Brudstykker af - Bedsted Sogns

220
horizontalgående vandhjul, hvis lodrette akse gik gennem et hul i den nederste møllesten, liggeren.
Den var fastgjort til den øverste, løberen. Skvatmøllen var gearløs, stenene var små og der skulle ikke
ret megen kraft til at drive en sådan mølle.
Der fandtes mange af den slags langs åerne i de tidligste tider. Måske endda flere i hvert sogn.
Skvatmøllerne har rimeligvis været et slags fællesforetagende, hvor man tog hen og malede det korn
til mel som man havde brug for. Man har sikkert også været fælles om vedligeholdelsen af møllen.
Det er muligvis også disse gamle forhold, der ligger til grund for de senere tiders regler om, at
hver mand skal have sit eget korn med hjem som mel, og om at bønderne skal hjælpe til
med vedligeholdelsen. Og hvem kender ikke ordsproget: Hvem, der kommer først til mølle, får
først malet.
Måske har møllen i Arndrup fra begyndelsen været en del større end vi først har antaget. Sagen er
den, at møllen ligger, hvor ikke færre end tre sogne oprindelig stødte sammen, idet Arndrup oprindelig
hørte til Øster Højst sogn.
Grunden til at Arndrup kom til Bedsted sogn var en kirkestrid, der tog sin begyndelse i Højst i
1506. Dog var også den langt kortere kirkevej til Bedsted af betydning for sogneskiftet. Foruden
Højst sogn og Bedsted var Ravsted det tredje tilstødende sogn til vandmøllen. Når møllen kom til at
ligge så gunstigt et sted kan det tænkes at den oprindelig er bygget af bønder i fællesskab på tværs af
sognegrænserne, siden man opførte den lige i sogneskellet.
Ved overgangen til historisk tid overtages møllen nu af klostret i Løgum, der senere blev egnens
største jordbesidder. Så på en måde kan man alligevel godt sige at det skyldes munkene, når Arndrup
Mølle blev så stor som den gjorde. Munkene, der ejede kapital, har sandsynligvis ombygget og
udvidet den med underfaldshjul og desuden gravet en større mølledam øst for, således at der nu
kunne males mere og i længere tid ad gangen, ja endog i tørre perioder.
Området omkring Arndrup Mølle, som det så ud på et målebordsblad fra 1923. Ved
møllen stødte i middelalderen 3 sogne sammen her. Til højre for selve møllen ses
den ca. 3 hektar store mølledam.
På mange måder lå møllen et gunstigt sted. Der var et stort opland, som betød mange møllegæster.
Vejforbindelserne til omverdenen var gode. Det betød at møllen klarede sig godt i konkurrencen