.3.

Figur 3.3: Fortjeneste pr. præsteret time for

kommunale og regionale bachelorer, gennemsnit,

2007

pct. pct.

8

7

6

5

4

3

2

2

1

1

0

0

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365

Kommuner og regioner Gns. Kommuner og regioner

Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 3.4: Standardberegnet timefortjeneste for

kommunale og regionale bachelorer, gennemsnit,

2007

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener

bachelorer i gennemsnit 210 kr. i timen, jf. figur 3.4.

26 3. BACHELORER

kr.

8

7

6

5

4

3

pct. pct.

8

7

6

5

4

3

2

1

0

0

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365

kr.

Kommuner og regioner Gns. Kommuner og regioner

35

30

25

20

15

10

5

0

8

7

6

5

4

3

2

1


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

50 pct. af bachelorerne har en fortjeneste på mellem 212 kr. og 286 kr. pr. præsteret time svarende

til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 3.3. Det bemærkes, at de viste lønfordelinger for bachelorer

i kommuner og regioner er ujævne på grund af det relativt lave antal observationer.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af bachelorerne en fortjeneste

mellem 180 kr. og 232 kr.

Tabel 3.3: Timefortjeneste for kommunale og regionale bachelorer fordelt på køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 156 210 366

Gennemsnit 260 243 250

Variationskoefficient 0,25 0,24 0,25

Nedre kvartil, P25 219 208 212

Median 256 237 245

Øvre kvartil, P75 291 272 286

Median/P10 1,40 1,35 1,39

P90/Median 1,31 1,30 1,32

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 156 210 366

Gennemsnit 220 202 210

Variationskoefficient 0,25 0,21 0,23

Nedre kvartil, P25 188 177 180

Median 212 199 201

Øvre kvartil, P75 250 227 232

Median/P10 1,39 1,35 1,35

P90/Median 1,36 1,31 1,35

Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det fremgår endvidere af tabel 3.3, at lønspredningen, når man ser på fortjenesten pr. præsteret

time, er større i den nederste del end den øverste del af lønfordelingen. P90/Median er

således mindre end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de nederste

10 pct. af lønningerne end fra medianen til de øverste 10 pct. af lønningerne. For den standardberegnede

timefortjeneste ses der ingen væsentlig forskel i fordelingen.

3.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn

I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige bachelorer.

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig bachelor i den kommunale og regionale

sektor henholdsvis 243 kr. og 260 kr. pr. præsteret time, jf. figur 3.5. Anskues den standardberegnede

timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige bachelorer i den

kommunale og regionale sektor henholdsvis 202 kr. og 220 kr., jf. figur 3.6.

Det bemærkes, at lønfordelingerne er ujævne pga. det relativt lave antal observationer.

3. BACHELORER 27


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 3.5: Fortjeneste pr. præsteret time for

kommunale og regionale bachelorer fordelt på

køn, gennemsnit, 2007

pct. pct.

8

8

7

7

6

6

5

5

4

4

3

3

2

2

1

1

0

0

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365

Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 3.6: Standardberegnet timefortjeneste for

kommunale og regionale bachelorer fordelt på

køn, gennemsnit, 2007

3.2.3 Lønnens sammensætning

Størstedelen af bachelorernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 171 kr., svarende til omkring 68 pct. af fortjenesten

pr. præsteret time, jf. tabel 3.4. Ferie pr. præsteret time udgør omkring 29 kr., hvilket svarer

til ca. 12 pct. Pensionen udgør 36 kr. pr. præsteret time.

Tabel 3.4: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 178,29 164,69 170,67

Fravær 5,14 7,50 6,46

Ferie 30,13 28,22 29,06

Personalegoder 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 7,37 5,92 6,56

Pension 36,98 36,06 36,47

Genetillæg 1,25 0,32 0,73

Overtidsbetaling 0,51 0,11 0,28

I alt 260 243 250

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 154,96 142,15 148,40

Fravær

Ferie 26,21 24,60 25,14

Personalegoder 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 6,30 4,92 5,59

Pension 31,37 30,00 30,58

Genetillæg 1,06 0,27 0,63

Overtidsbetaling

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

I alt 220 202 210

Anm.: Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger

Størstedelen af bachelorernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste,

ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede

28 3. BACHELORER

pct. pct.

8

7

6

5

4

3

2

1

0

0

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

8

7

6

5

4

3

2

1


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 148 kr. af den

standardberegnede timefortjeneste, svarende til 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste.

Ferie pr. time udgør omkring 25 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. af den standardberegnede

timefortjeneste. Pensionen udgør 31 kr. pr. timen.

3.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg under 1 kr. pr. præsteret time af bachelorers samlede

fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en bachelor således

249 kr. pr. præsteret time, jf. figur 3 7.

Figur 3.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for kommunale og regionale bachelorer,

gennemsnit, 2007

pct.

8

7

6

5

4

3

2

1

1

0

0

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365

kr.

Kommuner og regioner Gns. Kommuner og regioner

Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

pct.

8

7

6

5

4

3

2

Figur 3.8: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for kommunale og regionale

bachelorer, gennemsnit, 2007

pct. pct.

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl.

genetillæg, tjener bachelorer i gennemsnit 209 kr. i timen, jf. figur 3.8.

50 pct. af bachelorerne i regionerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 212 kr. og

282 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 3.5.

8

7

6

5

4

3

2

1

0

0

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365

kr.

Kommuner og regioner Gns. Kommuner og regioner

3. BACHELORER 29

8

7

6

5

4

3

2

1


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 3.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale og regionale bachelorer fordelt på køn, kr.,

2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 156 210 366

Gennemsnit 258 242 249

Variationskoefficient 0,25 0,23 0,24

Nedre kvartil, P25 219 208 212

Median 251 237 245

Øvre kvartil, P75 288 272 282

Median/P10 1,37 1,35 1,39

P90/Median 1,34 1,30 1,30

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 156 210 366

Gennemsnit 219 202 209

Variationskoefficient 0,25 0,20 0,23

Nedre kvartil, P25 188 177 180

Median 212 198 201

Øvre kvartil, P75 246 227 230

Median/P10 1,39 1,35 1,35

P90/Median 1,36 1,30 1,34

Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af bachelorerne

i regionerne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 180 kr. og 230 kr.

Opgjort ekskl. genetillæg har mandlige bachelorer i kommuner og regioner en løn på 258 kr.

pr. præsteret time, og kvindelige bachelorer har en løn på 242 kr. pr. præsteret time, jf. figur

3.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for en mandlig og kvindelig

bachelor i den kommunale og regionale sektor henholdsvis 219 kr. og 202 kr., jf. figur

3.10.

Figur 3.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for kommunale og regionale bachelorer,

gennemsnit, 2007

pct. pct.

8

7

6

5

4

3

2

1

0

0

125 145 165 185 205 225 85 265 285 305 325 345 365

Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

30 3. BACHELORER

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

8

7

6

5

4

3

2

1

Figur 3.10: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for kommunale og regionale

bachelorer, gennemsnit, 2007

pct. pct.

8

7

6

5

4

3

2

1

0

0

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

8

7

6

5

4

3

2

1


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

3.2.5 Betalt spisepause

I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at bachelorers spisepause er præsteret arbejdstid.

Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt spisepause lægges det til grund, at

spisepausen ikke er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en bachelor i den

kommunale og regionale sektor opgøres til 268 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 3.6.

Tabel 3.6: Fortjeneste pr. præsteret time inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr.,

2007

Fortjeneste pr. præsteret time

Ekskl. betalt spisepause 250

Værdi af spisepause 18

Inkl. betalt spisepause 268

Anm.: Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår

Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 3.4 ovenfor, for bachelorer generelt

er indeholdt i den faste løn, ligesom det i øvrigt gælder andre AC-grupper.

3.3 Lokal løndannelse for bachelorer

I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt på

den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for bachelorer i

kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om,

hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik

og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse.

Det betyder samtidig, at der er forskel mellem det antal årsværk, der er vist ovenfor i tabel

3.1 og det antal årsværk, der ligger til grund for opgørelsen af den lokale løns andel af den

samlede løn.

Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase

indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens

to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr.

præsteret time.

I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for

bachelorer i kommuner og regioner fordelt på køn, jf. tabel 3.7.

3. BACHELORER 31


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 3.7: Den lokale løns andel af samlet løn ekskl. overarbejde, bachelorer i kommuner/regioner,

pct., 2007

Kommuner/regioner

32 3. BACHELORER

Mænd Kvinder I alt

Basismedarbejdere 16,0 12,3 13,9

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007 og egne beregninger.

Tabel 3.7 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejdsbetaling for

bachelorer i kommuner og regioner under ét er 13,9 pct.

Det fremgår desuden af tabel 3.7, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejdsbetaling

er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige bachelorer

i kommuner og regioner er 16,0 pct., mens den for kvinderne er 12,3 pct.

3.5 Gruppens afgrænsning

Den tekniske afgrænsning af gruppen bachelorer i kommuner og regioner under ét fremgår

af tabel 3.8.

Tabel 3.8: Teknisk afgrænsning af bachelorer i kommuner/regioner, 2007

januar – marts 2007

april - december 2007

Kilde: Lønkommissionen, 2010.

DISCO FLD-STK Stillingsbetegnelse

200000 04219 Bachelorer m.fl., nyt lønforløb

200000 04249 Bachelorer m.fl., gammelt lønforløb

DISCO FLD-STK Stillingsbetegnelse

200000 04219 Bachelorer m.fl., nyt lønforløb

200000 04249 Bachelorer m.fl., gammelt lønforløb


4. Bioanalytikere

4.1 Beskrivelse af gruppen bioanalytikere

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Kortlægningen af bioanalytikere omfatter ansættelser i stat og regioner. Bioanalytikere er typisk

beskæftiget med laboratoriearbejde på hospitalerne i den regionale sektor og på universiteter

og laboratorier i den statslige sektor.

Bioanalytikere i staten er ikke kønsopdelt på grund af for få observationer. Der indgår endvidere

ikke en statslig ledergruppe, hvorfor analysen af ledere alene omfatter regionalt ansatte.

Datagrundlaget omfatter i alt 5.274 ansættelsesforhold, svarende til 4.445 årsværk. Heraf er

knap 5 pct. ansat i staten og godt 95 pct. i regionerne, jf. tabel 4.1. Analyseenheden i tabel 4.2

og 4.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold.

Tabel 4.1: Bioanalytikere fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007

Ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct.

Stat 239 5 202 5

Regioner 5.035 95 4.253 95

I alt 5.274 100 4.455 100

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Af de beskæftigede bioanalytikere i staten og regionerne er 96 pct. henholdsvis 94 pct. kvinder,

jf. tabel 4.2.

Tabel 4.2: Bioanalytikere fordelt på sektorer og køn, pct. af antal årsværk 2007

Stat Regioner

Pct. af samlet antal årsværk I alt Basis Ledere I alt

Kvinder 96,0 84,4 9,2 93,6

Mænd 4,0 5,5 0,9 6,4

Samlet 100,0 89,9 10,1 100,0

Pct. af samlet antal årsværk i

sektor

Stat Regioner

I alt Basis Ledere I alt

Kvinder 96,0 93,9 91,0 93,6

Mænd 4,0 6,1 9,0 6,4

Samlet 100,0 100,0 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt bioanalytikere og udgør 38 pct. henholdsvis

35 pct. i staten og regionerne, jf. tabel 4.3.

4. BIOANALYTIKERE 33


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 4.3: Bioanalytikere fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007

Pct. af antal årsværk

Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

-29 år 12,5 6,6 6,9 18,0 11,3 11,8

30-39 år 12,5 12,8 12,9 25,7 20,2 20,5

40-49 år 37,5 27,0 27,7 24,3 24,6 24,5

50-59 år 25,0 38,8 38,1 28,3 35,2 34,8

60+ år 12,5 14,8 14,4 3,7 8,7 8,4

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Godt 92 pct. af lederne i regionerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer og

derover, mens det er tilfældet for 66 pct. af basismedarbejderne i regionerne og ca. 50 pct. af

basismedarbejderne i staten, jf. figur 4.1.

Af de mandlige basismedarbejdere i regionerne har godt 94 pct. en aftalt ugentlig arbejdstid

på 37 timer og derover, mens det for kvinderne er knap 64 pct., jf. figur 4.2.

Figur 4.1: Bioanalytikere fordelt på ugentligt aftalte

timer, sektor og basismedarbejdere og ledere,

2007

pct. pct.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

0

27 28 29 30 31 32

timer

33 34 35 36 37+

Basis, stat Basis, reg. Leder, reg.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

Figur 4.2: Regionale bioanalytikere (basis) fordelt

på ugentligt aftalte timer, sektor og køn,

2007

pct. pct.

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 4.1 og 4.2 afkortet

ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+

timer

Mænd, reg. Kvinder, reg.

I regionerne har ledere mindre fravær end basismedarbejdere. Således har 22 pct. af lederne i

regionerne i regionerne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere

er 9 pct. I staten er andelen 5 pct., jf. figur 4.3.

Blandt mandlige bioanalytikere ansat i regionerne havde 11 pct. ikke nogen fraværsdage i

2007, mens 8 pct. af de kvindelige ikke havde nogen fraværsdage i 2007, jf. figur 4.4.

34 4. BIOANALYTIKERE

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0


Figur 4.3: Bioanalytikere fordelt på årlige fraværsdage,

sektor og basismedarbejdere og ledere,

2007

pct. pct.

25

20

15

10

5

0

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

dage

Stat Basis, reg. Leder, reg.

Anm.: X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

25

20

15

10

5

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 4.4: Regionale bioanalytikere (basis) fordelt

på årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007

pct. pct.

25

20

15

10

5

0

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

dage

Mænd, reg. Kvinder, reg.

4.2 Bioanalytikere, basismedarbejdere

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for bioanalytikere i staten og regionerne. Endvidere

ses der på sammensætningen af timelønnen.

4.2.1 Løn og lønspredning for bioanalytikere

I gennemsnit er fortjenesten for en bioanalytiker i den regionale sektor 226 kr. pr. præsteret

time, jf. figur 4.5. Timelønnen for bioanalytikere i den statslige sektor er lidt højere og udgør

i gennemsnit 232 kr. pr. præsteret time.

Figur 4.5: Fortjeneste pr. præsteret time for

bioanalytikere fordelt på sektor, gennemsnit,

2007

pct. pct.

20

20

18

18

16

16

14

14

12

12

10

10

8

8

6

6

4

4

2

2

0

0

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325

kr.

Stat Regioner Gns. Stat Gns. Regioner

Figur 4.6: Standardberegnet timefortjeneste for

bioanalytikere fordelt på sektor, gennemsnit,

2007

pct. pct.

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener

bioanalytikere i regionerne i gennemsnit 182 kr. i timen, mens gennemsnittet for statsligt ansatte

bioanalytikere udgør 191 kr. i timen, jf. figur 4.6.

I staten har 50 pct. af bioanalytikerne en fortjeneste på mellem 214 kr. og 241 kr. pr. præsteret

time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 4.4. Tilsvarende har 50 pct. af bioanalytikerne i regionerne

en fortjeneste på mellem 208 kr. og 234 kr. pr. præsteret time.

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

0

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325

kr.

Stat Regioner Gns. Stat Gns. Regioner

25

20

15

10

4. BIOANALYTIKERE 35

5

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 4.4: Timefortjeneste for bioanalytikere fordelt på sektor og køn, kr., 2007

Fortjeneste pr.

Stat Regioner

præsteret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold - - 239 288 4.254 4.542

Gennemsnit - - 232 221 226 226

Variationskoefficient - - 0,14 0,18 0,22 0,21

Nedre kvartil, P25 - - 214 198 208 208

Median - - 228 221 222 222

Øvre kvartil, P75 - - 241 236 234 234

Median/P10 - - 1,12 1,20 1,17 1,18

P90/Median - - 1,16 1,13 1,13 1,13

Standardberegnet

Stat Regioner

timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold - - 239 288 4.254 4.542

Gennemsnit - - 191 180 182 182

Variationskoefficient - - 0,11 0,11 0,10 0,10

Nedre kvartil, P25 - - 179 164 172 171

Median - - 190 181 184 184

Øvre kvartil, P75 - - 199 193 193 193

Median/P10 - - 1,13 1,18 1,19 1,19

P90/Median - - 1,13 1,12 1,09 1,09

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af bioanalytikerne i staten en

timeløn på mellem 179 kr. og 199 kr., mens 50 pct. i regionerne har mellem 171 kr. og 193

kr. i timen.

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at bioanalytikerne i regionerne

har en større lønspredning end i staten målt ved fortjeneste pr. præsteret time, mens niveauet

er ens for den standardberegnede timefortjeneste, jf. tabel 4.4.

4.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn

I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige bioanalytikere i regionerne.

Det skal i den forbindelse erindres, at antallet af bioanalytikere i staten er begrænset. Det betyder,

at lønnen ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige bioanalytikere i staten.

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig bioanalytikere i den regionale sektor

henholdsvis 226 kr. og 221 kr. pr. præsteret time, jf. figur 4.7. Anskues den standardberegnede

timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige bioanalytikere i den regionale sektor

henholdsvis 182 kr. og 180 kr., jf. figur 4.8.

36 4. BIOANALYTIKERE


Figur 4.7: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale

bioanalytikere fordelt på køn, gennemsnit,

2007

pct. pct.

20

20

18

18

16

16

14

14

12

12

10

10

8

8

6

6

4

4

2

2

0

0

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 4.8: Standardberegnet timefortjeneste for

regionale bioanalytikere fordelt på køn, gennemsnit,

2007

pct. pct.

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige bioanalytikeres lønspredning mindre

end de kvindelige bioanalytikeres, jf. variationskoefficienten i tabel 4. I forhold til den standardberegnede

timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder nærmest ens.

4.2.3 Lønnens sammensætning

Størstedelen af bioanalytikernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 151-157 kr. i regioner og staten, svarende til

omkring 66-68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 4.5. Ferie pr. præsteret time udgør

i begge sektorer omkring 27 kr., hvilket svarer til ca. 11-12 pct. for begge sektorer. Pensionen

i staten og regionerne udgør henholdsvis 34 kr. og 25 kr. af fortjenesten pr. præsteret

time.

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

0

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

20

18

16

14

12

10

4. BIOANALYTIKERE 37

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 4.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr.

Stat Regioner

præsteret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste - - 157,04 148,89 150,74 150,63

Fravær - - 9,00 10,51 12,40 12,28

Ferie - - 27,18 26,23 26,81 26,78

Personalegoder - - 0,00 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige

betalinger - - 3,50 3,98 2,65 2,73

Pension - - 34,65 24,57 25,42 25,37

Genetillæg - - 0,30 5,32 6,11 6,06

Overtidsbetaling - - 0,31 1,80 1,67 1,68

I alt - - 232 221 226 226

Standardberegnet

Stat Regioner

timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste - - 136,30 129,25 130,29 131,20

Fravær

Ferie - - 23,39 22,96 23,67 23,05

Personalegoder - - 0,00 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige

betalinger - - 2,86 3,28 2,16 2,22

Pension - - 28,64 20,16 20,60 20,60

Genetillæg

Overtidsbetaling

- - 0,25 4,33 4,92 4,95

I alt - - 191 176 177 177

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Størstedelen af bioanalytikernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste,

ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste,

opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 136 kr. i staten

og 131 kr. i regionerne, svarende til omkring 71-74 pct. af den standardberegnede timefortjeneste.

Ferie pr. time udgør i begge sektorer omkring 23 kr., hvilket svarer til 12-13 pct. af den

standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. Pensionen i staten og regionerne udgør

henholdsvis 29 kr. og 21 kr. af den standardberegnede timefortjeneste.

4.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en mindre del af bioanalytikeres samlede fortjeneste.

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en bioanalytiker i den regionale sektor

således 219 kr. pr. præsteret time, jf. figur 4.9. Højere er timelønnen for en bioanalytiker i

den statslige sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 232 kr. pr. præsteret

time.

38 4. BIOANALYTIKERE


Figur 4.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for bioanalytikere fordelt på sektor,

gennemsnit, 2007

pct.

pct.

20

20

18

18

16

16

14

14

12

12

10

10

8

8

6

6

4

4

2

2

0

0

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325

kr.

Stat Regioner Gns. Stat Gns. Regioner

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 4.10: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for bioanalytikere fordelt på

sektor, gennemsnit, 2007

pct. pct.

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl.

genetillæg, tjener bioanalytikere i regionerne i gennemsnit 177 kr. i timen, mens gennemsnittet

for bioanalytikere i staten udgør 191 kr. i timen, jf. figur 4.10.

I staten har 50 pct. af bioanalytikerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 214 kr. og

241 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 4.6. Tilsvarende har 50

pct. af bioanalytikerne i regionerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 202 kr. og 227

kr. pr. præsteret time.

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

0

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325

kr.

Stat Regioner Gns. Stat Gns. Regioner

20

18

16

14

12

10

4. BIOANALYTIKERE 39

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 4.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for bioanalytikere fordelt på sektor og køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præ-

Stat Regioner

steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold

- - 239 288 4.254 4.542

Gennemsnit - - 232 216 220 219

Variationskoefficient - - 0,14 0,18 0,22 0,21

Nedre kvartil, P25 - - 214 193 203 202

Median - - 228 215 216 216

Øvre kvartil, P75 - - 241 231 227 227

Median/P10 - - 1,12 1,19 1,17 1,17

P90/Median - - 1,15 1,15 1,12 1,13

Standardberegnet

Stat Regioner

timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold

- - 239 288 4.254 4.542

Gennemsnit - - 191 176 177 177

Variationskoefficient - - 0,11 0,12 0,09 0,09

Nedre kvartil, P25 - - 179 159 167 166

Median - - 190 176 180 180

Øvre kvartil, P75 - - 199 189 186 186

Median/P10 - - 1,13 1,17 1,17 1,18

P90/Median - - 1,11 1,13 1,08 1,08

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af bioanalytikerne i staten en

timeløn ekskl. genetillæg på mellem 179 kr. og 199 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet

timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 166 kr. og 186 kr.

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig bioanalytiker i den

regionale sektor henholdsvis 220 kr. og 216 kr. pr. præsteret time, jf. figur 4.11. Ses der på den

standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige og mandlige

bioanalytikere i den regionale sektor henholdsvis 177 og 176 kr., jf. figur 4.12.

40 4. BIOANALYTIKERE


Figur 4.11: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for regionale bioanalytikere fordelt på

køn, gennemsnit, 2007

pct. pct.

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

0

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 4.12: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for regionale bioanalytikere

fordelt på køn, gennemsnit, 2007

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Da antallet af bioanalytikere i staten er begrænset kan lønnen ekskl. genetillæg ikke opgøres

særskilt for mandlige og kvindelige bioanalytikere i staten.

4.2.5 Betalt spisepause

I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at jordemødres spisepause er præsteret arbejdstid.

Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund,

at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en bioanalytiker i

den statslige sektor opgøres til 249 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan

opgøres til 242 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 4.7.

Tabel 4.7: Løn med og uden betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007.

Fortjeneste pr. præsteret time Stat Regioner

Ekskl. betalt spisepause 232 226

Frokost 17 16

Inkl. betalt spisepause 249 242

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

4.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår

For bioanalytikere i regionerne gælder, at opsparede genetillæg og overtidsbetalinger enten

kan udbetales eller afspadseres. De kommunale og regionale indberetninger for 2007 indeholder

oplysninger om det udbetalte, men ikke om de afspadserede genetillæg og

de afspadserede overtidstillæg. I lønopgørelserne indgår derfor kun den del, som bliver udbetalt.

Konsekvensen heraf er, at fortjenesten pr. præsteret time for bioanalytikere i regionerne

er undervurderet. Den standardberegnede timefortjeneste påvirkes ikke heraf.

4.3 Ledende bioanalytikere (regioner)

pct. pct.

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

0

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for bioanalytikere i regionerne, som er ledere.

Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Som anført i afsnit 4.1 er der for få

bioanalytikere i staten til at lønnen blandt ledere kan analyseres.

kr.

20

18

16

14

12

10

4. BIOANALYTIKERE 41

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

4.3.1 Løn og lønspredning for bioanalytikere

Bioanalytikere, som er ledere, tjener i regionerne i gennemsnit 263 kr. pr. præsteret time, jf.

tabel 4.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste,

tjener ledere i regionerne 220 kr. i timen.

Tabel 4.8: Timefortjeneste for regionale bioanalytikere fordelt på køn, kr., 2007.

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 50 443 493

Gennemsnit 267 263 263

Variationskoefficient 0,16 0,20 0,19

Nedre kvartil, P25 235 232 233

Median 251 248 248

Øvre kvartil, P75 289 278 279

Median/P10 1,09 1,11 1,11

P90/Median 1,37 1,28 1,28

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 50 443 493

Gennemsnit 227 220 220

Variationskoefficient 0,16 0,17 0,17

Nedre kvartil, P25 204 198 198

Median 212 208 208

Øvre kvartil, P75 243 231 232

Median/P10 1,09 1,09 1,09

P90/Median 1,35 1,28 1,30

Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

I regionerne har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 233 kr. og 279 kr. pr. præsteret

time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 4.8.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i regionerne en fortjeneste

mellem 198 kr. og 232 kr.

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen blandt ledere

er størst for kvindelige ledere målt ved begge lønbegreber.

I gennemsnit er fortjenesten for en ledende kvindelig og mandlig bioanalytikere i den regionale

sektor henholdsvis 263 kr. og 267 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede

timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige ledende bioanalytikere i den

regionale sektor henholdsvis 220 kr. og 227 kr., jf. tabel 4.8.

4.3.2 Lønnens sammensætning

Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør

basisfortjenesten pr. præsteret time godt 184 kr. i regionerne, svarende til knap 70 pct. af fortjenesten

pr. præsteret time i den regionale sektor, jf. tabel 4.9. Feriebetalinger pr. præsteret

time udgør ca. 31 kr., hvilket svarer til ca. 13 pct. Pensionen udgør omkring 35 kr. af fortjenesten

pr. præsteret time.

42 4. BIOANALYTIKERE


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 4.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007.

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 185,70 184,04 184,19

Fravær 5,36 7,59 7,39

Ferie 31,29 31,38 31,37

Personalegoder 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 5,37 4,70 4,76

Pension 39,27 34,36 34,79

Genetillæg 0,17 0,22 0,22

Overtidsbetaling 0,05 0,48 0,44

I alt 267 263 263

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 161,51 159,51 160,10

Fravær

Ferie 27,16 27,36 27,13

Personalegoder 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 4,56 3,95 4,02

Pension 33,32 28,78 29,27

Genetillæg 0,15 0,19 0,19

Overtidsbetaling

I alt 227 220 220

Anm.: Tal for ledere i regionerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og

pension. Da fravær og overtidsbetaling ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste,

opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 160 kr. svarende til ca. 72 pct. af den

standardberegnede timefortjeneste. Ferie udgør ca. 27 kr. af den standardberegnede timefortjeneste,

mens pension udgør ca. 29 kr.

4.3.3 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgår af tabel 4.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede løn,

hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 4.10. Konklusionerne

er således de samme som i forbindelse med tabel 4.8.

4. BIOANALYTIKERE 43


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 4.10: Timefortjeneste for regionale bioanalytikere fordelt på køn, kr., 2007.

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 50 443 493

Gennemsnit 267 263 263

Variationskoefficient 0,16 0,20 0,19

Nedre kvartil, P25 235 232 233

Median 251 248 248

Øvre kvartil, P75 289 278 279

Median/P10 1,09 1,11 1,11

P90/Median 1,37 1,28 1,28

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 50 443 493

Gennemsnit 227 220 220

Variationskoefficient 0,16 0,17 0,17

Nedre kvartil, P25 202 198 198

Median 212 208 208

Øvre kvartil, P75 243 231 232

Median/P10 1,09 1,09 1,10

P90/Median 1,35 1,28 1,30

Anm.: Tal for ledere. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

4.3.4 Betalt spisepause

I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid.

Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er

præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende bioanalytiker

i den regionale sektor opgøres til 282 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 4.11.

Tabel 4.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007.

Fortjeneste pr. præsteret time

Ekskl. betalt spisepause 263

Værdi af spisepause 19

Inkl. betalt spisepause 282

Anm.: Tal for ledere i regionerne. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

4.3.5 Øvrige ansættelsesvilkår

Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 4.9, for ledende bioanalytikere

generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper.

44 4. BIOANALYTIKERE


4.4 Beskrivelse af den lokale løndannelse for bioanalytikere

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude

på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for bioanalytikere

i regioner. Da bioanalytikere i staten ikke i 2007 var overgået til ny løn, indgår statsligt ansatte

bioanalytikere ikke i analysen.

Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele

er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik til beskrivelsen af den

lokale løndannelse.

Det skal bemærkes, at der i FLD’s lønstatistik ikke indgår en opgørelse af timer. Det er derfor

ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede

timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time.

I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for

bioanalytikere i regioner fordelt på køn, jf. tabel 4.12.

Tabel 4.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, bioanalytikere, pct., 2007

Mænd Kvinder I alt

Regioner

Basismedarbejdere 5,1 4,4 4,5

Ledere 12,3 11,0 11,2

Samlet 6,4 5,2 5,3

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne

beregninger.

Tabel 4.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for basismedarbejdere

og ledere udgør 5,3 pct. i regionerne. Det fremgår desuden, at den lokale løns andel

af den samlede løn ekskl. overarbejde er højere for ledere end for basismedarbejdere. Den

lokale løns andel for ledende bioanalytikere udgør således 11,2 pct., mens den for basismedarbejdere

udgør 4,5 pct.

Den lokale løns andel udgør en lidt større andel af den samlede løn for mandlige basismedarbejdere

og ledere end for kvindelige. Således er andelen for henholdsvis mænd og kvinder

5,1 pct. og 4,4 pct. for basismedarbejdere og 12,3 pct. og 11,0 pct. for ledere.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at bioanalytikere har skiftet lønsystem i 2006, hvilket

kan have haft betydning for den lokale løndannelse.

For bioanalytikere udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det

skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i FLD lønstatistikken

opgøres som en centralt aftalt løndel. For bioanalytikere er derfor foretaget en

yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og

den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 4.13.

4. BIOANALYTIKERE 45


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 4.13: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn

og den faktiske løn i lønstatistikken, bioanalytikere, pct., 2007

Regioner

Mænd Kvinder I alt

Basismedarbejdere 6,2 5,3 5,4

Ledere 20,0 16,8 17,1

Samlet 8,7 6,7 6,8

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger.

Den faktiske lokallønsandel for bioanalytikere i regionerne udgør således mellem 5,3 pct. og

6,8 pct. for gruppen samlet.

For mandlige bioanalytikere i regionerne udgør andelen mellem 6,4 pct. og 8,7 pct., mens

den for kvindelige bioanalytikere udgør mellem 5,2 pct. og 6,7 pct.

4.5 Gruppens afgrænsning

Den tekniske afgrænsning af bioanalytikere i regioner fremgår af tabel 4.14.

Tabel 4.14: Teknisk afgrænsning af bioanalytikere i staten, basismedarbejdere og ledere, 2007

DISCO Personalekategori

311110 0231

313110 0231

321100 0231

321111 0231

321112 0231

321121 0231

321131 0231

321141 0231

321190 0231

Anm: DISCO-koden 999999 er undtaget fra afgrænsningen.

Kilde: Lønkommissionen, 2010.

Den tekniske afgrænsning af bioanalytikere i regioner fremgår af tabel 4.15.

46 4. BIOANALYTIKERE


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 4.15: Teknisk afgrænsning af bioanalytikere i regioner, basismedarbejdere og ledere, 2007

Basis, januar – marts 2007

DISCO FLD-STK Stillingsbetegnelse

321111 321131 22202 Bioanalytikerunderv. med diplom, trin 8

Ledere, januar - marts 2007

22204 Bioanalytikere, trin 4,6

22206 Bioanalytikerunderv. uden diplom, trin 7

22256 Bioanalytikere, grundløn 28

22257 Bioanalytikere, trin 7

22272 Bioanalytikere, trin 8

321111 321131 22303 Ledende bioanalytikere, trin 5

Basis, april - december 2007

22304 Ledende bioanalytikere, trin 14

22305 Ledende bioanalytikere, trin 3

22350 Ledende bioanalytikere, trin 1

22352 Ledende bioanalytikere, trin 6

22353 Ledende bioanalytikere, trin 8

22354 Ledende bioanalytikere, trin 10

22361 Ledende bioanalytikere, trin 7

22362 Ledende bioanalytikere, trin 12

22363 Ledende bioanalytikere, trin 4

22364 Ledende bioanalytikere, trin 13

22366 Ledende bioanalytikere, trin 11

22391 Ledende bioanalytikere, trin 15

22394 Ledende bioanalytikere, trin 2

321111 321131 22204 Bioanalytikere

Ledere, april - december 2007

22202 Bioanalytikere med diplom

22206 Bioanalytikere uden diplom

321111 321131 26203 Ledende bioanalytikere

Kilde: Lønkommissionen, 2010.

4. BIOANALYTIKERE 47


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

48 4. BIOANALYTIKERE


5. Bygningskonstruktører

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

5.1 Beskrivelse af gruppen bygningskonstruktører

Kortlægningen af bygningskonstruktører omfatter ansættelser i stat og kommuner. Bygningskonstruktørerne

er typisk ansat på tegnestuer i de kommunale forvaltninger og tilsvarende

i den statslige administration. Desuden indeholder gruppen også undervisere på konstruktørskolerne.

Det skal bemærkes, at beskrivelsen af bygningskonstruktører i staten er ikke

kønsopdelt på grund af for få observationer.

Datagrundlaget omfatter i alt 870 ansættelsesforhold, svarende til 627 årsværk. Heraf er ca.

15 pct. ansat i staten og ca. 85 pct. i kommunerne, jf. tabel 5.1. Analyseenheden i tabel 5.1 er

årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 5.2 og 5.3 er årsværk. I det efterfølgende er

analyseenheden ansættelsesforhold.

Tabel 5.1: Bygningskonstruktører fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007

Antal ansættelsesforhold

Pct. Antal årsværk Pct.

Stat 129 15 116 19

Kommuner 741 85 511 81

I alt 870 100 627 100

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Af de beskæftigede bygningskonstruktører i staten og kommunerne er 82,8 pct. henholdsvis

84,1 pct. mænd, jf. tabel 5.2.

Tabel 5.2: Bygningskonstruktører fordelt på sektorer og køn, pct. af antal årsværk, 2007

Pct. af samlet antal årsværk Stat Kommuner

Mænd 82,8 84,1

Kvinder 17,2 15,9

I alt 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt mandlige bygningskonstruktørerne i både

staten og kommunerne. For kvinderne er der flest i aldersgruppen 40-49-årige i staten, hvorimod

der i kommunerne er flest kvinder i aldersgruppen 30-39-årige, jf. tabel 5.3.

5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER 49


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 5.3: Bygningskonstruktører fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007

Pct. af antal årsværk

Stat Kommuner

Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

-29 år 3,1 5,0 2,6 2,6 14,8 4,5

30-39 år 12,5 25,0 14,8 15,6 34,6 18,6

40-49 år 36,5 40,0 38,3 20,0 28,4 21,3

50-59 år 39,6 30,0 37,4 37,7 16,0 34,1

60+ år 8,3 0,0 7,0 24,2 6,2 21,5

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

I kommunerne har 97 pct. af de mandlige bygningskonstruktører en aftalt arbejdsuge på i

gennemsnit 37 timer og derover om ugen, mens det er tilfældet for 85 pct. af kvinderne, jf.

figur 5.1. For hele gruppen af bygningskonstruktører i staten har knap 68 pct. en aftalt arbejdsuge

på 37 timer og derover.

Figur 5.1: Bygningskonstruktører fordelt på

ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007

pct. pct.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+

timer

Stat Mænd, kom. Kvinder, kom.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Figur 5.2: Bygningskonstruktører fordelt på årlige

fraværsdage, sektor og køn, 2007

pct. pct.

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 5.1 afkortet ved 27

timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 5.2 er

afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

35

30

25

20

15

10

5

0

0

0 1 2 3 4 5 6

dage

7 8 9 10 11 12

Stat Mænd, kom. Kvinder, kom.

Blandt alle bygningskonstruktører ansat i staten havde 20 pct. ikke noget fravær i 2007, jf.

figur 5.2. I kommunerne havde henholdsvis 35 pct. og 20 pct. af de mandlige og kvindelige

ansatte ikke noget fravær.

5.2 Bygningskonstruktører, basismedarbejdere

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for bygningskonstruktører i staten og kommunerne.

Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen.

5.2.1 Løn og lønspredning for bygningskonstruktører

I gennemsnit er fortjenesten for en bygningskonstruktør i den kommunale sektor 268 kr. pr.

præsteret time, jf. figur 5.3. Højere er timelønnen for bygningskonstruktører i den statslige

sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 288 kr. pr. præsteret time.

50 5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER

35

30

25

20

15

10

5


Figur 5.3: Fortjeneste pr. præsteret time for bygningskonstruktører

fordelt på sektor, gennemsnit,

2007

pct. pct.

16

14

12

10

8

6

4

2

0

0

150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350

kr.

Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner

Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

16

14

12

10

8

6

4

2

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 5.4: Standardberegnet timefortjeneste for

bygningskonstruktører fordelt på sektor, gennemsnit,

2007

pct. pct.

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener

bygningskonstruktører i kommunerne i gennemsnit 225 kr. i timen, mens gennemsnittet for

statsligt ansatte bygningskonstruktører udgør 241 kr. i timen, jf. figur 5.4.

I staten har 50 pct. af bygningskonstruktørerne en fortjeneste på mellem 267 kr. og 306 kr.

pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 5.4. Tilsvarende har 50 pct. af bygningskonstruktørerne

i kommunerne en fortjeneste på mellem 245 kr. og 282 kr. pr. præsteret time.

Tabel 5.4: Timefortjeneste for bygningskonstruktører fordelt på sektor og køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret

Stat Kommuner

time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold - - 129 618 123 741

Gennemsnit - - 288 270 262 268

Variationskoefficient - - 0,13 0,14 0,26 0,16

Nedre kvartil, P25 - - 267 246 233 245

Median - - 286 265 249 263

Øvre kvartil, P75 - - 306 284 268 282

Median/P10 - - 1,15 1,14 1,18 1,15

P90/Median - - 1,13 1,18 1,22 1,19

Standardberegnet timefor-

Stat Kommuner

tjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold - - 129 618 123 741

Gennemsnit - - 241 227 213 225

Variationskoefficient - - 0,13 0,13 0,15 0,14

Nedre kvartil, P25 - - 224 210 192 206

Median - - 238 225 210 222

Øvre kvartil, P75 - - 254 239 226 238

Median/P10 - - 1,16 1,14 1,17 1,17

P90/Median - - 1,14 1,15 1,15 1,16

Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

16

14

12

10

8

6

4

2

0

0

150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350

kr.

Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner

5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER 51

16

14

12

10

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af bygningskonstruktørerne i

staten en timeløn på mellem 224 kr. og 254 kr., mens de 50 pct. i kommunerne ligger mellem

206 kr. og 238 kr.

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen er stort set ens

for bygningskonstruktørerne kommunerne og i staten, jf. tabel 5.4.

5.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn

I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige bygningskonstruktører. Det

skal i den forbindelse erindres, at antallet af bygningskonstruktører i staten er begrænset. Det

betyder, at lønnen ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige bygningskonstruktører i

staten.

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og en mandlig bygningskonstruktører i den

kommunale sektor henholdsvis 262 kr. og 270 kr. pr. præsteret time, jf. figur 5.5. Anskues den

standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige bygningskonstruktører

i den kommunale sektor henholdsvis 213 kr. og 227 kr., jf. figur 5.6.

Figur 5.5: Fortjeneste pr. præsteret time for

kommunale bygningskonstruktører fordelt på

køn, gennemsnit, 2007

pct. pct.

16

14

12

10

8

6

4

2

0

0

150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

16

14

12

10

8

6

4

2

Figur 5.6: Standardberegnet timefortjeneste for

kommunale bygningskonstruktører fordelt på

køn, gennemsnit, 2007

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige bygningskonstruktørers lønspredning

mindre end de kvindelige bygningskonstruktørers, jf. variationskoefficienten i tabel 5.4. I

forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder på

samme niveau.

5.2.3 Lønnens sammensætning

Størstedelen af bygningskonstruktørernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension.

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 183-184 kr. i kommuner og staten,

svarende til omkring 65-68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 5.5. Ferie pr. præsteret

time udgør i begge sektorer omkring 31-32 kr., hvilket svarer til ca. 11-12 pct. for begge

sektorer. Pensionen i kommunerne og staten udgør henholdsvis 39 kr. og 40 kr. af fortjenesten

pr. præsteret time.

52 5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER

pct. pct.

16

14

12

10

8

8

6

6

4

4

2

2

0

0

150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

16

14

12

10


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 5.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret

Stat Kommuner

time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste - - 186,97 183,89 172,82 183,13

Fravær - - 6,67 2,61 11,58 6,93

Ferie - - 31,96 31,05 30,25 31,17

Personalegoder - - 0,00 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger - - 3,77 3,67 7,74 6,51

Pension - - 39,83 37,00 37,98 38,56

Genetillæg - - 0,37 0,00 0,33 1,18

Overtidsbetaling - - 18,30 0,00 0,84 0,83

I alt - - 288 270 262 268

Standardberegnet timefor-

Stat Kommuner

tjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste - - 172,28 160,96 149,02 159,50

Fravær

Ferie - - 29,28 27,27 26,76 27,02

Personalegoder - - 0,00 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger - - 3,31 5,32 6,34 5,50

Pension - - 36,01 32,72 31,10 32,53

Genetillæg - - 0,31 1,12 0,27 1,01

Overtidsbetaling

I alt - - 241 226 213 224

Anm.: Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Størstedelen af bygningskonstruktørernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste,

ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede

timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 172

kr. i staten og 159 kr. i kommunerne, svarende til omkring 71 pct. af den standardberegnede

timefortjeneste. Ferie pr. time udgør i begge sektorer mellem 27 kr. og 30 kr., hvilket svarer

til 12 pct. af den standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. Pensionen i staten og

kommunerne udgør henholdsvis 36 kr. og 33 kr. af den standardberegnede timefortjeneste.

5.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af bygningskonstruktørers samlede

fortjeneste. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en bygningskonstruktør i

den kommunale sektor således 267 kr. pr. præsteret time, jf. figur 5.7. Timelønnen er højere

for en bygningskonstruktør i den statslige sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl.

genetillæg på 288 kr. pr. præsteret time.

5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER 53


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 5.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for bygningskonstruktører fordelt på

sektor, gennemsnit, 2007

pct.

16

14

12

10

8

6

4

2

2

0

0

150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350

kr.

Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner

Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

pct.

16

14

12

10

8

6

4

Figur 5.8: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for bygningskonstruktører

fordelt på sektor, gennemsnit, 2007

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl.

genetillæg, tjener bygningskonstruktører i kommunerne i gennemsnit 224 kr. i timen, mens

gennemsnittet for bygningskonstruktører i staten udgør 241 kr. i timen, jf. figur 5.8.

I staten har 50 pct. af bygningskonstruktørerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 267

kr. og 306 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 5.6. Tilsvarende har

50 pct. af bygningskonstruktørerne i kommunerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem

245 kr. og 281 kr. pr. præsteret time.

54 5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER

pct. pct.

16

14

12

10

8

6

4

2

0

0

150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350

kr.

Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner

16

14

12

10

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 5.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for bygningskonstruktører fordelt på sektor og køn, kr.,

2007

Fortjeneste pr. præsteret

Stat Kommuner

time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold - - 129 618 123 741

Gennemsnit - - 288 268 261 267

Variationskoefficient - - 0,13 0,14 0,26 0,16

Nedre kvartil, P25 - - 267 246 232 245

Median - - 286 264 248 263

Øvre kvartil, P75 - - 306 282 268 281

Median/P10 - - 1,16 1,13 1,18 1,15

P90/Median - - 1,13 1,18 1,22 1,18

Standardberegnet timefor-

Stat Kommuner

tjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold - - 129 618 123 741

Gennemsnit - - 241 226 213 224

Variationskoefficient - - 0,13 0,13 0,15 0,13

Nedre kvartil, P25 - - 223 210 192 206

Median - - 238 224 210 222

Øvre kvartil, P75 - - 254 239 225 238

Median/P10 - - 1,16 1,14 1,17 1,17

P90/Median - - 1,14 1,15 1,15 1,15

Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af bygningskonstruktørerne i

staten en timeløn ekskl. genetillæg på mellem 223 kr. og 254 kr. I kommunerne har 50 pct. en

standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 206 kr. og 238 kr.

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig bygningskonstruktør

i den kommunale sektor henholdsvis 261 kr. og 268 kr. pr. præsteret time, jf. figur 5.9. Ses

der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige

og mandlige bygningskonstruktører i den kommunale sektor henholdsvis 213 og 226 kr., jf.

figur 5.10.

5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER 55


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 5.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for kommunale bygningskonstruktører

fordelt på køn, gennemsnit, 2007

pct. pct.

16

14

12

10

8

6

4

2

0

0

150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

16

14

12

10

8

6

4

2

Figur 5.10: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for kommunale bygningskonstruktører

fordelt på køn, gennemsnit, 2007

Da antallet af bygningskonstruktører i staten er begrænset kan lønnen ekskl. genetillæg ikke

opgøres særskilt for mandlige og kvindelige bygningskonstruktører i staten.

5.2.5 Betalt spisepause

I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at bygningskonstruktørers spisepause er præsteret

arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en bygningskonstruktør

i den statslige sektor opgøres til 309 kr. pr. præsteret time, mens den i den kommunale

sektor kan opgøres til 288 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 5.7.

Tabel 5.7: Løn med og uden betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

pct. pct.

16

16

14

14

12

12

10

10

8

8

6

6

4

4

2

2

0

0

150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350

Mænd Kvinder Gns. Mænd Gns. kvinder

Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommune

Ekskl. betalt spisepause 288 268

Frokost 21 19

Inkl. betalt spisepause 309 288

Anm.: Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

5.3 Lokal løndannelse for bygningskonstruktører

I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude

på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for bygningskonstruktører

i stat og kommuner.

Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele

er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets

forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse.

Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase

indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens

56 5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER

kr.


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr.

præsteret time.

I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for

bygningskonstruktører fordelt på sektor og køn, jf. tabel 5.8.

Tabel 5.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, bygningskonstruktører, pct., 2007

Mænd Kvinder I alt

Stat

Basismedarbejdere

Kommuner

18,3 14,9 17,8

Basismedarbejdere 20,4 15,9 19,6

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne

beregninger.

Tabel 5.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for bygningskonstruktører

i staten er 17,8 pct., mens den i kommunerne udgør 19,6 pct.

Det fremgår desuden af tabel 5.8, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde

generelt er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige bygningskonstruktører

i staten er 18,3 pct., mens den for kvinderne er 14,9 pct. I kommunerne

er de tilsvarende andele henholdsvis 20,4 pct. og 15,9 pct.

For bygningskonstruktører udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik.

Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i

FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For bygningskonstruktører er derfor

foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte

minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 5.9.

Tabel 5.9: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn

og den faktiske løn i lønstatistikken, bygningskonstruktører i kommuner, pct., 2007

Mænd Kvinder I alt

Kommuner

Basismedarbejdere 26,6 20,8 25,6

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger.

Den faktiske lokallønsandel for bygningskonstruktører i kommunerne udgør således mellem

19,6 pct. og 25,6 pct. for gruppen samlet.

For mandlige bygningskonstruktører i kommunerne udgør andelen mellem 20,4 pct. og 26,6

pct., mens den for kvindelige bygningskonstruktører udgør mellem 15,9 pct. og 20,8 pct.

5.4 Gruppens afgrænsning

Den tekniske afgrænsning af bygningskonstruktører i staten fremgår af tabel 5.10.

5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER 57


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 5.10: Teknisk afgrænsning af bygningskonstruktører i staten, 2007

Kilde: Lønkommissionen, 2010.

58 5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER

DISCO Personalekategori

122920 0036

214000

214100

214200

231000

232020

241910

247000

311200

311700

311800

311910

311990

343910

344900

413100

712990

Den tekniske afgrænsning af bygningskonstruktører i kommunerne fremgår af tabel 5.11.

Tabel 5.11: Teknisk afgrænsning af bygningskonstruktører i kommuner, 2007

Kilde: Lønkommissionen, 2010.

DISCO FLD-STK Stillingsbetegnelse

214200 18301 Bygningskonstruktører

18302 Særlig ansvar/ledelsesopgaver, gr.løn 34

18303 Særlig ansvar/ledelsesopgaver, gr.løn 40


6. Dagplejere

6.1 Beskrivelse af gruppen dagplejere

Kortlægningen af dagplejere omfatter ansættelser i kommunerne.

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Datagrundlaget omfatter i alt 22.749 ansættelsesforhold, svarende til 17.098 årsværk jf. tabel

6.1. Analyseenheden i tabel 6.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 6.2 og 6.3

er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold.

Af de beskæftigede dagplejere i kommuner er 99 pct. kvinder, jf. tabel 6.1.

Tabel 6.1: Kommunale dagplejere fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007

Antal ansættelsesforhold

Pct. Antal årsværk Pct.

Mænd 278 1 190 1

Kvinder 22.471 99 16.908 99

I alt 22.749 100 17.098 100

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik.

De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt dagplejerne, og de udgør 39 pct. af samtlige,

jf. tabel 6.3.

Tabel 6.2: Kommunale dagplejere fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007

Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt

-29 år 1,6 3,2 3,2

30-39 år 23,8 25,0 25,0

40-49 år 32,8 38,5 38,5

50-59 år 35,4 29,5 29,5

60+ år 6,3 3,7 3,8

I alt 100,0 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik.

Praktisk taget alle dagplejere har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 47 timer, jf. figur 6.1.

I Danmarks Statistiks lønstatistik er dagplejernes timeløn fejlagtigt udregnet på baggrund af,

at dagplejere på fuld tid har en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Faggruppen har imidlertid en

aftalt ugentlig arbejdstid/åbningstid på 47 timer, hvor dagplejerne er forpligtet til at modtage

børn. Lønningerne er regnet om, så de tager højde for den rigtige ugentlige arbejdstid. Den

ugentlige arbejdstid for dagplejere er den tid, de skal være til rådighed for pasning af børn.

Det er dog ikke givet, at den enkelte dagplejer faktisk modtager børn i det fulde tidsrum.

Dagplejere er månedslønnede, og den faktiske arbejdstid opgøres ikke. Dagplejere har et stillingsspecifikt

skattefradrag på 46 pct. som én af kun to grupper på det danske arbejdsmarked.

Godt 20 pct. af dagplejerne havde ingen fraværsdage i 2007, jf. figur 6.2.

6. DAGPLEJERE 59


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 6.1: Kommunale dagplejere fordelt på

ugentligt aftalte timer og køn, 2007

pct. pct.

100

100

90

90

80

80

70

70

60

60

50

50

40

40

30

30

20

20

10

10

0

0

35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47

timer

Basis, kom.

Figur 6.2: Kommunale dagplejere fordelt på årlige

fraværsdage, 2007

pct. pct.

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 6.1 afkortet ved 35

timer i venstre side. X-aksen i figur 6.2 er afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik.

25

20

15

10

5

0

0 1 2 3 4 5

dage

6 7 8 9 10

Basis, kom.

6.2 Dagplejere

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for dagplejere i kommunerne. Endvidere ses der

på sammensætningen af timelønnen.

Sidst i afsnittet behandles ansættelsesvilkår, der ikke er omfattet af lønstatistikken.

6.2.1 Løn og lønspredning for dagplejere

I gennemsnit er fortjenesten for en dagplejer 141 kr. pr. præsteret time, jf. figur 6.3. Målt ved

den standardberegnede timefortjeneste har dagplejere i gennemsnit en fortjeneste på 117 kr.,

jf. figur 6.4.

Figur 6.3: Fortjeneste pr. præsteret time for

kommunale dagplejere, gennemsnit, 2007

pct. pct.

24

20

16

12

8

4

0

0

83 94 106 118 130 142 154 165 177 189 201 213

Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik.

Figur 6.4: Standardberegnet timefortjeneste for

kommunale dagplejere, gennemsnit, 2007

50 pct. af dagplejerne har en fortjeneste på mellem 132 kr. og 146 kr. pr. præsteret time, svarende

til nedre og øvre kvartil i tabel 6.3. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste

har 50 pct. af dagplejerne en fortjeneste mellem 112 kr. og 121 kr.

60 6. DAGPLEJERE

kr.

Kommuner Gns. Kommuner

24

20

16

12

8

4

pct. pct.

24

20

16

12

8

4

0

0

83 94 106 118 130 142 154 165 177 189 201 213

kr.

Kommuner Gns. Kommuner

25

20

15

10

5

0

24

20

16

12

8

4


Tabel 6.3: Timefortjeneste for kommunale dagplejere, kr., 2007

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Fortjeneste pr. præsteret time I alt

Antal ansættelsesforhold 22.749

Gennemsnit 141

Variationskoefficient 0,17

Nedre kvartil, P25 132

Median 138

Øvre kvartil, P75 146

Median/P10 1,10

P90/Median 1,13

Standardberegnet timefortjeneste I alt

Antal ansættelsesforhold 22.749

Gennemsnit 117

Variationskoefficient 0,08

Nedre kvartil, P25 112

Median 116

Øvre kvartil, P75 121

Median/P10 1,10

P90/Median 1,09

Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik.

På baggrund af tabel 6.3 kan det desuden konstateres, at lønspredningen målt som fortjeneste

pr. præsteret time er størst i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk

ved, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er kortere fra medianen

til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne.

Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen i den øverste og nederste del

af lønfordelingen næsten identisk.

6.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn

Som det fremgår af afsnit 6.1 er der få mandlige dagplejere i kommunerne. Det er derfor ikke

muligt at opdele lønnen særskilt for mænd og kvinder.

6.2.3 Lønnens sammensætning

Størstedelen af dagplejernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 99 kr., svarende til omkring 71 pct. af den

samlede fortjeneste pr. præsteret time, jf. tabel 6.4. Feriebetalinger udgør ca. 17 kr. af fortjeneste

pr. præsteret time, mens pension udgør omkring 16 kr.

6. DAGPLEJERE 61


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 6.4: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time I alt

Basisfortjeneste 99,43

Fravær 5,66

Ferie 17,20

Personalegoder 0,00

Uregelmæssige betalinger 1,99

Pension 15,99

Genetillæg 0,43

Overtidsbetaling 0,11

I alt 141

Standardberegnet timefortjeneste I alt

Basisfortjeneste 86,28

Fravær

Ferie 14,82

Personalegoder 0,00

Uregelmæssige betalinger 1,63

Pension 13,22

Genetillæg 0,36

Overtidsbetaling

I alt 117

Anm.: Tal for kommunale dagplejere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik.

Størstedelen af dagplejernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste,

ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede

timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 86 kr. af den

standardberegnede timefortjeneste svarende til 74 pct. af den standardberegnede timefortjeneste.

Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 15 kr. og ca. 13 kr. af den standardberegnede

timefortjeneste.

6.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af dagplejernes samlede fortjeneste.

I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en dagplejer således 140 kr. pr.

præsteret time, jf. figur 6.7.

62 6. DAGPLEJERE


Figur 6.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for kommunale dagplejere, gennemsnit,

2007

pct.

24

20

16

12

8

4

0

0

83 94 106 118 130 142 154 165 177 189 201 213

kr.

Kommuner Gns. Kommuner

Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik.

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 6.8: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for kommunale dagplejere,

gennemsnit, 2007

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl.

genetillæg, tjener dagplejerne i gennemsnit 116 kr. i timen, jf. figur 6.8.

I kommunerne har 50 pct. af dagplejerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 132 kr.

og 145 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 6.5.

Tabel 6.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale dagplejere, kr., 2007

pct.

24

20

16

12

8

4

pct. pct.

Fortjeneste pr. præsteret time I alt

Antal ansættelsesforhold 22.749

Gennemsnit 140

Variationskoefficient 0,17

Nedre kvartil, P25 132

Median 138

Øvre kvartil, P75 145

Median/P10 1,10

P90/Median 1,13

Standardberegnet timefortjeneste I alt

Antal ansættelsesforhold 22.749

Gennemsnit 116

Variationskoefficient 0,08

Nedre kvartil, P25 111

Median 116

Øvre kvartil, P75 121

Median/P10 1,10

P90/Median 1,09

Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik.

24

20

16

12

8

4

0

0

83 94 106 118 130 142 154 165 177 189 201 213

Kommuner Gns. Kommuner

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg har 50 pct. af dagplejerne

en fortjeneste mellem 111 kr. og 121 kr.

kr.

24

20

16

12

6. DAGPLEJERE 63

8

4


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

6.2.5 Betalt spisepause

I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at dagplejernes spisepause er præsteret arbejdstid.

Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen

ikke er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en dagplejer opgøres

til 151 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 6.6.

Tabel 6.6: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time

Ekskl. betalt spisepause 141

Værdi af spisepause 10

Inkl. betalt spisepause 151

Anm.: Tal for kommunale dagplejere. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik.

6.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår

Dagplejere har et stillingsspecifikt skattefradrag på 46 pct., som én af kun to grupper på det

danske arbejdsmarked.

6.3 Lokal løndannelse for dagplejere

I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude

på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for dagplejere i

kommunerne.

Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele

er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets

forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse.

Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase

indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens

to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr.

præsteret time.

I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for

dagplejere fordelt på køn, jf. tabel 6.7.

Tabel 6.7: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, dagplejere, pct., 2007

Mænd Kvinder I alt

Kommuner

Basismedarbejdere 3,5 4,1 4,1

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger.

Tabel 6.7 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for dagplejere i

kommunerne udgør 4,1 pct.

64 6. DAGPLEJERE


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Det fremgår desuden af tabel 6.7, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde

generelt er højere for kvinder end for mænd. Den lokale løns andel for mandlige dagplejere

udgør således 3,5 pct., mens den for kvindelige dagplejere udgør 4,1 pct.

6.4 Gruppens afgrænsning

Den tekniske afgrænsning af dagplejere i kommunerne fremgår af tabel 6.9.

Tabel 6.9: Teknisk afgrænsning af bygningskonstruktører i kommuner, 2007

januar - december 2007

DISCO FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse

513110 14904 Dagplejere, 4 fuldtidsbørn

Kilde: Lønkommissionen, 2010.

6. DAGPLEJERE 65


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

66 6. DAGPLEJERE


7. Diplomingeniører

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

7.1 Beskrivelse af gruppen diplomingeniører

Kortlægningen af diplomingeniører omfatter ansættelser i kommuner og regioner. Diplomingeniører

i den kommunale sektor er beskæftiget med tekniske problemstillinger mv. i den

kommunale forvaltning. I den regionale sektor er diplomingeniører beskæftiget med tekniske

problemstillinger mv. på bl.a. sygehuse.

Det skal bemærkes, at datagrundlaget for gruppen diplomingeniører omfatter både diplom-,

akademi- og teknikumingeniører, jf. figur 7.9 nedenfor.

Datagrundlaget omfatter i alt 2.306 ansættelsesforhold, svarende til 1.659 årsværk. 91 pct. af

årsværkene er ansat i kommunerne, mens 9 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 7.1. Analyseenheden

i tabel 7.2 og 7.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold.

Tabel 7.1: Diplomingeniører fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007

Antal ansættelsesforhold

Pct. Antal årsværk Pct.

Kommuner 2.122 92 1.515 91

Regioner 184 8 144 9

I alt 2.306 100 1.659 100

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Af de beskæftigede diplomingeniører i kommuner og regioner godt 70 pct. henholdsvis 75

pct. mænd, jf. tabel 7. 2.

Tabel 7.2: Diplomingeniører fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk, 2007

Pct. af samlet antal årsværk Kommuner Regioner

Mænd 70,9 75,0

Kvinder 29,1 25,0

I alt 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt diplomingeniørerne og udgør henholdsvis

33,5 pct. og 36,4 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 7.3.

7. DIPLOMINGENIØRER 67


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 7.3: Diplomingeniører fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007

Pct. af antal

Kommuner Regioner Samlet

årsværk Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

-29 år 1,4 7,7 3,2 2,8 11,1 4,2 1,5 8,0 3,3

30-39 år 14,3 35,5 20,5 18,7 36,1 23,8 14,7 35,5 20,7

40-49 år 28,1 46,6 33,5 32,7 47,2 36,4 28,5 46,6 33,7

50-59 år 32,8 8,6 25,7 31,8 0,0 23,8 32,7 8,0 25,6

60+ år 23,4 1,6 17,1 14,0 5,6 11,9 22,5 1,9 16,6

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Blandt diplomingeniører i kommunerne har 99 pct. af mændene en aftalt arbejdstid på i gennemsnit

37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 87 pct. af kvinderne, jf.

figur 7.1. I regionerne har de 98 pct. af mandlige diplomingeniører en aftalt arbejdsuge på i

gennemsnit 37 timer eller derover, mens det for kvinderne er 91 pct.

Figur 7.1: Diplomingeniører fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007

pct. pct.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingen af det ugentlige aftalte antal timerafkortet ved 27 timer i venstre

side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

100

timer

Mænd, reg. Kvinder, reg. Mænd, kom. Kvinder, kom.

Det har ikke været teknisk muligt at opgøre fordelingen af fraværet for diplomingeniører

målt som det årlige antal fraværsdage på grund af gruppens afgrænsning.

7.2 Diplomingeniører

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for diplomingeniører i kommuner og regioner,

som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i afsnittet

behandles øvrige ansættelsesvilkår, der ikke er omfattet af lønstatistikken.

68 7. DIPLOMINGENIØRER

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

7.2.1 Løn og lønspredning for diplomingeniører

I gennemsnit er fortjenesten for en diplomingeniør i den kommunale sektor 308 kr. pr. præsteret

time, jf. figur 7.2. Lidt højere er timelønnen for diplomingeniører i den regionale sektor,

som i gennemsnit har en fortjeneste på 326 kr. pr. præsteret time.

Figur 7.2: Fortjeneste pr. præsteret time for diplomingeniører

fordelt på sektor, gennemsnit,

2007

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

160 185 210 235 260 285

kr.

310 335 360 385

Kommuner Regioner

Gns. Kommuner Gns. Regioner

Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger

14

12

10

8

6

4

2

0

Figur 7.3: Standardberegnet timefortjeneste for

diplomingeniører fordelt på sektor, gennemsnit,

2007

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

160 185 210 235 260 285

kr.

310 335 360 385

Kommuner Regioner

Gns. Kommuner Gns. Regioner

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener

diplomingeniører i kommunerne i gennemsnit 260 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt

ansatte diplomingeniører udgør 270 kr. i timen, jf. figur 7.3.

I kommunerne har 50 pct. af diplomingeniørerne en fortjeneste på mellem 278 kr. og 325 kr.

pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 7.4. I regionerne har 50 pct. af

diplomingeniørerne en fortjeneste på mellem 287 kr. og 350 kr. pr. præsteret time.

14

12

10

7. DIPLOMINGENIØRER 69

8

6

4

2

0


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 7.4: Timefortjeneste for diplomingeniører fordelt på sektor og køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præste-

Kommuner Regioner

ret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 1.475 647 2.122 137 47 184

Gennemsnit 313 296 308 326 326 326

Variationskoefficient 0,17 0,22 0,18 0,17 0,26 0,20

Nedre kvartil, P25 283 270 278 286 289 287

Median 303 290 299 318 306 311

Øvre kvartil, P75 331 313 325 357 330 350

Median/P10 1,16 1,17 1,16 1,18 1,11 1,16

P90/Median 1,23 1,17 1,21 1,21 1,28 1,25

Standardberegnet time-

Kommuner Regioner

fortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 1.475 647 2.122 137 47 184

Gennemsnit 266 245 260 275 256 270

Variationskoefficient 0,16 0,13 0,16 0,15 0,13 0,15

Nedre kvartil, P25 242 226 236 249 235 241

Median 258 244 255 268 249 264

Øvre kvartil, P75 281 263 275 301 269 294

Median/P10 1,15 1,19 1,16 1,18 1,14 1,18

P90/Median 1,21 1,16 1,20 1,23 1,24 1,25

Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af diplomingeniørerne i kommunerne

en fortjeneste mellem 236 kr. og 275 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem

241 kr. og 294 kr.

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at diplomingeniørerne i regionerne

har en lidt større lønspredning end i kommunerne, jf. tabel 7.4. Det fremgår endvidere

af tabellen, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. Det kommer til

udtryk ved, at P90/Median er større Median/P10 end i begge sektorer, hvilket viser, at afstanden

fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne er større end fra medianen til de

laveste 10 pct. af lønningerne.

7.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn

I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige diplomingeniører. Det forholdsvis

begrænsede antal observationer, for så vidt angår diplomingeniører i regionerne,

betyder, at lønfordelingen for denne gruppe bliver forholdsvis ujævn.

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige diplomingeniørers lønspredning mindre

end de kvindelige diplomingeniørers, jf. variationskoefficienten i tabel 7.4. I forhold til den

standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd større lønspredning end for

kvinder.

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig diplomingeniør i den kommunale

sektor henholdsvis 313 kr. og 296 kr. pr. præsteret time, jf. figur 7.4. Anskues den standardbe-

70 7. DIPLOMINGENIØRER


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

regnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige diplomingeniører i den

kommunale sektor henholdsvis 266 kr. og 245 kr., jf. figur 7.5.

Figur 7.4: Fortjeneste pr. præsteret time for

kommunale diplomingeniører fordelt på køn,

gennemsnit, 2007

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

160 185 210 235 260 285

kr.

310 335 360 385

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

14

12

10

8

6

4

2

0

Figur 7.5: Standardberegnet timefortjeneste for

kommunale diplomingeniører fordelt på køn,

gennemsnit, 2007

I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for både mandlige og kvindelige diplomingeniører

326 kr. pr. præsteret time, jf. figur 7.6. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste

er timelønnen for en mandlig og en kvindelig diplomingeniører i den regionale sektor henholdsvis

275 kr. og 256 kr., jf. figur 7.7.

Figur 7.6: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale

diplomingeniører fordelt på køn, gennemsnit,

2007

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

160 185 210 235 260 285

kr.

310 335 360 385

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

14

12

10

8

6

4

2

0

pct. pct.

0

160 185 210 235 260 285

kr.

310 335 360 385

Figur 7.7: Standardberegnet timefortjeneste for

regionale diplomingeniører fordelt på køn, gennemsnit,

2007

7.2.3 Lønnens sammensætning

Størstedelen af diplomingeniørernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension.

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 208 kr. i kommunerne og godt 218

kr. i regionerne, svarende til omkring 66 - 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i begge

sektorer, jf. tabel 7.5. Ferie pr. præsteret time udgør i begge sektorer mellem 35 og 37 kr., hvilket

svarer til godt 11 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør i kommunerne godt 47 kr. af

fortjenesten pr. præsteret time, men det tilsvarende er godt 50 kr. i regionerne.

14

12

10

8

6

4

2

14

12

10

8

6

4

2

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

pct. pct.

0

160 185 210 235 260 285 310 335 360 385

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

14

12

10

8

6

4

2

0

14

12

10

7. DIPLOMINGENIØRER 71

8

6

4

2

0


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 7.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præ-

Kommuner Regioner

steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 211,79 200,54 208,59 221,04 209,90 218,37

Fravær 5,46 10,70 6,96 7,50 21,47 10,85

Ferie 35,64 34,60 35,35 37,47 37,90 37,57

Personalegoder 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger

6,35 5,17 6,02 7,23 7,13 7,21

Pension 49,10 44,04 47,66 50,92 49,09 50,48

Genetillæg 3,35 0,97 2,67 1,43 0,00 1,09

Overtidsbetaling 1,09 0,42 0,90 0,71 0,17 0,58

I alt 313 296 308 326 326 326

Standardberegnet

Kommuner Regioner

timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 184,58 172,74 181,75 192,32 178,11 189,71

Fravær

Ferie 31,08 30,44 30,66 32,65 33,50 32,41

Personalegoder 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger

5,43 4,28 5,12 6,11 5,62 6,02

Pension 41,87 36,40 40,39 43,05 38,57 42,11

Genetillæg

Overtidsbetaling

2,84 0,80 2,30 1,21 0,00 0,91

I alt 266 245 260 275 256 270

Anm.: Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Størstedelen af diplomingeniørernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste,

ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede

timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 181 kr.

af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og godt 189 kr. i regionerne, svarende

til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie

udgør 30 - 32 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør ca. 40 kr. af

den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og ca. 42 kr. i regionerne.

7.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af diplomingeniørers samlede

fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en diplomingeniør i den

kommunale sektor således 305 kr. pr. præsteret time, mens fortjeneste pr. præsteret time

ekskl. genetillæg for regionalt ansatte diplomingeniører udgør 325 kr., jf. figur 7.8.

72 7. DIPLOMINGENIØRER


Figur 7.8: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for diplomingeniører fordelt på sektor,

gennemsnit, 2007

pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

160 185 210 235 260 285

kr.

310 335 360 385

Kommuner Regioner

Gns. Kommuner Gns. Regioner

Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 7.9: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for diplomingeniører fordelt på

sektor, gennemsnit, 2007

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

160 185 210 235 260 285

kr.

310 335 360 385

Kommuner Regioner

Gns. Kommuner Gns. Regioner

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl.

genetillæg, tjener diplomingeniører i kommunerne i gennemsnit 257 kr. i timen, mens gennemsnittet

for diplomingeniører i regionerne udgør 270 kr. i timen, jf. figur 7.9.

I kommunerne har 50 pct. af diplomingeniørerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem

278 kr. og 321 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 7.6. I regionerne

har 50 pct. af diplomingeniørerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 287 kr. og

350 kr. pr. præsteret time.

Tabel 7.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for diplomingeniører fordelt på sektor og køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret

Kommuner Regioner

time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 1.475 647 2.122 137 47 184

Gennemsnit 309 295 305 325 326 325

Variationskoefficient 0,16 0,22 0,18 0,17 0,26 0,20

Nedre kvartil, P25 282 270 278 286 289 287

Median 302 290 299 316 306 311

Øvre kvartil, P75 328 312 321 357 330 350

Median/P10 1,16 1,17 1,16 1,18 1,11 1,16

P90/Median 1,20 1,16 1,19 1,21 1,28 1,24

Standardberegnet time-

Kommuner Regioner

fortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 1.475 647 2.122 137 47 184

Gennemsnit 263 244 257 274 256 270

Variationskoefficient 0,15 0,13 0,15 0,15 0,13 0,15

Nedre kvartil, P25 241 226 236 249 235 241

Median 258 244 254 268 249 264

Øvre kvartil, P75 278 262 272 301 269 293

Median/P10 1,15 1,20 1,16 1,18 1,14 1,18

P90/Median 1,19 1,16 1,18 1,23 1,24 1,23

Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

14

12

10

7. DIPLOMINGENIØRER 73

8

6

4

2

0


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af diplomingeniørerne

i kommunerne en fortjeneste mellem 236 kr. og 272 kr. I regionerne har 50 pct. en

standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 241 kr. og 293 kr.

Målt på fortjeneste pr. præsteret time er mandlige diplomingeniørers lønspredning mindre

end de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 7.6. I forhold til den standardberegnede

timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen lidt højere for mænd end for kvinder.

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig diplomingeniør i den kommunale

sektor henholdsvis 309 kr. og 295 kr. pr. præsteret time, jf. figur 7.10. Ses der på den standardberegnede

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige diplomingeniører i

den kommunale sektor henholdsvis 263 og 244 kr., jf. figur 7.11.

Figur 7.10: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for kommunale diplomingeniører fordelt

på køn, gennemsnit, 2007

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

160 185 210 235 260 285

kr.

310 335 360 385

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

Figur 7.12: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for regionale diplomingeniører fordelt

på køn, gennemsnit, 2007

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

160 185 210 235 260 285

kr.

310 335 360 385

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

14

12

10

8

6

4

2

0

Figur 7.11: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for kommunale diplomingeniører

fordelt på køn, gennemsnit, 2007

0

160 185 210 235 260 285 310 335 360 385

Figur 7.13: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for regionale diplomingeniører

fordelt på køn, gennemsnit, 2007

I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for en mandlig og kvindelig diplomingeniør

henholdsvis 325 og 326 kr. pr. præsteret time, jf. figur 7.12. Målt ved den standardberegnede

timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og kvindelig fysioterapeut i den regionale sektor

henholdsvis 274 kr. og 256 kr., jf. figur 7.13.

7.2.5 Betalt spisepause

I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at diplomingeniørers spisepause er præsteret

arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid.

74 7. DIPLOMINGENIØRER

14

12

10

8

6

4

2

0

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

14

12

10

8

6

4

2

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

pct. pct.

0

160 185 210 235 260 285 310 335 360 385

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

14

12

10

8

6

4

2

0

14

12

10

8

6

4

2

0


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en diplomingeniør

i den kommunale sektor opgøres til 330 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor

kan opgøres til 350 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 7.7.

Tabel 7.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., pct., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner

Ekskl. betalt spisepause 308 326

Værdi af spisepause 22 24

Inkl. betalt spisepause 330 350

Anm.: Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

7.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår

Der skal tages forbehold for opgørelsen af løndelene genetillæg og overtidsbetalinger. Genetillæg

og overtidsbetalinger er generelt indeholdt i den faste løn for diplomingeniører, ligesom

det i øvrigt gælder for en række andre grupper.

Det skal i øvrigt bemærkes, at diplomingeniøruddannelsen i vid udstrækning er rettet mod

den private sektor, hvor 79 pct. af diplomingeniørerne er ansat. Det betyder, at der for diplomingeniører

ansat i den private sektor i vidt omfang sker afsmitning af løn- og ansættelsesvilkår

til diplomingeniører ansat i kommuner og regioner.

7.3 Lokal løndannelse for diplomingeniører

I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude

på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for diplomingeniører

i kommuner og regioner.

Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele

er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets

forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse.

Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase

indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens

to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr.

præsteret time.

I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for

diplomingeniører fordelt på sektor og køn, jf. tabel 7.8.

7. DIPLOMINGENIØRER 75


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 7.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, diplomingeniører, pct., 2007

Kommuner

76 7. DIPLOMINGENIØRER

Mænd Kvinder I alt

Basismedarbejdere 21,1 17,9 20,2

Regioner

Basismedarbejdere 21,3 14,4 19,4

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger.

Tabel 7.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for diplomingeniører

i kommunerne er 20,2 pct., mens den i regionerne udgør 19,4 pct.

Det fremgår desuden af tabel 7.8, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde

er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige diplomingeniører

i kommunerne er 21,1 pct., mens den for kvinderne er 17,9 pct. I regionerne er de tilsvarende

andele henholdsvis 21,3 pct. og 14,4 pct.

7.4 Gruppens afgrænsning

Den tekniske afgrænsning af diplomingeniører i kommuner og regioner fremgår af tabel 7.9.

Tabel 7.9: Teknisk afgrænsning af diplomingeniører i kommuner og regioner, 2007

januar - december 2007

DISCO FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse

214000 214900 04209 Akademiingeniører, ny løn

04211 Teknikum ingeniør., ny løn

04218 Diplom ingeniør., ny løn

04238 Akademiingeniører, gl. løn

04240 Teknikum ingeniør., gl. løn

Kilde: Lønkommissionen, 2010.


8. EDB-personale

8.1 Beskrivelse af gruppen EDB-personale

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Kortlægningen af gruppen EDB-personale omfatter ansættelser i regionerne. EDB-personale

omfatter tasteoperatører, EDB-assistenter, informatikassistenter, datamatikere med flere.

Datagrundlaget omfatter i alt 716 ansættelsesforhold, svarende til 537 årsværk jf. tabel 8.1.

Omkring 37 pct. af EDB-personalet er kvinder. Analyseenheden i tabel 8.1 og 8.2 er ansættelsesforhold

og årsværk, mens den i de efterfølgende analyser alene er ansættelsesforhold.

Tabel 8.1: EDB-personale (regioner) fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007

Antal ansættelsesforhold

Pct. Antal årsværk Pct.

Mænd 453 63 342 64

Kvinder 263 37 195 36

I alt 716 100 537 100

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

De 30-39-årige og 40-49-årige er de største aldersgrupper blandt EDB-personalet og udgør

tilsammen knap 70 pct., jf. tabel 8.2.

Tabel 8.2: EDB-personale (regioner) fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007

Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt

-29 år 12,6 2,1 8,8

30-39 år 33,7 28,7 31,8

40-49 år 34,9 43,1 38,0

50-59 år 14,1 23,1 17,3

60+ år 4,7 3,1 4,1

I alt 100,0 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Blandt EDB-personalet i regionerne har 98 pct. af de mandlige medarbejdere en aftalt arbejdstid

på 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 88 pct. af kvinderne, jf.

figur 8.1.

8. EDB-PERSONALE 77


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 8.1: EDB-personale (regioner) fordelt på

ugentligt aftalte timer og køn, 2007

pct. pct.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+

timer

Mænd, reg. Kvinder, reg.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Figur 8.2: EDB-personale (regioner) fordelt på

årlige fraværsdage og køn, 2007

pct. pct.

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 8.1 afkortet ved 27

timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 8.2 er

afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

30

25

20

15

10

5

0

0

0 3 6

dage

9 12

Mænd, reg. Kvinder, reg.

28 pct. af det mandlige og 17 pct. af det kvindelige EDB-personale havde ikke nogen fraværsdage

i 2007, jf. figur 8.2.

8.2 EDB-personale

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for EDB-personalet i regionerne, som ikke er

ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen.

8.2.1 Løn og lønspredning for EDB-personale

I gennemsnit er fortjenesten for EDB-personale i den regionale sektor 260 kr. pr. præsteret

time, jf. figur 8.3.

Figur 8.3: Fortjeneste pr. præsteret time for regionalt

EDB-personale, gennemsnit, 2007

pct. pct.

12

10

8

6

4

2

0

0

135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335

Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 8.4: Standardberegnet timefortjeneste for

regionalt EDB-personale, gennemsnit, 2007

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener

EDB-personale i gennemsnit 215 kr. i timen, jf. figur 8.4.

50 pct. af EDB-personalet har en fortjeneste på mellem 230 kr. og 280 kr. pr. præsteret time

svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 8.3. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste

har 50 pct. af EDB-personalet en fortjeneste mellem 192 kr. og 232 kr.

78 8. EDB-PERSONALE

kr.

Regioner Gns. Regioner

12

10

8

6

4

2

pct. pct.

12

10

8

6

4

2

0

0

135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335

kr.

Regioner Gns. Regioner

30

25

20

15

10

5

12

10

8

6

4

2


Tabel 8.3: Timefortjeneste for EDB-personale i regioner fordelt på køn, kr., 2007

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 453 263 716

Gennemsnit 262 257 260

Variationskoefficient 0,16 0,21 0,18

Nedre kvartil, P25 231 226 230

Median 256 247 253

Øvre kvartil, P75 284 274 280

Median/P10 1,19 1,13 1,16

P90/Median 1,24 1,24 1,23

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 453 263 716

Gennemsnit 218 210 215

Variationskoefficient 0,15 0,14 0,15

Nedre kvartil, P25 195 190 192

Median 214 203 210

Øvre kvartil, P75 235 226 232

Median/P10 1,17 1,12 1,15

P90/Median 1,24 1,22 1,23

Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det fremgår endvidere af tabel 8.3, at lønspredningen er større i den øverste del end den nederste

del af lønfordelingen. P90/Median er således større end Median/P10, hvilket viser, at

der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste

10 pct. af lønningerne. Dette forhold gælder, både når man ser på fortjeneste pr. præsteret

time og på standardberegnet timefortjeneste.

8.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn

I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandligt og kvindeligt EDB-personale.

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er det mandlige EDB-personales lønspredning mindre

end det kvindelige EDB-personales, jf. variationskoefficienten i tabel 8.3. I forhold til

den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen lidt større for mænd end for kvinder.

I gennemsnit er fortjenesten for det kvindelige og mandlige EDB-personale i den regionale

sektor henholdsvis 257 kr. og 262 kr. pr. præsteret time, jf. figur 8.5. Anskues den standardberegnede

timefortjeneste, er timelønnen for det kvindelige og mandlige EDB-personale i den

regionale sektor henholdsvis 210 kr. og 218 kr., jf. figur 8.6.

8. EDB-PERSONALE 79


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 8.5: Fortjeneste pr. præsteret time for regionalt

EDB-personale fordelt på køn, gennemsnit,

2007

pct. pct.

12

10

8

6

4

2

0

Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 8.6: Standardberegnet timefortjeneste for

regionalt EDB-personale fordelt på køn, gennemsnit,

2007

8.2.3 Lønnens sammensætning

Størstedelen af EDB-personalets fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 170 kr., svarende til omkring 65 pct. af fortjenesten

pr. præsteret time, jf. tabel 8.4. Ferie pr. præsteret time udgør omkring 29 kr., hvilket

svarer til ca. 11 pct. Pensionen udgør 32 kr. pr. præsteret time.

Tabel 8.4: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 169,72 169,58 169,67

Fravær 7,20 11,02 8,57

Ferie 29,25 29,70 29,41

Personalegoder 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 8,57 6,14 7,70

Pension 31,96 32,89 32,29

Genetillæg 8,08 1,96 5,89

Overtidsbetaling 6,79 5,58 6,36

I alt 262 257 260

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 150,56 149,15 150,35

Fravær

0

135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335

Ferie 25,98 26,39 25,92

Personalegoder 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 7,39 5,21 6,67

Pension 27,37 27,45 27,41

Genetillæg 6,79 1,61 4,97

Overtidsbetaling

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

12

10

8

6

4

2

I alt 218 210 215

Anm.: Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Størstedelen af EDB-personalets standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste,

ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardbereg-

80 8. EDB-PERSONALE

pct. pct.

12

10

8

6

4

2

0

0

135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

12

10

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

nede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 149 kr. af den

standardberegnede timefortjeneste, svarende til 69 pct. af den standardberegnede timefortjeneste.

Ferie pr. time udgør omkring 26 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. af den standardberegnede

timefortjeneste. Pensionen udgør 27 kr. pr. timen.

Af tabel 8.4 kan det desuden ses, at genetillægget er større for mænd end kvinder. Dette forklarer

en stor del af forskellen i fortjeneste pr. præsteret time mellem mænd og kvinder.

8.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg ca. 5-6 kr. pr. time af EDB-personalets samlede

fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for EDB-personale således 254

kr. pr. præsteret time, jf. figur 8.7.

Figur 8.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for regionalt EDB-personale, gennemsnit,

2007

pct.

12

10

8

6

4

2

0

0

135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335

kr.

Regioner Gns. Regioner

pct.

12

10

8

6

4

2

Figur 8.8: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for regionalt EDB-personale,

gennemsnit, 2007

pct. pct.

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl.

genetillæg, tjener EDB-personale i gennemsnit 210 kr. i timen, jf. figur 8.8.

50 pct. af EDB-personalet i regionerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 227 kr.

og 274 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 8.5.

12

10

8

6

4

2

0

0

135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335

kr.

Regioner Gns. Regioner

12

10

8. EDB-PERSONALE 81

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 8.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale EDB-personale fordelt på køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 453 263 716

Gennemsnit 254 255 254

Variationskoefficient 0,15 0,20 0,17

Nedre kvartil, P25 228 226 227

Median 248 247 247

Øvre kvartil, P75 276 272 274

Median/P10 1,17 1,13 1,15

P90/Median 1,20 1,21 1,21

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 453 263 716

Gennemsnit 211 208 210

Variationskoefficient 0,14 0,14 0,14

Nedre kvartil, P25 190 189 190

Median 208 202 205

Øvre kvartil, P75 228 223 226

Median/P10 1,15 1,12 1,13

P90/Median 1,20 1,20 1,21

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af EDBpersonalet

i regionerne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 190 kr. og 226 kr.

Lønspredningen opgjort som fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mindre for

mænd end for kvinder, jf. variationskoefficienten i tabel 8.5. I forhold til den standardberegnede

timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen identisk for mænd og kvinder.

Opgjort ekskl. genetillæg har mandligt EDB-personale i den regionale sektor en løn på 254

kr. pr. præsteret time, mens kvinder har en timeløn på 255 kr. pr. præsteret time, jf. figur 8.9.

Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandligt og kvindeligt

EDB-personale i den regionale sektor henholdsvis 211 kr. og 208 kr., jf. figur 8.10.

82 8. EDB-PERSONALE


Figur 8.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for regionale EDB-personale fordelt

på køn, gennemsnit, 2007

pct. pct.

12

10

8

6

4

2

0

0

135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

12

10

8

6

4

2

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 8.10: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for regionale EDB-personale

fordelt på køn, gennemsnit, 2007

pct. pct.

8.2.5 Betalt spisepause

I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at EDB-personalets spisepause er præsteret

arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund,

at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for EDB-personalet i

den regionale sektor opgøres til 279 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 8.6.

Tabel 8.6: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time

Ekskl. betalt spisepause 260

Værdi af spisepause 19

Inkl. betalt spisepause 279

Anm.: Tal for basismedarbejdere i regionerne. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

8.3 Lokal løndannelse for EDB-personale

I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude

på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for EDBpersonale

i regionerne.

Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele

er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets

forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse.

Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase

indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens

to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr.

præsteret time.

I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for

EDB-personalet fordelt på køn, jf. tabel 8.7.

12

10

8

6

4

2

0

0

135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

12

10

8. EDB-PERSONALE 83

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 8.7: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, EDB-personale, pct., 2007

Regioner

Mænd Kvinder I alt

Basismedarbejdere 11,2 10,2 10,8

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger.

Tabel 8.7 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for EDBpersonale

i regionerne udgør 10,8 pct. For de mandlige ansatte er den lokale løns andel på

11,2 pct. lidt højere end for de kvindelige ansatte, hvor andelen udgør 10,2 pct.

For EDB-personale udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det

skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i FLD lønstatistikken

opgøres som en centralt aftalt løndel. For EDB-personale er derfor foretaget en

yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og

den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 8.8.

Tabel 8.8: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn

og den faktiske løn i lønstatistikken, EDB-personale, pct., 2007

Mænd Kvinder I alt

Regioner

Basismedarbejdere 28,5 29,1 28,7

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger.

Den faktiske lokallønsandel for EDB-personale i regionerne udgør således mellem 10,8 pct.

og 28,7 pct. For mandlige ansatte i regionerne udgør andelen mellem 11,2 pct. og 28,5 pct.,

mens den for kvindelige ansatte udgør mellem 10,2 pct. og 29,1 pct.

8.4 Gruppens afgrænsning

Den tekniske afgrænsning af gruppen af EDB-personale i kommuner og regioner fremgår af

tabel 8.9.

84 8. EDB-PERSONALE


Tabel 8.9: Teknisk afgrænsning af EDB-personale i regioner, 2007

januar – december 2007

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

DISCO FLD-STK Stillingsbetegnelse

213000 212000 21912 Ledere/melleml./spec., gr.løn 41

213000 212000 21911 It-medarbejdere, grundløn 26

213130 241000 21907 Ledere/melleml./spec., gr.løn 40

213000 213130 21905 Ledere/melleml./spec., gr.løn 35

312000 312110 21904 Datamatikere og datanomer

312000 21903 Informatikassistenter

312100 21902 Edb-ass./operatører/programm./systempl.

Kilde: Lønkommissionen, 2010.

8. EDB-PERSONALE 85


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

86 8. EDB-PERSONALE


9. Ergoterapeuter

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

9.1. Beskrivelse af gruppen ergoterapeuter

Kortlægningen af ergoterapeuter omfatter ansættelser i kommuner og regioner. Ergoterapeuter

er blandt andet beskæftiget på sygehuse og plejehjem, i bofællesskaber for handicappede,

aktivitetscentre og revalideringsværksteder.

Datagrundlaget omfatter i alt 6.310 ansættelsesforhold, svarende til 3.996 årsværk. 71 pct. af

antallet af årsværk er ansat i kommunerne, mens 29 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 9.1.

Analyseenheden i tabel 9.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 9.2 og 9.3 er

årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold.

Tabel 9.1: Ergoterapeuter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007

Antal ansættelsesforhold

Pct. Antal årsværk Pct.

Kommuner 4.661 74 2.848 71

Regioner 1.649 26 1.148 29

I alt 6.310 100 3.996 100

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Af de beskæftigede ergoterapeuter i kommuner og regioner er 94,8 pct. henholdsvis 95,2 pct.

kvinder, jf. tabel 9.2.

Tabel 9.2: Ergoterapeuter fordelt på sektor, køn, basismedarbejdere ledere og samlet, pct. af antal

årsværk 2007

Pct. af samlet antal

Kommuner Regioner

årsværk Basis Ledere I alt Basis Ledere I alt

Mænd 4,6 0,6 5,2 4,3 0,5 4,8

Kvinder 86,1 8,7 94,8 87,3 7,9 95,2

I alt 90,7 9,4 100,0 91,6 8,4 100,0

Pct. af samlet antal

Kommuner Regioner

årsværk i sektor Basis Ledere I alt Basis Ledere I alt

Mænd 5,1 6,4 5,2 4,7 6,2 4,8

Kvinder 94,9 93,3 94,8 95,3 93,8 95,2

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik egne beregninger.

Tabellen viser endvidere, at 9 pct. af de beskæftigede ergoterapeuter i kommunerne er ledere,

mens det gælder for godt 8 pct. i regionerne. Heraf udgør kvinderne over 93 pct. i både

kommuner og regioner.

De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt ergoterapeuterne og udgør 34 pct. henholdsvis

37 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 9.3.

9. ERGOTERAPEUTER 87


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 9.3: Ergoterapeuter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren 2007

Pct. af antal

Kommuner Regioner Samlet

årsværk Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

-29 år 16,2 12,6 12,8 24,1 22,3 22,5 18,3 15,4 15,6

30-39 år 45,3 33,4 34,0 42,6 36,6 36,9 44,6 34,3 34,9

40-49 år 23,6 29,0 28,8 20,4 22,4 22,3 22,8 27,1 26,9

50-59 år 14,9 22,6 22,1 11,1 15,2 15,0 13,9 20,4 20,1

60+ år 0,0 2,4 2,2 1,9 3,5 3,4 0,5 2,7 2,6

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

84 pct. af lederne i kommunerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover,

mens det er tilfældet for 42 pct. af basismedarbejderne, jf. figur 9.1. Ligeledes er der i

regionerne en større andel af lederne, der har en aftalt arbejdsuge på 37 timer eller derover

(81 pct.), end der er blandt basismedarbejderne (49 pct.).

Figur 9.1: Ergoterapeuter fordelt på ugentligt

aftalte timer, sektor og basismedarbejdere og

ledere, 2007

pct. pct.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

0

27 28 29 30 31 32

timer

33 34 35 36 37+

Basis, kom. Leder, kom. Basis, reg. Leder, reg.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

Figur 9.2: Ergoterapeuter (basis) fordelt på

ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007

pct. pct.

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 9.1 og 9.2 afkortet

ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37

100

Mænd, kom. Kvinder, kom. Mænd, reg. Kvinder, reg.

Blandt basismedarbejderne i kommunerne har 77 pct. af de mandlige ergoterapeuter en aftalt

arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 41 pct.

af kvinderne, jf. figur 9.2. Tilsvarende er der i regionerne en større andel af de mandlige ergoterapeuter

med en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover (75 pct.) end

blandt de kvindelige (48 pct.).

I både regioner og kommuner har ledere mindre fravær end basismedarbejdere. Således har

27 pct. af lederne i kommunerne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere

er 15 pct. I regionerne er andelene henholdsvis 24 pct. og 15 pct., jf. figur 9.3.

88 9. ERGOTERAPEUTER

timer

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0


Figur 9.3: Ergoterapeuter fordelt på årlige fraværsdage,

sektor og basismedarbejdere og ledere,

2007

pct. pct.

35

30

25

20

15

10

5

0

0 1 2 3 4 5

dage

6 7 8 9 10

Basis, kom. Leder, kom. Basis, reg. Leder, reg.

Anm.: X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

35

30

25

20

15

10

5

0

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 9.4: Ergoterapeuter (basis) fordelt på årlige

fraværsdage, sektor og køn, 2007

pct. pct.

35

30

25

20

15

10

5

0

0 1 2 3 4 5

dage

6 7 8 9 10

Mænd, kom. Kvinder, kom. Mænd, reg. Kvinder, reg.

Blandt mandlige ergoterapeuter ansat i kommunerne havde 13 pct. ikke nogen fraværsdage i

2007, mens 15 pct. af de kvindelige ikke havde nogen fraværsdage i 2007. I regionerne havde

henholdsvis 33 pct. og 15 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke nogen fraværsdage,

jf. figur 9.4.

9.2 Ergoterapeuter, basismedarbejdere

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for ergoterapeuter i kommuner og regioner, som

ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen.

9.2.1 Løn og lønspredning for ergoterapeuter

I gennemsnit er fortjenesten for en ergoterapeut i den kommunale sektor 228 kr. pr. præsteret

time, jf. figur 9.5. En ergoterapeut i den regionale sektor har i gennemsnit en fortjeneste på

226 kr. pr. præsteret time.

Figur 9.5: Fortjeneste pr. præsteret time for ergoterapeuter

fordelt på sektor, gennemsnit, 2007

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

105 125 145 165 185 205

kr.

225 245 265 285

Kommuner Regioner

Gns. Kommuner Gns. Regioner

14

12

10

8

6

4

2

0

Figur 9.6: Standardberegnet timefortjeneste for

ergoterapeuter fordelt på sektor, gennemsnit,

2007

pct. pct.

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener

ergoterapeuter i kommunerne i gennemsnit 186 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt

ansatte ergoterapeuter udgør 177 kr. i timen, jf. figur 9.6.

14

12

10

8

6

4

2

0

105 125 145 165 185 205

kr.

225 245 265 285

Kommuner Regioner

Gns. Kommuner Gns. Regioner

35

30

25

20

15

10

9. ERGOTERAPEUTER 89

5

0

14

12

10

8

6

4

2

0


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

I kommunerne har 50 pct. af ergoterapeuterne en fortjeneste på mellem 209 kr. og 237 kr.

pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 9.4. I regionerne har 50 pct. af ergoterapeuterne

en fortjeneste på mellem 195 kr. og 236 kr. pr. præsteret time.

Tabel 9.4: Timefortjeneste for ergoterapeuter fordelt på sektor og køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præste-

Kommuner Regioner

ret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 198 4.079 4.277 68 1.463 1.531

Gennemsnit 225 228 228 214 226 226

Variationskoefficient 0,13 0,23 0,22 0,14 0,31 0,31

Nedre kvartil, P25 210 209 209 191 195 195

Median 223 224 224 206 219 219

Øvre kvartil, P75 238 237 237 227 236 236

Median/P10 1,16 1,18 1,18 1,11 1,20 1,20

P90/Median 1,17 1,13 1,13 1,24 1,18 1,18

Standardberegnet time-

Kommuner Regioner

fortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 198 4.079 4.277 68 1.463 1.531

Gennemsnit 185 186 186 179 177 177

Variationskoefficient 0,11 0,11 0,11 0,11 0,13 0,12

Nedre kvartil, P25 172 174 174 164 160 160

Median 188 188 188 176 178 177

Øvre kvartil, P75 196 198 198 192 193 193

Median/P10 1,19 1,20 1,19 1,13 1,18 1,18

P90/Median 1,12 1,10 1,10 1,17 1,14 1,14

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af ergoterapeuterne i kommunerne

en fortjeneste mellem 174 kr. og 198 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet

timefortjeneste mellem 160 kr. og 193 kr.

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen blandt ergoterapeuter

i regionerne er større end i kommunerne. Det fremgår endvidere af tabel 9.4, at lønspredningen

i både kommuner og regioner er mindre i den øverste del end i den nederste del

af lønfordelingen. Median/P10 er således større end P90/Median i begge sektorer, hvilket

viser, at der er kortere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til

de laveste 10 pct. af lønningerne.

9.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn

I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige ergoterapeuter.

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige ergoterapeuters lønspredning mindre

end de kvindelige ergoterapeuters, jf. variationskoefficienten i tabel 9.4. I forhold til den standardberegnede

timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tæt på samme niveau.

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig ergoterapeuter i den kommunale

sektor henholdsvis 228 kr. og 225 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede

90 9. ERGOTERAPEUTER


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige ergoterapeuter i den kommunale

sektor henholdsvis 186 kr. og 185 kr., jf. tabel 9.4.

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig ergoterapeuter i den regionale sektor

henholdsvis 226 kr. og 214 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede timefortjeneste,

er timelønnen for kvindelige og mandlige ergoterapeuter i den regionale sektor

henholdsvis 177 kr. og 179 kr., jf. tabel 9.4.

9.2.3 Lønnens sammensætning

Størstedelen af ergoterapeuternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 154 kr. i kommunerne og knap 146 kr. i

regionerne, svarende til omkring 68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i kommunerne og

65 pct. i regionerne, jf. tabel 9.5. Feriebetalinger udgør i begge sektorer ca. 27 kr. af fortjeneste

pr. præsteret time, mens pension for begge sektorer udgør omkring 31 kr.

Tabel 9.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præ-

Kommuner Regioner

steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 152,24 154,57 154,45 145,78 145,79 145,79

Fravær 8,93 10,56 10,48 6,19 16,24 15,75

Ferie 26,52 27,06 27,03 24,94 26,57 26,49

Personalegoder 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger

3,30 2,40 2,45 2,93 3,06 3,05

Pension 30,32 31,57 31,50 28,62 31,31 31,18

Genetillæg 3,59 1,69 1,79 3,04 2,68 2,70

Overtidsbetaling 0,19 0,20 0,20 2,03 0,56 0,63

I alt 225 228 228 214 226 226

Standardberegnet

Kommuner Regioner

timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 131,66 132,73 133,81 127,64 123,87 126,01

Fravær

Ferie 22,95 23,79 23,18 21,85 23,66 22,48

Personalegoder 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger

2,73 1,96 2,00 2,46 2,39 2,39

Pension 24,98 25,71 25,72 24,19 24,49 24,53

Genetillæg

Overtidsbetaling

2,96 1,38 1,45 2,55 2,09 2,11

I alt 185 186 186 179 177 177

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Størstedelen af ergoterapeuternes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste,

ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede

timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 134 kr. af

den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og ca. 126 kr. i regionerne, svarende

9. ERGOTERAPEUTER 91


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

til 72 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og 71 pct. i regionerne.

Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 23 kr. og ca. 25 kr. af den standardberegnede timefortjeneste

for begge sektorer.

9.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af ergoterapeuters samlede fortjeneste.

I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en ergoterapeut i den kommunale

sektor således 226 kr. pr. præsteret time, mens fortjenesten pr. præsteret time ekskl. genetillæg

for regionalt ansatte ergoterapeuter udgør 223 kr., jf. figur 9.7.

Figur 9.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for ergoterapeuter fordelt på sektor,

gennemsnit, 2007

pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

105 125 145 165 185 205

kr.

225 245 265 285

Kommuner Regioner

Gns. Kommuner Gns. Regioner

pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

Figur 9.8: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for ergoterapeuter fordelt på

sektor, gennemsnit, 2007

0

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285

kr.

Kommuner Regioner

Gns. Kommuner Gns. Regioner

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl.

genetillæg, tjener ergoterapeuter i kommunerne i gennemsnit 184 kr. i timen, mens gennemsnittet

for ergoterapeuter i regionerne udgør 175 kr. i timen, jf. figur 9.8.

I kommunerne har 50 pct. af ergoterapeuterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 207

kr. og 236 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 9.6. I regionerne

har 50 pct. af ergoterapeuterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 192 kr. og 234 kr.

pr. præsteret time.

92 9. ERGOTERAPEUTER

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

14

12

10

8

6

4

2

0


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 9.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for ergoterapeuter fordelt på sektor og køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præ-

Kommuner Regioner

steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold

198 4.079 4.277 68 1.463 1.531

Gennemsnit 222 226 226 210 224 223

Variationskoefficient 0,14 0,23 0,22 0,14 0,31 0,31

Nedre kvartil, P25 202 207 207 189 193 192

Median 220 223 223 202 217 217

Øvre kvartil, P75 236 236 236 226 235 234

Median/P10 1,17 1,19 1,19 1,11 1,21 1,21

P90/Median 1,17 1,13 1,13 1,26 1,18 1,18

Standardberegnet

Kommuner Regioner

timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold

198 4.079 4.277 68 1.463 1.531

Gennemsnit 182 184 184 176 174 175

Variationskoefficient 0,11 0,11 0,11 0,11 0,13 0,13

Nedre kvartil, P25 168 171 171 163 158 158

Median 185 187 187 173 174 174

Øvre kvartil, P75 194 197 197 188 192 192

Median/P10 1,19 1,20 1,20 1,13 1,16 1,16

P90/Median 1,11 1,10 1,10 1,13 1,15 1,15

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg har 50 pct. af ergoterapeuterne

i kommunerne en fortjeneste mellem 171 kr. og 197 kr. I regionerne har 50 pct. en

standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 158 kr. og 192 kr.

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mandlige ergoterapeuters lønspredning

mindre end de kvindelige ergoterapeuters, jf. variationskoefficienten i tabel 9.6. I

forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for

mænd og kvinder tæt på samme niveau.

9.2.5 Betalt spisepause

I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ergoterapeuters spisepause er præsteret arbejdstid.

Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund,

at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ergoterapeut i

den kommunale sektor opgøres til 244 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor

kan opgøres til 242 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 9.7.

9. ERGOTERAPEUTER 93


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 9.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner

Ekskl. betalt spisepause 228 226

Værdi af spisepause 17 16

Inkl. betalt spisepause 244 242

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

9.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår

For ergoterapeuter i kommuner og regioner gælder, at opsparede genetillæg og overtidsbetalinger

enten kan udbetales eller afspadseres. De kommunale og regionale indberetninger for

2007 indeholder oplysninger om det udbetalte, men ikke om de afspadserede genetillæg og

de afspadserede overtidstillæg. I lønopgørelserne indgår derfor kun den del, som bliver udbetalt.

Konsekvensen heraf er, at fortjenesten pr. præsteret time for ergoterapeuter i kommuner

og regioner er undervurderet. Den standardberegnede timefortjeneste påvirkes ikke heraf.

9.3 Ledende ergoterapeuter

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for ergoterapeuter i kommuner og regioner, som

er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i afsnittet behandles

øvrige ansættelsesvilkår for ledere, som ikke er omfattet af Lønstatistikken.

9.3.1 Løn og lønspredning for ergoterapeuter

Ergoterapeuter, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 262 kr. pr. præsteret time,

mens de i regionerne i gennemsnit tjener 267 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 9.8. Udtrykkes

den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ledere i

kommunerne og regionerne henholdsvis 221 og 220 kr. i timen.

94 9. ERGOTERAPEUTER


Tabel 9.8: Timefortjeneste for ergoterapeuter fordelt på sektor, kr., 2007

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner

Antal ansættelsesforhold 384 118

Gennemsnit 262 267

Variationskoefficient 0,15 0,23

Nedre kvartil, P25 239 237

Median 256 252

Øvre kvartil, P75 275 275

Median/P10 1,11 1,11

P90/Median 1,19 1,26

Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Regioner

Antal ansættelsesforhold 384 118

Gennemsnit 221 220

Variationskoefficient 0,13 0,16

Nedre kvartil, P25 204 201

Median 216 211

Øvre kvartil, P75 232 229

Median/P10 1,10 1,09

P90/Median 1,18 1,26

Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

I kommunerne har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 239 kr. og 275 kr. pr. præsteret

time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 9.8. I regionerne har 50 pct. af lederne en

fortjeneste på mellem 237 kr. og 275 kr. pr. præsteret time.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i kommunerne en

fortjeneste mellem 204 kr. og 232 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 201 kr. og

229 kr.

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen blandt ledere i

regionerne er større end i kommunerne. Det fremgår endvidere af tabel 9.8, at lønspredningen

i både kommuner og regioner er større i den øverste del end i den nederste del af lønfordelingen.

P90/Median er således større end Median/P10 i begge sektorer, hvilket viser, at

der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste

10 pct. af lønningerne.

9.3.2 Lønnens sammensætning

Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør

basisfortjenesten pr. præsteret time godt 182 kr. i kommunerne og knap 180 kr. i regionerne,

svarende til knap 70 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i den kommunale sektor og 67 pct.

i den regionale, jf. tabel 9.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer ca. 31

kr., hvilket svarer til knap 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for de kommunalt

ansatte omkring 37 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens den for de regionalt ansatte

udgør omkring 40 kr.

9. ERGOTERAPEUTER 95


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 9.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner

Basisfortjeneste 182,18 179,64

Fravær 6,15 10,36

Ferie 30,84 31,12

Personalegoder 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 5,46 5,41

Pension 37,16 40,39

Genetillæg 0,22 0,16

Overtidsbetaling 0,02 0,04

I alt 262 267

Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Regioner

Basisfortjeneste 158,31 155,69

Fravær

Ferie 26,70 26,75

Personalegoder 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 4,65 4,35

Pension 31,28 33,09

Genetillæg 0,19 0,14

Overtidsbetaling

I alt 221 220

Anm.: Tal for ledere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og

pension. Da fravær og overtidsbetaling ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste,

opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 158 kr. i kommunerne og knap 156 kr.

i regionerne, svarende til henholdsvis 72 og 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste

i begge sektorer. Ferie udgør ca. 27 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i både kommunerne

og regionerne, mens pension udgør ca. 31 kr. i kommunerne og 33 kr. i regionerne.

9.3.3 Løn og lønspredning fordelt på køn

Da der er få mandlige ledende ergoterapeuter i kommunerne og regionerne har det ikke været

muligt at opgøre ledernes løn særskilt for mænd og kvinder.

9.3.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgår af tabel 9.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede løn,

hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 9.10. Konklusionerne

er således de samme som i forbindelse med tabel 9.8.

96 9. ERGOTERAPEUTER


Tabel 9.10: Timefortjeneste for ergoterapeuter fordelt på sektor, kr., 2007

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner

Antal ansættelsesforhold 384 118

Gennemsnit 262 267

Variationskoefficient 0,15 0,23

Nedre kvartil, P25 239 237

Median 256 252

Øvre kvartil, P75 274 275

Median/P10 1,11 1,11

P90/Median 1,19 1,27

Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Regioner

Antal ansættelsesforhold 384 118

Gennemsnit 221 219

Variationskoefficient 0,13 0,16

Nedre kvartil, P25 204 201

Median 216 211

Øvre kvartil, P75 232 229

Median/P10 1,11 1,09

P90/Median 1,18 1,26

Anm.: Tal for ledere. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

9.3.5 Betalt spisepause

I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid.

Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er

præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende ergoterapeut

i den kommunale sektor opgøres til 281 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale

sektor kan opgøres til 286 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 9.11.

Tabel 9.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner

Ekskl. betalt spisepause 262 267

Værdi af spisepause 19 19

Inkl. betalt spisepause 281 286

Anm.: Tal for ledere. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

9.3.6 Øvrige ansættelsesvilkår

Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 9.9, for ledende ergoterapeuter

generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper.

9. ERGOTERAPEUTER 97


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

9.4 Beskrivelse af den lokale løndannelse for ergoterapeuter

I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude

på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for ergoterapeuter

i kommuner og regioner.

Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele

er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets

forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse.

Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase

indgår en opgørelse timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to

gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret

time.

I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for

ergoterapeuter fordelt på køn og sektor samt basismedarbejdere, ledere og samlet, jf. tabel

9.12.

Tabel 9.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, ergoterapeuter, pct., 2007

Mænd Kvinder I alt

Kommuner

Basismedarbejdere 6,7 7,1 7,1

Ledere 6,6 10,1 9,9

Samlet

Regioner

6,7 7,4 7,4

Basismedarbejdere 5,0 5,4 5,4

Ledere 7,9 9,7 9,6

Samlet 5,3 5,8 5,8

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger.

Tabel 9.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for ergoterapeuter

i kommunerne er 7,4 pct., mens den i regionerne udgør 5,8 pct.

I både kommuner og regioner udgør den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde

mere for ledere end basismedarbejdere. I kommunerne udgør den lokale løns andel 9,9

pct. for ledere og 7,1 pct. for basismedarbejdere. I regionerne er de tilsvarende andele henholdsvis

9,6 pct. og 5,4 pct.

Det fremgår desuden af tabel 9.12, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde

generelt er højere for kvinder end for mænd. Den lokale løns andel for mandlige basismedarbejdere

i kommunerne er 6,7 pct., mens den for kvinderne er 7,1 pct. I regionerne er

de tilsvarende tal henholdsvis 5,0 pct. og 5,4 pct. For ledende ergoterapeuter i kommunerne

udgør den lokale løns andel 6,6 pct., mens den for de kvindelige ledere udgør 10,1 pct. I regionerne

er de tilsvarende andele 7,9 pct. og 9,7 pct.

98 9. ERGOTERAPEUTER


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at ergoterapeuter har skiftet lønsystem i 2006, hvilket

kan have haft betydning for den lokale løndannelse.

For ergoterapeuter udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det

skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i FLD lønstatistikken

opgøres som en centralt aftalt løndel. For ergoterapeuter er derfor foretaget en

yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og

den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 9.13.

Tabel 9.13: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn

og den faktiske løn i lønstatistikken, ergoterapeuter, pct., 2007

Mænd Kvinder I alt

Kommuner

Basismedarbejdere 8,5 8,4 8,4

Ledere 11,2 15,2 14,9

Samlet

Regioner

9,0 9,1 9,1

Basismedarbejdere 7,5 6,9 7,0

Ledere 11,5 15,1 14,9

Samlet 7,9 7,8 7,8

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger.

Den faktiske lokallønsandel for ergoterapeuter i kommunerne udgør således mellem 7,4 pct.

og 9,1 pct. for gruppen samlet, mens den i regionerne udgør mellem 5,8 pct. og 7,8 pct.

For mandlige ergoterapeuter i kommunerne udgør andelen mellem 6,7 pct. og 9,0 pct., mens

den for kvindelige ergoterapeuter udgør mellem 7,4 pct. og 9,1 pct. I regionerne udgør mændenes

andel mellem 5,3 pct. og 7,9 pct., mens den for kvinder udgør mellem 5,8 pct. og 7,8

pct.

9.5 Gruppens afgrænsning

Den tekniske afgrænsning af ergoterapeuter (basismedarbejdere og ledere) i kommuner og

regioner fremgår af tabel 9.14.

Tabel 9.14: Teknisk afgrænsning af fysioterapeuter i kommuner og regioner, basismedarbejdere og

ledere, 2007

(tabellen løber over flere sider)

Basis, januar – marts 2007

DISCO FLD-STK Stillingsbetegnelse

322640 02102 Ergoterapeuter, trin 4,6

02105 Kliniske underv., ergoterapeuter, trin 7

02120 Ergoterapeuter m.udv. arb.omr., trin 4,6

21602 Ergoterapeuter, trin 4,6

21604 Kliniske underv., ergoterapeuter, trin 7

21619 Ergoterapeuter, trin 7

21622 Ergoterapeuter, trin 8

22210 Ergoterapeuter, trin 4,6

9. ERGOTERAPEUTER 99


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 9.14: Teknisk afgrænsning af fysioterapeuter i kommuner og regioner, basismedarbejdere og

ledere, 2007

(tabellen løber over flere sider)

Ledere, januar - marts 2007

Basis, april - december 2007

Ledere, april - december 2007

Kilde: Lønkommissionen, 2010.

100 9. ERGOTERAPEUTER

22211 Ergoterapeuter m.udv. arb.opg., trin 5-6

22213 Kliniske underv., ergoterapeuter, trin 7

22259 Ergoterapeuter, trin 7

22273 Ergoterapeuter, trin 8

322640 02125 Ledende ergoterapeuter, trin 3

02126 Ledende ergoterapeuter, trin 5

02127 Ledende ergoterapeuter, trin 10

02128 Ledende ergoterapeuter, trin 12

02137 Ledende ergoterapeuter, trin 6

02138 Ledende ergoterapeuter, trin 7

22312 Ledende ergoterapeuter, trin 1

22328 Ledende ergoterapeuter, trin 6

22336 Ledende ergoterapeuter, trin 4

22338 Ledende ergoterapeuter, trin 9

22356 Ledende ergoterapeuter, trin 10

22368 Ledende ergoterapeuter, trin 5

22369 Ledende ergoterapeuter, trin 11

22371 Ledende ergoterapeuter, trin 7

22372 Ledende ergoterapeuter, trin 8

22373 Ledende ergoterapeuter, trin 12

22374 Ledende ergoterapeuter, trin 3

22430 Ledende ergoterapeuter, trin 3

22432 Ledende ergoterapeuter, trin 5

22433 Ledende ergoterapeuter, trin 10

22434 Ledende ergoterapeuter, trin 12

22462 Ledende ergoterapeuter, trin 7

22463 Ledende ergoterapeuter, trin 8

22464 Ledende ergoterapeuter, trin 13

22480 Ledende ergoterapeuter, trin 6

22486 Ledende ergoterapeuter, trin 14

22392 Ledende ergoterapeuter, trin 14

322640 21602 Ergoterapeuter

21604 Kliniske undervisere, ergoterapeuter

22210 Ergoterapeuter

22211 Ergoterapeuter med udvidet arb.opg

22213 Kliniske undervisere u. diplom, ergo.

322640 26202 Ledende ergoterapeuter


10. Ernæringsassistenter

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

10.1 Beskrivelse af gruppen ernæringsassistenter

Kortlægningen af ernæringsassistenter omfatter ansættelser i kommuner og regioner. Ernæringsassistenter

er blandt andet beskæftiget på sygehuse og plejehjem mv.

På grund af få ansættelsesforhold for mandlige ernæringsassistenter i regionerne vises der

ikke kønsopdelte lønstatistikker på det regionale område.

Datagrundlaget omfatter i alt 6.274 ansættelsesforhold, svarende til 4.058 årsværk. 81 pct. af

antallet af årsværk er ansat i kommunerne, mens 19 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 10.1.

Analyseenheden i tabel 10.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 10.2 og 10.3

er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold.

Tabel 10.1: Ernæringsassistenter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007

Antal ansættelsesforhold

Pct. Antal årsværk Pct.

Kommuner 5.291 84 3.297 81

Regioner 983 16 761 19

I alt 6.274 100 4.058 100

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Af de beskæftigede ernæringsassistenter i kommuner og regioner er 97,8 pct. henholdsvis

96,6 pct. kvinder, jf. tabel 10.2.

Tabel 10.2: Ernæringsassistenter fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk 2007

Pct. af samlet antal årsværk Kommuner Regioner

Mænd 2,2 3,4

Kvinder 97,8 96,6

I alt 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt ernæringsassistenterne og udgør 38,6 pct.

henholdsvis 34,9 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 10.3.

10. ERNÆRINGSASSISTENTER 101


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 10.3: Ernæringsassistenter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren 2007

Pct. af antal

Kommuner Regioner Samlet

årsværk Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

-29 år 19,4 9,3 9,5 23,1 13,2 13,5 20,4 10,0 10,2

30-39 år 37,5 30,7 30,8 34,6 32,2 32,3 36,7 31,0 31,1

40-49 år 30,6 38,8 38,6 23,1 35,4 34,9 28,6 38,2 37,9

50-59 år 11,1 19,9 19,7 19,2 17,4 17,5 13,3 19,4 19,2

60+ år 1,4 1,4 1,4 0,0 1,8 1,8 1,0 1,5 1,5

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

32 pct. af basismedarbejderne i kommunerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer

jf. figur 10.1. Blandt basismedarbejderne i regionerne har 68 pct. en aftalt arbejdsuge på i

gennemsnit 37 timer eller derover.

Figur 10.1: Ernæringsassistenter fordelt på

ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007

pct. pct.

70

60

50

40

30

20

10

0

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+

timer

Basis, kom. Basis, reg.

70

60

50

40

30

20

10

0

Figur 10.2: Ernæringsassistenter fordelt på årlige

fraværsdage, sektor og køn, 2007

pct. pct.

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingen af det ugentlige aftalte antal timer i figur 10.1 afkortet ved 27

timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer eller derover. X-aksen i figur 10.2

er afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

25

20

15

10

5

0

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

dage

Basis, kom. Basis, reg.

21 pct. af basismedarbejderne i kommunerne har 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende

tal for basismedarbejdere i regionerne er 11 pct. jf. figur 10.2.

10.2 Ernæringsassistenter

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for ernæringsassistenter i kommuner og regioner,

som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen.

10.2.1 Løn og lønspredning for ernæringsassistenter

I gennemsnit er fortjenesten for en ernæringsassistent i den kommunale sektor 179 kr. pr.

præsteret time, jf. figur 10.3 og tabel 10.4. En ernæringsassistent i den regionale sektor har i

gennemsnit en fortjeneste på 183 kr. pr. præsteret time.

102 10. ERNÆRINGSASSISTENTER

25

20

15

10

5


Figur 10.3: Fortjeneste pr. præsteret time for

ernæringsassistenter fordelt på sektor, gennemsnit,

2007

pct. pct.

24

20

16

12

8

4

0

0

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270

kr.

Kommuner Regioner

Gns. Kommuner Gns. Regioner

24

20

16

12

8

4

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 10.4: Standardberegnet timefortjeneste for

ernæringsassistenter fordelt på sektor, gennemsnit,

2007

pct. pct.

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener

ernæringsassistenter i kommunerne i gennemsnit 147 kr. i timen, mens gennemsnittet for

regionalt ansatte ernæringsassistenter udgør 144 kr. i timen, jf. figur 10.4 og tabel 10.4.

I kommunerne har 50 pct. af ernæringsassistenterne en fortjeneste på mellem 167 kr. og 185

kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 10.4. I regionerne har 50 pct.

af ernæringsassistenterne en fortjeneste på mellem 166 kr. og 187 kr. pr. præsteret time.

Tabel 10.4: Timefortjeneste for ernæringsassistenter fordelt på sektor og køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præste-

Kommuner Regioner

ret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 114 5.177 5.291 - - 983

Gennemsnit 177 179 179 - - 183

Variationskoefficient 0,14 0,21 0,21 - - 0,28

Nedre kvartil, P25 165 167 167 - - 166

Median 176 175 175 - - 176

Øvre kvartil, P75 191 185 185 - - 187

Median/P10 1,21 1,10 1,10 - - 1,12

P90/Median 1,13 1,13 1,13 - - 1,16

Standardberegnet time-

Kommuner Regioner

fortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 114 5.177 5.291 - - 983

Gennemsnit 148 147 147 - - 144

Variationskoefficient 0,12 0,08 0,08 - - 0,08

Nedre kvartil, P25 139 141 141 - - 139

Median 147 147 147 - - 145

Øvre kvartil, P75 155 154 154 - - 151

Median/P10 1,18 1,09 1,09 - - 1,12

P90/Median 1,14 1,10 1,10 - - 1,09

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

24

20

16

12

8

4

0

0

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270

kr.

Kommuner Regioner

Gns. Kommuner Gns. Regioner

10. ERNÆRINGSASSISTENTER 103

24

20

16

12

8

4


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af ernæringsassistenterne i

kommunerne en fortjeneste mellem 141 kr. og 154 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet

timefortjeneste mellem 139 kr. og 151 kr.

På baggrund af variationskoefficienten for fortjeneste pr. præsteret time kan det konstateres,

at lønspredningen blandt ernæringsassistenter i regionerne er større end i kommunerne. Betragtes

den standardberegnede timefortjeneste ses ingen variation mellem kommuner og regioner.

Det fremgår endvidere af tabel 10.4, at lønspredningen i både kommuner og regioner

er omtrent ens i den øverste og nederste del af lønfordelingen, idet Median/P10 er omtrent

ens med P90/Median i begge sektorer.

10.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time i kommuner er mandlige ernæringsassistenters lønspredning

mindre end de kvindelige ernæringsassistenters, jf. variationskoefficienten i tabel

10.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er forholdet omvendt.

I gennemsnit er fortjenesten for de mandlige og kvindelige ernæringsassistenter i kommunerne

henholdsvis 148 kr. og 147 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige ernæringsassistenter i kommunerne

henholdsvis 148 kr. og 147 kr., jf. tabel 10.4.

Som det fremgår af afsnit 10.1 er der få mandlige ernæringsassistenter i regionerne. Det er

derfor ikke muligt, at dekomponere lønnen særskilt for mænd og kvinder yderligere.

10.2.3 Lønnens sammensætning

Størstedelen af ernæringsassistenternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension.

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 125 kr. i kommunerne og godt 122

kr. i regionerne, svarende til knap 70 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i kommunerne og

67 pct. i regionerne, jf. tabel 10.5. Feriebetalinger udgør i begge sektorer ca. 22 kr. af fortjeneste

pr. præsteret time, mens pension for begge sektorer udgør omkring 21 kr.

104 10. ERNÆRINGSASSISTENTER


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 10.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner

Basisfortjeneste 124,77 122,13

Fravær 7,47 12,71

Ferie 21,70 22,13

Personalegoder 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 1,97 2,34

Pension 20,80 21,01

Genetillæg 2,28 2,46

Overtidsbetaling 0,31 0,60

I alt 179 183

Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Regioner

Basisfortjeneste 108,31 105,61

Fravær

Ferie 18,67 18,82

Personalegoder 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 1,61 1,86

Pension 17,17 16,63

Genetillæg 1,87 1,94

Overtidsbetaling

I alt 146 143

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Størstedelen af ernæringsassistenternes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste,

ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede

timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 108 kr.

af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og knap 106 kr. i regionerne, svarende

til ca. 74 pct. af den standardberegnede timefortjeneste både i kommunerne og i regionerne.

Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 19 kr. og ca. 17 kr. af den standardberegnede

timefortjeneste for begge sektorer.

10.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af ernæringsassistenters samlede

fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en ernæringsassistent i den

kommunale sektor således 177 kr. pr. præsteret time, mens fortjenesten pr. præsteret time

ekskl. genetillæg for regionalt ansatte ernæringsassistenter udgør 181 kr., jf. figur 10.5.

10. ERNÆRINGSASSISTENTER 105


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 10.5: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for ernæringsassistenter fordelt på

sektor, gennemsnit, 2007

pct.

24

20

16

12

8

4

0

pct.

0

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270

kr.

Kommuner Regioner

Gns. Kommuner Gns. Regioner

24

20

16

12

8

4

Figur 10.6: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for ernæringsassistenter fordelt

på sektor, gennemsnit, 2007

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl.

genetillæg, tjener ernæringsassistenter i kommunerne i gennemsnit 146 kr. i timen, mens gennemsnittet

for ernæringsassistenter i regionerne udgør 143 kr. i timen, jf. figur 10.6.

I kommunerne har 50 pct. af ernæringsassistenterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem

165 kr. og 182 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 10.6. I

regionerne har 50 pct. af ernæringsassistenterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem

164 kr. og 184 kr. pr. præsteret time.

106 10. ERNÆRINGSASSISTENTER

pct. pct.

24

20

16

12

8

4

0

0

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270

kr.

Kommuner Regioner

Gns. Kommuner Gns. Regioner

24

20

16

12

8

4


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 10.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for ernæringsassistenter fordelt på sektor og køn, kr.,

2007

Fortjeneste pr. præ-

Kommuner Regioner

steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold

114 5.177 5.291 - - 983

Gennemsnit 174 177 177 - - 181

Variationskoefficient 0,14 0,21 0,21 - - 0,28

Nedre kvartil, P25 164 165 165 - - 164

Median 173 172 172 - - 174

Øvre kvartil, P75 187 182 182 - - 184

Median/P10 1,21 1,10 1,10 - - 1,13

P90/Median 1,14 1,13 1,13 - - 1,15

Standardberegnet

Kommuner Regioner

timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold

114 5.177 5.291 - - 983

Gennemsnit 145 146 146 - - 143

Variationskoefficient 0,12 0,08 0,08 - - 0,08

Nedre kvartil, P25 137 140 140 - - 137

Median 145 145 145 - - 144

Øvre kvartil, P75 153 152 152 - - 150

Median/P10 1,19 1,09 1,09 - - 1,13

P90/Median 1,13 1,09 1,09 - - 1,08

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg har 50 pct. af ernæringsassistenterne

i kommunerne en fortjeneste mellem 140 kr. og 152 kr. I regionerne har 50 pct.

en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 137 kr. og 150 kr.

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mandlige ernæringsassistenters

lønspredning mindre end de kvindelige ernæringsassistenters i kommunerne, jf. variationskoefficienten

i tabel 10.6. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er forholdet omvendt.

10.2.5 Betalt spisepause

I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ernæringsassistenters spisepause er præsteret

arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt spisepause lægges det til grund, at

spisepausen ikke er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ernæringsassistent

i den kommunale sektor opgøres til 192 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale

sektor kan opgøres til 197 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 10.7.

10. ERNÆRINGSASSISTENTER 107


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 10.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner

Ekskl. betalt spisepause 179 183

Værdi af spisepause 13 13

Inkl. betalt spisepause 192 197

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

10.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår

For ernæringsassistenter i kommuner og regioner gælder, at opsparede genetillæg og overtidsbetalinger

enten kan udbetales eller afspadseres. De kommunale og regionale indberetninger

for 2007 indeholder oplysninger om det udbetalte, men ikke om de afspadserede genetillæg

og de afspadserede overtidstillæg. I lønopgørelserne indgår derfor kun den del, som

bliver udbetalt. Konsekvensen heraf er, at fortjenesten pr. præsteret time ernæringsassistenter

i kommuner og regioner er undervurderet. Den standardberegnede timefortjeneste påvirkes

ikke heraf.

10.3 Lokal løndannelse for ernæringsassistenter

I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude

på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for ernæringsassistenter

i kommuner og regioner.

Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele

er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets

forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse.

Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase

indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens

to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr.

præsteret time.

I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for

ernæringsassistenter fordelt på køn og sektor, jf. tabel 10.8.

Tabel 10.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, ernæringsassistenter, pct., 2007

Mænd Kvinder I alt

Kommuner

Basismedarbejdere

Regioner

7,8 5,7 5,8

Basismedarbejdere 6,7 4,6 4,7

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger.

Tabel 10.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for ernæringsassistenter

i kommunerne udgør 5,8 pct., mens den i regionerne udgør 4,7 pct.

108 10. ERNÆRINGSASSISTENTER


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Det fremgår desuden af tabel 10.8, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde

er højere for mænd end for kvinder. I kommunerne udgør andelen for mænd således

7,8 pct., mens den udgør 5,7 pct. for kvinder. De tilsvarende andele i regionerne udgør henholdsvis

6,7 pct. for mænd og 4,6 pct. for kvinder.

For ernæringsassistenter i kommuner og regioner udgør den lokale løn mere end de lokale

tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af indplacering

på højere løntrin i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For ernæringsassistenter

i kommuner og regioner er der derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor

forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken

er opgjort, jf. tabel 10.9.

Tabel 10.9: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn

og den faktiske løn i lønstatistikken, ernæringsassistenter, pct., 2007

Mænd Kvinder I alt

Kommuner

Basismedarbejdere

Regioner

9,6 6,9 6,9

Basismedarbejdere 7,7 5,3 5,4

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger.

Den faktiske lokallønsandel for ernæringsassistenter i kommunerne udgør således mellem 5,8

pct. og 6,9 pct. for gruppen samlet, mens den i regionerne udgør mellem 4,7 pct. og 5,4 pct.

For mandlige ernæringsassistenter i kommunerne udgør andelen mellem 7,8 pct. og 9,6 pct.,

mens den for kvindelige ernæringsassistenter udgør mellem 5,7 pct. og 6,9 pct. I regionerne

udgør mændenes andel mellem 6,7 pct. og 7,7 pct., mens den for kvinder udgør mellem 4,6

pct. og 5,3 pct.

10.4 Gruppens afgrænsning

Den tekniske afgrænsning af ernæringsassistenter i kommuner og regioner fremgår af tabel

10.10.

10. ERNÆRINGSASSISTENTER 109


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 10.10: Teknisk afgrænsning af ernæringsassistenter i kommuner og regioner, 2007

januar - marts 2007

DISCO FLD-stillingskode FLD-stillingsbetegnelse

322300 512200 04501 Ernæringsassistenter

april - december 2007

110 10. ERNÆRINGSASSISTENTER

04509 Kostfaglige eneansvarlige

22226 Ernæringsassistenter

22261 Kostfaglige eneansvarlige

11810 Ernæringsassistenter

11814 Kostfaglige eneansvarlige

512200 04501 Ernæringsassistenter

322300 04509 Kostfaglige eneansvarlige

322300 512200 22226 Ernæringsassistenter

322300 512200 22261 Kostfaglige eneansvarlige

Kilde: Lønkommissionen, 2010.


11. Faglærte gartnere

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

11.1 Beskrivelse af gruppen faglærte gartnere

Kortlægningen af faglærte gartnere omfatter ansættelser i stat og kommuner. Faglærte gartnere

i staten er typisk ansat ved statshaver, Danmarks Jordbrugsforskning og bykirkegårde under

folkekirken. I kommunerne er faglærte gartnere typisk ansat inden for det ”tekniske område”,

hovedsagelig med vedligeholdelse af kommunernes grønne områder, dvs. parker, omkring

skoler, plejehjem, idrætsanlæg, langs veje mv. Det er ikke muligt at afgrænse gruppen til

kun at indeholde faglærte gartnere på det kommunale område, og gruppen indeholder endvidere

et antal ansatte beskæftiget som brolæggere, dyreassistenter mv..

Datagrundlaget omfatter i alt 1.506 ansættelsesforhold, svarende til 1.164 årsværk. Heraf er

ca. 8 pct. ansat i staten og ca. 92 pct. i kommunerne, jf. tabel 11.1. Analyseenheden i tabel 11.1

er ansættelsesforhold og årsværk, mens den i tabel 11.2 og 11.3 er årsværk. I de efterfølgende

analyser er analyseenheden alene ansættelsesforhold.

Tabel 11.1: Faglærte gartnere fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007.

Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct.

Stat 106 7 98 8

Kommuner 1.400 93 1.066 92

I alt 1.506 100 1.164 100

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Af de beskæftigede faglærte gartnere i staten og kommunerne er 29,6 pct. henholdsvis 19 pct.

kvinder, jf. tabel 11.2.

Tabel 11.2: Faglærte gartnere fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk 2007.

Pct. af samlet antal årsværk Stat Kommuner

Mænd 70,4 81,0

Kvinder 29,6 19,0

I alt 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt faglærte gartnere i staten og udgør 42,9

pct. De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt de faglærte gartnere i kommunerne og

udgør 37,2 pct., jf. tabel 11.3.

11. FAGLÆRTE GARTNERE 111


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 11.3: Faglærte gartnere fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007.

Stat Kommuner

Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

-29 år 2,8 14,7 5,1 5,2 10,8 6,2

30-39 år 15,3 26,5 18,4 19,9 32,8 22,3

40-49 år 26,4 17,6 23,5 36,8 38,2 37,2

50-59 år 43,1 38,2 42,9 31,4 16,2 28,5

60+ år 12,5 2,9 10,2 6,7 2,0 5,8

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Anm.: Summen af pct. af årsværk kan fravige fra samlet pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

I kommunerne har næsten 100 pct. af de mandlige faglærte gartnere en aftalt arbejdsuge på

37 timer eller derover om ugen, mens det er tilfældet for 94 pct. af kvinderne. I staten har ca.

80 pct. af de faglærte gartnere en aftalt arbejdsuge på 37 timer eller derover, jf. figur 11.1.

Figur 11.1: Faglærte gartnere fordelt på ugentligt

aftalte timer, sektor og køn, 2007

pct. pct.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+

timer

Stat Mænd, kom. Kvinder, kom.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Figur 11.2: Faglærte gartnere fordelt på årlige

fraværsdage, sektor og køn, 2007

pct. pct.

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 11.1 afkortet ved 27

timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 11.2

er afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

22

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

dage

Stat Mænd, kom. Kvinder, kom.

Blandt faglærte gartnere ansat i staten havde 7 pct. ikke noget fravær i 2007, jf. figur 11.2. I

kommunerne havde henholdsvis 21 pct. og 16 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke

noget fravær.

11.2 Faglærte gartnere

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for faglærte gartnere i staten og kommunerne.

Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen.

11.2.1 Løn og lønspredning for faglærte gartnere

I gennemsnit er fortjenesten for en faglært gartner i den kommunale sektor 212 kr. pr. præsteret

time, jf. figur 11. Faglærte gartnere i staten har gennemsnit har en fortjeneste på 209 kr.

pr. præsteret time.

112 11. FAGLÆRTE GARTNERE

22

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0


Figur 11.3: Fortjeneste pr. præsteret time for

faglærte gartnere fordelt på sektor, gennemsnit,

2007

pct. pct.

22

22

20

20

18

18

16

16

14

14

12

12

10

10

8

8

6

6

4

4

2

2

0

0

115 135 155 175 195 215 235 255 275 295

kr.

Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 11.4: Standardberegnet timefortjeneste for

faglærte gartnere fordelt på sektor, gennemsnit,

2007

pct. pct.

22

22

20

20

18

18

16

16

14

14

12

12

10

10

8

8

6

6

4

4

2

2

0

0

115 135 155 175 195 215 235 255 275 295

kr.

Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener

faglærte henholdsvis faglærte gartnere i kommunerne i gennemsnit 175 kr. i timen, mens gennemsnittet

for statsligt ansatte faglærte gartnere udgør 167 kr. i timen, jf. figur 11.4.

I staten har 50 pct. af faglærte gartnere en fortjeneste på mellem 193 og 213 kr. pr. præsteret

time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 11.4. Tilsvarende har 50 pct. af faglærte gartnere i kommunerne

en fortjeneste på mellem 190 og 230 kr. pr. præsteret time.

Tabel 11.4: Timefortjeneste for faglærte gartnere fordelt på sektor og køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præste-

Stat Kommuner

ret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold - - 106 1.099 301 1.400

Gennemsnit - - 209 214 201 212

Variationskoefficient - - 0,26 0,18 0,20 0,18

Nedre kvartil, P25 - - 193 193 178 190

Median - - 205 210 194 207

Øvre kvartil, P75 - - 213 232 221 230

Median/P10 - - 1,14 1,17 1,21 1,18

P90/Median - - 1,11 1,20 1,24 1,21

Standardberegnet time-

Stat Kommuner

fortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold - - 106 1.099 301 1.400

Gennemsnit - - 167 178 164 175

Variationskoefficient - - 0,08 0,13 0,14 0,13

Nedre kvartil, P25 - - 162 163 149 160

Median - - 168 176 163 174

Øvre kvartil, P75 - - 175 192 179 190

Median/P10 - - 1,12 1,16 1,22 1,18

P90/Median - - 1,07 1,17 1,20 1,17

Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

11. FAGLÆRTE GARTNERE 113


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af faglærte gartnere i staten en

timeløn på mellem 162 kr. og 175 kr., mens de 50 pct. i kommunerne for faglærte gartnere

ligger mellem 160 og 190 kr. i timen.

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at faglærte gartnere i kommunerne

har en større lønspredning end i staten, jf. tabel 11.4.

11.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn

I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige faglærte gartnere i kommunerne.

Det skal i den forbindelse erindres, at antallet af faglærte gartnere i staten er begrænset.

Det betyder, at lønnen ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige faglærte gartnere

i staten.

I gennemsnit er fortjenesten for kvindelige og mandlige faglærte gartnere i den kommunale

sektor henholdsvis 201 og 214 kr. pr. præsteret time, jf. figur 11.5. Anskues den standardberegnede

timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige faglærte gartnere i den

kommunale sektor henholdsvis 164 og 178 kr., jf. figur 11.6.

Figur 11.5: Fortjeneste pr. præsteret time for

kommunale faglærte gartnere fordelt på køn,

gennemsnit, 2007

pct. pct.

12

12

11

11

10

10

9

9

8

8

7

7

6

6

5

5

4

4

3

3

2

2

1

1

0

0

115 135 155 175 195 215 235 255 275 295

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 11.6: Standardberegnet timefortjeneste for

kommunale faglærte gartnere fordelt på køn,

gennemsnit, 2007

12

12

11

11

10

10

9

9

8

8

7

7

6

6

5

5

4

4

3

3

2

2

1

1

0

0

115 135 155 175 195 215 235 255 275 295

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige faglærte gartneres lønspredning lidt

mindre end de kvindelige faglærte gartneres, jf. variationskoefficienten i tabel 11.4. I forhold

til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder nærmest

ens.

11.2.3 Lønnens sammensætning

Størstedelen af de faglærte gartneres fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension.

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 141 og 142 kr. i staten og kommuner, svarende

til omkring 67-68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 11.5. Ferie pr. præsteret

time udgør i begge sektorer omkring 25 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. for begge sektorer.

Pensionen i staten og kommunerne udgør henholdsvis ca. 24 kr. og 27 kr. af fortjenesten pr.

præsteret time.

114 11. FAGLÆRTE GARTNERE

pct. pct.

kr.


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 11.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007.

Fortjeneste pr. præ-

Stat Kommuner

steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste - - 141,24 142,98 135,93 141,83

Fravær - - 12,67 3,94 9,16 8,30

Ferie - - 25,18 24,50 23,81 24,68

Personalegoder - - 0,00 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger

- - 2,67 1,49 3,03 3,40

Pension - - 23,91 26,44 24,66 27,00

Genetillæg - - 1,24 1,95 2,78 3,98

Overtidsbetaling - - 2,02 0,20 1,59 2,65

I alt - - 209 214 201 212

Standardberegnet

Stat Kommuner

timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste - - 123,13 126,04 118,40 124,88

Fravær

Ferie - - 21,60 22,02 20,91 21,58

Personalegoder - - 0,00 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger

- - 2,23 2,95 2,50 2,89

Pension - - 19,30 23,13 20,34 22,61

Genetillæg

Overtidsbetaling

- - 1,03 3,53 2,28 3,33

I alt - - 167 178 164 175

Anm.: Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Størstedelen af faglærte gartneres standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste,

ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste,

opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 123 kr. i

staten og 125 kr. i kommunerne, svarende til omkring 73-74 pct. af den standardberegnede

timefortjeneste. Ferie pr. time udgør i begge sektorer ca. 22 kr., hvilket svarer til ca. 13 pct. af

den standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. Pensionen i staten og kommunerne

udgør henholdsvis 19 kr. og 23 kr. af den standardberegnede timefortjeneste.

11.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af faglærte gartneres samlede

fortjeneste. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en faglært gartner i staten og

den kommunale sektor således 208 kr. pr. præsteret time, jf. figur 11.7

11. FAGLÆRTE GARTNERE 115


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 11.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for faglærte gartnere fordelt på sektor,

gennemsnit, 2007

pct.

pct.

24

24

22

22

20

20

18

18

16

16

14

14

12

12

10

10

8

8

6

6

4

4

2

2

0

0

115 135 155 175 195 215 235 255 275 295

kr.

Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner

Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 11.8: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for faglærte gartnere fordelt på

sektor, gennemsnit, 2007

24

24

22

22

20

20

18

18

16

16

14

14

12

12

10

10

8

8

6

6

4

4

2

2

0

0

115 135 155 175 195 215 235 255 275 295

Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl.

genetillæg, tjener faglærte gartnere i kommunerne i gennemsnit 172 kr. i timen, mens gennemsnittet

for faglærte gartnere i staten udgør 166 kr. i timen, jf. figur 11.8.

I staten har 50 pct. af de faglærte gartnere en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 193 kr.

og 211 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 11.6. Tilsvarende har

50 pct. af faglærte de gartnere i kommunerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 187

kr. og 226 kr. pr. præsteret time.

116 11. FAGLÆRTE GARTNERE

pct. pct.

kr.


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 11.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for Faglærte gartnere fordelt på sektor og køn, kr., 2007.

Fortjeneste pr. præ-

Stat Kommuner

steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold

- - 106 1.099 301 1.400

Gennemsnit - - 208 210 198 208

Variationskoefficient - - 0,26 0,17 0,19 0,18

Nedre kvartil, P25 - - 193 190 176 187

Median - - 205 207 192 204

Øvre kvartil, P75 - - 211 227 215 226

Median/P10 - - 1,15 1,17 1,20 1,18

P90/Median - - 1,11 1,18 1,21 1,19

Standardberegnet

Stat Kommuner

timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold

- - 106 1.099 301 1.400

Gennemsnit - - 166 174 162 172

Variationskoefficient - - 0,07 0,12 0,13 0,13

Nedre kvartil, P25 - - 161 161 148 158

Median - - 167 173 161 171

Øvre kvartil, P75 - - 174 188 179 186

Median/P10 - - 1,11 1,15 1,20 1,17

P90/Median - - 1,07 1,15 1,17 1,16

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af de faglærte gartnere i staten

en timeløn ekskl. genetillæg på mellem 161 kr. og 174 kr. I kommunerne har 50 pct. en standardberegnet

timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 158 kr. og 186 kr.

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig faglært gartner i

den kommunale sektor henholdsvis 198 kr. og 210 kr. pr. præsteret time, jf. figur 11.9. Ses der

på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige og

mandlige faglærte gartnere i den kommunale sektor henholdsvis 162 og 174 kr., jf. figur 11.10.

11. FAGLÆRTE GARTNERE 117


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 11.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for kommunale faglærte gartnere fordelt

på køn, gennemsnit, 2007

pct. pct.

12

12

11

11

10

10

9

9

8

8

7

7

6

6

5

5

4

4

3

3

2

2

1

1

0

0

115 135 155 175 195 215 235 255 275 295

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 11.10: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for kommunale faglærte gartnere

fordelt på køn, gennemsnit, 2007

Da antallet af faglærte gartnere i staten er begrænset kan lønnen ekskl. genetillæg ikke opgøres

særskilt for mandlige og kvindelige faglærte gartnere i staten.

11.2.5 Betalt spisepause

I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at faglærte gartneres spisepause er præsteret

arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en faglært gartner i

den kommunale sektor opgøres til 227 kr. pr. præsteret time, mens den i staten kan opgøres

til 224 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 11.7.

Tabel 11.7: Løn med og uden betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner

Ekskl. betalt spisepause 209 212

Frokost 15 15

Inkl. betalt spisepause 224 227

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

11.3 Lokal løndannelse for faglærte gartnere

pct. pct.

12

12

11

11

10

10

9

9

8

8

7

7

6

6

5

5

4

4

3

3

2

2

1

1

0

0

115 135 155 175 195 215 235 255 275 295

Mænd Kvinder Gns. Mænd Gns. kvinder

I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude

på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for faglærte gartnere

i stat og kommuner.

Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele

er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets

forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse.

Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase

indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens

to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr.

præsteret time.

118 11. FAGLÆRTE GARTNERE

kr.


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for

faglærte gartnere fordelt på sektor og køn, jf. tabel 11.8.

Tabel 11.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, faglærte gartnere, pct., 2007

Mænd Kvinder I alt

Stat

Basismedarbejdere

Kommuner

5,9 4,4 5,4

Basismedarbejdere 13,1 9,7 12,4

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne

beregninger.

Tabel 11.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for faglærte

gartnere i staten er 5,4 pct., mens den i kommunerne udgør 12,4 pct.

Det fremgår desuden af tabel 11.8, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde

er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige faglærte gartnere

i staten er 5,9 pct., mens den for kvinderne er 4,4 pct. I kommunerne er de tilsvarende

andele henholdsvis 13,1 pct. og 9,7 pct.

For faglærte gartnere i kommunerne udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s

lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering

i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For faglærte gartnere i

kommunerne er derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte

minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 11.9.

Tabel 11.9: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn

og den faktiske løn i lønstatistikken, faglærte gartnere, pct., 2007

Mænd Kvinder I alt

Kommuner

Basismedarbejdere 15,3 11,3 14,5

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger.

Den faktiske lokallønsandel for faglærte gartnere i kommunerne ligger således mellem 13,1

pct. og 15,3 pct. for mænd, 9,7 pct. og 11,3 pct. for kvinder samt 12,4 pct. og 14,5 pct. for

gruppen samlet.

11. FAGLÆRTE GARTNERE 119


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

11.4 Gruppens afgrænsning

Den tekniske afgrænsning af faglærte gartnere i staten fremgår af tabel 11.10.

Tabel 11.10: Teknisk afgrænsning af faglærte gartnere i staten, 2007

Kilde: Lønkommissionen, 2010.

120 11. FAGLÆRTE GARTNERE

DISCO Personalekategori Klasse

611230 0139 64

611290 0139 64

Den tekniske afgrænsning af faglærte gartnere i kommunerne fremgår af tabel 11.11.

Tabel 11.11: Teknisk afgrænsning af faglærte gartnere i kommunerne, 2007

januar – december 2007

DISCO FLD-STK Stillingsbetegnelse

611200 611230 00505 Fagl. specialarbejdere, grundløn 19

600000 611230 00513 Fagl. specialarbejdere, grundløn 25

611230 00522 Fagl. specialarbejdere, grundløn 26

611200 611230 00524 Fagl. specialarbejdere, personlig ordning

Kilde: Lønkommissionen, 2010.


12. Farmaceuter

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Kortlægningen af gruppen farmaceuter omfatter ansættelser i staten og i regionerne. Hverken

staten eller regionerne er kønsopdelt på grund af for få observationer i gruppen. Indledningsvis

kortlægges lønnen for farmaceuter inkl. specialister (i både stat og regioner), og dernæst

kortlægges lønnen for farmaceuter ekskl. specialister (basismedarbejdere) i staten.

12.1 Beskrivelse af gruppen farmaceuter

Analysen af farmaceuter omfatter ansættelser i stat og regioner. Farmaceuterne i den offentlige

sektor arbejder typisk med forskning og undervisning samt på sygehusapoteker.

Datagrundlaget omfatter i alt 391 ansættelsesforhold, svarende til 340 årsværk. Heraf er ca.

38 pct. ansat i staten og ca. 62 pct. i regionerne, jf. tabel 12.1. Analyseenheden i tabel 12.1 er

årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 12.2 og 12.3 er årsværk. I det efterfølgende

er analyseenheden ansættelsesforhold.

Tabel 12.1: Farmaceuter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007

Antal ansættelsesforhold

Pct. Antal årsværk Pct.

Stat 145 37 129 38

Regioner 246 63 211 62

I alt 391 100 340 100

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Af de beskæftigede farmaceuter inkl. specialister i staten og regionerne er 81 pct. henholdsvis

84 pct. kvinder, jf. tabel 12.2.

Tabel 12.2: Farmaceuter fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk, 2007

Pct. af samlet antal årsværk Stat Regioner

Kvinder 81 84

Mænd 19 16

I alt 100 100

Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt farmaceuterne inkl. specialister og udgør

32 pct. i staten henholdsvis 40 pct. i regionerne, jf. tabel 12.3.

12. FARMACEUTER 121


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 12.3: Farmaceuter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007

122 12. FARMACEUTER

Stat Regioner

Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

-29 år 16,0 19,2 18,6 15,6 11,2 11,9

30-39 år 20,0 34,6 31,8 31,3 41,6 40,0

40-49 år 20,0 24,0 23,3 21,9 25,3 24,8

50-59 år 40,0 13,5 18,6 21,9 15,7 16,7

60+ år 4,0 8,7 7,8 9,4 6,2 6,7

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

86 pct. af farmaceuterne inkl. specialister i regionerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit

37 timer eller derover, mens det er tilfældet for 56 pct. af gruppen i staten 1, jf. figur 12.1.

Figur 12.1: Farmaceuter fordelt på ugentligt aftalte

timer og sektor, 2007

pct. pct.

100

100

90

90

80

80

70

70

60

60

50

50

40

40

30

30

20

20

10

10

0

0

27 28 29 30 31 32

timer

33 34 35 36 37+

Stat Regioner

Figur 12.2: Farmaceuter fordelt på årlige fraværsdage

og sektor, 2007

pct. pct.

Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte

antal timer i figur 12.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37

timer eller derover. X-aksen i figur 12.2 er afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

13 pct. af farmaceuterne inkl. specialister i regionerne har 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende

tal for gruppen i staten er 2 pct., jf. figur 12.2.

12.2 Farmaceuter, basismedarbejdere inkl. specialister

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for farmaceuter inkl. specialister i staten og regionerne.

Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i afsnittet behandles

øvrige ansættelsesvilkår, der ikke fanges af Lønstatistikken.

12.2.1 Løn og lønspredning for farmaceuter

I gennemsnit er fortjenesten for en farmaceut inkl. specialister i den statslige sektor 331 kr.

pr. præsteret time, jf. figur 12.5 På samme niveau er timelønnen for farmaceuter inkl. specialister

i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 335 kr. pr. præsteret time.

1 Omfanget af ansættelsesforhold på fuld tid i staten er formentlig undervurderet i et vist omfang, jf. i øvrigt afsnit

1.9.

14

12

10

8

6

4

2

0

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

dage

Stat Regioner

14

12

10

8

6

4

2


Figur 12.5: Fortjeneste pr. præsteret time for

farmaceuter fordelt på sektor, gennemsnit, 207

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

0

160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 380 400

kr.

Stat Regioner Gns. Stat Gns. Regioner

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 12.6: Standardberegnet timefortjeneste for

farmaceuter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007

Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener

farmaceuter inkl. specialister i regionerne i gennemsnit 269 kr. i timen, mens gennemsnittet

for statsligt ansatte farmaceuter udgør 263 kr. i timen, jf. figur 12.6.

I staten har 50 pct. af farmaceuterne inkl. specialister en fortjeneste på mellem 291 kr. og 360

kr. pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 12.4. Tilsvarende har 50 pct. af farmaceuterne

inkl. specialister i regionerne en fortjeneste på mellem 291 kr. og 365 kr. pr. præsteret

time.

Tabel 12.4: Timefortjeneste for farmaceuter fordelt på sektor, kr., 2007

14

12

10

8

6

4

2

pct. pct.

Fortjeneste pr. præsteret time Stat Regioner

Antal ansættelsesforhold 145 246

Gennemsnit 331 335

Variationskoefficient 0,25 0,24

Nedre kvartil, P25 291 291

Median 327 328

Øvre kvartil, P75 360 365

Median/P10 1,35 1,28

P90/Median 1,19 1,27

Standardberegnet timefortjeneste Stat Regioner

Antal ansættelsesforhold 145 246

Gennemsnit 263 269

Variationskoefficient 0,17 0,18

Nedre kvartil, P25 242 238

Median 262 265

Øvre kvartil, P75 298 296

Median/P10 1,35 1,30

P90/Median 1,17 1,26

Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Fortjeneste inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

14

12

10

8

6

4

2

0

0

160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 380 400

kr.

Stat Regioner Gns. Stat Gns. Regioner

14

12

10

12. FARMACEUTER 123

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af farmaceuterne inkl. specialister

i staten en timeløn på mellem 242 kr. og 298 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem

238 kr. og 296 kr.

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at farmaceuterne i staten og regionerne

har samme lønspredning, jf. tabel 12.4.

Som det fremgår i afsnit 12.1, er der et begrænset antal observationer i gruppen farmaceuter i

både stat og regioner. Det er derfor ikke muligt, at dekomponere lønnen særskilt for mænd

og kvinder.

12.2.2 Lønnens sammensætning

Størstedelen af farmaceuternes (inkl. specialister) fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie

og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 215-217 kr. i staten og regioner,

svarende til omkring 64-65 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 12.5. Feriebetalinger

pr. præsteret time udgør i begge sektorer omkring 38-39 kr., hvilket svarer til ca. 11-12

pct. for begge sektorer. Pensionen i staten og regionerne udgør omkring 50 kr. af fortjenesten

pr. præsteret time i begge sektorer.

Tabel 12.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Stat Regioner

Basisfortjeneste 216,79 215,09

Fravær 20,28 16,96

Ferie 38,81 38,13

Personalegoder 0,05 0,00

Uregelmæssige betalinger 5,66 8,89

Pension 49,76 50,12

Genetillæg 0,00 3,23

Overtidsbetaling 0,11 3,07

I alt 331 335

Standardberegnet timefortjeneste Stat Regioner

Basisfortjeneste 187,37 187,63

Fravær

Ferie 32,97 32,86

Personalegoder 0,04 0,00

Uregelmæssige betalinger 4,51 7,29

Pension 39,66 40,85

Genetillæg 0,00 2,68

Overtidsbetaling

I alt 263 269

Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Størstedelen af farmaceuternes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste,

ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste,

opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. time 187 kr. i staten og 188

kr. i regionerne, svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Fe-

124 12. FARMACEUTER


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

riebetalinger pr. time udgør i begge sektorer omkring 33 kr., hvilket svarer til 12-13 pct. af

den standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. Pensionen i staten og regionerne

udgør henholdsvis 40 kr. og 41 kr. af den standardberegnede timefortjeneste.

12.2.3 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af farmaceuter inkl. specialisters

samlede fortjeneste i staten, mens det udgør omkring 3 kr. i regionerne. I gennemsnit er fortjenesten

ekskl. genetillæg for farmaceuter inkl. specialister i den statslige sektor således 331

kr. pr. præsteret time, jf. figur 12.7. Timelønnen er højere for farmaceuter inkl. specialister i

den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 332 kr. pr. præsteret

time.

Figur 12.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for farmaceuter fordelt på sektor,

gennemsnit, 2007

pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

0

160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 380 400

kr.

Stat Regioner Gns. Stat Gns. Regioner

pct.

14

12

10

8

6

4

2

Figur 12.8: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for farmaceuter fordelt på sektor,

gennemsnit, 2007

pct. pct.

Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl.

genetillæg, tjener farmaceuter inkl. specialister i staten i gennemsnit 263 kr. i timen, mens

gennemsnittet for farmaceuter inkl. specialister i regionerne udgør 266 kr. i timen, jf. figur

12.8.

I staten har 50 pct. af farmaceuterne inkl. specialister en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem

291 kr. og 360 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 12.6. Tilsvarende

har 50 pct. af farmaceuterne inkl. specialister i regionerne en fortjeneste ekskl. genetillæg

på mellem 288 kr. og 364 kr. pr. præsteret time.

14

12

10

8

6

4

2

0

0

160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 380 400

kr.

Stat Regioner Gns. Stat Gns. Regioner

14

12

10

12. FARMACEUTER 125

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 12.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for farmaceuter fordelt på sektor, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Stat Regioner

Antal ansættelsesforhold 145 246

Gennemsnit 331 332

Variationskoefficient 0,25 0,24

Nedre kvartil, P25 291 288

Median 327 325

Øvre kvartil, P75 360 364

Median/P10 1,35 1,27

P90/Median 1,19 1,23

Standardberegnet timefortjeneste Stat Regioner

Antal ansættelsesforhold 145 246

Gennemsnit 263 266

Variationskoefficient 0,17 0,18

Nedre kvartil, P25 242 236

Median 262 264

Øvre kvartil, P75 298 295

Median/P10 1,35 1,29

P90/Median 1,17 1,23

Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af farmaceuterne inkl. specialister

i staten en timeløn ekskl. genetillæg på mellem 242 kr. og 298 kr. I regionerne har 50 pct.

en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 236 kr. og 295 kr.

Da antallet af farmaceuter i staten er begrænset kan lønnen ekskl. genetillæg ikke opgøres

særskilt for mandlige og kvindelige farmaceuter i staten.

12.2.4 Betalt spisepause

I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at farmaceuters (inkl. specialister) spisepause er

præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret

arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for farmaceuter inkl.

specialister i den statslige sektor opgøres til 355 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale

sektor kan opgøres til 360 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 12.7.

Tabel 12.7: Løn med og uden betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Stat Regioner

Ekskl. betalt spisepause 331 335

Frokost 24 24

Inkl. betalt spisepause 355 360

Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

126 12. FARMACEUTER


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

12.2.5 Øvrige ansættelsesvilkår

Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 12.5, for farmaceuter generelt er

indeholdt i den faste løn, ligesom det i øvrigt gælder andre AC-grupper.

12.3 Farmaceuter ekskl. specialister i staten

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for farmaceuter (ekskl. specialister) i staten. Endvidere

ses der på sammensætningen af timelønnen.

Som det fremgår af afsnit 12.1 er der få farmaceuter i staten. Det er derfor ikke muligt at dekomponere

lønnen særskilt for mænd og kvinder.

12.3.1 Løn og lønspredning for farmaceuter ekskl. specialister

Farmaceuter ekskl. specialister har i staten i gennemsnit en fortjeneste på 325 kr. pr. præsteret

time, jf. tabel 12.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede

timefortjeneste, tjener farmaceuter ekskl. specialister i staten 256 kr. i timen.

Tabel 12.8: Timefortjeneste for statslige farmaceuter, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time I alt

Antal ansættelsesforhold 122

Gennemsnit 325

Variationskoefficient 0,28

Nedre kvartil, P25 288

Median 313

Øvre kvartil, P75 347

Median/P10 1,37

P90/Median 1,22

Standardberegnet timefortjeneste I alt

Antal ansættelsesforhold 122

Gennemsnit 256

Variationskoefficient 0,18

Nedre kvartil, P25 231

Median 257

Øvre kvartil, P75 280

Median/P10 1,34

P90/Median 1,18

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

I staten har 50 pct. af farmaceuterne ekskl. specialister en fortjeneste på mellem 288 kr. og

347 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 12.8.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i staten en fortjeneste

mellem 231 kr. og 280 kr.

12. FARMACEUTER 127


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Det fremgår af tabel 12.8, at lønspredningen i staten er større i den øverste del end i den nederste

del af lønfordelingen. P90/Median er således større end Median/P10 i begge sektorer,

hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen

til de laveste 10 pct. af lønningerne.

12.3.2 Lønnens sammensætning

Størstedelen af fortjenesten for farmaceuter ekskl. specialister består af basisfortjeneste, ferie

og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time ca. 210 kr. i staten, svarende til

65 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 12.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør

ca. 38 kr., hvilket svarer til knap 12 pct. Pensionen udgør for de statsligt ansatte omkring

49 kr. af fortjenesten pr. præsteret time.

Tabel 12.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time I alt

Basisfortjeneste 209,9

Fravær 22,3

Ferie 38,0

Personalegoder 0,0

Uregelmæssige betalinger 6,0

Pension 48,9

Genetillæg 0,0

Overtidsbetaling 0,1

I alt 325

Standardberegnet timefortjeneste I alt

Basisfortjeneste 181,2

Fravær 0,0

Ferie 32,2

Personalegoder 0,0

Uregelmæssige betalinger 4,7

Pension 38,6

Genetillæg 0,0

Overtidsbetaling 0,0

I alt 256

Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Størstedelen af den standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og

pension. Da fravær og overtidsbetaling ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste,

opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 181 kr. i staten, svarende til 71 af den

standardberegnede timefortjeneste. Feriebetalinger udgør ca. 32 kr. af den standardberegnede

timefortjeneste i staten, mens pension udgør ca. 39 kr.

12.3.3 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgår af tabel 12.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede

løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 12.10.

Konklusionerne er således de samme som i forbindelse med tabel 11.8.

128 12. FARMACEUTER


Tabel 12.10: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige farmaceuter, kr., 2007

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Fortjeneste pr. præsteret time I alt

Antal ansættelsesforhold 122

Gennemsnit 325

Variationskoefficient 0,28

Nedre kvartil, P25 288

Median 313

Øvre kvartil, P75 347

Median/P10 1,37

P90/Median 1,22

Standardberegnet timefortjeneste

Antal ansættelsesforhold 122

Gennemsnit 256

Variationskoefficient 0,18

Nedre kvartil, P25 231

Median 257

Øvre kvartil, P75 280

Median/P10 1,34

P90/Median 1,18

Anm.: Tal for basismedarbejdere.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

12.3.4 Betalt spisepause

I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid.

Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er

præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for farmaceuterne

ekskl. specialister i den statslige sektor opgøres til 349 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 12.11.

Tabel 12.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time

Ekskl. betalt spisepause 325

Værdi af spisepause 24

Inkl. betalt spisepause 349

Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

12.5 Lokal løndannelse for farmaceuter

I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude

på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for farmaceuter i

stat og regioner.

12. FARMACEUTER 129


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele

er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets

forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse.

Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase

indgår en opgørelse timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to

gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret

time.

I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for

farmaceuter fordelt på køn og sektor samt på henholdsvis basismedarbejdere og basismedarbejdere

inkl. specialister i staten, jf. figur 12.12.

Tabel 12.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, farmaceuter, pct., 2007

Mænd Kvinder I alt

Stat

Basismedarbejdere 17,8 21,4 20,7

Basismedarbejdere inkl. specialister

Regioner

17,0 20,2 19,6

Basismedarbejdere inkl. specialister 22,4 18,2 18,9

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne

beregninger.

Tabel 12.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for farmaceuter

inkl. specialister i stat og regioner udgør henholdsvis 19,6 pct. og 18,9 pct. I staten er

andelen for de kvindelige farmaceuter (inkl. specialister) med 20,2 pct. større end for de

mandlige farmaceuter (inkl. specialister) med en andel på 17,0 pct.. I regionerne forholder det

sig modsat, idet mændenes andel udgør 22,4 pct., mens kvindernes udgør 18,2 pct.

For basismedarbejderne i staten ligger den lokale løns andel på 20,7 pct. samlet. For de

mandlige basismedarbejdere er den lokale løns andel på 17,8 pct. mindre end for de kvindelige

basismedarbejdere med en andel på 21,4 pct.

For farmaceuter (inkl. specialister) i staten udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i

Finansministeriets forhandlingsdatabase. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form

af placering på et højere løntrin mv. i Finansministeriets forhandlingsdatabase opgøres som

en centralt aftalt løndel. For farmaceuter (inkl. specialister) i staten er der derfor foretaget en

yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og

den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 12.13.

130 12. FARMACEUTER


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 12.13: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn

og den faktiske løn i lønstatistikken, farmaceuter, pct., 2007

Stat

Mænd Kvinder I alt

Basismedarbejdere inkl. specialister 18,6 21,8 21,2

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007.

Den faktiske lokallønsandel for farmaceuter (inkl. specialister) i staten udgør således mellem

19,6 pct. og 21,2 pct. for gruppen samlet. For mænd udgør andelen mellem 17,0 pct. og 18,6

pct., mens den for kvinder udgør mellem 20,2 pct. og 21,8 pct.

12.6 Gruppens afgrænsning

Den tekniske afgrænsning af farmaceuter i staten fremgår af tabel 12.14.

Tabel 12.14: Teknisk afgrænsning af farmaceuter i staten, 2007

Forhandlingsfællesskab Personalekategori Bevillingslønramme

Basismedarbejdere 30 0084 0

Basismedarbejdere inkl. specialister 30 0084 0-36

Anm. Farmaceuter ansat ved sektorforskningsinstitutioner mv. er udeladt af afgrænsningen.

Kilde: Lønkommissionen, 2010.

Den tekniske afgrænsning af farmaceuter i regionerne fremgår af tabel 12.15.

Tabel 12.15: Teknisk afgrænsning af farmaceuter i regionerne, 2007

januar - december 2007

Kilde: Lønkommissionen, 2010.

DISCO FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse

222400 04203 Farmaceuter, nyt lønforløb

222400 04232 Farmaceuter, gl. lønforløb

12. FARMACEUTER 131


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

132 12. FARMACEUTER


13. Forskere

13.1. Beskrivelse af gruppen forskere

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Kortlægningen af forskere omfatter ansættelser i staten. Forskere er typisk beskæftiget på

universiteterne. De kan også arbejde på andre statslige institutioner f.eks. museer, og visse

statslige institutioner inden for sundhed, miljø og fødevarer.

Datagrundlaget omfatter i alt 6.750 ansættelsesforhold, svarende til 5.965 årsværk, jf. tabel

13.1. Analyseenheden i tabel 13.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 13.2 og

13.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold.

Tabel 13.1: Forskere fordelt på ansættelsesforhold og årsværk, 2007

Antal

ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct.

Stat 6.750 100 5.965 100

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Hovedparten af forskerne er mænd, idet 73 pct. af det samlede antal beskæftigede forskere i

staten er mænd, jf. tabel 13.1.

Tabel 13.2: Forskere fordelt på køn og basismedarbejdere, ledere og samlet, pct. af antal årsværk,

2007

Pct. af samlet antal årsværk Basis Leder I alt

Mænd 58,4 14,2 72,6

Kvinder 25,1 2,3 27,4

I alt 83,5 16,5 100,0

Pct. af samlet antal årsværk i

sektoren Basis Leder I alt

Mænd 70,0 86,3 72,6

Kvinder 30,0 13,7 27,4

I alt 100,0 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabellen viser endvidere, at godt 16 pct. af forskerne er ledere, hvoraf mænd udgør ca. 86

pct.

De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt forskerne og udgør omkring 32 pct., jf.

tabel 13.3.

13. FORSKERE 133


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 13.3: Forskere fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007

Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt

-29 år 3,1 4,0 3,3

30-39 år 30,6 37,0 32,4

40-49 år 27,9 31,4 28,8

50-59 år 24,3 19,8 23,1

60+ år 14,2 7,8 12,4

I alt 100,0 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

89 pct. af lederne (professorer) har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover

om ugen, mens dette er tilfældet for 78 pct. af basismedarbejderne (ikke-professorer), jf.

figur 13.1.

Figur 13.1: Forskere fordelt på ugentligt aftalte

timer og basismedarbejdere og ledere, 2007

pct. pct.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

0

27 28 29 30 31 32

timer

33 34 35 36 37+

Basis, stat Leder, stat

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

Figur 13.2: Forskere (basis) fordelt på ugentligt

aftalte timer og køn, 2007

pct. pct.

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentligt aftalte antal timer i figur 13.1 og 13.2 afkortet

ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+

Mænd, stat Kvinder, stat

Blandt basismedarbejderne har 81 pct. af de mandlige forskere en aftalt arbejdstid på i gennemsnit

37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 70 pct. af kvinderne, jf.

figur 13.2.

Ledere har i højere grad end basismedarbejdere intet fravær. Således har 38 pct. af lederne 0

årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere er 28 pct., jf. figur 13.3.

134 13. FORSKERE

timer

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0


Figur 13.3: Forskere fordelt på årlige fraværsdage

og basismedarbejdere og ledere, 2007

pct. pct.

40

35

30

25

20

15

10

5

0

0 1 2 3 4 5

dage

6 7 8 9 10

Basis, stat Leder, stat

Anm.: X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

40

35

30

25

20

15

10

5

0

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 13.4: Forskere (basis) fordelt på årlige fraværsdage

og køn, 2007

pct. pct.

40

35

30

25

20

15

10

5

0

0 1 2 3 4 5

dage

6 7 8 9 10

Mænd, stat Kvinder, stat

Blandt mandlige forskere ansat i staten havde 29 pct. 0 årlige fraværsdage i 2007, mens 25

pct. af de kvindelige forskere ikke havde fraværsdage i 2007, jf. figur 13.4.

13.2 Forskere, basismedarbejdere

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for forskerne, som ikke er ledere. Endvidere ses

der på sammensætningen af timelønsbegreber. Sidst i afsnittet behandles ansættelsesvilkår,

der ikke er omfattet af lønstatistikken.

13.2.1 Løn og lønspredning for forskere

I gennemsnit har en forsker en fortjeneste på 311 kr. pr. præsteret time, mens en forsker har

en standardberegnet timefortjeneste på 262 kr., jf. tabel 13.4.

40

35

30

25

20

15

10

13. FORSKERE 135

5

0


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 13.4: Timefortjeneste for forskere fordelt på køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 3.920 1.771 5.691

Gennemsnit 313 308 311

Variationskoefficient 0,18 0,22 0,19

Nedre kvartil, P25 277 267 272

Median 310 302 309

Øvre kvartil, P75 335 329 333

Median/P10 1,21 1,18 1,13

P90/Median 1,17 1,20 1,18

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 3.920 1.771 5.691

Gennemsnit 265 256 262

Variationskoefficient 0,17 0,18 0,17

Nedre kvartil, P25 233 226 229

Median 264 251 263

Øvre kvartil, P75 285 275 282

Median/P10 1,18 1,14 1,18

P90/Median 1,16 1,18 1,15

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 13.4 viser endvidere, at 50 pct. af forskerne i staten har en fortjeneste pr. præsteret

time på mellem 272 kr. og 333 kr. eller en standardberegnet timefortjeneste på mellem 229

kr. og 282 kr., jf. nedre og øvre kvartil.

13.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn

Det fremgår af tabel 13.4, at lønspredningen målt ved fortjenesten pr. præsteret time er større

i den øverste del end i den nederste del af lønfordelingen. P90/Median er således større

end Median/P10 i begge sektorer, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste

10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. Målt ved den

standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen større i den nederste del end i den øverste

del af lønfordelingen

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige forskers lønspredning mindre end de

kvindelige forskeres, jf. variationskoefficienten i tabel 13.4. I forhold til den standardberegnede

timefortjeneste er lønspredningen næsten sammenfaldende.

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig forsker 313 kr. pr. præsteret time, mens den for

en kvindelig forsker er 308 kr., jf. tabel 13.4. Anskues den standardberegnede timefortjeneste,

er timelønnen for en mandlig og kvindelig forsker 265 kr. henholdsvis 256 kr.

13.2.3 Lønnens sammensætning

Størstedelen af forskernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør

basisfortjenesten pr. præsteret time 211 kr. i staten svarende til omkring 68 pct. af fortjenesten

pr. præsteret time, jf. tabel 13.5. Feriebetalinger udgør ca. 36 kr. af fortjeneste pr. præsteret

time, mens pension udgør knap 50 kr.

136 13. FORSKERE


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 13.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 212,99 206,07 210,94

Fravær 6,57 10,64 7,78

Ferie 35,97 35,50 35,83

Personalegoder 0,01 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 7,38 6,69 7,17

Pension 49,60 49,36 49,53

Genetillæg 0,07 0,08 0,07

Overtidsbetaling 0,00 0,00 0,00

I alt 313 308 311

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 185,40 178,96 183,49

Fravær

Ferie 31,06 30,47 30,89

Personalegoder 0,01 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 6,29 5,66 6,11

Pension 42,05 40,94 41,72

Genetillæg 0,06 0,07 0,06

Overtidsbetaling

I alt 265 256 262

Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger

Størstedelen af forskernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste,

ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste,

opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 183 kr. af den standardberegnede

timefortjeneste, svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste.

Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 31 kr. og ca. 42 kr. af den standardberegnede

timefortjeneste.

13.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgår af tabel 13.5, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede

fortjeneste, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel

13.6. Kortlægningen er således den samme som i forbindelse med tabel 13.4.

13. FORSKERE 137


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 13.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for forskere fordelt på køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 3.920 1.771 5.691

Gennemsnit 313 308 311

Variationskoefficient 0,18 0,22 0,19

Nedre kvartil, P25 277 267 272

Median 310 302 309

Øvre kvartil, P75 335 329 333

Median/P10 1,21 1,18 1,20

P90/Median 1,17 1,19 1,17

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 3.920 1.771 5.691

Gennemsnit 265 256 262

Variationskoefficient 0,17 0,17 0,17

Nedre kvartil, P25 233 226 229

Median 264 251 263

Øvre kvartil, P75 285 275 282

Median/P10 1,18 1,14 1,18

P90/Median 1,16 1,18 1,15

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

13.2.5 Betalt spisepause

I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at forskeres spisepause er præsteret arbejdstid.

Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen

ikke er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en forsker opgøres

til 334 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 13.7.

Tabel 13.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time

Ekskl. betalt spisepause 311

Værdi af spisepause 23

Inkl. betalt spisepause 334

Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

13.2.5 Øvrige ansættelsesvilkår

Der skal tages forbehold for opgørelsen af løndelene genetillæg og overtidsbetalinger.

Genetillæg og overtidsbetalinger er generelt indeholdt i den faste løn for forskere, ligesom

det i øvrigt gælder andre AC-grupper.

138 13. FORSKERE


13.3 Forskere, ledere

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for forskere, som er ledere (professorer). Endvidere

ses der på sammensætningen af timelønsbegreber.

13.3.1 Løn og lønspredning for forskere

Forskere, som er ledere, tjener i gennemsnit 430 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 13.8. Udtrykkes

den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, har ledere en

fortjeneste på 367 kr.

Tabel 13.8: Timefortjeneste for forskere fordelt på køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 913 146 1.059

Gennemsnit 431 423 430

Variationskoefficient 0,14 0,14 0,14

Nedre kvartil, P25 389 384 388

Median 418 411 416

Øvre kvartil, P75 457 447 456

Median/P10 1,11 1,11 1,11

P90/Median 1,22 1,19 1,22

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 913 146 1.059

Gennemsnit 368 359 367

Variationskoefficient 0,13 0,13 0,13

Nedre kvartil, P25 333 329 332

Median 358 346 357

Øvre kvartil, P75 390 385 389

Median/P10 1,11 1,08 1,11

P90/Median 1,20 1,20 1,19

Anm.: Tal for ledere i staten. Opgjort inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

50 pct. af lederne har en fortjeneste pr. præsteret time på mellem 388 kr. og 456 kr., mens 50

pct. har en standardberegnet timefortjeneste på mellem 332 kr. og 389 kr., jf. nedre og øvre

kvartil i tabel 13.8.

På baggrund af variationskoefficienten i tabel 13.8 kan det konkluderes, at lønspredningen er

større i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er

større end Median/P10, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de laveste 10 pct. af

lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne.

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig forsker 431 kr. pr. præsteret time, mens den for

en kvindelig forsker er 423 kr., jf. tabel 13.8. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste,

er timelønnen for en mandlig og kvindelig forsker 368 kr. henholdsvis 359 kr.

13.3.2 Lønnens sammensætning

Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør

basisfortjenesten pr. præsteret time godt 282 kr., svarende til knap 66 pct. af fortjenesten pr.

13. FORSKERE 139


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

præsteret time, jf. tabel 13.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør ca. 47 kr., mens pension

udgør godt 79 kr. af fortjenesten pr. præsteret time.

Tabel 13.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 284,24 269,31 282,20

Fravær 6,65 7,43 6,76

Ferie 47,72 45,42 47,41

Personalegoder 0,01 0,00 0,01

Uregelmæssige betalinger 14,04 14,79 14,14

Pension 78,51 85,47 79,46

Genetillæg 0,10 0,13 0,11

Overtidsbetaling 0,00 0,00 0,00

I alt 431 423 430

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 247,51 234,27 245,71

Fravær

Ferie 41,35 39,35 41,08

Personalegoder 0,01 0,00 0,01

Uregelmæssige betalinger 11,90 12,59 11,99

Pension 67,04 72,82 67,83

Genetillæg 0,09 0,11 0,09

Overtidsbetaling

I alt 368 359 367

Anm.: Tal for ledere i staten. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger

Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste,

ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste,

opgøres værdien af dette ikke. Basisfortjenesten udgør 246 kr., svarende til ca. 67

pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie udgør ca. 41 kr. af den standardberegnede

timefortjeneste, mens pension udgør ca. 68 kr.

13.3.3 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgår af tabel 13.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede

fortjeneste, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel

13.10. Kortlægningen er således den samme som i forbindelse med tabel 13.8.

140 13. FORSKERE


Tabel 13.10: Timefortjeneste for forskere fordelt på køn, kr., 2007

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 913 146 1.059

Gennemsnit 431 422 430

Variationskoefficient 0,14 0,14 0,14

Nedre kvartil, P25 388 384 388

Median 418 411 416

Øvre kvartil, P75 457 445 456

Median/P10 1,11 1,11 1,11

P90/Median 1,22 1,19 1,11

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 913 146 1.059

Gennemsnit 368 359 367

Variationskoefficient 0,13 0,13 0,13

Nedre kvartil, P25 333 329 332

Median 358 346 357

Øvre kvartil, P75 390 385 389

Median/P10 1,11 1,08 1,11

P90/Median 1,20 1,20 1,19

Anm.: Tal for ledere i staten. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

13.3.4 Betalt spisepause

I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid.

Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke

er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende forsker

opgøres til 461 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 13.11.

Tabel 13.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time

Ekskl. betalt spisepause 430

Værdi af spisepause 31

Inkl. betalt spisepause 461

Anm.: Tal for ledere i staten. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

13.4 Lokal løndannelse for forskere

I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude

på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for forskere i staten.

13. FORSKERE 141


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele

er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets

forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse.

Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase

indgår en opgørelse timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to

gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret

time.

I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for

forskere fordelt på køn samt basismedarbejdere og ledere, jf. figur 13.12.

Tabel 13.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, forskere, pct., 2007

Mænd Kvinder I alt

Stat

Basismedarbejdere 7,6 5,7 7,0

Ledere 17,7 19,4 17,9

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne

beregninger.

Tabel 13.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for ledende

forskere udgør 17,9 pct. Andelen for de kvindelige ledende forskere er med 19,4 pct. større

end for de mandlige ledende forskere med en andel på 17,7 pct.

For basismedarbejderne ligger den lokale løns andel på 7,0 pct. samlet. For de mandlige basismedarbejdere

er den lokale løns andel på 7,6 pct. ligeledes større end for de kvindelige basismedarbejdere

med en andel på 5,7 pct.

13.5 Gruppens afgrænsning

Den tekniske afgrænsning af forskere i staten (basismedarbejdere og ledere) fremgår af tabel

13.13.

Tabel 13.13: Teknisk afgrænsning af forskere (basismedarbejdere og ledere) i staten, 2007

Basismedarbejdere

142 13. FORSKERE

(tabellen løber over flere sider)

Forhandlingsfællesskab Stillingskode Hovedkontonr. Delregnskabsnr.

03, 17, 30 01362 192201 18111001

01364 192201 20590010

01367 192205 28661001

01369 192205 34200001

01377 192205 34500001

02628 192211 36381010

03763 192215 44390340

12038 192215 38101002

12110 192215 38101004


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 13.13: Teknisk afgrænsning af forskere (basismedarbejdere og ledere) i staten, 2007

Ledere

(tabellen løber over flere sider)

12111 192217 38101005

12112 192221 38101006

12113 192223 38101008

42232 192229 38101009

42240 192233 38101010

42242 192233 24831001

46440 192237

192237

192241

192245

192249

243303

163301

151301

163501

195101

Forhandlingsfællesskab Stillingskode Hovedkontonr. Delregnskabsnr.

03, 17, 30 42223 192201 18111001

47057 192201 20590010

00975 192205 28661001

01352 192205 34200001

01353 192205 34500001

01356 192211 36381010

01357 192215 44390340

01358 192215 38101002

01366 192215 38101004

01371 192217 38101005

01382 192221 38101006

01683 192223 38101008

02715 192229 38101009

02859 192233 38101010

02865 192233 24831001

03703 192237

03715 192237

03770 192241

03785 192245

04373 192249

04375 243303

04666 163301

04681 151301

05129 163501

05164 195101

05320

05322

13. FORSKERE 143


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 13.13: Teknisk afgrænsning af forskere (basismedarbejdere og ledere) i staten, 2007

Kilde: Lønkommissionen, 2010.

144 13. FORSKERE

12000

12001

12037

12039

12045

12080

12081

12082

12091

12093

12122

(tabellen løber over flere sider)


14. Fysioterapeuter

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

14.1 Beskrivelse af gruppen fysioterapeuter

Kortlægningen af fysioterapeuter omfatter ansættelser i kommuner og regioner. I kommunerne

er fysioterapeuter blandt andet beskæftiget i genoptræningsenheder, på plejehjem, specialcentre

for børn og handicappede, i visitationsenheder inden for ældreområdet og som

forebyggelseskonsulenter, mens de i regionerne i overvejende grad er ansat ved sygehusenes

terapiafdelinger.

Datagrundlaget omfatter i alt 5.775 ansættelsesforhold, svarende til 3.720 årsværk. 53 pct. af

årsværkene er ansat i kommunerne, mens 47 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 14.1. Analyseenheden

i tabel 14.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 14.2 og 14.3 er årsværk.

I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold.

Tabel 14.1: Fysioterapeuter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007

Antal ansættelsesforhold

Pct. Antal årsværk Pct.

Kommuner 3.360 58 1.972 53

Regioner 2.415 42 1.748 47

I alt 5.775 100 3.720 100

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Af de beskæftigede fysioterapeuter i kommuner og regioner er 88,8 pct. henholdsvis 86,7 pct.

kvinder, jf. tabel 14.2.

Tabel 14.2: Fysioterapeuter fordelt på sektorer, køn, basismedarbejdere ledere og samlet, pct. af antal

årsværk 2007

Pct. af samlet antal

Kommuner Regioner

årsværk Basis Ledere I alt Basis Ledere I alt

Mænd 10,3 0,9 11,2 12,1 1,3 13,3

Kvinder 82,0 6,8 88,8 79,1 7,6 86,7

I alt 92,3 7,7 100,0 91,2 8,8 100,0

Pct. af samlet antal

Kommuner Regioner

årsværk i sektor Basis Ledere I alt Basis Ledere I alt

Mænd 11,2 11,8 11,2 13,2 14,3 13,3

Kvinder 88,8 88,2 88,8 86,7 85,7 86,7

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabellen viser endvidere, at ca. 8 pct. af de beskæftigede fysioterapeuter i kommuner og regioner

ledere. Heraf udgør kvinderne 88,2 pct. i kommunerne og 85,7 pct. i regionerne.

De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt fysioterapeuterne og udgør 38,2 pct. henholdsvis

32,7 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 14.3.

14. FYSIOTERAPEUTER 145


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 14.3: Fysioterapeuter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007

Pct. af antal

Kommuner Regioner Samlet

årsværk Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

-29 år 13,1 13,4 13,4 22,4 15,7 16,6 17,9 14,5 14,9

30-39 år 44,8 37,4 38,2 43,5 31,0 32,7 44,2 34,4 35,6

40-49 år 28,5 28,9 28,8 23,7 26,5 26,1 26,0 27,7 27,5

50-59 år 12,7 17,0 16,5 8,6 21,8 20,1 10,6 19,3 18,2

60+ år 0,9 3,3 3,0 1,7 5,0 4,6 1,3 4,1 3,7

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

84 pct. af lederne i kommunerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover

om ugen, mens dette er tilfældet for 43 pct. af basismedarbejderne, jf. figur 14.1. Ligeledes

er der i regionerne en større andel af lederne med en aftalt arbejdsuge på 37 timer eller

derover (91 pct.) end blandt basismedarbejderne (56 pct.).

Figur 14.1: Fysioterapeuter fordelt på ugentligt

aftalte timer, sektor og basismedarbejdere og

ledere, 2007

pct. pct.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

0

27 28 29 30 31 32

timer

33 34 35 36 37+

Basis, kom. Leder, kom. Basis, reg. Leder, reg.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

Figur 14.2: Fysioterapeuter (basis) fordelt på

ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007

pct. pct.

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 14.1og 14.2 afkortet

ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+

100

Mænd, kom.

timer

Kvinder, kom. Mænd, reg. Kvinder, reg.

Blandt basismedarbejderne i kommunerne har 74 pct. af de mandlige fysioterapeuter en aftalt

arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 39 pct.

af kvinderne, jf. figur 14.2. Tilsvarende er der i regionerne en større andel af de mandlige fysioterapeuter

med en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover (76 pct.) end

blandt de kvindelige (52 pct.).

I både kommuner og regioner har ledere mindre fravær end basismedarbejdere. Således har

41 pct. af lederne i kommunerne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere

er 15 pct. I regionerne er andelene henholdsvis 19 pct. og 10 pct., jf. figur 14.3.

146 14. FYSIOTERAPEUTER

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0


Figur 14.3: Fysioterapeuter fordelt på årlige fraværsdage,

sektor og basismedarbejdere og ledere,

2007

pct. pct.

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

0 1 2 3 4 5

dage

6 7 8 9 10

Basis, kom. Leder, kom. Basis, reg. Leder, reg.

Anm.: X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 14.4: Fysioterapeuter (basis) fordelt på

årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007

pct. pct.

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

0 1 2 3 4 5

dage

6 7 8 9 10

Mænd, kom. Kvinder, kom. Mænd, reg. Kvinder, reg.

Blandt mandlige fysioterapeuter ansat i kommunerne havde 12 pct. ikke nogen fraværsdage i

2007, mens 15 pct. af de kvindelige ikke havde fraværsdage i 2007. I regionerne havde henholdsvis

12 pct. og 10 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke nogen fraværsdage, jf.

figur 14.4.

14.2 Fysioterapeuter, basismedarbejdere

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for fysioterapeuter i kommuner og regioner, som

ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen.

14.2.1 Løn og lønspredning for fysioterapeuter

I gennemsnit er fortjenesten for en fysioterapeut i den kommunale sektor 224 kr. pr. præsteret

time, jf. figur 14.5. På samme niveau er timelønnen for fysioterapeuter i den regionale sektor,

som i gennemsnit har en fortjeneste på 223 kr. pr. præsteret time.

Figur 14.5: Fortjeneste pr. præsteret time for

fysioterapeuter fordelt på sektor, gennemsnit,

2007

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

0

105 130 155 180 205

kr.

230 255 280 305

Kommuner Regioner

Gns. Kommuner Gns. Regioner

14

12

10

8

6

4

2

Figur 14.6: Standardberegnet timefortjeneste for

fysioterapeuter fordelt på sektor, gennemsnit,

2007

pct. pct.

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

14

12

10

8

6

4

2

0

0

105 130 155 180 205

kr.

230 255 280 305

Kommuner Regioner

Gns. Kommuner Gns. Regioner

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener

fysioterapeuter i kommunerne i gennemsnit 184 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt

ansatte fysioterapeuter udgør 177 kr. i timen, jf. figur 14.6.

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

14

12

10

14. FYSIOTERAPEUTER 147

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

I kommunerne har 50 pct. af fysioterapeuterne en fortjeneste på mellem 206 kr. og 236 kr.

pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 14.4. I regionerne har 50 pct. af

fysioterapeuterne en fortjeneste på mellem 195 kr. og 234 kr. pr. præsteret time.

Tabel 14.4: Timefortjeneste for fysioterapeuter fordelt på sektor og køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præste-

Kommuner Regioner

ret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 325 2.817 3.142 318 1.925 2.243

Gennemsnit 218 225 224 213 225 223

Variationskoefficient 0,12 0,23 0,22 0,18 0,27 0,26

Nedre kvartil, P25 200 207 206 190 197 195

Median 220 222 222 210 221 220

Øvre kvartil, P75 233 236 236 232 235 234

Median/P10 1,19 1,19 1,19 1,18 1,22 1,22

P90/Median 1,10 1,13 1,13 1,19 1,15 1,15

Standardberegnet time-

Kommuner Regioner

fortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 325 2.817 3.142 318 1.925 2.243

Gennemsnit 182 184 184 176 178 177

Variationskoefficient 0,11 0,11 0,11 0,15 0,12 0,13

Nedre kvartil, P25 166 171 170 158 160 160

Median 185 187 187 173 183 182

Øvre kvartil, P75 195 196 196 192 192 192

Median/P10 1,18 1,19 1,19 1,15 1,21 1,21

P90/Median 1,10 1,10 1,10 1,18 1,10 1,10

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af fysioterapeuterne i kommunerne

en fortjeneste mellem 170 kr. og 196 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem

160 kr. og 192 kr.

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at fysioterapeuterne i regionerne

har en større lønspredning end i kommunerne, jf. tabel 14.4. Det fremgår endvidere af tabellen,

at lønspredningen er størst i den nederste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk

ved, at Median/P10 er større end P90/Median i begge sektorer, hvilket viser, at der er kortere

fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af

lønningerne.

14.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn

I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige fysioterapeuter. Det skal i

den forbindelse erindres, at andelen af mænd kun udgør ca. 12 pct. Det forholdsvis begrænsede

antal observationer for, så vidt angår de mandlige fysioterapeuter, betyder, at lønfordelingen

for denne gruppe bliver forholdsvis ujævn.

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige fysioterapeuters lønspredning mindre

end de kvindelige fysioterapeuters, jf. variationskoefficienten i tabel 14.4. I forhold til den

148 14. FYSIOTERAPEUTER


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme

niveau.

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig fysioterapeut i den kommunale sektor

henholdsvis 218 kr. og 225 kr. pr. præsteret time, jf. figur 14.7. Anskues den standardberegnede

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige fysioterapeuter i den kommunale

sektor henholdsvis 182 kr. og 184 kr., jf. figur 14.8.

Figur 14.7: Fortjeneste pr. præsteret time for

kommunale fysioterapeuter fordelt på køn, gennemsnit,

2007

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

0

105 130 155 180 205

kr.

230 255 280 305

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

14

12

10

8

6

4

2

Figur 14.8: Standardberegnet timefortjeneste for

kommunale fysioterapeuter fordelt på køn, gennemsnit,

2007

pct. pct.

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige fysioterapeuter

henholdsvis 213 kr. og 225 kr. pr. præsteret time, jf. figur 14.9. Målt ved den standardberegnede

timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og en kvindelig fysioterapeut i den regionale

sektor henholdsvis 176 kr. og 178 kr., jf. figur 14.10.

14

12

10

8

6

4

2

0

0

105 130 155 180 205

kr.

230 255 280 305

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

14

12

10

14. FYSIOTERAPEUTER 149

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 14.9: Fortjeneste pr. præsteret time for

regionale fysioterapeuter fordelt på køn, gennemsnit,

2007

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

0

105 130 155 180 205

kr.

230 255 280 305

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

14

12

10

8

6

4

2

Figur 14.10: Standardberegnet timefortjeneste

for regionale fysioterapeuter fordelt på køn, gennemsnit,

2007

pct. pct.

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

14

12

10

8

6

4

2

0

0

105 130 155 180 205 230 255 280 305

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

14.2.3 Lønnens sammensætning

Størstedelen af fysioterapeuternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 154 kr. i kommunerne og knap 148 kr. i

regionerne, svarende til omkring 70 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i begge sektorer, jf.

tabel 14.5. Ferie pr. præsteret time udgør i begge sektorer mellem 26 og 27 kr., hvilket svarer

til ca. 10 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for begge sektorer omkring 31 kr. af fortjenesten

pr. præsteret time.

150 14. FYSIOTERAPEUTER

kr.

14

12

10

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 14.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præ-

Kommuner Regioner

steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 151,76 154,01 153,76 145,23 147,91 147,54

Fravær 6,77 9,94 9,58 8,29 14,59 13,72

Ferie 25,94 26,83 26,73 25,16 26,61 26,41

Personalegoder 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger

2,36 2,47 2,46 3,90 3,10 3,21

Pension 30,17 31,58 31,42 29,05 31,45 31,12

Genetillæg 0,73 0,35 0,39 1,19 1,07 1,09

Overtidsbetaling 0,08 0,10 0,09 0,54 0,20 0,25

I alt 218 225 224 213 225 223

Standardberegnet

Kommuner Regioner

timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 131,61 132,42 133,24 125,79 126,00 127,48

Fravær

Ferie 22,47 23,57 22,94 21,85 23,49 22,49

Personalegoder 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger

1,97 2,02 2,00 3,23 2,45 2,58

Pension 25,20 25,82 25,78 24,00 24,86 24,75

Genetillæg

Overtidsbetaling

0,61 0,29 0,32 0,98 0,85 0,87

I alt 182 184 184 176 178 177

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Størstedelen af fysioterapeuternes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste,

ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede

timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 133 kr. af

den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og godt 127 kr. i regionerne, svarende

til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie udgør

for begge sektorer ca. 25 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør

ca. 26 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og ca. 25 kr. i regionerne.

14.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af fysioterapeuters samlede fortjeneste.

I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en fysioterapeut i den kommunale

sektor således 224 kr. pr. præsteret time, mens fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for regionalt ansatte fysioterapeuter udgør 222 kr., jf. figur 14.11.

14. FYSIOTERAPEUTER 151


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 14.11: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for fysioterapeuter fordelt på sektor,

gennemsnit, 2007

pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

pct.

0

105 130 155 180 205

kr.

230 255 280 305

Kommuner Regioner

Gns. Kommuner Gns. Regioner

14

12

10

8

6

4

2

Figur 14.12: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for fysioterapeuter fordelt på

sektor, gennemsnit, 2007

pct. pct.

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

14

12

10

8

6

4

2

0

0

105 130 155 180 205

kr.

230 255 280 305

Kommuner Regioner

Gns. Kommuner Gns. Regioner

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl.

genetillæg, tjener fysioterapeuter i kommunerne i gennemsnit 184 kr. i timen, mens gennemsnittet

for fysioterapeuter i regionerne udgør 177 kr. i timen, jf. figur 14.12.

I kommunerne har 50 pct. af fysioterapeuterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 206

kr. og 235 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 14.6. I regionerne

har 50 pct. af fysioterapeuterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 194 kr. og 233 kr.

pr. præsteret time.

152 14. FYSIOTERAPEUTER

14

12

10

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 14.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for fysioterapeuter fordelt på sektor og køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præ-

Kommuner Regioner

steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold

325 2.817 3.142 318 1.925 2.243

Gennemsnit 217 225 224 212 224 222

Variationskoefficient 0,12 0,23 0,22 0,17 0,27 0,26

Nedre kvartil, P25 199 207 206 190 196 194

Median 219 222 222 209 220 219

Øvre kvartil, P75 231 235 235 230 234 233

Median/P10 1,19 1,19 1,19 1,18 1,22 1,22

P90/Median 1,10 1,13 1,13 1,18 1,15 1,14

Standardberegnet

Kommuner Regioner

timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold

325 2.817 3.142 318 1.925 2.243

Gennemsnit 181 184 184 175 177 177

Variationskoefficient 0,11 0,11 0,11 0,15 0,12 0,13

Nedre kvartil, P25 165 171 170 157 159 159

Median 185 187 186 173 182 181

Øvre kvartil, P75 195 196 196 191 191 191

Median/P10 1,18 1,19 1,19 1,16 1,21 1,21

P90/Median 1,10 1,10 1,10 1,18 1,10 1,10

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af fysioterapeuterne

i kommunerne en fortjeneste mellem 170 kr. og 196 kr. I regionerne har 50 pct. en

standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 159 kr. og 191 kr.

Målt på fortjeneste pr. præsteret time er mandlige fysioterapeuters lønspredning mindre end

de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 14.6. I forhold til den standardberegnede

timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme

niveau.

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig fysioterapeut i den kommunale sektor

henholdsvis 217 kr. og 225 kr. pr. præsteret time, jf. figur 14.13. Ses der på den standardberegnede

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige fysioterapeuter i den

kommunale sektor henholdsvis 181 og 184 kr., jf. figur 14.14.

14. FYSIOTERAPEUTER 153


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 14.13: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for kommunale fysioterapeuter fordelt

på køn, gennemsnit, 2007

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

Figur 14.15: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for regionale fysioterapeuter fordelt

på køn, gennemsnit, 2007

14

12

10

8

6

4

2

0

0

105 130 155 180 205

kr.

230 255 280 305

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

pct. pct.

0

105 130 155 180 205

kr.

230 255 280 305

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

Figur 14.14: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for kommunale fysioterapeuter

fordelt på køn, gennemsnit, 2007

Figur 14.16: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for regionale fysioterapeuter

fordelt på køn, gennemsnit, 2007

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for en mandlig og kvindelig fysioterapeut henholdsvis

212 og 224 kr. pr. præsteret time, jf. figur 14.15. Målt ved den standardberegnede

timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og kvindelig fysioterapeut i den regionale sektor

henholdsvis 175 kr. og 177 kr., jf. figur 14.16.

14.2.5 Betalt spisepause

I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at fysioterapeuters spisepause er præsteret

arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen

ikke er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en fysioterapeut i

den kommunale sektor opgøres til 241 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor

kan opgøres til 240 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 14.7.

Tabel 14.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner

Ekskl. betalt spisepause 224 223

Værdi af spisepause 16 16

Inkl. betalt spisepause 241 240

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

154 14. FYSIOTERAPEUTER

14

12

10

8

6

4

2

14

12

10

8

6

4

2

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

14

12

10

8

6

4

2

0

0

105 130 155 180 205 230 255 280 305

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

pct. pct.

0

105 130 155 180 205 230 255 280 305

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

14

12

10

8

6

4

2

14

12

10

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

14.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår

For fysioterapeuter i kommuner og regioner gælder, at opsparede genetillæg og overtidsbetalinger

enten kan udbetales eller afspadseres. De kommunale og regionale indberetninger for

2007 indeholder oplysninger om det udbetalte, men ikke om de afspadserede genetillæg og

de afspadserede overtidstillæg. I lønopgørelserne indgår derfor kun den del, som bliver udbetalt.

Konsekvensen heraf er, at fortjenesten pr. præsteret time for fysioterapeuter i kommuner

og regioner er undervurderet. Den standardberegnede timefortjeneste påvirkes ikke heraf.

14.3 Ledende fysioterapeuter

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for fysioterapeuter i kommuner og regioner, som

er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. Til sidst i afsnittet

behandles øvrige ansættelsesvilkår for ledere, som ikke er omfattet af lønstatistikken.

14.3.1 Løn og lønspredning for fysioterapeuter

Fysioterapeuter, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 266 kr. pr. præsteret time,

mens de i regionerne i gennemsnit tjener 267 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 14.8. Udtrykkes

den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ledere i

kommunerne og regionerne henholdsvis 226 og 224 kr. i timen.

Tabel 14.8: Timefortjeneste for fysioterapeuter fordelt på sektor, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner

Antal ansættelsesforhold 218 172

Gennemsnit 266 267

Variationskoefficient 0,18 0,17

Nedre kvartil, P25 244 242

Median 257 258

Øvre kvartil, P75 278 286

Median/P10 1,13 1,15

P90/Median 1,20 1,29

Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Regioner

Antal ansættelsesforhold 218 172

Gennemsnit 226 224

Variationskoefficient 0,12 0,16

Nedre kvartil, P25 207 203

Median 223 215

Øvre kvartil, P75 239 237

Median/P10 1,12 1,12

P90/Median 1,18 1,28

Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

I kommunerne har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 244 kr. og 278 kr. pr. præsteret

time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 14.8. I regionerne har 50 pct. af lederne en

fortjeneste på mellem 242 kr. og 286 kr. pr. præsteret time.

14. FYSIOTERAPEUTER 155


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i kommunerne en

fortjeneste mellem 207 kr. og 239 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 203 kr. og

237 kr.

På baggrund af variationskoefficienten i tabel 14.8 kan det konstateres, at lønspredningen for

ledere målt på fortjenesten pr. præsteret time er ca. den samme i regionerne og kommunerne.

Målt på den standardberegnede timefortjeneste er den større i regionerne end kommunerne.

Desuden fremgår det af tabel 14.8, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser,

at der er længere fra medianen til de øverste 10 procent end fra de 10 pct. laveste lønninger

til medianen. Det kan således konkluderes, at lønspredningen er størst i den øverste del af

lønfordelingen.

14.3.2 Lønnens sammensætning

Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør

basisfortjenesten pr. præsteret time godt 186 kr. i kommunerne og ca. 184 kr. i regionerne,

svarende til 70 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i den kommunale sektor og ca. 69 pct. i

den regionale, jf. tabel 14.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer godt 31

kr., hvilket svarer til knap 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for de kommunalt

ansatte omkring 38 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens den for regionalt ansatte udgør

omkring 39 kr.

Tabel 14.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner

Basisfortjeneste 186,46 183,99

Fravær 4,26 7,70

Ferie 31,24 31,39

Personalegoder 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 5,68 4,97

Pension 37,69 38,97

Genetillæg 0,29 0,23

Overtidsbetaling 0,01 0,13

I alt 266 267

Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Regioner

Basisfortjeneste 162,26 159,77

Fravær

Ferie 27,08 27,13

Personalegoder 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 4,79 4,19

Pension 32,17 32,57

Genetillæg 0,25 0,20

Overtidsbetaling

I alt 226 224

Anm.: Tal for ledere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og

pension. Da fravær og overtidsbetalings ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste,

156 14. FYSIOTERAPEUTER


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 162 kr. i kommunerne og knap

160 kr. i regionerne, svarende til henholdsvis 72 og 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste

i begge sektorer. Ferie udgør ca. 27 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i

både kommunerne og regionerne, mens pension udgør ca. 32 kr. i kommunerne og 33 kr. i

regionerne.

14.3.3 Løn og lønspredning fordelt på køn

Som det fremgår af afsnit 14.1 er der få mandlige ledende fysioterapeuter i kommunerne og

regionerne. Det er derfor ikke muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder.

14.3.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgår af tabel 14.11.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede

løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 14.10.

Konklusionerne er således de samme som i forbindelse med tabel 14.8.

Tabel 14.10: Timefortjeneste for fysioterapeuter fordelt på sektor, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner

Antal ansættelsesforhold 218 172

Gennemsnit 265 267

Variationskoefficient 0,18 0,17

Nedre kvartil, P25 243 240

Median 257 257

Øvre kvartil, P75 278 286

Median/P10 1,13 1,15

P90/Median 1,19 1,29

Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Regioner

Antal ansættelsesforhold 218 172

Gennemsnit 226 223

Variationskoefficient 0,12 0,16

Nedre kvartil, P25 207 203

Median 223 215

Øvre kvartil, P75 239 237

Median/P10 1,12 1,12

P90/Median 1,17 1,27

Anm.: Tal for ledere. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

14.3.5 Betalt spisepause

I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid.

Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke

er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende fysioterapeut

i den kommunale sektor opgøres til 285 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale

sektor kan opgøres til 287 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 14.11.

14. FYSIOTERAPEUTER 157


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 14.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner

Ekskl. betalt spisepause 266 267

Værdi af spisepause 19 19

Inkl. betalt spisepause 285 287

Anm.: Tal for ledere. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

14.3.6 Øvrige ansættelsesvilkår

Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 14.9, for ledende fysioterapeuter

generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper.

14.4 Beskrivelse af den lokale løndannelse for fysioterapeuter

I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude

på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for fysioterapeuter

i kommuner og regioner.

Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele

er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets

forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse.

Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase

indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens

to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr.

præsteret time.

I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for

fysioterapeuter, jf. tabel 14.12. Det skal bemærkes, at der er for få mandlige fysioterapeuter til

at opgøre den lokale løn fordelt på køn.

Tabel 14.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, fysioterapeuter, pct., 2007

Mænd Kvinder I alt

Kommuner

Basismedarbejdere 7,5 6,9 7,0

Ledere 7,4 11,5 11,1

Samlet

Regioner

7,5 7,4 7,4

Basismedarbejdere 5,7 5,1 5,1

Ledere 12,7 11,8 12,0

Samlet 6,6 5,8 5,9

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl.

overarbejdsbetaling. Der er for få mænd i populationen til at foretage opgørelsen kønsopdelt.

Tabel 19.11 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for basismedarbejdere

og ledere udgør 7,4 pct. i kommunerne og 5,9 pct. i regionerne. Det fremgår

desuden, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde er højere for ledere

158 14. FYSIOTERAPEUTER


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

end for basismedarbejdere. Den lokale løns andel for ledende fysioterapeuter udgør således

henholdsvis 11,1 pct. og 12,0 pct. i kommuner og regioner, mens den for basismedarbejdere

udgør henholdsvis 7,0 pct. og 5,1 pct.

I kommunerne udgør den lokale løn en lidt større andel af den samlede løn for mandlige basismedarbejdere

end for kvindelige, mens de modsatte er tilfældet for de ledende fysioterapeuter.

I regionerne udgør den lokale løn en lidt større andel af den samlede løn for mænd

end for kvinder - både for basismedarbejdere og ledere.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at fysioterapeuter har skiftet lønsystem i 2006, hvilket

kan have haft betydning for den lokale løndannelse.

For fysioterapeuter i kommuner og regioner udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i

FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af indplacering på højere

trin eller interval i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For fysioterapeuter

i kommuner og regioner er der derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen

mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken

er opgjort, jf. tabel 14.13.

Tabel 14.13: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn

og den faktiske løn i lønstatistikken, fysioterapeuter, pct., 2007

Mænd Kvinder I alt

Kommuner

Basismedarbejdere 8,7 8,0 8,1

Ledere 15,4 17,5 17,3

Samlet

Regioner

9,3 8,9 9,0

Basismedarbejdere 7,9 6,2 6,4

Ledere 20,0 17,7 18,1

Samlet 9,3 7,4 7,7

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Der er for få mænd i populationen til at foretage

opgørelsen kønsopdelt.

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger.

Den faktiske lokallønsandel for fysioterapeuter i kommunerne udgør således mellem 7,4 pct.

og 7,7 pct. for gruppen samlet, mens den i regionerne udgør mellem 5,9 pct. og 7,7 pct.

For mandlige fysioterapeuter i kommunerne udgør andelen mellem 7,5 pct. og 9,3 pct., mens

den for kvindelige fysioterapeuter udgør mellem 7,4 pct. og 8,9 pct. I regionerne udgør mændenes

andel mellem 6,6 pct. og 9,3 pct., mens den for kvinder udgør mellem 5,8 pct. og 7,4

pct.

14.5 Gruppens afgrænsning

Den tekniske afgrænsning af fysioterapeuter (basismedarbejdere og ledere) i kommuner og

regioner fremgår af tabel 14.14.

14. FYSIOTERAPEUTER 159


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 14.14: Teknisk afgrænsning af fysioterapeuter i kommuner og regioner, basismedarbejdere og

ledere, 2007

Basis, januar – marts 2007

Ledere, januar - marts 2007

160 14. FYSIOTERAPEUTER

(tabellen løber over flere sider)

DISCO FLD-STK Stillingsbetegnelse

322610 21610 Fysioterapeuter

21612 Kliniske undervisere, fysioterapeuter

22217 Fysioterapeuter

22218 Fysioterapeuter med udvidet arb.opg

22220 Kliniske undervisere u. diplom, fysio.

02110 Fysioterapeuter, trin 4,6

02113 Kliniske underv., fysioterapeuter,trin 7

02121 Fysioterapeuter m.udv.arb.opg., trin 4,6

21610 Fysioterapeuter, trin 4,6

21612 Kliniske underv., fysioterapeuter,trin 7

21620 Fysioterapeuter, trin 7

21623 Fysioterapeuter, trin 8

22217 Fysioterapeuter, trin 4,6

22218 Fysioterapeuter m.udv.arb.opg., trin 5-6

22220 Kliniske underv., fysioterapeuter,trin 7

22260 Fysioterapeuter, trin 7

22270 Fysioterapeuter, trin 8

322610 02131 Ledende fysioterapeuter, trin 3

02132 Ledende fysioterapeuter, trin 5

02133 Ledende fysioterapeuter, trin 10

02134 Ledende fysioterapeuter, trin 12

02139 Ledende fysioterapeuter, trin 7

22306 Ledende fysioterapeuter, trin 9

22311 Ledende fysioterapeuter, trin 15

22313 Ledende fysioterapeuter, trin 1

22326 Ledende fysioterapeuter, trin 6

22344 Ledende fysioterapeuter, trin 10

22346 Ledende fysioterapeuter, trin 8

22349 Ledende fysioterapeuter, trin 4

22357 Ledende fysioterapeuter, trin 5

22375 Ledende fysioterapeuter, trin 3

22376 Ledende fysioterapeuter, trin 11

22377 Ledende fysioterapeuter, trin 12

22379 Ledende fysioterapeuter, trin 7

22393 Ledende fysioterapeuter, trin 14

22436 Ledende fysioterapeuter, trin 3

22438 Ledende fysioterapeuter, trin 5

22439 Ledende fysioterapeuter, trin 10

22440 Ledende fysioterapeuter, trin 12

22466 Ledende fysioterapeuter, trin 8

22467 Ledende fysioterapeuter, trin 13


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 14.14: Teknisk afgrænsning af fysioterapeuter i kommuner og regioner, basismedarbejdere og

ledere, 2007

Basis, april - december 2007

Ledere, april - december 2007

Kilde: Lønkommissionen, 2010.

(tabellen løber over flere sider)

22484 Ledende fysioterapeuter, trin 9

322610 21610 Fysioterapeuter

21612 Kliniske undervisere, fysioterapeuter

22217 Fysioterapeuter

22218 Fysioterapeuter med udvidet arb.opg

22220 Kliniske undervisere u. diplom, fysio.

322610 26205 Ledende fysioterapeuter

14. FYSIOTERAPEUTER 161


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

162 14. FYSIOTERAPEUTER


B15. Fængselsfunktionærer

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Kortlægningen af fængselsfunktionærer omfatter ansættelser i staten. Fængselsfunktionærer

er beskæftiget i arresthuse og fængsler, hvor de varetager sikkerheds- og kontrolopgaver såvel

som pædagogiske opgaver i forhold til de indsatte.

Fængselsfunktionærerne kortlægges som tre undergrupper. Kortlægningen af løn og lønspredning

gennemføres således for fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer på

prøve (afsnit 15.2), ledende fængselsfunktionærer (afsnit 15.3) samt fængselsfunktionærer

inkl. fængselsfunktionærer på prøve (afsnit 15.5). I de nævnte kortlægninger er lønnen beregnet

på baggrund af en værdi af tjenestemandspensionen på 30 pct.

Herefter kortlægges henholdsvis fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer på prøve

og ledende fængselsfunktionærer i afsnit 15.6-15.7 på baggrund af en værdi af tjenestemandspensionen

på 15 pct.

B15.1 Beskrivelse af gruppen fængselsfunktionærer ekskl.

fængselsfunktionærer på prøve samt ledere

Datagrundlaget omfatter i alt 2.116 ansættelsesforhold, svarende til 2.065 årsværk, jf. tabel

15.1. Analyseenheden i tabel 15.1 er ansættelsesforhold og årsværk, mens den i tabel 15.2 og

15.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden alene ansættelsesforhold.

Tabel 15.1: Statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007

Antal ansættelsesforhold

Pct. Antal årsværk Pct.

Mænd 1.433 68 1.416 69

Kvinder 683 32 649 31

I alt 2.116 100 2.065 100

Anm.: Opgjort ekskl. fængselsfunktionærer på prøve.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Hovedparten af fængselsfunktionærerne er mænd, idet 69 pct. af det samlede antal beskæftigede

fængselsfunktionærer i staten er mænd, jf. tabel 15.2.

Tabel 15.2: Statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn og basismedarbejdere, ledere og samlet,

pct. af antal årsværk 2007

Pct. af samlet antal årsværk Basis Leder I alt

Mænd 60,9 7,7 68,6

Kvinder 30,2 1,3 31,4

I alt 91,1 8,9 100,0

Pct. af samlet antal årsværk i sektoren Basis Leder I alt

Mænd 66,9 85,9 68,6

Kvinder 33,1 14,7 31,4

I alt 100,0 100,0 100,0

Anm.: Opgjort ekskl. fængselsfunktionærer på prøve.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 163


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 15.2 viser endvidere, at 9 pct. af fængselsfunktionærerne er ledere, hvoraf mænd udgør

86 pct.

De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt fængselsfunktionærerne og udgør omkring

37 pct., jf. tabel 15.3.

Tabel 15.3: Statslige fængselsfunktionærer fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren,

2007

Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt

-29 år 8,2 13,1 9,7

30-39 år 32,3 45,8 36,5

40-49 år 30,7 31,7 31,0

50-59 år 22,5 8,2 18,0

60+ år 6,3 1,2 4,7

I alt 100,0 100,0 100,0

Anm.: Opgjort ekskl. fængselsfunktionærer på prøve.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

94 pct. af lederne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen,

mens dette er tilfældet for 80 pct. af basismedarbejderne, jf. figur 15.1.

Figur 15.1: Statslige fængselsfunktionærer fordelt

på ugentligt aftalte timer og basismedarbejdere

og ledere, 2007

pct. pct.

100

100

90

90

80

80

70

70

60

60

50

50

40

40

30

30

20

20

10

10

0

0

27 28 29 30 31 32

timer

33 34 35 36 37+

Basis, stat Leder, stat

164 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER

Figur 15.2: Statslige fængselsfunktionærer (basis)

fordelt på ugentligt aftalte timer og køn,

2007

pct. pct.

Anm.: Opgjort ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige

aftalte antal timer i figur 15.1 og 15.2 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold

med 37 timer og derover.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Blandt basismedarbejderne har 82 pct. af de mandlige fængselsfunktionærer en aftalt arbejdstid

på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 76 pct. af

kvinderne, jf. figur 15.2.

I forhold til basismedarbejdere har ledere i gennemsnit mindre fravær. Således har 27 pct. af

lederne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere er 9 pct., jf. figur

15.3.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+

timer

Mænd, basis Kvinder, basis

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0


Figur 15.3: Statslige fængselsfunktionærer fordelt

på årlige fraværsdage og basismedarbejdere

og ledere, 2007a

pct. pct.

30

25

20

15

10

5

0

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

dage

Basis, stat Leder, stat

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 15.4: Statslige fængselsfunktionærer (basis)

fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007

Anm.: Opgjort ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. X-aksen er afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Blandt basismedarbejdere har 10 pct. af de mandlige fængselsfunktionærer ikke noget fravær,

mens dette er tilfældet for 7 pct. af de kvindelige fængselsfunktionærer, jf. figur 15.4.

B15.2 Fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer på prøve,

basismedarbejdere

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer

på prøve, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber.

B15.2.1 Løn og lønspredning for fængselsfunktionærer

I gennemsnit er fortjenesten for en fængselsfunktionær i den statslige sektor 238 kr. pr. præsteret

time, jf. figur 15.5.

Figur 15.5: Fortjeneste pr. præsteret time for

statslige fængselsfunktionærer, gennemsnit,

2007

pct. pct.

21

18

15

12

9

6

3

0

0

140 160 180 200 220

kr.

240 260 280 300 320

Stat Gns. Stat

30

25

20

15

10

5

21

18

15

12

9

6

3

pct. pct.

Figur 15.6: Standardberegnet timefortjeneste for

statslige fængselsfunktionærer, gennemsnit,

2007

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Opgjort inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener

fængselsfunktionærer i staten i gennemsnit 194 kr. i timen, jf. figur 15.6.

50 pct. af fængselsfunktionærerne har en fortjeneste på mellem 222 kr. og 242 kr. pr. præsteret

time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 15.4.

30

25

20

15

10

5

0

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

dage

Mænd, basis Kvinder, basis

pct. pct.

21

18

15

12

9

6

3

0

0

140 160 180 200 220 240

kr.

260 280 300 320

Stat Gns. Stat

15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 165

30

25

20

15

10

5

21

18

15

12

9

6

3


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 15.4: Timefortjeneste for statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 1.266 655 1.921

Gennemsnit 237 242 238

Variationskoefficient 0,14 0,25 0,18

Nedre kvartil, P25 213 214 222

Median 222 221 232

Øvre kvartil, P75 232 231 242

Median/P10 1,09 1,08 1,04

P90/Median 1,12 1,16 1,13

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 1.266 655 1.921

Gennemsnit 195 191 194

Variationskoefficient 0,08 0,06 0,08

Nedre kvartil, P25 180 179 186

Median 187 185 193

Øvre kvartil, P75 195 190 200

Median/P10 1,08 1,06 1,07

P90/Median 1,07 1,07 1,07

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Fortjeneste inkl. genetillæg.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af fængselsfunktionærerne i staten

en fortjeneste mellem 186 kr. og 200 kr.

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen målt som fortjeneste

pr. præsteret time er størst i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk

ved, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er kortere fra medianen

til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne.

Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen den samme i den øverste

og nederste del af lønfordelingen.

B15.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn

I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige fængselsfunktionærer.

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige fængselsfunktionærers lønspredning

mindre end kvindelige fængselsfunktionærers, jf. variationskoefficienten i tabel 15.4. I forhold

til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tættere

på samme niveau.

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig fængselsfunktionær 237 kr. og 242

kr. pr. præsteret time, jf. figur 15.7. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen

for mandlige og kvindelige fængselsfunktionærer henholdsvis 195 kr. og 191 kr., jf.

figur 15.8.

166 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER


Figur 15.7: Fortjeneste pr. præsteret time for

statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn,

gennemsnit, 2007

pct. pct.

21

18

15

12

9

6

3

0

0

140 160 180 200 220 240 260 280 300 320

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 15.8: Standardberegnet timefortjeneste for

statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn,

gennemsnit, 2007

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Opgjort inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

B15.2.3 Lønnens sammensætning

Størstedelen af fængselsfunktionærernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension.

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 128 kr. svarende til omkring 54 pct. af

fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 15.5. Feriebetalinger udgør ca. 23 kr. af fortjeneste pr.

præsteret time, mens pension udgør omkring 45 kr.

Tabel 15.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 127,61 128,91 128,03

Fravær 8,69 14,55 10,57

Ferie 22,75 23,86 23,11

Personalegoder 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 1,49 1,18 1,39

Pension 44,76 46,07 45,18

Genetillæg 18,16 17,59 17,98

Overtidsbetaling 13,10 9,68 12,00

I alt 237 242 238

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 118,13 116,17 117,88

Fravær

Ferie 21,09 21,91 20,98

Personalegoder 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 1,36 0,98 1,25

Pension 39,14 38,01 38,76

Genetillæg 15,04 13,95 14,72

Overtidsbetaling

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

21

18

15

12

9

6

3

pct. pct.

I alt 195 191 194

Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger

Størstedelen af fængselsfunktionærernes standardberegnede timefortjeneste består også af

basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den stan-

21

18

15

12

9

6

3

0

0

140 160 180 200 220 240 260 280 300 320

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 167

21

18

15

12

9

6

3


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

dardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap

118 kr. svarende til omkring 61 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension

udgør henholdsvis ca. 21 kr. og ca. 39 kr. af den standardberegnede timefortjeneste.

B15.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgik ovenfor udgør genetillægget en betydelig del af fængselsfunktionærernes

gennemsnitlige fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en fængselsfunktionær

220 kr. pr. præsteret time, jf. figur 15.9.

Figur 15.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for statslige fængselsfunktionærer,

gennemsnit, 2007

pct.

21

18

15

12

9

6

3

0

0

140 160 180 200 220

kr.

240 260 280 300 320

Stat Gns. Stat

168 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER

pct.

21

18

15

12

9

6

3

Figur 15.10: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer,

gennemsnit, 2007

pct. pct.

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl.

genetillæg, tjener fængselsfunktionærer i gennemsnit 179 kr. i timen, jf. figur 15.10.

Det nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg er henholdsvis 205 kr. og 225 kr.

pr. præsteret time, jf. tabel 15.6. Det svarer til, at 50 pct. af fængselsfunktionærerne har en fortjeneste

ekskl. genetillæg på mellem 205 kr. og 225 kr. pr. præsteret time.

21

18

15

12

9

6

3

0

0

140 160 180 200 220

kr.

240 260 280 300 320

Stat Gns. Stat

21

18

15

12

9

6

3


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 15.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, kr.,

2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 1.266 655 1.921

Gennemsnit 218 224 220

Variationskoefficient 0,14 0,25 0,19

Nedre kvartil, P25 205 204 205

Median 214 214 214

Øvre kvartil, P75 225 227 225

Median/P10 1,09 1,08 1,09

P90/Median 1,12 1,16 1,13

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 1.266 655 1.921

Gennemsnit 180 177 179

Variationskoefficient 0,08 0,07 0,08

Nedre kvartil, P25 172 171 172

Median 181 177 179

Øvre kvartil, P75 186 183 185

Median/P10 1,09 1,07 1,08

P90/Median 1,06 1,06 1,06

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af fængselsfunktionærerne

en fortjeneste mellem 172 kr. og 185 kr.

Målt på fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mandlige fængselsfunktionærers

lønspredning mindre end de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 15.6. I forhold til

den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og

kvinder tæt på samme niveau.

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig fængselsfunktionær henholdsvis

218 kr. og 224 kr. pr. præsteret time, jf. figur 15.11. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste,

er timelønnen for mandlige og kvindelige fængselsfunktionærer henholdsvis 180

og 177 kr., jf. figur 15.12.

15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 169


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 15.11: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for statslige fængselsfunktionærer

fordelt på køn, gennemsnit, 2007

pct. pct.

21

18

15

12

9

6

3

0

0

140 160 180 200 220 240 260 280 300 320

170 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER

Figur 15.12: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer

fordelt på køn, gennemsnit, 2007

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

B15.2.5 Betalt spisepause

I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at fængselsfunktionærers spisepause er præsteret

arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til

grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en fængselsfunktionær

opgøres til 256 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.8.

Tabel 15.8: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time

Ekskl. betalt spisepause 238

Værdi af spisepause 17

Inkl. betalt spisepause 256

Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

B15.3 Fængselsfunktionærer, ledere

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

21

18

15

12

9

6

3

pct. pct.

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for fængselsfunktionærer, som er ledere. Endvidere

ses der på sammensætningen af timelønsbegreber.

B15.3.1 Løn og lønspredning for fængselsfunktionærer

Fængselsfunktionærer, som er ledere, tjener i gennemsnit 282 kr. pr. præsteret time, jf. tabel

15.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste,

tjener ledere 238 kr. i timen.

21

18

15

12

9

6

3

0

0

140 160 180 200 220 240 260 280 300 320

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

21

18

15

12

9

6

3


Tabel 15.8: Timefortjeneste for statslige fængselsfunktionærer, kr., 2007

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Fortjeneste pr. præsteret time I alt

Antal 195

Gennemsnit 282

Variationskoefficient 0,19

Nedre kvartil, P25 252

Median 275

Øvre kvartil, P75 296

Median/P10 1,15

P90/Median 1,15

Standardberegnet timefortjeneste I alt

Antal 195

Gennemsnit 238

Variationskoefficient 0,19

Nedre kvartil, P25 215

Median 230

Øvre kvartil, P75 252

Median/P10 1,12

P90/Median 1,17

Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

50 pct. af lederne har en fortjeneste på mellem 252 kr. og 296 kr. pr. præsteret time, jf. nedre

og øvre kvartil i tabel 15.8. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af

lederne en fortjeneste mellem 215 kr. og 252 kr.

Det fremgår desuden af tabel 15.8, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret time

er den samme i den øverste og nederste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved,

at P90/Median og Median/P10 er ens, hvilket viser, at der er den samme afstand fra medianen

til de laveste 10 pct. af lønningerne som fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne.

I forhold til den standardberegnede timefortjeneste kan det konkluderes, at lønspredningen

er størst i den øverste del af lønfordelingen.

B15.3.2 Lønnens sammensætning

Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør

basisfortjenesten pr. præsteret time knap 174 kr., svarende til knap 62 pct. af fortjenesten pr.

præsteret, jf. tabel 15.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør ca. 30 kr., mens pension udgør

omkring 58 kr. af fortjenesten pr. præsteret time.

15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 171


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 15.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time I alt

Basisfortjeneste 173,59

Fravær 6,02

Ferie 29,55

Personalegoder 0,00

Uregelmæssige betalinger 6,59

Pension 58,16

Genetillæg 3,63

Overtidsbetaling 4,28

I alt 282

Standardberegnet timefortjeneste I alt

Basisfortjeneste 153,51

Fravær

Ferie 25,98

Personalegoder 0,00

Uregelmæssige betalinger 5,70

Pension 49,88

Genetillæg 3,09

Overtidsbetaling

I alt 238

Anm.: Tal for ledere i staten.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger

Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og

pension. Da fravær ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af

dette ikke. Basisfortjenesten udgør 154 kr., svarende til ca. 65 pct. af den standardberegnede

timefortjeneste. Ferie udgør 26 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension

udgør ca. 50 kr.

B15.3.3 Løn og lønspredning fordelt på køn

Som det fremgår af afsnit 15.1, er der få kvindelige ledende fængselsfunktionærer til at opgøre

lønnen særskilt for mænd og kvinder.

B15.3.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgår af tabel 15.9, udgør genetillægget en forholdsvis beskeden del af ledernes

samlede løn. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en ledende fængselsfunktionær

278 kr. pr. præsteret time, mens den standardberegnede timefortjeneste udgør 235 kr.,

jf. tabel 15.10.

172 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 15.10: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time I alt

Antal 195

Gennemsnit 278

Variationskoefficient 0,20

Nedre kvartil, P25 244

Median 271

Øvre kvartil, P75 295

Median/P10 1,15

P90/Median 1,15

Standardberegnet timefortjeneste I alt

Antal 195

Gennemsnit 235

Variationskoefficient 0,20

Nedre kvartil, P25 207

Median 227

Øvre kvartil, P75 252

Median/P10 1,15

P90/Median 1,18

Anm.: Tal for ledere.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det fremgår desuden af tabel 15.10, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret

time er den samme i den øverste og nederste del af lønfordelingen. Målt som standardberegnet

timefortjeneste er lønspredningen størst i den øverste del.

B15.3.5 Betalt spisepause

I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid.

Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke

er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende fængselsfunktionær

opgøres til 302 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.11.

Tabel 15.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time

Ekskl. betalt spisepause 282

Værdi af spisepause 20

Inkl. betalt spisepause 302

Anm.: Tal for ledere i staten. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 173


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

B15.4 Beskrivelse af gruppen fængselsfunktionærer inkl. fængselsfunktionærer

på prøve

Datagrundlaget omfatter i alt 2.596 ansættelsesforhold, svarende til 2.482 årsværk, jf. tabel

15.12. Analyseenheden i tabel 15.12 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 15.13

er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold.

Tabel 15.12: Statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007

174 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER

Antal ansættelsesforhold

Pct. Antal årsværk Pct.

Mænd 1.720 66 1.675 67

Kvinder 876 34 807 33

I alt 2.596 100 2.482 100

Anm.: Opgjort inkl. fængselsfunktionærer på prøve.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt fængselsfunktionærerne og udgør omkring

38 pct., jf. tabel 15.13.

Tabel 15.13: Statslige fængselsfunktionærer fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren,

2007

Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt

-29 år 14,5 20,5 16,4

30-39 år 34,6 45,2 38,0

40-49 år 26,6 26,8 26,6

50-59 år 19,1 6,6 15,0

60+ år 5,3 1,0 3,9

I alt 100,0 100,0 100,0

Anm.: Opgjort inkl. fængselsfunktionærer på prøve.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

B15.5. Fængselsfunktionærer inkl. fængselsfunktionærer på prøve,

basismedarbejdere

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for fængselsfunktionærer inkl. fængselsfunktionærer

på prøve. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber.

B15.5.1 Løn og lønspredning for fængselsfunktionærer

I gennemsnit er fortjenesten for en fængselsfunktionær i den statslige sektor 229 kr. pr. præsteret

time, jf. tabel 15.14. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede

timefortjeneste, tjener fængselsfunktionærer i staten i gennemsnit 187 kr. i timen.


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 15.14: Timefortjeneste for statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 1.553 848 2.401

Gennemsnit 228 231 229

Variationskoefficient 0,15 0,26 0,20

Nedre kvartil, P25 187 185 213

Median 214 211 228

Øvre kvartil, P75 229 226 239

Median/P10 1,22 1,22 1,07

P90/Median 1,11 1,15 1,13

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 1.553 848 2.401

Gennemsnit 188 184 187

Variationskoefficient 0,11 0,10 0,10

Nedre kvartil, P25 157 155 179

Median 180 177 190

Øvre kvartil, P75 192 187 198

Median/P10 1,22 1,21 1,21

P90/Median 1,08 1,08 1,08

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. fængselsfunktionærer på prøve. Fortjeneste inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

50 pct. af fængselsfunktionærerne har en fortjeneste på mellem 213 kr. og 239 kr. pr. præsteret

time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 15.14. Betragtes den standardberegnede

timefortjeneste har 50 pct. af fængselsfunktionærerne en fortjeneste mellem 179 kr. og 198

kr.

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen målt som fortjeneste

pr. præsteret time er størst i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk

ved, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er kortere fra medianen

til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne.

Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen højere i den nederste del af

lønfordelingen.

Det fremgår desuden af tabel 15.14, at fortjenesten for en mandlig og kvindelig fængselsfunktionær

er 228 kr. henholdsvis 231 kr. pr. præsteret time. Betragtes i stedet den standardberegnede

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige fængselsfunktionærer

henholdsvis 188 kr. og 184 kr.

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige fængselsfunktionærers lønspredning

mindre end kvindelige fængselsfunktionærer, jf. variationskoefficienten i tabel 15.14. I forhold

til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tæt

på samme niveau.

B15.5.2 Lønnens sammensætning

Størstedelen af fængselsfunktionærernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension.

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 124 kr. svarende til omkring 54 pct. af

15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 175


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 15.15. Feriebetalinger udgør ca. 22 kr. af fortjeneste

pr. præsteret time, mens pension udgør omkring 43 kr.

Tabel 15.15: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 123,60 123,90 123,70

Fravær 8,09 12,78 9,65

Ferie 21,98 22,74 22,23

Personalegoder 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 1,36 1,13 1,28

Pension 43,01 43,79 43,27

Genetillæg 17,51 16,91 17,31

Overtidsbetaling 12,67 9,67 11,67

I alt 228 231 229

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 114,53 112,25 114,02

Fravær

Ferie 20,37 20,94 20,22

Personalegoder 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 1,24 0,95 1,15

Pension 37,73 36,57 37,30

Genetillæg 14,54 13,56 14,23

Overtidsbetaling

I alt 188 184 187

Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere inkl. fængselsfunktionærer på prøve.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger

Størstedelen af fængselsfunktionærernes standardberegnede timefortjeneste består også af

basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede

timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap

114 kr. svarende til omkring 61 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension

udgør henholdsvis ca. 20 kr. og ca. 37 kr. af den standardberegnede timefortjeneste.

B15.5.3 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgik ovenfor udgør genetillægget en betydelig del af fængselsfunktionærernes

gennemsnitlige fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en fængselsfunktionær

212 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.16. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn

som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener fængselsfunktionærer i

gennemsnit 173 kr. i timen.

176 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 15.16: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, kr.,

2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 1.553 848 2.401

Gennemsnit 211 214 212

Variationskoefficient 0,16 0,26 0,20

Nedre kvartil, P25 196 195 195

Median 211 210 211

Øvre kvartil, P75 222 222 222

Median/P10 1,21 1,23 1,22

P90/Median 1,12 1,15 1,13

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 1.553 848 2.401

Gennemsnit 174 171 173

Variationskoefficient 0,11 0,10 0,11

Nedre kvartil, P25 166 163 164

Median 177 174 176

Øvre kvartil, P75 185 182 184

Median/P10 1,22 1,21 1,21

P90/Median 1,08 1,08 1,08

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. fængselsfunktionærer på prøve.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg er henholdsvis 195 kr. og 222 kr.

pr. præsteret time. Det svarer til, at 50 pct. af fængselsfunktionærerne har en fortjeneste

ekskl. genetillæg på mellem 195 kr. og 222 kr. pr. præsteret time. Betragtes den standardberegnede

timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af fængselsfunktionærerne en fortjeneste

mellem 161 kr. og 184 kr.

Målt på fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mandlige fængselsfunktionærers

lønspredning mindre end de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 15.16. I forhold til

den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og

kvinder tættere på samme niveau.

B15.5.4 Betalt spisepause

I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at fængselsfunktionærers spisepause er præsteret

arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til

grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en fængselsfunktionær

opgøres til 246 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.17.

15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 177


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 15.17: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time

Ekskl. betalt spisepause 229

Værdi af spisepause 17

Inkl. betalt spisepause 246

Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere inkl. fængselsfunktionærer på prøve. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

B15.6 Fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer på prøve -

pensionsprocent 15

I det følgende kortlægges fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer på prøve på baggrund

af en tjenestemandspensionsprocent på 15.

B15.6.1 Løn og lønspredning for fængselsfunktionærer

I gennemsnit er fortjenesten for en fængselsfunktionær i den statslige sektor 216 kr. pr. præsteret

time, jf. tabel 15.18. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede

timefortjeneste, tjener fængselsfunktionærer i staten i gennemsnit 175 kr. i timen.

Tabel 15.18: Timefortjeneste for statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 1.266 655 1.921

Gennemsnit 215 219 216

Variationskoefficient 0,14 0,25 0,19

Nedre kvartil, P25 193 193 201

Median 202 200 210

Øvre kvartil, P75 211 209 221

Median/P10 1,09 1,08 1,05

P90/Median 1,13 1,16 1,14

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 1.266 655 1.921

Gennemsnit 176 173 175

Variationskoefficient 0,09 0,07 0,08

Nedre kvartil, P25 163 161 168

Median 168 166 174

Øvre kvartil, P75 176 172 181

Median/P10 1,08 1,06 1,08

P90/Median 1,07 1,07 1,07

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Fortjeneste inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

50 pct. af fængselsfunktionærerne har en fortjeneste på mellem 201 kr. og 221 kr. pr. præsteret

time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 15.18. Betragtes den standardberegnede

timefortjeneste har 50 pct. af fængselsfunktionærerne i staten en fortjeneste mellem 168 kr.

og 281 kr.

178 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen målt som fortjeneste

pr. præsteret time er størst i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk

ved, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er kortere fra medianen

til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne.

Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen tættere på samme niveau.

Det fremgår desuden af tabel 15.18, at fortjenesten for en mandlig og kvindelig fængselsfunktionær

er 215 kr. henholdsvis 219 kr. pr. præsteret time. Betragtes i stedet den standardberegnede

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige fængselsfunktionærer

henholdsvis 176 kr. og 173 kr.

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er de mandlige politibetjentes lønspredning mindre

end de kvindelige politibetjentes, jf. variationskoefficienten i tabel 15.18. I forhold til den

standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme

niveau.

B15.6.2 Lønnens sammensætning

Størstedelen af fængselsfunktionærernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension.

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 128 kr. svarende til omkring 59 pct. af

fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 15.19. Feriebetalinger udgør ca. 23 kr. af fortjenesten

pr. præsteret time, mens pension udgør omkring 23 kr.

Tabel 15.19: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 127,67 128,98 128,09

Fravær 8,62 14,48 10,51

Ferie 22,75 23,86 23,11

Personalegoder 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 1,49 1,18 1,39

Pension 23,15 23,63 23,31

Genetillæg 18,16 17,59 17,98

Overtidsbetaling 13,10 9,68 12,00

I alt 215 219 216

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 118,13 116,17 117,88

Fravær

Ferie 21,09 21,91 20,98

Personalegoder 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 1,36 0,98 1,25

Pension 20,25 19,49 19,98

Genetillæg 15,04 13,95 14,72

Overtidsbetaling

I alt 176 173 175

Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. 15 pct. tjenestemandspension.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger

15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 179


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Størstedelen af fængselsfunktionærernes standardberegnede timefortjeneste består også af

basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede

timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap

118 kr. svarende til omkring 67 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension

udgør henholdsvis ca. 21 kr. og ca. 20 kr. af den standardberegnede timefortjeneste.

B15.6.3 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgik ovenfor udgør genetillægget en betydelig del af fængselsfunktionærernes

gennemsnitlige fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en fængselsfunktionær

198 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.20. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn

som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener fængselsfunktionærer i

gennemsnit 160 kr. i timen.

Tabel 15.20: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, kr.,

2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 1.266 655 1.921

Gennemsnit 197 202 198

Variationskoefficient 0,14 0,25 0,19

Nedre kvartil, P25 184 184 184

Median 192 192 192

Øvre kvartil, P75 203 204 204

Median/P10 1,09 1,09 1,09

P90/Median 1,13 1,16 1,14

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 1.266 655 1.921

Gennemsnit 161 159 160

Variationskoefficient 0,09 0,07 0,09

Nedre kvartil, P25 154 152 153

Median 161 158 160

Øvre kvartil, P75 167 164 166

Median/P10 1,09 1,07 1,08

P90/Median 1,07 1,07 1,07

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. 15 pct. tjenestemandspension.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg er henholdsvis 184 kr. og 204 kr.

pr. præsteret time. Det svarer til, at 50 pct. af fængselsfunktionærerne har en fortjeneste

ekskl. genetillæg i dette interval. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg,

har 50 pct. af fængselsfunktionærerne en fortjeneste mellem 153 kr. og 166 kr.

Det fremgår desuden af tabel 15.20, at fortjenesten for en mandlig og kvindelig fængselsfunktionær

er henholdsvis 197 kr. og 202 kr. pr. præsteret time. Ses der på den standardberegnede

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige fængselsfunktionærer 161

henholdsvis og 159 kr.

180 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Målt på fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mandlige fængselsfunktionærers

lønspredning mindre end de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 15.20. I forhold til

den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og

kvinder tættere på samme niveau.

B15.6.4 Betalt spisepause

I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at fængselsfunktionærers spisepause er præsteret

arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til

grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en fængselsfunktionær

opgøres til 232 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.21.

Tabel 15.21: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time

Ekskl. betalt spisepause 216

Værdi af spisepause 16

Inkl. betalt spisepause 232

Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

B15.7 Fængselsfunktionærer, ledere - pensionsprocent 15

I det følgende kortlægges fængselsfunktionærer, som er ledere, på baggrund af en tjenestemandspensionsprocent

på 15.

B15.7.1 Løn og lønspredning for fængselsfunktionærer

Fængselsfunktionærer, som er ledere, tjener i gennemsnit 254 kr. pr. præsteret time, jf. tabel

15.22. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste,

tjener ledere 214 kr. i timen.

15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 181


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 15.22: Timefortjeneste for statslige fængselsfunktionærer, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time I alt

Antal 195

Gennemsnit 254

Variationskoefficient 0,21

Nedre kvartil, P25 229

Median 247

Øvre kvartil, P75 264

Median/P10 1,15

P90/Median 1,15

Standardberegnet timefortjeneste I alt

Antal 195

Gennemsnit 214

Variationskoefficient 0,20

Nedre kvartil, P25 193

Median 206

Øvre kvartil, P75 225

Median/P10 1,12

P90/Median 1,17

Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

50 pct. af lederne har en fortjeneste på mellem 229 kr. og 264 kr. pr. præsteret time jf. nedre

og øvre kvartil i tabel 15.22. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af

lederne en fortjeneste mellem 193 kr. og 225 kr.

Det fremgår desuden af tabel 15.22, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret

time er den samme i den øverste og nederste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk

ved, at P90/Median og Median/P10 er ens, hvilket viser, at der er den samme afstand fra

medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne som fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne.

I forhold til den standardberegnede timefortjeneste kan det konkluderes, at lønspredningen

er størst i den øverste del af lønfordelingen.

B15.7.2 Lønnens sammensætning

Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør

basisfortjenesten pr. præsteret time knap 174 kr., svarende til 68 pct. af fortjenesten pr. præsteret,

jf. tabel 15.23. Feriebetalinger og pension udgør begge ca. 30 kr. af fortjenesten pr.

præsteret time.

182 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 15.23: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time I alt

Basisfortjeneste 173,64

Fravær 5,97

Ferie 29,55

Personalegoder 0,00

Uregelmæssige betalinger 6,59

Pension 29,92

Genetillæg 3,63

Overtidsbetaling 4,28

I alt 254

Standardberegnet timefortjeneste I alt

Basisfortjeneste 153,51

Fravær

Ferie 25,98

Personalegoder 0,00

Uregelmæssige betalinger 5,70

Pension 25,66

Genetillæg 3,09

Overtidsbetaling

I alt 214

Anm.: Tal for ledere i staten. 15 pct. tjenestemandspension.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger

Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste,

ferie og pension. Da fravær ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres

værdien af dette ikke. Basisfortjenesten udgør 154 kr., svarende til ca. 72 pct. af den standardberegnede

timefortjeneste. Feriebetalinger og pension udgør begge ca. 26 kr. af den

standardberegnede timefortjeneste.

B15.7.3 Løn og lønspredning fordelt på køn

Som anført i afsnit 15.1 er der få kvindelige ledende fængselsfunktionærer. Det er derfor ikke

muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder.

B15.7.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgår af tabel 15.24, udgør genetillægget en forholdsvis beskeden del af ledernes

samlede løn. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en ledende fængselsfunktionær

250 kr. pr. præsteret time, mens den standardberegnede timefortjeneste udgør 211 kr.,

jf. tabel 15.10.

15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 183


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 15.24: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time I alt

Antal 195

Gennemsnit 250

Variationskoefficient 0,21

Nedre kvartil, P25 218

Median 244

Øvre kvartil, P75 263

Median/P10 1,15

P90/Median 1,15

Standardberegnet timefortjeneste I alt

Antal 195

Gennemsnit 211

Variationskoefficient 0,21

Nedre kvartil, P25 185

Median 204

Øvre kvartil, P75 224

Median/P10 1,16

P90/Median 1,18

Anm.: Tal for ledere. 15 pct. tjenestemandspension.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det fremgår desuden af tabel 15.24, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret

time er den samme i den øverste og nederste del af lønfordelingen. Målt som standardberegnet

timefortjeneste er lønspredningen en smule større i den øverste del.

B15.7.5 Betalt spisepause

I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid.

Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke

er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende fængselsfunktionær

opgøres til 272 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.25.

Tabel 15.25: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time

Ekskl. betalt spisepause 254

Værdi af spisepause 18

Inkl. betalt spisepause 272

Anm.: Tal for ledere i staten. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

184 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER


B15.8 Lokal løndannelse for fængselsfunktionærer

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Opgørelsen af den lokale løndannelse omfatter alene personer på ny løn. Det betyder således,

at der ikke foretages opgørelse af den lokale løns andel af dem samlede løn for fængselsfunktionærer.

B15.9. Gruppens afgrænsning

Den tekniske afgrænsning af fængselsfunktionærerne fremgår af tabel 15.26 nedenfor.

Tabel 15.26: Teknisk afgrænsning af fængselsfunktionærer i staten, 2007

Undergruppe DISCO Skalatrin Stillingskode

Basispersonale ekskl. fængselsfunk. på prøve 516300 22-29 41983

22-29 41984

25-31 48940

Basispersonale inkl. fængselsfunk. på prøve 516300 11, 12, 22-29 41983

11, 12, 22-29 41984

25-31 48940

Ledere (befordrede og værkmestre) 516300 32 og derover 48940

32 og derover 46110

32 og derover 40540

32 og derover 47421

32 og derover 40295

Basispersonale ekskl. fængselsfunk. på prøve samt ledere 516300 22-29 41983

22-29 41984

25-31 48940

32 og derover 48940

32 og derover 46110

32 og derover 40540

32 og derover 47421

32 og derover 40295

Basispersonale inkl. fængselsfunk. på prøve samt ledere 516300 11, 12, 22-29 41983

11, 12, 22-29 41984

25-31 48940

32 og derover 48940

32 og derover 46110

32 og derover 40540

32 og derover 47421

32 og derover 40295

Kilde: Lønkommissionen, 2010.

15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 185


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

186 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER


16. Gymnasielærere

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

16.1 Beskrivelse af gruppen gymnasielærere

Kortlægningen af gymnasielærere omfatter ansættelser i staten. Gymnasielærere i staten er

ansat ved offentlige almene gymnasier og hf-kurser, herunder VUC'er. Ansatte ved private

gymnasieskoler og erhvervsgymnasiale uddannelser indgår ikke i kortlægningen.

Datagrundlaget omfatter i alt 7.580 ansættelsesforhold, svarende til 6.980 årsværk jf. tabel

16.1. Knap 50 pct. af gymnasielærerne er kvinder. Analyseenheden i tabel 16.1 er årsværk og

ansættelsesforhold, mens den i tabel 16.2 og 16.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden

ansættelsesforhold.

Tabel 16.1: Statslige gymnasielærere fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007

Antal ansættelsesforhold

Pct. Antal årsværk Pct.

Mænd 3.848 51 3.617 52

Kvinder 3.732 49 3.363 48

I alt 7.580 100 6.980 100

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

De 50-59-årige er den største aldersgruppe og udgør 45 pct. af gymnasielærerne i staten, jf.

tabel 16.2.

Tabel 16.2: Statslige gymnasielærere fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007

Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt

-29 år 0,9 1,3 1,1

30-39 år 16,0 19,0 17,5

40-49 år 15,4 22,4 18,8

50-59 år 47,1 42,7 45,0

60+ år 20,6 14,6 17,7

I alt 100,0 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

91 pct. af de mandlige gymnasielærere har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer,

mens det er tilfældet for 84 pct. af kvinderne, jf. figur 16.1.

16. GYMNASIELÆRERE 187


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 16.1: Statslige gymnasielærere fordelt på

ugentligt aftalte timer og køn, 2007

pct. pct.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+

timer

Mænd, stat Kvinder, stat

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Figur 16.2: Statslige gymnasielærere fordelt på

ugentlige fraværstimer og køn, 2007

pct. pct.

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer

i figur 16.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og

derover. X-aksen i figur 16.2 er afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

35

30

25

20

15

10

5

0

0 1 2 3 4 5

dage

6 7 8 9 10

Mænd, stat Kvinder, stat

Blandt mandlige gymnasielærere ansat i kommunerne havde 30 pct. ikke nogen fraværsdage i

2007, mens 24 pct. af de kvindelige ikke havde nogen i 2007, jf. figur 16.2.

16.2 Gymnasielærere

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for gymnasielærere i staten, som ikke er ledere.

Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen.

16.2.1 Løn og lønspredning for gymnasielærere

I gennemsnit er fortjenesten for en gymnasielærer i den statslige sektor 306 kr. pr. præsteret

time, jf. figur 16.3.

Figur 16.3: Fortjeneste pr. præsteret time for

statslige gymnasielærere, gennemsnit, 2007

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

0

145 170 195 220 245 270 295 320 345 370 395

kr.

Stat Gns. Stat

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

14

12

10

8

6

4

2

Figur 16.4: Standardberegnet timefortjeneste for

statslige gymnasielærere, gennemsnit, 2007

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

0

145 170 195 220 245 270 295 320 345 370 395

kr.

Stat Gns. Stat

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener

gymnasielærere i gennemsnit 259 kr. i timen, jf. figur 16.4.

50 pct. af gymnasielærerne har en fortjeneste på mellem 293 kr. og 322 kr. pr. præsteret time

svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 16.3. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste

har 50 pct. af gymnasielærerne en fortjeneste på mellem 249 kr. og 273 kr.

188 16. GYMNASIELÆRERE

35

30

25

20

15

10

5

0

14

12

10

8

6

4

2


Tabel 16.3: Timefortjeneste for statslige gymnasielærere fordelt på køn, kr., 2007

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 3.848 3.732 7.580

Gennemsnit 309 304 306

Variationskoefficient 0,13 0,15 0,14

Nedre kvartil, P25 296 290 293

Median 310 306 309

Øvre kvartil, P75 323 320 322

Median/P10 1,16 1,18 1,17

P90/Median 1,10 1,10 1,10

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 3.848 3.732 7.580

Gennemsnit 262 255 259

Variationskoefficient 0,11 0,11 0,11

Nedre kvartil, P25 253 246 249

Median 265 262 263

Øvre kvartil, P75 275 271 273

Median/P10 1,16 1,22 1,19

P90/Median 1,09 1,08 1,08

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det fremgår endvidere af tabel 16.3, at lønspredningen, uanset om fortjenesten pr. præsteret

time eller den standardberegnede timefortjeneste betragtes, er mindst i den øverste del af

lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at Median/P10 er større end P90/Median,

hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen

til de laveste 10 pct. af lønningerne.

16.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn

I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige gymnasielærere.

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig gymnasielærer henholdsvis 305 kr.

og 304 kr. pr. præsteret time, jf. figur 16.5. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er

timelønnen for en mandlig og kvindelig gymnasielærer henholdsvis 262 kr. og 255 kr., jf. figur

16.6.

16. GYMNASIELÆRERE 189


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 16.5: Fortjeneste pr. præsteret time for

statslige gymnasielærere fordelt på køn, gennemsnit,

2007

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

0

145 170 195 220 245 270 295 320 345 370 395

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

14

12

10

8

6

4

2

Figur 16.6: Standardberegnet timefortjeneste for

statslige gymnasielærere fordelt på køn, gennemsnit,

2007

0

0

145 170 195 220 245 270 295 320 345 370 395

Af figur 16.5 kan det desuden ses, at lønspredningen er lidt mindre for mænd end kvinder,

når fortjenesten pr. præsteret time betragtes. Dette kan også ses af tabel 16.3, hvor det fremgår,

at variationskoefficienten for mænd er 0,13, mens den for kvinder er 0,15. Af figur 16.6

og tabel 16.3 kan det ses, at lønspredningen for mænd og kvinder er på samme niveau, når

den standardberegnede timefortjeneste anvendes.

16.2.3 Lønnens sammensætning

Størstedelen af gymnasielærernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 204 kr., svarende til omkring 67 pct. af

fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 16.4. Feriebetalinger udgør ca. 35 kr. af fortjeneste pr.

præsteret time, mens pension udgør omkring 46 kr., hvilket svarer til henholdsvis 11 og 15

pct. af fortjenesten pr. præsteret time.

190 16. GYMNASIELÆRERE

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

14

12

10

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 16.4: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 204,72 204,94 204,83

Fravær 4,99 6,96 5,93

Ferie 34,52 34,79 34,65

Personalegoder 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 3,97 3,15 3,58

Pension 46,63 45,17 45,93

Genetillæg 1,02 0,86 0,94

Overtidsbetaling 12,73 8,22 10,57

I alt 309 304 306

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste 184,76 181,84 183,78

Fravær

Ferie 31,22 31,12 30,99

Personalegoder 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige betalinger 3,52 2,72 3,16

Pension 41,26 38,98 40,24

Genetillæg 0,87 0,72 0,81

Overtidsbetaling

I alt 262 255 259

Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger

Størstedelen af gymnasielærernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste,

ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede

timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 184 kr. af

den standardberegnede timefortjeneste svarende til 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste.

Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 31 kr. og 40 kr. af den standardberegnede

timefortjeneste.

Af tabel 16.4 kan det desuden ses, at mænd har en større fortjeneste pr. præsteret time end

kvinder. Størstedelen af denne forskel skyldes, at mænd har en større overtidsbetaling end

kvinder.

16.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af gymnasielæreres samlede fortjeneste.

I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en gymnasielærer i staten således

305 kr. pr. præsteret time, jf. figur 16.7.

16. GYMNASIELÆRERE 191


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 16.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for statslige gymnasielærere, gennemsnit,

2007

pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

0

145 170 195 220 245 270 295 320 345 370 395

kr.

Stat Gns. Stat

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

pct.

14

12

10

8

6

4

2

Figur 16.8: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for statslige gymnasielærere,

gennemsnit, 2007

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

0

145 170 195 220 245 270 295 320 345 370 395

Stat Gns. Stat

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl.

genetillæg, tjener gymnasielærere i staten i gennemsnit 258 kr. i timen, jf. figur 16.8.

Den nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg er henholdsvis 292 kr. og 321 kr.

pr. præsteret time, jf. tabel 16.5. Det svarer til, at 50 pct. af gymnasielærerne har en fortjeneste

ekskl. genetillæg på mellem 292 kr. og 321 kr. pr. præsteret time.

Tabel 16.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige gymnasielærere fordelt på køn, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 3.848 3.732 7.580

Gennemsnit 308 303 305

Variationskoefficient 0,13 0,15 0,14

Nedre kvartil, P25 295 289 292

Median 309 306 308

Øvre kvartil, P75 322 318 321

Median/P10 1,16 1,18 1,17

P90/Median 1,10 1,09 1,10

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold 3.848 3.732 7.580

Gennemsnit 261 255 258

Variationskoefficient 0,11 0,11 0,11

Nedre kvartil, P25 252 245 249

Median 264 261 263

Øvre kvartil, P75 274 270 272

Median/P10 1,16 1,22 1,19

P90/Median 1,09 1,08 1,08

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af gymnasielærerne

en standardberegnet timefortjeneste på mellem 249 kr. og 272 kr.

192 16. GYMNASIELÆRERE

kr.

14

12

10

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Da genetillægget som nævnt er beskedent for gymnasielærere, er den samlede løn opdelt på

køn inkl. og ekskl. genetillæg stort set identisk med den beskrevet i afsnit 2.2, jf. figur 16.9 og

figur 16.10.

Figur 16.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for statslige gymnasielærere fordelt

på køn, gennemsnit, 2007

pct. pct.

14

12

10

8

6

4

2

0

145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 385

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

14

12

10

8

6

4

2

0

Figur 16.10: Standardberegnet timefortjeneste

ekskl. genetillæg for statslige gymnasielærere

fordelt på køn, gennemsnit, 2007

pct. pct.

0

145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 385

19.2.5 Betalt spisepause

I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at gymnasielæreres spisepause er præsteret

arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund,

at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid.

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en gymnasielærer i

staten opgøres til 329 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 16.6.

Tabel 16.6: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr. præsteret time

Ekskl. betalt spisepause 306

Værdi af spisepause 22

Inkl. betalt spisepause 329

Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

16.3 Lokal løndannelse for gymnasielærere

På grund af gymnasielærernes overgang fra kommunal/regional ansættelse til statslig ansættelse

i 2007 har det ikke været muligt at opgøre den lokale løns andel af den samlede løn

ekskl. overarbejde, som det er gjort for de øvrige kortlagte grupper.

14

12

10

8

6

4

2

kr.

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder

14

12

10

16. GYMNASIELÆRERE 193

8

6

4

2

0


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

16.4 Gruppens afgrænsning

Den tekniske afgrænsning af gymnasielærere i staten fremgår af tabel 16.7.

Tabel 16.7: Teknisk afgrænsning af gymnasielærere i staten, 2007

januar - december 2007

194 16. GYMNASIELÆRERE

DISCO FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse

232010 057 Gymnasielærere

Eksklusive

05711 Rektorer

05720 Ledende inspektorer

Anm.: Afgrænsningskriterierne refererer til FLD’s lønstatistik, selv om gymnasielærerne overgik til staten i forbindelse

med kommunalreformen pr. 1. januar 2007.

Kilde: Lønkommissionen, 2010.


17. Håndværkere

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

17.1 Beskrivelse af gruppen håndværkere

Kortlægningen af håndværkere omfatter ansættelser i stat, kommuner og regioner. Håndværkere

er typisk ansat de kommunale, regionale forvaltninger, og tilsvarende i den statslige administration.

De beskæftiger sig her med forskellige håndværksmæssige opgaver.

Datagrundlaget omfatter i alt 6.170 ansættelsesforhold, svarende til 4.298 årsværk. Heraf er

ca. 37 pct. ansat i staten, ca. 44 pct. i kommunerne og ca. 20 pct. i regionerne, jf. tabel 17.1.

Analyseenheden i tabel 17.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 17.2 og 17.3

er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold.

Tabel 17.1: Håndværkere fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007

Antal ansættelsesforhold

Pct. Antal årsværk Pct.

Stat 2.073 34 1.953 37

Kommuner 2.951 48 2.345 44

Regioner 1.146 19 1.043 20

I alt 6.170 100 5.341 100

Anm.: Sumafvigelser skyldes afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Af de beskæftigede håndværkere i staten, kommunerne og regionerne er 1,7 pct. henholdsvis

3,1 pct. og 5,7 pct. kvinder, jf. tabel 17.2.

Tabel 17.2: Håndværkere fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk 2007

Pct. af samlet antal årsværk Stat Kommuner Regioner

Mænd 98,3 96,9 94,3

Kvinder 1,7 3,1 5,7

I alt 100,0 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt håndværkerne og udgør omkring 40 pct. i

både staten, kommunerne og regionerne, jf. tabel 17.3.

Tabel 17.3: Håndværkere fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007

Pct. af antal

Stat Kommuner Regioner

årsværk Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

-29 år 4,2 11,8 4,3 3,5 2,7 3,4 2,0 11,9 2,6

30-39 år 15,9 41,2 16,3 12,8 33,8 13,5 11,0 25,4 11,7

40-49 år 31,2 41,2 31,4 28,9 39,2 29,2 29,7 18,6 29,1

50-59 år 37,9 0,0 37,3 42,8 21,6 42,2 40,5 30,5 40,0

60+ år 10,8 5,9 10,8 12,1 2,7 11,8 16,8 13,6 16,6

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

17. HÅNDVÆRKERE 195


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

I staten er datagrundlaget for lille til at foretage en kønsopdelt opgørelse af arbejdstiden og

fraværet. I staten har 88 pct. af håndværkerne en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer

eller derover om ugen, jf. figur 17.1. 7 pct. havde ikke noget fravær, jf. figur 17.2.

Figur 17.1: Håndværkere i staten fordelt på

ugentligt aftalte timer, 2007

pct. pct.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

0

27 28 29 30 31 32

timer

33 34 35 36 37+

Stat

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

Figur 17.2: Håndværkere i staten fordelt på årlige

fraværsdage, 2007

pct. pct.

Anm.: Tal for basismedarbejdere.

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 17.1 afkortet ved 27

timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 17.2

er afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

35

30

25

20

15

10

5

0

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

dage

Basis, stat

I kommunerne har 98 pct. af de mandlige håndværkere en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit

37 timer eller derover om ugen, mens det er tilfældet for 77 pct. af kvinderne, jf. figur 17.3.

Figur 17.3: Håndværkere i kommunerne fordelt

på ugentligt aftalte timer og køn, 2007

pct. pct.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

0

27 28 29 30 31 32

timer

33 34 35 36 37+

Mænd, kom. Kvinder, kom.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

Figur 17.4: Håndværkere i kommunerne fordelt

på årlige fraværsdage og køn, 2007

pct. pct.

Anm.: Tal for basismedarbejdere og specialister.

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 17.3 afkortet ved 27

timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 17.4

er afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

35

30

25

20

15

10

5

0

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

dage

Mænd, kom. Kvinder, kom.

I kommunerne havde henholdsvis 33 pct. og 14 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte

ikke noget fravær, jf. figur 17.4.

I regionerne har 98 pct. af de mandlige håndværkere en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37

timer eller derover om ugen, mens det er tilfældet for 71 pct. af kvinderne, jf. figur 17.5.

196 17. HÅNDVÆRKERE

35

30

25

20

15

10

5

35

30

25

20

15

10

5


Figur 17.5: Håndværkere i regionerne fordelt på

ugentligt aftalte timer og køn, 2007

pct. pct.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

0

27 28 29 30 31 32

timer

33 34 35 36 37+

Mænd, reg. Kvinder, reg.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Figur 17.6: Håndværkere i regionerne fordelt på

årlige fraværsdage og køn, 2007

pct. pct.

Anm.: Tal for basismedarbejdere og specialister.

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 17.5 afkortet ved 27

timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 17.6

er afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

35

30

25

20

15

10

5

0

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

dage

Mænd, reg. Kvinder, reg.

I regionerne havde henholdsvis 13 pct. og 7 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke

noget fravær, jf. figur 17.6.

17.2 Håndværkere

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for håndværkere i stat, kommuner og regioner.

Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen.

17.2.1 Løn og lønspredning for håndværkere

I gennemsnit er fortjenesten for en håndværker i den kommunale sektor 226 kr. pr. præsteret

time, jf. figur 17.7. Højere er timelønnen for håndværkere i den statslige sektor, som i gennemsnit

har en fortjeneste på 231 kr. pr. præsteret time. Endelig er timelønnen i regionerne

235 kr. pr. præsteret time.

Figur 17.7: Fortjeneste pr. præsteret time for

håndværkere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007

pct. pct.

16

14

12

10

8

6

4

4

2

2

0

0

140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360

kr.

Stat Kommuner Regioner

Gns. Kommuner Gns. Regioner Gns. Stat

16

14

12

10

8

6

Figur 17.8: Standardberegnet timefortjeneste for

håndværkere fordelt på sektor, gennemsnit,

2007

pct. pct.

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener

håndværkere i kommunerne i gennemsnit 191 kr. i timen, mens gennemsnittet for statsligt

16

14

12

10

8

6

4

2

0

0

140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360

kr.

Stat Kommuner Regioner

Gns. Kommuner Gns. Regioner Gns. Stat

35

30

25

20

15

10

17. HÅNDVÆRKERE 197

5

16

14

12

10

8

6

4

2


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

ansatte håndværkere udgør 188 kr. i timen. Endelig tjener håndværkerne i regionerne i gennemsnit

192 kr. pr. standardberegnet time, jf. figur 17.4.

I staten har 50 pct. af håndværkerne en fortjeneste på mellem 210 kr. og 243 kr. pr. præsteret

time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 17.4. Tilsvarende har 50 pct. af håndværkerne i kommunerne

en fortjeneste på mellem 206 kr. og 241 kr. pr. præsteret time. Mens 50 pct. af håndværkerne

i regionerne tjener mellem 209 kr. og 249 kr. pr. præsteret time.

Tabel 17.4: Timefortjeneste for håndværkere fordelt på sektor og køn, kr., 2007

Fortjeneste pr.

Stat Kommuner Regioner

præsteret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold

- - 2.073 2.855 96 2.951 1.072 74 1.146

Gennemsnit

Variationskoeffi-

- - 231 226 219 226 236 220 235

cient - - 0,15 0,15 0,24 0,16 0,17 0,31 0,18

Nedre kvartil, P25 - - 210 206 196 206 210 193 209

Median - - 224 221 215 221 228 213 228

Øvre kvartil, P75 - - 243 241 234 241 250 227 249

Median/P10 - - 1,12 1,15 1,16 1,15 1,16 1,16 1,16

P90/Median - - 1,18 1,19 1,17 1,19 1,24 1,17 1,24

Standardberegnettimefortje-

Stat Kommuner Regioner

neste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal ansættelsesforhold

- - 2.073 2.855 96 2.951 1.072 74 1.146

Gennemsnit

Variationskoeffi-

- - 188 191 179 191 193 174 192

cient - - 0,11 0,12 0,10 0,12 0,14 0,10 0,14

Nedre kvartil, P25 - - 175 175 169 175 175 161 174

Median - - 185 189 183 188 188 172 187

Øvre kvartil, P75 - - 197 205 189 205 205 184 203

Median/P10 - - 1,10 1,15 1,18 1,15 1,13 1,13 1,14

P90/Median - - 1,14 1,17 1,08 1,17 1,21 1,13 1,21

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af håndværkerne i staten en

timeløn på mellem 175 kr. og 197 kr. Tilsvarende ligger de 50 pct. i kommunerne mellem 175

kr. og 205 kr. mens 50 pct. af håndværkerne i regionerne tjener mellem 174 kr. og 203 kr. pr.

standardberegnet time.

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at håndværkerne i regionerne har

en større lønspredning end i staten og kommuner, jf. tabel 17.4.

198 17. HÅNDVÆRKERE


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

17.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn

I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige håndværkere. Det skal i den

forbindelse erindres, at antallet af kvindelige håndværkere i staten er begrænset. Det betyder,

at lønnen ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige håndværkere i staten.

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig håndværker i den kommunale sektor

henholdsvis 219 kr. og 226 kr. pr. præsteret time, mens den i regionerne er 220 kr. og 236

kr., jf. tabel 17.4.

Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige

håndværkere i den kommunale sektor henholdsvis 179 kr. og 191 kr., mens den i regionerne

er 174 kr. og 193 kr., jf. tabel 17.4.

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige håndværkeres lønspredning i både

kommuner og regioner mindre end de kvindelige håndværkeres, jf. variationskoefficienten i

tabel 17.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd

og kvinder tættere på samme niveau.

17.2.3 Lønnens sammensætning

Størstedelen af håndværkernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time henholdsvis 150 kr., 149 kr. og 152 kr. i staten,

kommunerne og regionerne, svarende til mellem 65-66 pct. af fortjenesten pr. præsteret time,

jf. tabel 17.5. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i de tre sektorer omkring 25-27 kr.,

hvilket svarer til ca. 11-12 pct. for alle sektorer. Pensionen i staten, kommunerne og regionerne

udgør henholdsvis 26 kr., 29 kr. og 32 kr. af fortjenesten pr. præsteret time.

17. HÅNDVÆRKERE 199


LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

Tabel 17.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007

Fortjeneste pr.

Stat Kommuner Regioner

præsteret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste - - 149,98 148,60 150,99 148,67 152,20 144,08 151,76

Fravær - - 10,80 5,66 9,95 5,79 9,20 13,92 9,46

Ferie - - 26,52 25,48 26,40 25,51 26,59 25,89 26,55

Personalegoder - - 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige

betalinger - - 8,53 3,88 3,03 3,85 3,55 3,32 3,54

Pension - - 26,12 28,91 27,04 28,86 32,44 30,17 32,32

Genetillæg - - 5,05 8,68 1,08 8,45 6,92 1,82 6,64

Overtidsbetaling - - 3,91 5,13 0,46 4,99 4,73 0,41 4,50

I alt - - 231 226 219 226 236 220 235

Standardberegnettimefortje-

Stat Kommuner Regioner

neste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Basisfortjeneste - - 132,30 132,61 130,54 132,74 133,90 122,77 133,62

Fravær - -

Ferie - - 23,17 22,82 23,27 22,67 23,46 23,15 23,21

Personalegoder - - 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

Uregelmæssige

betalinger - - 7,12 3,37 2,49 3,36 3,00 2,64 3,01

Pension - - 21,68 25,01 22,19 24,95 27,22 23,94 27,11

Genetillæg - - 4,14 7,33 0,89 7,22 5,71 1,45 5,55

Overtidsbetaling - -

I alt - - 188 191 179 191 193 174 192

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger.

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Størstedelen af håndværkernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste,

ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste,

opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 132 kr. i staten,

133 kr. i kommunerne og 134 kr. i regionerne, svarende til omkring 69-70 pct. af den

standardberegnede timefortjeneste. Ferie pr. time udgør i de tre sektorer mellem 22 kr. og 24

kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. af den standardberegnede timefortjeneste for de tre sektorer.

Pensionen i staten, kommunerne og regionerne udgør henholdsvis 22 kr., 25 kr. og 27 kr. af

den standardberegnede timefortjeneste.

17.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg

Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en mindre del af håndværkeres samlede fortjeneste.

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en håndværker i den kommunale sektor

således 218 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 17.6. Timelønnen er højere for en håndværker i den

statslige sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 226 kr. pr. præsteret

time. Højere endnu er timelønnen for en håndværker i den regionale sektor, som i gennemsnit

har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 228 kr. pr. præsteret time.

200 17. HÅNDVÆRKERE


Figur 17.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl.

genetillæg for håndværkere fordelt på sektor,

gennemsnit, 2007

pct. pct.

16

14

12

10

8

6

4