7 Stationerne 78 7.1 Generelt om stationerne 78 7.2 Oversigt over ...

More documents

Recommendations

Info

126 Udredning om Cityringen Teknisk dokumentationsrapport Stationens anvendelse Passagerernes brug af transportmidler hen til stationen v/Frederiks Kirke er angivet i Tabel 7.15. Det ses, at stort set alle passagerer tilhører gruppen "Gang m.fl.". Tabel 7.15 Transportmiddel hen til stationen v/Frederiks Kirke. Beregnede tal pr. hverdagsdøgn baseret på trafikmodelkørsler. Etape 4A Antal påstigere Bus S-tog Re-tog Metro 1-3 Gang m.fl. I alt v/Frederiks Kirke 90 0 0 0 16.620 16.710 Figur 7.18 Arealer og rettigheder Illustration af området nord for Frederiks Kirke efter anlæg af Cityringens station. Der vil i anlægsperioden kunne opretholdes gående adgang til alle naboejendomme op mod arbejdspladsen, jf. ovenstående. Der skal sikres særlig adgang for renovation og brandredning, eventuelt ved etablering af midlertidige sprinkleranlæg eller ABA-anlæg og alternative flugtveje. Fodgængerpassagen fra St. Kongensgade 77 til Borgergade vil kræve ekspropriation for at sikre færdselsretten i passagen. Ledningsomlægninger Hovedkloakken, som løber igennem Frederiksstaden, skal flyttes til de nærliggende parallelveje og føres i en sløjfe uden om selve pladsen omkring Frederiks Kirke. Herudover må det forventes, at en del af de øvrige forsyningsledninger til de omkringliggende ejendomme skal flyttes fra gadeniveau til kælder for at forsyningen kan opretholdes.
Udredning om Cityringen Teknisk dokumentationsrapport 127 Bygningsfredning mv. Frederiks Kirke er beskyttet af lovgivning helt svarende til bygningsfredning, og de tilgrænsende beboelses- og forretningsejendomme er bygningsfredede. Det gælder både de tre ejendomme St. Kongensgade 78-82, der alle blev ombygget i 1700-tallet, og de øvrige ejendommene rundt om kirken, der alle er tegnet af Ferdinand Meldahl i 1880'erne i tilknytning til færdiggørelsen af den af Nikolai Eigtved i 1749 påbegyndte Frederiks Kirke (Jardin fra 1754-1770, hvor byggeriet blev stoppet med murene færdige, men ingen kuppel). For disse Meldahl-ejendomme gælder det særlige, at også støbejernsgitrene omkring forhaverne er bygningsfredede. Kirkebygningens helt særlige bevaringsværdi med original Gjellebæk-marmor fra 2. halvdel af 1700-tallet efter Eigtveds tegninger har været genstand for møder med Menighedsrådet og deres arkitekt, Erik Møllers Tegnestue, samt Kirkeministeriet og Kulturarvsstyrelsen. Den foreslåede NATM-løsning for stationen er blevet set som gennemførlig i respekt for primært Kirkebygningen og tilgodeser også de bygningsfredede ejendomme. Der skal indsendes en ansøgning til Kulturarvsstyrelsen, men fredningsmæssige krav forventes at kunne imødekommes. Anlægsarbejdet og den tilhørende etablering af byggeplads forventes at kræve tiltag omkring brandredning, renovation og personadgang for Frederiks Kirke og en række af de omkransende fredede ejendomme, jf. ovenfor. Statuerne, Knud den Hellige (Viggo Jarl, 1922), Peder Paladius (Viggo Jarl, 1921), Hans Tausen (Viggo Jarl, 1929), Jesper Brochmand (Viggo Jarl, 1933), Filosoffen Søren Kierkegaard (Knud Nellemose, 1972), Kingo (Viggo Jarl, 1910), Brorson (August Saabye, 1895), B.S. Ingemann (Knud Nellemose, 1988), Hans Egede (August Saabye, 1913), Nordahl-Brun (J.F. Willumsen, 1947), Biskop Nikolaj Edinger Balle (Jørgen Gudmundsen-Holmgreen, 1949) og Biskop J.P. Mynster (Johannes C. Bjerg, 1941) tilhørende Frederiks Kirke, skal midlertidigt tages i depot. Arkæologi Andet Området indeholder med stor sikkerhed arkæologisk interessant byudvikling vedrørende Frederiksstaden, men der er ifølge historiske kilder også belæg for, at en endnu tidligere landsby ligger cirka her ved den oprindelige vej fra Østerport og mod nord. Den oprindelige Østerport lå ud for Østergade på det nuværende Kongens Nytorv, inden Volden, og dermed Østerport, blev flyttet til sin nuværende position. Også på denne lokalitet kan tidligt udførte søgeboringer og -grøfter bidrage væsentligt til en nærmere afklaring af omfanget af arkæologiske forundersøgelser. Der er umiddelbart før afslutningen af arbejdet med nærværende rapport offentliggjort aktuelle planer om byggeri på det sydlige hjørne af krydset St. Kongensgade/Frederiksgade ("Tietgens Ærgrelse"). Det forudsættes, at Københavns Kommune stiller sådanne krav til byggeriet, herunder dettes fundering, at den senere etablering af metrostationen ikke fordyres af byggeriet.
Page 1 and 2: 7 Stationerne 78 7.1 Generelt om st
Page 3 and 4: Udredning om Cityringen Teknisk dok
Page 49: Udredning om Cityringen Teknisk dok

7 Stationerne 78 7.1 Generelt om stationerne 78 7.2 Oversigt over ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?