Anden etnisk baggrund - Socialstyrelsen

WWW.ETNISKE.DK 

Anden etnisk baggrund 

- og omfattet af Servicelovens § 67 

Antologi 

Om begreber i det sociale arbejde med etniske minoriteter 

Udgivet i samarbejde mellem: UFC Handicap, VFC Socialt Udsatte og Videnscenter for Socialpsykiatri. 2004


- og omfattet af Servicelovens § 67 

Antologi 

Om begreber i det sociale arbejde med etniske minoriteter 

Udgivet i samarbejde mellem: UFC Handicap, VFC Socialt Udsatte og Videnscenter for Socialpsykiatri. 2004

Anden etnisk baggrund – og omfattet af Servicelovens § 67 

En antologi om begreberi det sociale arbejde med etniske minoriteter. 

© UFC Handicap, Videnscenter for Socialpsykiatri og VFC Socialt Udsatte, 2004 

Printed in Denmark 2004 

Redaktion 

Johanne Bratbo, Sissel Lindgaard 

og Anette Nicolaisen 

Forfattere 

Lis Døssing, 

Winnie Quarshie , 

Ruth Emerek 

og Gordon Vincenti 

Sproglig bearbejdelse Karen Rostrup Böyesen 

Layout og tryk Glumsø Bogtrykkeri A/S 

Foto 

David Trood 

Oplag 3500 

ISBN 87-90930-28-2 

Antologien er udarbejdet som et supplement til Metodebogen om opsøgende 

arbejde, brugerinddragelse, handleplaner og opfølgning (januar 

2004). Begge bøger er blevet til i et samarbejde mellem følgende centre i 

Socialministeriets regi: 

• Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet (UFC Handicap) 

• Videnscenter for Socialpsykiatri (VISP) 

• Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte (VFC Socialt Udsatte) 

Bogen kan rekvireres fra de tre centre så længe lager haves. 

Fra sommeren 2004 kan den desuden frit downloades 

fra www.etniske.dk samt centrenes hjemmesider: 

UFC Handicap: www.ufch.dk 

VISP: 

www.socialpsykiatri.dk 

VFC Socialt Udsatte: www.vfcudsatte.dk 

Der kan frit citeres når der er tydelig kildehenvisning. 

4 

Anden etnisk baggrund

Indholdsfortegnelse 

1 Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

2 Integration? – Diskussion af begrebet i en dansk kontekst 

af Ruth Emerek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

3 Kultur og etnicitet i socialt arbejde 

af Gordon Vincenti og Lis Døssing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

4 Kommunikatin og tolkning 

af Winnie Quarshie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 

5 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 

Anden etnisk baggrund 5

En mere grundlæggende 

begrebsafklaring må anses 

som en forudsætning 

for at kunne forebygge 

og forbedre indsatsen og 

gøre den mere helhedsorienteret. 

6 


Forord 

Denne antologi har til hensigt at stimulere den faglige refleksion og nødvendige 

begrebsafklaring i forbindelse med det sociale arbejde med etniske 

minoriteter. Den kan indgå som inspiration både i undervisning og i den 

lokale kvalitetssikring af indsatsen over for målgruppen. 

Bogen er led i et fælles projekt om servicelovens § 67 der omhandler den 

særlige indsats for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 

eller med særlige sociale problemer. Antologien supplerer dermed den 

metodepublikation som blev udgivet i marts 2004: »Anden etnisk baggrund 

- og omfattet af Servicelovens § 67. Metoder i det sociale arbejde: Opsøgende 

arbejde, brugerindflydelse, handleplaner og opfølgning«. Projektet er 

udført i perioden 2000-2003 i et samarbejde mellem de relevante videns- og 

formidlingscentre i Socialministeriets regi. 

Baggrunden for at etablere projektet var Socialministeriets ønske om at få 

belyst i hvilket omfang bestemmelserne i serviceloven var opfyldt, i forbindelse 

med etniske minoriteter med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 

eller med særlige sociale problemer. Socialministeriet ønskede samtidig at 

stimulere samarbejdet mellem de centre der har en særlig ekspertise på 

handicap-, hjemløse- og misbrugsområderne samt på det socialpsykiatriske 

felt. Et samarbejde der skal sikre størst mulig viden og faglig bredde for de 

centre der tilsammen dækker målgrupperne for servicelovens § 67. 

Samarbejdets deltagere 

Projektet er varetaget af Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet, 

Videnscenter for Socialpsykiatri og Videns- og Formidlingscenter for 

Socialt Udsatte. I 2000 bevilgede Socialministeriet midler til projektet, midler 

som blev overflyttet til Integrationsministeriet i 2001 da dette ministerium 

blev etableret. Formidling undervejs i projektet er sket via delrapporteringer, 

en egen hjemmeside, interne nyhedsbreve og udgivelse af metodebogen. 

Der skal derfor rettes en tak til Socialministeriet og Integrationsministeriet 

for støtte og bevilling af midler til at gennemføre projektet. Endvidere skal 

der rettes en varm tak til de fagfolk, brugere og forfattere som med engagement 

har bidraget med deres praktiske og teoretiske viden undervejs i 

processen. 


Generel erfaring 

Projektet har – samlet set – bekræftet at det er nødvendigt at fokusere mere 

på at opfylde servicelovens intentioner om at tage individuelt hensyn til den 

sociale indsats (§ 67). Skærpet opmærksomhed på såvel metoder i praksis 

som på den teoretiske viden og grundlæggende begrebsafklaring ses som 

en forudsætning for at kunne forebygge og forbedre indsatsen og for at gøre 

den mere helhedsorienteret. 

Forhåbentlig kan denne antologi derfor finde anvendelse hos den mangfoldighed 

af fagpersoner der er involveret i socialt arbejde med etniske minoriteter 

– fra kommunale sagsbehandlere og socialarbejdere til pædagoger, 

lærere, politifolk m.fl. – samt i undervisningen af studerende indenfor disse 

fagområder. 

Tekstens opbygning 

Indholdsmæssigt er valgt en niveaudeling fra det generelle til det specifikke 

– fra en overordnet afklaring af integrationsbegrebet, via en definering af 

det relevante sociale arbejde, til principielle betragtninger omkring kommunikation 

og brugen af tolk i arbejdet. Den valgte form indebærer at de 

enkelte artikler kan læses særskilt. Valg af teoretiske referencer og grundsyn 

i artiklerne tegnes af de enkelte forfattere. 

Vi anbefaler at bogen anvendes til både individuel og kollegial faglig refleksion 

og debat om grundlaget for det praktiske daglige sociale arbejde, og 

som dialoggrundlag i både det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde 

lokalt. Det er endvidere vurderingen at beslutningstagere og planlæggere 

vil kunne drage nytte af antologiens mange præciseringer af begreber med 

relevans for den særlige indsats over for etniske minoriteter. Vi håber således 

at bogen vil kunne stimulere til refleksion over spørgsmål som: Hvilke 

opfattelser, holdninger og begreber er i spil i den lokale indsats? Hvordan 

indvirker disse på den daglige praksis og prioritering? Og er der behov for 

reformuleringer eller ændret metodevalg i lyset af større klarhed på det 

teoretiske grundlag? 

Antologien er således tiltænkt de læsere der ønsker at gå et spadestik dybere 

eller ønsker en mere teoretisk tilgang til emnet end den som blev præsenteret 

i metodebogen. 

August 2004 

Johanne Bratbo, Sissel Lindgaard og Annette Nicolaisen. 

8 



Hervik mener at den 

danske grundopfattelse 

”at kulturel forskellighed 

er medfødt og anderledesheden 

derfor ikke lader 

sig integrere eller fordanske” 

er en væsentlig brik 

i forståelsen af den 

manglende integration. 

10 Anden etnisk baggrund

Integration 

- Diskussion af begrebet i en dansk kontekst 

Integration 

- Diskussion af begrebet i en dansk kontekst 

af Ruth Emerek, Aalborg Universitet 

Formålet med dette kapitel er at redegøre for og diskutere de forskellige anvendte 

integrationsbegreber i den danske debat og forskning – og dermed 

forhåbentlig at bidrage til en afklaring af begreberne. 

Indvandring og integration 

Indvandringen til Danmark er – som indvandringen til de øvrige lande i 

Vesteuropa – i de sidste 30-40 år ændret fra en gensidig lokal ind- og udvandring 

til og fra de nærmeste nabolande til en global indvandring (se figuren 

næste side). Danmark har ganske vist haft indvandringsstop fra lande uden 

for de nordiske lande og EU siden 1973, men indvandringen fra de tidligere 

gæstearbejdernes oprindelseslande (Tyrkiet, Pakistan og det tidligere 

Jugoslavien) er forsat via familiesammenføring og opholdstilladelse til nye 

ægtefæller. Danmark har desuden modtaget og givet opholdstilladelse til 

flygtninge med familier fra blandt andet Vietnam, Iran, Irak, Libanon, Sri 

Lanka, Somalia, Afghanistan og det tidligere Jugoslavien. Der har derimod 

været relativt få indvandringer fra de nordiske lande, de øvrige EU-landene 

og Nordamerika. 

Ved indgangen til det nye årtusinde udgjorde indvandrerne fra Europas 

randområder og andre kontinenter hovedparten af indvandrerne i Danmark, 

og det er yderligere forstærket siden. Størstedelen af indvandrerne 1 (herunder 

flygtninge) i Danmark i dag har således oprindelse i lande som er meget 

ulig Danmark mht. demokratiopfattelse, arbejdsmarked og arbejdsmarkedsdeltagelse, 

familiestruktur mm. 

1 

Her anvendes Danmark Statistiks defi nition: En person med fødested i udlandet er Indvandrer, 

medmindre mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. En person 

med fødested i Danmark er efterkommer, hvis begge forældre er indvandrere (Petersen, 1991) 


Note: 

Bemærk: fi guren indeholder kun indvandrere - ikke efterkommere. 

Traditionelle vandringslande omfatter i denne figur traditionelle vandringslande 

i Europa: Tyskland, Sverige, Norge og Storbritannien; 

Øvrige EU er EU15 minus Sverige, Tyskland og Storbritannien; 

Resten af Europa er Europa minus EU15, Norge, det tidligere Jugoslavien og 

Tyrkiet; 

Resten af Asien omfatter Asien minus Pakistan, Afghanistan, Irak, Iran Libanon 

Sri Lanka og Vietnam; 

Resten af Afrika omfatter Afrika minus Somalia 

Kilde: 

Danmarks Statistikbank 


Det betyder at disse indvandreres uddannelse, erfaringer, værdier og normer 

ikke betragtes som umiddelbart anvendelige i det danske samfund 2 . Indvandrerne 

fra lande uden for de traditionelle ind- og udvandringslande (Tyskland, 

Sverige, Norge, Storbritannien og Nordamerika) og de øvrige EU-lande 

ses derfor i Danmark, som i en række andre rige vesteuropæiske lande, som 

en udfordring for velfærdsstaten. Ifølge indvandrer forskeren Mehmet Necef 

er de især en udfordring for den nordiske velfærdsstatsmodel med det høje 

niveau af sociale ydelser og social sikkerhed (Necef, 2001). Svaret på denne 

udfordring er at indvandrerne skal integreres, og dagsordenen for denne 

integration sættes i Danmark i høj grad ud fra en økonomiske tilgang. 

Selvforsørgelse 

Kodeordet for den danske integrationspolitik er og har i de seneste år været 

selvforsørgelse - både for den tidligere og den nuværende regering. Dette 

er blandt andet tydeligt i et af de senere års mest diskuterede bidrag om 

indvandrernes integration, nemlig bogen ”Udlændinges integration i det 

danske samfund” fra det tidligere Indenrigs ministeriums Tænketank (Indenrigsministeriet, 

2001), og i integrationsudspil fra både den tidligere og 

den nuværende regering. 

Ifølge Tænketanken er grundlaget for en vellykket integration uddannelse, 

beskæftigelse og selvforsørgelse. Dette er ganske i overensstemmelse med 

den tidligere regerings tanker. Den tidligere regering ville med sin integrationslov 

sikre at nyankomne udlændinge fik mulighed for deltagelse på lige 

fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, 

sociale, religiøse og kulturelle liv, samt at vedkommende hurtigst 

muligt blev selvforsørgende og fik bibragt en forståelse for det danske 

samfunds grundlæggende normer (Ejrnæs, 2001). 

Nøgleordene i den nuværende regerings integrationspolitik viser, at politikken 

ikke er ændret – snarere skærpet. Nøgleordene er: Hurtigt i arbejde, 

effektiv danskundervisning, bedre udnyttelse af kvalifikationer og integration 

– et fælles anliggende for hele det danske samfund (Ministeriet for Flygtninge, 

Indvandrere og Integration, 2002). 

2 

Det viser sig fx ved at kvinderne blandt indvandrere - især fra lande uden for de traditionelle 

vandringslande og det øvrige EU - ikke har overtaget de danske kvinders høje erhvervsaktivitet 

og beskæftigelsesgrad. Deres erhvervsaktivitet ligger snarer på niveau med kvindernes 

erhvervsaktivitet i oprindelseslandene (Dansk Arbejdsgiverforening, 2001) og på niveau med, 

eller under de danske kvinders erhvervsaktivitet i 50’erne og 60’erne (Emerek, 2001). 


13

Begrundelse for integration 

Ifølge bogen fra Tænketanken har flere forhold betydning for indvandrernes 

integration, men Tænketanken begrunder alene integrationens nødvendighed 

med indvandrernes lave beskæftigelsesgrad og relativt høje arbejdsløshed 

der dels belaster velfærdssamfundets økonomi i stigende grad og 

dels er paradoksal i relation til de kommende års forventede mangel på 

arbejdskraft. 

Det er således den manglende økonomiske integration og de manglende 

bidrag til velfærdsstatens økonomiske grundlag der er Tænketankens egentlige 

bekymring i forhold til indvandringens omfang og sammensætning. 

Indvandringen sætter fokus på den danske velfærdsstats økonomiske 

sårbarhed, og ifølge Tænketanken er ”det danske velfærdssystem blandt de 

mest udsatte, fordi flere af vores velfærdsordninger bygger på at alle med 

bopæl i landet generelt har ret til skattefinansierede ydelser, uanset deres 

tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet” (Indenrigsministeriet, 2001: 9). 

Integrationsprocessen og begreberne 

Inden for den danske forskningsverdenen har forskellige faglige traditioner 

deres egen forståelse af begrebet integration. Der er dog en vis konsensus 

om en skelnen mellem 3 overordnede integrationsmåder og strategier: 

• Assimilation 3 , hvor minoritetsgrupper bliver ligesom majoritetsgruppen 

– tvunget eller frivilligt. 

• Integration 4 , hvor minoritetsgrupperne og majoritetsgruppen i en pluralistisk 

integration gensidigt tilpasser sig hinanden – eller i smeltedigelintegrationen, 

hvor der opstår et flerkulturelt samfund på baggrund af 

mangfoldigheden af etniske kulturer. 

• Segregering 5 , hvor minoritetsgrupperne og majoritetsgruppen, tvunget 

eller frivilligt, lever adskilt – på bosætningsområdet anvendes også begrebet 

ghettoisering. 

3 

ordet har samme oprindelse som assimilere: assimilere nogen = tilpasse nogen til, og optage 

dem, i en anden kultur = indlemme. Fra latin: assimiláre »gøre lig med« (Politikens Store 

Ordbogs CD-rom) 

4 

Ordet har samme oprindelse om integrere: integrere nogen(t) i noget få nogen eller noget 

til at indgå i noget andet så det bliver en del af en overordnet helhed. Fra latin intgráre »forny, 

bringe i fuldkommen stand« (Politikens Store Ordbogs CD-rom) 

5 

Ordet har samme oprindelse som segregere: segrerere nogen, dele mennesker i adskilte 

grupper, især efter etniske el. sociale forhold. Fra latin ségregáre »udskille« (Politikens Store 

Ordbogs CD-rom). 


Charlotte Hamburger, en af de danske forskere der har beskæftiget sig med 

integrationsbegrebet, anfører i sin artikel ”Etniske minoriteter og social integration” 

at det er uheldigt – og med til at skabe forvirring om begreberne 

– at integration bruges som en fællesbetegnelse for de tre strategier, fordi 

begreberne assimilation og segregation reelt begge er modsætninger (på 

hver sin måde) til begrebet integration (Hamburger, 1997). 

Integrationens målsætning er nemlig at fastholde eller skabe et flerkulturelt 

samfund, hvilket ifølge Hamburger indebærer en ligestilling af alle etniske 

minoritetsgrupper og majoritetsbefolkningen i form af at forskellige kulturer 

har lige ret til at eksistere. Assimilation har derimod som målsætning at de 

etniske minoritetsgrupper overtager majoritetskulturen, og segregation at 

de etniske minoritetsgrupper bevares, men at interaktionsniveauet mellem 

minoritetsgrupperne og majoritetsbefolkningen er lavest mulige. 

I det følgende anvendes integrationsprocessen dog fortsat som en fælles betegnelse 

for den proces, der kan medføre integration såvel som segregation 

og assimilation. 

System- og social integration 

Hamburger kan ses som repræsentant for de forskere, der ud fra en sociologisk 

forskningstradition skelner mellem systemintegration og socialintegration 

på følgende måde: 

• Systemintegration, – der er den gensidige proces mellem de etniske 

grupper og systemet, – drejer sig om tildeling af civile, sociale og politiske 

rettigheder samt om mindretallenes økonomiske og sociale placering i 

samfundet. Systemintegrationen kan være både formel og reel. 

• Social integration, – den gensidige proces mellem samfundets minoritetsgrupper 

og majoritetsbefolkningen, – drejer sig om majoritetens og 

minoriteternes opfattelse af, holdninger til og adfærd overfor hinanden 

– både på det organisatoriske og individuelle plan. Den sociale integration 

kan udfra defi nitionen kun være reel. 

Det er ifølge Hamburger specielt vigtigt at skelne mellem social integration 

og systemintegration og interaktionen mellem dem når det drejer sin om 

etniske minoriteters integration, fordi de etniske minoriteter i mindre grad 

end majoritetsbefolkningen er systemintegreret, og fordi social integration 


15

samtidig forudsætter systemintegration. Men samtidig ser Hamburger 

integrationen som en proces, der optræder i en samtidig og gensidig vekselvirkning 

mellem social integration og systemintegration. 

Politisk integration er et væsentligt led i systemintegrationen, og Hamburger 

anfører at adgangen til mulighederne for erhvervelse af statsborgerskab 

er et centralt punkt i systemintegrationen. Arbejdsmarkedet er et andet vigtigt 

integrationsområde, og her er både systemintegrationen og den social 

integration i spil, da staten er med til at regulere arbejdsmarkedet med sin 

arbejdsmarkedspolitik og da sociale netværk kan have stor betydning for 

adgangen til beskæftigelse (Hamburger, 1997). 

Kulturel og strukturel integration 

En anden tradition fokuserer på en forskellen mellem kulturel og strukturel 

integrationen (Schierup, 1993): 

• Kulturel integration omfatter integration på niveau med majoritetsbefolkningen, 

blandt andet med hensyn til aspekter som religion, normer og 

moral. 

• Strukturel integration omfatter integration på niveau med majoritetsbefolkningen 

med hensyn til politisk deltagelse, arbejdsmarkeds deltagelse 

og uddannelse. 

De to aspekter kan opfattes som forskellige dimensioner af integrationen. 

Spørgsmålet er dog om de også kan adskilles. Denne adskillelse er nemlig 

kendetegnende for tilgangen til integration inden for det økonomiske fagområde, 

hvor integrationsforskning praktisk talt alene fokuserer på de strukturelle 

aspekter i analyserne af integration i uddannelse, på arbejdsmarkedet 

og boligmarkedet. 

Økonomerne definerer ikke hvad de forstår ved integration, men måler 

primært integrationen med kvantitative mål som fx erhvervsaktivitet og fordelingen 

på boligmassen, og de operationaliserer i deres analyser ”‘integration”’ 

som ”‘samme niveau som majoritetsbefolkningen”’. Der undersøges 

fx i hvor høj grad indvandrerne er aktive på arbejdsmarkedet, men ikke om 

der samtidig med indvandrernes indtrængen på arbejdsmarkedet opstår en 

etnisk segregering af arbejdsmarkedet (parallelt til den kønsmæssige segre- 


gering), – selvom der er tegn på at indvandrerne er stærkt overrepræsenterede 

inden for bestemte jobfunktioner, arbejdspladser og brancher. 

Man kunne hævde, at det er det samme som at have assimilationen som 

mål, eller at se assimilation på arbejdsmarkedet som et naturligt led i integrationsprocessen 

(Damm, 2002 og Skyt Nielsen, 2002), men det er næppe 

korrekt. De anvendte kvantitative mål er som hovedregel stykket sammen 

af mange dele, og det vil nok være mere korrekt at sige at der undersøges 

om minoritetsgrupperne er inkluderet i samme grad og omfang – men ikke 

nødvendigvis kvalitativt på samme måde – som majoritetsbefolkningen, 

men ikke nødvendigvis kvalitativt på samme måde. 

En mere præcis betegnelse end assimilation kunne derfor i denne forbindelse 

være inklusion 6 . Etniske minoritetsgrupper kan nemlig være inkluderet 

i bestemte erhverv på et etnisk segregeret arbejdsmarked, og er dermed faktisk 

ikke faktisk integreret i ordets egentlige betydning 7 . Der skelnes derfor i 

det følgende mellem inklusion og integration. 

Begreber – nye forslag 

Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt – og rimeligt – at tale om 

integration på delområder som politik, arbejdsmarked, bolig, uddannelse 

og religion. Måske skal man reservere begrebet integration til at betegne 

integration i helheden i ordets reelle betydning og derfor nøjes med at bruge 

begrebet inklusion om delområderne. 

Samtidig skal man være opmærksom på at inklusion på et delområde 

selvfølgelig kan påvirke inklusion på de øvrige delområder. S, og sideløbende 

hermed kan segregation på et delområde besværliggøre eller hindre 

inklusion på et andet delområde og fremme inklusion på et tredje. Fx kan 

boligsegregering i form af ghettoisering være en hindring for inklusion på 

de dele af arbejdsmarkedet, der primært anvender netværk ved rekruttering 

af nye medarbejdere, men samtidig kan ghettoisering være befordrende for 

deltagelse i demokratiske handlinger. Ifølge politologen Lise Togeby stiger 

6 

Ordet har samme oprindelse som inkludere: inkludere nogen(t) have nogen el. noget som 

en del af noget = onmfatte, indbefatte, medregne. Fra latin inclúdere »indeslutte, indbefatte« 

(Politikens Store Ordbogs CD-rom) 

7 

Ordet har samme oprindelse om integrere: integrere nogen(t) i noget få nogen eller noget 

til at indgå i noget andet så det bliver en del af en overordnet helhed. Fra latin intgráre »forny, 

bringe i fuldkommen stand« (Politikens Store Ordbogs CD-rom). 


17

valgdeltagelsen med indvandrertætheden, og ghettodannelser synes således 

fremmende for mobilisering i forbindelse med udøvelse af stemmeretten. 

(Togeby, 2002). 

Integrationsbegrebets facetter 

Proces eller mål? 

Integrationsbegrebet er uklart. En af forklaringerne på denne uklarhed er 

at ordet integration både bruges til at betegne integrationsprocessen og et 

af de mulige mål for denne proces (Seeberg, 2002). Det gør det heller ikke 

lettere at målet for integrationsprocessen defineres forskelligt i forskellige 

sammenhænge, og at målingen af en vellykket integration derfor ikke er 

entydig. Endelig har de forskellige faglige traditioner deres egen forståelse af 

begrebet integration, og forståelsen er ikke altid ekspliciteret. 

’Ligestilling’ 

Anvendelsen af integrationsbegrebet er så uklart og problematisk at det 

måske endog vanskeliggør vores diskussion og forståelse. Men hvad kunne 

man anvende i stedet for? Kan ligheds- og ligestillingsbegreber bruges som 

erstatning? Disse begreber har allerede i en årrække været brugt ved diskussionerne 

om kønnenes ligestilling... 

En sammenligning mellem kønsligestilling og etniske gruppers ligestilling 

og integration viser imidlertid at argumenterne bag ligestillingen som 

strategi anvendes forskelligt – nærmest modsat – ipå de to områder. Den 

danske diskussion af ligestilling for kvinder og mænd er (– til forskel fra fx 

den norske) – baseret på ensheden, homogeniteten og ligheden mellem de 

to køn (Borchorst m.fl., 1999 og Kold, 1997). Den danske forståelse af etnicitet 

er derimod baseret på særegenheden, inhomogeniteten og forskellen 

mellem etniske og danske – mellem ”‘dem”’ og ”‘os”’ (Emerek, 2001). 

Invandrerforskeren og antropologen Peter Hervik stiller det endnu skarpere 

op i bogen ”Den generende forskellighed” der er baseret på et antropologisk 

forskningsprojekt. Heri hedder det: ”Vores undersøgelse viser at danskernes 

lighedsopfattelse bygger på en umulig forudsætning. Ifølge denne opfattelse er 

det nemlig sådan at for at kunne indgå på lige fod med hinanden i det danske 

samfund, må ”‘de fremmede”’ og danskerne være ens. Men da danskerne igen 


og igen erfarer, at ”‘de andre”’ nu engang er anderledes,, så kan de ikke blive 

danske” (Hervik, 1999:8). 

Hervik mener at den danske grundopfattelse ”at kulturel forskellighed er 

medfødt og at anderledesheden derfor ikke lader sig integrere eller fordanske” 

er en væsentlig brik i forståelse af den manglende integration. Der er derfor 

næppe hensigtsmæssigt i en dansk kontekst at erstatte integrationsbegrebet 

med ligheds- og ligestillingsbegreberne. 

Medborgerskab 

Medborgerskabsbegrebet er også blevet brugt som en ramme for studier 

af integration med vægt på de etniske minoriteters ligeværdighed (Ejrnæs, 

2002). Medborgerskabsvinklen er dog lige så bundet til en faglig tradition, ( 

politologi), som andre tilgange til studier af integrationsprocessen. Medborgerskabet 

drejer sig primært om deltagelse (inklusion) i den demokratiske 

proces og de demokratiske rettigheder, herunder adgangen til de velfærdsstatslige 

ydelser. 

Den økonomiske vinkel på medborgerskabet – herunder pligten til og 

mulighederne for at bidrage til velfærdstatens økonomiske grundlag – medtænkes 

ikke. Denne studeres i stedet særskilt i sin egen faglige tradition, 

(økonomi), hvor den bliver til studier af integration og marginalisering på 

arbejdsmarkedet samt studier af økonomiske overførsler. Medborgerskabsbegrebet 

er således ikke generelt brugbart – medmindre definitionen af det 

udvides til en bredere forståelse, der også omfatter andre områder, fx et 

økonomisk medborgerskab. 

Tydelighedens trange kår 

Der er således ikke umiddelbart et andet begreb der kan erstatte integrationsbegrebet 

og samtidig gøre det mere klart hvad der menes i de forskellige 

diskussioner. Man må derfor indtil videre fastholde begrebet i al sin uklarhed 

og erkende at der menes noget forskelligt med integration i forskellige 

fora. Men denne erkendelse gør det også klart at der må stilles større krav 

til ekspliciteringen af hvad der menes med integration i de forskellige sammenhænge 

og fora. 


19

Vellykket integration og den dominerende diskurs 

Tænketankens bog, ”Udlændinges integration i det danske samfund”, er 

et godt udtryk for den dominerende integrationsdiskurs der primært – for 

ikke at sige alene – tager udgangspunkt i en økonomisk tankegang. I bogen 

skelnes mellem kulturel og strukturel integration, men i Tænketankens mål 

for en vellykket integrationsproces er det tydeligt at indvandrerne på alle 

væsentlige punkter skal tilpasse sig danske normer for uddannelse, beskæftigelse, 

selvforsørgelse og politisk deltagelse og efterleve grundlæggende 

danske normer og værdier, blandt andet ”anerkendelse af menneskers lige 

rettigheder samt tolerance over for andres værdier og normer”. 

Dette kunne for så vidt godt foregå i et segregeret uddannelsessystem, på et 

segregeret arbejdsmarked og i forskellige politiske partier, således at tænketankes 

mål kunne karakteriseres som en inklusion. Tænketankens mål om at 

”der skal være kontakt mellem danskere og udlændinge – det være sig i form 

af ægteskaber, som kollegaer eller gennem almindelig kontakt i hverdagen” 

tyder imidlertid på at der snarere er tale om at en vellykket integrationsproces 

– i Tænketankens forståelse – er lig med assimilation, både kulturelt og 

strukturelt – i Tænketankens forståelse. (Indenrigsministeriet, 2001: 11) 

Økonomisk forståelse 

Målet for integrationsprocessen er således ikke integration men inklusion 

–, og snarere assimilation –, i Tænketankens forståelse. Det svarer til både 

den tidligere og nuværende regerings ideer om integration. Dette ligger, som 

tidligere nævnt, i klar forlængelse af den integrationsforståelse der præger 

den økonomiske indvandrer forskning – et tegn på at det for tiden er den 

økonomiske faglige tilgang der dominerer indvandrerdebatten i Danmark 

omkring årtusindeskiftetårtusindskiftet. 

Sådan har ikke altid været. Tidligere var der større vægt på integrationen 

som medborger (se fx Bülent Diken, 1998 for en periodisering). Men med 

den stadige vækst i indvandrer-/flygtningetallet gennem 90’erne, og en 

stadig større opbakning bag indvandrerfjendske politiske partier, er der 

kommet større fokus på indvandrernes lave arbejdsmarkeds tilknytning og 

den relative størrelse af overførselsindkomsterne til indvandrerne – faktorer 

der efterhånden har gjort integration identisk med selvforsørgelse og økonomisk 

assimilation. 


Andre forståelser 

Danske forskere inden for andre fagtraditioner formulerer målet for integration 

på en anden måde, om end de ikke er ganske enige. Nogle, blandt 

andre indvandrerforskeren Garbi Schmidt, mener at et velintegreret samfund 

kendetegnes ved en konsensus om en række fælles spilleregler, men at 

heller ikke alle danskere er lige samfundsmæssigt integrerede eller kulturelt 

homogene. At være integreret betyder at være inkluderet: at føle sig som en 

del af et fællesskab og blive betragtet som sådan (Schmidt 2002). 

Indvandrerforskeren Peter Seeberg er eksponent for en anden opfattelse, 

nemlig at idealet snarere er et dynamisk integrationsbegreb, hvis centrale 

byggesten er gensidighed og lighed, og hvor majoritetssamfundet insisterer 

på aktiv samfunds deltagelse, men anerkender kulturelle, etniske, religiøse 

forskelle, for så vidt disse ikke står i modsætning til samfundets legale 

grundlag. På det normative niveau følger heraf at majoritet og minoritet 

forholder sig til hinanden gennem hvad man kan kalde ”‘forhandlet integration”’. 

Det medfører, således at der ud fra lighedens idé skabes forudsætninger 

for realisering af livsstrategier, som etniske minoriteter ønsker og 

som kan fungere inden for rammerne af majoritetssamfundets overordnede 

spilleregler, lovgivning mv. (Seeberg, 2002). 

Seebergs ideal om integrationsprocessen fører således til en pluralistisk 

integration – og næppe til en smeltedigel-integration mod et flerkulturelt 

samfund, hvilket i højere grad ligger i forlængelse af Schmidts opfattelse. 

Spørgsmålet er også om idealet om et sådant flerkulturelt samfund, hvor 

samfunds- og kulturlivet udvikler sig på grundlag af mangfoldige etniske 

kulturer, er muligt i Danmark. Udviklingen af et flerkulturelt samfund fordrer, 

at de forskellige befolkningsgrupper i praksis rummer en gensidig respekt 

for forskellighed og en anerkendelse af det anderledes, og at de har en lighedsopfattelse, 

der giver plads til, at mennesker med forskellige kulturelle 

baggrunde reelt kan sameksistere på lige fod med hinanden. 

Hvis lighed - som tidligere anført - i høj grad forbindes med ensartethed 

og homogenitet bortfalder denne mulighed, og smeltedigel integrationen 

er næppe en realistisk mulighed. Ifølge Peter Hervik er Danmark begyndt 

at blive ”‘hvidt”’ i takt med det stigende antal synligt anderledes personer 

i landet, og den nationale identitetsdannelse er i stigende grad bygget op 

af modsætninger mellem ”‘os”’ og ”‘dem”’ – ”‘vi danskere”’ der ligner 


21

hinanden, og ”‘de andre”’ som er forskellige fra os. Og selv om det er et 

spørgsmål om hvor homogene ”‘vi”’ er – hævder Hervik at segregering 

og assimilation er det eneste mulige integrationsmål i Danmark: ”Da ”’de 

andre”’ er anderledes både i udseende og kultur, kan de ikke blive lige med danskerne. 

Kun ved eksklusion af de andre eller krav om assimilation kan danskerne 

genoprette deres billede af sig selv” (Hervik, 1999: 18). 

Integration og nationalstat 

I præsentationen af integrationsbegrebet er dette indtil nu alene blevet sat 

i relation til nationalstaten. Indvandrerforskeren Flemming Mikkelsen har 

imidlertid påpeget dét problem at integrationsprocessen alene vurderes i relation 

til det dominerende samfund og de dominerende gruppers interesser, 

og ikke ses i lyset af de transnationale strukturer (Mikkelsen, 2002). 

Efter Mikkelsens mening kan det på ingen måde fagligt forsvares at undlade 

den transnationale dimension i integrationsanalysen, fordi netop denne dimension 

giver ”en fokusering på de ressourcer, informationer og interpersonelle 

relationer der udveksles mellem grupper i oprindelseslandet og indvandrerlandet 

.... Disse transnationale samfund følger nogle økonomiske og politiske rationaler 

der ikke umiddelbart kan udledes af nationalstatsmodellen, men som antager 

en selvstændig karakter med egne sociale og kulturelle organisationsformer” 

(Mikkelsen, 2002: 27). Det er ydermere problematisk ikke at medtænke den 

transnationale integration, fordi denne og den internationale integration 

generelt har stigende betydning – både for indvandrere og majoritetsbefolkningen. 

Transnational målestok 

Et eksempel på at den transnationale dimension har betydning findes i Flemming 

Mikkelsens bog ”Integrationens paradoks”. Bogen er baseret på en 

undersøgelse af indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan, det tidligere Jugoslavien, 

Somalia, Iran og Irak. En af bogens konklusioner er at langt de fleste af disse 

indvandrere føler sig godt tilpas og godt integreret i det danske samfund 

– til trods for at en stor del af dem er marginaliseret på arbejdsmarkedet og 

deres indkomstniveau ligger under gennemsnittet (Mikkelsen, 2001). Mikkelsen 

kalder det et paradoks, men forklarer det selv med den store forskel 

mellem de dårlige økonomiske, sociale og politiske vilkår i hjemlandet og 

de relativt bedre vilkår i Danmark. Indvandrere i Mikkelsens undersøgelse 

vurderer således tilsyneladende deres integrationen ud fra en transnational 

målestok – ikke ud fra en dansk målestok. 


Netværket 

Det er i denne forbindelse også væsentligt at inddrage en skelnen mellem 

stærke og svage netværk. De stærke netværk omhandler de bånd der dannes 

til de nærmeste familiemedlemmer, venner, bekendte og arbejdskollegaer. 

Disse bånd giver en referenceramme for holdninger, adfærd og præferencer 

i hverdagen. De svage netværk mellem mange mennesker giver derimod 

viden om blandt andet uddannelse og jobs (Mikkelsen, 2001). 

Når de unge indvandrere og efterkommere fra de forskellige indvandrergrupper 

oftest indgår giftermål med personer fra oprindelseslandet, 

genskabes dele af hverdagen fra oprindelseslandet, båndene til oprindelseslandet 

bevares og uddybes, og der er en risiko for, at indvandrergruppen 

lukker sig om sig selv, sandsynligvis på bekostning af social integrationen i 

modtagerlandet. Ifølge Mikkelsen kan en for snæver satsning på de stærke 

netværk afskære informationer og inspiration fra de svage netværk. Dette 

kan indicere at en minoritetsgruppe der er segregeret på mange områder 

– ufrivilligt eller frivilligt gennem satsning på snævre, stærke netværk – også 

i høj grad vil være uden for den sociale integration, hvilket igen kan påvirke 

minoritetsgruppens nationale integrationsproces i negativ retning. 

Spørgsmålet er imidlertid hvilken betydning dette har, i lyset af at den 

transnationale integration fortsat vil få en stadig større betydning i forhold 

til den nationale integration. En satsning på de snævre, men transnationale, 

netværk kunne for nogle indvandrergrupper på længere sigt vise sig at være 

en god integrationsstrategi i en EU-sammenhæng. 

Opsamling og afsluttende bemærkninger 

Der synes at være en generel konsensus i Danmark om at arbejdsmarkedsintegration 

– eller rettere: inklusionen på arbejdsmarkedet – er en afgørende 

betingelse for inklusion på andre områder og dermed for indvandrernes integrationen 

som helhed. Men det er et problem at indvandrernes integration 

forstås, diskuteres og studeres så fragmentarisk som den fortsat gør i Danmark, 

og at de forskellige faglige traditioner endvidere – mere eller mindre 

eksplicit – har hver deres egen forståelse af integration. 

Indvandrerforskeren Thomas Hammer siger ganske klart, at der ikke er 

noget valg;, forskning i migration skal være tværfaglig (Hammar, 2001). En 

begrundelse er at selv om migrationen studeres inden for en række områder, 


23

er migration ikke kernen i nogen af disse områder. Flemming Mikkelsen 

siger samstemmende at studiet af migrationsprocesser gør det nødvendigt 

at kombinere sociale, økonomiske, kulturelle og politiske faktorer og antager 

derfor naturligt en interdisciplinær karakter. Det gør imidlertid også forskningsområdet 

sårbart set i forhold til de mere etablerede fag, der gennem 

årene har finpudset deres til tider ret så snævre teori- og begrebsapparat 

– med faldende udbytte til følge – og har fået skabt sig en plads i den institutionelle 

forskningspolitik og statsforvaltning (Mikkelsen, 2002). 

Studierne af indvandrernes integration er præget af den til enhver tid dominerende 

faglige – og politiske – diskurs, men integrationsprocessen er en 

vedvarende multifaktoriel proces mod et endemål der stadig er i forandring. 

Det er vi nødt til at tage højde for i vores begrebsliggørelse og studier af 

integrationen. 

Der er således mange grunde til, at de faglige såvel som de politiske diskussioner 

af integration i øjeblikket er upræcise og mere forvirrende end 

opklarende. Spørgsmålet er om der kan udvikles et fælles begrebsapparat til 

diskussion af integrationsprocessen inden for de forskellige faglige traditioner. 

Måske ikke, men der er ingen tvivl om at det er vigtigt at have klarhed 

over at integrationsprocessen, ( hvis dette begreb fastholdes,) kan gå i flere 

retninger og føre til pluralistisk integration – såvel som til segregation og assimilation 

– tvungen eller frivillig -– på enten majoritetsbefolkningens eller 

minoritetsgruppens præmisser. 

Der er næppe heller tvivl om at det kan være frugtbart at skelne mellem social 

integration og systemintegration og være opmærksom på sammenhængen 

og vekselvirkningen mellem disse to niveauer. Det kan derimod være 

vanskeligt at overskue hvordan inklusionsniveauet inden for de forskellige 

områder (som politik, arbejdsmarked, bolig, uddannelse, kultur og religion) 

bør ”‘gradbøjes”’ med hensyn til begreberne segregation og assimilation, 

– hvis det overhovedet kan gradbøjes og hvis man overhovedet kan arbejde 

med en fragmentarisk integrationsforståelse. 

Tværfaglig terminologi 

Hvis man nu alligevel gør et forsøg og samtidig holder fast i de sproglige 

begrebsmodsætninger inklusion og eksklusion (som primært relaterer sig 

til systemintegrationen) samt integration og disintegration (som relaterer 


sig både til system- og social integration, hvor disintegrationen både kan 

omfatte en marginalisering og en segregering) – kunne et bud på en gradbøjning, 

der kunne bruges tværfagligt være: 

• Ekskluderet – hvormed menes at gruppen/individet er disintegreret og 

lever i en del af segregeret virkelighed – ekskluderet fra majoriteten og 

andre grupper, – fx uden adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, politisk 

indflydelse eller sociale foranstaltninger. 

• Inkluderet, men segregeret – gruppen/individet er formelt inkluderet i 

nationalstaten med reel system integration, men lever i en del af en segregeret 

virkelighed betinget af gruppens/individets etniske oprindelse der 

ikke giver de samme reelle muligheder for fx valg af uddannelse. Gruppen 

kan havehar fx sit ”‘eget”’ arbejdsmarked, sit ”‘eget”’ politiske parti, eller 

sin ”‘egen”’ religion. En sådan gruppe kan være velintegreret i et transnationalt 

fællesskab. 

• Integreret – gruppen/individet er en del af helheden hvor gruppens/ 

individets placering i helheden ikke er betinget af gruppens/personens 

etniske oprindelse. Gruppen/individet har lige så brede og reelle muligheder 

for fx uddannelse, arbejdsmarkedsdeltagelse, venner og andre sociale 

forbindelser som majoritetsbefolkningen. Gruppen oplever således både 

system integration og social integration. 

• Assimileret – gruppen/individet er en del af helheden gennem overtagelse 

af majoritetens levevis. 

Denne gradbøjning er baseret på at betingelserne for integrationen er væsentlige, 

– og her skelnes derfor mellem formel inklusion og reel integration 

– og mellem systemintegration og social integration. Med denne skelnen 

er det tydeligt at integrationsprocessen for en del etniske grupper er nået 

til inklusionen, hvor man med Lise Togebys ord kunne sige at ”det måske 

ikke så meget (er) de formelle demokratiske rettigheder som snarere den faktiske 

inddragelse der er problemet” (Togeby, 1999: 151). Men det er vigtigt at se 

integration som en proces hvor også selve målet for processen er dynamisk, 

og hvor opfattelsen af den vellykkede integration er i stadig forandring. 

Der er indtil nu ikke danske forlæg for hvordan den transnationale dimension 

skal medtænkes i integrationsbegrebet, men denne dimension er væsentlig 

at udvikle – også som et led i forståelse af den nationale integration –, fordi 


25

integration i transnationale strukturer for nogle grupper – danskere såvel 

som indvandrere – er af stigende betydning. Den transnationale integration 

kan for nogle grupper være af så væsentlig en betydning at den mere eller 

mindre erstatter behovet for den nationale integration. 

Litteratur 

Borchorst, Anette et al. Ligestillede demokratier? Opsamling og perspektivering. 

I: Bergqvist, Christina et al. (red.). Likestilte demokratier? Universitetsforlaget 

AS. Oslo. 1999. 

Damm, Anna Pill. Etniske minoriteters bosætning og flygtninger – de seneste 

20 års økonomisk-kvantitative forskningsresultater. AMID Working 

Paper Series 13/2002. Aalborg. 

Diken, Bülent. Strangers, Ambivalence and Social Theory. Ashgate, Suffolk. 

1998. 

Ejrnæs, Morten. Integrationsloven – en case, der illustrerer etniske minoriteters 

usikre medborgerstatus. AMID working Paper Series 1/2001. Aalborg. 

Ejrnæs, Morten. Etniske minoriteters tilpasning til livet i Danmark – forholdet 

mellem majoritetssamfund og etniske minoriteter. AMID Working Paper 

Series 18/2002. Aalborg. 

Emerek, Ruth. Evaluation of NAP 2001 - Report to the European Commission. 

2001. 

Hammar, Tomas. The Ugly Duckling and the Academy. AMID Working Paper 

Series 2/2001. Aalborg. 

Hamburger, Charlotte. Etniske minoriteter og social integration. I: Lilli Zeuner 

(red.). Social Integration. Socialforskningsinstituttet 97:9. København. 

1997. 

Hervik, Peter (red.). Den generende forskellighed – danske svar på den stigende 

multikulturalisme. Hans Reitzels Forlag A/S. København. 1999. 

Indenrigsministeriet. Udlændinges integration i det danske samfund, - Tænketanken 

om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. København. 

2001. 


Kold, Vibeke. ”Det kønne arbejde - faktorer, processer og aktører på det 

kønsopdelte arbejdsmarked”. I: Emerek et al. (red.). Brydninger. Arbejdsmarkedsstyrelsen. 

København. 1997. 

Mikkelsen, Flemming. Integrationens paradoks. Catinet. København. 2001. 

Mikkelsen, Flemming. Indvandrerne og Civilsamfundet. AMID Working 

Paper Series 19/2002. Aalborg. 

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. På vej mod en ny 

integrationspolitik. København. 2002. 

Necef, Mehmet Ûmit. ”Indvandring, den nationale stat og velfærdsstaten”. 

I: Seeberg, Peter (red.). Ubekvemme udfordringer. Odense Universitetsforlag. 

2001. 

Nielsen, Helena Skyt. Uddannelsesvalg og den sociale betydning – med særlig 

vægt på efterkommere. AMID Working Paper Series 11/2002. Aalborg. 

Petersen, Lars. Indvandrere og deres efterkommere i Danmark. Statistiske 

undersøgelser nr. 43. Danmarks Statistik. København. 1991. 

Schierup, C.U. På kulturens slagmark. Sydjysk Universitetsforlag. 1993. 

Schmidt, Garbi. Betydningen af familieformer og familietraditioner for integrationsprocesserne. 

AMID Working Paper Series 21/2002. Aalborg. 

Seeberg, Peter. Unge indvandreres integration, herunder integration gennem 

gymnasiet, fritidsaktiviteter, kærester mv. AMID Working Paper Series 

27/2002. Aalborg. 

Togeby, Lise. ”Et demokrati, som omfatter alle, der bor i Danmark?” I: Andersen, 

Jørgen Goul et al. (red.). Den demokratiske udfordring. Magtudredningen. 

Hans Reitzels Forlag A/S. København. 1999. 

Togeby, Lise. Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer, herunder 

politiske partier, valg og offentlig debat. AMID Working Paper Series 

20/2002. Aalborg. 


27

Det er en vigtig proces at 

anskue kultur og kulturforståelse 

som et aktivt 

dynamisk element i et 

individs eller en gruppes 

selvforståelse, og som en 

integreret del af en helhedsforståelse. 


Kultur og etnicitet 

i socialt arbejde 

af Gordon Vincenti og Lis Døssing 

Formålet med denne artikel er at diskutere kultur i forhold til socialt arbejde. 

Vi vil forsøge at pege på en kulturforståelse som kan bruges af socialarbejdere 

og andre i deres daglige arbejde med etniske mindretal - i dansk 

sammenhæng - og som kan omsættes direkte til det sociale arbejde med 

målgruppen og sættes ind i en teoretisk kontekst. 

’Kultur’ iflg. Fagan 

”A complex system, a set of interacting 

variables - tools, burial 

customs, ways of getting food, religious 

beliefs, social organisations, 

and so on - that function to 

maintain a community in a state of 

equilibrium with its environment.” 

(Fagan, 1985) 

Definition af ’kultur’ 

Kultur kan forstås som ‘kollektive mentale programmeringer der adskiller 

medlemmerne af en gruppe fra medlemmerne af en anden’ (Hofstede, 

1999). 

Ifølge Hofstede og Fagan er kultur et begreb der omfatter måden en gruppe 

organiserer sig på og den dynamiske proces i hvilken gruppen udvikler sig i 

samspil med omgivelserne. Man kan finde en lignende forståelse hos Steen, 

som i sin undersøgelse af tamilsk kultur i Danmark, Sri Lanka og England 

fandt frem til at en statisk forståelse af kultur ikke kunne forklare forskelligheder 

mellem tamilsk kultur som den blev praktiseret de tre steder. Kultur er 

ifølge Steen dynamisk og responsiv i forhold til omgivelserne (Steen, 1993). 

Barth når den samme konklusion i sin undersøgelse af pashtun-kultur 

(Barth, 1994). Kultur og vigtige kulturelle elementer udvikler sig i relation 

til omgivelserne - i et samspil med disse - og forskelle i kulturen opstår i 

mødet med andre kulturer. Vores selvopfattelse og måden vi organiserer os 

på får en særlig værdi i interaktionen mellem forskellige kulturer. Fx bliver 

et kollektivistisk livssyn først vigtigt når det møder et individualistisk livssyn 


29

som det danske. Hver for sig repræsenterer de to livssyn forskellige måder 

at forstå og organisere sig på. Begge er et resultat af en historisk udvikling 

og et nutidigt samspil med omgivelserne. Begge har fordele og ulemper. 

Forskellige livssyn 

De forskellige måder at forstå sig selv på og organisere sig, som de 

forskellige livssyn repræsenterer, får en betydning når to typer kultur 

møder hinanden. Det er når en dansk socialarbejder, med et individualistisk 

livssyn, møder en palæstinensisk familiefar, med et kollektivistisk 

livssyn, at deres forskellige kulturer påtager sig en manifest betydning. 

Forskellene imellem de to livssyn kan karakteriseres på denne måde: 

Værdier i opdragelsen 

Individualistisk livssyn 

Lighed. Frihed. Selvrealisering. Frivillighed 

i familierelationerne. Individualisme. 

Kollektivistisk livssyn 

Gensidig afhængighed blandt blodsbeslægtede. 

Ansvarsfølelse overfor kollektivet. 

Lydighed. Opofrelse. 

Individopfattelsen Individet har værdi i sig selv. Individ = status. 

Rettigheder og pligter fordelt efter rang 

og rolle. 

Adfærdsregler 

Kønsforholdet 

Sanktioner 

Autoriteter 

Abstrakte. Opløsning af ritualer og skikke. 

Fornuft. 

Psykologisk legitimeringsgrundlag. 

Lighedsideologi. 

Indirekte dominans. 

Romantisk kærlighed. 

Uklare. Psykologiske. 

Udelukkelse og ligegyldighed. 

Abstrakte. 

Vægt på indre autoritet. 

Moralens mål Retfærdighedsmoral. Æresmoral. 

Omfatter alle kendte situationer. Ritualer, 

vaner og skikke. 

Moralsk legitimeringsgrundlag. 

Hierarkisk. 

Direkte, synlig dominans. 

Partnervalg på grundlag af økonomi og 

rang. 

Konkrete. Kollektive. 

Tvang og fysisk afstraffelse. 

Konkrete. 

Ekstern autoritet. 

(Skytte, 1997) 

De to forskellige livssyn repræsenterer hver sin kultur baseret på 

vidt forskellige værdier og normer. I mødet mellem de to livssyn 

synliggøres forskellene som hermed får stor betydning. I denne interaktion 

kan de komme til at udgøre en barriere for kommunikation 


og udvikling, særligt når det budskab der skal formidles er stærkt 

forankret i afsenderens livssyn, men fremmed for modtagerens. 

Kromhout og Vedder er nået frem til at kulturelle forskelle i socialt arbejde 

og i undervisningen af unge fra etniske mindretal kan medvirke til at forklare 

hvorfor de unge søger en identitet i deres etniske rødder og afviser den 

moderne hollandske kultur - og dermed det hollandske samfund (Kromhout 

og Vedder, 1996). 

Det er - som Skytte, Kagitcibasi og andre påpeger - i interaktionen mellem 

de to forskellige livssyn, og de kulturer som er baseret på dem, at kulturelle 

forskelle får betydning for socialt arbejde. 

Forskellige indfaldsvinkler til socialt arbejde 

Den generelle forståelse af socialt arbejde er afhængig af hvilke indfaldsvinkler 

man vælger. 

Vi vælger at anskue socialt arbejde som en form for interaktion med henblik 

på forandring i en persons livsvilkår og livssituation. Vi tager dermed afsæt 

i Paynes og Shulmanns defi nitioner på socialt arbejde. 

Malcolm Payne 

Payne er fortaler for at socialt arbejde kan rumme en mangfoldighed af 

tilgange der afhænger af hvordan interaktionen mellem de tre aktører falder 

ud (borgeren, den professionelle og den socialpolitiske kontekst). Paynes 

forståelse skaber plads til at det sociale arbejde kan udvikle sig inden for 

den givne ramme - hvad enten det handler om modeludvikling eller lokal 

metodeudvikling. Der gives mulighed for variationer i det sociale arbejde i 

forhold til brugergrupper, organisatoriske forskelligheder og forskelligheder 

blandt socialarbejdere. 

Der er dynamik i Paynes model, en dynamik der opstår ved at anskue det 

sociale arbejde som noget der skal konstrueres fra gang til gang - fra interaktion 

til interaktion. Modellen fordrer en konstant refleksion over hvordan de 

tre aktører arbejder sammen (Schön, 1991). Dermed fastholdes arbejdet i at 

være individuelt og dynamisk. Det er ingen grænser for hvor mange udfald 

der kan blive resultat af de tre aktørers interaktion og den refleksion den 

gøres til genstand for. 

Autonomi og gensidig 

afhængighed 

”På baggrund af omfattende forskning 

opfatter man det som bevist 

at udviklingen af selvstændighed 

er forudsætningen for en optimal 

personlighed, for kognition og for 

moraludvikling. Man lægger vægt 

på tidlig stimulering af selvstændighed, 

ansvarlighed, selvtilstrækkelighed, 

effektivitet, privatliv og ambitioner 

- alt sammen noget der hænger 

sammen med uafhængighed af andre, 

dvs. autonomi. Hvorledes passer 

autonomi og uafhængighed ind 

i et socialt system med et kollektivistisk 

livssyn der er kendetegnet ved 

gensidig afhængighed?” 

(Kagitcibasi, 1994) 

Anna Meeuwisse 

»Det er åbenbart vanskeligt at fi nde 

en samlende definition eller et fælsynsvinkel 

man anlægger, og hvad 

les grundlag for alt socialt arbejde. I 

bund og grund beror det på hvilken 

man vælger at se«. 

(Meeuwisse, 2001) 


31

Malcolm Payne 

»Socialt arbejde er en social konstruktion 

af interaktion mellem brude 

ansatte i forvaltningen inden for 

ger, den professionelle identitet hos 

den sociale sektor og den socialpolitiske 

kontekst.« 

(Payne, 1997) 

IFSW 

“The social work profession promotes 

social change, problem solving 

in human relationships and the empowerment 

and liberation of people 

to enhance wellbeing. 

Utilising theories of human behaviour 

and social systems, social 

work intervenes at the point where 

people interact with their environments. 

Principles of Human Rights 

and social justice are fundamental 

to social work.” 

(IFSW, 2000) 

En svaghed ved Paynes forståelse af socialt arbejde er at den fortæller os 

meget lidt om hvad man gør ved sine refleksioner og konstruktioner. Den 

forbliver overordnet og kan dermed være svær at omsætte til praksis. 

L. Shulman 

Shulman er mere praksisorienteret i sin beskrivelse af en interaktionsmodel 

for socialt arbejde. Ligesom Payne anskuer Shulman socialt arbejde som et 

resultat af overvejelser omkring interaktionen mellem de tre aktører, borsig 

fra en konstruktions- og refleksionsfase til konkret handlen i det sociale 

geren, den professionelle/socialarbejderen og den socialpolitiske kontekst. 

Men Shulman følger op med en beskrivelse af hvordan man kan bevæge 

arbejdsfelt. Her inddrager han institutionen/organisationen som en medvirkende 

og vigtig faktor i den socialpolitiske kontekst. 

Shulmans model peger på at udfaldet af den sociale interaktion er afhængig 

af hvordan de tre elementer i modellen påvirker hinanden. Men den siger 

intet om hvilke faktorer der påvirker og former individet, socialarbejderen 

eller organisationen. 

Shulman identificerer fire faser i det sociale arbejde, og han påpeger at 

borgeren - i alle fire faser - skal inddrages i overvejelserne om interaktionen 

mellem de tre aktører. 

• Kontaktfasen - hvor man præsenterer sig for hinanden og sikrer sig at 

borgeren er kommet det rette sted hen, og at man kan hjælpe vedkommende. 


• Kontraktfasen - hvor man identificerer hvilke problemer man vil samarbejde 

om. 

• Arbejdsfasen - hvor man overvejer forskellige handlemåder og metoder. 

• Afslutningsfasen - hvor man evaluerer indsatsen og behovet for yderligere 

tiltag. 

Fordelen ved at forstå socialt arbejde under en vinkel baseret på interaktion 

og konstruktion er at den er neutral i relation til spørgsmålet om metode. 

En sådan forståelse gør det muligt at indarbejde og bruge mange forskellige 

metoder. 

Aktørernes afsæt 

At anskue socialt arbejde alene som resultatet af interaktionen mellem disse 

tre faktorer virker efter vores mening forenklet. Socialt arbejde er mere end 

interaktion, og hver af Shulmans tre parter i den sociale interaktion er et 

produkt af deres egne sociale helheder. 

L. Shulman 

Socialt arbejde bygger på interaktionen 

(relationen) mellem en råddenne 

interaktion forgår i kontek- 

giver og en klient/gruppe osv. Men 

sten af en institution/organisation/ 

forvaltning samt inden for en given 

socialpolitisk ramme (lovgivning 

mv.). Igennem interaktion med hinanden 

vil de tre aktører både påvirke 

hinanden og blive påvirket af 

hinanden. 

(Shulman 1999) 

Borgeren er et produkt af sin fortid og nutid og af sin egen interaktion med 

de systemer han eller hun lever i. Systemer der reproduceres af borgeren via 

interaktion og intervention med omgivelserne. 

På samme måde er socialarbejderen ikke en isoleret, stereotyp person med 

en generel faglig identitet der er fælles for alle socialarbejdere. Den enkelte 

socialarbejder er et resultat af personlige påvirkninger som køn, race, baggrund 

osv. og af faglige påvirkninger som uddannelse, arbejdserfaring, 

ansættelsesvilkår og socialpolitiske beslutninger. 

En institution eller en organisation kan også betragtes som et resultat af 

flere interne og eksterne faktorer i interaktion med sig selv. Organisationen 

kan ses som en social konstruktion der er påvirket af sin aktuelle sammensætning, 

og som igen kan påvirke denne. 

I forhold til Shulmans model medfører disse overvejelser at man skal udvide 

sin forståelse af de tre aktører (borgeren, socialarbejderen og institutionen/ 

organisationen). De skal forstås både som et produkt af deres omgivelser og 

som aktører i forhold til deres omgivelser. Man kan tale om behovet for en 

holistisk, konstruktivistisk forståelse af de tre elementer i Shulmans model: 

En helhedsforståelse. 


33

H. Soydan 

Soydan arbejder med tre kulturelle 

tilgange til socialt arbejde med etniske 

minoriteter: 

• Kategorisk forskellighed 

• Transaktionel forskellighed 

• Universel forskellighed 

(Williams, Soydan & Johnson, 1998) 

Socialt arbejde med etniske mindretal 

Socialt arbejde med borgere fra etniske mindretal skal kunne indarbejde flere 

mulige tilgange og forståelser af kulturelle normer og værdier. Den svenske 

forsker H. Soydan ser en forbindelse mellem typen af kulturel tilgang og de 

anvendte metoder i det sociale arbejde. 

Soydans kulturelle tilgange 

• Kategorisk forskellighed 

Denne kulturelle tilgang forbindes med arbejdsmodeller der nedtoner eller 

ignorerer målgruppens kulturelle baggrund. 

Som eksempel herpå kan nævnes en dansk undersøgelse fra 1997. Den 

peger på at mange socialarbejdere undlader at inddrage forhold som reli- 


gionens betydning eller betydningen af modersmålsundervisning i arbejdet 

med at udarbejde handleplaner. Den undersøgte gruppe socialarbejdere 

undlader at inddrage elementer relateret til målgruppens kultur ud fra dén 

betragtning at kulturelle faktorer ikke har afgørende betydning. I relation til 

sociale problemer betragter de metodeudvikling som noget generelt - metoder 

som universelle (Hestbæk, 1997). 

• Transaktionel forskellighed 

Denne kulturelle tilgang forbindes med arbejdsmodeller der bygger på en 

forståelse af kulturens betydning. En forståelse der hviler på James Greens 

begreb Cultural Awareness (Green 1982). 

Greens forståelse af kultur er inspireret af Barth. De mener at kulturelle forskelligheder 

træder i karakter i mødet mellem socialarbejderen og borgeren. 

Cultural Awareness kan forstås som en accept af kulturens betydning og en 

parathed til at indarbejde en forståelse af kultur. Cultural Awareness i socialt 

arbejde fordrer at socialarbejderen og borgeren fra et etnisk mindretal agerer 

sammen, og at de afklarer hvilke elementer af kulturen der skal tages i 

betragtning og hvordan. Metoder der omfatter en kulturel tilgang baseret på 

en forståelse af transaktionel forskellighed er dynamiske i forhold til deres 

sammenhæng fordi de bygger på dialog. 

• Universel forskellighed 

Soydan forbinder denne form for kulturel tilgang med metoder der involverer 

en forståelse af kultur som en universel ret på lige fod med fx menneskerettighederne. 

Det er metoder der bygger på en blind accept af borgerens 

egen forståelse af sin kultur. 

Soydans relevans 

De tre tilgange, som Soydan identificerer med afsæt i Greens arbejde med 

Cultural Awareness, kan bruges til at analysere parternes tilgang til det sociale 

arbejde. Det være sig borgeren, socialarbejderen eller institutionen og 

den interaktion der sker imellem dem. Hvis parterne har meget forskellige 

forståelser i deres tilgang, vil det blive svært at opnå en fælles forståelse af 

et mødes indhold og formål. 


35

Holistisk forståelse 

Ud over at få en forståelse for hvordan forskellige kulturtilgange kan påvirke 

udfaldet af indsatsen, kan det være nyttigt at udarbejde en holistisk forståelse 

af det sociale arbejde og den socialfaglige interaktion. Thompsen har 

udviklet en forståelsesmodel til dette formål (Thompsen, 1997). 

N. Thompsen 

Thompsen er optaget af en holistisk forståelse af de faktorer der kan påvirke 

det sociale arbejde med etniske minoriteter. Hans model kan med fordel 

bruges sideløbende med Shulmans forståelsesmodel for socialt arbejde. 

Thompsen peger på tre niveauer hvor påvirkningen kan være relevant at 

undersøge: 

• Det personlige niveau (borger og rådgiver) 

• Institutions-/organisationsniveauet 

• Det politiske/strukturelle niveau 

Thompsen taler om oplevelser, barrierer og ressourcer der kan påvirke udfaldet 

af interaktionen på alle tre niveauer. Ved at have fokus på de elementer 

der kan have indflydelse på mødet mellem borgeren, socialarbejderen og 

hjælpesystemet, kan man kvalificere de relevante faktorer på hvert enkelt 

niveau. Fx kan en borger fra et etnisk mindretal opleve at føle sig anderledes 

pga. en accent i talesproget. Det kan igen føre til en følelse af ikke at blive 

accepteret. En følelse der kan udvikle sig til en forforståelse i mødet med 

fagpersonen og være årsagen til at borgeren virker kampberedt. 

På det institutionelle niveau kan manglende tolkebistand eller tid til at skabe 

en fælles forståelsesramme påvirke udfaldet af mødet i en negativ retning. 

Sådanne mangler kan desuden bidrage til at understrege oplevelsen af mindreværd 

hos borgeren. 

Thompsen trækker på Giddens forståelse af social teori som en interaktion 

mellem individet og de samfundsstrukturerende mekanismer. Her er 

individet påvirket af de sociale strukturer - som individet igen selv påvirker 

(Giddens & Pierson, 2002). 


Kulturelle forskelle 

Hvordan kan man håndtere de kulturelle forskelle, og hvilken betydning har 

de for det sociale arbejde? Det er de spørgsmål der melder sig når vi har 

forstået at forskellene er relevante at arbejde med i det sociale felt; når vi har 

set at de bliver manifesteret i mødet mellem borgeren og socialarbejderen. 

Den første betydning af en interaktionalistisk forståelse af kultur er at den er 

specifik for de involverede parter, dvs. at man ikke kan generalisere over alle 

medlemmer af en etnisk gruppe for at forstå det individ - eller den gruppe 

- man sidder over for. Man kan ikke tale om ’somaliske unge i Danmark’ eller 

’tamiler og tamilsk kultur’ som noget statisk og stationært. Man er nødt til 

at tage udgangspunkt i at den pågældende kulturforståelse er unik. Den skal 

ikke alene genforstås fra gang til gang, men er desuden dynamisk og afhængig 

af individets eller gruppens specifikke nuværende og tidligere situation 

og den pågældendes erfaringer, værdier og normer. 

Kultur er således, i denne sammenhæng, en særlig fællesbetegnelse - et 

begreb som indeholder en forståelse af hvordan man forstår sig selv og 

organiserer og reproducerer sig. 

Borgerens kultur - socialarbejderens subkultur 

Forståelsen af kultur som et samlebegreb for selvforståelse og organisering 

bruges af Green i et af de skrifter der måske har haft størst indflydelse på 

kulturel erkendelse i socialt arbejde: Cultural Awareness in the Human Services. 

Her beskriver Green bl.a. modsætningen mellem borgernes kultur og 

dét han kalder de professionelles subkultur (Green, 1982). 

Green påpeger at borgeren forstår og modtager input og interventioner fra 

en professionel igennem sin kulturelle forståelsesramme. Han beskriver 

hvordan interventioner mm. skal være kulturelt acceptable for modtageren. 

De skal kunne omsættes inden for den pågældendes forståelsesmønster. Fx 

vil en borger med en spirituel forståelse af en sygdom eller tilstand have meget 

svært ved at omsætte og bruge en somatisk forklaring. Den vil ligge uden 

for den pågældendes kulturelle forståelsesramme og vil dermed ikke kunne 

inddrages i en løsningsmodel. Derfor er det vigtigt at den professionelle har 

en specifi k forståelse af brugerens kultur og kulturelle forståelsesramme. 

Green har fået en særlig betydning for socialt arbejde ved at påpege nødvendigheden 

af at intervention og metode i det sociale arbejde er kulturelt 


37

acceptabel for borgeren. Ellers vil den sociale intervention miste retning. 

Borgeren forstår interventionen via sine individuelle socio-kulturelle filtre. 

Hvis interventioner skal medvirke til at løse og forandre en borgers livssituation, 

må borgeren kunne opfatte dem som acceptable og relevante, ligesom 

de skal kunne passes ind i borgerens socio-kulturelle forståelse. 

Green placerer kulturforståelse i et helhedssyn på individer eller grupper og 

insisterer på at socialarbejdere betragter en kulturel forståelse som et vigtigt 

element i interaktionen med borgeren. 

Kulturel forståelse og konsekvens 

Det er en vigtig proces at anskue kultur og kulturforståelse som et aktivt 

dynamisk element i et individs eller en gruppes selvforståelse, og som en 

integreret del af en helhedsforståelse, fordi det medvirker til at imødegå en 

tendens til at forklare handlinger, problemer og adfærd blandt etniske mindretal 

i Danmark alene ved at referere til deres kultur. 

Som eksempel på en sådan generalisering kan nævnes en midtvejsevaluering 

af et socialpædagogisk projekt i Århus Syd. Her beskrives adfærden 

blandt unge med tyrkisk baggrund ud fra en kulturforklarende model. De 

unge beskrives som bærere af en adfærd der kan henføres til mellemøstlig, 

tyrkisk kultur. Konsekvensen af den dominerende og fokuserende kulturelle 

forklaring er at der peges på et behov for at udvikle en pædagogisk praksis 

baseret på elementer af denne kultur. Der argumenteres for en autoritær, 

maskulin pædagogik med afsæt i en stationær forståelse af de unges kultur, 

baseret på en forståelse af kulturelementer man måske kan finde hos deres 

forældre. Det faktum at mange af de unge i projektet er født og opvokset i 

Danmark, og har været udsat for påvirkninger fra folkeskolen, andre unge, 

vestlig musik osv., er negligeret i forslaget til en pædagogisk praksis (Berg 

Sørensen og Dam, 2000). 

Qvotrup Jensen har fundet en anden måde at anskue en lignede gruppe 

unge indvandrere i Ålborg Øst. Han spørger - med udgangspunkt i den 

norske forsker Prieurs arbejde - hvor langt det er videnskabeligt at forklare 

de unges adfærd med forestillinger om deres kulturelle baggrund (Qvotrup 

Jensen, 2002). 


Qvotrup Jensen peger på en alternativ forståelsesramme for ’de vilde unge’, 

en ramme der bygger på Bourdieu’s begreber kapital og habitus (Bordieu, 

1994 og 1997). Bourdieu beskriver samfundet som et flerdimensionalt socialt 

rum der udfolder sig hierarkisk på flere forskellige niveauer. Borgerens 

placering på hvert af disse niveauer kan medvirke til at bestemme vedkommendes 

kapital og habitus. Med kapital refererer Bourdieu til flere forskellige 

former: 

• Økonomisk kapital 

• Kulturel kapital 

• Social kapital 

• Uddannelseskapital 

• Symbolsk kapital 

Økonomisk kapital dækker over materielle goder og penge. 

Indvandrerforskning iflg. 

Prieur 

”Når det drejer sig om indvandrerforskning 

ligger forestillingerne om 

’kultur’, og alt det som kan forklares 

med ’kultur’, som en tung, våd dyne 

over hele forskningsområdet (…) 

Men samtidig bliver en fuldstændig 

afvisning af kulturelle forklaringer 

helt usociologisk. Det vil betyde 

en afvisning af læring og prægning, 

en afvisning af socialiseringens betydning.” 

(Prieur, 1999) 

Kulturel kapital er et bredere begreb der omfatter kapacitet til at forstå og 

anvende kulturelle koder, normer og værdier og hvor megen samfundsmæssig 

prestige der er knyttet til ens kulturelle kapital. Fx at der er mere anerkendelse 

knyttet til at have et eksamensbevis fra en videregående uddannelse 

end fra en teknisk skole. 

Social kapital omfatter en persons sociale netværk og relationer, men også 

hvor anvendelig en persons sociale kapital er, fx om vedkommende kan 

bruge sit netværk til at skaffe et job. 

Uddannelseskapital dækker over en persons uddannelsesmæssige kvalifikationer 

og kompetencer. 

Symbolsk kapital er et mere diffust begreb der er gennemgående i forhold 

til de andre former. Symbolsk kapital refererer til hvor megen samfundsmæssig 

accept der er af en persons øvrige kapitalformer. Fx oplever mange 

etniske mindretal meget lidt samfundsmæssig accept af deres uddannelser 

og kompetencer erhvervet i hjemlandet. Man kan tale om at de har en lav 

symbolsk kapital. 


39

Habitus iflg. Bordieu 

”En persons habitus er et system af 

varige og overførbare dispositioner 

der integrerer alle forudgående erfaringer 

og fungerer som en opfattelses-, 

vurderings- og handlingsmatrix.” 

(Bourdieu, 1994) 

Habitus 

Man kan sige at habitus repræsenterer internaliseringen af de sædvaner, 

skikke og fremgangsmåder der findes i en persons miljø - den aktuelle 

indvendiggørelse af individets erfaringer, forståelsesmodeller, traditioner, 

værdier, normer, livsvilkår og livssituationer. 

Måden et individ handler på - lige nu - er præget af en kombination af den 

pågældendes kapital, habitus og livsvilkår, dvs. de vilkår og den status som 

kapital og habitus medfører. 

Fordelen ved Bourdieus begreber er at de i højere grad end andre begreber 

muliggør en diskussion af kultur i relation til socialt arbejde. Samtidig kan 

de medvirke til at skabe en forståelse for etniske mindretals situation og 

handlinger i Danmark. 

Kapital og habitus som metode 

I relation til det sociale arbejde med borgere fra etniske mindretal er det 

fordelagtigt at bruge Bourdieu’s to begreber. I en analysedimension kan 

begreberne bruges til at belyse en persons handlinger og adfærd, mens de 

i en forandringsdimension kan inddrages i planlægningen af socialfaglig 

intervention og støtte. 

I forhold til en forståelse af socialt arbejde kan man tale om habitus og kapital 

hos både brugeren og socialarbejderen. Den sociale intervention skal 

have relevans for såvel personens kapital som habitus. Det stiller nogle krav 

til socialarbejderens metodeovervejelser: Man skal bruge metoder der er så 

fleksible at de kan indarbejdes via en anden persons habitus - og som kan 

påvirke både kapital og habitus hos vedkommende. 

For at imødekomme dette krav må socialarbejderen reflektere over kapital 

og habitus allerede i metodeovervejelsesfasen - før der handles. Det drejer 

sig vel at mærke om kapital og habitus både hos borgeren og hos socialarbejderen 

(den faglige kapital og habitus). Konkret gøres dette via brugerinddragelse 

i alle faser af det sociale arbejde med en borger fra et etnisk 

mindretal. Brugerinddragelse i undersøgelsesfasen og i udarbejdelsen af 

handleplan kan sikre at der tages hensyn til borgerens habitus og kapital. 

Hertil er retssikkerhedslovens § 4 og bestemmelser i servicelovens § 111 nyttige 

faglige redskaber. 


Hvor Shulmans model kan bruges til at socialarbejderen gør sig bevidst 

om hvilken betydning interaktionen mellem borger, socialarbejder og organisation 

kan have på det sociale arbejde, kan Bordieus begreber kapital 

og habitus bruges til at beskrive hvilken helhedssituation borgeren fra et 

etnisk mindretal befi nder sig i. En helhedssituation der omfatter ressourcer, 

handlingsforståelse og livssituation og som kan beskrive og understøtte en 

positiv interaktion mellem borgeren og socialarbejderen. 

Kort kan man sige at socialarbejderen via en kortlægning af den analytiske 

og den handlende dimension af kapital og habitus kan tilpasse sine overvejelser 

om socialfaglig intervention til borgerens specifikke kulturelle position 

og dermed udvikle og udvælge kulturfølsomme metoder der har relation til 

borgerens kapital og habitus. 

Dialogprincippet 

”Dialogprincippet afløser det gamle 

myndighed >< borger koncept hvor 

borgeren sidder og venter passivt 

på at der bliver spurgt. Opfattelsen 

af borgeren som en genstand 

for sagsbehandlingen er ved at tabe 

i retlig kontur. I stedet bliver borgeren 

deltager i sagsbehandlingen.” 

(Kirsten Ketscher, professor i socialret 

ved Juridisk Fakultet, KU) 

’Vilde unge’ 

Qvotrup Jensen inddrager Bourdieus begreber i en forståelse af de ’vilde 

unge’ i Ålborg Øst. Ved hjælp af kapital og habitus forsøger han at adskille 

de elementer i de unges adfærd som kan tilskrives deres etniske baggrund, 

traditioner og værdier fra de elementer som kan tilskives deres forskellige 

former for kapital. Han argumenterer for at man kan karakterisere de unge 

ud fra seks sociologiske elementer: 

• Deres sprog 

• Deres anstrengte forhold til institutioner og deres ansatte 

• Deres småkriminelle adfærd 

• Deres præference for hip-hop-tøj og -musik 

• Deres mobilitet 

• Deres ekspressive maskulinitet som kan bygge på deres nutidige fortolkning 

af æresbegrebet hos deres forældre(generation). 

Qvotrup Jensen forklarer de unges kultur som dynamisk - konstrueret i 

løbende interaktion med deres erfaringer og aktuelle livssituationer. Han 

tager afstand fra den statiske forklaringsmodel hos Berg Sørensen og Dam 

og ser i stedet de unge som aktører præget af deres fortid og nutid. De unges 

kulturelle baggrund og rødder er hverken ignoreret eller ophævet i hans 

forklaringsmodel. 

Helhedsorienteret støtte 

Indsatsen skal være relevant i forhold til borgerens forståelsesmodeller og 

erfaringer og bliver dermed helhedsorienteret. Af arbejdet med Bordieus 


41

egreber kan man lære nødvendigheden af at understøtte en dynamisk udvikling 

inden for begge de områder begreberne dækker - hvis man ønsker at 

støtte udviklingen og øge handlingsmulighederne hos målgruppen. 

I relation til Green’s udgangspunkt om Cultural awareness i socialfaglig 

interaktion kan man med Bourdieus begreber skabe et overblik over 

handlemulighederne. Green påpeger at interventioner skal være kulturelt 

følsomme over for målgruppen som skal kunne internalisere dem og handle 

på dem - inden for deres egne forståelses- og forklaringsmodeller. 

Socialfaglige input, som er kulturelt følsomme over for borgerens livssituation, 

vil tage hensyn til borgerens materielle og immaterielle livsbetingelser 

og -vilkår. 

Et kulturgram kan inddrages i den model man bruger til at skabe en forståelse 

for kapital og habitus hos en borger fra et etnisk mindretal. Kulturgrammet 

skal ses som et supplement til en helhedsforståelse og har fokus på elementer 

med særlig relevans for etniske og kulturspecifi kke sammenhænge. 


1) Længde af ophold i Danmark og alder ved migration 

Borgerens alder ved indrejsen til Danmark kan være afgørende for forståelsen 

af dansk kultur og det danske samfund. Det kan have afgørende betydning 

om den pågældende har opholdt sig i Danmark i 2 eller 20 år. 

Længden af opholdet i Danmark vil desuden antyde hvor længe familien har 

levet sammen som familie i Danmark. Det kan være en indfaldsvinkel til at 

forstå familiens dynamik og familiemedlemmernes indbyrdes roller. 

2) Migrationsårsag og grundlag for opholdstilladelse 

Det vil i mange situationer være værdifuldt at kende både årsagen til migration 

og grundlaget for opholdstilladelsen. F.eks. har mange flygtninge været 

udsat for tortur og andre traumatiserende oplevelser som kan påvirke deres 

psykiske helbred og livsmuligheder i Danmark. Andre bringer nogle oplevelser 

med sig som på andre måder kan indvirke på deres integrationsforløb, 

f.eks. at de har måttet efterlade familiemedlemmer i hjemlandet eller har 

afbrudt en uddannelse eller karriere. 

Grundlaget for opholdstilladelsen kan for nogle være af afgørende betydning, 

f.eks. i forbindelse med rådgivning om skilsmisse eller overvejelser 

omkring familiesammenføring med en ægtefælle fra udlandet. Der vil i forbindelse 

med rådgivning og vejledning omkring skilsmisse være forskellige 

muligheder og konsekvenser for en flygtning efter udlændingelovens § 7 og 

en familiesammenført indvandrer som har været i Danmark mindre end 2 

år. 

3) Karakteren af bruddet med hjemlandet 

Karakteren af bruddet med hjemlandet kan påvirke måden hvorpå borgeren 

forholder sig til integration i Danmark. Hvis bruddet er uønsket og borgeren 

håber på at kunne rejse tilbage til hjemlandet, vil vedkommende være mere 

orienteret mod sit hjemland - i forhold til integration - end hvis migrationen 

var frivillig med en positiv tilgang til integration. 

Opholdstilladelse 

§ 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse 

til en udlænding hvis 

udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen 

af 28. juli 1951. 

Stk. 2. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse 

til en udlænding hvis 

udlændingen ved en tilbagevenden 

til sit hjemland risikerer dødsstraf 

eller at blive underkastet tortur eller 

umenneskelig eller nedværdigende 

behandling eller straf. En ansøgning 

som nævnt i 1. pkt. anses også 

som en ansøgning om opholdstilladelse 

efter stk. 1. 

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 

og 2 kan nægtes hvis udlændingen 

allerede har opnået beskyttelse i et 

andet land, eller hvis udlændingen 

har nær tilknytning til et andet land 

hvor udlændingen må antages at 

kunne opnå beskyttelse. 

(Udlændingeloven) 

4) Familierelationer 

Forståelsen af hvordan og hvad man forstår ved begreberne ’familie’ og ’familierelationer’ 

kan variere fra kultur til kultur. Der er forskel på familierelationerne 

i en patriarkalsk udvidet familie, hvor onkler og bedsteforældre 

inkluderes i en forståelse af familien, og i en dansk kernefamilie. 


43

Disse og andre faktorer kan påvirke borgerens forståelse af hvilke handlemuligheder 

der er realistiske og er derfor relevante og vigtige faktorer at 

belyse. 

5) Etnisk netværk 

Betydningen af et aktivt og støttende socialt netværk er velkendt i socialt 

arbejde. I relation til etniske mindretal kan det være betydningsfuldt for afklaringen 

af en borgers ressourcer at kortlægge og beskrive vedkommendes 

etniske netværk. Det kan også have betydning for integrationsstrategien om 

man har et netværk der er orienteret mod Danmark eller hjemlandet. 

6) Modersmål - Sprog i hjemmet og i det etniske netværk 

Sprog er meget tæt knyttet til identitetsopfattelse og integrationsstrategier. 

Manglende kendskab til - og forståelse af - danske begreber og det danske 

sprog kan medvirke til at begrænse handlemulighederne i forhold til det 

danske samfund. 

7) Familielivets værdigrundlag - Familiehistorien 

Værdier og normer omkring familielivet varierer fra kultur til kultur. Der er 

stor forskel på de værdier og normer man vil finde hos en moderne dansk 

familie og hos en patriarkalsk etnisk mindretalsfamilie, f.eks. i forhold til 

familielivets roller og normerne for opdragelse. Det er vigtigt at afklare og 

kortlægge borgerens værdier og normer i forhold til familielivet. Det er 

grundlaget for en fælles handleplatform. 

8) Værdier omkring uddannelse og arbejde 

Familiens værdier, normer og traditioner i relation til uddannelse og arbejde 

vil indgå i en helhedsforståelse og vurdering af borgeren og kan være 

anderledes end danske normer og værdier. F.eks. kan der være forskellige 

opfattelser af pigers og kvinders rolle i forhold til uddannelse og deltagelse 

på arbejdsmarkedet. 

9) Sundhedsopfattelse 

Der findes mange forskellige opfattelser af sygdom og sundhed blandt forskellige 

kulturer. Man kan møde borgere fra etniske mindretal med en sundheds- 

og sygdomsopfattelse baseret på en åndelig forståelse hvor psykiske 

eller fysiske handicap er ikke forbundet med en vestlig diagnostisk tilgang. 

Det er vigtigt som socialarbejder at vide om f.eks. et handicap betragtes som 


’Guds straf/nåde’ eller ’hændeligt uheld’ når man skal motivere for at tage 

imod et tilbud om støtte. 

10) Betydningen af vanskelige hændelser 

Det er vigtigt at få klarlagt den specifikke kulturelle betydning og forforståelse 

af konkrete hændelser. Oplevelser og hændelser kan have forskellige betydninger 

i forskellige kulturer. F.eks. kan der være forskel på dansk og arabisk 

forståelse af betydningen af en datters jomfruelige status ved giftermål. 

11) Religion og dens betydning i hverdagen 

Religion og åndelige forklaringsmodeller kan påvirke borgerens hverdag, 

enten direkte eller indirekte. F.eks. vil afholdelse af Ramadan være af direkte 

betydning for en praktiserende muslim og have indflydelse på hvordan 

vedkommende engagerer sig i sin uddannelse eller sit arbejde under Ramadanen. 

Åndelige forklaringsmodeller kan desuden påvirke borgerens forståelse af 

livssituation og handlemuligheder. F.eks. vil mange fra Afrika forklare deres 

livssituation udfra en forståelse af ‘Maat’ - en holistisk åndelig forklaringsmodel 

som lægger vægt på balance og ligevægt mellem individet og det 

omkringliggende miljø. 

12) Livsplaner 

Livsplaner og fremtidsperspektiver kan være påvirket af hvordan borgeren 

forholder sig til integration. Måske har vedkommende en segregationsstrategi 

(fastholder forskelle), måske en assimilationsstrategi (tilstræber 

lighed). Hvis borgeren har en segregationsstrategi, vil vedkommende typisk 

have livsplaner der orienterer sig mod hjemlandet. 

Resumé og afrunding 

Formålet med denne artikel har været at skabe en kulturel forståelse der er 

direkte anvendelig for socialarbejdere i deres møde med borgere fra etniske 

mindretal i Danmark. Det har ikke været hensigten at gøre rede for en teoretisk 

socialantropologisk forståelse af kultur og etnicitet. 

Med udgangspunkt i Barth, Hofstede og andre har vi valgt at tage afsæt i en 

interaktionalistisk forståelse af kultur og kulturelle forskelle. En forståelse 

som fremhæver at kulturelle forskelle har betydning i mødet mellem men- 


45

nesker med hver sin kulturelle baggrund; en forståelsesmodel af kultur der 

kan bruges i handlingsaktive professioner - som socialt arbejde. 

Vi præsenterer en forståelse af socialt arbejde, der rummer flere forskellige 

positioner og former og samtidig kvalificerer socialt arbejde i forhold til 

borgere fra etniske mindretal. 

Udgangspunktet har været Paynes forståelse af socialt arbejde som en social 

konstruktion af interaktion mellem brugeren, den professionelle identitet hos de 

ansatte i forvaltningen inden for den sociale sektor og den socialpolitiske kontekst 

(Payne, 1997). 

Shulmans interaktionalistiske forståelsesmodel for socialt arbejde er brugt 

som generel model. Introduktionen af Green, Soydan og Thompsen har 

til hensigt at kvalificere Shulmans model og gøre den specifik i forhold til 

etniske mindretal. 

Vi har tilstræbt at vise at kultur og kulturelle forskelle ikke skal betragtes 

isoleret som noget særligt og eksotisk, men kan anskues som et integreret 

element i en sociologisk helhed som beskrevet hos Qvotrup Jensen, Prieur 

m.fl. De tager afstand fra de kulturforklaringsmodeller der argumenterer for 

kultur som generel forklaring med henblik på at etablere en generel pædagogik 

til særlige kulturer (fx beskrevet hos Berg Sørensen og Dam). 

Det er blevet beskrevet hvordan Prieur og Qvotrup Jensen - inspireret af 

Bourdieu - betragter kultur og kulturelle forskelle som en del af en persons 

helhed og peger på at man kan opnå en dynamisk, udviklende og helhedsorienteret 

forståelse ved at bruge begreberne ’kapital’ og ’habitus’. Disse 

begreber kan hver for sig, og især sammen, støtte forståelsen af en persons 

ressourcer og handlingsvilkår - både de materielle og de immaterielle. 

Bourdieus begreber kapital og habitus bruges som indfaldsvinkel til en forståelse 

af ressourcer, livsbetingelser og handlingsmuligheder hos borgere 

fra etniske mindretal. Begreberne er valgt fordi de giver mulighed for en 

analytisk dimension og en handlingsdimension i forhold til kultur og kulturforskelligheder. 

Brugen af de to begreber gør det også muligt at se sociale 

interventioner som en proces; som et resultat af en interaktion mellem flere 

aktører og som noget der skal reflekteres over fra gang til gang. Socialt 


arbejde og socialfaglige handlinger bliver dermed unikke, specifikke og skal 

konstrueres og genkonstrueres fra gang til gang - fra individ til individ. 

Bordieus begreber er blevet brugt til at sætte kultur og kulturelle forskelle 

i et helheds- og handlingsorienteret perspektiv. I denne forståelsesramme 

er kultur genintegreret i en sociologisk helhedsopfattelse af borgeren fra et 

etnisk mindretal. 

Der er gjort rede for hvordan begreberne kapital og habitus kan bruges til at 

forstå og forklare konflikter i mødet mellem to kulturer og hvorfor interventioner 

baseret på enten kapital eller habitus alene kan være mindre succesrige. 

Med Bourdieus tankegang skal input rettet mod at støtte en persons 

ressourcer være følsomme over for den pågældendes handlingsmønster 

hvis de skal kunne integreres i en vedvarende forandringsproces. 

Heri ser vi en kobling mellem en sociologisk analysemodel - Bourdieus kapital- 

og habitusbegreber - og James Green’s banebrydende arbejde omkring 

kulturforståelse i det sociale arbejde. 

Et kulturgram kan indgå i en model der kan bruges til at forstå habitus hos 

en borger fra et etnisk mindretal, ligesom det kan bidrage til at udforme 

en model der kan skabe en helhedsforståelse i forhold til en sådan borger. 

Samtidig kan kulturgrammet medvirke til at gøre Bourdieus kapital- og habitusbegreber 

mindre diffuse og mere anvendelige for socialarbejdere. 

Litteratur 

Barth, Fredrik (red). Ethnic groups and boundaries: the social organization 

of culture difference. 3. udg. Oslo. Universitetsforlaget. Pensumtjeneste. 

1994. 

Berg Sørensen, Torben og Hans Jørgen Dam. Pendlerrapporten: socialpædagogik 

og kriminelle unge indvandrere. Forlaget Gestus. 2000. 

Bourdieu, Pierre. Af praktiske grunde. Hans Reitzels Forlag. 1997. 

Bourdieu, Pierre. Centrale tekster indenfor sociologi og kulturteori. Akademisk 

Forlag. 1994. 


47

Egelund, Tine og Lis Hillgaard: Social rådgivning og social behandling. 

København. Gyldendal. 1993. 

Fagan, Brian M. People of the Earth: an Introduction to World Prehistory. 

Boston. 1985. 

Giddens, Anthony og Christopher Pierson. Samtaler med Anthony Giddens: 

at forstå moderniteten. København. Hans Reitzels Forlag. 2002. 

Green, James W. Cultural awareness in the human services. Englewood 

Cliffs, N.J. Prentice-Hall. cop. 1982. 

Hestbæk, Anne-Dorthe. Når børn og unge anbringes: en undersøgelse af 

kommunernes praksis i anbringelsessager. København. Socialforskningsinstituttet. 

1997. 

Hillgaard, Lis og Lis Keiser. Social (be)handling: teori og metode i socialt 

arbejde. København. Munksgaard. 1979. 

Hofstede, Geert. Kulturer og Organisationer: overlevelse i en grænseoverskridende 

verden. Handelshøjskolens Forlag. 1999. 

IFSW: http://www.ifsw.org. 2000. 

Meeuwisse, Anna, Sune Sunesson og Hans Swärd. Socialt arbejde: En 

grundbog på dansk ved Mone Hvass. København. Hans Reitzels Forlag. 

2001. 

Payne, Malcolm. Modern social work theory. Houndmills. Macmillan. 1997. 

Prieur, Annick. Maskulinitet, kriminalitet & etnicitet. I: Social Kritik 65/66. 

1999. 

Qvotrup Jensen, Sune. De vilde Unge i Ålborg Øst. Aalborg Universitetsforlag. 

2002. 

Schön, Donald A. The reflective practitioner: how professionals think in 

action. Aldershot Hants. Avebury. 1991. 


Shulman, Lawrence. The skills of helping individuals, families, groups, and 

communities. 4. udg. Itasca. 1999. 

Skytte, Marianne. Anbringelse af etniske minoritetsbørn: udviklingsprojekt. 

Familieplejen i Frederiksborg Amt. 2000. 

Skytte, Marianne. Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde. København. 

Hans Reitzels Forlag. 1997. 

Steen, Ann-Belinda. Sri Lankan Tamils in Denmark and England. I: Kjaerum, 

Morten m.fl. NGO’s and Refugees: reflections at the Turn of the Century. 

SocPol. 1993. 

Thompsen, Neil. Anti-discriminatory practice. 2. udg. BASW. 1997. 

Williams, Charlotte, Haluk Soydan og Mark R.D. Johnson (red): Social work 

and minorities: European perspectives. London. Routledge. 1998. 


49

Sprog kan forstås bogstaveligt, 

men vi bruger 

i høj grad symboler til at 

forklare os. Symboler er 

som regel forankret i den 

kultur de er opstået i, og 

forståelsen af dem kan 

derfor forudsætte en indsigt 

i den pågældendes 

kultur. 


Kommunikation 

og tolkning 

af Winnie Quarshie 

God kommunikation er den første forudsætning for at socialarbejderen kan 

hjælpe en særligt udsat borger, også når denne borger tilhører et etnisk mindretal. 

Ud over de almindelige elementer i en professionel samtale, er det i 

samtalen med denne målgruppe nødvendigt at være opmærksom på nogle 

særlige aspekter af kommunikationen: De sproglige og kulturelle barrierer. 

En kvalitativ tilgang til at overvinde disse barrierer bør være målet for både 

socialarbejderen og tolken. 

Et eksempel 

En somalisk kvinde: ”Da politiet kom for at tage mine børn, vidste jeg ikke 

hvad der foregik.” 

Interviewer: Har du ikke haft tolk på noget tidspunkt? 

Kvinden: ”Nej, jeg ved godt at jeg ikke magtede mine to børn. Jeg havde ikke 

kontrol over mig selv. Jeg var ikke i balance. Min mand og jeg skulle skilles. 

Han truede mig med at sende mine børn tilbage til Somalia. Det ville for mig 

som mor være både nedværdigende og et stort tab. Han talte dansk og var 

den der havde kontakt til myndighederne. De troede mere på ham.” 

Interviewer: Hvor er dine to børn nu? 

Kvinden: ”De er i familiepleje i Jylland. Hos en dansk familie. Når jeg besøger 

dem, kan vi ikke tale sammen. De taler dansk og jeg er ikke så god til 

dansk.” 


51

Interviewer: Hvordan har du det nu? Klarer du dit liv, trods det du har oplevet? 

Kvinden: ”Jeg har det bedre. Jeg har fået mine kræfter tilbage. Men når jeg 

tænker på det der er sket, får jeg det dårligt.” 

Nonverbale samtaleelementer 

Referatet ovenfor er et uddrag af en længere samtale som foregik i et 

medborgerhus i København. I omgivelser hvor kvinden følte sig tryg. Til 

historien hører at denne kvinde fik familiesammenført sine fire børn fra 

tidligere ægteskab samtidig med at de andre to, der nu er i familiepleje, blev 

tvangsfjernet. 

Bag ordene gemmer sig en del nonverbal kommunikation som ikke kommer 

frem i teksten. Blandt andet at kvinden græder når hun fortæller om dengang 

politiet kom og tog børnene. At interviewer og tolk er meget påvirkede 

af fortællingen. Kvinden ser sig omkring flere gange for ikke at blive set af 

andre fra det somaliske miljø hun er en del af. Hun giver udtryk for at det 

ikke er godt hvis nogen ved hvad hun taler om. Dette til trods for at hun 

giver klart udtryk for at hun har tillid til situationen og de tilstedeværende 

personer: interviewer og tolk. 

Kvinden er lettet over at få lov til at tale om sine oplevelser på sit eget sprog. 

På spørgsmålet om hvordan hun klarer sig nu, med alt det hun har oplevet, 

retter kvinden sig op og fremtræder meget bevidst om sin egen styrke og 

situation. Hun giver blandt andet udtryk for at hun har lært at leve med 

smerten og er glad for at have de fire af sine børn hos sig. Dem der kom 

hertil ved familiesammenføringen. 

Spinkelt grundlag for intervention 

Fortællingen er et eksempel på en udsat kvinde som er flygtning, som har 

mistet sit livsgrundlag i hjemlandet, som har set nære familiemedlemmer 

blive dræbt og som har måttet flygte fra hus og hjem med sine børn. Kvinden 

får problemer med sin ægtefælle i det nye land, har ikke sit oprindelige 

netværk omkring sig til at hjælpe med at løse familiens problemer og er 

handicappet i forhold til sproget – hun taler ikke dansk. 


Samtidig er kvinden oppe imod en myndighed som på intet tidspunkt har 

varetaget hendes rettigheder i forhold til at få hjælp med at udtrykke sig. 

Dette selvom sagen er så alvorlig som en tvangsfjernelse af hendes børn. 

Tillige er hun vidne til dét paradoks at få familiesammenført fire børn fra 

et tidligere ægteskab, samtidig med at en tvangsfjernelse finder sted. Hun 

oplever myndigheder der ikke taler sammen, som udfører overgreb og som 

ifølge kvinden ikke hører hendes historie, men udelukkende fæster lid til 

mandens version af historien. 

Dette er kvindens udlægning og kun den ene side af fortællingen. Måske har 

sagen en anden side som ikke kommer frem i samtalen, men som kunne 

være interessant at kende: Kan det være rigtigt at der ikke er anvendt tolk? 

Er det mon rigtigt at kvinden ikke er informeret om hvorfor politiet kommer? 

Er kvinden psykisk ustabil og ude af stand til at tage vare på sig selv i en 

periode, uden at nogen fra systemet opdager det og tilbyder hjælp? Er det 

mon rigtigt at to myndigheder kommunikerer med kvinden på én gang uden 

at koordinere? Har de to myndigheder den samme opfattelse af kvinden? 

Man kan vende historien om og spørge sig selv om dette kunne ske for 

én selv i Somalia? I så fald, hvordan ville du eller jeg så have det med 

det? 

Medmenneskelighed 

Af medmenneskelige grunde må vi ikke glemme hvor betydningsfuldt det 

er at lægge vægt på kommunikation og tolkning, især når det drejer sig om 

mennesker i vores samfund som må betragtes som særligt udsatte. Har 

man været udsat for krig, tortur, stigmatisering, udstødelse i modtagerlandet 

– eller har man ikke evne eller styrke til at udtrykke sig på dansk i pressede 

situationer – må en tolk seriøst overvejes som redskab til at opnå en 

kommunikation mellem offentlige myndigheder og det enkelte menneske. 

Et ansvarligt samfund må ønske at undgå overgreb og fratagelse af det 

enkelte menneskes rettigheder. Vi må leve op til de gældende internationale 

konventioner og til de demokratiske principper, bl.a. brugerindflydelse, medinddragelse 

og kendskab til rettigheder. For mennesker der er udsatte, og 

som har brug for social støtte, handler det om at få en hverdag til at hænge 

sammen og blive inkluderet i samfundet – at undgå eksklusion. 


53

Kommunikation med udsatte 

Ovennævnte eksempel giver et klart billede af at kvinden ikke har haft 

adgang til at kommunikere på et sprog der giver hende mulighed for at udtrykke 

især følelsesmæssige og meget personlige oplevelser. Hun har ikke 

haft adgang til tolk. I hendes tilfælde har det betydet at hun sidder tilbage 

med en fornemmelse af at der er foregået ting hen over hovedet på hende. 

Hun har som mor mærket de alvorlige konsekvenser for sit liv og bærer 

sandsynligvis rundt på en følelse af skam over at børnene er blevet tvangsfjernet. 

For hende betyder det bl.a. at hun ikke længere kan accepteres helt i 

det somaliske samfund, hverken her eller i sit hjemland. 

I et tilfælde som denne kvindes kan man ikke alene tale om at hun bliver 

stigmatiseret af modtagerlandet, men også af sine nærmeste fra samme 

kultur. Derfor kan man opleve at nogle mennesker, som er særligt udsatte, 

fx hjemløse eller personer der får tvangsfjernet børn, i visse tilfælde vil gøre 

alt for at undgå brugen af en tolk når der skal lægges planer og ydes støtte 

fra en offentlig myndighed. At blive stigmatiseret af sine nærmeste, sine 

landsmænd, måske medlemmer af samme stamme eller klan, kan være så 

smertefuldt at man er nødt til at undgå brugen af tolk for at overleve. 

Disse dilemmaer fremhæves for at understrege at kommunikation med 

mennesker som er kommet i en særligt udsat situation kan være vanskelig 

fordi situationen typisk vil være meget kompleks. Både systemet og borgeren 

kan være fremmedgjorte i forhold til situationen. Måske mestrer man 

som system, medarbejder eller fagligt personale ikke situationen med sine 

vante rammer og tidligere erfaringer. Det samme gælder for det menneske 

man skal forsøge at hjælpe – også hun er fremmedgjort i forhold til den 

konkrete situation. Hun er ikke i vante rammer og har ikke den vante støtte 

omkring sig – nogen som måske ville tage over hvis hun var i sit hjemland 

eller havde sit oprindelige netværk omkring sig. 

Tolk eller ikke tolk 

Kvinden i eksemplet kan ikke navigere til sin fordel i det offentlige system, og 

det reelle pres i hendes hverdag er for stort til at hun kan håndtere det hensigtsmæssigt. 

Hun kommer i ubalance og mister kontrollen. Kommunikation 

via tolk må betragtes som et nødvendigt redskab for at opnå reel dialog 

med et menneske som hende – som ikke taler dansk og ikke har mulighed 

for at udtrykke sig. Også selvom den pågældende borger selv vælger tolken 

fra, eller det faglige personale er usikre i forhold til sagen. 


Særligt i følelsesmæssige og personlige sager der kan komme til at påvirke 

borgerens liv kan tolkning anbefales. Og når servicelovens § 67 skal implementeres 

i forhold til opsøgende arbejde, handleplaner og opfølgning på 

den støtte der varetages af det sociale system, er tolken et helt afgørende 

redskab for samarbejdet. 

Det er fristende at spørge sig selv om ovennævnte sag kunne have udviklet 

sig anderledes hvis der på et tidligere tidspunkt var blevet anvendt 

en tolk i samtalerne med kvinden? Svaret kender vi ikke, men sandsynligheden 

taler for det. 

Det vil være uhensigtsmæssigt for de mennesker der er udsatte at man 

begrænser kommunikationen med tolk til kun at dreje sig om det verbale 

i samtalen. Kommunikationen med tolk er ikke kun vanskeliggjort af at 

man ikke taler samme sprog. Det er også en udfordring at sidde over for 

en person som repræsenterer en kultur, en måde at leve og udtrykke sig på, 

som er fremmed for den man selv kommer fra. Hvis kommunikation lod sig 

begrænse til kun at være et verbalt problem, kunne man begrænse sig til 

distance- eller telefontolkning. Men mange andre faktorer har betydning for 

indholdet og interventionen; store dele af den udsatte borgers kontekstuelle 

situation har en reel og sandsynlig risiko for at blive mistet ved distancetolkning. 

Nonverbal kommunikation 

Opmærksomheden på den nonverbale kommunikation må være til stede. 

Der er måder at kommunikere på som ikke kan oversættes til ord, men som 

er yderst vigtige for vores forståelse af det sagte. Det viser al erfaring og 

viden om kommunikation mellem mennesker. Der kan fx gøres forskel på 

tonefald, stemmeleje, ansigtsudtryk, bevægelser osv. Observationerne af 

disse forskelle er væsentlige i forståelsen af det der bliver fortalt. 

Som socialarbejder eller tolk vil det være hensigtsmæssigt at kende til kulturelle 

og sproglige udtryksformer og symboler der er gængse i de kulturer 

vi møder via borgerne. Hvis kommunikationen ikke giver mening, må man 

undersøge hvorfor og forsøge at forstå. Når kommunikationen mellem to 

personer med forskellig kulturbaggrund går galt, er der sjældent tale om 

et rent sprogligt sammenbrud. Oftere vil det være fordi der er opstået en 

situation hvor det sagte – eller usagte – ikke modtages eller forstås på den 

rigtige måde. 


55

Åbenhed 

I mødet med borgere fra andre kulturer kan socialarbejderen ikke vide det 

hele, ej heller kende til alle de udtryksformer – verbale såvel som nonverbale 

– der bruges af borgeren. Men man kan tillære sig nogle ’koder’ der er 

gængse inden for en bestemt kultur, lære sig en måde at omgås på. Det kan 

blive afgørende for mødet. Det er derfor vigtigt at være åben og nysgerrig 

hvis man kommer ud for situationer eller udtryksformer man ikke forstår. 

Nogle gange vil det være naturligt at spørge borgeren selv, andre gange vil 

det være mere hensigtsmæssigt at spørge en anden fra borgerens miljø. Det 

handler om at bruge sine kulturelle kompetencer optimalt i dialogen med 

det udsatte menneske. 

Samtalen, kommunikationen og mødet mellem socialarbejderen og borgeren 

er et møde på mange planer. Det er et møde mellem forskellige kulturer, 

forskellige livssyn, forskellige værdier og normer og forskellige måder at 

udtrykke sig på. Derfor er samtalen med tolk ikke kun begrænset til verbal 

oversættelse, men må tage udgangspunkt i mangfoldige aspekter i tolkeprocessen. 

For at forstå disse aspekter er det nødvendigt at diskutere og forstå 

forholdet mellem sprog, kommunikation og tolkning samt forholdet mellem 

sprog og kultur (Galal & Galal, 1999). 

Idiomer 

Sprog kan forstås bogstaveligt, men vi bruger i høj grad symboler til at 

forklare os. Symboler er som regel forankret i den kultur de er opstået i, og 

forståelsen af dem kan derfor forudsætte en indsigt i den pågældende kultur. 

Uden denne indsigt kan meningen med budskabet misforstås. 

En kurdisk kvinde fra Tyrkiet taler Kurmanci. Når hun taler om sit 

barn – som hun har mistet på grund af sygdom – siger hun at hun kan 

mærke at hendes lever bliver opløst, den brænder og det er begyndt at 

bløde fra den. Hun tager sig forpint til leveren og giver lyde fra sig af 

forpinthed og smerte. 

Som interviewer kan man måske finde det underligt at hun i denne sammenhæng 

taler om de leversmerter hun med stor sandsynlighed må have. 

Den forpinthed hun udtrykker i forhold til leveren, og dét at hun tager sig 

til leveren, opleves af intervieweren som et udtryk for at hun slet og ret har 

ondt i leveren. I første omgang forstår intervieweren ikke at den smerte hun 

oplever er et udtryk for den smerte det er at miste sit barn, at der for hende 


intet håb er forude og at det kan have dødelig udgang når en lever bløder. 

Kvinden prøver med symboler at fortælle at hun er ved at dø af sorg. 

Men denne måde at udtrykke sig på kan meget vel føre til en henvisning til 

egen læge med henblik på en udredning af leversmerterne, eller til en psykiater 

der fortolker kvindens udtalelse som en hallucination. 

Idiomer, dvs. billeder, symboler og lignende udtryksformer, er ofte forankret 

i en kulturel forståelse og er en socialt acceptabel måde at udtrykke en 

tilstand på – over for andre fra samme kultur. I kommunikationen med et 

menneske med en anden kulturel baggrund er det vigtigt at socialarbejderen 

tager udgangspunkt i et ønske om at forstå den måde at beskrive tilstanden 

på der giver mening for borgeren. Det øger indblikket i de mange idiomer 

og udtryksformer der bruges andre steder i verden og sender et signal til 

borgeren om respekt for dennes måde at kommunikere på. 

Observation af sindstilstand 

Den verbale udtryksmåde er ikke den eneste der kan udtrykke en eventuel 

tilstand. I den vestafrikanske kultur vil en depressiv tilstand fx typisk blive 

udtrykt uden ord. Her er der ikke tradition for at udtrykke sindstilstanden 

verbalt, men det nonverbale sprog appellerer til omgivelserne der handler 

så vidt det er muligt. Der er altså ikke en verbal beskrivelse af følelsen eller 

tilstanden fra den person der lider. Man ser sig som en del af en sammenhæng 

og må ofte finde årsagen i omgivelserne. Derfor handler de nærmeste 

omgivelser også på nonverbale udtryk hos en person, hvis de kan. 

Hvis man er vant til at tolke de nonverbale tegn, kan man se at et menneske 

lider blot ved at observere vedkommende. Vi kan derfor ikke forvente at mennesker 

fra andre kulturer nødvendigvis er vant til at formulere sig verbalt om 

deres egen situation. I sådanne tilfælde vil det være mere acceptabelt at tage 

udgangspunkt i den måde personen selv oplever sin situation – udtrykt på 

den måde vedkommende er vant til – fremfor at forsøge at forklare vedkommende 

at ”her i Danmark kalder vi det depression, det som du føler/den 

psykiske tilstand du er i”. Det er ikke sikkert at den danske måde at udtrykke 

sig på giver mening for den pågældende borger. 

Sprog og kultur 

Forholdet mellem sprog og kultur er afgørende for hvordan vi forstår tolkeprocessen. 

Galal og Galal beskriver vores brug af sproget som dynamisk, 


57

situationsbestemt og eksperimenterende, på samme måde som vi konstant 

revurderer vores værdiopfattelser i praksis. Vores sprogbrug ændrer sig hele 

tiden i takt med at vi forandrer vores sociale praksis. Sproget skal ses som 

et redskab i den sociale proces. I samtalen sætter vi ord på virkeligheden 

– og vores erkendelse af virkeligheden – og placerer samtidig os selv socialt 

(Galal & Galal, 1999). 

Samtalen i praksis 

I socialt arbejde er dialogtolkning oftest anvendt. Heri indgår de tre parter: 

socialarbejderen, tolken og tolkebrugeren/borgeren. Kommunikation via 

tolk afhænger i høj grad af socialarbejderens og tolkens kompetencer som 

udgøres af deres teoretiske og praktiske kendskab til dialogtolkningen. Som 

udgangspunkt må de være opmærksomme på samtalens begrænsninger og 

de potentielle muligheder for at samtalens indhold ikke altid forstås af en af 

parterne. 

I det sociale arbejde med udsatte fra etniske mindretal er tolkningen central 

fordi udgangspunktet et at man ikke ønsker en yderligere eksklusion af 

denne gruppe mennesker. Målet er at forebygge hvor der er optræk til socialt 

kaos. Tolkesamtalen er den optimale betingelse for at hjælpeapparatet 

kommer til at forstå behovet hos den udsatte borger så man kan handle i 

overensstemmelse med de forpligtelser der ligger i serviceloven. 

Målgruppens egen oplevelse 

I 2002 foretog Videnscenter for Socialpsykiatri og Galal og Galal en kvalitativ 

undersøgelse hvor en række sindslidende med anden etnisk baggrund end 

dansk blev interviewet om deres oplevelser med brug af tolk. Undersøgelsen 

afdækkede også disse borgeres adgang til at bruge en kvalifi ceret tolk. 

I et organisatorisk perspektiv viser undersøgelsens resultater at alle de interviewede 

har oplevet at blive afvist i ønsket om at få adgang til tolk. Det har 

begrænset deres muligheder for at udtrykke deres behov, deres følelser og i 

nogle tilfælde også i forhold til at få noget at vide om deres psykiske lidelse 

og hvad den medfører. Målgruppens forklaring på hvorfor de ikke har adgang 

til tolk er en formodning om at der ikke er budget til at bære udgifterne 

til tolk. De har mødt personale der kommer med sådanne udsagn, ligesom 

de også jævnligt oplever at afvisningen af en tolkemulighed begrundes med 

at de burde kunne tale dansk. Borgerne får følelsen af at være sprogligt be- 


grænsede i at kunne udtrykke sig. De oplever ikke at blive hørt og må ofte 

bruge familiemedlemmer til tolkning for at klare sig – endda af og til børn. 

Typiske faglige mangler 

I et fagligt kvalitetsperspektiv er det målgruppens syn på tolkningen at den 

har en ringe faglig kvalitet, bl.a. i forhold til det sproglige niveau. Hertil kommer 

andre fejltrin der har indflydelse på den enkeltes oplevelse af at bruge 

tolk. Blandt disse er de mest almindelige: 

• Manglende sprogbeherskelse. Tolkene behersker ikke altid begge sprog 

tilfredsstillende. Det er muligt at tolken taler flydende dansk, men borgerens 

modersmål beherskes kun med et begrænset ordforråd. 

• Forsømmelse af tavshedspligten. Ikke alle tolke overholder tavshedspligten 

og dette har konsekvenser for hvor meget borgeren tør åbne sig og 

fortælle om sin situation. Tillid til tolken er afgørende for kommunikationen. 

• Nedladende adfærd. Målgruppen oplever ofte at tolken bagatelliserer 

borgerens behov og problemer. Det er heller ikke ualmindeligt at tolken 

ignorerer eller ser ned på borgeren. 

Der er ofte ikke mulighed for at klage over tolken, og medarbejderne er 

sjældent opmærksomme på at spørge borgeren om tolken er god nok eller 

om vedkommende føler sig tryg. I forhold til at blive hørt, giver undersøgelsen 

indblik i borgernes følelser omkring vigtigheden af kvalitet i tolkningen. 

Kvaliteten er nødvendig for at kunne formulere ønsker og behov, problemer 

og følelser. Det afgørende er at borgeren har tillid til tolken og tør åbne sig i 

samtalen. Tolken må vise empati for borgeren for at vedkommende kan tale 

åbent om så vanskelige emner som fx sygdom og politisk forfølgelse. 

Teoretisk og praktisk erfaring 

Det er værd at nævne at målgruppen fremhæver Dansk Røde Kors, krisecentre 

og rehabiliteringscentre for tortur som steder hvor de har oplevet gode tolke 

og tilfredsstillende kommunikation. Det skyldes sandsynligvis de mange års 

erfaring i at arbejde med tolk og kommunikation med udsatte mennesker. 

De har haft mulighed for at udvikle gode metoder i arbejdet med tolk i 

praksis og personalet har tilegnet sig de kulturelle kompetencer som flere 

steder fremhæves som centrale i arbejdet med udsatte flygtninge og indvan- 


59

drere. Ligesom den teoretiske tilgang til feltet har betydning, kan man ikke 

udelukke det praktiske kendskab som en væsentlig faktor for at tilegne sig 

kulturelle kompetencer både for socialarbejder og tolk. 

Omtalte rapport om brugernes oplevelse af kvalificeret tolkning giver indtil 

flere bud på perspektiver og forslag til retningslinier for hvordan tolkningen 

kan kvalificeres (Galal & Galal, 2002). Fem væsentlige områder skal fremhæves 

her som borgernes bud på hvilke elementer der kan medvirke til at 

højne den faglige kvalitet hos tolken. Undersøgelsen omhandler mennesker 

med en sindslidelse, men er også relevant for borgere der er socialt udsatte 

af andre årsager. 

• Der bør anvendes tolke der er højt kvalificeret i begge sprog og uddannet 

i tolkning. 

• Der bør anvendes tolke med en høj grad af indfølingsevne og engagement. 

• Der bør anvendes tolke der er afklaret i deres holdninger til sindslidende 

og som ikke har skjulte, negative eller fordomsfulde holdninger til sindslidende. 

• Der bør anvendes tolke der overholder tavshedspligten. 

• Vær opmærksom på at et flydende talt dansk ikke er en garanti for et 

tilstrækkeligt andetsprog. 

Resume 

På et overordnet niveau må det anbefales at der sættes professionelt fokus 

på at tage ansvar for kommunikation og tolkning med mennesker fra etniske 

mindretal som tillige er socialt udsatte af den ene eller den anden grund. Det 

er væsentligt at være opmærksom på at diskrimination, stigmatisering og 

udstødning, af mennesker der har behov for støtte for at få hverdagslivet til 

at hænge sammen, kan forekomme sålænge der ikke er tilstrækkelig fokus 

på dette område. Faglige medarbejdere og tolke har brug for et teoretisk 

såvel som praktisk grundlag at arbejde ud fra, et grundlag der kræver tid, 

åbenhed og omhu til at etableres og modnes. 

Erhvervelsen af et godt grundlag for at kommunikere med målgruppen fordrer 

igen planlægning og prioritering fra de overordnede niveauer – politiske 


såvel som administrative. Det må også tilstræbes at de udsatte borgere har 

en hensigtsmæssig adgang til rådgivning, viden om deres rettigheder og 

kvalificeret tolkning. Som medarbejder i en organisatorisk sammenhæng 

må man forsøge at leve op til det enkelte menneskes rettigheder samt til 

kravet om brugerinddragelse i beslutninger der handler om den enkelte 

borgers hverdag og liv. 

Litteratur 

Baarnheilm, Sofie og Solveig Ekblad. Turkish Migrant Women Encountering 

Health Care in Stockholm: A Qualitative Study of Somatization and Illness 

Meaning. Culture Medicine and Psychiatry. 2000. 

Galal, Lise Paulsen og Ehab Galal. Etniske minoriteter i Socialpsykiatrien: 

En kvalitativ undersøgelse af sindslidende med anden etnisk baggrund og 

deres oplevelse og erfaring med brug af tolk. Videnscenter for Socialpsykiatri. 

2002. 

Galal, Lise Paulsen og Ehab Galal. Goddag mand økseskaft. Samtale gennem 

tolk. Mellemfolkeligt Samvirke. 1999. 

Green, James W. Cultural Awareness in the Human Services. Prentice-Hall. 

1982. 

Kirmayer, Laurence J. Cultural Variations in the Clinical Presentation of Depression 

and Anxiety: Implications for Diagnosis and Treatment. Journal of 

Clinical Psychiatry, 62. 2001. 


61

Kort om forfatterne. 


Om forfatterne 

Konsulent Lis Døssing 

Arbejdssted: Videns - & Formidlingscenter For Socialt Udsatte. 

Uddannelse: Socialrådgiver og magister i kultursociologi 

Har en bred erfaring med bl.a. metodeudvikling og undervisning 

i socialt arbejde. 

E-mail: lid@vfcudsatte.dk 

Lektor Ruth Emerek 

Arbejdssted: Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold 

på Aalborg Universitet. 

Uddannelse: cand.stat. 

Arbejder bl.a. med indvandreres integration på arbejdsmarkedet. 

Er medlem af Akademiet for Migrationsforskning i Danmark (AMID). 

E-mail: emerek@ihis.aau.dk 

Projektmedarbejder Winnie Quarshie 

Arbejdssted: Videnscenter for Socialpsykiatri 

Uddannelse: Sygeplejerske og Master i Public Health. 

Har stor viden og erfaring med bl.a. flygtninge og indvandrere med psykiske 

lidelser og traumer. 

E-mail: wq@socialpsykiatri.d 

Lektor Gordon Vincenti 

Arbejdssted: Den Sociale Højskole i Århus 

Uddannelse: Socialrådgiver & MA.hons. 

Har en bred viden og erfaring om det sociale arbejde, herunder viden og erfaring 

med indvandrere og flygtninge. 

E-mail: gv@dsh-aa.dk 


Antologi 

- om begreber i det sociale arbejde med etniske minoriteter 

Denne faglige antologi har til hensigt at belyse de usynlige mekanismer i det sociale 

arbejde med borgere der har en anden etnisk baggrund end dansk og som samtidig er 

omfattet af Servicelovens § 67. Det vil sige: 

• Fysisk handicappede 

• Sindslidende 

• Socialt udstødte 

• Udviklingshæmmede 

Der er tale om en relativ lille gruppe borgere der både har en anden kulturel baggrund end 

dansk og samtidig har en eller anden form for funktionsnedsættelse. Med så lille en målgruppe 

opbygger den enkelte socialarbejder kun en begrænset erfaring. Da problemerne 

til gengæld er meget komplekse, er det des vigtigere at håndtere dem hensigtsmæssigt, 

dvs. med et helhedssyn der tjener borgeren og afværger uoprettelige skader på længere 

sigt. 

I antologiens tre artikler beskriver forfatterne nogle udvalgte faktorer der kan virke hæmmende 

på hjælpearbejdet hvis man ikke er bevidst om dem, men som til gengæld kan 

kvalifi cere arbejdet markant hvis man har gjort sig dem klart. Artiklerne tager afsæt i et 

udsnit af tidens mest relevante forskning på området. Bogen ligger i forlængelse af en 

metodebog udgivet tidligere på året – med samme målgruppe, men mere praktisk orienteret 

mod de konkrete metoder i arbejdet. 

Antologien henvender sig til alle på det sociale område der ønsker at gå et spadestik dybere 

eller ønsker en mere teoretisk tilgang til emnet end den som blev præsenteret i 

metodebogen. 

ISBN: 87-90930-28-2

Anden etnisk baggrund - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?