Dansk - AAU Learning Lab - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

Det konkrete arbejde med undervisningsportfolien Accept Der er flere faser i at arbejde med en portfolio. Den første fase er overhovedet at skulle acceptere at arbejde med en undervisningsportfolio som relevant og betydningsfuld i forhold til den læreproces, man som universitetsunderviser skal i gang med. Dette vil for nogle indebære en fundamentalt anderledes måde at betragte undervisning og læring på, end man er vant til fra sin daglige undervisning, eller den undervisning, som man selv gennem årene har deltaget i, hvor det primære fokus er på fag og pensum. At anvende en portfolio i et uddannelsesforløb indebærer, at der naturligvis fortsat er fokus på fag og pensum, men det indebærer også, at der samtidig er stærkt fokus på menneskers forskellige måder at tilegne sig viden på - på de studerendes læreprocesser og kompetenceudvikling. Efter at man har ”accepteret” at arbejde med en portfolio, starter selve arbejdet med den. Tilbageblik Den næste fase handler om tilbageblik. Her ser deltageren tilbage på egen tidligere undervisningspraksis- og erfaringer fra såvel universitetet som fra evt. andre uddannelsessystemer el. virksomheder, som man måtte have været ansat i tidligere og evt. har varetaget uddannelsesmæssige opgaver indenfor. I dette tilbageblik er det vigtigt at starte med at have fokus på sine ressourcer og styrkesider i forhold til undervisnings- og vejledningsopgaver. Et første spørgsmål kunne være: ”Hvad er det, der som regel altid lykkes for mig?”. Først herefter kan man kigge på de ting, som man ofte har problemer med i sin undervisning el. vejledning. I den sammenhæng kan det være givtigt også at revurdere sine mere personlige holdninger til studerende. Dette kan være vigtigt, fordi ens personlige holdninger til studerende typisk vil have stor indflydelse på, hvorledes man konkret i situationen vil gribe sin undervisning el. vejledning an. Eksempelvis har det betydning for samspillet med studerende, om man som underviser ønsker at signalere distance, dvs. betragter de studerende som en generel tilhørerskare, eller om man betragter dem som "yngre kolleger" i universitetsverdenen. Den sidste tilgang indikerer et mere ligeværdigt forhold mellem underviser og studerende, og er ofte et godt udgangspunkt for, at de studerende også får lyst til at påtage sig læringsarbejdet og ansvaret med at tilegne sig ny viden og kompetencer. Det at signalere, at man betragter sine studerende som ligeværdige parter, står naturligvis ikke i modsætning til, at man som underviser er nødt til at 6
påtage sig det overordnede ansvar for, at de studerendes læreprocesser initieres og forløber hensigtsmæssigt. Det kan være givtigt i en underviserkvalificeringsproces, at blive mere bevidst om sin personlige ”underviserfilosofi”, og i den forbindelse måske nå frem til, at det kunne betale sig at ændre lidt på den for dels at opnå succes med sin undervisning og dels at sikre, at tilsigtede effekter af undervisningen sker fyldest. Det skal dog bemærkes, at ens ønsker og muligheder for personlige valg i forhold til egen undervisning indimellem kan blive oplevet som begrænset af rammer og vilkår, som man ikke selv har indflydelse på; det kan være økonomi, antal af studerende, rum, materiel samt organisering og planlægning fra ledelsens side. Nogle undervisere oplever, at de slet ingen indflydelse har på disse ting. Det kan betyde, at man som underviser måske ubevidst kommer til at repræsentere en ”underviserfilosofi”, der er præget af en top-down styring, selvom det ikke nødvendigvis er ens personlige præference i relationen til de studerende. Evaluering og selvevaluering Tilegnelse af undervisnings- og vejledningskompetencer er et personligt og individuelt projekt, hvor udgangspunktet for at kunne forandre sin praksis er, at man er bevidst om sit udgangspunkt. Tredje fase handler derfor om at ”se sig selv i kortene”, dvs. foretage selvevalueringer. Portfolioen er et hensigtsmæssigt ”redskab” til at understøtte en sådan evaluerings- og udviklingsproces. I nogle tilfælde vil man have gemt studenterevalueringer og gamle undervisningsnotater, som kan bruges i forbindelse med selvevalueringen. I Adjunktpædagogikumforløbet lægges der op til, at man anvender såvel data fra eventuelle tidligere studenterevalueringer og undervisningsnotater som data og dokumentation fra evalueringer af undervisning og vejledning, der gennemføres i forbindelse med gennemførelsen af Adjunktpædagogikum. Studenterevalueringer kan foregå på forskellige måder – og det er et tema, der vil blive behandlet særskilt på Adjunktpædagogikum. Her skal blot anføres, at det som supplement til de evalueringer, der ofte gennemføres overordnet på studiet, kan være hensigtsmæssigt at foretage egne evalueringer i dialog med studerende, hvor hovedvægten er på de studerendes oplevelser af ”udbytte” mere end på deres ”tilfredshed” med undervisningen. Ved at sammenholde dokumentationsmateriale fra tidligere undervisning med tilsvarende materiale fra den aktuelle undervisning, kan man analysere og vurdere udviklingen i undervisningen, som beskrives i portfolien. Til at kvalificere den analyse vil der være inspiration at hente i det teoretiske materiale, der præsenteres og anbefales læst i løbet af Adjunktpædagogikum, og som diskuteres med de øvrige deltagere og vejledere. 7
Page 1 and 2: ADJUNKTPÆDAGOGIKUM 2010-2012 Under
Page 3 and 4: mål, moduler, tilsigtede kompetenc
Page 5: PORTFOLIOARBEJDE - processen med at
Page 9 and 10: studerende samt vejlede, støtte og
Page 11 and 12: B: Sammenhæng mellem forskning og
Page 13 and 14: C.5: Vurdering af muligheder, begr
Page 15: o Opsummering af aktuelle undervisn

Dansk - AAU Learning Lab - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?