Den gode græsmark - LandbrugsInfo

Tema 4
Den gode græsmark
– et spørgsmål om etablering, pasning og udnyttelse
Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret, Planteavl
Kødkvægsproduktion
under
forandring
Uanset om det er et græsareal i omdrift, eller
det er et græsareal, der indgår i sædskifte med
andre afgrøder, har græssets foderværdi betydning
for tilvæksten hos kødkvæg.
Samspil og tilvækst
I en afgræsningssituation har samspillet mellem
de græssende dyr og græsarealet stor betydning
for græssets foderværdi og det samlede resultat
i form af produktion af kød og dermed det økonomiske
afkast.
Den store med- eller modspiller her er dyrenes
mulighed og evne til at selektere i græsset under
afgræsningen. Dyrene søger under afgræsningen
at finde det mest velsmagende græs og
vrager derved en del af produktionen. Føler de
græssende dyr, at de mangler struktur, giver
de sig efterfølgende til at æde græs og planter
med et højere indhold af træstof.
Græs i sædskifte eller på vedvarende arealer
Den store forskel på græs i sædskifte og græs
på vedvarende arealer er udbyttet. På vedvarende
arealer er udbyttet ofte kun det halve eller
derunder af udbyttet på et nyudlagt græsareal,
uanset om det er sand eller lerjord.
Den lave produktion skyldes flere forhold som
f.eks.
• manglende styring af afgræsningen, dvs. tilpasning
af tilbudet. Græshøjden bør normalt
være 5-6 cm. ved konstant afgræsning på
arealet, og det er også den optimale græshøjde,
før der skiftes til en ny fold ved foldafgræsning
• ændring af arealets bestand af græsmarksplanter
og deres produktionsrytme,
• at arealet invaderes af ukrudt eller får større
biodiversitet, afhængig af de øjne som ser på
arealet.
Græsmarksdrift
Den første betingelse for at hæve udbyttet, øge
græssets foderværdi og øge græsarealets foderværdi
er driften. Den prioriteres således:
1. Produktionen under afgræsning reguleres
enten ved at ændre belægningsgraden eller
ved slæt
2. En kombination mellem slæt og afgræsning.
Slæt er bedst
3. En tidlig slæt til ensilering eller wrap er meget
mere skånsom end en sen slæt til hø
4. Er slæt kun med en begrænset del af produktionen,
skiftes der således, at der gennemføres
slæt forskellige steder de forskellige år.
Trimning af græsarealet
Udover regulering af græsproduktionen ved belægningsgrad
og slæt er afpudsning et vigtigt
element i græsmarksplejen.
På græsarealer, hvor der kun praktiseres afgræsning,
bør der gennemføres en afpudsning én
eller flere gange om året. Afpudsning skal ske
således:
• Første gang, der skal afpudses, er før der er
risiko for frøspredning af ukrudt. Det er normalt
midt i juni
• Græsset afpudses ned til en højde på ca. 5
cm over jorden, og det afpudsede materiale
spredes, så det ikke generer genvæksten. Så
derfor er det bedst i tørvejr
• Sidst i oktober bør græshøjden ikke være
over 6-7 cm på 90 pct. af arealet. Er græsset
så højt, at det kan lægge sig hen af jorden i
vinterperioden, bliver det angrebet af Fusarium
(sneskimmel), og sneskimmel ødelægger
græsset således, at græsset erstattes af kvik.
Er der ukrudtsarter som siv, lidennælder eller
tidsler, kan en kemisk ukrudtsbekæmpelse øge
udbyttet og græsarealets levetid. Ønsker man
ikke at anvende kemi kan gentagne afpudsninger
næsten give samme effekt. Mod skræpper
har afpudsning ingen effekt. Kun afgræsning
med får gennem en længere periode eller kemisk
ukrudtsbekæmpelse har effekt mod skræpper
og syre på græsarealet.
Omlægning
En omlægning af græsarealet vil hæve udbyttet
meget, evt. fordoble produktionen i de første to
til tre år. Der kan være forskellige grunde til at
vælge en omlægning:
1. Ønske om en større produktion
2. Arealet må ikke få status af vedvarende græs
3. Reetablering af en jævn overflade
4. Ukrudtsproblemer
5. Vinterskader eller huller i græstæppet.
42 BILAG • DANSK KVÆG • Kongres 2005

Udlægsformer
Indtil videre vil mange vælge en eller anden
form for dæksæd ved omlægning, for at arealet
ikke skal få status af vedvarende græs efter en
fem-årig periode.
Som dæksæd for udlæg af kløvergræs om foråret
vælges:
• ca. 60 kg vårbyg pr. ha, der høstes som grønkorn
eller helsæd til ensilage eller som korn
til modenhed eller
• ca. 40 kg havre pr. ha, hvis man skal afgræsse
afgrøden i stedet for at bjærge afgrøden ved
slæt.
Udlæg uden dæksæd vælges, hvis man har haft
en anden afgrøde end græs på arealet det forudgående
år eller ikke er afhængig af, at arealet
kan få status som et vedvarende græsareal.
Isåning af græs og især kløver i en eksisterende
græsmark er meget vanskeligt. Især kløver er
vanskelig at etablere pga. ”kløvertræthed” og
angreb af bladrandbiller. Etablering af græs begrænses
især af angreb af fritfluer. Her er problemet
størst midt på sommeren.
I yngre græsmarker kan det dog praktiseres, når
det gennemføres tidligt om foråret med en skivesåmaskine,
dvs. i slutningen af marts eller begyndelsen
af april. Det er et krav, at skivesåmaskinen
skærer i jorden igennem stubben og det
begyndende lag af humus, som dannes af plantemateriale
og husdyrgødning, så de små frø får
god kontakt med jorden. Derfor er det næsten
umuligt i gamle græsmarker.
BILAG • DANSK KVÆG • Kongres 2005
43