Magasinet Politi 02 2009 - Politiets

More documents

Recommendations

Info

overblik De røde tal Politi har bedt rigspolitichefen om at svare på ti spørgsmål om budgetunderskuddet. Hvordan blev budgetunderskuddet opdaget? I forbindelse med afslutningen af regnskabet for 2008 blev det konstateret, at der for regnskabsåret 2008 har været et merforbrug i forhold til bevillingen på ca. 265 mio. kroner. Da politiet samtidigt overførte et underskud fra 2007 på cirka 75 mio. kroner, betyder det, at der samlet videreføres et underskud på cirka 340 mio. kroner. Hvordan kunne det ske? Den overordnede finansielle styring af politiet og anklagemyndigheden har stået over for meget store, ekstraordinære udfordringer i forbindelse med, at der fra 1 januar 2007 skulle implementeres tre samtidige reformer – politireformen, politiets indtræden i SEA-ordningen og den generelle statslige bevillingsreform. Kort fortalt lykkedes det desværre ikke at etablere en tilfredsstillende finansiel styring, og det betød, at merfor bruget først blev konstateret i forbindelse med regnskabsafslutningen. Hvor stammer merforbruget fra? Hovedforklaringerne er, at udgifterne til politiets bygninger i 2007 og 2008 har været meget større end forventet, udgifterne til nye pas, der indeholder en elektronisk chip, er steget voldsomt. Der er anvendt langt mere på konsulenthonorarer end afsat, og fratrædelsesordninger i forbindelse med ledelsesreformen har været meget dyre. Hvad bliver der gjort for at rette op på økonomien? Først og fremmest indførte vi et midlertidigt udgiftsstop den 17. februar 2009. Så er der iværksat en fuldstændig kortlægning, budgettering og prioritering af alle større projekter, og der vil i den nærmeste tid i samarbejde med politiets koncernledelse blive udarbejdet en plan, der sikrer, at politiets samlede bevillinger bliver overholdt. Betyder det, at der ikke skal ansættes flere politifolk eller HK’ere? Nej, udgiftsstoppet omfatter ikke oprettelsen af de nye servicecentre, og Rigspolitiet vil ansætte politiskoleelever som planlagt. Hvad med bandeindsatsen? Hverken den øgede indsats mod bander eller andre af de initiativer, som politiet fik penge til ved finansloven for 2009, bliver berørt. Hvordan kommer de ansatte til at mærke underskuddet? Jeg tror, at det ved fælles hjælp og forbedret styring trods alt kan lykkes at finde besparelserne ved justeringer, som giver mindst mulige gener for medarbejderne i det daglige arbejde. Hvordan kommer borgerne til at mærke underskuddet? Svaret ligner det forrige en smule: Vi vil gøre vores yderste for at nedbringe merforbruget på en måde, der sikrer, at det påvirker politiets kerneydelser mindst muligt. Er det realistisk at nedbringe merforbruget uden, at det mærkes? Man skal huske, at vi har en samlet bevilling på ca. 7,7 mia. om året, og at vi har i hvert fald to år – og muligvis fire – til at nedbringe merforbruget. Jeg siger ikke, at det bliver let, men jeg vil gøre mit yderste for, at besparelserne findes på en måde, så politibetjeningen ikke bliver påvirket mærkbart, og som giver de ansatte mindst mulige gener. Hvornår fjernes udgiftsstoppet? Jeg vil gøre alt for, at udgiftsstoppet bliver så kortvarigt som muligt. Men jeg vil gerne understrege, at det vigtigste er, at vi først og fremmest får en god, sammenhængende plan for afviklingen af merforbruget og en ny model for såvel den fremtidige samlede økonomistyring som for den interne styring af Rigspolitiets afdelinger. Børnehus i Trondheim Den nordnorske by Trondheim har fået et børnehus, hvor børn, som har været udsat for seksuelle overgreb, vold eller været vidne til vold i nære relationer, kan få hjælp. I huset er en række fagfolk samlet, så børnene ikke skal sendes rundt mellem forskellige myndigheder. Børnene kan både blive undersøgt, afhørt og få omsorg og behandling under samme tag. Desuden kan forældre og andre pårørende få råd og vejledning af husets eksperter. ’Børnehuset’ er et tværfagligt samarbejdsprojekt mellem Justitsministeriet, Børne- og ligestillingsministeriet og Sundheds- og Omsorgsministeriet. Huset kan rumme 200 børn årligt og er det fjerde af sin art i Norge. I løbet af 2009 bliver der åbnet to børnehuse mere, og dermed bliver tilbuddet landsdækkende. -mp 36 | Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 02 | 2009
Voldsramte kvinder kommer ud af skabet Det kunne se ud, som om det er blevet farligere at være kvinde i vores skandinaviske nabolande. Men sandheden er snarere, at kvinderne er blevet bedre til at anmelde deres voldsmænd. Statistik fra 2008 viser i hvert fald, at antallet af anmeldte voldtægter og tilfælde af vold i nære relationer stiger i både Norge og Sverige. I Sverige er antallet af anmeldte voldtægter steget fra godt 2.000 tilfælde i år 2000 til næsten 5.379 tilfælde i 2008. Og i samme tidsrum er antallet af sager om ’kvinnofridskränkning, eller krænkelse af kvinder, næsten fordoblet, fra 1.147 til 2.718 tilfælde om året. I Norge er der en lignende stigning i anmeldelsen af vold mod kvinder: Sidste år var der 53,7 procent flere anmeldte sager om vold i nære relationer end året før. Antallet af anmeldte grove voldtægter er steget bemærkelsesværdigt med 70 procent i løbet af de seneste fem år. I norsk politi er man ikke nedslået over de høje tal. Tværtimod: »Vi antager, at en årsag er, at flere ofre nu tør anmelde forbrydelserne. Vi kan håbe, at politiets øgede fokus på denne type vold har bidraget til, at mørketallet er faldet,« siger den norske rigspolitichef Ingerlin Killengreen til magasinet Norsk Politi. Den gode nyhed er, at danske kvinder rent faktisk kan føle sig mere sikre i hjemmet. Mens Statens Institut for Folkesundhed i 2004 skønnede, at ca. 42.000 kvinder årligt udsættes for partnervold, er tallet for 2008 nede på 28.000 kvinder. Budskabet fra Statens Institut for Folkesundhed er, at det nytter at sende et klart samfundsmæssigt signal om, at vold mellem to, der elsker hinanden, er helt uacceptabelt. Desværre er der samlet set en stigning i antallet af sager om vold mod kvinder – det er ikke kun i hjemmene, kvinder får tæv. -ab Bogspalten Syv gange Stein Den bedragerianklagede direktør, Stein Bagger, fangede hele Danmarks opmærksomhed i december 2008, da hans flugt og fiktive millioner blev offentligt kendt. Lige siden har forlagene kæmpet om at være først med en bog om den fallerede IT Factory-direktør. Det lille nye forlag Myll vandt kapløbet med bogen Fupfabrikken fra den 19. februar, kun tre måneder efter Baggers forsvindingsnummer. Fupfabrikken er skrevet af Kristian Hansen, journalist på it-magasinet Computerworld. Kristian Hansen er godt inde i erhvervsstof og de indviklede transaktioner, som Bagger narrede erhvervslivet med. Meget passende for en it-journalist har Kristian Hansen valgt at udgive bogen både i et trykt og et elektronisk format. I kølvandet på den bog kommer hele seks andre. Forlaget Gyldendal har fået Dorte Toft, it-journalisten, der fik hele sagen til at rullle. Sammen med journalisten Henrik Tüchsen skriver hun med fokus på erhvervsdelen af skandalen. Bogen har foreløbig ingen titel. Gyldendal udgiver endnu en bog om Bagger-sagen, den spændingsprægede Stein, skrevet af to B.T.-jour nalister, Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen. Af andre kommende Bagger-bøger kommer: • Stein og Drømmefabrikken skrevet af psykolog Sanne Udsen. Om svindlens psykologiske aspekter. Ekstrabladets Forlag kommer med en unavngiven bog om skandaler og jet set-liv i Stein Baggers univers skrevet af Bo Elkjær. People’s Press udgiver en bog skrevet af IT Factorys tidligere informationschef, Erik Ove, der selvsagt kender sagen indefra. • Endelig kommer forlaget Lindhardt og Ringhof med en bog om Baggers rejse fra nulpunkt til jet-set og tilbage igen. Bøgerne udkommer løbende i foråret 2009 (Kilde: Politiken). -ab Henrettelse af en morder Der sidder en morder på dødsgangen i Texas. Næsten tilfældigt bliver han ven med den unge dansker, Mikkel Sonne. De to unge mænd udveksler breve og bliver hinandens fortrolige. Timothy Tyler Titsworth blev kaldt ’Fifty/Fifty’, fordi han var halvt mexicaner og halvt hvid og var produkt af et USA med dyb fattigdom, sociale skel og racisme. En nat i en narkorus slog han sin kæreste ihjel med en økse. Mikkel Sonnes bog diskuterer ikke skyld. Men bogen fortæller om gerningsmandens anger og refleksioner over sit liv, og Fifty/Fifty viser sig at være en positiv person med en evne til at få øje på livets lyse sider, også på dødsgangen. Den 6.6.06 klokken seks om aftenen blev Fifty/Fifty henrettet, og konfrontationen med døden er et stort chok for Mikkel Sonne, der beskriver alle detaljer: Tøjet, den dødsdømtes sidste ord og begravelsen. Og bogens stilfærdige konklusion er, at der intet godt kommer ud af en henrettelse. Fifty/Fifty. Historien om min vens henrettelse af Mikkel Sonne, People’s Press -ab Mordet i Suldrup Tre mennesker er en sen sommernat sammen på en gård i Suldrup i Nordjylland. Mor, far og datter. Moderen bliver knivdræbt. Kun de to andre kan med sikkerhed vide, hvem der førte kniven. Da mordet fandt sted i sommeren 2006, blev datteren, Louise Laursen, hurtigt sigtet for mordet, selvom hun sagde, det var hendes far, der var morderen. Faderen, Jan Flachmeyer, gav omvendt sin datter skylden. 14 måneder sad Louise Laursen varetægtsfængslet i Aalborg Arrest, inden hun blev frifundet ved en retssag. Nu har journalisten Dennis Drejer skrevet en bog om sagen set gennem Louise Laursens øjne. Bogen er en anklage mod politiets arbejde og især mod de forældede forhold, varetægtsfængslede lever under. Hverken faderen eller repræsentanter fra myndighederne medvirker i bogen, så anklagerne kommer til at stå uimodsagt. Da forfatteren heller ikke udfordrer Louise Laursen. er der tale om en temmelig ensidig affære. Men bogen giver et fascinerende indblik i, hvordan det er at leve som sigtet og varetægtsfængslet. Man sagde, hun slog sin mor ihjel, Louise Laursen taler ud om Suldrup-drabet af Dennis Drejer, People’s Press -ab Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 02 | 2009 | 37
Page 1 and 2: Magasinet til politi og anklagemynd
Page 3 and 4: 12: Politireformen har ændret well
Page 5 and 6: Servicedeklarationer: Klar besked o
Page 7 and 8: Foto: Thomas Tolstrup På Kriminalt
Page 9 and 10: Af Anna Bridgwater En tidlig august
Page 11 and 12: findes på flere gerningssteder. Og
Page 13 and 14: »Man skal passe på med at tage fo
Page 15 and 16: »Jeg er ikke fanatisk med min kost
Page 17 and 18: pengemangel vil nok altid eksistere
Page 19 and 20: småracistiske jokes kan ligefrem h
Page 21 and 22: Forskning finder fingeraftryk Finge
Page 23 and 24: Europol efterlyser øget samarbejde
Page 25 and 26: fremtidens europol > job i europol
Page 27 and 28: per lydiksen larsen OPA-chef, Odens
Page 29 and 30: Cykelpolitiet kommer til at bruge e
Page 31 and 32: »De spørger, om vi skal have blå
Page 33 and 34: Illustration: Lars Andersen »Det o
Page 35: Børge Thomsen, politiassistent, Sy
Page 39 and 40: Bilinspektør Jens Andreasen har fl

Magasinet Politi 02 2009 - Politiets

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?