Basunen som pdf
Basunen som pdf
Basunen som pdf
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
skal være beredt på, at det emmer af nervøsitet.<br />
Så man skal virkelig samle sig selv og<br />
være nærmest meditativ fokuseret for ikke at<br />
tage alle andres emotioner ind”.<br />
Ind foran dommerne<br />
I anden sidste sluse inden man første gang<br />
kommer ind foran dommerne med kameraer<br />
på, sidder man ti personer og venter.<br />
”Her er der nerver på højkant. En fyr sad<br />
og plaprede op om, at han havde været<br />
med året forinden, og om hvordan det hele<br />
bare ryster og går på en af nervøsitet. Efter<br />
at han havde fået skræmt de fleste godt<br />
og grundigt, med de samme historier, <strong>som</strong><br />
jeg havde hørt ham fortælle vidt og bredt i<br />
forrige sluse, måtte jeg sige til ham, at han<br />
skulle holde sin kæft med alle sine Tyttebær-<br />
Maja historier!”.<br />
I den sidste sluse inden foretræde<br />
for dommerne sad Claus kun<br />
sammen med én anden. En sød<br />
ung pige der skulle tisse. ”Jeg gik<br />
rundt <strong>som</strong> en løve i et bur – det er<br />
sådan, jeg varmer op. Jeg sang<br />
min sang og kunne mærke – hold<br />
kæft nu er jeg bare klar! Så var det<br />
min tur. Men så kommer Remee<br />
og Pernille gående ud: ”Vi holder<br />
lige en lille pause”. Nå, men efter<br />
jeg så havde gået og opretholdt<br />
alt det, jeg havde bygget op i et<br />
kvarter, så sagde det swush, og<br />
det hele forsvandt bare lige ud af<br />
mig! Pigen der skulle tisse turde<br />
ikke forlade slusen, og måtte sidde<br />
25 minutter mere, indtil hun skulle<br />
ind. Da jeg endelig kom ind, kunne<br />
jeg bogstaveligt ikke mærke min<br />
krop fra næsen og nedefter”.<br />
I feel good<br />
Det, der skete i denne pause, var,<br />
at dommerne, <strong>som</strong> man også så<br />
i TV, var ude at give deltagerne en opsang.<br />
De ville se noget mere hjerte og sjæl. ”Det<br />
ka’ godt være, at stemmen ikke var, hvad<br />
den havde været, men er der noget, den<br />
gamle hér kan præstere, så er det dæleme<br />
hjerte og sjæl!”. Falsetten knækkede i verset.<br />
Men da Claus lukkede op i omkvædet<br />
og skød det hele af, sendte dommerne ham<br />
videre i konkurrencen.<br />
”Det var i det hele taget slet ikke gået, <strong>som</strong><br />
jeg havde planlagt på forhånd. Men jeg gik<br />
videre. Så i ren spontan glæde brød jeg ud<br />
i James Brown’s I feel good! Døren gik op,<br />
Claus Mosberg Kjær<br />
og der var kamera lige i snotten på mig, da<br />
jeg kom ud. Jeg var så glad og jublende,<br />
og det der med ”Den gamle er tilbage! Kom<br />
bare helt naturligt”. Man ser på TV ,hvordan<br />
Claus står og siger YES! YES! ”Men på det<br />
tidspunkt, da havde jeg allerede flippet helt<br />
ud i lang tid, ha ha!! Giv dem showet. Hvis<br />
du er glad eller ked af det – vis dem det”.<br />
Stemmen forsvandt<br />
Da gik det op for Claus, at han jo nu skulle<br />
være klar igen om en uge. Der er kort tid til<br />
at indøve tingene. Claus ville i bakspejlet<br />
gerne have haft et udvalg af egnede sange<br />
opøvet på forhånd, men det havde han<br />
ikke. Så han fandt sangen ”Many rivers to<br />
cross” og øvede så meget, at han mistede<br />
stemmen. ”Man kan på forhånd eliminere<br />
de situationer, hvor man kan stå midt i det<br />
hele og føle sig magtesløs. Det skete for<br />
mig, da stemmen ikke var i form. Så jeg sad<br />
nok 60 gange, fra om tirsdag til lørdagen, og<br />
indåndede kamillete og japansk mynte med<br />
et håndklæde over hovedet og lavede nogle<br />
vanvittige smoothies med gulerodssaft, rå<br />
hvidløg og ingefær i dobbelt doser. Jeg var<br />
ude og kaste op af det - men what ever<br />
helps you”, skraldgriner han.<br />
Næste runde<br />
Nu var de 30 tilbage i hver kategori: de<br />
15-24 årige, dem over 25 og grupperne.<br />
Scenen var sat i Radioens Koncertsal i<br />
København. Claus kom <strong>som</strong> en af de første<br />
ind foran dommerne for at synge igen.<br />
Pernille Rosendahl sagde: ”Claus, vi må<br />
desværre sige til dig...at du skal tage noget<br />
mere tid ud af kalenderen, for du er videre!”.<br />
”Så tænkte jeg: Nu skal de sateme få den<br />
teatralske udgave, så jeg knaldede helt ud<br />
og fløj ned på knæ og jublede”.<br />
Fravalgt lige inden live shows<br />
Dagen efter skulle Claus og de andre ni,<br />
der nu var tilbage i hans kategori 25+, foran<br />
snurrende kameraer have at vide, at det<br />
blev Pernille Rosendahl, <strong>som</strong> skulle være<br />
deres mentor og med dem i boot-camp på<br />
en fynsk herregård. Fem skulle sorteres fra<br />
den første dag. To fra igen den næste dag.<br />
Tre gik videre til X-factor liveshows. På dette<br />
tidspunkt var Claus godt klar over, at han<br />
ikke kunne nå at synge sig op på optimalt<br />
præstationsniveau. ”Vi kunne<br />
nu vælge imellem seks numre<br />
<strong>som</strong> Pernille og Nikolaj Steen<br />
havde udvalgt. Jeg valgte den<br />
sværeste, ”Apologize”, <strong>som</strong><br />
ham fra One Republic ikke<br />
engang selv live kan synge<br />
falsetten rent på. Det lærte<br />
mig, at man hellere skal sigte<br />
lavt og gøre det godt end at<br />
sigte for højt og ikke kunne nå<br />
derop Det var den eneste fejl,<br />
jeg lavede i hele forløbet”.<br />
Tro på det<br />
Premisserne for de mange<br />
håbefulde amatører og<br />
profesionelle musikere, der<br />
stiller op, er der i forhold til<br />
sidste år ændret på i dette års<br />
udgave af X-factor. Nu møder<br />
man f.eks. først dommerne,<br />
når man står foran dem og et<br />
live-publikum, og skal optræde<br />
til et sing-back bånd.<br />
Men Claus kaster sig ud i det igen. For ham<br />
handler det om, at man i livet har en drøm.<br />
Et talent. En mission. Så kan der ske noget,<br />
<strong>som</strong> gør, at man falder fra den. Man lægger<br />
noget ovenpå den. Man fortrænger den. Og<br />
drømmen ligger i dvale. Det, han gerne vil<br />
være med til at stå mål til og forhåbentlig<br />
kunne hjælpe og inspirere andre musikere<br />
og almindelige dødelige til, er at tro på, at<br />
tingene kan lade sig gøre. Aldrig at opgive.<br />
At turde kaste sig ud i at blive barn eller ung<br />
igen. Det er det, der ligger ham på sinde.<br />
”Selvom man er blevet ældre er det sgu da<br />
aldrig for sent”.<br />
basunen • okt. 2010<br />
25