Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet
Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet
Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Beskatning af arbejdskraft<br />
Det bør bemærkes, at indirekte subsidier og skattebegunstigelser ikke er<br />
medtaget i beregningerne. Hvis det havde været tilfældet, ville de fundne<br />
indirekte skattesatser have været lavere.<br />
Den indirekte skat, beregnet <strong>som</strong> et gennemsnit for hele befolkningen, var<br />
i Danmark i 1999 39,4 pct., <strong>som</strong> det fremgår af tabel 9. Størstedelen heraf<br />
er moms, der udgør 24,6 pct. af skattegrundlaget. Årsagen til, at tallet er<br />
en anelse lavere end momssatsen på 25 pct., er, at få varer i skattegrundlaget<br />
ikke er omfattet af moms. Diverse afgifter udgør de resterende 14,8<br />
pct. af skattegrundlaget. 6<br />
Man skal være forsigtig ved sammenligninger af den indirekte skattebelastning,<br />
da den er forholdsvis konjunkturføl<strong>som</strong>. F.eks. er købet af biler<br />
langt større i en højkonjunktur end i en lavkonjunktur. Da det indirekte<br />
skatteprovenu er stort ved netop bilkøb, vil disse konjunkturudsving slå<br />
igennem i den indirekte skattebelastning. Det betyder, at et observeret fald<br />
i den indirekte skattebelastning ikke nødvendigvis skyldes en ændring i<br />
skattereglerne, men muligvis blot en anden forbrugssammensætning forårsaget<br />
af en konjunkturændring. Appendiks 1 giver et bud på, hvor stor<br />
denne konjunkturføl<strong>som</strong>hed er. 7<br />
Ved at sammenveje den direkte skattebelastning på arbejdskraft med den<br />
indirekte belastning får man et mål for den sammensatte skattebelastning<br />
på arbejdskraft. Der er dog knyttet et væsentlig kritikpunkt til en sådan<br />
sammenvejning, da den indirekte skat er beregnet <strong>som</strong> et gennemsnit for<br />
hele befolkningen – og ikke <strong>som</strong> den indirekte skat specifikt for den gennemsnitlige<br />
industriarbejder. Det er kritisk, da forbrugssammensætningen<br />
og dermed afgiftssammensætningen er indkomstafhængig. Af tabel 3<br />
fremgår det, at den gennemsnitlige arbejdsindkomst for en enlig industriarbejder<br />
uden børn var knap 250.000 kr. før eget og arbejdsgivers sociale<br />
bidrag i 2000. Den gennemsnitlige personlige indkomst for alle skattepligtige<br />
i 2000 var knap 204.000 kr. Dermed kan man forvente, at den gennemsnitlige<br />
indirekte skattebelastning for den gennemsnitlige industriar-<br />
6 39,4 pct. = 24,6 pct. moms og 14,8 pct. afgifter.<br />
7 Den direkte skattebelastning er ligeledes konjunkturføl<strong>som</strong>, når denne opgøres ud fra<br />
nationalregnskabsstørrelser f.eks. BNP eller BNI. I denne artikel, hvor der er anvendt en<br />
mikroøkonomisk tilgang, der tager udgangspunkt i stiliserede arbejdstagere, undgås problemer<br />
med konjunkturføl<strong>som</strong>hed stort set.<br />
- 18 -
Change language