pdf version - Zoologisk Museum

More documents

Recommendations

Info

Bogværk om trækfuglene Zoologisk Museum vil i ‘Dansk Trækfugleatlas’ samle al vores nuværende viden om fuglene og deres træk. Værket vil henvende sig til alle med interesse for naturen. Af Jan Skriver Mere end 100 års viden om dansk ringmærkning og fuglenes færden er af en gruppe på Zoologisk Museum ved at blive samlet i let tilgængelig form i et værk på op mod 500 sider. Ringmærkningen i Danmark har givet oplysninger om 260 fuglearter, og disse vil få hver deres afsnit i bogen. Værket gør status over dansk ringmærkning siden 1899, da Fugle-Mortensen fra Viborg opfandt den videnskabelige ringmærkning – metoden der brik efter brik har bidraget til vores verdensbillede af fuglenes færden. I perioden er mere end 4 millioner fugle blevet ringmærket i Danmark. Og cirka 170.000 af dem – det svarer til godt 4 procent – er blevet genmeldt. ‘Dansk Trækfugleatlas’ er arbejdstitlen på værket, der ventes afsluttet om Rødhals ringmærket i Danmark og genfundet i vinterperioden (dec. – feb.). godt to år. “Jeg håber, at bogen kan blive en mulig julegave i 2005”, siger biolog Jesper Bønløkke-Pedersen, der er ansat på projektet som projektkoordinator og forfatter. Jesper Bønløkke-Pedersen samarbejder med biologen Morten Bjerrum, der primært har til opgave at programmere og udarbejde kort. I gruppen omkring atlasset er endvidere tilknyttet Gert Christensen, Jeanet Iversen, Uffe D. Andersen, Kjeld T. Pedersen, Kasper Thorup, Carsten Rahbek og Jesper J. Madsen. “Det er vores mål, at ’Dansk Trækfugleatlas’ må blive et værk, som kan bruges af alle danskere, der interesserer sig for fugle og natur”, siger Jesper Bønløkke-Pedersen. “Det skal være sådan, at haveejeren kan slå op og læse, hvor rødhalsen overvintrer og hvordan sangdroslens træk forløber. Også myndigheder og forvaltninger skal kunne bruge bogen, når de vil have klarhed over, hvilke fuglearter, der for eksempel opholder sig i vigtige danske vådområder. Afsnittet om spidsanden illustrerer eksempelvis, at Danmark har et stort ansvar for denne svømmeand, som kommer fra et stort geografisk område mod nordøst på træk til danske fjorde”, siger biologen. Ringmærkningen giver også oplysninger, der ikke drejer sig om fuglenes træk, men som har stor betydning for en effektiv forvaltning af danske fugle. For eksempel beskrives også fuglenes dødelighed og dødsårsager. Ringmærkningen har påvist, at spidsænder fra store dele af Rusland samt Finland og de baltiske lande passerer Danmark på deres træk. På kortene ses dels genfund af spidsænder nord og øst for Danmark og de gennemsnitlige genfunds-positioner i forskellige måneder. “Det er vigtigt at slå fast, hvordan trækfuglenes ruter forløber, men det er også af stor betydning, at vi kan dokumentere, hvilke farer fuglene møder på deres vej mellem sommerog vinterkvarterer. Ringmærkning er blandt andet med til at underbygge det faktum, at en stor del af de danske sangdrosler frem til idag jages og fanges i Sydeuropa”, siger Jesper Bønløkke-Pedersen. Biologen håber at finde en mundret titel til ’Dansk Trækfugleatlas’, der kan matche Finn Salomonsens klassiker fra 1953, ’Fugletrækket og dets gåder’. “Det kommende atlas vil afløse Salomonsens værk. Der er sket meget på ringmærkningsfronten de seneste cirka 40 år, hvor blandt andet spejlnettene for alvor er taget i brug til fangst af småfugle. Da Salomonsen skrev sin bog, var der få konkrete oplysninger til belysning af spurvefuglenes træk. Det vil vi råde bod på i den nye bog”, siger Jesper Bønløkke-Peside 4
dersen. Hver art vil få sit afsnit og kort i ’Dansk Trækfugleatlas’. Slår man op på tårnfalk, vil man i detaljer kunne se, hvordan den færdes. “Tårnfalke bliver overvejende ringmærket i redekasser, hvorved vi kender deres oprindelsessted. Det giver første klasses data, når man senere får genmeldinger fra trækket. I dag har vi et nuanceret billede af danske tårnfalkes trækforhold. Derimod er der andre arter, som vi kun har få vidnesbyrd om. For eksempel har vi kun én genmelding af sortstrubet lom. Den fløj fra farvandet ved Bornholm til det nordlige Sibirien, hvor den blev genmeldt. Men også den har fået sit afsnit”, siger biologen. Også standfugle som gråspurven og arter, der i stil med solsorten foretager mindre trækbevægelser, vil blive gennemgået i trækfugleatlasset. For eksempel vil man kunne læse om en dansk gråspurv, der blev ringmærket på Hesselø og senere genmeldt i Sverige. Det er den eneste ringmærkede gråspurv, der er gen- 34% Ukendt dødsårsag 6% Anden kendt dødsårsag 2% Dræbt mod vindue Dødsårsager for sangdrosler ringmærket i Danmark. En meget stor del af de nordeuropæiske sangdrosler nedlægges i Sydeuropa. side 5 58% Jagt Ringmærkning viser, at kun en mindre del af den danske bestand trækker til sydligere himmelstrøg om vinteren. Kortet viser genfund af danske tårnfalke ringmærket som redeunger. fundet uden for landets grænser. Ringmærkning af standfugle har bidraget til at fortælle om fuglenes overlevelse og ungfugles spredning i landskabet. Disse emner vil blive behandlet i atlasset, der naturligvis også vil lade et kapitel fortælle om ringmærkningens historie, al den stund at Danmark er metodens moderland. I projektets første fase har atlasgruppen samlet og klargjort data, hvorfra der nu er ved at blive draget konklusioner om hver fuglearts trækforhold. “De første to år er blandt andet gået med at samle alle oplysninger om ringmærkede fugle. Disse oplysninger fra de tidligere private ringmærkningscentraler samt Vildtbiologisk Station Kalø og Zoologisk Museum har tidligere ligget i forskellige arkiver, men er nu for første gang samlet i en fælles database”, fortæller Jesper Bønløkke-Pedersen. “Også udenlandske ringmærkningscentraler har bidraget til puljen af data med oplysninger om fugle ringmærket i udlandet og genfundet i Danmark. Bidraget er på over 61.000 genfund”, siger biologen og fortsætter: ”hermed vi vil i ét samlet værk kunne præsentere resultaterne af mere end 100 års ringmærkning. Bogen vil art for art opridse vores aktuelle viden om danske fugles træk- og bevægelsesmønstre og er dermed med til at præcisere, hvor vores viden er manglefuld på dette felt”, slutter Jesper Bønløkke-Pedersen. Zoologisk Museums bogprojekt ‘Dansk Trækfugleatlas’ er gjort muligt i kraft af en bevilling fra Aage V. Jensens Fonde. Læs mere om projektet: - på projektets hjemmeside: http: //www.zmuc.dk/ringatlas - eller i Fugle og Natur, nr. 2 maj 2003, side 30-33. Regler for ringmærkning Ringmærkningen af vildtlevende fugle i Danmark hører under ”Lov om jagt og vildtforvaltning”. Der er strikse regler og en nøje kontrol forbundet med mærkningen. Mærkning af fugle og andet vildt må kun ske efter dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen. Med hjemmel i ”Lov om jagt og vildtforvaltning” har Zoologisk Museum og Danmarks Miljøundersøgelser som de eneste i Danmark bemyndigelse til selv eller ved tredjemand efter nærmere retningslinier at foretage fangst og ringmærkning af fugle. Al fangst og mærkning af dyr i Danmark bliver fulgt tæt af Vildtforvaltningsrådet. Rådet tæller bl.a. repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Foreningen til Dyrenes Beskyttelse. Rådet fungerer som et rådgivende organ for Skov- og Naturstyrelsen samt Miljøministeriet. Den administrative del af Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum bliver finansieret af museet og Skovog Naturstyrelsen. Arbejdet på Ringmærkningscentralen bliver løbende fulgt af en styringsgruppe, der består af repræsentanter fra Zoologisk Museum, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen samt Vildtforvaltningsrådet.
Page 1 and 2: September 2003 nr 4 Fire bliver til
Page 3: stalde huser ikke mange par svaler.
Page 7 and 8: set tendenser til, at hornuglerne i
Page 9 and 10: lishøns og rørhøns, er fuld af h
Page 11 and 12: Storke som souvenirs En af Ribes st

pdf version - Zoologisk Museum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?