7 Stationerne 78 7.1 Generelt om stationerne 78 7.2 Oversigt over ...

More documents

Recommendations

Info

82 Udredning om Cityringen Teknisk dokumentationsrapport der sikrer, at dørene i tog og på perron kun åbner når toget holder inden for nogle fastlagte tolerancer, og at en perrondør ud for en aflåst togdør ikke åbner og vice versa. De sidste krav er rent tekniske og opfyldes både af det nuværende system og andre tilsvarende systemer. Med hensyn til det første krav blev der ved udformningen af den nuværende Metro fundet en afbalanceret løsning mellem hensyn til indretning af tog (bl.a. sædemoduler), hensyn til indretning af station og hensyn til eventuelt senere anvendelse af længere tog. Løsningen blev en fælles modulopbygning af tog og station baseret på et 5,5 m modul, der hver rummer et dørparti. Dette svarer til en 11 m lang mellemvogn med to dørpartier. Modulopbygningen tillader uden at ændre de eksisterende døre, at der senere kan indføjes en ekstra 11 m mellemvogn i de nuværende tog eller i en ny generation af tog. Denne fremtidssikrede modulopbygning er unik for den københavnske Metro. Modulopbygningen giver samtidigt en hensigtsmæssig, stram ramme for stationsindretningen, der har lettet samordningen af ingeniørog arkitektdiscipliner på stationerne. Anvendelse af perrondøre og 5,5 m modulet udgør således et centralt led i "mere af samme slags". Figur 7.1 Metroens modulopbygning. 7.1.3 Arkitektur Under udviklingen af stationskonceptet på Metroens første etape, blev der skabt en designfilosofi, der skulle danne grundlaget for, hvordan alle aspekter og elementer på stationerne skulle behandles og formgives. I arbejdet med konceptet blev der tilstræbt aflæselighed og overskuelighed for at medvirke til en følelse af tryghed for passagererne. Stationernes store åbne rum skulle skabe overblik og udsyn og fortælle om en regulær konstruktion og et sikkert sted at opholde sig. Som et specielt arkitek-
Udredning om Cityringen Teknisk dokumentationsrapport 83 tonisk motiv skulle der føres dagslys ned i de 20 m dybe stationer. Brugen af dagslys ville medvirke til en let orientering for passagererne og samtidig medføre en oplevelsesmæssig variation afstemt efter solens gang. Dagslys ville ligeledes medvirke til, at passagererne føler en vis tryghed, selv om de befinder sig under jorden. Som en fortsættelse af dette stationskoncept blev der skabt et formsprog for al aptering, der kunne indgå i en harmonisk helhed med stationsrummet. Det var intentionen at skabe et minimalt og ligefremt design, der enkelt, robust og ikke mindst formmæssigt ville kunne fremstå tidssvarende fremover. Det er valgt som forudsætning for denne udredning at tage udgangspunkt i, at Cityringen gennemføres som "mere af samme slags". Arkitektonisk er der således taget udgangspunkt i, at stationerne på Cityringen grundlæggende kan udføres efter samme stationskoncept og med samme formsprog som de eksisterende dybe stationer. De overordnede værdier om overblik, enkelhed og dagslys, der er blevet det særlige kendetegn ved den københavnske Metro, kan fastholdes, og den designlinje, der er skabt, kan danne grundlaget for det videre arbejde med stationerne. Cityringens stationer vil dog i mange tilfælde adskille sig væsentligt fra den typestation, der kendes fra de nuværende dybe tunnelstationer og som danner grundlag for forundersøgelserne. Der vil komme flere forskellige varianter af stationsrummene. Enkelte stationsrum bliver dybere, andre længere. Dette betyder en anden udformning og dermed en anden oplevelse af stationerne. En enkelt station, stationen v/ Frederiks Kirke (Marmorkirken), må på grund af pladsforholdene udføres som en helt anden stationstype, der er ikke før har været anvendt i Danmark. Stationerne vil ligeledes i flere tilfælde have forskellige adgangsforhold, ligesom ovenlys og øvrige elementer i terræn vil blive udformet og indpasset til de forskellige lokaliteter. Det forudsættes i udredningen, at det formsprog og den designlinje, der blev skabt på den nuværende Metro videreføres og videreudvikles på Cityringen. Således vil Metroen indskrive sig i traditionen for dansk jernbanearkitektur, der tager udgangspunkt i, at en designlinje fastholdes og forfines i et længere tidsrum. Eksempler på denne designtradition er det funktionalistiske formsprog, der blev udviklet i 30'erne til S-banens første strækninger og således blev fulgt på S-banen både i 40'erne og 50'erne, og ligeledes den designlinje, der blev udviklet af DSB i 70'erne, der satte en høj standard for banedesign årtier frem i tiden. Der vil naturligvis om ønsket kunne skabes variation inden for dette stationskoncept med henblik på at skabe fornøden genkendelighed på de enkelte stationer, så de rejsende også på denne måde kan orientere sig. Der findes i udlandet eksempler på, hvordan man har grebet det anderledes an og har givet de enkelte stationer grundlæggende forskelligt udtryk. Et kendt eksempel på denne fremgangsmåde er forlængelsen af Jubilee Line i London. På kort sigt kan det give en mere varieret oplevelse for passagererne, hvorimod de vigtige og varige kvaliteter som overskuelighed, tryghed og forståeligt passagerflow, der ligger i genkendeligheden går tabt. Derudover betyder denne fremgangsmåde, hvor hver station har sit eget formsprog, betydelige ekstraom-
Page 1 and 2: 7 Stationerne 78 7.1 Generelt om st
Page 3 and 4: Udredning om Cityringen Teknisk dok
Page 5: Udredning om Cityringen Teknisk dok
Page 57 and 58:
Udredning om Cityringen Teknisk dok
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
show all

7 Stationerne 78 7.1 Generelt om stationerne 78 7.2 Oversigt over ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?