Notat med spørgsmål/svar - Greve Kommune

20. september 2007
Oversvømmelserne i Greve Kommune
Juli 2007
Generelle spørgsmål og svar i forbindelse med oversvømmelserne i juli 2007

Greve Kommune 20. september 2007
Generelle spørgsmål og svar, som er stillet i forbindelse med oversvømmelserne i
Greve Kommune juli 2007.
Indhold
1 Indledning ....................................................................................................................................2
2 Hændelserne og Beredskabet under oversvømmelserne i juli 2007 ............................................2
3 Økonomi ......................................................................................................................................4
4 Drift..............................................................................................................................................6
4.1 Vandløb................................................................................................................................6
4.2 Regnvands- og Spildevandssystemet...................................................................................8
5 Fremtiden, herunder forebyggelse af oversvømmelse - bygge- og planbestemmelser................9
Spørgsmål fra diverse kilder og svar 2_180907_bpa.doc/bpa Side 1

Greve Kommune 20. september 2007
1 INDLEDNING
I dette notat besvares de generelle spørgsmål, som er stillet i breve, læserbreve m.m i forbindelse
med oversvømmelserne i Greve Kommune i juli 2007. Notatet supplerer Greve Kommunes
redegørelse af 16. august 2007 om oversvømmelserne, som findes på www.greve.dk
2 HÆNDELSERNE OG BEREDSKABET UNDER OVERSVØMMELSERNE I JULI
2007
Hvem påtager sig ansvar - den øverste administrative ledelse - politikerne?
Vejret, herunder regnmængderne kan kommunen ikke tage ansvaret for. Vi forbereder os så godt
som muligt ud fra vejrudsigterne, og det blev også gjort, sådan som den interne beredskabsplan i
Forsyningsvirksomheden foreskriver.
Alle tager og tog ansvar i de dage, der var oversvømmelser, både for det, der er kommunens
arbejdsområder, men også for så meget som muligt at hjælpe borgere, der blev ramt.
Greve Kommune kan aldrig sikre borgerne 100 % mod oversvømmelser hverken nu eller i
fremtiden.
Greve Kommunes pligt til afledning af regnvand er fastlagt sådan, at der skal kunne afledes
regnvand svarende til 130 l. i sekundet pr. ha. i løbet af 10 minutter jf. gamle tilladelser fra
Landvæsenskommissionen.
For nye anlæg og anlæg som renoveres anbefaler Spildevandskomiteen under Ingeniørforeningen,
at der må ske terrænoversvømmelse højst hvert 5. år og skadesvoldende oversvømmelse højst hvert
10. år, d.v.s oversvømmelse af kældre og huse. I forbindelse med ekstrem regn, altså regn der er
større end disse, har kommunen ikke noget formelt ansvar.
Der var i situationen tale om tre på hinanden følgende regnvejr på 40mm hver, som statistisk set
kun skulle forekomme hver især hvert 5-10 år og et efterfølgende regnvejr på ca. 60mm. Det
betyder, at vejrsituationen d. 5. juli var ekstrem og ligger over kommunens vedtagne serviceniveau
på regnvand.
Byrådet vil vurdere, om kommunen vil søge at sikre sig imod værre regnskyl end de angivne. Der
skal foretages en afvejning imellem udgifterne hertil i forhold til mulighederne for at opnå en mere
sikker situation for boligejerne.
Lever det nuværende spildevands- regnvands og vandløbssystem op til det serviceniveau,
Byrådet har fastlagt?
Afløbssystemet i Greve Kommune er dimensioneret efter de krav der er fastsat og lever op til dem.
Afløbssystemerne lever endnu ikke op til de krav, som i højere grad kan tage højde for de ventede
klimaændringer. På den baggrund har Forsyningsvirksomheden gennemført målinger og analyser
og kommet med forslag til indsatsområder (Lundemosen, Parkvænget, Greve Midt, osv.). Flere af
disse har Byrådet afsat penge til i overslagsårene.
Spørgsmål fra diverse kilder og svar 2_180907_bpa.doc/bpa Side 2

Greve Kommune 20. september 2007
Hvorfor gjorde kommunen ikke noget
I situationen var alt disponibelt mandskab i gang: I Forsyningsvirksomheden, Park&Vej og
Redningsberedskabet og politiet ved underretning og evakuering fra Godsparken. Alt tilgængeligt
materiel så som pumper og specialkøretøjer var i brug sammen med sandsække m.v..
Hvorfor hjalp vi nogen, men ikke alle
Alle folk, der var til stede ved oversvømmelserne hjalp, så godt de kunne. Indsatsen blev styret af
Forsyningschefen og Beredskabschefen, men mange akutte beslutninger måtte træffes af
medarbejderne på de aktuelle steder, hvor de var. Det var ikke muligt at være alle steder samtidig,
og det var ikke muligt hele tiden at have et samlet overblik over, hvor slemt det stod til i de enkelte
dele af kommunen. Der blev udlånt pumper fra Renseanlægget og Beredskabet i det omfang, det var
muligt til meget udsatte borgere, men det var langt fra nok til at klare en sådan situation.
Hvorfor advarede vi ikke
Vi havde ikke oplysninger om, eller erfaring med, at vandstanden i jorden var så høj, at 60 mm regn
ville give så voldsomme afstrømninger, som især Godsparken blev udsat for. 60mm plejer ikke at
give oversvømmelse i vandløbene,
Hvorfor var I så længe om, at indkalde til borgermøder/svare på breve?
Det korte svar er, at der er grænser for, hvor meget 2-3 personer kan nå på samme tid.
De samme personer er dem, som de første dage måtte få overblik over skader på egne anlæg, få
driftsmedarbejderne dirigeret de rigtige steder hen og få bestilt reparation af det, der hurtigt skulle
repareres.
Der har været flere møder med kommunens politiske og administrative ledelse, der har hele tiden
været produceret information til kommunens hjemmeside, hvor der allerede før dagene i juli blev
oprettet en selvstændig side, hvor al information fra kommunen og med link til andre relevante
hjemmesider findes. Der er udarbejdet flere redegørelser, som skulle forelægges på flere politiske
møder.
Der er svaret på breve og læserbreve i den takt, det har været muligt. Næsten alle breve er besvaret
inden for den normale svartid på 10 hverdage. Gennemsnitlig svartid har været 10,7 dage. En borger
har måttet vente 1 måned på svar.
Der var 2 møder med beboerne i Godsparken under oversvømmelserne, der har været 1 temamøde i
Byrådet den 4. september og 2 møder i Teknik- og Miljøudvalget den 11. og 20. september. Der er
brugt mange timer af de samme få personer på at forberede alt dette.
Det blev meldt ud i en pressemeddelelse den 13. august, at kommunen ville holde 2 borgermøder,
når Byrådet havde haft lejlighed til at drøfte håndteringen af oversvømmelsessituationerne og
yderligere tiltag til imødegåelse af fremtidige oversvømmelsessituationer, som på grund af
klimaprognoserne og den lave beliggenhed af store dele af kommunen, er en kæmpeudfordring.
Disse borgermøder holdes den 26. og 27. september på Greve Idrætscenter
Spørgsmål fra diverse kilder og svar 2_180907_bpa.doc/bpa Side 3

Greve Kommune 20. september 2007
Kommunen svarede ikke på telefonerne
Der var indkaldt ekstra mandskab til at tage telefoner, og alle som kom igennem, blev selvfølgelig
besvaret. Som det fremgår af redegørelsen af 16. august var det ikke muligt at give tilstrækkelig
konkret information, da alle, der havde den type viden, befandt sig i gummistøvler og vaders rundt
omkring i kommunen. Og mange kunne ikke komme igennem pr. telefon.
Hvorfor blev Strandvejen ikke spærret, så der kunne ligge slanger, så vandet kunne pumpes
væk fra Godsparken?
Det var ikke teknisk muligt at pumpe de store vandmængder med håndtering af slanger, tryktab,
krydsninger af veje m.m. Det ville kræve et helt andet pumpeudstyr og stort mandskab.
Manglende information om orienteringsmøderne
Der blev informeret om orienteringsmøderne med højtalervogn og med ringe/banke på i hvert
eneste hus samt information på hjemmesiden.
Spildevands/regnvandsledningerne er endnu ikke blevet udskiftet, således at de er i stand til
at modtage spildevand/regnvand fra den fortsatte kraftige udbygning i Tune området
I forbindelse med udbygningen af bassin Y i Tune er vandmængden nedsat til 2/3 af den oprindelige
mængde ved at der er etableret en vandbremse på afløbet fra Tune. Serviceniveau ved Lundemosen
er derfor væsentligt forbedret.
Der er planer om at etablere et øget regnvandsbassinvolumen lige nord for Lundemosen, projektet
er p.t. budgetlagt til at blive gennemført i 2011.
3 ØKONOMI
Hvad har vi fået for afledningsafgiften, de ekstra 60 %
Med baggrund i oversvømmelserne i august 2002 besluttede byrådet at sætte vandafledningsafgiften
op i 2003 fra 9,60 kr./m³ til 15,40 kr./m³. På daværende tidspunkt regnede man med at det ville
betyde en øget indtægt på 43,5 mio. kr i perioden 2003-2006. Efterfølgende har det vist sig at
beløbet "kun" blev på 39,9 mio. kr. pga. faldende vandforbrug.
I perioden 2003-2006 har byrådet vedtaget anlægsbevillinger til projekter der er direkte afledt af
oversvømmelserne på i alt 28,7 mio. kr. Heraf er der ved udgangen af 2006 udført for 20,6 mio. kr.
De resterende anlæg for 8,1 mio. kr. (står som formue i spildevandsanlæggets regnskab) er igangsat
og forventes udført i løbet af 2008.
Udover de anlæg der direkte kan tilskrives oversvømmelserne er der anvendt anlægsmidler til
ledningsrenovering, renovering af bassiner, fejlopsporinger samt afvandingsledning fra
Langagergårdområdet (mindsket belastning af Streget) som alle er relaterede projekter til
oversvømmelsessagen.
Endvidere er der sket en forøgelse af driftsudgifterne på spildevandsområdet 2003-2006 på 7,2 mio.
kr. hvoraf en ikke uvæsentlig del, kan tilskrives indsats mod oversvømmelser.
Hvad opkræver andre kommuner i vandafledningsafgift
I følge Danvas Benchmarking varierer priserne fra 9,44 kr./m³ til 26,25 kr./m³.
Greve Kommune´s vandafledningspris for 2006 ligger som den 8. billigste ud af 20 kommuner.
Spørgsmål fra diverse kilder og svar 2_180907_bpa.doc/bpa Side 4

Greve Kommune 20. september 2007
Prisen for de 5 af de 7 kommune der er billigere end Greve Kommune ligger fra 14,15 kr./m³ til
15,24 kr./m³.
Vi vil ikke betale ejendomsskat og vil have penge tilbage samt vurderingen nedsat
Kommunal ejendomsskat (grundskyld)
Kommunen opkræver ejendomsskatten på baggrund af den afgiftspligtige grundværdi. Der er kun
hjemmel til at fritage specifikt nævnte ejendomskategorier for grundskyld, herunder visse fredede
bygninger og offentlig ejendom. Der er således ikke mulighed for (uanset om Byrådet måtte ønske
det) at fritage privat ejendom i f.eks. oversvømmede områder for betaling af ejendomsskat.
Grundlag for ejendomsskat
Ejendomsskatten opkræves ud fra grundværdien. SKAT oplyser, at
ejendomsvurdering/grundværdiansættelse kun kan reguleres med tilbagevirkende kraft, hvis der
påvises egentlige fejl, f.eks. hvis grundstørrelser har været registreret forkert. Der er imidlertid
mulighed for at klage over ejendomsvurderingen i forbindelse med næste vurdering, som sker pr. 1.
oktober 2007. Vurderingerne sker bl.a. ud fra handelsværdier som ejendomme i området konkret er
handlet til. Ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2008 meddeles borgerne via selvangivelserne,
som sendes ud i februar/marts 2008. Der er klagefrist 1. juli 2008.
SKAT har mulighed for efter konkret vurdering at give nedslag i grundværdi og/eller den samlede
ejendomsvurdering. Hvis borgerne har konkrete spørgsmål i forbindelse med deres
ejendomsvurdering, herunder grundværdien, bør de kontakte SKAT.
Kommunen har ingen indflydelse på vurderingen af ejendomme og dermed heller ingen mulighed
for at hjælpe borgerne på dette punkt.
Ejendomsværdiskat
Der er en generel regel om, at der gives nedslag i ejendomsværdiskatten, hvis ejendommen har
været ubeboelig i en periode. Dvs. hvis den midlertidigt ikke kunne benyttes som bolig, f.eks. på
grund af reparation efter vandskade. Nedsættelse af ejendomsværdiskat på grund af sådanne forhold
kan ske via TastSelv på www.skat.dk. I forbindelse med selvangivelsen tastes ind, hvor mange dage
boligen har været ubeboelig.
Heller ikke på dette område har kommunen nogen indflydelse.
Fritagelse for betaling af renovation mv.
Det fremgår af kommunens affaldsregulativ, at gebyret for renovation ikke bortfalder, selv om
boligen står tom i kortere eller længere tid. Gebyret bortfalder dog, såfremt boligen på grund af
brand eller anden årsag er ubeboelig.
Der er således mulighed for fritagelse for betaling for renovation. Fremgangsmåden er, at man
afmelder over for Forsyningsvirksomheden og fjerner affaldsstativet. Ved genindflytning tilmeldes
igen.
Kommunen må betale saltning og snerydning i Godsparken, når vi ikke kan bo der
Kommunen må ikke betale for saltning og snerydning for nogle borgere og ikke for andre. Det er i
strid med lighedsgrundsætningen. Kommunen sørger heller ikke for andre borgeres forpligtelser,
Spørgsmål fra diverse kilder og svar 2_180907_bpa.doc/bpa Side 5

Greve Kommune 20. september 2007
når de af den ene eller anden grund ikke bor i et hus om vinteren. Det er ikke kommunens ”skyld”,
at Godsparken blev oversvømmet og mange huse gjort ubeboelige.
Skal forsikringsselskaberne dække skader som følge af oversvømmelserne
Forsikringsoplysningen oplyser på deres hjemmeside, at indbo- og bygningsforsikringer dækker
skader som følge af ”voldsomt skybrud”. Det defineres sådan, at der dækkes, når nedbøren er så
kraftig, at utilstoppede, normalt konstruerede og vel vedligeholdte afløbssystemer ikke kan klare
nedbøren. Udtrykt i mm.: 40-50 mm. regn i løbet af 24 timer eller 1 mm. regn pr. minut.
Forsikringerne skal altså dække i den vejrsituation, der ramte Greve Kommune i begyndelsen af juli
måned.
Hvorfor fortalte ingen os, da vi købte hus, at det var risikabelt
Nedbørsmængden og – intensiteten er væsentligt forøget de senere år. Der er aldrig tidligere set så
store afstrømninger i vandløbene, som der er set i juni-juli 2007, så der var ingen som havde
forudset, at der var risiko for oversvømmelser ved vandløbenes udløb.
Købere af huse må selv undersøge de lokale forhold, herunder i hvilken højde, huset ligger, om der
er naturlige lavninger, om kældre er sikret med højvandslukker, omfangsdræn m.v.
4 DRIFT
4.1 Vandløb
Hvorfor var vandløbene ikke oprensede
Vandløbene vedligeholdes på følgende made:
I juni gennemgås alle vandløb, og hvor der er for meget plantevækst, som hæmmer
gennemstrømningen, fjernes den. I august renses alle vandløb for planter i hele vandløbets bredde
og dybde, så vandføringen, som er defineret i et vandløbsregulativ, sikres.
Sidst i maj og først i november gennemgås alle vandløb og alt uvedkommende, herunder affald
fjernes, så gennemstrømningen sikres.
I forbindelse med disse to tilsyn registreres det, om der er sandbanker eller lignende, der forringer
vandgennemstrømningen. Hvis der er, fjernes de med det samme.
Greve Kommune er myndighed for vandløbene. Forsyningsvirksomheden er ansvarlig for driften af
vandløbene, og Park og Vej er entreprenør på gennemførelsen af vandløbstilsyn – og
vedligeholdelsen.
Hvorfor vedligeholder vi ikke vandløbene, så vandet føres hurtigt og effektivt væk?
Før 1982 var vandløbsvedligeholdelsen præget af, at vandløbenes formål var, at føre vandet hurtigt
og effektivt væk. Der blev drænet og reguleret, så markerne i videst muligt omfang kunne dyrkes.
Det blev til kanaler, der hvert år blev renset fri for planter og andet, der var i vejen. Det gik ud over
livet i vandløbene, - det liv der omsætter næringsstofferne, der udvaskes fra de drænede marker.
Herved blev vore søer og indre farvande forurenede, så det gik også ud over livet her (vi husker, at
Mosedefiskerne var nogle af de første, der gjorde oprør i 70erne og fremviste fisk med bylder
fanget i Køge Bugt).
Spørgsmål fra diverse kilder og svar 2_180907_bpa.doc/bpa Side 6

Greve Kommune 20. september 2007
I 1982 kom den nye vandløbslov, og i løbet af de næste 10 – 15 år fik man udarbejdet nye
regulativer for vandløbene. De nye regulativer skal sikre, at der rettes op på skaderne. Der skal
både tages hensyn til vandføringen og til livet i vandet. En skånsom vedligeholdelse, hvor der
efterlades plantevækst i siderne, er en effektiv og billig måde at genskabe en god økologisk tilstand
i vandløbene. Dette er derfor indført i Greve kommunes regulativer. Men det har aldrig været
populært hos landmændene, for det går ud over vandføringen (i forhold til før 1982) – og det blev
dengang gjort klart, at det ville medføre en større risiko for oversvømmelser, som man måtte leve
med.
Da bundmaterialet og vandløbets fysiske struktur (store sten, trærødder, m.v) har stor betydning for
livet i vandet, er vi forsigtige med at rense op i bunden (variationen er grundlag for gyde-, leve-,
fangstpladser, iltning af vandet, m.v.). Vi renser kun op, hvis regulativet ikke er overholdt.
Hvorfor sørger vi ikke for at tilstødende dræn er frie?
Det er landmandens egen opgave at holde drænene frie. I regulativerne gør vi opmærksom på, at
ejeren kan markere sine dræn med en træpæl på mindst en meters højde, anbragt ved vandløbets
øverste kant, så vi kan skåne drænudløb under vedligeholdelsen.
Markering af drænene er generelt ikke blevet praktiseret i kommunen, men vandløbsfolkene tager
hensyn til dræn, de ser.
Hvad er kommunens opgave i forhold til vedligeholdelse af private grøfte, vandløb og dræn?
Alle vandløb ligger principielt på privat grund, men kommunen vedligeholder de vandløb, der er
klassificeret som offentlige vandløb – dvs. alle hovedstrækninger. Øvrige vandløb, grøfter, kanaler,
rørledninger og dræn (samt søer) skal vedligeholdes af den pågældende bredejer (grundejer).
Efter vandløbsloven skal vandløb (herunder fællesdræn) vedligeholdes således, at det enkelte
vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Greve Kommune er myndighed og kan
påbyde en bredejer at vedligeholde vandløbet forsvarligt. Vi fører ikke aktivt tilsyn med private
vandløb, men når vi får en henvendelse agerer vi. Vi ser på, at vandets frie løb skal være til stede.
Hvorfor får vi ikke ændret Kildebrøndebækken og andre fra fiskestatus til afvandingsstatus?
De fleste vandløb i Greve Kommune har en lempet målsætning, hovedsagelig begrundet i kraftig
påvirkning af indvinding – altså at det ikke er muligt at sikre vand i vandløbene om sommeren!
I forbindelse med Miljømålsloven vil vi granske alle vandløbsmålsætninger, for at se, om vi mener
der skal ske justeringer. Men konklusionen kunne også gå den anden vej – nemlig at vi skulle åbne
den rørlagte strækning.
Olsbækkens udløb og evt. tilsandinger
Forsyningsvirksomheden har et beredskab før regn hvor alle regnvandsriste og udløb tilsyn tilses og
oprenses efter behov. Efter høj vandstand tilses alle udløb dog minimum en gang ugentligt.
Spørgsmål fra diverse kilder og svar 2_180907_bpa.doc/bpa Side 7

Greve Kommune 20. september 2007
4.2 Regnvands- og Spildevandssystemet
Regnvandssystemet bliver aldrig tilset og oprenset
Regnvandssystemet i Greve Kommune består af: de private regnvandsledninger, som ligger på
privat grund, vejafvandingen som ligger i vejene, og som tilses af kommunen som vejmyndighed,
og regnvandshovedledningerne som Forsyningsvirksomheden har ansvar for er i god stand.
Forsyningsvirksomheden oprenser og tilser regnvandssystemet efter behov. I 2007 er
regnvandssystemet i Greve Midt oprenset og TV-inspiceret. Bassiner oprenses efter behov.
De offentlige vejbrønde oprenses med 5.000 brønde om året, det svarer til at hver brønd oprenses
hvert tredje år. Det fremgår af Teknik- og Miljøudvalgets kontrakt med Park&Vej om drift af veje
og stier.
Hvordan sikrer vi os imod fejltilslutninger ved nye installationer? Dokumentationskrav til
kloakmestre?
Regnvandssystemerne spules og TV-inspiceres i forbindelse med undersøgelser af de forskellige
oplande.
Alle kloakmestre har eksamen fra Teknologisk Institut, hvor de lærer hvilke ledninger der skal
tilknyttes spildevandssystemet og regnvandssystemet.
Hvordan sikrer vi at systemerne er fit for fight?
Spildevandssystemerne spules, TV-inspiceres, og renoveres, når der er brug for det.
Der er gennemført et måleprogram, der viser, at der primært findes uvedkommende vand i Hundige.
Der er p.t. ved at blive sat målere op i delområder i Hundige. Det er meget svært at identificere
indtrængende vand i spildevandssystemet, da det ikke er muligt at TV-inspicere ledningerne under
regn, hvor der ellers ville kunne findes ”syndere”.
Hvordan renoveres kloakkerne
Greve Kommune har siden 1999 gennemført renovering af hovedspildevandskloakken. Der er brugt
i alt ca. 30 mio. kr. på renovering, som endnu ikke er fuldt gennemført.
Kloakkerne spules, TV-inspiceres og strømpefores (tætnes med en epoxy-”strømpe”) hvor det er
nødvendigt. De private stikledningers tilstand kender kommunen ikke.
Hvad kan og skal borgerne selv gøre for at vedligeholde og opgradere egne faciliteter for at
beskytte sig?
I forbindelse med det klima projekt, Forsyningsvirksomheden deltager i udarbejdes
informationsmateriale, om hvad der er borgernes ansvar og hvad de selv kan gøre. Borgerne har
ansvaret for alle ledninger og installationer på egen grund og for at sikre sig imod
kælderoversvømmelser ved højvandslukker, omfangsdræn, sandsække m.m. Der er information
herom på kommunens hjemmeside. Forsikringsoplysningen skriver på deres hjemmeside, at det er
en god idé at tjekke udendørs afløbsriste for blade og andet, når der er varslet kraftig regn. (Det var
der fra alle vejrstationer). Der bør tjekkes tagrender og –nedløb. Vinduer skal lukkes. Har man
kælder, bør tæpper og trægulve undgås og der bør være mindst muligt indbo. Pumpebrønd kan
suppleres med en ekstra pumpe i brønden. Og de ovennævnte højvandslukker, omfangsdræn
nævnes også.
Spørgsmål fra diverse kilder og svar 2_180907_bpa.doc/bpa Side 8

Greve Kommune 20. september 2007
5 FREMTIDEN, HERUNDER FOREBYGGELSE AF OVERSVØMMELSE -
BYGGE- OG PLANBESTEMMELSER
Planbestemmelser
Kommuneplanlægning
Kommuneplanen fastlægger de overordnede retningslinier for arealanvendelsen i kommunen og
rammer for en mere detaljeret lokalplanlægning af arealanvendelsen i de enkelte områder. Bl.a.
angiver kommuneplanen placering af nye bolig- og erhvervsområder. Kommuneplanlægningen kan
sikre, at der ikke udlægges særligt lavtliggende områder, eller områder som på anden måde er
oversvømmelsestruede, til fremtidige by- og boligområder.
Lokalplanlægning (Planloven, kap. 5, § 15).
Lokalplanen fastlægger, hvordan et mindre område må anvendes. En lokalplan kan indeholde
bestemmelser om bl.a. omfang, udformning og placering af bebyggelse og indretning af
ubebyggede arealer. Det giver mulighed for, at fastlægge bestemmelser, som kan nedsætte risikoen
for oversvømmelser i udsatte områder. En lokalplan kan således fastlægge bestemmelser om
følgende:
Om bebyggelsers beliggenhed
- at der kun kan etableres bebyggelse over en bestemt kote eller indenfor et angivet byggefelt
- at der skal foretages terrænregulering, f.eks. så bygninger ligger over det øvrige terræn
Bebyggelsers udformning
- at der ikke må etableres kældre
Udformning af ubebyggede arealer
- at der skal etableres en dæmning (jordvold) omkring bebyggelsen
Byggebestemmelser
Overordnet stiller Byggeloven og bygningsreglementerne følgende krav til byggerier for at
forebygge oversvømmelse og vandskader i øvrigt:
• En bebyggelse må ikke tages i brug, før der er tilfredsstillende mulighed for afledning for
spildevand, regnvand, overfladevand og grundvand, som er i overensstemmelse med
miljøbeskyttelseslovgivningen. Byggeloven (kap. 2, § 4) . Ved udstykningen af en grund skal
den, der udstykker grunden sørge for, at byggelovens bestemmelser overholdes.
Et byggeri skal udføres så der ikke opstår skader på grund af blandt andet overfladevand og
grundvand. (Bygningsreglementer for småhuse (BR-S 98, afs. 4.1.2).
I forbindelse med byggesagsbehandlingen af en ansøgning om byggeri kontrollerer kommunen, om
byggeriet overholder disse krav og f.eks. ved at stille krav i byggetilladelsen om særlige
foranstaltninger.
Information til borgerne, hvis den slags situationer opstår igen
Beredskabskommissionen har drøftet, hvordan kommunen fremover kan informere borgere, hvis
oversvømmelser truer med at ødelægge huse. Internettet vil fortsat være den væsentligste
informationskanal. Opstår der situationer igen, hvor evakuering bliver aktuelt, vil højtalervogne og
Spørgsmål fra diverse kilder og svar 2_180907_bpa.doc/bpa Side 9

Greve Kommune 20. september 2007
dør-til-dør information blive taget i brug i samarbejde med Politiet. Det skal vurderes, om der kan
gives en bedre service pr. telefon, evt. ved at oprette et call-center, bemandet med medarbejdere, der
instrueres i, hvilken information, der kan gives. Dette kræver bl.a. flere medarbejdere. Og de
gældende beredskabsplaner vil blive justeret, så oversvømmelsessituationer får sin egen plan for
samarbejdet mellem de involverede myndigheder.
Spørgsmål fra diverse kilder og svar 2_180907_bpa.doc/bpa Side 10