PAS-vurdering

PAS-vurdering
PAS-vurdering
7
11
8 9
10
6
12
5
13
4
14
3
15
2
1
22
21
20
19
17
18
16
side 1

PAS-vurdering af Lotte Behrend
Copyright © 2014 NordicPAS
Version 1.0
Layout: Pia Thiesgaard Jensen
NordicPAS ApS
Voldbjergvej 12, 2.th
DK - 8240 Risskov
Tel. +45 2082 7066
E-mail: info@nordicpas.dk
WWW.NORDICPAS.DK
side 2

HVAD KAN MAN LÆRE AF DENNE E-BOG?
Du vil i denne e-bog få hjælp og gode
råd til, hvordan du udarbejder en
PAS-vurdering. Jeg vil kort beskrive
generelt om PAS-vurderingerne, hvad
vurderer vi, hvad får vi ud af en PASvurdering
og ikke mindst, hvordan vi
omsætter resultaterne til praksis.
I første del af e-bogen vil der være en
kort indføring i de væsentlige begreber
som opmærksomhed, informationsanalyser,
hukommelse og strategier.
Disse ting har man mulighed for at få
i startpakken til 199,-. Vi vil slutteligt
benytte os af disse termer og teorier
gennem en konkret case, med alt materialet,
som skal bruges for at kunne
lave en fuld PAS-vurdering, som kan
tilkøbes i Basispakken eller Superpakken.
Denne case er blevet gennemarbejdet
i en velbegrundet og afprøvet
pædagogisk handleplan, med
udgangspunkt i barnets kompetencer
og potentialer.
Grundlaget for læring er en central del
af en PAS-vurdering, men det er kun
en brik af det samlede pulsespil. For
at kunne se og benytte sig af helheden
er det en nødvendighed at benytte sig
af de resterende brikker. Som nævnt
ovenover, vil startpakken give et overblik
over fremgangsmåden, men for at
få helheden og opnå de optimale resultater,
skal man investere i Basispakken
eller Superpakken.
Den bedste vurdering
er den bedste aflevering
Den bedste vurdering starter med et
godt forarbejde. Du er nødt til, for at
side 3

“
Pædagogikken udvikles
der hvor pædagogikken
anvendes
kunne lave en god plan der virker, at
forventningsafstemme med dem, som
skal anvende vurderingen. Hvad har
de brug for hjælp til? Hvem skal bruge
hjælpen?
I afleveringen er det vigtigt, at du får
skabt muligheden, for at brugeren af
PAS-vurderingen får ejerskab af vurderingen.
Med et ejerskab tager man ansvar
og dette ansvar fordrer udvikling.
Det er vigtigt, at der evalueres i samarbejde
med både den, der har fået lavet
vurderingen og med den fagperson,
som skal udføre pædagogikken. Derfor
er det vigtigt at overveje, hvornår
der skal evalueres på udviklingen og
tages en ny PAS-vurdering.
For at sikre forståelsen hos både eleven,
forældre og fagpersonerne, er det
vigtigt at vise videoklip, for at forsøge
at fremme forståelsen, af hvad vi taler
om. Start altid med at vise et klip,
hvor eleven viser kompetencer. På
den måde får vi vist forældrene og eleven,
at der er stor motivation. Derefter
vises et klip med problemstillinger,
som viser hvorfor vi er her og hvilke
udfordringer der er i hverdagen.
Det er vigtigt at huske på, at PASvurderingen
er individuel og varierer
derfor alt afhængig af, hvilke kompetencer,
potentialer og udfordringer
barnet har. Det er ligeledes vigtigt at
målrette sin handleplan ud fra, hvad
modtageren har brug for hjælp til.
side 4

GENERELT OM PAS-VURDERINGEN
Vi skal huske på at PAS er et pædagogisk
redskab til udredning, der leder
efter mønstre i barnets måde at løse
opgaver på. Systemet er udviklet til
at finde potentialer og forudsætninger
for læring, dvs. dette system er optaget
af at identificere, hvad barnet kan
eller kan med hjælp, og kun i mindre
grad, hvad eleven ikke kan. Denne
tænkning er inspireret fra en lang
række af kilder, men særligt kan her
fremhæves fire betydningsfulde skikkelser.
Disse er Alexandr Luria, Lev
Vygotsky, Howard Gardner og Reuven
Feuerstein. PAS er således skrevet ind
i det man kunne kalde for en dynamisk
ramme, dvs. en forståelse af de
menneskelige muligheder som mangfoldige
og foranderlige. Det er derfor
vigtigt, at vi under PAS-vurderingen
sørger for at få så meget viden ud af
barnet som muligt. Spørg barnet mens
du sidder i PAS-vurderingen. Bed gerne
barnet komme med egne forslag til
at løse opgaverne: „hvis vi skulle gøre
denne opgave lettere for dig, hvad
skulle vi så gøre.“ Det er i samarbejdet
med barnet, at vi i sidste ende ska-
ber den største viden og muligheden
for at skrive en pædagogisk vurdering
med mange potentialer. Hermed skaber
vi også mulighed for at komme
med så mange praktiske forslag som
muligt. Når barnet selv er med i processen
skabes der et ejerskab hos barnet,
og gennem italesættelsen danner
barnet egne erfaringer. Derved får du
også mulighed for at skabe motivation
og udvikling hos det enkelte barn.
side 5

HVAD VURDERER VI?
PAS-analyserne bidrager til en pædagogisk
indsats, der også indeholder
evaluering.
Evaluering bør finde sted som en naturlig
dokumentation af alle indsatser.
Der foretages en analyse af det enkelte
barns forudsætninger og præferencer
for læring. Vi skaber en indsigt i barnets
kompetencer og potentialer, derved
får vi et kvalificeret bud på hvilken
pædagogik, der skal benyttes. På
den måde får vi mulighed for at mestre
en differentieret indsats.
PAS kan sige rigtig meget om, hvilke
læringsmæssige og primære kognitive
funktioner, som er aktuelt anvendelige.
PAS udsiger netop ikke noget
om en rigtige læringsstil, men viser,
at der findes mange veje til at opnå et
læringsmål.
Der er faste kriterier for instruktion
og opgaver, men disse kan ændres,
når det skønnes barnets opgaveløsning
kan lettes. Opgaveløsningerne
kan variere med barnets anvendte
arbejdsmetoder. Opgaveløsningspro-
cessen beskrives og danner et særligt
grundlag for de potentialer, der skabes
i samspillet mellem barn og fagperson.
Da det hele optages på DVD,
er det muligt at reflektere over løsningerne
og derpå at vælge de mest effektive
læringsmodeller. Det er derfor
ikke selve løsningen, der er i fokus,
men processerne frem mod løsningerne.
Så i PAS er det vigtigt at have de
mange støttende strategier aktive på
alle anvendte opgaver – de medierede
processer.
side 6

DE MEDIEREDE PROCESSER
1. Intentionalitet og reciprocitet
2. Transcendens
3. Mening
4. Kompetence
5. Oplevelse af at høre til
6. Det optimale alternativ
7. Selvudvikling
8. Udfordring
9. Opstilling af mål
10. Individuation
11. At dele opmærksomhedsfelt
12. Selv- og adfærdskontrol
Det er disse støttende processer, der
bruges til det videre pædagogiske metodiske
arbejde. Og herefter må kræves
at processerne kan indgå i en relevant
teoretisk og statistisk model.
Det er vigtigt, at der foretages en PASlæringsanalyse,
en PAS-persontrækanalyse
og en PAS-socialanalyse for at
sikre en helhedsvurdering af barnet. I
en PAS-vurdering er det vigtigt at have
både forældre og pædagoger/lærer,
med til vurderingen. Det er vigtigt at
inddrage den viden, der findes fra barnets
hverdag. Der er brug for i en PASvurdering
at skabe egenskab af vurderingen
hos alle de implicerede, for at
sikre en forståelse og en anvendelse.
side 7

HVAD FÅR VI UD AF EN PAS-VURDERING?
PAS-vurderingen giver os, som pædagogisk
ansvarlige, mulighed for at finde
barnets forudsætninger for at lære
og udvikle sig. Der er mange måder
at lære på, og vi skaber størst motivation,
hvis vi finder potentialerne for
udvikling. Sker dette i samarbejde
med barnet skabes der indsigt i egen
læring og derved øger vi erkendelsesprocesserne.
Med den „fulde“ PAS-vurdering,
som er anvendt i denne case, får vi
mulighed for at vide:
‣ Hvordan barnets grundlag
for læring er
‣ Hvordan er barnets
opmærksomhed
‣ Kan barnet koncentrere sig
i længere tid
‣ Kan barnet huske informationer
når der skal mønstres en
rutinemæssig arbejdsfunktion,
eller glemmer barnet
informationerne igen
Det er ligeledes vigtigt at vide om barnet
mestrer skift i opgaver, i sociale
sammenhænge og i andre sammenhænge.
Kan barnet huske og hvordan.
Hvilke læringsprocesser anvender
barnet i de indadgående analyser og i
de udadgående strategier.
Hvordan laver vi en individuel handleplan
ud fra barnets egne kompetencer
og potentialer, og til sidst hvilke
pædagogiske metoder ses som mest
anvendelige for det enkelte barn.
Da vi i PAS-vurderingerne ser på potentialer
og dermed den hjælp, der
skal til for at lykkedes, får vi hjælp til
at finde de bedste pædagogiske metoder
og den rigtige didaktiske tilgang.
Der er mulighed for i PAS-systemet
at lave evalueringer på PAS-vurderingerne.
Det hjælper os til at sikre at
den pædagogik, der er planlagt virker
og skaber udvikling for børnene.
Pædagogiske handleplaner kan understøtte
gode rammer, blive til godt
relationsarbejde. Arbejdet med handleplanen
kan blive genstand for supervision,
sparring og efteruddannelse.
side 8

“
Tell me and I will forget.
Show me and I may remember.
Involve me
and I will understand.
– Chinese Proverb
side 9

HVORDAN OMSÆTTES DET TIL PRAKSIS?
Vi som PAS-konsulenter får en stor
bred viden om elevens kompetencer
og potentialer, inden for barnets
faglige, personlige og sociale udvikling.
Viften af udfordringer kan være
mange. Det er derfor vigtigt i en PASvurdering
at holde fokus på, hvad der
ønskes hjælp til, og hvilke fokuspunkter,
der vil være de mest optimale at
starte med. Det er som oftest der, hvor
den nærmeste udviklingszone er. Det
giver motivation hos både eleven, forældre
og fagpersonen.
En stor udfordring og meget vanskelig
del i PAS, er når det skal formidles til
praksis. Vi vil gerne have at alle, som
er involverede i PAS-vurderingen får
en god og konstruktiv forståelse af,
hvad der er budskabet. Dette vil klart
fremme en udvikling hos eleven.
Her kan opstilles en model som en
guide:
2
God samtale med barnet inden
PAS-vurderingen. Sørg for at få
skabt en så harmonisk stemning
som overhovedet mulig (eks. Flere
gange starter jeg med at få dem
til at hjælpe med en videoopstilling).
Lig vægt på i samtalen at få
fyldt på til din egen information.
1
Samtale med de professionelle/forældrene,
hvordan ser de barnet, og
hvad har de brug for hjælp til.
Hvor mange informationer mestres
(eks. Nævn fem ting der skal skrives
ned. Hvilke huskes? Alle? Det
første? Det sidste? Hvilken hjælp
er der brug for her?). Disse informationer
er brugbare i selve PASvurderingen.
side 10

3
Del opgaverne op undervejs. Hvilke
opgaver lykkedes og hvor var
der udfordringer (sørg altid for at
den bunke med positive oplevelser
er størst). Spørg barnet undervejs,
hvorfor den var god og hvad der
gjorde at en anden ikke var. Ved
italesættelsen skabes der erkendelser
– vi er nu godt i gang med
at skabe indsigt både for os selv og
barnet. Dette optages på video, og
kan derfor altid bruges igen.
4
PAS-konsulenten udarbejder en
pædagogisk handleplan med gode
analyser, der er dokumenteret ud
fra PAS-viden og med gode videoklip
som understøttelse af handleplanen.
En god idé er at have et
blankt stykke papir med i afleveringen.
Dette bruges til at samle
referatet fra afleveringen. Hver
deltager på mødet skal ud fra PASkonsulentens
beskrivelse, sprogliggøre,
hvordan de ser det fungere i
deres dagligdag, og hvad de mener,
der vil være deres fokuspunkt. Det
vil blive det samlede dokument
for, hvilken fælles enighed der er
nået. På den måde får alle ejerskab
af den pædagogiske handleplan.
5
Opsætte en ny dato for evaluering
af udviklingen.
side 11

GRUNDLAGET FOR LÆRING
For at sikre, at barnet kan lære, er
der nogle helt basale funktioner neuropsykologisk
og kognitivt, der skal
virke hensigtsmæssige. Neuropsykologisk
skal de basale former for
opmærksomhed (blok 1) fungere, informationsanalyserne
og hukommelse
(blok 2) skal være velfungerende
ligesom de udførende handlinger –
eksekutive funktioner (blok 3) – også
skal være det. De neuropsykologiske
hjernefunktioner, grundlaget for læring,
skal danne det basale netværk
og gemme erfaringer på baggrund af
en stimulering, dvs. de lege, som børn
leger f.eks. gemmeleg, boldspil, puslespil
m.m., skaber erfaringer, der kan
tages op igen og arbejdes videre med.
I det efterfølgende sættes fokus på det
IT-skema, som skal illustrere grundlaget
for læring. Der er forklaringer på
udvalgte opmærksomhedsformer og
hukommelsesformer. Hvorfor nu kun
dem? Opmærksomhed og hukommelse
er markører på læring, hvilket
vil sige, at hvis opmærksomhedsfunktionerne
er velfungerende, har
barnet den energi, der skal benyttes
for at tænde hjernen og starte en læringsproces.
Hukommelserne er også
medtaget, fordi man ved at fokusere
1
2
3
Strategi – langtidshukomelse
Analyse – ny læring
Opmærksomhed:
• Fleksibel opmærksomhed
• Delt opmærksomhed
• Udvalgt opmærksomhed
• Fastholdt opmærksomhed
• Fokuseret opmærksomhed
på de informationer, som tilegnes,
kan udlede, hvilke former for læring,
der er nemmest og sværest at huske. I
hukommelsen ligger det lærte og venter
på at blive brugt. I de efterfølgende
vurderinger og grafer sættes fokus
på, hvilke former for læring, der kan
tilegnes og anvendes. I PAS kommer
man helt rundt om barnet og får den
helhedsopfattelse, som er nødvendig.
side 12

TEMPO OG KONCENTRATION
Tempo og koncentration omhandler
barnets evne til at kunne koncentrere
sig og arbejde i et relevant tempo. Der
vurderes, i hvilket omfang barnet kan
koncentrere sig. Dette er vigtigt i forhold
til at kunne modtage læring, og
hvilke tidsintervaller, der skal være.
Eller om barnet skal have informationerne
i korte eller lange sætninger,
hvor mange pauser, hvordan det satte
tempo fungerer og hvor længe der kan
arbejdes.
side 13

UDVALGT OG FLEKSIBEL OPMÆRKSOMHED
Dette vil sige at kunne udvælge det
mest relevante i en opgave eller i en
situation, at barnet kan vende tilbage
til opgaven uden at miste opmærksomheden
på det relevante. Der vurderes,
om barnet kan skifte mellem
opgaverne, forholde sig til flere emner
og skifte mellem situationer.
I dagligdagen vil det sige at kunne
foretage skift mellem aktiviteter, f.eks.
at spise og derefter være i garderoben
og senere på legepladsen.
side 14

EPISODISK HUKOMMELSE
Den episodiske hukommelse udvikles
tidligt og indeholder barnets
egne erfaringer i form af billeder og
de forklaringer, som hænger sammen
med oplevelserne. Barnets episodiske
hukommelse kan grupperes efter
episoder. Episodisk hukommelse indeholder
også den grundlæggende
billedmatchning med vægt på følelser
og situationer dvs. vores evne til at
kunne opleve i situationer og have en
viden om vores oplevede følelser.
Hvis der er potentiale og kompetence
i dette område, er barnet god til at huske
oplevelser og trække på egne erfaringer
i billeder, men ikke nødvendigvis
at anvende sprog.
side 15

HANDLE / MOTORISK HUKOMMELSE
Har barnet en velfungerende handle/
motorisk hukommelse, magter barnet
at lægge billeder i rækkefølge og skabe
en god genkendelse af en handling
i en historie. Barnet er god til billedserier
og vil gerne agere eller dramatisere
som støtte til forklaringer. Den
„tavse viden“ viser sin styrke ved,
at barnet gennem handling kan fastholde
et system eller en rækkefølge,
f.eks. i modellervoksopgaven.
I modellervoksopgaven skal barnet
lave en lille fuglerede og forme nog-
le æg. For at magte en sådan opgave
kræves det, at man kan imitere et vist
forlæg og omforme opgaven til egne
handlemønstre. Man skal sætte sig
selv i system og afvikle en rækkefølge
for at nå til den færdige rede med æg.
Vigtigt i handle/motorisk hukommelse
er også, at barnet skal kunne huske
over længere tid, f.eks. at genskabe en
opgave efter 20 min. Det er vigtigt, at
barnet kan vise sin hukommelse. En
aktiv hukommelse for de hændelser,
der er foregået tidligere på dagen eller
dagen før. Ved anvendelse af sin hukommelse
kan det genskabe den tidligere
leg. Barnet vil ud fra sin tavse
viden kunne handle på instruktioner
og udpege samt handle relevant i sin
omverden. Barnet magter motorisk
at samle f.eks. et puslespil. Har barnet
en veludviklet kompetence i den
handle/motoriske hukommelse, vil
det i hverdagen gerne vise og agere
sine oplevelser, spørgsmål og fortællinger.
side 16

side 17

SPROG HUKOMMELSE
Er den sproglige (semantiske) hukommelse
veludviklet, vil barnet bruge
sproget til at forklare tidligere oplevelser.
Barnets sproglige hukommelse
vil gruppere begreber, personer, ting,
hændelser og beskrivelser i sprog og
nemt finde de meningsbærende sproglige
begreber. Den sproglige hukommelse
anses for at være grundstenen af
al genkendelse i forhold til lyde og begreber,
men også genkaldelse for situationer.
Dvs. at kunne forklare, hvad der
er sket, og hvad der forventes. Denne
omkodningsproces er vigtig for hele
barnets tænkning. Er den sproglige
hukommelse særlig godt udviklet, kan
barnet arbejde med mange sproglige
enheder på samme tid, dvs. at forholde
sig til en instruktion, arbejde med
at genkende det, som skal ske, finde på
forslag til løsninger og samtidig føre en
samtale med sig selv om tænkningen.
side 18

side 19

CASE PRÆSENTATION
X (han) har svært ved at skifte fra situation til situation
f.eks. fra en leg til en anden. X udtrættes hurtigt og har
derved svært ved at lære. X viser, at han er nødt til at
hente energi motorisk (er motorisk urolig).
Hans styrkesider er sproget og motorikken.
Forældrenes og institutionens beskrivelse af barnet:
X er 5 år gammel. Han bor sammen med sin mor og far,
blev født 3 måneder for tidligt. Han beskrives som et
meget tillidsfuldt barn, vil gerne snakke med andre og
har en sund skepsis over for mødet med nye mennesker.
X har i ca. 1½ år fulgt nogle træningsprogrammer fra en
fysioterapeut.
X har gået i børnehave, siden han var 3 år. Før det gik
han i dagpleje.
Børnehaven beskriver X som en dygtig dreng. Han er
god til at sætte lege i gang, men trækker sig hurtigt igen.
Han kan lege længe og uforstyrret med sig selv.
Han er på det seneste begyndt at trække sig mere og græder
ofte. Børnehaven er bekymret for hans trivsel. Han
skal snart i skole og vil gerne have hjælp til at give ham
styrken til at klare dette skift.
Forældrene beskriver X som en meget usikker dreng.
Mor har store problemer med at få ham af sted i børnehave
om morgenen. Det ender altid med konflikter. Det
samme sker om eftermiddagen når han skal hentes, der
bruger hun op til 1 time på at komme ud af børnehaven
igen.
De har valgt i familien at skære ned på familiebesøg, da
det hver gang har vist sig, at X bruger rigtig lang tid på
at falde til ro igen.
Hjemme hos mor og far har X vanskeligt ved at lege
uden der er en voksen hos ham. Han er bange for mørke.
Han handler ofte spontant uden at tænke sig om. Han
vil gerne høre den samme historie flere gange og retter
sin far, hvis han læser forkert. Han husker nemt f.eks.
historier og videoer og kan nemt holde dem adskilt. Han
fortæller gerne om oplevelser, han bruger sproget meget
og kender/skriver mange tal og bogstaver. X vil gerne
røre ved ting og på den måde undersøge dem. Han trives
bedst med familiens faste rutiner.
side 20

Scoringsskema PAS-vurdering
Navn: X
Cpr. nr.: XXXXXX-XXXX
Dato:
PAS-konsulent og underskrift
side 21

side 22

GRUNDLAGET FOR LÆRING
OPMÆRKSOMHED:
Tempo / koncentration
X viser lav kompetence i grundlæggende
opmærksomhed. Dvs. tempoet
SKAL afstemmes efter hans energi, så
han kan koncentrere sig kortvarigt på
et motiverende emne.
Pædagogik (udnyt denne lave kompetence
ved at styrke motiverende emner):
- Udpegning/markering: Hvad der
anses for det vigtigste i bøger/materiale
og i situationer, men med et
sikkert blik for, hvad X anser for
væsentligt
- Synlig og kendt struktur på opgaver/aktiviteter
og materialer. At
sikre og støtte, at han har en sikkerhed
i den arbejdsproces, der
forventes. Denne arbejdsproces må
gerne være trænet, så han har en
sikkerhed og et selvværd.
- Altid præcise instruktioner – korte
og kendte. Det er vigtigt at sikre,
at X har erfaringer med instruktionen.
Fasthold rammen for opgaven
og lad ham øve sig indtil sikkerheden
er opnået.
Udvalgt og fleksibel
opmærksomhed
X viser lav kompetence i komplekse
opmærksomhedsfunktioner. Dvs. X
har brug for hjælp til at skifte mellem
opgaver og situationer i hverdagen.
side 23

Han vil have gavn af hjælp til at skifte
mellem opgaver så X kan udsøge det
vigtigste element i en situation eller i
en opgave.
Pædagogisk skal man acceptere, at X
kan skifte selvstændigt, men han skal
have hjælp til at finde ud af mellem
hvad og hvorfor, der skal skiftes. Det
er vigtigt at tage højde for, at man tager
udgangspunkt i, at han kan klare en
elementlæringsmodel, men skal have
støtte til at få et overblik. Den tid, der
her skal bruges til at skifte, kan betyde,
at man skal lave aftaler ang. pauser.
Det vil være en fordel at forberede
X på et skift, gerne i slutningen af en
opgave. Eks. Om 5 min. er du færdig
med denne opgave, så skal vi …
Da det er i opmærksomhedsfeltet, kan
en motorisk pauseaktivitet være hensigtsmæssig.
Pædagogiske overvejelser
‣ Korte kendte opgaver
‣ Sikre at X kender instruktionen
og opgavestrukturen
‣ Får lektier, forberedelse
til tur osv.
‣ Mange strukturerede
og kendte skift
‣ Gerne motoriske pauser
‣ Kognitiv motorisk træning
‣ Logbog med billeder
side 24

HUKOMMELSE:
Det ses ud fra vurderingen, at X husker
bedst når han kan koble episoder
på nyt. Det hjælper ham ligeledes,
hvis han får mulighed for at udføre en
handling. Når det gælder sproget, har
han brug for hjælp til at huske. Han er
god til at huske i sprog, når der bliver
koblet både en episode og en konkret
handling på. Han gentager ofte instruktionen
og taler med sig selv for
at løse opgaverne, når det bliver vanskeligt.
Det ses tydeligt under vurderingen, at
X husker bedre når jeg tager udgangspunkt
i opgaver X er bekendte med.
Han vil gerne vide, hvad der forventes
af ham, hvor lang tid det tager, og
hvordan han når frem til resultatet.
Det vil være en stor hjælp at bruge en
logbog eller erfaringer fra tidligere opgaver,
hvor man skal gøre det samme.
Pædagogiske overvejelser
‣ Logbog som godt opslagsværk (X
skal selv være med til at finde ud
af, hvad der er vigtig for ham.)
‣ Lad X forklare, hvad opgaven går
ud på, inden han går i gang
‣ Mange handlemotoriske
oplevelser
‣ Tag billeder og videoer
‣ Lad X gentage instruktionen
‣ Arbejd ud fra samme matrice i alle
opgaver og derudfra skifte viden
ud
‣ Tage udgangspunkt i bekendte
opgaver for X
‣ En værkstedspædagogisk
undervisning vil fremme
hukommelsen
‣ Skærpe fokus på gode episoder
‣ Mesterlære
side 25

Alle informationer skal foregå gennem
syns-, høre- eller følesansen –
det er at lære nyt og er grundlaget i
opfattelsesprocesserne. X har brug for
hjælp til at lære nyt, så han kan skabe
strukturelle erfaringer. Det vil hjælpe
X med at styrke forudsætningerne for
at tilegne sig viden og danne hukommelse.
X skal have hjælp til at finde
kendte strukturer, systemer og regler
når en opgave præsenteres – dette
skaber motivation og X vil gerne selv
deltage i sådanne strukturelle opbygninger
og helst ud fra tidligere kendte
opgavestrukturer. Det er vigtigt, at X
får tid til dette arbejde. X forsøger at
få et overblik over, hvad opgaven går
ud på, eller hvad det skal bruges til.
Herved får han mulighed for at vide,
hvornår en opgave starter og slutter,
og hvad der forventes af ham i den
mellemlæggende periode.
Det er vigtigt at hjælpe X med at finde
gode modeller for at løse nye opgaver.
side 26

7
11
8 9
10
6
12
5
13
Pædagogiske overvejelser
‣ Priktegninger
4
14
‣ Find fem fejl
3
15
‣ Miniløk
‣ Hjælp til at finde en god
struktur, gode regler og systemer
‣ Hjælp til fremgangsmåden
2
1
22
17
18
16
‣ For lektier
21
20
19
side 27

side 28

Når informationer er omdannet til erfaringer
kan de reaktiveres når man
ser, hører eller berører noget der ligner.
X er god til at handle, på det han
har lært, når blot det er kendte opgaver.
Han skal kende strukturen og
vide klart, hvad opgaven går ud på, så
han kan løse opgaverne.
Det er vigtigt at vide i en læringssituation,
at der er forskel på måden
han lærer nyt på og på den måde det
anvendes. Når han lærer nyt har han
brug for at få et overblik over opgaven.
Men når han skal anvende det
han har lært, skal han have detaljerne
og strukturen til, hvordan han kommer
frem til resultatet. Dette kan være
forvirrende, for både ham selv, og de
personer der er sammen med ham.
Pædagogiske overvejelser
‣ Opbygge et leksikon med
egne erfaringer og strukturelle
tilgange – at have gode
modelopgaver
‣ Hjælpe X med at finde frem til
gode regler og strategier og så
finde ud af, hvad de skal
bruges til
‣ Arbejde inden for samme
modelcase
side 29

X har mange kompetencer og potentialer
at arbejde med. X vil klart have
gavn af en værkstedspædagogisk
tænkning, hvor der vægtes en handling,
og hvor der bliver vist og talt om,
hvad der skal gøres, og hvad han får
ud af det. Det er vigtigt at hjælpe X
med at få nogle grundlæggende logiske
regler og gode systemer at bygge
både opgaver og socialt samvær ud
fra. Han har brug for hjælp, til at se
logikken i, hvor han kan planlægge
og løse opgaver. Han er god til at lade
sproget tage over for at passe på sig
selv. Men her er det vigtigt at stoppe
ham og give både sig selv og X god
tid til at have forstået opgaven, og
hvordan den bliver løst. Det vil være
en fordel for X at arbejde med hverdagslogik:
Gode eksempler han kan
anvende i hverdagen.
X har nogle motoriske udfordringer.
Han har vanskeligt ved at krydskoordinere,
hvilket kan give ham vanskeligheder
med at koncentrere sig i
hverdagen. Det vil gøre stor gavn at
lave en kognitiv motorisk træning.
Denne træning skal laves ind i det naturlige
miljø.
Pædagogiske overvejelser
‣ Gode regler
‣ Hverdags logik, „hvor meget er en
meter“
‣ Tage billeder af gode oplevelser
og lave dem om til tegneserier
‣ Kognitiv motorisk træning
‣ Mesterlære
side 30

X har mange ressourcer. Han har mange
muligheder for at lære nyt og danne
erfaringer. X vil med den rette støtte
og hjælp have gavn af handlingspædagogik
og en værkstedspædagogik
med konstruktive strukturer. Det anses
for væsentligt at regler, strukturer
samt systemer er bærende i pædagogikken.
Dette for at skabe motivation
hos X, så han får lyst til at deltage i
sin egen „værksteds“-udvikling. Der
kan støttes op om og derudfra arbej-
des med spejderlege, håndværkslege,
rigtige konstruktioner, Lego og nye erfaringer
til at finde på handlinger til
problemløsning. Internettets mange
billeder kan med den rette guidning
og hjælp benyttes kreativt, og der kan
samles viden i billedbaser.
Elementlæring er grundlaget for alle
strukturelle håndværk samt det at
klare sig i hverdagen. F.eks. det at
tage sit tøj på i den rigtige orden og
holde styr på en dagsrutine skridt for
skridt. X skal derfor hjælpes med at
skabe de rette strukturer, så læring og
erfaringsdannelse kan være en basis
for den videre vej til at skabe strukturelle
erfaringer. Pædagogisk vil det
være brugbart at bygge på billed- og
handlingspædagogik med hjælp til
et overblik. X skal have hjælp til at
se sammenhænge og muligheden
for overblik. Hvilket i hverdagen vil
sige, at verden kan hænge godt sammen.
Derfor er en værkstedspædagogik,
hvor man skaber forståelse af,
hvordan ting er sammenhængende og
derefter skaber et system for at opnå
overblik.
side 31

At lære nyt er den vigtigste kilde til
al erfaring. Her har X udfordringer.
Denne øvelse kræver kunsten at kunne
mønstre en stor mængde energi til
at lave rutineprægede opgaver. X foretrækker
rutiner, fordi nyt kan virke
skræmmende. X har brug for meget
forberedelse og hjælp for at komme
uden om problemet. Nye udfordrende
tiltag skal alle være detaljeret forberedt
og planlagt, og baseret på X’s
egen kontekst, for at have en positiv
effekt. Det vil være en fordel, at X selv
foreslår det nye, som han vil arbejde
med, men skal alligevel støttes op
af de pædagogiske sikre og gennemprøvede
metoder. En pædagogik med
kendt og accepteret hjælp, hvor alt nyt
skal forberedes, planlægges i detaljer
og indhold, struktureres og iværksættes.
Der skal samtidig være en sikker
tidslinje – synlighed fra start til slut,
og et tiltag fra drengens skal kunne
afvikles inden for meget kort tid, så
provokationen er så lav som mulig.
En mulighed for at holde provokationen
på et minimum, er at tage X’s forslag
til overvejelse og se muligheder
i det, derefter kan man fortælle ham,
at man kan lege legen i morgen, eller
næste gang man mødes, og så få planlagt
og struktureret legen i detaljer.
Det er en god idé at anvende video,
foto og sprog for at fastholde sin erfaringsdannelse.
Ved at sprogliggøre
skabes en nuanceret erfaringsdannelse.
Læring skal kunne reaktiveres som
erfaringer, og her kan X en række ting,
hvis han får den rette støtte og hjælp.
X har skabt sig selv nogle konstruktive
modeller og handlinger, som han
side 32

viser med den rette hjælp. Den pædagogiske
udfordring er at have en så
omfattende viden om X’s særlige de
medierede strategier, så der kan skabes
flere erfaringer med større sikkerhed.
Det kan være at vise film og tale
om personerne, om de er gode eller
onde, lade ham forklare mange sammenhænge,
at se en byggeplads og se
på udviklingen fra dag til dag, osv.
Her er der – med den rette hjælp virkelig
muligheder for at skabe forståelse
og guide frem mod selvstændige
anvendelse.
Pædagogiske overvejelser
‣ Hjælp til struktur
‣ X skal hjælpe med at skabe
strukturen og planlægge
‣ Tage udgangspunkt i materialer
som er kendte for X
‣ Lade X forklare, hvad han har
fundet ud af
‣ Lav logbog
side 33

Dette var en fuld PAS-vurdering taget
udgangspunkt i en konkret case. Resultatet
i denne case endte med at X
blev meget mere selvsikker, hvad angår
skift. Han startede i skole et halvt
års tid efter og hans PAS-vurdering
fulgte med over til lærerne på skolen,
så de kunne være opmærksomme på
hans kompetencer. Han er et attraktivt
barn, i og med han har en god kreativitet
og god til at starte lege. Han
trækker sig ikke ud af legene, som han
gjorde før i tiden, da han har fået nogle
redskaber og værktøjer til at kunne
forholde sig til andres input og indblandende
elementer. Dette er set i
mange tilfælde og der er mange andre
slags cases, hvor resultatet har været
ligeså givende og lærerigt.
Nu er det din tur!
Held og lykke med det gode arbejde.
side 34

side 35