Bind 2 - lønkommissionen

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 

LØN, KØN, 

UDDANNELSE 

OG FLEKSIBILITET 

BIND I I 

ALFABETISK OVERSIGT OVER GRUPPERNE I LØNANALYSERNE


LØN, KØN, 

UDDANNELSE 

OG FLEKSIBILITET 

BIND II 

ALFABETISK OVERSIGT OVER GRUPPERNE I LØNANALYSERNE


LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET 

BIND II 

ALFABETISK OVERSIGT OVER GRUPPERNE I LØNANALYSERNE 

Udgivet 28. maj 2010 

Publikationen kan bestilles hos: 

Rosendahl - Schultz Grafisk 

Herstedvang 10 

2620 Albertslund 

Tlf. 43 22 73 00 

Fax 43 63 19 69 

Email schultz@schultz-grafisk.dk 

Publikationen kan hentes på 

Lønkommissionens hjemmeside www.lonkommissionen.dk 

Design BGRAPHIC, Personalestyrelsen 

Tryk Prinfo Holbæk-Hedehusene-Køge 

Oplag 800 stk. 

ISBN 87-7956-362-7 

Elektronisk publikation 

ISBN 87-7956-363-5

Indhold 

1 Indledning ............................................................................................. 3 

2 Arkitekter .............................................................................................. 11 

3 Bachelorer ............................................................................................ 25 

4 Bioanalytikere ....................................................................................... 33 

5 Bygningskonstruktører ....................................................................... 49 

6 Dagplejere ............................................................................................. 59 

7 Diplomingeniører ................................................................................. 67 

8 EDB-personale ..................................................................................... 77 

9 Ergoterapeuter ..................................................................................... 87 

10 Ernæringsassistenter .......................................................................... 101 

11 Faglærte gartnere ................................................................................. 111 

12 Farmaceuter .......................................................................................... 121 

13 Forskere ................................................................................................ 133 

14 Fysioterapeuter .................................................................................... 145 

15 Fængselsfunktionærer ........................................................................ 163 

16 Gymnasielærere ................................................................................... 187 

17 Håndværkere ........................................................................................ 195 

18 Ingeniører .............................................................................................. 207 

19 Jordemødre .......................................................................................... 225 

20 Jurister og økonomer .......................................................................... 237 

21 Kontorpersonale .................................................................................. 255 

22 Laboratorie- og miljøpersonale .......................................................... 291 

23 Læger (yngre læger) ............................................................................ 303 

24 Lægesekretærer ................................................................................... 311 

INDHOLD

25 Lærere (folkeskolen) ............................................................................ 323 

26 Magistre ................................................................................................ 343 

27 Offentlige chefer ................................................................................... 359 

28 Officerer ................................................................................................ 369 

29 Omsorgs- og pædagogmedhjælpere ................................................. 379 

30 Politibetjente ......................................................................................... 391 

31 Psykologer ............................................................................................ 417 

32 Pædagoger i daginstitutioner ............................................................. 429 

33 Pædagogmedhjælpere ........................................................................ 441 

34 Rengørings- og husassistenter .......................................................... 449 

35 Serviceassistenter ............................................................................... 463 

36 Socialpædagoger ................................................................................. 471 

37 Socialrådgivere og –formidlere .......................................................... 487 

38 SOSU-assistenter ................................................................................. 503 

39 SOSU-hjælpere ..................................................................................... 521 

40 Specialarbejdere .................................................................................. 539 

41 Sygehusportører .................................................................................. 553 

42 Sygeplejersker ...................................................................................... 561 

43 Tandplejere ........................................................................................... 577 

44 Tekniske designere .............................................................................. 585 

45 Tekniske servicemedarbejdere ........................................................... 595 

INDHOLD

1. Indledning 

1.1 Baggrund 


Det fremgår af Lønkommissionens kommissorium, at kommissionen skal ”kortlægge lønninger, 

lønspredning og lønudvikling i den offentlige sektor med særligt fokus på perioden siden indførelsen af de nye 

lønsystemer […].” 

I kommissoriet forudsættes, at undersøgelsen omfatter relevante faggrupper i den offentlige 

sektor. 

Dette bind II i Lønkommissionens redegørelse omfatter en kortlægning af lønniveau og lønspredning 

for de 44 offentlige faggrupper, der indgår i kommissionsredegørelsens bind I, 

kapitel 3, hvor lønniveau og lønspredning for de offentlige faggrupper kortlægges. Dataarbejdet 

og analyserne er udført af medlem af Lønkommissionen, professor Niels Westergård- 

Nielsen og cand.scient. Rikke Ibsen fra Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen, 

Aarhus Universitet. Derudover omfatter kortlægningen for hver gruppe en kortlægning 

af gruppens lokale løndannelse. For en sammenfattende beskrivelse af de offentlige faggruppers 

lønniveau henvises til kapitel 3 i bind I. For en uddybende behandling af lokal løn henvises 

til kapitel 9 i kommissionsredegørelsens bind I. 

Kortlægningen af lønniveau og lønspredning sker på baggrund af de lønbegreber, som Lønkommissionen 

har fastlagt – det vil sige fortjeneste pr. præsteret time og standardberegnet 

timefortjeneste. For en nærmere beskrivelse henvises til kapitel 2 i redegørelsens bind I 

I afsnit 1.2 beskrives forhold, der har betydning for timelønnen, og som det er vigtigt at være 

opmærksom på ved sammenligning af gruppernes løn. I afsnit 1.3-1.9 redegøres for en række 

tekniske forhold i til opgørelsen af gruppernes løntal, herunder værdien af tjenestemandspension, 

betalt frokost og personalegoder. Endvidere beskrives en række yderligere aspekter i 

relation til gruppernes løn samt præsentationen heraf i de efterfølgende kapitler. 

1.2 Forhold med betydning for vurdering af timelønnen 

Analysen foretages med udgangspunkt i de lønbegreber, som Lønkommissionen har fastlagt. 

Resultaterne skal ses i lyset af de bemærkninger, der gøres i det følgende omkring en række 

forhold, der har betydning for den samlede vurdering af de enkelte faggruppers lønniveau. 

Ligeledes bør gruppekortlægningerne læses under iagttagelse af de øvrige beregningsforudsætninger 

og forhold, der er anført i afsnit 1.3-1.9. 

1.2.1 Uregistreret over- og merarbejde 

Begge Lønkommissionens lønbegreber baserer sig på timelønninger. Det indebærer, at medarbejdernes 

løn beregnes som en relation, der udtrykker forholdet mellem lønmodtagerens 

fortjeneste og de timer, hvori fortjenesten er optjent. Der knytter sig i den forbindelse en 

særlig problemstilling til over- og merarbejde. 

I lønstatistikken registreres timerne til det over- og merarbejde, som lønmodtageren modtager 

særskilt betaling for – det vil sige, hvor betalingen for over- og merarbejdet sker pro rata. 

Det er imidlertid offentligt ansatte grupper, der modtager særskilt betaling for over- og merarbejde. 

Hvor det ikke er tilfældet, vil der være forskel mellem det timetal, der registreres i 

1. INDLEDNING 3


lønstatistikken, og det antal timer, de ansatte faktisk arbejder. For disse ansatte er de præsterede 

timer i lønstatistikken undervurderede og fortjenesten pr. time dermed overvurderet. 

Uregistrerede over- og merarbejdstimer har ikke betydning for den standardberegnede timefortjeneste. 

Uregistrerede over- og merarbejdstimer kan være aktuelle for ansatte med jobløn 1, hvor udgangspunktet 

eksempelvis kan være en kontraktmæssig aftalt arbejdsuge på 37 timer, og hvor 

arbejde ud over den aftalte arbejdstid ikke honoreres direkte, men igennem den faste jobløn. 

Hvis en lønmodtager ansat på sådanne vilkår fx arbejder 48 timer om ugen, vil vedkommende 

have 11 over- og merarbejdstimer, hvortil der ikke registreres særskilt betaling. 

Arbejdskraftundersøgelsen 2 indikerer, at mænd i den offentlige sektor har en højere andel 

uregistrerede over- og merarbejdstimer end kvinder. Forskellen mellem kønnene er størst i 

kommuner og regioner og noget mindre i staten. Samtidig varierer det uregistrerede over- og 

merarbejde betydeligt mellem faggrupper og mellem ledere og basismedarbejdere. Generelt 

har ledere og faggrupper med akademisk uddannelse en højere andel uregistrerede over- og 

merarbejdstimer end basismedarbejdere og faggrupper uden akademisk uddannelse. Det betyder, 

at timelønnen målt som fortjeneste pr. præsteret time tenderer mod en overvurdering 

for disse grupper. Problemstillingen er nærmere beskrevet i kapitel 3 i redegørelsens bind I. 

1.2.2 Underrapportering af fraværet i 2007 

Fraværet er underrapporteret i Danmarks Statistiks lønstatistikker i 2007. Det betyder, at 

lønnen målt som fortjeneste pr. præsteret time er undervurderet. Den ufuldstændige registrering 

af fraværet anslås at medføre en undervurdering af fortjenesten pr. præsteret time i alle 

sektorer. Underrapporteringen er størst i den kommunale sektor. Den standardberegnede 

timefortjeneste påvirkes ikke af underrapporteringen af fraværet. 

1.2.3 Personalegoder 

Personalegoder uden for lønstatistikken anslås at udgøre 4,4 mia.kr. svarende til 0,5 pct. af 

lønsummen i kommuner, regioner og den private sektor. På baggrund heraf antages det, at 

ca. 50 pct. af de samlede personalegoder indgår i lønstatistikken 2007. Generelt har værdien 

af personalegoder for offentligt ansatte grupper en ganske begrænset betydning. Det skal dog 

bemærkes, at ledere i den offentlige sektor i lidt større omfang end basismedarbejdere modtager 

personalegoder, ligesom mænd i lidt større omfang end kvinder modtager disse. Personalegoder 

er nærmere behandlet i kapitel 3 i redegørelsens bind I. 

1.3 Tjenestemandspension 

Den hidtidige praksis i både Danmarks Statistiks lønstatistik og parternes egne forhandlingsstatistikker 

har været, at tjenestemandspensionen har været værdifastsat til 15 pct. for alle 

tjenestemandsgrupper3. De 15 pct. er ikke en beregnet værdi, men historisk fastlagt ud fra 

1 Jobløn i sin reneste form betyder, at den ansatte ikke har en højeste arbejdstid. Ved ansættelse på jobløn er der 

således ikke ret til at afspadsere eller få udbetalt over- og merarbejde. 

2 Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse, der foretages af Danmarks Statistik 

og belyser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på omkring 

89.000 gennemførte interview om året med personer fra 15-74 år. 

3 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) indregner dog pensionsprocenten for den tilsvarende overenskomstgruppe 

på det kommunale og regionale område. 

4 1. INDLEDNING


den på det tidspunkt højest kendte arbejdsmarkedspensionsprocent på overenskomstområdet. 

I forbindelse med Lønkommissionens arbejde er det besluttet at foretage en konkret vurdering 

af tjenestemandspensionens reelle værdi. 

ATP og PFA Pension har i fællesskab bistået Lønkommissionen med at foretage aktuarberegninger 

af tjenestemandspensionens værdi for en række udvalgte tjenestemandsgrupper. 4 

Den aktuarmæssige værdi er i beregningerne opgjort som den ækvivalente bidragsprocent af 

den tjenestemandspensionsgivende løn, som det ville være nødvendigt at opspare i en arbejdsmarkedsbaseret 

pensionsordning for at opnå ydelser svarende til tjenestemandspensionsordningens 

ydelser. 

Aktuarberegninger beror på en række forudsætninger, der har væsentlig betydning for beregningen. 

Det gælder herunder forudsætninger vedrørende renteudvikling, gennemsnitslevetid, 

anciennitet, skalatrinsforløb, førtidspensionering mv. 

ATP og PFA Pension har i deres beregninger anvendt de beregningsforudsætninger, som er 

fastsat i Forsikrings- og Pensions og Finansrådets seneste samfundsforudsætninger, der anvendes 

ved opgørelse af pensionsprognoser. Beregningerne afhænger af de anlagte beregningsforudsætninger, 

som er forbundet med en vis usikkerhed. 

Ved anvendelse af disse beregningsforudsætninger viser ATP og PFA Pensions beregninger, 

at den aktuarmæssige værdi af tjenestemandspensionen udgør mellem 26 pct. og 43 pct. for 

de pågældende tjenestemandsgrupper. For hovedparten af grupperne er den ækvivalente bidragsprocent 

dog omkring 30 pct. 

Givet den usikkerhed, som en aktuarmæssig beregning er forbundet med, har Lønkommissionen 

valgt i gruppekortlægningerne at illustrere den tilnærmelsesvise værdi af tjenestemandspensionen 

ved dels at anvende en værdi på 30 pct., dels ved at anvende de hidtidige 15 

pct. for de tjenestemandsgrupper, der er omfattet af aktuarberegningerne. 

For tjenestemandsgrupperne politibetjente, fængselsfunktionærer, officerer, lærere (folkeskolen) 

samt ledende kontorpersonale, der har været omfattet af aktuarberegningerne, opgøres 

lønnen således både på baggrund af en værdi af tjenestemandspensionen på 30 pct. og på 15 

pct. 

1.4 Betalt spisepause 

Arbejdsgiverbetalt spisepause er almindeligt forekommende for offentligt ansatte grupper. 

Spisepausen indberettes ikke særskilt til lønstatistikken og indgår ikke i opgørelsen af præsteret 

tid. 

Betalt spisepause forekommer både med og uden rådighedsforpligtelse. Ansatte, der er omfattet 

af en ordning med rådighedsforpligtelse, skal være til arbejdsgiverens rådighed i pausen 

4 Politibetjente, fængselsfunktionærer, officerer, folkeskolelærere, overlæger og kontorpersonale. 

1. INDLEDNING 5


og kan ikke forlade arbejdspladsen. Betalt spisepause i den offentlige sektor er normalt forbundet 

med rådighedsforpligtelse. Det skal imidlertid bemærkes, at den præcise andel af ansatte 

med betalt spisepause med tilknyttet rådighedsforpligtelse ikke er kendt. 

I forhold til ansatte, som har egenbetalt spisepause, kan grupper med arbejdsgiverbetalt spisepause 

som udgangspunkt afslutte arbejdsdagen en halv time før. 

For at anskueliggøre betydningen indeholder lønanalyserne både en opgørelse af fortjenesten 

pr. præsteret time, hvor det er lagt til grund, at spisepausen er præsteret tid, og en opgørelse 

hvor det er lagt til grund, at spisepausen ikke er præsteret tid. 

I boks 1.1 er der vist en beregning, som viser, hvad betydningen er for en medarbejder, hvis 

denne arbejder på fuld tid fem dage om ugen og har betalt spisepause, der ikke er præsteret 

tid. Beregningen viser, at fortjenesten pr. præsteret time skal korrigeres med 7,25 pct. for at 

medtage værdien af den betalte spisepause. 

Boks 1.1: Beregning af værdien af betalt spisepause 

Medarbejdergrupper uden betalt spisepause vil alt andet lige have 37 præsterede timer om ugen, mens 

grupper med betalt spisepause vil have en arbejdsuge på 34,5 præsterede timer i henhold til beregningsforudsætningerne 

ovenfor. De præsterede timer for medarbejdergrupper med betalt spisepause vil således være 

6,76 pct. mindre end for grupper uden betalt spisepause ((34,5/37-1)*100= -6,76). 

Har en medarbejdergruppe en årlig fortjeneste på 456.570 kr. og 1.680 præsterede timer pr. år uden betalt 

spisepause, vil fortjenesten pr. præsteret time således udgøre 271,80 kr. 

Antages det derimod, at gruppen har betalt spisepause, skal de præsterede timer nedjusteres med 6,76 pct., 

mens fortjenesten er uændret. Således vil de præsterede timer udgøre 1.566 timer pr. år. Fortjenesten pr. 

præsteret time vil da være 291,50 kr. 

Sammenholdes medarbejdergruppen med og uden betalt spisepause, vil fortjenesten pr. præsteret time for 

gruppen med betalt spisepause være 7,25 pct. højere end for gruppen uden betalt spisepause 

((291,50/271,80-1)*100=7,25). 

Såfremt medarbejderen arbejder mere end 37 timer om ugen, eksempelvis ved overarbejde, 

og fortsat holder en halv times spisepause, skulle korrektionen være mindre. For deltidsansatte 

medarbejdere er problemstillingen vanskeligere. Korrektionen afhænger således af, 

hvordan arbejdet er organiseret. For en medarbejder med 32 timers arbejdsuge og fire arbejdsdage 

skal korrektionen være mindre. For en medarbejder med 30 timers arbejdsuge fordelt 

på fem dage skal korrektionen være større. Den præcise korrektion for deltidsansatte kan 

således både være større eller mindre end de 7,25 pct., der benyttes her. 

I Lønkommissionens analyser kortlægges arbejdstiden på baggrund af lønstatistikken. Det er 

her ikke muligt at kortlægge, hvorledes arbejdstiden for den enkelte lønmodtager er tilrettelagt. 

Der kan således ikke differentieres på baggrund af arbejdstidens placering på ugedage, 

hvorfor det ved korrektionen har været nødvendigt at tage udgangspunkt i den generelt hyppigst 

forekommende arbejdstid (37 timer ugentligt) og fordeling af arbejdstiden (fem dage 

om ugen) på arbejdsmarkedet, svarende til beregningen i boks 1.1. 

6 1. INDLEDNING


I kortlægningen af de enkelte faggruppers løn er denne beregning derfor gennemført for alle 

grupper undtagen de, hvor der er enighed om, at faggruppen ikke har betalt spisepause. 

Da den standardberegnede timefortjeneste ikke påvirkes af fraværets omfang, vil den standardberegnede 

timefortjeneste være upåvirket af, om medarbejderen har betalt spisepause. 

Beregningen gennemføres derfor ikke for den standardberegnede timefortjeneste. 

1.5 Opgørelse af lønnen med og uden genetillæg 

Analyserne af de offentlige gruppers lønniveau og lønspredning gennemføres både med og 

uden genetillæg. Genetillæg udgør typisk kompensation for arbejde på særlige tidspunkter 

eller i forbindelse med andre gener ved arbejdets udførelse. 

Ved lønsammenligninger uden genetillæg skal man være opmærksom på, at der for nogle 

faggrupper ikke ydes tillæg for arbejde på særlige tidspunkter eller i forbindelse med andre 

gener ved arbejdets gennemførelse, idet betaling herfor indgår i den faste løn, herunder i faste 

løntillæg. Denne type genetillæg registreres ikke i lønstatistikken som genetillæg, men som 

basisfortjeneste, og kan derfor ikke udskilles særskilt, når fortjenesten opgøres ekskl. gene. 

Der findes flere grupper, for hvilke genetillæg ikke kan udskilles særskilt. Det gælder eksempelvis 

for grupper, der får jobløn, at der ikke ydes genetillæg for arbejde på særlige tidspunkter. 

Ligeledes gælder det for visse grupper af ansatte, at de modtager et fast tillæg for arbejde, 

der måtte medføre gener, eksempelvis akademikere med et fast rådighedstillæg. Endvidere 

skal man være opmærksom på grupper, der har fået konverteret deres variable genetillæg til 

et fast årligt tillæg. 

1.6 Rådighedsvagter 

Et andet forhold, man skal være opmærksom på, er rådighedsvagter, der kan aftjenes både i 

hjemmet og på arbejdspladsen. 

En del grupper, fx håndværkere og specialarbejdere, får et fast tillæg (pr. time eller pr. rådighedsvagt) 

for rådighedsvagter i hjemmet, men får ikke indregnet arbejdstid for at stå til rådighed. 

Dette står i kontrast til andre grupper som f.eks. afdelingslæger og sygeplejersker, der 

får indregnet 1/3 time i arbejdstiden pr. times rådighedsvagt i hjemmet. 

Konsekvensen af denne forskel er, at timelønnen for grupper, der får et fast tillæg for rådighedsvagter 

i hjemmet, overvurderes, idet de reelt har præsteret flere timer end det, der registreres. 

Det er ikke i lønanalysen muligt at korrigere for forskellig honorering i forbindelse med rådighedsvagter 

i hjemmet, samt at rådighedsvagter på tjenestestedet indregnes med forskellig 

vægt i arbejdstiden for forskellige grupper. I stedet vil forholdet blive omtalt i forbindelse 

med de grupper, hvor problemstillingen er relevant 

1. INDLEDNING 7


1.7 Forklaring på spredningsmål 

For så vidt angår lønspredningen bemærkes, at der i figurerne i det følgende kan ses en forskel i 

lønspredningen mellem opgørelserne på baggrund af henholdsvis fortjeneste pr. præsteret 

time og standardberegnet timefortjeneste. 

Forskellen skyldes, at omfanget af - og betalingerne for - fravær og over- og merarbejde indgår 

i lønbegrebet fortjeneste pr. præsteret time, mens disse elementer ikke indgår i den standardberegnede 

timefortjeneste. 

I kortlægningerne af løn og lønspredning for sektorer, delsektorer og grupper indgår tabeller, 

der beskriver lønspredningen. Lønspredningen beskrives ved hjælp af en række spredningsmål, 

jf. boks 1.2. 

Boks 1.2: Forklaring på spredningsmål 

Spredningsmål 

Spredningsmål for timelønninger målt på fortjeneste pr. præsteret time og standardberegnet timefortjeneste 

er beregnet ud fra en talrække, der viser de enkelte ansattes timeløn i stigende orden. Formålet med at vise 

spredningsmål er at beskrive, hvordan lønspredningen er fordelt og herved eventuelt konstatere, om der er 

større lønspredning i den nedre/øvre ende af lønfordelingen. 

Et talmateriales median er den midterste værdi. Halvdelen af observationerne er større end medianen, og 

halvdelen er mindre. Den nedre kvartil (P25) afgrænser den nederste fjerdedel af observationerne, mens den 

øvre kvartil (P75) afgrænser den øverste fjerdedel. Et mål for en fordelings bredde er kvartilafstanden, dvs. 

afstanden mellem øvre og nedre kvartil. En decil afgrænser 10 pct. af et talmateriale. Således afgrænser 90 

pct.-decilen (P90) de øverste 10 pct. af et talmateriale, mens 10 pct.-decilen afgrænser de nederste 10 pct. i 

talmaterialet. 

Spredningen kan eksempelvis belyses ved at sammenligne Median/P10 og P90/Median. Hvis Median/P10 er 

mindre end P90/Median er spredningen mindst i den nederste del af talmaterialet. 

Variationskoefficient 

Variationskoefficienten bygger på forholdet mellem gennemsnittet og standardafvigelse (standardafvigelsen 

viser, hvor langt de enkelte observationer ligger fra gennemsnittet). Variationskoefficienten gør det muligt, at 

sammenligne spredningen over tid selv om enhederne ikke er de samme for hver periode. Variationskoefficienten 

beregnes ved at dividere standardafvigelsen med gennemsnittet. Jo mindre koefficienten er, jo mindre 

er spredningen, og omvendt. 

1.8 Opgørelse af lokal løn 

Som led i Lønkommissionens lønanalyser er omfanget af den lokale løndannelse kortlagt for 

de grupper på Ny løn, som indgår i lønanalyser. 

Da det ikke fremgår af Danmarks Statistiks lønstatistik om et tillæg er centralt eller lokalt aftalt, 

må opgørelsen af den lokale løndannelse baseres på henholdsvis Det Fælleskommunale 

Løndatakontors lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase. 

Det er i disse lønstatistikker ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber: 

Fortjeneste pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste. I stedet 

8 1. INDLEDNING


anvendes lønbegrebet samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Lønbegrebet svarer til standardfortjenesten, 

som er nærmere omtalt i kapitel 2 i kommissionsredegørelsens bind I. 

Det skal bemærkes, at opgørelsen af den lokale løndannelse er forbundet med en vis usikkerhed. 

Det skyldes, at registreringen af, om et løntillæg er aftalt centralt eller lokalt, kan være 

fejlbehæftet i indberetningerne til lønstatistikkerne. Desuden er der en række forhold, som 

man skal være opmærksom på i forbindelse med fortolkningen af opgørelserne af den lokale 

løndannelse. 

I nogle overenskomster, fx på HK-området i kommunerne, er der mulighed for at indplacere 

medarbejderne på forskellige grundlønninger. De pågældende overenskomster indeholder et 

antal grundlønninger, men som udgangspunkt ingen bestemmende kriterier for, hvornår der 

skal ske indplacering på den ene eller anden grundløn. 

I FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase opgøres grundløn altid som 

centralt aftalte, selvom oprykning til en højere grundløn er sket efter lokal aftale. For at belyse 

problemets omfang er der foretaget en såkaldt yderpunktsberegninger for de af grupperne, 

der er omfattet af problemstillingen. 

Yderpunktsberegningen opgør forskellen mellem den overenskomstfastsatte laveste lønsats 

og den faktiske løn. Metoden opgør med andre ord alt, hvad der ligger udover den overenskomstfastsatte 

laveste lønsats, som værende lokalt aftalt. Yderpunktsberegningen vil derfor i 

udgangspunktet tendere mod en overvurdering af den lokale løndannelses andel, da det i 

praksis ofte ikke vil være hele forskellen mellem laveste lønsats og den faktiske løn, der er 

lokalt aftalt. 

For grupper omfattet af garantiløn vil yderpunktsberegningen derimod ofte medføre en lavere 

lokallønsandel end opgørelsen af de lokale tillægs andel. Det skyldes, at de lokale tillæg, der 

ligger under et givent garantilønstrin, i beregningen betragtes som centralt aftalte. 

Et andet usikkerhedsmoment i opgørelsen af den lokale løndannelse på det kommunale og 

regionale område er, at hvis man lokalt vælger at forhøje et eksisterende centralt aftalt tillæg, 

vil hele tillægget bliver indberettet til statistikken som et lokalt tillæg. FLD har tidligere skønnet, 

at denne fejlkilde kan påvirke opgørelsen med 1-2 procentpoint. 

Gældende for alle tre sektorer er, at der i opgørelsen af den lokale løndannelse er taget udgangspunkt 

i de tillæg, der er lokalt forhandlet. Imidlertid vil de såkaldte udligningstillæg for 

medarbejdere, der er overgået til ny løn efter 31. marts 2002, også indgå i opgørelsen af lokale 

tillæg i det omfang, hvor de ydes som kvalifikationstillæg. Det er således ikke muligt at udskille 

alle udligningstillæg i opgørelsen af de lokale tillæg. 5 

Opgørelsen af den lokale løndannelse består således dels af en beregning af de lokale tillægs 

andel af den samlede løn ekskl. overarbejdsbetaling, dels den ovenfor beskrevne yderpunktsberegning 

for de grupper, hvor det er relevant. 

5 På det kommunale og regionale område vil udligningstillæggene dog kun blive medregnet til den lokale løn, hvis 

tillæg er markeret som lokalt. Generelt vurderes det, at der ikke er mange udligningstillæg tilbage på det kommunale 

og regionale område. 

1. INDLEDNING 9


De lokale tillæg er i alle tre sektorer opgjort inkl. pension og feriegodtgørelse. På det kommunale 

og regionale område er de lokale tillæg desuden opgjort inkl. afledte effekter fra lønafhængige 

genetillæg. 6 De afledte effekter af lønafhængige genetillæg er ikke beregnet på 

statens område, hvor der kun i meget beskedent omfang anvendes sådanne genetillæg. 

1.9 Datagrundlaget i øvrigt 

Datagrundlaget for kortlægningen af løn og lønspredning for de 44 offentlige gruppe er 

Danmarks Statistiks lønstatistik. Afgrænsningen af de enkelte grupper og undergrupper kræver 

sammenkørsel af registre fra Finansministeriets forhandlingsdatabase, FLD og Danmarks 

Statistiks lønstatistik. 

I denne forbindelse sker et vist bortfald af observationer, der ikke kan matches, hvorfor antallet 

af årsværk for de enkelte grupper typisk er lavere end det antal, der kendes fra Finansministeriets 

forhandlingsdatabase og FLD. 

Figurerne i gruppekortlægningerne, der viser den ugentlige aftalte arbejdstid er udarbejdet på 

baggrund af en variabel, som laves til Danmarks Statistiks register, men som ikke anvendes i 

forbindelse med udarbejdelsen af Danmarks Statistiks generelle lønstrukturstatistik. 

For den statslige sektor indberettes variablen ikke, men beregnes overordnet betragtet ved at 

sætte de indberettede normale årlige timer (dvs. alle arbejdede timer ekskl. overarbejdstimer) 

i forhold til antallet af indberettede lønperioder. For de personer, som er blevet ansat på 

andre tidspunkter end den 1. i en måned indebærer det en vis undervurdering af arbejdstiden. 

For visse statslige grupper vurderes undervurderingen at være større end for andre. Forholdet 

har ikke nogen indflydelse på løngennemsnittet for de kortlagte faggrupper 

6 Beregningen af de lønafhængige genetillæg er foretaget ved at anvende en fordelingsnøgle baseret på SBG08, 

FLD. 

10 1. INDLEDNING

2. Arkitekter 

2.1 Beskrivelse af gruppen arkitekter 


Kortlægningen af arkitekter omfatter ansættelser i stat og kommuner. Arkitekter er typisk 

ansat på tegnestuer i de kommunale forvaltninger og tilsvarende i den statslige administration. 

Datagrundlaget omfatter i alt 1.263 ansættelsesforhold, svarende til 924 årsværk. Heraf er ca. 

10 pct. ansat i staten og ca. 90 pct. i kommunerne, jf. tabel 2.1. Analyseenheden i tabel 2.2 og 

2.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold. 

Tabel 2.1: Arkitekter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 

Antal ansættelsesforhold 

Pct. Antal årsværk Pct. 

Stat 124 10 111 12 

Kommuner 1.139 90 813 88 

I alt 1.263 100 924 100 

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 

Af de beskæftigede arkitekter i staten og kommunerne er 39 pct. henholdsvis 46 pct. kvinder, 

jf. tabel 2.2. 

Tabel 2.2: Arkitekter fordelt på sektorer og køn, pct. af antal årsværk, 2007 

Pct. af samlet antal årsværk Stat Kommuner 

Mænd 60,4 53,6 

Kvinder 39,6 46,4 

I alt 100,0 100,0 


De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt arkitekterne og udgør 44 pct. i både staten 

og kommunerne, jf. tabel 2.3. 

Tabel 2.3: Arkitekter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 

Stat Kommuner 

Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

-29 år 1,5 2,2 1,8 0,0 2,4 1,2 

30-39 år 3,0 24,4 11,8 8,7 25,3 16,5 

40-49 år 20,9 15,6 19,1 17,7 35,9 26,0 

50-59 år 41,8 46,7 43,6 54,3 31,1 43,5 

60+ år 32,8 11,1 23,6 19,3 5,3 12,8 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

Anm.: Summen af pct. af årsværk kan fravige fra samlet pga. afrundinger. 


2. ARKITEKTER 11


I kommunerne har 98 pct. af de mandlige arkitekter en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 

timer og derover om ugen, mens det er tilfældet for 88 pct. af kvinderne, jf. figur 2.1. I staten 

er der en forholdsvis større andel af de mandlige arkitekter der har en aftalt arbejdsuge på 37 

timer og derover (75 pct.) end de kvindelige (63 pct.). 1 

Figur 2.1: Arkitekter fordelt på ugentligt aftalte 

timer, sektor og køn, 2007 

pct. pct. 

100 

100 

90 

90 

80 

80 

70 

70 

60 

60 

50 

50 

40 

40 

30 

30 

20 

20 

10 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 

Mænd, stat Kvinder, stat Mænd, kom. Kvinder, kom. 

12 2. ARKITEKTER 

Figur 2.2: Arkitekter fordelt på årlige fraværsdage, 

sektor og køn, 2007 

pct. pct. 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige 

aftalte antal timer i figur 2.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold 

med 37 timer og derover. X-aksen i figur 2.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. 


Blandt mandlige arkitekter (inkl. specialister) ansat i staten havde 16 pct. ikke noget fravær, 

mens 8 pct. af de kvindelige arkitekter ikke havde fravær i 2007, jf. figur 3.2. I kommunerne 

havde henholdsvis 25 pct. og 17 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke noget fravær. 

2.2 Arkitekter, basismedarbejdere inkl. specialister 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for arkitekter i staten og kommunerne. Endvidere 

ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i afsnittet behandles øvrige ansættelsesvilkår, 

der ikke fanges af lønstatistikken. 

2.2.1 Løn og lønspredning for arkitekter 

I gennemsnit er fortjenesten for en arkitekt i den kommunale sektor 303 kr. pr. præsteret 

time, jf. figur 2.3. Timelønnen er højere for arkitekter i den statslige sektor, som i gennemsnit 

har en fortjeneste på 328 kr. pr. præsteret time. 

1 Omfanget af ansættelsesforhold på fuld tid i staten er formentlig undervurderet i et vist omfang, jf. i øvrigt afsnit 

1.9. 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 


25 

20 

15 

10 

5

Figur 2.3: Fortjeneste pr. præsteret time for arkitekter 

fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

165 190 215 240 265 290 315 340 365 390 

kr. 

Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner 


Figur 2.4: Standardberegnet timefortjeneste for 

arkitekter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 


Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener 

arkitekter i kommunerne i gennemsnit 253 kr. i timen, mens gennemsnittet for statsligt ansatte 

arkitekter udgør 274 kr. i timen, jf. figur 2.4. 

I staten har 50 pct. af arkitekterne en fortjeneste på mellem 308 kr. og 346 kr. pr. præsteret 

time jf. nedre og øvre kvartil i figur 2.4. Tilsvarende har 50 pct. af arkitekterne i kommunerne 

en fortjeneste på mellem 275 kr. og 321 kr. pr. præsteret time. 

Tabel 2.4: Timefortjeneste for arkitekter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

pct. pct. 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

165 190 215 240 265 290 315 340 365 390 


Fortjeneste pr. præste- 

Stat Kommuner 

ret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

Antal ansættelsesforhold - - 124 586 553 1.139 

Gennemsnit - - 328 308 297 303 

Variationskoefficient - - 0,14 0,18 0,22 0,20 

Nedre kvartil, P25 - - 308 279 268 275 

Median - - 322 300 293 297 

Øvre kvartil, P75 - - 346 326 315 321 

Median/P10 - - 1,13 1,17 1,24 1,19 

P90/Median - - 1,19 1,22 1,18 1,19 

Standardberegnet time- 

Stat Kommuner 

fortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

Antal ansættelsesforhold - - 124 586 553 1.139 

Gennemsnit - - 274 260 244 253 



Median - - 273 253 246 251 

Øvre kvartil, P75 - - 289 274 264 270 

Median/P10 - - 1,19 1,16 1,24 1,21 

P90/Median - - 1,18 1,19 1,16 1,17 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Fortjeneste inkl. genetillæg. 


kr. 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

2. ARKITEKTER 13


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af arkitekterne i staten en timeløn 

på mellem 258 kr. og 289 kr., mens de 50 pct. i kommunerne har mellem 230 kr. og 270 

kr. i timen. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at arkitekterne i kommunerne har 

en større lønspredning end i staten, jf. tabel 2.4. 

2.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn 

I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige arkitekter. Det skal i den 

forbindelse bemærkes, at antallet af arkitekter i staten er begrænset. Det betyder, at lønnen 

ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige arkitekter i staten. 

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig arkitekt i den kommunale sektor 

henholdsvis 297 kr. og 308 kr. pr. præsteret time, jf. figur 2.5. Anskues den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige arkitekter i den kommunale sektor 

henholdsvis 244 kr. og 260 kr., jf. figur 2.6. 

Figur 2.5: Fortjeneste pr. præsteret time for 

kommunale arkitekter, fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

165 190 215 240 265 290 315 340 365 390 

kr. 

Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 


kommunale arkitekter fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

165 190 215 240 265 290 315 340 365 390 



Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige arkitekters lønspredning mindre end de 

kvindelige arkitekters, jf. variationskoefficienten i tabel 2.4. I forhold til den standardberegnede 

timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder nærmest ens. 

2.2.3 Lønnens sammensætning 

Størstedelen af arkitekternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 205-217 kr. i staten og kommuner, svarende til 

omkring 66-68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 2.5. Ferie pr. præsteret time udgør 

i begge sektorer omkring 35-37 kr., hvilket svarer til ca. 11-12 pct. for begge sektorer. 

Pensionen i staten og kommunerne udgør henholdsvis 54 kr. og 47 kr. af fortjenesten pr. 

præsteret time. 


pct. pct. 

kr. 


11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0


Tabel 2.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 

Fortjeneste pr. præ- 

Stat Kommuner 

steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

Basisfortjeneste - - 216,89 209,44 200,08 205,16 

Fravær - - 9,47 7,45 11,43 9,27 

Ferie - - 37,11 35,53 34,63 35,12 

Personalegoder - - 0,02 0,00 0,00 0,00 

Uregelmæssige betalinger 

- - 9,51 6,21 5,43 5,85 

Pension - - 54,49 48,79 45,44 47,26 

Genetillæg - - 0,06 0,40 0,07 0,24 

Overtidsbetaling - - 0,00 0,33 0,26 0,30 

I alt - - 328 308 297 303 

Standardberegnet 

Stat Kommuner 

timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 


Fravær 

Ferie - - 32,00 30,89 30,31 30,32 



- - 7,94 5,23 4,47 4,91 

Pension - - 45,66 41,14 37,39 39,52 

Genetillæg 

Overtidsbetaling 

- - 0,05 0,33 0,05 0,21 

I alt - - 274 259 244 252 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 


Størstedelen af arkitekternes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, 

ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, 

opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 188 kr. i staten 

og 178 kr. i kommunerne, svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. 

Ferie pr. time udgør i begge sektorer mellem 30 kr. og 32 kr., hvilket svarer til 12 pct. 

af den standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. Pensionen i staten og kommunerne 

udgør henholdsvis 46 kr. og 40 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 

2.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg 

Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af arkitekters samlede fortjeneste. 

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en arkitekt i den kommunale sektor 

således 303 kr. pr. præsteret time, jf. figur 2.7. Timelønnen er højere for en arkitekt i den statslige 

sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 327 kr. pr. præsteret 

time. 

2. ARKITEKTER 15


Figur 2.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. 

genetillæg for arkitekter fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

165 190 215 240 265 290 315 340 365 390 

kr. 


pct. 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Figur 2.8: Standardberegnet timefortjeneste 

ekskl. genetillæg for arkitekter fordelt på sektor, 

gennemsnit, 2007 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

165 190 215 240 265 290 315 340 365 390 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 


Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. 

genetillæg, tjener arkitekter i kommunerne i gennemsnit 252 kr. i timen, mens gennemsnittet 

for arkitekter i staten udgør 274 kr. i timen, jf. figur 2.8. 

I staten har 50 pct. af arkitekterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 308 kr. og 346 

kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 2.6. Tilsvarende har 50 pct. af 

arkitekterne i kommunerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 275 kr. og 321 kr. pr. 



pct. pct. 

kr. 


11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0


Tabel 2.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for arkitekter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 


Stat Kommuner 



- - 124 586 553 1.139 

Gennemsnit - - 327 308 297 303 



Median - - 321 300 293 297 

Øvre kvartil, P75 - - 346 325 315 321 

Median/P10 - - 1,13 1,18 1,24 1,19 

P90/Median - - 1,19 1,20 1,19 1,19 


Stat Kommuner 



- - 124 586 553 1.139 

Gennemsnit - - 274 259 244 252 



Median - - 273 253 246 251 

Øvre kvartil, P75 - - 289 274 264 270 

Median/P10 - - 1,19 1,16 1,24 1,21 

P90/Median - - 1,18 1,19 1,16 1,17 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg. 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af arkitekterne i staten en timeløn 

ekskl. genetillæg på mellem 258 kr. og 289 kr. I kommunerne har 50 pct. en standardberegnet 

timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 230 kr. og 270 kr. 

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig arkitekt i den 

kommunale sektor henholdsvis 297 kr. og 308 kr. pr. præsteret time, jf. figur 2.9. Ses der på 

den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige og 

mandlige arkitekter i den kommunale sektor henholdsvis 244 og 259 kr., jf. figur 2.10. 

2. ARKITEKTER 17



genetillæg for kommunale arkitekter fordelt på 

køn, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

165 190 215 240 265 290 315 340 365 390 

kr. 


11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 


ekskl. genetillæg for kommunale arkitekter fordelt 

på køn, gennemsnit, 2007 



Da antallet af arkitekter i staten er begrænset kan lønnen ekskl. genetillæg ikke opgøres særskilt 

for mandlige og kvindelige arkitekter i staten. 

2.2.5 Betalt spisepause 

I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at arkitekters spisepause er præsteret arbejdstid. 

Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. 

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en arkitekt i den 

kommunale sektor opgøres til 325 kr. pr. præsteret time, mens den i den statslige sektor kan 

opgøres til 351 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 2.7. 

Tabel 2.7: Løn med og uden betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 

Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner 

Ekskl. betalt spisepause 328 303 

Frokost 24 22 

Inkl. betalt spisepause 351 325 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. 


2.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår 

Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 2.5 ovenfor, for arkitekter generelt 

er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper. 

2.3 Arkitekter, basismedarbejdere (staten) 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

165 190 215 240 265 290 315 340 365 390 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for arkitekter ekskl. specialister i staten. Endvidere 

ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 

Som for gruppen af arkitekter inkl. specialister behandles sidst i afsnittet øvrige ansættelsesvilkår, 

som ikke er omfattet af lønstatistikken. 


pct. pct. 

kr. 


11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0


2.3.1 Løn og lønspredning for arkitekter 

Arkitekter i staten ekskl. specialister har i gennemsnit en fortjeneste pr. præsteret time på 316 

kr., mens de har en standardberegnet timefortjeneste på 264 kr., jf. tabel 2.8. 

Tabel 2.8: Timefortjeneste for statslige arkitekter, kr., 2007 

Fortjeneste pr. præsteret time I alt 

Antal ansættelsesforhold 93 

Gennemsnit 316 

Variationskoefficient 0,14 

Nedre kvartil, P25 305 

Median 314 

Øvre kvartil, P75 329 

Median/P10 1,21 

P90/Median 1,11 

Standardberegnet timefortjeneste I alt 





Median 267 




Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. 


50 pct. af arkitekterne har en fortjeneste på mellem 305 kr. og 329 kr. pr. præsteret time svarende 

til nedre og øvre kvartil i tabel 2.8. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste 

har 50 pct. af arkitekterne en fortjeneste på mellem 254 kr. og 279 kr. 

Det fremgår endvidere af tabel 2.8, at lønspredningen, uanset om fortjenesten pr. præsteret 

time eller den standardberegnede timefortjeneste betragtes, er større i den nederste del af 

lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er mindre end Median/P10, 

hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen 

til de laveste 10 pct. af lønningerne. 


Som det fremgår af tabel 2.8, er der relativt få arkitekter ekskl. specialister i staten. Grundet 

det lave antal observationer er det ikke muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 


Størstedelen af arkitekternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time ca. 211 kr., svarende til omkring 67 pct. af fortjenesten 

pr. præsteret time, jf. tabel 2.9. Feriebetalinger udgør ca. 36 kr. af fortjeneste pr. præsteret 

time, mens pension udgør omkring 51 kr. 

2. ARKITEKTER 19




Basisfortjeneste 211,21 

Fravær 9,95 

Ferie 36,24 

Personalegoder 0,00 

Uregelmæssige betalinger 8,07 

Pension 50,91 

Genetillæg 0,08 

Overtidsbetaling 0,00 

I alt 316 



Fravær 

Ferie 31,22 



Pension 42,49 



I alt 264 

Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger 

Størstedelen af arkitekternes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 

ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede 

timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 183 kr. af den 

standardberegnede timefortjeneste svarende til ca. 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. 

Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 31 kr. og 42 kr. af den standardberegnede 



Som det fremgår af tabel 2.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede fortjeneste, 

hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 2.10. 

Kortlægningen er således den samme som i forbindelse med tabel 2.8. 

20 2. ARKITEKTER

Tabel 2.10: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige arkitekter, kr., 2007 







Median 314 









Median 267 




Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at arkitekternes spisepause er præsteret arbejdstid. 

Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, 

at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. 

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en arkitekt i staten 


Tabel 2.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 


Ekskl. betalt spisepause 316 

Værdi af spisepause 23 

Inkl. betalt spisepause 339 

Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Inkl. genetillæg. 



Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 2.9 ovenfor, for arkitekter generelt 

er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper. 

2.4 Lokal løndannelse for arkitekter 

I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude 

på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for arkitekter i 

2. ARKITEKTER 21


kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, 

hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik 

og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. 

Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase 

indgår en opgørelse timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to 

gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret 

time. 

I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for 

arkitekter i stat og kommuner fordelt på køn, jf. tabel 2.11. 

Tabel 2.11: Den lokale løns andel af samlet løn ekskl. overarbejde, arkitekter i stat og kommuner, pct., 

2007 

Stat 


Mænd Kvinder I alt 

Basismedarbejdere 18,2 17,9 18,1 

Basismedarbejdere inkl. specialister 17,0 16,8 16,9 

Kommuner 


Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. 

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne 

beregninger. 

Tabel 2.11 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejdsbetaling for 

arkitekter inkl. specialister i stat og kommuner er henholdsvis 16,9 pct. og 18,8 pct. For basismedarbejdere 

i staten udgør andelen 18,1 pct. 

Det fremgår desuden af tabel 2.11, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejdsbetaling 

er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige og 

kvindelige arkitekter i staten udgør stort set samme andel. I kommunerne er mændenes andel 

på 20 pct. højere end kvindernes på 17,4 pct. 

For en række grupper udgør den lokale løndannelse mere end de lokale tillæg, idet der lokalt 

kan aftales en højere lønindplacering end den overenskomstmæssige minimumsløn. For disse 

grupper er foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte 

minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 2.12. 2 

Tabel 2.12: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn 

og den faktiske løn i lønstatistikken, pct., 2007 

Stat 


Basismedarbejdere/specialister 18,6 18,4 18,5 


Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger. 

2 Der er således i beregningen ikke taget højde for, at de højere grundlønninger er blevet forhøjet ved central aftale.


Den faktiske lokallønsandel for arkitekter (inkl. specialister) i staten udgør således mellem 

16,9 pct. og 18,5 pct. for gruppen samlet. For mænd udgør andelen mellem 17,0 pct. og 18,6 

pct., mens den for kvinder udgør mellem 16,8 pct. og 18,4 pct. 

2.5 Gruppens afgrænsning 

Den tekniske afgrænsning af arkitekter i staten fremgår af tabel 2.13. 

Tabel 2.13: Teknisk afgrænsning af arkitekter, basismedarbejdere inkl. specialister i staten, 2007 

Forhandlingsfællesskab Personalekategori Bevillingslønramme 

Basismedarbejdere 30 0043 0 

Basismedarbejdere inkl. specialister 30 0043 0-36 

Anm. Arkitekter ansat ved sektorforskningsinstitutioner mv. er udeladt af afgrænsningen. 

Kilde: Lønkommissionen, 2010. 

Den tekniske afgrænsning af arkitekter i kommuner fremgår af tabel 2.14. 

Tabel 2.14: Teknisk afgrænsning af arkitekter, basismedarbejdere inkl. specialister, i kommuner, 2007 

januar – december 2007 


DISCO FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse 

214100 04208 Arkitekter, nyt lønforløb 

214100 04237 Arkitekter, gammelt lønforløb 

2. ARKITEKTER 23


24 2. ARKITEKTER

3. Bachelorer 

3.1 Beskrivelse af gruppen bachelorer 


Kortlægningen af bachelorer omfatter ansættelser i kommuner og regioner under ét. Bachelorer 

i kommuner og regioner varetager forskelligt akademisk arbejde på bachelorniveau. 

Datagrundlaget omfatter i alt 366 ansættelsesforhold, svarende til 188 årsværk, jf. tabel 3.1. 

Analyseenheden i tabel 3.1 er ansættelsesforhold og årsværk, mens den i tabel 3.2 er årsværk. 

I det efterfølgende er analyseenheden alene ansættelsesforhold. 

Tabel 3.1: Kommunale og regionale bachelorer fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Mænd 156 43 82 44 

Kvinder 210 57 106 56 

I alt 366 100 188 100 


De 30-39-årige og 40-49-årige er de største aldersgrupper blandt bachelorerne og udgør henholdsvis 

38,8 pct. og 34,6 pct. af alle bachelorer, jf. tabel 3.2. 

Tabel 3.2: Kommunale og regionale bachelorer fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i kommuner/regioner, 

2007 

Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt 

-29 år 13,4 13,2 13,3 

30-39 år 41,5 36,8 38,8 

40-49 år 29,3 38,7 34,6 

50-59 år 14,6 10,4 12,2 

60+ år 1,2 0,9 1,1 

I alt 100,0 100,0 100,0 


Blandt bachelorer i kommuner og regioner har 87 pct. af de mandlige bachelorer en aftalt 

ugentlig arbejdstid på 37 timer (eller derover) om ugen, mens dette er tilfældet for 79 pct. af 

kvinderne, jf. figur 3.1. 

3. BACHELORER 25


Figur 3.1: Kommunale og regionale bachelorer 

fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 

Mænd, kom. og reg. Kvinder, kom. og reg. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 3.2: Kommunale og regionale bachelorer 

fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 

pct. pct. 

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 3.1 afkortet ved 27 

timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 3.2 er 

afkortet for at øge læsevenligheden. 


35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 

Mænd, kom. og reg. Kvinder, kom. og reg. 

Blandt mandlige bachelorer ansat i kommuner og regioner havde 33 pct. ingen fraværsdage i 

2007, mens den tilsvarende andel for de kvindelige bachelorer udgjorde 26 pct., jf. figur 3.2. 

3.2 Bachelorer 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for bachelorer i kommuner og regioner. Endvidere 

ses der på sammensætningen af timelønnen. Sidst i afsnittet behandles ansættelsesvilkår, 

der ikke er omfattet af Lønstatistikken. 

3.2.1 Løn og lønspredning for bachelorer 

I gennemsnit er fortjenesten for en bachelor i den kommunale og regionale sektor 250 kr. pr. 

præsteret time, jf. figur 3.3. 


kommunale og regionale bachelorer, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

2 

1 

1 

0 

0 

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 

Kommuner og regioner Gns. Kommuner og regioner 

Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 



kommunale og regionale bachelorer, gennemsnit, 

2007 


bachelorer i gennemsnit 210 kr. i timen, jf. figur 3.4. 

26 3. BACHELORER 

kr. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

pct. pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 

kr. 


35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1


50 pct. af bachelorerne har en fortjeneste på mellem 212 kr. og 286 kr. pr. præsteret time svarende 

til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 3.3. Det bemærkes, at de viste lønfordelinger for bachelorer 

i kommuner og regioner er ujævne på grund af det relativt lave antal observationer. 

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af bachelorerne en fortjeneste 

mellem 180 kr. og 232 kr. 

Tabel 3.3: Timefortjeneste for kommunale og regionale bachelorer fordelt på køn, kr., 2007 

Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt 

Antal ansættelsesforhold 156 210 366 

Gennemsnit 260 243 250 

Variationskoefficient 0,25 0,24 0,25 

Nedre kvartil, P25 219 208 212 

Median 256 237 245 

Øvre kvartil, P75 291 272 286 

Median/P10 1,40 1,35 1,39 

P90/Median 1,31 1,30 1,32 

Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt 





Median 212 199 201 


Median/P10 1,39 1,35 1,35 

P90/Median 1,36 1,31 1,35 

Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. 


Det fremgår endvidere af tabel 3.3, at lønspredningen, når man ser på fortjenesten pr. præsteret 

time, er større i den nederste del end den øverste del af lønfordelingen. P90/Median er 

således mindre end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de nederste 

10 pct. af lønningerne end fra medianen til de øverste 10 pct. af lønningerne. For den standardberegnede 

timefortjeneste ses der ingen væsentlig forskel i fordelingen. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige bachelorer. 

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig bachelor i den kommunale og regionale 

sektor henholdsvis 243 kr. og 260 kr. pr. præsteret time, jf. figur 3.5. Anskues den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige bachelorer i den 

kommunale og regionale sektor henholdsvis 202 kr. og 220 kr., jf. figur 3.6. 

Det bemærkes, at lønfordelingerne er ujævne pga. det relativt lave antal observationer. 

3. BACHELORER 27



kommunale og regionale bachelorer fordelt på 


pct. pct. 

8 

8 

7 

7 

6 

6 

5 

5 

4 

4 

3 

3 

2 

2 

1 

1 

0 

0 

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 




kommunale og regionale bachelorer fordelt på 



Størstedelen af bachelorernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 171 kr., svarende til omkring 68 pct. af fortjenesten 

pr. præsteret time, jf. tabel 3.4. Ferie pr. præsteret time udgør omkring 29 kr., hvilket svarer 

til ca. 12 pct. Pensionen udgør 36 kr. pr. præsteret time. 



Basisfortjeneste 178,29 164,69 170,67 

Fravær 5,14 7,50 6,46 

Ferie 30,13 28,22 29,06 

Personalegoder 0,00 0,00 0,00 

Uregelmæssige betalinger 7,37 5,92 6,56 

Pension 36,98 36,06 36,47 

Genetillæg 1,25 0,32 0,73 

Overtidsbetaling 0,51 0,11 0,28 

I alt 260 243 250 



Fravær 

Ferie 26,21 24,60 25,14 



Pension 31,37 30,00 30,58 

Genetillæg 1,06 0,27 0,63 


kr. 


I alt 220 202 210 

Anm.: Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 


Størstedelen af bachelorernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 



pct. pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 

kr. 


8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1



standardberegnede timefortjeneste, svarende til 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. 

Ferie pr. time udgør omkring 25 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Pensionen udgør 31 kr. pr. timen. 


Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg under 1 kr. pr. præsteret time af bachelorers samlede 

fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en bachelor således 

249 kr. pr. præsteret time, jf. figur 3 7. 


genetillæg for kommunale og regionale bachelorer, 


pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

1 

0 

0 

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 

kr. 




pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 


ekskl. genetillæg for kommunale og regionale 

bachelorer, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 


genetillæg, tjener bachelorer i gennemsnit 209 kr. i timen, jf. figur 3.8. 

50 pct. af bachelorerne i regionerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 212 kr. og 

282 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 3.5. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 

kr. 


3. BACHELORER 29 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1


Tabel 3.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale og regionale bachelorer fordelt på køn, kr., 

2007 






Median 251 237 245 


Median/P10 1,37 1,35 1,39 

P90/Median 1,34 1,30 1,30 






Median 212 198 201 


Median/P10 1,39 1,35 1,35 

P90/Median 1,36 1,30 1,34 

Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af bachelorerne 

i regionerne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 180 kr. og 230 kr. 

Opgjort ekskl. genetillæg har mandlige bachelorer i kommuner og regioner en løn på 258 kr. 

pr. præsteret time, og kvindelige bachelorer har en løn på 242 kr. pr. præsteret time, jf. figur 

3.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for en mandlig og kvindelig 

bachelor i den kommunale og regionale sektor henholdsvis 219 kr. og 202 kr., jf. figur 

3.10. 


genetillæg for kommunale og regionale bachelorer, 


pct. pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

125 145 165 185 205 225 85 265 285 305 325 345 365 




kr. 


8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 


ekskl. genetillæg for kommunale og regionale 

bachelorer, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 

kr. 


8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at bachelorers spisepause er præsteret arbejdstid. 

Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt spisepause lægges det til grund, at 

spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. 

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en bachelor i den 

kommunale og regionale sektor opgøres til 268 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 3.6. 

Tabel 3.6: Fortjeneste pr. præsteret time inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 

2007 

Fortjeneste pr. præsteret time 




Anm.: Inkl. genetillæg. 



Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 3.4 ovenfor, for bachelorer generelt 

er indeholdt i den faste løn, ligesom det i øvrigt gælder andre AC-grupper. 

3.3 Lokal løndannelse for bachelorer 

I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt på 

den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for bachelorer i 

kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, 

hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik 

og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. 

Det betyder samtidig, at der er forskel mellem det antal årsværk, der er vist ovenfor i tabel 

3.1 og det antal årsværk, der ligger til grund for opgørelsen af den lokale løns andel af den 

samlede løn. 


indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens 

to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. 



bachelorer i kommuner og regioner fordelt på køn, jf. tabel 3.7. 

3. BACHELORER 31


Tabel 3.7: Den lokale løns andel af samlet løn ekskl. overarbejde, bachelorer i kommuner/regioner, 

pct., 2007 

Kommuner/regioner 





Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007 og egne beregninger. 


bachelorer i kommuner og regioner under ét er 13,9 pct. 


er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige bachelorer 

i kommuner og regioner er 16,0 pct., mens den for kvinderne er 12,3 pct. 


Den tekniske afgrænsning af gruppen bachelorer i kommuner og regioner under ét fremgår 

af tabel 3.8. 

Tabel 3.8: Teknisk afgrænsning af bachelorer i kommuner/regioner, 2007 

januar – marts 2007 

april - december 2007 


DISCO FLD-STK Stillingsbetegnelse 

200000 04219 Bachelorer m.fl., nyt lønforløb 

200000 04249 Bachelorer m.fl., gammelt lønforløb 


200000 04219 Bachelorer m.fl., nyt lønforløb 

200000 04249 Bachelorer m.fl., gammelt lønforløb

4. Bioanalytikere 

4.1 Beskrivelse af gruppen bioanalytikere 


Kortlægningen af bioanalytikere omfatter ansættelser i stat og regioner. Bioanalytikere er typisk 

beskæftiget med laboratoriearbejde på hospitalerne i den regionale sektor og på universiteter 

og laboratorier i den statslige sektor. 

Bioanalytikere i staten er ikke kønsopdelt på grund af for få observationer. Der indgår endvidere 

ikke en statslig ledergruppe, hvorfor analysen af ledere alene omfatter regionalt ansatte. 

Datagrundlaget omfatter i alt 5.274 ansættelsesforhold, svarende til 4.445 årsværk. Heraf er 

knap 5 pct. ansat i staten og godt 95 pct. i regionerne, jf. tabel 4.1. Analyseenheden i tabel 4.2 

og 4.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold. 

Tabel 4.1: Bioanalytikere fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 

Ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 

Stat 239 5 202 5 

Regioner 5.035 95 4.253 95 

I alt 5.274 100 4.455 100 


Af de beskæftigede bioanalytikere i staten og regionerne er 96 pct. henholdsvis 94 pct. kvinder, 


Tabel 4.2: Bioanalytikere fordelt på sektorer og køn, pct. af antal årsværk 2007 

Stat Regioner 

Pct. af samlet antal årsværk I alt Basis Ledere I alt 

Kvinder 96,0 84,4 9,2 93,6 

Mænd 4,0 5,5 0,9 6,4 

Samlet 100,0 89,9 10,1 100,0 

Pct. af samlet antal årsværk i 

sektor 

Stat Regioner 

I alt Basis Ledere I alt 

Kvinder 96,0 93,9 91,0 93,6 

Mænd 4,0 6,1 9,0 6,4 

Samlet 100,0 100,0 100,0 100,0 


De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt bioanalytikere og udgør 38 pct. henholdsvis 

35 pct. i staten og regionerne, jf. tabel 4.3. 

4. BIOANALYTIKERE 33


Tabel 4.3: Bioanalytikere fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 

Pct. af antal årsværk 

Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

-29 år 12,5 6,6 6,9 18,0 11,3 11,8 

30-39 år 12,5 12,8 12,9 25,7 20,2 20,5 

40-49 år 37,5 27,0 27,7 24,3 24,6 24,5 

50-59 år 25,0 38,8 38,1 28,3 35,2 34,8 

60+ år 12,5 14,8 14,4 3,7 8,7 8,4 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


Godt 92 pct. af lederne i regionerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer og 

derover, mens det er tilfældet for 66 pct. af basismedarbejderne i regionerne og ca. 50 pct. af 

basismedarbejderne i staten, jf. figur 4.1. 

Af de mandlige basismedarbejdere i regionerne har godt 94 pct. en aftalt ugentlig arbejdstid 

på 37 timer og derover, mens det for kvinderne er knap 64 pct., jf. figur 4.2. 

Figur 4.1: Bioanalytikere fordelt på ugentligt aftalte 

timer, sektor og basismedarbejdere og ledere, 

2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 

Basis, stat Basis, reg. Leder, reg. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Figur 4.2: Regionale bioanalytikere (basis) fordelt 

på ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 

2007 

pct. pct. 

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 4.1 og 4.2 afkortet 

ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 

Mænd, reg. Kvinder, reg. 

I regionerne har ledere mindre fravær end basismedarbejdere. Således har 22 pct. af lederne i 

regionerne i regionerne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere 

er 9 pct. I staten er andelen 5 pct., jf. figur 4.3. 

Blandt mandlige bioanalytikere ansat i regionerne havde 11 pct. ikke nogen fraværsdage i 

2007, mens 8 pct. af de kvindelige ikke havde nogen fraværsdage i 2007, jf. figur 4.4. 

34 4. BIOANALYTIKERE 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0

Figur 4.3: Bioanalytikere fordelt på årlige fraværsdage, 

sektor og basismedarbejdere og ledere, 

2007 

pct. pct. 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 

Stat Basis, reg. Leder, reg. 

Anm.: X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 


25 

20 

15 

10 

5 


Figur 4.4: Regionale bioanalytikere (basis) fordelt 

på årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007 

pct. pct. 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 


4.2 Bioanalytikere, basismedarbejdere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for bioanalytikere i staten og regionerne. Endvidere 

ses der på sammensætningen af timelønnen. 

4.2.1 Løn og lønspredning for bioanalytikere 

I gennemsnit er fortjenesten for en bioanalytiker i den regionale sektor 226 kr. pr. præsteret 

time, jf. figur 4.5. Timelønnen for bioanalytikere i den statslige sektor er lidt højere og udgør 

i gennemsnit 232 kr. pr. præsteret time. 


bioanalytikere fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 

Stat Regioner Gns. Stat Gns. Regioner 


bioanalytikere fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 



bioanalytikere i regionerne i gennemsnit 182 kr. i timen, mens gennemsnittet for statsligt ansatte 

bioanalytikere udgør 191 kr. i timen, jf. figur 4.6. 

I staten har 50 pct. af bioanalytikerne en fortjeneste på mellem 214 kr. og 241 kr. pr. præsteret 

time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 4.4. Tilsvarende har 50 pct. af bioanalytikerne i regionerne 


20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 


25 

20 

15 

10 

4. BIOANALYTIKERE 35 

5 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Tabel 4.4: Timefortjeneste for bioanalytikere fordelt på sektor og køn, kr., 2007 

Fortjeneste pr. 

Stat Regioner 

præsteret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

Antal ansættelsesforhold - - 239 288 4.254 4.542 

Gennemsnit - - 232 221 226 226 



Median - - 228 221 222 222 

Øvre kvartil, P75 - - 241 236 234 234 

Median/P10 - - 1,12 1,20 1,17 1,18 

P90/Median - - 1,16 1,13 1,13 1,13 


Stat Regioner 


Antal ansættelsesforhold - - 239 288 4.254 4.542 

Gennemsnit - - 191 180 182 182 



Median - - 190 181 184 184 

Øvre kvartil, P75 - - 199 193 193 193 

Median/P10 - - 1,13 1,18 1,19 1,19 

P90/Median - - 1,13 1,12 1,09 1,09 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af bioanalytikerne i staten en 

timeløn på mellem 179 kr. og 199 kr., mens 50 pct. i regionerne har mellem 171 kr. og 193 

kr. i timen. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at bioanalytikerne i regionerne 

har en større lønspredning end i staten målt ved fortjeneste pr. præsteret time, mens niveauet 

er ens for den standardberegnede timefortjeneste, jf. tabel 4.4. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige bioanalytikere i regionerne. 

Det skal i den forbindelse erindres, at antallet af bioanalytikere i staten er begrænset. Det betyder, 

at lønnen ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige bioanalytikere i staten. 

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig bioanalytikere i den regionale sektor 


timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige bioanalytikere i den regionale sektor 


36 4. BIOANALYTIKERE

Figur 4.7: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale 

bioanalytikere fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 




regionale bioanalytikere fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 



Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige bioanalytikeres lønspredning mindre 

end de kvindelige bioanalytikeres, jf. variationskoefficienten i tabel 4. I forhold til den standardberegnede 



Størstedelen af bioanalytikernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 151-157 kr. i regioner og staten, svarende til 

omkring 66-68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 4.5. Ferie pr. præsteret time udgør 

i begge sektorer omkring 27 kr., hvilket svarer til ca. 11-12 pct. for begge sektorer. Pensionen 

i staten og regionerne udgør henholdsvis 34 kr. og 25 kr. af fortjenesten pr. præsteret 

time. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 


20 

18 

16 

14 

12 

10 


8 

6 

4 

2




Stat Regioner 



Fravær - - 9,00 10,51 12,40 12,28 

Ferie - - 27,18 26,23 26,81 26,78 


Uregelmæssige 

betalinger - - 3,50 3,98 2,65 2,73 

Pension - - 34,65 24,57 25,42 25,37 

Genetillæg - - 0,30 5,32 6,11 6,06 


I alt - - 232 221 226 226 


Stat Regioner 



Fravær 

Ferie - - 23,39 22,96 23,67 23,05 



betalinger - - 2,86 3,28 2,16 2,22 

Pension - - 28,64 20,16 20,60 20,60 

Genetillæg 


- - 0,25 4,33 4,92 4,95 

I alt - - 191 176 177 177 

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 


Størstedelen af bioanalytikernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, 


opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 136 kr. i staten 

og 131 kr. i regionerne, svarende til omkring 71-74 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. 

Ferie pr. time udgør i begge sektorer omkring 23 kr., hvilket svarer til 12-13 pct. af den 

standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. Pensionen i staten og regionerne udgør 

henholdsvis 29 kr. og 21 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 


Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en mindre del af bioanalytikeres samlede fortjeneste. 

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en bioanalytiker i den regionale sektor 

således 219 kr. pr. præsteret time, jf. figur 4.9. Højere er timelønnen for en bioanalytiker i 

den statslige sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 232 kr. pr. præsteret 

time. 



genetillæg for bioanalytikere fordelt på sektor, 


pct. 

pct. 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 




ekskl. genetillæg for bioanalytikere fordelt på 

sektor, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 



genetillæg, tjener bioanalytikere i regionerne i gennemsnit 177 kr. i timen, mens gennemsnittet 

for bioanalytikere i staten udgør 191 kr. i timen, jf. figur 4.10. 

I staten har 50 pct. af bioanalytikerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 214 kr. og 

241 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 4.6. Tilsvarende har 50 

pct. af bioanalytikerne i regionerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 202 kr. og 227 

kr. pr. præsteret time. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 


20 

18 

16 

14 

12 

10 


8 

6 

4 

2


Tabel 4.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for bioanalytikere fordelt på sektor og køn, kr., 2007 


Stat Regioner 



- - 239 288 4.254 4.542 

Gennemsnit - - 232 216 220 219 



Median - - 228 215 216 216 

Øvre kvartil, P75 - - 241 231 227 227 

Median/P10 - - 1,12 1,19 1,17 1,17 

P90/Median - - 1,15 1,15 1,12 1,13 


Stat Regioner 



- - 239 288 4.254 4.542 

Gennemsnit - - 191 176 177 177 



Median - - 190 176 180 180 

Øvre kvartil, P75 - - 199 189 186 186 

Median/P10 - - 1,13 1,17 1,17 1,18 

P90/Median - - 1,11 1,13 1,08 1,08 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af bioanalytikerne i staten en 

timeløn ekskl. genetillæg på mellem 179 kr. og 199 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet 


I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig bioanalytiker i den 

regionale sektor henholdsvis 220 kr. og 216 kr. pr. præsteret time, jf. figur 4.11. Ses der på den 

standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige og mandlige 

bioanalytikere i den regionale sektor henholdsvis 177 og 176 kr., jf. figur 4.12. 



genetillæg for regionale bioanalytikere fordelt på 


pct. pct. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 




ekskl. genetillæg for regionale bioanalytikere 

fordelt på køn, gennemsnit, 2007 



Da antallet af bioanalytikere i staten er begrænset kan lønnen ekskl. genetillæg ikke opgøres 

særskilt for mandlige og kvindelige bioanalytikere i staten. 


I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at jordemødres spisepause er præsteret arbejdstid. 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en bioanalytiker i 

den statslige sektor opgøres til 249 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan 


Tabel 4.7: Løn med og uden betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007. 

Fortjeneste pr. præsteret time Stat Regioner 


Frokost 17 16 


Anm.: Tal for basismedarbejdere. Inkl. genetillæg. 


20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


For bioanalytikere i regionerne gælder, at opsparede genetillæg og overtidsbetalinger enten 

kan udbetales eller afspadseres. De kommunale og regionale indberetninger for 2007 indeholder 

oplysninger om det udbetalte, men ikke om de afspadserede genetillæg og 

de afspadserede overtidstillæg. I lønopgørelserne indgår derfor kun den del, som bliver udbetalt. 

Konsekvensen heraf er, at fortjenesten pr. præsteret time for bioanalytikere i regionerne 

er undervurderet. Den standardberegnede timefortjeneste påvirkes ikke heraf. 

4.3 Ledende bioanalytikere (regioner) 

pct. pct. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 


I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for bioanalytikere i regionerne, som er ledere. 

Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Som anført i afsnit 4.1 er der for få 

bioanalytikere i staten til at lønnen blandt ledere kan analyseres. 

kr. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 


8 

6 

4 

2


4.3.1 Løn og lønspredning for bioanalytikere 

Bioanalytikere, som er ledere, tjener i regionerne i gennemsnit 263 kr. pr. præsteret time, jf. 

tabel 4.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, 

tjener ledere i regionerne 220 kr. i timen. 

Tabel 4.8: Timefortjeneste for regionale bioanalytikere fordelt på køn, kr., 2007. 






Median 251 248 248 


Median/P10 1,09 1,11 1,11 

P90/Median 1,37 1,28 1,28 






Median 212 208 208 


Median/P10 1,09 1,09 1,09 

P90/Median 1,35 1,28 1,30 

Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg. 


I regionerne har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 233 kr. og 279 kr. pr. præsteret 

time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 4.8. 

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i regionerne en fortjeneste 


På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen blandt ledere 

er størst for kvindelige ledere målt ved begge lønbegreber. 

I gennemsnit er fortjenesten for en ledende kvindelig og mandlig bioanalytikere i den regionale 

sektor henholdsvis 263 kr. og 267 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige ledende bioanalytikere i den 

regionale sektor henholdsvis 220 kr. og 227 kr., jf. tabel 4.8. 


Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør 

basisfortjenesten pr. præsteret time godt 184 kr. i regionerne, svarende til knap 70 pct. af fortjenesten 

pr. præsteret time i den regionale sektor, jf. tabel 4.9. Feriebetalinger pr. præsteret 

time udgør ca. 31 kr., hvilket svarer til ca. 13 pct. Pensionen udgør omkring 35 kr. af fortjenesten 

pr. præsteret time. 



Tabel 4.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007. 



Fravær 5,36 7,59 7,39 

Ferie 31,29 31,38 31,37 



Pension 39,27 34,36 34,79 

Genetillæg 0,17 0,22 0,22 


I alt 267 263 263 



Fravær 

Ferie 27,16 27,36 27,13 



Pension 33,32 28,78 29,27 

Genetillæg 0,15 0,19 0,19 


I alt 227 220 220 

Anm.: Tal for ledere i regionerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 


Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og 

pension. Da fravær og overtidsbetaling ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, 

opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 160 kr. svarende til ca. 72 pct. af den 

standardberegnede timefortjeneste. Ferie udgør ca. 27 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, 

mens pension udgør ca. 29 kr. 


Som det fremgår af tabel 4.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede løn, 

hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 4.10. Konklusionerne 

er således de samme som i forbindelse med tabel 4.8. 



Tabel 4.10: Timefortjeneste for regionale bioanalytikere fordelt på køn, kr., 2007. 






Median 251 248 248 


Median/P10 1,09 1,11 1,11 

P90/Median 1,37 1,28 1,28 






Median 212 208 208 


Median/P10 1,09 1,09 1,10 

P90/Median 1,35 1,28 1,30 

Anm.: Tal for ledere. Opgjort ekskl. genetillæg. 



I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. 

Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er 

præsteret arbejdstid. 

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende bioanalytiker 

i den regionale sektor opgøres til 282 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 4.11. 

Tabel 4.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007. 





Anm.: Tal for ledere i regionerne. Inkl. genetillæg. 



Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 4.9, for ledende bioanalytikere 

generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper. 


4.4 Beskrivelse af den lokale løndannelse for bioanalytikere 



på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for bioanalytikere 

i regioner. Da bioanalytikere i staten ikke i 2007 var overgået til ny løn, indgår statsligt ansatte 

bioanalytikere ikke i analysen. 

Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele 

er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik til beskrivelsen af den 

lokale løndannelse. 

Det skal bemærkes, at der i FLD’s lønstatistik ikke indgår en opgørelse af timer. Det er derfor 

ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede 

timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. 


bioanalytikere i regioner fordelt på køn, jf. tabel 4.12. 

Tabel 4.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, bioanalytikere, pct., 2007 


Regioner 


Ledere 12,3 11,0 11,2 

Samlet 6,4 5,2 5,3 



beregninger. 

Tabel 4.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for basismedarbejdere 

og ledere udgør 5,3 pct. i regionerne. Det fremgår desuden, at den lokale løns andel 

af den samlede løn ekskl. overarbejde er højere for ledere end for basismedarbejdere. Den 

lokale løns andel for ledende bioanalytikere udgør således 11,2 pct., mens den for basismedarbejdere 

udgør 4,5 pct. 

Den lokale løns andel udgør en lidt større andel af den samlede løn for mandlige basismedarbejdere 

og ledere end for kvindelige. Således er andelen for henholdsvis mænd og kvinder 

5,1 pct. og 4,4 pct. for basismedarbejdere og 12,3 pct. og 11,0 pct. for ledere. 

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at bioanalytikere har skiftet lønsystem i 2006, hvilket 

kan have haft betydning for den lokale løndannelse. 

For bioanalytikere udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det 

skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i FLD lønstatistikken 

opgøres som en centralt aftalt løndel. For bioanalytikere er derfor foretaget en 

yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og 

den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 4.13. 




og den faktiske løn i lønstatistikken, bioanalytikere, pct., 2007 

Regioner 



Ledere 20,0 16,8 17,1 

Samlet 8,7 6,7 6,8 


Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. 

Den faktiske lokallønsandel for bioanalytikere i regionerne udgør således mellem 5,3 pct. og 

6,8 pct. for gruppen samlet. 

For mandlige bioanalytikere i regionerne udgør andelen mellem 6,4 pct. og 8,7 pct., mens 

den for kvindelige bioanalytikere udgør mellem 5,2 pct. og 6,7 pct. 


Den tekniske afgrænsning af bioanalytikere i regioner fremgår af tabel 4.14. 

Tabel 4.14: Teknisk afgrænsning af bioanalytikere i staten, basismedarbejdere og ledere, 2007 

DISCO Personalekategori 

311110 0231 

313110 0231 

321100 0231 

321111 0231 

321112 0231 

321121 0231 

321131 0231 

321141 0231 

321190 0231 

Anm: DISCO-koden 999999 er undtaget fra afgrænsningen. 


Den tekniske afgrænsning af bioanalytikere i regioner fremgår af tabel 4.15. 



Tabel 4.15: Teknisk afgrænsning af bioanalytikere i regioner, basismedarbejdere og ledere, 2007 

Basis, januar – marts 2007 


321111 321131 22202 Bioanalytikerunderv. med diplom, trin 8 

Ledere, januar - marts 2007 

22204 Bioanalytikere, trin 4,6 

22206 Bioanalytikerunderv. uden diplom, trin 7 

22256 Bioanalytikere, grundløn 28 

22257 Bioanalytikere, trin 7 

22272 Bioanalytikere, trin 8 

321111 321131 22303 Ledende bioanalytikere, trin 5 

Basis, april - december 2007 

22304 Ledende bioanalytikere, trin 14 













321111 321131 22204 Bioanalytikere 

Ledere, april - december 2007 

22202 Bioanalytikere med diplom 

22206 Bioanalytikere uden diplom 

321111 321131 26203 Ledende bioanalytikere 





5. Bygningskonstruktører 


5.1 Beskrivelse af gruppen bygningskonstruktører 

Kortlægningen af bygningskonstruktører omfatter ansættelser i stat og kommuner. Bygningskonstruktørerne 

er typisk ansat på tegnestuer i de kommunale forvaltninger og tilsvarende 

i den statslige administration. Desuden indeholder gruppen også undervisere på konstruktørskolerne. 

Det skal bemærkes, at beskrivelsen af bygningskonstruktører i staten er ikke 

kønsopdelt på grund af for få observationer. 

Datagrundlaget omfatter i alt 870 ansættelsesforhold, svarende til 627 årsværk. Heraf er ca. 

15 pct. ansat i staten og ca. 85 pct. i kommunerne, jf. tabel 5.1. Analyseenheden i tabel 5.1 er 

årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 5.2 og 5.3 er årsværk. I det efterfølgende er 

analyseenheden ansættelsesforhold. 

Tabel 5.1: Bygningskonstruktører fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Stat 129 15 116 19 

Kommuner 741 85 511 81 

I alt 870 100 627 100 


Af de beskæftigede bygningskonstruktører i staten og kommunerne er 82,8 pct. henholdsvis 

84,1 pct. mænd, jf. tabel 5.2. 

Tabel 5.2: Bygningskonstruktører fordelt på sektorer og køn, pct. af antal årsværk, 2007 


Mænd 82,8 84,1 

Kvinder 17,2 15,9 

I alt 100,0 100,0 


De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt mandlige bygningskonstruktørerne i både 

staten og kommunerne. For kvinderne er der flest i aldersgruppen 40-49-årige i staten, hvorimod 

der i kommunerne er flest kvinder i aldersgruppen 30-39-årige, jf. tabel 5.3. 

5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER 49


Tabel 5.3: Bygningskonstruktører fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 

Pct. af antal årsværk 

Stat Kommuner 

Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

-29 år 3,1 5,0 2,6 2,6 14,8 4,5 

30-39 år 12,5 25,0 14,8 15,6 34,6 18,6 

40-49 år 36,5 40,0 38,3 20,0 28,4 21,3 

50-59 år 39,6 30,0 37,4 37,7 16,0 34,1 

60+ år 8,3 0,0 7,0 24,2 6,2 21,5 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


I kommunerne har 97 pct. af de mandlige bygningskonstruktører en aftalt arbejdsuge på i 

gennemsnit 37 timer og derover om ugen, mens det er tilfældet for 85 pct. af kvinderne, jf. 

figur 5.1. For hele gruppen af bygningskonstruktører i staten har knap 68 pct. en aftalt arbejdsuge 

på 37 timer og derover. 

Figur 5.1: Bygningskonstruktører fordelt på 

ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 

Stat Mænd, kom. Kvinder, kom. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 5.2: Bygningskonstruktører fordelt på årlige 

fraværsdage, sektor og køn, 2007 

pct. pct. 





35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 

dage 

7 8 9 10 11 12 


Blandt alle bygningskonstruktører ansat i staten havde 20 pct. ikke noget fravær i 2007, jf. 

figur 5.2. I kommunerne havde henholdsvis 35 pct. og 20 pct. af de mandlige og kvindelige 

ansatte ikke noget fravær. 

5.2 Bygningskonstruktører, basismedarbejdere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for bygningskonstruktører i staten og kommunerne. 

Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 

5.2.1 Løn og lønspredning for bygningskonstruktører 

I gennemsnit er fortjenesten for en bygningskonstruktør i den kommunale sektor 268 kr. pr. 

præsteret time, jf. figur 5.3. Højere er timelønnen for bygningskonstruktører i den statslige 

sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 288 kr. pr. præsteret time. 

50 5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5

Figur 5.3: Fortjeneste pr. præsteret time for bygningskonstruktører 

fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

kr. 




16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 



bygningskonstruktører fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 


bygningskonstruktører i kommunerne i gennemsnit 225 kr. i timen, mens gennemsnittet for 

statsligt ansatte bygningskonstruktører udgør 241 kr. i timen, jf. figur 5.4. 

I staten har 50 pct. af bygningskonstruktørerne en fortjeneste på mellem 267 kr. og 306 kr. 

pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 5.4. Tilsvarende har 50 pct. af bygningskonstruktørerne 

i kommunerne en fortjeneste på mellem 245 kr. og 282 kr. pr. præsteret time. 

Tabel 5.4: Timefortjeneste for bygningskonstruktører fordelt på sektor og køn, kr., 2007 

Fortjeneste pr. præsteret 

Stat Kommuner 

time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

Antal ansættelsesforhold - - 129 618 123 741 

Gennemsnit - - 288 270 262 268 



Median - - 286 265 249 263 

Øvre kvartil, P75 - - 306 284 268 282 

Median/P10 - - 1,15 1,14 1,18 1,15 

P90/Median - - 1,13 1,18 1,22 1,19 

Standardberegnet timefor- 

Stat Kommuner 

tjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 


Gennemsnit - - 241 227 213 225 



Median - - 238 225 210 222 

Øvre kvartil, P75 - - 254 239 226 238 

Median/P10 - - 1,16 1,14 1,17 1,17 

P90/Median - - 1,14 1,15 1,15 1,16 



16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

kr. 


5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER 51 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af bygningskonstruktørerne i 

staten en timeløn på mellem 224 kr. og 254 kr., mens de 50 pct. i kommunerne ligger mellem 

206 kr. og 238 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen er stort set ens 

for bygningskonstruktørerne kommunerne og i staten, jf. tabel 5.4. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige bygningskonstruktører. Det 

skal i den forbindelse erindres, at antallet af bygningskonstruktører i staten er begrænset. Det 

betyder, at lønnen ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige bygningskonstruktører i 

staten. 

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og en mandlig bygningskonstruktører i den 

kommunale sektor henholdsvis 262 kr. og 270 kr. pr. præsteret time, jf. figur 5.5. Anskues den 

standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige bygningskonstruktører 

i den kommunale sektor henholdsvis 213 kr. og 227 kr., jf. figur 5.6. 


kommunale bygningskonstruktører fordelt på 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

kr. 




16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


kommunale bygningskonstruktører fordelt på 


Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige bygningskonstruktørers lønspredning 

mindre end de kvindelige bygningskonstruktørers, jf. variationskoefficienten i tabel 5.4. I 

forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder på 

samme niveau. 


Størstedelen af bygningskonstruktørernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. 

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 183-184 kr. i kommuner og staten, 

svarende til omkring 65-68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 5.5. Ferie pr. præsteret 

time udgør i begge sektorer omkring 31-32 kr., hvilket svarer til ca. 11-12 pct. for begge 

sektorer. Pensionen i kommunerne og staten udgør henholdsvis 39 kr. og 40 kr. af fortjenesten 



pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

kr. 


16 

14 

12 

10




Stat Kommuner 



Fravær - - 6,67 2,61 11,58 6,93 

Ferie - - 31,96 31,05 30,25 31,17 


Uregelmæssige betalinger - - 3,77 3,67 7,74 6,51 

Pension - - 39,83 37,00 37,98 38,56 

Genetillæg - - 0,37 0,00 0,33 1,18 


I alt - - 288 270 262 268 


Stat Kommuner 



Fravær 

Ferie - - 29,28 27,27 26,76 27,02 


Uregelmæssige betalinger - - 3,31 5,32 6,34 5,50 

Pension - - 36,01 32,72 31,10 32,53 

Genetillæg - - 0,31 1,12 0,27 1,01 


I alt - - 241 226 213 224 



Størstedelen af bygningskonstruktørernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, 

ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede 

timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 172 

kr. i staten og 159 kr. i kommunerne, svarende til omkring 71 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Ferie pr. time udgør i begge sektorer mellem 27 kr. og 30 kr., hvilket svarer 

til 12 pct. af den standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. Pensionen i staten og 

kommunerne udgør henholdsvis 36 kr. og 33 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 


Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af bygningskonstruktørers samlede 

fortjeneste. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en bygningskonstruktør i 

den kommunale sektor således 267 kr. pr. præsteret time, jf. figur 5.7. Timelønnen er højere 

for en bygningskonstruktør i den statslige sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. 

genetillæg på 288 kr. pr. præsteret time. 




genetillæg for bygningskonstruktører fordelt på 


pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

2 

0 

0 

150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

kr. 


Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 


pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 


ekskl. genetillæg for bygningskonstruktører 



genetillæg, tjener bygningskonstruktører i kommunerne i gennemsnit 224 kr. i timen, mens 

gennemsnittet for bygningskonstruktører i staten udgør 241 kr. i timen, jf. figur 5.8. 

I staten har 50 pct. af bygningskonstruktørerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 267 

kr. og 306 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 5.6. Tilsvarende har 

50 pct. af bygningskonstruktørerne i kommunerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 

245 kr. og 281 kr. pr. præsteret time. 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

kr. 


16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Tabel 5.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for bygningskonstruktører fordelt på sektor og køn, kr., 

2007 


Stat Kommuner 



Gennemsnit - - 288 268 261 267 



Median - - 286 264 248 263 

Øvre kvartil, P75 - - 306 282 268 281 

Median/P10 - - 1,16 1,13 1,18 1,15 

P90/Median - - 1,13 1,18 1,22 1,18 


Stat Kommuner 



Gennemsnit - - 241 226 213 224 



Median - - 238 224 210 222 

Øvre kvartil, P75 - - 254 239 225 238 

Median/P10 - - 1,16 1,14 1,17 1,17 

P90/Median - - 1,14 1,15 1,15 1,15 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af bygningskonstruktørerne i 

staten en timeløn ekskl. genetillæg på mellem 223 kr. og 254 kr. I kommunerne har 50 pct. en 

standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 206 kr. og 238 kr. 

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig bygningskonstruktør 

i den kommunale sektor henholdsvis 261 kr. og 268 kr. pr. præsteret time, jf. figur 5.9. Ses 

der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige 

og mandlige bygningskonstruktører i den kommunale sektor henholdsvis 213 og 226 kr., jf. 

figur 5.10. 




genetillæg for kommunale bygningskonstruktører 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

kr. 




16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


ekskl. genetillæg for kommunale bygningskonstruktører 


Da antallet af bygningskonstruktører i staten er begrænset kan lønnen ekskl. genetillæg ikke 

opgøres særskilt for mandlige og kvindelige bygningskonstruktører i staten. 


I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at bygningskonstruktørers spisepause er præsteret 

arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. 

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en bygningskonstruktør 

i den statslige sektor opgøres til 309 kr. pr. præsteret time, mens den i den kommunale 

sektor kan opgøres til 288 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 5.7. 


pct. pct. 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

Mænd Kvinder Gns. Mænd Gns. kvinder 

Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommune 


Frokost 21 19 




5.3 Lokal løndannelse for bygningskonstruktører 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for bygningskonstruktører 

i stat og kommuner. 


er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets 

forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. 




kr.





bygningskonstruktører fordelt på sektor og køn, jf. tabel 5.8. 

Tabel 5.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, bygningskonstruktører, pct., 2007 


Stat 

Basismedarbejdere 

Kommuner 

18,3 14,9 17,8 




beregninger. 

Tabel 5.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for bygningskonstruktører 

i staten er 17,8 pct., mens den i kommunerne udgør 19,6 pct. 

Det fremgår desuden af tabel 5.8, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde 

generelt er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige bygningskonstruktører 

i staten er 18,3 pct., mens den for kvinderne er 14,9 pct. I kommunerne 

er de tilsvarende andele henholdsvis 20,4 pct. og 15,9 pct. 

For bygningskonstruktører udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. 

Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i 

FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For bygningskonstruktører er derfor 

foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte 

minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 5.9. 


og den faktiske løn i lønstatistikken, bygningskonstruktører i kommuner, pct., 2007 


Kommuner 




Den faktiske lokallønsandel for bygningskonstruktører i kommunerne udgør således mellem 

19,6 pct. og 25,6 pct. for gruppen samlet. 

For mandlige bygningskonstruktører i kommunerne udgør andelen mellem 20,4 pct. og 26,6 

pct., mens den for kvindelige bygningskonstruktører udgør mellem 15,9 pct. og 20,8 pct. 


Den tekniske afgrænsning af bygningskonstruktører i staten fremgår af tabel 5.10. 



Tabel 5.10: Teknisk afgrænsning af bygningskonstruktører i staten, 2007 




122920 0036 

214000 

214100 

214200 

231000 

232020 

241910 

247000 

311200 

311700 

311800 

311910 

311990 

343910 

344900 

413100 

712990 

Den tekniske afgrænsning af bygningskonstruktører i kommunerne fremgår af tabel 5.11. 

Tabel 5.11: Teknisk afgrænsning af bygningskonstruktører i kommuner, 2007 



214200 18301 Bygningskonstruktører 

18302 Særlig ansvar/ledelsesopgaver, gr.løn 34 

18303 Særlig ansvar/ledelsesopgaver, gr.løn 40

6. Dagplejere 

6.1 Beskrivelse af gruppen dagplejere 

Kortlægningen af dagplejere omfatter ansættelser i kommunerne. 


Datagrundlaget omfatter i alt 22.749 ansættelsesforhold, svarende til 17.098 årsværk jf. tabel 

6.1. Analyseenheden i tabel 6.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 6.2 og 6.3 

er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. 

Af de beskæftigede dagplejere i kommuner er 99 pct. kvinder, jf. tabel 6.1. 

Tabel 6.1: Kommunale dagplejere fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Mænd 278 1 190 1 

Kvinder 22.471 99 16.908 99 

I alt 22.749 100 17.098 100 

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. 

De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt dagplejerne, og de udgør 39 pct. af samtlige, 


Tabel 6.2: Kommunale dagplejere fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 


-29 år 1,6 3,2 3,2 

30-39 år 23,8 25,0 25,0 

40-49 år 32,8 38,5 38,5 

50-59 år 35,4 29,5 29,5 

60+ år 6,3 3,7 3,8 

I alt 100,0 100,0 100,0 


Praktisk taget alle dagplejere har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 47 timer, jf. figur 6.1. 

I Danmarks Statistiks lønstatistik er dagplejernes timeløn fejlagtigt udregnet på baggrund af, 

at dagplejere på fuld tid har en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Faggruppen har imidlertid en 

aftalt ugentlig arbejdstid/åbningstid på 47 timer, hvor dagplejerne er forpligtet til at modtage 

børn. Lønningerne er regnet om, så de tager højde for den rigtige ugentlige arbejdstid. Den 

ugentlige arbejdstid for dagplejere er den tid, de skal være til rådighed for pasning af børn. 

Det er dog ikke givet, at den enkelte dagplejer faktisk modtager børn i det fulde tidsrum. 

Dagplejere er månedslønnede, og den faktiske arbejdstid opgøres ikke. Dagplejere har et stillingsspecifikt 

skattefradrag på 46 pct. som én af kun to grupper på det danske arbejdsmarked. 

Godt 20 pct. af dagplejerne havde ingen fraværsdage i 2007, jf. figur 6.2. 

6. DAGPLEJERE 59


Figur 6.1: Kommunale dagplejere fordelt på 

ugentligt aftalte timer og køn, 2007 

pct. pct. 

100 

100 

90 

90 

80 

80 

70 

70 

60 

60 

50 

50 

40 

40 

30 

30 

20 

20 

10 

10 

0 

0 

35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 

timer 

Basis, kom. 

Figur 6.2: Kommunale dagplejere fordelt på årlige 

fraværsdage, 2007 

pct. pct. 


timer i venstre side. X-aksen i figur 6.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. 


25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 

Basis, kom. 

6.2 Dagplejere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for dagplejere i kommunerne. Endvidere ses der 

på sammensætningen af timelønnen. 

Sidst i afsnittet behandles ansættelsesvilkår, der ikke er omfattet af lønstatistikken. 

6.2.1 Løn og lønspredning for dagplejere 

I gennemsnit er fortjenesten for en dagplejer 141 kr. pr. præsteret time, jf. figur 6.3. Målt ved 

den standardberegnede timefortjeneste har dagplejere i gennemsnit en fortjeneste på 117 kr., 

jf. figur 6.4. 


kommunale dagplejere, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

24 

20 

16 

12 

8 

4 

0 

0 

83 94 106 118 130 142 154 165 177 189 201 213 




kommunale dagplejere, gennemsnit, 2007 

50 pct. af dagplejerne har en fortjeneste på mellem 132 kr. og 146 kr. pr. præsteret time, svarende 


har 50 pct. af dagplejerne en fortjeneste mellem 112 kr. og 121 kr. 

60 6. DAGPLEJERE 

kr. 

Kommuner Gns. Kommuner 

24 

20 

16 

12 

8 

4 

pct. pct. 

24 

20 

16 

12 

8 

4 

0 

0 

83 94 106 118 130 142 154 165 177 189 201 213 

kr. 


25 

20 

15 

10 

5 

0 

24 

20 

16 

12 

8 

4

Tabel 6.3: Timefortjeneste for kommunale dagplejere, kr., 2007 



Antal ansættelsesforhold 22.749 




Median 138 









Median 116 






På baggrund af tabel 6.3 kan det desuden konstateres, at lønspredningen målt som fortjeneste 

pr. præsteret time er størst i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk 

ved, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er kortere fra medianen 

til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. 

Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen i den øverste og nederste del 

af lønfordelingen næsten identisk. 


Som det fremgår af afsnit 6.1 er der få mandlige dagplejere i kommunerne. Det er derfor ikke 

muligt at opdele lønnen særskilt for mænd og kvinder. 


Størstedelen af dagplejernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 99 kr., svarende til omkring 71 pct. af den 

samlede fortjeneste pr. præsteret time, jf. tabel 6.4. Feriebetalinger udgør ca. 17 kr. af fortjeneste 

pr. præsteret time, mens pension udgør omkring 16 kr. 

6. DAGPLEJERE 61





Fravær 5,66 

Ferie 17,20 



Pension 15,99 



I alt 141 



Fravær 

Ferie 14,82 



Pension 13,22 



I alt 117 

Anm.: Tal for kommunale dagplejere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 


Størstedelen af dagplejernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 



standardberegnede timefortjeneste svarende til 74 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. 

Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 15 kr. og ca. 13 kr. af den standardberegnede 



Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af dagplejernes samlede fortjeneste. 

I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en dagplejer således 140 kr. pr. 


62 6. DAGPLEJERE


genetillæg for kommunale dagplejere, gennemsnit, 

2007 

pct. 

24 

20 

16 

12 

8 

4 

0 

0 

83 94 106 118 130 142 154 165 177 189 201 213 

kr. 






ekskl. genetillæg for kommunale dagplejere, 



genetillæg, tjener dagplejerne i gennemsnit 116 kr. i timen, jf. figur 6.8. 

I kommunerne har 50 pct. af dagplejerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 132 kr. 

og 145 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 6.5. 

Tabel 6.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale dagplejere, kr., 2007 

pct. 

24 

20 

16 

12 

8 

4 

pct. pct. 






Median 138 









Median 116 






24 

20 

16 

12 

8 

4 

0 

0 

83 94 106 118 130 142 154 165 177 189 201 213 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg har 50 pct. af dagplejerne 

en fortjeneste mellem 111 kr. og 121 kr. 

kr. 

24 

20 

16 

12 

6. DAGPLEJERE 63 

8 

4



I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at dagplejernes spisepause er præsteret arbejdstid. 

Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen 

ikke er præsteret arbejdstid. 

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en dagplejer opgøres 

til 151 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 6.6. 






Anm.: Tal for kommunale dagplejere. Inkl. genetillæg. 



Dagplejere har et stillingsspecifikt skattefradrag på 46 pct., som én af kun to grupper på det 

danske arbejdsmarked. 

6.3 Lokal løndannelse for dagplejere 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for dagplejere i 

kommunerne. 









dagplejere fordelt på køn, jf. tabel 6.7. 

Tabel 6.7: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, dagplejere, pct., 2007 


Kommuner 




Tabel 6.7 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for dagplejere i 

kommunerne udgør 4,1 pct. 

64 6. DAGPLEJERE



generelt er højere for kvinder end for mænd. Den lokale løns andel for mandlige dagplejere 

udgør således 3,5 pct., mens den for kvindelige dagplejere udgør 4,1 pct. 


Den tekniske afgrænsning af dagplejere i kommunerne fremgår af tabel 6.9. 

Tabel 6.9: Teknisk afgrænsning af bygningskonstruktører i kommuner, 2007 

januar - december 2007 


513110 14904 Dagplejere, 4 fuldtidsbørn 


6. DAGPLEJERE 65


66 6. DAGPLEJERE

7. Diplomingeniører 


7.1 Beskrivelse af gruppen diplomingeniører 

Kortlægningen af diplomingeniører omfatter ansættelser i kommuner og regioner. Diplomingeniører 

i den kommunale sektor er beskæftiget med tekniske problemstillinger mv. i den 

kommunale forvaltning. I den regionale sektor er diplomingeniører beskæftiget med tekniske 

problemstillinger mv. på bl.a. sygehuse. 

Det skal bemærkes, at datagrundlaget for gruppen diplomingeniører omfatter både diplom-, 

akademi- og teknikumingeniører, jf. figur 7.9 nedenfor. 

Datagrundlaget omfatter i alt 2.306 ansættelsesforhold, svarende til 1.659 årsværk. 91 pct. af 

årsværkene er ansat i kommunerne, mens 9 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 7.1. Analyseenheden 

i tabel 7.2 og 7.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold. 

Tabel 7.1: Diplomingeniører fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Kommuner 2.122 92 1.515 91 

Regioner 184 8 144 9 

I alt 2.306 100 1.659 100 


Af de beskæftigede diplomingeniører i kommuner og regioner godt 70 pct. henholdsvis 75 

pct. mænd, jf. tabel 7. 2. 

Tabel 7.2: Diplomingeniører fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk, 2007 

Pct. af samlet antal årsværk Kommuner Regioner 

Mænd 70,9 75,0 

Kvinder 29,1 25,0 

I alt 100,0 100,0 


De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt diplomingeniørerne og udgør henholdsvis 

33,5 pct. og 36,4 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 7.3. 

7. DIPLOMINGENIØRER 67


Tabel 7.3: Diplomingeniører fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 

Pct. af antal 

Kommuner Regioner Samlet 

årsværk Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

-29 år 1,4 7,7 3,2 2,8 11,1 4,2 1,5 8,0 3,3 

30-39 år 14,3 35,5 20,5 18,7 36,1 23,8 14,7 35,5 20,7 

40-49 år 28,1 46,6 33,5 32,7 47,2 36,4 28,5 46,6 33,7 

50-59 år 32,8 8,6 25,7 31,8 0,0 23,8 32,7 8,0 25,6 

60+ år 23,4 1,6 17,1 14,0 5,6 11,9 22,5 1,9 16,6 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


Blandt diplomingeniører i kommunerne har 99 pct. af mændene en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 

37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 87 pct. af kvinderne, jf. 

figur 7.1. I regionerne har de 98 pct. af mandlige diplomingeniører en aftalt arbejdsuge på i 

gennemsnit 37 timer eller derover, mens det for kvinderne er 91 pct. 

Figur 7.1: Diplomingeniører fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingen af det ugentlige aftalte antal timerafkortet ved 27 timer i venstre 

side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. 


100 

timer 

Mænd, reg. Kvinder, reg. Mænd, kom. Kvinder, kom. 

Det har ikke været teknisk muligt at opgøre fordelingen af fraværet for diplomingeniører 

målt som det årlige antal fraværsdage på grund af gruppens afgrænsning. 

7.2 Diplomingeniører 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for diplomingeniører i kommuner og regioner, 

som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i afsnittet 

behandles øvrige ansættelsesvilkår, der ikke er omfattet af lønstatistikken. 

68 7. DIPLOMINGENIØRER 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0


7.2.1 Løn og lønspredning for diplomingeniører 

I gennemsnit er fortjenesten for en diplomingeniør i den kommunale sektor 308 kr. pr. præsteret 

time, jf. figur 7.2. Lidt højere er timelønnen for diplomingeniører i den regionale sektor, 

som i gennemsnit har en fortjeneste på 326 kr. pr. præsteret time. 

Figur 7.2: Fortjeneste pr. præsteret time for diplomingeniører 


2007 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

160 185 210 235 260 285 

kr. 

310 335 360 385 

Kommuner Regioner 

Gns. Kommuner Gns. Regioner 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 


diplomingeniører fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

160 185 210 235 260 285 

kr. 

310 335 360 385 




diplomingeniører i kommunerne i gennemsnit 260 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt 

ansatte diplomingeniører udgør 270 kr. i timen, jf. figur 7.3. 

I kommunerne har 50 pct. af diplomingeniørerne en fortjeneste på mellem 278 kr. og 325 kr. 

pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 7.4. I regionerne har 50 pct. af 

diplomingeniørerne en fortjeneste på mellem 287 kr. og 350 kr. pr. præsteret time. 

14 

12 

10 

7. DIPLOMINGENIØRER 69 

8 

6 

4 

2 

0


Tabel 7.4: Timefortjeneste for diplomingeniører fordelt på sektor og køn, kr., 2007 




Antal ansættelsesforhold 1.475 647 2.122 137 47 184 

Gennemsnit 313 296 308 326 326 326 

Variationskoefficient 0,17 0,22 0,18 0,17 0,26 0,20 

Nedre kvartil, P25 283 270 278 286 289 287 

Median 303 290 299 318 306 311 

Øvre kvartil, P75 331 313 325 357 330 350 

Median/P10 1,16 1,17 1,16 1,18 1,11 1,16 

P90/Median 1,23 1,17 1,21 1,21 1,28 1,25 





Gennemsnit 266 245 260 275 256 270 



Median 258 244 255 268 249 264 

Øvre kvartil, P75 281 263 275 301 269 294 

Median/P10 1,15 1,19 1,16 1,18 1,14 1,18 

P90/Median 1,21 1,16 1,20 1,23 1,24 1,25 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af diplomingeniørerne i kommunerne 

en fortjeneste mellem 236 kr. og 275 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 

241 kr. og 294 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at diplomingeniørerne i regionerne 

har en lidt større lønspredning end i kommunerne, jf. tabel 7.4. Det fremgår endvidere 

af tabellen, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. Det kommer til 

udtryk ved, at P90/Median er større Median/P10 end i begge sektorer, hvilket viser, at afstanden 

fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne er større end fra medianen til de 

laveste 10 pct. af lønningerne. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige diplomingeniører. Det forholdsvis 

begrænsede antal observationer, for så vidt angår diplomingeniører i regionerne, 

betyder, at lønfordelingen for denne gruppe bliver forholdsvis ujævn. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige diplomingeniørers lønspredning mindre 

end de kvindelige diplomingeniørers, jf. variationskoefficienten i tabel 7.4. I forhold til den 

standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd større lønspredning end for 

kvinder. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig diplomingeniør i den kommunale 

sektor henholdsvis 313 kr. og 296 kr. pr. præsteret time, jf. figur 7.4. Anskues den standardbe- 

70 7. DIPLOMINGENIØRER


regnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige diplomingeniører i den 

kommunale sektor henholdsvis 266 kr. og 245 kr., jf. figur 7.5. 


kommunale diplomingeniører fordelt på køn, 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

160 185 210 235 260 285 

kr. 

310 335 360 385 




14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 


kommunale diplomingeniører fordelt på køn, 


I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for både mandlige og kvindelige diplomingeniører 

326 kr. pr. præsteret time, jf. figur 7.6. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste 

er timelønnen for en mandlig og en kvindelig diplomingeniører i den regionale sektor henholdsvis 

275 kr. og 256 kr., jf. figur 7.7. 

Figur 7.6: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale 

diplomingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

160 185 210 235 260 285 

kr. 

310 335 360 385 




14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

pct. pct. 

0 

160 185 210 235 260 285 

kr. 

310 335 360 385 


regionale diplomingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 


Størstedelen af diplomingeniørernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. 

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 208 kr. i kommunerne og godt 218 

kr. i regionerne, svarende til omkring 66 - 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i begge 

sektorer, jf. tabel 7.5. Ferie pr. præsteret time udgør i begge sektorer mellem 35 og 37 kr., hvilket 

svarer til godt 11 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør i kommunerne godt 47 kr. af 

fortjenesten pr. præsteret time, men det tilsvarende er godt 50 kr. i regionerne. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


pct. pct. 

0 

160 185 210 235 260 285 310 335 360 385 

kr. 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

14 

12 

10 


8 

6 

4 

2 

0






Basisfortjeneste 211,79 200,54 208,59 221,04 209,90 218,37 

Fravær 5,46 10,70 6,96 7,50 21,47 10,85 

Ferie 35,64 34,60 35,35 37,47 37,90 37,57 

Personalegoder 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 


6,35 5,17 6,02 7,23 7,13 7,21 

Pension 49,10 44,04 47,66 50,92 49,09 50,48 

Genetillæg 3,35 0,97 2,67 1,43 0,00 1,09 

Overtidsbetaling 1,09 0,42 0,90 0,71 0,17 0,58 

I alt 313 296 308 326 326 326 





Fravær 

Ferie 31,08 30,44 30,66 32,65 33,50 32,41 



5,43 4,28 5,12 6,11 5,62 6,02 

Pension 41,87 36,40 40,39 43,05 38,57 42,11 

Genetillæg 


2,84 0,80 2,30 1,21 0,00 0,91 

I alt 266 245 260 275 256 270 



Størstedelen af diplomingeniørernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 


timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 181 kr. 

af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og godt 189 kr. i regionerne, svarende 

til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie 

udgør 30 - 32 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør ca. 40 kr. af 

den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og ca. 42 kr. i regionerne. 


Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af diplomingeniørers samlede 

fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en diplomingeniør i den 

kommunale sektor således 305 kr. pr. præsteret time, mens fortjeneste pr. præsteret time 

ekskl. genetillæg for regionalt ansatte diplomingeniører udgør 325 kr., jf. figur 7.8. 

72 7. DIPLOMINGENIØRER


genetillæg for diplomingeniører fordelt på sektor, 


pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

160 185 210 235 260 285 

kr. 

310 335 360 385 





pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 



ekskl. genetillæg for diplomingeniører fordelt på 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

160 185 210 235 260 285 

kr. 

310 335 360 385 




genetillæg, tjener diplomingeniører i kommunerne i gennemsnit 257 kr. i timen, mens gennemsnittet 

for diplomingeniører i regionerne udgør 270 kr. i timen, jf. figur 7.9. 

I kommunerne har 50 pct. af diplomingeniørerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 

278 kr. og 321 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 7.6. I regionerne 

har 50 pct. af diplomingeniørerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 287 kr. og 

350 kr. pr. præsteret time. 

Tabel 7.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for diplomingeniører fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





Gennemsnit 309 295 305 325 326 325 



Median 302 290 299 316 306 311 

Øvre kvartil, P75 328 312 321 357 330 350 

Median/P10 1,16 1,17 1,16 1,18 1,11 1,16 

P90/Median 1,20 1,16 1,19 1,21 1,28 1,24 





Gennemsnit 263 244 257 274 256 270 



Median 258 244 254 268 249 264 

Øvre kvartil, P75 278 262 272 301 269 293 

Median/P10 1,15 1,20 1,16 1,18 1,14 1,18 

P90/Median 1,19 1,16 1,18 1,23 1,24 1,23 



14 

12 

10 


8 

6 

4 

2 

0


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af diplomingeniørerne 

i kommunerne en fortjeneste mellem 236 kr. og 272 kr. I regionerne har 50 pct. en 


Målt på fortjeneste pr. præsteret time er mandlige diplomingeniørers lønspredning mindre 

end de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 7.6. I forhold til den standardberegnede 

timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen lidt højere for mænd end for kvinder. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig diplomingeniør i den kommunale 

sektor henholdsvis 309 kr. og 295 kr. pr. præsteret time, jf. figur 7.10. Ses der på den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige diplomingeniører i 

den kommunale sektor henholdsvis 263 og 244 kr., jf. figur 7.11. 


genetillæg for kommunale diplomingeniører fordelt 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

160 185 210 235 260 285 

kr. 

310 335 360 385 



genetillæg for regionale diplomingeniører fordelt 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

160 185 210 235 260 285 

kr. 

310 335 360 385 




14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 


ekskl. genetillæg for kommunale diplomingeniører 


0 

160 185 210 235 260 285 310 335 360 385 


ekskl. genetillæg for regionale diplomingeniører 


I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for en mandlig og kvindelig diplomingeniør 

henholdsvis 325 og 326 kr. pr. præsteret time, jf. figur 7.12. Målt ved den standardberegnede 

timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og kvindelig fysioterapeut i den regionale sektor 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at diplomingeniørers spisepause er præsteret 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

kr. 


pct. pct. 

0 

160 185 210 235 260 285 310 335 360 385 

kr. 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en diplomingeniør 

i den kommunale sektor opgøres til 330 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor 

kan opgøres til 350 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 7.7. 

Tabel 7.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., pct., 2007 

Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner 


Værdi af spisepause 22 24 





Der skal tages forbehold for opgørelsen af løndelene genetillæg og overtidsbetalinger. Genetillæg 

og overtidsbetalinger er generelt indeholdt i den faste løn for diplomingeniører, ligesom 

det i øvrigt gælder for en række andre grupper. 

Det skal i øvrigt bemærkes, at diplomingeniøruddannelsen i vid udstrækning er rettet mod 

den private sektor, hvor 79 pct. af diplomingeniørerne er ansat. Det betyder, at der for diplomingeniører 

ansat i den private sektor i vidt omfang sker afsmitning af løn- og ansættelsesvilkår 

til diplomingeniører ansat i kommuner og regioner. 

7.3 Lokal løndannelse for diplomingeniører 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for diplomingeniører 

i kommuner og regioner. 









diplomingeniører fordelt på sektor og køn, jf. tabel 7.8. 

7. DIPLOMINGENIØRER 75


Tabel 7.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, diplomingeniører, pct., 2007 

Kommuner 




Regioner 




Tabel 7.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for diplomingeniører 

i kommunerne er 20,2 pct., mens den i regionerne udgør 19,4 pct. 


er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige diplomingeniører 

i kommunerne er 21,1 pct., mens den for kvinderne er 17,9 pct. I regionerne er de tilsvarende 

andele henholdsvis 21,3 pct. og 14,4 pct. 


Den tekniske afgrænsning af diplomingeniører i kommuner og regioner fremgår af tabel 7.9. 

Tabel 7.9: Teknisk afgrænsning af diplomingeniører i kommuner og regioner, 2007 



214000 214900 04209 Akademiingeniører, ny løn 

04211 Teknikum ingeniør., ny løn 

04218 Diplom ingeniør., ny løn 

04238 Akademiingeniører, gl. løn 

04240 Teknikum ingeniør., gl. løn 

Kilde: Lønkommissionen, 2010.

8. EDB-personale 

8.1 Beskrivelse af gruppen EDB-personale 


Kortlægningen af gruppen EDB-personale omfatter ansættelser i regionerne. EDB-personale 

omfatter tasteoperatører, EDB-assistenter, informatikassistenter, datamatikere med flere. 

Datagrundlaget omfatter i alt 716 ansættelsesforhold, svarende til 537 årsværk jf. tabel 8.1. 

Omkring 37 pct. af EDB-personalet er kvinder. Analyseenheden i tabel 8.1 og 8.2 er ansættelsesforhold 

og årsværk, mens den i de efterfølgende analyser alene er ansættelsesforhold. 

Tabel 8.1: EDB-personale (regioner) fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Mænd 453 63 342 64 

Kvinder 263 37 195 36 

I alt 716 100 537 100 


De 30-39-årige og 40-49-årige er de største aldersgrupper blandt EDB-personalet og udgør 

tilsammen knap 70 pct., jf. tabel 8.2. 

Tabel 8.2: EDB-personale (regioner) fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 


-29 år 12,6 2,1 8,8 

30-39 år 33,7 28,7 31,8 

40-49 år 34,9 43,1 38,0 

50-59 år 14,1 23,1 17,3 

60+ år 4,7 3,1 4,1 

I alt 100,0 100,0 100,0 


Blandt EDB-personalet i regionerne har 98 pct. af de mandlige medarbejdere en aftalt arbejdstid 

på 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 88 pct. af kvinderne, jf. 

figur 8.1. 

8. EDB-PERSONALE 77


Figur 8.1: EDB-personale (regioner) fordelt på 


pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 8.2: EDB-personale (regioner) fordelt på 

årlige fraværsdage og køn, 2007 

pct. pct. 





30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 3 6 

dage 

9 12 


28 pct. af det mandlige og 17 pct. af det kvindelige EDB-personale havde ikke nogen fraværsdage 

i 2007, jf. figur 8.2. 

8.2 EDB-personale 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for EDB-personalet i regionerne, som ikke er 

ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 

8.2.1 Løn og lønspredning for EDB-personale 

I gennemsnit er fortjenesten for EDB-personale i den regionale sektor 260 kr. pr. præsteret 

time, jf. figur 8.3. 

Figur 8.3: Fortjeneste pr. præsteret time for regionalt 

EDB-personale, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 




regionalt EDB-personale, gennemsnit, 2007 


EDB-personale i gennemsnit 215 kr. i timen, jf. figur 8.4. 

50 pct. af EDB-personalet har en fortjeneste på mellem 230 kr. og 280 kr. pr. præsteret time 

svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 8.3. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste 

har 50 pct. af EDB-personalet en fortjeneste mellem 192 kr. og 232 kr. 

78 8. EDB-PERSONALE 

kr. 

Regioner Gns. Regioner 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 

kr. 


30 

25 

20 

15 

10 

5 

12 

10 

8 

6 

4 

2

Tabel 8.3: Timefortjeneste for EDB-personale i regioner fordelt på køn, kr., 2007 







Median 256 247 253 


Median/P10 1,19 1,13 1,16 

P90/Median 1,24 1,24 1,23 






Median 214 203 210 


Median/P10 1,17 1,12 1,15 

P90/Median 1,24 1,22 1,23 



Det fremgår endvidere af tabel 8.3, at lønspredningen er større i den øverste del end den nederste 

del af lønfordelingen. P90/Median er således større end Median/P10, hvilket viser, at 

der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 

10 pct. af lønningerne. Dette forhold gælder, både når man ser på fortjeneste pr. præsteret 

time og på standardberegnet timefortjeneste. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandligt og kvindeligt EDB-personale. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er det mandlige EDB-personales lønspredning mindre 

end det kvindelige EDB-personales, jf. variationskoefficienten i tabel 8.3. I forhold til 

den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen lidt større for mænd end for kvinder. 

I gennemsnit er fortjenesten for det kvindelige og mandlige EDB-personale i den regionale 


timefortjeneste, er timelønnen for det kvindelige og mandlige EDB-personale i den 

regionale sektor henholdsvis 210 kr. og 218 kr., jf. figur 8.6. 

8. EDB-PERSONALE 79


Figur 8.5: Fortjeneste pr. præsteret time for regionalt 

EDB-personale fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 




regionalt EDB-personale fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 


Størstedelen af EDB-personalets fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 


pr. præsteret time, jf. tabel 8.4. Ferie pr. præsteret time udgør omkring 29 kr., hvilket 

svarer til ca. 11 pct. Pensionen udgør 32 kr. pr. præsteret time. 




Fravær 7,20 11,02 8,57 

Ferie 29,25 29,70 29,41 



Pension 31,96 32,89 32,29 

Genetillæg 8,08 1,96 5,89 


I alt 262 257 260 



Fravær 

0 

135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 

Ferie 25,98 26,39 25,92 



Pension 27,37 27,45 27,41 

Genetillæg 6,79 1,61 4,97 


kr. 


12 

10 

8 

6 

4 

2 

I alt 218 210 215 



Størstedelen af EDB-personalets standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 

ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardbereg- 

80 8. EDB-PERSONALE 

pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 

kr. 


12 

10 

8 

6 

4 

2


nede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 149 kr. af den 


Ferie pr. time udgør omkring 26 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. af den standardberegnede 


Af tabel 8.4 kan det desuden ses, at genetillægget er større for mænd end kvinder. Dette forklarer 

en stor del af forskellen i fortjeneste pr. præsteret time mellem mænd og kvinder. 


Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg ca. 5-6 kr. pr. time af EDB-personalets samlede 

fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for EDB-personale således 254 

kr. pr. præsteret time, jf. figur 8.7. 


genetillæg for regionalt EDB-personale, gennemsnit, 

2007 

pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 

kr. 


pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


ekskl. genetillæg for regionalt EDB-personale, 


pct. pct. 




genetillæg, tjener EDB-personale i gennemsnit 210 kr. i timen, jf. figur 8.8. 

50 pct. af EDB-personalet i regionerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 227 kr. 

og 274 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 8.5. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 

kr. 


12 

10 

8. EDB-PERSONALE 81 

8 

6 

4 

2


Tabel 8.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale EDB-personale fordelt på køn, kr., 2007 






Median 248 247 247 


Median/P10 1,17 1,13 1,15 

P90/Median 1,20 1,21 1,21 






Median 208 202 205 


Median/P10 1,15 1,12 1,13 

P90/Median 1,20 1,20 1,21 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af EDBpersonalet 


Lønspredningen opgjort som fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mindre for 

mænd end for kvinder, jf. variationskoefficienten i tabel 8.5. I forhold til den standardberegnede 

timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen identisk for mænd og kvinder. 

Opgjort ekskl. genetillæg har mandligt EDB-personale i den regionale sektor en løn på 254 

kr. pr. præsteret time, mens kvinder har en timeløn på 255 kr. pr. præsteret time, jf. figur 8.9. 

Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandligt og kvindeligt 

EDB-personale i den regionale sektor henholdsvis 211 kr. og 208 kr., jf. figur 8.10. 

82 8. EDB-PERSONALE


genetillæg for regionale EDB-personale fordelt 


pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 

kr. 




12 

10 

8 

6 

4 

2 



ekskl. genetillæg for regionale EDB-personale 


pct. pct. 


I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at EDB-personalets spisepause er præsteret 

arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, 


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for EDB-personalet i 

den regionale sektor opgøres til 279 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 8.6. 






Anm.: Tal for basismedarbejdere i regionerne. Inkl. genetillæg. 


8.3 Lokal løndannelse for EDB-personale 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for EDBpersonale 

i regionerne. 









EDB-personalet fordelt på køn, jf. tabel 8.7. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 

kr. 


12 

10 

8. EDB-PERSONALE 83 

8 

6 

4 

2


Tabel 8.7: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, EDB-personale, pct., 2007 

Regioner 





Tabel 8.7 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for EDBpersonale 

i regionerne udgør 10,8 pct. For de mandlige ansatte er den lokale løns andel på 

11,2 pct. lidt højere end for de kvindelige ansatte, hvor andelen udgør 10,2 pct. 

For EDB-personale udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det 


opgøres som en centralt aftalt løndel. For EDB-personale er derfor foretaget en 




og den faktiske løn i lønstatistikken, EDB-personale, pct., 2007 


Regioner 




Den faktiske lokallønsandel for EDB-personale i regionerne udgør således mellem 10,8 pct. 

og 28,7 pct. For mandlige ansatte i regionerne udgør andelen mellem 11,2 pct. og 28,5 pct., 

mens den for kvindelige ansatte udgør mellem 10,2 pct. og 29,1 pct. 


Den tekniske afgrænsning af gruppen af EDB-personale i kommuner og regioner fremgår af 

tabel 8.9. 

84 8. EDB-PERSONALE

Tabel 8.9: Teknisk afgrænsning af EDB-personale i regioner, 2007 




213000 212000 21912 Ledere/melleml./spec., gr.løn 41 

213000 212000 21911 It-medarbejdere, grundløn 26 



312000 312110 21904 Datamatikere og datanomer 

312000 21903 Informatikassistenter 

312100 21902 Edb-ass./operatører/programm./systempl. 


8. EDB-PERSONALE 85


86 8. EDB-PERSONALE

9. Ergoterapeuter 


9.1. Beskrivelse af gruppen ergoterapeuter 

Kortlægningen af ergoterapeuter omfatter ansættelser i kommuner og regioner. Ergoterapeuter 

er blandt andet beskæftiget på sygehuse og plejehjem, i bofællesskaber for handicappede, 

aktivitetscentre og revalideringsværksteder. 


antallet af årsværk er ansat i kommunerne, mens 29 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 9.1. 

Analyseenheden i tabel 9.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 9.2 og 9.3 er 

årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. 

Tabel 9.1: Ergoterapeuter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Kommuner 4.661 74 2.848 71 

Regioner 1.649 26 1.148 29 

I alt 6.310 100 3.996 100 


Af de beskæftigede ergoterapeuter i kommuner og regioner er 94,8 pct. henholdsvis 95,2 pct. 

kvinder, jf. tabel 9.2. 

Tabel 9.2: Ergoterapeuter fordelt på sektor, køn, basismedarbejdere ledere og samlet, pct. af antal 

årsværk 2007 

Pct. af samlet antal 


årsværk Basis Ledere I alt Basis Ledere I alt 

Mænd 4,6 0,6 5,2 4,3 0,5 4,8 

Kvinder 86,1 8,7 94,8 87,3 7,9 95,2 

I alt 90,7 9,4 100,0 91,6 8,4 100,0 



årsværk i sektor Basis Ledere I alt Basis Ledere I alt 

Mænd 5,1 6,4 5,2 4,7 6,2 4,8 

Kvinder 94,9 93,3 94,8 95,3 93,8 95,2 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik egne beregninger. 

Tabellen viser endvidere, at 9 pct. af de beskæftigede ergoterapeuter i kommunerne er ledere, 

mens det gælder for godt 8 pct. i regionerne. Heraf udgør kvinderne over 93 pct. i både 

kommuner og regioner. 

De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt ergoterapeuterne og udgør 34 pct. henholdsvis 

37 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 9.3. 

9. ERGOTERAPEUTER 87


Tabel 9.3: Ergoterapeuter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren 2007 

Pct. af antal 



-29 år 16,2 12,6 12,8 24,1 22,3 22,5 18,3 15,4 15,6 

30-39 år 45,3 33,4 34,0 42,6 36,6 36,9 44,6 34,3 34,9 

40-49 år 23,6 29,0 28,8 20,4 22,4 22,3 22,8 27,1 26,9 

50-59 år 14,9 22,6 22,1 11,1 15,2 15,0 13,9 20,4 20,1 

60+ år 0,0 2,4 2,2 1,9 3,5 3,4 0,5 2,7 2,6 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


84 pct. af lederne i kommunerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover, 

mens det er tilfældet for 42 pct. af basismedarbejderne, jf. figur 9.1. Ligeledes er der i 

regionerne en større andel af lederne, der har en aftalt arbejdsuge på 37 timer eller derover 

(81 pct.), end der er blandt basismedarbejderne (49 pct.). 

Figur 9.1: Ergoterapeuter fordelt på ugentligt 

aftalte timer, sektor og basismedarbejdere og 

ledere, 2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 

Basis, kom. Leder, kom. Basis, reg. Leder, reg. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Figur 9.2: Ergoterapeuter (basis) fordelt på 


pct. pct. 




100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 

100 

Mænd, kom. Kvinder, kom. Mænd, reg. Kvinder, reg. 

Blandt basismedarbejderne i kommunerne har 77 pct. af de mandlige ergoterapeuter en aftalt 

arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 41 pct. 

af kvinderne, jf. figur 9.2. Tilsvarende er der i regionerne en større andel af de mandlige ergoterapeuter 

med en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover (75 pct.) end 

blandt de kvindelige (48 pct.). 

I både regioner og kommuner har ledere mindre fravær end basismedarbejdere. Således har 

27 pct. af lederne i kommunerne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere 

er 15 pct. I regionerne er andelene henholdsvis 24 pct. og 15 pct., jf. figur 9.3. 

88 9. ERGOTERAPEUTER 

timer 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0

Figur 9.3: Ergoterapeuter fordelt på årlige fraværsdage, 


2007 

pct. pct. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 




35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 


Figur 9.4: Ergoterapeuter (basis) fordelt på årlige 


pct. pct. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 


Blandt mandlige ergoterapeuter ansat i kommunerne havde 13 pct. ikke nogen fraværsdage i 

2007, mens 15 pct. af de kvindelige ikke havde nogen fraværsdage i 2007. I regionerne havde 

henholdsvis 33 pct. og 15 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke nogen fraværsdage, 


9.2 Ergoterapeuter, basismedarbejdere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for ergoterapeuter i kommuner og regioner, som 

ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 

9.2.1 Løn og lønspredning for ergoterapeuter 

I gennemsnit er fortjenesten for en ergoterapeut i den kommunale sektor 228 kr. pr. præsteret 

time, jf. figur 9.5. En ergoterapeut i den regionale sektor har i gennemsnit en fortjeneste på 


Figur 9.5: Fortjeneste pr. præsteret time for ergoterapeuter 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

105 125 145 165 185 205 

kr. 

225 245 265 285 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 


ergoterapeuter fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 




ergoterapeuter i kommunerne i gennemsnit 186 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt 

ansatte ergoterapeuter udgør 177 kr. i timen, jf. figur 9.6. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

105 125 145 165 185 205 

kr. 

225 245 265 285 



35 

30 

25 

20 

15 

10 

9. ERGOTERAPEUTER 89 

5 

0 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0


I kommunerne har 50 pct. af ergoterapeuterne en fortjeneste på mellem 209 kr. og 237 kr. 

pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 9.4. I regionerne har 50 pct. af ergoterapeuterne 


Tabel 9.4: Timefortjeneste for ergoterapeuter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 




Antal ansættelsesforhold 198 4.079 4.277 68 1.463 1.531 

Gennemsnit 225 228 228 214 226 226 



Median 223 224 224 206 219 219 

Øvre kvartil, P75 238 237 237 227 236 236 

Median/P10 1,16 1,18 1,18 1,11 1,20 1,20 

P90/Median 1,17 1,13 1,13 1,24 1,18 1,18 





Gennemsnit 185 186 186 179 177 177 



Median 188 188 188 176 178 177 

Øvre kvartil, P75 196 198 198 192 193 193 

Median/P10 1,19 1,20 1,19 1,13 1,18 1,18 

P90/Median 1,12 1,10 1,10 1,17 1,14 1,14 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af ergoterapeuterne i kommunerne 

en fortjeneste mellem 174 kr. og 198 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet 

timefortjeneste mellem 160 kr. og 193 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen blandt ergoterapeuter 

i regionerne er større end i kommunerne. Det fremgår endvidere af tabel 9.4, at lønspredningen 

i både kommuner og regioner er mindre i den øverste del end i den nederste del 

af lønfordelingen. Median/P10 er således større end P90/Median i begge sektorer, hvilket 

viser, at der er kortere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til 

de laveste 10 pct. af lønningerne. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige ergoterapeuter. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige ergoterapeuters lønspredning mindre 

end de kvindelige ergoterapeuters, jf. variationskoefficienten i tabel 9.4. I forhold til den standardberegnede 

timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tæt på samme niveau. 

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig ergoterapeuter i den kommunale 


90 9. ERGOTERAPEUTER


timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige ergoterapeuter i den kommunale 

sektor henholdsvis 186 kr. og 185 kr., jf. tabel 9.4. 

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig ergoterapeuter i den regionale sektor 

henholdsvis 226 kr. og 214 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, 

er timelønnen for kvindelige og mandlige ergoterapeuter i den regionale sektor 

henholdsvis 177 kr. og 179 kr., jf. tabel 9.4. 


Størstedelen af ergoterapeuternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 154 kr. i kommunerne og knap 146 kr. i 

regionerne, svarende til omkring 68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i kommunerne og 

65 pct. i regionerne, jf. tabel 9.5. Feriebetalinger udgør i begge sektorer ca. 27 kr. af fortjeneste 

pr. præsteret time, mens pension for begge sektorer udgør omkring 31 kr. 






Fravær 8,93 10,56 10,48 6,19 16,24 15,75 

Ferie 26,52 27,06 27,03 24,94 26,57 26,49 



3,30 2,40 2,45 2,93 3,06 3,05 

Pension 30,32 31,57 31,50 28,62 31,31 31,18 

Genetillæg 3,59 1,69 1,79 3,04 2,68 2,70 


I alt 225 228 228 214 226 226 





Fravær 

Ferie 22,95 23,79 23,18 21,85 23,66 22,48 



2,73 1,96 2,00 2,46 2,39 2,39 

Pension 24,98 25,71 25,72 24,19 24,49 24,53 

Genetillæg 


2,96 1,38 1,45 2,55 2,09 2,11 

I alt 185 186 186 179 177 177 



Størstedelen af ergoterapeuternes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 


timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 134 kr. af 

den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og ca. 126 kr. i regionerne, svarende 



til 72 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og 71 pct. i regionerne. 

Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 23 kr. og ca. 25 kr. af den standardberegnede timefortjeneste 

for begge sektorer. 


Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af ergoterapeuters samlede fortjeneste. 

I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en ergoterapeut i den kommunale 

sektor således 226 kr. pr. præsteret time, mens fortjenesten pr. præsteret time ekskl. genetillæg 

for regionalt ansatte ergoterapeuter udgør 223 kr., jf. figur 9.7. 


genetillæg for ergoterapeuter fordelt på sektor, 


pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

105 125 145 165 185 205 

kr. 

225 245 265 285 



pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 


ekskl. genetillæg for ergoterapeuter fordelt på 


0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 

kr. 






genetillæg, tjener ergoterapeuter i kommunerne i gennemsnit 184 kr. i timen, mens gennemsnittet 

for ergoterapeuter i regionerne udgør 175 kr. i timen, jf. figur 9.8. 

I kommunerne har 50 pct. af ergoterapeuterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 207 

kr. og 236 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 9.6. I regionerne 

har 50 pct. af ergoterapeuterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 192 kr. og 234 kr. 



pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0


Tabel 9.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for ergoterapeuter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





198 4.079 4.277 68 1.463 1.531 

Gennemsnit 222 226 226 210 224 223 



Median 220 223 223 202 217 217 

Øvre kvartil, P75 236 236 236 226 235 234 

Median/P10 1,17 1,19 1,19 1,11 1,21 1,21 

P90/Median 1,17 1,13 1,13 1,26 1,18 1,18 





198 4.079 4.277 68 1.463 1.531 

Gennemsnit 182 184 184 176 174 175 



Median 185 187 187 173 174 174 

Øvre kvartil, P75 194 197 197 188 192 192 

Median/P10 1,19 1,20 1,20 1,13 1,16 1,16 

P90/Median 1,11 1,10 1,10 1,13 1,15 1,15 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg har 50 pct. af ergoterapeuterne 



Betragtes fortjenesten pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mandlige ergoterapeuters lønspredning 

mindre end de kvindelige ergoterapeuters, jf. variationskoefficienten i tabel 9.6. I 

forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for 

mænd og kvinder tæt på samme niveau. 


I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ergoterapeuters spisepause er præsteret arbejdstid. 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ergoterapeut i 

den kommunale sektor opgøres til 244 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor 












For ergoterapeuter i kommuner og regioner gælder, at opsparede genetillæg og overtidsbetalinger 

enten kan udbetales eller afspadseres. De kommunale og regionale indberetninger for 

2007 indeholder oplysninger om det udbetalte, men ikke om de afspadserede genetillæg og 


Konsekvensen heraf er, at fortjenesten pr. præsteret time for ergoterapeuter i kommuner 

og regioner er undervurderet. Den standardberegnede timefortjeneste påvirkes ikke heraf. 

9.3 Ledende ergoterapeuter 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for ergoterapeuter i kommuner og regioner, som 

er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i afsnittet behandles 

øvrige ansættelsesvilkår for ledere, som ikke er omfattet af Lønstatistikken. 

9.3.1 Løn og lønspredning for ergoterapeuter 

Ergoterapeuter, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 262 kr. pr. præsteret time, 

mens de i regionerne i gennemsnit tjener 267 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 9.8. Udtrykkes 

den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ledere i 

kommunerne og regionerne henholdsvis 221 og 220 kr. i timen. 


Tabel 9.8: Timefortjeneste for ergoterapeuter fordelt på sektor, kr., 2007 



Antal ansættelsesforhold 384 118 

Gennemsnit 262 267 

Variationskoefficient 0,15 0,23 

Nedre kvartil, P25 239 237 

Median 256 252 

Øvre kvartil, P75 275 275 

Median/P10 1,11 1,11 

P90/Median 1,19 1,26 

Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Regioner 







Median/P10 1,10 1,09 

P90/Median 1,18 1,26 



I kommunerne har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 239 kr. og 275 kr. pr. præsteret 

time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 9.8. I regionerne har 50 pct. af lederne en 

fortjeneste på mellem 237 kr. og 275 kr. pr. præsteret time. 

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i kommunerne en 

fortjeneste mellem 204 kr. og 232 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 201 kr. og 

229 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen blandt ledere i 

regionerne er større end i kommunerne. Det fremgår endvidere af tabel 9.8, at lønspredningen 

i både kommuner og regioner er større i den øverste del end i den nederste del af lønfordelingen. 

P90/Median er således større end Median/P10 i begge sektorer, hvilket viser, at 


10 pct. af lønningerne. 



basisfortjenesten pr. præsteret time godt 182 kr. i kommunerne og knap 180 kr. i regionerne, 

svarende til knap 70 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i den kommunale sektor og 67 pct. 

i den regionale, jf. tabel 9.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer ca. 31 

kr., hvilket svarer til knap 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for de kommunalt 

ansatte omkring 37 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens den for de regionalt ansatte 

udgør omkring 40 kr. 





Basisfortjeneste 182,18 179,64 

Fravær 6,15 10,36 

Ferie 30,84 31,12 

Personalegoder 0,00 0,00 

Uregelmæssige betalinger 5,46 5,41 

Pension 37,16 40,39 

Genetillæg 0,22 0,16 

Overtidsbetaling 0,02 0,04 

I alt 262 267 



Fravær 

Ferie 26,70 26,75 



Pension 31,28 33,09 



I alt 221 220 

Anm.: Tal for ledere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 




opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 158 kr. i kommunerne og knap 156 kr. 

i regionerne, svarende til henholdsvis 72 og 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste 

i begge sektorer. Ferie udgør ca. 27 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i både kommunerne 

og regionerne, mens pension udgør ca. 31 kr. i kommunerne og 33 kr. i regionerne. 


Da der er få mandlige ledende ergoterapeuter i kommunerne og regionerne har det ikke været 

muligt at opgøre ledernes løn særskilt for mænd og kvinder. 


Som det fremgår af tabel 9.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede løn, 

hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 9.10. Konklusionerne 



Tabel 9.10: Timefortjeneste for ergoterapeuter fordelt på sektor, kr., 2007 









Median/P10 1,11 1,11 

P90/Median 1,19 1,27 








Median/P10 1,11 1,09 

P90/Median 1,18 1,26 







Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende ergoterapeut 

i den kommunale sektor opgøres til 281 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale 







Anm.: Tal for ledere. Inkl. genetillæg. 



Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 9.9, for ledende ergoterapeuter 




9.4 Beskrivelse af den lokale løndannelse for ergoterapeuter 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for ergoterapeuter 








time. 


ergoterapeuter fordelt på køn og sektor samt basismedarbejdere, ledere og samlet, jf. tabel 

9.12. 

Tabel 9.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, ergoterapeuter, pct., 2007 


Kommuner 


Ledere 6,6 10,1 9,9 

Samlet 

Regioner 

6,7 7,4 7,4 


Ledere 7,9 9,7 9,6 

Samlet 5,3 5,8 5,8 



Tabel 9.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for ergoterapeuter 

i kommunerne er 7,4 pct., mens den i regionerne udgør 5,8 pct. 

I både kommuner og regioner udgør den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde 

mere for ledere end basismedarbejdere. I kommunerne udgør den lokale løns andel 9,9 

pct. for ledere og 7,1 pct. for basismedarbejdere. I regionerne er de tilsvarende andele henholdsvis 

9,6 pct. og 5,4 pct. 


generelt er højere for kvinder end for mænd. Den lokale løns andel for mandlige basismedarbejdere 

i kommunerne er 6,7 pct., mens den for kvinderne er 7,1 pct. I regionerne er 

de tilsvarende tal henholdsvis 5,0 pct. og 5,4 pct. For ledende ergoterapeuter i kommunerne 

udgør den lokale løns andel 6,6 pct., mens den for de kvindelige ledere udgør 10,1 pct. I regionerne 

er de tilsvarende andele 7,9 pct. og 9,7 pct. 



Det skal i den sammenhæng bemærkes, at ergoterapeuter har skiftet lønsystem i 2006, hvilket 


For ergoterapeuter udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det 


opgøres som en centralt aftalt løndel. For ergoterapeuter er derfor foretaget en 




og den faktiske løn i lønstatistikken, ergoterapeuter, pct., 2007 


Kommuner 


Ledere 11,2 15,2 14,9 

Samlet 

Regioner 

9,0 9,1 9,1 


Ledere 11,5 15,1 14,9 

Samlet 7,9 7,8 7,8 



Den faktiske lokallønsandel for ergoterapeuter i kommunerne udgør således mellem 7,4 pct. 

og 9,1 pct. for gruppen samlet, mens den i regionerne udgør mellem 5,8 pct. og 7,8 pct. 

For mandlige ergoterapeuter i kommunerne udgør andelen mellem 6,7 pct. og 9,0 pct., mens 

den for kvindelige ergoterapeuter udgør mellem 7,4 pct. og 9,1 pct. I regionerne udgør mændenes 

andel mellem 5,3 pct. og 7,9 pct., mens den for kvinder udgør mellem 5,8 pct. og 7,8 

pct. 


Den tekniske afgrænsning af ergoterapeuter (basismedarbejdere og ledere) i kommuner og 

regioner fremgår af tabel 9.14. 

Tabel 9.14: Teknisk afgrænsning af fysioterapeuter i kommuner og regioner, basismedarbejdere og 

ledere, 2007 

(tabellen løber over flere sider) 



322640 02102 Ergoterapeuter, trin 4,6 

02105 Kliniske underv., ergoterapeuter, trin 7 

02120 Ergoterapeuter m.udv. arb.omr., trin 4,6 

21602 Ergoterapeuter, trin 4,6 


21619 Ergoterapeuter, trin 7 


22210 Ergoterapeuter, trin 4,6 




ledere, 2007 







22211 Ergoterapeuter m.udv. arb.opg., trin 5-6 




322640 02125 Ledende ergoterapeuter, trin 3 

02126 Ledende ergoterapeuter, trin 5 


























322640 21602 Ergoterapeuter 

21604 Kliniske undervisere, ergoterapeuter 

22210 Ergoterapeuter 

22211 Ergoterapeuter med udvidet arb.opg 

22213 Kliniske undervisere u. diplom, ergo. 

322640 26202 Ledende ergoterapeuter

10. Ernæringsassistenter 


10.1 Beskrivelse af gruppen ernæringsassistenter 

Kortlægningen af ernæringsassistenter omfatter ansættelser i kommuner og regioner. Ernæringsassistenter 

er blandt andet beskæftiget på sygehuse og plejehjem mv. 

På grund af få ansættelsesforhold for mandlige ernæringsassistenter i regionerne vises der 

ikke kønsopdelte lønstatistikker på det regionale område. 



Analyseenheden i tabel 10.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 10.2 og 10.3 


Tabel 10.1: Ernæringsassistenter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Kommuner 5.291 84 3.297 81 

Regioner 983 16 761 19 

I alt 6.274 100 4.058 100 


Af de beskæftigede ernæringsassistenter i kommuner og regioner er 97,8 pct. henholdsvis 

96,6 pct. kvinder, jf. tabel 10.2. 

Tabel 10.2: Ernæringsassistenter fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk 2007 


Mænd 2,2 3,4 

Kvinder 97,8 96,6 

I alt 100,0 100,0 


De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt ernæringsassistenterne og udgør 38,6 pct. 

henholdsvis 34,9 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 10.3. 

10. ERNÆRINGSASSISTENTER 101


Tabel 10.3: Ernæringsassistenter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren 2007 

Pct. af antal 



-29 år 19,4 9,3 9,5 23,1 13,2 13,5 20,4 10,0 10,2 

30-39 år 37,5 30,7 30,8 34,6 32,2 32,3 36,7 31,0 31,1 

40-49 år 30,6 38,8 38,6 23,1 35,4 34,9 28,6 38,2 37,9 

50-59 år 11,1 19,9 19,7 19,2 17,4 17,5 13,3 19,4 19,2 

60+ år 1,4 1,4 1,4 0,0 1,8 1,8 1,0 1,5 1,5 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


32 pct. af basismedarbejderne i kommunerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer 

jf. figur 10.1. Blandt basismedarbejderne i regionerne har 68 pct. en aftalt arbejdsuge på i 

gennemsnit 37 timer eller derover. 

Figur 10.1: Ernæringsassistenter fordelt på 


pct. pct. 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 

Basis, kom. Basis, reg. 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 10.2: Ernæringsassistenter fordelt på årlige 


pct. pct. 

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingen af det ugentlige aftalte antal timer i figur 10.1 afkortet ved 27 

timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer eller derover. X-aksen i figur 10.2 

er afkortet for at øge læsevenligheden. 


25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 

Basis, kom. Basis, reg. 

21 pct. af basismedarbejderne i kommunerne har 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende 

tal for basismedarbejdere i regionerne er 11 pct. jf. figur 10.2. 

10.2 Ernæringsassistenter 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for ernæringsassistenter i kommuner og regioner, 

som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 

10.2.1 Løn og lønspredning for ernæringsassistenter 

I gennemsnit er fortjenesten for en ernæringsassistent i den kommunale sektor 179 kr. pr. 

præsteret time, jf. figur 10.3 og tabel 10.4. En ernæringsassistent i den regionale sektor har i 

gennemsnit en fortjeneste på 183 kr. pr. præsteret time. 

102 10. ERNÆRINGSASSISTENTER 

25 

20 

15 

10 

5


ernæringsassistenter fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

24 

20 

16 

12 

8 

4 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 



24 

20 

16 

12 

8 

4 



ernæringsassistenter fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 




ernæringsassistenter i kommunerne i gennemsnit 147 kr. i timen, mens gennemsnittet for 

regionalt ansatte ernæringsassistenter udgør 144 kr. i timen, jf. figur 10.4 og tabel 10.4. 

I kommunerne har 50 pct. af ernæringsassistenterne en fortjeneste på mellem 167 kr. og 185 

kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 10.4. I regionerne har 50 pct. 

af ernæringsassistenterne en fortjeneste på mellem 166 kr. og 187 kr. pr. præsteret time. 

Tabel 10.4: Timefortjeneste for ernæringsassistenter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 




Antal ansættelsesforhold 114 5.177 5.291 - - 983 

Gennemsnit 177 179 179 - - 183 

Variationskoefficient 0,14 0,21 0,21 - - 0,28 

Nedre kvartil, P25 165 167 167 - - 166 

Median 176 175 175 - - 176 

Øvre kvartil, P75 191 185 185 - - 187 

Median/P10 1,21 1,10 1,10 - - 1,12 

P90/Median 1,13 1,13 1,13 - - 1,16 




Antal ansættelsesforhold 114 5.177 5.291 - - 983 

Gennemsnit 148 147 147 - - 144 



Median 147 147 147 - - 145 

Øvre kvartil, P75 155 154 154 - - 151 

Median/P10 1,18 1,09 1,09 - - 1,12 

P90/Median 1,14 1,10 1,10 - - 1,09 



24 

20 

16 

12 

8 

4 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 



10. ERNÆRINGSASSISTENTER 103 

24 

20 

16 

12 

8 

4


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af ernæringsassistenterne i 

kommunerne en fortjeneste mellem 141 kr. og 154 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet 


På baggrund af variationskoefficienten for fortjeneste pr. præsteret time kan det konstateres, 

at lønspredningen blandt ernæringsassistenter i regionerne er større end i kommunerne. Betragtes 

den standardberegnede timefortjeneste ses ingen variation mellem kommuner og regioner. 

Det fremgår endvidere af tabel 10.4, at lønspredningen i både kommuner og regioner 

er omtrent ens i den øverste og nederste del af lønfordelingen, idet Median/P10 er omtrent 

ens med P90/Median i begge sektorer. 


Betragtes fortjenesten pr. præsteret time i kommuner er mandlige ernæringsassistenters lønspredning 

mindre end de kvindelige ernæringsassistenters, jf. variationskoefficienten i tabel 

10.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er forholdet omvendt. 

I gennemsnit er fortjenesten for de mandlige og kvindelige ernæringsassistenter i kommunerne 

henholdsvis 148 kr. og 147 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige ernæringsassistenter i kommunerne 

henholdsvis 148 kr. og 147 kr., jf. tabel 10.4. 

Som det fremgår af afsnit 10.1 er der få mandlige ernæringsassistenter i regionerne. Det er 

derfor ikke muligt, at dekomponere lønnen særskilt for mænd og kvinder yderligere. 


Størstedelen af ernæringsassistenternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. 

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 125 kr. i kommunerne og godt 122 

kr. i regionerne, svarende til knap 70 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i kommunerne og 

67 pct. i regionerne, jf. tabel 10.5. Feriebetalinger udgør i begge sektorer ca. 22 kr. af fortjeneste 

pr. præsteret time, mens pension for begge sektorer udgør omkring 21 kr. 

104 10. ERNÆRINGSASSISTENTER





Fravær 7,47 12,71 

Ferie 21,70 22,13 



Pension 20,80 21,01 



I alt 179 183 



Fravær 

Ferie 18,67 18,82 



Pension 17,17 16,63 



I alt 146 143 



Størstedelen af ernæringsassistenternes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 



af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og knap 106 kr. i regionerne, svarende 

til ca. 74 pct. af den standardberegnede timefortjeneste både i kommunerne og i regionerne. 


timefortjeneste for begge sektorer. 


Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af ernæringsassistenters samlede 

fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en ernæringsassistent i den 

kommunale sektor således 177 kr. pr. præsteret time, mens fortjenesten pr. præsteret time 

ekskl. genetillæg for regionalt ansatte ernæringsassistenter udgør 181 kr., jf. figur 10.5. 




genetillæg for ernæringsassistenter fordelt på 


pct. 

24 

20 

16 

12 

8 

4 

0 

pct. 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 



24 

20 

16 

12 

8 

4 


ekskl. genetillæg for ernæringsassistenter fordelt 

på sektor, gennemsnit, 2007 




genetillæg, tjener ernæringsassistenter i kommunerne i gennemsnit 146 kr. i timen, mens gennemsnittet 

for ernæringsassistenter i regionerne udgør 143 kr. i timen, jf. figur 10.6. 

I kommunerne har 50 pct. af ernæringsassistenterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 

165 kr. og 182 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 10.6. I 

regionerne har 50 pct. af ernæringsassistenterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 



pct. pct. 

24 

20 

16 

12 

8 

4 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 



24 

20 

16 

12 

8 

4


Tabel 10.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for ernæringsassistenter fordelt på sektor og køn, kr., 

2007 





114 5.177 5.291 - - 983 

Gennemsnit 174 177 177 - - 181 



Median 173 172 172 - - 174 

Øvre kvartil, P75 187 182 182 - - 184 

Median/P10 1,21 1,10 1,10 - - 1,13 

P90/Median 1,14 1,13 1,13 - - 1,15 





114 5.177 5.291 - - 983 

Gennemsnit 145 146 146 - - 143 



Median 145 145 145 - - 144 

Øvre kvartil, P75 153 152 152 - - 150 

Median/P10 1,19 1,09 1,09 - - 1,13 

P90/Median 1,13 1,09 1,09 - - 1,08 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg har 50 pct. af ernæringsassistenterne 

i kommunerne en fortjeneste mellem 140 kr. og 152 kr. I regionerne har 50 pct. 

en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 137 kr. og 150 kr. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mandlige ernæringsassistenters 

lønspredning mindre end de kvindelige ernæringsassistenters i kommunerne, jf. variationskoefficienten 

i tabel 10.6. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er forholdet omvendt. 


I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ernæringsassistenters spisepause er præsteret 

arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt spisepause lægges det til grund, at 

spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. 

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ernæringsassistent 













For ernæringsassistenter i kommuner og regioner gælder, at opsparede genetillæg og overtidsbetalinger 

enten kan udbetales eller afspadseres. De kommunale og regionale indberetninger 

for 2007 indeholder oplysninger om det udbetalte, men ikke om de afspadserede genetillæg 

og de afspadserede overtidstillæg. I lønopgørelserne indgår derfor kun den del, som 

bliver udbetalt. Konsekvensen heraf er, at fortjenesten pr. præsteret time ernæringsassistenter 

i kommuner og regioner er undervurderet. Den standardberegnede timefortjeneste påvirkes 

ikke heraf. 

10.3 Lokal løndannelse for ernæringsassistenter 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for ernæringsassistenter 










ernæringsassistenter fordelt på køn og sektor, jf. tabel 10.8. 

Tabel 10.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, ernæringsassistenter, pct., 2007 


Kommuner 


Regioner 

7,8 5,7 5,8 




Tabel 10.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for ernæringsassistenter 

i kommunerne udgør 5,8 pct., mens den i regionerne udgør 4,7 pct. 

108 10. ERNÆRINGSASSISTENTER



er højere for mænd end for kvinder. I kommunerne udgør andelen for mænd således 

7,8 pct., mens den udgør 5,7 pct. for kvinder. De tilsvarende andele i regionerne udgør henholdsvis 

6,7 pct. for mænd og 4,6 pct. for kvinder. 

For ernæringsassistenter i kommuner og regioner udgør den lokale løn mere end de lokale 

tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af indplacering 

på højere løntrin i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For ernæringsassistenter 

i kommuner og regioner er der derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor 

forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken 

er opgjort, jf. tabel 10.9. 


og den faktiske løn i lønstatistikken, ernæringsassistenter, pct., 2007 


Kommuner 


Regioner 

9,6 6,9 6,9 




Den faktiske lokallønsandel for ernæringsassistenter i kommunerne udgør således mellem 5,8 

pct. og 6,9 pct. for gruppen samlet, mens den i regionerne udgør mellem 4,7 pct. og 5,4 pct. 

For mandlige ernæringsassistenter i kommunerne udgør andelen mellem 7,8 pct. og 9,6 pct., 

mens den for kvindelige ernæringsassistenter udgør mellem 5,7 pct. og 6,9 pct. I regionerne 

udgør mændenes andel mellem 6,7 pct. og 7,7 pct., mens den for kvinder udgør mellem 4,6 

pct. og 5,3 pct. 


Den tekniske afgrænsning af ernæringsassistenter i kommuner og regioner fremgår af tabel 

10.10. 



Tabel 10.10: Teknisk afgrænsning af ernæringsassistenter i kommuner og regioner, 2007 

januar - marts 2007 

DISCO FLD-stillingskode FLD-stillingsbetegnelse 

322300 512200 04501 Ernæringsassistenter 



04509 Kostfaglige eneansvarlige 

22226 Ernæringsassistenter 


11810 Ernæringsassistenter 


512200 04501 Ernæringsassistenter 

322300 04509 Kostfaglige eneansvarlige 

322300 512200 22226 Ernæringsassistenter 

322300 512200 22261 Kostfaglige eneansvarlige 


11. Faglærte gartnere 


11.1 Beskrivelse af gruppen faglærte gartnere 

Kortlægningen af faglærte gartnere omfatter ansættelser i stat og kommuner. Faglærte gartnere 

i staten er typisk ansat ved statshaver, Danmarks Jordbrugsforskning og bykirkegårde under 

folkekirken. I kommunerne er faglærte gartnere typisk ansat inden for det ”tekniske område”, 

hovedsagelig med vedligeholdelse af kommunernes grønne områder, dvs. parker, omkring 

skoler, plejehjem, idrætsanlæg, langs veje mv. Det er ikke muligt at afgrænse gruppen til 

kun at indeholde faglærte gartnere på det kommunale område, og gruppen indeholder endvidere 

et antal ansatte beskæftiget som brolæggere, dyreassistenter mv.. 


ca. 8 pct. ansat i staten og ca. 92 pct. i kommunerne, jf. tabel 11.1. Analyseenheden i tabel 11.1 

er ansættelsesforhold og årsværk, mens den i tabel 11.2 og 11.3 er årsværk. I de efterfølgende 

analyser er analyseenheden alene ansættelsesforhold. 

Tabel 11.1: Faglærte gartnere fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007. 

Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 

Stat 106 7 98 8 

Kommuner 1.400 93 1.066 92 

I alt 1.506 100 1.164 100 


Af de beskæftigede faglærte gartnere i staten og kommunerne er 29,6 pct. henholdsvis 19 pct. 


Tabel 11.2: Faglærte gartnere fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk 2007. 


Mænd 70,4 81,0 

Kvinder 29,6 19,0 

I alt 100,0 100,0 


De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt faglærte gartnere i staten og udgør 42,9 

pct. De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt de faglærte gartnere i kommunerne og 

udgør 37,2 pct., jf. tabel 11.3. 

11. FAGLÆRTE GARTNERE 111


Tabel 11.3: Faglærte gartnere fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007. 

Stat Kommuner 


-29 år 2,8 14,7 5,1 5,2 10,8 6,2 

30-39 år 15,3 26,5 18,4 19,9 32,8 22,3 

40-49 år 26,4 17,6 23,5 36,8 38,2 37,2 

50-59 år 43,1 38,2 42,9 31,4 16,2 28,5 

60+ år 12,5 2,9 10,2 6,7 2,0 5,8 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 



I kommunerne har næsten 100 pct. af de mandlige faglærte gartnere en aftalt arbejdsuge på 

37 timer eller derover om ugen, mens det er tilfældet for 94 pct. af kvinderne. I staten har ca. 

80 pct. af de faglærte gartnere en aftalt arbejdsuge på 37 timer eller derover, jf. figur 11.1. 

Figur 11.1: Faglærte gartnere fordelt på ugentligt 

aftalte timer, sektor og køn, 2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 11.2: Faglærte gartnere fordelt på årlige 


pct. pct. 


timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 11.2 



22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 


Blandt faglærte gartnere ansat i staten havde 7 pct. ikke noget fravær i 2007, jf. figur 11.2. I 

kommunerne havde henholdsvis 21 pct. og 16 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke 

noget fravær. 

11.2 Faglærte gartnere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for faglærte gartnere i staten og kommunerne. 


11.2.1 Løn og lønspredning for faglærte gartnere 

I gennemsnit er fortjenesten for en faglært gartner i den kommunale sektor 212 kr. pr. præsteret 

time, jf. figur 11. Faglærte gartnere i staten har gennemsnit har en fortjeneste på 209 kr. 


112 11. FAGLÆRTE GARTNERE 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0


faglærte gartnere fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

22 

22 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

115 135 155 175 195 215 235 255 275 295 

kr. 




faglærte gartnere fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

22 

22 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

115 135 155 175 195 215 235 255 275 295 

kr. 





faglærte henholdsvis faglærte gartnere i kommunerne i gennemsnit 175 kr. i timen, mens gennemsnittet 

for statsligt ansatte faglærte gartnere udgør 167 kr. i timen, jf. figur 11.4. 

I staten har 50 pct. af faglærte gartnere en fortjeneste på mellem 193 og 213 kr. pr. præsteret 

time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 11.4. Tilsvarende har 50 pct. af faglærte gartnere i kommunerne 

en fortjeneste på mellem 190 og 230 kr. pr. præsteret time. 

Tabel 11.4: Timefortjeneste for faglærte gartnere fordelt på sektor og køn, kr., 2007 


Stat Kommuner 


Antal ansættelsesforhold - - 106 1.099 301 1.400 

Gennemsnit - - 209 214 201 212 



Median - - 205 210 194 207 

Øvre kvartil, P75 - - 213 232 221 230 

Median/P10 - - 1,14 1,17 1,21 1,18 

P90/Median - - 1,11 1,20 1,24 1,21 


Stat Kommuner 


Antal ansættelsesforhold - - 106 1.099 301 1.400 

Gennemsnit - - 167 178 164 175 



Median - - 168 176 163 174 

Øvre kvartil, P75 - - 175 192 179 190 

Median/P10 - - 1,12 1,16 1,22 1,18 

P90/Median - - 1,07 1,17 1,20 1,17 





Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af faglærte gartnere i staten en 

timeløn på mellem 162 kr. og 175 kr., mens de 50 pct. i kommunerne for faglærte gartnere 

ligger mellem 160 og 190 kr. i timen. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at faglærte gartnere i kommunerne 

har en større lønspredning end i staten, jf. tabel 11.4. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige faglærte gartnere i kommunerne. 

Det skal i den forbindelse erindres, at antallet af faglærte gartnere i staten er begrænset. 

Det betyder, at lønnen ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige faglærte gartnere 

i staten. 

I gennemsnit er fortjenesten for kvindelige og mandlige faglærte gartnere i den kommunale 

sektor henholdsvis 201 og 214 kr. pr. præsteret time, jf. figur 11.5. Anskues den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige faglærte gartnere i den 

kommunale sektor henholdsvis 164 og 178 kr., jf. figur 11.6. 


kommunale faglærte gartnere fordelt på køn, 


pct. pct. 

12 

12 

11 

11 

10 

10 

9 

9 

8 

8 

7 

7 

6 

6 

5 

5 

4 

4 

3 

3 

2 

2 

1 

1 

0 

0 

115 135 155 175 195 215 235 255 275 295 

kr. 





kommunale faglærte gartnere fordelt på køn, 


12 

12 

11 

11 

10 

10 

9 

9 

8 

8 

7 

7 

6 

6 

5 

5 

4 

4 

3 

3 

2 

2 

1 

1 

0 

0 

115 135 155 175 195 215 235 255 275 295 


Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige faglærte gartneres lønspredning lidt 

mindre end de kvindelige faglærte gartneres, jf. variationskoefficienten i tabel 11.4. I forhold 

til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder nærmest 

ens. 


Størstedelen af de faglærte gartneres fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. 

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 141 og 142 kr. i staten og kommuner, svarende 

til omkring 67-68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 11.5. Ferie pr. præsteret 

time udgør i begge sektorer omkring 25 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. for begge sektorer. 

Pensionen i staten og kommunerne udgør henholdsvis ca. 24 kr. og 27 kr. af fortjenesten pr. 



pct. pct. 

kr.




Stat Kommuner 



Fravær - - 12,67 3,94 9,16 8,30 

Ferie - - 25,18 24,50 23,81 24,68 



- - 2,67 1,49 3,03 3,40 

Pension - - 23,91 26,44 24,66 27,00 

Genetillæg - - 1,24 1,95 2,78 3,98 


I alt - - 209 214 201 212 


Stat Kommuner 



Fravær 

Ferie - - 21,60 22,02 20,91 21,58 



- - 2,23 2,95 2,50 2,89 

Pension - - 19,30 23,13 20,34 22,61 

Genetillæg 


- - 1,03 3,53 2,28 3,33 

I alt - - 167 178 164 175 



Størstedelen af faglærte gartneres standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, 


opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 123 kr. i 

staten og 125 kr. i kommunerne, svarende til omkring 73-74 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Ferie pr. time udgør i begge sektorer ca. 22 kr., hvilket svarer til ca. 13 pct. af 

den standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. Pensionen i staten og kommunerne 



Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af faglærte gartneres samlede 

fortjeneste. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en faglært gartner i staten og 

den kommunale sektor således 208 kr. pr. præsteret time, jf. figur 11.7 




genetillæg for faglærte gartnere fordelt på sektor, 


pct. 

pct. 

24 

24 

22 

22 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

115 135 155 175 195 215 235 255 275 295 

kr. 





ekskl. genetillæg for faglærte gartnere fordelt på 


24 

24 

22 

22 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

115 135 155 175 195 215 235 255 275 295 



genetillæg, tjener faglærte gartnere i kommunerne i gennemsnit 172 kr. i timen, mens gennemsnittet 

for faglærte gartnere i staten udgør 166 kr. i timen, jf. figur 11.8. 

I staten har 50 pct. af de faglærte gartnere en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 193 kr. 

og 211 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 11.6. Tilsvarende har 

50 pct. af faglærte de gartnere i kommunerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 187 

kr. og 226 kr. pr. præsteret time. 


pct. pct. 

kr.


Tabel 11.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for Faglærte gartnere fordelt på sektor og køn, kr., 2007. 


Stat Kommuner 



- - 106 1.099 301 1.400 

Gennemsnit - - 208 210 198 208 



Median - - 205 207 192 204 

Øvre kvartil, P75 - - 211 227 215 226 

Median/P10 - - 1,15 1,17 1,20 1,18 

P90/Median - - 1,11 1,18 1,21 1,19 


Stat Kommuner 



- - 106 1.099 301 1.400 

Gennemsnit - - 166 174 162 172 



Median - - 167 173 161 171 

Øvre kvartil, P75 - - 174 188 179 186 

Median/P10 - - 1,11 1,15 1,20 1,17 

P90/Median - - 1,07 1,15 1,17 1,16 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af de faglærte gartnere i staten 

en timeløn ekskl. genetillæg på mellem 161 kr. og 174 kr. I kommunerne har 50 pct. en standardberegnet 


I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig faglært gartner i 

den kommunale sektor henholdsvis 198 kr. og 210 kr. pr. præsteret time, jf. figur 11.9. Ses der 

på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige og 

mandlige faglærte gartnere i den kommunale sektor henholdsvis 162 og 174 kr., jf. figur 11.10. 




genetillæg for kommunale faglærte gartnere fordelt 


pct. pct. 

12 

12 

11 

11 

10 

10 

9 

9 

8 

8 

7 

7 

6 

6 

5 

5 

4 

4 

3 

3 

2 

2 

1 

1 

0 

0 

115 135 155 175 195 215 235 255 275 295 

kr. 





ekskl. genetillæg for kommunale faglærte gartnere 


Da antallet af faglærte gartnere i staten er begrænset kan lønnen ekskl. genetillæg ikke opgøres 

særskilt for mandlige og kvindelige faglærte gartnere i staten. 


I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at faglærte gartneres spisepause er præsteret 


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en faglært gartner i 

den kommunale sektor opgøres til 227 kr. pr. præsteret time, mens den i staten kan opgøres 



Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner 


Frokost 15 15 




11.3 Lokal løndannelse for faglærte gartnere 

pct. pct. 

12 

12 

11 

11 

10 

10 

9 

9 

8 

8 

7 

7 

6 

6 

5 

5 

4 

4 

3 

3 

2 

2 

1 

1 

0 

0 

115 135 155 175 195 215 235 255 275 295 

Mænd Kvinder Gns. Mænd Gns. kvinder 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for faglærte gartnere 

i stat og kommuner. 









kr.



faglærte gartnere fordelt på sektor og køn, jf. tabel 11.8. 

Tabel 11.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, faglærte gartnere, pct., 2007 


Stat 


Kommuner 

5,9 4,4 5,4 




beregninger. 

Tabel 11.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for faglærte 

gartnere i staten er 5,4 pct., mens den i kommunerne udgør 12,4 pct. 


er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige faglærte gartnere 

i staten er 5,9 pct., mens den for kvinderne er 4,4 pct. I kommunerne er de tilsvarende 

andele henholdsvis 13,1 pct. og 9,7 pct. 

For faglærte gartnere i kommunerne udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s 

lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering 

i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For faglærte gartnere i 

kommunerne er derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte 



og den faktiske løn i lønstatistikken, faglærte gartnere, pct., 2007 


Kommuner 




Den faktiske lokallønsandel for faglærte gartnere i kommunerne ligger således mellem 13,1 

pct. og 15,3 pct. for mænd, 9,7 pct. og 11,3 pct. for kvinder samt 12,4 pct. og 14,5 pct. for 

gruppen samlet. 




Den tekniske afgrænsning af faglærte gartnere i staten fremgår af tabel 11.10. 

Tabel 11.10: Teknisk afgrænsning af faglærte gartnere i staten, 2007 



DISCO Personalekategori Klasse 

611230 0139 64 

611290 0139 64 

Den tekniske afgrænsning af faglærte gartnere i kommunerne fremgår af tabel 11.11. 

Tabel 11.11: Teknisk afgrænsning af faglærte gartnere i kommunerne, 2007 



611200 611230 00505 Fagl. specialarbejdere, grundløn 19 

600000 611230 00513 Fagl. specialarbejdere, grundløn 25 

611230 00522 Fagl. specialarbejdere, grundløn 26 

611200 611230 00524 Fagl. specialarbejdere, personlig ordning 


12. Farmaceuter 


Kortlægningen af gruppen farmaceuter omfatter ansættelser i staten og i regionerne. Hverken 

staten eller regionerne er kønsopdelt på grund af for få observationer i gruppen. Indledningsvis 

kortlægges lønnen for farmaceuter inkl. specialister (i både stat og regioner), og dernæst 

kortlægges lønnen for farmaceuter ekskl. specialister (basismedarbejdere) i staten. 

12.1 Beskrivelse af gruppen farmaceuter 

Analysen af farmaceuter omfatter ansættelser i stat og regioner. Farmaceuterne i den offentlige 

sektor arbejder typisk med forskning og undervisning samt på sygehusapoteker. 

Datagrundlaget omfatter i alt 391 ansættelsesforhold, svarende til 340 årsværk. Heraf er ca. 

38 pct. ansat i staten og ca. 62 pct. i regionerne, jf. tabel 12.1. Analyseenheden i tabel 12.1 er 

årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 12.2 og 12.3 er årsværk. I det efterfølgende 

er analyseenheden ansættelsesforhold. 

Tabel 12.1: Farmaceuter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Stat 145 37 129 38 

Regioner 246 63 211 62 

I alt 391 100 340 100 


Af de beskæftigede farmaceuter inkl. specialister i staten og regionerne er 81 pct. henholdsvis 

84 pct. kvinder, jf. tabel 12.2. 

Tabel 12.2: Farmaceuter fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk, 2007 

Pct. af samlet antal årsværk Stat Regioner 

Kvinder 81 84 

Mænd 19 16 

I alt 100 100 

Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. 


De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt farmaceuterne inkl. specialister og udgør 

32 pct. i staten henholdsvis 40 pct. i regionerne, jf. tabel 12.3. 

12. FARMACEUTER 121


Tabel 12.3: Farmaceuter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 

122 12. FARMACEUTER 

Stat Regioner 


-29 år 16,0 19,2 18,6 15,6 11,2 11,9 

30-39 år 20,0 34,6 31,8 31,3 41,6 40,0 

40-49 år 20,0 24,0 23,3 21,9 25,3 24,8 

50-59 år 40,0 13,5 18,6 21,9 15,7 16,7 

60+ år 4,0 8,7 7,8 9,4 6,2 6,7 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


86 pct. af farmaceuterne inkl. specialister i regionerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 

37 timer eller derover, mens det er tilfældet for 56 pct. af gruppen i staten 1, jf. figur 12.1. 

Figur 12.1: Farmaceuter fordelt på ugentligt aftalte 

timer og sektor, 2007 

pct. pct. 

100 

100 

90 

90 

80 

80 

70 

70 

60 

60 

50 

50 

40 

40 

30 

30 

20 

20 

10 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 

Stat Regioner 

Figur 12.2: Farmaceuter fordelt på årlige fraværsdage 

og sektor, 2007 

pct. pct. 

Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte 

antal timer i figur 12.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 

timer eller derover. X-aksen i figur 12.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. 


13 pct. af farmaceuterne inkl. specialister i regionerne har 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende 

tal for gruppen i staten er 2 pct., jf. figur 12.2. 

12.2 Farmaceuter, basismedarbejdere inkl. specialister 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for farmaceuter inkl. specialister i staten og regionerne. 

Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i afsnittet behandles 

øvrige ansættelsesvilkår, der ikke fanges af Lønstatistikken. 

12.2.1 Løn og lønspredning for farmaceuter 

I gennemsnit er fortjenesten for en farmaceut inkl. specialister i den statslige sektor 331 kr. 

pr. præsteret time, jf. figur 12.5 På samme niveau er timelønnen for farmaceuter inkl. specialister 

i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 335 kr. pr. præsteret time. 


1.9. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 

Stat Regioner 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


farmaceuter fordelt på sektor, gennemsnit, 207 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 380 400 

kr. 




farmaceuter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 

Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 



farmaceuter inkl. specialister i regionerne i gennemsnit 269 kr. i timen, mens gennemsnittet 

for statsligt ansatte farmaceuter udgør 263 kr. i timen, jf. figur 12.6. 

I staten har 50 pct. af farmaceuterne inkl. specialister en fortjeneste på mellem 291 kr. og 360 

kr. pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 12.4. Tilsvarende har 50 pct. af farmaceuterne 

inkl. specialister i regionerne en fortjeneste på mellem 291 kr. og 365 kr. pr. præsteret 

time. 

Tabel 12.4: Timefortjeneste for farmaceuter fordelt på sektor, kr., 2007 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 








Median/P10 1,35 1,28 

P90/Median 1,19 1,27 

Standardberegnet timefortjeneste Stat Regioner 







Median/P10 1,35 1,30 

P90/Median 1,17 1,26 

Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Fortjeneste inkl. genetillæg. 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 380 400 

kr. 


14 

12 

10 

12. FARMACEUTER 123 

8 

6 

4 

2


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af farmaceuterne inkl. specialister 

i staten en timeløn på mellem 242 kr. og 298 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 

238 kr. og 296 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at farmaceuterne i staten og regionerne 

har samme lønspredning, jf. tabel 12.4. 

Som det fremgår i afsnit 12.1, er der et begrænset antal observationer i gruppen farmaceuter i 

både stat og regioner. Det er derfor ikke muligt, at dekomponere lønnen særskilt for mænd 

og kvinder. 


Størstedelen af farmaceuternes (inkl. specialister) fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie 

og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 215-217 kr. i staten og regioner, 

svarende til omkring 64-65 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 12.5. Feriebetalinger 

pr. præsteret time udgør i begge sektorer omkring 38-39 kr., hvilket svarer til ca. 11-12 

pct. for begge sektorer. Pensionen i staten og regionerne udgør omkring 50 kr. af fortjenesten 

pr. præsteret time i begge sektorer. 




Fravær 20,28 16,96 

Ferie 38,81 38,13 



Pension 49,76 50,12 



I alt 331 335 



Fravær 

Ferie 32,97 32,86 



Pension 39,66 40,85 



I alt 263 269 

Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 


Størstedelen af farmaceuternes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, 


opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. time 187 kr. i staten og 188 

kr. i regionerne, svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Fe- 

124 12. FARMACEUTER


riebetalinger pr. time udgør i begge sektorer omkring 33 kr., hvilket svarer til 12-13 pct. af 

den standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. Pensionen i staten og regionerne 



Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af farmaceuter inkl. specialisters 

samlede fortjeneste i staten, mens det udgør omkring 3 kr. i regionerne. I gennemsnit er fortjenesten 

ekskl. genetillæg for farmaceuter inkl. specialister i den statslige sektor således 331 

kr. pr. præsteret time, jf. figur 12.7. Timelønnen er højere for farmaceuter inkl. specialister i 

den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 332 kr. pr. præsteret 

time. 


genetillæg for farmaceuter fordelt på sektor, 


pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 380 400 

kr. 


pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


ekskl. genetillæg for farmaceuter fordelt på sektor, 


pct. pct. 

Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 



genetillæg, tjener farmaceuter inkl. specialister i staten i gennemsnit 263 kr. i timen, mens 

gennemsnittet for farmaceuter inkl. specialister i regionerne udgør 266 kr. i timen, jf. figur 

12.8. 

I staten har 50 pct. af farmaceuterne inkl. specialister en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 

291 kr. og 360 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 12.6. Tilsvarende 

har 50 pct. af farmaceuterne inkl. specialister i regionerne en fortjeneste ekskl. genetillæg 

på mellem 288 kr. og 364 kr. pr. præsteret time. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 380 400 

kr. 


14 

12 

10 

12. FARMACEUTER 125 

8 

6 

4 

2


Tabel 12.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for farmaceuter fordelt på sektor, kr., 2007 








Median/P10 1,35 1,27 

P90/Median 1,19 1,23 








Median/P10 1,35 1,29 

P90/Median 1,17 1,23 

Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg. 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af farmaceuterne inkl. specialister 

i staten en timeløn ekskl. genetillæg på mellem 242 kr. og 298 kr. I regionerne har 50 pct. 


Da antallet af farmaceuter i staten er begrænset kan lønnen ekskl. genetillæg ikke opgøres 

særskilt for mandlige og kvindelige farmaceuter i staten. 


I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at farmaceuters (inkl. specialister) spisepause er 

præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret 

arbejdstid. 

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for farmaceuter inkl. 

specialister i den statslige sektor opgøres til 355 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale 





Frokost 24 24 


Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. 


126 12. FARMACEUTER



Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 12.5, for farmaceuter generelt er 

indeholdt i den faste løn, ligesom det i øvrigt gælder andre AC-grupper. 

12.3 Farmaceuter ekskl. specialister i staten 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for farmaceuter (ekskl. specialister) i staten. Endvidere 


Som det fremgår af afsnit 12.1 er der få farmaceuter i staten. Det er derfor ikke muligt at dekomponere 

lønnen særskilt for mænd og kvinder. 

12.3.1 Løn og lønspredning for farmaceuter ekskl. specialister 

Farmaceuter ekskl. specialister har i staten i gennemsnit en fortjeneste på 325 kr. pr. præsteret 

time, jf. tabel 12.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede 

timefortjeneste, tjener farmaceuter ekskl. specialister i staten 256 kr. i timen. 

Tabel 12.8: Timefortjeneste for statslige farmaceuter, kr., 2007 






Median 313 









Median 257 




Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. 


I staten har 50 pct. af farmaceuterne ekskl. specialister en fortjeneste på mellem 288 kr. og 

347 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 12.8. 

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i staten en fortjeneste 


12. FARMACEUTER 127


Det fremgår af tabel 12.8, at lønspredningen i staten er større i den øverste del end i den nederste 

del af lønfordelingen. P90/Median er således større end Median/P10 i begge sektorer, 

hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen 



Størstedelen af fortjenesten for farmaceuter ekskl. specialister består af basisfortjeneste, ferie 

og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time ca. 210 kr. i staten, svarende til 

65 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 12.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør 

ca. 38 kr., hvilket svarer til knap 12 pct. Pensionen udgør for de statsligt ansatte omkring 

49 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 




Fravær 22,3 

Ferie 38,0 



Pension 48,9 



I alt 325 



Fravær 0,0 

Ferie 32,2 



Pension 38,6 



I alt 256 

Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 


Størstedelen af den standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og 


opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 181 kr. i staten, svarende til 71 af den 

standardberegnede timefortjeneste. Feriebetalinger udgør ca. 32 kr. af den standardberegnede 

timefortjeneste i staten, mens pension udgør ca. 39 kr. 


Som det fremgår af tabel 12.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede 

løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 12.10. 

Konklusionerne er således de samme som i forbindelse med tabel 11.8. 

128 12. FARMACEUTER

Tabel 12.10: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige farmaceuter, kr., 2007 







Median 313 




Standardberegnet timefortjeneste 





Median 257 




Anm.: Tal for basismedarbejdere. 






Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for farmaceuterne 

ekskl. specialister i den statslige sektor opgøres til 349 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 12.11. 






Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere. Inkl. genetillæg. 


12.5 Lokal løndannelse for farmaceuter 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for farmaceuter i 

stat og regioner. 

12. FARMACEUTER 129








time. 


farmaceuter fordelt på køn og sektor samt på henholdsvis basismedarbejdere og basismedarbejdere 

inkl. specialister i staten, jf. figur 12.12. 

Tabel 12.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, farmaceuter, pct., 2007 


Stat 


Basismedarbejdere inkl. specialister 

Regioner 

17,0 20,2 19,6 




beregninger. 

Tabel 12.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for farmaceuter 

inkl. specialister i stat og regioner udgør henholdsvis 19,6 pct. og 18,9 pct. I staten er 

andelen for de kvindelige farmaceuter (inkl. specialister) med 20,2 pct. større end for de 

mandlige farmaceuter (inkl. specialister) med en andel på 17,0 pct.. I regionerne forholder det 

sig modsat, idet mændenes andel udgør 22,4 pct., mens kvindernes udgør 18,2 pct. 

For basismedarbejderne i staten ligger den lokale løns andel på 20,7 pct. samlet. For de 

mandlige basismedarbejdere er den lokale løns andel på 17,8 pct. mindre end for de kvindelige 

basismedarbejdere med en andel på 21,4 pct. 

For farmaceuter (inkl. specialister) i staten udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i 

Finansministeriets forhandlingsdatabase. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form 

af placering på et højere løntrin mv. i Finansministeriets forhandlingsdatabase opgøres som 

en centralt aftalt løndel. For farmaceuter (inkl. specialister) i staten er der derfor foretaget en 



130 12. FARMACEUTER



og den faktiske løn i lønstatistikken, farmaceuter, pct., 2007 

Stat 




Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007. 

Den faktiske lokallønsandel for farmaceuter (inkl. specialister) i staten udgør således mellem 




Den tekniske afgrænsning af farmaceuter i staten fremgår af tabel 12.14. 

Tabel 12.14: Teknisk afgrænsning af farmaceuter i staten, 2007 




Anm. Farmaceuter ansat ved sektorforskningsinstitutioner mv. er udeladt af afgrænsningen. 


Den tekniske afgrænsning af farmaceuter i regionerne fremgår af tabel 12.15. 

Tabel 12.15: Teknisk afgrænsning af farmaceuter i regionerne, 2007 




222400 04203 Farmaceuter, nyt lønforløb 

222400 04232 Farmaceuter, gl. lønforløb 

12. FARMACEUTER 131


132 12. FARMACEUTER

13. Forskere 

13.1. Beskrivelse af gruppen forskere 


Kortlægningen af forskere omfatter ansættelser i staten. Forskere er typisk beskæftiget på 

universiteterne. De kan også arbejde på andre statslige institutioner f.eks. museer, og visse 

statslige institutioner inden for sundhed, miljø og fødevarer. 

Datagrundlaget omfatter i alt 6.750 ansættelsesforhold, svarende til 5.965 årsværk, jf. tabel 

13.1. Analyseenheden i tabel 13.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 13.2 og 

13.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. 

Tabel 13.1: Forskere fordelt på ansættelsesforhold og årsværk, 2007 

Antal 

ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 

Stat 6.750 100 5.965 100 


Hovedparten af forskerne er mænd, idet 73 pct. af det samlede antal beskæftigede forskere i 

staten er mænd, jf. tabel 13.1. 

Tabel 13.2: Forskere fordelt på køn og basismedarbejdere, ledere og samlet, pct. af antal årsværk, 

2007 

Pct. af samlet antal årsværk Basis Leder I alt 

Mænd 58,4 14,2 72,6 

Kvinder 25,1 2,3 27,4 

I alt 83,5 16,5 100,0 

Pct. af samlet antal årsværk i 

sektoren Basis Leder I alt 

Mænd 70,0 86,3 72,6 

Kvinder 30,0 13,7 27,4 

I alt 100,0 100,0 100,0 


Tabellen viser endvidere, at godt 16 pct. af forskerne er ledere, hvoraf mænd udgør ca. 86 

pct. 

De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt forskerne og udgør omkring 32 pct., jf. 

tabel 13.3. 

13. FORSKERE 133


Tabel 13.3: Forskere fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 


-29 år 3,1 4,0 3,3 

30-39 år 30,6 37,0 32,4 

40-49 år 27,9 31,4 28,8 

50-59 år 24,3 19,8 23,1 

60+ år 14,2 7,8 12,4 

I alt 100,0 100,0 100,0 


89 pct. af lederne (professorer) har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover 

om ugen, mens dette er tilfældet for 78 pct. af basismedarbejderne (ikke-professorer), jf. 

figur 13.1. 

Figur 13.1: Forskere fordelt på ugentligt aftalte 

timer og basismedarbejdere og ledere, 2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 

Basis, stat Leder, stat 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Figur 13.2: Forskere (basis) fordelt på ugentligt 

aftalte timer og køn, 2007 

pct. pct. 

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentligt aftalte antal timer i figur 13.1 og 13.2 afkortet 



100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

Mænd, stat Kvinder, stat 

Blandt basismedarbejderne har 81 pct. af de mandlige forskere en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 

37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 70 pct. af kvinderne, jf. 

figur 13.2. 

Ledere har i højere grad end basismedarbejdere intet fravær. Således har 38 pct. af lederne 0 

årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere er 28 pct., jf. figur 13.3. 

134 13. FORSKERE 

timer 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0

Figur 13.3: Forskere fordelt på årlige fraværsdage 

og basismedarbejdere og ledere, 2007 

pct. pct. 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 




40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 


Figur 13.4: Forskere (basis) fordelt på årlige fraværsdage 

og køn, 2007 

pct. pct. 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 


Blandt mandlige forskere ansat i staten havde 29 pct. 0 årlige fraværsdage i 2007, mens 25 

pct. af de kvindelige forskere ikke havde fraværsdage i 2007, jf. figur 13.4. 

13.2 Forskere, basismedarbejdere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for forskerne, som ikke er ledere. Endvidere ses 

der på sammensætningen af timelønsbegreber. Sidst i afsnittet behandles ansættelsesvilkår, 

der ikke er omfattet af lønstatistikken. 

13.2.1 Løn og lønspredning for forskere 

I gennemsnit har en forsker en fortjeneste på 311 kr. pr. præsteret time, mens en forsker har 

en standardberegnet timefortjeneste på 262 kr., jf. tabel 13.4. 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

13. FORSKERE 135 

5 

0


Tabel 13.4: Timefortjeneste for forskere fordelt på køn, kr., 2007 


Antal ansættelsesforhold 3.920 1.771 5.691 




Median 310 302 309 


Median/P10 1,21 1,18 1,13 

P90/Median 1,17 1,20 1,18 






Median 264 251 263 


Median/P10 1,18 1,14 1,18 

P90/Median 1,16 1,18 1,15 



Tabel 13.4 viser endvidere, at 50 pct. af forskerne i staten har en fortjeneste pr. præsteret 

time på mellem 272 kr. og 333 kr. eller en standardberegnet timefortjeneste på mellem 229 

kr. og 282 kr., jf. nedre og øvre kvartil. 


Det fremgår af tabel 13.4, at lønspredningen målt ved fortjenesten pr. præsteret time er større 

i den øverste del end i den nederste del af lønfordelingen. P90/Median er således større 

end Median/P10 i begge sektorer, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 

10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. Målt ved den 

standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen større i den nederste del end i den øverste 

del af lønfordelingen 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige forskers lønspredning mindre end de 

kvindelige forskeres, jf. variationskoefficienten i tabel 13.4. I forhold til den standardberegnede 

timefortjeneste er lønspredningen næsten sammenfaldende. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig forsker 313 kr. pr. præsteret time, mens den for 

en kvindelig forsker er 308 kr., jf. tabel 13.4. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, 

er timelønnen for en mandlig og kvindelig forsker 265 kr. henholdsvis 256 kr. 


Størstedelen af forskernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør 

basisfortjenesten pr. præsteret time 211 kr. i staten svarende til omkring 68 pct. af fortjenesten 


time, mens pension udgør knap 50 kr. 

136 13. FORSKERE





Fravær 6,57 10,64 7,78 

Ferie 35,97 35,50 35,83 



Pension 49,60 49,36 49,53 

Genetillæg 0,07 0,08 0,07 


I alt 313 308 311 



Fravær 

Ferie 31,06 30,47 30,89 



Pension 42,05 40,94 41,72 

Genetillæg 0,06 0,07 0,06 


I alt 265 256 262 



Størstedelen af forskernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 

ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, 

opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 183 kr. af den standardberegnede 

timefortjeneste, svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. 





fortjeneste, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 

13.6. Kortlægningen er således den samme som i forbindelse med tabel 13.4. 

13. FORSKERE 137


Tabel 13.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for forskere fordelt på køn, kr., 2007 






Median 310 302 309 


Median/P10 1,21 1,18 1,20 

P90/Median 1,17 1,19 1,17 






Median 264 251 263 


Median/P10 1,18 1,14 1,18 

P90/Median 1,16 1,18 1,15 




I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at forskeres spisepause er præsteret arbejdstid. 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en forsker opgøres 










Der skal tages forbehold for opgørelsen af løndelene genetillæg og overtidsbetalinger. 

Genetillæg og overtidsbetalinger er generelt indeholdt i den faste løn for forskere, ligesom 

det i øvrigt gælder andre AC-grupper. 

138 13. FORSKERE

13.3 Forskere, ledere 


I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for forskere, som er ledere (professorer). Endvidere 


13.3.1 Løn og lønspredning for forskere 

Forskere, som er ledere, tjener i gennemsnit 430 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 13.8. Udtrykkes 

den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, har ledere en 

fortjeneste på 367 kr. 



Antal ansættelsesforhold 913 146 1.059 




Median 418 411 416 


Median/P10 1,11 1,11 1,11 

P90/Median 1,22 1,19 1,22 






Median 358 346 357 


Median/P10 1,11 1,08 1,11 

P90/Median 1,20 1,20 1,19 

Anm.: Tal for ledere i staten. Opgjort inkl. genetillæg. 


50 pct. af lederne har en fortjeneste pr. præsteret time på mellem 388 kr. og 456 kr., mens 50 

pct. har en standardberegnet timefortjeneste på mellem 332 kr. og 389 kr., jf. nedre og øvre 

kvartil i tabel 13.8. 

På baggrund af variationskoefficienten i tabel 13.8 kan det konkluderes, at lønspredningen er 

større i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er 

større end Median/P10, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de laveste 10 pct. af 

lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig forsker 431 kr. pr. præsteret time, mens den for 

en kvindelig forsker er 423 kr., jf. tabel 13.8. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste, 

er timelønnen for en mandlig og kvindelig forsker 368 kr. henholdsvis 359 kr. 



basisfortjenesten pr. præsteret time godt 282 kr., svarende til knap 66 pct. af fortjenesten pr. 

13. FORSKERE 139


præsteret time, jf. tabel 13.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør ca. 47 kr., mens pension 

udgør godt 79 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 




Fravær 6,65 7,43 6,76 

Ferie 47,72 45,42 47,41 



Pension 78,51 85,47 79,46 

Genetillæg 0,10 0,13 0,11 


I alt 431 423 430 



Fravær 

Ferie 41,35 39,35 41,08 



Pension 67,04 72,82 67,83 

Genetillæg 0,09 0,11 0,09 


I alt 368 359 367 

Anm.: Tal for ledere i staten. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 


Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 


opgøres værdien af dette ikke. Basisfortjenesten udgør 246 kr., svarende til ca. 67 

pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie udgør ca. 41 kr. af den standardberegnede 

timefortjeneste, mens pension udgør ca. 68 kr. 





140 13. FORSKERE








Median 418 411 416 


Median/P10 1,11 1,11 1,11 

P90/Median 1,22 1,19 1,11 






Median 358 346 357 


Median/P10 1,11 1,08 1,11 

P90/Median 1,20 1,20 1,19 

Anm.: Tal for ledere i staten. Opgjort ekskl. genetillæg. 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. 

Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke 

er præsteret arbejdstid. 

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende forsker 







Anm.: Tal for ledere i staten. Inkl. genetillæg. 


13.4 Lokal løndannelse for forskere 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for forskere i staten. 

13. FORSKERE 141








time. 


forskere fordelt på køn samt basismedarbejdere og ledere, jf. figur 13.12. 

Tabel 13.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, forskere, pct., 2007 


Stat 


Ledere 17,7 19,4 17,9 



beregninger. 

Tabel 13.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for ledende 

forskere udgør 17,9 pct. Andelen for de kvindelige ledende forskere er med 19,4 pct. større 

end for de mandlige ledende forskere med en andel på 17,7 pct. 

For basismedarbejderne ligger den lokale løns andel på 7,0 pct. samlet. For de mandlige basismedarbejdere 

er den lokale løns andel på 7,6 pct. ligeledes større end for de kvindelige basismedarbejdere 

med en andel på 5,7 pct. 


Den tekniske afgrænsning af forskere i staten (basismedarbejdere og ledere) fremgår af tabel 

13.13. 

Tabel 13.13: Teknisk afgrænsning af forskere (basismedarbejdere og ledere) i staten, 2007 




Forhandlingsfællesskab Stillingskode Hovedkontonr. Delregnskabsnr. 

03, 17, 30 01362 192201 18111001 

01364 192201 20590010 

01367 192205 28661001 

01369 192205 34200001 

01377 192205 34500001 

02628 192211 36381010 

03763 192215 44390340 

12038 192215 38101002 

12110 192215 38101004



Ledere 


12111 192217 38101005 

12112 192221 38101006 

12113 192223 38101008 

42232 192229 38101009 

42240 192233 38101010 

42242 192233 24831001 

46440 192237 

192237 

192241 

192245 

192249 

243303 

163301 

151301 

163501 

195101 

Forhandlingsfællesskab Stillingskode Hovedkontonr. Delregnskabsnr. 

03, 17, 30 42223 192201 18111001 

47057 192201 20590010 

00975 192205 28661001 

01352 192205 34200001 

01353 192205 34500001 

01356 192211 36381010 

01357 192215 44390340 

01358 192215 38101002 

01366 192215 38101004 

01371 192217 38101005 

01382 192221 38101006 

01683 192223 38101008 

02715 192229 38101009 

02859 192233 38101010 

02865 192233 24831001 

03703 192237 

03715 192237 

03770 192241 

03785 192245 

04373 192249 

04375 243303 

04666 163301 

04681 151301 

05129 163501 

05164 195101 

05320 

05322 

13. FORSKERE 143





12000 

12001 

12037 

12039 

12045 

12080 

12081 

12082 

12091 

12093 

12122 

(tabellen løber over flere sider)

14. Fysioterapeuter 


14.1 Beskrivelse af gruppen fysioterapeuter 

Kortlægningen af fysioterapeuter omfatter ansættelser i kommuner og regioner. I kommunerne 

er fysioterapeuter blandt andet beskæftiget i genoptræningsenheder, på plejehjem, specialcentre 

for børn og handicappede, i visitationsenheder inden for ældreområdet og som 

forebyggelseskonsulenter, mens de i regionerne i overvejende grad er ansat ved sygehusenes 

terapiafdelinger. 



i tabel 14.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 14.2 og 14.3 er årsværk. 

I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. 

Tabel 14.1: Fysioterapeuter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Kommuner 3.360 58 1.972 53 

Regioner 2.415 42 1.748 47 

I alt 5.775 100 3.720 100 


Af de beskæftigede fysioterapeuter i kommuner og regioner er 88,8 pct. henholdsvis 86,7 pct. 


Tabel 14.2: Fysioterapeuter fordelt på sektorer, køn, basismedarbejdere ledere og samlet, pct. af antal 

årsværk 2007 




Mænd 10,3 0,9 11,2 12,1 1,3 13,3 

Kvinder 82,0 6,8 88,8 79,1 7,6 86,7 

I alt 92,3 7,7 100,0 91,2 8,8 100,0 




Mænd 11,2 11,8 11,2 13,2 14,3 13,3 

Kvinder 88,8 88,2 88,8 86,7 85,7 86,7 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


Tabellen viser endvidere, at ca. 8 pct. af de beskæftigede fysioterapeuter i kommuner og regioner 

ledere. Heraf udgør kvinderne 88,2 pct. i kommunerne og 85,7 pct. i regionerne. 

De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt fysioterapeuterne og udgør 38,2 pct. henholdsvis 

32,7 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 14.3. 

14. FYSIOTERAPEUTER 145


Tabel 14.3: Fysioterapeuter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 

Pct. af antal 



-29 år 13,1 13,4 13,4 22,4 15,7 16,6 17,9 14,5 14,9 

30-39 år 44,8 37,4 38,2 43,5 31,0 32,7 44,2 34,4 35,6 

40-49 år 28,5 28,9 28,8 23,7 26,5 26,1 26,0 27,7 27,5 

50-59 år 12,7 17,0 16,5 8,6 21,8 20,1 10,6 19,3 18,2 

60+ år 0,9 3,3 3,0 1,7 5,0 4,6 1,3 4,1 3,7 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


84 pct. af lederne i kommunerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover 

om ugen, mens dette er tilfældet for 43 pct. af basismedarbejderne, jf. figur 14.1. Ligeledes 

er der i regionerne en større andel af lederne med en aftalt arbejdsuge på 37 timer eller 

derover (91 pct.) end blandt basismedarbejderne (56 pct.). 

Figur 14.1: Fysioterapeuter fordelt på ugentligt 


ledere, 2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Figur 14.2: Fysioterapeuter (basis) fordelt på 


pct. pct. 

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 14.1og 14.2 afkortet 



100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

100 

Mænd, kom. 

timer 

Kvinder, kom. Mænd, reg. Kvinder, reg. 

Blandt basismedarbejderne i kommunerne har 74 pct. af de mandlige fysioterapeuter en aftalt 


af kvinderne, jf. figur 14.2. Tilsvarende er der i regionerne en større andel af de mandlige fysioterapeuter 



I både kommuner og regioner har ledere mindre fravær end basismedarbejdere. Således har 



146 14. FYSIOTERAPEUTER 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0

Figur 14.3: Fysioterapeuter fordelt på årlige fraværsdage, 


2007 

pct. pct. 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 




45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 


Figur 14.4: Fysioterapeuter (basis) fordelt på 

årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007 

pct. pct. 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 


Blandt mandlige fysioterapeuter ansat i kommunerne havde 12 pct. ikke nogen fraværsdage i 

2007, mens 15 pct. af de kvindelige ikke havde fraværsdage i 2007. I regionerne havde henholdsvis 

12 pct. og 10 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke nogen fraværsdage, jf. 

figur 14.4. 

14.2 Fysioterapeuter, basismedarbejdere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for fysioterapeuter i kommuner og regioner, som 


14.2.1 Løn og lønspredning for fysioterapeuter 

I gennemsnit er fortjenesten for en fysioterapeut i den kommunale sektor 224 kr. pr. præsteret 

time, jf. figur 14.5. På samme niveau er timelønnen for fysioterapeuter i den regionale sektor, 



fysioterapeuter fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 

kr. 

230 255 280 305 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


fysioterapeuter fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 

kr. 

230 255 280 305 




fysioterapeuter i kommunerne i gennemsnit 184 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt 

ansatte fysioterapeuter udgør 177 kr. i timen, jf. figur 14.6. 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

14 

12 

10 

14. FYSIOTERAPEUTER 147 

8 

6 

4 

2


I kommunerne har 50 pct. af fysioterapeuterne en fortjeneste på mellem 206 kr. og 236 kr. 


fysioterapeuterne en fortjeneste på mellem 195 kr. og 234 kr. pr. præsteret time. 

Tabel 14.4: Timefortjeneste for fysioterapeuter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





Gennemsnit 218 225 224 213 225 223 



Median 220 222 222 210 221 220 

Øvre kvartil, P75 233 236 236 232 235 234 

Median/P10 1,19 1,19 1,19 1,18 1,22 1,22 

P90/Median 1,10 1,13 1,13 1,19 1,15 1,15 





Gennemsnit 182 184 184 176 178 177 



Median 185 187 187 173 183 182 

Øvre kvartil, P75 195 196 196 192 192 192 

Median/P10 1,18 1,19 1,19 1,15 1,21 1,21 

P90/Median 1,10 1,10 1,10 1,18 1,10 1,10 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af fysioterapeuterne i kommunerne 


160 kr. og 192 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at fysioterapeuterne i regionerne 

har en større lønspredning end i kommunerne, jf. tabel 14.4. Det fremgår endvidere af tabellen, 

at lønspredningen er størst i den nederste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk 

ved, at Median/P10 er større end P90/Median i begge sektorer, hvilket viser, at der er kortere 

fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af 

lønningerne. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige fysioterapeuter. Det skal i 

den forbindelse erindres, at andelen af mænd kun udgør ca. 12 pct. Det forholdsvis begrænsede 

antal observationer for, så vidt angår de mandlige fysioterapeuter, betyder, at lønfordelingen 

for denne gruppe bliver forholdsvis ujævn. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige fysioterapeuters lønspredning mindre 

end de kvindelige fysioterapeuters, jf. variationskoefficienten i tabel 14.4. I forhold til den 

148 14. FYSIOTERAPEUTER


standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme 

niveau. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig fysioterapeut i den kommunale sektor 


timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige fysioterapeuter i den kommunale 

sektor henholdsvis 182 kr. og 184 kr., jf. figur 14.8. 


kommunale fysioterapeuter fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 

kr. 

230 255 280 305 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


kommunale fysioterapeuter fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 



I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige fysioterapeuter 

henholdsvis 213 kr. og 225 kr. pr. præsteret time, jf. figur 14.9. Målt ved den standardberegnede 

timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og en kvindelig fysioterapeut i den regionale 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 

kr. 

230 255 280 305 


14 

12 

10 

14. FYSIOTERAPEUTER 149 

8 

6 

4 

2



regionale fysioterapeuter fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 

kr. 

230 255 280 305 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


for regionale fysioterapeuter fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 



Størstedelen af fysioterapeuternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 154 kr. i kommunerne og knap 148 kr. i 

regionerne, svarende til omkring 70 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i begge sektorer, jf. 

tabel 14.5. Ferie pr. præsteret time udgør i begge sektorer mellem 26 og 27 kr., hvilket svarer 

til ca. 10 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for begge sektorer omkring 31 kr. af fortjenesten 



kr. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2







Fravær 6,77 9,94 9,58 8,29 14,59 13,72 

Ferie 25,94 26,83 26,73 25,16 26,61 26,41 



2,36 2,47 2,46 3,90 3,10 3,21 

Pension 30,17 31,58 31,42 29,05 31,45 31,12 

Genetillæg 0,73 0,35 0,39 1,19 1,07 1,09 


I alt 218 225 224 213 225 223 





Fravær 

Ferie 22,47 23,57 22,94 21,85 23,49 22,49 



1,97 2,02 2,00 3,23 2,45 2,58 

Pension 25,20 25,82 25,78 24,00 24,86 24,75 

Genetillæg 


0,61 0,29 0,32 0,98 0,85 0,87 

I alt 182 184 184 176 178 177 



Størstedelen af fysioterapeuternes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 


timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 133 kr. af 

den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og godt 127 kr. i regionerne, svarende 

til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie udgør 

for begge sektorer ca. 25 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør 

ca. 26 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og ca. 25 kr. i regionerne. 


Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af fysioterapeuters samlede fortjeneste. 

I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en fysioterapeut i den kommunale 

sektor således 224 kr. pr. præsteret time, mens fortjeneste pr. præsteret time ekskl. 

genetillæg for regionalt ansatte fysioterapeuter udgør 222 kr., jf. figur 14.11. 




genetillæg for fysioterapeuter fordelt på sektor, 


pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

pct. 

0 

105 130 155 180 205 

kr. 

230 255 280 305 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


ekskl. genetillæg for fysioterapeuter fordelt på 


pct. pct. 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 

kr. 

230 255 280 305 




genetillæg, tjener fysioterapeuter i kommunerne i gennemsnit 184 kr. i timen, mens gennemsnittet 

for fysioterapeuter i regionerne udgør 177 kr. i timen, jf. figur 14.12. 

I kommunerne har 50 pct. af fysioterapeuterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 206 


har 50 pct. af fysioterapeuterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 194 kr. og 233 kr. 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Tabel 14.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for fysioterapeuter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





325 2.817 3.142 318 1.925 2.243 

Gennemsnit 217 225 224 212 224 222 



Median 219 222 222 209 220 219 

Øvre kvartil, P75 231 235 235 230 234 233 

Median/P10 1,19 1,19 1,19 1,18 1,22 1,22 

P90/Median 1,10 1,13 1,13 1,18 1,15 1,14 





325 2.817 3.142 318 1.925 2.243 

Gennemsnit 181 184 184 175 177 177 



Median 185 187 186 173 182 181 

Øvre kvartil, P75 195 196 196 191 191 191 

Median/P10 1,18 1,19 1,19 1,16 1,21 1,21 

P90/Median 1,10 1,10 1,10 1,18 1,10 1,10 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af fysioterapeuterne 



Målt på fortjeneste pr. præsteret time er mandlige fysioterapeuters lønspredning mindre end 

de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 14.6. I forhold til den standardberegnede 

timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme 

niveau. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig fysioterapeut i den kommunale sektor 

henholdsvis 217 kr. og 225 kr. pr. præsteret time, jf. figur 14.13. Ses der på den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige fysioterapeuter i den 

kommunale sektor henholdsvis 181 og 184 kr., jf. figur 14.14. 




genetillæg for kommunale fysioterapeuter fordelt 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 


genetillæg for regionale fysioterapeuter fordelt 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 

kr. 

230 255 280 305 


pct. pct. 

0 

105 130 155 180 205 

kr. 

230 255 280 305 



ekskl. genetillæg for kommunale fysioterapeuter 



ekskl. genetillæg for regionale fysioterapeuter 




I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for en mandlig og kvindelig fysioterapeut henholdsvis 

212 og 224 kr. pr. præsteret time, jf. figur 14.15. Målt ved den standardberegnede 

timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og kvindelig fysioterapeut i den regionale sektor 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at fysioterapeuters spisepause er præsteret 

arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen 


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en fysioterapeut i 











14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 

kr. 


pct. pct. 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 

kr. 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2



For fysioterapeuter i kommuner og regioner gælder, at opsparede genetillæg og overtidsbetalinger 




Konsekvensen heraf er, at fortjenesten pr. præsteret time for fysioterapeuter i kommuner 


14.3 Ledende fysioterapeuter 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for fysioterapeuter i kommuner og regioner, som 

er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. Til sidst i afsnittet 

behandles øvrige ansættelsesvilkår for ledere, som ikke er omfattet af lønstatistikken. 

14.3.1 Løn og lønspredning for fysioterapeuter 

Fysioterapeuter, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 266 kr. pr. præsteret time, 




Tabel 14.8: Timefortjeneste for fysioterapeuter fordelt på sektor, kr., 2007 








Median/P10 1,13 1,15 

P90/Median 1,20 1,29 








Median/P10 1,12 1,12 

P90/Median 1,18 1,28 




time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 14.8. I regionerne har 50 pct. af lederne en 






237 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten i tabel 14.8 kan det konstateres, at lønspredningen for 

ledere målt på fortjenesten pr. præsteret time er ca. den samme i regionerne og kommunerne. 

Målt på den standardberegnede timefortjeneste er den større i regionerne end kommunerne. 

Desuden fremgår det af tabel 14.8, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, 

at der er længere fra medianen til de øverste 10 procent end fra de 10 pct. laveste lønninger 

til medianen. Det kan således konkluderes, at lønspredningen er størst i den øverste del af 

lønfordelingen. 



basisfortjenesten pr. præsteret time godt 186 kr. i kommunerne og ca. 184 kr. i regionerne, 

svarende til 70 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i den kommunale sektor og ca. 69 pct. i 

den regionale, jf. tabel 14.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer godt 31 

kr., hvilket svarer til knap 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for de kommunalt 

ansatte omkring 38 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens den for regionalt ansatte udgør 

omkring 39 kr. 




Fravær 4,26 7,70 

Ferie 31,24 31,39 



Pension 37,69 38,97 



I alt 266 267 



Fravær 

Ferie 27,08 27,13 



Pension 32,17 32,57 



I alt 226 224 




pension. Da fravær og overtidsbetalings ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, 



opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 162 kr. i kommunerne og knap 

160 kr. i regionerne, svarende til henholdsvis 72 og 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste 

i begge sektorer. Ferie udgør ca. 27 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i 

både kommunerne og regionerne, mens pension udgør ca. 32 kr. i kommunerne og 33 kr. i 

regionerne. 


Som det fremgår af afsnit 14.1 er der få mandlige ledende fysioterapeuter i kommunerne og 

regionerne. Det er derfor ikke muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 


Som det fremgår af tabel 14.11.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede 



Tabel 14.10: Timefortjeneste for fysioterapeuter fordelt på sektor, kr., 2007 








Median/P10 1,13 1,15 

P90/Median 1,19 1,29 








Median/P10 1,12 1,12 

P90/Median 1,17 1,27 







Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende fysioterapeut 













Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 14.9, for ledende fysioterapeuter 


14.4 Beskrivelse af den lokale løndannelse for fysioterapeuter 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for fysioterapeuter 










fysioterapeuter, jf. tabel 14.12. Det skal bemærkes, at der er for få mandlige fysioterapeuter til 

at opgøre den lokale løn fordelt på køn. 

Tabel 14.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, fysioterapeuter, pct., 2007 


Kommuner 


Ledere 7,4 11,5 11,1 

Samlet 

Regioner 

7,5 7,4 7,4 


Ledere 12,7 11,8 12,0 

Samlet 6,6 5,8 5,9 

Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. 

overarbejdsbetaling. Der er for få mænd i populationen til at foretage opgørelsen kønsopdelt. 


og ledere udgør 7,4 pct. i kommunerne og 5,9 pct. i regionerne. Det fremgår 

desuden, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde er højere for ledere 



end for basismedarbejdere. Den lokale løns andel for ledende fysioterapeuter udgør således 

henholdsvis 11,1 pct. og 12,0 pct. i kommuner og regioner, mens den for basismedarbejdere 

udgør henholdsvis 7,0 pct. og 5,1 pct. 

I kommunerne udgør den lokale løn en lidt større andel af den samlede løn for mandlige basismedarbejdere 

end for kvindelige, mens de modsatte er tilfældet for de ledende fysioterapeuter. 

I regionerne udgør den lokale løn en lidt større andel af den samlede løn for mænd 

end for kvinder - både for basismedarbejdere og ledere. 

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at fysioterapeuter har skiftet lønsystem i 2006, hvilket 


For fysioterapeuter i kommuner og regioner udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i 

FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af indplacering på højere 

trin eller interval i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For fysioterapeuter 

i kommuner og regioner er der derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen 

mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken 



og den faktiske løn i lønstatistikken, fysioterapeuter, pct., 2007 


Kommuner 


Ledere 15,4 17,5 17,3 

Samlet 

Regioner 

9,3 8,9 9,0 


Ledere 20,0 17,7 18,1 

Samlet 9,3 7,4 7,7 

Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Der er for få mænd i populationen til at foretage 

opgørelsen kønsopdelt. 


Den faktiske lokallønsandel for fysioterapeuter i kommunerne udgør således mellem 7,4 pct. 


For mandlige fysioterapeuter i kommunerne udgør andelen mellem 7,5 pct. og 9,3 pct., mens 

den for kvindelige fysioterapeuter udgør mellem 7,4 pct. og 8,9 pct. I regionerne udgør mændenes 

andel mellem 6,6 pct. og 9,3 pct., mens den for kvinder udgør mellem 5,8 pct. og 7,4 

pct. 


Den tekniske afgrænsning af fysioterapeuter (basismedarbejdere og ledere) i kommuner og 





ledere, 2007 






322610 21610 Fysioterapeuter 

21612 Kliniske undervisere, fysioterapeuter 

22217 Fysioterapeuter 

22218 Fysioterapeuter med udvidet arb.opg 

22220 Kliniske undervisere u. diplom, fysio. 

02110 Fysioterapeuter, trin 4,6 

02113 Kliniske underv., fysioterapeuter,trin 7 

02121 Fysioterapeuter m.udv.arb.opg., trin 4,6 



21620 Fysioterapeuter, trin 7 



22218 Fysioterapeuter m.udv.arb.opg., trin 5-6 




322610 02131 Ledende fysioterapeuter, trin 3 

02132 Ledende fysioterapeuter, trin 5 






















22467 Ledende fysioterapeuter, trin 13



ledere, 2007 






322610 21610 Fysioterapeuter 

21612 Kliniske undervisere, fysioterapeuter 

22217 Fysioterapeuter 

22218 Fysioterapeuter med udvidet arb.opg 

22220 Kliniske undervisere u. diplom, fysio. 

322610 26205 Ledende fysioterapeuter 




B15. Fængselsfunktionærer 


Kortlægningen af fængselsfunktionærer omfatter ansættelser i staten. Fængselsfunktionærer 

er beskæftiget i arresthuse og fængsler, hvor de varetager sikkerheds- og kontrolopgaver såvel 

som pædagogiske opgaver i forhold til de indsatte. 

Fængselsfunktionærerne kortlægges som tre undergrupper. Kortlægningen af løn og lønspredning 

gennemføres således for fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer på 

prøve (afsnit 15.2), ledende fængselsfunktionærer (afsnit 15.3) samt fængselsfunktionærer 

inkl. fængselsfunktionærer på prøve (afsnit 15.5). I de nævnte kortlægninger er lønnen beregnet 

på baggrund af en værdi af tjenestemandspensionen på 30 pct. 

Herefter kortlægges henholdsvis fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer på prøve 

og ledende fængselsfunktionærer i afsnit 15.6-15.7 på baggrund af en værdi af tjenestemandspensionen 

på 15 pct. 

B15.1 Beskrivelse af gruppen fængselsfunktionærer ekskl. 

fængselsfunktionærer på prøve samt ledere 


15.1. Analyseenheden i tabel 15.1 er ansættelsesforhold og årsværk, mens den i tabel 15.2 og 

15.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden alene ansættelsesforhold. 

Tabel 15.1: Statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Mænd 1.433 68 1.416 69 

Kvinder 683 32 649 31 

I alt 2.116 100 2.065 100 

Anm.: Opgjort ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. 


Hovedparten af fængselsfunktionærerne er mænd, idet 69 pct. af det samlede antal beskæftigede 

fængselsfunktionærer i staten er mænd, jf. tabel 15.2. 

Tabel 15.2: Statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn og basismedarbejdere, ledere og samlet, 

pct. af antal årsværk 2007 


Mænd 60,9 7,7 68,6 

Kvinder 30,2 1,3 31,4 

I alt 91,1 8,9 100,0 

Pct. af samlet antal årsværk i sektoren Basis Leder I alt 

Mænd 66,9 85,9 68,6 

Kvinder 33,1 14,7 31,4 

I alt 100,0 100,0 100,0 



15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 163


Tabel 15.2 viser endvidere, at 9 pct. af fængselsfunktionærerne er ledere, hvoraf mænd udgør 

86 pct. 

De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt fængselsfunktionærerne og udgør omkring 

37 pct., jf. tabel 15.3. 

Tabel 15.3: Statslige fængselsfunktionærer fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 

2007 


-29 år 8,2 13,1 9,7 

30-39 år 32,3 45,8 36,5 

40-49 år 30,7 31,7 31,0 

50-59 år 22,5 8,2 18,0 

60+ år 6,3 1,2 4,7 

I alt 100,0 100,0 100,0 



94 pct. af lederne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, 

mens dette er tilfældet for 80 pct. af basismedarbejderne, jf. figur 15.1. 

Figur 15.1: Statslige fængselsfunktionærer fordelt 

på ugentligt aftalte timer og basismedarbejdere 

og ledere, 2007 

pct. pct. 

100 

100 

90 

90 

80 

80 

70 

70 

60 

60 

50 

50 

40 

40 

30 

30 

20 

20 

10 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 


164 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 

Figur 15.2: Statslige fængselsfunktionærer (basis) 

fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 

2007 

pct. pct. 

Anm.: Opgjort ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige 

aftalte antal timer i figur 15.1 og 15.2 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold 

med 37 timer og derover. 


Blandt basismedarbejderne har 82 pct. af de mandlige fængselsfunktionærer en aftalt arbejdstid 

på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 76 pct. af 


I forhold til basismedarbejdere har ledere i gennemsnit mindre fravær. Således har 27 pct. af 

lederne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere er 9 pct., jf. figur 

15.3. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 

Mænd, basis Kvinder, basis 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0

Figur 15.3: Statslige fængselsfunktionærer fordelt 

på årlige fraværsdage og basismedarbejdere 

og ledere, 2007a 

pct. pct. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 



Figur 15.4: Statslige fængselsfunktionærer (basis) 


Anm.: Opgjort ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. X-aksen er afkortet for at øge læsevenligheden. 


Blandt basismedarbejdere har 10 pct. af de mandlige fængselsfunktionærer ikke noget fravær, 

mens dette er tilfældet for 7 pct. af de kvindelige fængselsfunktionærer, jf. figur 15.4. 

B15.2 Fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer på prøve, 

basismedarbejdere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer 

på prøve, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 

B15.2.1 Løn og lønspredning for fængselsfunktionærer 

I gennemsnit er fortjenesten for en fængselsfunktionær i den statslige sektor 238 kr. pr. præsteret 



statslige fængselsfunktionærer, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

0 

140 160 180 200 220 

kr. 

240 260 280 300 320 

Stat Gns. Stat 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

pct. pct. 


statslige fængselsfunktionærer, gennemsnit, 

2007 

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Opgjort inkl. genetillæg. 



fængselsfunktionærer i staten i gennemsnit 194 kr. i timen, jf. figur 15.6. 

50 pct. af fængselsfunktionærerne har en fortjeneste på mellem 222 kr. og 242 kr. pr. præsteret 

time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 15.4. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 


pct. pct. 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

0 

140 160 180 200 220 240 

kr. 

260 280 300 320 


15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 165 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3


Tabel 15.4: Timefortjeneste for statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, kr., 2007 


Antal ansættelsesforhold 1.266 655 1.921 




Median 222 221 232 


Median/P10 1,09 1,08 1,04 

P90/Median 1,12 1,16 1,13 






Median 187 185 193 


Median/P10 1,08 1,06 1,07 

P90/Median 1,07 1,07 1,07 

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Fortjeneste inkl. genetillæg. 

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af fængselsfunktionærerne i staten 


På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen målt som fortjeneste 




Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen den samme i den øverste 

og nederste del af lønfordelingen. 

B15.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn 

I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige fængselsfunktionærer. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige fængselsfunktionærers lønspredning 

mindre end kvindelige fængselsfunktionærers, jf. variationskoefficienten i tabel 15.4. I forhold 

til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tættere 

på samme niveau. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig fængselsfunktionær 237 kr. og 242 

kr. pr. præsteret time, jf. figur 15.7. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen 

for mandlige og kvindelige fængselsfunktionærer henholdsvis 195 kr. og 191 kr., jf. 

figur 15.8. 

166 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER


statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, 


pct. pct. 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

0 

140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 



statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, 


Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Opgjort inkl. genetillæg. 


B15.2.3 Lønnens sammensætning 

Størstedelen af fængselsfunktionærernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. 

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 128 kr. svarende til omkring 54 pct. af 

fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 15.5. Feriebetalinger udgør ca. 23 kr. af fortjeneste pr. 

præsteret time, mens pension udgør omkring 45 kr. 




Fravær 8,69 14,55 10,57 

Ferie 22,75 23,86 23,11 



Pension 44,76 46,07 45,18 

Genetillæg 18,16 17,59 17,98 


I alt 237 242 238 



Fravær 

Ferie 21,09 21,91 20,98 



Pension 39,14 38,01 38,76 

Genetillæg 15,04 13,95 14,72 


kr. 


21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

pct. pct. 

I alt 195 191 194 

Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. 


Størstedelen af fængselsfunktionærernes standardberegnede timefortjeneste består også af 

basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den stan- 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

0 

140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 

kr. 


15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 167 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3


dardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 

118 kr. svarende til omkring 61 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension 

udgør henholdsvis ca. 21 kr. og ca. 39 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 

B15.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg 

Som det fremgik ovenfor udgør genetillægget en betydelig del af fængselsfunktionærernes 

gennemsnitlige fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en fængselsfunktionær 

220 kr. pr. præsteret time, jf. figur 15.9. 


genetillæg for statslige fængselsfunktionærer, 


pct. 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

0 

140 160 180 200 220 

kr. 

240 260 280 300 320 



pct. 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 


ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer, 


pct. pct. 

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Opgjort ekskl. genetillæg. 



genetillæg, tjener fængselsfunktionærer i gennemsnit 179 kr. i timen, jf. figur 15.10. 

Det nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg er henholdsvis 205 kr. og 225 kr. 

pr. præsteret time, jf. tabel 15.6. Det svarer til, at 50 pct. af fængselsfunktionærerne har en fortjeneste 

ekskl. genetillæg på mellem 205 kr. og 225 kr. pr. præsteret time. 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

0 

140 160 180 200 220 

kr. 

240 260 280 300 320 


21 

18 

15 

12 

9 

6 

3


Tabel 15.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, kr., 

2007 






Median 214 214 214 


Median/P10 1,09 1,08 1,09 

P90/Median 1,12 1,16 1,13 






Median 181 177 179 


Median/P10 1,09 1,07 1,08 

P90/Median 1,06 1,06 1,06 

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af fængselsfunktionærerne 


Målt på fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mandlige fængselsfunktionærers 

lønspredning mindre end de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 15.6. I forhold til 

den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og 

kvinder tæt på samme niveau. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig fængselsfunktionær henholdsvis 

218 kr. og 224 kr. pr. præsteret time, jf. figur 15.11. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, 

er timelønnen for mandlige og kvindelige fængselsfunktionærer henholdsvis 180 

og 177 kr., jf. figur 15.12. 




genetillæg for statslige fængselsfunktionærer 


pct. pct. 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

0 

140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 



ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer 


Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Opgjort ekskl. genetillæg. 


B15.2.5 Betalt spisepause 

I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at fængselsfunktionærers spisepause er præsteret 

arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til 

grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. 

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en fængselsfunktionær 







Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Inkl. genetillæg. 


B15.3 Fængselsfunktionærer, ledere 

kr. 


21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

pct. pct. 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for fængselsfunktionærer, som er ledere. Endvidere 



Fængselsfunktionærer, som er ledere, tjener i gennemsnit 282 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 

15.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, 

tjener ledere 238 kr. i timen. 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

0 

140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 

kr. 


21 

18 

15 

12 

9 

6 

3

Tabel 15.8: Timefortjeneste for statslige fængselsfunktionærer, kr., 2007 



Antal 195 




Median 275 





Antal 195 




Median 230 






50 pct. af lederne har en fortjeneste på mellem 252 kr. og 296 kr. pr. præsteret time, jf. nedre 

og øvre kvartil i tabel 15.8. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af 

lederne en fortjeneste mellem 215 kr. og 252 kr. 

Det fremgår desuden af tabel 15.8, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret time 

er den samme i den øverste og nederste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, 

at P90/Median og Median/P10 er ens, hvilket viser, at der er den samme afstand fra medianen 

til de laveste 10 pct. af lønningerne som fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. 

I forhold til den standardberegnede timefortjeneste kan det konkluderes, at lønspredningen 

er størst i den øverste del af lønfordelingen. 



basisfortjenesten pr. præsteret time knap 174 kr., svarende til knap 62 pct. af fortjenesten pr. 

præsteret, jf. tabel 15.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør ca. 30 kr., mens pension udgør 

omkring 58 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 






Fravær 6,02 

Ferie 29,55 



Pension 58,16 



I alt 282 



Fravær 

Ferie 25,98 



Pension 49,88 



I alt 238 

Anm.: Tal for ledere i staten. 



pension. Da fravær ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af 

dette ikke. Basisfortjenesten udgør 154 kr., svarende til ca. 65 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Ferie udgør 26 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension 

udgør ca. 50 kr. 


Som det fremgår af afsnit 15.1, er der få kvindelige ledende fængselsfunktionærer til at opgøre 



Som det fremgår af tabel 15.9, udgør genetillægget en forholdsvis beskeden del af ledernes 

samlede løn. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en ledende fængselsfunktionær 

278 kr. pr. præsteret time, mens den standardberegnede timefortjeneste udgør 235 kr., 




Tabel 15.10: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer, kr., 2007 


Antal 195 




Median 271 





Antal 195 




Median 227 




Anm.: Tal for ledere. 


Det fremgår desuden af tabel 15.10, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret 

time er den samme i den øverste og nederste del af lønfordelingen. Målt som standardberegnet 

timefortjeneste er lønspredningen størst i den øverste del. 





Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende fængselsfunktionær 











B15.4 Beskrivelse af gruppen fængselsfunktionærer inkl. fængselsfunktionærer 

på prøve 


15.12. Analyseenheden i tabel 15.12 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 15.13 


Tabel 15.12: Statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 




Mænd 1.720 66 1.675 67 

Kvinder 876 34 807 33 

I alt 2.596 100 2.482 100 

Anm.: Opgjort inkl. fængselsfunktionærer på prøve. 


De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt fængselsfunktionærerne og udgør omkring 

38 pct., jf. tabel 15.13. 

Tabel 15.13: Statslige fængselsfunktionærer fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 

2007 


-29 år 14,5 20,5 16,4 

30-39 år 34,6 45,2 38,0 

40-49 år 26,6 26,8 26,6 

50-59 år 19,1 6,6 15,0 

60+ år 5,3 1,0 3,9 

I alt 100,0 100,0 100,0 

Anm.: Opgjort inkl. fængselsfunktionærer på prøve. 


B15.5. Fængselsfunktionærer inkl. fængselsfunktionærer på prøve, 

basismedarbejdere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for fængselsfunktionærer inkl. fængselsfunktionærer 

på prøve. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 




timefortjeneste, tjener fængselsfunktionærer i staten i gennemsnit 187 kr. i timen.








Median 214 211 228 


Median/P10 1,22 1,22 1,07 

P90/Median 1,11 1,15 1,13 






Median 180 177 190 


Median/P10 1,22 1,21 1,21 

P90/Median 1,08 1,08 1,08 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. fængselsfunktionærer på prøve. Fortjeneste inkl. genetillæg. 



time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 15.14. Betragtes den standardberegnede 

timefortjeneste har 50 pct. af fængselsfunktionærerne en fortjeneste mellem 179 kr. og 198 

kr. 





Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen højere i den nederste del af 


Det fremgår desuden af tabel 15.14, at fortjenesten for en mandlig og kvindelig fængselsfunktionær 

er 228 kr. henholdsvis 231 kr. pr. præsteret time. Betragtes i stedet den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige fængselsfunktionærer 

henholdsvis 188 kr. og 184 kr. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige fængselsfunktionærers lønspredning 

mindre end kvindelige fængselsfunktionærer, jf. variationskoefficienten i tabel 15.14. I forhold 

til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tæt 







fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 15.15. Feriebetalinger udgør ca. 22 kr. af fortjeneste 





Fravær 8,09 12,78 9,65 

Ferie 21,98 22,74 22,23 



Pension 43,01 43,79 43,27 

Genetillæg 17,51 16,91 17,31 


I alt 228 231 229 



Fravær 

Ferie 20,37 20,94 20,22 



Pension 37,73 36,57 37,30 

Genetillæg 14,54 13,56 14,23 


I alt 188 184 187 

Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere inkl. fængselsfunktionærer på prøve. 



basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede 

timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 






212 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.16. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn 

som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener fængselsfunktionærer i 

gennemsnit 173 kr. i timen. 




2007 






Median 211 210 211 


Median/P10 1,21 1,23 1,22 

P90/Median 1,12 1,15 1,13 






Median 177 174 176 


Median/P10 1,22 1,21 1,21 

P90/Median 1,08 1,08 1,08 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. fængselsfunktionærer på prøve. 


Den nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg er henholdsvis 195 kr. og 222 kr. 

pr. præsteret time. Det svarer til, at 50 pct. af fængselsfunktionærerne har en fortjeneste 

ekskl. genetillæg på mellem 195 kr. og 222 kr. pr. præsteret time. Betragtes den standardberegnede 

timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af fængselsfunktionærerne en fortjeneste 





kvinder tættere på samme niveau. 














Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere inkl. fængselsfunktionærer på prøve. Inkl. genetillæg. 


B15.6 Fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer på prøve - 

pensionsprocent 15 

I det følgende kortlægges fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer på prøve på baggrund 

af en tjenestemandspensionsprocent på 15. 




timefortjeneste, tjener fængselsfunktionærer i staten i gennemsnit 175 kr. i timen. 







Median 202 200 210 


Median/P10 1,09 1,08 1,05 

P90/Median 1,13 1,16 1,14 






Median 168 166 174 


Median/P10 1,08 1,06 1,08 

P90/Median 1,07 1,07 1,07 

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Fortjeneste inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 




timefortjeneste har 50 pct. af fængselsfunktionærerne i staten en fortjeneste mellem 168 kr. 

og 281 kr. 







Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen tættere på samme niveau. 



timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige fængselsfunktionærer 


Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er de mandlige politibetjentes lønspredning mindre 

end de kvindelige politibetjentes, jf. variationskoefficienten i tabel 15.18. I forhold til den 

standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme 

niveau. 




fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 15.19. Feriebetalinger udgør ca. 23 kr. af fortjenesten 





Fravær 8,62 14,48 10,51 

Ferie 22,75 23,86 23,11 



Pension 23,15 23,63 23,31 

Genetillæg 18,16 17,59 17,98 


I alt 215 219 216 



Fravær 

Ferie 21,09 21,91 20,98 



Pension 20,25 19,49 19,98 

Genetillæg 15,04 13,95 14,72 


I alt 176 173 175 

Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. 15 pct. tjenestemandspension. 












198 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.20. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn 

som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener fængselsfunktionærer i 



2007 






Median 192 192 192 


Median/P10 1,09 1,09 1,09 

P90/Median 1,13 1,16 1,14 






Median 161 158 160 


Median/P10 1,09 1,07 1,08 

P90/Median 1,07 1,07 1,07 

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. 15 pct. tjenestemandspension. 



pr. præsteret time. Det svarer til, at 50 pct. af fængselsfunktionærerne har en fortjeneste 

ekskl. genetillæg i dette interval. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, 

har 50 pct. af fængselsfunktionærerne en fortjeneste mellem 153 kr. og 166 kr. 


er henholdsvis 197 kr. og 202 kr. pr. præsteret time. Ses der på den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige fængselsfunktionærer 161 

henholdsvis og 159 kr. 






kvinder tættere på samme niveau. 












Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 


B15.7 Fængselsfunktionærer, ledere - pensionsprocent 15 

I det følgende kortlægges fængselsfunktionærer, som er ledere, på baggrund af en tjenestemandspensionsprocent 

på 15. 


Fængselsfunktionærer, som er ledere, tjener i gennemsnit 254 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 


tjener ledere 214 kr. i timen. 



Tabel 15.22: Timefortjeneste for statslige fængselsfunktionærer, kr., 2007 


Antal 195 




Median 247 





Antal 195 




Median 206 




Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 


50 pct. af lederne har en fortjeneste på mellem 229 kr. og 264 kr. pr. præsteret time jf. nedre 




time er den samme i den øverste og nederste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk 

ved, at P90/Median og Median/P10 er ens, hvilket viser, at der er den samme afstand fra 

medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne som fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. 





basisfortjenesten pr. præsteret time knap 174 kr., svarende til 68 pct. af fortjenesten pr. præsteret, 

jf. tabel 15.23. Feriebetalinger og pension udgør begge ca. 30 kr. af fortjenesten pr. 







Fravær 5,97 

Ferie 29,55 



Pension 29,92 



I alt 254 



Fravær 

Ferie 25,98 



Pension 25,66 



I alt 214 

Anm.: Tal for ledere i staten. 15 pct. tjenestemandspension. 



ferie og pension. Da fravær ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres 

værdien af dette ikke. Basisfortjenesten udgør 154 kr., svarende til ca. 72 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Feriebetalinger og pension udgør begge ca. 26 kr. af den 

standardberegnede timefortjeneste. 


Som anført i afsnit 15.1 er der få kvindelige ledende fængselsfunktionærer. Det er derfor ikke 

muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 


Som det fremgår af tabel 15.24, udgør genetillægget en forholdsvis beskeden del af ledernes 

samlede løn. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en ledende fængselsfunktionær 

250 kr. pr. præsteret time, mens den standardberegnede timefortjeneste udgør 211 kr., 




Tabel 15.24: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer, kr., 2007 


Antal 195 




Median 244 





Antal 195 




Median 204 




Anm.: Tal for ledere. 15 pct. tjenestemandspension. 




timefortjeneste er lønspredningen en smule større i den øverste del. 





Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende fængselsfunktionær 







Anm.: Tal for ledere i staten. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 



B15.8 Lokal løndannelse for fængselsfunktionærer 


Opgørelsen af den lokale løndannelse omfatter alene personer på ny løn. Det betyder således, 

at der ikke foretages opgørelse af den lokale løns andel af dem samlede løn for fængselsfunktionærer. 

B15.9. Gruppens afgrænsning 

Den tekniske afgrænsning af fængselsfunktionærerne fremgår af tabel 15.26 nedenfor. 

Tabel 15.26: Teknisk afgrænsning af fængselsfunktionærer i staten, 2007 

Undergruppe DISCO Skalatrin Stillingskode 

Basispersonale ekskl. fængselsfunk. på prøve 516300 22-29 41983 

22-29 41984 

25-31 48940 

Basispersonale inkl. fængselsfunk. på prøve 516300 11, 12, 22-29 41983 

11, 12, 22-29 41984 

25-31 48940 

Ledere (befordrede og værkmestre) 516300 32 og derover 48940 

32 og derover 46110 




Basispersonale ekskl. fængselsfunk. på prøve samt ledere 516300 22-29 41983 

22-29 41984 

25-31 48940 






Basispersonale inkl. fængselsfunk. på prøve samt ledere 516300 11, 12, 22-29 41983 

11, 12, 22-29 41984 

25-31 48940 










16. Gymnasielærere 


16.1 Beskrivelse af gruppen gymnasielærere 

Kortlægningen af gymnasielærere omfatter ansættelser i staten. Gymnasielærere i staten er 

ansat ved offentlige almene gymnasier og hf-kurser, herunder VUC'er. Ansatte ved private 

gymnasieskoler og erhvervsgymnasiale uddannelser indgår ikke i kortlægningen. 


16.1. Knap 50 pct. af gymnasielærerne er kvinder. Analyseenheden i tabel 16.1 er årsværk og 

ansættelsesforhold, mens den i tabel 16.2 og 16.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden 

ansættelsesforhold. 

Tabel 16.1: Statslige gymnasielærere fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Mænd 3.848 51 3.617 52 

Kvinder 3.732 49 3.363 48 

I alt 7.580 100 6.980 100 


De 50-59-årige er den største aldersgruppe og udgør 45 pct. af gymnasielærerne i staten, jf. 

tabel 16.2. 

Tabel 16.2: Statslige gymnasielærere fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 


-29 år 0,9 1,3 1,1 

30-39 år 16,0 19,0 17,5 

40-49 år 15,4 22,4 18,8 

50-59 år 47,1 42,7 45,0 

60+ år 20,6 14,6 17,7 

I alt 100,0 100,0 100,0 


91 pct. af de mandlige gymnasielærere har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer, 

mens det er tilfældet for 84 pct. af kvinderne, jf. figur 16.1. 

16. GYMNASIELÆRERE 187


Figur 16.1: Statslige gymnasielærere fordelt på 


pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 16.2: Statslige gymnasielærere fordelt på 

ugentlige fraværstimer og køn, 2007 

pct. pct. 

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer 

i figur 16.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og 

derover. X-aksen i figur 16.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. 


35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 


Blandt mandlige gymnasielærere ansat i kommunerne havde 30 pct. ikke nogen fraværsdage i 

2007, mens 24 pct. af de kvindelige ikke havde nogen i 2007, jf. figur 16.2. 

16.2 Gymnasielærere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for gymnasielærere i staten, som ikke er ledere. 


16.2.1 Løn og lønspredning for gymnasielærere 

I gennemsnit er fortjenesten for en gymnasielærer i den statslige sektor 306 kr. pr. præsteret 



statslige gymnasielærere, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

145 170 195 220 245 270 295 320 345 370 395 

kr. 




14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


statslige gymnasielærere, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

145 170 195 220 245 270 295 320 345 370 395 

kr. 



gymnasielærere i gennemsnit 259 kr. i timen, jf. figur 16.4. 

50 pct. af gymnasielærerne har en fortjeneste på mellem 293 kr. og 322 kr. pr. præsteret time 


har 50 pct. af gymnasielærerne en fortjeneste på mellem 249 kr. og 273 kr. 

188 16. GYMNASIELÆRERE 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2

Tabel 16.3: Timefortjeneste for statslige gymnasielærere fordelt på køn, kr., 2007 







Median 310 306 309 


Median/P10 1,16 1,18 1,17 

P90/Median 1,10 1,10 1,10 






Median 265 262 263 


Median/P10 1,16 1,22 1,19 

P90/Median 1,09 1,08 1,08 



Det fremgår endvidere af tabel 16.3, at lønspredningen, uanset om fortjenesten pr. præsteret 

time eller den standardberegnede timefortjeneste betragtes, er mindst i den øverste del af 

lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at Median/P10 er større end P90/Median, 




I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige gymnasielærere. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig gymnasielærer henholdsvis 305 kr. 

og 304 kr. pr. præsteret time, jf. figur 16.5. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er 

timelønnen for en mandlig og kvindelig gymnasielærer henholdsvis 262 kr. og 255 kr., jf. figur 

16.6. 




statslige gymnasielærere fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

145 170 195 220 245 270 295 320 345 370 395 

kr. 




14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


statslige gymnasielærere fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

0 

0 

145 170 195 220 245 270 295 320 345 370 395 

Af figur 16.5 kan det desuden ses, at lønspredningen er lidt mindre for mænd end kvinder, 

når fortjenesten pr. præsteret time betragtes. Dette kan også ses af tabel 16.3, hvor det fremgår, 

at variationskoefficienten for mænd er 0,13, mens den for kvinder er 0,15. Af figur 16.6 

og tabel 16.3 kan det ses, at lønspredningen for mænd og kvinder er på samme niveau, når 

den standardberegnede timefortjeneste anvendes. 


Størstedelen af gymnasielærernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 204 kr., svarende til omkring 67 pct. af 

fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 16.4. Feriebetalinger udgør ca. 35 kr. af fortjeneste pr. 

præsteret time, mens pension udgør omkring 46 kr., hvilket svarer til henholdsvis 11 og 15 

pct. af fortjenesten pr. præsteret time. 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

kr. 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2





Fravær 4,99 6,96 5,93 

Ferie 34,52 34,79 34,65 



Pension 46,63 45,17 45,93 

Genetillæg 1,02 0,86 0,94 


I alt 309 304 306 



Fravær 

Ferie 31,22 31,12 30,99 



Pension 41,26 38,98 40,24 

Genetillæg 0,87 0,72 0,81 


I alt 262 255 259 



Størstedelen af gymnasielærernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 



den standardberegnede timefortjeneste svarende til 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. 



Af tabel 16.4 kan det desuden ses, at mænd har en større fortjeneste pr. præsteret time end 

kvinder. Størstedelen af denne forskel skyldes, at mænd har en større overtidsbetaling end 

kvinder. 


Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af gymnasielæreres samlede fortjeneste. 

I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en gymnasielærer i staten således 





genetillæg for statslige gymnasielærere, gennemsnit, 

2007 

pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

145 170 195 220 245 270 295 320 345 370 395 

kr. 




pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


ekskl. genetillæg for statslige gymnasielærere, 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

145 170 195 220 245 270 295 320 345 370 395 



genetillæg, tjener gymnasielærere i staten i gennemsnit 258 kr. i timen, jf. figur 16.8. 


pr. præsteret time, jf. tabel 16.5. Det svarer til, at 50 pct. af gymnasielærerne har en fortjeneste 


Tabel 16.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige gymnasielærere fordelt på køn, kr., 2007 






Median 309 306 308 


Median/P10 1,16 1,18 1,17 

P90/Median 1,10 1,09 1,10 






Median 264 261 263 


Median/P10 1,16 1,22 1,19 

P90/Median 1,09 1,08 1,08 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af gymnasielærerne 

en standardberegnet timefortjeneste på mellem 249 kr. og 272 kr. 


kr. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Da genetillægget som nævnt er beskedent for gymnasielærere, er den samlede løn opdelt på 

køn inkl. og ekskl. genetillæg stort set identisk med den beskrevet i afsnit 2.2, jf. figur 16.9 og 

figur 16.10. 


genetillæg for statslige gymnasielærere fordelt 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 385 

kr. 




14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 


ekskl. genetillæg for statslige gymnasielærere 


pct. pct. 

0 

145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 385 


I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at gymnasielæreres spisepause er præsteret 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en gymnasielærer i 

staten opgøres til 329 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 16.6. 








16.3 Lokal løndannelse for gymnasielærere 

På grund af gymnasielærernes overgang fra kommunal/regional ansættelse til statslig ansættelse 

i 2007 har det ikke været muligt at opgøre den lokale løns andel af den samlede løn 

ekskl. overarbejde, som det er gjort for de øvrige kortlagte grupper. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

kr. 


14 

12 

10 

16. GYMNASIELÆRERE 193 

8 

6 

4 

2 

0



Den tekniske afgrænsning af gymnasielærere i staten fremgår af tabel 16.7. 

Tabel 16.7: Teknisk afgrænsning af gymnasielærere i staten, 2007 




232010 057 Gymnasielærere 

Eksklusive 

05711 Rektorer 

05720 Ledende inspektorer 

Anm.: Afgrænsningskriterierne refererer til FLD’s lønstatistik, selv om gymnasielærerne overgik til staten i forbindelse 

med kommunalreformen pr. 1. januar 2007. 


17. Håndværkere 


17.1 Beskrivelse af gruppen håndværkere 

Kortlægningen af håndværkere omfatter ansættelser i stat, kommuner og regioner. Håndværkere 

er typisk ansat de kommunale, regionale forvaltninger, og tilsvarende i den statslige administration. 

De beskæftiger sig her med forskellige håndværksmæssige opgaver. 


ca. 37 pct. ansat i staten, ca. 44 pct. i kommunerne og ca. 20 pct. i regionerne, jf. tabel 17.1. 



Tabel 17.1: Håndværkere fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Stat 2.073 34 1.953 37 

Kommuner 2.951 48 2.345 44 

Regioner 1.146 19 1.043 20 

I alt 6.170 100 5.341 100 

Anm.: Sumafvigelser skyldes afrundinger. 


Af de beskæftigede håndværkere i staten, kommunerne og regionerne er 1,7 pct. henholdsvis 

3,1 pct. og 5,7 pct. kvinder, jf. tabel 17.2. 

Tabel 17.2: Håndværkere fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk 2007 

Pct. af samlet antal årsværk Stat Kommuner Regioner 

Mænd 98,3 96,9 94,3 

Kvinder 1,7 3,1 5,7 

I alt 100,0 100,0 100,0 


De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt håndværkerne og udgør omkring 40 pct. i 

både staten, kommunerne og regionerne, jf. tabel 17.3. 

Tabel 17.3: Håndværkere fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 

Pct. af antal 

Stat Kommuner Regioner 


-29 år 4,2 11,8 4,3 3,5 2,7 3,4 2,0 11,9 2,6 

30-39 år 15,9 41,2 16,3 12,8 33,8 13,5 11,0 25,4 11,7 

40-49 år 31,2 41,2 31,4 28,9 39,2 29,2 29,7 18,6 29,1 

50-59 år 37,9 0,0 37,3 42,8 21,6 42,2 40,5 30,5 40,0 

60+ år 10,8 5,9 10,8 12,1 2,7 11,8 16,8 13,6 16,6 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


17. HÅNDVÆRKERE 195


I staten er datagrundlaget for lille til at foretage en kønsopdelt opgørelse af arbejdstiden og 

fraværet. I staten har 88 pct. af håndværkerne en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer 

eller derover om ugen, jf. figur 17.1. 7 pct. havde ikke noget fravær, jf. figur 17.2. 

Figur 17.1: Håndværkere i staten fordelt på 

ugentligt aftalte timer, 2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 

Stat 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Figur 17.2: Håndværkere i staten fordelt på årlige 


pct. pct. 






35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 

dage 

Basis, stat 

I kommunerne har 98 pct. af de mandlige håndværkere en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 

37 timer eller derover om ugen, mens det er tilfældet for 77 pct. af kvinderne, jf. figur 17.3. 

Figur 17.3: Håndværkere i kommunerne fordelt 

på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 

Mænd, kom. Kvinder, kom. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Figur 17.4: Håndværkere i kommunerne fordelt 

på årlige fraværsdage og køn, 2007 

pct. pct. 

Anm.: Tal for basismedarbejdere og specialister. 





35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 

dage 


I kommunerne havde henholdsvis 33 pct. og 14 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte 

ikke noget fravær, jf. figur 17.4. 

I regionerne har 98 pct. af de mandlige håndværkere en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 

timer eller derover om ugen, mens det er tilfældet for 71 pct. af kvinderne, jf. figur 17.5. 

196 17. HÅNDVÆRKERE 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5

Figur 17.5: Håndværkere i regionerne fordelt på 


pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 


Figur 17.6: Håndværkere i regionerne fordelt på 


pct. pct. 

Anm.: Tal for basismedarbejdere og specialister. 





35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 

dage 


I regionerne havde henholdsvis 13 pct. og 7 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke 

noget fravær, jf. figur 17.6. 

17.2 Håndværkere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for håndværkere i stat, kommuner og regioner. 


17.2.1 Løn og lønspredning for håndværkere 

I gennemsnit er fortjenesten for en håndværker i den kommunale sektor 226 kr. pr. præsteret 

time, jf. figur 17.7. Højere er timelønnen for håndværkere i den statslige sektor, som i gennemsnit 

har en fortjeneste på 231 kr. pr. præsteret time. Endelig er timelønnen i regionerne 



håndværkere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 

kr. 


Gns. Kommuner Gns. Regioner Gns. Stat 

16 

14 

12 

10 

8 

6 


håndværkere fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 




håndværkere i kommunerne i gennemsnit 191 kr. i timen, mens gennemsnittet for statsligt 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 

kr. 



35 

30 

25 

20 

15 

10 

17. HÅNDVÆRKERE 197 

5 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


ansatte håndværkere udgør 188 kr. i timen. Endelig tjener håndværkerne i regionerne i gennemsnit 

192 kr. pr. standardberegnet time, jf. figur 17.4. 

I staten har 50 pct. af håndværkerne en fortjeneste på mellem 210 kr. og 243 kr. pr. præsteret 

time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 17.4. Tilsvarende har 50 pct. af håndværkerne i kommunerne 

en fortjeneste på mellem 206 kr. og 241 kr. pr. præsteret time. Mens 50 pct. af håndværkerne 

i regionerne tjener mellem 209 kr. og 249 kr. pr. præsteret time. 

Tabel 17.4: Timefortjeneste for håndværkere fordelt på sektor og køn, kr., 2007 



præsteret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 


- - 2.073 2.855 96 2.951 1.072 74 1.146 

Gennemsnit 

Variationskoeffi- 

- - 231 226 219 226 236 220 235 

cient - - 0,15 0,15 0,24 0,16 0,17 0,31 0,18 

Nedre kvartil, P25 - - 210 206 196 206 210 193 209 

Median - - 224 221 215 221 228 213 228 

Øvre kvartil, P75 - - 243 241 234 241 250 227 249 

Median/P10 - - 1,12 1,15 1,16 1,15 1,16 1,16 1,16 

P90/Median - - 1,18 1,19 1,17 1,19 1,24 1,17 1,24 

Standardberegnettimefortje- 


neste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 


- - 2.073 2.855 96 2.951 1.072 74 1.146 

Gennemsnit 


- - 188 191 179 191 193 174 192 

cient - - 0,11 0,12 0,10 0,12 0,14 0,10 0,14 


Median - - 185 189 183 188 188 172 187 

Øvre kvartil, P75 - - 197 205 189 205 205 184 203 

Median/P10 - - 1,10 1,15 1,18 1,15 1,13 1,13 1,14 

P90/Median - - 1,14 1,17 1,08 1,17 1,21 1,13 1,21 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af håndværkerne i staten en 

timeløn på mellem 175 kr. og 197 kr. Tilsvarende ligger de 50 pct. i kommunerne mellem 175 

kr. og 205 kr. mens 50 pct. af håndværkerne i regionerne tjener mellem 174 kr. og 203 kr. pr. 

standardberegnet time. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at håndværkerne i regionerne har 

en større lønspredning end i staten og kommuner, jf. tabel 17.4. 

198 17. HÅNDVÆRKERE



I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige håndværkere. Det skal i den 

forbindelse erindres, at antallet af kvindelige håndværkere i staten er begrænset. Det betyder, 

at lønnen ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige håndværkere i staten. 

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig håndværker i den kommunale sektor 

henholdsvis 219 kr. og 226 kr. pr. præsteret time, mens den i regionerne er 220 kr. og 236 

kr., jf. tabel 17.4. 

Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige 

håndværkere i den kommunale sektor henholdsvis 179 kr. og 191 kr., mens den i regionerne 

er 174 kr. og 193 kr., jf. tabel 17.4. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige håndværkeres lønspredning i både 

kommuner og regioner mindre end de kvindelige håndværkeres, jf. variationskoefficienten i 

tabel 17.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd 

og kvinder tættere på samme niveau. 


Størstedelen af håndværkernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time henholdsvis 150 kr., 149 kr. og 152 kr. i staten, 

kommunerne og regionerne, svarende til mellem 65-66 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, 

jf. tabel 17.5. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i de tre sektorer omkring 25-27 kr., 

hvilket svarer til ca. 11-12 pct. for alle sektorer. Pensionen i staten, kommunerne og regionerne 

udgør henholdsvis 26 kr., 29 kr. og 32 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 







Basisfortjeneste - - 149,98 148,60 150,99 148,67 152,20 144,08 151,76 

Fravær - - 10,80 5,66 9,95 5,79 9,20 13,92 9,46 

Ferie - - 26,52 25,48 26,40 25,51 26,59 25,89 26,55 

Personalegoder - - 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 


betalinger - - 8,53 3,88 3,03 3,85 3,55 3,32 3,54 

Pension - - 26,12 28,91 27,04 28,86 32,44 30,17 32,32 

Genetillæg - - 5,05 8,68 1,08 8,45 6,92 1,82 6,64 

Overtidsbetaling - - 3,91 5,13 0,46 4,99 4,73 0,41 4,50 

I alt - - 231 226 219 226 236 220 235 




Basisfortjeneste - - 132,30 132,61 130,54 132,74 133,90 122,77 133,62 

Fravær - - 

Ferie - - 23,17 22,82 23,27 22,67 23,46 23,15 23,21 

Personalegoder - - 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 


betalinger - - 7,12 3,37 2,49 3,36 3,00 2,64 3,01 

Pension - - 21,68 25,01 22,19 24,95 27,22 23,94 27,11 

Genetillæg - - 4,14 7,33 0,89 7,22 5,71 1,45 5,55 

Overtidsbetaling - - 

I alt - - 188 191 179 191 193 174 192 



Størstedelen af håndværkernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, 


opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 132 kr. i staten, 

133 kr. i kommunerne og 134 kr. i regionerne, svarende til omkring 69-70 pct. af den 

standardberegnede timefortjeneste. Ferie pr. time udgør i de tre sektorer mellem 22 kr. og 24 

kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. af den standardberegnede timefortjeneste for de tre sektorer. 

Pensionen i staten, kommunerne og regionerne udgør henholdsvis 22 kr., 25 kr. og 27 kr. af 

den standardberegnede timefortjeneste. 


Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en mindre del af håndværkeres samlede fortjeneste. 

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en håndværker i den kommunale sektor 

således 218 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 17.6. Timelønnen er højere for en håndværker i den 

statslige sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 226 kr. pr. præsteret 

time. Højere endnu er timelønnen for en håndværker i den regionale sektor, som i gennemsnit 

har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 228 kr. pr. præsteret time. 



genetillæg for håndværkere fordelt på sektor, 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 



16 

14 

12 

10 

8 

6 



ekskl. genetillæg for håndværkere fordelt på 


pct. pct. 




genetillæg, tjener håndværkere i kommunerne og staten i gennemsnit 184 kr. i timen, mens 

gennemsnittet for håndværkere i regionerne udgør 187 kr. i timen, jf. tabel 17.6. 

I staten har 50 pct. af håndværkerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 209 kr. og 235 

kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 17.6. Tilsvarende har 50 pct. 

af håndværkerne i kommunerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 200 kr. og 230 kr. 

pr. præsteret time. Endelig har 50 pct. af håndværkerne i kommunerne en fortjeneste ekskl. 

genetillæg på mellem 205 kr. og 240 kr. pr. præsteret time. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 



16 

14 

12 

10 

17. HÅNDVÆRKERE 201 

8 

6 

4 

2


Tabel 17.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for håndværkere fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





- - 2.073 2.855 96 2.951 1.072 74 1.146 

Gennemsnit 


- - 226 218 218 218 229 218 228 

cient - - 0,14 0,15 0,24 0,15 0,17 0,32 0,18 


Median - - 221 213 213 213 221 211 220 

Øvre kvartil, P75 - - 235 230 234 230 241 226 240 

Median/P10 - - 1,11 1,13 1,19 1,13 1,13 1,15 1,14 

P90/Median - - 1,14 1,18 1,17 1,18 1,24 1,18 1,24 





- - 2.073 2.855 96 2.951 1.072 74 1.146 

Gennemsnit 


- - 184 184 178 184 188 172 187 

cient - - 0,09 0,11 0,11 0,11 0,13 0,11 0,13 


Median - - 182 181 183 181 182 172 181 

Øvre kvartil, P75 - - 193 195 188 194 196 183 195 

Median/P10 - - 1,09 1,12 1,19 1,12 1,11 1,13 1,12 

P90/Median - - 1,11 1,15 1,08 1,15 1,21 1,13 1,20 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af håndværkerne i staten en 

timeløn ekskl. genetillæg på mellem 174 kr. og 193 kr. I kommunerne har 50 pct. en standardberegnet 

timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 171 kr. og 194 kr. I regionerne har 

50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 171 kr. og 195 kr. 

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for både kvindelige og mandlige håndværkere i 

den kommunale sektor 218 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 17.6. Ses der på den standardberegnede 

timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige og mandlige håndværkere 

i den kommunale sektor henholdsvis 178 og 184 kr. 

I regionerne er gennemsnittet for fortjenesten ekskl. genetillæg for kvindelige og mandlige 

håndværkere i den kommunale sektor henholdsvis 218 kr. og 229 kr. pr. præsteret time, jf. 

tabel 17.6. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen 

for kvindelige og mandlige håndværkere i den regionale sektor henholdsvis 172 og 188 kr. 

Da antallet af håndværkere i staten er begrænset, kan lønnen ekskl. genetillæg ikke opgøres 

særskilt for mandlige og kvindelige håndværkere i staten. 




I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at håndværkeres spisepause er præsteret arbejdstid. 

Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen for håndværkere i staten ikke 


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en håndværker i 

staten opgøres til 248 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 17.7. 


Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner Regioner 

Ekskl. betalt spisepause 231 - - 

Frokost 17 - - 

Inkl. betalt spisepause 248 - - 



17.3 Lokal løndannelse for håndværkere 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for håndværkere i 

stat, kommuner og regioner. 









håndværkere fordelt på sektor og køn, jf. tabel 17.8. 

Tabel 17.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, håndværkere, 2007 


Stat 


Kommuner 

13,2 12,5 13,2 


Regioner 

14,3 10,5 14,1 




beregninger. 



Tabel 17.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for håndværkere 

i staten, kommuner og regioner er henholdsvis 13,2 pct., 14,1 pct. og 13,1 pct. 


generelt er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige håndværkere 

i staten er 13,2 pct., mens den for kvinderne er 12,5 pct. De tilsvarende andele for 

mænd og kvinder i kommunerne er 14,3 pct. og 10,5 pct. og i regionerne 13,3 pct. og 10,3 

pct. 

For faggruppen udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, 

at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i FLD lønstatistikken 

opgøres som en centralt aftalt løndel. For faggruppen er derfor foretaget en yderpunktsberegning, 

hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den 

faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 17.9. 


og den faktiske løn i lønstatistikken, håndværkere, 2007 


Kommuner 


Regioner 

19,3 14,0 19,0 




Den faktiske lokallønsandel for håndværkere i kommunerne udgør således mellem 14,1 pct. 


For mandlige håndværkere i kommunerne udgør andelen mellem 14,3 pct. og 19,3 pct., mens 

den for kvindelige håndværkere udgør mellem 10,5 pct. og 14,0 pct. I regionerne udgør 

mændenes andel mellem 13,3 pct. og 21,3 pct., mens den for kvinder udgør mellem 10,3 pct. 

og 15,3 pct. 



Den tekniske afgrænsning af håndværkere i staten fremgår af tabel 17.10. 

Tabel 17.10: Teknisk afgrænsning af håndværkere i staten, 2007 




712410 0179 

713600 0226 

713700 0228 

713900 0929 

714190 0933 

721200 

722100 

722300 

723110 

723120 

723190 

723200 

723390 

724100 

724200 

724300 

724300 

Den tekniske afgrænsning af håndværkere i kommuner og regioner fremgår af tabel 17.11. 



Tabel 17.11: Teknisk afgrænsning af håndværkere i kommuner og regioner, 2007 



206 17. HÅNDVÆRKERE 


731120 03919 Håndværkere, grundløn 25 









710000 03920 Håndværkere, personlig ordning 



710000 03910 Øvrige håndværkere 

700000 03939 Ledende håndværkere, tj.mænd 

700000 03938 Smørrebrødsjomfruer 



700000 03920 Håndværkere, personlig ordning 



611230 03919 Håndværkere, grundløn 25

18. Ingeniører 


Kortlægningen omfatter ingeniører ansat i stat, kommuner og regioner. I første del kortlægges 

lønnen for ingeniører inkl. specialister i stat, kommuner og regioner. I anden del kortlægges 

ingeniører ekskl. specialister (dvs. basismedarbejdere) i staten. 

18.1. Beskrivelse af gruppen ingeniører 

Ingeniører er i stat, kommuner og regioner beskæftiget med beregning, konstruktion, rådgivning, 

analyseopgaver mv. 


årsværkene er ansat i staten, 81 pct. er ansat i kommunerne, mens de resterende 12 procent 

er ansat i staten, jf. tabel 18.1. 

Analyseenheden i tabel 18.2 og 18.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold. 

Tabel 18.1: Ingeniører fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Staten 565 14 496 17 

Kommuner 2.939 75 2.094 72 

Regioner 401 10 313 11 

I alt 3.905 100 2.903 100 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. 


Af de beskæftigede ingeniører i staten er 24 pct. kvinder, mens der i kommuner og regioner 

er henholdsvis 34 pct. og 30 pct. kvinder, jf. tabel 18.2. 

Tabel 18.2: Ingeniører fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk 2007 


Mænd 76,0 66,0 70,3 

Kvinder 24,0 34,1 29,7 

I alt 


100,0 100,0 100,0 


De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt ingeniører og udgør 36 pct. i staten og 33 

pct. i både kommuner og regionerne, jf. tabel 18.3. 

18. INGENIØRER 207


Tabel 18.3: Ingeniører fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 

Pct. af antal 



-29 år 1,9 4,2 2,4 2,7 9,1 4,8 4,5 11,8 6,7 

30-39 år 15,9 33,3 20,1 17,4 40,7 25,4 23,5 41,9 28,8 

40-49 år 30,5 51,7 35,6 29,1 41,7 33,4 31,7 37,6 33,3 

50-59 år 35,5 9,2 29,2 30,5 7,0 22,5 27,1 5,4 21,2 

60+ år 16,2 1,7 12,7 20,3 1,5 13,9 13,1 3,2 9,9 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 



Blandt ingeniørerne i staten har 76 pct. af de mandlige ingeniører en aftalt arbejdstid på i 

gennemsnit 37 timer eller derover om ugen 1, mens dette er tilfældet for 57 pct. af kvinderne, 


Figur 18.1: Ingeniører i staten fordelt på ugentligt 


pct. pct. 

100 

100 

90 

90 

80 

80 

70 

70 

60 

60 

50 

50 

40 

40 

30 

30 

20 

20 

10 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

208 18. INGENIØRER 

timer 


Figur 18.2: Ingeniører i staten fordelt på årlige 

fraværsdage og køn, 2007 

pct. pct. 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne i af det ugentlige 




Ingeniørers fravær i staten er forholdsvist spredt over de første 10 fraværsdagene. 17 pct. af 

de mandlige ingeniører i staten har 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for kvinder 

er 10 pct., jf. figur 18.2. 

I kommunerne har 98 pct. af de mandlige ingeniører en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 

timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 88 pct. af kvinderne, jf. figur 18.3. 


1.9. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 


35 

30 

25 

20 

15 

10 

5

Figur 18.3: Ingeniører i kommunerne fordelt på 


pct. pct. 

100 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 


Figur 18.4: Ingeniører i kommunerne fordelt på 


pct. pct. 





35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 


32 pct. af de mandlige ingeniører i kommunerne har 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende 

tal for kvinder er 16 pct., jf. figur 18.4. 

I regionerne har 96 pct. af de mandlige ingeniører en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer 

eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 89 pct. af kvinderne, jf. figur 18.5. 

Figur 18.5: Ingeniører i regionerne fordelt på 


pct. pct. 

100 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 18.6: Ingeniører i regionerne fordelt på 


pct. pct. 





35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 


27 pct. af de mandlige ingeniører i regionerne har 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende 

tal for kvinder er 18 pct., jf. figur 18.6. 

18.2 Ingeniører, basismedarbejdere inkl. specialister 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for ingeniører inkl. specialister i stat, kommuner 

og regioner. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i afsnittet behandles 

øvrige ansættelsesvilkår, der ikke er omfattet af Lønstatistikken. 

dage 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

18. INGENIØRER 209 

5 

0


18.2.1 Løn og lønspredning for ingeniører 

I gennemsnit er fortjenesten for en ingeniør i den statslige sektor 345 kr. pr. præsteret time, 

jf. figur 18.7. I kommunerne og regionerne er fortjenesten lavere, idet den her er henholdsvis 



ingeniører fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

12 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


Gns. Stat Gns. Kommuner Gns. Regioner 

10 

8 

6 

4 

2 


ingeniører fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 



ingeniører i staten i gennemsnit 287 kr. i timen, i kommunerne 258 kr. i timen og i regionerne 

266 kr. i timen, jf. figur 18.8. 

I staten har 50 pct. af ingeniørerne en fortjeneste på mellem 314 kr. og 365 kr. pr. præsteret 

time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 18.4. I kommunerne har 50 pct. en fortjeneste 

på mellem 277 kr. og 325 kr. pr. præsteret time, mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 

281 kr. og 351 kr. 


pct. pct. 

12 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 



10 

8 

6 

4 

2

Tabel 18.4: Timefortjeneste for ingeniører fordelt på sektor og køn, kr., 2007 






428 137 565 1.905 1.034 2.939 275 126 401 

Gennemsnit 347 341 345 312 296 307 323 315 321 

Variationskoefficient 0,15 0,21 0,16 0,17 0,23 0,19 0,17 0,27 0,20 

Nedre kvartil, P25 317 307 314 283 268 277 285 275 281 

Median 340 329 336 303 290 299 316 303 311 

Øvre kvartil, P75 366 358 365 332 313 325 357 329 351 

Median/P10 1,15 1,13 1,14 1,17 1,21 1,17 1,21 1,23 1,23 

P90/Median 1,21 1,21 1,22 1,23 1,18 1,22 1,24 1,29 1,26 



timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 


428 137 565 1.905 1.034 2.939 275 126 401 

Gennemsnit 290 275 287 265 244 258 272 252 266 



Median 285 274 283 258 243 254 268 250 262 

Øvre kvartil, P75 305 288 302 281 262 274 302 276 293 

Median/P10 1,16 1,15 1,15 1,16 1,21 1,19 1,22 1,23 1,24 

P90/Median 1,21 1,17 1,19 1,21 1,18 1,21 1,23 1,23 1,26 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af ingeniørerne i staten en timeløn 

mellem 263 kr. og 302 kr., mens de 50 pct. i kommunerne ligger mellem 234 kr. og 274 

kr. I regionerne har 50 pct. af ingeniørerne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 

235 kr. og 293 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at ingeniører i de tre sektorer 

næsten har den samme lønspredning, om end den er lidt lavere i staten, jf. tabel 18.4. Det 

fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen er lidt større i den øverste del af lønfordelingen. 

Det kommer til udtryk ved, at Median/P90 er større end P10/Median i alle sektorer, 




I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige ingeniører. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige ingeniørers lønspredning mindre end de 

kvindelige ingeniørers i alle sektorer, jf. variationskoefficienten i tabel 18.4. I forhold til den 

standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tæt på samme 

niveau. 

18. INGENIØRER 211


I gennemsnit er fortjenesten for de mandlige og kvindelige ingeniører i staten henholdsvis 

347 kr. og 341 kr. pr. præsteret time, jf. figur 18.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, 

er timelønnen for mandlige og kvindelige ingeniører i staten henholdsvis 290 kr. og 

275 kr., jf. figur 18.10. 


statslige ingeniører, fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


12 

10 

8 

6 

4 

2 


for statslige ingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 



Mandlige og kvindelige ingeniører i kommunerne har i gennemsnit en fortjeneste på henholdsvis 

312 kr. og 296 kr. pr. præsteret time, jf. figur 18.11. Anskues den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige ingeniører i kommunerne henholdsvis 



kommunale ingeniører, fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

Mænd Kvinder 

kr. 

Gns. mænd Gns. kvinder 


for kommunale ingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 



I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for gruppen af mandlige og kvindelige ingeniører 


timefortjeneste er timelønnen for mandlige og kvindelige ingeniører i den regionale 



12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


pct. pct. 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


12 

10 

8 

6 

4 

2 

12 

10 

8 

6 

4 

2


regionale ingeniører, fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


12 

10 

8 

6 

4 

2 



for regionale ingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 





I alle sektorer udgøres størstedelen af ingeniørernes fortjeneste af basisfortjeneste, ferie og 

pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 228 kr. i staten, 208 kr. i kommunerne 

og 214 kr. i regionerne, svarende til henholdsvis 66 pct., 68 pct. og 67 pct. af fortjenesten 

pr. præsteret time, jf. tabel 18.5. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i staten ca. 40 

kr., mens de i kommunerne og regionerne udgør 35-37 kr. Pension udgør i staten omkring 55 

kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens den i kommunerne og regionerne udgør henholdsvis 

47 kr. og 50 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 

12 

10 


8 

6 

4 

2






Basisfortjeneste 229,19 224,67 228,14 211,95 199,91 207,93 218,22 205,10 214,47 

Fravær 9,47 18,38 11,55 5,82 11,31 7,65 7,58 16,51 10,13 

Ferie 39,17 39,79 39,32 35,72 34,59 35,34 37,01 36,35 36,83 

Personalegoder 0,04 0,02 0,04 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 


betalinger 11,24 5,75 9,96 6,26 5,27 5,93 6,83 9,90 7,70 

Pension 55,79 52,44 55,01 48,53 44,24 47,10 51,32 46,07 49,82 

Genetillæg 1,53 0,35 1,25 2,96 0,78 2,23 1,74 0,44 1,37 

Overtidsbetaling 0,10 0,03 0,08 0,95 0,34 0,75 0,62 0,30 0,53 

I alt 347 341 345 312 296 307 323 315 321 





Fravær 

Ferie 33,88 34,51 33,81 31,12 30,42 30,62 32,20 32,00 31,79 



betalinger 9,42 4,64 8,43 5,33 4,35 5,02 5,76 7,95 6,45 

Pension 46,77 42,32 45,70 41,29 36,43 39,75 43,31 36,95 41,61 

Genetillæg 


1,28 0,28 1,07 2,51 0,64 1,92 1,46 0,35 1,15 

I alt 290 275 287 265 244 258 272 252 266 



Størstedelen af gruppens standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 


opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 198 kr. af den standardberegnede 

timefortjeneste i staten, svarende til omkring 69 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. 

I kommunerne udgør basisfortjenesten 181 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, 

svarende til 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste, mens basisfortjenesten 

i regionerne udgør 186 kr., svarende til 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. 

Feriebetalinger udgør for de tre sektorer 31-34 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 

Pension udgør ca. 46 kr. i staten, men den i kommunerne og regionerne udgør 40- 

42 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 


Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af gruppens samlede fortjeneste. 

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for ingeniører i staten 344 kr. pr. præsteret 

time, jf. figur 18.15. Ingeniører i den kommunale sektor har i gennemsnit en fortjeneste ekskl. 

genetillæg på 305 kr. pr. præsteret time, mens fortjeneste ekskl. genetillæg udgør 319 kr. pr. 

præsteret time i regionerne. 

214 18. INGENIØRER


genetillæg for ingeniører fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

12 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 



10 

8 

6 

4 

2 



ekskl. genetillæg for ingeniører fordelt på sektor, 


pct. pct. 

12 

12 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 



genetillæg, tjener ingeniører i staten i gennemsnit 286 kr. i timen, mens gennemsnittet i kommuner 

og regioner udgør henholdsvis 256 kr. og 265 kr. i timen, jf. figur 18.16. 

I staten har 50 pct. af faggruppen en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 314 kr. og 363 

kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 18.6. I kommunerne har 50 

pct. af gruppen en fortjeneste ekskl. på mellem 276 kr. og 322 kr. pr. præsteret time, mens de 

50 pct. i regionerne ligger mellem 281 kr. og 349 kr. 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 



10 


8 

6 

4 

2


Tabel 18.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for ingeniører fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





428 137 565 1.905 1.034 2.939 275 126 401 

Gennemsnit 345 341 344 309 296 305 322 314 319 



Median 338 329 336 302 290 298 314 303 310 

Øvre kvartil, P75 365 358 363 328 312 322 353 329 349 

Median/P10 1,14 1,13 1,14 1,16 1,20 1,17 1,20 1,23 1,23 

P90/Median 1,21 1,21 1,21 1,21 1,17 1,19 1,22 1,29 1,24 





428 137 565 1.905 1.034 2.939 275 126 401 

Gennemsnit 289 275 286 262 243 256 271 252 265 



Median 285 274 283 257 243 252 267 250 262 

Øvre kvartil, P75 305 288 302 279 262 272 298 275 292 

Median/P10 1,16 1,15 1,16 1,16 1,21 1,18 1,21 1,23 1,24 

P90/Median 1,19 1,17 1,19 1,19 1,17 1,19 1,24 1,23 1,24 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg har 50 pct. af ingeniørerne 

i staten en timeløn mellem 263 kr. og 302 kr., mens de 50 pct. i kommunerne ligger mellem 

234 kr. og 272 kr. I regionerne har 50 pct. af ingeniørerne en standardberegnet timefortjeneste 

på mellem 235 kr. og 292 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at ingeniører i de tre sektorer 

næsten har den samme lønspredning, om end den er en smule mindre i staten, jf. tabel 18.6. 

Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen i staten er størst i den øverste del af 

lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at Median/P10 er mindre end P90/Median, 


til de laveste 10 pct. af lønningerne. I kommunerne og regionerne er lønspredningen i 

den øverste og nederste del af fordelingen nogenlunde den samme. 

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for mandlige og kvindelige ingeniører i staten 


timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige ingeniører inkl. specialister i 

staten henholdsvis 289 kr. og 275 kr., jf. figur 18.18. 

216 18. INGENIØRER


genetillæg for statslige ingeniører fordelt på køn, 


pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


12 

10 

8 

6 

4 

2 



ekskl. genetillæg for statslige ingeniører fordelt 




Den gennemsnitlige fortjeneste pr. præsteret time for ingeniører i den kommunale sektor er 

309 kr. for mænd og 296 kr. for kvinder, jf. figur 18.19. Betragtes den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige ingeniører i den kommunale sektor 



genetillæg for kommunale ingeniører, fordelt på 


pct. Pct. 

12 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 


ekskl. genetillæg for kommunale ingeniører fordelt 




I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige ingeniører henholdsvis 

322 kr. og 314 kr. pr. præsteret time, jf. figur 18.21. Målt ved den standardberegnede 

timefortjeneste er timelønnen for mandlige og kvindelige ingeniører i den regionale sektor 


12 

10 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


pct. pct. 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


12 

10 

8 

6 

4 

2 

12 

10 


8 

6 

4 

2



genetillæg for regionale ingeniører, fordelt på 


pct. pct. 

12 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


10 

8 

6 

4 

2 


ekskl. genetillæg for regionale ingeniører fordelt 


pct. pct. 



12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ingeniørers spisepause er præsteret arbejdstid. 


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for ingeniører i den 

statslige og kommunale sektor opgøres til henholdsvis 370 kr. og 329 kr. pr. præsteret time, 

mens den i den regionale sektor kan opgøres til 344 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 18.7. 



Ekskl. betalt spisepause 345 307 321 

Værdi af spisepause 25 22 23 

Inkl. betalt spisepause 370 329 344 




Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 18.5 ovenfor, for ingeniører generelt 


Det skal i øvrigt bemærkes, at ingeniøruddannelsen i vid udstrækning er rettet mod den private 

sektor, hvor fire femtedele af ingeniørerne er ansat. Det betyder at løn- og ansættelsesvilkår 

for ingeniører ansat i den offentlige sektor i høj grad bestemmes i det private erhvervsliv 

med en naturlig afsmitning til den offentlige sektor. 

18.3. Ingeniører, basismedarbejdere (staten) 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for gruppen af ingeniører ekskl. specialister i staten. 

Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 

Som for gruppen af ingeniører inkl. specialister behandles sidst i afsnittet øvrige ansættelsesvilkår, 

som ikke er omfattet af Lønstatistikken. 


12 

10 

8 

6 

4 

2


Datagrundlaget for gruppen af ingeniører ekskl. specialister omfatter i alt 437 ansættelsesforhold, 

svarende til 384 årsværk, jf. tabel 18.8. 

Tabel 18.8: Statslige ingeniører fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Mænd 327 75 291 76 

Kvinder 110 25 93 24 

I alt 

Anm.: Tal for basismedarbejdere 

437 100 384 100 


Af de fuldtidsbeskæftigede ingeniører ekskl. specialister i staten er 25 pct. kvinder, jf. tabel 

18.8. 

18.3.1 Løn og lønspredning for ingeniører 

Ingeniører ekskl. specialister i staten tjener i gennemsnit 333 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 


tjener gruppen 275 kr. i timen. 

Tabel 18.9: Timefortjeneste for statslige ingeniører fordelt på sektor, kr., 2007 






Median 329 325 328 


Median/P10 1,14 1,14 1,14 

P90/Median 1,16 1,17 1,16 






Median 277 267 275 


Median/P10 1,14 1,14 1,14 

P90/Median 1,13 1,11 1,13 



I staten har 50 pct. af ingeniørerne ekskl. specialister en fortjeneste på mellem 308 kr. og 349 

kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 18.9. Betragtes den standardberegnede 

timefortjeneste har 50 pct. af ingeniørerne ekskl. specialister i staten en fortjeneste 


18. INGENIØRER 219


Der fremgår af tabel 18.9, at P90/Median næsten er på samme niveau som Median/P10, 

hvilket viser, at der er samme afstand fra medianen til de øverste 10 procent, som fra de 10 

pct. laveste lønninger til medianen. Således er lønspredningen mellem den øverste og nederste 

del af lønfordelingen ikke nævneværdigt forskellig. 

I gennemsnit er fortjenesten for både mandlige og kvindelige ingeniører ekskl. specialister i 

staten 333 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 18.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, 

er timelønnen for mandlige og kvindelige ingeniører ekskl. specialister i staten henholdsvis 

278 kr. og 266 kr. 


Størstedelen af gruppens fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør 

basisfortjenesten pr. præsteret time 221 kr. i staten, svarende til 67 pct. af fortjenesten pr. 

præsteret time, jf. tabel 18.10. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør 38 kr., mens pension 

udgør knap 53 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 




Fravær 9,70 20,42 12,21 

Ferie 38,06 39,03 38,29 



Pension 52,93 51,12 52,50 

Genetillæg 0,11 0,13 0,11 


I alt 333 333 333 



Fravær 

Ferie 32,81 33,14 32,89 



Pension 44,24 40,54 43,37 

Genetillæg 0,09 0,11 0,09 


I alt 278 266 275 



Størstedelen af gruppens standardberegnede timefortjeneste består ligeledes af basisfortjeneste, 


timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 192 kr. i staten, 

svarende til 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetalinger udgør 33 kr. af 

den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør 43 kr. 

220 18. INGENIØRER






Tabel 18.11: Timefortjeneste for statslige ingeniører fordelt på sektor, kr., 2007 






Median 329 324 328 


Median/P10 1,14 1,13 1,14 

P90/Median 1,16 1,17 1,16 






Median 277 267 275 


Median/P10 1,14 1,14 1,14 

P90/Median 1,13 1,11 1,13 

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste ekskl. genetillæg. 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at for ingeniører ekskl. specialiteter i staten 

er spisepause præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det 

til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. 

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for gruppen i den 

statslige sektor opgøres til 357 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 18.12. 






Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Inkl. genetillæg 



Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 18.5 ovenfor, for ingeniører generelt 


18. INGENIØRER 221


Det skal i øvrigt bemærkes, at ingeniøruddannelsen i vid udstrækning er rettet mod den private 

sektor, hvor fire femtedele af ingeniørerne er ansat. Det betyder at løn- og ansættelsesvilkår 

for ingeniører ansat i den offentlige sektor i høj grad bestemmes i det private erhvervsliv 

med en naturlig afsmitning til den offentlige sektor. 

18.4 Lokal løndannelse for ingeniører 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for ingeniører i 








time. 


ingeniører i stat, kommuner og regioner fordelt på køn samt basismedarbejdere og basismedarbejdere 

inkl. specialister i staten, jf. tabel 18.13. 

Tabel 18.13: Den lokale løns andel af samlet løn ekskl. overarbejde, ingeniører i stat, kommuner og 

regioner, pct., 2007 


Stat 



Kommuner 

21,7 21,6 21,7 


Regioner 

21,5 17,7 20,2 




beregninger. 


ingeniører inkl. specialister i stat, kommuner og regioner er henholdsvis 21,7 pct., 20,2 pct.. 

og 18,5 pct. For basismedarbejdere i staten udgør andelen 23,5 pct. 


stort set udgør det samme for mænd og kvinder i staten – både for basismedarbejdere 

og basismedarbejdere inkl. specialister under ét. I kommuner og regioner er andelen 

højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige og kvindelige ingeniører 

i kommunerne udgør således henholdsvis 21,5 pct. og 17,7 pct., mens den i regionerne 

udgør henholdsvis 20,3 pct. og 14,4 pct. 

222 18. INGENIØRER







og den faktiske løn i lønstatistikken, ingeniører, pct., 2007 


Stat 




Den faktiske lokallønsandel for ingeniører (inkl. specialister) i staten udgør således mellem 




Den tekniske afgrænsning af ingeniører i staten fremgår af tabel 18.15. 

Tabel 18.15: Teknisk afgrænsning af ingeniører, basismedarbejdere inkl. specialister, i staten, 2007 

ForhandlingsPersonaleBevillings- DISCO fællesskabkategorilønramme Basismedarbejdere 214xxx og 311xxx 30 0044 0 

Basismedarbejdere inkl. specialister 214xxx og 311xxx 30 0044 0-36 

Anm.: Når DISCO-koden er angivet med ’xxx’ som de tre sidste cifre, er gruppen afgrænset ved de foranstående 

tre cifre (trecifret DISCO-niveau). 


Den tekniske afgrænsning af ingeniører i kommuner og regioner fremgår af tabel 18.16. 

Tabel 18.16: Teknisk afgrænsning af ingeniører, basismedarbejdere inkl. specialister, i kommuner, 

2007 


214000 214900 04209 Akademiingeniører, ny løn 

04211 Teknikum ingeniør., ny løn 

04216 Civil ingeniør., ny løn 

04218 Diplom ingeniør., ny løn 

04238 Akademiingeniører, gl. løn 

04240 Teknikum ingeniør., gl. løn 

04246 Civil ingeniør., gl. løn 


18. INGENIØRER 223


224 18. INGENIØRER

19. Jordemødre 

19.1 Beskrivelse af gruppen jordemødre 


Kortlægningen af jordemødre omfatter ansættelser i regionerne. Jordemødre er typisk beskæftiget 

på sygehuse eller ansat ved jordemodercentre. 

Datagrundlaget omfatter i alt 1.403 ansættelsesforhold, svarende til 1.117 årsværk., jf. tabel 

19.1. Analyseenheden i tabel 19.2 og 13.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er det ansættelsesforhold. 

Tabel 19.1: Jordemødre fordelt på ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Regioner 1.403 100 1.117 100 


Af de beskæftigede jordemødre er næsten 100 pct. kvinder, jf. tabel 19.2. 

Tabel 19.2: Jordemødre fordelt på køn, basismedarbejdere ledere og samlet, pct. af antal årsværk, 

2007 


årsværk Basis Ledere I alt 

Kvinder 92,4 7,4 99,8 

Mænd 0,2 0,0 0,2 

I alt 92,6 7,4 100,0 


årsværk i sektor Basis Ledere I alt 

Kvinder 99,8 100,0 99,8 

Mænd 0,2 0,0 0,2 

I alt 100,0 100,0 100,0 


Tabellen viser endvidere, at lidt over 7 pct. af de beskæftigede jordemødre er ledere. 

Aldersfordelingen blandt jordemødrene er relativ ligelig fordelt i intervallet fra 30 til 59 år., jf. 

tabel 19.3. 

19. JORDEMØDRE 225


Tabel 19.3: Regionale jordemødre fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 


-29 år 0,0 9,6 9,6 

30-39 år 0,0 29,6 29,5 

40-49 år 0,0 27,3 27,2 

50-59 år 100,0 27,3 27,4 

60+ år 0,0 6,3 6,3 

I alt 100,0 100,0 100,0 


I det følgende ses der på grund af det få antal mænd kun på kvinder og mænd under ét. 

Blandt jordemødrene i regionerne har omkring 40 pct. en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 

timer om ugen eller derover, jf. figur 19.1. 

Figur 19.1: Regionale jordemødre fordelt på 


pct. pct. 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 

Region 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Figur 19.2: Regionale jordemødre fordelt på årlige 


pct. pct. 

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer 

i figur 19.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og 



30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 

dage 

7 8 9 10 11 12 

Region 

Blandt jordemødre havde lidt over 20 pct. ikke noget fravær i 2007, jf. figur 19.2. 

19.2 Jordemødre, basismedarbejdere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for jordemødrene i regionerne, som ikke er ledere. 


19.2.1 Løn og lønspredning for jordemødre 

I gennemsnit er fortjenesten for en jordemoder i den regionale sektor 249 kr. pr. præsteret 


226 19. JORDEMØDRE 

30 

25 

20 

15 

10 

5


regionale jordemødre, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 

kr. 




regionale jordemødre, gennemsnit, 2007 




jordemødre i gennemsnit 196 kr. i timen, jf. figur 19.4. 

50 pct. af jordemødrene har en fortjeneste på mellem 220 kr. og 259 kr. pr. præsteret time 


har 50 pct. af jordemødrene en fortjeneste mellem 182 kr. og 209 kr. 

Tabel 19.4: Timefortjeneste for regionale jordemødre, kr., 2007 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 






Median 238 









Median 196 







time, er større i den øverste del end i den nederste del af lønfordelingen. P90/Median 

er således større end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 

10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. For den stan- 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 

kr. 


14 

12 

10 

19. JORDEMØDRE 227 

8 

6 

4 

2


dardberegnede timefortjeneste ses det omvendt at timelønnen er større i den nederste del 

end i den øverste del af lønfordelingen. 


Som det fremgår af afsnit 19.1 er der få mandlige jordemødre i regionerne til at opgøre lønnen 

særskilt for mænd og kvinder. 


Størstedelen af jordemødrenes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 


pr. præsteret time, jf. tabel 19.5. Feriebetalingerne pr. præsteret time udgør omkring 27 

kr., hvilket svarer til ca. 11 pct. Pensionen udgør 27 kr. pr. præsteret time. 




Fravær 13,13 

Ferie 26,69 



Pension 26,80 



I alt 249 



Fravær 

Ferie 24,04 



Pension 22,67 



I alt 196 

Anm.: Tal for basismedarbejdere i regionerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 


Størstedelen af jordemødrenes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 


timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør ca. 133 kr. af den 


Feriebetalingerne pr. time udgør omkring 24 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. af den 

standardberegnede timefortjeneste. Pensionen udgør 23 kr. pr. time. 

228 19. JORDEMØDRE



Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg ca. 17-21 kr. pr. time af jordemødrenes samlede 

fortjeneste (9 pct.). I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en jordemoder således 



genetillæg for regionale jordemødre, gennemsnit, 

2007 

pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 

kr. 


pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


ekskl. genetillæg for regionale jordemødre, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 




genetillæg, tjener jordemødre i gennemsnit 178 kr. i timen, jf. figur 19.6. 

50 pct. af jordemødrene i regionerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 199 kr. og 

237 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 19.6. 

Tabel 19.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale jordemødre fordelt på køn, kr., 2007 






Median 220 









Median 180 






14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 

kr. 


14 

12 

10 

19. JORDEMØDRE 229 

8 

6 

4 

2


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af jordemødrene 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at jordemødres spisepause er præsteret arbejdstid. 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for jordemødre i den 

regionale sektor opgøres til 267 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 19.7. 









For jordemødre i regionerne gælder, at opsparede genetillæg og overtidsbetalinger enten kan 

udbetales eller afspadseres. De kommunale og regionale indberetninger for 2007 indeholder 

oplysninger om det udbetalte, men ikke om de afspadserede genetillæg og de afspadserede 

overtidstillæg. I lønopgørelserne indgår derfor kun den del, som bliver udbetalt. Konsekvensen 

heraf er, at fortjenesten pr. præsteret time for jordemødre i regionerne er undervurderet. 

Den standardberegnede timefortjeneste påvirkes ikke heraf. 

19.3. Ledende jordemødre 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for jordemødre i regioner, som er ledere. Endvidere 

ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. Sidst i afsnittet behandles øvrige ansættelsesvilkår 

for ledere, som ikke er omfattet af lønstatistikken. 

19.3.1 Løn og lønspredning for jordemødre 

Jordemødre, som er ledere, tjener i regionerne i gennemsnit 300 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 


tjener ledere i regionerne 253 kr. i timen. 

230 19. JORDEMØDRE

Tabel 19.8: Timefortjeneste for jordemødre fordelt på køn, kr., 2007 



Antal 91 




Median 275 





Antal 91 




Median 233 




Anm.: Tal for ledere i regionerne. Opgjort inkl. genetillæg. 



time, jf. nedre og øvre kvartil i tabel 19.8. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste 

har 50 pct. af lederne i kommunerne en fortjeneste mellem 222 kr. og 284 kr.. 

Desuden fremgår det af tabel 19.8, at P90/Median er klart større end Median/P10 målt ved 

de to lønbegreber, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de øverste 10 procent end 

fra de 10 pct. laveste lønninger til medianen. Således er lønspredningen størst i den øverste 

del af lønfordelingen. 


Som anført ovenfor er der ingen mandlige ledende jordemødre i regionerne. Det er derfor 

ikke muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 



basisfortjenesten godt 202 kr. pr. præsteret time, svarende til ca. 67 pct., jf. tabel 19.9. Feriebetalinger 

pr. præsteret time udgør ca. 34 kr., hvilket svarer til knap 11 pct. af fortjenesten pr. 

præsteret time. Pensionen udgør omkring 47 kr. 

19. JORDEMØDRE 231





Fravær 5,58 

Ferie 34,05 



Pension 46,73 



I alt 300 



Fravær 

Ferie 29,71 



Pension 40,00 



I alt 254 





dette ikke. Basisfortjenesten udgør knap 177 kr., svarende til 70 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Feriebetalingerne udgør ca. 30 kr. pr. time, mens pension udgør 40 kr.. 


Som det fremgår af tabel 19.9, udgør genetillægget for ledere en meget beskeden del af den 

samlede løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 

19.10. Konklusionerne er således de samme som i forbindelse med tabel 19.8. 

232 19. JORDEMØDRE

Tabel 19.10: Timefortjeneste for jordemødre fordelt på køn, kr., 2007 



Antal 91 




Median 275 





Antal 91 




Median 233 




Anm.: Tal for ledere i regionerne. Opgjort ekskl. genetillæg. 






Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for ledende jordemødre 





Frokost 22 


Anm.: Tal for ledere i regionerne. Ekskl. genetillæg. 



Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 19.9, for ledende jordemødre 


19. JORDEMØDRE 233


19.4 Lokal løndannelse for jordemødre 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for jordemødre i 

regionerne. 









jordemødre, jf. tabel 19.12. Det skal bemærkes, at der er for få mandlige jordemødre til at opgøre 

den lokale løn fordelt på køn. 

Tabel 19.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, jordemødre, pct., 2007 


Regioner 

Basismedarbejdere - - 3,7 

Ledere - - 13,1 

Samlet - - 4,6 




og ledere udgør 4,6 pct. Det fremgår desuden, at den lokale løns andel af den 

samlede løn ekskl. overarbejde er højere for ledere end for basismedarbejdere. Den lokale 

løns andel for ledende jordemødre udgør således 13,1 pct., mens den for basismedarbejdere 


Det skal i den sammenhæng bemærkes, at jordemødrene har skiftet lønsystem i 2006, hvilket 





minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 19.13.. 

234 19. JORDEMØDRE



og den faktiske løn i lønstatistikken, jordemødre, pct., 2007 

Regioner 


Basismedarbejdere - - 5,8 

Ledere - - 19,5 



opgørelsen kønsopdelt. 


Den faktiske lokallønsandel for jordemødre i regionerne udgør således mellem 4,6 pct. og 7,2 

pct. for gruppen samlet. For basismedarbejdere udgør den faktiske lokallønsandel mellem 3,7 

pct. og 5,8 pct., mens den for ledende jordemødre udgør mellem 13,1 pct. og 19,5 pct. 


Den tekniske afgrænsning af jordemødre (basismedarbejdere og ledere) i regionerne fremgår 

af tabel 19.14 nedenfor. 

Tabel 19.14: Teknisk afgrænsning af jordemødre i regioner, basismedarbejdere og ledere, 2007 



223010 22264 Jordemødre, trin 5-6 

22265 Jordemødre, trin 7 

22266 Instruktionsjordemødre, trin 8 

22274 Jordemødre, trin 8 


223010 22324 Ledende jordemødre, trin 13 

22325 Ledende jordemødre, trin 5 









223010 22264 Jordemødre 

22266 Instruktionsjordemødre 


223010 26207 Ledende jordemødre 


19. JORDEMØDRE 235


236 19. JORDEMØDRE

20. Jurister og økonomer 


Kortlægningen omfatter jurister og økonomer i staten, kommunerne og regionerne. I første 

del af kortlægningen analyseres jurister og økonomer inkl. specialister. Denne gruppe svarer i 

staten til fuldmægtige samt special- og chefkonsulenter. I anden del kortlægges jurister og 

økonomer ekskl. specialister i staten. På det kommunale og regionale område kan der ikke 

foretages særskilt teknisk afgrænsning af henholdsvis basismedarbejdere inkl. specialister, 

hvorfor analysen af basismedarbejdere (ekskl. specialister) alene omfatter staten. 

20.1 Beskrivelse af gruppen jurister og økonomer 

Analysen af jurister og økonomer omfatter ansættelser i stat, kommuner og regioner. I de tre 

sektorer arbejder jurister og økonomer med bl.a. administrativt arbejde på akademisk niveau. 


årsværkene er ansat i staten, mens 27 pct. er ansat i kommunerne og 11 pct. i regionerne, jf. 

tabel 20.1. Analyseenheden i tabel 20.2 og 20.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den 


Tabel 20.1: Jurister og økonomer fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Staten 6.381 57 5.297 61 

Kommuner 3.585 32 2.374 27 

Regioner 1.309 12 963 11 

I alt 11.275 100 8.634 100 



Af de beskæftigede jurister og økonomer i staten er 58 pct. kvinder mens der i kommuner og 

regioner er mellem 55-56 pct. kvinder, jf. tabel 20.2. 

Tabel 20.2: Jurister og økonomer fordelt på sektorer og køn, pct. af antal årsværk 2007 


Mænd 42,0 44,5 45,3 

Kvinder 58,0 55,5 54,6 

I alt 


100,0 100,0 100,0 


De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt jurister og økonomerne og udgør 46 pct. 

henholdsvis 48 pct. i stat og kommuner, mens aldersgruppen udgør 49 pct. i regionerne, jf. 

tabel 20. 3. 

20. JURISTER OG ØKONOMER 237


Tabel 20.3: Jurister og økonomer fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 

Pct. af antal 



-29 år 9,1 13,1 11,3 6,3 8,9 7,7 8,3 10,1 9,3 

30-39 år 42,7 48,3 45,8 43,8 50,7 47,6 43,8 52,5 48,6 

40-49 år 24,3 23,1 23,6 29,5 28,3 28,8 27,8 27,4 27,4 

50-59 år 18,1 12,0 14,8 15,8 9,8 12,5 15,4 8,4 11,5 

60+ år 5,9 3,4 4,5 4,6 2,4 3,4 4,8 1,7 3,1 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 



Blandt juristerne og økonomerne i staten har 74 pct. af de mandlige ansatte en aftalt arbejdstid 


kvinderne 1, jf. figur 20.1. 

Figur 20.1: Jurister og økonomer i staten fordelt 


pct. pct. 

100 

100 

90 

90 

80 

80 

70 

70 

60 

60 

50 

50 

40 

40 

30 

30 

20 

20 

10 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


238 20. JURISTER OG ØKONOMER 

Figur 20.2: Jurister og økonomer i staten fordelt 


pct. pct. 





Statsansatte jurister og økonomers fravær er forholdsvist spredt over de første 15 fraværsdagene. 

17 pct. af de mandlige jurister og økonomer i staten har 0 årlige fraværsdage, mens det 

tilsvarende tal for kvinder er 10 pct., jf. figur 20.2. 

Blandt basismedarbejderne inkl. specialister i kommunerne har 98 pct. af de mandlige ansatte 

en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet 

for 91 pct. af kvinderne, jf. figur 20.3. 


1.9. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 

dage 

9 10 11 12 13 14 15 16 


30 

25 

20 

15 

10 

5

Figur 20.3: Jurister og økonomer i kommunerne 


pct. pct. 

100 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 


Figur 20.4: Jurister og økonomer i kommunerne 


pct. pct. 



er afkortet for at lette læsevenligheden. 


30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 


30 pct. af de mandlige jurister og økonomer i kommunerne har 0 årlige fraværsdage, mens 

det tilsvarende tal for kvinder er 19 pct., jf. figur 20.4. 

Blandt jurister og økonomer inkl. specialister i regionerne har 99 pct. af de mandlige ansatte 

en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet 

for 88 pct. af de kvindelige ansatte, jf. figur 20.5. 

Figur 20.5: Jurister og økonomer i regionerne 


pct. pct. 

100 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 20.6: Jurister og økonomer i regionerne 


pct. pct. 



er afkortet for at lette læsevenligheden. 


30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 


29 pct. af de mandlige jurister og økonomer inkl. specialister i regionerne havde 0 årlige fraværsdage, 

mens det tilsvarende tal for kvinder er 18 pct., jf. figur 20.6. 

20.2. Jurister og økonomer, basismedarbejdere inkl. specialister 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for jurister og økonomer inkl. specialister i stat, 

kommuner og regioner. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i 

afsnittet behandles øvrige ansættelsesvilkår, der ikke er omfattet af lønstatistikken. 

dage 

20. JURISTER OG ØKONOMER 239 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0


20.2.1 Løn og lønspredning for jurister og økonomer inkl. specialister 

I gennemsnit er fortjenesten for gruppen i staten 317 kr. pr. præsteret time, jf. figur 20.7. For 

jurister og økonomer inkl. specialister i den kommunale sektor er fortjenesten på 313 kr. pr. 

præsteret time, mens fortjenesten udgør 309 kr. pr. præsteret time i regionerne. 


jurister og økonomer fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

8 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

2 

1 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 



7 

6 

5 

4 

3 


jurister og økonomer fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. 



jurister og økonomer inkl. specialister i staten i gennemsnit 260 kr. i timen, mens timelønnen 

i kommuner og regioner udgør henholdsvis 261 kr. og 254 kr. i timen, jf. figur 20.8. 

I staten har 50 pct. af gruppen en fortjeneste på mellem 273 kr. og 348 kr. pr. præsteret time 

svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 20.4. I kommunerne har 50 pct. af gruppen en fortjeneste 

på mellem 277 kr. og 336 kr. pr. præsteret time, mens de 50 pct. i regionerne ligger 



pct. pct. 

8 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 



7 

6 

5 

4 

3 

2 

1


Tabel 20.4: Timefortjeneste for jurister og økonomer fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





2.794 3.587 6.381 1.551 2.034 3.585 584 725 1.309 

Gennemsnit 320 315 317 317 309 313 311 307 309 



Median 316 309 312 310 306 308 312 302 308 

Øvre kvartil, P75 353 344 348 339 333 336 344 333 338 

Median/P10 1,34 1,36 1,35 1,30 1,32 1,31 1,38 1,35 1,36 

P90/Median 1,26 1,26 1,26 1,22 1,22 1,21 1,19 1,21 1,20 





2.794 3.587 6.381 1.551 2.034 3.585 584 725 1.309 

Gennemsnit 267 255 260 267 256 261 261 249 254 



Median 263 255 259 264 257 260 265 253 257 

Øvre kvartil, P75 294 281 287 286 279 282 288 277 282 

Median/P10 1,33 1,34 1,33 1,29 1,32 1,31 1,36 1,35 1,35 

P90/Median 1,25 1,23 1,24 1,20 1,19 1,19 1,17 1,17 1,18 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af jurister og økonomer inkl. 

specialister i staten en timeløn mellem 226 kr. og 287 kr., mens de 50 pct. i kommunerne ligger 

mellem 232 kr. og 282 kr. I regionerne har 50 pct. af jurister og økonomer inkl. specialister 


På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at faggruppen i de tre sektorer 

har næsten den samme lønspredning, jf. tabel 20.4. Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen 

er størst i den nedre del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, at Median/P90 

er mindre end P10/Median i alle tre sektorer, hvilket viser, at der er længere fra medianen 



I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige jurister og økonomer inkl. 

specialister. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time ligger de mandlige og kvindelige jurister og økonomers 

(inkl. specialister) lønspredning tæt på hinanden i både staten og kommunerne, mens 

lønspredningen i regionerne er større for kvinder end for mænd, jf. variationskoefficienten i 

tabel 20.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen næsten ens 

i alle sektorerne. 



I gennemsnit er fortjenesten for de mandlige og kvindelige jurister og økonomer inkl. specialister 

i staten henholdsvis 320 kr. og 315 kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.9. Anskues den 

standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige jurister og 

økonomer inkl. specialister i staten henholdsvis 267 kr. og 255 kr., jf. figur 20.10. 


statslige jurister og økonomer, fordelt på køn, 


pct. pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 


8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 


for statslige jurister og økonomer fordelt på køn, 




Den gennemsnitlige fortjeneste pr. præsteret time for jurister og økonomer inkl. specialister i 

den kommunale sektor er 317 kr. for mænd og 309 kr. for kvinder, jf. figur 20.11. Anskues 

den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige jurister og 

økonomer inkl. specialister i den kommunale sektor henholdsvis 267 kr. og 256 kr., jf. figur 

20.12. 


kommunale jurister og økonomer fordelt på køn, 


pct. pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

Mænd Kvinder 

kr. 



for kommunale jurister og økonomer fordelt på 




I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for gruppen af mandlige og kvindelige jurister 

og økonomer inkl. specialister henholdsvis 311 kr. og 307 kr. pr. præsteret time, jf. figur 20.13. 

Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for mandlige og kvindelige 

jurister og økonomer inkl. specialister i den regionale sektor henholdsvis 261 kr. og 249 kr., 



8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

pct. pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


pct. pct. 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1


regionale jurister og økonomer fordelt på køn, 


pct. pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 



for regionale jurister og økonomer fordelt på 


pct. pct. 



8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 




basisfortjenesten pr. præsteret time 212 kr. både i staten og i kommunerne, svarende til 

67-68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 21.5. I regionerne udgør basisfortjenesten 

pr. præsteret time 208 kr., svarende til 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time. Feriebetalinger 

pr. præsteret time udgør i alle sektorer 36-37 kr., hvilket svarer til 12 pct. af den samlede 

fortjeneste. Pensionen udgør for alle sektorer omkring 46-48 kr. af fortjenesten pr. præsteret 

time. 


8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1







Fravær 9,87 15,89 13,11 7,09 10,92 9,20 7,99 15,34 11,94 

Ferie 37,09 36,70 36,88 36,64 35,91 36,24 36,08 35,91 35,99 



betalinger 10,50 8,53 9,44 6,98 6,40 6,66 8,25 5,92 7,00 

Pension 45,69 45,46 45,57 48,65 47,41 47,97 46,04 46,12 46,08 

Genetillæg 0,21 0,12 0,16 0,29 0,16 0,22 0,02 0,04 0,03 


I alt 320 315 317 317 309 313 311 307 309 





Fravær 

Ferie 32,01 31,82 31,57 31,88 31,48 31,29 31,32 31,82 30,93 



betalinger 8,77 6,92 7,89 5,90 5,29 5,59 6,94 4,79 5,90 

Pension 38,14 36,85 37,47 41,10 39,21 40,15 38,71 37,31 38,07 

Genetillæg 


0,18 0,10 0,14 0,24 0,13 0,19 0,02 0,03 0,03 

I alt 267 255 260 267 256 261 261 249 254 



Størstedelen af gruppens standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 


opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 184 kr. af den standardberegnede 

timefortjeneste i staten og kommunerne, svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste i begge sektorer. I regionerne udgør basisfortjenesten 180 kr. 

af den standardberegnede timefortjeneste også svarende til 70 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Feriebetalinger udgør for de tre sektorer 31-32 kr. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Pension udgør ca. 37-38 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i staten 

og regionerne, mens den i kommunerne udgør 40 kr. 


Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af gruppens samlede fortjeneste. 

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for jurister og økonomer inkl. specialister i staten 

317 kr. pr. præsteret time, jf. figur 20.15. Timelønnen for jurister og økonomer inkl. specialister 

i den kommunale sektor har i gennemsnit en fortjeneste ekskl. genetillæg på 312 kr. pr. 

præsteret time, mens fortjeneste ekskl. genetillæg udgør 309 kr. pr. præsteret time i regionerne. 

244 20. JURISTER OG ØKONOMER


genetillæg for jurister og økonomer fordelt på 


pct. pct. 

8 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 



7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 



ekskl. genetillæg for jurister og økonomer fordelt 


pct. pct. 

8 

8 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. 



genetillæg, tjener jurister og økonomer inkl. specialister i staten i gennemsnit 260 kr. i timen, 

mens gennemsnittet i kommuner og regioner udgør henholdsvis 261 kr. og 254 kr. i timen, jf. 

figur 20.16. 

I staten har 50 pct. af faggruppen en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 273 kr. og 348 

kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 20.6. I kommunerne har 50 

pct. af gruppen en fortjeneste ekskl. på mellem 277 kr. og 335 kr. pr. præsteret time, mens de 

50 pct. i regionerne ligger mellem 270 kr. og 338 kr. 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 




7 

6 

5 

4 

3 

2 

1


Tabel 20.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for jurister og økonomer fordelt på sektor og køn, kr., 

2007 





2.794 3.587 6.381 1.551 2.034 3.585 584 725 1.309 

Gennemsnit 319 315 317 316 309 312 311 307 309 



Median 315 309 311 310 306 308 312 302 308 

Øvre kvartil, P75 353 344 348 338 333 335 344 333 338 

Median/P10 1,34 1,36 1,35 1,30 1,32 1,31 1,38 1,35 1,36 

P90/Median 1,26 1,26 1,26 1,21 1,21 1,21 1,19 1,21 1,19 





2.794 3.587 6.381 1.551 2.034 3.585 584 725 1.309 

Gennemsnit 267 255 260 267 255 261 261 249 254 



Median 263 255 258 264 257 260 265 253 257 

Øvre kvartil, P75 294 281 287 286 279 282 288 277 282 

Median/P10 1,33 1,34 1,33 1,29 1,32 1,31 1,36 1,35 1,35 

P90/Median 1,25 1,23 1,24 1,19 1,19 1,19 1,17 1,17 1,18 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg har 50 pct. af gruppen i 

staten en timeløn mellem 226 kr. og 287 kr., mens de 50 pct. i kommunerne ligger mellem 

232 kr. og 282 kr. I regionerne har 50 pct. af gruppen en standardberegnet timefortjeneste på 


På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at jurister og økonomer inkl. 

specialister i de tre sektorer har næsten den samme lønspredning, jf. tabel 20.6. Det fremgår 

endvidere af tabellen, at lønspredningen er størst i den nederste del af lønfordelingen. Det 

kommer til udtryk ved, at Median/P10 er større end P90/Median i alle sektorer, hvilket viser, 

at der er kortere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de 


I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for det mandlige og kvindelige jurister og økonomer 

inkl. specialister i staten henholdsvis 319 kr. og 315 kr. pr. præsteret time, jf. figur 

20.17. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige 

jurister og økonomer inkl. specialister i staten henholdsvis 267 kr. og 255 kr., jf. figur 

20.18. 



genetillæg for statslige jurister og økonomer 


pct. pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 



ekskl. genetillæg for statslige jurister og økonomer 




Den gennemsnitlige er fortjeneste pr. præsteret time for jurister og økonomer inkl. specialister 

i den kommunale sektor er 316 kr. for mænd og 309 kr. for kvinder, jf. figur 20.19. Anskues 

den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige jurister 

og økonomer inkl. specialister i den kommunale sektor henholdsvis 267 kr. og 255 kr., jf. 

figur 20.20. 


genetillæg for kommunale jurister og økonomer, 


pct. Pct. 

8 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

pct. pct. 


ekskl. genetillæg for kommunale jurister og 

økonomer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 



I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige jurister og økonomer 

inkl. specialister henholdsvis 311 kr. og 307 kr. pr. præsteret time, jf. figur 20.21. Målt ved 

den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for mandlige og kvindelige jurister og 

økonomer inkl. specialister i den regionale sektor henholdsvis 261 kr. og 249 kr., jf. figur 

20.22. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

kr. 


pct. pct. 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 



8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1



genetillæg for regionale jurister og økonomer 


pct. pct. 

8 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 


ekskl. genetillæg for regionale jurister og økonomer 


pct. pct. 



8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at jurister og økonomers inkl. specialister 

spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke 


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for jurister og økonomer 

inkl. specialister i den statslige og kommunale sektor opgøres til henholdsvis 340 kr. og 

335 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 331 kr. pr. præsteret 

time, jf. tabel 20.7. 









Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 20.5 ovenfor, for jurister og 

økonomer (specialister) generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det i øvrigt gælder andre 

AC-grupper. 

Det skal endvidere bemærkes, at størstedelen af genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 20.5 

ovenfor, for basismedarbejdere blandt jurister og økonomer er indeholdt i basisfortjenesten. 

Det skyldes blandt andet, at rådighedstillægget ikke er udskilt af basisfortjenesten. Det betyder, 

at dette genetillæg, der i gennemsnit udgør ca. 3.500 kr. pr. måned, ikke udskilles, når 

fortjenesten opgøres ekskl. genetillæg, hvilket vanskeliggør en sammenligning med andre 

faggrupper. Til rådighedstillægget er der desuden tilknyttet en rådighedsforpligtelse, men de 

timer, der arbejdes som følge af denne, registreres ikke, og indgår derfor ikke i den præsterede 

tid. Fortjenesten pr. præsteret time overvurderes derfor for gruppen. Langt størstedelen af 

basisgruppen af jurister og økonomer har et rådighedstillæg og dermed en tilhørende rådighedsforpligtelse. 


8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1

20.3 Jurister og økonomer, basismedarbejdere (staten) 


I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for gruppen af jurister og økonomer ekskl. specialister 

i staten (fuldmægtige). Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 

Som for gruppen af jurister og økonomer inkl. specialister behandles sidst i afsnittet øvrige 

ansættelsesvilkår, som ikke er omfattet af Lønstatistikken. 

Datagrundlaget for gruppen af jurister og økonomer ekskl. specialister omfatter i alt 4.406 

ansættelsesforhold, svarende til 3.577 årsværk, jf. tabel 20.8. 

Tabel 20.8: Statslige jurister og økonomer fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Mænd 1.770 40 1.502 42 

Kvinder 2.636 60 2.075 58 

I alt 4.406 100 3.577 100 

Anm.: Tal for basismedarbejdere 


Af de beskæftigede jurister og økonomer (ekskl. specialister) i staten er 60 pct. kvinder, jf. 

tabel 20.8. 

20.3.1 Løn og lønspredning for jurister og økonomer ekskl. specialister 

Jurister og økonomer ekskl. specialister tjener i staten i gennemsnit 291 kr. pr. præsteret time, 

jf. tabel 20.9. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, 

tjener gruppen i staten 238 kr. i timen. 



Tabel 20.9: Timefortjeneste for statslige jurister og økonomer, kr., 2007 






Median 289 289 289 


Median/P10 1,31 1,32 1,32 

P90/Median 1,19 1,19 1,19 






Median 242 236 238 


Median/P10 1,30 1,29 1,29 

P90/Median 1,17 1,18 1,18 



I staten har 50 pct. af jurister og økonomerne ekskl. specialister en fortjeneste på mellem 252 

kr. og 319 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 20.9. 

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af jurister og økonomerne ekskl. 

specialister i staten en fortjeneste mellem 211 kr. og 263 kr. 

Det fremgår af tabel 20.9, at P90/Median er mindre end Median/P10, hvilket viser, at der er 

længere fra medianen til de nederste 10 procent end fra de 10 pct. højeste lønninger til medianen. 

Således er lønspredningen størst i den nederste del af lønfordelingen for gruppen af 

jurister og økonomer ekskl. specialister. 


Betragtes timelønnen ligger mandlige og kvindelige jurister og økonomers ekskl. specialister 

lønspredning tæt på hinanden, jf. variationskoefficienten i tabel 20.9. 

I gennemsnit er fortjenesten for mandlige og kvindelige jurister og økonomer ekskl. specialister 

i staten henholdsvis 290 kr. og 292 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 20.9. Anskues den 

standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige jurister og 

økonomer ekskl. specialister i staten henholdsvis 241 kr. og 236 kr. 



basisfortjenesten pr. præsteret time 194 kr. i staten, svarende til 67 pct. af fortjenesten pr. 

præsteret time i begge sektorer, jf. tabel 20.10. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør 34 kr., 



hvilket svarer til knap 12 pct. Pensionen udgør for de statsligt ansatte omkring 41 kr. af fortjenesten 





Fravær 9,43 15,94 13,15 

Ferie 33,75 34,23 34,02 



Pension 40,31 41,45 40,96 

Genetillæg 0,18 0,10 0,14 


I alt 290 292 291 



Fravær 

Ferie 29,03 29,12 29,08 



Pension 33,56 33,41 33,47 

Genetillæg 0,15 0,09 0,11 


I alt 241 236 238 



Størstedelen af gruppens standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie 

og pension. Da fravær og overtidsbetalings ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, 

opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 169 kr. i staten, svarende 

til 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetalinger udgør 29 kr. af den standardberegnede 

timefortjeneste, mens pension udgør 33 kr. 







Tabel 20.11: Timefortjeneste for statslige jurister og økonomer fordelt på sektor, kr., 2007 






Median 288 289 289 


Median/P10 1,30 1,32 1,31 

P90/Median 1,19 1,19 1,19 






Median 241 236 238 


Median/P10 1,30 1,29 1,29 

P90/Median 1,17 1,18 1,18 




I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at jurister og økonomernes (ekskl. specialiteter) 

spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges 

det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. 

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for gruppen opgøres 







Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Inkl. genetillæg 



Det skal bemærkes, at størstedelen af genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 20.10 ovenfor, 

for basismedarbejdere blandt jurister og økonomer er indeholdt i basisfortjenesten. Det skyldes 

blandt andet, at rådighedstillægget ikke er udskilt af basisfortjenesten. Det betyder, at dette 

genetillæg, der i gennemsnit udgør ca. 3.500 kr. pr. måned, ikke udskilles, når fortjenesten 

opgøres ekskl. genetillæg, hvilket vanskeliggør en sammenligning med andre faggrupper. Til 

rådighedstillægget er der desuden tilknyttet en rådighedsforpligtelse, men de timer, der arbejdes 

som følge af denne, registreres ikke, og indgår derfor ikke i den præsterede tid. Fortjene- 



sten pr. præsteret time overvurderes derfor for gruppen. Langt størstedelen af basisgruppen 

af jurister og økonomer har et rådighedstillæg og dermed en tilhørende rådighedsforpligtelse. 

20.4 Beskrivelse af den lokale løndannelse 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for jurister og 

økonomer i stat, kommuner og regioner. 







time. 


jurister og økonomer fordelt på køn og sektor samt på henholdsvis basismedarbejder og basismedarbejdere/specialister 

i staten, jf. figur 20.13. 

Tabel 20.13: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, jurister og økonomer, pct., 2007 


Stat 



Kommuner 

9,9 8,7 9,2 


Regioner 

15,9 12,9 14,2 




beregninger. 

Tabel 20.13 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for jurister 

og økonomer inkl. specialister i stat, kommuner og regioner udgør henholdsvis 9,2 pct., 14,2 

pct. og 10,0 pct. For de mandlige ansatte er den lokale løns andel i alle tre sektorer højere 

end for de kvindelige ansatte. 

For basismedarbejderne i staten ligger den lokale løns andel på 7,2 pct. For de mandlige jurister 

og økonomer er den lokale løns andel på 7,5 pct. lidt højere end for de kvindeliges på 6,9 

pct. 

For jurister og økonomer (inkl. specialister) i staten udgør den lokale løn mere end de lokale 

tillæg i Finansministeriets forhandlingsdatabase. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i 

form af placering på et højere løntrin mv. i Finansministeriets forhandlingsdatabase opgøres 

som en centralt aftalt løndel. For jurister og økonomer (inkl. specialister) i staten er der der- 



for foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte 

minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 20.14.. 


og den faktiske løn i lønstatistikken, jurister og økonomer, pct. 2007 



Stat 




Den faktiske lokallønsandel for jurister og økonomer (inkl. specialister) i staten udgør således 

mellem 9,2 pct. og 12,8 pct. for gruppen samlet. For mænd udgør andelen mellem 9,9 pct. og 

13,5 pct., mens den for kvinder udgør mellem 8,7 pct. og 12,3 pct. 


Den tekniske afgrænsning af jurister og økonomer i staten fremgår af tabel 20.15. 

Tabel 20.15: Teknisk afgrænsning af jurister og økonomer i staten, 2007 




Anm. Jurister og økonomer ansat ved sektorforskningsinstitutioner mv. er udeladt af afgrænsningen. 


Den tekniske afgrænsning af jurister og økonomer i kommuner og regioner fremgår af tabel 

20.16. 

Tabel 20.16: Teknisk afgrænsning af jurister og økonomer (basismedarbejdere inkl. specialister) i 

kommuner og regioner, 2007 



240000 242900 244100 04201 Jurister og økonomer, nyt lønforløb 

240000 242900 244100 04231 Jurister og økonomer, gl. lønforløb 


B21. Kontorpersonale 


Kortlægningen af kontorpersonalet omfatter ansættelser i staten, kommunerne og regionerne. 

Kortlægningen er opdelt i tre dele. Første del af kortlægningen omhandler basismedarbejdere 

inkl. specialister i stat, kommuner og regioner. Anden del af kortlægningen er for basismedarbejdere 

ekskl. specialister i kommuner og regioner, mens tredje del er for ikkeuddannet 

kontorpersonale i kommuner og regioner. Fjerde og sidste del er for ledere i kommuner 

og regioner. For ledergruppen er der tillige foretaget opgørelse af lønnen på baggrund 

af en tjenestemandspensionsprocent på 15. 

B21.1 Beskrivelse af gruppen kontorpersonale inkl. specialister 

Kortlægningen af kontorpersonale omfatter ansættelser i stat, kommuner og regioner. Kontorpersonalet 

er primært beskæftiget med kontorarbejde og administration. 

Datagrundlaget omfatter i alt 41.200 ansættelsesforhold, svarende til 27.937 årsværk. 61 pct. 

af årsværkene er ansat i kommunerne, mens henholdsvis 30 pct. og 9 pct. er ansat i staten og 

regionerne, jf. tabel 21.1. Analyseenheden i tabel 21.2 og 21.3 er årsværk. I de efterfølgende 

analyser er den ansættelsesforhold. 

Tabel 21.1: Kontorpersonale fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Staten 10.267 25 8.402 30 

Kommuner 27.469 67 17.047 61 

Regioner 3.464 8 2.488 9 

I alt 41.200 100 27.937 100 



Af det beskæftigede kontorpersonale inkl. specialister i staten og kommuner er 87 pct. henholdsvis 

89 pct. kvinder, mens 90 pct. er kvinder i regionerne, jf. tabel 21.2. 

Tabel 21.2: Kontorpersonale fordelt på sektorer og køn, pct. af antal årsværk, 2007 


Mænd 12,6 11,3 9,3 

Kvinder 87,4 88,7 90,7 

I alt 100,0 100,0 100,0 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Summen af pct. af årsværk kan fravige fra samlet pga. afrundinger. 


Omkring 60-65 pct. af kontorpersonalet inkl. specialister i de tre sektorer er i aldersgruppen 

40 til 59 år, jf. tabel 21.3. 

21. KONTORPERSONALE 255


Tabel 21.3: Kontorpersonale fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 

Pct. af antal 



-29 år 11,4 8,4 8,7 7,4 7,0 7,1 3,0 5,8 5,5 

30-39 år 25,4 25,5 25,5 17,0 19,3 19,0 14,5 18,5 18,1 

40-49 år 23,7 29,9 29,1 27,7 30,5 30,1 30,4 33,2 32,9 

50-59 år 29,8 28,9 29,0 38,7 35,2 35,7 40,3 33,2 34,0 

60+ år 9,7 7,4 7,7 9,2 8,0 8,2 11,9 9,2 9,5 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Summen af pct. af årsværk kan fravige fra samlet pga. afrundinger. 


Blandt kontorpersonalet inkl. specialister i staten har 75 pct. af mændene en aftalt arbejdstid 

på i gennemsnit 37 timer om ugen eller derover 1, mens dette er tilfældet for 58 pct. af kvinderne, 


Figur 21.1: Kontorpersonale i staten fordelt på 


pct. pct. 

100 

100 

90 

90 

80 

80 

70 

70 

60 

60 

50 

50 

40 

40 

30 

30 

20 

20 

10 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


256 21. KONTORPERSONALE 

Figur 21.2: Kontorpersonale i staten fordelt på 


pct. pct. 





14 pct. af det mandlige kontorpersonale inkl. specialister i staten har 0 årlige fraværsdage, 


Blandt kontorpersonalet inkl. specialister i kommunerne har 96 pct. af mændene en aftalt 

arbejdstid på i gennemsnit 37 timer om ugen eller derover, mens dette er tilfældet for 65 pct. 

af kvinderne, jf. figur 21.3. 


1.9. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1011121314151617181920 

dage 


30 

25 

20 

15 

10 

5

Figur 21.3: Kontorpersonale i kommunerne fordelt 


pct. pct. 

100 

100 

90 

90 

80 

80 

70 

70 

60 

60 

50 

50 

40 

40 

30 

30 

20 

20 

10 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 



Figur 21.4: Kontorpersonale i kommunerne fordelt 






29 pct. af det mandlige kontorpersonale inkl. specialister i staten har 0 årlige fraværsdage, 


For kontorpersonalet inkl. specialister i regionerne har 92 pct. af mændene en aftalt arbejdstid 

på i gennemsnit 37 timer om ugen eller derover, mens dette er tilfældet for 70 pct. af 


Figur 21.5: Kontorpersonale i regionerne fordelt 


pct. pct. 

100 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

pct. pct. 

Figur 21.6: Kontorpersonale i regionerne fordelt 






For 24 pct. af det mandlige kontorpersonale inkl. specialister i regionerne havde 0 årlige fraværsdage, 


B21.2 Kontorpersonale, basismedarbejdere inkl. specialister 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for kontorpersonale inkl. specialister i stat, kommuner 

og regioner. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 


pct. pct. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 


30 

25 

20 

15 

10 

21. KONTORPERSONALE 257 

5 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0


B21.2.1 Løn og lønspredning for kontorpersonale inkl. specialister 

I gennemsnit er fortjenesten for kontorpersonale inkl. specialister i staten 217 kr. pr. præsteret 

time, jf. figur 21.7. På samme niveau er timelønnen for kontorpersonale inkl. specialister i 

den kommunale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 218 kr. pr. præsteret time, 

mens fortjenesten udgør 224 kr. pr. præsteret time i regionerne. 


kontorpersonale fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

12 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 




10 

8 

6 

4 

2 


kontorpersonale fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

12 

12 




kontorpersonale inkl. specialister i staten i gennemsnit 175 kr. i timen, mens timelønnen i 

kommuner og regioner udgør henholdsvis 181 kr. og 183 kr. i timen, jf. figur 21.8. 

I staten har 50 pct. af kontorpersonalet inkl. specialister en fortjeneste på mellem 192 kr. og 

232 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 21.4. I kommunerne har 50 

pct. af gruppen en fortjeneste på mellem 194 kr. og 233 kr. pr. præsteret time, mens de 50 

pct. i regionerne ligger mellem 196 kr. og 238 kr. 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 



10 

8 

6 

4 

2


Tabel 21.4: Timefortjeneste for kontorpersonale fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





1.266 9.001 10.267 2.905 24.564 27.469 293 3.171 3.464 

Gennemsnit 223 216 217 236 216 218 249 222 224 



Median 216 209 210 227 208 209 239 213 214 

Øvre kvartil, P75 243 230 232 262 229 233 278 235 238 

Median/P10 1,25 1,19 1,19 1,23 1,15 1,16 1,26 1,17 1,18 

P90/Median 1,28 1,23 1,24 1,31 1,23 1,26 1,35 1,25 1,39 





1.266 9.001 10.267 2.905 24.564 27.469 293 3.171 3.464 

Gennemsnit 183 174 175 198 179 181 208 181 183 



Median 177 171 172 190 175 176 200 176 178 

Øvre kvartil, P75 200 186 187 220 190 193 232 193 196 

Median/P10 1,23 1,17 1,17 1,21 1,15 1,15 1,24 1,16 1,17 

P90/Median 1,28 1,19 1,20 1,33 1,21 1,23 1,35 1,21 1,24 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af kontorpersonalet inkl. specialister 

i staten en timeløn mellem 158 kr. og 187 kr., mens de 50 pct. i kommunerne ligger 

mellem 164 kr. og 193 kr. I regionerne har 50 pct. af gruppen en standardberegnet timefortjeneste 


På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at kontorpersonalet inkl. specialister 

i de tre sektorer har næsten den samme lønspredning, jf. tabel 21.4. Det fremgår endvidere 

af tabellen, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. Det kommer 

til udtryk ved, at Median/P90 er større end P10/Median i alle sektorer, hvilket viser, at der er 

længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 



I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandligt og kvindeligt kontorpersonale inkl. specialister. 

Det skal i den forbindelse erindres, at andelen af mænd kun udgør mellem 9 pct. og 13 

pct. i de tre sektorer. Det forholdsvis begrænsede antal observationer for, så vidt angår det 

mandlige kontorpersonale inkl. specialister, betyder, at lønfordelingen for denne gruppe bliver 

forholdsvis ujævn. 



Betragtes fortjenesten pr. præsteret time ligger det mandlige og kvindelige kontorpersonales 

lønspredning tæt på hinanden, jf. variationskoefficienten i tabel 21.4. I forhold til den standardberegnede 

timefortjeneste er lønspredningen for mænd større end for kvinder. 

I gennemsnit er fortjenesten for det mandlige og kvindelige kontorpersonale inkl. specialister 

i staten henholdsvis 223 kr. og 216 kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.9. Anskues den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige kontorpersonale inkl. 

specialister i staten henholdsvis 183 kr. og 174 kr., jf. figur 21.10. 


statslige kontorpersonale fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 




for statslige kontorpersonale fordelt på køn, 




Den gennemsnitlige fortjeneste pr. præsteret time for kontorpersonale inkl. specialister i den 

kommunale sektor er 236 kr. for mænd og 216 kr. for kvinder, jf. figur 21.11. Anskues den 

standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandligt og kvindeligt kontorpersonale 

inkl. specialister i den kommunale sektor henholdsvis 198 kr. og 179 kr., jf. figur 21.12. 


kommunale kontorpersonale fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

Mænd Kvinder 

kr. 


12 

10 

8 

6 

4 

2 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 


for kommunale kontorpersonale fordelt på køn, 




I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige kontoransatte henholdsvis 


timefortjeneste er timelønnen for en mandligt og en kvindeligt kontorpersonale inkl. specialister 

i den regionale sektor henholdsvis 208 kr. og 181 kr., jf. figur 21.14. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 


pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 


12 

10 

8 

6 

4 

2 

12 

10 

8 

6 

4 

2


regionale kontorpersonale fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 


12 

10 

8 

6 

4 

2 



for regionale kontorpersonale fordelt på køn, 


pct. pct. 




Størstedelen af kontorpersonalets (inkl. specialister) fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie 

og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 146 kr. i staten og 147 kr. i 

kommunerne, svarende til 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i begge sektorer, jf. tabel 

21.5. I regionerne udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 151 kr., svarende til 68 pct. af 

fortjenesten pr. præsteret time Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i alle sektorer 25-26 

kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. af den samlede fortjeneste. Pensionen udgør for alle sektorer 

omkring 28-34 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 


12 

10 


8 

6 

4 

2







Fravær 9,49 12,33 11,96 5,80 7,44 7,25 7,01 10,32 10,01 

Ferie 26,17 25,86 25,90 26,82 25,05 25,25 28,61 26,18 26,42 



betalinger 4,22 3,07 3,22 4,84 3,80 3,92 6,18 4,03 4,24 

Pension 30,77 27,92 28,29 38,18 32,96 33,56 38,27 29,89 30,69 

Genetillæg 0,82 0,40 0,45 0,79 0,46 0,50 0,24 0,31 0,31 


I alt 223 216 217 236 216 218 249 222 224 





Fravær 

Ferie 22,78 22,52 22,22 23,48 21,95 21,84 25,01 23,02 22,81 



betalinger 3,51 2,49 2,64 4,11 3,16 3,28 5,22 3,32 3,52 

Pension 25,46 22,56 22,94 32,33 27,42 28,01 32,19 24,51 25,31 

Genetillæg 


0,67 0,32 0,37 0,66 0,38 0,41 0,20 0,26 0,25 

I alt 183 174 175 198 179 181 208 181 183 



Størstedelen af kontorpersonalets (inkl. specialister) standardberegnede timefortjeneste består 

også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den 

standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 

127-128 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i staten og kommunerne, svarende til 

omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. I regionerne udgør 

basisfortjenesten 132 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, svarende til ca. 72 

pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetalinger udgør for de tre sektorer ca. 

22-23 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. Pension udgør i staten ca. 23 kr. af den 

standardberegnede timefortjeneste, mens den i kommunerne og regionerne udgør henholdsvis 

28 kr. og 25 kr. 


Som det fremgår ovenfor udgør genetillæg en begrænset del af kontorpersonalets ekskl. specialister 

samlede fortjeneste. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for kontorpersonale 

inkl. specialister i staten 217 kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.15. På samme niveau er 

timelønnen for kontorpersonale i den kommunale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste 

ekskl. genetillæg på 218 kr. pr. præsteret time, mens den udgør 224 kr. pr. præsteret time i 

regionerne. 

262 21. KONTORPERSONALE


genetillæg for kontorpersonale fordelt på sektor, 


pct. pct. 

12 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 



10 

8 

6 

4 

2 



ekskl. genetillæg for kontorpersonale fordelt på 


pct. pct. 

12 

12 




genetillæg, tjener kontorpersonale inkl. specialister i staten i gennemsnit 175 kr. i timen, mens 

gennemsnittet i kommuner og regioner udgør henholdsvis 181 kr. og 183 kr. i timen, jf. figur 

21.16. 

I staten har 50 pct. af kontorpersonalet inkl. specialister en fortjeneste ekskl. genetillæg på 

mellem 191 kr. og 231 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 21.6. I 

kommunerne har 50 pct. af gruppen en fortjeneste ekskl. på mellem 194 kr. og 232 kr. pr. 

præsteret time, mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 196 kr. og 238 kr. 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 



10 


8 

6 

4 

2


Tabel 21.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kontorpersonale fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





1.266 9.001 10.267 2.905 24.564 27.469 293 3.171 3.464 

Gennemsnit 223 216 217 235 215 218 249 221 224 



Median 215 209 210 227 207 209 239 212 214 

Øvre kvartil, P75 243 230 231 261 228 232 278 235 238 

Median/P10 1,25 1,19 1,19 1,23 1,15 1,16 1,26 1,18 1,18 

P90/Median 1,28 1,23 1,24 1,31 1,23 1,26 1,34 1,25 1,28 





1.266 9.001 10.267 2.905 24.564 27.469 293 3.171 3.464 

Gennemsnit 183 174 175 198 179 181 208 180 183 



Median 177 171 171 190 175 176 200 176 177 

Øvre kvartil, P75 199 185 187 220 189 193 232 193 196 

Median/P10 1,23 1,17 1,17 1,21 1,15 1,16 1,25 1,16 1,17 

P90/Median 1,28 1,19 1,20 1,33 1,21 1,23 1,31 1,21 1,24 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg har 50 pct. af kontorpersonalet 

inkl. specialister i staten en timeløn mellem 158 kr. og 187 kr., mens de 50 pct. i 

kommunerne ligger mellem 163 kr. og 193 kr. I regionerne har 50 pct. af gruppen en standardberegnet 

timefortjeneste på mellem 164 kr. og 196 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at kontorpersonalet inkl. specialister 

i de tre sektorer har næsten den samme lønspredning, jf. tabel 21.6. Det fremgår endvidere 


til udtryk ved, at Median/P90 er større end P10/Median i begge sektorer, hvilket viser, at der 

er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 


I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for det mandlige og kvindelige kontorpersonale 

inkl. specialister i staten henholdsvis 223 kr. og 216 kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.17. Anskues 

den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandligt og kvindeligt kontorpersonale 

inkl. specialister i staten henholdsvis 183 kr. og 174 kr., jf. figur 21.18. 



genetillæg for statslige kontorpersonale fordelt 


pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 




ekskl. genetillæg for statslige kontorpersonale 




Den gennemsnitlige er fortjeneste pr. præsteret time for kontorpersonale inkl. specialister i 

den kommunale sektor er 235 kr. for mænd og 215 kr. for kvinder, jf. figur 21.19. Anskues 


inkl. specialister i den kommunale sektor henholdsvis 198 kr. og 179 kr., jf. figur 21.20. 


genetillæg for kommunale kontorpersonale, fordelt 


pct. Pct. 

12 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 


12 

10 

8 

6 

4 

2 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 


ekskl. genetillæg for kommunale kontorpersonale 




I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige kontoransatte henholdsvis 


timefortjeneste er timelønnen for mandligt og kvindeligt kontorpersonale inkl. specialister i 

den regionale sektor henholdsvis 208 kr. og 180 kr., jf. figur 21.22. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 


pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 


12 

10 


8 

6 

4 

2 

8 

6 

4 

2 

12 

10



genetillæg for regionale kontorpersonale fordelt 


pct. pct. 

12 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 




ekskl. genetillæg for regionale kontorpersonale 





I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at kontorpersonales (inkl. specialister) spisepause 

er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er 


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for kontorpersonalet 

inkl. specialister i den statslige og kommunale sektor opgøres til 233-234 kr. pr. præsteret 

time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 241 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 21.7. 








B21.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår 

Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 21.5 ovenfor, for hovedparten 

af specialisterne inden for kontorpersonale i kommuner og regioner generelt er indeholdt i 

den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper. 

B21.3 Kontorpersonale, basismedarbejdere ekskl. specialister 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for kontorpersonale ekskl. specialister i kommuner 

og regioner. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 

B21.3.1 Løn og lønspredning for kontorpersonale ekskl. specialister 

Kontorpersonale ekskl. specialister tjener i kommunerne i gennemsnit 207 kr. pr. præsteret 

time, mens de i regionerne i gennemsnit tjener 205 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 21.8. Udtrykkes 

den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener gruppen 

i kommunerne og regionerne henholdsvis 170 og 165 kr. i timen. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 


12 

10 

8 

6 

4 

2







Gennemsnit 209 206 207 205 205 205 



Median 201 199 199 199 197 197 

Øvre kvartil, P75 226 216 217 214 213 213 

Median/P10 1,15 1,13 1,14 1,15 1,14 1,14 

P90/Median 1,26 1,22 1,23 1,20 1,20 1,20 





Gennemsnit 174 170 170 170 165 165 



Median 169 166 166 165 164 164 

Øvre kvartil, P75 188 179 180 177 175 175 

Median/P10 1,13 1,12 1,12 1,11 1,13 1,13 

P90/Median 1,24 1,20 1,21 1,16 1,14 1,14 

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. specialister. Fortjeneste inkl. genetillæg. 


I kommuner og regioner har 50 pct. af kontorpersonalet ekskl. specialister en fortjeneste på 

mellem 185 kr. og 217 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 21.8. I 

regionerne har 50 pct. af gruppen en fortjeneste på mellem 184 kr. og 213 kr. pr. præsteret 

time. 

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af kontorpersonalet ekskl. specialister 

i kommunerne en fortjeneste mellem 156 kr. og 180 kr., mens de 50 pct. i regionerne 

ligger mellem 154 kr. og 175 kr. 


gruppen målt på fortjenesten pr. præsteret time er ca. den samme i regionerne og kommunerne. 

Målt på den standardberegnede timefortjeneste er den lidt større i kommunerne end 

regionerne. Desuden fremgår det af tabel 21.8, at P90/Median er større end Median/P10, 

hvilket viser, at der er længere fra medianen til de øverste 10 procent end fra de 10 pct. laveste 

lønninger til medianen. Således er lønspredningen størst i den øverste del af lønfordelingen 

for gruppen af kontorpersonale ekskl. specialister. 


Betragtes timelønnen ligger det mandlige og kvindelige kontorpersonales (ekskl. specialister) 

lønspredning tæt på hinanden, jf. variationskoefficienten i tabel 21.8. 

I gennemsnit er fortjenesten for det mandlige og kvindelige kontorpersonale ekskl. specialister 

i kommuner henholdsvis 209 kr. og 206 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 21.8. Anskues den 



standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige kontorpersonale 

ekskl. specialister i kommunerne henholdsvis 174 kr. og 170 kr. 

I regionerne er fortjenesten for det mandlige og kvindelige kontorpersonale ekskl. specialister 

sammenfaldende og udgør 205 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, 

er timelønnen for mandlige og kvindelige kontorpersonale ekskl. specialister i 

kommunerne henholdsvis 170 kr. og 165 kr. 



basisfortjenesten pr. præsteret time godt 139 kr. i kommunerne og 137 kr. i regionerne, 

svarende til 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i begge sektorer, jf. tabel 21.9. Feriebetalinger 

pr. præsteret time udgør i begge sektorer 24 kr., hvilket svarer til knap 12 pct. for begge 

sektorer. Pensionen udgør for de kommunalt ansatte omkring 31 kr. af fortjenesten pr. 

præsteret time, mens den for regionalt ansatte udgør omkring 26 kr. 






Fravær 6,29 8,16 8,02 7,21 11,29 11,09 

Ferie 24,05 24,07 24,07 24,08 24,35 24,33 



4,14 3,61 3,65 4,36 3,60 3,64 

Pension 31,80 30,73 30,81 28,73 26,34 26,46 

Genetillæg 0,74 0,45 0,48 0,05 0,48 0,46 


I alt 209 206 207 205 205 205 





Fravær 

Ferie 21,03 21,14 20,76 21,29 21,44 20,94 



3,51 2,98 3,03 3,64 2,93 2,97 

Pension 26,76 25,36 25,48 23,97 21,35 21,50 

Genetillæg 


0,62 0,37 0,39 0,04 0,39 0,37 

I alt 174 170 170 170 165 165 

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. specialister. 


Størstedelen af kontorpersonalets (ekskl. specialister) standardberegnede timefortjeneste består 

af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalings ikke indgår i den 




godt 121 kr. i kommunerne og 119 kr. i regionerne, svarende til 71-72 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste i begge sektorer. Feriebetalinger udgør ca. 21 kr. af den standardberegnede 

timefortjeneste i både kommunerne og regionerne, mens pension udgør ca. 25 kr. 

i kommunerne og 22 kr. i regionerne. 





Tabel 10: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kontorpersonale fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





955 13.692 14.647 81 1.663 1.744 

Gennemsnit 208 206 206 205 204 204 



Median 200 198 198 199 196 196 

Øvre kvartil, P75 225 216 216 214 213 213 

Median/P10 1,15 1,13 1,14 1,15 1,14 1,14 

P90/Median 1,26 1,22 1,23 1,20 1,20 1,20 





955 13.692 14.647 81 1.663 1.744 

Gennemsnit 174 170 170 170 164 165 



Median 168 166 166 165 163 163 

Øvre kvartil, P75 188 179 179 177 174 174 

Median/P10 1,13 1,12 1,12 1,10 1,13 1,13 

P90/Median 1,25 1,20 1,21 1,17 1,14 1,14 

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg. 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at kontorpersonalets (ekskl. specialiteter) 

spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det 

til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. 

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for kontorpersonalet 

ekskl. specialister i den kommunale sektor opgøres til 222 kr. pr. præsteret time, mens den i 

den regionale sektor kan opgøres til 220 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 21.11. 








Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. specialister. Inkl. genetillæg. 


B21.4 Beskrivelse af gruppen kontorpersonale (ikke-uddannede) 

Kortlægningen af ikke-uddannede kontorpersonale omfatter ansættelser i kommuner og regioner. 

Datagrundlaget for gruppen omfatter i alt 3.733 ansættelsesforhold, svarende til 2.150 årsværk. 

81 pct. af årsværkene er ansat i kommunerne, mens 19 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 

21.12. Analyseenheden i tabel 21.12 og 21.13 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den 


Tabel 21.12: Kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 

2007 



Kommuner 3.076 82 1.743 81 

Regioner 657 18 407 19 

I alt 3.733 100 2.150 100 


Af de beskæftigede ikke-uddannede kontorpersonale i kommuner og regioner er 86 pct. 

henholdsvis 89 pct. kvinder, jf. tabel 21.13. 

Tabel 21.13: Kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk, 2007 


Kvinder 85,8 89,2 

Mænd 14,2 10,8 

Samlet 100,0 100,0 


De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt det ikke-uddannede kontorpersonale og 

udgør 37 pct. henholdsvis 36 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 21.14. 



Tabel 21.14: Kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i 

sektoren, 2007 

Pct. af antal 



-29 år 8,9 4,4 5,0 26,7 9,9 11,8 11,6 5,5 6,3 

30-39 år 28,2 15,9 17,7 15,6 18,2 18,0 26,3 16,4 17,7 

40-49 år 24,6 31,2 30,2 13,3 26,0 24,4 22,9 30,2 29,1 

50-59 år 28,6 38,7 37,2 33,3 36,2 36,0 29,4 38,2 37,0 

60+ år 9,7 9,8 9,8 11,1 9,7 9,9 9,9 9,8 9,8 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


Blandt basismedarbejderne i kommunerne har 73 pct. af det mandlige ikke-uddannede kontorpersonale 

en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer om ugen, mens dette er tilfældet 

for 51 pct. af kvinderne, jf. figur 21.23. Tilsvarende er der i regionerne en mindre andel af det 

mandlige ikke-uddannede kontorpersonale med en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer 

(65 pct.), mens der blandt kvinderne er en mindre andel (57 pct.). 

Figur 21.23: Kontorpersonale (ikke-uddannede) 

fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 

2007 

pct. pct. 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 

timer 




80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 21.24: Kontorpersonale (ikke-uddannede) 

fordelt på årlige fraværsdage, sektor og køn, 

2007 

pct. pct. 

Blandt mandlige ikke-uddannede kontorpersonale ansat i kommunerne havde 28 pct. ikke 

nogen fraværsdage i 2007, mens 21 pct. af de kvindelige ikke havde fraværsdage i 2007. I regionerne 

havde henholdsvis 33 pct. og 19 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke nogen 

fraværsdage, jf. figur 21.4. 

B21.5 Kontorpersonale (ikke-uddannede) 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for kontorpersonale (ikke-uddannede) i kommuner 

og regioner, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 

B21.5.1 Løn og lønspredning for kontorpersonale (ikke-uddannede) 

I gennemsnit er fortjenesten for ikke-uddannet kontorpersonale i den kommunale sektor 190 

kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.25. Lavere er timelønnen for kontorpersonale (ikkeuddannede) 

i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 180 kr. pr. præsteret 

time. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 


35 

30 

25 

20 

15 

10 


5



ikke-uddannet kontorpersonale i kommunerne i gennemsnit 156 kr. i timen, mens gennemsnittet 

for regionalt ansatte kontorpersonale (ikke-uddannede) udgør 147 kr. i timen, jf. figur 

21.26. 


kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 






14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


for kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på 


pct. pct. 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 

I kommunerne har 50 pct. af kontorpersonalet (ikke-uddannede) en fortjeneste på mellem 

170 kr. og 202 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 21.15. I regionerne 

har 50 pct. af kontorpersonalet (ikke-uddannede) en fortjeneste på mellem 159 kr. og 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Tabel 21.15: Timefortjeneste for kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på sektor og køn, kr., 2007 




Antal ansættelsesforhold 413 2.663 3.076 77 580 657 

Gennemsnit 188 190 190 173 181 180 



Median 186 185 185 168 176 174 

Øvre kvartil, P75 200 202 202 185 193 192 

Median/P10 1,17 1,16 1,17 1,21 1,20 1,20 

P90/Median 1,16 1,19 1,19 1,25 1,20 1,21 





Gennemsnit 157 156 156 144 147 147 



Median 154 155 155 141 146 146 

Øvre kvartil, P75 167 166 167 153 159 158 

Median/P10 1,14 1,16 1,15 1,17 1,19 1,19 

P90/Median 1,16 1,15 1,15 1,18 1,15 1,16 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af kontorpersonalet (ikkeuddannede) 



På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at kontorpersonalet (ikkeuddannede) 

i regionerne og kommunerne har tilnærmelsesvis ens lønspredning, jf. tabel 21.4. 

Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen er ligelig i den nederste del af lønfordelingen. 

Det kommer til udtryk ved, at Median/P10 er næsten den samme som i P90/Median 

i begge sektorer, hvilket viser, at der er lige langt fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne 

som fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandligt og kvindeligt kontorpersonale (ikkeuddannede). 

Det skal i den forbindelse erindres, at andelen af mænd kun udgør ca. 11-14 pct. 

Det forholdsvis begrænsede antal observationer for, så vidt angår de mandlige kontorpersonale 

(ikke-uddannede), betyder, at lønfordelingen for denne gruppe bliver forholdsvis ujævn. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time har mandligt kontorpersonale (ikke-uddannede) en 

mindre lønspredning end kvindeligt kontorpersonale (ikke-uddannede), jf. variationskoefficienten 

i tabel 21.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for 

mænd og kvinder den samme i kommunerne, mens den er lidt større for mænd end for 

kvinder i regionerne. 



I gennemsnit er fortjenesten for mandligt og kvindeligt ikke-uddannet kontorpersonale i den 

kommunale sektor henholdsvis 188 kr. og 190 kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.27. Anskues 


(ikke-uddannede) i den kommunale sektor henholdsvis 157 kr. og 156 kr., jf. figur 

21.28. 


kommunale kontorpersonale (ikke-uddannede) 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 






for kommunale kontorpersonale (ikkeuddannede) 


I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandligt og kvindeligt kontorpersonale 

(ikke-uddannede) henholdsvis 173 kr. og 181 kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.29. Målt ved 

den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for mandligt og kvindeligt ikkeuddannet 

kontorpersonale i den regionale sektor henholdsvis 144 kr. og 147 kr., jf. figur 

21.30. 


regionale kontorpersonale (ikke-uddannede) 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 




14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 


for regionale kontorpersonale (ikke-uddannede) 



Størstedelen af det ikke-uddannede kontorpersonales fortjeneste består af basisfortjeneste, 

ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 130 kr. i kommunerne 

og knap 122 kr. i regionerne, svarende til 68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i 

begge sektorer, jf. tabel 21.16. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer mellem 

21 og 23 kr., hvilket svarer til 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for begge sektorer 

omkring 22-24 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2







Fravær 6,10 7,97 7,70 6,25 8,56 8,30 

Ferie 22,71 22,70 22,70 20,78 21,57 21,48 



4,38 3,95 4,02 3,36 3,10 3,12 

Pension 22,50 23,99 23,78 19,52 22,03 21,75 

Genetillæg 1,16 0,91 0,95 3,13 0,77 1,03 


I alt 188 190 190 173 181 180 





Fravær 

Ferie 19,81 19,87 19,56 18,21 19,04 18,61 



3,67 3,26 3,32 2,81 2,56 2,58 

Pension 18,83 19,77 19,66 16,36 18,13 17,91 

Genetillæg 


0,97 0,75 0,79 2,61 0,63 0,86 

I alt 157 156 156 144 147 147 



Størstedelen af det ikke-uddannede kontorpersonales standardberegnede timefortjeneste består 

også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i 

den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 

godt 113 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og godt 107 kr. i 

regionerne, svarende til omkring 72-73 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge 

sektorer. Feriebetalinger udgør i begge sektorer mellem 19 og 20 kr. af den standardberegnede 

timefortjeneste, hvilket svarer til 13 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for begge 

sektorer omkring 18-20 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 


Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af kontorpersonalets (ikkeuddannede) 

samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for ikkeuddannet 

kontorpersonale i den kommunale sektor således 189 kr. pr. præsteret time, mens 

fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionalt ansat kontorpersonale (ikkeuddannede) 

udgør 179 kr., jf. figur 21.31. 




genetillæg for kontorpersonale (ikke-uddannede) 


pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 






pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


ekskl. genetillæg for kontorpersonale (ikkeuddannede) 


pct. pct. 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 




genetillæg, tjener kontorpersonalet (ikke-uddannede) i kommunerne i gennemsnit 155 kr. i 

timen, mens gennemsnittet for kontorpersonalet (ikke-uddannede) i regionerne udgør 146 kr. 

i timen, jf. figur 21.32. 

I kommunerne har 50 pct. af kontorpersonalet (ikke-uddannede) en fortjeneste ekskl. genetillæg 

på mellem 169 kr. og 201 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 

21.17. I regionerne har 50 pct. af kontorpersonalet (ikke-uddannede) en fortjeneste ekskl. 

genetillæg på mellem 157 kr. og 191 kr. pr. præsteret time. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Tabel 21.17: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på sektor 

og køn, kr., 2007 





413 2.663 3.076 77 580 657 

Gennemsnit 187 189 189 170 180 179 



Median 185 184 184 166 175 173 

Øvre kvartil, P75 199 201 201 185 192 191 

Median/P10 1,18 1,17 1,17 1,21 1,20 1,20 

P90/Median 1,16 1,19 1,19 1,21 1,21 1,22 





413 2.663 3.076 77 580 657 

Gennemsnit 156 155 155 141 147 146 



Median 152 154 154 140 146 145 

Øvre kvartil, P75 166 166 166 153 158 157 

Median/P10 1,14 1,16 1,16 1,20 1,19 1,19 

P90/Median 


1,16 1,16 1,16 1,19 1,15 1,16 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af kontorpersonalet 

(ikke-uddannede) i kommunerne en fortjeneste mellem 143 kr. og 166 kr. I regionerne 

har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 132 kr. og 

157 kr. 

Målt på fortjenesten pr. præsteret time ekskl. genetillæg er det mandligt kontorpersonales 

(ikke-uddannede) lønspredning mindre end de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 

21.17. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen 

for mænd og kvinder næsten sammenfaldende. 

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for mandligt og kvindeligt ikke-uddannet kontorpersonale 

i den kommunale sektor henholdsvis 187 kr. og 189 kr. pr. præsteret time, jf. 

figur 21.33. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen 

for mandligt og kvindeligt ikke-uddannet kontorpersonale i den kommunale sektor henholdsvis 

155 og 156 kr., jf. figur 21.34. 




genetillæg for kommunale kontorpersonale (ikke-uddannede) 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 



genetillæg for regionale kontorpersonale (ikkeuddannede) 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 





14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


ekskl. genetillæg for kommunale kontorpersonale 

(ikke-uddannede) fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 


ekskl. genetillæg for regionale kontorpersonale 


2007 

I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste ekskl. genetillæg for det mandlige og kvindelige 

ikke-uddannede kontorpersonale henholdsvis 170 og 180 kr. pr. præsteret time, jf. figur 

21.35. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for det mandlige og 

kvindelige ikke-uddannede kontorpersonale i den regionale sektor henholdsvis 141 kr. og 

147 kr., jf. figur 21.36. 


I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at det ikke-uddannede kontorpersonales 

spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke 


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for det ikkeuddannede 

kontorpersonale i den kommunale sektor opgøres til 204 kr. pr. præsteret time, 

mens den i den regionale sektor kan opgøres til 193 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 21.18. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

kr. 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2









B21.6 Kontorpersonale, ledere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for kontorpersonale i kommuner og regioner, 

som er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 

B21.6.1 Løn og lønspredning for kontorpersonale 

Kontorpersonale, som er ledere, tjener i både kommuner og regioner i gennemsnit 330 kr. 

pr. præsteret time, jf. tabel 21.19. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede 

timefortjeneste, tjener lederne i kommunerne og regionerne henholdsvis 281 og 279 

kr. i timen. 



Antal ansættelsesforhold 2.632 171 






Median/P10 1,17 1,16 

P90/Median 1,21 0,87 








Median/P10 1,16 1,12 

P90/Median 1,20 1,29 

Anm.: Tal for ledere. Fortjeneste inkl. genetillæg. 


I kommuner og regioner har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 297 kr. og 354 kr. 


gruppen en fortjeneste på mellem 291 kr. og 353 kr. pr. præsteret time. 





302 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten i tabel 21.19 kan det konstateres, at lønspredningen 

ca. er den samme for ledere i regionerne og kommunerne. Desuden fremgår det af tabel 

21.19, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen 

til de øverste 10 procent end fra de 10 pct. laveste lønninger til medianen. Således er lønspredningen 

størst i den øverste del af lønfordelingen. 


Som det fremgår af afsnit 21.1 er der få mandlige ledere, så lønnen kan ikke opgøres selvstændigt 

for mænd og kvinder. 





pr. præsteret time udgør i begge sektorer ca. 36 kr. Pension udgør for de kommunalt 






Fravær 5,38 7,46 

Ferie 36,21 36,77 



Pension 62,68 57,90 



I alt 330 330 



Fravær 

Ferie 31,50 31,94 



Pension 53,53 48,96 



I alt 281 279 







opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 188 kr. i kommunerne og 189 kr. i 

regionerne, svarende til 67 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. 

Feriebetalinger udgør ca. 32 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i både kommunerne 














Median/P10 1,16 1,16 

P90/Median 1,20 1,26 








Median/P10 1,16 1,12 

P90/Median 1,19 1,29 

Anm.: Tal for ledere. Fortjeneste ekskl. genetillæg. 






Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for ledere i både den 

kommunale og regionale sektor opgøres til 354 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 21.22. 











af specialisterne inden for kontorpersonale i kommuner og regioner generelt er indeholdt i 

den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper. 

B21.6.6 Øvrige ansættelsesvilkår 


af lederne inden for kontorpersonalet i kommuner og regioner generelt er indeholdt i den 

faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper. 

B21.7 Kontorpersonale, ledere – pensionsprocent 15 

I det følgende kortlægges kontorpersonale, som er ledere, på baggrund af en tjenestemandspensionsprocent 

på 15. 

B21.7.1 Løn og lønspredning for kontorpersonale 

Kontorpersonale, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 314 kr. pr. præsteret 


den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener gruppen 












Median/P10 1,13 1,14 

P90/Median 1,19 0,86 








Median/P10 1,12 1,14 

P90/Median 1,18 1,18 

Anm.: Tal for ledere. Fortjeneste inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 


I kommuner og regioner har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 284 kr. og 334 kr. 


gruppen en fortjeneste på mellem 290 kr. og 347 kr. pr. præsteret time. 



291 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten i tabel 21.23 kan det konstateres, at lønspredningen 

ca. er den samme for ledere i regionerne og kommunerne. Desuden fremgår det af tabel 

21.23, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen 

til de øverste 10 procent end fra de 10 pct. laveste lønninger til medianen. Således er lønspredningen 

størst i den øverste del af lønfordelingen. 


Som det fremgår af afsnit 21.1 er der få mandlige ledere, hvilket betyder, at lønnen ikke kan 

opgøres selvstændigt for mænd og kvinder. 





pr. præsteret time udgør i begge sektorer 36 kr. Pension udgør for de kommunalt 








Fravær 5,38 7,46 

Ferie 36,22 36,77 



Pension 46,66 47,97 



I alt 314 321 



Fravær 

Ferie 31,51 31,94 



Pension 39,88 40,66 



I alt 267 270 

Anm.: Tal for ledere. Fortjeneste inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 




opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 188 kr. i kommunerne og 289 kr. i 

regionerne, svarende til 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. 

Feriebetalinger udgør ca. 32 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i både kommunerne 
















Median/P10 1,13 1,14 

P90/Median 1,19 1,18 








Median/P10 1,12 1,14 

P90/Median 1,18 1,18 

Anm.: Tal for ledere. Fortjeneste ekskl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 






Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for ledere i den kommunale 

sektor opgøres til 337 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres 







Anm.: Tal for ledere. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 


B21.8 Lokal løndannelse for kontorpersonale 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for kontorpersonalet 












kontorpersonale fordelt på køn, leder og basis, jf. tabel 21.27. 

Tabel 21.27: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, kontorpersonale, pct., 2007 



Stat 


Kommuner 

8,1 8,1 8,1 

Ikke-uddannet basis 14,6 15,5 15,4 

Basismedarbejdere ekskl. specialister 8,7 8,6 8,6 

Specialister 9,4 7,0 7,5 


Ledere 

Regioner 

13,9 11,3 12,5 

Ikke-uddannet basis 7,2 11,3 10,8 




Ledere 12,5 9,9 11,3 


beregninger. Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. 


(ekskl. specialister) i kommunerne er 8,6 pct., mens den i regionerne udgør 8,5 

pct. I staten udgør den lokale løns andel af den samlede løn for gruppen 8,1 pct. 

I både kommuner og regioner udgør den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde 

mere for ledere end basismedarbejdere. I kommunerne udgør den lokale løns andel 

12,5 pct. for ledere, mens andelen i regionerne er 11,3 pct. 


for nogle undergrupper er højere for mænd end for kvinder, mens det modsatte er 

tilfældet for andre. Forskellen i den lokale løns andel er størst for ledere, hvor andelen for 

mænd i kommunerne udgør 13,9 pct., mens den for kvinderne udgør 11,2 pct. I regionerne 

er de tilsvarende tal henholdsvis 12,5 pct. og 9,9 pct. 

For kontorpersonalet - bortset fra de ikke-uddannede - udgør den lokale løn mere end de 

lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere


grundlønsindplacering i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For faggruppen 

er derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte 



og den faktiske løn i lønstatistikken, kontorpersonale, pct., 2007 


Stat 


Kommuner 

11,1 11,1 11,1 

Ikke-uddannet basismedarbejdere 13,7 14,5 14,4 




Regioner 

26,5 19,6 20,7 

Ikke-uddannet basismedarbejdere 6,3 11,3 10,7 






beregninger. 

Den faktiske lokallønsandel for basismedarbejdere (inkl. specialister) i staten udgør således 

mellem 8,1 pct. og 11,1 pct., mens andelen for basismedarbejdere (inkl. specialister) i kommunerne 

udgør mellem 7,9 pct. og 20,7 pct. og mellem 7,6 pct. og 20,3 pct. i regionerne. 

For det ikke-uddannede kontorpersonale udgør den i overenskomsten garanterede minimumsløn 

mere end den i lønstatistikken opgjorte centrale løn. Det skyldes, at gruppens lønmodel 

har en garantistruktur, som sikrer medarbejderne en bestemt aflønning efter et bestemt 

antal år, hvis medarbejderen ikke i kraft af lokale tillæg har opnået denne aflønning. 

For det ikke-uddannede kontorpersonale er der derfor foretaget en beregning, hvor forskellen 

mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er 

opgjort. Således udgør den faktiske lokallønsandel for det ikke-uddannede kontorpersonale 

mellem 14,4 pct. og 15,4 pct. 

B21.9 Gruppens afgrænsning 

Den tekniske afgrænsning af kontorpersonale i staten fremgår af tabel 21.29. 

Tabel 21.29: Teknisk afgrænsning af kontorpersonale i staten, 2007 


DISCO 

411500 



Den tekniske afgrænsning af kontorpersonale i kommuner og regioner fremgår af tabel 

21.30. 

Tabel 21.30: Teknisk afgrænsning af kontorpersonale i kommuner og regioner, 2007 




DISCO FLD-stk. Stillingsbetegnelse 

Ikke-uddannet basis 

411500 250-02 Kontorassistenter 

251-01 Kontorfunktionærer uden uddannelse 

207-09 Kontorassistenter 

207-38 Kontorfunktionærer uden uddannelse 

Basismedarbejdere samlet (uddannede), specialister og ikke-specialister 

411500 250-05 Assistenter, grundløn 20 

250-06 Assistenter, grundløn 26 

250-07 Overassistenter, tidl. grundløn 26 

250-09 Ledere/melleml./spec., gr.løn 30 



250-16 Ledere/melleml./spec., øvrige 

250-17 Administrationsøkonomer 

251-02 Kontorfunktionærer med uddannelse 






207-27 Overassistenter, faste 

207-39 Kontorledere 


Basis, ikke specialister (uddannede) 

411500 250-05 Assistenter, grundløn 20 


250-07 Overassistenter, tidl. grundløn 26 

250-17 Administrationsøkonomer 




207-27 Overassistenter, faste 


Basis, specialister (uddannede) 

411500 250-09 Ledere/melleml./spec., gr.løn 30 


250-11 Ledere/melleml./spec., gr.løn 41



Ledere 


250-16 Ledere/melleml./spec., øvrige 




213900 241000 241900 250-12 Ledere/melleml./spec., gr.løn 46 

123600 240000 241100 341600 343920 516920 207-05 Ledere/melleml./spec., gr.løn 46 


Ikke-uddannet basis 

411500 25901 Kontorassistenter, gr.løn 11 

Basismedarbejdere samlet (uddannede), specialister og ikke-specialister 

25902 Kontorassistenter, gr.løn 12 


04413 Kontorfunktionærer, grundløn 11 


411500 25905 Assistenter, gr. løn 20 

411500 25906 Assistenter, gr. løn 22 

411500 25909 Overassistenter, tidl. gr. løn 25 

411500 25910 Overassistenter, gr. løn 30 

411500 343000 343920 25916 Ledere/melleml./spec., gr. løn 29 



123100 410000 25919 Ledere/melleml./spec., gr. løn 41 

411500 04402 Assistenter, grundløn 20 

411500 04403 Overassistenter, tidl. grundløn 25 

123900 343000 343920 411300 411500 04441 Ledere/melleml./spec., gr.løn 29 



411300 04443 Ledere/melleml./spec., gr.løn 40 

240000 04450 AF-Konsulenter 



411500 04458 Kontorassistenter, personlig ordning 

411500 04463 Kontorfunktionærer, grundløn 20 

411500 04471 Assistenter, grundløn 22 

411500 04472 Overassistenter, grundløn 30 


343100 411500 04475 Kontorledere 

Basis, ikke specialister (uddannede) 


25905 Assistenter, gr. løn 20 

25906 Assistenter, gr. løn 22 




Basis, specialister (uddannede) 



25909 Overassistenter, tidl. gr. løn 25 

25910 Overassistenter, gr. løn 30 

04402 Assistenter, grundløn 20 

04403 Overassistenter, tidl. grundløn 25 



04458 Kontorassistenter, personlig ordning 

04463 Kontorfunktionærer, grundløn 20 


04472 Overassistenter, grundløn 30 

04477 Assistenter, personlig ordning 










240000 04450 AF-Konsulenter 


343100 411500 04475 Kontorledere 


Ledere 

123100 241900 241930 247000 25920 Ledere/melleml./spec., gr. løn 46 






22. Laboratorie- og miljøpersonale 

22.1 Beskrivelse af gruppen laboratorieog miljøpersonale 


Kortlægningen omfatter laboratoriepersonale ansat i staten og laboratorieog miljøpersonale 

ansat i kommunerne. I det følgende benyttes betegnelse ’laboratorieog miljøpersonale’ om 

den samlede grupper i staten og kommunerne. 

I staten er laboratoriepersonale typisk ansat i kontrol- og forskningslaboratorier, mens laboratorie- 

og miljøpersonale i kommunerne typisk er ansat inden for det kommunale miljøtilsyn. 


årsværkene er ansat i staten, mens de resterende 19 pct. er ansat i kommunerne, jf. tabel 22.1. 



Tabel 22.1: Laboratorie- og miljøpersonale fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Stat 1.617 77 1.422 81 

Kommune 493 23 326 19 

I alt 2.110 100 1.748 100 


Når der ses på beskæftigede laboratorieog miljøpersonale i staten og kommuner er 86 pct. 

henholdsvis 65 pct. kvinder, jf. tabel 22.2. 

Tabel 22.2: Laboratorie- og miljøpersonale fordelt på sektorer, køn, basismedarbejdere ledere og samlet, 

pct. af antal årsværk, 2007 


Kvinder 86,4 65,3 

Mænd 13,6 34,7 

I alt 100,0 100,0 


Aldersfordelingen blandt laboratoriepersonalet i staten er relativt ligelig fordelt i intervallet 

fra 30 til 59 år., jf. tabel 22.3. I kommunerne er omkring halvdelen af laboratorieog miljøpersonalet 

mellem 40-49 år. 

22. LABORATORIE- OG MILJØPERSONALE 291


Tabel 22.3: Laboratorie- og miljøpersonale fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 

2007 

292 22. LABORATORIE- OG MILJØPERSONALE 

Stat Kommuner 


-29 år 9,9 10,3 10,2 1,8 2,4 2,1 

30-39 år 28,1 23,0 23,7 23,0 25,0 24,2 

40-49 år 26,6 26,5 26,5 44,2 56,6 52,1 

50-59 år 28,6 29,1 29,1 25,7 15,1 19,0 

60+ år 6,8 11,1 10,5 5,3 0,9 2,5 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


Blandt laboratoriepersonalet i staten har 80 pct. af de mandlige ansatte en aftalt arbejdstid på 

i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen 1, mens dette er tilfældet for 53 pct. af kvinderne, 

jf. figur 22.1. Blandt det mandlige laboratoriepersonale i staten havde 10 pct. ikke nogen 

fraværsdage i 2007, mens dette var tilfældet for 7 pct. af de kvindelige ansatte, jf. figur 22.2. 

Figur 22.1: Laboratorie- og miljøpersonale fordelt 

på ugentligt aftalte timer og sektor, 2007 

pct. pct. 

100 

100 

90 

90 

80 

80 

70 

70 

60 

60 

50 

50 

40 

40 

30 

30 

20 

20 

10 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


Figur 22.2: Laboratorie- og miljøpersonale fordelt 

på årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007 

pct. pct. 





I kommunerne har 98 pct. af det mandlige laboratorieog miljøpersonale med en aftalt arbejdsuge 

på i gennemsnit 37 timer eller derover, mens det er 81 pct. af kvinderne. 

I kommunerne havde henholdsvis 32 pct. og 21 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte 

ikke nogen fraværsdage, jf. figur 22.2. 

22.2 Laboratorie- og miljøpersonale 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for laboratoriepersonale i staten og laboratorieog 

miljøpersonale i kommuner. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 


1.9. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 


35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0


22.2.1 Løn og lønspredning for laboratorieog miljøpersonale 

I gennemsnit er fortjenesten for laboratoriepersonale i den statslige sektor 216 kr. pr. præsteret 

time, mens fortjenesten for laboratorieog miljøpersonale i den kommunale sektor ligger 

på 230 kr. pr. præsteret time jf. figur 22.3. 


laboratorieog miljøpersonale fordelt på sektor, 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 

kr. 


16 

14 

12 

10 

8 

6 


laboratorieog miljøpersonale fordelt på sektor, 


pct. pct. 




laboratoriepersonale i staten i gennemsnit 175 kr. i timen, mens gennemsnittet for kommunalt 

laboratorieog miljøpersonale udgør 193 kr. i timen, jf. figur 22.4. 

I staten har 50 pct. af laboratoriepersonalet en fortjeneste på mellem 197 kr. og 225 kr. pr. 

præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 22.4. I kommunerne har 50 pct. af 

laboratorieog miljøpersonale en fortjeneste på mellem 211 kr. og 242 kr. pr. præsteret time. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 

kr. 


22. LABORATORIE- OG MILJØPERSONALE 293 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Tabel 22.4: Timefortjeneste for laboratorieog miljøpersonale fordelt på sektor og køn, kr., 2007 


Stat Kommuner 



Gennemsnit 213 217 216 233 229 230 



Median 208 210 209 229 226 227 

Øvre kvartil, P75 223 225 225 246 242 242 

Median/P10 1,15 1,12 1,12 1,15 1,15 1,15 

P90/Median 1,13 1,16 1,16 1,22 1,14 1,16 


Stat Kommuner 



Gennemsnit 176 175 175 197 191 193 



Median 172 173 173 195 189 191 

Øvre kvartil, P75 185 183 183 209 202 205 

Median/P10 1,13 1,12 1,12 1,14 1,15 1,13 

P90/Median 1,14 1,12 1,12 1,18 1,14 1,15 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af laboratoriepersonalet i staten 

en fortjeneste mellem 162 kr. og 183 kr., mens de tilsvarende 50 pct. i kommunerne ligger 


På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at laboratorieog miljøpersonale 

i staten har en større lønspredning end i kommunerne, jf. tabel 22.4. Det fremgår endvidere 

af tabellen, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen i staten. Det kommer 

til udtryk ved, at Median/P10 er mindre end P90/Median i staten, hvilket viser, at der er 

længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 

pct. af lønningerne. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandligt og kvindeligt laboratorieog miljøpersonale. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er det mandlige laboratorieog miljøpersonales lønspredning 

mindre end det kvindelige i kommunerne, jf. variationskoefficienten i tabel 22.4. I 

staten er lønspredningen den samme for mænd og kvinder når der ses på fortjenesten pr. 

præsteret time. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen i staten 

for det mandlige laboratorieog miljøpersonale større end det kvindelige. I kommunerne er 

lønspredningen næsten den samme for mænd og kvinder når der ses på den standardberegnede 


294 22. LABORATORIE- OG MILJØPERSONALE


I gennemsnit er fortjenesten for det mandlige og kvindelige laboratoriepersonale i den statslige 


timefortjeneste, er timelønnen for det mandlige og kvindelige laboratoriepersonale 

i den statslige sektor henholdsvis 176 kr. og 175 kr., jf. figur 22.6. 


statsligt laboratorieog miljøpersonale, fordelt 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 

kr. 



statsligt laboratorieog miljøpersonale fordelt 




I kommunerne er den gennemsnitlige fortjeneste for det mandlige og kvindelige laboratorie- 

og miljøpersonale henholdsvis 233 kr. og 229 kr. pr. præsteret time, jf. figur 22.7. Målt ved 

den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for det mandlige og kvindelige laboratorie- 

og miljøpersonale i den kommunale sektor henholdsvis 197 kr. og 191 kr., jf. figur 22.8. 


kommunalt laboratorieog miljøpersonale, fordelt 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 

kr. 


16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 


kommunalt laboratorieog miljøpersonale fordelt 





Størstedelen af laboratorieog miljøpersonalets fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og 

pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time lidt over 150 kr. i staten og knap 

160 kr. i kommunerne, svarende til omkring 70 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i begge 

sektorer, jf. tabel 22.5. Ferie pr. præsteret time udgør i begge sektorer omkring 27 kr., hvilket 

svarer til ca. 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for den statslige sektor omkring 25 

kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens pensionen i kommunerne udgør ca. 31 kr. 

16 

14 

12 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 

kr. 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 

kr. 



16 

14 

12 

10 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2




Stat Kommuner 



Fravær 7,98 12,41 11,79 4,77 7,00 6,22 

Ferie 26,28 26,63 26,58 27,35 27,09 27,18 



1,86 1,75 1,77 4,09 4,13 4,11 

Pension 23,46 25,36 25,09 30,97 30,36 30,57 

Genetillæg 0,24 0,21 0,21 1,85 1,45 1,59 


I alt 213 217 216 233 229 230 


Stat Kommuner 



Fravær 

Ferie 22,65 23,11 22,72 23,91 23,68 23,59 



1,54 1,41 1,45 3,48 3,46 3,45 

Pension 19,46 20,43 20,30 26,44 25,41 25,79 

Genetillæg 


0,20 0,17 0,18 1,57 1,21 1,35 

I alt 176 175 175 196 190 192 



Størstedelen af laboratorieog miljøpersonalets standardberegnede timefortjeneste består 



godt 132 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i staten og godt 139 kr. i kommunerne, 

svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. 

Ferie udgør for begge sektorer ca. 23 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens 

pension udgør ca. 20 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i staten og ca. 26 kr. i 

kommunerne. 


Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af laboratorieog miljøpersonalets 

samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for laboratoriepersonale 

i den statslige sektor således 216 kr. pr. præsteret time, mens fortjeneste pr. præsteret 

time ekskl. genetillæg for kommunalt ansat laboratorieog miljøpersonale udgør 229 kr., jf. 

figur 22.9. 



genetillæg for laboratorieog miljøpersonalefordelt 


pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 

kr. 


pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 



ekskl. genetillæg for laboratorieog miljøpersonale 


pct. pct. 




genetillæg, tjener laboratoriepersonalet i staten i gennemsnit 175 kr. i timen, mens gennemsnittet 

for laboratorieog miljøpersonale i kommunerne udgør 192 kr. i timen, jf. figur 22.10. 

I staten har 50 pct. af laboratoriepersonalet en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 197 kr. 

og 224 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 22.6. I kommunerne 

har 50 pct. af laboratorieog miljøpersonalet en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 210 

kr. og 241 kr. pr. præsteret time. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 

kr. 



16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Tabel 22.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for laboratorieog miljøpersonale fordelt på sektor og 

køn, kr., 2007 


Stat Kommuner 



208 1.409 1.617 165 328 493 

Gennemsnit 213 217 216 231 227 229 



Median 208 210 209 229 223 226 

Øvre kvartil, P75 223 224 224 244 241 241 

Median/P10 1,15 1,12 1,12 1,16 1,14 1,15 

P90/Median 1,13 1,16 1,16 1,16 1,16 1,15 


Stat Kommuner 



208 1.409 1.617 165 328 493 

Gennemsnit 176 175 175 196 190 192 



Median 172 173 173 194 188 190 

Øvre kvartil, P75 184 183 183 208 201 204 

Median/P10 1,13 1,12 1,12 1,14 1,14 1,14 

P90/Median 1,14 1,12 1,12 1,16 1,15 1,15 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af laboratorie- 

og miljøpersonalet i staten en fortjeneste mellem 162 kr. og 183 kr. I kommunerne har 50 

pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 178 kr. og 204 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at laboratoriepersonale i staten 

har en større lønspredning end i kommunerne, jf. tabel 22.6. Det fremgår endvidere af tabellen, 

at lønspredningen i staten er lidt større i den øverste del af lønfordelingen for fortjenesten 

pr. præsteret time. Det kommer til udtryk ved, at Median/P10 er mindre end 

P90/Median i staten, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne 

end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for mandligt og kvindeligt laboratoriepersonale 

i den statslige sektor henholdsvis 213 kr. og 217 kr. pr. præsteret time, jf. figur 22.11. Ses der 

på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for det mandlige 

og kvindelige laboratorieog miljøpersonale i den statslige sektor henholdsvis 176 og 175 kr., 




genetillæg for statsligt laboratoriepersonale, 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 

kr. 



genetillæg for kommunalt laboratorieog miljøpersonale, 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 

kr. 


16 

14 

12 

10 

8 

6 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 



ekskl. genetillæg for statsligt laboratoriepersonale, 


pct. pct. 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 



ekskl. genetillæg for kommunalt laboratorieog 

miljøpersonale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 



I kommunerne er den gennemsnitlige fortjeneste ekskl. genetillæg for det mandlige og kvindelige 

laboratorieog miljøpersonale henholdsvis 231 og 227 kr. pr. præsteret time, jf. figur 

22.13. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er timelønnen for 

det mandlige og kvindelige laboratorieog miljøpersonale i den kommunale sektor henholdsvis 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at laboratorieog miljøpersonalets spisepause 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for laboratoriepersonalet 

i den statslig sektor opgøres til 232 kr. pr. præsteret time, mens den i den kommunale 


kr. 

pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 

kr. 



16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2



Fortjeneste pr. præsteret time Staten Kommuner 






22.3 Lokal løndannelse for laboratorieog miljøpersonale 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for laboratorieog 

miljøpersonale i stat og kommuner. 









laboratorieog miljøpersonale fordelt på sektor og køn, jf. tabel 22.8. 

Tabel 22.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, laboratorieog miljøpersonale, 

pct., 2007 


Stat 


Kommuner 

7,6 8,0 7,9 




beregninger. 

Tabel 22.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for laboratorie- 

og miljøpersonale i staten udgør 7,9 pct., mens den i kommunerne udgør 11,4 pct. 


i staten er lidt lavere for mænd (7,6 pct.) end for kvinder (8,0 pct.). I kommunerne er 

andelen identisk for mænd og kvinder. 

For laboratorieog miljøpersonale i kommunerne udgør den lokale løn mere end de lokale 

tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering 

i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For laboratorie- 

og miljøpersonale i kommunerne er derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen 



mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, 

jf. tabel 22.9.. Ligeledes er der for laboratorieog miljøpersonalet i staten foretaget en 

tilsvarende yderpunktsberegning. 


og den faktiske løn i lønstatistikken, laboratorieog miljøpersonale, pct., 2007 


Stat 


Kommuner 

10,1 10,5 10,4 




beregninger. 

Den faktiske lokallønsandel for laboratoriepersonalet i staten udgør således mellem 7,6 pct. 

og 10,1 pct. for mænd, mellem 8,0 pct. og 10,5 pct. for kvinder samt mellem 7,9 pct. og 10,4 

pct. for gruppen samlet. 

For laboratorieog miljøpersonale i kommunerne udgør den faktiske lokallønsandel mellem 

11,4 pct. og 21,6 pct. for mænd, mellem 11,4 pct. og 20,1 pct. for kvinder samt 11,4 pct. og 



Den tekniske afgrænsning af laboratoriepersonale i staten fremgår af tabel 22.10. 

Tabel 22.10: Afgrænsning af laboratoriepersonale i staten, 2007 


DISCO PKAT 

311110 0236 

311130 

321111 

321121 

Den tekniske afgrænsning af laboratorieog miljøpersonale i kommunerne fremgår af tabel 

22.11. 

Tabel 22.11: Afgrænsning af laboratorieog miljøpersonale i kommunerne, 2007 

DISCO FLD-stk. FLD-stillingsbetegnelse 

311110 4702 Laboranter 

311130 315210 322200 4704 Laboratorieteknikere- og miljøteknikere 

315210 4709 Miljøassistenter 




22. LABORATORIE- OG MILJØPERSONALE 301



23. Læger (yngre læger) 


23.1 Beskrivelse af gruppen læger (yngre læger) 

Analysen af yngre læger omfatter ansættelser i regionerne. De yngre læger er i regionerne 

primært beskæftigede på hospitaler. Heraf er en stor del i gang med speciallægeuddannelse. 


23.1. 56 pct. af de yngre læger er kvinder. Analyseenheden i tabel 23.1 er årsværk og ansættelsesforhold, 

mens den i tabel 23.2 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. 

Tabel 23.1: Yngre læger fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Mænd 3.995 44 2.307 44 

Kvinder 5.137 56 2.903 56 

I alt 9.132 100 5.210 100 


De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt de yngre læger og udgør 61 pct., jf. tabel 

23.2. 

Tabel 23.2: Yngre læger fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 


-29 år 16,8 18,8 17,9 

30-39 år 60,3 61,6 61,0 

40-49 år 17,9 16,9 17,3 

50-59 år 4,3 2,4 3,3 

60+ år 0,8 0,3 0,5 

I alt 100,0 100,0 100,0 


Blandt de yngre læger i regionerne har 99 pct. af de mandlige læger en aftalt arbejdstid på i 

gennemsnit 37 timer om ugen, mens dette er tilfældet for 98 pct. af kvinderne, jf. figur 23.1. 

23. LÆGER 303


Figur 23.1: Yngre læger fordelt på ugentligt aftalte 

timer og køn, 2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 23.2: Yngre læger fordelt på årlige fraværsdage 

og køn, 2007 

pct. pct. 





30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 

dage 

7 8 9 10 11 12 13 


Blandt mandlige læger ansat i regionerne havde 28 pct. ikke noget fravær i 2007, mens 22 pct. 

af de kvindelige ikke havde fravær i 2007, jf. figur 23.2. 

23.2 Læger (yngre læger) 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for lægerne i regionerne, som ikke er ledere. 


23.2.1 Løn og lønspredning for læger (yngre læger) 

I gennemsnit er fortjenesten for en læge i den regionale sektor 325 kr. pr. præsteret time, jf. 

figur 23.3. 


yngre læger, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 


yngre læger, gennemsnit, 2007 




læger i gennemsnit 255 kr. i timen, jf. figur 23.4. 

50 pct. af de yngre læger har en fortjeneste på mellem 265 kr. og 367 kr. pr. præsteret time 


har 50 pct. af de yngre læger en fortjeneste mellem 216 kr. og 290 kr. 

304 23. LÆGER 


6 

5 

4 

3 

2 

1 

pct. pct. 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 


30 

25 

20 

15 

10 

5 

6 

5 

4 

3 

2 

1

Tabel 23.3: Timefortjeneste for regionale læger fordelt på køn, kr., 2007 







Median 317 302 309 


Median/P10 1,38 1,34 1,36 

P90/Median 1,36 1,39 1,37 






Median 247 232 239 


Median/P10 1,31 1,34 1,33 

P90/Median 1,34 1,34 1,34 



Det fremgår endvidere af tabel 23.3, at lønspredningen, at der ikke er nogen væsentlig forskel 

i fordelingen, hverken når man ser på fortjenesten pr. præsteret time eller for den standardberegnede 

timefortjeneste. Således har P90/Median nogenlunde samme værdi som Median/P10. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige yngre læger. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige yngre lægers lønspredning mindre end 

de kvindelige yngre lægers, jf. variationskoefficienten i tabel 23.3. I forhold til den standardberegnede 

timefortjeneste er lønspredningen nogenlunde den samme for kvinder og mænd. 

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig læge i den regionale sektor henholdsvis 


timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige læger i den regionale sektor henholdsvis 


23. LÆGER 305



yngre læger fordelt på køn, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 


yngre læger fordelt på køn, gennemsnit, 2007 




Størstedelen af de yngre lægers fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 180 kr., svarende til godt 55 pct. af fortjenesten pr. 

præsteret time, jf. tabel 23.4. Ferie pr. præsteret time udgør godt 32 kr., hvilket svarer til ca. 10 

pct. Pensionen udgør 42 kr. pr. præsteret time. 




Fravær 7,60 18,15 13,31 

Ferie 32,01 32,87 32,48 



Pension 40,57 43,21 42,00 

Genetillæg 23,58 19,77 21,52 


I alt 327 324 325 



Fravær 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

Ferie 28,72 29,95 28,50 



Pension 35,20 34,75 35,03 

Genetillæg 19,86 15,62 17,73 


kr. 


6 

5 

4 

3 

2 

1 

I alt 274 255 263 



Størstedelen af de yngre lægers standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 



306 23. LÆGER 

pct. pct. 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


6 

5 

4 

3 

2 

1


standardberegnede timefortjeneste, svarende til knap 61 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. 

Ferie pr. time udgør godt 28 kr., hvilket svarer til knap 11 pct. af den standardberegnede 


Af tabel 23.4 kan det desuden ses, at genetillægget er større for mænd end kvinder. Dette 

forklarer en stor del af forskellen i fortjeneste pr. præsteret time mellem mænd og kvinder og 

en del af forskellen på den standardberegnede timefortjeneste. 


Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg knap. 22 kr. pr. time af lægers samlede fortjeneste. 

I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en yngre læge således godt 303 kr. 

pr. præsteret time, jf. figur 23.7. 


genetillæg for yngre læger, gennemsnit, 2007 

pct. 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 


pct. 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

Figur 23.8 Standardberegnet timefortjeneste 

ekskl. genetillæg for yngre læger, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 




genetillæg, tjener de yngre læger i gennemsnit godt 245 kr. i timen, jf. figur 23.8. 

50 pct. af de yngre læger har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 247 kr. og 343 kr. pr. 

præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 23.5. 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 


23. LÆGER 307 

6 

5 

4 

3 

2 

1


Tabel 23.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for yngre læger fordelt på køn, kr., 2007 






Median 294 285 289 


Median/P10 1,32 1,30 1,31 

P90/Median 1,35 1,38 1,36 






Median 247 232 239 


Median/P10 1,31 1,34 1,33 

P90/Median 1,34 1,34 1,34 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af lægerne i 

regionerne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 206 kr. og 280 kr. 


mandlige læger end kvindelige læger, jf. variationskoefficienten i tabel 23.5. I forhold til den 

standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen nogenlunde den 

samme for mænd som for kvinder. 

Opgjort ekskl. genetillæg har både yngre mandlige og kvindelige læger en løn på 303 kr. pr. 

præsteret time, jf. figur 23.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen 

for en mandlig og kvindelig læge henholdsvis 254 kr. og 239 kr., jf. figur 23.10. 

308 23. LÆGER


genetillæg for yngre læger fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 



ekskl. genetillæg for yngre læger fordelt på køn, 





I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at lægers spisepause er præsteret arbejdstid. 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en yngre læge opgøres 









23.3 Lokal løndannelse for læger (yngre læger) 

I forhold til gruppen yngre læger er der ikke foretaget en opgørelse af den lokale løndannelse, 

da særlige forhold gør sig gældende for netop denne gruppe (fast turnus mv.). 


Den tekniske afgrænsning af læger (yngre læger) i regionerne fremgår af tabel 23.7. 

Tabel 23.7: Teknisk afgrænsning af læger (yngre læger) i regionerne, 2007 


kr. 



6 

5 

4 

3 

2 

1 

pct. pct. 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 



222100 11308 1. reservelæger 

11309 Kliniske assistenter 

11302 Praksisreservelæger 

11301 Reservelæger 

kr. 

23. LÆGER 309 

6 

5 

4 

3 

2 

1


310 23. LÆGER

24. Lægesekretærer 


24.1 Beskrivelse af gruppen lægesekretærer 

Kortlægningen af lægesekretærer omfatter ansættelser i regioner. På grund af for få observationer, 

for så vidt angår mandlige lægesekretærer, omfatter analysen ikke kønsopdelte lønstatistikker. 




Tabel 24.1: Lægesekretærer fordelt på ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Regioner 8.325 100 6.668 100 


Af de beskæftigede lægesekretærer i regionerne er godt 99 pct. kvinder, jf. tabel 24.2. 

Tabel 24.2: Regionale lægesekretærer fordelt på køn, basismedarbejdere ledere og samlet, pct. af antal 

årsværk, 2007 

Pct. af samlet antal årsværk Basis Ledere I alt 

Mænd 0,3 0,0 0,3 

Kvinder 93,8 5,9 99,7 

I alt 94,1 5,9 100,0 


Mænd 0,3 0,0 0,3 

Kvinder 99,7 100,0 99,7 

I alt 100,0 100,0 100,0 


Tabellen viser endvidere, at ca. 6 pct. af de beskæftigede lægesekretærer i regionerne er ledere. 

Alle lederne er kvinder. 

De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt lægesekretærerne og udgør 30,1 pct. af 

samtlige, jf. tabel 24.3. 

24. LÆGESEKRETÆRER 311


Tabel 24.3: Regionale lægesekretærer fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 


-29 år 5,6 5,9 5,9 

30-39 år 44,4 27,9 28,0 

40-49 år 38,9 30,1 30,1 

50-59 år 11,1 27,0 27,0 

60+ år 0,0 9,1 9,0 

I alt 100,0 100,0 100,0 


87 pct. af ledende lægesekretærer i regionerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 

timer om ugen eller derover, mens dette er tilfældet for 53 pct. af basismedarbejderne, jf. figur 

24.1. 

Figur 24.1: Regionale lægesekretærer fordelt på 

ugentligt aftalte timer, basismedarbejdere og 

ledere, 2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 

Basis, reg. Leder, reg. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 24.2: Regionale lægesekretærer fordelt på 

årlige fraværsdage, basismedarbejdere og ledere, 

2007 

pct. pct. 




Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik, FLD og egne beregninger. 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

timer 

Basis, reg. Leder, reg. 

Blandt lægesekretærer har ledere mindre fravær end basismedarbejdere. Således har 16 pct. af 

lederne i regionerne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere er 9 

pct.., jf. figur 24.3. 

24.2 Lægesekretærer, basismedarbejdere 

I dette afsnit beskrives løn, og lønspredning for uddannede og ikke-uddannede lægesekretærer 

i regionerne, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 

24.2.1 Løn og lønspredning for lægesekretærer 

I gennemsnit er fortjenesten for en lægesekretær i den regionale sektor 209 kr. pr. præsteret 


312 24. LÆGESEKRETÆRER 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0


regionale lægesekretærer, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

115 140 165 190 215 

kr. 

240 265 290 315 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 



regionale lægesekretærer, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

0 

0 

115 140 165 190 215 

kr. 

240 265 290 315 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 



lægesekretærer i regionerne i gennemsnit 167 kr. i timen, jf. figur 24.6. 

I regionerne har 50 pct. af ikke-uddannede lægesekretærer en fortjeneste på mellem 168 kr. 

og 196 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 4. Betragtes de uddannede 

lægesekretærer, har 50 pct. en fortjeneste på mellem 190 kr. og 217 kr. pr. præsteret 

time. 

14 

12 

10 

24. LÆGESEKRETÆRER 313 

8 

6 

4 

2


Tabel 24.4: Timefortjeneste for regionale lægesekretærer fordelt på ikke uddannede, uddannede og i 

alt, kr., 2007 

Fortjeneste pr. præsteret time Ikke-uddannede Uddannede I alt 

Antal 342 7.543 7.885 




Median 182 202 201 


Median/P10 1,17 1,13 1,14 

P90/Median 1,19 1,19 1,19 

Standardberegnet timefortjeneste Ikke-uddannede Uddannede I alt 

Antal 342 7.543 7.885 




Median 149 166 165 


Median/P10 1,13 1,12 1,12 

P90/Median 1,14 1,14 1,14 

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Summen af pct. af årsværk kan fravige fra samlet pga. afrundinger. 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af de ikke-uddannede lægesekretærerne 

i regionerne en fortjeneste mellem 140 kr. og 160 kr., mens de 50 pct. for de uddannede 


På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at ikke-uddannede lægesekretærer 

har en lidt større lønspredning end uddannede lægesekretærer, jf. tabel 4. Det fremgår endvidere 


til udtryk ved, at Median/P10 er mindre end P90/Median for både uddannede og ikke uddannede, 

hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne 



Som det fremgår af afsnit 24.1 er der få mandlige lægesekretærer i regionerne til at opgøre 



Størstedelen af lægesekretærernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 135 kr. for uddannede og knap 125 kr. 

for ikke-uddannede, svarende til omkring 65 pct. af fortjenesten pr. præsteret time for såvel 

ikke-uddannede og uddannede, jf. tabel 24.5. Ferie pr. præsteret time udgør for begge grupper 

mellem 22 og 24 kr., hvilket svarer til knap 12 pct. for begge grupper. Pensionen udgør for 

begge grupper henholdsvis knap 24 kr. og knap 26 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 

314 24. LÆGESEKRETÆRER





Fravær 10,60 11,66 11,62 

Ferie 22,24 24,18 24,11 



Pension 23,43 25,49 25,41 

Genetillæg 1,77 4,19 4,10 


I alt 188 210 209 



Fravær 

Ferie 19,24 21,18 21,11 



Pension 19,07 21,00 20,93 

Genetillæg 1,40 3,43 3,36 


I alt 151 168 167 

Anm.: Tal for basismedarbejdere i regionerne. Fortjeneste inkl. genetillæg. 


Størstedelen af lægesekretærernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 



den standardberegnede timefortjeneste for ikke-uddannede og godt 120 kr. for uddannede 

lægesekretærer, svarende til knap 72 pct. af den standardberegnede timefortjeneste for begge 

grupper. Ferie udgør for begge grupper henholdsvis 19 kr. 21 kr. af den standardberegnede 

timefortjeneste, mens pension udgør ca. 19 kr. af den standardberegnede timefortjeneste for 

ikke-uddannede og ca. 21 kr. for uddannede lægesekretærer. 


Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en mindre del af lægesekretærers samlede fortjeneste. 

I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en lægesekretær i den regionale 

sektor således 205 kr. pr. præsteret time, jf. figur 24.5. 




genetillæg for regionale lægesekretærer, gennemsnit, 

2007 

pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 380 

kr. 


pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 


ekskl. genetillæg for regionale lægesekretærer, 


pct. pct. 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 380 

kr. 



16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 



genetillæg, tjener lægesekretærer i regionerne i gennemsnit 164 kr. i timen, jf. figur 24.6. 

Af de ikke-uddannede lægesekretærer har 50 pct. en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 

167 kr. og 195 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 24.6. Af de 

uddannede lægesekretærer har 50 pct. en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 188 kr. og 


Tabel 24.6: Timefortjeneste for regionale lægesekretærer fordelt på ikke uddannede, uddannede og i 

alt, kr., 2007 


Antal 342 7.543 7.885 




Median 181 199 199 


Median/P10 1,16 1,12 1,13 

P90/Median 1,16 1,15 1,15 


Antal 342 7.543 7.885 




Median 148 164 164 


Median/P10 1,13 1,12 1,12 

P90/Median 1,13 1,10 1,10 

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Summen af pct. af årsværk kan fravige fra samlet 

pga. afrundinger. 


316 24. LÆGESEKRETÆRER 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af de ikkeuddannede 

lægesekretærer en fortjeneste mellem 139 kr. og 159 kr. For gruppen af uddannede 

lægesekretærer har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 

155 kr. og 172 kr. 

Målt på fortjeneste pr. præsteret time er uddannede lægesekretærers lønspredning lidt mindre 

end de ikke-uddannede, jf. variationskoefficienten i tabel 6. I forhold til den standardberegnede 

timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for de to grupper tættere på samme 

niveau. 


I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at lægesekretærers spisepause er præsteret 


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en lægesekretær i 









24.3 Lægesekretærer, ledere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for lægesekretærer i regioner, som er ledere. 


24.3.1 Løn og lønspredning for lægesekretærer 

Lægesekretærer, som er ledere, tjener i gennemsnit 251 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 8. Udtrykkes 

den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener lederne 

207 kr. i timen. 



Tabel 24.8: Timefortjeneste for regionale lægesekretærer, kr., 2007 






Median 245 









Median 205 








Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i regionerne en fortjeneste 



ledere målt på fortjenesten pr. præsteret time er større end målt ved den standardberegnede 

timefortjeneste. Desuden fremgår det af tabel 24.8, at P90/Median er lidt større end Median/P10 

for begge lønbegreber, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de øverste 10 

procent end fra de 10 pct. laveste lønninger til medianen. Det kan således konkluderes, at 

lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. 



basisfortjenesten pr. præsteret time godt 168 kr. i regionerne, svarende til 67 pct. af fortjenesten 

pr. præsteret time, jf. tabel 24.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør godt 29 kr., hvilket 

svarer til knap 12 pct.. Pensionen udgør knap 31 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 






Fravær 9,09 

Ferie 29,19 



Pension 30,90 



I alt 251 



Fravær 

Ferie 25,81 



Pension 26,21 



I alt 207 





opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 150 kr. svarende til 72 pct. af den 

standardberegnede timefortjeneste. Ferie udgør knap 26 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, 



Som det fremgår af afsnit 24.1 er der få mandlige ledende lægesekretærer i kommunerne og 

regionerne. Det er derfor ikke muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 







Tabel 24.10: Timefortjeneste for regionale lægesekretærer, kr., 2007 






Median 244 









Median 204 










Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende lægesekretærer 




Ekskl. frokost 251 

Frokost 18 

Inkl. frokost 270 

Anm.: Tal for ledere i regionerne. Inkl. genetillæg. 


24.4 Lokal løndannelse for lægesekretærer 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for lægesekretærer 

i regionerne. 











lægesekretærer fordelt på køn, leder og basismedarbejdere mv., jf. tabel 24.12. 

Tabel 24.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, lægesekretærer, 2007 


Regioner 

Ikke-uddannede basismedarbejdere - - 13,4 

Basismedarbejdere (uddannede) - - 9,1 

Ledere - - 8,8 





(uddannede) udgør 9,1 pct., mens andelen for de ikke-uddannede basismedarbejdere 



generelt er lavere for ledere end basismedarbejdere. Således udgør andelen for ledende 

lægesekretærer 8,8 pct. For lægesekretærerne under ét udgør andelen 9,2 pct. 

For lægesekretærer udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det 


opgøres som en centralt aftalt løndel. For faggruppen er derfor foretaget en yderpunktsberegning, 

hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den 

faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 24.13. 


og den faktiske løn i lønstatistikken, lægesekretærer, 2007 


Regioner 

Ikke-uddannede basismedarbejdere - - 12,7 

Basismedarbejdere (uddannede) - - 10,7 

Ledere - - 13,0 

Samlet - - 11,0 


opgørelsen kønsopdelt. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. 



Den faktiske lokallønsandel for basismedarbejdere (uddannede) udgør således mellem 9,1 

pct. og 10,7 pct., mens andelen for ikke-uddannede basismedarbejdere udgør mellem 12,7 

pct. og 13,4 pct. For de ledende lægesekretærer udgør den faktiske lokallønsandel mellem 8,8 

pct. og 13,0 pct., mens den for lægesekretærerne under ét udgør mellem 9,2 pct. og 11,0 pct. 


Den tekniske afgrænsning af lægesekretærer i regioner fremgår af tabel 24.13. 

Tabel 24.13: Teknisk afgrænsning af lægesekretærer i regioner, 2007 


Undergruppe DISCO FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse 

Ikke-uddannede basismedarbejdere 422230 05501 Lægesekretærer, ikke uddannede 

Basismedarbejdere (uddannede) 422230 05513 Lægesekretærer med specialfunktioner 

422230 05514 Lægesekretærer, uddannede 

Ledere 422230 05510 Ledende lægesekretær, grundløn 35 

422230 05511 Ledende lægesekretær, grundløn 42 



25. Lærere (folkeskolen) 

25.1 Beskrivelse af gruppen folkeskolelærere 


Kortlægningen af folkeskolelærere omfatter ansættelser i kommuner. Desuden ses der på 

ledere i folkeskolen. Først kortlægges løn og lønspredning for basismedarbejdere og ledere i 

afsnit 25.2 og 25.3 beregnet på baggrund af en værdi af tjenestemandspensionen på 30 pct. 

Herefter kortlægges de to grupper i afsnit 25.4 og 25.5 på baggrund af en værdi f tjenestemandspensionen 

på 15 pct. 


25.1. Analyseenheden i tabel 25.2 og 25.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold. 

Tabel 25.1: Folkeskolelærere fordelt på ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Kommuner 75.721 100 49.074 100 


Af de beskæftigede folkeskolelærere inkl. ledere er 66 pct. kvinder, jf. tabel 25.2. 

Tabel 25.2: Kommunale folkeskolelærere fordelt køn, basismedarbejdere ledere og samlet, pct. af antal 

årsværk 2007. 


Mænd 31,0 3,4 34,4 

Kvinder 63,8 1,9 65,6 

I alt 94,7 5,3 100,0 

Pct. af samlet antal årsværk i sektor Basis Ledere I alt 

Mænd 32,7 64,5 34,4 

Kvinder 67,3 35,4 65,6 

I alt 100,0 100,0 100,0 


Tabellen viser endvidere, at ca. 5 pct. af de beskæftigede folkeskolelærere i kommuner er ledere. 

Blandt lederne udgør kvinder 35 pct. 

De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt folkeskolelærerne inkl. ledere og udgør 35 

pct., jf. tabel 25.3. 

25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) 323


Tabel 25.3: Kommunale folkeskolelærere fordelt alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 

Pct. af samlet antal årsværk Mænd Kvinder I alt 

-29 år 6,4 9,3 8,3 

30-39 år 24,6 27,3 26,4 

40-49 år 19,6 23,2 22,0 

50-59 år 39,3 32,5 34,9 

60+ år 10,1 7,6 8,5 

I alt 100,0 100,0 100,0 


Blandt folkeskolelærerne (ekskl. ledere) har 94 pct. af de mandlige folkeskolelærere en aftalt 

arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller mere om ugen, mens dette er tilfældet for 88 pct. af 


Figur 25.1: Kommunale folkeskolelærere fordelt 


pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 



pct. pct. 

Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte 

antal timer i figur 25.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 

timer eller derover. X-aksen i figur 25.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. 


20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 


Blandt de mandlige folkeskolelærere ansat i kommunerne havde 19 pct. ikke nogen fraværsdage 

i 2007, mens 15 pct. af de kvindelige ansatte ikke havde nogen fraværsdage i 2007, jf. 

figur 25.2. 

I gennemsnit har 90 pct. af basismedarbejderne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 

timer eller mere om ugen, mens dette er tilfældet for 100 pct. af lederne, jf. figur 25.3. 

324 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) 

20 

15 

10 

5 

0


på ugentligt aftalte timer og leder/basis, 2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 

Basis Leder 



på årlige fraværsdage og leder/basis, 2007 

Anm.: Tal for ledere og basismedarbejdere. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

pct. pct. 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 

Basis Leder 

De ledende folkeskolelærere har mindre fravær end basismedarbejdere. Således havde 56 pct. 

af lederne 0 fraværsdage i 2007, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere var 16 pct., jf. 

figur 25.4. 

25.2 Folkeskolelærere, basismedarbejdere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for folkeskolelærere i kommuner, som ikke er 


25.2.1 Løn og lønspredning for folkeskolelærere 

I gennemsnit er fortjenesten for en folkeskolelærer i den kommunale sektor 266 kr. pr. præsteret 



folkeskolelærere fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

160 185 210 235 260 

kr. 

285 310 335 360 


10 

8 

6 

4 

2 


folkeskolelærere fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 



10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

160 185 210 235 260 

kr. 

285 310 335 360 


25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) 325 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

10 

8 

6 

4 

2



folkeskolelærere i kommunerne i gennemsnit 219 kr. i timen, jf. figur 25.6. 

I kommunerne har 50 pct. af folkeskolelærerne en fortjeneste på mellem 237 kr. og 287 kr. 

pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 25.4. 

Tabel 25.4: Timefortjeneste for kommunale folkeskolelærere fordelt på køn, kr., 2007 






Median 266 262 263 


Median/P10 1,20 1,19 1,19 

P90/Median 1,14 1,16 1,15 






Median 222 215 218 


Median/P10 1,19 1,17 1,18 

P90/Median 1,14 1,17 1,16 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af folkeskolelærerne i kommunerne 


Det fremgår endvidere af tabel 25.4, at lønspredningen er lidt større i den nederste del af lønfordelingen 

end i den øverste del. Det kommer til udtryk ved, at Median/P10 er større end 

P90/Median, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne 



I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige folkeskolelærere (ekskl. ledere). 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige folkeskolelæreres lønspredning mindre 

end de kvindelige folkeskolelæreres, jf. variationskoefficienten i tabel 25.4. I forhold til den 

standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder sammenfaldende. 

I gennemsnit er fortjenesten for begge køn i den kommunale sektor 266 kr. pr. præsteret 

time, jf. figur 25.7. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mand- 

326 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN)


lige og kvindelige folkeskolelærere i den kommunale sektor henholdsvis 222 kr. og 218 kr., jf. 

figur 25.8. 


kommunale folkeskolelærere, fordelt på køn, 


pct. pct. 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

160 185 210 235 260 

kr. 

285 310 335 360 


10 

8 

6 

4 

2 


kommunale folkeskolelærere fordelt på køn, 


pct. pct. 




Størstedelen af folkeskolelærernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 171 kr. i kommunerne, svarende til omkring 


30 kr., hvilket svarer til ca. 11 pct. Pensionen udgør for folkeskolelærerne omkring 47 kr. 

af fortjenesten pr. præsteret time. 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

160 185 210 235 260 

kr. 

285 310 335 360 


10 


8 

6 

4 

2





Fravær 7,95 10,55 9,69 

Ferie 29,51 29,74 29,66 



Pension 47,76 46,98 47,23 

Genetillæg 3,46 3,47 3,47 


I alt 266 266 266 



Fravær 

Ferie 25,82 26,11 25,67 



Pension 40,12 38,72 39,38 

Genetillæg 2,88 2,85 2,86 


I alt 222 218 219 

Anm.: Tal for kommunale basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 


Størstedelen af folkeskolelærernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 


timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 149 kr. af den 

standardberegnede timefortjeneste i kommunerne, svarende til omkring 68 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Feriebetalinger udgør ca. 26 kr. af den standardberegnede 

timefortjeneste (12 pct.), mens pension udgør ca. 39 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 


Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af folkeskolelæreres samlede 

fortjeneste (godt 1 pct.). I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en folkeskolelærer 

i den kommunale sektor således 262 kr. pr. præsteret time, jf. figur 25.9. 



genetillæg for folkeskolelærere fordelt på sektor, 


pct. 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

160 185 210 235 260 

kr. 

285 310 335 360 


pct. 

10 

8 

6 

4 

2 



ekskl. genetillæg for folkeskolelærere fordelt på 


pct. pct. 



10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

160 185 210 235 260 

kr. 

285 310 335 360 



genetillæg, tjener folkeskolelærere i kommunerne i gennemsnit 216 kr. i timen, jf. figur 25.10. 

I kommunerne har 50 pct. af folkeskolelærerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 234 

kr. og 284 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 25.6. 

Tabel 25.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale folkeskolelærere fordelt på køn, kr., 2007 






Median 262 258 260 


Median/P10 1,19 1,18 1,19 

P90/Median 1,14 1,16 1,15 






Median 219 212 214 


Median/P10 1,19 1,16 1,17 

P90/Median 1,15 1,17 1,16 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af folkeskolelærerne 



10 

8 

6 

4 

2


Målt på fortjeneste pr. præsteret time er mandlige folkeskolelæreres lønspredning mindre end 


timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og kvinder sammenfaldende. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig folkeskolelærer henholdsvis 263 kr. 

og 262 kr. pr. præsteret time, jf. figur 25.11. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, 

er timelønnen for mandlige og kvindelige folkeskolelærere henholdsvis 219 og 215 kr., jf. figur 

25.12. 


genetillæg for kommunale folkeskolelærere, fordelt 


pct. pct. 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

160 185 210 235 260 

kr. 

285 310 335 360 


10 

8 

6 

4 

2 


ekskl. genetillæg for kommunale folkeskolelærere 





I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at folkeskolelæreres spisepause er præsteret 


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for folkeskolelærere i 

den kommunale sektor opgøres til 285 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 25.7. 






Anm.: Tal for kommunale basismedarbejdere. Inkl. genetillæg. 


25.3 Folkeskolelærere, ledere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for folkeskolelærere i kommuner, som er ledere. 



Folkeskolelærere, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 357 kr. pr. præsteret 

time, jf. tabel 25.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, 

tjener ledere 306 i timen. 

330 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) 

pct. pct. 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

160 185 210 235 260 285 310 335 360 

kr. 


10 

8 

6 

4 

2








Median 353 345 351 


Median/P10 1,16 1,15 1,16 

P90/Median 1,17 1,18 1,16 






Median 306 298 303 


Median/P10 1,17 1,15 1,16 

P90/Median 1,15 1,17 1,16 






fortjeneste mellem 280 kr. og 330 kr. 

Det fremgår af tabel 25.8, at P90/Median er den samme som Median/P10, hvilket viser, at 

afstanden fra medianen til de øverste 10 procent er den samme som afstanden fra de 10 pct. 

laveste lønninger til medianen. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig leder folkeskolen henholdsvis 360 

kr. og 353 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 25.8. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, 

er timelønnen for mandlige og kvindelige ledere henholdsvis 308 og 302 kr., jf. tabel 25.8. 



basisfortjenesten pr. præsteret time godt 227 kr. i kommunerne, svarende til 63 pct. af fortjenesten 

pr. præsteret time, jf. tabel 25.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør godt 38 kr., 

hvilket svarer til 11 pct. Pensionen udgør for de kommunalt ansatte ledere omkring 78 kr. af 

fortjenesten pr. præsteret time. 






Fravær 4,32 

Ferie 37,89 



Pension 77,69 



I alt 357 



Fravær 

Ferie 32,91 



Pension 66,52 



I alt 306 

Anm.: Tal for ledere i kommunerne. Opgjort ekskl. genetillæg. 




opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 197 kr. i kommunerne, svarende 

til 55 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetaligner udgør ca. 33 kr. af den 

standardberegnede timefortjeneste (9 pct.), mens pension knap udgør ca. 67 kr. 













Median 352 344 350 


Median/P10 1,16 1,15 1,16 

P90/Median 1,16 1,17 1,16 






Median 305 297 302 


Median/P10 1,17 1,15 1,16 

P90/Median 1,15 1,16 1,16 







Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en leder i folkeskolen 

i den kommunale sektor opgøres til 383 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 25.11. 






Anm.: Tal for ledere i kommunerne. Inkl. genetillæg. 


25.4 Folkeskolelærere, basismedarbejdere - pensionsprocent 15 

I det følgende kortlægges folkeskolelærere (basismedarbejdere) på baggrund af en tjenestemandspensionsprocent 

på 15. 




I gennemsnit er fortjenesten for en folkeskolelærer i den kommunale sektor 255 kr. pr. præsteret 


timefortjeneste, tjener folkeskolelærere i kommunerne i gennemsnit 210 kr. i timen. 







Median 254 253 253 


Median/P10 1,15 1,15 1,15 

P90/Median 1,11 1,12 1,11 






Median 215 212 213 


Median/P10 1,15 1,15 1,15 

P90/Median 1,09 1,09 1,09 

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 


I kommunerne har 50 pct. af folkeskolelærerne en fortjeneste på mellem 236 kr. og 267 kr. 

pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 25.12. Betragtes den standardberegnede 

timefortjeneste har 50 pct. af folkeskolelærerne i kommunerne en fortjeneste mellem 

196 kr. og 223 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen er størst i den 

nederste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er mindre end 

Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne 

end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. 

Det fremgår desuden af tabel 25.12, at fortjenesten for en mandlig og kvindelig folkeskolelærer 


timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige politibetjente henholdsvis 212 

kr. og 209 kr. 

Uanset om man betragter fortjeneste pr. præsteret time eller standardberegnet timefortjeneste, 

er de mandlige folkeskolelæreres lønspredning nogenlunde den samme som de kvindeliges, 

jf. variationskoefficienten i tabel 25.12. 




Størstedelen af folkeskolelærernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 171 kr. i kommunerne, svarende til omkring 


knap 30 kr., mens pensionen udgør omkring 37 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 




Fravær 7,96 10,59 9,73 

Ferie 29,52 29,75 29,67 



Pension 36,14 36,75 36,55 

Genetillæg 3,46 3,47 3,47 


I alt 255 256 255 



Fravær 

Ferie 25,83 26,12 25,68 



Pension 30,36 30,28 30,32 

Genetillæg 2,88 2,85 2,86 


I alt 212 209 210 

Anm.: Tal for kommunale basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 15 

pct. tjenestemandspension. 


Størstedelen af folkeskolelærernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 



standardberegnede timefortjeneste i kommunerne, svarende til omkring 71 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste i begge sektorer. Feriebetalinger udgør ca. 26 kr. af den standardberegnede 

timefortjeneste, mens pension udgør ca. 30 kr. af den standardberegnede 



Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af folkeskolelæreres samlede 

fortjeneste (ca. 1 pct.). I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en folkeskolelærer 

i den kommunale sektor således 252 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 25.14. Udtrykkes den 

gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener 

folkeskolelærere i kommunerne i gennemsnit 207 kr. i timen. 



Tabel 25.14: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale folkeskolelærere fordelt på køn, kr., 

2007 






Median 251 250 250 


Median/P10 1,15 1,15 1,15 

P90/Median 1,11 1,11 1,11 






Median 212 210 211 


Median/P10 1,15 1,15 1,15 

P90/Median 1,08 1,08 1,08 

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 


I kommunerne har 50 pct. af folkeskolelærerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 233 

kr. og 263 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 25.14. Betragtes den 

standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af folkeskolelærerne en fortjeneste 


Det fremgår desuden af tabel 25.14, at fortjenesten for en mandlig og kvindelig folkeskolelærer 


timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige politibetjente henholdsvis 209 


Uanset om man betragter fortjeneste pr. præsteret time eller standardberegnet timefortjeneste, 

er de mandlige folkeskolelæreres lønspredning nogenlunde den samme som de kvindeliges, 


25.4.4 Betalt spisepause og andre øvrige ansættelsesvilkår 

I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at folkeskolelæreres spisepause er præsteret 


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for folkeskolelærere i 









Anm.: Tal for kommunale basismedarbejdere. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 


25.5 Folkeskolelærere, ledere - pensionsprocent 15 

I det følgende kortlægges folkeskolelærere, som er ledere, på baggrund af en tjenestemandspensionsprocent 

på 15. 


Folkeskolelærere, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 326 kr. pr. præsteret 


tjener ledere i kommunerne 279 i timen. 







Median 319 









Median 275 



I alt 1,15 





timefortjeneste har 50 pct. af lederne i kommunerne en fortjeneste mellem 258 kr. og 297 kr. 



På baggrund af variationskoefficienten i tabel 25.16 kan det konstateres, at lønspredningen er 

størst i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er 

større end Median/P10, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de laveste 10 pct. af 

lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. 


Som anført i afsnit 1 er der få kvindelige ledende folkeskolelærere. Det er derfor ikke muligt 

at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 



basisfortjenesten pr. præsteret time godt 227 kr. i kommunerne, svarende til 70 pct. af fortjenesten 

pr. præsteret time, jf. tabel 25.17. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør knap 38 kr., 

mens pension udgør omkring 47 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 




Fravær 4,34 

Ferie 37,88 



Pension 46,66 



I alt 326 



Fravær 

Ferie 32,90 



Pension 39,96 



I alt 279 

Anm.: Tal for ledere i kommunerne. Opgjort ekskl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 



ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalings ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, 

opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 197 kr. i kommunerne, 

svarende til 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetaligner udgør ca. 

33 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension knap udgør ca. 40 kr.. 













Median 318 









Median 274 



I alt 1,15 

Anm.: Tal for ledere. Opgjort ekskl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 






Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende folkeskolelærere 







Anm.: Tal for ledere i kommunerne. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 




25.6 Lokal løndannelse for folkeskolelærere 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for folkeskolelærer 

i kommunerne. 








folkeskolelærere, jf. tabel 25.20. 

Tabel 25.20: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, folkeskolelærere 


Kommuner 


Ledere 11,8 11,3 11,6 

Samlet 5,0 4,1 4,4 




og ledere udgør 4,4 pct. Det fremgår desuden, at den lokale løns andel af den 

samlede løn ekskl. overarbejde er højere for ledere end for basismedarbejdere. Den lokale 

løns andel for ledere i folkeskolen udgør således 11,6 pct., mens den for basismedarbejdere 


Den lokale løns andel udgør næsten den samme andel af den samlede løn for mandlige og 

kvindelige basismedarbejdere. Således er den lokale løns andel for mænd og kvinder henholdsvis 

3,8 pct. og 3,7 pct. 

Den lokale løns andel af den samlede løn er større for mandlige end kvindelige ledere. Således 

er den lokale løns andel for mænd og kvinder henholdsvis 11,8 pct. og 11,3 pct. 


Den tekniske afgrænsning af lærere i folkeskolen fremgår af tabel 25.21. 


Tabel 25.21: Teknisk afgrænsning af lærere (folkeskolen) i kommunerne, 2007 




Basismedarb. 233110 05606 Lærere, komb.løn 

05657 Lærere, grundløn 28 


24714 Lærere, komb.løn 

Ledere 233110 24704 Afdelingsledere, grundløn 44 


122920 24710 Skoleledere (skoleinspektører) 

122920 24705 Viceskoleinspektører 

Basismedarb. 233110 05606 Lærere, komb.løn 


Ledere 233110 05648 Afdelingsledere 


122920 05607 Viceskoleinspektører 

122920 05610 Skoleinspektører 




26. Magistre 

26.1 Beskrivelse af gruppen magistre 


Analysen af magistre omfatter ansættelser i stat, kommuner og regioner. Magistre er typisk 

ansat inden for administrationen i de kommunale forvaltninger, og tilsvarende i den statslige 

administration. 


ca. 33 pct. ansat i staten, ca. 52 pct. i kommunerne, og 16 pct. i regionerne, jf. tabel 26.1. Analyseenheden 


Tabel 26. 1: Magistre fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Stat 1.741 28 1.434 33 

Kommuner 3.687 58 2.258 52 

Regioner 876 14 674 16 

I alt 6.304 100 4.366 100 


Af de beskæftigede magistre i staten, kommuner og regioner er henholdsvis 52 pct., 61 pct. 

og 79 pct. kvinder, jf. tabel 26.2. 

Tabel 26.2 : Magistre fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk, 2007. 

Pct. af samlet antal årsværk i sektor Stat Kommuner Regioner 

Mænd 48,5 39,4 20,7 

Kvinder 51,5 60,6 79,3 

I alt 100,0 100,0 100,0 


De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt magistrene og udgør henholdsvis 38 pct., 

51 pct. og 46 pct. i stat, kommuner og regioner, jf. tabel 26.3. 

Tabel 26.3: Magistre fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 

Pct. af antal 



-29 år 6,5 3,6 5,0 5,4 8,7 7,4 4,3 7,0 5,9 

30-39 år 43,5 31,8 37,5 43,5 55,7 50,8 40,3 51,5 46,4 

40-49 år 27,4 25,1 26,2 25,6 23,1 24,1 28,5 25,7 27,0 

50-59 år 17,8 31,2 24,6 22,1 10,7 15,4 22,0 13,3 17,2 

60+ år 4,8 8,4 6,6 3,4 1,9 2,4 4,9 2,4 3,6 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


26. MAGISTRE 343


I staten har 71 pct. af de mandlige magistre en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller 

derover, mens det er tilfældet for 51 pct. af kvinderne 1, jf. figur 26.1 

Figur 26.1: Magistre i staten fordelt på ugentligt 


pct. pct. 

100 

100 

90 

90 

80 

80 

70 

70 

60 

60 

50 

50 

40 

40 

30 

30 

20 

20 

10 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 

344 26. MAGISTRE 


Figur 26.2: Magistre i staten fordelt på årlige 


Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 


I kommunerne er det ligeledes en større andel af de mandlige magistre, som har en aftalt arbejdsuge 

på 37 timer eller derover (96 pct.) end de kvindelige (87 pct.), jf. figur 26.3. 

Figur 26.3: Magistre i kommunerne fordelt på 


pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

pct. pct. 

Figur 26.4: Magistre i kommunerne fordelt på 




I regionerne har 95 pct. af de mandlige magistre og 85 pct. af de kvindelige magistre en 

ugentlig arbejdstid på 37 timer eller derover, jf. figur 26.5. 


1.9. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 


pct. pct. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 


35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0

Figur 26.5: Magistre i regionerne fordelt på 


pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 


Figur 26.6: Magistre i regionerne fordelt på årlige 


pct. pct. 



35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 


Blandt mandlige magistre ansat i staten havde 13 pct. ikke noget fravær, mens 11 pct. af de 

kvindelige magistre ikke havde fravær i 2007, jf. figur 26.2. I kommunerne havde henholdsvis 

31 pct. og 21 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke noget fravær, jf. figur 26.4. I regionerne 

var andelen 25 pct. for mænd og 24 pct. for kvinder, jf. figur 26.6. 

26.2 Magistre, basismedarbejdere inkl. specialister 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for magistre i stat, kommuner og regioner. Endvidere 

ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i afsnittet behandles øvrige ansættelsesvilkår, 

der ikke fanges af Lønstatistikken. 

26.2.1 Løn og lønspredning for magistre 

I gennemsnit er fortjenesten for en magister i den kommunale sektor 283 kr. pr. præsteret 

time, jf. figur 26.7. Højere er timelønnen for magistre i den statslige sektor, som i gennemsnit 

har en fortjeneste på 307 kr. pr. præsteret time, mens gennemsnitslønnen i den regionale sektor 

er på 303 kr. pr. præsteret time. 


magistre fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

2 

1 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 



8 

7 

6 

5 

4 

3 


magistre fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 




magistre i kommunerne i gennemsnit 234 kr. i timen, mens gennemsnittet for statsligt ansatte 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 



35 

30 

25 

20 

15 

10 

26. MAGISTRE 345 

5 

0 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1


magistre udgør 253 kr. i timen, mens gennemsnitslønnen er på 248 kr. i den regionale sektor 


I staten har 50 pct. af magistre en fortjeneste på mellem 267 kr. og 336 kr. pr. præsteret time 

jf. nedre og øvre kvartil i tabel 26.4. Tilsvarende har 50 pct. af magistre i kommunerne en fortjeneste 

på mellem 243 kr. og 309 kr. pr. præsteret time. I regionerne har 50 pct. af magistrene 


Tabel 26.4: Timefortjeneste for magistre fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





852 889 1.741 1.454 2.233 3.687 380 496 876 

Gennemsnit 313 299 307 288 280 283 311 296 303 


0 0 0,22 0,20 0,29 0,25 0,18 0,30 0,25 


Median 310 293 301 285 272 278 304 283 292 

Øvre kvartil, P75 343 326 336 317 304 309 343 321 334 

Median/P10 1,31 1,32 1,32 1,31 1,28 1,30 1,21 1,34 1,29 

P90/Median 1,26 1,26 1,27 1,23 1,25 1,23 1,27 1,28 1,28 





852 889 1.741 1.454 2.233 3.687 380 496 876 

Gennemsnit 261 246 253 243 228 234 261 237 248 


0 0 0,20 0,19 0,18 0,19 0,18 0,17 0,18 


Median 260 243 251 242 227 233 255 237 245 

Øvre kvartil, P75 286 269 278 267 253 259 291 263 275 

Median/P10 1,30 1,30 1,31 1,30 1,29 1,30 1,24 1,31 1,28 

P90/Median 1,24 1,24 1,25 1,21 1,23 1,22 1,25 1,21 1,24 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af magistre i staten en timeløn 

på mellem 222 kr. og 278 kr., mens de 50 pct. i kommunerne ligger mellem 202 kr. og 259 kr. 

I regionerne ligger de 50 pct. mellem 221 kr. og 275 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at magistre i kommunerne og 

regioner har en større lønspredning end i staten, jf. tabel 26.4. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige magistre. 

346 26. MAGISTRE


I staten er kvinders og mænds gennemsnitsfortjeneste på henholdsvis 299 kr. og 313 kr. pr. 

præsteret time, jf. figur 26.9. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste, er kvindelige 

og mandlige timefortjeneste henholdsvis 246 kr. 261 kr., jf. figur 26.10 


statslige magistre, fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 


8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 


for statslige magistre fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 



I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig magister i den kommunale sektor 


timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige magistre i den kommunale 

sektor henholdsvis 228 kr. og 243 kr., jf. figur 26.12 


kommunale magistre, fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

Mænd Kvinder 

kr. 


8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

pct. pct. 


for kommunale magistre fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 



Kvinder i regionerne har en fortjeneste på 296 kr. og mændenes tilsvarende er på 311 kr. pr. 

præsteret time, jf. figur 26.13. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste, er timefortjenesten 

for mandlige og kvindelige magistre i den regionale sektor henholdsvis på 237 kr. og 

er på 261 kr., jf. figur 26.14. 

8 

7 

6 

5 

4 

4 

3 

3 

2 

2 

1 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

kr. 


pct. pct. 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 



8 

7 

6 

5 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1



regionale magistre, fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 


for regionale magistre fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 



Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige magistres lønspredning mindre end de 

kvindelige magistres, jf. variationskoefficienten i tabel 26.4. I forhold til den standardberegnede 


8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 



Størstedelen af magistres fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør 

basisfortjenesten pr. præsteret time 191-204 kr. i stat, kommuner og regioner svarende til 

omkring 66 pct. - 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 26.5. Ferie pr. præsteret 

time udgør i alle sektorer omkring 33-35 kr., hvilket svarer til ca. 11-12 pct. for alle tre sektorer. 

Pensionen i stat, kommuner og regioner udgør henholdsvis 43 kr., 44 kr. og 47 kr. af fortjenesten 



8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1







Fravær 10,11 12,81 11,43 6,46 12,69 10,10 7,81 17,39 12,93 

Ferie 36,11 34,55 35,35 33,42 32,57 32,92 35,91 34,32 35,06 



betalinger 

7,57 6,33 6,97 5,96 6,03 6,00 7,36 6,52 6,91 

Pension 48,98 47,23 48,13 43,69 42,69 43,11 47,80 45,64 46,64 

Genetillæg 0,36 0,03 0,20 0,29 0,18 0,22 0,10 0,04 0,07 


I alt 313 299 307 288 280 283 311 296 303 





Fravær 

Ferie 31,17 29,95 30,34 29,04 28,82 28,33 31,24 30,44 30,11 



betalinger 

6,30 5,19 5,83 5,04 4,91 5,01 6,20 5,21 5,76 

Pension 40,80 38,74 39,83 36,91 34,75 35,73 40,24 36,49 38,37 

Genetillæg 0,30 0,02 0,17 0,24 0,14 0,19 0,09 0,04 0,06 


I alt 261 246 253 243 228 234 261 237 248 



Størstedelen af magistres standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie 

og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, 

opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 177 kr. i staten, 166 

kr. i kommunerne og 174 i regionerne. Det svarer til omkring 70 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Ferie pr. time udgør i de tre sektorer mellem 30 kr. og 31 kr., hvilket 

svarer til 12 pct. af den standardberegnede timefortjeneste for alle sektorer. Pensionen i stat, 

kommuner og regioner udgør henholdsvis 35 kr., 40 kr. og 38 af den standardberegnede 



Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af magistres samlede fortjeneste. 

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en magister i den kommunale sektor 

således 283 kr. pr. præsteret time, jf. figur 26.15. Højre er timelønnen for en magister i den 

statslige sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 306 kr. pr. præsteret 

time. Timelønne for en magister i den regionale sektor er på 303 kr. pr. præsteret time. 

26. MAGISTRE 349



magistre, fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

2 

1 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 



8 

7 

6 

5 

4 

3 


magistre fordelt på køn, gennemsnit, 2007 




genetillæg, tjener magistre i kommunerne i gennemsnit 234 kr. i timen, mens gennemsnittet 

for magistre i staten udgør 253 kr. i timen, mens den standardberegnede timefortjeneste 

ekskl. genetillæg udgør 248 i regionerne, jf. figur 26.16. 

I staten har 50 pct. af magistre en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 267 kr. og 336 kr. 

pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 26.6. Tilsvarende har 50 pct. af 

magistre i kommunerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 243 kr. og 309 kr. pr. præsteret 

time. I regionerne har 50 pct. af magistrene en fortjeneste på mellem 263 kr. og 334 kr. 


pct. pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 



8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1


Tabel 26.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for magistre fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





852 889 1.741 1.454 2.233 3.687 380 496 876 

Gennemsnit 


313 299 306 287 280 283 311 296 303 

cient 0,21 0,24 0,22 0,20 0,29 0,25 0,18 0,30 0,25 


Median 309 293 301 285 271 278 304 283 292 

Øvre kvartil, P75 343 326 336 316 304 309 343 321 334 

Median/P10 1,30 1,32 1,32 1,31 1,28 1,30 1,21 1,34 1,29 

P90/Median 1,26 1,26 1,27 1,23 1,25 1,23 1,27 1,28 1,28 





852 889 1.741 1.454 2.233 3.687 380 496 876 

Gennemsnit 


261 246 253 243 228 234 261 237 248 

cient 0,20 0,19 0,20 0,19 0,18 0,19 0,18 0,17 0,18 


Median 260 243 251 242 227 233 255 237 245 

Øvre kvartil, P75 286 269 278 267 253 259 291 263 275 

Median/P10 1,30 1,30 1,31 1,31 1,29 1,30 1,24 1,31 1,28 

P90/Median 1,24 1,24 1,25 1,21 1,23 1,22 1,25 1,21 1,24 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg. 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af magistre i staten en timeløn 

ekskl. genetillæg på mellem 222 kr. og 278 kr. I kommunerne har 50 pct. en standardberegnet 

timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 202 kr. og 259 kr. I regionerne har 50 pct. af magistrene 

en fortjeneste på mellem 221 kr. og 275 kr. 

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig magister i den 

statslige sektor henholdsvis 299 kr. og 313 kr. pr. præsteret time, jf. figur 26.17. Ses der på den 


magistre i den kommunale sektor henholdsvis 246 og 261 kr., jf. figur 26.18. 

26. MAGISTRE 351



genetillæg for statslige magistre, fordelt på køn, 


pct. pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 


ekskl. genetillæg for statslige magistre fordelt 




I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig magister i den 

kommunale sektor henholdsvis 299 kr. og 313 kr. pr. præsteret time, jf. figur 26.19. Ses der på 

den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige og 

mandlige magistre i den kommunale sektor henholdsvis 228 og 243 kr., jf. figur 26.20. 


genetillæg for kommunale magistre, fordelt på 


pct. Pct. 

8 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 



ekskl. genetillæg for kommunale magistre fordelt 




I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig magister i den regionale 

sektor henholdsvis 296 kr. og 311 kr. pr. præsteret time, jf. figur 26.21. Ses der på den 


magistre i den regionale sektor henholdsvis 237 og 261 kr., jf. figur 26.22. 


kr. 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

pct. pct. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


pct. pct. 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1


genetillæg for regionale magistre, fordelt på køn, 


pct. pct. 

8 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 


7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 



ekskl. genetillæg for regionale magistre fordelt 


pct. pct. 




I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at magistres spisepause er præsteret arbejdstid. 


8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en magister i den 

kommunale sektor opgøres til 304 kr. pr. præsteret time, og i den statslige sektor kan opgøres 

til 329 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 325 kr. pr. præsteret 





Frokost 22 21 22 





Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 20.5 ovenfor, for magistre (specialister) 


26.3 Magistre, basismedarbejdere i staten 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for magistre (basis) i staten. Endvidere ses der på 

sammensætningen af timelønnen. 

Analysen omfatter 1.400 ansættelsesforhold svarende til 1.137 årsværk. Af disse er 51 pct. 

kvinder og 49 pct. mænd, jf. tabel 26.8. 


8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1


Tabel 26.8: Statslige magistre fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Mænd 649 46 552 49 

Kvinder 751 54 585 51 

I alt 


1.400 100 1.137 100 


26.3.1 Løn og lønspredning for magistre 

Magistre, som er basismedarbejdere, tjener i staten i gennemsnit 289kr. pr. præsteret time, jf. 

tabel 26.9. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, 

tjener magistre i staten 239 kr. i timen. 

Tabel 26.9: Timefortjeneste for statslige magistre fordelt på sektor, kr., 2007 






Median 294 283 287 


Median/P10 1,29 1,30 1,31 

P90/Median 1,18 1,19 1,19 






Median 245 235 239 


Median/P10 1,30 1,28 1,29 

P90/Median 1,16 1,17 1,17 



I staten har 50 pct. af basismedarbejderne en fortjeneste på mellem 258 kr. og 317 kr. pr. 

præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 26.9. 

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af basismedarbejderne i staten 


Kvindelige magistre har en timefortjeneste på 284 kr. pr. præsteret time, mens mændene har 

en gennemsnitfortjeneste på 295 kr. pr. præsteret time. Betragtes den standardberegnede 

timefortjeneste, er kvindernes fortjeneste 233 kr., mens mændenes er på 245 kr. pr. standardtime. 

354 26. MAGISTRE


På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen er lidt større 

for kvinder end for mænd målt ved fortjeneste pr. præsteret time. Det omvendte gør sig gældende, 

når den standardberegnede timefortjeneste anvendes. Det fremgår endvidere af tabel 

26.9, at lønspredningen er større i den nederste del af lønfordelingen end i den øverste del af 

lønfordelingen. P90/Median er således mindre end Median/P10, hvilket viser, at der er længere 

fra medianen til de nederste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 



Størstedelen af basismedarbejdernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. 

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 193 kr., svarende til ca. 66 pct. af fortjenesten 

pr. præsteret time, jf. tabel 26.10. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør ca. 34 kr., 

hvilket svarer til knap 12 pct. Pensionen udgør knap 45 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 




Fravær 10,09 12,48 11,30 

Ferie 34,07 33,02 33,52 



Pension 45,61 43,74 44,63 

Genetillæg 0,42 0,02 0,22 


I alt 295 284 289 



Fravær 

Ferie 29,29 28,23 28,74 



Pension 37,96 35,83 36,86 

Genetillæg 0,36 0,02 0,18 


I alt 245 233 239 



Størstedelen af basismedarbejdernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, 

ferie og pension. Da fravær og overtidsbetaling ikke indgår i den standardberegnede 

timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 168 kr. af dens 

standardberegnede timefortjeneste svarende til 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. 

Ferie udgør ca. 29 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør 

ca. 37 kr. svarende til henholdsvis 12 pct. og godt 15 pct.. 

26. MAGISTRE 355



Kvindelige og mandlige magistres timefortjeneste er henholdsvis 189 kr. og 198 kr. pr. præsteret 

arbejdstime, jf. tabel 26.10. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste er timefortjenesten 

henholdsvis 164 kr. og 172 kr. pr. standardtime. 

I staten har 50 pct. af kvindelige magistre en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 253 kr. 

og 310 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 26.11. Tilsvarende har 

50 pct. af de mandlige magistre en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 263 kr. og 310 kr. 


Målt ved den standardberegnede timefortjeneste, har 50 pct. af kvinderne en timefortjeneste 

på mellem 209 kr. og 256 kr. Tilsvarende for mændene er 221 kr. og 267 kr. 



løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 26.11 


Tabel 26.11: Timefortjeneste for statslige magistre fordelt på køn, kr., 2007 






Median 293 283 287 


Median/P10 1,29 1,30 1,31 

P90/Median 1,18 1,19 1,19 






Median 245 235 239 


Median/P10 1,30 1,28 1,29 

P90/Median 1,16 1,17 1,17 







Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for magister i staten 


356 26. MAGISTRE









26.4 Lokal løndannelse for magistre 


den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for magistre i stat, 









Nedenfor opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for 

magistre fordelt på sektor og køn, jf. tabel 26.12. 

Tabel 26.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, magistre 


Stat 



Kommuner 

14,4 12,7 13,6 


Regioner 

14,3 11,4 12,6 




Tabel 26.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for magistre 

inkl. specialister i staten udgør 13,6 pct., mens andelen udgør 12,6 pct. og 14,1 pct. i henholdsvis 

kommuner og regioner. I staten er andelen desuden opgjort for magistre ekskl. specialister 

og udgør 13,5 pct. 


generelt er større for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige magistre 

inkl. specialister i staten er 14,4 pct., mens den for kvinderne er 12,7 pct. De tilsvarende 

andele for mænd og kvinder i kommunerne er 14,3 pct. og 11,4 pct. og i regionerne 17,3 

26. MAGISTRE 357


pct. og 11,8 pct. For magistrene ekskl. specialister i staten udgør andelen af den lokale løn 

14,3 pct. for mænd og 12,8 pct. for kvinder. 


Den tekniske afgrænsning af magistre i staten (basismedarbejdere samt basismedarbejdere 

inkl. specialister) fremgår af tabel 26.13. 

Tabel 26.13: Teknisk afgrænsning af magistre, basismedarbejdere inkl. specialister i staten, 2007 




Anm. Magistre ansat ved sektorforskningsinstitutioner mv. er udeladt af afgrænsningen. 


Den tekniske afgrænsning af magistre i kommuner og regioner (basismedarbejdere inkl. specialister) 

fremgår af tabel 26.14. 

Tabel 26.14: Teknisk afgrænsning af magistre, basismedarbejdere inkl. specialister, i kommuner og 

regioner, 2007 



200000 221000 244500 04259 Psykologer, nyt lønforløb 

04260 Psykologer, gl. lønforløb 

04204 Magistre, nyt lønforløb 

04233 Magistre, gl. lønforløb 

04262 Psykologer og magistre, gl. lønforløb 

04261 Psykologer og magistre, nyt lønforløb 

70004 Magistre og psykologer 

Anm.: Gruppen er endvidere afgrænset til ikke at omfatte ansættelser med lang videregående uddannelse, men 

ekskl. lang videregående uddannelse som psykolog. 


358 26. MAGISTRE

27. Offentlige chefer 

27.1 Beskrivelse af gruppen offentlige chefer 


Kortlægningen af offentlige chefer omfatter ansættelser i stat, kommuner og regioner under 

ét. Offentlige chefer er i staten typisk ansat i departementer og styrelser mv. I kommuner og 

regioner er offentlige chefer ansat i den kommunale og regionale forvaltning samt på sygehuse 

i regionerne. 


27.1. Analyseenheden i tabel 27.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 27.2 er 

årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. 

Tabel 27.1: Offentlige chefer fordelt på ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Mænd 3.219 72 2.294 71 

Kvinder 1.253 28 938 29 

I alt 4.472 100 3.232 100 

Anm.: Statslige, kommunale og regionale chefer er samlet i en gruppe. 


Af de beskæftigede offentlige chefer er 29 pct. kvinder, jf. tabel 27.1. 

De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt offentlige chefer og udgør 48 pct., jf. tabel 

27.2. 

Tabel 27.2: Offentlige chefer fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 

Pct. af årsværk Mænd Kvinder I alt 

-29 år 0 0 0 

30-39 år 7 10 8 

40-49 år 25 36 28 

50-59 år 50 46 48 

60+ år 19 9 16 

I alt 100,0 100 100 

Anm.: Statslige, kommunale og regionale chefer er samlet i en gruppe. 


Blandt de offentlige chefer har 99 pct. en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller 

derover om ugen, jf. figur 27.1. 

27. OFFENTLIGE CHEFER 359


Figur 27.1: Offentlige chefer fordelt på ugentligt 


pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 

Mænd, alle Kvinder, alle. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Figur 27.2: Offentlige chefer fordelt på årlige 


pct. pct. 

Anm.: Statslige, kommunale og regionale chefer er samlet i en gruppe. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne 

af det ugentlige aftalte antal timer i figur 27.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter 

ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 27.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. 


50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 

Mænd, alle Kvinder, alle 

Blandt mandlige offentlige chefer havde 48 pct. ikke noget fravær, mens 40 pct. af de kvindelige 

offentlige chefer ikke havde fravær i 2007, jf. figur 27.2. 

27.2 Offentlige chefer 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for offentlige chefer i stat, kommuner og regioner 

under ét. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 

27.2.1 Løn og lønspredning for offentlige chefer 

I gennemsnit er fortjenesten for offentlige chefer 531 kr. pr. præsteret time, jf. figur 27.3. 


offentlige chefer, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

275 325 375 425 475 525 575 625 675 725 775 

kr. 

Alle Gns. Alle 


offentlige chefer, gennemsnit, 2007 

Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Statslige, kommunale og regionale 

chefer er samlet i en gruppe. 



offentlige chefer i den offentlige sektor i gennemsnit 463 kr. i timen, jf. figur 27.4. 

50 pct. af de offentlige chefer har en fortjeneste på mellem 443 kr. og 582 kr. pr. præsteret 

time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 27.3. 

360 27. OFFENTLIGE CHEFER 

5 

4 

3 

2 

1 

pct. pct. 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

275 325 375 425 475 525 575 625 675 725 775 

kr. 


50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

5 

4 

3 

2 

1

Tabel 27.3: Timefortjeneste for offentlige chefer fordelt på køn, kr., 2007 







Median 502 483 497 


Median/P10 1,23 1,20 1,22 

P90/Median 1,44 1,38 1,42 






Median 430 412 425 


Median/P10 1,22 1,19 1,22 

P90/Median 1,44 1,37 1,43 

Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. Statslige, kommunale og regionale chefer er samlet i en gruppe. 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af de offentlige chefer en timeløn 



I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige offentlige chefer. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig offentlig chef henholdsvis 539 kr. 

og 512 kr. pr. præsteret time, jf. figur 27.5. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er 

timelønnen for mandlige og kvindelige offentlige chefer henholdsvis 463 kr. og 436 kr., jf. 

figur 27.6. 




offentlige chefer fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

275 325 375 425 475 525 

kr. 

575 625 675 725 775 




5 

4 

3 

2 

1 



2007 

0 

0 

275 325 375 425 475 525 575 625 675 725 775 

Betragtes lønspredningen for kvindelige og mandlige offentlige chefer er lønspredning tilnærmelsesvis 

sammenfaldende, jf. variationskoefficienten i tabel 27.3. 


Størstedelen af fortjenesten for offentlige chefer består af basisfortjeneste, ferie og pension. 

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 337 kr., svarende til omkring 63 pct. af 

fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 27.4. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør omkring 

56 kr., hvilket svarer til ca. 11 pct. Pensionen i udgør 110 kr. af fortjenesten pr. præsteret 

time. 


pct. pct. 

5 

4 

3 

2 

1 

kr. 


5 

4 

3 

2 

1


Tabel 27.4: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, fordelt på køn, gennemsnit, kr., 2007 



Fravær 5,56 7,57 6,14 

Ferie 57,13 54,44 56,35 



Pension 112,62 102,94 109,83 

Genetillæg 0,56 0,17 0,45 


I alt 539 512 531 



Fravær 

Ferie 49,72 47,37 48,94 



Pension 96,75 87,68 94,16 

Genetillæg 0,48 0,14 0,38 


I alt 463 436 455 

Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. Statslige, kommunale og regionale chefer er samlet i en gruppe. 


Størstedelen af den standardberegnede timefortjeneste for offentlige chefer består af basisfortjeneste, 

ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede 

timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. time 294 kr., svarende 

til omkring 65 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie pr. time udgør i 

begge 49 kr., hvilket svarer til 11 pct. af den standardberegnede timefortjeneste for begge 

sektorer. Pensionen udgør 94 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 


Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af offentlige chefers samlede 

fortjeneste. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en offentlig chef således 531 kr. 





genetillæg for offentlige chefer, gennemsnit, 

2007 

pct. 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

275 325 375 425 475 525 

kr. 

575 625 675 725 775 




pct. 

5 

4 

3 

2 

1 


ekskl. genetillæg for offentlige chefer, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

0 

0 

275 325 375 425 475 525 

kr. 

575 625 675 725 775 


genetillæg, tjener offentlige chefer i gennemsnit 455 kr. i timen, jf. figur 27.8. 

50 pct. af de offentlige chefer har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 443 kr. og 582 

kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 27.5. 

5 

4 

3 

2 

1 


Tabel 27.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for offentlige chefer fordelt på køn, kr., 2007 






Median 501 483 496 


Median/P10 1,23 1,20 1,22 

P90/Median 1,45 1,37 1,42 






Median 430 412 424 


Median/P10 1,22 1,19 1,21 

P90/Median 1,44 1,36 1,43 

Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. Statslige, kommunale og regionale chefer er samlet i en gruppe. 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af offentlige chefer en timeløn 

ekskl. genetillæg på mellem 380 kr. og 496 kr. 


5 

4 

3 

2 

1


I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig offentlig chef henholdsvis 


timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige offentlige chefer henholdsvis 436 

kr. og 462 kr., jf. figur 27.10. 



2007 

pct. pct. 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

275 325 375 425 475 525 

kr. 

575 625 675 725 775 

Mænd Kvinder 

Gns. Mænd Gns. Kvinder 



5 

4 

3 

2 

1 



2007 

0 

0 

275 325 375 425 475 525 

kr. 

575 625 675 725 775 

Mænd Kvinder 

Gns. Mænd Gns. Kvinder 


I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at offentlige chefers spisepause er præsteret 


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for offentlige chefer 







Anm.: . Inkl. genetillæg. Statslige, kommunale og regionale chefer er samlet i en gruppe. 



Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 27.4 ovenfor, for offentlige 

chefer generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper. 

27.3 Lokal løndannelse for offentlige chefer 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for chefer i stat 

og kommuner/regioner. 




pct. 

5 

4 

3 

2 

1 

pct. 

27. OFFENTLIGE CHEFER 365 

5 

4 

3 

2 

1







offentlige chefer fordelt på sektor og køn, jf. tabel 27.7. 

Tabel 27.7: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, offentlige chefer, pct., 2007 


Stat 

Chefer 

Kommuner/regioner 

23,0 23,8 23,3 

Chefer 15,1 14,0 14,8 



Tabel 27.7 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for chefer i 

staten udgør 23,3 pct., mens den for chefer i kommuner/regioner udgør 14,8 pct. 


i staten er lidt lavere for mænd (23,0 pct.) end for kvinder (23,8 pct.). I kommuner/regioner 

er andelen større for mænd (15,1 pct.) end for kvinder (14,0 pct.). 

Det skal bemærkes, at opgørelsen af lokal løndannelse på det kommunale og regionale område 

er behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes primært, at hvis det lokalt vælges at forhøje 

et eksisterende centralt aftalt tillæg, vil hele tillægget blive indberettet til statistikken som 

et lokalt tillæg. Andelen af lokal løn for chefer i kommuner og regioner er vurderes på baggrund 

heraf at være overvurderet. 


Den tekniske afgrænsning af chefer i staten fremgår af tabel 27.8. 

Tabel 27.8: Afgrænsning af chefer i staten, 2007 


03, 17, 30 Alle ekskl. 0314, 0317og 0319 37-42 

Anm.: Statslige chefer ansat ved sektorforskningsinstitutioner mv. er udeladt af afgrænsningen 


366 27. OFFENTLIGE CHEFER

Den tekniske afgrænsning af chefer i kommunerne fremgår af tabel 27.9. 

Tabel 27.8: Afgrænsning af chefer i kommuner/regioner, 2007 


DISCO FLD-stk. 


FLD-stillingsbetegnelse 

111000 23001 Regionsdirektører 

122930 23003 Forvaltningsdirektører/chefer 

122000 23004 Viceregionsdirektører 

123000 247000 23007 Kontorchefer/souschefer grundløn 51 

123000 247000 23008 Kontorchefer/souschefer grundløn 52 

123900 23011 Tekniske chefer grundløn 51 

123900 23012 Tekniske chefer grundløn 52 

122930 23015 Sygehuschefer grundløn 51 

121020 122930 23016 Sygehuschefer grundløn 52 

422200 931200 2301702 Øvrige chefer grundløn 51 

000000 121000 121020 123100 2301703 Øvrige chefer grundløn 52 

122930 23023 Sygehuschefer grundløn 53 

122000 122930 123100 247000 23024 Forvaltningsdirektører/chefer grundløn 54 

122930 23025 Direktører tidl. HS 

000000 2302602 Chefer, tidl. HS grundløn 50 

000000 2302603 Chefer, tidl. HS grundløn 51 

n.a. 2302604 Chefer, tidl. HS grundløn 52 

112000 122000 05001 Kommunaldirektører 

111000 112000 123100 247000 05002 Forvaltningschefer/tekniske chefer 

000000 123100 0501603 Andre chefer trin 51 

000000 121010 123100 0501604 Andre chefer trin 52 

240000 0501703 Chefer Kbh trin 51 ekskl. grundlønstillæg 

214000 240000 0501704 Chefer Kbh trin 51 inkl. grundlønstillæg 

000000 121010 123100 241200 311200 0501705 Chefer Kbh trin 52 

112000 0501706 Chefer Kbh trin 53 



241900 0501803 Chefer Frb trin ekskl. grundlønstillæg 

123100 214000 240000 241900 501804 Chefer Frb trin 51 inkl. grundlønstillæg 

121000 121020 123100 501805 Chefer Frb trin 52 

123100 501806 Chefer Frb trin 53 

111000 121010 123100 501807 Chefer Frb trin 54 

111000 501808 Chefer Frb trin 55 

Kontoradministrativt personale, Kbh, Lede- 

240000 20721 

re/melleml./spec., gr.løn 51 

Kontorpersonale, Frb, Ledere/melleml./spec., gr.løn 

241900 25014 

51 

Chefer,ledende adm. pers., Kbh, Frb, 

Adm.chefer/afd.chefer m.fl., Grundløn 51, excl. 

240000 2080104 

grundlønstillæg 


123100 2080105 

Adm.chefer/afd.chefer m.fl., Grundløn 52 

112000 123100 2080106 Chefer,ledende adm. pers., Kbh, Frb, 



Tabel 27.8: Afgrænsning af chefer i kommuner/regioner, 2007 

DISCO FLD-stk. 


FLD-stillingsbetegnelse 



111000 123100 2080107 



111000 2080108 



Adm.chefer/afd.chefer m.fl., Grundløn 51, incl. 

123100 240000 2080112 

grundlønstillæg 

214000 2080203 Grundløn 50 

214000 2080302 



Chefer,ledende adm. pers., Kbh, Frb, Stads- 

,afd.ing./stads-,afd.arkitekter, Grundløn 50, incl. 

grundlønstillæg

28. Officerer 

28.1 Beskrivelse af gruppen officerer 


Kortlægningen af officerer omfatter ansættelser i staten. 1 Officerer har ledende funktioner 

inden for forsvaret og varetager mange typer opgaver. Først kortlægges lønnen for officerer i 

afsnit 28.2 beregnet på baggrund af en værdi af tjenestemandspensionen på 30 pct. og herefter 

i afsnit 28.3 på baggrund af en værdi af tjenestemandspensionen på 15 pct. 

Datagrundlaget omfatter i alt 403 ansættelsesforhold, svarende til 329 årsværk jf. tabel 28.1. 99 

pct. af officererne er mænd. Analyseenheden i tabel 28.2 er årsværk, mens den i de efterfølgende 

analyser er ansættelsesforhold. 

Tabel 28.1: Statslige officerer fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Mænd 398 99 324 98 

Kvinder 5 1 5 2 

I alt 403 100 329 100 


De 50-59-årige er den største aldersgruppe og udgør 55 pct. af officererne, jf. tabel 28.2. 

Tabel 28.2: Statslige officerer fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 


-29 år 0,0 0,0 0,0 

30-39 år 0,6 0,0 0,6 

40-49 år 44,8 60,0 45,0 

50-59 år 54,6 40,0 54,4 

60+ år 0,0 0,0 0,0 

I alt 100,0 100,0 100,0 


Godt 99 pct. officererne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover, jf. 

figur 28.1. 

1 Kortlægningen omfatter officerer i bevillingslønramme 37-39. 

28. OFFICERER 369


Figur 28.1: Statslige officerer fordelt på ugentligt 

aftalte timer, 2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 

Stat 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Figur 28.2: Statslige officerer fordelt på årlige 


pct. pct. 





45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 

Blandt officererne havde 44 pct. ikke nogen fraværsdage i 2007, jf. figur 28.2. 

28.2 Officerer 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for officerer i staten. Endvidere ses der på sammensætningen 

af timelønnen. 

28.2.1 Løn og lønspredning 

I gennemsnit er fortjenesten for officerer 490 kr. pr. præsteret time, jf. figur 28.3. Udtrykkes 

den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener officerer i 

gennemsnit 420kr. i timen, jf. figur 28.4. 


statslige officerer, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

270 310 350 390 430 470 510 550 590 630 670 710 

Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. 


Stat 


statslige officerer, gennemsnit, 2007 

50 pct. af officererne har en fortjeneste på mellem 445 kr. og 528 kr. pr. præsteret time svarende 


har 50 pct. af officererne en fortjeneste på mellem 383 kr. og 454 kr. 

370 28. OFFICERER 

kr. 


8 

6 

4 

2 

pct. pct. 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

270 310 350 390 430 470 510 550 590 630 670 710 

kr. 


45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

8 

6 

4 

2

Tabel 28.3: Timefortjeneste for statslige officerer, kr., 2007 







Median 476 









Median 408 






Det fremgår endvidere af tabel 28.3, at lønspredningen, uanset om man betragter fortjenesten 

pr. præsteret time eller den standardberegnede timefortjeneste, er mindre i den nederste 

del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er større end Median/P10, 

hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end 

fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 


Som det fremgår af afsnit 28.1, er der få kvindelige officerer til at opgøre lønnen særskilt for 

mænd og kvinder. 


Størstedelen af officerernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 295 kr., svarende til omkring 60 pct. af fortjenesten 

pr. præsteret time, jf. tabel 28.4. Feriebetalinger udgør ca. 50 kr. af fortjeneste pr. 

præsteret time, mens pension udgør omkring 101 kr., hvilket svarer til henholdsvis 10 og 20 

pct. af fortjenesten pr. præsteret time. 

28. OFFICERER 371





Fravær 4,91 

Ferie 49,50 



Pension 101,24 



I alt 490 



Fravær 

Ferie 43,02 



Pension 86,87 



I alt 420 

Anm.: Tal for officerer i staten. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 


Størstedelen af officerernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 







Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af officerers samlede fortjeneste. 

I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for officererne i staten således 483 kr. 


372 28. OFFICERER


statslige officerer ekskl. genetillæg, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

270 310 350 390 430 470 510 550 590 630 670 710 

kr. 


Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. 


8 

6 

4 

2 



statslige officerer ekskl. genetillæg, gennemsnit, 

2007 


genetillæg, tjener officerer i staten i gennemsnit 414 kr. i timen, jf. figur 28.6. 


pr. præsteret time, jf. tabel 28.5. Det svarer til, at 50 pct. af officererne har en fortjeneste 

ekskl. genetillæg indenfor dette interval. 

Tabel 28.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige officerer, kr., 2007 

pct. pct. 

0 

0 

270 310 350 390 430 470 510 550 590 630 670 710 






Median 466 









Median 401 






Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af officererne 


8 

6 

4 

2 

kr. 


28. OFFICERER 373 

8 

6 

4 

2



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at officerers spisepause er præsteret arbejdstid. 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en officer i staten 







Anm.: Tal for officerer i staten. Inkl. genetillæg. 



Det skal bemærkes, at officerer er undtaget fra de i øvrigt aftalte over- og merarbejdsregler. 

Endvidere gælder det for officerer, at de som følge af tjenesten i forsvaret som oftest skifter 

tjenestestilling hvert 3.-4. år og jævnligt på tværs af landsdelene. Dermed er der tale om forflyttelse 

eller dobbelt husførelse. Officerer har således ikke en så stedbunden karriere. 

28.3 Officerer - pensionsprocent 15 

I det følgende kortlægges officerer på baggrund af en tjenestemandspensionsprocent på 15. 


I gennemsnit er fortjenesten for officerer 444 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 28.7. Udtrykkes 

den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener officerer i 


374 28. OFFICERER

Tabel 28.7: Timefortjeneste for statslige officerer, kr., 2007 







Median 431 









Median 370 




Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 


50 pct. af officererne har en fortjeneste på mellem 401 kr. og 583 kr. pr. præsteret time svarende 


har 50 pct. af officererne en fortjeneste på mellem 345 kr. og 413 kr. 


Som det fremgår af afsnit 28.1, er der få kvindelige officerer til at opgøre lønnen særskilt for 



Størstedelen af officerernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 295 kr., svarende til omkring 66 pct. af fortjenesten 

pr. præsteret time, jf. tabel 28.8. Feriebetalinger udgør ca. 50 kr. af fortjeneste pr. 

præsteret time, mens pension udgør omkring 55 kr. 

28. OFFICERER 375





Fravær 4,91 

Ferie 49,50 



Pension 55,22 



I alt 444 



Fravær 

Ferie 43,02 



Pension 47,39 



I alt 380 

Anm.: Tal for officerer i staten. 15 pct. tjenestemandspension. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt 

pga. afrundinger. 


Størstedelen af officerernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 







I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for officererne i staten 437 kr. pr. præsteret 

time, jf. tabel 28.9. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste 

ekskl. genetillæg, tjener officerer i staten i gennemsnit 375 kr. i timen. 

376 28. OFFICERER

Tabel 28.9: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige officerer, kr., 2007 







Median 423 









Median 363 




Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 



pr. præsteret time, jf. tabel 28.9. Det svarer til, at 50 pct. af officererne har en fortjeneste 

ekskl. genetillæg indenfor dette interval. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste 

ekskl. genetillæg, har 50 pct. af officererne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 

339 kr. og 403 kr. 


I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at officerers spisepause er præsteret arbejdstid. 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en officer i staten 







Anm.: Tal for officerer i staten. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 


28. OFFICERER 377


28.4 Lokal løndannelse for officerer 

I forbindelse med overgangen til ny chefløn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt 

på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for officerer i 

staten. 


er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet Finansministeriets forhandlingsdatabase til 

beskrivelsen af den lokale løndannelse. 

Det skal bemærkes, at der i Finansministeriets forhandlingsdatabase ikke indgår en opgørelse 

af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, 

den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. 

I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. merarbejde for 

officerer fordelt på sektor og køn, jf. tabel 28.11. Det skal bemærkes, at der er for få kvindelige 

officerer til at opgøre den lokale løn fordelt på køn. 

Tabel 28.11: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. merarbejde, officerer, pct. 2007 

378 28. OFFICERER 


Stat 

Officerer, bevillingslønramme 37-39 - - 13,3 

Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007. Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. 

Der er for få kvinder i populationen til at foretage opgørelsen kønsopdelt. 

Tabel 28.11 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. merarbejde for officerer i 

staten udgør 13,3 pct. 


Den tekniske afgrænsning af officerer i staten fremgår af tabel 28.12. 

Tabel 28.12: Teknisk afgrænsning af officerer i staten, 2007 


DISCO Personalekategori Bevillingslønramme 

011000 0188 37-39


29. Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 

29.1 Beskrivelse af gruppen omsorgs- og pædagogmedhjælpere 

Kortlægningen af omsorgs- og pædagogmedhjælpere omfatter ansættelser i kommuner og 

regioner. I kommuner og regioner er omsorgs- og pædagogmedhjælpere blandt andet beskæftiget 

på institutioner, i bofællesskaber samt i private hjem som dagplejere. 




Tabel 29.1: Omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 

2007 



Kommuner 7.305 88 3.284 85 

Regioner 986 12 570 15 

I alt 8.291 100 3.854 100 


Af de beskæftigede omsorgs- og pædagogmedhjælpere i kommuner og regioner er 68,4 pct. 

henholdsvis 53,9 pct. kvinder, jf. tabel 29.2. 

Tabel 29.2: Omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på fordelt køn og sektor, pct. af antal årsværk, 

2007 


Mænd 31,6 46,1 

Kvinder 68,4 53,9 

Samlet 100,0 100,0 


De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt omsorgs- og pædagogmedhjælpere og udgør 

28,1 pct. henholdsvis 33,3 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 29.3. 

Tabel 29.3: Omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i 


Pct. af antal 



-29 år 23,5 17,8 19,6 14,8 12,7 13,7 21,8 17,2 18,7 

30-39 år 25,4 17,2 19,8 27,4 21,5 24,0 25,8 17,8 20,4 

40-49 år 24,8 29,7 28,1 31,2 35,2 33,3 26,1 30,3 28,9 

50-59 år 22,4 28,9 26,8 20,2 25,4 23,2 21,9 28,4 26,3 

60+ år 3,9 6,4 5,6 6,5 5,2 5,8 4,5 6,3 5,7 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


29. OMSORGS- OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE 379


Blandt basismedarbejderne i kommunerne har 36 pct. af de mandlige omsorgs- og pædagogmedhjælpere 

en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer om ugen, mens dette er tilfældet 

for 24 pct. af kvinderne, jf. figur 29.1. Tilsvarende er der i regionerne en større andel af de 

mandlige omsorgs- og pædagogmedhjælpere med en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 

timer (63 pct.) end blandt de kvindelige (37 pct.). 

Figur 29.1: Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 

fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og basismedarbejdere 


pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

100 

timer 


90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 29.2: Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 

(basis) fordelt på årlige fraværsdage, sektor og 

køn, 2007 

pct. pct. 





35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 


Blandt mandlige omsorgs- og pædagogmedhjælpere ansat i kommunerne havde 32 pct. ikke 

nogen fraværsdage i 2007, mens 28 pct. af de kvindelige ikke havde fraværsdage i 2007. I regionerne 

havde henholdsvis 28 pct. og 20 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke nogen 

fraværsdage, jf. figur 29.2. 

29.2 Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for omsorgs- og pædagogmedhjælpere i kommuner 


29.2.1 Løn og lønspredning for omsorgs- og pædagogmedhjælpere 

I gennemsnit er fortjenesten for en omsorgs- og pædagogmedhjælper i den kommunale sektor 

183 kr. pr. præsteret time, jf. figur 29.3. På samme niveau er timelønnen for omsorgs- og 

pædagogmedhjælpere i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 186 kr. 


380 29. OMSORGS- OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0


omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 

kr. 

205 230 255 





14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 



omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 

kr. 

205 230 255 




omsorgs- og pædagogmedhjælpere i både kommunerne og regionerne i gennemsnit 152 kr. i 

timen, jf. figur 29.4. 

I kommunerne har 50 pct. af omsorgs- og pædagogmedhjælperne en fortjeneste på mellem 

164 kr. og 197 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 29.4. I regionerne 

har 50 pct. af omsorgs- og pædagogmedhjælperne en fortjeneste på mellem 162 kr. og 199 

kr. pr. præsteret time. 

Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af omsorgs- og pædagogmedhjælperne 



29. OMSORGS- OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE 381 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Tabel 29.4: Timefortjeneste for omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på sektor og køn, kr., 2007 




Antal ansættelsesforhold 2.302 5.003 7.305 429 557 986 

Gennemsnit 184 182 183 189 182 186 



Median 182 180 181 182 177 179 

Øvre kvartil, P75 199 196 197 206 193 199 

Median/P10 1,22 1,22 1,22 1,20 1,20 1,20 

P90/Median 1,20 1,17 1,18 1,24 1,22 1,25 





Gennemsnit 154 151 152 156 148 152 



Median 154 152 152 153 148 150 

Øvre kvartil, P75 167 163 165 169 159 164 

Median/P10 1,22 1,23 1,22 1,21 1,20 1,20 

P90/Median 1,16 1,14 1,15 1,24 1,16 1,20 



På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at omsorgs- og pædagogmedhjælperne 

i regionerne har en større lønspredning end i kommunerne, jf. tabel 29.4. 

I kommunerne er lønspredningen størst i den nederste del af lønfordelingen. Det kommer til 

udtryk ved, at Median/P10 er større end P90/Median, både ved fortjeneste pr. præsteret 

time og ved standardberegnet timefortjeneste. Dvs. at der er kortere fra medianen til de højeste 

10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 

I tabel 29.4 fremgår det også, at lønspredningen i regionerne ved fortjeneste pr. præsteret 

time er større for P90/Median end for Median/P10. Dvs. at lønspredningen er størst i den 

øverste del af lønfordelingen, hvilket kan ses ved, at der er længere fra medianen til de højeste 

10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. For den standardberegnede 

timefortjeneste for regionerne har Median/P10 og P90/Median samme værdi. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige omsorgs- og pædagogmedhjælpere. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time i kommunerne er mandlige omsorgs- og pædagogmedhjælperes 

lønspredning en anelse mindre end de kvindelige omsorgs- og pædagogmedhjælperes, 

jf. variationskoefficienten i tabel 29.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste 

er lønspredningen for mandlige omsorgs- og pædagogmedhjælpere en anelse større 

end for de kvindelige. I regionerne er lønspredningen ved fortjeneste pr. præsteret time stør- 

382 29. OMSORGS- OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE


re for kvindelige omsorgs- og pædagogmedhjælpere, end for de mandlige, mens lønspredningen 

for mandlige omsorgs- og pædagogmedhjælpere er større ved den standardberegnede 

timefortjeneste, end for de kvindelige. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig omsorgs- og pædagogmedhjælper i 

den kommunale sektor henholdsvis 184 kr. og 182 kr. pr. præsteret time, jf. figur 29.5. Anskues 

den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige omsorgs- 

og pædagogmedhjælpere i den kommunale sektor henholdsvis 154 kr. og 151 kr., jf. 

figur 29.6. 


kommunale omsorgs- og pædagogmedhjælpere 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 

kr. 

205 230 255 




14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


kommunale omsorgs- og pædagogmedhjælpere 


I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige omsorgs- og pædagogmedhjælpere 

henholdsvis 189 kr. og 182 kr. pr. præsteret time, jf. figur 29.7. Målt ved 

den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og en kvindelig omsorgs- 

og pædagogmedhjælpere i den regionale sektor henholdsvis 156 kr. og 148 kr., jf. figur 

29.8. 


regionale omsorgs- og pædagogmedhjælpere, 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 

kr. 

205 230 255 




14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 


regionale omsorgs- og pædagogmedhjælpere 



Størstedelen af omsorgs- og pædagogmedhjælpernes fortjeneste består af basisfortjeneste, 

ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 119 kr. i kommu- 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 

kr. 

205 230 255 


pct. pct. 

0 

105 130 155 180 205 230 255 

kr. 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


nerne og godt 117 kr. i regionerne, svarende til omkring 65 pct. af fortjenesten pr. præsteret 

time i kommunerne og ca. 63 pct. i regionerne, jf. tabel 29.5. Ferie pr. præsteret time udgør i 

begge sektorer mellem 22 og 23 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. for begge sektorer. Pensionen 

udgør i begge sektorer mellem 15 og 17 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 






Fravær 5,79 6,66 6,38 6,77 8,68 7,79 

Ferie 22,90 22,45 22,59 22,26 21,91 22,07 



4,34 3,78 3,96 4,96 3,48 4,17 

Pension 14,63 15,88 15,48 17,06 16,85 16,95 

Genetillæg 15,91 14,45 14,92 16,51 14,76 15,57 


I alt 184 182 183 189 182 186 





Fravær 

Ferie 20,05 19,62 19,59 19,60 19,32 19,16 



3,66 3,15 3,30 4,16 2,86 3,42 

Pension 12,30 13,20 12,85 14,31 13,78 13,90 

Genetillæg 


13,30 11,98 12,53 13,66 12,01 12,74 

I alt 154 151 152 156 148 152 



Størstedelen af omsorgs- og pædagogmedhjælpernes standardberegnede timefortjeneste består 

også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i 

den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 

knap 104 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og knap 103 kr. i 

regionerne, svarende til omkring 68 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge 

sektorer. Ferie udgør for begge sektorer godt 19 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, 

mens pension udgør knap 13 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne 

og knap 14 kr. i regionerne. 


Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af omsorgs- og pædagogmedhjælperes 

samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en omsorgs- 

og pædagogmedhjælper i den kommunale sektor således 168 kr. pr. præsteret time, 



mens fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionalt ansatte omsorgs- og pædagogmedhjælpere 

udgør 170 kr., jf. figur 29.9. 


genetillæg for omsorgs- og pædagogmedhjælpere 


pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 

kr. 

205 230 255 





pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


ekskl. genetillæg for omsorgs- og pædagogmedhjælpere 


2007 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 

kr. 

205 230 255 




genetillæg, tjener omsorgs- og pædagogmedhjælpere i begge sektorer i gennemsnit 139 kr. i 


I kommunerne har 50 pct. af omsorgs- og pædagogmedhjælperne en fortjeneste ekskl. genetillæg 

på mellem 147 kr. og 182 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. 

tabel 29.6. I regionerne har 50 pct. af omsorgs- og pædagogmedhjælperne en fortjeneste 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Tabel 29.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på sektor 

og køn, kr., 2007 





2.302 5.003 7.305 429 557 986 

Gennemsnit 168 168 168 173 168 170 



Median 167 167 167 164 162 163 

Øvre kvartil, P75 183 181 182 188 178 180 

Median/P10 1,23 1,23 1,23 1,20 1,18 1,19 

P90/Median 1,21 1,17 1,19 1,31 1,20 1,26 





2.302 5.003 7.305 429 557 986 

Gennemsnit 140 139 139 143 136 139 



Median 140 141 141 136 135 136 

Øvre kvartil, P75 153 151 151 153 147 149 

Median/P10 1,22 1,22 1,22 1,19 1,16 1,18 

P90/Median 1,17 1,13 1,14 1,28 1,16 1,21 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af omsorgs- og 

pædagogmedhjælperne i kommunerne en fortjeneste mellem 125 kr. og 151 kr. I regionerne 

har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 125 kr. og 149 kr. 

Målt på fortjeneste pr. præsteret time er mandlige omsorgs- og pædagogmedhjælperes lønspredning 

mindre end de kvindeliges i begge sektorer, jf. variationskoefficienten i tabel 29.6. 

I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for 

mandlige omsorgs- og pædagogmedhjælperes lønspredning større end de kvindeliges i begge 

sektorer. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig omsorgs- og pædagogmedhjælper i 

den kommunale sektor 168 kr. pr. præsteret time, jf. figur 29.11. Ses der på den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige omsorgs- og pædagogmedhjælpere 

i den kommunale sektor henholdsvis 140 og 139 kr., jf. figur 29.12. 



genetillæg for kommunale omsorgs- og pædagogmedhjælpere 

fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 

kr. 

205 230 255 



genetillæg for regionale omsorgs- og pædagogmedhjælpere 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 

kr. 

205 230 255 




14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 



ekskl. genetillæg for kommunale omsorgs- og 

pædagogmedhjælpere fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 


ekskl. genetillæg for regionale omsorgs- og pædagogmedhjælpere 


2007 

I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for en mandlig og kvindelig omsorgs- og pædagogmedhjælper 

henholdsvis 173 og 168 kr. pr. præsteret time, jf. figur 29.13. Målt ved den 

standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og kvindelig omsorgs- og 

pædagogmedhjælper i den regionale sektor henholdsvis 143 kr. og 136 kr., jf. figur 29.14. 


I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at omsorgs- og pædagogmedhjælperes spisepause 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en omsorgs- og 

pædagogmedhjælper i den kommunale sektor opgøres til 196 kr. pr. præsteret time, mens den 

i den regionale sektor kan opgøres til 199 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 29.7. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 

kr. 


pct. pct. 

0 

105 130 155 180 205 230 255 

kr. 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2









29.3 Lokal løndannelse for omsorgs- og pædagogmedhjælpere 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for omsorgs- og 

pædagogmedhjælpere i kommuner og regioner. 








omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på køn, jf. tabel 29.8. 

Tabel 29.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, omsorgs- og pædagogmedhjælpere, 

2007 


Kommuner 


Regioner 

4,6 3,1 3,6 



overarbejdsbetaling. 


3,6 pct. i kommuner og 4,3 pct. i regioner. 

Den lokale løns andel udgør en mindre andel af den samlede løn for mandlige basismedarbejdere 

end for kvindelige. Således er andelen for mænd og kvinder henholdsvis 4,6 pct. og 

3,1 pct. i kommunerne og i regionerne 6,8 pct. for mænd og 2,5 pct. for kvinder. 




Den tekniske afgrænsning af omsorgs- og pædagogmedhjælpere i kommuner og regioner 

fremgår af tabel 29.9. 

Tabel 29.9: Teknisk afgrænsning af omsorgs- og pædagogmedhjælpere i kommuner og regioner, 2007 



513000 513120 06501 Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 

Kilde: Lønkommissionen 2010. 

29. OMSORGS- OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE 389



B30. Politibetjente 


Kortlægningen af politibetjente omfatter ansættelser i staten. Politibetjente er bl.a. ansat ved 

færdsels-, ordens- og kriminalpolitiet. 

Politibetjente kortlægges som tre undergrupper. Kortlægningen gennemføres således for politibetjente 

inkl. politibetjente på prøve, politibetjente ekskl. politibetjente på prøve samt for 

ledende politibetjente (befordrede). Kortlægningen sker i den nævnte rækkefølge. Først kortlægges 

lønnen for de tre undergrupper i afsnit 30.2-30.4 beregnet på baggrund af en værdi af 

tjenestemandspensionen på 30 pct. og herefter i afsnit 30.5-30.7 på baggrund af en værdi på 

15 pct. 

B30.1 Beskrivelse af gruppen politibetjente inkl. politibetjente på prøve 


30.1. Analyseenheden i tabel 30.1 og 30.2 er årsværk. I de efterfølgende tabeller i kortlægningen 

er analyseenheden alene ansættelsesforhold. 

Tabel 30.1: Statslige politibetjente fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Mænd 7.658 91 7.062 91 

Kvinder 750 9 676 9 

I alt 8.408 100 7.738 100 

Anm.: Opgjort inkl. politibetjente på prøve. 


Hovedparten af politibetjentene inkl. politibetjente på prøve er mænd, idet 91 pct. af det 

samlede antal beskæftigede politibetjente i staten er mænd, jf. tabel 30.2. Ledere (befordrede) 

udgør godt 17 pct. af årsværkene blandt politibetjentene heraf udgør mænd 98 pct. 

Tabel 30.2: Statslige politibetjente fordelt på køn og basismedarbejdere, ledere og samlet, pct. af antal 



Mænd 74,5 16,8 91,3 

Kvinder 8,3 0,4 8,7 

I alt 82,8 17,2 100,0 

Pct. af samlet antal årsværk i sektoren Basis Leder I alt 

Mænd 89,9 97,7 91,3 

Kvinder 10,1 2,3 8,7 

I alt 100,0 100,0 100,0 



De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt politibetjentene og udgør omkring 35 pct., 


30. POLITIBETJENTE 391


Tabel 30.3: Statslige politibetjente fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 


-29 år 11,1 27,5 12,5 

30-39 år 10,7 20,9 11,6 

40-49 år 33,9 43,0 34,7 

50-59 år 36,2 8,6 33,7 

60+ år 8,1 0,0 7,4 

I alt 100,0 100,0 100,0 



91 pct. af basismedarbejderne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover 

om ugen, mens dette er tilfældet for 97 pct. af de ledende politibetjente, jf. figur 30.1. 

Figur 30.1: Statslige politibetjente fordelt på 

ugentligt aftalte timer og basismedarbejdere og 

ledere, 2007 

pct. pct. 

100 

100 

90 

90 

80 

80 

70 

70 

60 

60 

50 

50 

40 

40 

30 

30 

20 

20 

10 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 

392 30. POLITIBETJENTE 


Figur 30.2: Statslige politibetjente (basis) fordelt 


pct. pct. 

Anm.: Opgjort ekskl. politibetjente på prøve. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte 

antal timer i figur 30.1 og 30.2 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold 

med 37 timer og derover. 


Blandt basismedarbejderne har 92 pct. af de mandlige politibetjente en aftalt arbejdstid på i 

gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 82 pct. af kvinderne, 


I forhold til basismedarbejdere har ledere i gennemsnit mindre fravær. Således har 15 pct. af 

lederne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere er 7 pct., jf. figur 

30.3. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 

Mænd, inkl. elever Kvinder, inkl. elever 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0

Figur 30.3: Statslige politibetjente fordelt på årlige 

fraværsdage og basismedarbejdere og ledere, 

2007 

pct. pct. 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 



Figur 30.4: Statslige politibetjente (basis) fordelt 


Anm.: Opgjort ekskl. politibetjente på prøve. X-aksen er afkortet for at øge læsevenligheden. 


15 

10 

5 

pct. pct. 

Blandt basismedarbejdere har både 7 pct. af de mandlige og af de kvindelige politibetjente 

ikke noget fravær, jf. figur 30.4. 

B30.2 Politibetjente inkl. politibetjente på prøve 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for politibetjente inkl. politibetjente på prøve. 


B30.2.1 Løn og lønspredning for politibetjente 

I gennemsnit er fortjenesten for politibetjente (inkl. betjente på prøve) 282 kr. pr. præsteret 


tjener politibetjente i staten i gennemsnit 232 kr. i timen. 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 


15 

10 

30. POLITIBETJENTE 393 

5


Tabel 30.3: Timefortjeneste for statslige politibetjente fordelt på køn, kr., 2007 






Median 265 221 285 


Median/P10 1,31 1,27 1,09 

P90/Median 1,14 1,17 1,14 






Median 219 185 238 


Median/P10 1,30 1,19 1,30 

P90/Median 1,10 1,16 1,10 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. politibetjente på prøve. Fortjeneste inkl. genetillæg. 


50 pct. af politibetjentene har en fortjeneste på mellem 261 kr. og 303 kr. pr. præsteret time 


har 50 pct. af politibetjentene en fortjeneste mellem 212 kr. og 249 kr. 







Det fremgår desuden af tabel 30.3, at fortjenesten for en mandlig og kvindelig politibetjent er 

284 kr. henholdsvis 264 kr. pr. præsteret time. Betragtes i stedet den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige politibetjente henholdsvis 234 kr. 

og 214 kr. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige politibetjentes lønspredning mindre end 

kvindelige politibetjente, jf. variationskoefficienten i tabel 30.3. I forhold til den standardberegnede 

timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme niveau. 


Størstedelen af politibetjentenes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 165 kr. svarende til omkring 59 pct. af fortjenesten 



394 30. POLITIBETJENTE





Fravær 10,53 12,20 10,69 

Ferie 29,15 27,41 28,98 



Pension 59,41 54,33 58,90 

Genetillæg 12,44 11,94 12,39 


I alt 284 264 282 



Fravær 

Ferie 25,52 23,89 25,17 



Pension 49,42 44,30 48,87 

Genetillæg 10,24 9,68 10,21 


I alt 234 214 232 

Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere inkl. politibetjente på prøve. 


Størstedelen af politibetjentenes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 


timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 145 kr. 

svarende til omkring 62 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension udgør 

henholdsvis ca. 25 kr. og ca. 49 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 


Som det fremgik ovenfor udgør genetillægget ca. 4 pct. af politibetjentenes gennemsnitlige 

fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en politibetjent 270 kr. pr. 

præsteret time, jf. tabel 30.5. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede 

timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener politibetjente i gennemsnit 222 kr. i timen. 



Tabel 30.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige politibetjente fordelt på køn, kr., 2007 






Median 277 258 276 


Median/P10 1,35 1,31 1,36 

P90/Median 1,11 1,17 1,11 






Median 234 208 233 


Median/P10 1,36 1,23 1,36 

P90/Median 1,06 1,15 1,06 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. politibetjente på prøve. 



pr. præsteret time. Det svarer til, at 50 pct. af politibetjentene har en fortjeneste ekskl. genetillæg 

på mellem 246 kr. og 289 kr. pr. præsteret time. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste 

ekskl. genetillæg, har 50 pct. af politibetjentene en fortjeneste mellem 201 kr. og 

238 kr. 

Målt på fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mandlige politibetjentes lønspredning 

mindre end de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 30.5. I forhold til den standardberegnede 

timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og kvinder tættere 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at politibetjentes spisepause er præsteret 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for politibetjente (inkl. 

betjente på prøve) opgøres til 302 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.6. 








Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere inkl. politibetjente på prøve. Inkl. genetillæg. 


B30.3 Politibetjente ekskl. politibetjente på prøve 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for politibetjente ekskl. politibetjente på prøve, 

som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 


I gennemsnit er fortjenesten for politibetjente (ekskl. betjente på prøve) 293 kr. pr. præsteret 



statslige politibetjente, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 355 

kr. 



statslige politibetjente, gennemsnit, 2007 

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. Opgjort inkl. genetillæg. 


30 

25 

20 

15 

10 

5 

pct. pct. 


politibetjente i staten i gennemsnit 240 kr. i timen, jf. figur 30.6. 


svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 30.10. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 355 

kr. 


30 

25 

20 

15 

10 


5








Median 277 263 289 


Median/P10 1,14 1,16 1,05 

P90/Median 1,13 1,14 1,13 






Median 233 209 240 


Median/P10 1,15 1,15 1,16 

P90/Median 1,10 1,10 1,10 

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. Fortjeneste inkl. genetillæg. 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af politibetjentene i staten en 

fortjeneste mellem 231 kr. og 251 kr. i timen. 





Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen størst i den nederste del af 



I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige politibetjente. 

Af variationskoefficienten i tabel 30.10 fremgår det, at mandlige og kvindelige politibetjentes 

lønspredning nogenlunde er på samme niveau, hvad enten lønspredningen måles som fortjeneste 

pr. præsteret time eller standardberegnet timefortjeneste. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig politibetjent (ekskl. betjente på prøve) 

293 kr. og 282 kr. pr. præsteret time, jf. figur 30.7. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, 

er timelønnen for mandlige og kvindelige politibetjente henholdsvis 241 kr. og 

226 kr., jf. figur 30.8. 



statslige politibetjente fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 



statslige politibetjente fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. Opgjort inkl. genetillæg. 




udgør basisfortjenesten 171 kr. pr. præsteret time svarende til omkring 58 pct. af fortjenesten 

pr. præsteret time, jf. tabel 30.11. Feriebetalinger udgør 30 kr. af fortjenesten pr. præsteret 

time, mens pension udgør ca. 61 kr. 




Fravær 11,36 14,80 11,64 

Ferie 30,10 29,31 30,04 



Pension 61,71 58,62 61,45 

Genetillæg 12,25 11,42 12,18 


I alt 293 282 293 



Fravær 

0 

155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 355 

Ferie 26,34 25,45 26,09 



Pension 51,18 47,25 50,86 

Genetillæg 10,05 9,15 10,00 


kr. 


30 

25 

20 

15 

10 

5 

pct. pct. 

I alt 241 226 240 

Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. 




30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 355 

kr. 


30 

25 

20 

15 

10 


5


nede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 150 kr. 




Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg ca. 10-12 kr. pr. time af den samlede timeløn. I 

gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en politibetjent 280 kr. pr. præsteret time, 



genetillæg for statslige politibetjente, gennemsnit, 

2007 

pct. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 355 

kr. 




ekskl. genetillæg for statslige politibetjente, gennemsnit, 

2007 

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. Opgjort ekskl. genetillæg. 


pct. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

pct. pct. 


genetillæg, tjener politibetjente i gennemsnit 230 kr. i timen, jf. figur 30.10. 


pr. præsteret time, jf. tabel 30.12. Det svarer til, at 50 pct. af politibetjentene har en fortjeneste 


30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 355 

kr. 


30 

25 

20 

15 

10 

5








Median 280 272 279 


Median/P10 1,17 1,22 1,18 

P90/Median 1,11 1,12 1,11 






Median 235 222 234 


Median/P10 1,20 1,20 1,22 

P90/Median 1,07 1,08 1,07 

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af politibetjentene 


Målt på såvel fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg som standardberegnet timefortjeneste 

ekskl. genetillæg er mandlige og kvindelige politibetjentes lønspredning nogenlunde 

ens, jf. variationskoefficienterne i tabel 30.12. 

I gennemsnit er fortjenesten for mandlige og kvindelige politibetjente henholdsvis 281 kr. og 

271 kr. pr. præsteret time, jf. figur 30.11. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, er 

timelønnen for mandlige og kvindelige politibetjente henholdsvis 231 og 217 kr., jf. figur 

30.12. 




genetillæg for statslige politibetjente fordelt på 


pct. pct. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 355 


kr. 



ekskl. genetillæg for statslige politibetjente fordelt 


Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. Opgjort ekskl. genetillæg. 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at politibetjentenes spisepause er præsteret 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for politibetjente 

(ekskl. betjente på prøve) opgøres til 314 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.13. 






Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. Inkl. genetillæg. 


B30.4 Politibetjente, ledere (befordrede) 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

pct. pct. 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for politibetjente, som er ledere. Endvidere ses 

der på sammensætningen af timelønsbegreber. 


Politibetjente, som er ledere, tjener i gennemsnit 341 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.14. Udtrykkes 

den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ledere 

285 kr. i timen. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 355 

kr. 


30 

25 

20 

15 

10 

5

Tabel 30.14: Timefortjeneste for statslige politibetjente, kr., 2007 







Median 330 









Median 278 











ved, at P90/Median og Median/P10 er ens, hvilket viser, at der er samme afstand fra medianen 

til de laveste 10 pct. af lønningerne, som fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. 





basisfortjenesten pr. præsteret time ca. 202 kr., svarende til knap 59 pct. af fortjenesten pr. 

præsteret time, jf. tabel 30.15. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør knap 35 kr., mens pension 

udgør 76 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 






Fravær 8,90 

Ferie 34,76 



Pension 75,99 



I alt 341 



Fravær 

Ferie 30,37 



Pension 64,29 



I alt 285 

Anm.: Tal for ledere i staten. 





timefortjeneste. Ferie udgør godt 30 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension 



Som det fremgår af afsnit 30.1 er der få kvindelige ledende politibetjente. Det er derfor ikke 



Som det fremgår af tabel 30.15, udgør genetillægget en væsentlig del af ledernes samlede løn. 

I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en ledende politibetjent 330 kr. pr. præsteret 

time, mens den standardberegnede timefortjeneste udgør 276 kr., jf. tabel 30.16. 



Tabel 30.16: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige politibetjente, kr., 2007 






Median 314 









Median 262 




Anm.: Tal for ledere. 









Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende politibetjent 











B30.5 Politibetjente inkl. politibetjente på prøve - pensionsprocent 15 

I kortlægningerne ovenfor er værdien af tjenestemandspensionen indregnet med en værdi på 

30 pct. I det følgende kortlægges politibetjente inkl. politibetjente på prøve på baggrund af en 

tjenestemandspensionsprocent på 15. 


I gennemsnit er fortjenesten for politibetjente (inkl. betjente på prøve) 255 kr. pr. præsteret 


tjener politibetjente i staten i gennemsnit 210 kr. i timen, når tjenestemandspensionsprocenten 

antages at være 15. 







Median 258 242 256 


Median/P10 1,30 1,27 1,30 

P90/Median 1,15 1,17 1,15 






Median 215 195 214 


Median/P10 1,28 1,20 1,29 

P90/Median 1,12 1,15 1,12 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. politibetjente på prøve. Fortjeneste inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 






pr. præsteret time er størst i den nederste del af lønfordelingen. Dette kommer til 

udtryk ved, at P10/Median er større end Median/P90, hvilket viser, at der er længere fra medianen 


Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen tilsvarende større i den 

nederste del af lønfordelingen. 

Det fremgår desuden af tabel 30.18, at fortjenesten for en mandlig og kvindelig politibetjent 





og 194 kr. 

Lønspredningen for mænd og kvinder er nogenlunde på samme niveau, jf. variationskoefficienten 

i tabel 30.18. 





time (ca. 11 pct.), mens pension udgør omkring 32 kr. 




Fravær 10,20 11,92 10,66 

Ferie 30,20 27,70 28,98 



Pension 34,25 29,81 31,96 

Genetillæg 12,15 11,76 12,40 


I alt 257 239 255 



Fravær 

Ferie 26,44 24,12 25,18 



Pension 30,21 28,67 28,83 

Genetillæg 10,03 9,56 10,22 


I alt 211 194 210 

Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere inkl. politibetjente på prøve. 15 pct. tjenestemandspension. 




timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 145 kr. 




Som det fremgik ovenfor udgør genetillægget en betydelig del af politibetjentenes gennemsnitlige 

fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en politibetjent 243 

kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.20. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den stan- 



dardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener politibetjente i gennemsnit 199 kr. i 

timen. 







Median 249 234 248 


Median/P10 1,35 1,32 1,36 

P90/Median 1,12 1,15 1,12 






Median 209 188 209 


Median/P10 1,35 1,23 1,35 

P90/Median 1,07 1,14 1,07 

Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. politibetjente på prøve. 15 pct. tjenestemandspension. 






213 kr. 





Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for politibetjente (inkl. 

betjente på prøve) opgøres til 274 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.21. 








Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere inkl. politibetjente på prøve. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 


B30.6 Politibetjente ekskl. politibetjente på prøve - pensionsprocent 15 

I det følgende kortlægges politibetjente ekskl. politibetjente på prøve på baggrund af en tjenestemandspensionsprocent 

på 15. 


I gennemsnit er fortjenesten for politibetjente (ekskl. betjente på prøve) 265 kr. pr. præsteret 


tjener politibetjente i staten i gennemsnit 216 kr. i timen. 







Median 249 238 260 


Median/P10 1,12 1,15 1,05 

P90/Median 1,14 1,15 1,14 






Median 209 191 216 


Median/P10 1,14 1,13 1,14 

P90/Median 1,12 1,10 1,11 

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. Fortjeneste inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 













Det fremgår desuden af tabel 30.22, at fortjenesten for en mandlig og kvindelig politibetjent 



og 204 kr. 

Lønspredningen for mænd og kvinder er nogenlunde på samme niveau, jf. variationskoefficienten 










Fravær 11,32 14,74 11,61 

Ferie 30,11 29,31 30,04 



Pension 33,55 31,80 33,41 

Genetillæg 12,26 11,42 12,19 


I alt 265 256 265 



Fravær 

Ferie 26,35 25,45 26,09 



Pension 27,82 25,63 27,65 

Genetillæg 10,06 9,15 10,00 


I alt 217 204 216 

Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. 15 pct. tjenestemandspension. 






nede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 150 kr. 




Som det fremgik ovenfor udgør genetillægget en betydelig del af politibetjentenes gennemsnitlige 

fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en politibetjent 252 

kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.24. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede 

timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener politibetjente i gennemsnit 206 kr. i 

timen. 







Median 251 245 251 


Median/P10 1,16 1,22 1,17 

P90/Median 1,12 1,13 1,12 






Median 210 199 210 


Median/P10 1,19 1,19 1,21 

P90/Median 1,07 1,09 1,07 

Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. 15 pct. tjenestemandspension. 






214 kr. 





Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for politibetjente 

(ekskl. betjente på prøve) opgøres til 284 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.25. 








Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 


B30.7 Politibetjente, ledere (befordrede) - pensionsprocent 15 

I det følgende kortlægges politibetjente, som er ledere (befordrede), på baggrund af en tjenestemandspensionsprocent 

på 15. 


Politibetjente, som er ledere, tjener i gennemsnit 308 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.26. Udtrykkes 


257 kr. i timen, når tjenestemandspensionsprocenten antages at være 15. 

Tabel 30.26: Timefortjeneste for statslige politibetjente, kr., 2007 






Median 298 









Median 251 













ved, at P90/Median og Median/P10 er ens, hvilket viser, at der er den samme afstand fra 

medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne som fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. 





basisfortjenesten pr. præsteret time ca. 202 kr., svarende til 64 pct. af fortjenesten pr. præsteret 

time, jf. tabel 30.27. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør knap 35 kr., mens pension 

udgør 43 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 




Fravær 8,85 

Ferie 34,75 



Pension 42,88 



I alt 308 



Fravær 

Ferie 30,36 



Pension 36,27 



I alt 257 

Anm.: Tal for ledere i staten. 15 pct. tjenestemandspension. 





timefortjeneste. Ferie udgør godt 30 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension 



Som det fremgår af afsnit 30.1 er der få kvindelige ledende politibetjente. Det er derfor ikke 





Som det fremgår af tabel 30.27, udgør genetillægget en væsentlig del af ledernes samlede løn. 

I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en ledende politibetjent 297 kr. pr. præsteret 

time, mens den standardberegnede timefortjeneste udgør 248 kr., jf. tabel 30.28. 

Tabel 30.28: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige politibetjente, kr., 2007 






Median 282 









Median 235 




Anm.: Tal for ledere. 15 pct. tjenestemandspension. 









Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende politibetjent 







Anm.: Tal for ledere i staten. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. 



B30.8 Lokal løndannelse for politibetjente 


Opgørelsen af den lokale løndannelse omfatter alene personer på ny løn. Det betyder således, 

at der ikke foretages opgørelse af den lokale løns andel af dem samlede løn for politibetjente, 

politibetjente på prøve samt ledere inden for politiet. 

For ansatte omfattet af gamle lønsystemer i staten er der gennem tiden afsat 3,8 pct. til lokale 

puljer, men der foreligger ikke en opgørelse af, hvor meget der heraf er udmøntet, herunder 

hvor meget der er udmøntet til de enkelte grupper. 

B30.9 Gruppens afgrænsning 

Den tekniske afgrænsning af politibetjente (med undergrupper) fremgår af tabel 30.29. 

Tabel 30.29: Teknisk afgrænsning af politibetjente i staten, 2007 



Basispersonale ekskl. politibetjente på prøve 516200 21 og derover 44165 Kriminalassistent-1 

516200 21 og derover 44170 Kriminalassistent 

516200 21 og derover 46245 Politiassistent-1 

516200 21 og derover 46246 Politiassistent 


516200 21 og derover 46262 Politibetjent 

Basispersonale inkl. politibetjente på prøve 516200 18 og derover 44165 Kriminalassistent-1 






Ledere (befordrede) 345000 41371 Chefkriminalinspekt. 

345000 41377 Chefpolitiinspektør 

345000 44180 Kriminalinspektør 

345000 44190 Kriminalkommissær 

345000 46280 Politiinspektør 



345000 46305 Politikommissær 

345000 48785 Vicekriminalkommiss. 

345000 48786 Vicekriminalinspekt. 

345000 48800 Vicepolitiinspektør 

345000 48805 Vicepolitikommissær 

Basismedarbejdere ekskl. politibetj. på prøve og 

inkl. ledere 345000 21 og derover 41371 Chefkriminalinspekt. 

345000 21 og derover 41377 Chefpolitiinspektør 

345000 21 og derover 44180 Kriminalinspektør 

345000 21 og derover 44190 Kriminalkommissær 



Tabel 30.29: Teknisk afgrænsning af politibetjente i staten, 2007 




345000 21 og derover 46280 Politiinspektør 



345000 21 og derover 46305 Politikommissær 

345000 21 og derover 48785 Vicekriminalkommiss. 

345000 21 og derover 48786 Vicekriminalinspekt. 

345000 21 og derover 48800 Vicepolitiinspektør 

345000 21 og derover 48805 Vicepolitikommissær 

516200 21 og derover 44165 Kriminalassistent-1 






Basismedarbejdere inkl. politibetjente på prøve 

og inkl. ledere 345000 18 og derover 41371 Chefkriminalinspekt. 

345000 18 og derover 41377 Chefpolitiinspektør 

345000 18 og derover 44180 Kriminalinspektør 

345000 18 og derover 44190 Kriminalkommissær 




345000 18 og derover 46305 Politikommissær 

345000 18 og derover 48785 Vicekriminalkommiss. 

345000 18 og derover 48786 Vicekriminalinspekt. 

345000 18 og derover 48800 Vicepolitiinspektør 

345000 18 og derover 48805 Vicepolitikommissær 

516200 18 og derover 44165 Kriminalassistent-1 






516200 18 og derover 46262 Politibetjent

31. Psykologer 

31.1 Beskrivelse af gruppen psykologer 


Kortlægningen af psykologer omfatter ansættelser i kommuner og regioner. Den kortlagte 

gruppe omfatter både basismedarbejdere og specialister, idet der ikke teknisk kan skelnes 

mellem disse to grupper i kommuner og regioner. 

I kommunerne er psykologer blandt andet beskæftiget i socialforvaltningernes børne- og familieafdeling, 

pædagogisk-psykologiske rådgivninger, beskæftigelsesområdet, forskellige behandlingshjem 

samt.. I regionerne arbejder psykologerne typisk på sygehusene primært i psykiatrien. 





Tabel 31.1: Psykologer fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Kommuner 1.546 67 999 63 

Regioner 771 33 590 37 

I alt 2.317 100 1.589 100 


Af de beskæftigede psykologer i kommuner og regioner er 23 pct. kvinder i begge sektorer, jf. 

tabel 31.2. 

Tabel 31.2: Psykologer fordelt på sektorer og køn, pct. af antal årsværk, 2007 


Kvinder 23,2 22,9 

Mænd 76,8 77,1 

I alt 100,0 100,0 


De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt psykologerne og udgør 33,6 pct. henholdsvis 

36,3 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 31.3. 

31. PSYKOLOGER 417


Tabel 31.3: Psykologer fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 

Pct. af antal 



-29 år 3,4 7,7 6,7 2,2 5,9 4,9 3,0 7,0 6,0 

30-39 år 26,7 35,7 33,6 34,8 36,6 36,3 29,7 36,0 34,6 

40-49 år 17,2 22,8 21,5 29,6 30,0 30,0 21,8 25,5 24,7 

50-59 år 42,2 28,1 31,4 29,6 22,4 24,1 37,6 26,0 28,7 

60+ år 10,3 5,7 6,8 3,7 5,0 4,7 7,9 5,5 6,0 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


I kommunerne har 88 pct. af de mandlige psykologer en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 

timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 71 pct. af kvinderne, jf. figur 31.1. Tilsvarende 

er der i regionerne en større andel af de mandlige psykologer med aftalt arbejdsuge 

på 37 timer eller derover (81 pct.) end blandt de kvindelige (67 pct.). 

Figur 31.1: Psykologer fordelt på ugentligt aftalte 

timer, sektor og køn, 2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

100 

Mænd, kom. 

timer 


90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 31.2: Psykologer fordelt på årlige fraværsdage, 

sektor og køn, 2007 

pct. pct. 





30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 

dage 

7 8 9 10 11 12 


Blandt mandlige psykologer ansat i kommunerne havde 24 pct. ingen fraværsdage, mens 18 

pct. af de kvindelige psykologer ikke havde nogen fraværsdage i 2007, jf. figur 31.2. I regionerne 

havde henholdsvis 27 pct. og 2 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ingen fraværsdage. 

31.2 Psykologer 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for psykologer i kommuner og regioner. Endvidere 


418 31. PSYKOLOGER 

30 

25 

20 

15 

10 

5


31.2.1 Løn og lønspredning for psykologer 

I gennemsnit er fortjenesten for en psykolog i den kommunale sektor 293 kr. pr. præsteret 

time, jf. figur 31.3. På samme niveau er timelønnen for psykologer i den regionale sektor, som 

i gennemsnit har en fortjeneste på 295 kr. pr. præsteret time. 


psykologer fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 





9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 


psykologer fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 




psykologer i kommunerne i gennemsnit 243 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt 

ansatte psykologer udgør 241 kr. i timen, jf. figur 31.4. 

I både kommuner og regioner har 50 pct. af psykologerne en fortjeneste på mellem 260 kr. 

og 320 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 31.4. 

31. PSYKOLOGER 419 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1


Tabel 31.4: Timefortjeneste for psykologer fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





Gennemsnit 302 290 293 297 294 295 



Median 302 293 295 300 293 295 

Øvre kvartil, P75 328 316 320 326 318 320 

Median/P10 1,30 1,37 1,36 1,31 1,43 1,42 

P90/Median 1,19 1,17 1,18 1,16 1,21 1,20 





Gennemsnit 254 240 243 250 238 241 



Median 254 245 247 255 246 246 

Øvre kvartil, P75 279 264 268 275 262 266 

Median/P10 1,28 1,37 1,36 1,30 1,41 1,40 

P90/Median 1,20 1,16 1,17 1,16 1,16 1,16 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af psykologerne i kommunerne 

en timeløn på mellem 217 kr. og 268 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 218 kr. 

og 266 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at psykologerne i regionerne har 

en større lønspredning end i kommunerne, jf. tabel 31.4. Det fremgår endvidere af tabellen, 

at lønspredningen er mindst i den øverste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, 

at Median/P10 større end P90/Median i begge sektorer, hvilket viser, at der er kortere fra 

medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige psykologer. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige psykologers lønspredning mindre end 

de kvindelige psykologers, jf. variationskoefficienten i tabel 31.4. I forhold til den standardberegnede 

timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder mere ens. 

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig psykolog i den kommunale sektor 


timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige psykologer i den kommunale 


420 31. PSYKOLOGER


kommunale psykologer, fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 




9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 



kommunale psykologer fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for kvindelige og mandlige psykologer henholdsvis 


timefortjeneste er timelønnen for en kvindelig og en mandlig psykolog i den regionale sektor 



regionale psykologer, fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 




9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

pct. pct. 

9 

9 

8 

8 

7 

7 

6 

6 

5 

5 

4 

4 

3 

3 

2 

2 

1 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 



regionale psykologer fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 


Størstedelen af psykologernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 196-197 kr. i kommuner og regioner, svarende til 

omkring 66-67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 31.5. Ferie pr. præsteret time 

udgør i begge sektorer omkring 34 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. for begge sektorer. Pensionen 

udgør for begge sektorer 46 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 



9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1







Fravær 7,08 10,36 9,58 7,39 14,32 12,69 

Ferie 34,73 33,62 33,88 34,38 34,09 34,16 



6,45 6,20 6,26 5,10 4,79 4,86 

Pension 48,48 44,84 45,70 46,44 46,71 46,64 

Genetillæg 0,09 0,16 0,14 0,26 0,15 0,17 


I alt 302 290 293 297 294 295 





Fravær 

Ferie 30,19 29,40 29,20 29,86 30,13 29,29 



5,44 5,12 5,19 4,32 3,88 4,02 

Pension 40,86 37,03 38,08 39,18 37,84 38,25 

Genetillæg 


0,07 0,13 0,12 0,22 0,12 0,15 

I alt 254 240 243 250 238 241 



Størstedelen af psykologernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, 


opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 171 kr. i kommunerne og 170 

kr. i regionerne, svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge 

sektorer. Ferie pr. time udgør i begge sektorer omkring 29 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. 

for begge sektorer. Pensionen udgør for begge sektorer 38 kr. af den standardberegnede 



Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af psykologers samlede fortjeneste. 

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en psykolog i den kommunale sektor 

således 293 kr. pr. præsteret time, jf. figur 31.9. På samme niveau er timelønnen for en psykolog 

i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 295 kr. pr. 


422 31. PSYKOLOGER


genetillæg for psykologer fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 





pct. 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 



ekskl. genetillæg for psykologer fordelt på sektor, 


pct. pct. 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 




genetillæg, tjener psykologer i kommunerne i gennemsnit 243 kr. i timen, mens gennemsnittet 

for psykologer i regionerne udgør 241 kr. i timen, jf. figur 31.10. 

Både i kommuner og regioner ligger den nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg 

på henholdsvis 259-260 kr. og 320 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 31.6. Det svarer til, at 50 

pct. af psykologerne i kommunerne og regionerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 

259-260 kr. og 320 kr. pr. præsteret time. 


9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1


Tabel 31.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for psykologer fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





333 1.213 1.546 165 606 771 

Gennemsnit 302 290 293 296 294 295 



Median 302 293 295 300 293 295 

Øvre kvartil, P75 328 316 320 326 318 320 

Median/P10 1,31 1,37 1,36 1,31 1,43 1,42 

P90/Median 1,19 1,17 1,18 1,16 1,21 1,19 





333 1.213 1.546 165 606 771 

Gennemsnit 254 239 243 250 238 241 



Median 254 245 247 255 246 246 

Øvre kvartil, P75 279 264 268 275 262 266 

Median/P10 1,28 1,37 1,36 1,30 1,41 1,40 

P90/Median 


1,20 1,16 1,17 1,14 1,15 1,16 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af psykologerne 

i kommunerne en fortjeneste mellem 216 kr. og 268 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger 


I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig fysioterapeut i den kommunale sektor 

henholdsvis 290 kr. og 302 kr. pr. præsteret time, jf. figur 31.11. Ses der på den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige psykologer i den kommunale 

sektor henholdsvis 239 og 254 kr., jf. figur 31.12. 

424 31. PSYKOLOGER


genetillæg for kommunale psykologer, fordelt på 


pct. pct. 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 



genetillæg for regionale psykologer, fordelt på 


pct. pct. 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 

kr. 

300 325 350 375 400 




9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 



ekskl. genetillæg for kommunale psykologer 


pct. pct. 

9 

9 

8 

8 

7 

7 

6 

6 

5 

5 

4 

4 

3 

3 

2 

2 

1 

1 

0 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 



ekskl. genetillæg for regionale psykologer fordelt 


I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for en kvindelig og mandlig psykolog henholdsvis 

294 og 296 kr. pr. præsteret time, jf. figur 31.13. Målt ved den standardberegnede 

timefortjeneste er timelønnen for en kvindelig og mandlig psykolog i den regionale sektor 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at psykologers spisepause er præsteret arbejdstid. 


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en psykolog i den 

kommunale sektor opgøres til 314 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan 



Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 20.5 ovenfor, for psykologer 

generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det i øvrigt gælder andre AC-grupper. 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

kr. 

pct. pct. 

0 

150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 

kr. 



9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1









31.3 Lokal løndannelse for psykologer 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for psykologer i 









psykologer i fordelt på sektor og køn, jf. tabel 31.8. 

Tabel 31.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, psykologer 


Kommuner 


Regioner 

17,9 15,4 16,0 




Tabel 31.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for psykologer 

udgør 16,0 pct. i kommunerne og 18,4 pct. i regionerne. 

Den lokale løns andel af den samlede løn er større for mandlige psykologer end for kvindelige. 

Således er andelen for mænd og kvinder henholdsvis 17,9 pct. og 15,4 pct. i kommunerne 

og i regionerne 20,9 pct. for mænd og 17,4 pct. for kvinder. 

426 31. PSYKOLOGER



Den tekniske afgrænsning af psykologer i kommuner og regioner fremgår af tabel 31.9. 

Tabel 31.9: Teknisk afgrænsning af psykologer, basismedarbejdere inkl. specialister, i kommuner og 

regioner, 2007 



244500 04259 Psykologer, nyt lønforløb 

04260 Psykologer, gl. lønforløb 

04204 Magistre, nyt lønforløb 

04233 Magistre, gl. lønforløb 

04262 Psykologer og magistre, gl. lønforløb 

04261 Psykologer og magistre, nyt lønforløb 

70004 Magistre og psykologer 

Anm.: Gruppen er endvidere afgrænset til ikke at omfatte lang videregående uddannelse som magister. 


31. PSYKOLOGER 427


428 31. PSYKOLOGER

32. Pædagoger i daginstitutioner 

32.1 Beskrivelse af gruppen pædagoger 


Kortlægningen af pædagoger i daginstitutioner omfatter ansættelser i kommunerne. Pædagoger 

i daginstitutioner varetager pasning, opdragelse og undervisning af børn i kommunale 

børneinstitutioner. 




Tabel 32.1: Pædagoger fordelt på ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Kommuner 66.768 100 42.269 100 


Hovedparten af pædagogerne inkl. ledere i daginstitutioner er kvinder, idet 84 pct. af det 

samlede antal beskæftigede er kvinder, jf. tabel 32.2. 

Tabel 32.2: Kommunale pædagoger fordelt på køn og basismedarbejdere, ledere og samlet, pct. af 

antal årsværk, 2007 


Mænd 12,7 3,3 16,0 

Kvinder 74,0 9,9 84,0 

I alt 86,7 13,3 100,0 

Pct. af samlet antal årsværk i sektoren 

Basis Leder I alt 

Mænd 14,6 25,2 16,0 

Kvinder 85,4 74,8 84,0 

I alt 100,0 100,0 100,0 


Tabellen viser endvidere, at 13 pct. af pædagogerne i daginstitutioner er ledere, hvor af kvinder 

udgør ca. 75 pct. De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt pædagoger i daginstitutioner 

og udgør 33 pct., jf. tabel 32.3. 

32. PÆDAGOGER I DAGINSTITUTIONER 429


Tabel 32.3: Kommunale pædagoger fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 


-29 år 7,1 9,2 8,9 

30-39 år 33,0 27,7 28,6 

40-49 år 29,9 33,4 32,8 

50-59 år 26,9 27,2 27,1 

60+ år 3,1 2,5 2,6 

I alt 100,0 100,0 100,0 


95 pct. af lederne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller mere om ugen, mens 

dette er tilfældet for 47 pct. af basismedarbejderne, jf. figur 32.1. 

Figur 32.1: Kommunale pædagoger fordelt på 

ugentligt aftalte timer og basismedarbejdere og 

ledere, 2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 

Basis, kom. Leder, kom. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Figur 32.2: Kommunale pædagoger (basismedarbejdere) 

fordelt på ugentligt aftalte timer og 

køn, 2007 

pct. pct. 

Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figurerne afkortet ved 27 

timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


Blandt basismedarbejderne har 67 pct. af de mandlige pædagoger en aftalt arbejdstid på i 



Ledere har i højere grad end basismedarbejdere intet fravær. Således har 37 pct. af lederne 0 

årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere er 15 pct., jf. figur 32.3. 

430 32. PÆDAGOGER I DAGINSTITUTIONER 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0

Figur 32.3: Kommunale pædagoger fordelt på 

årlige fraværsdage og basismedarbejdere og 

ledere, 2007 

pct. pct. 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 

Basis, kom. Leder, kom. 



45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 


Figur 32.4: Kommunale pædagoger (basismedarbejdere) 

fordelt på årlige fraværsdage og køn, 

2007 

pct. pct. 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 


Blandt mandlige pædagoger ansat i kommunerne havde 17 pct. ikke noget fravær i 2007, 

mens 15 pct. af de kvindelige ikke havde fravær i 2007, jf. figur 32.4. 

32.2 Pædagoger i daginstitutioner, basismedarbejdere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for pædagoger i daginstitutioner, som ikke er 

ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 

32.2.1 Løn og lønspredning for pædagoger 

I gennemsnit er fortjenesten for en pædagog i den kommunale sektor 211 kr. pr. præsteret 



kommunale pædagoger, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 

kr. 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


kommunale pædagoger, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 




pædagoger i kommunerne i gennemsnit 172 kr. i timen, jf. figur 32.6. 

I kommunerne har 50 pct. af pædagogerne en fortjeneste på mellem 192 kr. og 221 kr. pr. 

præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 32.3. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste 

har 50 pct. af pædagogerne i kommunerne en timeløn mellem 160 kr. og 182 kr. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 

kr. 


32. PÆDAGOGER I DAGINSTITUTIONER 431 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Tabel 32.4: Timefortjeneste for kommunale pædagoger fordelt på køn, kr., 2007 






Median 208 206 207 


Median/P10 1,15 1,15 1,15 

P90/Median 1,15 1,15 1,15 






Median 173 172 172 


Median/P10 1,14 1,14 1,14 

P90/Median 1,11 1,13 1,13 



Det fremgår endvidere af tabel 32.3, at lønspredningen er den samme i den øverste og nederste 

del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at Median/P10 er tæt på 

P90/Median, hvilket viser, at der tilnærmelsesvis er samme afstand fra medianen til de højeste 

10 pct. af lønningerne som fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige pædagoger. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige pædagogers lønspredning mindre end 

de kvindelige pædagogers, jf. variationskoefficienten i tabel 32.4. I forhold til den standardberegnede 

timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder sammenfaldende. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig pædagog i den kommunale sektor 

211 kr. pr. præsteret time for begge køn, jf. figur 37.7. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, 

er timelønnen for mandlige og kvindelige pædagoger i den kommunale sektor 


432 32. PÆDAGOGER I DAGINSTITUTIONER


kommunale pædagoger fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 

kr. 

230 255 280 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 



kommunale pædagoger fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 




Størstedelen af pædagogernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 145 kr. i kommunerne, svarende til omkring 

69 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 32.5. Feriebetalinger udgør ca. 26 kr. af fortjeneste 





Fravær 8,70 10,44 10,19 

Ferie 25,43 25,56 25,54 



Pension 24,64 24,72 24,71 

Genetillæg 2,40 1,49 1,63 


I alt 211 211 211 



Fravær 

Ferie 22,07 22,36 21,89 



Pension 20,29 20,08 20,12 

Genetillæg 1,98 1,21 1,34 


pct. pct. 

I alt 174 171 172 

Anm.: Tal for basismedarbejdere i kommunerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 


Størstedelen af pædagogernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 

kr. 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 126 kr. af den 

standardberegnede timefortjeneste i kommunerne, svarende til 73 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 22 kr. og ca. 20 kr. af den standardberegnede 


32.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg, basismedarbejdere 

Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af pædagogers samlede fortjeneste 

(ca. 1 pct. af timelønnen). I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for pædagoger 

i den kommunale sektor således 209 kr. pr. præsteret time, jf. figur 32.7. 


genetillæg for kommunale pædagoger, gennemsnit, 

2007 

pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 

kr. 


pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


ekskl. genetillæg for kommunale pædagoger, 





genetillæg, tjener pædagoger i kommunerne i gennemsnit 170 kr. i timen, jf. figur 32.8. 

I kommunerne er det nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg henholdsvis 191 

kr. og 219 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 32.6. Det svarer til, at 50 pct. af pædagogerne i kommunerne 

har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 191 kr. og 219 kr. pr. præsteret time. 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 

kr. 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Tabel 32.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale pædagoger fordelt på køn, kr., 2007 






Median 206 205 205 


Median/P10 1,15 1,15 1,15 

P90/Median 1,15 1,15 1,15 






Median 171 171 171 


Median/P10 1,14 1,15 1,14 

P90/Median 1,13 1,11 1,11 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af pædagogerne 

i kommunerne en fortjeneste mellem 159 kr. og 181 kr. 


genetillæg for kommunale pædagoger fordelt på 


pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 

kr. 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


ekskl. genetillæg for kommunale pædagoger 


pct. pct. 




I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at pædagogers spisepause er præsteret arbejdstid. 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 

kr. 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for pædagoger i den 

kommunale sektor opgøres til 226 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 32.7. 






Anm.: Tal for basismedarbejdere i kommunerne. Inkl. genetillæg. 


32.3 Pædagoger i daginstitutioner, ledere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for pædagoger i daginstitutioner i kommuner, 

som er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 


Pædagoger, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 262 kr. pr. præsteret time, jf. 

Tabel 32.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, 

tjener ledende pædagoger i kommunerne 221 kr. i timen. 







Median 261 250 252 


Median/P10 1,14 1,10 1,11 

P90/Median 1,19 1,18 1,19 






Median 222 214 215 


Median/P10 1,12 1,09 1,10 

P90/Median 1,18 1,16 1,17 



50 pct. af de ledende pædagoger har en fortjeneste på mellem 239 kr. og 274 kr. pr. præsteret 

time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 32.8. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste 

har 50 pct. af lederne en fortjeneste mellem 209 kr. og 232 kr. 



På baggrund af tabel 32.8 fremgår det, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, 

at der er længere fra medianen til de øverste 10 procent end fra de 10 pct. laveste lønninger 

til medianen. Det kan således konkluderes, at lønspredningen er størst i den øverste del 

af lønfordelingen. 

Betragtes lønspredningen er mandlige leders lønspredning tæt på sammenfaldende med de 

kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 32.8. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig leder i den kommunale sektor henholdsvis 

268 kr. og 260 kr. pr. præsteret time for begge køn. Anskues den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige pædagoger i den kommunale sektor 




basisfortjenesten pr. præsteret time godt 185 kr. i kommunerne, svarende til knap 71 pct. af 

fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 32.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør ca. 31 

kr., hvilket svarer til 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør omkring 32 kr. af fortjenesten 





Fravær 5,60 6,80 6,50 

Ferie 31,98 31,23 31,42 



Pension 33,01 31,16 31,63 

Genetillæg 1,94 1,55 1,65 


I alt 268 260 262 



Fravær 

Ferie 27,91 27,34 27,17 



Pension 27,97 26,22 26,66 

Genetillæg 1,64 1,31 1,40 


I alt 227 218 221 

Anm.: Tal for ledere i kommunerne. Fortjeneste inkl. genetillæg. 




dette ikke. Basisfortjenesten udgør 161 kr. i kommunerne, svarende til 62 pct. af den stan- 



dardberegnede timefortjeneste. Ferie udgør ca. 27 kr. af den standardberegnede timefortjeneste 

(ca. 10 pct. af timelønnen), mens pension også udgør ca. 27 kr. 


Som det fremgår af tabel 32.9, udgør genetillægget en beskeden del af den samlede løn, hvorfor 

tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 32.10. Konklusionerne 








Median 258 249 251 


Median/P10 1,13 1,10 1,11 

P90/Median 1,19 1,18 1,19 






Median 220 213 214 


Median/P10 1,12 1,09 1,10 

P90/Median 1,18 1,15 1,17 

Anm.: Tal for ledere. Fortjeneste ekskl. genetillæg. 






Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende pædagog 







Anm.: Tal for ledere i kommunerne. Inkl. genetillæg. 



32.4 Lokal løndannelse for pædagoger 



på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for pædagoger i 

kommunerne. 








pædagoger i kommuner fordelt på køn, jf. tabel 32.12. 

Tabel 32.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, pædagoger (daginstitutioner), 

pct., 2007 


Kommuner 


Ledere 12,6 11,9 12,1 

Samlet 9,3 8,1 8,3 




og ledere udgør 8,3 pct. i kommunerne. Det fremgår desuden, at den lokale 

løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde er højere for ledere end for basismedarbejdere. 

Den lokale løns andel for ledende pædagoger udgør således 12,1 pct., mens den for basismedarbejdere 


Den lokale løns andel udgør en lidt større andel af den samlede løn for mandlige basismedarbejdere 

og ledere end for kvindelige. Således er andelen for henholdsvis mænd og kvinder 

8,2 pct. og 7,5 pct. for basismedarbejdere og 12,6 pct. og 11,9 pct. for kvinder. 

For ledende pædagoger i daginstitutioner udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i 

FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering 

i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For ledende pædagoger 

i daginstitutioner er derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem 

den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. 

tabel 32,13. 

For pædagoger i basisstillinger udgør den i overenskomsten garanterede minimumsløn mere 

end den i lønstatistikken opgjorte centrale løn. Det skyldes, at pædagoger i basisstillinger 

lønmodel har en garantistruktur som sikrer, at medarbejderne efter et bestemt antal år opnår 

en aflønning, hvis medarbejderen ikke i kraft af lokale tillæg har opnået denne aflønning. For 

pædagoger i basisstillinger er derfor foretaget en beregning, hvor forskellen mellem den 



overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. 

32.13. 


og den faktiske løn i lønstatistikken, pædagoger (daginstitutioner), pct., 2007 



Kommuner 


Ledere 20,1 18,0 18,5 

Samlet 10,9 8,1 8,5 



Den faktiske lokallønsandel for pædagoger i kommunerne udgør således mellem 8,3 pct. og 

8,5 pct. for gruppen samlet. For mandlige pædagoger i kommunerne udgør andelen mellem 

9,3 pct. og 10,9 pct. For kvindelige pædagoger udgør lokallønsandelen i 8,1 pct. 


Den tekniske afgrænsning af pædagoger ansat ved daginstitutioner i kommunerne fremgår af 

tabel 32.14. 

Tabel 32.14: Teknisk afgrænsning af pædagoger ved daginstitutioner i kommunerne, 2007 



Basismedarbejdere 332000 07601 Støttepædagoger 

332000 07602 Assistenter 

332000 07604 Souschefer/afdelingsledere 

332000 07616 Øvrige basis 

332000 07620 Stedfortrædere 

Ledere 122930 07622 Ledere ved dagog aktivitetscentre 

122930 07624 Ledere ved specialinstitutioner 

122930 332000 07605 Ledere, grundløn 33 




33. Pædagogmedhjælpere 

33.1 Beskrivelse af gruppen pædagogmedhjælpere 


Kortlægningen af pædagogmedhjælpere omfatter ansættelser i kommunerne. Pædagogmedhjælpere 

er i kommunerne beskæftiget i daginstitutioner. På daginstitutionsområdet ansættes 

pædagogmedhjælpere bl.a. i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skolefritidsordninger 

(SFO). Endvidere arbejder pædagogmedhjælpere på spædbørnshjem, børnehjem, skole- og 

behandlingshjem, observationshjem, ungdomspensioner, familieinstitutioner osv. 


33.1. Ca. 80 pct. af pædagogmedhjælperne er kvinder. Analyseenheden i tabel 33.1 er årsværk 

og ansættelsesforhold, mens den i tabel 33.2 og 33.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden 


Tabel 33.1: Kommunale pædagogmedhjælpere fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Mænd 8.288 20 3.114 18 

Kvinder 32.697 80 14.397 82 

I alt 40.985 100 17.511 100 


Pædagogmedhjælpere under 29 år er den største aldersgruppe og udgør 32 pct. af gruppen, jf. 

tabel 33.2. 

Tabel 33.2: Kommunale pædagogmedhjælpere fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 

2007 


-29 år 60,2 26,0 32,1 

30-39 år 19,6 22,1 21,6 

40-49 år 12,8 27,9 25,2 

50-59 år 6,7 21,1 18,6 

60+ år 0,6 2,9 2,5 

I alt 100,0 100,0 100,0 


Blandt pædagogmedhjælperne i kommunerne har 21 pct. af både de mandlige og kvindelige 

pædagogmedhjælpere en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer om ugen, jf. figur 33.1. 

33. PÆDAGOGMEDHJÆLPERE 441


Figur 33.1: Kommunale pædagogmedhjælpere 


pct. pct. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Figur 33.2: Kommunale pædagogmedhjælpere 


pct. pct. 





25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 


Blandt både mandlige og kvindelige pædagogmedhjælpere havde 23 pct. ikke noget fravær i 

2007, jf. figur 33.2. 

33.2 Pædagogmedhjælpere 

I dette afsnit beskrives løn, lønspredning og lønudvikling for pædagogmedhjælperne i regionerne. 


33.2.1 Løn og lønspredning for pædagogmedhjælpere 

I gennemsnit er fortjenesten for en pædagogmedhjælper i den kommunale sektor 163 kr. pr. 


442 33. PÆDAGOGMEDHJÆLPERE 

25 

20 

15 

10 

5 

0


kommunale pædagogmedhjælpere, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 115 125 135 145 155 165 175 185 195 205 215 

kr. 




16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 



kommunale pædagogmedhjælpere, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 115 125 135 145 155 165 175 185 195 205 215 

kr. 



pædagogmedhjælpere i gennemsnit 133 kr. i timen, jf. figur 33.4. 

50 pct. af pædagogmedhjælperne har en fortjeneste på mellem 145 kr. og 173 kr. pr. præsteret 

time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 33.3. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste 

har 50 pct. af pædagogmedhjælperne en fortjeneste mellem 121 kr. og 143 kr. 

Tabel 33.3: Timefortjeneste for kommunale pædagogmedhjælpere fordelt på køn, kr., 2007 






Median 155 161 160 


Median/P10 1,18 1,21 1,21 

P90/Median 1,19 1,16 1,17 






Median 129 135 134 


Median/P10 1,15 1,19 1,18 

P90/Median 1,15 1,12 1,13 



Det fremgår endvidere af tabel 33.3, at lønspredningen er mindre i den øverste del end den 

nederste del af lønfordelingen. P90/Median er således mindre end Median/P10, hvilket viser, 



at der er kortere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de 



I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige pædagogmedhjælpere. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige pædagogmedhjælperes lønspredning 

mindre end de kvindelige pædagogmedhjælperes, jf. variationskoefficienten i tabel 33.3. I 

forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen på samme niveau for 


I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig pædagogmedhjælper i den kommunale 


timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige pædagogmedhjælpere 



kommunale pædagogmedhjælpere fordelt på 


pct. pct. 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 115 125 135 145 155 165 175 185 195 205 215 

kr. 





kommunale pædagogmedhjælpere fordelt på 



Størstedelen af pædagogmedhjælpernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. 


fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 33.4. Ferie pr. præsteret time udgør omkring 21 kr., 

hvilket svarer til ca. 13 pct. Pensionen udgør 16 kr. pr. præsteret time. 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 115 125 135 145 155 165 175 185 195 205 215 

kr. 


16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2





Fravær 6,92 7,68 7,55 

Ferie 20,40 20,82 20,74 



Pension 12,96 16,14 15,57 

Genetillæg 1,05 1,00 1,01 


I alt 157 164 163 



Fravær 

Ferie 17,69 18,20 17,83 



Pension 10,67 13,21 12,71 

Genetillæg 0,87 0,82 0,84 


I alt 129 134 133 



Størstedelen af pædagogmedhjælpernes standardberegnede timefortjeneste består også af 



100 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, svarende til 75 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Ferie pr. time udgør omkring 18 kr., hvilket svarer til ca. 13 pct. af den 

standardberegnede timefortjeneste. Pensionen udgør ca. 13 kr. pr. time. 

Basisfortjenesten og pensionen er større for de kvindelige pædagogmedhjælpere, hvilket kan 

forklare en stor del af forskellen i timelønnen mellem mænd og kvinder. Denne forskel skal 

ses i sammenhæng med, at der blandt pædagogmedhjælperne er relativt flere kvinder end 

mænd i de øvre aldersintervaller. Forskellen skyldes således, at kvinderne gennemsnitligt har 

højere anciennitet end mændene. 


Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg ca. 1 kr. pr. time svarende til knap 1 pct. af pædagogmedhjælperes 

samlede timefortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg 

for en pædagogmedhjælper således 162 kr. pr. præsteret time, jf. figur 33.7. 




genetillæg for kommunale pædagogmedhjælpere, 


pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 115 125 135 145 155 165 175 185 195 205 215 

kr. 




pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


ekskl. genetillæg for kommunale pædagogmedhjælpere, 


2 

0 

105 115 125 135 145 155 165 175 185 195 205 215 

kr. 


genetillæg, tjener pædagogmedhjælpere i gennemsnit 132 kr. i timen, jf. figur 33.8. 

50 pct. af pædagogmedhjælperne i kommunerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 

144 kr. og 172 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 33.5. 

Tabel 33.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale pædagogmedhjælpere fordelt på køn, kr., 

2007 






Median 153 160 159 


Median/P10 1,18 1,21 1,20 

P90/Median 1,19 1,16 1,17 






Median 128 134 133 


Median/P10 1,15 1,18 1,18 

P90/Median 1,15 1,12 1,13 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af pædagogmedhjælperne 



pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 


16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0



mandlige pædagogmedhjælpere end kvindelige pædagogmedhjælpere, jf. variationskoefficienten 

i tabel 33.5. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen 

på samme niveau for mænd og kvinder. 

Opgjort ekskl. genetillæg har både mandlige og kvindelige pædagogmedhjælpere i den kommunale 

sektor en fortjeneste på henholdsvis 156 kr. og 163 kr. pr. præsteret time, jf. figur 

33.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for en 

mandlig og kvindelig pædagogmedhjælper i den kommunale sektor henholdsvis 129 kr. og 

133 kr., jf. figur 33.10. 


genetillæg for kommunale pædagogmedhjælpere 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 115 125 135 145 155 165 175 185 195 205 215 

kr. 





ekskl. genetillæg for kommunale pædagogmedhjælpere 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at pædagogmedhjælperes spisepause er præsteret 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en pædagogmedhjælper 









33.3 Lokal løndannelse for pædagogmedhjælpere 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 


den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for pædagogmedhjælpere 

i kommunerne. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 115 125 135 145 155 165 175 185 195 205 215 

kr. 


33. PÆDAGOGMEDHJÆLPERE 447 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2









pædagogmedhjælpere, jf. tabel 33.7. 

Tabel 33.7: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, pædagogmedhjælpere 



Kommuner 




Tabel 33.7 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for pædagogmedhjælpere 

i kommuner er 3,4 pct. 


er større for kvinder end for mænd. Den lokale løns andel for mandlige pædagogmedhjælpere 

i kommunerne er 2,6 pct., mens den for kvinderne er 3,6 pct. 


Den tekniske afgrænsning af pædagogmedhjælpere i kommunerne fremgår af tabel 33.8. 

Tabel 33.8: Teknisk afgrænsning af pædagogmedhjælpere i kommunerne, 2007 




513120 08203 Pædagogmedhjælpere

34. Rengørings- og husassistenter 

34.1 Beskrivelse af gruppen rengørings- og husassistenter 


Kortlægningen af rengørings- og husassistenter omfatter ansættelser i staten, kommuner og 

regioner. I staten er rengøringsassistenter bl.a. beskæftiget med rengøringsarbejde i departementer, 

styrelser samt i undervisningssektoren på universiteter, gymnasier og lignende. I 

kommunerne er rengørings- og husassistenter beskæftiget på alle kommunale arbejdspladser, 

hvor man har kommunal rengøring, dvs. rådhuse, skoler, plejehjem og andre institutioner. I 

regionerne er rengørings- og husassistenter primært ansat på sygehusene. 


af årsværkene er ansat i staten, mens 69 pct. er ansat i kommunerne og 20 pct. er ansat i regionerne, 

jf. tabel 34.1. Analyseenheden i tabel 34.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den 

i tabel 34.2 og 34.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. 

Tabel 34.1: Rengørings- og husassistenter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Staten 2.708 8 2.045 11 

Kommuner 25.579 76 12.469 69 

Regioner 5.272 16 3.554 20 

I alt 33.559 100 18.068 100 


Af de beskæftigede rengørings- og husassistenter i stat, kommuner og regioner er henholdsvis 

89 pct., 92 pct. og 90 pct. kvinder, jf. tabel 34.2. 

Tabel 34.2: Rengørings- og husassistenter fordelt på sektorer og køn, pct. af antal årsværk, 2007 


Mænd 10,5 8,1 10,0 

Kvinder 89,5 91,9 90,0 

I alt 100,0 100,0 100,0 


De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt rengørings- og husassistenterne og udgør 

henholdsvis 41 pct., 39 pct. og 39 pct. i stat, kommuner og regioner, jf. tabel 34.3. 

34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER 449


Tabel 34.3: Rengørings- og husassistenter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 

2007 

Pct. af antal 



-29 år 7,0 3,7 4,1 14,1 5,2 6,0 14,4 9,0 9,5 

30-39 år 21,9 15,3 16,0 25,4 16,6 17,3 27,4 15,5 16,7 

40-49 år 30,7 31,0 31,0 31,5 29,2 29,4 29,1 29,5 29,5 

50-59 år 28,8 42,8 41,4 24,1 40,8 39,4 24,3 40,5 38,9 

60+ år 11,6 7,2 7,6 4,9 8,1 7,9 4,8 5,4 5,4 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


53 pct. af de mandlige rengørings- og husassistenter i staten har en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 

37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for ca. 33 pct. af kvinderne, 

jf. figur 34.1. Blandt mandlige rengørings- og husassistenter ansat i staten havde 17 pct. ikke 

nogen fraværsdage i 2007, mens 14 pct. af de kvindelige ikke havde fraværsdage i 2007 jf. figur 

34.2. 

Figur 34.1: Rengørings- og husassistenter i staten 


pct. pct. 

55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Figur 34.2: Rengørings- og husassistenter i staten 


pct. pct. 





40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 


15 pct. af de mandlige rengørings- og husassistenter i kommunerne har en aftalt arbejdstid på 

i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for ca. 10 pct. af kvinderne, 

jf. figur 34.3. Blandt mandlige rengørings- og husassistenter ansat i kommunerne havde 

36 pct. ikke nogen fraværsdage i 2007, mens 30 pct. af de kvindelige ikke havde fraværsdage i 

2007 jf. figur 34.4. 

450 34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5

Figur 34.3: Rengørings- og husassistenter i 

kommunerne fordelt på ugentligt aftalte timer og 

køn, 2007 

pct. pct. 

55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 


Figur 34.4: Rengørings- og husassistenter i 

kommunerne fordelt på årlige fraværsdage og 

køn, 2007 

pct. pct. 





40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 


42 pct. af de mandlige rengørings- og husassistenter i regionerne har en aftalt arbejdstid på i 

gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for ca. 31 pct. af kvinderne, 

jf. figur 34.5. Blandt mandlige rengørings- og husassistenter ansat i regionerne havde 13 

pct. ikke nogen fraværsdage i 2007, mens 12 pct. af de kvindelige ikke havde fraværsdage i 

2007 jf. figur 34.6. 

Figur 34.5: Rengørings- og husassistenter i regionerne 


2007 

pct. pct. 

55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Figur 34.6: Rengørings- og husassistenter i regionerne 


2007 

pct. pct. 





40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 


34.2 Rengørings- og husassistenter 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for rengørings- og husassistenter i stat, kommuner 


34.2.1 Løn og lønspredning for rengørings- og husassistenter 

I gennemsnit er fortjenesten for en rengørings- og husassistent i kommunerne er 167 kr., 

mens det i staten og regionerne 176 kr. pr. præsteret time, jf. figur 34.4. 

dage 

34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER 451 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0



rengørings- og husassistenter fordelt på sektor, 


pct. pct. 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 

kr. 



Anm.: Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 



rengørings- og husassistenter fordelt på sektor, 



rengørings- og husassistenter i staten i gennemsnit 142 kr. i timen, mens gennemsnittet for 

ansatte i kommunerne er 138 kr. i timen og ansatte i regionerne er 140 kr. i timen, jf. figur 

34.4. 

I staten har 50 pct. af rengørings- og husassistenterne en fortjeneste på mellem 157 kr. og 

183 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 34.4. I kommunerne har 

50 pct. af rengørings- og husassistenterne en fortjeneste på mellem 154 kr. og 175 kr. pr. 

præsteret, mens 50 pct. af rengørings- og husassistenterne i regionerne har en fortjeneste på 

mellem 159 kr. og 183 kr. pr. præsteret time. 


pct. pct. 

20 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 

kr. 



18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Tabel 34.4: Timefortjeneste for rengørings- og husassistenter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





292 2.416 2.708 2.326 23.253 25.579 584 4.688 5.272 

Gennemsnit 190 175 176 165 167 167 177 176 176 



Median 175 167 168 163 165 164 174 170 171 

Øvre kvartil, P75 199 181 183 174 175 175 184 183 183 

Median/P10 1,19 1,14 1,15 1,17 1,15 1,16 1,19 1,16 1,16 

P90/Median 1,30 1,21 1,23 1,16 1,14 1,14 1,17 1,18 1,18 





292 2416 2.708 2.326 23.253 25.579 584 4.688 5.272 

Gennemsnit 156 140 142 137 138 138 143 140 140 



Median 145 137 138 137 139 139 144 141 141 

Øvre kvartil, P75 160 147 148 146 146 146 151 148 148 

Median/P10 1,18 1,12 1,13 1,17 1,16 1,16 1,18 1,15 1,16 

P90/Median 1,25 1,15 1,16 1,14 1,10 1,10 1,11 1,11 1,11 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste, har 50 pct. af rengørings- og husassistenterne 

i staten en fortjeneste på mellem 130 kr. og 148 kr., mens 50 pct. af rengørings- og 

husassistenterne i kommunerne har en standardberegnede timefortjeneste på mellem 131 kr. 

og 146 kr. I regionerne ligger de 50 pct. mellem 131 kr. og 148 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at rengørings- og husassistenterne 

i staten har en større lønspredning end i kommunerne og regionerne, jf. tabel 34.4. Det 

fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen i staten er størst i den øverste del af lønfordelingen. 

Det kommer til udtryk ved, at Median/P90 er større end P10/Median. I kommunerne 

og regionerne er lønspredningen relativt størst i den nederste del af lønfordelingen, 




I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige rengørings- og husassistenter. 

Det skal i den forbindelse erindres, at andelen af mænd kun udgør ca. 10 pct. i staten og 

regionerne, mens andelen af mænd i kommunerne udgør ca. 8 pct.. Det forholdsvis begrænsede 

antal observationer for, så vidt angår de mandlige rengørings- og husassistenter, betyder, 

at lønfordelingen for denne gruppe bliver forholdsvis ujævn. 



Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige rengørings- og husassistenters lønspredning 

i staten større end de kvindelige rengørings- og husassistenters, mens lønspredningen 

i er størst blandt kvinderne i kommunerne og regionerne. jf. variationskoefficienten i 

tabel 34.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen størst for 

de mandlige rengørings- og husassistenter i alle tre sektorer. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig rengørings- og husassistent i den 

statslige sektor henholdsvis 190 kr. og 175 kr. pr. præsteret time, jf. figur 34.9. Anskues den 

standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige rengørings- og 

husassistenter i den statslige sektor henholdsvis 156 kr. og 140 kr., jf. figur 34.10. 


statslige rengørings- og husassistenter, fordelt 


pct. pct. 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 

kr. 





for statslige rengørings- og husassistenter fordelt 


I kommunerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige rengørings- og 

husassistenter henholdsvis 165 kr. og 167 kr. pr. præsteret time, jf. figur 34.11. Målt ved den 

standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og en kvindelig rengørings- 

og husassistent i den kommunale sektor henholdsvis 137 kr. og 138 kr., jf. figur 34.12. 


kommunale rengørings- og husassistenter, fordelt 


pct. pct. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 

Mænd Kvinder 

kr. 




20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


for kommunale rengørings- og husassistenter 


I den regionale sektor er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige rengørings- 

og husassistenter henholdsvis 177 kr. og 176 kr. pr. præsteret time, jf. figur 34.13. Målt 

ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og en kvindelig 


pct. pct. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 

kr. 


pct. pct. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 

kr. 


20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


rengørings- og husassistent i den regionale sektor henholdsvis 143 kr. og 140 kr., jf. figur 

34.14. 


regionale rengørings- og husassistenter, fordelt 


pct. pct. 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 

kr. 





for regionale rengørings- og husassistenter fordelt 


pct. pct. 


Størstedelen af rengørings- og husassistenternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og 

pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 120 kr. i staten, mens det i 

kommunerne er godt 116 kr. og knap 117 kr. i regionerne, svarende til henholdsvis ca. 68 

pct., 69 pct. og 66 pct. jf. tabel 34.5. Ferie pr. præsteret time udgør i de tre sektorer mellem 20 

og 22 kr., hvilket svarer til ca. 11 pct. Pensionen udgør i staten knap 20 kr. af fortjenesten pr. 

præsteret time, mens den i kommunerne og regionerne udgør godt 17 kr. af fortjenesten pr. 


20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 

kr. 



20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2







Fravær 7,12 9,76 9,47 5,56 6,45 6,38 9,73 11,23 11,08 

Ferie 22,05 21,12 21,22 20,57 20,41 20,43 21,49 21,31 21,33 



betalinger 4,84 2,79 3,01 2,94 2,80 2,81 3,03 2,80 2,82 

Pension 22,21 19,52 19,81 14,47 17,65 17,39 16,17 17,87 17,70 

Genetillæg 2,49 1,82 1,89 6,42 3,19 3,45 7,53 5,21 5,44 


I alt 190 175 176 165 167 167 177 176 176 





Fravær 

Ferie 19,18 17,58 17,39 18,07 17,93 17,64 18,89 18,75 18,23 



betalinger 4,04 2,27 2,43 2,46 2,32 2,31 2,48 2,24 2,23 

Pension 18,53 15,82 16,12 12,14 14,64 14,44 13,17 14,27 14,18 

Genetillæg 


2,06 1,47 1,54 5,36 2,64 2,89 6,09 4,15 4,35 

I alt 156 140 142 137 138 138 143 140 140 



Størstedelen af rengørings- og husassistenternes standardberegnede timefortjeneste består 



godt 104 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i staten, mens den i kommunerne og 

regionerne udgør ca. 101 kr., svarende til omkring 73 pct. af den standardberegnede timefortjeneste 

i begge sektorer. Ferie udgør for den statslige sektor ca. 17 kr. af den standardberegnede 

timefortjeneste, mens det for den kommunale og regionale sektor udgør ca. 18 kr.. Pension 

udgør ca. 16 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i staten, mens den i kommunerne 

og regionerne udgør ca. 14 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 


Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en del af rengørings- og husassistenters samlede 

fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en rengørings- og husassistent 

i den statslige sektor således 175 kr. pr. præsteret time, mens fortjeneste pr. præsteret 

time ekskl. genetillæg for kommunerne er 164 kr. og for de regionalt ansatte rengørings- og 

husassistenter udgør 171 kr., jf. figur 34.15. 

456 34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER


genetillæg for rengørings- og husassistenter 


pct. pct. 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 

kr. 



Anm.: Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 




ekskl. genetillæg for rengørings- og husassistenter 


pct. pct. 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 

kr. 




genetillæg, tjener rengørings- og husassistenter i staten i gennemsnit 140 kr. i timen, mens 

gennemsnittet for rengørings- og husassistenter i kommunerne er 135 kr. og i regionerne udgør 

136 kr. i timen, jf. figur 34.16. 

I staten har 50 pct. af rengørings- og husassistenterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 

155 kr. og 181 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 34.6. For 

kommunernes vedkommende har 50 pct. af rengørings- og husassistenterne en fortjeneste 

ekskl. genetillæg på mellem 152 kr. og 171 kr. pr. præsteret time. I regionerne har 50 pct. af 

rengørings- og husassistenterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 154 kr. og 178 kr. 

pr. præsteret time 



Tabel 34.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for rengørings- og husassistenter fordelt på sektor og 

køn, kr., 2007 





292 2.416 2.708 2.326 23.253 25.579 584 4.688 5.272 

Gennemsnit 187 173 175 159 164 164 170 171 171 



Median 173 166 166 156 162 161 168 166 166 

Øvre kvartil, P75 195 179 181 168 171 171 178 178 178 

Median/P10 1,21 1,15 1,15 1,17 1,16 1,16 1,20 1,17 1,18 

P90/Median 1,31 1,20 1,22 1,16 1,13 1,14 1,13 1,17 1,16 





292 2.416 2.708 2.326 23.253 25.579 584 4.688 5.272 

Gennemsnit 154 139 140 132 136 135 137 136 136 



Median 142 136 136 133 137 137 139 137 137 

Øvre kvartil, P75 158 145 146 141 143 143 146 144 145 

Median/P10 1,18 1,12 1,13 1,16 1,16 1,17 1,20 1,17 1,17 

P90/Median 1,25 1,15 1,16 1,11 1,09 1,09 1,09 1,09 1,10 

Anm.: Ekskl. genetillæg. 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af rengørings- 

og husassistenterne i staten en fortjeneste mellem 128 kr. og 146 kr. I kommunerne har 50 

pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 128 kr. og 143 kr. For 

regionernes vedkommende har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg 


Målt på fortjeneste pr. præsteret time er mandlige rengørings- og husassistenter lønspredning 

mindre end de kvindeliges, dog ikke i staten,, jf. variationskoefficienten i tabel 34.6. I forhold 

til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og 

kvinder tættere på samme niveau, dog ikke i staten. 

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en mandlig og kvindelig rengørings- og husassistent 

i den statslige sektor henholdsvis 187 kr. og 173 kr. pr. præsteret time, jf. figur 

34.17. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for 

mandlige og kvindelige rengørings- og husassistenter i den statslige sektor henholdsvis 154 

kr. og 139 kr., jf. figur 34.18. 

458 34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER


genetillæg for statslige rengørings- og husassistenter, 


pct. pct. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 

kr. 




20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 



ekskl. genetillæg for statslige rengørings- og 

husassistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en mandlig og kvindelig rengørings- og 

husassistent i den kommunale sektor henholdsvis 159 kr. og 164 kr. pr. præsteret time, jf. figur 

34.19. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for 

mandlige og kvindelige rengørings- og husassistenter i den kommunale sektor henholdsvis 

132 og 136 kr., jf. figur 34.20. 


genetillæg for kommunale rengørings- og husassistenter, 


pct. Pct. 

20 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 

kr. 




18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 



ekskl. genetillæg for kommunale rengørings- og 


I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste ekskl. genetillæg for en mandlig og kvindelig 

rengørings- og husassistent henholdsvis 170 og 171 kr. pr. præsteret time, jf. figur 34.21. Målt 

ved den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er timelønnen for en mandlig og 

kvindelig rengørings- og husassistent i den regionale sektor henholdsvis 137 kr. og 136 kr. jf. 

figur 34.22. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

kr. 

pct. pct. 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 

kr. 



20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2



genetillæg for regionale rengørings- og husassistenter, 


pct. pct. 

20 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 

kr. 





ekskl. genetillæg for regionale rengørings- og 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at rengørings- og husassistenters spisepause 

er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen for rengørings- 

og husassistenter i staten ikke er præsteret arbejdstid. 

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en rengørings- og 

husassistent i staten opgøres til 189 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 34.7. 


18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 



Værdi af spisepause 13 - - 




34.3 Lokal løndannelse for rengørings- og husassistenter 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for rengøringsog 

husassistenter i stat, kommuner og regioner. 









rengørings- og husassistenter fordelt på sektor og køn, jf. tabel 34.8. 


pct. pct. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 

kr. 


20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Tabel 34.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, rengørings- og husassistenter, 

pct., 2007 

Stat 



Kommuner 


Regioner 




beregninger. 

Tabel 34.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for rengørings- 

og husassistenter i staten udgør 5,0 pct., mens andelen udgør 5,6 pct. kommuner og 

regioner. 


generelt er lavere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige rengørings- 

og husassistenter i staten er 4,1 pct., mens den for kvinderne er 5,0 pct. De tilsvarende 

andele for mænd og kvinder i kommunerne er 4,1 pct. og 5,8 pct. og i regionerne 4,5 pct. og 

5,7 pct. 

For rengørings- og husassistenter i kommuner og regioner udgør den i overenskomsten garanterede 

minimumsløn mere end den i lønstatistikken opgjorte centrale løn. Det skyldes, at 

rengørings- og husassistenternes lønmodel har en garantistruktur, som sikrer, at medarbejderne 

efter et antal år opnår en aflønning, hvis medarbejderen ikke i kraft af lokale tillæg har 

opnået denne aflønning. For rengørings- og husassistenter i kommuner og regioner er derfor 

foretaget en beregning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og 

den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 34.9 


og den faktiske løn i lønstatistikken, rengørings- og husassistenter, pct., 2007 


Kommuner 


Regioner 

2,4 3,4 3,3 




Den faktiske lokallønsandel for rengørings- og husassistenter i kommunerne udgør således 

mellem 3,3 pct. og 5,6 pct. for gruppen samlet, mens den i regionerne udgør mellem 3,9 pct. 

og 5,6 pct. 

For mænd og kvinder udgør andelen i kommunerne henholdsvis mellem 2,4 pct. og 4,1 pct. 

og mellem 3,4 pct. og 5,8 pct. I regionerne udgør andelen for mænd og kvinder henholdsvis 

mellem 2,7 pct. og 4,5 pct. og mellem 4,1 pct. og 5,7 pct. 




Den tekniske afgrænsning af rengørings- og husassistenter i staten fremgår af tabel 34.10. 

Tabel 34.10: Teknisk afgrænsning af rengørings- og husassistenter i staten, 2007 



DISCO 

900000 

913200 

913210 

913240 

Den tekniske afgrænsning af rengørings- og husassistenter i kommuner og regioner fremgår 

af tabel 34.11. 

Tabel 34.11: Teknisk afgrænsning af rengørings- og husassistenter i kommuner og regioner, 2007 



913000 913200 913220 913210 08401 Rengøringsassistenter m.fl.,døgnområdet 

913000 913200 913220 913210 08403 Tilsynsassistenter, døgnområdet 

913000 913200 913220 913210 08409 Øvr. rengøringsassistenter 

913000 913200 913220 913210 08411 Personer i offentlige arbejdstilbud 

913000 913200 913220 913210 08412 Rengøringsassistenter m.fl.,dagområdet 

913000 913200 913220 913210 08414 Tilsynsassistenter, dagområdet 

913000 913200 913220 913210 08415 Rengøringsassistenter m.fl.,staten 

913000 913200 913220 913210 08416 Rengøringsassistenter m.fl.,pers. ordn. 

913000 913200 913220 913210 08417 Tilsynsassistenter, personlig ordning 

913100 913240 913200 17601 Husassistenter, døgnområdet 

913100 913240 913200 17603 Tilsynsassistenter, døgnområdet 

913100 913240 913200 17604 Øvr. husassistenter 

913100 913240 913200 17605 Personer i offentlige arbejdstilbud 

913100 913240 913200 17606 Husassistenter, dagområdet 

913100 913240 913200 17608 Husassistenter, døgnområdet, pers.ordn. 

913100 913240 913200 17609 Husassistenter, dagområdet, pers.ordn. 

900000 913000 913200 913220 18801 Rengørings-/køkkenmedhj., dagområdet 

900000 913000 913200 913220 18803 Tilsynsassistenter, dagområdet 

900000 913000 913200 913220 18806 Rengørings-/køkkenmedhj., ældreområdet 

900000 913000 913200 913220 18808 Tilsynsassistenter, ældreområdet 


35. Serviceassistenter 


35.1 Beskrivelse af gruppen serviceassistenter 

Kortlægningen af serviceassistenter omfatter ansættelser i regionerne. Serviceassistenter er i 

regionerne blandt andet beskæftiget med portørlignende arbejde, rengøring og vedligeholdelse 

samt med kantinefunktioner som tilberedning og anretning af mad. 


Knap 80 pct. af serviceassistenterne er kvinder. Analyseenheden i tabel 35.1 er årsværk og 



Tabel 35.1: Regionale serviceassistenter fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Mænd 66 22 60 22 

Kvinder 234 78 208 78 

I alt 300 100 268 100 


De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt serviceassistenterne og udgør 45 pct., jf. 

tabel 35.2. 

Tabel 35.2: Regionale serviceassistenter fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 


-29 år 13,3 3,4 5,6 

30-39 år 25,0 23,7 23,9 

40-49 år 40,0 46,4 45,1 

50-59 år 21,7 25,6 24,6 

60+ år 0,0 1,0 0,7 

I alt 100,0 100,0 100,0 


Blandt servicemedarbejderne i regionerne har 99 pct. af de mandlige serviceassistenter en 

aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer om ugen, mens dette er tilfældet for 68 pct. af kvinderne, 


35. SERVICEASSISTENTER 463


Figur 35.1: Regionale serviceassistenter fordelt 


pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 35.2: Regionale serviceassistenter fordelt 


pct. pct. 

0 

0 

0 3 6 9 12 15 18 21 24 27 Over 

dage 

30 





30 

25 

20 

15 

10 

5 


4 pct. af både de mandlige og kvindelige serviceassistenter havde ikke nogen fraværsdage i 

2007, jf. figur 35.2. Det bemærkes, at henholdsvis 26 pct. og 19 pct. af de mandlige og kvindelige 

serviceassistenter havde mere end 30 fraværsdage i 2007. 

35.2 Serviceassistenter, basismedarbejdere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for serviceassistenterne i regionerne. Endvidere 


35.2.1 Løn og lønspredning for serviceassistenter 

I gennemsnit er fortjenesten for en serviceassistent i den regionale sektor 187 kr. pr. præsteret 



regionale serviceassistenter, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

32 

28 

24 

20 

16 

12 

8 

8 

4 

4 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 

kr. 





regionale serviceassistenter, gennemsnit, 2007 


serviceassistenter i gennemsnit 146 kr. i timen, jf. figur 35.4. 

464 35. SERVICEASSISTENTER 

32 

28 

24 

20 

16 

12 

pct. pct. 

32 

28 

24 

20 

16 

12 

8 

4 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 

kr. 


30 

25 

20 

15 

10 

5 

32 

28 

24 

20 

16 

12 

8 

4


50 pct. af serviceassistenterne har en fortjeneste på mellem 169 kr. og 189 kr. pr. præsteret 


har 50 pct. af serviceassistenterne en fortjeneste mellem 139 kr. og 152 kr. 

Tabel 35.3: Timefortjeneste for regionale serviceassistenter fordelt på køn, kr., 2007 






Median 183 178 178 


Median/P10 1,13 1,10 1,10 

P90/Median 1,25 1,16 1,18 






Median 145 145 145 


Median/P10 1,07 1,09 1,08 

P90/Median 1,18 1,08 1,10 




time, er større i den øverste del end den nederste del af lønfordelingen. P90/Median er 

således større end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 

10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. For den standardberegnede 

timefortjeneste ses der kun en mindre forskel i fordelingen. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige serviceassistenter. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige serviceassistenters lønspredning mindre 

end de kvindelige serviceassistenters, jf. variationskoefficienten i tabel 35.3. I forhold til den 

standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen lidt større for mænd end for kvinder. 

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig serviceassistent i den regionale sektor 


timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige serviceassistenter i den 

regionale sektor henholdsvis 145 kr. og 149 kr., jf. figur 35.6. 

35. SERVICEASSISTENTER 465



regionale serviceassistenter fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

32 

28 

24 

20 

16 

12 

8 

4 

0 




regionale serviceassistenter fordelt på køn, 



Størstedelen af serviceassistenternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. 



hvilket svarer til ca. 12 pct. Pensionen udgør knap 21 kr. pr. præsteret time. 




Fravær 13,37 13,91 13,79 

Ferie 22,05 21,97 21,99 



Pension 19,62 20,78 20,52 

Genetillæg 10,48 5,45 6,58 


I alt 190 186 187 



Fravær 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 

Ferie 19,18 19,47 18,67 



Pension 15,46 16,26 16,08 

Genetillæg 8,22 4,25 5,15 


kr. 


32 

28 

24 

20 

16 

12 

8 

4 

pct. pct. 

I alt 149 145 146 

Anm.: Tal for serviceassistenter i regionerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 


32 

28 

24 

20 

16 

12 

8 

4 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 


Størstedelen af serviceassistenternes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 

ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardbe- 

466 35. SERVICEASSISTENTER 

kr. 

32 

28 

24 

20 

16 

12 

8 

4


regnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 104 kr. 

af den standardberegnede timefortjeneste, svarende til 71 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Ferie pr. time udgør omkring 19 kr., hvilket svarer til ca. 13 pct. af den standardberegnede 



forklarer forskellen i fortjeneste pr. præsteret time mellem mænd og kvinder. 


Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg ca. 5-7 kr. pr. time af serviceassistenters samlede 

fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en serviceassistent sektor 

således 180 kr. pr. præsteret time, jf. figur 35.7. 


genetillæg for regionale serviceassistenter, gennemsnit, 

2007 

pct. 

32 

28 

24 

20 

16 

12 

8 

4 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 

kr. 




pct. 

32 

28 

24 

20 

16 

12 

8 

4 


ekskl. genetillæg for regionale serviceassistenter, 


pct. pct. 


genetillæg, tjener serviceassistenter i gennemsnit 141 kr. i timen, jf. figur 35.8. 

50 pct. af serviceassistenterne i regionerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 165 


32 

28 

24 

20 

16 

12 

8 

4 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 

kr. 


32 

28 

24 

20 

16 

12 

35. SERVICEASSISTENTER 467 

8 

4


Tabel 35.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale serviceassistenter fordelt på køn, kr., 2007 






Median 171 172 172 


Median/P10 1,07 1,09 1,08 

P90/Median 1,15 1,15 1,14 






Median 140 140 140 


Median/P10 1,06 1,07 1,06 

P90/Median 1,10 1,07 1,08 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af serviceassistenterne 



mandlige serviceassistenter end kvindelige serviceassistenter, jf. variationskoefficienten i tabel 


lidt større for mænd end for kvinder. 

Opgjort ekskl. genetillæg har både mandlige og kvindelige serviceassistenter i den regionale 

sektor en løn på 180 kr. pr. præsteret time, jf. figur 35.9. Anskues den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for en mandlig og kvindelig serviceassistent i den regionale 


468 35. SERVICEASSISTENTER


genetillæg for regionale serviceassistenter fordelt 


pct. pct. 

32 

28 

24 

20 

16 

12 

8 

8 

4 

4 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 





ekskl. genetillæg for regionale serviceassistenter 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at serviceassistenters spisepause er præsteret 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en serviceassistent 

i den regionale sektor opgøres til 200 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 35.6. 






Anm.: Tal for serviceassistenter i regionerne. Inkl. genetillæg. 


35.3 Lokal løndannelse for serviceassistenter 

Der er ikke foretaget opgørelse af den lokale løns andel af den samlede løn for serviceassistenter. 


Den tekniske afgrænsning af erhvervsuddannede serviceassistenter i regionerne fremgår af 

tabel 35.7. 

Tabel 35.7: Teknisk afgrænsning af serviceassistenter (erhvervsudd.) i regionerne, 2007 


kr. 



913200 913270 21502 Erhvervsudd. serviceassistenter-og elever, Serviceassistenter 


32 

28 

24 

20 

16 

12 

pct. pct. 

32 

28 

24 

20 

16 

12 

8 

4 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 

kr. 


32 

28 

24 

20 

16 

12 

35. SERVICEASSISTENTER 469 

8 

4


470 35. SERVICEASSISTENTER

36. Socialpædagoger 


36.1 Beskrivelse af gruppen socialpædagoger 

Kortlægningen af socialpædagoger omfatter ansættelser i kommuner og regioner. Socialpædagoger 

i kommuner og regioner er blandt andet beskæftiget ved kommunale og regionale 

botilbud for personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, døgn- og daginstitutioner 

for børn og unge, kommunale og regionale ungdomscentre og aktivitets og samværstilbud. 

Det skal bemærkes, at der er få mandlige ledende socialpædagoger i regionerne til at opgøre 

lønnen særskilt for mænd og kvinder i denne sektor. 


af årsværkene er ansat i kommunerne, mens 17 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 36.1. Analyseenheden 

i tabel 36.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 36.2 og 36.3 er årsværk. 

I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. 

Tabel 36.1: Socialpædagoger fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Kommuner 24.007 83 15.986 83 

Regioner 5.048 17 3.364 17 

I alt 29.055 100 19.350 100 


Af de beskæftigede socialpædagoger i kommuner og regioner er 77 pct. henholdsvis 74 pct. 


Tabel 36.2: Socialpædagoger fordelt på sektor, køn, basismedarbejdere ledere og samlet, pct. af antal 





Mænd 21,9 1,4 23,3 24,6 1,8 26,4 

Kvinder 75,1 1,6 76,7 72,6 1,0 73,6 

I alt 97,0 3,0 100,0 97,2 2,8 100,0 




Mænd 22,6 46,4 23,3 25,3 64,9 26,4 

Kvinder 77,4 53,6 76,7 74,7 35,1 73,6 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


Tabellen viser endvidere, at omkring 3 pct. af de beskæftigede socialpædagoger i kommuner 

og regioner ledere. Heraf udgør kvinderne 54 pct. i kommunerne og 35 pct. i regionerne. 

36. SOCIALPÆDAGOGER 471


De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt socialpædagogerne og udgør 32 pct. i både 

kommuner og regioner, jf. tabel 36.3. 

Tabel 36.3: Socialpædagoger fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 

Pct. af antal 



-29 år 6,2 10,6 9,6 5,5 11,7 10,0 6,0 10,8 9,7 

30-39 år 28,1 26,2 26,7 28,9 25,5 26,4 28,3 26,1 26,6 

40-49 år 30,9 32,1 31,8 32,8 31,4 31,8 31,3 31,9 31,8 

50-59 år 30,3 28,0 28,6 28,2 28,5 28,3 29,9 28,1 28,5 

60+ år 4,5 3,0 3,4 4,6 3,1 3,5 4,5 3,0 2,4 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


99 pct. af lederne i kommunerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover 

om ugen, mens dette er tilfældet for knap 60 pct. af basismedarbejderne, jf. figur 36.1. 

Ligeledes er der i regionerne en større andel af lederne med en aftalt arbejdsuge på 37 timer 

eller derover (100 pct.) end blandt basismedarbejderne (62 pct.). 

Figur 36.1: Socialpædagoger fordelt på ugentligt 


ledere, 2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Figur 36.2: Socialpædagoger (basis) fordelt på 


pct. pct. 




100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

100 

Mænd, kom. 

timer 


Blandt basismedarbejderne i kommunerne har 77 pct. af de mandlige socialpædagoger en 

aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 

55 pct. af kvinderne, jf. figur 36.2. Tilsvarende er der i regionerne en større andel af de mandlige 

socialpædagoger med en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover (80 pct.) 

end blandt de kvindelige (57 pct.). 




472 36. SOCIALPÆDAGOGER 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0

Figur 36.3: Socialpædagoger fordelt på årlige 

fraværsdage, sektor og basismedarbejdere og 

ledere, 2007 

pct. pct. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 

dage 

5 6 7 8 9 


35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 


Figur 36.4: Socialpædagoger (basismedarbejdere) 


2007 

pct. pct. 





35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 


Blandt mandlige socialpædagoger ansat i kommunerne havde 19 pct. ikke nogen fraværsdage 

i 2007, mens 18 pct. af de kvindelige ikke havde fraværsdage i 2007. I regionerne havde henholdsvis 

22 pct. og 26 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke nogen fraværsdage, jf. 

figur 36.4. 

36.2 Socialpædagoger, basismedarbejdere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for socialpædagoger i kommuner og regioner, 

som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 

36.2.1 Løn og lønspredning for socialpædagoger 

I gennemsnit er fortjenesten for en socialpædagog i den kommunale sektor 222 kr. pr. præsteret 

time, jf. figur 36.5. På samme niveau er timelønnen for socialpædagoger i den regionale 



socialpædagoger fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 



12 

10 

8 

6 

4 

2 


socialpædagoger fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. 


12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 



35 

30 

25 

20 

15 

10 

36. SOCIALPÆDAGOGER 473 

5 

0 

12 

10 

8 

6 

4 

2



socialpædagoger i kommunerne i gennemsnit 181 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt 

ansatte socialpædagoger udgør 185 kr. i timen, jf. figur 36.6. 

I kommunerne har 50 pct. af socialpædagogerne en fortjeneste på mellem 200 kr. og 236 kr. 


socialpædagogerne en fortjeneste på mellem 202 kr. og 240 kr. pr. præsteret time. 

Tabel 36.4: Timefortjeneste for socialpædagoger fordelt på sektor og køn, kr., 2007 




Antal ansættelsesforhold 5.087 18.274 23.361 1.187 3.744 4.931 

Gennemsnit 222 222 222 228 231 230 



Median 218 216 216 220 219 219 

Øvre kvartil, P75 236 236 236 239 241 240 

Median/P10 1,15 1,16 1,16 1,15 1,15 1,15 

P90/Median 1,18 1,21 1,21 1,22 1,29 1,27 




Antal ansættelsesforhold 5.087 18.274 23.361 1.187 3.744 4.931 

Gennemsnit 183 181 181 185 185 185 



Median 182 179 180 182 180 181 

Øvre kvartil, P75 196 194 195 195 195 195 

Median/P10 1,15 1,16 1,16 1,12 1,12 1,12 

P90/Median 1,16 1,18 1,17 1,16 1,19 1,21 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af socialpædagogerne i kommunerne 


168 kr. og 195 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at socialpædagogerne i regionerne 

har en større lønspredning end i kommunerne, jf. tabel 36.4. Det fremgår endvidere af 

tabellen, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk 

ved, at P90/Median er større end Median/P10 i begge sektorer, hvilket viser, at der er 

kortere fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 



I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige socialpædagoger. 

474 36. SOCIALPÆDAGOGER


Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige socialpædagogers lønspredning mindre 

end de kvindelige socialpædagogers, jf. variationskoefficienten i tabel 36.4. I forhold til den 

standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tæt på samme 

niveau. 

I gennemsnit er fortjenesten for både en mandlig og kvindelig socialpædagog i den kommunale 

sektor 222 kr. pr. præsteret time, jf. figur 36.7. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, 

er timelønnen for mandlige og kvindelige socialpædagoger i den kommunale sektor 



kommunale socialpædagoger, fordelt på køn, 


pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 



kommunale socialpædagoger fordelt på køn, 




I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige socialpædagoger 


timefortjeneste er timelønnen for både en mandlig og en kvindelig socialpædagog i den 

regionale sektor 185 kr. for begge køn, jf. figur 36.10. 


regionale socialpædagoger, fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 


12 

10 

8 

6 

4 

2 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 


for regionale socialpædagoger fordelt på køn, 





Størstedelen af socialpædagogernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. 

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 145 kr. i kommunerne og godt 144 

kr. i regionerne, svarende til omkring 62 pct. - 65 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i beg- 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 


pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 


12 

10 

12 

10 


8 

6 

4 

2 

8 

6 

4 

2


ge sektorer, jf. tabel 36.5. Ferie pr. præsteret time udgør i begge sektorer omkring 26 kr., hvilket 

svarer til knap 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for begge sektorer omkring 

28 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 






Fravær 8,15 10,27 9,78 10,29 12,67 12,06 

Ferie 25,71 25,70 25,70 26,01 26,23 26,18 



betalinger 4,38 3,89 4,00 4,82 4,33 4,45 

Pension 26,97 28,43 28,10 26,48 29,62 28,82 

Genetillæg 9,15 8,95 9,00 13,00 11,41 11,82 


I alt 222 222 222 228 231 230 





Fravær 

Ferie 22,12 22,47 22,55 22,55 22,93 23,27 



betalinger 3,30 3,65 3,18 3,63 3,99 3,50 

Pension 23,04 22,40 23,16 23,42 21,84 23,89 

Genetillæg 


7,38 7,57 7,27 9,55 10,60 9,15 

I alt 181 183 181 185 185 185 



Størstedelen af socialpædagogernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 



af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og i begge sektorer, svarende til 

omkring 69 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie udgør for 

begge sektorer omkring 23 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør 

godt 23 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. 


Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en relativ begrænset del af socialpædagogers samlede 

fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en socialpædagog i den 

kommunale sektor således 213 kr. pr. præsteret time, mens fortjeneste pr. præsteret time 

ekskl. genetillæg for regionalt ansatte socialpædagoger udgør 218 kr., jf. figur 36.11. 



genetillæg for socialpædagoger fordelt på sektor, 


pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

pct. 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 



12 

10 

8 

6 

4 

2 



ekskl. genetillæg for socialpædagoger fordelt på 


pct. pct. 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 



Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. 



genetillæg, tjener socialpædagoger i kommunerne i gennemsnit 174 kr. i timen, mens gennemsnittet 

for socialpædagoger i regionerne udgør 175 kr. i timen, jf. figur 36.12. 

I kommunerne har 50 pct. af socialpædagogerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 

191 kr. og 227 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 36.6. I regionerne 

har 50 pct. af socialpædagogerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 190 kr. og 


12 

10 

8 

6 

4 

2 

12 

10 


8 

6 

4 

2


Tabel 36.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for socialpædagoger fordelt på sektor og køn, kr., 2007 




Antal 

ansættelsesforhold 5.087 18.274 23.361 1.187 3.744 4.931 

Gennemsnit 213 213 213 215 219 218 



Median 209 207 208 207 207 207 

Øvre kvartil, P75 227 227 227 225 229 228 

Median/P10 1,16 1,17 1,17 1,15 1,16 1,15 

P90/Median 1,19 1,22 1,21 1,21 1,30 1,28 




Antal 

ansættelsesforhold 5.087 18.274 23.361 1.187 3.744 4.931 

Gennemsnit 176 173 174 175 176 175 



Median 174 172 173 171 171 171 

Øvre kvartil, P75 189 186 187 184 185 185 

Median/P10 1,15 1,16 1,15 1,12 1,13 1,12 

P90/Median 1,17 1,19 1,18 1,17 1,22 1,19 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af socialpædagogerne 



Målt på fortjeneste pr. præsteret time er mandlige socialpædagogers lønspredning mindre end 


timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme 

niveau. 

I gennemsnit er fortjenesten for både en mandlig og kvindelig socialpædagog i den kommunale 

sektor 213 kr. pr. præsteret time, jf. figur 36.13. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, 

er timelønnen for mandlige og kvindelige socialpædagoger i den kommunale sektor 

henholdsvis 176 og 173 kr., jf. figur 36.14. 



genetillæg for kommunale socialpædagoger, 


pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 



genetillæg for regionale socialpædagoger, fordelt 


pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 


12 

10 

8 

6 

4 

2 



ekskl. genetillæg for kommunale socialpædagoger 



ekskl. genetillæg for regionale socialpædagoger 




I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for en mandlig og kvindelig socialpædagog 

henholdsvis 215 og 219 kr. pr. præsteret time, jf. figur 36.15. Målt ved den standardberegnede 

timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og kvindelig socialpædagog i den regionale sektor 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at socialpædagogers spisepause er præsteret 


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en socialpædagog i 




12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 







12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

kr. 


pct. pct. 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 

kr. 


12 

10 


8 

6 

4 

2 

12 

10 

8 

6 

4 

2


36.3 Socialpædagoger, ledere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for socialpædagoger i kommuner og regioner, 

som er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreberne. 

36.3.1 Løn og lønspredning for socialpædagoger 

Socialpædagoger, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 330 kr. pr. præsteret 




Som det fremgår af afsnit 36.1 er der få mandlige ledende socialpædagoger i regionerne, hvilket 

betyder, at det ikke er muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder i denne sektor. 

Tabel 36.8: Timefortjeneste for socialpædagoger fordelt på sektor, kr., 2007 




Antal 

ansættelsesforhold 293 353 646 - - 117 

Gennemsnit 337 323 330 357 



Median 327 313 319 - - 343 

Øvre kvartil, P75 371 356 363 - - 386 

Median/P10 1,21 1,21 1,20 - - 1,19 

P90/Median 1,25 1,26 1,27 - - 1,27 





293 353 646 - - 117 

Gennemsnit 286 274 280 - - 302 



Median 279 267 273 - - 288 

Øvre kvartil, P75 314 302 308 - - 329 

Median/P10 1,20 1,20 1,21 - - 1,15 

P90/Median 1,25 1,27 1,25 - - 1,31 










329 kr. 


ledere målt på fortjenesten pr. præsteret time er højere i regionerne og kommunerne. Målt på 

den standardberegnede timefortjeneste er den på samme niveau i regionerne end kommunerne. 

Desuden fremgår det af tabel 36.8, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket 

viser, at der er længere fra medianen til de øverste 10 procent end fra de 10 pct. laveste lønninger 

til medianen. Det kan således konkluderes, at lønspredningen er størst i den øverste 

del af lønfordelingen. 


Betragtes timelønnen i kommunerne er mandlige ledende socialpædagogers lønspredning 

større end de kvindelige ledende socialpædagogers, jf. variationskoefficienten i tabel 36.8. 

I gennemsnit er fortjenesten for både en mandlig og kvindelig ledende socialpædagog i den 

kommunale sektor henholdsvis 337 kr. og 323 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige ledende socialpædagoger 

i den kommunale sektor henholdsvis 286 kr. og 274 kr., jf. tabel 36.8. 



basisfortjenesten pr. præsteret time knap 221 kr. i kommunerne og ca. 233 kr. i regionerne, 

svarende til ca. 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i den kommunale sektor og ca. 65 

pct. i den regionale, jf. tabel 36.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i henholdsvis 37 kr. 

og 39 kr., hvilket svarer til omkring 11 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for de 

kommunalt ansatte omkring 56 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens den for regionalt 

ansatte udgør omkring 68 kr. 







Basisfortjeneste 225,03 216,74 220,58 - - 233,08 

Fravær 6,10 5,62 5,84 - - 7,28 

Ferie 37,90 36,45 37,12 - - 39,40 

Personalegoder 0,00 0,00 0,00 - - 0,00 


betalinger 8,69 7,81 8,22 - - 7,97 

Pension 58,07 55,22 56,54 - - 68,19 

Genetillæg 1,22 0,95 1,08 - - 1,44 

Overtidsbetaling 0,20 0,16 0,18 - - 0,00 

I alt 337 323 330 - - 357 




Basisfortjeneste 195,48 188,27 191,92 - - 202,63 

Fravær 

Ferie 32,99 31,72 32,20 - - 34,07 

Personalegoder 0,00 0,00 0,00 - - 0,00 


betalinger 7,38 6,64 7,01 - - 6,53 

Pension 49,32 46,94 48,08 - - 57,75 

Genetillæg 


1,03 0,81 0,91 - - 1,21 

I alt 286 274 280 - - 302 





opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 191 kr. i kommunerne og godt 

202 kr. i regionerne, svarende til henholdsvis 68 og 67 pct. af den standardberegnede timefortjeneste 

i begge sektorer. Ferie udgør ca. 32 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i 

kommunerne og godt 39 kr. regionerne, mens pension udgør godt 48 kr. i kommunerne og 

knap 58 kr. i regionerne. 


Som det fremgår af tabel 36.9, udgør genetillægget en beskeden del af den samlede løn, hvorfor 

tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 36.10. Konklusionerne 



Tabel 36.10: Timefortjeneste for socialpædagoger fordelt på sektor, kr., 2007 





Antal 

ansættelsesforhold 

293 353 646 - - 117 

Gennemsnit 336 322 328 - - 356 



Median 326 312 318 - - 343 

Øvre kvartil, P75 370 356 362 - - 386 

Median/P10 1,22 1,20 1,20 - - 1,19 

P90/Median 1,26 1,27 1,27 - - 1,27 




Antal 


293 353 646 - - 117 

Gennemsnit 285 274 279 - - 301 



Median 277 266 271 - - 288 

Øvre kvartil, P75 313 302 308 - - 329 

Median/P10 1,20 1,19 1,20 - - 1,15 

P90/Median 1,26 1,28 1,26 - - 1,30 







Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende socialpædagog 












36.4 Lokal løndannelse for socialpædagoger 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for socialpædagoger 





Det skal bemærkes, at der ikke indgår en opgørelse af timer i FLD’s lønstatistik. Det er derfor 



I nedenfor opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for 

socialpædagoger fordelt på sektor, køn og gruppe, jf. tabel 36.12. 

Tabel 36.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, socialpædagoger, pct., 2007 


Kommuner 


Ledere 15,3 13,7 14,4 

Samlet 

Regioner 

6,8 5,0 5,4 


Ledere 13,2 13,1 13,1 

Samlet 6,1 4,1 4,7 



Tabel 36.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for socialpædagoger 

(basis) i kommuner og regioner henholdsvis er 4,9 pct. og 4,3 pct. Andelen af den 

samlede løn ekskl. overarbejde for ledende socialpædagoger udgør 14,4 pct. i kommunerne 

og 13,1 pct. i regionerne. Samlet set er den lokale løns andel i kommunerne 5,4 pct. og 4,7 

pct. i regionerne. 


er lavere for kvinder end for mænd. Den lokale løns andel for mandlige socialpædagoger 

i kommunerne er 5,9 pct., mens den for kvinderne er 4,7 pct. Tilsvarende er andelen i 

regionerne 5,3 pct. for mænd og 3,9 pct. for kvinder. For de ledende mandlige socialrådgivere 

i kommunerne er lokalløns andelen 15,3 pct. og 13,7 pct., mens den i regionerne er henholdsvis 

13,2 pct. og 13,1 pct. Samlet set ligger andelen for socialpædagoger på 6,8 pct. for 

mænd og 5,0 pct. for kvinder i kommunerne samt 6,1 pct. for mænd og 4,1 pct. for kvinder i 

regionerne. 

For ledende socialpædagoger udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. 

Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i 

FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For ledende socialpædagoger er 



derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte 



og den faktiske løn i lønstatistikken, socialpædagoger, pct., 2007 


Kommuner 

Ledere 

Regioner 

21,0 18,2 19,5 

Ledere 24,8 21,0 23,5 



Den faktiske lokallønsandel for ledende socialpædagoger i kommunerne udgør således mellem 

14,4 pct. og 19,5 pct., mens den i regionerne udgør mellem 13,1 pct. og 23,5 pct. 

For mandlige ledende socialpædagoger i kommunerne udgør andelen mellem 15,3 pct. og 

21,0 pct., mens den for kvindelige ledende socialpædagoger udgør mellem 13,7 pct. og 18,2 

pct. I regionerne udgør mændenes andel mellem 13,2 pct. og 24,8 pct., mens den for kvinder 

udgør mellem 13,1 pct. og 21,0 pct. 


Den tekniske afgrænsning af socialpædagoger i kommuner og regioner fremgår af tabel 

36.14. 

Tabel 36.14: Teknisk afgrænsning af socialpædagoger i kommuner og regioner, 2007 



Basismedarb. 333000 07801 Assistenter (socialpædagoger) 

333000 07836 Hjemmevejledere, rådgivning til klienter 

Ledere 122930 333000 07807 Forstandere 

122930 333000 07821 Centerledere 

122930 333000 07828 Institutionsledere 

122930 07831 Institutionsledere,pgf. 94-institutioner 

333000 07832 Souschefer, pgf. 94-institutioner 





37. Socialrådgivere og -formidlere 


37.1. Beskrivelse af gruppen socialrådgivere og -formidlere 

Kortlægningen af socialrådgivere og -formidlere omfatter basismedarbejder og ledere i kommuner 

og regioner. Socialrådgivere og -formidlere arbejder på kontorer i offentlige forvaltninger, 

på institutionsområdet, undervisningsområdet eller på sygehuse. De fleste socialrådgivere 

og -formidlere er ansat i kommunernes social-, børne/familie-, arbejdsmarkeds- og 

sundhedsforvaltninger. Her behandler de sager og løser problemer, fx vedrørende børn- og 

familieforhold, aktivering, integration, pension, arbejdsprøvning og revalidering. 

Datagrundlaget for socialrådgivere og -formidlere omfatter i alt 11.548 ansættelsesforhold, 

svarende til 7.432 årsværk. 93 pct. af årsværkene er ansat i kommunerne, mens 7 pct. er ansat 

i regionerne, jf. tabel 37.1. Analyseenheden i tabel 37.2 og 37.3 er årsværk. I de efterfølgende 

analyser er den ansættelsesforhold. 

Tabel 37.1: Socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Kommuner 10.897 94 6.936 93 

Regioner 651 6 496 7 

I alt 11.548 100 7.432 100 


Af de beskæftigede socialrådgivere og -formidlere i kommuner og regioner er 85 pct. henholdsvis 

88 pct. kvinder, jf. tabel 37.2. 

Tabel 37.2: Socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor, køn, basismedarbejdere ledere og samlet, 

pct. af antal årsværk, 2007. 




Mænd 13,8 0,9 14,7 10,9 0,8 11,7 

Kvinder 82,8 2,5 85,3 82,5 5,8 88,3 

I alt 96,6 3,4 100,0 93,3 6,7 100,0 




Mænd 14,3 26,4 14,7 11,7 12,1 11,7 

Kvinder 85,7 73,6 85,3 88,3 87,9 88,3 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


Tabellen viser endvidere, at der blandt de beskæftigede socialrådgivere og -formidlere i 

kommuner er 3 pct. ledere, mens der i regionerne er 7 pct. ledere. Af lederne udgør kvinderne 

85 pct. i kommunerne og 88 pct. i regionerne. 

De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt socialrådgiverne og udgør 32 pct. henholdsvis 


37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE 487


Tabel 37.3: Socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 

2007 

Pct. af antal 



-29 år 3,2 12,8 11,4 0,0 3,2 2,8 3,1 12,1 10,8 

30-39 år 23,5 25,8 25,5 19,0 15,3 15,7 23,2 25,1 24,8 

40-49 år 28,9 25,4 25,9 20,7 25,7 25,2 28,5 25,4 25,9 

50-59 år 36,9 31,0 31,9 44,8 46,2 46,1 37,3 32,1 32,8 

60+ år 7,5 4,9 5,3 15,5 9,6 10,3 7,9 5,3 5,6 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


84 pct. af basismedarbejderne i kommunerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer 

eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 99 pct. af lederne, jf. figur 37.1. Ligeledes 

er der i regionerne en større andel af lederne med en aftalt arbejdsuge på minimum 37 

timer eller derover (97 pct.) end blandt basismedarbejderne (63 pct.). 

Figur 37.1: Socialrådgivere og -formidlere fordelt 

på ugentligt aftalte timer, sektor og basismedarbejdere 


pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Figur 37.2: Socialrådgivere og -formidlere (basis) 

fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og 

køn, 2007 

pct. pct. 

Anm.: X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og 

derover. 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

100 

Mænd, kom. 

timer 


Blandt basismedarbejderne i kommunerne har 94 pct. af de mandlige socialrådgivere og - 

formidlere en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller mere om ugen, mens dette er 

tilfældet for 83 pct. af kvinderne, jf. figur 37.2. Tilsvarende er der i regionerne en større andel 

af mandlige socialrådgivere og -formidlere med en aftalt arbejdsuge på minimum 37 timer 

(80 pct.) end blandt de kvindelige (61 pct.). 




488 37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0

Figur 37.3: Socialrådgivere og -formidlere fordelt 

på årlige fraværsdage, sektor og basismedarbejdere 


pct. pct. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 


Anm.: X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. 


35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 


Figur 37.4: Socialrådgivere og -formidlere (basis) 


2007 

pct. pct. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 


Blandt mandlige socialrådgivere og -formidlere (basis) ansat i kommunerne havde 21 pct. 

ikke nogen fraværsdage i 2007, mens 16 pct. af de kvindelige socialrådgivere og -formidlere 

ikke havde fraværsdage i 2007. I regionerne havde henholdsvis 26 pct. og 22 pct. af de mandlige 

og kvindelige ansatte ikke nogen fraværsdage, jf. figur 37.4. 

37.2. Socialrådgivere og -formidlere, basismedarbejdere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for socialrådgivere og -formidlere i kommuner 

og regioner, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 

37.2.1 Løn og lønspredning for socialrådgivere og -formidlere 

I gennemsnit er fortjenesten for en socialrådgiver i den kommunale sektor 235 kr. pr. præsteret 

time, jf. figur 37.5. Højere er timelønnen for socialrådgivere og -formidlere i den regionale 



socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor, 


pct. pct. 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

kr. 



18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor, 


pct. pct. 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

kr. 






socialrådgivere og -formidlere i kommunerne i gennemsnit 192 kr. i timen, mens gennemsnittet 

for regionalt ansatte socialrådgivere og -formidlere udgør 200 kr. i timen, jf. figur 37.6. 

37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE 489 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0


I kommunerne har 50 pct. af socialrådgiverne en fortjeneste på mellem 212 kr. og 248 kr. pr. 

præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 37.4. I regionerne har de 50 pct. af 

socialrådgiverne en fortjeneste på mellem 222 kr. og 252 kr. pr. præsteret time. 

Tabel 37.4: Timefortjeneste for socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





Gennemsnit 238 235 235 251 242 243 



Median 233 227 228 240 234 234 

Øvre kvartil, P75 253 247 248 263 252 252 

Median/P10 1,16 1,14 1,14 1,14 1,11 1,11 

P90/Median 1,19 1,20 1,19 1,38 1,17 1,19 





Gennemsnit 197 191 192 205 199 200 



Median 207 196 196 203 191 192 

Øvre kvartil, P75 211 202 203 215 205 205 

Median/P10 1,14 1,13 1,13 1,09 1,09 1,09 

P90/Median 1,18 1,17 1,17 1,28 1,14 1,15 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af socialrådgiverne i kommunerne 


187 kr. og 205 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at socialrådgiverne i kommuner 

og regioner har nærmest ens lønspredning, jf. tabel 37.4. Det fremgår endvidere af tabellen, 

at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, at 

Median/P90 er større end P10/Median i begge sektorer, hvilket viser, at der er længere fra 

medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige socialrådgivere og - 

formidlere. Det skal i den forbindelse erindres, at andelen af mænd kun udgør ca. 11-14 pct. 

Det forholdsvis begrænsede antal observationer for, så vidt angår de mandlige socialrådgivere 

og -formidlere, betyder, at lønfordelingen for denne gruppe bliver forholdsvis ujævn. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige socialrådgivere og -formidleres lønspredning 

mindre end de kvindelige socialrådgivere og -formidleres, jf. variationskoefficien- 

490 37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE


ten i tabel 37.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for 

mænd og kvinder tættere på hinanden. 

I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig socialrådgiver i den kommunale 


timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige socialrådgivere og - 

formidlere i den kommunale sektor henholdsvis 197 kr. og 191 kr., jf. figur 37.8. 


kommunale socialrådgivere og -formidlere, fordelt 


pct. pct. 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

kr. 



kommunale socialrådgivere og -formidlere fordelt 




I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige socialrådgivere og - 

formidlere henholdsvis 251 kr. og 242 kr. pr. præsteret time, jf. figur 37.9. Målt ved den standardberegnede 

timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og en kvindelig socialrådgiver i 



regionale socialrådgivere og -formidlere, fordelt 


pct. pct. 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

kr. 


18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 


for regionale socialrådgivere og -formidlere fordelt 





Størstedelen af socialrådgivernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 159 kr. i kommunerne og knap 166 kr. i 

regionerne, svarende til 68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i begge sektorer, jf. tabel 

37.5. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer mellem 28 og 29 kr., hvilket 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

kr. 


pct. pct. 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

kr. 



18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


svarer til 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for begge sektorer omkring 30-31 kr. af 







Fravær 7,88 11,15 10,67 10,67 10,57 10,58 

Ferie 28,05 27,81 27,85 28,81 29,07 29,04 



betalinger 

4,96 4,62 4,67 6,20 3,82 4,09 

Pension 30,83 30,38 30,44 34,80 30,85 31,30 

Genetillæg 1,67 1,31 1,36 4,16 0,93 1,30 


I alt 238 235 235 251 242 243 





Fravær 

Ferie 24,44 24,42 23,96 25,21 25,47 25,02 



betalinger 

4,14 3,78 3,84 5,12 3,14 3,39 

Pension 25,74 24,78 25,00 28,96 25,36 25,79 

Genetillæg 1,39 1,07 1,13 3,41 0,76 1,03 


I alt 197 191 192 205 199 200 



Størstedelen af socialrådgivernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 



den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og godt 145 kr. i regionerne, svarende 

til omkring 73 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie udgør 

for begge sektorer ca. 24-25 kr. af den standardberegnede timefortjeneste (12-13 pct.), mens 

pension udgør ca. 25-26 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommuner og regioner. 


Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en mindre del af socialrådgivere og -formidleres 

samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en socialrådgiver i 

den kommunale sektor således 234 kr. pr. præsteret time, mens fortjeneste pr. præsteret time 

ekskl. genetillæg for regionalt ansatte socialrådgivere og -formidlere udgør 242 kr., jf. figur 

37.11. 



genetillæg for socialrådgivere og -formidlere 


pct. 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

pct. 

0 

130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

kr. 



18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 



ekskl. genetillæg for socialrådgivere og - 

formidlere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

kr. 






genetillæg, tjener socialrådgivere og -formidlere i kommunerne i gennemsnit 190 kr. i timen, 

mens gennemsnittet for socialrådgivere og -formidlere i regionerne udgør 199 kr. i timen, jf. 

figur 37.12. 

I kommunerne har 50 pct. af socialrådgiverne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 211 


har 50 pct. af socialrådgiverne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 221 kr. og 252 kr. 




Tabel 37.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor og 

køn, kr., 2007 




Antal 


1.441 9.119 10.560 70 542 612 

Gennemsnit 236 233 234 247 242 242 



Median 232 226 226 234 233 234 

Øvre kvartil, P75 251 245 246 263 250 252 

Median/P10 1,15 1,14 1,14 1,13 1,11 1,12 

P90/Median 1,19 1,19 1,19 1,31 1,17 1,20 




Antal 


1.441 9.119 10.560 70 542 612 

Gennemsnit 196 190 190 202 198 199 



Median 192 188 188 193 195 195 

Øvre kvartil, P75 209 201 202 215 205 205 

Median/P10 1,14 1,13 1,13 1,14 1,10 1,09 

P90/Median 1,18 1,16 1,16 1,30 1,14 1,15 



I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig socialrådgiver i den kommunale 


timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige socialrådgivere og - 

formidlere i den kommunale sektor henholdsvis 196 og 190 kr., jf. figur 37.14. 



genetillæg for kommunale socialrådgivere og - 

formidlere, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

kr. 



genetillæg for regionale socialrådgivere og - 

formidlere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

kr. 


18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 



ekskl. genetillæg for kommunale socialrådgivere 

og -formidlere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 


ekskl. genetillæg for regionale socialrådgivere 

og -formidlere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 



I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for en mandlig og kvindelig socialrådgivere og 

-formidlere henholdsvis 247 og 242 kr. pr. præsteret time, jf. figur 37.15. Målt ved den standardberegnede 

timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og kvindelig socialrådgivere og - 

formidlere i den regionale sektor henholdsvis 202 kr. og 198 kr., jf. figur 37.16. 


I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at socialrådgivernes spisepause er præsteret 


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en socialrådgiver i 




18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 







18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 

kr. 


pct. pct. 

0 

130 155 180 205 230 255 280 305 330 

kr. 



18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0


37.3. Socialrådgivere og -formidlere, ledere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for socialrådgivere og -formidlere i kommuner 

og regioner, som er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 

37.3.1 Løn og lønspredning for socialrådgivere og -formidlere 

Socialrådgivere og -formidlere, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 312 kr. pr. 

præsteret time, mens de i regionerne i gennemsnit tjener 311 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 


tjener ledere i kommunerne og regionerne henholdsvis 264 og 263 kr. i timen. 

Tabel 37.8: Timefortjeneste for socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor, kr., 2007 





84 253 337 - - 39 

Gennemsnit 301 313 312 - - 311 



Median 297 313 310 - - 301 

Øvre kvartil, P75 316 328 328 - - 332 

Median/P10 1,12 1,15 1,14 - - 1,15 

P90/Median 1,17 1,16 1,18 - - 1,28 





84 253 337 - - 39 

Gennemsnit 259 264 264 - - 263 



Median 257 263 262 - - 255 

Øvre kvartil, P75 271 278 278 - - 277 

Median/P10 1,13 1,14 1,13 - - 1,19 

P90/Median 1,17 1,15 1,16 - - 1,31 








277 kr. 


ledere er større i regionerne end i kommunerne. Desuden fremgår det af tabel 37.8, at 



P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de 

øverste 10 procent end fra de 10 pct. laveste lønninger til medianen. 



basisfortjenesten pr. præsteret time godt 207 kr. i kommuner og regioner, svarende til omkring 

66-67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i den kommunale sektor, jf. tabel 37.9. Feriebetalinger 

pr. præsteret time udgør i begge sektorer ca. 35 kr., hvilket svarer til 11 pct. for 

begge sektorer. Pensionen udgør for de kommunalt ansatte omkring 50 kr. af fortjenesten pr. 

præsteret time, mens den for regionalt ansatte udgør omkring 53 kr. 




Fravær 5,93 6,84 

Ferie 34,95 35,11 



Pension 49,80 53,16 



I alt 312 311 



Fravær 

Ferie 30,24 30,41 



Pension 42,38 45,03 



I alt 264 263 





opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 180 kr. i kommuner og regioner, 

svarende til 68 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie udgør 

ca. 30 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i både kommuner og regioner (11 pct.), 

mens pension udgør ca. 42 kr. pr. time i kommunerne og 45 kr. pr. time i regionerne. 


Som det fremgår af afsnit 37.1 er der få mandlige ledende socialrådgivere og -formidlere i 

regionerne. Det er derfor ikke muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder i denne 

sektor. 



I kommunerne er fortjenesten for en mandlig og kvindelig leder henholdsvis 301 kr. og 313 

kr. pr. præsteret time. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for 

mandlige og kvindelige ledere i den kommunale sektor henholdsvis 259 og 264 kr., jf. tabel 

37.9. 





Tabel 37.10: Timefortjeneste for socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor, kr., 2007 





84 253 337 - - 39 

Gennemsnit 301 313 312 - - 311 



Median 297 313 310 - - 301 

Øvre kvartil, P75 316 328 328 - - 332 

Median/P10 1,12 1,15 1,14 - - 1,15 

P90/Median 1,17 1,16 1,18 - - 1,28 





84 253 337 - - 39 

Gennemsnit 259 264 264 - - 263 



Median 257 263 262 - - 255 

Øvre kvartil, P75 271 278 278 - - 277 

Median/P10 1,13 1,14 1,13 - - 1,19 

P90/Median 1,17 1,15 1,16 - - 1,31 







Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende socialrådgivere 

og -formidlere i den kommunale og regionale sektor opgøres til 334 kr. pr. præsteret 











37.4 Lokal løndannelse for socialrådgivere og -formidlere 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for socialrådgivere 

og -formidlere i kommuner og regioner. 








socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor, køn og gruppe, jf. tabel 37.12. 

Tabel 37.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, socialrådgivere og -formidlere, 

pct., 2007 


Kommuner 


Ledere 11,4 12,1 11,9 

Samlet 

Regioner 

9,0 8,2 8,3 


Ledere 11,2 12,9 12,6 

Samlet 9,3 10,1 10,0 



Tabel 37.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for socialrådgivere 

og -formidlere (basis) i kommuner og regioner henholdsvis er 8,2 pct. og 9,8 pct. 

Andelen af den samlede løn ekskl. overarbejde for ledende socialrådgivere og -formidlere 

udgør 11,9 pct. i kommunerne og 12,6 pct. i regionerne. Samlet set er den lokale løns andel i 

kommunerne 8,3 pct. og 10 pct. i regionerne. 


er højere for kvinder end for mænd i regioner, mens det er omvendt i kommuner. 

Den lokale løns andel for mandlige socialrådgivere og -formidlere i kommunerne er 8,8 pct., 



mens den for kvinderne er 8,0 pct. Tilsvarende er andelen i regionerne 9,0 pct. for mænd og 

9,9 pct. for kvinder. For de ledende mandlige socialrådgivere og -formidlere i kommunerne 

er lokalløns andelen 11,4 pct. og 12,1 pct., mens den i regionerne er henholdsvis 11,2 pct. og 

12,9 pct. Samlet set ligger andelen for socialrådgivere og -formidlere på 9,0 pct. for mænd og 

8,2 pct. for kvinder i kommunerne samt 9,3 pct. for mænd og 10,1 pct. for kvinder i regionerne. 

For socialrådgivere og -formidlere udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s 

lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering 

i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For socialrådgivere og - 

formidlere er derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte 



og den faktiske løn i lønstatistikken, socialrådgivere og -formidlere, pct., 2007 


Kommuner 


Ledere 11,6 12,3 12,2 

Samlet 

Regioner 

14,5 12,7 12,9 


Ledere 19,2 19,3 19,3 

Samlet 16,1 16,5 16,4 



Den faktiske lokallønsandel for basismedarbejdere i kommunerne udgør således mellem 8,2 

pct. og 13,0 pct., mens andelen for basismedarbejdere regionerne udgør mellem 9,8 pct. og 

16,2 pct. For de ledende socialrådgivere og -formidlere udgør den faktiske lokallønsandel 

mellem 11,9 pct. og 12,2 pct. i kommunerne og mellem 12,6 pct. og 19,3 pct. i regionerne. 


Den tekniske afgrænsning af socialrådgivere og -formidlere i kommuner og regioner fremgår 

af tabel 37.14. 



Tabel 37.14: Teknisk afgrænsning af socialrådgivere og -formidlere i kommuner og regioner, 2007 



Basismedarbejdere 244600 344300 346000 09101 Socialrådgivere og -formidlere 

09108 Socialformidlere 

09114 Ledere/melleml./specialister, gr.løn 35 

09115 Ledere/melleml./specialister, gr.løn 40 

09118 Led./melleml./spec.,soc.form.,grundl. 35 


09128 Specialister ved sygehuse, grundløn 35 

09129 Specialister ved sygehuse, grundløn 40 

20719 Socialformidlere 

Ledere 244600 344300 09116 Ledere/melleml./specialister, gr.løn 46 



09126 

Ledende socialrådgivere og -formidlere 

ved sygehuse 




38. SOSU-assistenter 


Kortlægningen af social- og sundhedsassistenter (SOSU-assistenter) omfatter ansættelser i 

kommuner og regioner. SOSU-assistenterne kortlægges som to undergrupper. Første gruppe, 

indeholder SOSU-assistenter inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere, også benævnt 

SOSU-assistenter mv., mens den anden gruppe (benævnt SOSU-assistenter) kun indeholder 

SOSU-assistenter. 

38.1 Beskrivelse af gruppen SOSU-assistenter inkl. plejehjemsassistenter, 

sygehjælpere og plejere 

I kommunerne og regionerne er SOSU-assistenterne mv. bl.a. beskæftiget på plejehjem og 

sygehuse, hvor de plejer og laver aktiviteter for ældre, syge og handicappede mennesker. 


af antallet af årsværk er ansat i kommunerne, mens 30 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 38.1. 



Tabel 38.1: SOSU-assistenter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Kommuner 35.633 74 21.623 70 

Regioner 12.448 26 9.436 30 

I alt 48.081 100 31.059 100 

Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. 


Af de beskæftigede SOSU-assistenter mv. i kommuner og regioner er 96 pct. henholdsvis 93 

pct. kvinder, jf. tabel 38.2. 

Tabel 38.2: SOSU-assistenter fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk, 2007 


Mænd 3,7 7,3 

Kvinder 96,3 92,7 

I alt 100,0 100,0 



De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt SOSU-assistenterne mv. og udgør 38 pct. 

henholdsvis 45 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 38.3. 

38. SOSU-ASSISTENTER 503


Tabel 38.3: SOSU-assistenter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 

Pct. af antal 



-29 år 4,2 7,2 7,1 3,5 5,6 5,5 3,9 6,7 6,6 

30-39 år 18,1 15,7 15,8 15,8 12,7 12,9 17,0 14,8 14,9 

40-49 år 29,7 33,8 33,6 26,7 29,4 29,2 28,3 32,5 32,3 

50-59 år 41,5 38,0 38,1 45,2 45,0 45,0 43,2 40,0 40,2 

60+ år 6,4 5,4 5,4 8,8 7,3 7,4 7,5 5,9 6,0 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 



I kommunerne har 41 pct. af de mandlige SOSU-assistenter mv. en aftalt arbejdsuge på i 


jf. figur 38.1. Tilsvarende er der i regionerne en større andel af de mandlige SOSU-assistenter 

med aftalt arbejdsuge på 37 timer eller derover (63 pct.) end blandt de kvindelige (34 pct.). 

Figur 38.1: SOSU-assistenter fordelt på ugentligt 

aftalte timer, sektor og køn, 2007 

pct. pct. 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

Mænd, kom. 

timer 


70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 38.2: SOSU-assistenter fordelt på årlige 


pct. pct. 

Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det 

ugentlige aftalte antal timer i figur 38.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold 



25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 


Blandt mandlige SOSU-assistenter mv. ansat i kommunerne havde 21 pct. ingen fraværsdage, 

mens 18 pct. af de kvindelige SOSU-assistenter mv. ikke havde nogen fraværsdage i 2007, jf. 

figur 38.2. I regionerne havde henholdsvis 22 pct. og 11 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte 

ingen fraværsdage. 

38.2 SOSU-assistenter inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for SOSU-assistenter mv. i kommuner og regioner. 


38.2.1 Løn og lønspredning for SOSU-assistenter inkl. plejehjemsassistenter, 


I gennemsnit er fortjenesten for SOSU-assistenter mv. i den kommunale sektor 212 kr. pr. 

præsteret time, jf. figur 38.3. Højere er timelønnen for SOSU-assistenter mv. i den regionale 


504 38. SOSU-ASSISTENTER 

25 

20 

15 

10 

5


SOSU-assistenter fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 





SOSU-assistenter fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge 

læsevenligheden. 



SOSU-assistenter mv. i kommunerne i gennemsnit 173 kr. i timen, mens gennemsnittet for 

regionalt ansatte SOSU-assistenter mv. udgør 177 kr. i timen, jf. figur 38.4. 

I kommuner har 50 pct. af SOSU-assistenterne mv. en fortjeneste på mellem 187 kr. og 227 

kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 38.4. I regioner har 50 pct. af 

SOSU-assistenterne mv. en fortjeneste på mellem 198 kr. og 236 kr. pr. præsteret time. 

Tabel 38.4: Timefortjeneste for SOSU-assistenter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 




Antal ansættelsesforhold 1.327 34.306 35.633 850 11.598 12.448 

Gennemsnit 222 212 212 231 222 222 



Median 215 203 203 221 215 215 

Øvre kvartil, P75 242 227 227 246 235 236 

Median/P10 1,18 1,16 1,16 1,17 1,17 1,17 

P90/Median 1,24 1,26 1,26 1,24 1,20 1,21 




Antal ansættelsesforhold 1.327 34.306 35.633 850 11.598 12.448 

Gennemsnit 184 173 173 187 176 177 



Median 179 168 169 183 175 175 

Øvre kvartil, P75 201 187 187 201 189 189 

Median/P10 1,18 1,15 1,15 1,16 1,15 1,15 

P90/Median 1,24 1,23 1,24 1,21 1,16 1,17 

Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Fortjeneste inkl. genetillæg. 


16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 



16 

14 

12 

10 

38. SOSU-ASSISTENTER 505 

8 

6 

4 

2


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af SOSU-assistenterne mv. i 

kommunerne en timeløn på mellem 156 kr. og 187 kr., mens de 50 pct. i regionerne har mellem 

163 kr. og 189 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at SOSU-assistenterne i regioner 

og kommuner har næsten samme lønspredning, jf. tabel 38.4. Det fremgår endvidere af tabellen, 

at lønspredningen især i kommunerne er størst i den øverste del af lønfordelingen. 

Det kommer til udtryk ved, at Median/P90 større end P10/Median i begge sektorer, hvilket 

viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til 

de laveste 10 pct. af lønningerne. 


I dette afsnit kortlægges lønnen særskilt for mandlige og kvindelige SOSU-assistenter mv. 

Det skal i den forbindelse erindres, at andelen af mænd kun udgør ca. 7 pct. Det forholdsvis 

begrænsede antal observationer for, så vidt angår de mandlige SOSU-assistenter mv., betyder, 

at lønfordelingen for denne gruppe bliver forholdsvis ujævn. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen 

for mænd og kvinder næsten ens, jf. variationskoefficienten i tabel 38.4. 

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig SOSU-assistent mv. i den kommunale 


timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige SOSU-assistenter 

mv. i den kommunale sektor henholdsvis 173 kr. og 184 kr., jf. figur 38.6. 


kommunale SOSU-assistenter fordelt på køn, 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 


16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


kommunale SOSU-assistenter fordelt på køn, 





I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for kvindelige og mandlige SOSU-assistenter 

mv. henholdsvis 222 kr. og 231kr. pr. præsteret time, jf. figur 38.7. Målt ved den standardberegnede 

timefortjeneste er timelønnen for en kvindelig og en mandlig SOSU-assistent mv. i 

den regionale sektor henholdsvis 176 kr. og 187., jf. figur 38.8. 

506 38. SOSU-ASSISTENTER 

pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 


16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


regionale SOSU-assistenter fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 


16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 



regionale SOSU-assistenter fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 





Størstedelen fortjenesten for af SOSU-assistenter mv. består af basisfortjeneste, ferie og pension. 

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 129 kr. og 132 kr. i henholdsvis regioner 

og kommuner, svarende til omkring 58 og 62 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. 

tabel 38.5. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer omkring 23-24 kr., hvilket 

svarer til ca. 11 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for begge sektorer omkring 23 kr. af 


16 

14 

12 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 


16 

14 

12 

10 








Fravær 7,21 8,79 8,73 9,78 12,09 11,92 

Ferie 23,97 23,41 23,44 23,80 23,73 23,74 



5,79 5,25 5,27 5,49 4,41 4,49 

Pension 23,29 22,59 22,61 25,82 22,94 23,15 

Genetillæg 23,74 18,66 18,86 27,34 23,93 24,18 


I alt 222 212 212 231 222 222 





Fravær 

Ferie 21,14 20,61 20,26 21,57 21,28 20,77 



4,91 4,34 4,38 4,73 3,64 3,72 

Pension 19,52 18,59 18,65 21,72 18,77 19,00 

Genetillæg 19,69 15,26 15,48 22,33 19,17 19,45 


I alt 184 173 173 187 176 177 

Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. 

afrundinger. 


Størstedelen af den standardberegnede timefortjeneste for SOSU-assistenter mv. består af 

basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede 

timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 

115 kr. i både kommuner og regioner, svarende til omkring 65-66 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Feriebetalinger pr. time udgør i begge sektorer omkring 20-21 kr., hvilket 

svarer til ca. 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for begge sektorer ca. 19 kr. af 

den standardberegnede timefortjeneste. 


Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en væsentlig del af SOSU-assistenter mv. samlede 

fortjeneste (9-11 pct.). I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en SOSU-assistent 

mv. i den kommunale sektor således 193 kr. pr. præsteret time, jf. figur 38.9. Højere er timelønnen 

for SOSU-assistenter mv. i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste 

ekskl. genetillæg på 198 kr. pr. præsteret time, jf. figur 38.10. 

508 38. SOSU-ASSISTENTER


genetillæg for SOSU-assistenter fordelt på sektor, 


pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

pct. 

2 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 



16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 



ekskl. genetillæg for SOSU-assistenter fordelt på 


pct. pct. 

Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge 




genetillæg, tjener SOSU-assistenter mv. i både kommuner og regioner i gennemsnit 158 kr. i 


Både i kommuner ligger den nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg på henholdsvis 

177 kr. og 201 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 38.6. Det svarer til, at 50 pct. af SOSUassistenterne 

mv. i kommunerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 177 kr. og 

201 kr. pr. præsteret time. I regionerne ligger de 50 pct. mellem 180 kr. og 206 kr. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 



16 

14 

12 

10 


8 

6 

4 

2


Tabel 38.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for SOSU-assistenter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





1.327 34.306 35.633 850 11.598 12.448 

Gennemsnit 198 193 193 204 198 198 



Median 194 188 188 196 192 192 

Øvre kvartil, P75 208 201 201 211 205 206 

Median/P10 1,15 1,13 1,13 1,14 1,14 1,14 

P90/Median 1,18 1,16 1,16 1,20 1,16 1,16 





1.327 34.306 35.633 850 11.598 12.448 

Gennemsnit 164 158 158 165 157 158 



Median 163 157 158 162 157 158 

Øvre kvartil, P75 173 166 166 173 165 166 

Median/P10 1,14 1,12 1,12 1,13 1,12 1,12 

P90/Median 1,15 1,12 1,12 1,17 1,10 1,11 

Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Opgjort ekskl. genetillæg. 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af SOSUassistenterne 

mv. i kommunerne en fortjeneste mellem 148 kr. og 166 kr., mens de 50 pct. i 

regionerne ligger mellem 149 kr. og 166 kr. 

I gennemsnit er fortjenesten for kvindelige og mandlige SOSU-assistenter mv. i den kommunale 

sektor henholdsvis 193 kr. og 198 kr. pr. præsteret time, jf. figur 38.11. Ses der på den 

standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige SOSUassistenter 

mv. i den kommunale sektor henholdsvis 158 og 164 kr., jf. figur 38.12. 



genetillæg for kommunale SOSU-assistenter 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 



genetillæg for regionale SOSU-assistenter fordelt 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 


16 

14 

12 

10 

8 

6 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 



ekskl. genetillæg for kommunale SOSUassistenter 


pct. pct. 


ekskl. genetillæg for regionale SOSU-assistenter 


Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge 



I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for kvindelige og mandlige SOSU-assistenter 

mv. henholdsvis 198 og 204 kr. pr. præsteret time, jf. figur 38.13. Målt ved den standardberegnede 

timefortjeneste er timelønnen for kvindelige og mandlige SOSU-assistenter mv. i 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at spisepausen for SOSU-assistenter mv. er 

præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret 

arbejdstid. 

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for SOSU-assistenter 

mv. i den kommunale sektor opgøres til 228 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale 


16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 


16 

14 

12 

10 


8 

6 

4 

2 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2







Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Inkl. genetillæg. 


38.3 Beskrivelse af gruppen SOSU-assistenter 

Datagrundlaget for gruppen af SOSU-assistenter (ekskl. inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere 

og plejere) omfatter i alt 31.830 ansættelsesforhold, svarende til 20.485 årsværk. 65 pct. 


Analyseenheden i tabel 38.9 og 38.10 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold. 

Tabel 38.8: SOSU-assistenter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Kommuner 22.334 70 13.400 65 

Regioner 9.496 30 7.085 35 

I alt 31.830 100 20.485 100 

Anm.: Ekskl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. 


Af de beskæftigede SOSU-assistenter i kommuner og regioner er 96 pct. henholdsvis 94 pct. 


Tabel 38.9: SOSU-assistenter fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk 2007 


Mænd 3,8 5,7 

Kvinder 96,2 94,3 

I alt 100,0 100,0 



De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt SOSU-assistenterne i kommunerne og udgør 

36 pct., mens aldersgruppen 50-59-årige er den største gruppe i regionerne og udgør 39 

pct., jf. tabel 38.10. 



Tabel 38.10: SOSU-assistenter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 

Pct. af antal 



-29 år 6,8 11,5 11,4 5,9 7,4 7,3 6,4 10,1 9,9 

30-39 år 28,2 24,5 24,6 26,6 16,5 17,0 27,5 21,7 22,0 

40-49 år 34,2 35,8 35,7 34,5 34,3 34,3 34,3 35,3 35,2 

50-59 år 28,2 26,4 26,5 30,0 39,2 38,7 29,0 30,8 30,7 

60+ år 2,6 1,8 1,8 3,0 2,7 2,7 2,8 2,1 2,1 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 



38.4 SOSU-assistenter 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for SOSU-assistenter (ekskl. plejehjemsassistenter, 

sygehjælpere og plejer) i kommuner og regioner. Ligesom foroven ses der for denne 

gruppe på sammensætningen af timelønnen. 

38.4.1 Løn og lønspredning for SOSU-assistenter 

I gennemsnit er fortjenesten for SOSU-assistenter i den kommunale sektor 208 kr. pr. præsteret 

time, jf. tabel 38.11. Højere er timelønnen for SOSU-assistenter i den regionale sektor, 



SOSU-assistenter i kommunerne i gennemsnit 169 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt 

ansatte SOSU-assistenter udgør 176 kr. i timen. 

I kommuner har 50 pct. af SOSU-assistenterne en fortjeneste på mellem 184 kr. og 221 kr. 

pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 38.11. Tilsvarende har 50 pct. af SOSUassistenterne 

i regionerne en fortjeneste på mellem 197 kr. og 234 kr. pr. præsteret time. 



Tabel 38.11: Timefortjeneste for SOSU-assistenter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





Gennemsnit 216 208 208 222 221 221 



Median 209 199 200 216 214 214 

Øvre kvartil, P75 234 220 221 235 233 234 

Median/P10 1,18 1,15 1,15 1,15 1,17 1,17 

P90/Median 1,23 1,24 1,24 1,19 1,20 1,19 





Gennemsnit 178 169 169 180 175 176 



Median 174 165 166 178 174 174 

Øvre kvartil, P75 194 180 181 192 188 188 

Median/P10 1,18 1,15 1,15 1,14 1,15 1,15 

P90/Median 1,23 1,20 1,21 1,18 1,15 1,16 

Anm.: Ekskl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Fortjeneste inkl. genetillæg. 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af SOSU-assistenterne i kommunerne 

en timeløn på mellem 153 kr. og 181 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 

162 kr. og 188 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at SOSU-assistenterne i kommuner 

og regioner har samme lønspredning, jf. tabel 38.11. 


I dette afsnit beskrives lønnen særskilt for mandlige og kvindelige SOSU-assistenter. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time og den standardberegnet timefortjeneste har mandlige 

SOSU-assistenter en lønspredning svarende til de kvindelige SOSU-assistenter, jf. variationskoefficienten 


I gennemsnit er fortjenesten for mandlige og kvindelige SOSU-assistenter i den kommunale 


timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige SOSU-assistenter i den kommunale 

sektor henholdsvis 178 kr. og 169 kr., jf. tabel 38.11. 

I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelig SOSU-assistenter 

henholdsvis 222 kr. og 221kr. pr. præsteret time. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste 

er timelønnen for en mandlig og en kvindelig SOSU-assistent mv. i den regionale 

sektor henholdsvis 180 kr. og 175., jf. tabel 38.11. 




Størstedelen af SOSU-assistenternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. 

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time i kommuner og regioner henholdsvis 130 

kr. og 128 kr., svarende til henholdsvis 63 pct. og 58 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. 

tabel 38.12. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer omkring 23 kr., hvilket 

svarer til ca. 11 pct. af fortjenesten pr. præsteret time for begge sektorer. Pensionen i kommuner 

og regioner udgør omkring 23 kr. af fortjenesten pr. præsteret time i begge sektorer. 






Fravær 7,41 9,56 9,48 8,91 12,23 12,03 

Ferie 23,40 23,25 23,25 22,83 23,60 23,55 



5,69 5,27 5,29 5,61 4,52 4,58 

Pension 22,09 22,54 22,53 21,73 22,60 22,55 

Genetillæg 22,33 15,65 15,91 27,23 23,88 24,08 


I alt 216 208 208 222 221 221 





Fravær 

Ferie 20,65 20,49 20,07 20,83 21,21 20,64 



4,86 4,33 4,37 4,90 3,73 3,80 

Pension 18,52 18,43 18,46 18,59 18,48 18,52 

Genetillæg 18,48 12,71 12,96 22,35 19,10 19,33 


I alt 178 169 169 180 175 176 

Anm.: Ekskl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Fortjeneste inkl. genetillæg. 


Størstedelen af SOSU-assistenternes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, 


opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. time 114 kr. i både 

kommuner og regioner, svarende til henholdsvis 55 pct. og 52 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Feriebetalinger pr. time udgør i begge sektorer omkring 20-21 kr., hvilket 

svarer til 9-10 pct. af den standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. Pensionen i 

kommuner og regioner udgør henholdsvis mellem 18-19 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 




Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en væsentlig del af SOSU-assistenternes samlede 

fortjeneste i kommuner og regioner (6-11 pct.). I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg 

for SOSU-assistenter i den kommunale sektor således 192 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 

38.13. Højere er timelønnen for SOSU-assistenter i den regionale sektor, som i gennemsnit 

har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 197 kr. pr. præsteret time. 


genetillæg, tjener SOSU-assistenter i kommunerne i gennemsnit 156 kr. i timen, mens den 

gennemsnitlige timeløn i regionerne udgør 156 kr. i timen. 

I kommunerne har 50 pct. af SOSU-assistenterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 

175 kr. og 201 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 38.13. Tilsvarende 

har 50 pct. af SOSU-assistenter i regionerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 


Tabel 38.13: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for SOSU-assistenter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





847 21.487 22.334 519 8.977 9.496 

Gennemsnit 194 192 192 195 197 197 



Median 190 187 187 189 192 192 

Øvre kvartil, P75 206 201 201 204 205 205 

Median/P10 1,15 1,13 1,13 1,12 1,15 1,14 

P90/Median 1,17 1,16 1,17 1,17 1,16 1,16 





847 21.487 22.334 519 8.977 9.496 

Gennemsnit 160 156 156 158 156 156 



Median 159 155 156 156 157 157 

Øvre kvartil, P75 171 166 166 166 165 165 

Median/P10 1,14 1,12 1,13 1,12 1,13 1,13 

P90/Median 1,14 1,13 1,13 1,12 1,10 1,11 

Anm.: Ekskl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Opgjort ekskl. genetillæg. 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af SOSU-assistenterne i kommunerne 

en timeløn ekskl. genetillæg på mellem 145 kr. og 166 kr. I regionerne har 50 pct. 




Betragtes fortjenesten ekskl. genetillæg pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste 

har mandlige SOSU-assistenter en lønspredning som er sammenfaldende med de 

kvindelige SOSU-assistenters, jf. variationskoefficienten i tabel 38.13. 

I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for mandlige og kvindelige SOSU-assistenter i 

den kommunale sektor henholdsvis 194 kr. og 192 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede 

timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for mandlige og kvindelige 

SOSU-assistenter i den kommunale sektor henholdsvis 160 kr. og 156 kr., jf. tabel 38.13. 

I regionerne er den gennemsnitlige fortjenesten ekskl. genetillæg for mandlige og kvindelige 

SOSU-assistenter henholdsvis 195 kr. og 197 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede 

timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for mandlige og kvindelige SOSUassistenter 

i den regionale sektor henholdsvis 158 kr. og 156 kr., jf. tabel 38.13. 


I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at SOSU-assistenters spisepause er præsteret 


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for SOSU-assistenter i 








Anm.: Ekskl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Inkl. genetillæg. 


38.5 Lokal løndannelse for SOSU-assistenter 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for SOSUassistenter 









SOSU-assistenter fordelt på sektor, køn og gruppe, jf. tabel 38.15. 



Tabel 38.15: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, SOSU-assistenter, pct. 2007 

Kommuner 


SOSU-assistenter ekskl. plejehjemsassistenter, 


SOSU-assistenter inkl. plejehjems- 

6,8 5,6 5,6 

assistenter, sygehjælpere og plejere 

Regioner 

SOSU-assistenter ekskl. plejehjems- 

7,3 5,2 5,2 

assistenter, sygehjælpere og plejere 

SOSU-assistenter inkl. plejehjems- 

5,7 4,7 4,8 

assistenter, sygehjælpere og plejere 6,1 4,6 4,8 



Tabel 38.15 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for SOSUassistenter 

mv. i kommunerne er 5,6 pct., mens andelen udgør 5,2 pct. for SOSU-assistenter 

mv. 

I regionerne er den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde sammenfaldende 

for SOSU-assistenter inkl./ekskl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere (4,8 pct.). 


er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige og kvindelige 

SOSU-assistenter i kommunerne er henholdsvis 6,8 pct. og 5,6 pct., mens andelen for 

mændene og kvinderne i regionerne er 5,7 pct. henholdsvis 4,7 pct. Den lokale løns andel 

for SOSU-assistenter mv. er i kommunerne 7,3 pct. for mænd og 5,2 pct. for kvinder og i 

regionerne 6,1 pct. for mænd og 4,6 pct. for kvinder. 


Den tekniske afgrænsning af SOSU-assistenter i kommuner og regioner fremgår af tabel 

38.16. 



Tabel 38.16: Teknisk afgrænsning af SOSU-assistenter i kommuner og regioner, 2007 



SOSU-assistenter 513210 19404 Social- og sundhedsassistenter 

SOSU-assistenter inkl. plejehjemsassistenter, 

sygehjælpere og plejere 513210 19404 Social- og sundhedsassistenter 

19406 Sygehjælpere 

19411 Plejehjemsassistenter 

19417 Plejere 

19428 Plejere og sosu-assistenter, trin 23-27 


19429 Plejere, tidligere plejeassistenter 




39. SOSU-hjælpere 


Kortlægningen sker for tre grupper af social- og sundhedshjælper (SOSU-hjælpere) i den 

kommunale sektor. Først kortlægges gruppen ikke-uddannede SOSU-hjælpere, og dernæst 

ses der på gruppen SOSU-hjælpere ekskl. hjemmehjælpere. Til slut ses der på gruppen SO- 

SU-hjælpere inkl. hjemmehjælpere. 

39.1 Beskrivelse af gruppen SOSU-hjælpere (ikke-uddannede) 

Datagrundlaget for ikke-uddannede SOSU-hjælpere omfatter i alt 19.264 ansættelsesforhold, 

svarende til 6.325 årsværk jf. tabel 39.1. Knap 90 pct. af de ikke-uddannede SOSU-hjælpere er 

kvinder. Analyseenheden i tabel 39.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 39.2 


Tabel 39.1: Kommunale SOSU-hjælpere (ikke-uddannede) fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 

2007 



Mænd 2.294 12 825 13 

Kvinder 16.970 88 5.500 87 

I alt 19.264 100 6.325 100 


Den største aldersgruppe blandt ikke-uddannede SOSU-hjælpere er gruppen under 29 år, 

som udgør 33 pct. af gruppen, jf. tabel 39.2. 

Tabel 39.2: Kommunale SOSU-hjælpere (ikke-uddannede) fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk 

i sektoren, 2007 


-29 år 28,6 33,6 32,9 

30-39 år 20,1 17,9 18,2 

40-49 år 24,3 21,3 21,7 

50-59 år 20,3 22,7 22,4 

60+ år 6,7 4,5 4,8 

I alt 100,0 100,0 100,0 


Blandt de ikke-uddannede SOSU-hjælpere i kommunerne har 22 pct. af de mandlige ikkeuddannede 

SOSU-hjælpere en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer om ugen, mens dette 

er tilfældet for 12 pct. af kvinderne, jf. figur 39.1. 

39. SOSU-HJÆLPERE 521


Figur 39.1: Kommunale SOSU-hjælpere (ikkeuddannede) 

fordelt på ugentligt aftalte timer og 

køn, 2007 

pct. pct. 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 3637+ 

timer 


25 

20 

15 

10 

5 

Figur 39.2: Kommunale SOSU-hjælpere (ikkeuddannede) 

fordelt på årlige fraværsdage og 

køn, 2007 

pct. pct. 





45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 


Blandt mandlige ikke-uddannede SOSU-hjælpere ansat i kommunerne havde 45 pct. ikke 

noget fravær i 2007, mens 35 pct. af de kvindelige ikke har fravær i 2007, jf. figur 39.2. 

39.2 SOSU-hjælpere (ikke-uddannede) 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for ikke-uddannede SOSU-hjælpere i kommunerne. 


39.2.1 Løn og lønspredning for SOSU-hjælpere (ikke-uddannede) 

I gennemsnit er fortjenesten for en ikke-uddannet SOSU-hjælper i den kommunale sektor 



kommunale SOSU-hjælpere (ikke-uddannede), 


pct. pct. 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 





kommunale SOSU-hjælpere (ikke-uddannede), 



SOSU-hjælpere (ikke-uddannede) i gennemsnit 149 kr. i timen, jf. figur 39.4. 

50 pct. af de ikke uddannede SOSU-hjælpere har en fortjeneste på mellem 145 kr. og 177 kr. 

pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 39.3. Betragtes den standardbereg- 

522 39. SOSU-HJÆLPERE 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

pct. pct. 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 


45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3


nede timefortjeneste har 50 pct. af SOSU-hjælpere (ikke-uddannede) en fortjeneste mellem 

134 kr. og 156 kr. 

Tabel 39.3: Timefortjeneste for kommunale SOSU-hjælpere (ikke-uddannede) fordelt på køn, kr., 2007 






Median 163 159 159 


Median/P10 1,19 1,18 1,18 

P90/Median 1,26 1,25 1,25 






Median 138 132 133 


Median/P10 1,19 1,16 1,17 

P90/Median 1,23 1,23 1,23 









I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige ikke-uddannede SOSUhjælpere. 

Det skal i den forbindelse erindres, at antallet af mænd er begrænset. Det forholdsvis 

begrænsede antal observationer, for så vidt angår de mandlige SOSU-hjælpere (ikkeuddannede), 

betyder, at lønfordelingen for denne gruppe bliver forholdsvis ujævn. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste er mandlige 

og kvindelige ikke-uddannede SOSU-hjælperes lønspredning tilnærmelsesvis sammenfaldende, 


I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig ikke-uddannede SOSU-hjælper i 

den kommunale sektor henholdsvis 169 kr. og 165 kr. pr. præsteret time, jf. figur 39.5. Anskues 

den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige ikkeuddannede 

SOSU-hjælpere i den kommunale sektor henholdsvis 141 kr. og 136 kr., jf. figur 

39.6. 




kommunale SOSU-hjælpere (ikke-uddannede) 


pct. pct. 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

0 




kommunale SOSU-hjælpere (ikke-uddannede) 



Størstedelen af de ikke-uddannede SOSU-hjælperes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie 

og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 105 kr., svarende til omkring 

63 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 39.4. Feriebetalinger pr. præsteret time 

udgør omkring 22 kr., hvilket svarer til ca. 13 pct. Pensionen udgør 9 kr. pr. præsteret time. 




Fravær 5,28 6,99 6,76 

Ferie 22,49 21,96 22,03 



Pension 8,49 8,70 8,68 

Genetillæg 19,78 16,56 16,99 


I alt 169 165 166 



Fravær 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

Ferie 19,87 19,25 19,25 



Pension 7,29 7,25 7,25 

Genetillæg 16,64 13,68 13,68 


kr. 


21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

pct. pct. 

I alt 141 136 136 

Anm.: Tal for kommunerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 


21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 


Størstedelen af de ikke-uddannede SOSU-hjælperes standardberegnede timefortjeneste består 

også af basisfortjeneste, feriebetalinger og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke ind- 


kr. 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3


går i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten 

udgør knap 92 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, svarende til 55 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Ferie pr. time udgør omkring 19 kr., hvilket svarer til ca. 12 

pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Pensionen udgør 7 kr. pr. timen. 


forklarer en stor del af forskellen i fortjeneste pr. præsteret time mellem mænd og kvinder. 


Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg ca. 17-14 kr. pr. time for ikke-uddannede SOSUhjælperes 

samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en serviceassistent 

sektor således 149 kr. pr. præsteret time, jf. figur 39.7. 


genetillæg for kommunale SOSU-hjælpere (ikkeuddannede), 


pct. 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 




pct. 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 


ekskl. genetillæg for kommunale SOSU-hjælpere 

(ikke-uddannede), gennemsnit, 2007 

pct. pct. 


genetillæg, tjener ikke-uddannede SOSU-hjælpere i gennemsnit 122 kr. i timen, jf. figur 39.8. 

50 pct. af de ikke-uddannede SOSU-hjælpere i kommunerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg 


39.5. 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 


21 

18 

15 

12 

39. SOSU-HJÆLPERE 525 

9 

6 

3


Tabel 39.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale SOSU-hjælpere (ikke-uddannede) fordelt 

på køn, kr., 2007 






Median 145 143 143 


Median/P10 1,12 1,12 1,12 

P90/Median 1,20 1,20 1,20 






Median 123 120 121 


Median/P10 1,10 1,10 1,10 

P90/Median 1,15 1,14 1,14 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af ikkeuddannede 

SOSU-hjælpere i kommunerne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 

114kr. og 129 kr. 

Lønspredningen opgjort sved de to lønbegreber er sammenfladende for mandlige og kvindelige 

ikke-uddannede SOSU-hjælpere, jf. variationskoefficienten i tabel 39.5. 

Opgjort ekskl. genetillæg har både mandlige og kvindelige ikke-uddannede SOSU-hjælpere i 

den kommunale sektor en timeløn på henholdsvis 150 kr. og 148 kr. pr. præsteret time, jf. 

figur 39.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for en mandlig og 

kvindelig ikke-uddannede SOSU-assistent i den kommunale sektor henholdsvis 125 kr. og 

122 kr., jf. figur 39.10. 

526 39. SOSU-HJÆLPERE


genetillæg for kommunale SOSU-hjælpere (ikkeuddannede) 


pct. pct. 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 








2007 


I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ikke-uddannede SOSU-hjælperes spisepause 

er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause 

lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. 

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ikke-uddannet 

SOSU-hjælper i den kommunale sektor opgøres til 178 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 39.6. 


21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

pct. pct. 





Anm.: Tal for kommunerne. Inkl. genetillæg. 


39.3 Beskrivelse af gruppen SOSU-hjælpere (ekskl. hjemmehjælpere) 

Datagrundlaget for gruppen af SOSU-hjælpere omfatter i alt 48.845 ansættelsesforhold, svarende 

til 28.756 årsværk jf. tabel 39.7. Knap 96 pct. af SOSU-hjælperne er kvinder. Analyseenheden 

i tabel 39.8 er årsværk, mens den i de efterfølgende analyser er for ansættelsesforhold. 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 


Tabel 39.7: Kommunale SOSU-hjælpere fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Mænd 2.176 4 1.269 4 

Kvinder 46.669 96 27.487 96 

I alt 

Anm.: Ekskl. hjemmehjælpere. 

48.845 100 28.756 100 


kr. 

21 

18 

15 

12 


9 

6 

3


De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt SOSU-hjælperne og udgør 35 pct., jf. tabel 

39.8. 

Tabel 39.8: Kommunale SOSU-hjælpere fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 


-29 år 11,7 13,1 13,1 

30-39 år 27,3 24,5 24,7 

40-49 år 33,3 34,6 34,5 

50-59 år 25,4 25,1 25,1 

60+ år 2,4 2,7 2,7 

I alt 100,0 100,0 100,0 

Anm.: Ekskl. hjemmehjælpere. 


Blandt SOSU-hjælperne har 29 pct. af de mandlige SOSU-hjælpere en aftalt arbejdstid på i 

gennemsnit 37 timer om ugen, mens dette er tilfældet for 13 pct. af kvinderne, jf. figur 39.11. 

Blandt mandlige SOSU-hjælpere ansat i kommunerne har 18 pct. ikke noget fravær i 2007, 

mens 15 pct. af de kvindelige ikke har fravær i 2007, jf. figur 39.12. 

Figur 39.11: Kommunale SOSU-hjælpere fordelt 


pct. pct. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Figur 39.12: Kommunale SOSU-hjælpere fordelt 


pct. pct. 

Anm.: Ekskl. hjemmehjælpere. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i 

figur 39.11 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og 



20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 

dage 


39.4 SOSU-hjælpere (ekskl. hjemmehjælpere) 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for SOSU-hjælperne (ekskl. hjemmehjælpere) i 

kommunerne. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 

39.4.1 Løn og lønspredning for SOSU-hjælpere 

I gennemsnit er fortjenesten for en SOSU-hjælper i den kommunale sektor 199 kr. pr. præsteret 



20 

15 

10 

5


kommunale SOSU-hjælpere, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 

kr. 

205 225 245 265 285 




for kommunale SOSU-hjælpere, gennemsnit, 

2007 

Anm.: Ekskl. hjemmehjælpere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 



SOSU-hjælpere i gennemsnit 160 kr. i timen, jf. figur 39.14. 

50 pct. af SOSU-hjælperne har en fortjeneste på mellem 173 kr. og 214 kr. pr. præsteret time 


har 50 pct. af SOSU-hjælperne en fortjeneste mellem 142 kr. og 173 kr. 

Tabel 39.9: Timefortjeneste for kommunale SOSU-hjælpere fordelt på køn, kr., 2007 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 

kr. 







Median 196 189 190 


Median/P10 1,20 1,17 1,17 

P90/Median 1,26 1,28 1,28 






Median 160 155 155 


Median/P10 1,17 1,15 1,15 

P90/Median 1,27 1,25 1,25 

Anm.: Ekskl. hjemmehjælpere. Fortjeneste inkl. genetillæg. 










I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige SOSU-hjælpere. Det skal i 

den forbindelse erindres, at antallet af mænd er begrænset. Det forholdsvis begrænsede antal 

observationer, for så vidt angår de mandlige SOSU-hjælpere, betyder, at lønfordelingen for 

denne gruppe bliver forholdsvis ujævn. 

Betragtes de to lønbegreber er mandlige SOSU-hjælperes lønspredning sammenfaldende 

med de kvindelige SOSU-hjælperes, jf. variationskoefficienten i tabel 3. 

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig SOSU-hjælpere i den kommunale 


timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige SOSU-hjælpere i 

den kommunale sektor henholdsvis 160 kr. og 167 kr., jf. figur 39.16. 


kommunale SOSU-hjælpere fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 

kr. 



for kommunale SOSU-hjælpere fordelt på køn, 


Anm.: Ekskl. hjemmehjælpere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 



Størstedelen af SOSU-hjælpernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 


pr. præsteret time, jf. tabel 39.10. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør omkring 

22 kr., hvilket svarer til ca. 11 pct. Pensionen udgør 21 kr. pr. præsteret time. 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 

kr. 


16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2





Fravær 7,75 10,20 10,09 

Ferie 21,65 22,00 21,98 



Pension 20,35 21,31 21,27 

Genetillæg 23,88 17,19 17,49 


I alt 203 199 199 



Fravær 

Ferie 19,16 19,41 18,93 



Pension 16,96 17,26 17,27 

Genetillæg 19,61 13,83 14,24 


I alt 167 160 160 

Anm.: SOSU-hjælpere ekskl. hjemmehjælpere i kommunerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. 

afrundinger. 


Størstedelen af SOSU-hjælpernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 



den standardberegnede timefortjeneste, svarende til 53 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. 

Feriebetalinger pr. time udgør omkring 19 kr., hvilket svarer til ca. 10 pct. af den 

standardberegnede timefortjeneste. Pensionen udgør 17 kr. pr. timen. 


forklarer en stor del af forskellen i timelønnen mellem mænd og kvinder. 


Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg ca. 14-17 kr. pr. time af SOSU-hjælperes samlede 

fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en SOSU-hjælper 182 kr. 





genetillæg for kommunale SOSU-hjælpere, gennemsnit, 

2007 

pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 

kr. 

205 225 245 265 285 


pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


ekskl. genetillæg for kommunale SOSUhjælpere, 


Anm.: Ekskl. hjemmehjælpere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 



genetillæg, tjener SOSU-hjælpere i gennemsnit 146 kr. i timen, jf. figur 39.18. 

50 pct. af SOSU-hjælperne i kommunerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 164 


Tabel 39.11: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale SOSU-hjælpere fordelt på køn, kr., 2007 






Median 176 176 176 


Median/P10 1,13 1,13 1,13 

P90/Median 1,15 1,17 1,17 






Median 146 145 145 


Median/P10 1,12 1,11 1,11 

P90/Median 1,13 1,14 1,13 

Anm.: Ekskl. hjemmehjælpere. Opgjort ekskl. genetillæg. 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af SOSUhjælperne 

i kommunerne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 137 kr. og 155 kr. 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 

kr. 

205 225 245 265 285 


16 

14 

12 

10 

8 

6 

4


Lønspredningen opgjort ekskl. genetillæg er sammenfaldende for kvindelige og mandlige 

SOSU-hjælpere når der ses på de to lønbegreber, jf. variationskoefficienten i tabel 39.11. 

Opgjort ekskl. genetillæg har mandlige og kvindelige SOSU-hjælpere i den kommunale sektor 

en løn på henholdsvis 179 kr. og 182 kr. pr. præsteret time, jf. figur 39.19. Anskues den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for en mandlig og kvindelig SOSU-hjælpere i 

den kommunale sektor henholdsvis 147 kr. og 146 kr., jf. figur 39.20. 


genetillæg for kommunale SOSU-hjælpere fordelt 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 

kr. 





Anm.: Ekskl. hjemmehjælpere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at SOSU-hjælpernes spisepause er præsteret 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en SOSU-hjælper i 







Anm.: SOSU-hjælpere ekskl. hjemmehjælpere i kommunerne. Inkl. genetillæg. 


39.5 Beskrivelse af gruppen SOSU-hjælpere inkl. hjemmehjælpere 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for SOSU-hjælpere inkl. hjemmehjælpere i 

kommuner. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 

Datagrundlaget for SOSU-hjælpere inkl. hjemmehjælpere omfatter i alt 54.084 ansættelsesforhold, 

svarende til 32.157 årsværk jf. tabel 39.13. Knap 90 pct. af de ikke-uddannede SOSUhjælpere 

er kvinder. I de efterfølgende analyser er analyseenheden ansættelsesforhold. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 

kr. 


16 

14 

12 

10 


8 

6 

4 

2


Tabel 39.13: Kommunale SOSU-hjælpere fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Mænd 2.323 4 1.377 4 

Kvinder 51.761 96 30.780 96 

I alt 54.084 100 32.157 100 

Anm.: SOSU-hjælpere inkl. hjemmehjælpere i kommunerne. Inkl. genetillæg. 


39.5.1 Løn og lønspredning for SOSU-hjælpere 

SOSU-hjælpere inkl. hjemmehjælpere, tjener i kommunerne i gennemsnit 199 kr. pr. præsteret 


timefortjeneste, tjener SOSU-hjælpere inkl. hjemmehjælpere i kommunerne 161 kr. i timen. 







Median 194 190 190 


Median/P10 1,21 1,17 1,17 

P90/Median 1,27 1,28 1,28 






Median 159 155 156 


Median/P10 1,18 1,15 1,15 

P90/Median 1,28 1,26 1,26 

Anm.: SOSU-hjælpere inkl. hjemmehjælpere i kommunerne. Inkl. genetillæg. 


I kommunerne har 50 pct. af SOSU-hjælperne inkl. hjemmehjælpere en fortjeneste på mellem 

173 kr. og 214 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 39.14. Betragtes 

den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i kommunerne en fortjeneste 


Det fremgår det af tabel 39.14, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at 

der er længere fra medianen til de øverste 10 procent end fra de 10 pct. laveste lønninger til 

medianen. Det kan således konkluderes, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. 




I ovenstående tabel er timelønnen opgjort for mandlige og kvindelige SOSU-hjælpere. 

Betragtes først lønspredningen for de to lønbegreber er mandlige og kvindelige SOSUhjælperes 

lønspredning nærmest sammenfaldende, jf. variationskoefficienten i tabel 39.14. 

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig SOSU-hjælpere inkl. hjemmehjælpere 

i den kommunale sektor henholdsvis 199 kr. og 202 kr. pr. præsteret time. Anskues den 

standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige SOSU-hjælpere 

inkl. hjemmehjælpere i den kommunale sektor henholdsvis 160 kr. og 165 kr., jf. figur 39.14. 


Størstedelen af fortjenesten for SOSU-hjælperne inkl. hjemmehjælpere består af basisfortjeneste, 

ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 122 kr. i kommunerne, 

svarende til 61 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i den kommunale sektor, jf. 

tabel 39.15. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør godt 22 kr., hvilket svarer til 11 pct. for 

begge sektorer. Pensionen udgør for de kommunalt ansatte SOSU-hjælperne inkl. hjemmehjælpere 

omkring 21 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 




Fravær 7,68 0,00 9,81 

Ferie 21,71 19,44 22,04 



Pension 20,10 17,29 21,25 

Genetillæg 22,91 13,82 17,40 


I alt 203 199 199 



Fravær 

Ferie 19,20 19,44 18,99 



Pension 16,76 17,29 17,30 

Genetillæg 18,83 13,82 14,19 


I alt 167 160 160 

Anm.: SOSU-hjælpere inkl. hjemmehjælpere i kommunerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. 

afrundinger. 


Størstedelen af den standardberegnede timefortjeneste for SOSU-hjælpere inkl. hjemmehjælpere 

består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fraværs- og overtidsbetalings ikke indgår 

i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten 



udgør godt 107 kr. i kommunerne, svarende til 54 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. 

Feriebetalinger udgør ca. 19 kr. af den standardberegnede timefortjeneste (10 pct.), 



Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg ca. 14-17 kr. pr. time af SOSU-hjælperes (inkl. 

hjemmehjælper) samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for 

SOSU-hjælpere inkl. hjemmehjælper 182 kr. pr. præsteret time. Udtrykkes den gennemsnitlige 

timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener SOSUhjælpere 

inkl. hjemmehjælpere i gennemsnit 147 kr. i timen, , jf. tabel 39.16. 

50 pct. af SOSU-hjælperne inkl. hjemmehjælpere i kommunerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg 

på mellem 165 kr. og 190 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil. 







Median 176 177 177 


Median/P10 1,14 1,13 1,13 

P90/Median 1,15 1,17 1,17 






Median 146 146 146 


Median/P10 1,13 1,11 1,11 

P90/Median 1,13 1,13 1,13 

Anm.: SOSU-hjælpere inkl. hjemmehjælpere i kommunerne. Fortjeneste ekskl. genetillæg. 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af SOSUhjælperne 

inkl. hjemmehjælpere i kommunerne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 

137 kr. og 156 kr. 

Lønspredningen opgjort ekskl. genetillæg er sammenfaldende for kvindelige og mandlige 

SOSU-hjælpere når der ses på de to lønbegreber, jf. variationskoefficienten i tabel 39.16. 

Opgjort ekskl. genetillæg har mandlige og kvindelige SOSU-hjælpere inkl. hjemmehjælpere i 

den kommunale sektor en løn på henholdsvis 179 kr. og 182 kr. pr. præsteret time. Anskues 

den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for en mandlig og kvindelig SOSUhjælpere 

inkl. hjemmehjælpere i den kommunale sektor 147 kr. for begge køn, jf. tabel 39.16. 




I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at spisepausen for SOSU-hjælper inkl. 

hjemmehjælpere er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges 

det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. 

Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for SOSU-hjælpere 

inkl. hjemmehjælpere i den kommunale sektor opgøres til 214 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 

39.17. 






Anm.: Tal for kommunale SOSU-hjælpere. Inkl. genetillæg. 


39.6 Lokal løndannelse for SOSU-hjælpere 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for SOSUhjælpere 

i kommunerne. 








SOSU-hjælpere i kommunerne fordelt på køn og undergruppe, jf. tabel 39.18. 

Tabel 39.18: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, SOSU-hjælpere 


Kommuner 

Ikke-uddannede SOSU-hjælpere 1,6 1,2 1,3 

SOSU-hjælpere ekskl. hjemmehjælpere 4,0 3,8 3,8 

SOSU-hjælpere inkl. hjemmehjælpere 3,9 3,7 3,7 



Tabel 39.18 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for ikkeuddannede 

SOSU-hjælpere i kommuner er 1,3 pct. Andelen af den samlede løn ekskl. over- 



arbejde udgør 3,8 pct. for SOSU-hjælpere ekskl. hjemmehjælpere og 3,7 pct. for SOSUhjælpere 

inkl. hjemmehjælpere. 


er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige ikkeuddannede 

SOSU-hjælpere er 1,6 pct., mens den for kvinderne er 1,2 pct. De tilsvarende andele 

for SOSU-hjælpere ekskl. hjemmehjælpere er 4,0 pct. for mænd og 3,8 pct. for kvinder 

og inkl. hjemmehjælpere 3,9 pct. for mænd og 3,7 pct. for kvinder. 


Den tekniske afgrænsning af SOSU-hjælpere i kommuner fremgår af tabel 39.19. 

Tabel 39.19: Teknisk afgrænsning af SOSU-hjælpere i kommunerne, 2007 



Ikke-uddannede SOSU-hjælpere 

513000 513210 513300 19422 Social- og sundhedspersonale, ikke-udd. 

SOSU-hjælpere (ekskl. hjemmehjælpere) 

513210 513300 19403 Social- og sundhedshjælpere 

SOSU-hjælpere inkl. hjemmehjælpere 

513210 513300 19403 Social- og sundhedshjælpere 

513300 19405 Hjemmehjælpere 



40. Specialarbejdere 

40.1 Beskrivelse af gruppen specialarbejdere 


Kortlægningen af specialarbejdere omfatter ansættelser i stat, kommuner og regioner. Specialarbejdere 

i regioner og kommuner er beskæftiget med opgaver inden for vej- og parkvedligeholdelse, 

jord- og betonarbejde, transportopgaver og forsyningsområdet. I staten er specialarbejdere 

primært beskæftiget med vejvedligeholdelse og pedelfunktioner på uddannelsesinstitutioner 

som universiteter, gymnasier og lignende. 


årsværkene er ansat i kommunerne, mens henholdsvis 5 pct. og 2 pct. er ansat i staten og 

regionerne, jf. tabel 40.1. Analyseenheden i tabel 40.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens 

den i tabel 40.2 og 40.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. 

Tabel 40.1: Specialarbejdere fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Staten 530 4 474 5 

Kommuner 11.118 94 8.160 92 

Regioner 226 2 191 2 

I alt 11.874 100 8.825 100 


Af de beskæftigede specialarbejdere er ca. 92 pct. mænd, jf. tabel 40.2. 

Tabel 40.2: Specialarbejdere fordelt på sektorer og køn, pct. af antal årsværk, 2007 


Mænd 92,2 92,9 92,1 

Kvinder 7,8 7,1 7,9 

I alt 100,0 100,0 100,0 


De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt de mandlige specialarbejdere og udgør 

knap 49 pct. henholdsvis knap 41 pct. og knap 42 pct. i stat, kommuner og regioner, jf. tabel 

40.3. Blandt de kvindelige specialarbejdere er de 40-49-årige den største aldersgruppe. De 

udgør knap 49 pct. henholdsvis godt 43 pct. og godt 33 pct. i stat, kommuner og regioner. 

40. SPECIALARBEJDERE 539


Tabel 40.3: Specialarbejdere fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 

Pct. af antal 



-29 år 1,4 2,7 1,7 2,9 3,5 3,0 2,3 6,7 2,6 

30-39 år 6,2 27,0 7,8 12,7 17,3 13,0 7,4 20,0 8,9 

40-49 år 38,0 48,6 38,7 34,6 43,2 35,2 35,8 33,3 35,6 

50-59 år 48,7 18,9 46,3 40,7 31,9 40,1 41,5 20,0 39,8 

60+ år 5,7 2,7 5,5 9,1 4,2 8,8 13,1 20,0 13,1 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


Blandt specialarbejderne i staten har 90 pct. af de mandlige specialarbejdere en aftalt arbejdstid 



Figur 40.1: Specialarbejdere i staten fordelt på 


pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 40.2: Specialarbejdere i staten fordelt på 


pct. pct. 


timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 

27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 

40.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. 


30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 

dage 


Blandt mandlige specialarbejdere ansat i staten havde 10 pct. ikke nogen fraværsdage i 2007, 

mens 4 pct. af de kvindelige ikke havde fraværsdage i 2007, jf. figur 40.2. 

I kommunerne har 96 pct. af de mandlige specialarbejdere og 87 pct. af de kvindelige specialarbejdere 

en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, jf. figur 40.3. 

540 40. SPECIALARBEJDERE 

30 

25 

20 

15 

10 

5

Figur 40.3: Specialarbejdere i kommunerne fordelt 


pct. pct. 

100 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 


Figur 40.4: Specialarbejdere i kommunerne fordelt 


pct. pct. 





30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 

dage 


Af specialarbejdere ansat i kommunerne havde 29 pct. af mændene henholdsvis 25 pct. af 

kvinderne ikke nogen fraværsdage i 2007, jf. figur 40.4. 

I regionerne er det 94 pct. af de mandlige specialarbejdere og 68 pct. af de kvindelige, der har 

en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, jf. figur 40.5. 

Figur 40.5: Specialarbejdere i regionerne fordelt 

på ugentligt aftalte timer og køn, 2007. 

pct. pct. 

100 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 40.6: Specialarbejdere i regionerne fordelt 

på årlige fraværsdage og køn, 2007. 

pct. pct. 





30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 


Blandt specialarbejdere ansat i regionerne havde 19 pct. af mændene og 16 pct. af kvinderne 

ikke nogen fraværsdage i 2007, jf. figur 40.6. 

Når man sammenligner fraværsdage i stat, kommuner og regioner, er der en væsentlig højere 

procentdel af specialarbejdere ansat i kommunerne, der ikke har nogen fraværsdage i 2007. 

Det skal dog bemærkes, at eftersom der er et forholdsmæssigt lavere antal ansatte specialarbejdere 

i stat og regioner, skal der kun få medarbejdere med relativt mange fraværsdage til at 

ændre på de procentvise fordelinger. 

dage 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

30 

25 

20 

15 

10 

40. SPECIALARBEJDERE 541 

5 

0


40.2 Specialarbejdere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for specialarbejdere i stat, kommuner og regioner. 

Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i afsnittet behandles 

øvrige ansættelsesvilkår, der ikke er omfattet af lønstatistikken. 

40.2.1 Løn og lønspredning for specialarbejdere 

I gennemsnit er fortjenesten for en specialarbejder i den statslige sektor 188 kr. pr. præsteret 

time, jf. figur 40.7. Til sammenligning er den gennemsnitlige fortjeneste i den kommunale sektor 

192 kr. og i den regionale sektor 186 kr. pr. præsteret time 


specialarbejdere fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 






specialarbejdere fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 


specialarbejdere i gennemsnit 154 kr. i timen i staten, 160 kr. i timen i kommunerne, mens 

gennemsnittet for regionalt ansatte specialarbejdere udgør 151 kr. i timen, jf. figur 40.8. 

I staten har 50 pct. af specialarbejderne en fortjeneste på mellem 176 kr. og 197 kr. pr. præsteret 

time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 40.4. I kommunerne har 50 pct. af specialarbejderne 

en fortjeneste på mellem 174 kr. og 205 kr. og i regionerne har 50 pct. af specialarbejderne 



pct. pct. 

20 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 



18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Tabel 40.4: Timefortjeneste for specialarbejdere fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





- - 530 10.218 900 11.118 - - 226 

Gennemsnit - - 188 193 178 192 - - 186 

Variationskoefficient - - 0,12 0,18 0,24 0,19 - - 0,22 

Nedre kvartil, P25 - - 176 175 159 174 - - 164 

Median - - 187 189 175 188 - - 181 

Øvre kvartil, P75 - - 197 206 189 205 - - 196 

Median/P10 - - 1,12 1,18 1,23 1,18 - - 1,17 

P90/Median - - 1,11 1,20 1,20 1,20 - - 1,22 





- - 530 10.218 900 11.118 - - 226 

Gennemsnit - - 154 161 146 160 - - 151 



Median - - 154 160 147 159 - - 151 

Øvre kvartil, P75 - - 162 172 157 171 - - 161 

Median/P10 - - 1,12 1,17 1,22 1,18 - - 1,17 

P90/Median - - 1,10 1,17 1,14 1,17 - - 1,14 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af specialarbejderne i staten en 

fortjeneste på mellem 147 kr. og 162 kr., i kommunerne ligger de 50 pct. mellem 148 kr. og 

171 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 140 kr. og 161 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at specialarbejderne i kommunerne 

og regionerne har en større lønspredning end i staten, jf. tabel 40.4. Det er tilfældet, 

uanset om man betragter fortjenesten pr. præsteret time eller den standardberegnede timefortjeneste. 

Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen i staten stort set er den 

samme i den øverste og den nederste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, at 

Median/P10 og P90/Median er næsten lige store. Det samme gør sig gældende i kommunerne. 

I regionerne er lønspredningen størst i den øverste del af lønfordelingen, når man ser på 

fortjenesten pr. præsteret time. Det kommer til udtryk ved, at Median/P10 er lavere end 

P90/Median, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne 

end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. Det omvendte er tilfældet i regionerne, 

når man ser på den standardberegnede timefortjeneste. Da er lønspredningen størst i 

den laveste del af lønfordelingen. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige specialarbejdere. Det skal i 

den forbindelse erindres, at det kun er i den kommunale sektor, at der opdeles på køn, samt 

at andelen af kvinder i kommunerne kun udgør ca. 7 pct. Det forholdsvis begrænsede antal 



observationer for, så vidt angår de kvindelige specialarbejdere, betyder, at lønfordelingen for 

denne gruppe bliver forholdsvis ujævn. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time, er mandlige specialarbejderes lønspredning mindre 

end de kvindelige specialarbejderes, jf. variationskoefficienten i tabel 40.4. I forhold til den 

standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder på næsten samme 

niveau. 


kommunale specialarbejdere, fordelt på køn, 


pct. pct. 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

Mænd Kvinder 

kr. 





for kommunale specialarbejdere fordelt på køn, 


I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig specialarbejder i den kommunale 


timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige specialarbejdere i den 



Størstedelen af specialarbejdernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 

udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 127 kr. i staten og i kommunerne og godt 

125 kr. i regionerne, svarende til omkring 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i alle tre 

sektorer, jf. tabel 40.5. Ferie pr. præsteret time udgør i alle sektorer ca. 22 kr., hvilket svarer til 

knap 12 pct. for alle sektorer. Pensionen udgør i den statslige sektor 24 kr. og godt 22 kr. af 

fortjenesten pr. præsteret time i den kommunale og regionale sektor. 


pct. pct. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 


20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2






Basisfortjeneste - - 127,10 127,74 119,75 127,19 - - 125,33 

Fravær - - 8,12 6,53 8,32 6,65 - - 9,16 

Ferie - - 22,18 22,20 21,15 22,13 - - 22,07 

Personalegoder - - 0,00 0,00 0,00 0,00 - - 0,00 


betalinger - - 3,53 3,91 3,63 3,89 - - 2,97 

Pension - - 24,08 22,45 21,37 22,37 - - 22,36 

Genetillæg - - 1,01 5,66 2,54 5,44 - - 2,03 

Overtidsbetaling - - 1,88 4,07 1,40 3,89 - - 1,58 

I alt - - 188 193 178 192 - - 186 




Basisfortjeneste - - 111,01 113,76 104,33 113,32 - - 109,21 

Fravær 

Ferie - - 19,22 19,89 18,73 19,58 - - 19,04 

Personalegoder - - 0,00 0,00 0,00 0,00 - - 0,00 


betalinger - - 2,95 3,35 2,99 3,33 - - 2,43 

Pension - - 19,93 19,18 17,63 19,08 - - 18,32 

Genetillæg 


- - 0,85 4,72 2,08 4,58 - - 1,65 

I alt - - 154 161 146 160 - - 151 



Størstedelen af specialarbejdernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 



standardberegnede timefortjeneste i staten, godt 113 kr. i kommunerne og godt 109 kr. i regionerne, 

svarende til omkring 72 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i alle tre sektorer. 

Ferie udgør godt 19 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i alle tre sektorer, 

mens pension i staten udgør knap 20 kr., i kommunerne ca. 19 kr. og i regionerne godt 18 kr. 

af den standardberegnede timefortjeneste. 


Som det fremgår ovenfor udgør genetillægget en beskeden del af den samlede løn. Genetillæg 

udgør i staten ca. 1 kr., i regionerne ca. 2 kr. og i kommunerne godt 5 kr. af fortjenesten 

pr. præsteret time. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en specialarbejder i 

den statslige sektor således 187 kr. pr. præsteret time, i den kommunale sektor 186 kr., mens 

fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionalt ansatte specialarbejdere udgør 

183 kr., jf. figur 40.11. 




genetillæg for specialarbejdere fordelt på sektor, 


pct. pct. 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 






ekskl. genetillæg for specialarbejdere fordelt på 



genetillæg, tjener specialarbejdere i staten i gennemsnit 153 kr., i kommunerne gennemsnit 

155 kr. i timen, mens gennemsnittet for specialarbejdere i regionerne udgør 149 kr. i timen, jf. 

figur 40.12. 

I staten har 50 pct. af specialarbejderne en fortjeneste ekskl. genetillæg mellem 175 kr. og 195 

kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 40.6. I kommunerne har 50 

pct. af specialarbejderne en fortjeneste ekskl. genetillæg mellem 170 kr. og 199 kr. pr. præsteret 

time. Og i regionerne er nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg 162 kr. og 

194 kr. 


pct. pct. 

20 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 



18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Tabel 40.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for specialarbejdere fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





- - 530 10.218 900 11.118 - - 226 

Gennemsnit - - 187 187 176 186 - - 183 



Median - - 186 183 172 183 - - 180 

Øvre kvartil, P75 - - 195 199 186 199 - - 194 

Median/P10 - - 1,12 1,17 1,22 1,18 - - 1,18 

P90/Median - - 1,12 1,18 1,20 1,18 - - 1,20 





- - 530 10.218 900 11.118 - - 226 

Gennemsnit - - 153 156 144 155 - - 149 



Median - - 153 156 145 155 - - 150 

Øvre kvartil, P75 - - 161 167 155 166 - - 159 

Median/P10 - - 1,12 1,16 1,21 1,17 - - 1,17 

P90/Median 

Anm.: Ekskl. genetillæg. 

- - 1,09 1,15 1,13 1,15 - - 1,11 


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af specialarbejderne 

i staten en fortjeneste på mellem 147 kr. og 161 kr. I kommunerne har 50 pct. en 

standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg mellem 145 kr. og 166 kr., og i regionerne 

har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg mellem 139 kr. og 159 kr. 

Sammenlignes de mandlige og kvindelige specialarbejdere i kommunerne, ser man, at målt på 

fortjeneste pr. præsteret time er mandlige specialarbejderes lønspredning mindre end de 

kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 40.6. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste 

ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og kvinder den samme. 




genetillæg for kommunale specialarbejdere, fordelt 


pct. Pct. 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 





ekskl. genetillæg for kommunale specialarbejdere 


I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig specialarbejder i den kommunale 


timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige specialarbejdere i 

den kommunale sektor henholdsvis 156 og 144 kr., jf. figur 40.14. 


I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at specialarbejderes spisepause er præsteret 

arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen for specialarbejdere i staten 


Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en specialarbejder i 

den statslige sektor opgøres til 202 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 40.7. 




Værdi af spisepause 14 - - 





Specialarbejdere har rådighedsvagter. Lønnen for disse rådighedsvagter, men ikke i alle tilfælde 

timerne, indgår i lønstatistikken. Dette betyder, som også beskrevet i kommissionsredegørelsens 

kapitel 3, at værdien af rådighedsvagterne indgå forskelligt for forskellige grupper, 

hvilket man skal være opmærksom på, når man sammenligner to grupper, der begge har 

rådighedsvagter. 

40.3 Lokal løndannelse for specialarbejdere 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for specialarbejdere 

i stat, kommuner og regioner. 


pct. pct. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 


20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2










specialarbejdere fordelt på sektor og køn, jf. tabel 40.8. 

Tabel 40.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, specialarbejdere, pct., 2007 


Stat 


Kommuner 

4,5 3,0 4,3 


Regioner 

15,4 12,2 15,2 




beregninger. 

Tabel 40.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for specialarbejdere 

i staten, kommuner og regioner er henholdsvis 4,3 pct., 15,2 pct. og 13,9 pct. 


generelt er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige specialarbejdere 

i staten er 4,5 pct., mens den for kvinderne er 3,0 pct. De tilsvarende andele for 

mænd og kvinder i kommunerne er 15,4 pct. og 12,2 pct. og i regionerne 14,2 pct. og 9,6 pct. 

For specialarbejdere i kommuner og regioner udgør den i overenskomsten garanterede minimumsløn 

mere end den i lønstatistikken opgjorte centrale løn. Det skyldes, at specialarbejderes 

lønmodel har en garantistruktur som sikrer, at medarbejderne efter et bestemt antal år 

opnår en aflønning, hvis medarbejderen ikke i kraft af lokale tillæg har opnået denne aflønning. 

For specialarbejdere i kommuner og regioner er derfor foretaget en beregning, hvor 






og den faktiske løn i lønstatistikken, specialarbejdere, pct., 2007 

Kommuner 



Regioner 




Den faktiske lokallønsandel for specialarbejdere i kommunerne udgør således mellem 13,2 

pct. og 15,2 pct. for gruppen samlet, mens den i regionerne udgør mellem 13,0 pct. og 13,9 

pct. 

For mænd og kvinder udgør andelen i kommunerne henholdsvis mellem 13,5 pct. og 15,4 

pct. og mellem 10,4 pct. og 12,2 pct. I regionerne udgør andelen for mænd og kvinder henholdsvis 

mellem 13,4 pct. og 15,4 pct. og mellem 9,2 pct. og 9,6 pct. 


Den tekniske afgrænsning af specialarbejdere i staten fremgår af tabel 40.10. 

Tabel 40.10: Teknisk afgrænsning af specialarbejdere i staten, 2007 



821100 0200 

829090 

832410 

834000 

914111 

914112 

914113 

916100 

916200 

931390 

932020 

933010 

933090 

Den tekniske afgrænsning af specialarbejdere i kommuner og regioner fremgår af tabel 40.11. 

550 40. SPECIALARBEJDERE


Tabel 40.11: Teknisk afgrænsning af specialarbejdere i kommuner og regioner, 2007 



931000 931200 00501 Specialarbejdere, grundløn 11 


931200 0050502 Fagl. specialarbejdere, grundløn 19 





552 40. SPECIALARBEJDERE

41. Sygehusportører 

41.1 Beskrivelse af gruppen sygehusportører 


Kortlægningen af sygehusportører omfatter ansættelser i regionerne. Sygehusportører er i 

regionerne blandt andet beskæftiget med praktiske opgaver på sygehusene, fx patienttransport. 

De betjener desuden teknisk udstyr. De sørger også for forsyninger til afdelingerne og 

transporterer varer, blandt andet madvogne, inventar, depotvarer, medicin, sygejournaler og 

anden intern post mellem afdelingerne. 


41.1. Knap 6 pct. af sygehusportørerne er kvinder. Analyseenheden i tabel 41.1 er årsværk og 



Tabel 41.1: Regionale sygehusportører fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007. 



Mænd 1.950 93 1.800 94 

Kvinder 141 7 112 6 

I alt 2.091 100 1.912 100 


De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt sygehusportørerne og udgør 34,6 pct., jf. 

tabel 41.2. 

Tabel 41.2: Regionale sygehusportører fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007. 


-29 år 9,8 8,9 9,8 

30-39 år 17,9 28,6 18,5 

40-49 år 34,4 39,3 34,6 

50-59 år 32,5 21,4 31,8 

60+ år 5,4 1,8 5,2 

I alt 100,0 100,0 100,0 


Blandt sygehusportører i regionerne har 98 pct. af de mandlige sygehusportører en aftalt arbejdstid 

på i gennemsnit 37 timer om ugen eller derover, mens dette er tilfældet for 91 pct. af 


41. SYGEHUSPORTØRER 553


Figur 41.1: Regionale sygehusportører fordelt på 


pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 41.2: Regionale sygehusportører fordelt på 

ugentlige fraværstimer og køn, 2007 

pct. pct. 





12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 

dage 

7 8 9 10 11 12 13 


Blandt mandlige sygehusportører ansat i regionerne havde 8 pct. ikke noget fravær i 2007, 

mens 10 pct. af de kvindelige ikke havde fravær i 2007, jf. figur 41.2. 

41.2 Sygehusportører 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for sygehusportørerne i regionerne, som ikke er 


41.2.1 Løn og lønspredning for sygehusportører 

I gennemsnit er fortjenesten for en sygehusportør i den regionale sektor 198 kr. pr. præsteret 



regionale sygehusportører, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 



regionale sygehusportører, gennemsnit, 2007 




sygehusportører i gennemsnit 159 kr. i timen, jf. figur 41.4. 

50 pct. af sygehusportørerne har en fortjeneste på mellem 178 kr. og 211 kr. pr. præsteret 


har 50 pct. af sygehusportørerne en fortjeneste mellem 147 kr. og 170 kr. 

554 41. SYGEHUSPORTØRER 

pct. pct. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 


12 

10 

8 

6 

4 

2 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Tabel 41.3: Timefortjeneste for regionale sygehusportører fordelt på køn, kr., 2007 






Median 195 177 194 


Median/P10 1,18 1,13 1,18 

P90/Median 1,18 1,22 1,18 






Median 160 146 159 


Median/P10 1,16 1,11 1,16 

P90/Median 1,14 1,16 1,15 



Det fremgår endvidere af tabel 41.3, at lønspredningen, for både fortjenesten pr. præsteret 

time og den standardberegnede timefortjeneste, er identisk eller næsten identisk i den øverste 

del og den nederste del af lønfordelingen. P90/Median og Median/P10 har således ingen 

væsentlig forskel i fordelingen. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige sygehusportører. Det skal i 

den forbindelse erindres, at antallet af mænd kvinder er begrænset. Det forholdsvis begrænsede 

antal observationer, for så vidt angår kvindelige sygehusportører, betyder, at lønfordelingen 

for denne gruppe bliver forholdsvis ujævn. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige sygehusportørers lønspredning mindre 

end de kvindelige sygehusportørers, jf. variationskoefficienten i tabel 41.3. I forhold til den 

standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen identisk for mænd og kvinder. 

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig sygehusportørs i den regionale sektor 


timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige sygehusportører i den regionale 





regionale sygehusportører fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 


regionale sygehusportører fordelt på køn, gennemsnit, 

2007 




Størstedelen af sygehusportørernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. 



hvilket svarer til ca. 11 pct. Pensionen udgør 22 kr. pr. præsteret time. 




Fravær 10,21 12,15 10,32 

Ferie 22,26 21,93 22,24 



Pension 22,28 22,02 22,26 

Genetillæg 12,44 4,89 12,01 


I alt 199 187 198 



Fravær 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

Ferie 19,78 19,61 19,43 



Pension 18,36 17,69 18,32 

Genetillæg 10,08 3,89 9,71 


kr. 


20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 

I alt 160 148 159 

Anm.: Tal for sygehusportører i regionerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 


20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 


Størstedelen af sygehusportørernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 



kr. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


regnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 109 kr. af den 


Ferie pr. time udgør godt 19 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. af den standardberegnede 


Af tabel 41.4 kan det desuden ses, at genetillæg udgør en større del af lønnen for mænd end 

kvinder. Dette forklarer en stor del af forskellen i fortjeneste pr. præsteret time mellem 



Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg ca. 10-12 kr. pr. time af sygehusportørers samlede 

fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en sygehusportørers sektor 



genetillæg for regionale sygehusportører, gennemsnit, 

2007 

pct. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 


pct. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


ekskl. genetillæg for regionale sygehusportører, 


pct. pct. 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 





genetillæg, tjener sygehusportører i gennemsnit 149 kr. i timen, jf. figur 41.8. 

50 pct. af sygehusportørerne i regionerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 169 




Tabel 41.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale sygehusportører fordelt på køn, kr., 2007. 






Median 184 174 184 


Median/P10 1,18 1,12 1,18 

P90/Median 1,15 1,18 1,15 






Median 152 142 151 


Median/P10 1,16 1,11 1,16 

P90/Median 1,10 1,12 1,10 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af sygehusportørerne 



mandlige sygehusportører end kvindelige sygehusportører, jf. variationskoefficienten i tabel 


identisk for mænd og kvinder. 

Opgjort ekskl. genetillæg har mandlige og kvindelige sygehusportører i den regionale sektor 

en løn på henholdsvis 186 kr. og 182 kr. pr. præsteret time, jf. figur 41.9. Anskues den standardberegnede 

timefortjeneste, er timelønnen for en mandlig og kvindelig sygehusportør i 


558 41. SYGEHUSPORTØRER


genetillæg for regionale sygehusportører fordelt 


pct. pct. 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 




ekskl. genetillæg for regionale sygehusportører 


pct. pct. 




I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at sygehusportørers spisepause er præsteret 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en sygehusportør i 







Anm.: Tal for sygehusportører i regionerne. Inkl. genetillæg. 


41.3 Lokal løndannelse for sygehusportører 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for sygehusportører 

i kommunerne. 




20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 







sygehusportører i regionerne fordelt på køn, jf. tabel 41.7. 

kr. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

41. SYGEHUSPORTØRER 559 

8 

6 

4 

2


Tabel 41.7: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, sygehusportører, 2007 

Regioner 






Tabel 41.7 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for sygehusportører 

i kommunerne udgør 8,3 pct. 


er højere for mænd end for kvinder. Således udgør andelen for mænd 8,4 pct., mens 

den udgør 7,5 pct. for kvinder. 

For sygehusportører udgør den i overenskomsten garanterede minimumsløn mere end den i 

lønstatistikken opgjorte centrale løn. Det skyldes, at sygehusportørernes lønmodel har en 

garantistruktur som sikrer, at medarbejderne efter et bestemt antal år opnår en aflønning, 

hvis medarbejderen ikke i kraft af lokale tillæg har opnået denne aflønning. For sygehusportørerne 

er derfor foretaget en beregning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte 



og den faktiske løn i lønstatistikken, sygehusportører, 2007 


Regioner 




Den faktiske lokallønsandel for sygehusportører i regionerne udgør således mellem 7,1 pct. 

og 8,3 pct. for gruppen samlet. For mænd udgør andelen mellem 7,2 pct. og 8,4 pct., mens 

den for kvinder udgør mellem 6,1 pct. og 7,5 pct. 


Den tekniske afgrænsning af sygehusportører i regionerne fremgår af tabel 41.9. 

Tabel 41.9: Teknisk afgrænsning af sygehusportører i regionerne, 2007 


Kilde: Lønkommissionen 2010. 


513220 07201 Sygehusportører, Sygehusportører

42. Sygeplejersker 


42.1 Beskrivelse af gruppen sygeplejersker 

Kortlægningen af sygeplejersker omfatter ansættelser i kommuner og regioner. Sygeplejersker 

er blandt andet beskæftiget på sygehuse og plejehjem, i hjemmeplejen og den kommunale 

sundhedspleje. 





Tabel 42.1: Sygeplejersker fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Kommuner 17.428 33 10.370 26 

Regioner 36.123 67 28.974 74 

I alt 53.551 100 39.344 100 


Af de beskæftigede sygeplejersker i kommuner og regioner er 97,2 pct. henholdsvis 95,7 pct. 


Tabel 42.2: Sygeplejersker fordelt på sektor, køn, basismedarbejdere ledere og samlet, pct. af antal 





Mænd 2,0 0,9 2,8 3,8 0,5 4,3 

Kvinder 78,1 19,1 97,2 89,0 6,7 95,7 

I alt 80,1 19,9 100,0 92,8 7,2 100,0 




Mænd 2,5 4,3 2,8 4,1 7,0 4,3 

Kvinder 97,5 95,7 97,2 95,9 93,0 95,7 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


Tabellen viser endvidere, at 20 pct. af de beskæftigede sygeplejersker i kommunerne er ledere, 

mens det gælder for 7 pct. i regionerne. Heraf udgør kvinderne knap 96 pct. i kommunerne 

og 93 pct. i regionerne. 

De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt sygeplejerskerne og udgør 36 pct. henholdsvis 


42. SYGEPLEJERSKER 561


Tabel 42.3: Sygeplejersker fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren 2007 

Pct. af antal 



-29 år 1,4 2,8 2,8 6,9 14,1 13,8 5,8 11,1 10,9 

30-39 år 12,8 17,5 17,3 31,6 29,3 29,4 28,0 26,1 26,2 

40-49 år 32,8 35,6 35,6 30,8 31,3 31,3 31,2 32,4 32,4 

50-59 år 45,3 36,9 37,2 27,8 21,9 22,2 31,1 25,9 26,1 

60+ år 7,8 7,2 7,2 2,9 3,5 3,5 3,8 4,5 4,4 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


93 pct. af lederne i kommunerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover, 

mens det er tilfældet for 26 pct. af basismedarbejderne, jf. figur 42.1. Ligeledes er der i 

regionerne en større andel af lederne, der har en aftalt arbejdsuge på 37 timer eller derover 

(96 pct.), end der er blandt basismedarbejderne (48 pct.). 

Figur 42.1: Sygeplejersker fordelt på ugentligt 


ledere, 2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

27 28 29 30 31 32 

timer 

33 34 35 36 37+ 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Figur 42.2: Sygeplejersker (basis) fordelt på 


pct. pct. 





100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 

100 


Blandt basismedarbejderne i kommunerne har 48 pct. af de mandlige sygeplejersker en aftalt 


af kvinderne, jf. figur 42.2. Tilsvarende er der i regionerne en større andel af de mandlige sygeplejersker 



I både regioner og kommuner har ledere mindre fravær end basismedarbejdere. Således har 

26 pct. af lederne i regionerne 0 timers ugentligt fravær, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere 

er 8 pct. I kommunerne er andelene henholdsvis 44 pct. og 20 pct., jf. figur 

42.3. 

562 42. SYGEPLEJERSKER 

timer 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0

Figur 42.3: Sygeplejersker fordelt på årlige fraværsdage, 


2007 

pct. pct. 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 




45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 


Figur 42.4: Sygeplejersker (basis) fordelt på årlige 


pct. pct. 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

dage 


Blandt mandlige sygeplejersker ansat i kommunerne havde 18 pct. ikke noget fravær i 2007, 

mens 20 pct. af de kvindelige ikke havde fravær i 2007. I regionerne havde henholdsvis 14 

pct. og 7 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke noget fravær, jf. figur 42.4. 

42.2 Sygeplejersker, basismedarbejdere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for sygeplejersker i kommuner og regioner, som 


Sidst i afsnittet behandles øvrige ansættelsesvilkår, som ikke er omfattet af Lønstatistikken. 

42.2.1 Løn og lønspredning for sygeplejersker 

I gennemsnit er fortjenesten for en sygeplejerske i den kommunale sektor 241 kr. pr. præsteret 

time, jf. figur 42.5. En sygeplejerske i den regionale sektor har i gennemsnit en fortjeneste 

på 246 kr. pr. præsteret time. 


sygeplejersker fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 

kr. 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


sygeplejersker fordelt på sektor, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 




sygeplejersker i kommunerne i gennemsnit 200 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt 

ansatte sygeplejersker udgør 193 kr. i timen, jf. figur 42.6. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 

kr. 



45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

42. SYGEPLEJERSKER 563 

5 

0 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


I kommunerne har 50 pct. af sygeplejerskerne en fortjeneste på mellem 220 kr. og 253 kr. pr. 

præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 42.4. I regionerne har 50 pct. af sygeplejerskerne 


Tabel 42.4: Timefortjeneste for sygeplejersker fordelt på sektor og køn, kr., 2007 




Antal ansættelsesforhold 330 13.838 14.168 1.315 13.838 33.657 

Gennemsnit 257 241 241 250 241 246 



Median 249 233 233 246 233 235 

Øvre kvartil, P75 280 252 253 271 252 259 

Median/P10 1,15 1,12 1,13 1,22 1,12 1,19 

P90/Median 1,22 1,20 1,21 1,21 1,20 1,24 




Antal ansættelsesforhold 330 13.838 14.168 1.315 32.342 33.657 

Gennemsnit 214 199 200 205 193 193 



Median 207 196 196 203 191 192 

Øvre kvartil, P75 234 209 210 223 208 209 

Median/P10 1,14 1,13 1,13 1,21 1,19 1,19 

P90/Median 1,23 1,18 1,18 1,20 1,18 1,18 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af sygeplejerskerne i kommunerne 

en fortjeneste mellem 186 kr. og 210 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet 


På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen blandt sygeplejersker 

i regionerne er større end i kommunerne. Det fremgår endvidere af tabel 42.4, at 

lønspredningen i kommuner er større i den øverste del end i den nederste del af lønfordelingen. 

Median/P10 er således mindre end P90/Median i kommunerne, hvilket viser, at der er 

længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 

10 pct. af lønningerne. Det samme gør sig gældende i regionerne på den præsterede time. I 

regionerne er billedet imidlertid omvendt på den standardberegnede timefortjeneste. Her er 

lønspredningen mindre i den øverste del end i den nederste del af lønfordelingen. 


Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige sygeplejerskers lønspredning marginalt 

mindre end de kvindelige sygeplejerskers, jf. variationskoefficienten i tabel 42.4. I forhold til 

den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd større end for kvinder – 

navnlig i kommuner. 

564 42. SYGEPLEJERSKER



Størstedelen af sygeplejerskernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie, pension og genetillæg. 

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 160 kr. i kommunerne og godt 

145 kr. i regionerne, svarende til omkring 66 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i kommunerne 

og 59 pct. i regionerne, jf. tabel 42.5. Feriebetalinger udgør i kommunerne ca. 28 kr. af 

fortjeneste pr. præsteret time, mens det tilsvarende tal for regionerne er på 27 kr. Pension i 

kommunerne udgør ca. 27 kr. og i regionerne 26 kr. Genetillæg udgør i kommunerne 12 kr. 

og godt 21 kr. i regionerne. 






Fravær 7,85 8,47 8,46 9,23 15,29 15,03 

Ferie 28,52 27,82 27,83 26,36 26,75 26,74 



4,85 3,35 3,39 5,06 3,69 3,75 

Pension 27,89 27,25 27,27 25,17 26,24 26,20 

Genetillæg 21,54 11,78 12,02 24,71 21,34 21,49 


I alt 257 241 241 250 241 246 





Fravær 

Ferie 25,14 24,57 24,23 24,05 24,37 23,41 



4,19 2,82 2,85 4,51 3,03 3,12 

Pension 23,60 22,79 22,85 21,83 21,27 21,40 

Genetillæg 


17,96 9,76 9,96 20,47 16,86 17,07 

I alt 214 199 200 205 193 193 



Størstedelen af sygeplejerskernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 

ferie, pension og genetillæg. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede 

timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 

140 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og knap 130 kr. i regionerne, 

svarende til 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og 67 pct. i 

regionerne. Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 24 kr. og ca. 23 kr. af den standardberegnede 

timefortjeneste for begge sektorer. Genetillæg udgør 10 kr. i kommunerne og 17 kr. i 

regionerne. 




Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en betydelig del af sygeplejerskers samlede fortjeneste. 

I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en sygeplejerske i den kommunale 

sektor således 229 kr. pr. præsteret time, mens fortjenesten pr. præsteret time ekskl. genetillæg 

for regionalt ansatte sygeplejersker udgør 225 kr., jf. figur 42.7. 


genetillæg for sygeplejersker fordelt på sektor, 


pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

pct. 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 

kr. 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


ekskl. genetillæg for sygeplejersker fordelt på 





genetillæg, tjener sygeplejersker i kommunerne i gennemsnit 190 kr. i timen, mens gennemsnittet 

for sygeplejersker i regionerne udgør 176 kr. i timen, jf. figur 42.8. 

I kommunerne har 50 pct. af sygeplejerskerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 212 


har 50 pct. af sygeplejerskerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 197 kr. og 235 kr. 



pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 

kr. 



14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Tabel 42.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for sygeplejersker fordelt på sektor og køn, kr., 2007 





330 13.838 14.168 1.315 13.838 33.657 

Gennemsnit 236 229 229 225 229 225 



Median 231 225 225 223 225 218 

Øvre kvartil, P75 247 239 239 245 239 235 

Median/P10 1,13 1,12 1,13 1,23 1,12 1,21 

P90/Median 1,15 1,15 1,15 1,19 1,15 1,19 





330 13.838 14.168 1.315 32.342 33.657 

Gennemsnit 196 190 190 185 176 176 



Median 195 189 190 186 179 179 

Øvre kvartil, P75 206 200 200 201 190 191 

Median/P10 1,13 1,13 1,13 1,22 1,21 1,21 

P90/Median 1,12 1,11 1,11 1,16 1,13 1,13 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg har 50 pct. af sygeplejerskerne 



Betragtes fortjenesten pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mandlige sygeplejerskers lønspredning 

mindre end de kvindelige sygeplejerskers i kommunerne og i mindre grad i regionerne, 

jf. variationskoefficienten i tabel 42.6. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste 

ekskl. genetillæg er lønspredningen større for mænd end kvinder, om end der inden for 

det regionale område er tæt på samme niveau. 


I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at sygeplejerskers spisepause er præsteret arbejdstid. 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en sygeplejerske i 













For sygeplejersker i kommuner og regioner gælder, at opsparede genetillæg og overtidsbetalinger 




Konsekvensen heraf er, at fortjenesten pr. præsteret time for sygeplejersker i kommuner 


42.3 Sygeplejersker, ledere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for sygeplejersker i kommuner og regioner, som 

er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Som for basismedarbejdere 

behandles sidst i afsnittet øvrige ansættelsesvilkår for ledere, som ikke er omfattet af Lønstatistikken. 

42.3.1 Løn og lønspredning for sygeplejersker 

Sygeplejersker, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 285 kr. pr. præsteret time, 





Tabel 42.8: Timefortjeneste for sygeplejersker fordelt på sektor, kr., 2007 






148 3.112 3.260 171 2.295 2.466 

Gennemsnit 300 284 285 319 311 312 



Median 286 270 270 295 286 286 

Øvre kvartil, P75 325 309 310 346 340 341 

Median/P10 1,20 1,16 1,16 1,18 1,16 1,16 

P90/Median 1,35 1,31 1,31 1,40 1,42 1,42 





148 3.112 3.260 171 2.295 2.466 

Gennemsnit 255 241 242 269 262 262 



Median 244 229 230 250 240 240 

Øvre kvartil, P75 282 263 264 293 287 287 

Median/P10 1,20 1,15 1,15 1,19 1,15 1,15 

P90/Median 1,34 1,31 1,31 1,41 1,41 1,41 




time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 42.8. I regionerne har 50 pct. af lederne en 




287 kr. 

På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen blandt ledere i 

regionerne er større end i kommunerne. Det fremgår endvidere af tabel 42.8, at lønspredningen 

i både kommuner og regioner er større i den øverste del end i den nederste del af lønfordelingen. 

P90/Median er således større end Median/P10 i begge sektorer, hvilket viser, at 





basisfortjenesten pr. præsteret time knap 198 kr. i kommunerne og godt 206 kr. i regionerne, 

svarende til godt 69 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i den kommunale sektor og godt 

66 pct. i den regionale, jf. tabel 42.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i kommunerne 

godt 33 kr. og i regionerne 35 kr., hvilket svarer til godt 11 pct. for begge sektorer. Pensionen 



udgør for de kommunalt ansatte omkring 42 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens den 

for de regionalt ansatte udgør omkring 55 kr. 






Fravær 5,02 5,18 5,17 6,50 7,61 7,53 

Ferie 34,57 33,20 33,26 35,40 35,01 35,04 



6,55 6,18 6,20 6,62 6,21 6,24 

Pension 46,52 41,41 41,63 57,19 54,95 55,10 

Genetillæg 0,75 0,23 0,25 1,70 0,47 0,56 


I alt 300 284 285 319 311 312 





Fravær 

Ferie 30,15 28,92 28,85 31,08 30,58 30,42 



5,57 5,26 5,26 5,62 5,25 5,29 

Pension 39,57 35,20 35,45 48,67 46,32 46,72 

Genetillæg 


0,64 0,19 0,21 1,44 0,39 0,48 

I alt 255 241 242 269 262 262 





opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 172 kr. i kommunerne og knap 180 kr. 

i regionerne, svarende til henholdsvis 71 og 69 pct. af den standardberegnede timefortjeneste 

i begge sektorer. Ferie udgør knap 29 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne 

og godt 30 kr. regionerne, mens pension udgør godt 35 kr. i kommunerne og knap 

47 kr. i regionerne. 


Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige sygeplejerskers lønspredning marginalt 

større end de kvindelige sygeplejerskers, jf. variationskoefficienten i tabel 42.10. I forhold til 

den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd marginalt større end for 

kvinder i kommunerne, mens det omvendte billede er gældende i regionerne. 




Som det fremgår af tabel 42.9, udgør genetillægget en beskeden del af den samlede løn for 

ledende sygeplejersker, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, 

jf. tabel 42.10. Konklusionerne er således de samme som i forbindelse med tabel 42.8. 

Tabel 42.10: Timefortjeneste for sygeplejersker fordelt på sektor, kr., 2007 





148 3.112 3.260 171 2.295 2.466 

Gennemsnit 299 284 284 317 311 311 



Median 282 270 270 295 285 285 

Øvre kvartil, P75 325 309 310 346 340 340 

Median/P10 1,19 1,16 1,16 1,18 1,16 1,16 

P90/Median 1,37 1,31 1,31 1,37 1,42 1,42 





148 3.112 3.260 171 2.295 2.466 

Gennemsnit 254 241 241 268 261 262 



Median 242 229 229 246 239 240 

Øvre kvartil, P75 282 262 263 291 287 287 

Median/P10 1,19 1,15 1,15 1,17 1,14 1,15 

P90/Median 1,35 1,31 1,31 1,42 1,41 1,41 







Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende ergoterapeut 













Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 42.9, for ledende sygeplejersker 


42.4 Lokal løndannelse for sygeplejersker 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for sygeplejersker 










sygeplejersker fordelt på sektor og køn samt basismedarbejdere, ledere og samlet, jf. tabel 

42.12. 

Tabel 42.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, sygeplejersker, 2007 


Kommuner 


Ledere 13,6 11,2 11,3 

Samlet 

Regioner 

11,3 8,7 8,8 


Ledere 15,2 12,7 12,9 

Samlet 8,7 6,1 6,2 



Tabel 42.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for sygeplejersker 

i kommunerne udgør 8,3 pct., mens den i kommunerne udgør 6,2 pct. 




i kommuner og regioner er højere for mænd end for kvinder både for basismedarbejdere 

og ledere. For basismedarbejdere udgør andelen for henholdsvis mænd og kvinder 

således 9,8 pct. og 7,8 pct. i kommunerne, mens de tilsvarende andele i regionerne er 7,5 pct. 

og 5,3 pct. 

For de ledende sygeplejersker i kommunerne udgør den lokale løns andel af den samlede løn 

ekskl. overarbejde 13,6 pct. for mænd og 11,2 pct. for kvinder, mens de tilsvarende andele i 

regionerne udgør 15,2 pct. og 12,7 pct. 

For sygeplejersker i kommuner og regioner udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i 

FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af indplacering på højere 

trin eller interval i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For sygeplejersker 

i kommuner og regioner er der derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen 

mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken 



og den faktiske løn i lønstatistikken, sygeplejersker, 2007 


Kommuner 


Ledere 26,1 20,7 20,9 

Samlet 

Regioner 

17,8 12,3 12,5 


Ledere 22,4 18,6 18,9 

Samlet 11,5 7,7 7,8 



Den faktiske lokallønsandel for basismedarbejdere i kommunerne udgør således mellem 9,8 

pct. og 12,1 pct. for mænd, mellem 7,8 pct. og 9,4 pct. for kvinder samt mellem 7,8 pct. og 

9,5 pct. for gruppen samlet. For basismedarbejdere i regionerne udgør den faktiske lokallønsandel 

for mænd mellem 7,5 pct. og 9,3 pct. for mænd, mellem 5,3 pct. og 6,3 pct. for 

kvinder samt 5,4 pct. og 6,4 pct. for gruppen samlet. 

Den faktiske lokallønsandel for ledende sygeplejersker i kommunerne udgør mellem 13,6 pct. 

og 17,8 pct. for mænd, mellem 11,2 pct. og 12,3 pct. for kvinder samt mellem 11,3 pct. og 

12,5 pct. for gruppen samlet. For ledende sygeplejersker i regionerne udgør den faktiske lokallønsandel 

mellem 15,2 pct. og 22,4 pct. for mænd, mellem 12,7 pct. og 18,6 pct. for kvinder 

samt 12,9 pct. og 18,9 pct. for gruppen samlet. 




Den tekniske afgrænsning af sygeplejersker (basismedarbejdere og ledere) i kommuner og 


Tabel 42.14: Teknisk afgrænsning af sygeplejersker i kommuner og regioner, 2007 




223020 223030 323100 22201 Sygeplejersker, trin 4,6 


22267 Sygeplejersker, trin 5,7 

22268 Sygeplejersker, trin 8 


22509 Hjemmesygeplejersker, dag, trin 4,6 

22510 Hjemmesygeplejersker, d/a/n, trin 4,6 

22511 Hjemmesygeplejersker, a/n 

22512 Sundhedsplejersker, trin 5,7 






223020 223030 323100 22307 Ledende sygeplejersker, trin 5 


22308 Ledende sygeplejersker, trin 9 







22355 Ledende sygeplejersker, trin 8,10 









22408 Ledende sundhedsplejersker, trin 5 






22455 Ledende sundhedsplejersker, trin 6


Tabel 42.14: Teknisk afgrænsning af sygeplejersker i kommuner og regioner, 2007 




22457 Ledende sygeplejersker, trin 5,7,9 











22481 Ledende sygeplejersker, trin 3,5,13,16 



22517 Ledere, trin 3 

















223020 223030 323100 22201 Sygeplejersker 


19013 Sundhedsplejersker 

19025 Sygeplejersker 

223020 223030 323100 26201 Ledende sygeplejersker 


26209 Ledende sundhedsplejersker 




43. Tandplejere 

43.1 Beskrivelse af gruppen tandplejere 


Kortlægningen af tandplejere omfatter ansættelser i kommunerne. Tandplejere er beskæftiget 

både på klinikker, på skoler, sygehuse og plejehjem. Tandplejerne varetager sundhedsfremmende 

og forebyggende opgaver, herunder undersøgelser, diagnostik, behandlingsplanlægning 

og behandlinger, såsom tandrensning, parodontosebehandlinger, nonoperativ cariesterapi 

og individuel sundhedsfremmende indsats. Uden for klinikken har tandplejerne oplysende 

og forebyggende opgaver over for alle aldersgrupper. 

Det skal bemærkes, at det på grund af det lave antal observationer for mandlige tandplejere 

ikke er muligt af vise kønsopdelte løn-, fraværs- og arbejdstidsstatistikker. 


Knap 97 pct. af tandplejerne er kvinder. Analyseenheden i tabel 43.1 er årsværk og ansættelsesforhold, 

mens den i tabel 43.2 og 43.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden 


Tabel 43.1: Kommunale tandplejere fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007. 



Mænd 12 3 7 3 

Kvinder 440 97 271 97 

I alt 452 100 278 100 


De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt tandplejerne og udgør 39 pct., jf. tabel 43.2. 

Tabel 43.2: Kommunale tandplejere fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007. 


-29 år 28,6 11,8 12,0 

30-39 år 14,3 30,9 30,4 

40-49 år 42,9 39,0 39,5 

50-59 år 14,3 16,9 16,7 

60+ år 0,0 1,5 1,4 

I alt 100,0 100,0 100,0 



Blandt tandplejerne i kommunerne har 31 pct. en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 34 timer 

om ugen, jf. figur 43.1. 5 pct. har en aftalt arbejdstid på 37 timer eller derover om ugen. På 

grund af det lave antal observationer for mandlige tandplejere er det ikke muligt at kønsopdele 

fordelingen af ugentlig aftalt arbejdstid og årlige fraværsdage. 

43. TANDPLEJERE 577


Figur 43.1: Kommunale tandplejere fordelt på 

ugentligt aftalte timer, 2007 

pct. pct. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 3637+ 

timer 

Alle, kom. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

Figur 43.2: Kommunale tandplejere fordelt på 

årlige fraværsdage, 2007 

pct. pct. 





14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 

dage 

Alle, kom. 

Blandt tandplejere ansat i kommunerne havde 13 pct. ikke noget fravær i 2007, jf. figur 43.2. 

43.2 Tandplejere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for tandplejerne i kommunerne. Endvidere ses 

der på sammensætningen af timelønnen. 

43.2.1 Løn og lønspredning for tandplejere 

I gennemsnit er fortjenesten for en tandplejer i den kommunale sektor 214 kr. pr. præsteret 



kommunale tandplejere, gennemsnit, 2007 

pct. pct. 

20 

20 

18 

18 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 




kommunale tandplejere, gennemsnit, 2007 


tandplejere i gennemsnit 174 kr. i timen, jf. figur 43.4. 

50 pct. af tandplejerne har en fortjeneste på mellem 196 kr. og 221 kr. pr. præsteret time svarende 


har 50 pct. af tandplejerne en fortjeneste mellem 163 kr. og 185 kr. 

578 43. TANDPLEJERE 


pct. pct. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2

Tabel 43.3: Timefortjeneste for kommunale tandplejere fordelt på køn, kr., 2007 







Median 208 









Median 175 






Det fremgår endvidere af tabel 43.3, at der ingen forskel er i lønspredningen i henholdsvis 

den øverste og den nederste del af lønfordelingen, når man ser på fortjenesten pr. præsteret 

time, P90/Median og Median/P10 er således lige store. For den standardberegnede timefortjeneste 

ses, at lønspredningen er størst i den nedre del af lønfordelingen. 


Størstedelen af tandplejernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således 


pr. præsteret time, jf. tabel 43.4. Ferie pr. præsteret time udgør 26 kr., hvilket svarer til ca. 

12 pct. Pensionen udgør 24 kr. pr. præsteret time. 

43. TANDPLEJERE 579





Fravær 10,18 

Ferie 26,41 



Pension 23,60 



I alt 214 



Fravær 

Ferie 22,62 



Pension 19,26 



I alt 174 

Anm.: Tal for tandplejere i kommunerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 


Størstedelen af tandplejernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 


timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 131 kr. af den standardberegnede 

timefortjeneste, svarende til 75 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. 

Ferie pr. time udgør knap 23 kr., hvilket svarer til ca. 13 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. 

Pensionen udgør 19 kr. pr. timen. 


Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en meget beskeden del af tandplejeres samlede 

løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg er identiske, jf. tabel 43.4. Konklusionerne 


580 43. TANDPLEJERE


Tabel 43.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale tandplejere fordelt på køn, kr., 2007. 






Median 208 









Median 175 







I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at tandplejeres spisepause er præsteret arbejdstid. 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en tandplejer i den 

kommunale sektor opgøres til 214 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 43.6. 






Anm.: Tal for tandplejere i kommunerne. Inkl. genetillæg. 


43.3 Lokal løndannelse for tandplejere 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for tandplejere i 

kommunerne. 

43. TANDPLEJERE 581










tandplejere, jf. tabel 43.7. 

Tabel 43.7: De lokale tillægs løns andel af samlet løn ekskl. overarbejde, tandplejere, pct., 2007 

Kommuner 

Basismedarbejdere 17,2 



Tabel 43.7 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for tandplejere 

i kommunerne udgør 17,2 pct. 

For tandplejere i kommuner udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. 

Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af indplacering på højere trin i FLD 

lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For tandplejere i kommunerne er der 

derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte 



og den faktiske løn i lønstatistikken, tandplejere, pct., 2007 

Kommuner 

Basismedarbejdere 18,2 



Den faktiske lokallønsandel for tandplejere i kommunerne udgør således mellem 17,2 pct. og 



Den tekniske afgrænsning af tandplejere i kommunerne fremgår af tabel 43.9. 

582 43. TANDPLEJERE 

I alt 

I alt

Tabel 43.9: Teknisk afgrænsning af tandplejere i kommunerne, 2007 

januar – marts 2007 

april – december 2007 




322520 10701 Tandplejere trin 4 

10703 Tandplejere trin 5 

322520 10701 Tandplejere 

43. TANDPLEJERE 583


584 43. TANDPLEJERE

44. Tekniske designere 

44.1 Beskrivelse af gruppen tekniske designere 


Kortlægningen af tekniske designere omfatter ansættelser i kommunerne. Tekniske designere 

er i kommunerne blandt andet beskæftiget med miljøplanlægning, udarbejdelse af lokalplaner 

og offentligt byggeri samt tilsynsføring på byggepladser. 


44.1. 69 pct. af de tekniske designere er kvinder. Analyseenheden i tabel 44.1 er årsværk og 



Tabel 44.1: Kommunale tekniske designere fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 



Mænd 510 31 386 32 

Kvinder 1.118 69 831 68 

I alt 1.628 100 1.217 100 


De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt de tekniske designere og udgør 46,7 pct., jf. 

tabel 44.2. 

Tabel 44.2: Kommunale tekniske designere fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 

2007 


-29 år 2,1 1,0 1,3 

30-39 år 11,9 9,9 10,5 

40-49 år 23,3 30,9 28,5 

50-59 år 49,4 45,6 46,7 

60+ år 13,4 12,6 13,0 

I alt 100,0 100,0 100,0 


Blandt de tekniske designere i kommunerne har 97 pct. af de mandlige tekniske designere en 

aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer om ugen, mens dette er tilfældet for 76 pct. af 


44. TEKNISKE DESIGNERE 585


Figur 44.1: Kommunale tekniske designere fordelt 


pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 44.2: Kommunale tekniske designere fordelt 


pct. pct. 





30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

0 1 2 3 4 5 6 

dage 

7 8 9 10 11 12 


Blandt de mandlige tekniske designere ansat i kommunerne havde 27 pct. ikke noget fravær i 

2007, mens 22 pct. af de kvindelige ikke havde fravær i 2007, jf. figur 44.2. 

44.2 Tekniske designere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for de tekniske designere i kommunerne. Endvidere 


44.2.1 Løn og lønspredning for tekniske designere 

I gennemsnit er fortjenesten for en teknisk designer i den kommunale sektor 231 kr. pr. præsteret 



kommunale tekniske designere, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 380 

kr. 





kommunale tekniske designere, gennemsnit, 

2007 


tekniske designere i gennemsnit 193 kr. i timen, jf. figur 44.4. 

50 pct. af de tekniske designere har en fortjeneste på mellem 210 kr. og 241 kr. pr. præsteret 


har 50 pct. af de tekniske designere en fortjeneste mellem 179 kr. og 203 kr. 

586 44. TEKNISKE DESIGNERE 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

pct. pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 

kr. 


30 

25 

20 

15 

10 

5 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Tabel 44.3: Timefortjeneste for kommunale tekniske designere fordelt på køn, kr., 2007 


Antal ansættelsesforhold 510 1.118 1.628 




Median 233 221 224 


Median/P10 1,15 1,12 1,12 

P90/Median 1,23 1,16 1,20 






Median 197 185 189 


Median/P10 1,14 1,11 1,12 

P90/Median 1,23 1,13 1,18 



Det fremgår endvidere af tabel 44.3, at lønspredningen er større i den øverste del end den 

nederste del af lønfordelingen. P90/Median er således større end Median/P10, hvilket viser, 

at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de 

laveste 10 pct. af lønningerne. Det gælder både for fortjenesten pr. præsteret time og for den 

standardberegnede timefortjeneste. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige tekniske designere. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time, er mandlige tekniske designeres lønspredning større 

end de kvindelige tekniske designeres, jf. variationskoefficienten i tabel 44.3. I forhold til den 

standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen også lidt større for mænd end for 

kvinder. 

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig teknisk designer i den kommunale 


timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige tekniske designere i den 





kommunale tekniske designere fordelt på køn, 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 




kommunale tekniske designere fordelt på køn, 



Størstedelen af de tekniske designeres fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. 

Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 158 kr., svarende til omkring 68 pct. 

af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 44.4. Ferie pr. præsteret time udgør omkring 27 kr., 

hvilket svarer til knap 12 pct. Pensionen udgør ca. 33 kr. pr. præsteret time. 




Fravær 6,28 6,57 6,48 

Ferie 27,84 26,53 26,95 



Pension 35,61 31,90 33,08 

Genetillæg 1,45 0,28 0,65 


I alt 242 226 231 



Fravær 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

Ferie 24,50 23,14 23,37 



Pension 30,11 26,75 27,83 

Genetillæg 1,22 0,24 0,56 


kr. 


16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 

I alt 203 189 193 

Anm.: Tal for tekniske designere i kommunerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 


16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 


Størstedelen af de tekniske designeres standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, 


588 44. TEKNISKE DESIGNERE 

kr. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2


regnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 138 kr. 

af den standardberegnede timefortjeneste, svarende til ca. 71 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Ferie pr. time udgør omkring 23 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Pensionen udgør knap 28 kr. pr. time. 


Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg under 1 kr. pr. time af de tekniske designeres 

samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en teknisk designer 

i kommunerne således 230 kr. pr. præsteret time, jf. figur 44.7. 


genetillæg for kommunale tekniske designere, 


pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 




pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 


ekskl. genetillæg for kommunale tekniske designere, 


pct. pct. 


genetillæg, tjener tekniske designere i gennemsnit 193 kr. i timen, jf. figur 44.8. 

50 pct. af de tekniske designere i kommunerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 

210 kr. og 240 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 44.5. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 


16 

14 

12 

10 

44. TEKNISKE DESIGNERE 589 

8 

6 

4 

2


Tabel 44.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale tekniske designere fordelt på køn, kr., 

2007. 






Median 232 221 223 


Median/P10 1,15 1,11 1,12 

P90/Median 1,23 1,15 1,20 






Median 196 185 188 


Median/P10 1,14 1,11 1,12 

P90/Median 1,22 1,13 1,17 



Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af de tekniske 

designere i kommunerne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 178 kr. og 202 kr. 

Lønspredningen opgjort som fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg er større for 

mandlige tekniske designere end kvindelige tekniske designere, jf. variationskoefficienten i 

tabel 44.5. Også i forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen 

lidt større for mænd end for kvinder. 

Opgjort ekskl. genetillæg har mandlige og kvindelige tekniske designere i den kommunale 

sektor en løn på henholdsvis 240 kr. og 225 kr. pr. præsteret time, jf. figur 44.9. Anskues den 

standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for en mandlig og kvindelig teknisk designer 


590 44. TEKNISKE DESIGNERE


genetillæg for kommunale tekniske designere 


pct. pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 

kr. 






ekskl. genetillæg for kommunale tekniske designere 



I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at tekniske designeres spisepause er præsteret 



Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en teknisk designer 



16 

14 

12 

10 

8 

6 

pct. pct. 





Anm.: Tal for tekniske designere i kommunerne. Inkl. genetillæg. 


44.3 Lokal løndannelse for tekniske designere 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for tekniske designere 

i kommunerne. 








16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 



tekniske designere i kommunerne fordelt på køn, jf. tabel 44.7. 

kr. 

16 

14 

12 

10 

44. TEKNISKE DESIGNERE 591 

8 

6 

4 

2


Tabel 44.7: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, tekniske designere, pct., 2007 

Kommuner 





Tabel 44.7 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for tekniske 

designere i kommunerne udgør 16,7 pct. 

Det fremgår desuden, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde er en 

smule højere for mænd end for kvinder. Således udgør andelen for mænd 17,1 pct., mens 


For tekniske designere i kommuner udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s 

lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af en højere grundlønsindplacering 

i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For tekniske designere i 

kommunerne er der derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den 

overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 

44.8. 


og den faktiske løn i lønstatistikken, tekniske designere, pct., 2007 


Kommuner 




Den faktiske lokallønsandel for tekniske designere i kommunerne udgør således mellem 16,7 

pct. og 23,0 pct. for gruppen samlet. For mænd udgør andelen mellem 17,1 pct. og 25,0 pct., 

mens den for kvinder udgør mellem 16,4 pct. og 21,8 pct. 


Den tekniske afgrænsning af tekniske designere i kommunerne fremgår af tabel 44.9. 


Tabel 44.9: Teknisk afgrænsning af tekniske designere i kommuner, 2007 




311200 311800 311900 11001 Tekniske designere, grundløn 20 


11002 Byggeteknikere/prod.teknologer,gr.løn 23 

11003 Tekniske designere, personlig ordning 

11004 Tekniske designere, grundløn 26 




11009 Øvr. tekniske designere m.fl. 

11014 Procesteknologer og installatører 

11015 Bac.Scient.cons i konservering 

11016 Formgivere 



11020 Teknisk basispersonale, grundløn 20 

11021 Tekn.led./melleml./spec., grundløn 29 



11026 Grafiske tegnere 




45. Tekniske servicemedarbejdere 

45.1 Beskrivelse af gruppen tekniske servicemedarbejdere 


Kortlægningen af tekniske servicemedarbejdere omfatter ansættelser i kommunerne. Tekniske 

servicemedarbejdere er i kommunerne beskæftiget med tekniske serviceopgaver ved skoler, 

rådhuse, biblioteker, ældreboliger, idrætshaller og idrætsanlæg, svømmehaller og friluftsbade 

samt parkeringskontrol. 


45.1. Knap 88 pct. af de tekniske servicemedarbejdere er mænd. Analyseenheden i tabel 45.1 

er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 45.2 og 45.3 er årsværk. I det efterfølgende 

er analyseenheden ansættelsesforhold. 

Tabel 45.1: Kommunale tekniske servicemedarbejdere fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 

2007 



Mænd 6.712 88 4.600 90 

Kvinder 909 12 495 10 

I alt 7.621 100 5.095 100 


De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt de tekniske servicemedarbejdere og udgør 

42,5 pct., jf. tabel 45.2. 

Tabel 45.2: Kommunale tekniske servicemedarbejdere fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i 



-29 år 2,9 15,5 4,2 

30-39 år 10,7 19,4 11,5 

40-49 år 30,2 33,3 30,5 

50-59 år 44,4 25,6 42,5 

60+ år 11,8 6,3 11,3 

I alt 100,0 100,0 100,0 


Blandt servicemedarbejderne i kommunerne har 90 pct. af de mandlige tekniske servicemedarbejdere 

en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er 

tilfældet for 58 pct. af kvinderne, jf. figur 45.1. 

45. TEKNISKE SERVICEMEDARBEJDERE 595


Figur 45.1: Kommunale tekniske servicemedarbejdere 


2007 

pct. pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 

timer 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 45.2: Kommunale tekniske servicemedarbejdere 


2007 

pct. pct. 





50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 

dage 

6 7 8 9 10 


Blandt de mandlige tekniske servicemedarbejdere ansat i kommunerne havde 47 pct. ikke 

noget fravær i 2007, mens 34 pct. af de kvindelige tekniske servicemedarbejdere ikke havde 

fravær i 2007, jf. figur 45.2. 

45.2 Tekniske servicemedarbejdere 

I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for de tekniske servicemedarbejdere i kommunerne. 


45.2.1 Løn og lønspredning for tekniske servicemedarbejdere 

I gennemsnit er fortjenesten for en teknisk servicemedarbejder i den kommunale sektor 195 

kr. pr. præsteret time, jf. figur 45.3. 


kommunale tekniske servicemedarbejdere, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 




596 45. TEKNISKE SERVICEMEDARBEJDERE 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


kommunale tekniske servicemedarbejdere, gennemsnit, 

2007 

pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 


50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

12 

10 

8 

6 

4 

2


Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener de 

tekniske servicemedarbejdere i gennemsnit 165 kr. i timen, jf. figur 45.4. 

50 pct. af de tekniske servicemedarbejdere har en fortjeneste på mellem 176 kr. og 209 kr. pr. 

præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 45.3. Betragtes den standardberegnede 

timefortjeneste har 50 pct. af tekniske de servicemedarbejdere en fortjeneste mellem 150 


Tabel 45.3: Timefortjeneste for kommunale tekniske servicemedarbejdere fordelt på køn, kr., 2007 






Median 193 178 192 


Median/P10 1,19 1,19 1,20 

P90/Median 1,20 1,22 1,20 






Median 165 150 164 


Median/P10 1,19 1,18 1,20 

P90/Median 1,18 1,18 1,18 



Det fremgår af tabel 45.3, at der ikke er væsentlige forskelle i lønspredningen Når man ser på 

lønspredningen, er den næsten den samme i den nederste og øverste del af lønfordelingen. 

For den standardberegnede timefortjeneste ses der heller ikke nogen væsentlig forskel i fordelingen. 


I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for de mandlige og kvindelige tekniske servicemedarbejdere. 

Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er de mandlige tekniske servicemedarbejderes lønspredning 

mindre end de kvindelige tekniske servicemedarbejderes, jf. variationskoefficienten 

i tabel 45.3. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen lidt større 

for mænd end for kvinder. 

I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig servicemedarbejder i den kommunale 

sektor henholdsvis 183 kr. og 196 kr. pr. præsteret time, jf. figur 45.5. Anskues den stan- 



dardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige tekniske servicemedarbejdere 



kommunale tekniske servicemedarbejdere fordelt 


pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 




12 

10 

8 

6 

4 

2 


kommunale tekniske servicemedarbejdere fordelt 



Størstedelen af de tekniske servicemedarbejderes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie 

og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 135 kr., svarende til omkring 

69 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 45.4. Ferie pr. præsteret time udgør omkring 

23 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. Pensionen udgør 23 kr. pr. præsteret time. 


pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 


12 

10 

8 

6 

4 

2





Fravær 4,09 6,58 4,32 

Ferie 23,19 22,24 23,10 



Pension 23,39 18,50 22,92 

Genetillæg 3,00 6,24 3,31 


I alt 196 183 195 



Fravær 

Ferie 20,46 19,53 20,23 



Pension 20,04 15,47 19,61 

Genetillæg 2,54 5,17 2,80 


I alt 166 152 165 

Anm.: Tal for tekniske servicemedarbejdere i kommunerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. 

afrundinger. 


Størstedelen af de tekniske servicemedarbejderes standardberegnede timefortjeneste består 



knap 119 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, svarende til 72 pct. af den standardberegnede 

timefortjeneste. Ferie pr. time udgør omkring 20 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. af 

den standardberegnede timefortjeneste. Pensionen udgør knap 20 kr. pr. timen. 


Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg ca. 2-6 kr. pr. time af de tekniske servicemedarbejderes 

samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en servicemedarbejder 





genetillæg for kommunale tekniske servicemedarbejdere, 


pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 





ekskl. genetillæg for kommunale tekniske servicemedarbejdere, 



genetillæg, tjener tekniske servicemedarbejdere i gennemsnit 162 kr. i timen, jf. figur 45.8. 

50 pct. af de tekniske servicemedarbejdere i kommunerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg 


45.5. 

Tabel 45.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale tekniske servicemedarbejdere fordelt på 

køn, kr., 2007 






Median 190 173 189 


Median/P10 1,20 1,23 1,21 

P90/Median 1,20 1,21 1,21 






Median 162 146 161 


Median/P10 1,20 1,22 1,22 

P90/Median 1,18 1,17 1,19 




pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 


12 

10 

8 

6 

4 

2


Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af de tekniske 

servicemedarbejdere i kommunerne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 147 kr. 

og 175 kr. 


mandlige tekniske servicemedarbejdere end kvindelige tekniske servicemedarbejdere, jf. variationskoefficienten 

i tabel 45.5. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. 

genetillæg er lønspredningen ens for mænd og kvinder. 

Opgjort ekskl. genetillæg har mandlige tekniske servicemedarbejdere i den kommunale sektor 

en løn på 193 kr. pr. præsteret time, mens kvindelige tekniske servicemedarbejdere har en løn 

på 177 kr. pr. præsteret time, jf. figur 45.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er 

timelønnen for en mandlig og kvindelig serviceassistent i den kommunale sektor henholdsvis 



genetillæg for kommunale tekniske servicemedarbejdere 


pct. pct. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 




12 

10 

8 

6 

4 

2 


ekskl. genetillæg for kommunale tekniske servicemedarbejdere 


2007 

pct. pct. 

45.3 Lokal løndannelse for tekniske servicemedarbejdere 


på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for tekniske servicemedarbejdere 

i kommunerne. 






12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 

kr. 


45. TEKNISKE SERVICEMEDARBEJDERE 601 

12 

10 

8 

6 

4 

2





tekniske servicemedarbejdere i kommunerne fordelt på køn, jf. tabel 45.6. 

Tabel 45.6: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, tekniske servicemedarbejdere, 

pct., 2007 


Kommuner 




Tabel 45.6 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for tekniske 

servicemedarbejdere i kommunerne udgør 15,1 pct. 


er højere for mænd end for kvinder. Således udgør andelen for mænd 15,7 pct., mens 


For tekniske servicemedarbejdere i kommunerne udgør den lokale løn mere end de lokale 

tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af indplacering 

på højere løntrin i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For tekniske 

servicemedarbejdere i kommunerne er der derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor 




og den faktiske løn i lønstatistikken, tekniske servicemedarbejdere, pct., 2007 


Kommuner 




Den faktiske lokallønsandel for tekniske servicemedarbejdere i kommunerne udgør således 

mellem 15,1 pct. og 19,0 pct. for gruppen samlet. For mænd udgør andelen mellem 15,7 pct. 

og 19,8 pct., mens den for kvinder udgør mellem 9,4 pct. og 11,2 pct. 


Den tekniske afgrænsning af tekniske servicemedarbejdere i kommunerne fremgår af tabel 

45.8. 

602 45. TEKNISKE SERVICEMEDARBEJDERE


Tabel 45.8: Teknisk afgrænsning af tekniske servicemedarbejdere i kommuner, 2007 



914100 914111 20501 Tekniske servicemedarbejdere 


20502 Tekniske serviceledere, gr.løn 15 

20503 Øvr. tekn.serv.medarb./-ledere, p-vagter 

20508 Ejendomsserviceteknikere 

20510 Parkeringsvagter/kontrollører 



20513 Tekniske serviceledere,personlig ordning 

20515 Ejendomsservicemedarbejdere, staten 

20516 Tekniske servicechefer, grundløn 25 

20517 Tekniske servicechefer, grundløn 30 

21301 Skolebetjentmedhjælpere 

21302 Biblioteksbetjente 

21303 Kirkegårdsbetjente 

21304 Rådhusbetjente 

21305 Skolebetjente 

21306 Underværkstedsmestre 

21307 Formænd/Gartnerformænd 

21308 Vagtmestre 

21310 Øvr. tekn.serv.medarb./Led. & Arb.led. 

21312 Tekniske Serviceledere 

21313 Lagerformænd/underformænd 

21315 Tekniske servicemedarbejdere 

22701 Betjente, underform. og medhj.,gr.løn 13 

22702 Betjente, underform. og medhj.,gr.løn 17 



604 45. TEKNISKE SERVICEMEDARBEJDERE

WWW.LONKOMMISSIONEN.DK

Bind 2 - lønkommissionen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?