Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Hvordan opgøre dødvægtstabet?
har drukket 100 liter. Selvom forbruget af den første vare - på denne måde
- er mere værd end forbruget af den sidste vare, betales - som regel - samme
pris for det samme produkt. Værdien af den sidst forbrugte varer svarer
ofte til prisen. Dermed opnår forbrugerne den fordel, at alle de intermarginalt
forbrugte varer er mere værd end prisen. Fordelen svarer til det
skraverede areal i figur 1 og betegnes forbrugeroverskuddet.
Betragt nu ændringen i forbrugeroverskuddet ved introduktionen af en
skat 4 . Skatteindførelsen reducerer forbrugeroverskuddet - svarende til det
stribede areal i figur 2a. En del af dette mistede forbrugeroverskud tilfalder
det offentlige i form af et skatteprovenu - på denne måde forsvinder
det ikke, jf. det grå areal i figur 2a.
Figur 2a. Dødvægtstab ved beskatning
Pris
16
14
P + t 12
10
P 8
6
4
2
0
0 1 2 3 4
Mængde
Figur 2b. Dødvægtstab ved subsidiering
Pris
16
14
12
10
P 8
6
P- s4
2
0
0 1 2 3 4
Mængde
Det er imidlertid ikke hele det mistede forbrugeroverskud, der tilfalder det
offentlige: En del af det mistede forbrugeroverskud modsvares ikke af en
tilsvarende forøgelse af skatteprovenuet, jf. at det grå areal ikke dækker
hele det stribede i figur 2a. Det er netop denne del, der svarer til dødvægtstabet:
Forskellen mellem det beløb, skatteyderne maksimalt vil betale
for at slippe for skatterne, og det provenu, skatterne indbringer.
Dødvægtstabet opstår fordi, der indskydes en kile mellem de privatøkonomiske
omkostninger (her forbrugerprisen) og de samfundsøkonomiske
omkostninger (her producentprisen) 5 . Såvel en skat som et subsidium kan
skabe et dødvægtstab, jf. figur 2b. I figur 2b introduceres et subsidium.
Derfor udgør det grå areal offentlige udgifter, mens det stribede areal ud-
4 Der forudsættes konstante producentpriser.
5 jf. artiklen ”Dødvægtstab” for en uddybning.
- 57 -