Kødindtaget i Danmark og dets betydning for ernæring og sundhed ...

virkningen bliver svagere jo mere umættet fedtsyren er. Udskiftes kulhydraterne i kosten
med mættede fedtsyrer, stiger LDL-kolesterol kraftigt. Monoumættede fedtsyrer har
neutral effekt, medens polyumættede fedtsyrer nedsætter LDL-kolesterol en smule.
Udskiftning af kulhydrater med fedt nedsætter triglycerid. Denne og andre meta-analyser
(Clarke et al. 1997) har vist, at udskiftes mættede fedtsyrer med komplekse kulhydrater
svarende til 10% af kostens energiindhold nedsættes total og LDL-kolesterol med næsten
10%. Udskiftning af mættet fedt med kulhydrater synes imidlertid også at reducere HDLkolesterol
og øge triglycerid i blodet. Udskiftes de mættede fedtsyrer i kosten med
monoumættede eller polyumættede fedtsyrer (men med samme indhold af kulhydrat) ses
et fald i total kolesterol og LDL-kolesterol uden ændringer i HDL-kolesterol og triglycerid,
medens der ikke er nogen klar ændring i blodlipiderne ved at udskifte polyumættede med
monoumættede fedtsyrer (Gardner & Kraemer 1995). Man kan konkludere på basis af
disse meta-analyser og andre meta-analyser (Yu et al. 1995), at den største
kolesterolsænkende effekt opnås ved at reducere mættet fedt på bekostning af (cis)umættet
fedt, medens effekten af at reducere det totale fedtindtag sandsynligvis er mindre
på total kolesterol og LDL-kolesterol, men måske kan nedsætte HDL-kolesterol og øge
triglycerid.
De fleste eksperimentelle studier har fundet, at mættede fedtsyrer med kædelængde på
12-16 kulstofatomer øger total kolesterol og LDL-kolesterol sammenlignet med den
monoumættede linolsyre, medens mættede fedtsyrer med en lavere kædelængde og
stearinsyre (C18:0) har neutral effekt på total kolesterol og LDL-kolesterol (Mattson &
Grundy 1985). Af de kolesteroløgende mættede fedtsyrer synes især myristinsyre at være
kraftigt virkende (Zock et al. 1994), men de eksperimentelle data er ikke helt konsistente
(Temme et al. 1996). Det skal bemærkes, at til trods for at stearinsyre og kortkædede
fedtsyrer synes at have neutral effekt på kolesterol, kan fedtsyrerne alligevel medvirke i
åreforkalkningsprocessen. Studier har vist, at stearinsyre, sammenlignet med umættede
fedtsyrer og med C:14-C16 mættede fedtsyrer, kan nedsætte HDL-kolesterol og desuden
øge blodets koncentration af lipoprotein(a) (Aro et al. 1997; Tholstrup et al. 1995), som i
mange undersøgelser er fundet at være en selvstændig og stærk risikofaktor for udvikling
af åreforkalkning (Stein & Rosenson 1997). Stearinsyre kan muligvis også aktivere
koagulationsfaktor VII (Mitropoulos et al. 1994) og dermed øge risikoen for trombose
(Watts et al. 1996). To epidemiologiske undersøgelser har vist, at indtag af individuelle
mættede fedtsyrer (laurinsyre, myristinsyre, palmitinsyre og stearinsyre), hver især var
korreleret med dødelighed af iskæmisk hjertesygdom (Hu et al. 1999a; Kromhout et al.
1995). I ”Nurses’ Health Study”, en prospektiv epidemiologisk undersøgelse omfattende
80.082 kvinder i alderen 30-55 år ved kohortens start i 1980, fandtes, at et højt indhold i
kosten af de individuelle fedtsyrer, inklusive stearinsyre, øgede risikoen for iskæmisk
hjertesygdom, og at den relative risiko for iskæmisk hjertesygdom blev øget med 29%
(95%KI: 0-66%), hvis energiindtaget fra mættede fedtsyrer (12:0-18:0) blev øget med 5%
(Hu et al. 1999a).
50