udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Det ...

More documents

Recommendations

Info

* Det er aldrig hele befolkningen, der udspørges. Der er f.eks. altid en nedre aldersgrænse og ofte også en øvre. Den nedre aldersgrænse betyder typisk, at undersøgelser kun i ringe grad eller slet ikke kommer til at omfatte vold mod (mindre) børn. * Det er næsten aldrig hele den afgrænsede del af befolkningen, undersøgelsen omfatter, der udspørges. Det er så godt som altid et (meget) mindre udsnit. Dette betyder, at tallene er forbundet med den såkaldte stikprøveusikkerhed. Størrelsen af denne kan under visse forudsætninger og omstændigheder beregnes. * Nogle af de former for kriminalitet, der spørges om – vold, røveri og voldtægt – er relativt sjældne hændelser. Det betyder, at stikprøveudvalget helst skal være meget stort for nærmere at kunne analysere de hændelser, der berettes om. Med stigende udvalgsstørrelse øges imidlertid også omkostningerne og andre praktiske problemer med at gennemføre undersøgelsen, således at det kan være svært at realisere det undersøgelsesmæssigt mest ideelle. * Der er forskellige måder at finde frem til dem, man vil interviewe, på. Disse måder har hver deres fordele og ulemper. En af mulighederne er et fuldstændigt tilfældigt udvalg (lodtrækningsprincip) baseret på CPR-registret. * Det lykkes aldrig at få besvarelser fra alle, der er med i det endelige udvalg. Der er nogen, det ikke lykkes at træffe, og andre, der ikke ønsker at deltage. Der er en betydelig risiko for, at de, man ikke får med, udgør et skævt udsnit af alle, og at tallene derfor forvrides i den ene eller den anden retning. Dette kompenseres der dog i hvert fald i nogen grad for ved vægtning af besvarelserne, jf. senere. * Der er forskellige måder at udspørge på. De fire standardmetoder er det personlige interview, telefoninterviewet, postspørgeskemaet og internetspørgeskemaet. Hver af disse metoder har deres fordele og ulemper, f.eks. med hensyn til svarvillighed og mulige hukommelsesproblemer (se de følgende punkter). * Der kan være et problem med svarvillighed. Der kan være nogen, der ikke ønsker at berette i et spørgeskema eller over for en interviewer om den kriminalitet, de har været udsat for. Denne svarvillighed kan tænkes at variere med forskellige omstændigheder ved kriminaliteten. F.eks. kan der være grund til at tro, at svaruvillighed er et større problem ved kortlægning af partnervold end ved kortlægning af “taskerøverier” udført af fremmede i gademiljøet. * Der kan være hukommelsesproblemer. Også kriminalitet glemmes i en eller anden udstrækning, igen formentlig afhængig af dens karakter, tid siden hændelsen, og hvem man i øvrigt er m.v. Hu- 14
kommelsesfaktorens indvirkning på undersøgelsens resultater kan begrænses ved alene at spørge om hændelser inden for en forholdsvis kort periode forud for interviewet. * Ved introduktion af en afgrænset tidsperiode, hvori kriminaliteten søges kortlagt, introduceres det såkaldte teleskoperingsproblem, dvs. at man ganske vist husker selve hændelsen, men fejlhusker tidspunktet. Man taler om fremadteleskopering for de tilfælde, som reelt er sket forud for tidsperioden, og bagudteleskopering for de tilfælde, man ikke beretter om, fordi man fejlagtigt tidsmæssigt placerer dem uden for tidsperioden. Problemet er, at bagudteleskopering og fremadteleskopering ikke nødvendigvis går lige op i sidste ende, hverken antalsmæssigt eller med hensyn til type af hændelse (f.eks. med hensyn til alvorlighed, anmeldelse/ikke-anmeldelse m.v.). * Der er forskel på ofre (personer) og episoder (handlinger). Mennesker risikerer at blive udsat for kriminalitet mere end én gang inden for den tidsperiode, der spørges til. Offerundersøgelserne er ikke altid velegnede til at udsige noget om alle de episoder, der har fundet sted, idet det forudsætter, at de udspurgte spørges detaljeret om hver hændelse (f.eks. om anmeldelse, ikke-anmeldelse). * Der kan endelig også opstå fejl i forbindelse med registrering af svar, databehandling m.v. Den aktuelle offerundersøgelse er gennemført som et led i Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser. Omnibusundersøgelser er interviewundersøgelser, hvor man samler flere emner i ét interview. De personer, der er omfattet af omnibusundersøgelsen, udvælges tilfældigt via Danmarks Statistiks CPR-register, således at de udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen på 16-74 år. Danmarks Statistik søger derefter efter personernes telefonnumre, og de personer, som ikke har en telefon, eller som det ikke lykkes at finde et telefonnummer til, kontaktes via brev og anmodes om at oplyse Danmarks Statistik om et eventuelt telefonnummer med henblik på interview. Alle månedlige bruttostikprøver er på omkring 1.500 personer. Heraf ekskluderes de, der viser sig at være emigreret eller døde, eller som over for Danmarks Statistik har givet udtryk for, at de ikke ønsker at blive ringet op med henblik på at deltage i undersøgelser, jf. herom senere. Den resterende del udgør nettostikprøven. Denne er på omkring 1.000 personer hver måned i alle årene, og der er hverken tegn på vækst eller fald i nettostikprøvens størrelse i forhold til bruttostikprøven. Det betyder, at der i hvert af årene er omkring 18.000 personer, der er blevet anmodet om at deltage i undersøgelsen, jf. tabel 2.1. Sammenlagt drejer det sig om knap 127.000 personer. Heraf har godt 81.000 valgt at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 64. Svarprocenterne de enkelte år er ganske identiske og vidner dermed heller ikke om, at undersøgelsesgrundlaget med tiden har ændret sig. 15
Page 1 and 2: UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER F
Page 3 and 4: 7. TVANGSSAMLEJE ..................
Page 5 and 6: Vold I årene 2009-2011 har risikoe
Page 7 and 8: Undersøgelsen viser videre, at ris
Page 9 and 10: Tabel 1.2. Oversigt over hvor stor
Page 11 and 12: At være arbejdsløse eller uden fo
Page 13: Med henblik på at bidrage til bely
Page 17 and 18: Årsagen til, at nogle ikke har del
Page 19 and 20: vanskeligere at påvise signifikant
Page 21 and 22: 3. TYVERI Talmæssigt er det tyveri
Page 23 and 24: udsat for forskellige former for ty
Page 25 and 26: Af tabel 3.3 fremgår, at risikoen
Page 27 and 28: påvirker den samlede beløbsstørr
Page 29 and 30: Der er en stærk og klart statistis
Page 31 and 32: Af tabellen fremgår det, at køn,
Page 33 and 34: vist i figur 4.2, og indgår derfor
Page 35 and 36: Tabel 4.3. Andelen i de forskellige
Page 37 and 38: Tabel 4.8. Andelen af anmeldte hær
Page 39 and 40: Tabel 4.11. Andelen af hærværk, d
Page 41 and 42: En faktor, som ikke påvirker udsat
Page 43 and 44: Figur 5.2. Forsætlige drab der ved
Page 45 and 46: Figur 5.4. Procent der har været u
Page 47 and 48: Figur 5.5. Procent af ofre for vold
Page 49 and 50: omkring ofrene eller andre - kan ud
Page 51 and 52: over tid. Spørgsmålet lyder: “A
Page 53 and 54: En majoritet af ofrene for vold ken
Page 55 and 56: Også set over døgnets 24 timer er
Page 57 and 58: villighed til at berette om deres a
Page 59 and 60: Offerundersøgelserne fra 2005-11 i
Page 61 and 62: Med hensyn risikoen for reviktimise
Page 63 and 64: og 39 pct., og i 2011 ses igen en s
Page 65 and 66:
opfattelse - er motiveret af enten
Page 67 and 68:
Beboere i region Midtjylland er min
Page 69 and 70:
De, der går ud ugentligt om aftene
Page 71 and 72:
Alle tre analyser viser desuden, at
Page 73 and 74:
1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991
Page 75 and 76:
Denne forskel mellem de politiregis
Page 77 and 78:
Tabel 6.7. Offerrapporterede røver
Page 79 and 80:
Tabel 6.11 viser frem til 2010 en m
Page 81 and 82:
jer skaderne sig alene om blå mær
Page 83 and 84:
almindeligvis betragtes som en mege
Page 85 and 86:
Tabel 6.21. Offerrapporterede røve
Page 87 and 88:
Tabel 6.24. Slutmodel for udsathed
Page 89 and 90:
7. TVANGSSAMLEJE Af figur 7.1 ses u
Page 91 and 92:
Tabel 7.1. Offerrapporterede tvangs
Page 93 and 94:
Tabel 7.4 viser andelen af henholds
Page 95 and 96:
Tabel 7.8. Offerrapporterede tvangs
Page 97 and 98:
Slutresultatet af de gennemførte r
Page 99 and 100:
Væksten i kriminaliteten i det for
Page 101 and 102:
Figur 8.3. Procent af befolkningen
Page 103 and 104:
vet udsat for kriminalitet i løbet
Page 105 and 106:
I forhold til de tidligere regressi
Page 107 and 108:
Af tabel 9.2 fremgår det, at forsk
Page 109 and 110:
De, der har været udsat for krimin
Page 111 and 112:
Procent Figur 9.2. Procentandel, de
Page 113 and 114:
10. REGISTREREDE OFRE FOR KRIMINALI
Page 115 and 116:
Tabel 10.1. Ofre for kriminalitet 2
Page 117 and 118:
Figur 10.2. Antal ofre for kriminal
Page 119 and 120:
ofre for tyveri i 2006 og 28.464 i
Page 121 and 122:
for de 40-74-årige og 30 pct. for
Page 123 and 124:
Figur 10.9. Ofre for vold (§§ 244
Page 125 and 126:
Figur 10.12. Ofre for vold (§§ 24
Page 127 and 128:
Figur 10.15. Ofre for tyveri, 2001-
Page 129 and 130:
Andelen af ofre for tyveri er i hel
Page 131 and 132:
Med hensyn til tilknytningen til ar
Page 133 and 134:
egisterbaserede offerundersøgelse,
Page 135 and 136:
Ved ofre for tyveri er perioden pr
Page 137 and 138:
Balvig, Flemming: En rundrejse i vo
Page 139 and 140:
European Sourcebook of Crime and Cr
Page 141 and 142:
12. SPØRGESKEMA Har du i hovedpart
Page 143 and 144:
9 Den eller de følte nok, det var
Page 145 and 146:
2 Nej Blev der anvendt andre våben
Page 147 and 148:
Har du inden for de sidste 12 måne
Page 149 and 150:
2 Nej Hvilke skader eller mærker m
Page 151 and 152:
3 En nær bekendt ((tidligere) ven/
Page 153 and 154:
1 Ja 2 Nej Hvor mange gange har du
Page 155 and 156:
1 2 personer 2 3 personer 3 4 perso
Page 157 and 158:
Blev du slået eller sparket eller
Page 159:
Hvilken anden grund?: _____________
show all

udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Det ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?