Magasinet Politi 02 2009 - Politiets

edrageri
Ikke underligt, at Stein Bagger-sagen ruller netop nu. Finanskriser har
det med at få bedrageres skeletter til at vælte ud af skabene, fortæller
statsadvokaten fra SØK, Jens Madsen.
Fra bedsteborgere til bedragere
Af Anna Bridgwater
»Vi har mere travlt nu end for nogle år siden. Der er ikke en eneste dag,
hvor du ikke kan læse om nogle af vores sager i dagbladenes finanssektioner.«
Jens Madsen er munter. Statsadvokaten fra Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk Kriminalitet kan lide at have noget at rive i. Og det har
han fået. Alle hans sager handler om kriminelle, som har prøvet at snyde
sig til penge:
»Vores område er svig i bred forstand, og svig er en bred betegnelse
for bedrageri.«
Afdelingen er bedre kendt som bagmandspolitiet eller SØK, og det er
især Stein Bagger-sagen, der på det seneste har bragt SØK i mediernes
fokus:
»Stein Bagger-sagen er en fuldstændig spektakulær bedragerisag,
også set fra vores vinkel, og ingen andre bedragerisager har på samme
måde fyldt medierne. Medierne gik helt i selvsving,« siger Jens Madsen.
Jens Madsen nøler lidt, når han bliver bedt om at gisne om folks motiver
til at begå svig:
»Tja, det gennemgående er grådighed. Mange gange er det nogle,
der tilhører det bedre borgerskab, og dem, vi har med at gøre, er typisk
forholdsvis driftige erhvervsfolk.«
SØK tager sig ikke af alle sager om økonomisk kriminalitet. Er sagen
forholdsvis enkel, bliver den efterforsket i den pågældende kreds, mens
SØK tager sig af særligt komplekse eller alvorlige sager, internationale
sager eller sager, hvor der er tale om flere former for kriminalitet eller
nye metoder. Og SØK bliver ikke overflødig foreløbig, for grådighed og
Grådighed og nemme banklån
Statsadvokaten tror, at økonomisk kriminalitet til en vis grad hænger
sammen med samfundets økonomiske klima:
»Når der er opgangstider, er det nemmere at få lån. Når økonomien
så strammer til, er det vanskeligere. Så kan erhvervsfolk ikke få dækket
deres gamle lån ind, og hvis der så er skeletter i skabene, vælter de ud.«
Jens Madsen kommer med et eksempel på, hvordan lette lån kan
udnyttes til kriminalitet:
»Vi ser en del pantebrevshajer. Det er en, som for eksempel har et
jordstykke, som er en million kroner værd. Så sælger han jordstykket til
en vens selskab for 20 millioner kroner, og der bliver udstedt et pantebrev
på 20 millioner. Vennen tager så pantebrevet ned i banken og bruger
det som sikkerhed for et lån på 20 millioner. Så får han et lån på 20
millioner på baggrund af jord, der er en million værd. Vennens selskab
kan så gå konkurs, og de lånte penge er væk.«
Det er den kunstigt opskruede pris på jordstykket, der gør transaktionen
kriminel, forklarer Jens Madsen:
»Det er selvfølgelig bedrageri at fortælle banken, at man har et jordstykke
til 20 millioner, hvis det kun er en million værd. Desuden er der
næsten altid et skattespørgsmål i den slags sager. Hvis selskabet på et
tidspunkt har genereret et overskud, så skal man afregne med skattevæsnet.
Vi har mange sager, der bliver anmeldt af skattevæsnet.«
16 | Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 02 | 2009