Sund skolemad - Fødevarestyrelsen

1 · Anbefalinger 

Bestil. nr. 20092190 

Ernæringsanbefalinger til skolemad 

Skolen eller kommunen har det overordnede ansvar for 

skolemadens kvalitet – uanset om den bliver tilberedt 

på skolen eller leveres af en ekstern leverandør. Anbefalingerne 

er et styringsredskab til at vurdere, om maden 

er sund. 

Anbefalingerne er udformet, så de følger nøglehulskriterierne 

og opfordrer til, hvor det er muligt, at udbyde 

produkter, der lever op til fuldkornslogoet. 

Den overordnede anbefaling er: HELE MÅLTIDER i TO 

PORTIONSSTØRRELSER 

Frokost 

En kold frokost med rugbrød, frugt og grønt, fisk og 

kød/æg er et rigtigt sundt og godt måltid. Rugbrød er 

en af de mest fuldkorns- og fiberrige fødevarer overhovedet 

i danskernes kost, og frokosten er et oplagt måltid 

at spise rugbrød til. 

SKEMA I 

HElE MåltIdER 

befalingerne går på ernæringskvaliteten i forskellige 

fødevaregrupper og på, hvor ofte man tilbyder det. 

b) At maden delvist produceres på skolen og delvist 

bliver produceret af eksterne leverandører (SKE- 

MA I og II) 

En skolemadsordning, der organiseres på skolen, 

kan supplere med mad fra ekstern leverandør ved 

at sælge indkøbte måltider enkeltvis eller ved at lade 

dem indgå i skolens eksisterende koncept. 

Leverandøren kan f.eks. være det lokale plejehjem, 

bager, slagter eller cateringvirksomhed, der tilbyder 

færdiglavede måltider, som skolen kun skal opvarme 

eller sælge uden at skulle forarbejde det. 

For at sikre at disse supplerende indkøb er sunde, bør 

skolen insistere på, at den eksterne leverandør lever 

op til anbefalingerne i SKEMA II. Skolen har i så fald 

ansvaret for at sikre sig, at leverandørens måltider le- 

ver op til de hyppighedsfrekvenser, som er nævnt i 

SKEMA I. 

c) At al maden bliver produceret af eksterne leverandører 

(SKEMA II) 

Hvis skolen eller kommunen har valgt en ekstern 

leverandør til at klare hele madtilbudet, bør man 

sikre leverandøren til at leve op til anbefalingerne i 

SKEMA II i forhold til både det enkelte måltid og til 

hele sortimentet. 

Den eksterne leverandør skal give de nødvendige 

oplysninger på produktblad eller lignende, sådan at 

skolen kan vurdere, om produkterne lever op til anbefalingerne. 

En eventuel mærkning på de konkrete 

produkter skal være i overensstemmelse med de til 

enhver tid gældende mærkningsregler. 

Sund SKolEMAd På vEj tIl Sund SKolEMAd 

Med i måltidet: frugt/grønsager + brød/kartofler/ris/pasta + fisk/kød/æg/ 

ost. Barnet skal kunne blive mæt af måltidet 

PoRtIonSStØRRElSER Lille portion vurderet til 7-10 årige og stor portion vurderet til 11-15 årige 

eller 1 portionsstørrelse med fri salatbar 

Minimum løssalg af frugt/grønsager + 

brød/kartofler/ris/pasta + fisk/kød/æg/ost. 

Barnet skal kunne blive mæt af måltidet 

1 portionsstørrelse med mulighed for tilkøb 

af ekstra brød og/eller grønt 

FRuGt oG GRØnt Frugt og grønt udgør (renset og utilberedt) Mindst 1/3 af vægten af det samlede måltid Mindst ¼ af vægten af det samlede måltid 

KARtoFlER, RIS oG PAStA 

Grønt /råkost /salat i løssalg dagligt Mindst 1 slags Mindst hver anden salgsdag 

Frugt /frugtsalat i løssalg dagligt Mindst 1 slags Mindst hver anden salgsdag 

Bagte eller kogte kartofler frem for ris og pasta I mindst 2 ud af 5 varme måltider 

BRØd Brød med fuldkorn: mindst 5 g fiber pr. 100 g og mindst 15 g fuldkorn pr. 100 g i købt 

brød. Se efter nøglehulsmærke eller fuldkornslogo. 

Når du selv bager, består mindst 1/3 af melet af fuldkornsmel 

KØd 

Varme måltider bidrager med andre fødevarer end de 

kolde måltider. Det kan være en større andel af kartofler, 

grønsager, ris og pasta samt kød/fisk. Herudover 

kan det være nemmere at prøve med bælgfrugter til det 

varme måltid fx i en sammenkogt ret. 

Mellemmåltid (omfatter også forsinket morgenmåltid 

på skole eller SFO). 

Tilbyd som minimum frugt/grønt og brød/morgenmadsprodukter 

med fuldkorn. Suppler gerne med surmælksprodukt 

med eller uden topping. 

SådAn vælGER du SKEMA: 

Anbefalingerne tager udgangspunkt i tre scenarier for 

udbudet af skolemad: 

a) At al maden produceres på skolen (SKEMA I) 

Hvis man laver mad på skolen, kan man bruge SKE- 

MA I til at arbejde sig frem til Sund skolemad. An- 

tjekliste for mad der produceres på skolen – evt. med supplement fra ekstern leverandør 

Ved at krydse af fx hver anden måned, kan I få styr på flere og flere delmål – og dermed nærme jer den sunde skolemad. 

Kød og kødpålæg: højst 10 g fedt pr. 100 g råvare I mindst 4 ud af 5 kødretter eller pålægstyper 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

Fødevarestyrelsen 

Bagte eller kogte kartofler frem for ris og 

pasta i 1 ud af 5 varme måltider 

Altid I mindst 3 ud af 5 brød 

I mindst 2 ud af 5 kødretter eller 

pålægstyper 

FISK Fisk i henholdsvis kold og varm ret I mindst 1 ud af 5 retter I mindst 1 ud af 10 retter 

dIvERSE Konfekture, slik, chokolade, is, chips, kager, muslibar Aldrig I max. 1 ud af 5 dage 

dRIKKE Koldt drikkevand uden betaling Altid Altid 

Mælk og mælkeprodukter: højst 0,7 g fedt pr. 100 g Altid Altid* 

Frugt- og grøntsagsjuice og frugtsmoothies uden tilsat sukker: højst 200 ml pr. portion Højst 2 ud af 5 dage 3 ud af 5 dage 

Saft, sodavand, milkshake, kakaomælk, iste, o.lign. Aldrig Aldrig 

*Letmælk må tilbydes i skolemælksordninger, der er ”På vej til sund skolemad”. Det gælder dog ikke mælk tilsat sukker, som fx kakaoskummetmælk. 

Bemærk: Antal dage er skoledage, hvor der sælges mad.

1 · Anbefalinger 

Bestil. nr. 2009209 

Ernæringsanbefalinger til skolemad 

SKEMA II 

AnBEFAlInG tIl EnERGIIndHold oG -FoRdElInG I dEt EnKEltE MEllEMMåltId 

– Incl. MoRGEnMåltId 

Anbefaling tilstræb 

Skal som minimum bestå af både frugt/grønt og brød/ 

morgenmadsprodukt med fuldkorn. 

Energifordeling for måltidet skal oplyses på produktblad. 

Angiv energiindhold og om det er et lille eller et stort mellemmåltid 

på produktblad. 

Lille: 500-900 kJ. Stort: 1100-1500 kJ (ekskl. drikkemælk) 

Indholdet af mættet fedt er max 10 E%. 

Indholdet af tilsat sukker er max 10 E%. 

Madordningen varetages af en ekstern leverandør 

– hvor skolen almindeligvis intet har at gøre med administration, produktion eller salg 

Anbefalingerne til det enkelte måltid går på fordeling af råvarer og energi i hver ret. Der er forskellige anbefalinger for henholdsvis frokost og mellemmåltid. 

Anbefalingerne til hele sortimentet går på hyppighed og næringskvalitet af mad og drikkevarer. Her er anbefalingerne ens for frokost og mellemmåltider. 

Leverandøren kan f.eks. være en større cateringvirksomheder eller en specialiseret skolemadsleverandør. 

AnBEFAlInG tIl EnERGIIndHold oG -FoRdElInG I dEt EnKEltE FRoKoStMåltId 


Mindst 1/3 af vægten af hvert måltid består af grønsager 

og/eller frugt (renset og utilberedt). 

Energifordeling på hvert måltid skal leve op til anbefalingerne 

og oplyses på produktblad. 

Kulhydrat og fiber skal samlet bidrage med 50-60 E%, Protein 

10-20 E%, Fedt 25-35 E%. Mættet fedt max 10 E%. 

Angiv energiindhold samt aldersgruppe, som kan blive mæt 

af frokostmåltidet på produktblad. 

7-10 år: 1800-2100 kJ og/eller 11-15 år: 2200-2500 kJ 

(ekskl. drikkemælk). 

Varier udbuddet af frugt og grønt (grove/fine, årstid, eksotiske/danske, 

farver og sorter). 

Et måltid = minimum frugt/grønsager + brød/kartofler/ris/ 

pasta + fisk/kød/æg/ost. 

Barnet skal kunne blive mæt af måltidet. 

Lav hele måltider i to portionsstørrelser. 

Det er fint, hvis børnene også drikker mager mælk eller vand 

til måltidet. 

Bemærk: Energimængderne er gennemsnitsbehov hos børn på 7-10 år og 11-15 år. Nogle børn kan have brug for mere 

energi. Fx meget aktive børn, der befinder sig i den øvre ende af aldersintervallerne. Det er vigtigt, at disse børn kan købe 

et sundt supplement til måltidet i form af magre mælkeprodukter, frugt, grønt eller brød med fuldkorn. 

AnBEFAlInG tIl dRIKKEvARER 

Kilde- og danskvand på flaske 

Fx postevand, danskvand, kildevand 

drikkemælk 

Fx skummet-, mini-, og kærnemælk 

Frugt- og grønsagsjuice 

Fx frugt- og grønsagsjuice og frugtsmoothie 

Varier udbuddet af frugt og grønt (grove/fine, årstid, eksotiske/danske, 

farver og sorter). 

Det er fint, hvis børnene også drikker mager mælk eller vand 

til måltidet. 

Kan tilbydes hver dag. 

Saft, sodavand, milkshake, kakaomælk o. lign. Tilbydes ikke. 

Bemærk at de nævnte fødevarer kun er eksempler 

Kan tilbydes hver dag. 

Fedt totalt: højst 0,7 g/100 g. 

Juice uden tilsat sukker kan tilbydes 2 ud af 5 dage i max 

200 ml/portion. 

AnBEFAlInG tIl HyPPIGHEd oG næRInGSKvAlItEt vEd SåvEl FRoKoSt – SoM MEllEMMåltId 


Fisk Til mindst hver 5. ret. Udbyd både fede og magre fisk. 

Brød 

– uanset sammenhæng 

Udelukkende brød der lever op til nøglehulskriterierne. 

Fedt: højst 7 g/100 g. 

Sukkerarter totalt: højst 5 g/100 g. 

Fiber: mindst 5 g/100 g. 

Fuldkorn: mindst 15 g/100 g (svarende til 25 % 

på tørstof). 

Hjemmebagt brød: mindst 1/3 af melet består 

af fuldkornsmel. 

Kød og kødpålæg i måltid Udelukkende kød og kødpålæg der lever op til 

nøglehulskriterierne på mindst 4 ud af 5 dage, 

hvor der tilbydes kød/kødpålæg. 

Fedt: højst 10 g/100 g i råvaren. 

Kartofler, ris og pasta Tilbyd bagte eller kogte kartofler i mindst 2 ud 

af 5 varme måltider fremfor ris eller pasta. 

AnBEFAlInG tIl lØSSAlG vEd SåvEl FRoKoSt- SoM MEllEMMåltId 


Frugt og grønt Tilbyd mindst 1 slags frugt og en slags grønt 

hver dag. 

Brød uden pålæg Udelukkende brød der lever op til nøglehulskriterierne. 

Fedt: højst 7 g/100 g. 



Fuldkorn: mindst 15 g pr. 100 g (svarende til 25 

% på tørstof). 

Hjemmebagt brød: mindst 1/3 af melet består 

af fuldkornsmel. 

Pålæg/ost Tilbydes kun sammen med frugt og/eller grønt 

samt brød, kartofler, ris eller pasta. 

Syrnede mælkeprodukter Udelukkende syrnede mælkeprodukter der lever 

op til nøglehulskriterierne. 

Fedt totalt: højst 0,7 g/100 g. 


Med eller uden topping. 

Topping: 

Fedt totalt: højst 7 g/100 g. 



Kager og myslibarrer Tilbydes ikke. 

Konfekture, slik, choko- Tilbydes ikke. 

lade, is, chips o. lign. 



Fortrinsvis fuldkornsprodukter, fx rugbrød 

og produkter, der lever op til fuldkornslogoet 

(indeholder 30 g fuldkorn per 100 g). 

Se eksempler på produkter på: 

www.fuldkorn.dk. 

Fortrinsvis ris eller pasta der lever op til 

nøglehulskriterierne. 

Fortrinsvis de grove grøntsager, fx rodfrugter. 

Fortrinsvis fuldkornsprodukter, fx rugbrød 

og produkter, der lever op til fuldkornslogoet 

(indeholder 30 g fuldkorn per 100 

g). 

Find eksempler på produkter på: 

www.fuldkorn.dk.

Vejledning til skolemad 



Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne 

er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn, grønt og frugt, og samtidig spiser de for meget slik og drikker 

for mange søde drikke. 

det overordnede råd er: sælg hele måltider i 2 portionsstørrelser 

Varieret udbud – i de rigtige mængder 

madordningen bør variere udbuddet og tilberedningen af sunde måltider fra dag til dag. 

Sådan gør du: 

• Frugt og grønt udgør mindst 1/3 af 

vægten af det samlede måltid 

• Lad frugt, grønt og brød fylde meget og 

placer det først ved salgsstedet, mens 

kød og ost placeres sidst. 

• Tilbyd sunde og mættende mellemmåltider 

i passende portionsstørrelser 

i kantiner og automater. 

BestiL. nr. 2009215 

• Lav en udstillingstallerken med dagens varme ret efter 

Y-tallerkenen. 2/5 brød, kartofler, ris eller pasta, 2/5 

grønsager eller frugt og 1/5 kød, fjerkræ, fisk, æg, ost 

eller sovs. 

• Brug små øser til sovse og dressinger. Store skåle til de 

store børn og små skåle til de yngste. 


1

Sælg fisk og fiskepålæg 

2 FødeVarestyrelsen 

Sælg fiSk og fiSkepålæg flere gange om ugen 

Det anbefales at spise 200-300 g fisk om ugen. Det betyder, at børnene skal have ca. 100 g fisk 

om ugen til frokost. skaldyr tæller også som fisk. 


• Hver 5. ret bør indeholde fisk 

• Køb gerne nøglehulsmærkede produkter. 

• Varier udbuddet af fisk: magre, fede, store og små. 

Fersk, frossen og marineret fisk, fiskekonserves (fx 

makrel i tomat, torskerogn, tun), skaldyr (fx rejer, 

muslinger), fiskefrikadeller og mager fiskemousse.

Spar på fedtet – iSær fra mejeriprodukter og kød 

Børns indtag af mættet fedt er ca. 50 % for højt. Mælkefedt er den største kilde til mættet fedt 

hos børn. 


• Anvend madolie i madlavningen. 

• Brug overvejende kød og kødpålæg, der indeholder 

max. 10 g fedt/100 g. 

• Begræns udbudet af friture/pandestegte kartofler, grønsager og 

kød. 

• Brug mejeriprodukter med max 0,7 g 

fedt/100 g. (fx skummet-, mini- og kærnemælk, 

A-38, Yoghurt Naturel). Mejeriprodukter 

med max. 5 g fedt/100 g bruges som 

alternativ til fløde og creme fraiche. 

• Anvend ost med max. 17 % fedt. Dvs. 30+ og 

derunder. 

• Minimer eller undgå helt at bruge fedtstof på 

smørrebrød og sandwich. Brug om nødvendigt 

majonæse, friskost, avocadomos, chutney, 

humus, pesto, plantemargarine eller oliebaseret 

dressing. 


Spar på fedtet 

3

Server vand 

SerVer Vand 

Skolebørn bør som tommelfingerregel drikke ca. 1-1½ liter væske dagligt, svarende til 5-8 glas. ½ 

liter af væskebehovet kan dækkes af mager mælk. Børnene bør få dækket ca. halvdelen af deres 

væskebehov i skoletiden. 



• Sørg for at der er nem og fri adgang til 

koldt postevand hvor børnene spiser og 

andre steder på skolen. 

• Sælg mager drikkemælk. Fx. skummetmælk, minimælk 

og kærnemælk. evt. hjemmelavet smoothies. 

• Server postevand, gerne tilsat citron-, lime- eller 

appelsinsaft til vandet. mynte og citronmelisse 

giver også en frisk smag. isterninger er 

altid en god idé. Frys evt. små frugtstykker ind 

i isterningerne. 

• Undgå juice i madordningen. Der skal gerne 

være råderum til, at børnene kan få et glas 

juice derhjemme. Selv om 1 glas juice tæller 

med som 1 stk. frugt, bør det ikke gives i 

stedet for frisk frugt hver dag. juice indeholder 

hverken samme mængde kostfibre eller giver 

den mæthedsfølelse som frisk frugt gør. nogle 

juice typer indeholder lige så meget sukker 

som sodavand og saft.

Sælg grønt og frugt til alle måltider 

Det er vigtigt, at børn får grønt og frugt til alle måltider. Især mange grove grøntsager. Børn over 

10 år bør spise 200-300 g grønt/frugt dagligt i skoletiden. 


• Lad grønt og frugt indgå i alle menutilbud. 

• Sælg udskåret grønt og frugt i små poser. 

• Tilbyd salatbar som supplement. 

• Sænk prisen på grønt og frugt eller lad det indgå 

”gratis” i måltidet. 

• Brug fx kogte kikærter i en salat, kidneybønner eller 

brune bønner i chili con carne eller hvide bønner 

i minestrone. Brug blendede grøntsager (squash, 

gulerod, pastinak) i kødsovse, sovse og supper. 


Sælg grønt og frugt 

5

Spar på sukker 

Spar på Sukker 

Børn og unge spiser for meget slik og kager, og drikker for mange søde drikke. De søde sager 

kommer let til at erstatte den sunde mad, og måske bliver det samlede energiindtag også for 

højt. 



• Undgå så vidt muligt at servere mad og 

drikkevarer med sukker til børnene. 

• Skriv evt. i mad- og måltidspolitikken, at 

kravene kan fraviges ved særlige begivenheder 

få dage om året. Fx til luciafest, 

julefrokost og fastelavn. alternative fejringer 

kan være frugtfest. 

• Brug tørret frugt og nødder i groft bagværk 

som erstatning for kager.

Sælg kartofler, riS, paSta eller brød 

med fuldkorn – hVer dag 

Kartoflen er en af de fødevarer, der mætter bedst. Den indeholder næsten alle vitaminer og 

mange mineraler samtidig med, at den ikke indeholder fedt. 

Brød bagt med fuldkornsmel indeholder mange kostfibre, mætter godt samt holder maven i 

orden. 


• Kom altid kartofler, ris, pasta, brød eller 

lignende i menuerne. Vælg især fuldkornsprodukter. 

• Lad mindst 1/3 af melet være fuldkornsmel, 

når du bager selv. hvis du lader dejen 

langtidshæve kan halvdelen af melet være 

fuldkornsmel. Fx rugmel, grahamsmel, hvid 

hvede og havregryn. 

• Kartoflerne skal hovedsaligt være tilberedt 

ved kogning eller bagning i ovn. 

• Tilbyd altid brød der lever op til nøglehulsmærket – 

gerne rugbrød ad libitum. 

• Gå efter nøglehulsmærkede produkter, når du køber 

ind eller endnu bedre fuldkornslogoet, som viser 

vej til endnu mere fuldkorn. 


Sælg kartofler, ris, pasta 

7

fødevarestyrelsen 

opskrifter på skolemåltider Bestil. nr. 2009211 

ElEvErnEs favorittEr har fåEt Et sundt twist 

I begyndelsen af 2008 bad fødevarestyrelsen en lang række 

skoler om at sende opskrifter på frokostretter, der er sikre 

hits blandt eleverne. Og vi har modtaget mange, for børn 

kan heldigvis godt lide mad. vores ambition har været at 

gøre de indsendte opskrifter endnu mere vellykkede og sunde 

– uden at det går ud over smagen. Opskrifterne er blevet 

rettet og afprøvet på en lang række skoler og hos eksterne 

leverandører i efteråret 2008. 

Mange tak til alle jer! I har været med til at gøre det lettere 

for jeres kollegaer at lave sund og velsmagende skolemad i 

fremtiden. Og lettere for eleverne at vælge den sunde mad. 

”Opskrifterne har gjort det lettere for mig at tilrettelægge 

maden, så den bliver sund. Børnene kan godt 

lide maden, men nogle gange skal de lige vænne sig 

til en ny smag. Så gælder det bare om ikke at give 

op.” Rie Ibsen, kok, Usserød skole, Hørsholm 

sådan brugEr du opskriftErnE 

Opskrifterne i hæftet opfylder ernæringsanbefalingerne til 

skolemad. det vil sige, at en tredjedel af måltidernes vægt 

består af frugt og grønt, og at der er to portionsstørrelser, så 

både de små og de store elever kan blive mætte. Hvis jeres 

madordning har en salatbar, hvor de store elever selv kan 

fylde en stor salatskål og de små en lille salatskål, kan hovedretten 

dog godt serveres i én størrelse. 

du kan kombinere en lang række forskellige sunde skolemåltider 

ud af opskrifterne og samtidig sikre dig, at de er sunde. 

Måltiderne er opbygget sådan, at enkeltdelene kan udskiftes. 

Udnyt bjælkerne for lille og stor portion nederst på opskriftsiden 

og udskift de enkelte måltidsdele ved at bruge ombyt- 

ningslisterne. det gælder salaterne, de mere mættende salater, 

dressingerne, stegene, brødene og frugt-/grøntdelene. 

Opskrifterne er især rettet mod jer, som laver mad på 

skolerne, men de kan naturligvis også bruges af eksterne 

leverandører. 

du kan spare tid ved at købe hel- eller halvfabrikata som 

fiskefars, frikadeller eller frosne, udskårne grøntsager. vær 

specielt opmærksom på at vælge produkter med højt indhold 

af fiber og fuldkorn - og lavt indhold af sukker, mættet fedt 

og salt. det gør du lettest ved at købe produkter, der bærer 

”nøglehulsmærket” eller ”fuldkornslogoet”. 

rigtig god fornøjelse i køkkenet! 

Opskrifterne er udviklet af ernærings- og husholdningsøkonom Bente 

Nissen Lundsgaard og kok Carsten Kyster – med udgangspunkt i skolernes 

hitopskrifter. 

bEntE nissEn lundsgaard CarstEn kystEr 

1


indholdsfortegnelse 

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 

Bagt kartoffel med forskelligt fyld samt grønt . 3 

Boller i kokoskarrysauce med ris, grønt og frugt 4 

Burger med bøf og salat/grønt . . . . . . . . . 5 

Burger med fiskefrikadelle og salat . . . . . . 6 

Burger med tun, kylling skinke eller æg og salat 7 

Burger med frikadeller og salat . . . . . . . . 8 

Chili con carne med ris og grønt . . . . . . . . 9 

fiskefrikadeller med pastasalat og grønt . . . . 10 

fiskespyd med sataysovs, ris og salat . . . . . . 11 

forloren hare med rodfrugter . . . . . . . . . 12 

frikadeller med kartoffelsalat og grønt . . . . 13 

Kalkunbryst med salat og brød. . . . . . . . . 14 

Kokoskarrygryde med kartoffelbåde og grønt . 15 

Kyllingebryst med pastasalat og grønt . . . . . 16 

Kyllingelår med couscoussalat og grønt . . . . 17 

Kyllingespyd med sataysovs, ris og salat . . . . 18 

Kødsovs med pasta og grønt . . . . . . . . . 19 

lasagne med fisk og grønt . . . . . . . . . . . 20 

lasagne med kød og grønt . . . . . . . . . . 21 

Madder med bl.a. leverpaté og æg + salat . . . 22 

Mexicanske tortillaer med grønt . . . . . . . . 23 

Pirog med falaffel og ½ portion couscoussalat . 24 

Pirog med fiskefyld og ½ portion couscoussalat 25 

Pirog med kødfyld og salat. . . . . . . . . . . 26 

Pitabrød med forskelligt fyld, grønt og frugt . . 27 

Pizza og salat . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Pizzabolle og salat/grønt . . . . . . . . . . . . 29 

sandwiches med forskelligt fyld og grønt . . . 31 

svinekam med kartoffelbåde og salat . . . . . 32 

suppe – gulerodssuppe med frugt og bolle . . 33 

suppe – kartoffelporresuppe med bolle . . . . 34 

suppe – kokos-limesuppe med bolle . . . . . . 35 

Wraps og grønt . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

salater – opskrifter . . . . . . . . . . . . . . . 37 

rødbedesalat . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 

Klassisk gulerodssalat . . . . . . . . . . . . . 37 

Gulerodssalat med appelsin . . . . . . . . . . 37 

Coleslaw. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

Hvidkålssalat. . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

Dressing – opskrifter . . . . . . . . . . . . . . 39 

thousand Island . . . . . . . . . . . . . . . . 39 

Krydderurtedressing . . . . . . . . . . . . . . 39 

Chilidressing . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 

Mættende salat – opskrifter . . . . . . . . . . 40 

Couscoussalat . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Kold kartoffelsalat . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Pastasalat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 

Brød – opskrifter . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

Gulerodsboller . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

Kerneboller . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

Minirugbrød . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 

skoleboller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 

rugbrødsklodser . . . . . . . . . . . . . . . . 43 

Hele stege – opskrifter . . . . . . . . . . . . . 44 

svinekam uden svær . . . . . . . . . . . . . . 44 

skinkemignon . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

Kalkunbryst . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

Kyllingebryst . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

Ombytningslisten for grønt . . . . . . . . . . . . 45 

Ombytningslisten for frugt . . . . . . . . . . . . 46


stor portion 

lillE portion 

bagt kartoffel med forskelligt fyld samt grønt 

fyldt bagEkartoffEl 

20 bagekartofler a ca. 250 g 

½ l surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt 

5 spsk olie 

850 g majs 

1 kg kogt kylling i tern, kogt skinke i tern eller 

afdryppet tun i vand fra dåse 

450 g revet mild ost 30+, 17 % fedt 

salt og peber 

2-3 spsk karry 

purløg 

sådan 

1. skrub kartoflerne. Bag dem i ovnen ca. 1 time ved 200 

grader. 

2. Halver kartoflerne på langs. skrab det meste af indmaden 

ud og kom det i en skål. Mos indmaden med yoghurt og 

grønt 

til de små portioner: 2 × grønt. f.eks. en tomat, 6 cm agurk og en gulerod. 

til de store portioner: 1 × grønt. f.eks. en tomat og 6 cm agurk. 

valgmuligheder og portionsstørrelser finder du i ombytningslisten for grønt på side 45. 

brød 

til de store portioner: Gerne minirugbrød. find opskriften eller alternativer i brødopskriftssamlingen på side 42-43. 

lillE portion 

stor portion 

bagEkartoffEl 

bagEkartoffEl 

1 × grønt 

1 × grønt 1 × brød 

20 portioner 

olie. vend majs, kyllingetern og halvdelen af osten i. smag 

til med salt, peber, karry og klippet purløg. fordel fyldet i 

kartoflerne. drys resten af osten over. 

3. stil kartoflerne i ovnen igen ved 225 grader 20-25 minutter 

til osten er gylden, og kartoflen er varm. 

tips 

ananas i tern kan tilsættes i stedet for majs. 

Peberfrugter i små tern, ærter eller optøede bønner i mindre 

stykker kan bruges i stedet for majs. 

Kikærter eller hvide bønner fra dåse kan bruges i stedet for 

kylling. 

I stedet for at komme tun og rejer i fyldet kan det serveres 

ved siden af den bagte kartoffel. rejer må ikke bages med, 

da de bliver tørre. 

Brug evt. forvaskede kartofler med skræl. 

3


stor portion 

lillE portion 

lillE portion 

6 kødbollEr og 1 dl sovs 

1 × grønt 

stor portion 6 kødbollEr og 1 dl sovs 1 × grønt 1 × frugt ris 

boller i kokoskarrysauce med ris, grønt og frugt 

bollEr i kokoskarrysauCE 

bollEr 

100 g løg, renset vægt, 1½ stk eller 1 stort 

400 g gulerødder, renset vægt 

250 g selleri, renset vægt 

1 ¼ kg hakket kalve- og svinekød, svinekød, lammekød 

eller oksekød, maks. 10 % fedt 

3 æg 

1 ½ dl hvedemel 

5 dl let-, skummet- eller minimælk 

3 tsk salt 

¼ tsk peber 

sådan 

1. riv løg, gulerødder og selleri. rør farsen. 

2. form kødboller med en stor teske. der skal blive 120 kødboller 

af portionen. Kog dem i letsaltet vand til kødbollerne 

er gennemkogte, ca. 10 minutter. 

kokoskarrysovs 

450 g løg, renset vægt, 5 store stk 

275 g æbler, renset vægt, 3 stk 

750 g selleri, gulerødder eller persillerødder, renset vægt 

400 g gul peberfrugter eller squash, renset vægt 

1 ½ spsk olie 

2 ½ spsk karry 

7 dl kogevand fra kødbollerne eller bouillon 

1 dåse á 400 g light kokosmælk 

evt. 6 cm frisk ingefær 

evt. 2 fed hvidløg 

2-3 spsk limesaft eller citronsaft 

2-3 tsk sukker 

2-3 spsk majsstivelse 

lidt kold vand 

salt og peber 

1 × frugt 

ris 

sådan 

1. Hak løgene. skær æblerne og skrællet selleri i tern. skær 

peberfrugterne i tern. svits grønsagerne i olie i en gryde. 

rør karryen i og svits den kort. 

2. tilsæt bouillon, kokosmælk, 2 spsk revet ingefær, finthakket 

hvidløg, limesaft og sukker. Kog det sammen i 15 min 

og blend det. 

3. Udrør majsstivelsen i koldt vand og rør den i. Kog saucen 

igennem og smag til. 

4. Kom kødbollerne i, og varm retten igennem. 

tips 

Kom revet courgette/squash, persillerod eller pastinak i farsen 

i stedet for gulerødder og selleri. 

du kan også bruge den karrysauce, du plejer at lave – bare 

der er maks. 5 g fedt pr. 1 dl sauce. 

du kan bruge færdige kødboller – gerne med nøglehulsmærket. 

grønt 

1 × grønt: f.eks. ½ peberfrugt og en tomat. 

Hent inspiration i ombytningslisten for grønt på side 45. 

frugt 

1 × frugt: f.eks. 3 ringe ananas. 

se alternativer i ombytningslisten for frugt på side 46. 

ris 

20 portioner 

til 20 små portioner: 900 g rå naturris, brune eller 

par boiled ris. svarer til 115 g (ca. 2 dl) tilberedt ris pr. barn. 

til 20 store portioner: 1,3 kg rå naturris, brune eller 

parboiled ris. svarer til 150 g (ca. 2 ½ dl) tilberedt 

ris pr. barn. 

4


stor portion 

lillE portion 

burger med bøf og salat/grønt 

burgEr 

1 ½ kg hakket oksekød, maks. 10 % fedt 

300 g gulerod, renset vægt 

300 g persillerod, selleri eller pastinak, renset vægt 

2 ½ dl tomatpuré 

1 dl sojasauce 


1 ½ dl smuldret brødkrumme eller 1 dl rasp 

3 tsk salt 

peber 

olie til stegning 

dEsudEn 

20 burgerboller 

400 g icebergsalat, renset vægt, 1 stk 

4 dl tomatketchup 

400 g peberfrugter, renset vægt, 4 stk 

450 g agurk, renset vægt, 1 ½ stk 

sådan 

1. rør kød, revne gulerødder, persillerødder, tomatpuré, sojasauce, 

hvidløg, brødkrumme, salt og peber sammen. form 

20 flade bøffer. Gennemsteg dem i olie på en pande. 

2. lun de flækkede burgerboller. fyld hver burger med snittet 

salat, bøf, ketchup samt peberfrugt- og agurkeskiver. 

grønt 

til de små portioner: 1 × grønt. f.eks. en gulerod. Hent inspiration i ombytningslisten for grønt på side 45. 

salat 

lillE portion 

stor portion 

1 × burgEr 1 × grønt 

1 × burgEr 1 × salat 

20 portioner 

burgErbollEr (20 stk) 

25 g gær 

6 dl vand 

2 ½ dl surmælksprodukt med maks. 1,5 % fedt 

2 ½ tsk salt 

720 g hvid hvedemel, fuldkornshvedemel eller grahamsmel, 

12 dl 

ca. 600 g hvedemel, 10 dl 

til pensling: evt. 1 æg og 4-5 spsk sesamfrø 

sådan 

1. Udrør gæren i lunkent vand. tilsæt de øvrige ingredienser. 

Ælt dejen til den er smidig. stil dejen til hævning et lunt 

sted tildækket ca. 20 minutter. 

2. form 20 lidt flade boller. lad dem efterhæve ca. 1 time. 

Pensl bollerne med æg og drys med sesamfrø. 

3. Bag bollerne ved 200 grader i 20-25 minutter på midterste 

ovnribbe. 

tips 

Kan langtidshæves. dejen laves dagen før – brug kun 10 g 

gær. dæk skålene med plastfilm og lad dejen hæve i køleskab 

til næste dag. 

Pensl med vand eller et surmælksprodukt i stedet for æg. 

I stedet kan købes burgerboller med mindst 5 g fiber og 

mindst 30 g fuldkorn pr. 100 g. 

til de store portioner: 1 × salat. Coleslaw er velegnet. andre valgmuligheder finder du i salatopskrifterne på side 37-38. 

5


stor portion 

lillE portion 

burger med fiskefrikadelle og salat 

burgEr 

karrymayonnaisE 

200 g mayonnaise, 80 % fedt 

2 tsk karry 

4 tsk sød sennep 

dEsudEn 

20 burgerboller (købte grove boller eller bag burgerbollerne 

fra opskriften på burger med bøf side 6) 

40 fiskefrikadeller (se opskrift på fiskefrikadeller side 

11) 


salat 

frugt 

lillE portion 

stor portion 

1 × burgEr mEd fisk 1 × salat 

1 × burgEr mEd fisk 1 × salat 1 × frugt 

20 portioner 

sådan 

1. rør alle ingredienser til karrymayonnaisen sammen. 

2. lun de flækkede burgerboller og smør dem med karrymayonnaisen. 

læg burgerne sammen med snittet salat og 

fiskefrikadeller. 

tips 

Hvis du selv steger fiskefrikadellerne, kan du trykke dem lidt 

flade på panden, så de passer i størrelse til brødet. 

du kan bruge færdige frikadeller – gerne med nøglehulsmærket. 

1 × salat. Coleslaw er velegnet. du finder opskriften og variationsmuligheder i samlingen af salatopskrifter på side 37-38. 

til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. en banan. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten for frugt på side 46. 

6


stor portion 

lillE portion 

burger med tun, kylling skinke eller æg og salat 

burgEr 

fyld 

800 g afdryppet tun i vand fra dåse eller kogt kylling i 

strimler eller kogt skinke i strimler eller 16 hårdkogte 

æg 


300 g majs 

3 dl mayonnaise, 80 % fedt 

3 dl surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt 

1 spsk 

dEsudEn 

karry 

citronsaft, salt og peber, purløg 

20 burgerboller (købte grove boller eller bag burgerboller 

fra opskriften på burger med bøf side 6) 




salat 

1 × salat. f.eks. gulerodssalat med appelsin. andre valgmuligheder finder du blandt salatopskrifterne på side 37-38. 

grønt 

frugt 

til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. et æble. Hent inspiration i ombytningslisten for frugt på side 46. 

20 portioner 

sådan 

1. skær æggene i små tern, hvis du har valgt dem som fyld. 

skær peberfrugterne i meget små tern. rør kød, tun 

eller æg sammen med peberfrugt, majs, mayonnaise, 

surmælksprodukt og karry. smag til med citronsaft, salt, 

peber og klippet purløg. 

2. lun de flækkede burgerboller. fyld hver burger med snittet 

salat samt strimlet peberfrugt- og agurkeskiver. 

tips 

fyldet kan erstattes med 500 g skinke, kylling, pastramipålæg 

eller andet pålæg med maks. 10 % fedt samt 4 dl 

ketchup. 

til de store portioner: 1 × grønt. f.eks. en tomat og 6 cm agurk. Hent inspiration i ombytningslisten for grønt på side 45. 

lillE portion 

stor portion 


1 × burgEr 1 × salat 1 × grønt 1 × frugt 

7


stor portion 

lillE portion 

burger med frikadeller og salat 

burgEr-frikadEllE 

60 g løg, renset vægt, 1 stk 

300 g gulerødder, selleri, persillerødder eller pastinakker 

1 kg hakket kalve- og svinekød, svinekød, lammekød 


2 æg 

1 dl hvedemel 


2 ½ tsk salt 

¼ tsk peber 


salat 

1 × salat. Coleslaw er velegnet. andre valgmuligheder finder du blandt salatopskrifterne på side 37-38. 

grønt 

frugt 

til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. en banan. Hent inspiration i ombytningslisten for frugt på side 46. 

20 portioner 

dEsudEn 

20 burgerboller. Køb grove boller eller bag burgerboller 

fra opskrift side 5. 


4 dl tomatketchup 



sådan 

1. riv løg og gulerødder. rør farsen. 

2. form 40 frikadeller med en spiseske og gennemsteg frikadellerne 

i olie. 

3. varm de flækkede burgerboller. fyld hver burger med 

snittet salat, 2 frikadeller, ketchup, strimlet peberfrugt- og 

agurkeskiver. 

til de store portioner: 1 × grønt. f.eks. 5-6 cherrytomater eller en gulerod. Hent inspiration i ombytningslisten for grønt på 

side 45. 

lillE portion 

stor portion 


1 × burgEr 1 × salat 1 × grønt 1 × frugt 

8


stor portion 

lillE portion 

Chili con carne med ris og grønt 

Chili Con CarnE 

300 g løg renset, 3 store 


1 ½ kg hakket oksekød, svinekød, kalve- og svinekød eller 

lammekød, maks. 10 % fedt 

3 spsk olie 

3 dåser a 400 g flåede, hakkede tomater 

4 dåser a 400 g kidneybønner, 1 kg drænet vægt 

210 g tomatkoncentrat f.eks. 3 dåser á 70 g 

7 dl bouillon 

evt. 1-2 spsk syltet jalapeno chilipeber 

1 tsk mild chili krydderiblanding 

2 tsk tørret oregano 

45 g mørk chokolade 

3 dl rosiner 

evt. 1 tsk kanel 

salt og peber 

grønt 

20 portioner 

sådan 

1. skær løg i tern og riv gulerødderne fint. svits kødet i olie 

til det har skiftet farve. tilsæt løg og gulerødder. 

2. Kom flåede tomater, kidneybønner, tomatkoncentrat og 

bouillon ved. Hak jalapeno, hvis den bruges. tilsæt de 

øvrige ingredienser til retten. 

3. Kog retten ved middel varme ca. 15 minutter. smag retten 

til. 

tips 

rosiner og chokolade kan udelades. 

Pynt evt. med lidt frisk krydderurt såsom persille. 

1 × grønt. f.eks. en gulerod. få inspiration til andet grønt i ombytningslisten til grønt på side 45. 

ris 

til 20 små portioner: 900 g rå naturris, brune eller parboiled ris. svarer til 115 g (ca. 2 dl) tilberedt ris pr. barn. 

til 20 store portioner: 1,3 kg rå naturris, brune eller parboiled ris. svarer til 150 g (ca. 2½ dl) tilberedt ris pr. barn. 

lillE portion 

stor portion 

2½ dl Chili Con CarnE 1 × grønt 

ris 

2½ dl Chili Con CarnE 1 × grønt ris 

9


stor portion 

lillE portion 

fiskefrikadeller med pastasalat og grønt 

fiskEfrikadEllE 

1 ½ kg mørksej, lyssej eller torsk 

3 ½ tsk salt 

4 æg 

1 ½ dl hvedemel 


peber 

150 g forårsløg renset vægt, 6-8 stk 



sådan 

1. skær fisken i tern og findel det i en foodprocessor sammen 

med saltet. 

2. tilsæt æg, hvedemel, mælk og peber og miks det hurtigt. 

Kom farsen op i en skål. 

3. snit forårsløgene fint og skær peberfrugterne i små tern. 

rør det i farsen. 

4. form 40 fiskefrikadeller og steg dem i olie. 

mættEndE salat 

grønt 

1 × grønt. f.eks. en gulerod. se ombytningslisten for grønt på side 45. 

brød 

til de store portioner: 1 × brød. f.eks. et minirugbrød. se opskriften og andre muligheder blandt brødopskrifterne på 

side 42-43. 

20 portioner 

tips 

Kogte bønner – evt. frosne bønner, der er tøet op – og krydderurter 

som f.eks. persille, dild eller koriander kan kommes 

med i foodprocessoren. 

fintrevne gulerødder, persillerødder, selleri eller fintsnittet 

porre kan vendes i farsen. 

Brug koriander og eventuelt karry i farsen og server f.eks. 

sød chilisauce til. 

Kan serveres både varm og kold. 

du kan bruge færdige fiskefrikadeller – gerne med nøglehulsmærket. 

1 × mættende salat. Pastasalat er velegnet. du finder opskriften og variationsmuligheder blandt opskrifterne på mættende 

salater på side 40-41. 

lillE portion 

stor portion 

2 fiskEfrikadEllEr 

2 fiskEfrikadEllEr 

1 × mættEndE salat 

1 × grønt 

1 × mættEndE salat 1 × grønt 

1 × brød 

10


stor portion 

lillE portion 

fiskespyd med sataysovs, ris og salat 

fiskEspyd 

40 træspyd 

1,6 kg laksefilet uden skind, altså 40 g pr. spyd 

marinadE 


2 spsk olie 


sataysausE 

1 dåse a 400 g light kokosmælk 

2 dl bouillon 

2 spsk citronsaft 

400 g usødede ferskner fra dåse, drænet vægt 

1 dl grov peanutbutter, 60 g 

1 ½ spsk rød karrypasta 

4 spsk fishsauce eller sojasauce 

salat 

server gerne hvidkålssalat til. find opskrift og andre valgmuligheder under salatopskrifterne på side 37-38. 

ris 


til 20 store portioner: 1,3 kg rå naturris, brune eller parboiled ris. svarer til 150 g (ca. 2½ dl) tilberedt ris pr. barn. 

lillE portion 

stor portion 

2 fiskEspyd 1 × salat 

2 fiskEspyd 1 × salat ris 

20 portioner 

sådan 

1. læg træspyddene i koldt vand ca. 1 time 

2. riv eller blend 3 spsk ingefær. Bland ingredienserne til 

marinaden sammen. skær laksen i ca. 7 cm lange og 1½ 

cm tykke stykker. 

3. vend fisken i marinaden og stik fisken på spyd. 

4. læg spyddene på bagepapir på en bageplade. stil pladen 

i ovnen ved 225 grader ca. 15 minutter. tjek at de er gennemstegt. 

5. Kog kokosmælk, bouillon, citronsaft, ferskner, peanutbutter, 

karrypasta og fishsauce i en gryde 3-4 minutter. Blend 

saucen og smag den til. 

tips 

saucen kan serveres kold eller varm. Kom eventuelt afkølet 

sauce i små plastikbægre. 

drys eventuelt saucen med sesamfrø. 

Man sparer tid ved at undlade spyddene, men så bliver retten 

mindre spændende for børnene. 

Citron kan bruges til pynt og som smagsfremmer. 

ris 

11


stor portion 

lillE portion 

stor portion 

lillE portion 

forlorEn harE 

2 ½ dl groft hvedebrødskrumme eller 1 dl rasp 

3 ½ dl let-, skummet- eller minimælk 

1 ¼ kg hakket svinekød eller halvt svine- og oksekød eller 

kalve- og svinekød, maks. 10 % fedt 

500 g gulerødder og persillerødder, renset vægt 


2-3 æg 

1 ½ spsk salt 

peber 

dEsudEn 

300 g bacon i skiver 


skysauCE 

forlorEn harE + 2 spsk sovs bagtE rodfrugtEr 

forlorEn harE + 2 spsk sovs bagtE rodfrugtEr 

forloren hare med rodfrugter 

sky fra stegen, tilsæt vand til der er 7 dl væske 

1 dl hvedemel 

1 dl vand eller bouillon 

evt. saucekulør 

evt. lidt balsamicoeddike og ribsgelé til at smage saucen 

til med 

ovnbagtE rodfrugtEr 

2 kg kartofler, renset vægt 

2 kg selleri, renset vægt, 3-4 stk 

1 kg rødbeder, renset vægt 

1 kg gulerødder, renset vægt 

8 spsk olie 

2 dl citronsaft, hvidvinseddike eller balsamicoeddike 

6 spsk sukker, sirup eller flydende honning 

salt og peber 

evt. tørret oregano 

20 portioner á 90 g til servering 

sådan 

1. smuldr brødet i en skål. Hæld mælken over og lad brødet 

opsuge det. 

2. riv gulerødder og persillerødder og rør det sammen med 

det opblødte brød og de øvrige ingredienser. 

3. form farsen som en ”hareryg” i et smurt ovnfast fad/bageplade. 

læg baconskiverne over. Hæld de 6 dl mælk ved. 

4. stil fadet i ovnen ved 250 grader i 15 minutter. skru derefter 

ovnen ned til 180 grader og steg videre ca. 45 minutter. 

tjek at centrumstemperaturen er min. 75 grader. 

5. si skyen fra stegen over i en gryde. tilsæt evt. vand – der 

skal være ca. 7 dl væske. ryst melet i 1 dl vand og rør det i. 

6. Kog saucen igennem ca. 5 minutter under omrøring. 

smag gerne saucen til med lidt balsamico og ribsgelé. Giv 

evt. saucen lidt kulør. 

20 små portioner a 180 g eller 15 store a 240 g til servering 

sådan 

1. skrub kartoflerne og de andre grønsager. skær kartofler 

og grønsagerne i stave. Hold rødbederne for sig og bag 

dem for sig. vend kartoflerne og grønsagerne med olie, 

citronsaft, sukker, salt og peber. fordel det på bagepapir 

på en bageplade. 

2. drys evt. med oregano. stil fadet i ovnen sammen med 

”hareryggen” eller ved 200 grader ca. 1 time. 

tips 

Citronsaft og sukker kan udelades. 

rødbederne smitter af, derfor er det bedst at holde dem for 

sig selv. 

12


stor portion 

lillE portion 

frikadeller med kartoffelsalat og grønt 

frikadEllEr 


300 g gulerødder, selleri, persillerødder eller pastinakker 

1 kg hakket kalve- og svinekød, svinekød, lammekød 


2 æg 

1 dl hvedemel 


2 ½ tsk salt 

¼ tsk peber 


grønt 

1 × grønt. f.eks. en gulerod. se andre muligheder i ombytningslisten for grønt på side 45. 


20 portioner 

1 × mættende salat. Kartoffelsalat er velegnet. du finder opskrift og variationsmuligheder blandt opskrifterne på mættende 


brød 

sådan 

1. riv løget og gulerødderne. rør farsen. 

2. form 40 frikadeller med en spiseske og gennemsteg dem i 

olie. 

tips 

frikadellefarsen behøver ikke at hvile, efter den er rørt. Men 

hvis det passer bedst ind i din arbejdsplan, så stil farsen i 

køleskabet. 

lav græske frikadeller af ovennævnte fars krydret med 5 fed 

presset hvidløg og evt. 2 tsk kanel samt evt. 2 spsk hakket 

mynte eller persille. 

til en stor portion: 1 × brød. Minirugbrød er rigtig godt til denne ret. se opskrift og andre variationsmuligheder i samlingen 

af brødopskrifter på side 42-43. 

lillE portion 

stor portion 

2 frikadEllEr 

2 frikadEllEr 


1 × grønt 


1 × brød 

13


stor portion 

lillE portion 

kalkunbryst med salat og brød 

kalkunbryst 

1 × stegt kød. Kalkunbryst er velegnet. 

find opskrift og variationsmuligheder blandt opskrifterne på 

stege på side 44. 

brød 

2 × brød. f.eks. minirugbrød. du finder opskriften og variationsmuligheder i samlingen af brødopskrifter på side 42-43. 

salat 

1 × salat. f.eks. gulerodssalat med appelsin og rosiner. se tillægget med salater på side 37-38. 

frugt 

til de store portioner: 1 × frugt. vindruer er velegnet, se ombytningslisten for frugt på side 46. 

lillE portion 

1 × stEg 2 × brød 1 × salat 

stor portion 1 × stEg 2 × brød 1 × salat 1 × frugt 

20 portioner 

14


stor portion 

lillE portion 

stor portion 

lillE portion 

2 dl kødgrydE 

2 dl kødgrydE 

kartoffElbådE 

kokoskarrygryde med kartoffelbåde og grønt 

kokoskarrygrydE 

450 g løg, renset vægt, 5 store stk 


750 g selleri, gulerødder eller persillerødder, renset vægt 

400 g peberfrugter eller squash, renset vægt 


2 ½ spsk karry 

7 dl bouillon 


evt. 6 cm frisk ingefær, 2 spsk 


2-3 spsk limesaft eller citronsaft 

2-3 tsk sukker 

dEsudEn 

2 kg kyllingeinderfilet eller -bryst skåret i tern eller skinkeinderlår 

eller skinkeschnitzler skåret i tynde strimler 

2-3 spsk majsstivelse 

lidt koldt vand 

salt og peber 

grønt 

kartoffElbådE mEd skræl 

frugt 

til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. et æble. 

se ombytningslisten for frugt på side 46. 

20 portioner 

sådan 

1. Hak løgene. skær æbler, selleri og peberfrugter i tern. 

svits grøntsagerne, undtagen peberfrugterne i olie i en 

gryde. svits karryen med hurtigt. 

2. tilsæt bouillon, kokosmælk, 2 spsk revet ingefær, finthakket 

hvidløg, limesaft og sukker. Kog det sammen i 15 

minutter og blend det. 

3. Kom kødet og peberfrugttern i saucen. Kødet skal gennemkoges, 

men får det for længe, bliver det tørt. Kog 

kylling 10 minutter og svinekød ca. 15 minutter. 

4. Udrør majsstivelsen i koldt vand og rør den i. Kog saucen 

igennem og smag til. 

tips 

Karrysaucen kan tilsættes fishsauce og/eller soja, hvis den 

skal være mere thailandsk. 

nakkefilet/nakkekotelet i tern kan bruges i stedet for skinke. 

Kogetiden er ca. 20 minutter. 

selleri og peberfrugt kan erstattes af ca. 1 kg frosne suppeurter. 

Kokosmælk kan erstattes med 4 dl fløde 9 %. 

2 × grønt. f.eks. 30 g dampede ærter fra frost og en gulerod. se andre muligheder i ombytningslisten for grønt på side 45. 

Beregn 250 g rå dybfrostkartofler til hvert barn. svarer til ca. 225 g stegt vægt, ca. 20 kartoffelbåde til hver. dvs. 5 kg til 20 

portioner. Bemærk: Hvis det frosne kartoffelprodukt har et fedtindhold på ca. 3 g fedt pr. 100 g skal der ikke tilsættes yderligere 

fedtstof under stegningen. 

for hjemmelavede kartoffelbåde med skræl se opskriften på svinekam med kartoffelbåde på side 32. 

2 × grønt 

kartoffElbådE 2 × grønt 

1 × frugt 

15


stor portion 

lillE portion 

kyllingebryst med pastasalat og grønt 

kyllingEbryst 

1 × stegt kød. Kyllingebryst er velegnet. 

se opskrifterne med stege på side 44. 


grønt 

1 × grønt. f.eks. gulerod. se ombytningslisten for grønt på side 45. 

brød 

til en stor portion: 1 × brød. f.eks. en rugbrøds-”klods”. find variationsmuligheder blandt opskrifterne for brød på 

side 42-43. 

20 portioner 

1 × mættende salat. Pastasalat er velegnet. du finder opskriften og variationsmuligheder blandt opskrifterne på mættende 


lillE portion 

1 × stEg 1 × mættEndE salat 1 × grønt 

stor portion 1 × stEg 1 × mættEndE salat 1 × grønt 1 × brød 

16


stor portion 

lillE portion 

kyllingelår med couscoussalat og grønt 

kyllingElår 

marinadE 

25 g ingefær, renset vægt 


2 dl tomatpuré 

3 tsk garam masala, blandingskrydderi eller karry 

1 dl citronsaft 

4 fed hvidløg 

1 spsk olie 

salt og peber 

dEsudEn 

20 kyllingeunderlår 


20 portioner 

1 × mættende salat. server gerne couscoussalat til. find opskriften og variationsmuligheder i opskriftssamlingen med mættende 


grønt 

sådan 

1 × grønt. evt. en gulerod. se muligheder i ombytningslisten for grønt på side 45. 

lillE portion 

stor portion 

1 kyllingElår 

2 kyllingElår 


1. Kom ingefær, løg i kvarte og de øvrige ingredienser til 

marinaden i en blender eller foodprocessor og miks det 

sammen. vend lårene i marinaden og læg dem på bagepapir 

i en bradepande. Krydr dem med salt og peber. 

2. stil fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter. tjek at 

kyllingelårene er gennemstegte ved at se, om kødsaften er 

klar, og at kødet nemt løsnes fra benet. 

tips 

Marinaden kan ændres til 1 ½ dl sojasauce, 4 spsk reven 

ingefær, salt og peber eller en Barbecuemarinade af 2 dl 

færdig barbecuesauce og 1 dl appelsinsaft eller –juice. 

Kasser resten af marinaden. 

1 × grønt 


17


stor portion 

lillE portion 

kyllingespyd med sataysovs, ris og salat 

kyllingEspyd 

40 træspyd 

40 kyllingeinderfilet, 1 ½ kg 

marinadE 


3 spsk karry 

2 spsk olie 


pEanutbuttErsauCE 


2 dl bouillon 


400 g usødede ferskner fra dåse, drænet vægt 

1 dl grov peanutbutter, 

1 ½ spsk rød karrypasta 

4 spsk fishsauce eller sojasauce 

salat 

1 × salat. server gerne hvidkålssalat til. find opskriften og andre valgmuligheder på side 37-38. 

ris 


til 20 store portioner: 1,3 kg rå naturris, brune eller parboiled ris. svarer til 150 g (ca. 2 ½ dl.) tilberedt ris pr. barn. 

frugt 

lillE portion 

1 × kyllingEspyd 1 × salat ris 

sådan 

1. læg træspyddene i koldt vand ca. 1 time 

stor portion 1 × kyllingEspyd 1 × salat ris 

1 × frugt 

20 portioner 

2. riv eller blend 3 spsk ingefær. Ingredienserne til marinaden 

blandes sammen. skær kødet til 40 lange strimler. 

vend kødet i marinaden og stik det på spyd. 

3. læg spyddene på bagepapir på en bageplade. stil pladen 

i ovnen ved 225 grader ca. 15 minutter. tjek at de er gennemstegte. 

4. Kog ingredienser til saucen i 3-4 minutter. Blend saucen 

og smag den til. 

tips 

det er mest praktisk at bruge kyllingeinderfilet til denne opskrift, 

da den har en passende størrelse, så man sparer tiden 

til udskæring af kødet. Hvis du i stedet bruger kyllingebryst, 

skal det skæres ud i 1 ½ cm tykke skiver på langs. 

eventuelt citron til pynt og smagsfremmer. 

til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. en appelsin. andre muligheder finder du i ombytningslisten for frugt på side 46. 

18


stor portion 

lillE portion 

kødsovs med pasta og grønt 

kødsovs 

350 g løg, renset vægt, 4 store 


250 g bladselleri, renset vægt 

1 ¼ kg hakket oksekød, svinekød, lammekød, kylling eller 

kalkun, maks. 10 % fedt 

3 spsk olie 


320 g tomatkoncentrat 

8 dl bouillon 

4 spsk tørret oregano 

2 ½ spsk frisk timian eller 2 ½ tsk tørret 

salt og peber 

pynt evt. frisk basilikum eller persille 

sådan 

1. skær løg, gulerødder og bladselleri i fine tern. svits kødet 

til det har skiftet farve i en gryde i fedtstof. tilsæt løg, 

gulerødder, bladselleri, flåede tomater, tomatkoncentrat og 

bouillon. Krydr med oregano, timian og lidt salt og peber. 

2. lad kødsaucen koge uden låg i ca. 20 minutter. smag den 

til. 

grønt 

pasta 

til 20 små portioner: 1,2 kg rå fuldkornspasta. svarer til 140 g tilberedt pasta pr. barn. 

til 20 store portioner: 1,7 kg rå fuldkornspasta. svarer til 195 g tilberedt pasta pr. barn. 

20 portioner 

tips 

Grønsagerne kan erstattes af peberfrugter, courgette/squash, 

selleri, porrer, pastinakker, persillerødder eller aubergine. 

Grønsagerne kan skæres i tern, rives på råkostjern, eller findeles 

i foodprocessor. 

en frossen grønsagsblanding f.eks. suppeurter kan bruges i 

stedet for gulerødder og bladselleri. 

Kødsaucen kan også krydres med presset hvidløg, chili eller 

laurbærblad. 

tilsæt evt. ærter til kødsaucen, når den er kogt. 

Bemærk, hvis du har kommet friske krydderurter i retten som 

pynt, kan retten ikke genanvendes. 

2 × grønt hører med til måltidet. et godt forslag er 1 dl ærter. se andre muligheder i ombytningslisten til grønt på side 45. 

lillE portion 

stor portion 

2 ½ dl kødsovs 2 × grønt 140 g pasta 

2 ½ dl kødsovs 2 × grønt 195 g pasta 

19


stor portion 

lillE portion 

lasagne med fisk og grønt 

lasagnE mEd fisk 

800 g porrer, renset vægt, 6 stk eller brug frosne 

3 spsk olie 

2 dåser á 400 g flåede, hakkede tomater 


4 fed hakket hvidløg 

4 dl bouillon 


salt og peber 

36 fuldkornslasagneplader 

1 kg laksefilet uden skind 

bEChamElsauCE 

2 dl hvedemel 

1 ½ l letmælk 

60 g smør 

salt og peber 

evt. revet muskatnød 

dEsudEn 

200 g revet mild ost, maks. 30+, 17 % fedt 

grønt 

1 × grønt: f.eks. 50 gram broccoli. se andre forslag i ombytningslisten for grønt på side 45. 

frugt 

til de små portioner: 1 × frugt. f.eks. et æble. se andre forslag i ombytningslisten for frugt på side 46. 

brød 

lillE portion 

stor portion 

sådan 

lasagnE 1 × grønt 1 × frugt 

lasagnE 1 × grønt 1 × brød 

20 portioner 

1. skær porrerne i skiver. svits dem i olien uden de tager 

farve. riv gulerødderne. Kom gulerødder, flåede tomater, 

hvidløg, bouillon og oregano i gryden. lad det koge ca. 5 

minutter. smag til med salt og peber. 

2. ryst hvedemelet ud i lidt kold mælk. 

3. Bring resten af mælken og smørret i kog i en gryde under 

omrøring. tilsæt meljævningen under omrøring. Kog saucen 

igennem ca. 5 minutter under omrøring. 

4. smag til med salt og peber. 

5. dæk en bradepande med bagepapir. Kom lasagneplader i 

bunden, herefter grønsagsblanding, bechamelsauce, plader 

og grønsagssauce. læg nu al fisken i et 1 ½ cm tykt 

lag, som dækkes af bechamelsauce, plader og grønsagssauce 

og til sidst bechamelsauce og reven ost. 

6. Bages ved 200 grader i 30-32 minutter. 

tips 

lyssej, mørksej, og pangasius kan bruges i stedet for laks. 

til de store portioner: 1 × brød. Gerne gulerodsboller – du finder opskriften og variationsmuligheder blandt brødopskrifterne 

på side 42-43. 

20


stor portion 

lillE portion 

lasagne med kød og grønt 

lasagnE 

kødsauCE 

250 g løg, renset vægt, eller 3 store 


200 g bladselleri, renset vægt 

1 kg hakket okse-, svine-, lamme-, kyllinge- eller kalkunkød, 

maks. 10 % fedt 


240 g tomatkoncentrat 

6 dl bouillon 

3 spsk tørret oregano 

2 spsk frisk timian eller 2 tsk tørret 

salt og peber 

bEChamElsauCE 

2 dl hvedemel 

1 ½ l letmælk 

60 g smør 

salt og peber 

evt. 

dEsudEn 

reven muskatnød 

36 fuldkornslasagneplader, 

250 g revet mild ost maks. 30+, 17 % fedt 


grønt 

1 × grønt: f.eks. 25 g løse majs. se andre forslag i ombytningslisten for grønt på side 45. 

frugt 

til de små portioner: 1 × frugt. f.eks. et æble. se andre forslag i ombytningslisten for frugt på side 46. 

brød 

20 portioner 

sådan 

1. skær løg, gulerødder og bladselleri i fine tern. svits kødet 

til det har skiftet farve i en gryde uden fedtstof. tilsæt løg, 

gulerødder, bladselleri, flåede tomater, tomatkoncentrat 

og bouillon. Krydr med oregano, timian, salt og peber. 

2. lad kødsaucen koge uden låg i ca. 20 minutter. smag 

den til. Krydr den ekstra, da smagen bliver svagere efter 

bagning. 

3. ryst hvedemelet ud i lidt kold mælk. 

4. Bring resten af mælken og smørret i kog i en gryde under 

omrøring. tilsæt meljævningen under omrøring. Kog saucen 

igennem ca. 5 minutter under omrøring. 

5. smag til med salt og peber. 

6. læg kødsauce, bechamelsauce og lasagneplader i tre lag 

i en bradepande med høj kant, dækket med bagepapir. 

slut med bechamelsauce og drys med ost og oregano. stil 

bradepanden i ovnen ved 200 grader i 30-40 minutter. 

til de store portioner: 1 × brød. Gerne et minirugbrød. du finder opskriften og variationsmuligheder i samlingen af brødopskrifter 


lillE portion 

stor portion 

lasagnE 1 × grønt 1 × frugt 

lasagnE 1 × grønt 1 × brød 

21


stor portion 

lillE portion 

madder med bl.a. leverpaté og æg + salat 

maddEr 

10 æg 

20 skiver ost, maks. 30+, 17 % fedt, ½ kg 

1 ¼ kg leverpaté 

lEvErpaté (20 portionEr) 



125 g selleri eller persillerødder, renset vægt 

2 spsk olie 

35 g havregryn, 1 dl 

3 ½ dl let-, skummet- eller minimælk 

350 g svinelever eller kalvelever 

350 g kogt skinke 

3 æg 

½ tsk stødt allehånde 

½ tsk stødt nellike 

2 tsk salt 

peber 

20 små ramakinskåle eller små runde aluforme 

salat 

1 × salat. rødbedesalaten er velegnet. du finder andre valgmuligheder blandt salatopskrifterne på side 37-38. 

1 × grønt. f.eks. 1 tomat og 6 cm agurk. find andre muligheder i ombytningsliste for grønt på side 45. 

brød 

sådan 

20 portioner 

1. riv løg, gulerødder og selleri. svits grønsagerne 3-4 

minutter i olie. Kom havregryn og mælk ved. Kog det sammen 

et par minutter. lad det afkøle lidt. 

2. skær leveren i mindre stykker. skær skinken i tern. Blend 

det jævnt i en blender eller foodprocesser. Kom grønsagsblandingen 

i og blend det hele sammen. Kom æg og 

krydderier i og blend kort. 

3. smør 20 små runde ramakinskåle eller aluforme med lidt 

olie og kom levermassen heri. Bag dem ca. 45 min. ved 

180 grader. 

tips 

det halve æg pr. portion kan erstattes med en skive torskerogn 

og citron. 

Osteskiven kan erstattes med torskerogn og 1 tsk. remoulade 

eller med 25 g marineret sild eller 30 g makrel i tomat. 

du kan også bruge færdig leverpostej med maks. 10 % fedt. 

leverpatéen kan fryses i to måneder. det er bedst at fryse 

den rå leverpatéfars og derefter bage den enten direkte fra 

fryseren eller efter optøning i køleskab. 

til de små portioner: 1 ½ skive rugbrød. 

til de store portioner: 1 ½ skive rugbrød og en bolle, f.eks. gulerodsbolle. find opskriften på bollerne og andre variationsmuligheder 

i samlingen af brødopskrifter på side 42-43. 

lillE portion 

stor portion 

lEvErpaté, æg, ost 1 × salat 1 × grønt 1½ × rugbrød 

lEvErpaté, æg, ost 1 × salat 1 × grønt 1½ × rugbrød + 1 × bollE 

22


stor portion 

lillE portion 

mexicanske tortillaer med grønt 

tortillas 



1 ½ kg hakket oksekød, svinekød, svine- og kalvekød eller 

lammekød, maks. 10 % fedt 

3 spsk olie 


210 g tomatkoncentrat, f.eks. 3 dåser a 70 g 

3 dl bouillon 

evt. 1-2 spsk syltet jalapeno chilipeber 

1 tsk mildt chili-blandingskrydderi 


45 g mørk chokolade 

3 dl rosiner 

evt. 1 tsk kanel 

salt og peber 

dEsudEn 

40 medium soft tortillaer – helst fuldkorns 

grønt 

til de små portioner: 1 × grønt. f.eks. 1 tomat og 6 cm agurk. 

til de store portioner: 3 × grønt. f.eks. 1 tomat og 6 cm agurk og 30 g majs. 

se andre forslag i ombytningslisten for grønt på side 45. 

lillE portion 

stor portion 

20 portioner 

sådan 

1. skær løg i tern og riv gulerødderne fint. svits først kødet i 

olie til det har skiftet farve. tilsæt løg og gulerødder. 

2. Kom flåede tomater, tomatkoncentrat og bouillon ved. 

Hak jalapeno, hvis den bruges. tilsæt de øvrige ingredienser. 

3. Kog kødsaucen ved middel varme uden låg ca. 20 minutter. 

den skal være ret tyk i konsistensen, så den ikke løber 

ud af pandekagerne. 

4. lun tortillaerne efter anvisning på emballagen. 

tips 

2 × tortilla 1 × grønt 

2 × tortilla 1 × grønt 

Køl kødsaucen ned og fyld den i tortillaerne. stil dem på køl 

og varm dem i ovnen lige før servering. 

fyldet kan tilsættes røde kidneybønner på dåse. 

rosiner og chokolade kan udelades. 

fyldet kan også bruges i pitabrød. 

Brug eventuelt et salatblad for at undgå at tortillaen bliver 

våd. 

23


stor portion 

lillE portion 

pirog med falaffel og ½ portion couscoussalat 

pirog mEd falaffEl 

dEj 

25 g gær 

6 ½ dl vand 

3 æg 


2 ½ tsk salt 

650 g hvid hvede eller grahamsmel, 11 dl 


fyld 

2 dåser á 400 g kikærter, 500 g drænet vægt 

150 g salatost eller fetaost 


3-4 fed hvidløg 

3 spsk hakket persille 

salt og peber 

dEsudEn 


æg til pensling 

1 dl sesamfrø 


frugt 

sådan 

20 portioner 

1. rør gæren ud i lunkent vand. tilsæt de øvrige ingredienser. 

Ælt dejen til den er smidig. lad dejen hæve tildækket 

et lunt sted ca. 1 time. 

2. Hak de afdryppede kikærter i en foodprocessor sammen 

med salatost, citronsaft, hvidløg og persille. smag til med 

salt og peber. 

3. del dejen i 20 kugler. rul dem ud til ½ cm tykke cirkler. 

fordel fyldet i bunker midt på dejstykkerne. drys den 

revne ost over. Pensl dejstykkerne med sammenpisket æg 

langs kanten. fold dejstykkerne sammen til halvmåner. 

Pres kanten sammen med en gaffel eller fingrene. 

4. læg piroggerne på bagepapir på en bageplade. Pensl 

piroggerne med sammenpisket æg og drys med sesamfrø. 

5. Bag piroggerne ved 200 grader i 20- 25 minutter. 

tips 

Karry, paprika, chili og spidskommen kan bruges som krydderi. 

I fyldet kan du komme 1-2 spsk. tahin, pasta af sesamfrø som 

købes i glas. 

½ × mættende salat. vi anbefaler couscoussalaten. Vær opmærksom på at vi anbefaler en halv portion af couscoussalat til 

denne ret. du finder opskriften og variationsmuligheder blandt opskrifterne på mættende salater på side 40-41. 

til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. 2-3 blommer. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten for frugt på side 46. 

lillE portion 

stor portion 

1 × falaffEl-pirog 1 × mættEndE salat 

1 × falaffEl-pirog 1 × mættEndE salat 1 × frugt 

24


stor portion 

lillE portion 

pirog med fiskefyld og ½ portion couscoussalat 

pirog mEd fisk 

dEj 

25 g gær 

6 ½ dl vand 

3 æg 


2 ½ tsk salt 



fyld 


1 spsk olie 

225 g tomater, 3 stk 

500 g hel spinat fra frost 

salt og peber 

dEsudEn 

500 g laksefilet uden skind 

250 g revet, mild ost, maks. 30+, 17 % fedt 




sådan 

20 portioner 



et lunt sted i ca. en time. 

2. skær løg i små tern og svits dem i olie. skær tomaterne i 

tern. tilsæt spinat og tomater til løgene. svits det nogle 

minutter til spinaten er optøet. smag til med salt og peber. 

Hæld fyldet i et fad og lad det køle lidt ned. 


fordel fyldet i bunker midt på dejstykkerne. skær laksen 

i 20 ens stykker og læg dem over fyldet. fordel reven ost 

oven på. Pensl dejstykkerne med sammenpisket æg langs 

kanten. fold dejstykkerne sammen til halvmåner. Pres 

kanten sammen med en gaffel eller fingrene. 



5. Bag piroggerne ved 200 grader i 20-25 minutter. 

tips 

Optø eventuelt spinaten før den kommes i retten. 

Udelad sesamfrø og pensl med vand, mælk eller surmælksprodukt 

i stedet for æg. 

1 × mættende salat. vi anbefaler couscous salaten. Vær opmærksom på at vi anbefaler en halv servering af couscoussalat til 

denne ret. du finder opskriften og variationsmuligheder blandt opskrifterne på mættende salater på side 40-41. 

frugt 

til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. 15-20 vindruer. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten for frugt på 

side 46. 

lillE portion 

stor portion 

1 × fiskEpirog 1 × mættEndE salat 

1 × fiskEpirog 1 × mættEndE salat 1 × frugt 

25


stor portion 

lillE portion 

pirog med kødfyld og salat 

pirog mEd kødfyld 

dEj 

25 g gær 

6 ½ dl vand 

3 æg 


2 ½ tsk salt 



fyld 

150 g løg, renset vægt, 2 mellemstore 

250 g peberfrugter, gulerødder, courgette eller persillerødder, 

renset vægt 

1 spsk olie 

500 g hakket okse-, svine- eller lammekød, maks. 10 % 

fedt 

4 tsk tørret oregano eller timian 


salt og peber 

dEsudEn 




salat 

grønt 

sådan 

20 portioner 




2. skær grønsagerne i små tern og svits dem i olie. tilsæt 

kødet og svits det nogle minutter. tilsæt oregano, tomatpuré, 

salt og peber. Kog kødsaucen igennem ca. 5 min. 

Hæld den i et fad og lad den køle lidt ned. 


fordel fyldet i bunker midt på dejstykkerne. fordel reven 

ost oven på fyldet. Pensl dejstykkerne med sammenpisket 

æg langs kanten. fold dejstykkerne sammen til halvmåner. 

Pres kanten sammen med en gaffel eller fingrene. 



5. Bag piroggerne ved 200 grader i ca. 25 minutter. 

tips 

Karry, paprika, chili, spidskommen eller hvidløg kan bruges 

som krydderi. 

1 × salat. vi anbefaler klassisk gulerodssalat. du finder andre valgmuligheder blandt salatopskrifterne på side 37-38. 

til de små portioner: 1 × grønt. f.eks. en gulerod. valgmuligheder og portionsstørrelser finder du i ombytningslisten til 

grønt på side 45. 

brød 

til de store portioner: 1 × brød. vi anbefaler minirugbrød. du finder opskriften og variationsmuligheder blandt brødopskrifterne 


lillE portion 

stor portion 

1 × pirog 

1 × pirog 

1 × salat 

1 × grønt 

1 × salat 1 × brød 

26


stor portion 

lillE portion 

pitabrød med forskelligt fyld, grønt og frugt 

pitabrød mEd fyld 

20 fuldkorns pitabrød 


1 ½ kg kogt skinke i skiver, kogt kylling i tern eller afdryppet 

tunfisk fra dåse 

850 g agurker, renset vægt, 3 stk 

500 g majs 


drEssing 

1 dl sød chilisauce 

3 dl surmælksprodukt med maks. 1,5 % fedt 

salt og peber 

grønt 

til de små portioner: 2 × grønt. f.eks. en gulerod og 5-6 cherrytomater. 

til de store portioner: 1 × grønt. f.eks. 5-6 cherrytomater. 

andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten til grønt på side 45. 

frugt 

20 portioner 

sådan 

1. lun pitabrødene. 

2. Kom snittet salat i pitabrødene. fordel kød/fisk, agurker 

og peberfrugter i tern i brødene. 

3. rør chilisauce og surmælksprodukt sammen og smag til 

med salt og peber. server den til. 

tips 

dressingen kan erstattes med en anden fra dressingsamlingen 

– se opskrifter på side 39. 

til de små portioner: 1 × frugt. f.eks. 3 skiver ananas. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten for frugt på 

side 46. 

bollE 

til de store portioner: 1 × brød. en bolle. f.eks. en kernebolle. find opskrift og andre bolletyper blandt brødopskrifterne på 

side 42-43. 

lillE portion 1 × pitabrød mEd fyld 

1 × grønt 

1 × frugt 

stor portion 1 × pitabrød mEd fyld 1 × grønt 1 × frugt 1 × bollE 

27


stor portion 

lillE portion 

pizza og salat 

pizza 

1 portion pizzadej (se opskriften på pizzaboller side 29) 

200 g gule peberfrugter, renset vægt, 2 stk 

300 g røde peberfrugter, renset vægt, 3 stk 

150 g løg, renset vægt, 2 mellemstore 


1 kg hakket okse-, svine-, lamme-, kyllinge- eller kalkunkød, 

maks. 10 % fedt 


1 dl bouillon eller vand 

salt og peber 


2 ½ spsk tørret oregano 

salat 

20 portioner 

sådan 

1. skær peberfrugter og løg i små tern og svits dem i olie 

sammen med kødet. Kom tomatpuré og bouillon ved og 

kog det uden låg i 5-10 minutter. smag til med salt og 

peber. 

2. rul dejen ud i ½ cm’s tykkelse og læg den på bagepapir 

på en bageplade. fordel kødfyldet på pizzabunden. drys 

ost over. drys med oregano. stil pizzaen i ovnen ved 225 

grader i ca. 20 minutter. 

tips 

revet selleri, gulerødder, persillerødder, pastinakker eller snittet 

porre m.v. kan bruges i stedet for peberfrugt. 

skinke i skiver og ananas i tern kan bruges i stedet for 

kødsaucen. Bunden smøres med tomatpuré, inden skinke, 

ananas og revet ost kommes på. 

Kogte kartofler i skiver kan bruges som fyld, lav her saucen 

som ovenfor, men uden kød. Blend eventuelt saucen. 

1 × salat. server f.eks. hvidkålssalat til. du finder opskriften og variationsmuligheder i samlingen af salatopskrifter på 

side 37-38. 

frugt 

til de store portioner: 1 × frugt skal med, for at de store bliver mætte, f.eks. en banan. se muligheder i ombytningslisten for 

frugt på side 46. 

lillE portion pizza 

1 × salat 

stor portion 

pizza 1 × salat 1 × frugt 

28


stor portion 

lillE portion 

pizzabolle og salat/grønt 

pizzabollE 

25 g gær 

10 ½ dl lunkent vand 

3 ½ tsk salt 

875 g hvid hvede, grahamsmel eller fuldkornshvedemel, 

14 dl 


tomatsauCE 


200 g bladselleri eller rodselleri, renset vægt 


1 ½ dl olie, gerne olivenolie 

1 ½ dåse a 400 g flåede, hakkede tomater 

salt, peber 

dEsudEn 

600 g kogt skinke i strimler eller 850 g kogte kartofler 

450 g revet, mild ost, maks. 30+, 17 % fedt 

2 ½ spsk tørret oregano 

grønt 

20 portioner 

sådan 

1. Udrør gæren i vandet. tilsæt de øvrige ingredienser til 

dejen og ælt den smidig. lad dejen hæve et lunt sted ca. 1 

time. 

2. del dejen i 20 kugler. tryk dem til 1 cm flade cirkler. 

3. fordel dejcirklerne på bagepapir på en bageplade. 

4. svits revne gulerødder, finthakket bladselleri og hakkede 

løg i 6 spsk olie i en gryde. Kom tomater ved. Kog det 

sammen til det er tyktflydende. smag til med salt og peber. 

Kan blendes. 

5. smør tomatsauce på dejen. fordel strimlet skinke eller kartoffelskiverne 

over. drys med ost og oregano. dryp med 

resten af olivenolien. 

6. Bag pizzaerne ca. 25 minutter ved 225 grader på midterste 

ovnribbe. 

til de små portioner: 1 × grønt. f.eks. en gulerod. find valgmuligheder i ombytningslisten for grønt på side 45. 

salat 

til de store portioner: 1 × salat. f.eks. klassisk gulerodssalat. du finder opskriften og variationsmuligheder i samlingen af 

salatopskrifter på side 37-38. 

lillE portion pizzabollE 275 g 

1 × grønt 

stor portion 

pizzabollE 275 g 1 × salat 

29


salatbar 

når du sammensætter salater og salatbarer, er det 

vigtig, at du tager hensyn til både økonomi og gastronomi. 

Og faktisk behøver det ikke at være dyrt, 

selv om det er lækkert og indbydende. 

Brug mange forskellige råvarer og produkter i 

salaterne. 

du kan også variere indholdet i både salater og 

salatbaren ved at bruge forskellige tilberedningsmetoder. 

Broccoli smager for eksempel godt, når 

den blancheres og smages til med lidt citronsaft, 

lidt olie, salt og peber og eventuelt friskrevet ingefær. 

andre dage kan du stille rå broccolibuketter i 

salatbaren. skær også grønsagerne forskelligt ud. 

Gulerodsstænger den ene dag og revne gulerødder 

den næste, agurker i tern, agurker i skiver osv. 

sørg for at anrette salaterne eller salatbaren på 

en indbydende og delikat måde. Og sæt velegnede 

salatskåle eller tallerkner frem sammen med 

teskeer, skeer, knive og gafler. 

læs mere i inspirationshæftet. 

salatbar 

her kan du få ideer til, hvad du kan bruge 

hyppighed ingrediens 

mindst én af ingredienserne dagligt • Kold, kogt pasta, gerne fuldkorns 

• Kogt ris, gerne fuldkorns 

• Kartofler 

• Couscous 

• Bulgur 

mindst 5 af ingredienserne dagligt. 

Vælg flest rodfrugter eller kålvarianter – 

de er sunde og billige. Vælg sæsonens 

grøntsager. 

• Iceberg salat 

• Cherrytomater 

• Gulerødder 

• agurk 

• tomat 

• Blomkål 

• selleri 

gerne én frugt dagligt • Banan 

• Æble 

• Pære 

Engang imellem én af 

ingredienserne 

• Croutoner 

• rosiner 

• salatost/fetaost 

(vælg maks. 5% fedt) 

• Bladselleri 

• Bønnespirer 

• radiser 

• Peberfrugter 

• Broccoli 

• Hvidkål 

• rødkål 

• ferskner 

• nektariner 

• Melon 

• Oliven 

• solsikkefrø 

• Græskarkerner 

• Mandelflager 

dagligt • Blandet salat (Husk at komme kål eller rodfrugter i) 

dagligt • fuldkornsbrød 

• Perlespelt 

• Perlebyg 

• Kikærter (udblødte og kogte) 

• Kidneybønner (udblødte og kogte) 

• squash 

• Pastinak 

• Kinaradise 

• Jordskokker 

• Bønner (kogt i 5-6 min.) 

• løse majs 

• Ærter 

• appelsiner 

• Mandariner 

• vindruer 

• Hasselnøddeflager 

• Pinjekerner 

• sesamfrø 

dagligt • dressing (Lav gerne et par stykker hver dag, f.eks. en oliebaseret og en fedtfattig surmælksbaseret) 

30


stor portion 

lillE portion 

sandwiches med forskelligt fyld og grønt 

forskElligE sandwiChEs 

800 g kogt kylling i strimler eller afdryppet tun i vand fra 

dåse eller kogt skinke i strimler eller 16 hårdkogte 

æg 


300 g majs 



1 spsk karry 

citronsaft 

salt og peber 

purløg 

dEsudEn 

40 skiver groft sandwichbrød 

grønt 

20 portioner 

sådan 

1. skær æggene i små tern, hvis du har valgt dem som fyld. 

skær peberfrugterne i meget små tern. rør kød, tun 

eller æg sammen med peberfrugt, majs, mayonnaise, 

surmælksprodukt og karry. smag til med citronsaft, salt, 

peber og klippet purløg. 

2. fordel fyldet på 20 af brødskiverne. 

3. læg de andre skiver over og skær eventuelt sandwichen 

over. 

tips 

Æggene kan hurtigt deles i tern i en æggedeler. På både den 

korte og den lange led. 

2 × grønt. f.eks. 1 dl ærter. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten for grønt på side 45. 

frugt 

til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. 15-20 vindruer. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten for frugt på 

side 46. 

lillE portion 

stor portion 

1 × sandwiCh 2 × grønt 

1 × sandwiCh 2 × grønt 1 × frugt 

31


stor portion 

lillE portion 

svinekam med kartoffelbåde og salat 

svinEkam 

1 × stegt steg, svinekam er velegnet. 

Se opskrifter med stege på side 40. 

kartoffElbådE 

6 kg kartofler 

1 dl olie 

salt 

1 dl tørret oregano 

sådan 

1. skrub kartoflerne og skær dem i både. Kom kartoflerne 

i bradepander og vend olien i dem. Krydr med salt og 

oregano. steg kartoflerne i ovnen ved 225 grader ca. 50 

minutter til de er møre og sprøde. 

salat 

1 × salat. Coleslaw er velegnet. se tillægget med salater på side 37-38. 

grønt 

1 × grønt. f.eks. ca. 15 bønner. se ombytningslisten for grønt på side 45. 

frugt 

til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. et æble. se ombytningslisten for frugt på side 46. 

lillE portion 1 × stEg kartoffElbådE 1 × salat 1 × grønt 

stor portion 1 × stEg kartoffElbådE 1 × salat 1 × grønt 

20 portioner 

Svind: Kartoflerne svinder ca. 30 % ved bagning. Hvert barn 

skal have ca. 200 g, som svarer til ca. 10-15 kartoffelbåde, 

afhængig af kartoflens størrelse, da en båd vejer ca. 15 g. 

Hvis du bruger dybfrostkartofler i både med skræl: 

typisk svinder dybfrosne kartoffelbåde ca. 8 % ved bagning. 

en gennemsnitsbåd vejer 10 g. Beregn 250 g rå dybfrostkartofler 

til hvert barn, da det vil give ca. 225 g stegt vægt. det 

giver ca. 20 kartoffelbåde til hver. 

dvs. 5 kg til 20 portioner. 

Bemærk: Hvis det frosne kartoffelprodukt har et fedtindhold 

på ca. 3 g fedt pr. 100 g, skal det ikke tilsættes fedtstof 

under stegningen. 

1 × frugt 

32


stor portion 

lillE portion 

suppe – gulerodssuppe med frugt og bolle 

gulErodssuppE 

1 ¼ kg gulerødder, renset vægt 

600 g kartofler, renset vægt 



1 ¼ dl olie 

evt. 1 ½ spsk spidskommen 

300 g røde linser 

3 ¼ l bouillon f.eks. hønsebouillon 

salt og peber 

ca. 1 ½ dl saft af 1 ½ appelsin 

dEsudEn 

6 ½ dl yoghurt naturel med maks. 1,5 % fedt 

1-2 store bundter persille 

120 g færdigstegt bacon, ca. 400 g rå 

frugt 

20 portioner 

sådan 

1. skær gulerødderne og kartoflerne i skiver og hak løgene 

og hvidløgene. svits det i olien i en gryde. tilsæt de øvrige 

ingredienser til suppen med undtagelse af appelsinsaften. 

lad suppen koge ca. 30 minutter under låg. 

2. Miks suppen jævn med en stavblender eller med en foodprocessor. 

smag til med salt, peber og appelsinsaft. 

3. rør yoghurt med 7 spsk hakket persille og server det til. 

server suppen med bacon drysset over eller giv det til. 

tips 

Bacon kan skæres eller købes i tern og steges. 

Bacon kan erstattes af 80 g ristede græskarkerner. 

1 × frugt. f.eks. et æble. der er nævnt andre valgmuligheder i ombytningslisten med frugt på side 46. 

brød 

til de små portioner: 1 × brød. f.eks. en kernebolle. 

til de store portioner: 2 × brød. f.eks. 2 kerneboller. 

du finder opskriften og variationsmuligheder i samlingen af brødopskrifter på side 42-43. 

lillE portion gulErodssuppE 

1 × frugt 

1 bollE 

stor portion 

gulErodssuppE 1 × frugt 2 bollEr 

33


stor portion 

lillE portion 

suppe – kartoffelporresuppe med bolle 

kartoffElporrEsuppE 

1 ½ kg kartofler, renset vægt 

1 ½ kg persillerødder, pastinakker eller selleri, renset vægt 

1 kg porrer, renset vægt, frosne kan anvendes 


2 dl olie 

3 l bouillon 

5 dl letmælk 

salt og peber 

evt. citronsaft 

dEsudEn 

600 g tomater, ca. 5 stk 


120 g færdigstegt bacon, ca. 400 g rå bacon 

brød 

til de små portioner: 1 × brød. f.eks. 1 kernebolle. 

til de store portioner: 2 × brød. f.eks. 2 kerneboller. 

sådan 

du finder opskriften og andre variationsmuligheder blandt brødopskrifterne på side 42-43. 

frugt 

1. skær kartoflerne, persillerødderne og porrerne i skiver og 

hak hvidløgsfeddene. svits det i olien i en gryde. tilsæt de 

øvrige ingredienser til suppen, med undtagelse af mælk 

og citronsaft. lad suppen koge ca. 30 minutter under låg. 

Kom mælken i og kog op. 

2. Miks suppen jævn med en stavblender eller med en foodprocessor. 

smag til med salt, peber og evt. citronsaft. 

3. skær tomaterne i tern og kom dem i en skål. Knæk baconen 

i mindre stykker og kom også den og persillen i skåle. 

4. lad hver elev drysse tilbehør over egen suppe. 

tips 

Bacon kan skæres eller købes i tern og steges. 

Bacon kan erstattes af 80 g ristede græskarkerner eller solsikkekerner. 

til de små portioner: 1 × frugt. f.eks. en pære. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten til frugt på side 46. 

lillE portion suppE 

1 bollE 1 × frugt 

stor portion 

suppE 2 bollEr 

(20 portioner a 3 dl) 

34


stor portion 

lillE portion 

suppe – kokos-limesuppe med bolle 

kokos-limEsuppE 

1 ½ kg kyllingeinderfilet, kyllingebryst eller skinkeinderlår 

400 g forårsløg eller porrer, renset vægt 


6 spsk olie 

2 l bouillon 

2 dåser a 400 g light kokosmælk 

2 spsk gurkemeje 

1 ½ dl lime- eller citronsaft 

3 spsk sukker 

150 g mandelflager eller hakkede mandler 

evt. 2 spsk sambal oekek 

1 spsk sojasauce 

salt og peber 

1 kg fine ærter, frosne 

brød 

sådan 

1. skær kyllingekødet i tern. Bruger du skinkeinderlår skal 

det skæres i strimler ½ × ½ x ca. 3 cm. 

2. skær forårsløgene i skiver. skær gulerødderne i tern ca. 1 

× 1 cm. svits løg og gulerødder kort i olien i en gryde. tilsæt 

bouillon, kokosmælk, gurkemeje, limesaft og sukker. 

3. lad suppen koge for svag varme 5 minutter under låg. 

Kom kød og mandelflager i. Kog kyllingekød 5-8 minutter, 

skinkestrimlerne skal koge 3-4 minutter. smag til med 

sambal oelek, sojasauce, salt og peber. Kom ærterne i og 

kog op. 

tips 

suppen kan smages til med friskrevet eller hakket, syltet 

ingefær. Kan også tilsættes finthakket hvidløg. 

skinkeschnitzler kan bruges i stedet for skinkeinderlår. 

1 × brød: f.eks. 1 skolebolle. find opskrift og andre variationsmuligheder blandt brødopskrifterne på side 42-43. 

frugt 

til de store portioner: 1 × frugt. f.eks. et æble. der er nævnt andre valgmuligheder i ombytningslisten med frugt på side 46. 

lillE portion suppE 

1 bollE 

stor portion 

suppE 1 bollE 1 × frugt 

20 portioner a 3 dl 

35


stor portion 

lillE portion 

wraps og grønt 

wraps mEd forskElligt fyld 

40 medium soft tortillaer, helst fuldkorns 


850 g agurk, renset vægt, 3 stk 


500 g majs 

1 kg 

dEsudEn 

afdryppet tun i vand fra dåse eller kyllingetern eller 

skinketern 

1 portion dressing (se dressingopskrifter på side 40) 

grønt 

20 portioner 

sådan 

1. snit icebergsalaten, skær agurken i skiver, skær peberfrugterne 

i strimler. 

2. fordel grønsager, det valgte fiske- eller kødfyld og dressing 

på pandekagerne og rul sammen. 

tips 

Pandekagerne bliver bedst, når de varmes op og køles af 

igen, inden de fyldes. 

1 × grønt. f.eks. 50 g sukkerærter. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten for grønt på side 45. 

frugt 

til de små portioner: 1 × frugt. f.eks. 2-3 store blommer. andre valgmuligheder finder du i ombytningslisten til frugt på 

side 46. 

brød 

til de store portioner: 1 × brød. f.eks. gulerodsbolle. du finder opskrifter og variationsmuligheder i opskriftssamlingen med 

brød side 42-43. 

lillE portion 2 × wraps 

1 × grønt 

1 × frugt 

stor portion 

2 × wraps 1 × grønt 1 × brød 

36


rødbEdEsalat 

klassisk gulErodssalat 

gulErodssalat mEd appElsin 

salater – opskrifter 

rødbEdEsalat 

600 g rødbeder, renset vægt 

600 g selleri, renset vægt 

600 g æbler renset vægt, 7 stk 

5 dl surmælksprodukt, maks. 1,5% fedt 

50 g hasselnødder 

salt, peber 

1-2 bundter persille 

klassisk gulErodssalat 

1 ¾ kg gulerødder, renset vægt 

1 ¼ dl citronsaft eller appelsinsaft 

2 spsk sukker 

3 dl rosiner 

gulErodssalat mEd appElsin 

1 ¼ kg gulerødder, renset vægt 

700 g appelsiner, renset vægt, 5 stk 

1 ½ dl rosiner 

3 spsk citronsaft eller hvidvinseddike 


salt og peber 

til pynt 

persille og evt. mynte 

1 ½ spsk sesamfrø 

(kan energimæssigt erstatte hinanden, ca. 300 kj/port) 

sådan 

20 portioner a 120 g 

1. riv rødbeder, selleri og æbler og bland det sammen i en 

skål. Kom surmælksprodukt, hakkede hasselnødder, salt 

og peber i. 

2. vend salaten sammen og smag til. Pynt med hakket persille. 


sådan 

1. riv gulerødderne. 

2. Bland gulerødderne med de øvrige ingredienser. 

sådan 

1. riv gulerødderne. skær appelsinerne i mindre stykker. 

Bland gulerødder, appelsiner og rosiner. 

2. Pisk citronsaft, olie, salt og peber sammen og dryp det 

over salaten. drys med hakket persille, evt. mynte og 

sesamfrø. 

tips 

sesamfrø kan ristes på en pande. 


37


ColEslaw 

hvidkålssalat 

salater – opskrifter 

ColEslaw 

800 g hvidkål, renset vægt 


3 grønne peberfrugter 

drEssing 

3 spsk mayonnaise, 80 % fedt 

3 dl surmælksprodukt, maks. 1,5% fedt 

2 ½-3 tsk paprika 

4 tsk dijonsennep 

5-5½ spsk citronsaft 

2 ½ spsk sukker 

salt og peber 

hvidkålssalat 

1 kg hvidkål, renset vægt 

400 g appelsiner, renset vægt, 3 stk 




salt og peber 

65 g mandler i flager eller hakkede 

sådan 

1. snit hvidkål fint. Bland den med halve appelsinbåde og 

æbler i tynde både. 

2. Bland citronsaft og olie og smag til med salt og peber. 

vend det i salaten. 

3. Pynt med mandler. 

(kan energimæssigt erstatte hinanden, ca. 300 kj/port) 

sådan 


1. snit kålen fint. riv gulerødderne. skær peberfrugten i små 

tern. Bland hvidkål, gulerødder og peberfrugterne. 

2. rør ingredienserne til dressingen sammen og vend den i 

grønsagerne. smag til med salt og peber. salaten bliver 

bedst, hvis den får lov at trække et par timer i køleskab. 


tips 

spidskål, rødkål eller savoykål kan bruges fintsnittet i stedet 

for hvidkål. 

I stedet for appelsiner og æbler kan bruges grape, pærer, 

nektariner, ferskner, ananas, klementiner/mandariner eller 

melon. 

I stedet for mandler kan bruges nødder, pinjekerner, tørrede 

abrikoser i strimler, rosiner eller tørrede tranebær. 

Mandler kan ristes på en tør pande. 

38


thousand island 

kryddErurtEdrEssing 

ChilidrEssing 

dressing – opskrifter 

thousand island 

5 ½ dl surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt 

2 ½ spsk revet løg 

4-5 spsk tomatketchup 

2 ½ tsk sukker 

2 ½ spsk hvidvinseddike eller citronsaft 

evt. 1-2 tsk paprika 

salt og peber 

kryddErurtEdrEssing 


2 ½ spsk revet løg 

2 ½ dl hakkede krydderurter, f.eks. dild, purløg eller persille 

salt og peber 

ChilidrEssing 

1 dl sød chilisauce 

3 dl surmælksprodukter, maks. 1,5 % fedt 

salt og peber 

(kan energimæssigt erstatte hinanden, ca. 100 kj/port.) 

20 portioner 

sådan 

Bland alle ingredienser og smag til med salt og peber. 

tips 

lav karrydressing ved at udskifte ketchup med 1 ½ -2 spsk 

karry. 

20 portioner 

sådan 

rør alle ingredienserne sammen og smag til med salt og 

peber. 

20 portioner 

sådan 

rør chilisauce og yoghurt sammen og smag til med salt og 

peber. 

39


CousCoussalat 

kold kartoffElsalat 

mættende salat – opskrifter 

CousCoussalat 

1 kg couscous 

400 g forårsløg, renset vægt, 3 bdt 

1 kg tomater 

500 g røde peberfrugter, renset vægt, 5 stk 

500 g gule eller grønne peberfrugter, 5 stk 


1 bundt mynte 

4 dl citronsaft – svarer til saft fra 8 citroner 

1 ½ dl olie 

1 spsk stødt spidskommen 

salt og peber 

kold kartoffElsalat 

NB: Hvis kartoffelsalaten serveres i stedet for en af de andre 

mættende salater, skal der serveres en ekstra portion grønt 

til den store portion. 

3 kg 

drEssing 

kolde, kogte kartofler 

1,4 l surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt 


125 g løg eller forårsløg, renset vægt, 2 stk eller 8 stk 

6 tsk paprika eller karry 

6 tsk dijonsennep eller citronsaft 

6 tsk 

fyld 

sukker 

salt og peber 

500 g peberfrugter, renset vægt 5 stk 

850 g agurker, renset vægt 3 stk 

500 g optøede ærter 

purløg eller dild 

(kan energimæssigt erstatte hinanden. Ca. 1200 kj/port.) 

sådan 

20 portioner 

1. tilbered couscousen efter anvisning på emballagen. snit 

forårsløgene i skiver og skær tomater og peberfrugterne i 

tern. 

2. Bland afkølet couscous, grønsager, hakkede krydderurter, 

citronsaft, spidskommen og olie. smag til med salt og 

peber. 

tips 

Purløg, dild og basilikum kan også bruges. 

varm gulerodssaft, rødbedesaft eller æblejuice kan bruges 

til couscous i stedet for vand. det giver en anden smag og 

farve. 

Brug eventuelt halvt appelsinsaft og halvt citronsaft. 

salaten kan tilsættes agurk eller courgette/squash i tern. 

20 portioner 

sådan 

1. skær kartoflerne i passende stykker. 

2. rør surmælksprodukt, mayonaise, hakkede løg, paprika/ 

karry, sennep/citronsaft og sukker sammen og smag til 

med salt og peber. vend dressingen i kartoflerne. 

3. skær peberfrugt og agurk i tern og vend det i kartoffelsalaten 

sammen med ærterne. 

4. Pynt evt. med klippet purløg eller dild. 

tips 

Peberfrugter kan erstattes med 400 g radiser i tynde skiver. 

40


pastasalat 

mættende salat – opskrifter 

pastasalat 

1 kg fuldkornspasta, f.eks. skruer eller rør 

1 kg broccolibuketter, renset vægt 


1 ¾ dl olie 

4-6 spsk citronsaft 

salt og peber 

evt. basilikumblade, persille eller purløg 

sådan 

1. Kog pastaen efter anvisning på emballagen. skær broccolien 

i buketter. skær gulerødderne i stave. Kog grønsagerne 

ca. 5 minutter. så de stadig er sprøde. 

2. afdryp det i en si. Kom det i en skål og vend olie og 

citronsaft i pastaen. Krydr med salt og peber. vend gerne 

hakkede krydderurter i. 


20 portioner 

tips 

Broccolibuketter fra frost kan anvendes. 

Blomkålsbuketter kan bruges i stedet for broccoli. 

Cherrytomater evt. i halve, majs, melon eller agurk i tern eller 

stave kan kommes i pastasalaten i stedet for kogt broccoli og 

gulerødder. vælg efter årstid og smag. 

appelsinsaft kan bruges i stedet for citronsaft. 

Kan serveres både kold og varm. 

41


gulErodsbollEr 

kErnEbollEr 

brød – opskrifter 

gulErodsbollEr 

25 g gær 

2 ½ dl vand 


100 g gulerødder, courgette, æble, pære, græskar, rødbede, 

persillerødder eller pastinakker 

60 g hørfrø, sesamfrø, græskarkerner eller solsikkefrø, 

1 dl 

1 spsk olie 

2 tsk salt 

70 g havregryn, 2 dl 

200 g grahams- eller fuldkornshvedemel, 3½ dl 


til pensling: evt. 1 æg og 3 spsk sesamfrø 

kErnEbollEr 

6 dl vand 

200 g knækkede hvedekerner, knækkede rugkerner eller 

5-kornsblanding, 3 ½ dl 

250 g fuldkornshvedemel eller grahamsmel, 4 dl 


25 g gær 

2 tsk salt 

ca. 500 g hvedemel, 8½ 

til pensling: evt. vand 

sådan 

1. Kog knækkede kerner og fuldkornshvedemel i vand 3-4 

minutter under omrøring. Kom grøden op i en skål og 

tilsæt surmælksprodukt. rør gæren ud i blandingen, når 

den er lunken. Kom de øvrige ingredienser i og ælt dejen 

sammen. den skal være ret fugtig. 


20 stk 

sådan 

1. Udrør gæren i lunkent vand og tilsæt revne gulerødder og 

de øvrige ingredienser. tilsæt resten af melet. Ælt dejen til 

den er smidig. lad dejen hæve tildækket et lunt sted ca. 1 

time. 

2. form dejen til 20 boller eller miniflute. lad dem efterhæve 

ca. 15 minutter. 

3. Pensl evt. med sammenpisket æg. drys evt. med sesamfrø. 

4. Bag bollerne ca. 20-25 minutter ved 200 grader. 

tips 



til næste dag. Brug evt. koldt vand. 

I stedet kan bruges købte boller med mindst 5 g fibre og 


20 stk 

2. lad dejen hæve tildækket et lunt sted ca. 1 time. form 

dejen til 20 boller. lad dem efterhæve ca. 15 minutter. 

3. Pensl bollerne med vand. 

4. Bag bollerne ca. 20-25 minutter ved 200 grader i midten 

af ovnen. 

tips 




Pensl med æg eller et surmælksprodukt i stedet for vand. 

I stedet kan bruges købte boller med mindst 5 g kostfibre og 


42


minirugbrød 

skolEbollEr 

rugbrødsklods 

brød – opskrifter 

minirugbrød 

25 g gær 

4 dl vand 

100 g æble, gulerod, courgette, græskar, rødbede, persillerod 

eller pastinak 


2 ½ spsk flydende honning, sirup eller sukker 

2 tsk salt 

400 g rugmel, 6 ½-7 dl 

400 g hvedemel, 6 ½-7 dl 

til pensling: evt. vand 

sådan 

1. Udrør gæren i lunkent vand. tilsæt revet æble eller grønsag 

og de øvrige ingredienser. Ælt dejen sammen, den 

føles lidt klistret pga. rugmelet. lad dejen hæve tildækket 


skolEbollEr 

25 g gær 

4 dl vand 


1 ½ tsk salt 

75 g grahams- eller fuldkornshvedemel, 1 ¼ dl 

400 g hvid hvedemel, 6½ dl 

ca. 400 g hvedemel, 6½ dl 

til pensling: evt. 1 æg og 3-4 spsk sesamfrø 

sådan 

1. Udrør gæren i lunkent vand. tilsæt de øvrige ingredienser. 

Ælt dejen til den er smidig. stil dejen til hævning et lunt 

sted tildækket ca. 20 minutter 

rugbrødsklodsEr 

75 g rugbrødsklodser kan skæres ud af hele rugbrød og 

eventuelt ristes i ovnen. 

svarer til 3 halve skiver brød a 25 g. 


20 stk 

2. form dejen til 20 små rugbrød. lad dem efterhæve ca. 15 

minutter. 

3. Pensl med vand. 

4. Bag brødene ca. 20 minutter ved 200 grader i midten af 

ovnen. 

tips 




Pensl med æg eller et surmælksprodukt i stedet for vand. 

I stedet kan bruges købte boller med mindst 5 g fiber og 

mindst 30 g fuldkorn pr 100 g 

tilsæt evt. frø eller rosiner. 

Kan erstattes af 3 halve skiver rugbrød. 

20 stk 

2. form 20 lidt flade boller. lad dem efterhæve ca. 1 time. 

Pensl bollerne med æg og drys med sesamfrø. 

3. Bag bollerne ved ca. 20 minutter ved 200 grader i midten 

af ovnen. 

tips 

Kan langtidshæves. dejen laves dagen før - brug kun 10 g 



Pensl med vand eller et surmælksprodukt i stedet for æg. 

I stedet kan bruges købte boller med mindst 5 g fiber og 

mindst 30 g fuldkorn pr 100 g. 

43


svinEkam udEn svær 

skinkEmignon 

kalkunbryst 

kyllingEbryst 

hele stege – opskrifter 

svinEkam udEn svær 

Beregn ca. 70 g stegt kød til hver. det svarer til 2 skiver, der 

er ½ cm tyk. 

2 kg svinekam uden svær og ben og gerne helt uden 

fedtkant 

salt, peber 

2 spsk olie 

skinkEmignon 

Beregn ca. 70 g stegt kød til hver, det svarer til 5-6 skiver, 

der er ½ cm tyk. 

2 kg skinkemignon, ca. 6 stk. 

salt, peber 

4 spsk olie 

kalkunbryst 

Beregn ca. 70 g stegt kød til hver, det svarer til 1-3 skiver, der 

er ½ cm tyk. 

2-3 kalkunbryst, 2 kg 

salt, peber 

2 spsk olie 

kyllingEbryst 

Beregn ca. 70 g stegt kød til hver, det svarer til ½ kyllingebryst 

eller til 4-5 skiver, der er 1 cm tyk. 

2 kg kyllingebryst 

salt, peber 

4 spsk olie 


20 portioner 

sådan 

Krydr svinekammen med salt og peber. Brun kødet på en 

pande i olien. læg kødet i en bradepande. stil kødet i en 

varm ovn ved 160 grader ca. 1-1 ¼ time. Centrumstemperaturen 

skal være 70 grader, så er stegen færdig. 

20 portioner 

sådan 

Krydr skinkemignonerne med salt og peber. Brun kødet på 

en pande i olien. læg kødet i en bradepande. stil kødet i en 

varm ovn ved 160 grader i ca. 35-40 min. Centrumstemperaturen 

skal være 70 grader. 

20 portioner 

sådan 

Krydr kalkunbrystkødet med salt og peber. Brun kødet på en 

pande i olien. læg kødet i en bradepande. stil kødet i varm 

ovn ved 160 grader i ca. 1 ¼ time. Centrumstemperaturen 


20 portioner 

sådan 

Krydr kyllingebryst stykkerne med salt og peber. Brun kødet 

på en pande i olien. læg kødet i en bradepande. stil kødet 

i ovnen ved 160 grader i ca. 25 min. Centrumstemperaturen 


44


ombytningslisten for grønt 

grønt 


grønsag mængde som spises antal stk. indkøb 

Blomkål 100 g Ca. 4 buketter 110 g 

Broccoli 50 g Ca. 2 buketter 65 g 

Grønne bønner 75 g 15 stk 75 g 

Gulerod 70 g 1 stk 80 g 

Majs, løse frost 20 g 1/3 dl 20 g 

Majskolbe 30 g 1/4 stk 75 g 

Peberfrugt + tomat 25 g +75 g 1/4 peberfrugt + 1 tomat 30 g peberfrugt + 75 g tomat 

rødbeder, syltede 40 g ca. 3 skiver 40 g 

tomat 120 g 1 ½ stk 120 g 

tomat + agurk 75 g + 75 g 1 tomat + 6 cm agurk 75 g tomat + 80 g agurk 

tomat, cherry 120 g 5-6 stk 120 g 

sukkerærter 50 g Ca. 15 stk 50 g 

Ærter i bælg 35 g Ca. 10 stk 90 g 

Ærter, løse 30 g ½ dl 30 g 

45


ombytningslisten for frugt 

frugt 


frugt mængde som spises antal stk. indkøb 

ananas, henkogt i egen saft 100 g 3 skiver 100 g 

appelsin 115 g 1 (lille eller mellem) 160 g 

Banan 75 g 1 (lille eller mellem) 125 g 

blommer 140 g 5-6 (små eller 2-3 store) 150 g 

fersken 130 g 1 (mellem eller stor) 150 g 

Pære 105 g 1 (mellem eller stor) 125 g 

vindruer 95 g 15-20 100 

Æble 135 g 1 stort eller 2 små 150 

46

Ernæringsberegninger af skolemåltiderne 

Lille portion (1800-2100 kJ) 

til 7-10 årige børn 

Måltider 

Bagt kartoffel 

med forskellig fyld 

og grønt 

Boller i karry 

med ris, grønt og 

frugt 

Burger 

med bøf og grønt 

Hovedingrediens: 

varm/lun/kold ret 

bagt kartoffel med kylling- og 

majsfyld 

1 stk. = 355g 

grønt og frugt indhold = 40g 

1670 kj 200 kj 

boller i karry 

1 portion = 290g 


Tilbehør: 

grønt/salat/frugt 

2 × grønt 

1 stk. tomat = 75g 

1 stk. agurk = 75g 

1 gulerod = 80g 

1 × frugt og 1 × grønt 

3 ringe henkogt ananas = 105g 

½ peberfrugt = 50g 

1 tomat = 75g 

985 kj 250 kj + 100 kj 690 kj 

burger 

1 stk. = 315g 


1900 kj 100 kj 

1 × grønt 

1 stk. gulerod = 80g 

Tilbehør: kartofler/ 

ris/pasta/brød 

ris 

1 portion = 45g rå 

svarende til 115g 

tilberedt 



portion/stk. for varm/lun/kold ret = serveringsklar vægt 

Vægt for grønt = rå vægt (hvor rensesvind er trukket fra) 

Ved beregninger af energiindhold anvendes NNA´s faktorer: 

17kJ/g for protein, 37 kJ/g for fedt, 17 kJ/g for tilgængeligt kulhydrat og 8 kJ/g for kostfibre. 

Denne oversigt er en hjælp til eksterne leverandører, så de kan orentere sig om energiindholdet i de forskellige måltidsdele i opskrifterne. Måltidet er delt op i en varm/lun/ 

kold ret, som udgør hovedbestanddelen i måltidet + tilbehør af grønt, salat og/eller frugt + tilbehør af kartofler, ris, pasta eller brød. Tilbehøret kan varieres ved brug af 

ombytningslisterne i opskriftsamlingen. Det gør det muligt at kombinere måltiderne på kryds og tværs samtidig med at ernæringsanbefalingerne opfyldes. 

Opfyldelse af ernæringsanbefalingerne 

Måltidet indeholder 1865 kJ fordelt på 24 E % fra protein, 

22 E % fra fedt (heraf 8 E % fra mættet fedt), 51 E % fra 

kulhydrat og 8g kostfiber svarende til 3 E %. 

Grønt og frugt indhold på 270g/barn dvs. 46 % af den 

samlede måltids vægt (585g). 




Grønt og frugt indhold på 265g /barn dvs. 42 % af den 







ErnæringsbErEgningEr – LiLLE portion 

1

Måltider 

Burger 

med fiske frikadelle 

og salat 

Burger 

med tun, kylling, 

skinke eller æg og 

salat 

Burger 

med frikadeller og 

salat 

Chili con carne 

med ris og grønt 

Fiskefrikadeller 

med pastasalat og 

grønt 

Fiskespyd 

med sataysovs, ris og 

salat 



burger 

1 stk. = 315g 


1795 kj 295 kj 

tunfyld= 1715 kj 

skinkefyld = 1700 kj 

æggefyld= 1755 kj 

1 stk. = 210g 


1725 kj 290kj 

burger 

1 stk. = 275g 


1670 kj 295 kj 

chili con carne 



Tilbehør: 


1 × salat 

coleslaw 



1 × salat 

gulerodssalat med appelsin og 

rosin 

1 portion =105g 


1 × salat 

coleslaw 



1 × grønt 


1160 kj 100 kj 690 kj 

fiskefrikadeller 

2 stk. = 100g 


1 × grønt 


480 kj 100 kj 1210 kj 

laksespyd m/ sataysovs 

2 spyd = 80g fisk 

1 portion sovs = 40g 


1 × salat 

hvidkålsråkost med frugt og 

mandler 

1 port = 115g 


645 kj+345kj 290 kj 690 kj 



ris 

1 portion=45g rå svarende 

til 115g tilberedt 

pasta med broccoli og 

gulerod 


grønt og frugt indhold 

= 105g 

ris 

1 portion = 45g rå svarende 






Grønt og frugt indhold på 140 g/barn dvs. 36 % af den 















Grønt og frugt indhold på 255g/barn (255g/485g) dvs. 53 % 

af den samlede måltids vægt. 




Grønt og frugt indhold på 200g/ barn dvs. 48 % af den 








2

Måltider 

Forloren hare 

med bagte rodfrugter 

Frikadeller 

med kartoffelsalat 

og grønt 

Kokoskarrygryde 

med kartoffelbåde 

og grønt 

Kyllingelår 

med couscoussalat 

og grønt 

Kyllingespyd 

med sataysovs, ris 

og salat 

Kødsovs 

med pasta og grønt 



forlorenhare 

1 portion = 90g kød 



880 kj 985 kj 

frikadeller 

3 stk. = 70g 


Tilbehør: 


bagte rodfrugter 



1 × grønt 


590 kj 100 kj 1180 kj 

kokoskarrygryde 

1 port = 2 dl 


2 × grønt 

1 portion løse ærter = 30g 


805 kj 200 kj 1075 kj 

kyllingeunderlår 

1 stk. = 100g 

1 × grønt 


610 kj 100 kj 1180 kj 

kylligespyd m/ sataysovs 

2 spyd = 80g kød 



1 × salat 


mandler 

1 port = 115g 


515 kj+350kj 290 kj 690 kj 

kødsovs 

1 portion = 2½ dl 


2 × grønt 


785 kj 200 kj 895 kj 



kartoffelsalat 



= 100g 

kartoffelbåde med 

skræl 


(stegt) 

couscoussalat 



= 140g 

fuldkornsris 

1 portion = 45g rå svarende 


pasta 

1 portion= 60g rå 

pasta svarende til 140g 

tilberedt 








37 E % fra fedt (heraf 9 E % fra mættet fedt),40 E % fra 















35 E % fra fedt (heraf 10E % fra mættet fedt), 42 E % fra 










3

Måltider 

Lasagne 

med fisk samt grønt 

og frugt 

Lasagne 

med kød samt grønt 

og frugt 

Madder 

med leverpate, æg og 

ost samt salat, grønt 

og brød 

Me×icanske tortillas 

med grønt 

Pirog 

med falaffel og ½ portion 

couscoussalat 

Pirog 

med fiskefyld og 

½ portion 

couscoussalat 



lasagne med laks og spinat 



Tilbehør: 


1 × grønt og 1 × frugt 

1 portion broccoli = 70g 

1 stk. æble = 135g 

1700 kj 100 kj + 250 kj 

lasagne med kød 



1640 kj 100 kj + 250 kj 

leverpate = 80g 

æg = 30g 

ost 30+ = 25g 



1/4 stk. majskolbe = 30g kerner 


1 × salat 

rødbedesalat 




1 stk. agurk = 6 cm 

770 kj 295 kj + 100 kj 640 kj 

tortillas med kød & grønt fyld 

2 stk. = 270g 


1920 kj 100 kj 

pirogger 

1 stk. = 150g 


1× grønt 



1430 kj 590 kj 

pirogger 

1 stk. = 190g 


1445 kj 590 kj 



rugbrød 

1½ skiver =75g 

couscoussalat 

½ portion = 135g 


= 70g 

couscoussalat 



= 70g 

































4

Måltider 

Pirog 

med kødfyld samt 

salat og grønt 

Pitabrød 

med kød/fisk/veg. 

fyld og grønt og frugt 

Pizza 

med salat 

Pizzabolle 

med grønt 

Sandwich 

med æg og grønt 

Sandwich 

med tun og grønt 



pirogger 

1 stk. = 180g 


1490 kj 290kj + 100 kj 

pitabrød med fyld 

1 stk. = 260 g 


1320 kj 200 kj+250kj 

pizza 

1 stk. = 175g 


1655 kj 290 kj 

pizzabolle 

1 stk. = 270g 


1915 kj 100 kj 

sandwich med æg 

1 stk. = 195g 


1840 kj 200 kj 

sandwich med tun 

1 stk. = 200g 


1795 kj 200 kj 

Tilbehør: 


1 × salat og 1× grønt 

gulerodssalat med appelsin 

og rosin 






5-6 stk. cherrytomater = 120g 


1 × salat 


mandler 



1 × grønt 


2 × grønt 

2 portioner løse ærter = 60g 

2 × grønt 

2 portioner løse ærter = 60g 































kulhydrat og 8g kostfiber sammen til 3 E %. 




5

Måltider 

Sandwich 

med skinke og grønt 

Svinekam 

med kartoffelbåde, 

salat og grønt 

Kyllingebryst 

med pastasalat og 

grønt 

Kalkunbryst 

med salat og brød 

Gulerodssuppe 

med brød og frugt 

Kartoffelporresuppe 




sandwich med skinke 

1 stk. = 195g 


1785 kj 

kamsteg 

100g rå = 70g stegt 

Tilbehør: 


2 × grønt 


1 × salat og 1 × grønt 

coleslaw 



1 portion bønner = 80g 

575 kj 290 kj + 100 kj 1075 kj 

kylling 


1 × grønt 


547 kj 100 kj 1210 kj 

kalkun 


1 × salat 


rosin 






skræl 


(stegt) 


gulerod 

1 portion = 235 g 


= 105g 

mini rugbrød 

2 stk. = 130 g 

490 kj 290 kj 1280 kj 

gulerodssuppe 

1 portion = 3 dl 


1 × frugt 

1 stk. æble =135g 

kernebolle 

1 stk. = 65g 

870 kj 250 kj 695 kj 

kartoffelporresuppe 

1 port = 2,5 dl 


1 × frugt 

1 stk. pære = 105g 

kernebolle 

1 stk. = 65g 

990 kj 250 kj 695 kj 




















Grønt og frugt indhold på 105 g/barn dvs. 29% af den 













6

Måltider 

Kokos-limesuppe 

med brød 

Wrap 

med grønt og frugt 



kokos-lime suppe 

1 port = 3 dl 


Tilbehør: 


1270 kj 655 kj 

wrap kød/fisk, grønt og dressing 

2 stk. =270g 



1 portion sukkerærter = 80g 

1 portion blomme = 150g 

1450 kj 100 kj + 250 kj 



skolebolle 

1 stk. = 65 g 











samlede måltidsvægt (465g). 


7

Ernæringsberegninger af skolemåltiderne 

stor portion (2200-2500 kJ) 

til de 11-15 årige børn 

Måltider 

Bagt kartoffel 

med kylling eller 

tun- og majsfyld, 

samt grønt og brød 

Boller i karry 

med ris, grønt og 

frugt 

Burger 

med bøf og salat 



bagt kartoffel med kylling- og 

majsfyld 

1 stk. = 355g 


Tilbehør: 


1 × grønt 


1 stk. agurk = 75g 

1670 kj 100 kj 645 kj 

boller i karry 

4 portioner = 290g 


1 × frugt & 1 × grønt 


½ peberfrugt=50g 

1 stk. tomat =75g 

985 kj 250j+100kj 1000 kj 

burger 

1 stk. =315g 


1900 kj 295 kj 

1 × salat 

coleslaw 

1portion = 130g 




minirugbrød 

1 stk. = 65g 

ris 



tilberedt 



portion/stk. for varm/lun/kold ret = serveringsklar vægt 

Vægt for grønt = rå vægt (hvor rensesvindet er trukket fra) 

Ved beregninger af energiindhold anvendes NNA´s faktorer: 

17kJ/g for protein, 37 kJ/g for fedt, 17 kJ/g for tilgængeligt kulhydrat og 8 kJ/g for kostfibre. 

Denne oversigt er en hjælp til eksterne leverandører, så de kan orentere sig om energiindholdet i de forskellige måltidsdele i opskrifterne. Måltidet er delt op i en varm/lun/ 

kold ret, som udgør hovedbestanddelen i måltidet + tilbehør af grønt, salat og/eller frugt + tilbehør af kartofler, ris, pasta eller brød. Tilbehøret kan varieres ved brug af 

ombytningslisterne i opskriftsamlingen. Det gør det muligt at kombinere måltiderne på kryds og tværs samtidig med at ernæringsanbefalingerne opfyldes. 






samlede måltidsvægt (580 g). 

Måltidet indeholder 2320 kJ fordelt på 17E % fra protein, 










ErnæringsbErEgningEr – stor portion 

1

Måltider 

Burger 

med fiske frikadelle 

med salat og frugt 

Burger 

med tun, kylling, 

skinke eller æg 

samt salat, grønt og 

frugt 

Burger 

med frikadelle, 

salat, grønt og frugt 

Chili con carne 

med ris og grønt 

Fiskefrikadeller 

med og pastasalat 

samt grønt og brød 



burger 

1 stk. =255g 


1795 kj 295 + 250 kj 

burger med tun, kylling, skinke 

eller æg 

1 stk. = 210g 


Tilbehør: 


1 × salat og 1 × frugt 

coleslaw 



1 stk. banan = 75g 

1 × salat og 1 × grønt og 1 × 

frugt 


rosin 1 portion =105g 


1 stk. tomat = 75g og 1 stk. 

agurk = 6 cm 


gennemsnit burger 1725 kj 290 kj + 100 kj + 250 kj 

burger 

1 stk. =275g 


1 × salat og 1 × grønt og 

1 × frugt 

coleslaw 




5-6 stk. cherry tomater = 120g 

1670 kj 295 kj + 100 kj + 250 kj 

chili con carne 



1 × grønt 


1160 kj 100 kj 1000 kj 

fiskefrikadeller 

2 stk. = 100g 


1 × grønt 




ris 

1 portion =65g rå 


tilberedt 


gulerod 



= 105g 

mini rugbrød 

1 stk. = 65g 

480 kj 100 kj 1210 kj + 645 kj 














kulhydrat og 1 g kostfiber svarende til 4 E %. 














2

Måltider 

Fiskespyd 

med sataysovs, ris 

og salat 

Forloren hare 

med bagte 

rodfrugter 

Frikadeller 

med kartoffelsalat, 

grønt og brød 

Kokoskarrygryde 


grønt og frugt 

Kyllingelår 

med couscoussalat 

og grønt 

Kyllingespyd 

med sataysovs, ris, 

salat og frugt 



laksespyd m/ sataysovs 

2 fiskespyd = 80g 



Tilbehør: 


1 × salat 


mandler 



645 kj + 345 kj 290 kj 1000 kj 

forlorenhare 




880 kj 1480 kj 

frikadelle 

3 stk. = 70g 


bagte rodfrugt- kartoffelbåde 

1 portion = 240 g 


1 × grønt 




ris 



tilberedt 

kartoffelsalat + brød 



indhold = 100g 

minirugbrød 

1 stk. = 65g 

590 kj 100 kj 1180 kj + 645kj 

kokoskarrygryde 







805 kj 200 kj + 250 kj 1075 kj 

kyllingeunderlår 

2 stk. = 200g 

1× grønt 


1220 kj 100 kj 1180 kj 

kylligespyd m/ sataysovs 

2 kyllingespyd = 80g 





mandler 



1 stk. appelsin = 115g 

515 kj + 345 kj 290 kj + 250 kj 1000 kj 


skræl 


(stegt) 

couscoussalat 

1 portion= 270g 



ris 



tilberedt 











samlede måltidsvægt 8645g). 




Grønt og frugt indhold 200g/ barn dvs. 36% af den 


Måltidet indeholder 2275 kJ fordelt på E 24 E % fra 

protein, 19 E % fra fedt (heraf 7 E % fra mættet fedt), 52 E 

% fra kulhydrat og 13g kostfiber svarende til 5 E %. 














3

Måltider 

Kødsovs 

med pasta og grønt 

Lasagne 

med fisk, samt 


Lasagne 

med grønt og brød 

Madder 

med leverpate, æg 

og ost samt salat, 


Mexicanske tortillas 

med grønt 

Pirogger 

med fallaffel, 

½ portion couscoussalat 

og frugt 



kødsovs 

1 portion = 2½ dl 


Tilbehør: 


2 × grønt 

2 portion løse ærter = 

60g 

785 kj 200 kj 1265 kj 

lasagne med laks og spinat 



1 × grønt 

1 portion broccoli = 70g 

1700 kj 100 kj 675 kj 

lasagne med kød 



1× grønt 

1/4 stk. majskolbe = 30g kerner 

1640 kj 100 kj 640 kj 

leverpate = 80g 

æg = 30g 

ost 30+ = 25g 


1 × salat og 1 × grønt 

rødbedesalat 




1 stk. tomat = 75 g 



pasta 


pasta svarende til 

195g tilberedt vægt 

gulerodsbolle 

1 stk. =65g 

minirugbrød 

1 stk. = 65g 

rugbrød 

1½ skiver = 75g 

gulerodsbolle 

1 stk. = 65g 

800 kj 295 kj + 100 kj 640 kj + 675 kj 

tortillas med kød & grønt fyld 

2 stk. =270g 


1920 kj 300 kj 

pirogger 

1 stk. =150g 


3 × grønt 

2 portion løse majs = 45g 



1 × frugt 

1 portion blommer = 150g 

1430 kj 290 kj+ 250 kj 590 kj 

couscoussalat 



= 70g 









kulhydrat og 9g kostfiber svarende til 3E %. 
























4

Måltider 

Pirogger 

med fiskefyld, 

½ portion couscoussalat 

og frugt 

Pirogger 

med kødfyld samt 

salat og brød 

Pitabrød 

med forskellig fyld, 

grønt, frugt og brød 

Pizza 

med salat og frugt 

Pizzabolle 

med salat 

Sandwich 

med æg, grønt og 

frugt 



pirogger 

1 stk. =190g 


Tilbehør: 


1 × frugt 

1 portion vindruer = 100g 

1445 kj 250 kj 590 kj 

pirogger 

1 stk. = 180g 


1 × salat 


rosin 



1490 kj 290 kj 645 kj 

pitabrød med fyld 

1 stk. =260g 



5-6 stk. cherrytomater = 120g 




couscoussalat 



indhold = 70g 

mini rugbrød 

1 stk. = 65g 

kernebolle 

1 stk. = 65g 

1320 kj 100 kj+250kj 695 kj 

pizza 

1 stk. = 175g 


1655 kj 290 kj + 250 kj 

pizzabolle 

1 stk. =270g 


1915 kj 290 kj 

sandwich med æg 

1 stk. =195g 




nødder 


grønt og frugt indhold = 110g1 

stk. banan = 75g 

1 × salat 

klassisk gulerodssalat med 

rosiner 






1840 kj 200 kj + 250 kj 










Grønt og frugt indhold på 130g/barn (130g/365) dvs. 36 

% af den samlede måltidsvægt. 











Måltidet indeholder 2210 kJ Fordelt på 17 E % fra protein, 





Måltidet indeholder 2280 fordelt på 14 E % fra protein, 






5

Måltider 

Sandwich 

med tun, grønt og 

frugt 

Sandwich 

med skinke, grønt 

og frugt 

Svinekamsteg 


salat, grønt og frugt 

Kyllingebryst 

med pastasalat, 


Kalkunbryst 

med salat, frugt og 

brød 

Gulerodssuppe 




sandwich med tun 

1 stk. = 200g 


Tilbehør: 





1795 kj 200 kj + 250 kj 

sandwich med skinke 

1 stk.=195g 


2 × gønt og 1 × frugt 



1785 kj 200 kj + 250 kj 

kamsteg 

100 g rå = 70g stegt 

1 × salat og 1 × grønt og 

1 × frugt 

coleslaw 



1 portion bønner = 80g 


575 kj 290 kj+100 kj+250 kj 1075 kj 

kylling 


1 × grønt 





skræl 


(stegt) 


gulerod 




klods rugbrød 

1 stk. = 65g 

547 kj 100 kj 1210 kj + 560 kj 

kalkun 



gulerodssalat med appelsin 

og rosin 




mini rugbrød 

2 stk. = 130 g 

490 kj 290 kj + 260 kj 1280 kj 

gulerodslinsesuppe 



1 × frugt 


kernebolle 

2 stk. = 130g 












Måltidet indeholder 2265 kJ Fordelt på 22 E % fra protein, 



Grønt og frugt indhold på 320g/barn dvs.50 % af den 









kulhydrat og 12 g kostfiber svarende til 4 E %. 









6

Måltider 

Kartoffelporresuppe 

med 

brød 

Kokos-limesuppe 


Wrap 

med grønt og brød 



Tilbehør: 


870 kj 250 kj 1390 kj 

kartoffel-porre suppe 

1 portion = 2,5 dl 




kernebolle 

2 stk. = 130g 

990 kj 1390 kj 

kokos-lime suppe 



1 × frugt 


skolebolle 

1 stk. = 65g 

1270 kj 250 kj 655 kj 

wrap kød/fisk, grønt og dressing 

2 stk. = 270g 


1 × grønt 

1 portion sukkerærter = 55g 

1450 kj 100 kj 675 kj 

gulerodsbolle 

1 stk. = 65g 


















7



Sund skolemad 

– med smag, smil og samvær 

Til dig Som arbejder med Skolemaden

mad med smag, smil og samvær 

Bestil nr 2009204 

ISBN 978-87-92109-99-6 

Indholdsfortegnelse 

Indholdsfortegnelse 2 

Forord 3 

Smil & samvær 3 

Smagen 3 

Sund mad 3 

Sunde elever – du kan gøre en forskel 4 

Sund skolemad er vigtig fordi 5 

Gi’ eleverne lyst til den sunde mad 6 

Sådan får du eleverne til at vælge frugt og grønsager 7 

Lyt til eleverne 8 

Kend elevernes spisevaner 8 

Vejen til målet 10 

Inddrag elever og lærere 10 

Sådan planlægger du hele måltider 12 

A Varier måltiderne 12 

B Planlæg dine indkøb 16 

C Huskeliste 17 

Sund skolemad skal tale til sanserne 18 

Der skal kæles for anretningen 20 

Salatbar 22 

Få hjælp til køkken arbejdet 24 

Når eleverne hjælper til 26 

Deltidsmedarbejdere 27 

Køkkenmaskiner 28 

Flere informationer 30

Forord 

Børn spiser i et fællesskab, hvor maden har flere funktioner end blot at mætte Det 

er vigtigt at tænke på, når vi som voksne gerne vil have eleverne til at spise sundt 

og godt Det er nemlig ikke nok bare at sørge for, at maden indeholder den rette 

mængde næringsstoffer og er uden skadelige bakterier 

Smil & Samvær 

Først og fremmest skal børnene have lyst til maden. vi skal sørge for, at maden 

er indbydende og passer til den situation, den skal spises i. 

vi skal bygge nogle rammer op, som inviterer til et dejligt måltid og rare oplevelser 

med kammeraterne. målet er, at børnene oplever den sunde mad som et 

billede på godt samvær med kammeraterne – og dermed bliver noget, de har 

lyst til. 

Smagen 

Smagen påvirker vores sanser, og måltidet skal gennem udseende, lugt og 

smag give barnet en oplevelse af, at skolefrokosten betyder noget og ikke er 

en ligegyldig affodring. 

vores lyst til mad bliver udviklet gennem hele livet. den er ofte styret af, hvad 

der umiddelbart virker mest tillokkende. 

Sund mad 

maden skal også være sund. det skal være en selvfølge, som man ikke nødvendigvis 

taler meget om. For det duer ikke at sige, at havregrød er sundt, eller at 

mælk er bedre end sodavand. den konkurrence, som skolens kantine dagligt 

indgår i, når børnene skal vælge, hvad de vil spise, kan kun vindes, hvis vi gør 

det sunde skolemåltid trendy og velsmagende. Skolemåltidet skal være rammen 

om en god måde at være sammen på. 

materialet her er udarbejdet i samarbejde med en lang række hjælpsomme skolekantiner 

og eksterne leverandører 

Det betyder, at de råd og tips, du møder rundt omkring i pjecen, kommer fra virkelighedens 

verden En stor tak til jer alle 

Også en stor tak til Kost og Ernæringsforbundet, FOA, Danish meat Association, 

Viffos og studerende fra Ankerhus University College 

SmAg · SmIL · SAmVær 

Forord 

3

Sunde elever 

4 FøDEVArEStyrELSEN 


– du kan gøre en forskel 

Som køkkenprofessionel kan du være med til at gøre det lettere for eleverne at 

vælge et sundt måltid, når de skal spise i skolen 

når du vil lave sunde måltider, er det vigtigt, at du: 

• 

• 

• 

• 

Er meget bevidst om, at bruge sunde produkter i dit køkken 

Serverer hele måltider, hvor mindst en tredjedel af måltidets vægt er frugt og 

grønt En kold frokost kan bestå af rugbrød eller fuldkornsbrød med frugt og 

grønt samt fisk, kød eller æg Et varmt måltid kan indeholde kartofler, ris eller 

pasta samt grøntsager og kød eller fisk 

tilbyder to portionsstørrelser for at sikre, at både de yngste og de ældste 

elever bliver mætte En anden mulighed er at servere måltidet sammen med fri 

salatbar, så de ældste kan tage en større portion grønt 

Altid tilbyder vand og gerne mager mælk til måltiderne

Vidste du at… 

Hver femte elev mellem 11 og 15 år er overvægtig. det skyldes især dårlige 

kostvaner, at de ikke bevæger sig nok – og at de usunde fødevarer og 

drikkevarer er det letteste valg. 

Sund Skolemad er vigTig Fordi: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

gode mad og spisevaner læres i barndommen 

Det anslås, at børn spiser omkring halvdelen af deres dagskost i skolen og fritidsordningen 

mætte børn kan lettere koncentrere sig 

maden og måltidet i skolen også handler om trivsel og samvær 

Børnene kan inddrages i projektet og blive nysgerrige, når det gælder mad 

En sund skolefrokost fremmer elevernes sundhed og er med til at forebygge overvægt 

og andre livsstilssygdomme 



5

lyst til mad 


gi’ eleverne lyst til den 

sunde mad 

De yngste elever kan godt lide, at måltidet minder om det derhjemme Når maden 

skal spises, er følelsen af fællesskab, og god tid og hygge særlig vigtig for børnene 

De ældste elever efterlyser i højere grad plads til at spise uden for klasseværelset, 

gerne adskilt fra de små elever 

Børn kan godt lide traditioner, og du kan med dit madvalg gøre lidt ekstra ud af 

højtider og mærkedage, som jul, fastelavn og Lucia 

I skolens mad og måltidspolitik kan I notere, hvilke højtider eller mærkedage skolen 

ønsker at markere Husk at der er mange alternativer til fed og sukkerholdig festmad 

F eks ”abemad”, stort frugtfad eller grønsagssticks med dip lavet af fromage frais Få 

mere inspiration på www frugtfest dk 

”vi vil gerne Holde på eleverne ved aT lave 

bedre og billigere mad, end deT de ellerS 

køber. mad Skal laveS med HjerTeT – og 

med kærligHed. deSuden Skal der være lyST 

Til aT lave mad – man Skal kunne lide deT.” 

Manal Massri, Marielyst skole, Gladsaxe. 

”de Små Har vi mere i voreS Hule Hånd, dem 

kan vi STadig inSpirere madmæSSigT, Så de 

TræFFer eT Sundere valg.” 

Kirsten Schmidt, Præstemarksskolen, Hinnerup. 

”deT er vigTigT, aT børnene og de unge Får 

nok aT SpiSe, og jeg Siger gerne: 

– puT lige lidT mere i den Skål, du bliver jo 

ikke mæT aF deT der.” 

Bodil Andersen, Auning skole. 

”SpiSeSiTuaTionen er en STor del aF 

eleverneS Hverdag. deT giver nogeT 

SocialT aT Sidde Sammen i klaSSen og SpiSe. 

Kantineleder Nanna Madsen og 

en pige fra 9. klasse, Køge Lille Skole.

Sådan Får du eleverne Til aT vælge 

FrugT og grønSager 

rigtig mange skoler har succes med at tilbyde eleverne salatbar. 

i opskriftsamlingen kan du bl.a. få inspiration til salatbarens indhold. 

· ”Salatbaren er god, fordi eleverne selv kan vælge, hvad de gerne vil have 

Det er bedre, at de får lidt, som de kan lide, end slet ingenting!” 

Bodil Andersen, Auning skole 

· ”Eleverne elsker mad, de selv kan blande, som ristaffel eller pitabrød ” 

Nanna madsen, Køge Lille Skole 

nogle skoler har en fast prispolitik, der øger salget af frugt og grønt. 

· ”Frugt og gulerødder sælges billigt, det skal de have råd til Frugt koster 

2,50 kr og gulerødder 1 kr ” manal massri, marielyst skole, gladsaxe 

· På øster skole i grenå sælges al frugt på skolen og i skolefritidsordningen 

for 1 kr stykket Det er skolebestyrelsen, der har besluttet, at frugten skal 

være så billig Skolen dækker underskuddet ved frugtsalget 

men også små regler og tricks kan få mere sundt og grønt over på 

tallerkenerne. 

· ”De får salat og brød før kød – intet grønt, intet kød ” 

gitte Kruse, Sct Norberts skole, Vejle 

· ”Hvis jeg koger brune og hvide bønner og så steger dem i soja og akaciehonning, 

vil eleverne gerne spise dem ” Nanna madsen, Køge Lille Skole 


lyst til mad 

7

lyst til mad 


lyT Til eleverne 

Det er vigtigt at være lydhør og imødekommende overfor skoleledelsen, elever og 

forældre 

Som køkkenprofessionel på skolen har du en daglig og direkte kontakt til børnene, 

som spiser maden Udnyt den ved at lytte til deres kommentarer og bemærk deres 

vaner Duften ved tilberedningen og snakken hen over disken er også med til at give 

børnene oplevelsen af at købe lækker mad 

”vi er megeT lydHøre over For reSponS Fra elever, Forældre og Skole. 

da vi HørTe, aT børnene Smed SalaTen ud, begyndTe vi med gnavegrønT i 

STedeT, For den kan gemmeS eller byTTeS væk.” 

kend eleverneS SpiSevaner 

Anne Rasmussen fra plejecentret Vonsildhave og 

viceinspektør Kristian Bonde fra Vonsild Sogneskole. 

Vil du lave en god madordning for eleverne, er det vigtigt, at du kender deres spisevaner 

De ældste elever er den største udfordring, men det er samtidig dem, der har flest 

penge mellem hænderne Erfaringer viser, at mange ældre elever bruger mellem 20 

og 40 kr på mad i løbet af en dag mange har ikke madpakke med, i stedet køber 

de mad i skolens kantine Hvis der er en, og hvis maden er lækker Nogen køber mad 

uden for skolen, mens andre slet ikke spiser i skolen, men venter til de kommer hjem 

om eftermiddagen 

De ældre elever springer oftere morgenmaden over Derfor kan det være en god ide 

at sælge grove boller og frisk frugt i et af de første frikvarterer 

”jeg beder lærerne om aT Få eleverne Til 

aT Skrive ned, Hvilke reTTer de godT kunne 

Tænke Sig i kanTinen, og Så vælger vi reT- 

Ter derFra.” 

Manal Massri, Marie lyst skole, Gladsaxe skole. 

”dialogen med Forældre og elever er vig- 

Tig. den Foregår via mail, Hvor jeg prøver 

aT være venlig og imødekommende.” 

Kurt Jeppesen, KFUM-hallen, 

Kolding (ekstern leverandør). 

”deT gælder om aT Have øjne og ører åbne 

og opFange, Hvad der er dereS yndlingS- 

reTTer.” 

Kirsten Schmidt, Præstemarksskolen, Hinnerup. 

”jeg delTager i elevrådSmøder rundT om 

på Skolerne For aT gøre mig Synlig, og jeg 

eFTerlever eleverneS ønSker, HviS deT er 

ernæringSmæSSigT korrekT.” 

Charlotte Pedersen, Årstidens køkken, 

Haslev (ekstern leverandør).


• 

• 

• 

• 

• 

• 

Hver fjerde elev i alderen 11-15 år ikke spiser morgenmad. 

drenge er bedre til at spise morgenmad end piger. 

lidt under halvdelen af eleverne i alderen 11-15 år hverken spiser frugt eller 

grønsager hver dag. 

piger er bedre til at spise frugt og grønsager hver dag end drenge. 

omkring hver tredje elev i alderen 11-15 år spiser slik, chokolade eller is 

mindst fem dage om ugen. 

elevernes forbrug af slik, chokolade, sodavand og is stiger med alderen. 

emballage har stor betydning for, om maden ser appetitlig ud 

Eleverne ”spiser med øjnene”, så det er vigtigt, at du vælger emballage og service, 

hvor eleverne kan se maden, og hvor maden ikke bliver mast Det kan være en 

plastikboks med sort bund og gennemsigtigt låg Sort fremhæver farverne i maden, 

mens det gennemsigtige låg gør, at eleverne stadig kan se maden 

· ”Jeg oplever, at emballagebranchen lytter og er meget imødekommende og 

samarbejdsvillige i forhold til emballage m m ” Charlotte Pedersen, Årstidens 

Køkken, Haslev (ekstern leverandør) 

påklædning signalerer professionalisme 

Også dit eget udseende i kantinen har stor betydning for eleverne Brug gerne en 

form for kokkehue, skjorte og forklæde Det udstråler professionalisme og giver 

eleverne et positivt indtryk 

· På toftevangsskolen i Ebeltoft er eleverne meget glade for at hjælpe til, og 

det synes Anni Wich er positivt men der er nogle regler: ”Ingen, hverken 

elever eller lærere, kommer herind, uden de har vasket hænder og taget 

forklæde på ” 

Samarbejde giver dig energi – opret et kantineudvalg 

At indføre en sund madordning på skolen kan være en lang proces Derfor er det en 

god ide at etablere et kantineudvalg 

med et kantineudvalg får du en række samarbejdspartnere at trække på I samarbejde 

kan I lave mad og måltidpolitik og informere om kantinens udbud, priser og 

åbningstider Informationerne kan lægges ud på intranettet til forældre og elever 

I udvalget bør der være repræsentanter fra køkkenet, forældre, ledelse, lærere og 

elever Det kan også være en god ide at oprette en netværksgruppe med kantinepersonalet 

fra andre skoler 

Sørg for at samarbejde med skoleledelsen, så du er sikker på dine arbejdsopgaver 

samt din position og opbakning på skolen Det hjælper dig til at sige fra – og til at 

afgrænse dit job 

På www altomkost dk, under materialer, kan I finde et idekatalog over, hvordan I kan 

gribe det an Søg efter mad og måltidpolitik i skoler 


w 

lyst til mad 

9

lyst til mad 


inddrag elever og lærere 

Der er mange muligheder for at inddrage elever og lærere i forskellige opgaver omkring 

skolemaden 

Her er forslag til, hvad du og lærerne kan samarbejde om: 

• 

• 

• 

• 

Multimedialæreren kan sammen med eleverne tage billeder af maden til 

skolens opslagstavler og hjemmesiden 

Naturfags- og biologilærerne kan inddrage kantinens funktion i timerne og 

f eks lære eleverne om ernæringsmærkning og varedeklarationer De kan 

også tage ud og kigge på de dyr og planter, vi spiser 

· På Værebro skole i Bagsværd deltager eleverne i madlavningen Kantinen 

har derfor et samarbejde med faglærerne: I dansk læses opskrifterne igennem 

I matematik gennemgås opskrifternes mængder, så eleverne bliver 

bedre til hovedregning I biologi tager de mikrobiologiske prøver af f eks 

borde og klude til vækstforsøg 

Tal med hjemkundskabslæreren om at arbejde ud fra samme princip om sund 

mad, som kantinen gør De kan f eks prøve kantinens opskrifter 

· På Auning skole er det kantinens politik, der gælder i skolekøkkenet Som 

skoleleder Karl Andersen siger: ”Det duer ikke, at de bager pandekager og 

får sukker og syltetøj til, når vi vil have dem til at spise sundt i kantinen ” 

Samfundsfag og madkultur i andre lande 

· I 10 klassecentret i Horsens har de haft en temauge i en integrationsklasse, 

hvor lærere, elever og forældre selv lavede maden Det var en god oplevelse

• 

• 

• 

Sundhedsundervisning 

”vi Havde eT by-Tema med ForSkellige virkSomHeder, 

Hvor eleverne TjenTe penge, og de Skulle Så Selv købe 

For ekSempel mad. kanTinen blev laveT om Til re- 

STauranT. nogle elever var med i køkkeneT. deT giver 

reSpekT For maden aT være med Til aT lave den.” 

· På Auning skole har eleverne i samarbejde med skoletandlæge og sundhedsplejerske 

set på syreindholdet i iste De fandt det for højt, og derfor må det 

ikke sælges mere 

Sprogtimerne 

· I kan samarbejde med sproglærerne om at lave en temadag, hvor eleverne 

lærer at udtale de forskellige fødevarer på f eks fransk og derefter kan bestille 

maden i kantinen på samme sprog Kantinen kan på denne dag servere 

for eksempel typiske franske retter 

Temadage 

· med temadage kan I integrere kantinen i skolens øvrige aktiviteter Kantinen 

kan for eksempel tilrettelægge menuen, så den passer til temadagenes 

emne Det kan for eksempel være middelalderen, årstiden, æblets dag, 

sundhedsuge, motionsdag eller mad fra andre lande Er der for eksempel 

mange tyrkiske elever, kan du lave mad fra tyrkiet 

”deT er vigTigT, aT køkkenperSonaleT 

kommer på kurSuS. en aF de kanTineanSaTTe 

Skal på To kurSer i eFTeråreT.” 

Administrativ leder Lone Geertsen, 

Marielyst skole, Gladsaxe 

”jeg er med i eT nyT neTværk med 

andeT køkkenperSonale, vi Skal mødeS 

3-4 gange om åreT. vi deler opSkriFTer, 

Får inSpiraTion Til leverandører, 

økologi, oSv.” 

Nanna Madsen, Køge Lille Skole 

Nanna Madsen, Køge Lille Skole. 


lyst til mad 

11

variation i maden 


Sådan planlægger du 

hele måltider 

Vi taler om ”det hele måltid” Det indebærer, at eleverne ikke bare køber for eksempel 

tre pizzastykker, men får mad med tilstrækkelige vitaminer og mineraler Det hele 

måltid er vigtigt, fordi det gør eleverne mætte og giver dem den mængde energi, de 

har brug for 

a. varier målTiderne 

Når du planlægger hele måltider, skaber du samtidig variation, så børnene får nok 

energi, vitaminer og mineraler Du kan lægge ugens menu på skolens hjemmeside og 

hænge den op på skolen ugen før, så eleverne kan se den 

en kold frokost med rugbrød eller fuldkornsbrød, frugt og grønt, fisk, kød/æg er 

et rigtigt sundt og godt måltid rugbrød er en af de mest fiberrige fødevarer overhovedet 

i danskernes kost Og frokosten er det måltid, hvor det er mest oplagt at spise 

rugbrød 

varme måltider bidrager med andre fødevarer end de kolde måltider Der kan være 

en større andel af kartofler, grøntsager, ris, pasta og fisk Herudover kan det være 

nemmere at prøve med bælgfrugter til det varme måltid, for eksempel i en sammenkogt 

ret 

Når du planlægger for én eller to uger ad gangen, kan du: 

• 

• 

• 

• 

• 

Købe ind efter ernæringsanbefalinger til skoler 

Bestille nøglehuls eller fuldkornsmærkede varer 

Inddrage elevernes ønsker, så de føler mere ejerskab i forhold til kantinen 

På længere sigt spare tid, når du kommer ind i en god rutine 

give elever og forældrene menuen i god tid, så de kan glæde sig 

eksempel på ugemenu fra skolemåltidsmappen 

brød Kernebolle 

kold ret 

varm ret 

mandag Tirsdag onsdag Torsdag Fredag 

Gulerodssuppe 

Rugbrød 

m/leverpostej 

æg og ost 

Gulerodsboller 

Fiskelasagne 

Forloren 

hare 

Wraps med 

indhold 

Frugt Pære Æble Blommer 

grønt 

Tomat og 

agurk 

Salat Rødbedesalat 

Broccoli 

Bagte 

rodfrugter 

Sukkerærter

løssalg 

mange skolemadsordninger tilbyder også eleverne supplerende madvarer, som ikke 

i sig selv kan betragtes som et komplet måltid madvarerne kan bruges som supplement 

til måltiderne eller madpakken Det kan for eksempel være frisk og tørret frugt, 

grønne snacks, salat og råkost, magre mælkeprodukter samt groft brød og eventuelt 

pålæg 

På marielyst skolen i gladsaxe sælger de med succes blandt andet hjemmebagte 

spinatbrød, hvor spinat og krydderier er indbagt i en fuldkornsdej 

”jeg bager deT meSTe brød Selv. Halvdelen 

aF meleT i dejen er alTid graHamSmel, 

ogSå Til pølSeHorn og pizzabunde” 

Helene Rasmussen, Øster skole, Grenå. 

”jeg Serverer FrugT i mundreTTe 

STykker – For ekSempel med yleTTe- 

creme. deT er eT HiT!.” 

Gitte Kruse, Sct. Norberts skole. 

”keTcHup kan Få eleverne Til aT SpiSe 

Hvad Som HelST. jeg Sælger 20 gram 

For 2,50 kr., For de Skal kun købe en 

ad gangen, da deT er For uSundT med 

mere.” 

Charlotte Pedersen, Årstidens køkken, Haslev. 



13



inddrag børnene i planlægningen 

Det er godt, hvis du kan få børn, som kommenterer maden – såvel positivt som negativt 

– til at blande sig De kan komme med opskrifter, smage maden til og komme 

med forslag og eksempler på nye serveringsmetoder osv Nogle skoler har gode erfaringer 

med, at børnene kan komme med forslag til nye retter i en kantinepostkasse 

Det handler om at inddrage eleverne og få dem til at føle, at det er deres kantine 

På Værebro skole i Bagsværd indgår køkkenet i elevernes læreproces, og de er medbestemmende 

og medansvarlige hele vejen igennem – fra planlægning af menuen 

til optælling af penge En dreng fra 7 klasse, der havde køkkenundervisning, siger: 

”Det er sjovt at være med i køkkenet Det er bedst selv at lave maden, så ved man, 

hvad der er i og behøver ikke at spørge” Og en pige fra 4 klasse fortæller, at det er 

sjovt at købe mad, når det er vennerne, der står bag disken 

”eleverne er megeT glade For nogle Små 

æggemuFFinS med grønT, jeg laver. ogSå 

æggekage er deT HelT STore HiT, både 

med SpinaT/Skinke og med pølSer/kar- 

ToFler/bacon. begge Typer ServereS med 

groFT rugbrød og grønT.” 

Gitte Kruse, Sct. Noberts skole, Vejle.

mange skoler har gode erfaringer med at lade elever, med anden etnisk baggrund 

end dansk, komme med opskrifter på for eksempel brød fra deres hjemland 

Dermed bliver de involveret i skolemaden Når du er åben og opsøgende over for 

e l e v e r n e , f å r d e m e r e t i l l i d t i l d i g o g d i n m a – d o g s a m t i d i g k a n d u v æ r e m e d t i l a t 

formidle andre nationers madkultur Husk at der altid bør være alternativer, når du 

serverer svinekød 

”jeg vil gerne gøre nogeT ud aF maden og TilSæTTer mange grønTSager 

Til reTTerne, og jeg er god Til aT Skjule dem. jeg bruger Selleri i mange 

FarSreTTer, iSær med karry, Så SmageS deT ikke. i SvenSk pølSereT bruger 

jeg moSeT Selleri i TomaTSovSen. og der kommer rødbeder, gulerødder 

og Selleri i laSagnen, deT Fylder jo godT.” 

Kurt Jeppesen, KFUM-hallen, Kolding (ekstern leverandør). 

”deT er godT, aT maden er Sund. der er mange grønSager i – ligeSom 

derHjemme.” 

Pige fra 8. klasse på Præstemarksskolen, Hinnerup. 

”køkkenperSonaleT delTager i 3-4 elevrådSmøder om åreT. eleverne 

drøFTer FliTTigT Skolemaden, og deT er en god Ting, For deT beTyder, 

aT de inTereSSerer Sig For maden.” 

Skoleleder Kristian Bonde, Vonsild Sogneskole. 

”vi Har 40 procenT elever med anden eTniSk baggrund end danSk, 

og vi Har alTid eT alTernaTiv Til dem på buFFeTen. når de eTniSke elever 

Hjælper i køkkeneT, bruger de plaSTikHandSker ved arbejdeT med 

Svinekød. deT er ikke deT STore problem.” 

Dorte Jahnsen, Værebro skole, Bagsværd. 



15



b. planlæg dine indkøb 

Når du skal planlægge dine indkøb, er det en rigtig god ide at bruge Ernæringsanbefalinger 

til skolemad 

Når du bestiller varer i overensstemmelse med anbefalingerne og varer som har 

Nøglehulsmærket eller Fuldkornsmærket, er du med til at gøre det lettere for skolekantiner 

over hele landet at levere sund mad For jo flere der efterspørger de sunde 

varer, des større er sandsynligheden for, at leverandørerne skaffer dem 

gå efter kvalitet 

Når du tager stilling til valget af råvarer, skal du forholde dig til flere forhold end blot 

ernæring I skemaet kan du se en række stikord, som handler om kvalitet Listen er 

ikke fyldestgørende, men kan udvikles over tid – noter eventuelt dine egne erfaringer 

kød Fisk grønsager brød 

Udskæringskvalitet 

Kød med eller 

uden fedt 


økologi 

• Friskhed 

• Friske 

• Modenhed 

• Sæsonens udvalg 

• Frostvarer er ernæringsmæssigt 

fuldt forsvarligt 

• Hjemmebagt 

• God krumme 

• Langtidshævet 

nøglehulsmærket må sidde på fødevarer, der bidrager til en sund og 

varieret kost, samt indeholder mindre fedt, sukker og salt, og flere 

kostfibre, end andre fødevarer af samme typer. mærket må bruges 

fra foråret 2009, anvendelsen er frivillig. læs mere på www.altomkost.dk. 

Se under viden om. 

Fuldkornsmærket ”vælg fuldkorn først”, gå efter fuldkorns mærket, 

så er det nemt at få fuldkorn nok. læs mere på www.fuldkorn.dk 

Det kan være en stor og dyr opgave at gøre 

skolemadordningen økologisk Derfor kan du 

vælge at have økologi som et delmål, som 

du først sætter i gang, når kantinen kører 

godt økonomisk men du kan også vælge at 

indføre økologien gradvis, ved at vælge de 

økologiske fødevarer, der næsten koster det 

samme som de konventionelle 

En økologisk menu følger sæsonen Her er 

de friske råvarer bedst, mængden størst og 

prisen lavest 

på marielyST Skole er en STor del aF 

udbuddeT i kanTinen økologiSk, Fordi 

deT er eT krav Fra gladSaxe kommune. 

der er STor opbakning Fra ledelSen Til, 

aT maden Skal være økologiSk.

Tag højde for svind 

I opskriftsamlingen side 45 og 46, finder du skemaer der viser, hvor meget de forskellige 

typer af frugt og grøntsager typisk svinder ved rensning 

Kød har et tilberedningssvind på 30 procent, dvs hver gang du har 100 g råt kød, er 

der højst 70 gram til at spise Jo højere centrumstemperaturen på kødet er, jo mere 

svinder det 

c. HuSkeliSTe 

måske er du god til at have det hele i hovedet, men sørg alligevel for at lave nogle 

huskelister over, hvor meget du typisk skal bruge af de forskellige råvarer Det gør det 

hurtigere og nemmere for dig at bestille varer Og det kan samtidig være en hjælp 

for vikarer 

Herunder kan du se eksempler, der passer til opskrifterne i mappen 

pasta/ris/kartofler 

til 20 små portioner: 900 g rå ris 

til 20 store portioner: 1,3 kg rå ris 

til 20 små portioner: 1,2 kg rå pasta 

til 20 store portioner: 1,7 kg rå pasta 

til 20 små portioner: 4 kg kartoffelbåde med skræl 

til 20 store portioner: 6 kg kartoffelbåde med skræl 

Fars til frikadeller 

til 20 portioner: 1,5 kg rå fisk 

til 20 portioner: 1 kg hakket kød 

Suppe 

til 20 portioner: 6 l færdig suppe 


opvarmet mad skal køles ned og opbevares koldt, hvis det skal bruges senere. 

maden skal nedkøles, så temperaturen falder fra 65 grader til 10 grader på 

mindre end tre timer. ved genopvarmning skal temperaturen overalt i maden 

op på 75º. 



17

duft, smag og farver 


Sund skolemad 

skal tale til sanserne 

Lækker mad taler til flere af vores sanser på én gang Duften, smagen, følelsen og 

udseendet, samt ”lyden af maden” når den tygges, er alt sammen vigtige dele af 

elevernes oplevelse af maden 

Sådan føles maden 

Forskellig mad opleves forskelligt i munden En rigtig god spiseoplevelse får man, når 

der er kontraster i maden Prøv at tænke på at hvert måltid skal indeholde kontraster, 

så der for eksempel både er noget sprødt, knasende, med bid i – og noget blødt, 

cremet eller saftigt i samme ret 

mad der giver gode lyde 

• 

• 

• 

• 

Brød med sprød skorpe 

milde sennepskorn, der brister i munden 

Frugt og grønsager der er sprøde 

Nødder, ristet bacon, syltede agurker og asier (har hver 

sin knasende lyd) 

Smag – og smag til 

maden skal smages til i forhold til, hvor sød, sur, bitter og 

salt den er 

Anvend gerne lidt sukker når du tilsmager maden Og 

gerne på samme måde og i samme mængder, som du 

bruger salt Den lille smule sukker gør en stor smagsmæssig 

forskel, når man tilbereder de fleste frugter og grøntsager, 

for eksempel i retter med tomater eller græskar 

Du kan også mindske kålens bitre smag for eleverne med 

salt eller sukker Ud over sukker kan det søde også være 

honning, og det sure kan være vineddike Citronsaft er 

rigtig god til retter med fisk æbleeddike er godt i alle retter 

med tomat

duftoplevelse 

mad opleves som særligt lækker, hvis duften og smagen passer sammen Hvis du 

tilbereder maden, lige før den bliver serveret, har du mange muligheder for at få det 

til at dufte dejligt, så eleverne får mere appetit og lyst til at spise den sunde mad 

gode duftoplevelser 

• 

• 

• 

Udskåret melon og ananas 

Bagt, lunet eller ristet brød 

Stegte grøntsager og kød 

udseende 

madens udseende er meget vigtig, da eleverne populært sagt ’spiser maden med 

øjnene’ 

maden skal derfor se appetitlig og tiltalende ud, og samtidig skal den serveres pænt 

og ordentligt 

tænk i farver – og sørg for, at alle måltider indeholder tre farver Ikke bare rød, gul og 

grøn, men også for eksempel hvid, grøn og brun Uanset om der er tale om et varmt 

måltid, en sandwich eller en rugbrødsmad Lad dig inspirere af årstidens råvarer 

Bland farverne i salatbaren så der ikke er to ens farver ved siden af hinanden grønne 

og røde farver forstærker hinanden, så de kan med fordel placeres side om side 


duft, smag og farver 

19

emballage, anretning og miljø 


der skal kæles for 

anretningen 

Du kan være med til at gøre det sunde måltid til et lettere valg for eleverne Skab en 

hyggelig og afslappet atmosfære, der hvor børnene spiser – og lad duften af maden 

sprede sig 

”eleverne kan alTid Smage på den nye 

mad, inden de køber den. vi SæTTer 

nogle TeSkeer Frem Til FormåleT.” 

Bodil Andersen, Auning skole. 

”deT er anderledeS mad, end den vi Får 

derHjemme. Her er lidT Flere nye Ting, 

deT er SjovT aT prøve nogeT nyT.” 

To piger fra 7. klasse på Marielyst skole, 

Gladsaxe.

Store og små hver for sig 

• 

• 

• 

På Auning skole er frokostpausen delt i tre De små kommer først med deres 

lærere, de store kommer senere i to hold 

På marielyst skole i gladsaxe er kantinen kun for 4 9 klasse på grund af pladsmangel 

På Præstemarksskolen i Hinnerup er spisefrikvartererne forskudt for at undgå at, 

det bliver for kaotisk for de små elever De små elever skal spise i klasselokalet 

med deres lærer, og derfor vælger de hovedsageligt den lune ret og grønt fra 

salatbaren De store elever må gerne tage maden med rundt på skolen, og det 

betyder noget for deres valg af mad Som en elev fra 10 klasse siger: ”Jeg kan 

godt lide sandwich, man kan tage dem med videre ” 

emballage 

• 

• 

• 

• 

Pap – for eksempel i form af pommes fritesbakker og burgerlommer – er den 

mest anvendte emballagetype, da den er billigst Otte ud af 12 skoler bruger 

papbakker eller burgerlommer 

Nogle få steder kan man benytte porcelænsservice, som på Værebro skole, Bagsværd 

skole og Sct Norberts skole i Vejle Her bestræber kantinerne sig på at få 

eleverne til at spise i kantinen, hvor man også gerne må have madpakke med 

marielyst skole, gladsaxe skole og Køge Lille Skole bruger hårdt plastikservice, 

der vaskes af Fordelen er, at det ikke går i stykker, og tallerkenstablerne er lette 

at bære 

Charlotte Petersen, Årstidens Køkken i Haslev, ekstern leverandør, giver børnene 

en papirpose med mad i små bøtter og poser ”De små kan ikke nå at spise al 

maden, derfor er det hele delt op i små poser, så det kan gemmes og eventuelt 

tages med i SFO ” 

”der er SaT god Tid aF Til Hele SpiSeSiTuaTionen. de STore Har 3 kvarTer 

og de Små en Time, da de ogSå Skal nå ud aT lege. de SkiFTeS Til aT dække 

bord og dermed gøre nogeT For Hinanden. der er ro i klaSSerne.” 

Skoleleder Sus Rudiengaard, Køge Lille Skole. 



21



drikkevarer 

Hvis der sælges mælk skal det være mini, skummet eller kærnemælk 

Sørg desuden for at eleverne altid har mulighed for at få friskt, koldt vand Begræns 

eller undlad helt at sælge juice 

SalaTbar 

Salatbaren er det store hit Den er en gevinst for 

både børnene, køkkenpersonalet og økonomien 

Tips 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Stil den grove salat (hvidkål, rødbede, gulerod, 

rødkål, fennikel m m ) forrest på salatbaren, så 

det er det, der bliver taget mest af Det er som 

regel også de billigste råvarer 

Sæt skilte på, hvis man ikke umiddelbart kan se, 

hvad der er i salaten 

Servicet skal have et neutralt udseende, så det 

ikke tager opmærksomheden fra salaten 

Sørg for at salatbaren altid ser pæn ud ved at 

fylde tomme skåle eller fjerne dem 

Forsøg at give din salatbar nogle spændende farver 

Sæt f eks gulerods og rødbedeblandingen 

ved siden af den grønne salat 

rester fra en salatbar kan sagtens anvendes dagen 

efter, men skal opvarmes i f eks gryderetter 

eller brød 

Bælgfrugter og linser er et godt og billigt supplement 

til salatbaren – og mange elever med anden 

etnisk baggrund end dansk, er ofte vant til at 

spise linser og bønner

der skal kæles for salatbaren 

• 

• 

• 

• 

På Auning skole serveres der salatbar hver tirsdag og onsdag Eleverne skal tage 

mindst fem slags, så de ikke spiser sig mætte i en enkel ting som ananas Kantinepersonalet 

ved hvilke elever, de skal holde særligt øje med tager de ikke noget 

groft, får de beskeden:”Næste gang skal du lige komme lidt mere grønt i, ellers 

hedder det jo frugtsalat ” Bodil Andersen, Auning skole 

På Værebro skole i Bagsværd er der salatbar hver dag, og børnene skal tage 

mindst tre forskellige slags fra skålene En elev har jobbet som buffetvagt og 

tjekker, om reglen bliver overholdt ”Det er vigtigt for os, at det foregår fra elev til 

elev, og at det ikke er en voksen, der står og siger det ” Dorte Jahnsen, Værebro 

skole 

Eleverne, der hjælper i kantinen på toftevangsskolen i Ebeltoft, holder øje med 

salatbaren De kan også få beskeden: ”tag lige en klud og gå ud og se hvordan 

salatbaren ser ud ” Anni Wich, toftevangsskolen 

På både Auning skole og marielyst skole i gladsaxe kommer eleverne forskudt i to 

hold, betaler for en salatskål, går væk fra disken og fylder skålen i salatbaren 

Viste du at… 

Som en tommelfingerregel må varm og kold mad stå fremme på tag-selvbord 

eller disk i højst 3 timer. derefter skal maden som hovedregel smides ud. 

”vi vil Hellere kunne købe grønTSagerne 

ved Siden aF.” 

To elever fra Præstemarksskolen, 

Hinnerup. 

”gammel FrugT bliver SkåreT i Tern og FroS- 

SeT ned, Så bruger jeg deT Til FrugTTærTer 

eller -SalaT. boller Fra dagen Før deleS i 

To, bliver SmurT med HvidløgSolie og bageS 

2-3 minuTTer i ovnen. de Sælger vildT godT, 

eleverne er HelT vilde med dem.” 

Ernærings- og husholdningsøkonom, Anni Wich, 

Toftevangsskolen, Ebeltoft. 



23

ekstra hænder, køkkenmaskiner og halvfabrikata 

OPRyDNINGeN I KaNTINeN KaN Gå På TUR MeLLeM De 

FORSKeLLIGe KLaSSeR OG KaN FOReGå FeM MINUTTeR 

FøR SPISePaUSeN SLUTTeR BaGeFTeR KaN eLeveRNe 

FOR eKSeMPeL HeNTe SIG eT HaLvT STyKKe FRUGT 

eLLeR GRøNT SOM BeTaLING 


Få hjælp til 

køkken arbejdet 

Det er et stort arbejde at få skolemaden på bordet hver dag men samtidig er de 

fleste af opgaverne, nogen du kan få hjælp til 

du kan få hælp i køkkenet af 

• 

• 

• 

• 

Eleverne 

Deltidsmedarbejdere 

Køkkenmaskiner 

Hel og halvfabrikata 

Forbehold: Fødevareregionen kan dispensere for at personer uden uddannelse kan 

hjælpe til i køkkenet, såfremt det ikke giver anledning til hygiejniske problemer, og 

de er under fuld overvågning af en uddannet person

eleverne 

Hvis du inddrager eleverne i madlavning og salg, giver du dem samtidig en fornemmelse 

af ejerskab i forhold til kantinen og maden Eleverne kan være med i kantinekøkkenet 

og opleve, hvordan maden laves – og det kan skærpe deres interesse for mad 

• 

• 

morgenSFOelever kan hjælpe med at skære frugt i både og skrælle gulerødder 

ældre elever kan sælge maden og stå for oprydningen Som løn kan de få et 

gratis måltid 

Inddragelsen af eleverne kan måske også være med til at gøre kantinen mere populær 

Tips 

• 

• 

• 

• 

• 

”Eleverne fra 7 , 8 , og 9 klasse hjælper på skift i et frikvarter en gang om ugen 

Vi kan håndplukke dem, for vi skal bruge 20 elever, og der er altid dobbelt så 

mange, der gerne vil hjælpe Det giver dem en form for ejerskab til maden, og 

det tiltrækker deres venner ” Skoleleder Berit thårup Hansen, Præstemarksskolen, 

Hinnerup 

”Eleverne er meget glade for at hjælpe Skal de møde sent, møder de gerne 

tidligere for at hjælpe Eleverne får ikke penge for deres arbejde, men kan få mad, 

eller få en tilgodeseddel ” Anni Wich, toftevangsskolen, Ebeltoft 

”Eleverne spørger selv, om de må hjælpe til i køkkenet, hvis de er godt med i 

timerne De hjælper gerne med opvasken, tørrer borde af m m ” gitte Kruse, Sct 

Norberts skole, Vejle 

”Det er rart at være med til at lave maden, for så ved man ligesom, hvad det er 

Derudover er det rart at komme lidt væk fra klassen det er ikke kun, fordi vi får 

gratis mad, at vi hjælper Og Kirsten er bare altid i godt humør ” to piger fra 8 

klasse, der arbejder i boden Præstemarksskolen, Hinnerup 

”Jeg hjælper til, fordi det er sjovt ” En elev fra toftevangsskolen, Ebeltoft 



25



når eleverne Hjælper Til 

Hvis du vil inddrage eleverne i køkkenarbejdet kræver det, at de kantineansatte har 

gennemført en certifikatuddannelse i hygiejne Eleverne må i princippet være med til 

alt, så længe det er hygiejnisk forsvarligt, og de ikke rører ved maskinerne Læs eventuelt 

mere på Fødevarestyrelsens www fvst dk vælg menupunkt Fødevaresikkerhed 

– herefter tilberedning og hygiejne – hygiejneuddannelser 

Der er dog nogle grundregler Eleverne skal lære: 

• 

• 

• 

• 

At vaske hænder grundigt: 

før madlavningen 

imellem urene og rene processer 

efter toiletbesøg 

efter nysen og hosten 

At næse og hårpilleri er forbudt 

At rå æg, kød og fisk kræver ekstra opmærksomhed 

At forklæder er praktiske og smarte

delTidSmedarbejdere 

Personale fra fritidsordningen, en lærer eller en bibliotekar kan eventuelt hjælpe til 

med enkelte ting, når du har travlt Ved visse funktioner i køkkenet kræves der uddannelse 

Hvis der ikke er råd til at betale en medarbejder i øjeblikket, så kan I søge om at 

få personale med løntilskud hos kommunen Du kan måske lave en aftale med en 

sprogskole om at få praktikanter derfra Det kan samtidig inspirere til nye retter med 

bulgur, linser, bønner, nye krydderier osv 

På øster skole i grenå kommer der hver dag en medarbejder fra kontoret for at 

hjælpe til med salget 

”Jeg går over og hjælper en gang imellem, og det gør de andre fra kontoret også ” 

Viceskoleinspektør Berit thårup Hansen, Præstemarksskolen, Hinnerup 

På marielyst skole i gladsaxe er der en flexjobber, der hver dag bager boller 



27



køkkenmaSkiner 

Det kan godt betale sig at have nogle effektive køkkenmaskiner, selv om de er dyre 

at anskaffe Arbejdet går hurtigere, og du sparer dermed kostbar arbejdstid Det er 

ofte muligt at skaffe maskinerne brugte 

Det er lettere at lave sund skolemad, når du for eksempel har: 

ovn 

Ovne findes i mange typer, men en kombi/konvektionsovn, der både kan dampe og 

stege/bage, er en stor hjælp 

råkostmaskinen 

med en råkostmaskine går det hurtigt at få snittet diverse grøntsager Det er tidsbesparende

pålægsmaskine 

En pålægsmaskine har mange funktioner Du kan for eksempel hurtigt og nemt 

skære rugbrød, grøntsager og kød i den tykkelse, der passer dig 

Hel- og halvfabrikata 

Hel og halvfabrikata kan være en god løsning for at spare arbejdstid, men kan 

indeholde meget salt, mættet fedt og sukker Vælg derfor fødevarer med Nøglehulsmærket 

Vær opmærksom på at mange frosne grøntsager er velegnet til anvendelse i storkøkken 

Du kan spare tid ved at købe udskåret kød, for eksempel hakket kød og kød i tern 

Det kan være en fordel at købe kødet udskåret, hvis køkkenet er lille, da grøntsager 

ikke bør renses samme sted, som hvor du skærer kød 



29

Flere informationer 

rejSeHoldSmedarbejdere 



Du kan bruge din lokale ”Alt om kost”rejseholdsmedarbejder, hvis du vil gøre skolemaden 

sundere, arbejde videre med mad og måltidspolitik, eller har spørgsmål til 

fødevarehygiejne og økonomi For at finde din lokale rejseholdsmedarbejder se på 

www altomkost dk Vælg menupunkt rejseholdet 

Henvisninger til anbefalinger, erfaringer, opskrifter m m : 

• Alt om Kost, www.altomkost.dk under menupunktet Kommune, skole og børneinstitution 

er oplysninger om ernæringsanbefalingerne, mad og måltidpolitik 

osv 

• www.foedevareallergi.dk om fødevareallergi 

• Kost og ernæringsforbundet, www.kost.dk under menupunktet tema, mad, 

Skolemad 

• Fødevareministeriet, www.fvm.dk, under økologi i storkøkkener 

• økologisk Landsforbund, www.okologi.dk under menupunktet økologi i skolen 

Om økologisk skolemad og undervisningsmateriale 

• Nationalt videnscenter for Fødevarer og Sundhed (VIFFOS), www.viffos.dk VIF 

FOS vil gerne facilitere netværksgrupper med køkkenpersonale/ledelse, der laver 

mad på/til skoler Kontakt tlf : 21 60 68 06

opskrifter 

• Alt om kost, www.altomkost.dk under menupunkt Opskrifter Vær dog opmærksom 

på at mange af disse opskrifter ikke lever op til anbefalingerne 

• www.6omdagen.dk under Opskrifter 

• Danish meat Association (DmA), www.danishmeat.dk under menupunktet 

Kost og opskrifter Her finder du inspiration til opskrifter med kød Her er også en 

række køkkentips 

• På www.friland.dk under menupunkt Opskrifter finder du også inspiration til 

nye opskrifter 

• På www.kartofler.dk kan du finde kartoffelopskrifter 

• www.foa.dk Søg ”Så er der serveret” 

Hygiejne 

Vil du vide mere om hygiejneregler og uddannelse så se på www.fvst.dk og vælg 

Fødevaresikkerhed, herefter Tilberedning eller uddannelse 

andet relevant materiale 

(kan bestilles på www altomkost dk/Services/materialer) 

”Bruger du beskidte tricks i køkkenet?” 

”Har du styr på dit køkken?” (på dansk, tyrkisk, kinesisk og arabisk) 

”Fakta om fødevarehygiejne – tilberedning” 

”Kostkompasset” (pjecen samt plakat) 

”Du er måske for sød” 

”Hvad skal dit barn drikke?” 

”mad og måltidspolitik i skoler – hvorfor og hvordan?” 



31




mørkhøj Bygade 19 

2860 Søborg 

tlf 33 95 60 00 

fvst@fvst dk 

www fvst dk 

Prinfoparitas a/S

Bestil. nr. 2009212 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 


Vi laver hele måltider, 

som smager godt og 

mætter både store og små 

• Masser af grønt og frugt 

• Magre kød-, oste- og mælkeprodukter 

• Fuldkorn 

• Fisk i hver 5. ret 

• Vand eller mager mælk til maden

Sund skolemad - Fødevarestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?