pdf version - Zoologisk Museum

More documents

Recommendations

Info

Fire bliver til Fem Takket være økonomisk støtte fra Friluftsrådet blev det for to år siden muligt for Zoologisk Museum at iværksætte en treårig oplysningskampagne om ringmærkning af fugle i Danmark. Et element i kampagnen er at udgive fire numre af nyhedsbrevet RINGnyt. Det er nu lykkedes Zoologisk Museum at skaffe yderligere økonomisk støtte fra private fonde. Herved er det blevet muligt at udgive et femte nummer af RIN- Gnyt, som vil udkomme i begyndelsen af 2004. RINGnyt udsendes til omkring 3.500 personer, institutioner og organisationer, og vi har fået mange positive reaktioner. Peder Thellesen følger nøje landsvalerne i sin stald og alt bliver noteret. Landmanden og landsvalerne På en gård i Vestjylland finder grundlæggende forskning i landsvalen sted midt mellem klattende køer og malkemaskiner. Formålet med hele kampagnen er at øge kendskabet til den danske fuglefanua med fokus på fugleringmærkningen og de mange resultater, den afstedkommer. Oplysningskampagnen har indtil nu udgivet fire numre af RINGnyt samt afholdt tre ”Åbent Hus”-dage med over 1.300 besøgende. Endnu en ”Åbent Hus”-dag vil blive afholdt til næste forår (mere herom følger på vores hjemmeside http: //www.zmuc.dk/VerWeb/ringing). Endvidere er et oplysningshæfte under udarbejdelse og i løbet af den kommende vinter vil vi fremstille en vandreudstilling, som blandt andet skoler, naturcentre med flere vil få tilbudt Zoologisk Museum er taknemmelig for yderligere økonomisk støtte fra: 15. Juni Fonden, Georg Bestle og Hustru’s Mindelegat, BG Fonden, Dronning Margrethe & Prins Henriks Fond samt Lemvigh-Müller Fonden. Foreløbig god fornøjelse med RINGnyt 4…. Tekst og foto af Jan Skriver Med barkede næver, der er vant til hårdt arbejde i marken og i stalden, håndterer Peder Vad Thellesen de bittesmå landsvaleunger som kongeligt porcelæn. Gårdejeren har i mere end tre årtier ringmærket landsvaler på sin ejendom i landsbyen Gl. Hjortkær øst for Esbjerg. 31 hektar og knap en snes malkekøer af den røde danske race plus nogle få svin giver landmanden udkommet. Flere end 4.500 landsvaler har fået ring på af Peder Thellesen, der ikke kun på fødevarefronten bidrager til at skaffe det basale i livet til huse. Også som Zoologisk Museums ringmærker er han manden i marken og leverandør af råvarer. “Det er da spændende, at jeg på en gård i Vestjylland som amatør kan hjælpe professionelle forskere, så vi alle kan få en større samlet viden om landsvalernes træk og yngleforhold”, siger Peder Thellesen, der er med i det såkaldte EURING Svaleprojekt. Flere end 300 ringmærkere i en snes lande i Europa deltager i projektet, der blandt andet skal afsløre, hvordan unge svaler spreder sig. Svaleforskningen skal også kaste nyt lys over fuglenes overlevelse fra sæson til sæson og give os større viden om de menneskeskabte påvirkninger af svalebestandene. På det overordnede plan skal forskningen bane vejen for en bedre beskyttelse af landsvalerne, der møder talrige farer på deres træk mellem det sydlige Afrika og ynglepladserne i Europa. “Min gård er af den gammeldags slags, hvor stalden er åben, så svalerne frit kan flyve ind og ud. Jeg driver ikke gården økologisk, men den huser masser af insekter, for der bliver ikke sprøjtet mod fluer. Sådan har det altid været. Alligevel er bestanden af landsvaler på min ejendom gået tilbage næsten i takt med den generelle tilbagegang for arten på landsplan. Der kan i det hele taget være store svingninger i antallet af ynglepar fra år til år. Det underbygger, at svalerne er kraftigt påvirket af forhold på deres træk og i vinterkvartererne i det sydlige Afrika”, siger Peder Thellesen. I 1977 ynglede 29 par landsvaler i stalden på ejendommen i landbrugslandet øst for Esbjerg. De senere år har tallet svinget omkring en snes par. “Landsvaler er i Danmark ofte knyttet til kvægbrug med åbne stalde og marker, hvor kreaturerne græsser. På regntunge dage flyver mine svaler næsten mellem benene på køerne, som jager insekter op til fuglene. Industrilandbrug med svin i lukkede side 2
stalde huser ikke mange par svaler. Det er klart, at de senere årtiers udvikling mod få, store landbrug med kæmpemæssige marker har påvirket den danske bestand af landsvaler negativt”, siger Peder Thellesen, mens han gør klar til at ringmærke et kuld svaler, som er resultatet af sommerens frugtbarhed hos et af de 23 par på ejendommen. Et kuld firlinger skal have en lillebitte ring på. “Et par landsvaler får i gennemsnit fem unger, men jeg har haft kuld på syv i stalden. Første kuld er altid større end andet kuld”, fortæller Peder Thellesen. Landsvaler er trofaste over for deres redested. Ringmærkeren har på gården oplevet, at et svalepar holdt sammen i den samme rede tre år i træk. Svalernes ringe gjorde ham i stand til at bevise det. Det vil sige, at hannen og hunnen hver især har taget den lange rejse fra Vestjylland til Afrika en håndfuld gange. Hver gang er det lykkedes parret uafhængigt af hinanden at finde tilbage til hjemmet, der blot er på størrelse med en cigarkasse. “Ringmærkning har fortalt os, at gamle landsvaler, der har stiftet familie, vender tilbage til den gård, hvor de har ynglet. Og de unge fugle vender tilbage til den egn, de er født på. Unge landsvaler vælger deres fremtidige yngleplads ud fra de erfaringer, de gør sig tre-fire uger efter, at de har forladt deres reder”, siger Peder Thellesen. Omkring 100 af gårdejerens svaler, som han har sat ring på, er vendt tilbage til mærkningsstedet eller dets nærmeste nabolag. “Jeg har blot fået tre genmeldinger af landsvaler fra trækket, så min mærkning har hidtil kun bidraget en smule til at fortælle om svalernes trækveje. En af mine svaler var blandt de titusinder af landsvaler, der i oktober 1974 måtte nødlande i Alperne i Schweiz på grund af pludseligt uvejr. Desværre døde så mange svaler ved den lejlighed, at det kunne mærkes næste forår, da væsentligt færre svaler ankom til hele Nordvesteuropa. En anden af mine genmeldinger fra trækket stammer fra Marokko, og en tredje er fra Spanien”, fortæller Peder Thellesen. Engang fik gårdejeren besøg af en landsvale, der havde en ring siddende på sit venstre ben. Det var ikke en af hans egne fugle, for han placerer altid den lille metalring om svalens højre ben. “Da jeg fik fanget svalen og aflæst dens ring, viste det sig, at den var ringmærket den 13. maj på Korsika, De små landsvaleunger ligger roligt i Peder Thellesens hænder. Landsvalen placerer typisk sin rede inde i bygninger oftest i stalde med kvæg. Bysvalen placerer typisk sin rede udenpå bygninger og oftest flere reder tæt sammen. før den ankom til Gl. Hjortkær i slutningen af juni”, fortæller Thellesen. Den ældste svale hos gårdejeren nåede at blive mindst seks år. Fuglen, som han havde ringmærket, da den var voksen, druknede i et fodertrug. Hvert år tegner Peder Thellesen en skitse, der viser, hvor svalerederne sidder i hans stald. Nogle af rederne er så robuste, at de er beboet i adskillige år. “Den ældste rede i stalden har siddet solidt siden 1978. Den er ubeskadiget, og den har været brugt af svalepar hvert år. Den er placeret et tørt og sikkert sted”, siger Thellesen. Svalerne forlader i reglen gården og Gl. Hjortkær i slutningen af september. Pludselig en dag er de væk, og der bliver så sært tyst. Men en dag i april vil fuglene vende tilbage. For Peder Thellesen er svalernes ankomst en festdag. Og måske kommer dagen, da en svale ringmærket i Sydafrika flyver ind i stalden. Det er en af Peders drømme at få et vidnesbyrd om den afrikanske forbindelse. Læs mere om Peder Thellesens ringmærkningsarbejde: - ’Bestanden af Landsvaler på en gård i Hjortkær i Sydvestjylland, 1971-1998’ i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift, vol. 94 (2000), side 5-11, skrevet af P. V. Thellesen. - ’Fænologiske og ynglebiologiske undersøgelser af Stær i Sydvestjylland med bemærkninger om trækket’ i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift, vol. 96 (2002), side 75-82, skrevet af P. V. Thellesen. - Og om EURING på hjemmesiden: http://www.euring.org side 3
Page 1: September 2003 nr 4 Fire bliver til
Page 5 and 6: dersen. Hver art vil få sit afsnit
Page 7 and 8: set tendenser til, at hornuglerne i
Page 9 and 10: lishøns og rørhøns, er fuld af h
Page 11 and 12: Storke som souvenirs En af Ribes st

pdf version - Zoologisk Museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?