Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Hvordan opgøre dødvægtstabet?
gør en gevinst for forbrugeren. Dødvægtstabet er den del af det offentliges
udgifter, der ikke modsvares af en forbrugergevinst.
I figur 2a er dødvægtstabet en retvinklet trekant. Arealet af en retvinklet
trekant svarer som bekendt til en halv gange produktet af de to kateter. Det
vil sige en halv gange produktet af ændringen af mængden, -dX, og skatten,
t 6 . (ved indførsel af en skat er t lig ændringen af skatten). Det udnyttes
endvidere, at efterspørgselskurven - i dette tilfælde - er lineær. Dermed er
mængdeændringen lig hældningen på efterspørgselskurven, dvs. dX/dP,
gange skatten. På baggrund af dette kan dødvægtstabet med udgangspunkt
i forbrugeroverskuddet, Ψ , præciseres ved formel 1.
Formel 1 7 1 1 dX
: Ψ = − t ∗dX
= − t
2
∗
2 2 dP
Formel (1) illustrer en række vigtige pointer 8 :
• Dødvægtstabet afhænger af efterspørgslens prisfølsomhed.
• Dødvægtstabet vokser - i mange tilfælde - mere end proportionalt
med den marginale skattesats. Af formel 1 ses, at dødvægttabet
vokser med kvadratet af skatten.
Ovenfor er angivet en metode til udregning af forbrugeroverskuddet ved
introduktion af en ny skat. Betragt nu i stedet dødvægtstabet ved en ændring
af en eksisterende skat. I dette tilfælde udgøres dødvægtstabet ikke
bare af den ovenfor skitserede trekant. Der opstår også et tab som følge af,
at det offentlige mister skatteprovenu, når forbruget af varen falder, jf.
figur 3. Forbrugeroverskuddet reduceres med A + B. Det offentlige opnår
merprovenuet A, men mister C. Således er dødvægtstabet som følge af
ændringen C + B.
6 Skatten måles i kroner pr. enhed.
7 Måles skatten , t ) , i stedet som den relative andel af prisen, dvs.
lig en funktion af kvadratet af skatten, elasticiteten og værdien af forbrugt:
1 ) 2
dX1
P1
Død_for = t ∗ e * X * P , e =
2 1 1 X1
dP1
8 jf. også artiklen ”Dødvægtstab”.
- 58 -
)
t =
t
P
er dødvægtstabet