dEBAT Redigeret af redaktionen Læserbreve Skriv kort: Læserbreve må kun fylde 2.000 enheder. For lange indlæg bliver returneret eller forkortet af redaktionen. Husk navn, afsenderadresse og evt. telefonnummer. Send gerne foto med. Du kan maile på følgende adresse: redaktionen@socialrdg.dk. Eller sende med post til: Socialrådgiveren, Toldbodgade 19A, postboks 69, 1003 København K. Deadline for læserbreve til <strong>nr</strong>. 10 er fredag d. 9. maj klokken 9.00. Autorisation – ja tak I forlængelse af indlægget i Socialrådgiveren <strong>nr</strong>. 7 af 9. april <strong>2008</strong> med overskriften ”Jobkonsulenter er for dårligt uddannede” vil jeg gerne knytte et par kommentarer og forhåbentlig sparke en debat i gang. Jeg er nemlig principielt enig i overskriften. Og det er ikke fordi jeg mener, at socialrådgiveruddannelsen ikke i tilstrækkeligt omfang kvalificerer til arbejdet i jobcentrene – tværtimod – men fordi det i alt for høj grad netop ikke er socialrådgivere, der besætter stillingerne, hverken som sagsbehandlere eller som jobkonsulenter. Og her mener jeg, at <strong>Dansk</strong> Socialrådgiverforening bør og skal spille en langt større rolle. Hvis vi virkelig mener, at vi i kraft af vores uddannelse kan noget særligt, som ingen anden faggruppe kan, og hvis vi virkelig mener noget med vores professionsstrategi, så skal vi meget mere i offensiven, når det gælder beskyttelse af socialrådgiverfaglige jobs. Sådanne jobs skal ikke besættes af håndværkere med hjertet på rette sted eller folkeskolelærere med lyst til at gøre en forskel for manden på gulvet, ligesom der heller ikke skal ansættes socialrådgivere til byggeprojekter eller som undervisere i folkeskolen. Det undrer mig derfor, at vi i den grad så passivt ser til, mens vores stillinger bliver besat af andre faggrupper uden vores ekspertise. Konsekvensen kan for mig at se blive, at vi overflødiggør os selv. For hvad skal vi med socialrådgiveruddannelsen, hvis man åbenbart ikke behøver at være socialrådgiver for at udføre socialrådgiverarbejde? Derfor mener jeg, at vejen frem er en autorisation til socialrådgiverne. Det kan så diskuteres, hvad en sådan autorisation skal indeholde, men jeg mener, at det er vigtigt, at vi får tydeliggjort, at vi kan noget, som ingen anden faggruppe kan, og at det at lave socialt arbejde ikke handler om “bare at have hjertet på rette sted eller den rette holdning til arbejdet”. Det kræver en uddannelse – nemlig socialrådgiveruddannelsen. Sisse Schaldemose Jobcenter Århus Syd Sociale problemer til salg Lad os fange en skizofren hjemløs stofmisbruger, sætte ham ind i et lille rum med overvågningskameraer uden adgang til medicin, stoffer eller alkohol. Vi får det sendt på en af de store tv-kanaler i den allerbedste sendetid. Vi kunne sikkert hurtigt finde et par firmaer, der ville betale mange penge for at få deres logo på væggene, deres fødevarer i køleskabet eller deres tøj på kroppen af vores offer. Se, det kunne være et underholdende realityshow, der ville noget, og vi kunne alle sidde med aftenkaffen og følge med i et menneskes langsomme fordærv. Undertegnede blev i vinter kontaktet af produktionsfirmaet bag programmet “Den hemmelige millionær”. De ville udstationere en person i Aalborg og lade denne forsøge sig med frivilligt socialt arbejde, mens et tv-hold ville følge med på sidelinjen. Fin idé, og min første naive tanke var, at her var en god mulighed for at få sendt budskabet ud om alt det gode sociale arbejde, der praktiseres rundt om i landet. Mit eneste krav til tv-holdet var, at de ikke måtte filme nogen af vores brugere. Dette var de helt uforstående overfor og ønskede ikke at lave programmet, hvis ikke der var brugere med. Det stod derfor ret hurtigt klart for mig, at det nok ikke var det frivillige sociale arbejde, de var interesseret i, men derimod endnu et kvalmt program, der udstiller menneskers liv og problemer for underholdningens skyld. Tænk at en “hemmelig millionær”, uden at møde den mindste kritik, kan fremvises i bedste primetime på landsdækkende tv og nævne sit firmas navn flere gange for sølle 200.000 kr. Bedre reklame findes der vist ikke for et så beskedent beløb. De mennesker, jeg arbejder med, er mere værd end simpel underholdningsværdi, koste hvad det vil. Jonas Jakobsen, Afdelingsleder af Kirkens Korshærs Varmestue i Nørresundby Indstilling om bedre økonomisk beredskab På baggrund af de oplysninger og erfaringer vi gennem OK-<strong>2008</strong> har indhøstet, indstiller vi fra Klubbestyrelsen i Klubben af Socialrådgivere ansat i Århus Kommune til, at der fremover sikres, at en langt større del af kontingentet henlægges til konflikt. Dette for at sikre, at vi fremover kan virke mere troværdige og aktivt solidarisk blandt de fagforeninger og forbund, vi ønsker at samarbejde med. Vores nuværende beredskab, der strækker til at sende 10 procent af medlemmerne i konflikt i to uger, er efter vores vurdering alt for lidt og bestemt ikke tegn på rettidig omhu. Især i betragtning af, at vi stort set ikke har konfliktet siden 1981. På klubbestyrelsens vegne Mads Bilstrup, Fællestillidsrepræsentant 24 SOCIALRÅDGIVEREN 09 I <strong>2008</strong>
Hvad er det nu lige børn og unge har brug for? Annoncer Karsten Degnbol Kostskoleinspektør, Kostskolen i Sønderjylland ” De har brug for skolegang i et miljø, hvor der er tydelige grænser, forudsigelighed og masser af voksenomsorg, men også et sted hvor de i fritiden kan trække sig tilbage på deres eget værelse. ” 43