21.11.2014 Views

pdf version - Zoologisk Museum

pdf version - Zoologisk Museum

pdf version - Zoologisk Museum

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

stalde huser ikke mange par svaler.

Det er klart, at de senere årtiers udvikling

mod få, store landbrug med

kæmpemæssige marker har påvirket

den danske bestand af landsvaler

negativt”, siger Peder Thellesen,

mens han gør klar til at ringmærke et

kuld svaler, som er resultatet af sommerens

frugtbarhed hos et af de 23

par på ejendommen.

Et kuld firlinger skal have en lillebitte

ring på.

“Et par landsvaler får i gennemsnit

fem unger, men jeg har haft kuld

på syv i stalden. Første kuld er altid

større end andet kuld”, fortæller

Peder Thellesen.

Landsvaler er trofaste over for

deres redested. Ringmærkeren har

på gården oplevet, at et svalepar

holdt sammen i den samme rede tre

år i træk. Svalernes ringe gjorde ham

i stand til at bevise det.

Det vil sige, at hannen og hunnen

hver især har taget den lange rejse

fra Vestjylland til Afrika en håndfuld

gange. Hver gang er det lykkedes

parret uafhængigt af hinanden at

finde tilbage til hjemmet, der blot er

på størrelse med en cigarkasse.

“Ringmærkning har fortalt os, at

gamle landsvaler, der har stiftet

familie, vender tilbage til den gård,

hvor de har ynglet. Og de unge fugle

vender tilbage til den egn, de er født

på. Unge landsvaler vælger deres

fremtidige yngleplads ud fra de erfaringer,

de gør sig tre-fire uger efter,

at de har forladt deres reder”, siger

Peder Thellesen.

Omkring 100 af gårdejerens svaler,

som han har sat ring på, er vendt

tilbage til mærkningsstedet eller dets

nærmeste nabolag.

“Jeg har blot fået tre genmeldinger

af landsvaler fra trækket, så min

mærkning har hidtil kun bidraget

en smule til at fortælle om svalernes

trækveje. En af mine svaler var

blandt de titusinder af landsvaler,

der i oktober 1974 måtte nødlande

i Alperne i Schweiz på grund af

pludseligt uvejr. Desværre døde så

mange svaler ved den lejlighed, at

det kunne mærkes næste forår, da

væsentligt færre svaler ankom til hele

Nordvesteuropa. En anden af mine

genmeldinger fra trækket stammer

fra Marokko, og en tredje er fra Spanien”,

fortæller Peder Thellesen.

Engang fik gårdejeren besøg af en

landsvale, der havde en ring siddende

på sit venstre ben. Det var ikke en

af hans egne fugle, for han placerer

altid den lille metalring om svalens

højre ben.

“Da jeg fik fanget svalen og aflæst

dens ring, viste det sig, at den var

ringmærket den 13. maj på Korsika,

De små landsvaleunger ligger roligt i Peder Thellesens hænder.

Landsvalen placerer typisk

sin rede inde i bygninger

oftest i stalde med kvæg.

Bysvalen placerer typisk

sin rede udenpå bygninger

og oftest flere reder tæt

sammen.

før den ankom til Gl. Hjortkær i

slutningen af juni”, fortæller Thellesen.

Den ældste svale hos gårdejeren

nåede at blive mindst seks år.

Fuglen, som han havde ringmærket,

da den var voksen, druknede i

et fodertrug.

Hvert år tegner Peder Thellesen

en skitse, der viser, hvor svalerederne

sidder i hans stald. Nogle af rederne

er så robuste, at de er beboet i

adskillige år.

“Den ældste rede i stalden har

siddet solidt siden 1978. Den er ubeskadiget,

og den har været brugt af

svalepar hvert år. Den er placeret et

tørt og sikkert sted”, siger Thellesen.

Svalerne forlader i reglen gården og

Gl. Hjortkær i slutningen af september.

Pludselig en dag er de væk, og

der bliver så sært tyst.

Men en dag i april vil fuglene vende

tilbage. For Peder Thellesen er svalernes

ankomst en festdag.

Og måske kommer dagen, da en

svale ringmærket i Sydafrika flyver

ind i stalden. Det er en af Peders

drømme at få et vidnesbyrd om den

afrikanske forbindelse.

Læs mere om Peder Thellesens

ringmærkningsarbejde:

- ’Bestanden af Landsvaler på en

gård i Hjortkær i Sydvestjylland,

1971-1998’ i Dansk Ornitologisk

Forenings Tidsskrift, vol. 94

(2000), side 5-11, skrevet af P. V.

Thellesen.

- ’Fænologiske og ynglebiologiske

undersøgelser af Stær i Sydvestjylland

med bemærkninger

om trækket’ i Dansk Ornitologisk

Forenings Tidsskrift, vol. 96

(2002), side 75-82, skrevet af P.

V. Thellesen.

- Og om EURING på hjemmesiden:

http://www.euring.org

side 3

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!