Brudstykker af - Bedsted Sogns

245
Jernfremstilling i Bedsted i germansk jernalder
I nr. 5, side 129 kom jeg ind på forskellige råstoffer, som i sognet bliver hentet frem af jorden.
Bl.a. myremalmen, der muligvis allerede i jernalderen udnyttedes ved jernfremstilling i Bedstedområdet.
Holger Wilkens har i mellemtiden gjort mig opmærksom på, at han i flere tilfælde på Bedsted
Nørremark neden for Højholm har fundet slaggestykker. Alt tyder derfor på, at der også her har
været en jernfabrikation magen til områderne længere mod vest, som f.eks. ved Drengsted, hvor
man har konstateret hen ved 200 jernudvindings ovne.
De ældste genstande af jern, der er gjort i Danmark stammer fra omkring 500 eft. K. En af
forudsætningerne for at danske vikinger kunne drage ud på plyndringstogter var bl.a. betinget af en
hjemlig våbenfabrikation.
Jernfremstillingen var betinget af tre faktorer: Træ, ler og myremalm. Skov var der masser af. I
Højholm var der ler, og myremalmen med et stort jernindhold (Fe203) fandtes overalt i området.
Jernalderlandsbyerne var omgivet af svære hegn eller palisader. Gårdene var lange stolpebyggede
huse opdelt i stald og beboelse. Uden for landsbyen lå de små firkantede ager stykker, der blev pløjet
af den lette plovtype arden. Kornafgrøderne var byg, hvede, hirse og rug. Husdyrholdet kommer i
denne periode fjerkræet til fra orienten formidlet gennem romerne. Ad samme vej kom også den
stribede gårdkat.
Mærkeligt er det at forestille sig, at man allerede for 1000 år siden fremstillede jern i dette
område til bl.a. våben og redskaber, f.eks. plovskær. Plovfabrikation. i Bovlund området er således ikke
kun noget nutidigt!
Skematisk tegning af hvordan jernudvindingsovnene kan have set ud. Selve den
skorstensformede ovn er af ler og forsynet med trækhuller forneden. I den fyldes lag af
trækul og myremalm og under brændingen må man tænke sig at mere malm og trækul er
blevet påfyldt. Under ovnen lavede man en udgravning i jorden, hvis åbning blev tilstoppet
med halm før ovnen fyldtes. Ved opvarmningen vil jernet blive blødt og klæbende og sætte
sig til ovnens inderside, hvorimod slaggen vil smelte og løbe ned i jordhullet.
Kilde:
• O. Voss: Artikel i Skalk. 1963, numrene 2 og 7.
• Holger Wilkens: Oplysninger om slaggestykker, sommeren 1983.