Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Dødvægtstab
en skatteændring i princippet bør tage udgangspunkt i en generel ligevægtsanalyse.
På den anden side kan der på baggrund af de foregående
afsnit opstilles en række tommelfingerregler for indretningen af et skattesystem,
der minimerer dødvægtstabet.
• Dødvægtstabet vokser - i de fleste tilfælde - med den marginale skattesats,
og den marginale beskatning skal derfor alt andet lige minimeres.
• Adfærdens prisfølsomhed har betydning: Beskatningen bør særligt
falde på produktionsressourcer og varer med et forholdsvist uelastisk
udbud eller en forholdsvis uelastisk efterspørgsel. Det er særligt substitutionseffekten,
der er relevant.
• Hvis ikke de samfundsøkonomiske omkostninger svarer til de privatøkonomiske,
eller hvis forbrugeren ikke har fuld information om effekten
af forbruget af godet, kan det være en fordel at beskatte eller subsidiere
et givet gode.
• Det samme gode bør - som regel - beskattes på samme måde i hele
økonomien.
• Beskattes et gode, bør nære substitutter til dette gode - som regel -
også beskattes.
2. Arbejdsindkomstbeskatning og dødvægtstabet
Det er skatternes påvirkning af de økonomiske beslutninger, der fører til et
dødvægtstab. Helt overordnet skelnes ofte mellem den direkte beskatning
af arbejdsindkomst, kapitalindkomstbeskatning og de indirekte skatter.
Nedenfor fokuseres på, hvordan den direkte beskatning af arbejdsindkomst
fører til et dødvægtstab.
Beskatning af arbejdsindkomst reducerer afkastet fra arbejde og påvirker
derfor alle beslutninger, der implicerer en afvejning af værdien af arbejde.
Overordnet ændrer den direkte beskatning af arbejdskraft betingelserne for
følgende grundlæggende valg:
• Valget mellem forbrug og fritid, herunder arbejdsintensitet.
• Valget af uddannelse.
• Valget af aflønningsform.
• Organiseringen af arbejdskraften.
• Omfanget af økonomisk usikkerhed, den enkelte vil acceptere.
-44-