You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Storke som souvenirs<br />
En af Ribes storke er blevet dræbt i<br />
Tanzania, og dens ring er endt som pynt<br />
på en bue hos en jæger. Samme skæbne<br />
er overgået en af storkeungerne fra<br />
Rudbøl. Det kom for dagen, da den amerikanske<br />
turist Wendy S. Barnes i september<br />
2002 besøgte det nordlige Tanzania.<br />
Hun kom i snak med nogle lokale jægere,<br />
der viste hende deres buer. Våbnene var<br />
prydet af danske storkeringe, hvis numre<br />
Wendy S. Barnes senere rapporterede<br />
til Ringmærkningscentralen på <strong>Zoologisk</strong><br />
<strong>Museum</strong>. Buepynten var ring nummer<br />
”7962” og ”390-0615”. ”7962” var en af<br />
de storkeunger, som Hans Skov den 1.<br />
juli 1986 ringmærkede i reden på Ribe<br />
Rådhus, mens ”390-0615” var en storkeunge<br />
fra Rudbøl, som den 16. juni 1993<br />
blev ringmærket af Peder Thellesen.<br />
Fotos: Wendy S. Barnes<br />
Europas ældste stormmåge er dansk<br />
En dansk ringmærket stormmåge har sat ny europæisk rekord i<br />
alder. Nu er det ganske vist, at stormmåger kan blive mindst 32 år og<br />
6 måneder. Og den gamle måge lever måske endnu. Dens ring, der<br />
afslørede dens alder, blev aflæst den 2. december 2002, da fuglen<br />
befandt sig i bedste velgående på en overnatningsplads for måger i<br />
Haren i Holland. En observatør noterede nummeret ”5.003.247” på<br />
mågens ring. Ringmærkningscentralen på <strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong> kunne<br />
derpå fastslå, at stormmågen blev ringmærket som unge den 25.<br />
juni 1970 af Lars Halling Sørensen i en mågekoloni på Amager. Den<br />
bedagede stormmåge med rødder på Amager slog den hidtidige<br />
alderspræsident i Europa med næsten et år. En russisk ringmærket<br />
stormmåge havde den tidligere rekord. Den fik sin ring aflæst, da<br />
den var 31 år og 8 måneder. Foto: Ole Krogh<br />
side 11<br />
Trækkende unge rovfugle driver<br />
mere for vinden end gamle<br />
På trods af stor interesse er der stadigvæk meget, vi ikke ved om,<br />
hvordan trækfuglene finder frem til deres vinterkvarter. Ny forskning,<br />
som <strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong> er involveret i sammen med Lund Universitet,<br />
peger på, at rovfugle gennem erfaring udvikler et mere sofistikeret<br />
orienteringssystem, som gør dem i stand til at kompensere<br />
for vinden under senere træksæsoner. Denne mangel på evne til at<br />
kompensere for vinden gør yngre fugle mere udsatte for ændrede<br />
vindforhold i forbindelse med klimaforandringer. Resultaterne bygger<br />
på satellitmærkede svenske fiskeørne og hvepsevåger, der er fulgt<br />
under trækket til vinterkvarteret i Afrika. Resultaterne er netop offentliggjort<br />
i det ansete tidsskrift Proceedings of the Royal Society,<br />
London (publiceret online 14 april 2003 i Biology Letters.<br />
Artiklen er skrevet af Thorup,<br />
Alerstam, Hake & Kjellén)<br />
Foto: (Hvepsevåge) Mikael Hake
Change language