Brudstykker af - Bedsted Sogns

232
Via de tyske rigsdagsvalg før 1920 og de danske folketingsvalg efter genforeningen kan vi
gennem l00 år følge den nationale udvikling i Bedsted sogn.
Af tallene ses, at tyskhedens bedste valg fandt sted i 1887. Danskhedens bedste valg før
1920 var i 1903, da der ved dette valg kun var 8,5 % sofavælgere.
Tallene er fra Aksel Lassens bog: Valg mellem tysk og dansk.
Men sønderjyderne havde glædet sig for tidligt. De høje danske stemmetal gjorde Bismarck
betænkelig med en afstemning, og der stod jo ikke noget om, hvornår den skulle holdes.
I 1871 led Frankrig et knusende nederlag til Preussen, og det tyske rige var nu langt den stærkeste
nation i Europa. Hermed svandt for en tid udsigten til en folkeafstemning.
I 1890 foretog historikeren H. V. Clausen en stor undersøgelse af den sønderjyske befolknings
nationale tilhørsforhold. Ved undersøgelsen i Bedsted sogn fandt han, at der i Terp var 4 tysksindede
mod 10 dansksindede gårdmænd. I Bedsted var der 5 tyske mod 6 danske gårdmænd. Ud fra
undersøgelsen konkluderede han, at omkring 30 % af sognearealet var på tyske hænder. Ved
afstemningen samme år til den tyske rigsdag var tallene dog nærmest lige. Dertil skal dog siges, at 21
personer undlod at stemme.
Efter 1. verdenskrig vendte håbet om en afstemning atter tilbage for de dansksindede efter tyskernes
nederlag. I 1920 kom afgørelsens time. Slesvig blev delt i 2 zoner. 1. zone stemte lo. feb. og 2. zone
stemte 14. marts.
Afstemningsresultatet for Bedsted sogn 10. feb. 1920 fremgår af følende skema: