Basunen som pdf

More documents

Recommendations

Info

Det er et nødråb Et ægte nødråb. S.O.S. Nødråb! Af Kim Schulz Jensen - TR på ”Den Kreative Skole” i Silkeborg DMF og DMpF (Dansk Musikpædagogisk Forening) har et fællesudvalg ved navn FMM (Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet). FMM beskæftiger sig med ”Overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for musikskolelærere”. Én af de paragraffer i overenskomsten, som vi på musikskolerne skal forholde os til, lyder bl.a.: § 14. Arbejdstid Stk. 1 Som fuldtidsbeskæftiget betragtes en musikskolelærer med et pligtigt årligt undervisningstimetal på 1000 undervisningstimer (25 undervisningstimer pr. uge i 40 uger). Stk. 4 Det i stk. 1 nævnte undervisningstimetal er fastsat under hensyntagen til, at det påhviler musikskolelærere - ud over at tilrettelægge og forberede undervisning - at varetage en række opgaver uden direkte forbindelse med undervisningen, herunder blandt andet: a) kontakten mellem musikskolen og elevens hjem, b) deltagelse i lærermøder og kollegiale konferencer, c) medvirke ved indkøb af instrumenter og andet undervisningsmateriale, d) medvirke til gennemførelse af koncerter, e) medvirke ved løsning af forskellige sociale opgaver vedrørende eleverne, f) medvirke ved gennemførelsen af eventuelle koncertturneer, g) tid til den enkelte lærers øvetid. Denne paragrafs stk. 4 har for de fleste været svær at udmønte, idet der i overenskomsten ikke er mål for, hvor meget tid/arbejde punkterne a-g skal indeholde. De fleste musikskoler har naturligvis den opfattelse, at arbejdsmængden under stk. 4 må forholde sig den enkelte ansattes ansættelsesgrad. Drejømodellen På min arbejdsplads, Den Kreative Skole, DKS (musik- og kulturskole) i Silkeborg, har vi gennem årene diskuteret denne paragraf meget og forsøgt at finde mål for, hvor meget det er rimeligt, at man skal arbejde for sin løn. Vi har været ind over den berømte ”Drejømodel”, som går ud på, at man giver sig i kast med at definere alle underpunkterne a-g minutiøst og sætter tider på, hvor meget af den enkeltes arbejdstid (opgjort i arbejdsmarkedstimer) der forventes at blive forbrugt på de forskellige aktiviteter. Denne øvelse blev for os en ørkenvandring, og vi blev enige om, at udgangspunktet var forkert. Udgangspunkt i eleverne Vi valgte at tage udgangspunkt i brugerne af musikskolen/kulturskolen i stedet for. ”Hvad skal en musikskoleelev tilbydes i løbet af et skoleår på musikskolen”. Dette nye udgangspunkt har været særdeles gavnligt for diskussionen af indholdet i ”paragraf 14, stk. 4”. Musikskolelærere er ikke overraskende forskellige; nogle vil gerne lave mange koncerter med deres elever, andre vil gerne iværksætte nye pædagogiske tiltag. Nogle vil gerne have, at der er stor koncertaktivitet på skolen med orkestre udefra, andre har fokus på nye teknologiske undervisningsmetoder. Nogle vægter samarbejde på tværs af instrumentgrupper og kunstarter. Nogle vil gerne have deres elever ud af huset og opleve koncerter uden for musikskolen. Nogle af disse aktiviteter kræver meget koordinering og planlægning, mens andre kræver mere tid sammen med eleverne. Brug af Brikker For at kunne udveksle disse forskellige aktiviteter med hinanden er det praktisk at have en enhed. Det kunne være tid, penge, point eller noget helt fjerde. På Den Kreative Skole har vi valgt at enheden hedder ”Brikker”. Når puslespillet er lagt, har man et billede af, hvad man skal lave for sin løn det pågældende musikskoleår. Vi har sat én brik = 1/25 ansættelsesgrad, og værdien af én brik er to lektioner. Det vil sige, at en fuldtidsansat lærer (ansættelsesgrad = 25/25-dele) ud over den tid, vedkommende underviser, skal arbejde 50 lektioner på et skoleår – tid der skal forbruges på møder, planlægning, koncerter, skemalægning, særlige undervisningstilbud, kollegiale konferencer og lignende. Se fig. 1. 50 lektioner fordelt på 36 uger, som er sæsonlængden på DKS, giver en times arbejde pr. uge til andre aktiviteter end primær undervisning. Det er konkret og forholdsvist nemt at forholde sig til. Se figur 1 Det lykkedes på DKS efter mange forhandlingsmøder at vægte de forskellige aktiviteter. Vi fik besvaret spørgsmål, som: 20 basunen • okt. 2010
”alt det arbejde og så holdt aftalen i tre måneder” ”Hvor mange brikker forbruges der, når en musikskolelærer møder op ved en musikaften på DKS”, og ”hvor mange brikker forbruges, når der afholdes et faggruppemøde”. Det var ikke nogen nem øvelse, men vi kom i land med en aftale, som vi kunne underskrive. Jeg blev vejledt og supporteret af faglig sekretær i DMF Århus, Kjartan Møller. Vores samarbejde fungerede godt. Forløbet var meget anstrengende og krævende, og der blev afholdt mange møder, og der blev snakket meget i telefon – hver en detalje blev aftalt på plads efter det forventelige tovtrækkeri, som hører til en forhandlingsproces, hvor man i sagens natur har modstridende interesser. Aftalen opsagt af FMM Alt dette foregik i efteråret 2007 og vinteren 2008. Aftalen blev underskrevet ultimo februar 2008. I maj måned 2008 fik jeg en opringning på min mobiltelefon, mens jeg stod nede i den lokale sportsforretning; det var Kjartan Møller, som kunne meddele mig, at FMM måtte opsige ”arbejdstidsaftalen på DKS”. Fuck mand – alt det arbejde og så holdt aftalen i tre måneder. Det var fuldstændig uacceptabelt. Årsagen til, at FMM opsagde aftalen, lå i at man internt i FMM ikke var enige om, hvordan en sådan aftale kunne udformes. Kjartan Møller blev, så at sige, overtrumfet af en anden ”FMMansat” med en større kasket. Jeg tog selvfølgelig kontakt til FMM og fortalte om det meget uheldige forløb. Jeg var meget utilfreds/vred, og jeg blev komplimenteret for det gode engagement, og at jeg talte ”lige ud af posen” og ikke pakkede tingene ind i cellofan og røde sløjfer. For en stund faldt der lidt ro over tingene, og jeg troede, vi var tilbage på forhandlingssporet kun for at finde ud af, at jeg blev holdt hen af folk med gode talegaver, men ingen ambitioner om at løse arbejdsmarkedsmæssige problemstillinger. Forhandlingsforløbet var uskønt og endte med, at man fra FMM’s side kunne fortælle mig, at man havde besluttet slet ikke at indgå aftaler af den karakter, som vi havde indgået på DKS i Silkeborg. Med andre ord var der tale om forhandlingssammenbrud. DKS var plumpet direkte ned i kløften mellem de to fagforeninger, hvor én del af FMM har én holdning, og en anden del af FMM har en anden holdning. FMM, et meget lille udvalg, der pga. sin organisation ikke er enig og i samklang med sig selv. Det er totalt uholdbart, de underliggende strukturer i jeres organisation er utidssvarende og til stor ugunst for medlemmerne af både DMF og DMpF. Det er en gammel diskussion, men det bliver den ikke mindre aktuel af. I må fusionere. Hvis I ser de faglige organisationer i Danmark i helikopterperspektiv, er det fuldstændig latterligt, at to så små fagforeninger som DMpF og DMF ikke kan finde ud af at fusionere, når man ser de kæmpe store faglige fællesskaber, der findes i andre fagforeninger. DMpF og DMF er endda begunstiget af at have en forholdsvis homogen medlemsskare. Mange professionelle musikere underviser, og mange musikpædagoger er musikere og arbejder professionelt som sådan. Uden arbejdstidsaftale siden 2008 På DKS har vi siden miseren i 2008 ikke haft nogen underskrevet arbejdstidsaftale, hvilket pisser mig af. Vi fungerer efter noget, der kaldes ”førstefortolkningsretten”. Musikskolelederen fortolker overenskomsten og aftaler med hver enkelt lærer og TR (tillidsrepræsentant), hvad vedkommende skal lave for sin løn det pågældende år. Vi er i en slags limbo. Jeg føler mig skidt tilpas over det, jeg vil jo netop gerne arbejde med disse spørgsmål, men føler mig ”bakket op” af et dårligt funderet fællesudvalg (FMM), der slet ikke magter opgaven på behørig vis, og det er synd – medlemmerne er vigtigere end organisationen. Jeg synes, FMM er et nærmest klassisk eksempel på, hvordan systemtænkning er sat over opgaveløsning. Man efterlades med et indtryk af, at de ansatte er mere interesseret i at bevare deres egne jobs end at arbejde for medlemmerne. DMpF og DMF, I må tage ansvaret på jer. I ved jo også, at der ikke er styr på sagerne Kim Schultz Jensen og I ved også, at der er en del eksempler rundt omkring i landet, hvor man ligesom på DKS ikke har noget særlig konkret at forholde sig til, når det gælder arbejdstid. Det er ikke holdbart, og vi er jo mange, der har glædet os længe til at den rigtige organisatoriske løsning ser dagens lys, og nogen af os husker det historiske kram mellem de to formænd (Anders Laursen og Ole Helby) ved en TR-samling i totusindogspørgsmålstegn. Jeg troede, jeg var gået forkert, eller at de to herrer på scenen havde fået storhedsvanvid, indtil jeg forstod, at de med deres kram ville illustrere, at ”nu sker det”. Bifaldet fra de måbende tilhørere var da heller ikke til at tage fejl af. Medlemmerne var klar. Det er de stadig. Frustrationerne blev luftet i pauserne Den sidste TR-samling i januar 2010 var noget af det mest tandløse fis, jeg har været med til. Rammerne og formen var helt på plads og i orden: dygtige oplægsholdere, 4-stjernet hotel, dejlig mad, fantastisk orkester, øl og vin. Man kan vel nærmest indvende, at det var her, man fra arrangørernes side havde lagt sit fokus, idet man godt vidste, at lortet ville eksplodere, hvis man skulle tale om noget af indholdsmæssig betydning. Det var i pauserne mellem de mange underholdende oplæg, der blev talt om de ting, der rører sig på musikskolerne og de ting, som betyder noget i musikskolelærernes arbejdsliv. Det var i pauserne, de mange frustrationer fik frit løb, frustrationer som for en dels vedkommende handlede om, at man med FMM i ryggen føler sig på gyngende grund. Kom op på hesten igen, vi skal videre. Det er et nødråb. Et ægte nødråb. S.O.S. Nødråb! basunen • okt. 2010 21
Page 1 and 2: asunen • okt. 2010 1
Page 3 and 4: Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarh
Page 5 and 6: Et skab fuld af musik Af Jørn Gade
Page 7 and 8: Interview med kulturrådmand Marc P
Page 9 and 10: Interview med Jacob Alsbjerg, medar
Page 11 and 12: Rapport fra Berlin DMF på POPKOMM
Page 13 and 14: Gearkassen Af Lars Knudsen Siden 20
Page 15 and 16: et taktfast og disciplineret rockfu
Page 17 and 18: Onsdag, den 3. november 2010 Gæstg
Page 19: DiGiDi, online musikdistribution Ko
Page 23 and 24: musiker i Berlin Tjek eksempelvis:
Page 25 and 26: skal være beredt på, at det emmer
Page 27 and 28: Coaching for musikere Af Jørgen H
Page 29 and 30: gik hul på bylden. Den historie sk
Page 31 and 32: Jazzen på nye eventyr Tekst: Lars
Page 33 and 34: Bo i DMF’s dejlige lejlighed i Be
Page 35 and 36: Seniorudflugt Af: Bjarne Brodtkorb

Basunen som pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?