Brudstykker af - Bedsted Sogns

219
Arndrup Mølle
Syd for Bedsted ligger Arndrup Vandmølle. Forudsætningen for dens eksistens har alle dage været
det vand, som gennem årtusinder strømmede ned ad Arnåen eller Arndrup Å, som den også kaldes.
Arnåen starter sit løb lige præcis i det sydøstlige hjørne af Bedsted sogn, som en mere
vandfyldt å end dens to å-tilløb "Surbækken" og "Rødåen", der udspringer længere mod øst. (se side
124).
Hvornår Arndrup Mølle startede med at udvinde energi til maling af korn vides ikke, men
gammel er den i hvert fald og måske hører den med til landets ældste.
Fra historiske kilder hører vi den første gang omtalt i 1266. Heraf fremgår det, at der føres en
retssag mellem Møllen og Michael Tuli, og endelig i 1308 vinder abbeden retten til møllen for sit
kloster i Løgum. Af disse sparsomme oplysninger er der intet der tyder på, at møllen er blevet
bygget af munkene, hvad der netop var tilfældet med mange af møllerne dengang.
Munkene i Løgum var nemlig meget interesseret i møllerne. Det var ikke blot for møllebrugets og
klostergodsets skyld at cistercienser-munkene købte eller byggede møller, men også for fiskeriets
skyld, da fisk var deres eneste tilladte spise i fastetiden.
Mølledammen ved Arndrup Mølle, da der endnu var vand i den. Billedet er taget mod nord. I
øvrigt nedbrændte Arndrup Mølle helt til grunden mellem kl. 5 og kl. 6 om eftermiddagen
den 13. okt. 1730.
Billedet er lånt af Christel Høffner, født Toft i Aabenraa.
I 1534 hører vi bl.a. om, at ikke alene klostrets skove og enemærker, men også fiskevande,
damme og søer, der hører ind under klostret, er blevet lyst i fred.
Når munkene ikke har bygget møllen, hvem da? - Det mest sandsynlige er så bønderne selv.
Meget tidligt erkendte de vigtigheden af vandet som drivkraft, efter at man i folkevandringstiden slog
sig ned og blev fastboende jorddyrkere.
Den tids møller var ikke ret store. Det var de såkaldte skvatmøller. De var meget primitive med et