SKANSUND - SÃ¸fartsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

SKANSUND kom til at ligge på tværs med bagbord side mod BITUMA, mens BITUMA fortsat bevægede sig fremover. Der er ved ovennævnte beskrivelse af hændelsesforløbet lagt vægt på følgende: Vraget lå ca. 0,3 sømil fra bøjen. Det må derfor antages at også BITUMA omtrent må have flyttet sig dette stykke frem, da SKANSUND sank. Da trossen blev hugget, var den stadig stram. Hvis den ikke havde været stram, ville man have taget øjet af pullerten. Da SKANSUND ikke har kunnet bevæge sig væk fra BITUMA, efter SKANSUND var kæntret og lå halvt under vand må det være BITUMA, der har bevæget sig frem. På BITUMA siger de, at SKANSUND kom op på siden af BITUMA for at stoppe BITUMA’s fart agterover. På DANASUND siger de, at SKANSUND faldt ind på bagbord side af BITUMA, pga. BITUMA’s fart agterover. SKANSUND var ca. midt på BITUMA, ifølge føreren af DANASUND. Længden af slæbetrossen var 50-60 meter. Det kan ikke udelukkes at SKANSUND har været med til at stoppe BITUMA’s fart agterover. Manøvrehåndtagene på SKANSUND stod i bak position ved dykkerundersøgelsen. SKANSUND forsøgte muligvis at bakke efter BITUMA, da denne gik frem. Rorene stod til styrbord. Ved fart agterover vil dette have betydet, at SKANSUND har fået bagbord side mod BITUMA. Trossens fastgørelse på SKANSUND Der har kun været én sammenkoblet trosse mellem BITUMA og SKANSUND. På SKANSUND havde man koblet en hvid og grøn trosse sammen, antagelig fordi man har ment, at den grønne har været for kort. Det ene øje på den grønne trosse var sat på pullert på BITUMA, og blev hugget af med en økse. I det andet øje på den grønne trosse var der med en sjækkel koblet en hvid trosse. Den hvide trosse sad på dykkeroptagelsen på pullerten på SKANSUND. Den grønne trosse var ca. 40 meter lang og fra pullerten til der, hvor den hvide trosse var koblet til den grønne trosse, var der ca. 10-20 meter trosse. På dykkervideo kan man se, at der var et ottetal på pullerten. Matrosen på BITUMA har givet udtryk for, at trossen muligvis var sat på slæbekrogen på SKANSUND. Ingen andre vidner har set, hvordan trossen var fastgjort på SKANSUND. Der var mærker efter træk/skamfiling på den hvide trosse på den del, der gik rundt om skildpadden. Skildpadden sidder på pullerten lige over slæbekrogen. Side 18
På baggrund af dykkeroptagelserne er Opklaringsenheden af den opfattelse, at trossen ikke har været fastgjort på krogen, men har gået rundt skildpadden og har været fastgjort på pullerten i styrbord side. Forsøg har dog vist, at trossen må have haft flere tørner om pullerten, end det ottetal man kan se på dykkeroptagelsen, idet trossen ellers ville have skranset ud. Det er muligt, at tørner på pullerten kan være faldet af efter, skibet var kæntret og begyndte at synke. Åbne luger på SKANSUND Lugerne til styremaskinen og maskinrummet, der begge sidder agter, var åbne, da skibet blev hævet. Døren til styrehuset var også åben. Fra styrehuset er der fri adgang til lukaf forude. Vidnerne har forklaret, at SKANSUND kæntrede og sank med agterenden først. Utredningsenheten og Opklaringsenheden er af den opfattelse, at der ved kæntringen hurtigt er trængt store mængder vand ind i styremaskinerummet, maskinrummet og gennem døren til styrehuset, så skibet har mistet sin opdrift. Kommunikation og ledelse af operationen Der er modstridende forklaringer om, hvad der er blevet sagt over VHF radioen. Dette gælder særligt kommunikation i forbindelse med BITUMA’s manøvrer. Føreren af BITUMA var af den opfattelse, at det var ham der ledede operationen, med at trække BITUMA fri af grunden. Føreren af DANASUND var af den opfattelse, at det var SKANSUND, der ledede operationen. Efter BITUMA var kommet fri af grunden, havde føreren af BITUMA og føreren af SKANSUND tilsyneladende forskellige opfattelser af, hvad der skulle ske videre. Efter Utredningsenhetens og Opklaringsenhedens opfattelse, var der ikke på forhånd klart besluttet, hvad der skulle ske, og hvem der skulle træffe beslutningerne. 8. Konklusion Utredningsenheten og Opklaringsenheden er af den opfattelse, at SKANSUND blev trukket tværs og kæntrede, fordi BITUMA havde fart fremover i kæntringsøjeblikket. BITUMA’s fart fremover skyldtes enten, at BITUMA’s skibsfører, for at undgå bøjen, i et kort tidsrum havde givet fremstigning på skruen og derfor fortsat havde fart fremover, eller fordi BITUMA ved kæntringen havde en mindre fremstigning på skruen for at kunne dreje bagbord over og ud i renden. Det er endvidere Utredningsenhetens og Opklaringsenhedens opfattelse, at slæbetrossen mellem SKANSUND og BITUMA har været fastgjort på SKANSUND's pullert og ikke på krogen, og at dette har været en medvirkende årsag til kæntringen. Såfremt slæbetrossen havde været lagt på krogen, kunne føreren hurtigt have udløst den fra styrehuset. Efter Utredningsenhetens og Opklaringsenhedens opfattelse, har der været uklarhed om, hvem der ledede flotbringningen. Der blev ikke tilstrækkelig tydeligt kommunikeret om manøvrer, og det var ikke på forhånd klart besluttet, hvad der skulle ske efter flotbringningen. Side 19
Page 1 and 2: SØULYKKESRAPPORT OPKLARINGSENHEDEN
Page 3 and 4: BITUMA havde drift agterover mod en
Page 5 and 6: Kl. 04.00 forsøgte man at lade sl
Page 7 and 8: BITUMA bevægede sig agterover mod
Page 9 and 10: Kl. 04.30 fik DANASUND, der lå i K
Page 11 and 12: Der blev kommunikeret på dansk og
Page 13 and 14: Skibets stabilitetsbog blev godkend
Page 15 and 16: Der var ikke tegn på, at der havde
Page 17: Slæbebådene gik vestover for at k
Page 21 and 22: Side 21
Page 23: Side 23

SKANSUND - SÃ¸fartsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?