udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Det ...

Figur 10.2. Antal ofre for kriminalitet per 1.000 i befolkningen, 2001-2009, fordelt efter kriminalitetens
art. Indeks 2001 = 100.
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Ejendomsforbrydelser Voldsforbrydelser Sædelighedsforbrydelser Øvrig straffelov
Antallet af ofre for sædelighedsforbrydelser er steget frem til 2004, hvorefter der er et fald frem til
2009. Denne udvikling afspejler i høj grad udviklingen i antallet af ofre for blufærdighedskrænkelser,
som er den form for sædelighedsforbrydelser, flest udsættes for. Figuren viser desuden et relativt
ensartet niveau med hensyn til antallet af voldsofre fra 2003 til 2009. I hele perioden har størsteparten
af voldsofrene været udsat for simpel vold (§ 244). Den største ændring ses i antallet af
ofre for ejendomsforbrydelser, idet der er tale om en meget markant stigning fra 2006 til 2008 – en
stigning på 66 pct. Denne forøgelse afspejler særligt udviklingen i antallet af ofre for tyveri fra taske
m.v., som vokser fra 18.479 ofre i 2006 til 29.166 i 2008. I samme periode øges også antallet af
ofre for tyveri af taske m.v. fra 2.112 til 6.950. Samme tendens med hensyn til udviklingen i antallet
af tyveriofre genfindes ikke i den interviewbaserede offerundersøgelse, der dog, som påpeget, angår
mange andre former for tyveri, herunder indbrud og tyveri af bil, cykel m.v., hvorfor eventuelle
reelle ændringer i udsatheden for tasketyveri m.v. ikke behøver at afspejle sig i den undersøgelse.
Udviklingen i antallet af anmeldelser, der angår øvrig straffelov (hovedsageligt tilholdsovertrædelser,
§ 265), viser en faldende tendens siden 2002 – en mindskning på 43 pct.
Eftersom en analyse af ofres socioøkonomiske og demografiske forhold vil blive domineret af ofre
for ejendomsforbrydelser, undersøges udviklingen særskilt for ofre for henholdsvis vold (§§ 244-
246) og tyveri. Disse kategorier er antalsmæssigt set velegnede til analyser. Desuden svarer voldskategorien
ganske godt til den, der anvendes i den interviewbaserede offerundersøgelse, mens tyverikategorien
som nævnt er noget snævrere.
117