Kødindtaget i Danmark og dets betydning for ernæring og sundhed ...

lodlegemer (makrofager). Der er nu dannet en lille bule, en såkaldt ”fatty streak”, hvor
makrofagerne gradvis ophober mere og mere kolesterol (LDL-kolesterol, se nedenfor) og
der aflejres calcium. Frembulingen, som nu kaldes en plaque, tiltager i størrelse og kan
efterhånden nedsætte blodgennemstrømningen så meget, at der opstår symptomer, ofte i
form af hjertekrampe (angina pectoris). En plaque kan også briste og komme i direkte
kontakt med blodet. Hvis dette sker, dannes et blodkoagel – en trombose, som helt kan
aflukke for blodtilførslen.
Aterosklerose kan forekomme i de fleste af kroppens arterier og er ansvarlig for fx
slagtilfælde og kredsløbsforstyrrelser i benene. Tilstopning af hjertets kransårer
(koronararterier) udløser en blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt), og som følge af
den utilstrækkelig iltforsyning til hjertet bliver pumpefunktionen dårlig og der kan opstå
rytmeforstyrrelser. Alle disse symptomer kaldes under et for iskæmisk hjertesygdom.
Mængden og typen af fedt i kosten er bestemmende for, hvor hurtigt aterosklerose
udvikles.
Risikofaktorer
Mange faktorer virker ind på risikoen for iskæmisk hjertesygdom – som det er tilfældet for
andre livsstilssygdomme. Risikoen øges specielt ved et højt indtag af mættet fedt i kosten,
tobaksrygning og højt blodtryk. Betydningen af mættet fedt kommer klart til udtryk i de
nordiske næringsstofanbefalinger: ”En nedsættelse af indtagelsen af fødevarer rige på
mættet fedt medfører som regel en nedsættelse af blodets kolesteroltal. Hårdt fedt 12 (og
kolesterol) øger blodniveauet af LDL-kolesterol, som er en stærk risikofaktor for iskæmisk
hjertesygdom. I forbindelse med forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom er det vigtigst at
nedsætte indtagelsen af hårdt fedt”.
Da omkring en tredjedel af det mættede fedt i kosten kommer fra kød, er det almindeligt
at inddrage kød i den generelle kostrådgivning til befolkningen (se side 10).
Indtaget af fedt, specielt det mættede fedt, er positivt forbundet med koncentrationen af
kolesterol i blodet, og kolesterol i blodet er positivt forbundet med risiko for iskæmisk
hjertesygdom. Disse sammenhænge er vist i mange epidemiologiske studier (Martin et al.
1986; Verschuren et al. 1995). Der findes også mange eksperimentelle undersøgelser, der
har vist, at en reduktion af indtaget af mættet fedt nedsætter koncentrationen af kolesterol
i blodet (Brunner et al. 1997; Tang et al., 1998), og at et nedsat kolesterol nedsætter risikoen
for iskæmisk hjertesygdom (Levine et al. 1995; Rubins 1995). Sidstnævnte type
undersøgelser ligger til grund for beregninger, der viser, at en reduktion af kolesterol i
blodet på 1% vil nedsætte risikoen for iskæmisk hjertesygdom med 2-3% (Law et al. 1994).
Randomiserede undersøgelser, hvor man har nedsat indholdet af kostens mættede fedt
12 Omfatter mættet fedt og trans-fedt og er benævnt således, fordi det er hårdt ved stuetemperatur.
48