Studieplan - Arkitektskolen Aarhus

Metodebeskrivelsen til udpegningen af værdifulde
kulturmiljøer, med hvilken begrundelse de udpeges
og hvad hensigten med udpegningen er, ligger ikke
klart defineret.
Der er nationale, regionale og ikke mindst lokale interesser,
der spiller ind i udpegningen.
Hvordan defineres disse interesser og hvad er den
fastlagte strategi for udpegningen.
Hvordan defineres kriterierne for og samspillet mellem
de fælles og de specielle interesser, der ligger til
grund for udpegningen.
Hvilke særlige interesser ligger til grund for udpegningen
nationalt, regionalt og lokalt, hvor tilfældig eller
hvor velovervejet er den.
Ud fra hvilke parametre kan man sammenligne udpegningerne
mellem amter og mellem kommuner.
Hvordan er eller skal de overordnede og de specifikke
kriterier defineres.
I en indledende projektperioden vil disse problemstillinger
bearbejdes. Og gennem analyser af hidtidige
erfaringer klarlægges behovet for udvikling af strategier
for og metoder til den fremtidige udpegning af
værdifulde kulturmiljøer.
Dette skal ses ud fra behovet for at integrere og kvalificere
nødvendige kompetencer til at udføre arbejdet
med udpegningen af værdifulde kulturmiljøer i en
fremadrettet planlæg-ningsproces.
Projektet er tværinstitutionelt og er formelt afsluttet.
Projektet er sket i et samarbejde med Den Kongelige
Veterinær- og Landbohøjskole, Fiskeri og Jordbrugsøkonomisk
Institut, Forskningscentret for Skov og
Landskab, Forskningscenter Foulum, Landbrugets
Rådgivningscenter, Middelfart og Langelands Museer
samt Arkitektskolen i Aarhus.
Formålet har været at analysere hvorledes sammenhængen
mellem landbrugets bygninger og produktionslandskabet
kan forventes at udvikle sig under
indflydelse af en løbende strukturudvikling, institutionelle
krav og reguleringer samt ønsket om en flersidig
anvendelse af det agrare landskab.
Projektet har taget sit afsæt i den historiske udvikling
af det agrare ”nærlandskab” og resultaterne peger
mod modelkoncepter med en række værktøjer og vejledninger,
der gennem en dialog mellem landmand,
rådgivere bygningsproducenter og myndigheder kan
bidrage til en kvalitetsmæssig høj udvikling af det
fremtidige samspil mellem landbrugets bygninger og
det agrare landskab
Projektet formidles herefter direkte til landmænd,
rådgivere og myndigheder gennem pjecer, foredrag,
seminarer, konferencer og kursusvirksomhed.
Per Kruse, arkitekt m.a.a., lektor
område, der tager afsæt i væsentlighed og helhedssyn
indenfor naturgrundlaget, kulturhistorien, kulturlandskabet
og arkitekturen (de bebyggede strukturer)
og som afspejler væsentlige træk ved den samfundsmæssige
udvikling.”
Arbejdstitel: ”Landbrugsbygninger og –landskab”
45