Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Hvordan opgøre dødvægtstabet?
På denne baggrund foreslås forsøgt opstillet - små - generelle ligevægtsmodeller.
Et eventuelt merprovenu anvendes på offentligt forbrug, der
lader forbrugernes nytte uændret.
Endvidere er argumenteret for, at dødvægtstabet - i det omfang det er muligt
- defineres med udgangspunkt i den ækvivalente variation. Det har den
fordel, at begrebet dermed er entydigt, når mere end én skat ændres, og at
det er veldefineret, selvom forbrugernes indkomst ændres. Endvidere er
den ækvivalente variation at foretrække frem for den kompenserede fordi:
1) Beløbet kan - givet konstante producentpriser - opgøres ved det
initiale prisniveau.
2) Begrebet er direkte knyttet til optimal beskatningsteori.
3) Begrebet kan modelleres indenfor rammerne af en model.
På denne baggrund defineres dødvægtstabet som i boks 5.
Boks 5. Definition af dødvægtstabet ved konstante producentpriser
Ved konstante producentpriser defineres dødvægtstabet, Γ , som:
Γ = E(P
2
, V(P
2
, M
2
)) - E(P
1
, V(P
2
, M
2
)
- (R(P2
, E(P2
, V(P2
, M 2 ))) - R(P1,
E(P1,
V(P2
, M 2 )))
De forskellige elementer referer til følgende:
1) E(Pt
, V(Pt
, M t ))
forbrugeren kan opnå nytten V(P , M )
2) V(Pt
, M t )
er udgiftsfunktionen, dvs. den ressourcemængde, der skal til for, at
t
t
ved priserne P t .
er den indirekte nyttefunktion: Det nytteniveau, der opnås ved priserne P t ,
når forbrugeren har ressourcerne M t . Med forbrugerens ressourcer forstås vedkommen-
des potentielle indkomstmulighed.
3) Endelig er R(P t , E(Pt
, V(Pt
, M t ))) skatteprovenuet ved priserne P t , når forbrugerne
tildeles ressourcerne , V(P , M ))
E(P t t t .
4) Fodtegnet 2 referer til situationen efter skatteændringen, og fodtegnet 1 referer til situationen
inden skatteændringen.
Metoden for udregning af dødvægtstabet - ved konstante producentpriser -
kan dermed præciseres, jf. boks 6.
- 74 -