Spejdernes Lejr 2012 - Stavanger 2013

Spejderlækker – også på lejr
Af Lise Lybeck
Spejlet er normalt ikke det, man kigger mest i, når
man er på spejderlejr. Det gælder også 13-årige
Johanne Nielsen fra Østerild ved Thisted.
- Jeg har slet ikke tid til at lægge make-up, når jeg
er på lejr, fortæller hun.
Men hun blev alligevel fristet af De grønne
pigespejderes tilbud om at få lagt make-up
udenfor deres butik. Det samme blev 19-årige
Louise Jappe og 20-årige Julie Fahnøe fra
Gladsaxe.
- Min mascara ligger nederst i tasken. Jeg har ikke
haft den fremme siden jeg kom, griner Julie.
- Det er jo dejligt at blive frisket lidt op her, så det
er helt perfekt, siger Louise.
Så selvom man er på spejderlejr, kan man godt
være spejderlækker. Det mener Gitte Dam Dahl
fra The Body Shop, der lægger make-up på
Jagten på den forsvundne tropleder
4: Hej ho!
Resume:
Jakob og hans bedste ven Kristian er på
sommerlejr sammen med deres patrulje. Deres
leder Johnny er blevet leder-nappet, og patruljen
har fundet en masse spor skrevet i kode.
Af Søren Bligaard Christoffersen
De stod alle sammen tidligt op næste morgen.
Mens de spiste morgenmad talte de igen om den
forsvundne leder.
- Vi skal en tur til København, sagde Rune.
- Jeg vil i Tivoli, råbte Buller begejstret.
- Det er da for FILAN fordi, vi skal finde Johnny,
vrissede Malene. Ikke fordi du skal køre i
rutchebane.
Dagen før havde de fundet en seddel med en
kode, hvor der stod: “BORTFØRT TIL KØBENHAVN
START MOD NORD, FIND SØSPEJDERNE”
Koden lå i en lille kasse, de havde fundet. I kassen
lå der også et kompas og 1.000 kr. Da de havde
spist, pakkede de hurtigt deres telt og deres grej.
Så tog de deres rygsække på og begyndte at gå.
Mens de gik, begyndte de igen at diskutere,
hvordan det hele kunne hænge sammen. Jakob
spurgte, om det måske kunne være en anden
spejdergruppe, der havde ledernappet Johnny.
Malene sagde, at Johnny nok havde ledernappet
sig selv, så han slap for at høre på Jakobs ævl.
- Hvad mon det er for nogle søspejdere, vi skal
finde, spurgte Jakob.
- Vi må bare fortsætte mod nord, indtil vi finder
noget, sagde Rune.
De gik, indtil det blev aften, og de kunne se vand
på begge sider. Rune sagde, at det betød, at de var
ved at være ved nordspidsen af Langeland, og det
måtte være dér, de kunne finde søspejderne. Den
eneste pause, de havde holdt, var for at spise
pigerne. Hun har lagt vejen forbi Spejderens Lejr
for at lægge make-up og give skønhedstips til
piger og kvinder i alle aldre.
- Det giver lige det sidste, og det understreger
den flotte og naturlige ungpige-kulør, man får af
at være på spejderlejr, siger hun.
Hvis du selv vil shines op og blive spejderlækker,
kan du kigge forbi De grønne pigespejderes butik,
Webfryd, på Spejdertorvet i dag kl. 16 -18 eller i
morgen kl. 20.30-22.
13-årige Johanne Nielsen fra Østerild får lagt
make-up af Gitte Dam Dahl fra The Body Shop.
– Man kan jo godt være spejderlækker, selvom
man er på lejr, siger Gitte.
Gitte Dam Dahl from The Body Shop applies make-up
to Johanne Nielsen, 13 from Østerild.
- Even at camp it is possible to be scouting hot, Gitte
says. Foto: Morten Clausen
noget af den kæmpe gryde med svensk pølseret,
de havde med.
Det var ved at blive mørkt, og de var alle sammen
blevet så trætte, at de besluttede sig for at slå
teltet op, hvor de var. Pludselig blev de
overraskede af en stemme bag dem.
- Er I Egern-patruljen fra Kolding?, spurgte
stemmen.
De vendte sig om. Der stod en lille dreng i en blå
spejderuniform. Han havde sit spejdertørklæde
bundet om hovedet, og på hans skulder sad en
fugl med fjer i alle mulige farver.
- Ja, det er os, sagde Rune.
- Er I på jagt efter en spejderleder?, spurgte
drengen.
- Det passer også, sagde Rune.
- Jeg er Jack, kaptajn for søspejderne på
Langeland, sagde den lille dreng.
Rune forklarede hurtigt, hvordan Johnny var
forsvundet, og fortalte om alle de sedler med
koder på, de havde fundet.
Jack fortalte, at hans papegøje, Peter, var kommet
tilbage til ham med en seddel, hvor der stod, at
Egern-patruljen fra Kolding havde brug for deres
hjælp.
- Så vi har rigget skibet til og gjort hende klar,
sagde Jack.
Skibet lå ikke langt derfra i en lille havn. Det var
bygget af træ og havde to master. Kahytten så
ikke ud af noget særligt, men da de kom ind, så
de, at der var masser af plads under dækket. Der
stod et stort langbord, og der sad allerede nogle
andre spejdere dernede. De lignede Jack. Samme
uniform og tørklædet bundet om hovedet. De hed
alle sammen mærkelige ting som Silver,
Torben Træben og Helena Havgasse.
- Velkommen ombord på Magdalena af Lohals.
Festmiddagen står på beskøjter og rom, fortalte
Jack stolt, da alle havde sat sig ved bordet.
Søspejderne jublede over den besked, mens
Egern-patruljen kiggede mistroiske på hinanden.
Beskøjter og rom blev delt rundt til alle i bulede
blik-bægre og på bulede blik-tallerkner.
Kolding-spejderne nippede forsigtigt til maden
til at starte med, men der gik ikke længe, før de
skovlede i sig.
- Det er bare citron-saftevand og tvebakker,
hviskede Amalie til Jakob, og de fnisede begge to.
- Og Jacks ”papegøje” er bare en tam krage, han
har farvet med noget maling, hviskede Jakob til
Amalie. De kunne ikke lade være med at grine højt
begge to.
De andre kiggede undrende på dem.
- Hvis man fortæller vittigheder, skal man fortælle
dem højt, sagde Jack.
- Jeg kom bare til at tænke på den gang Buller stak
ild i mit hår, sagde Jakob.
Så måtte han op og stå på bordet og genfortælle
det hele for søspejderne, der grinede højt .
De blev længe oppe og sang mange sange. Både
nogle der stod i spejdersangbogen og nogle, der
ikke gjorde, men som søspejderne kunne udenad.
En af de sange, søspejderne sange flest gange lød
nogenlunde sådan her: ”Femten mand på en død
mands kiste, hej ho og en død mands rom.”
Når søspejderne sang den sang, dansede de alle
sammen på bordet, så krus og tallerkner faldt ned
på gulvet.
Da festen havde varet længe nok besluttede de
at gå i seng. De lagde sig i deres soveposer under
langbordet og sov der.
Jakob lå ved siden af Amalie.
- Jeg kan ikke lide at sove på et skib. Må jeg godt
holde dig i hånden?, hviskede Amalie pludselig, da
de alle sammen havde lagt sig. Jakob blev så overrasket,
at han bare nikkede uden at sige noget.
Jakob lå vågen flere timer og kiggede op i loftet,
mens han holdt Amalie i hånden.
Torsdag Spejdernes Lejr 2012 13