Nr. 7-2009 - Bryggebladet

6 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 28. APRIL 2009
BRYGGEKIG
Af Mette Haakonsen
redaktion@bryggebladet.dk
Kigkurren består af langt
mere end en stor brostensbelagt
plads fyldt med biler.
Og de kreative folks færd
på dette område af Bryggen
fornægter sig ikke. Den dag
vi kommer forbi, er et vejskilt
blevet udstyret med en
stor stjerne syet i stof. Kilder
fortæller, at der tidligere
har været optegnet en
hånd på vejen, så det syntes
som om den greb ud efter
sin tryllestav.
Rundt om på lyskasser og
andre små uanselige steder
sidder der stickers – det vil
sige klistermærker – med
små sjove væsener eller løjerlige
og humoristiske meddelelser.
Et skilt på porten
ind til skolen AFUK rummer
både et klistermærke,
der lyder: »Gadekunst« og
påskrifterne: »Soul« (eller
er det »Poul«?) og »Max een
cykkel i gården«. Påbuddet
har ingen autoritet, fordi det
er stavet forkert og skrevet
med tuschpen. Men måske
kan det få en til at se anderledes
på de faste og vedtagne
ingredienser i vores byrum.
Nogle vil kalde indgrebene
hærværk. Man kan også
se på det med andre briller.
Så kan man benævne det
street art. Måske!
No logo
Street art begyndte at
vokse frem for alvor i lø-
Vores reporter lukker og slukker serien om Kigkurren
med et par kommentarer til byrummet.
De utæmmede gader
Det skæve, alternative og antikonforme trives på
Kigkurren. I det små. Kigkurren med street art-briller.
Vejskilt forvandlet til tryllestav. Er det hærværk eller street art? Fotos: Ricardo Ramirez
bet af 1990’erne rundt om
i Europa og i USA og er efterhånden
blevet et meget
velkendt fænomen også i
Danmark. Så velkendt, at
denne gadens kunst for
længst er blevet et almindeligt
syn på kunstgallerier
og kunstmuseer. Den
franske street art kunstner
Zevs’ udstilling på Glyptoteket
for nylig er et af de
bedste eksempler på bevægelsen
fra gaden ind på de
bonede gulve og op på de
hvide vægge.
Street art er beslægtet
med graffiti, men i stedet
for de klassiske bemalinger
af mure og toge og tags (de
små signaturer) er street
art også kendetegnet ved
stickers, plakater og andre
genstande, der kan vække
folks opmærksomhed på
gaden.
Ofte har street art’ens
ophavsmænd/-kvinder et
ønske om at skabe et alternativ
til de påbud og ”logo-
landskaber” som kendetegner
vores offentlige rum, og
et ønske om i stedet at sætte
sit eget mærke. Det kan ske
i form af et politisk budskab,
et poetisk udsagn eller blot
et humoristisk indslag
– som for eksempel stickers
med små nuttede væsener,
der ser ud på de forbipasse-
Kigkurren – en samlende plads på Bryggen?
Hvad skal der ske
med Kigkurrens
parkeringsplads,
når den store
parkeringskælder på
Bryggen står parat,
og bilerne søger
ned i dybet?
Af Mette Haakonsen
redaktion@bryggebladet.dk
Bryggebladet har tidligere
i år oplyst, at Amager Vest
Lokaludvalg har udpeget
Kigkurren som et af de områder
på Amager, der med
fordel kunne omdannes til
såkaldt lommepark – altså
en kile af grønt – i forbindelse
med Københavns
Kommunes visioner om en
grønnere hovedstad.
Nu har vi over de sidste
fem numre været forbi pladsen
– og denne reporter er
ikke i tvivl – grønt er sjovere
end rodede og farlige vejbaner
og biler, biler, biler. Og
en lommepark lyder som et
fint initiativ.
Faktatorvet
Kigkurren kunne sagtens
forvandles til et hyggeligt
torv eller en plads, hvor alle
de driftige folk, beboere og
forbikørende og -gående
voksne og børn kan smutte
hen og nyde en kop kaffe og
spise en is.
Vi har ikke rigtig noget
samlende torv eller en plads
på Bryggen. Stedet, hvor
man bare må søge hen, når
man har fri og vil være i det
fri. Eller, jo, hvis man lytter
til en af vore vittige redaktionsfolk,
der mener, at det da
er hjørnet ved Fakta…
Men vi har jo Havneparken,
må man straks indvende.
Det er vores alternativ
til det mere traditionelle
torv. Det er Bryggens Rambla
– for lige at foretage en
lidt vovet sammenligning
med Barcelonas aflange
træbevoksede hovedstrøg,
hvor folk slendrer frem og
tilbage mellem hinanden.
Ramblaens alternativ
Men Bryggens havnefront
kan alligevel ikke det
rende – som på en af lyskasserne
på Kigkurren.
Ikke alle malerier
er kunst
Hvis man vil, kan de små
skæve ting og sager nogle
gange opleves som en berigelse.
Det er jo altid smag
og behag. Og man skal nok
være varsom med at slynge
om sig med begrebet street
art. Ikke alle kreative interventioner
på gaden er kunst
– ligesom ikke alle malerier
på en hvid væg er kunst!
Men under alle omstændigheder,
så er de små
meddelelser på Kigkurren
udtryk for, at ikke alle er
tæmmet og trimmet og vil
slå sig til tåls med brosten
og bilørken.
samme som et torv eller en
plads. Det er ikke et lukket
rum. Det er ikke et afgrænset
samlende rum, men
mere som flere rum på en
aflang række – uden at det
nødvendigvis er ren dårligdom.
Men altså: Kunne
vi ikke også have glæde af
at mødes i et mere intimt
byareal, der kan rumme
et større antal mennesker,
cafeer, bænke, træer, blomster
og andet godt?
Og Kigkurren, der ligger
som bufferzonen mellem
det nye og det gamle
Bryggen og lidt på afstand
af den Bryg’enske Ramblastemning,
kunne måske
være et godt sted at starte,
når bilerne snart søger ned
i parkeringsanlæggets kælderdyb.