11.04.2014 Views

Integration i flere Variable

Integration i flere Variable

Integration i flere Variable

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

1.2. APPROKSIMERENDE SUMMER OG EKSAKTE INTEGRALER 9<br />

OPGAVE 1.1<br />

Bemærk, at hvis vi forøger antallet af delintervaller n med 1, og nu ønsker en deling af [0,1] i n + 1<br />

lige store delintervaller, så vil alle de tidligere placerede n venstre endepunkter i intervallet [0,1]<br />

skulle flyttes lidt (pånær u 1 ) for at give plads til det ekstra delinterval. Hvor meget?<br />

For et fast antal delintervaller, n, finder vi funktionsværdien af f i hvert af delintervallernes venstre<br />

endepunkter, altså de n værdier f (0), f ( 1 n ), f ( n 2), f ( 3 n−1<br />

n<br />

), ..., f (<br />

n ).<br />

Summen af disse værdier vil sædvanligvis afhænge meget af antallet n af funktionsværdier,<br />

men hvis vi først ganger hver enkelt funktionsværdi med delinterval-længden δ u får vi følgende<br />

vægtede sum af funktionsværdierne, som iøvrigt derved netop er en approksimation til det med<br />

fortegn regnede areal af området imellem u−aksen og grafen for f (u) over intervallet (jvf. Figur<br />

1.5):<br />

I( f ,n,[0,1]) =<br />

i=n<br />

(<br />

∑ f (i − 1) 1<br />

i=1<br />

n<br />

) 1<br />

i=n<br />

n = ∑ f ((i − 1)δ u ) δ u =<br />

i=1<br />

i=n<br />

∑ f (u i ) δ u . (1.1)<br />

i=1<br />

OPGAVE 1.2<br />

Vis, at den vægtede sum af funktionsværdierne af f i ligning (1.1) er begrænset af f ’s største værdi og<br />

af f ’s mindste værdi i intervallet [0,1].<br />

Den vægtede sum er ikke blot begrænset for alle n. Det viser sig nemlig, at den også har en<br />

grænseværdi for n gående imod uendelig - i hvert fald hvis f (u) er kontinuert; det er den<br />

grænseværdi vi kalder Riemann-integralet af f (u) over intervallet [0,1] (efter B. Riemann, se<br />

Figur 1.3). Selve grænseværdien betegnes (efter G. Leibniz, se Figur 1.3) med følgende notation<br />

∫ 1<br />

lim I( f ,n,[0,1]) = f (u)du . (1.2)<br />

n→∞ 0<br />

Hvis vi benytter den samme strategi som ovenfor, men nu med en deling af det generelle interval<br />

[a,b] på u-aksen i n lige store delintervaller, har vi følgende fundamentale sætning:<br />

Sætning 1.3<br />

Lad f (u) betegne en kontinuert funktion på intervallet [a,b]. For ethvert n<br />

inddeles intervallet i n lige store delintervaller, hver med længden δ u = (b−a)/n. Disse delintervallers<br />

venstre endepunkter har så koordinaterne u i = a+(i−1)δ u for i = 1,2,3,...,n−1,n. Lad I( f ,n,[a,b])<br />

betegne følgende sum:<br />

i=n<br />

(<br />

I( f ,n,[a,b]) = ∑ f a + (i − 1) b − a ) ( ) b − a<br />

i=1<br />

n n<br />

i=n<br />

i=n<br />

= ∑ f (a + (i − 1)δ u ) δ u = ∑ f (u i ) δ u .<br />

i=1<br />

i=1<br />

(1.3)

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!