udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Det ...

Den forskellige udvikling fra midten af 1980‟erne frem til de seneste år i de politiregistrerede og det
faktiske antal hærværkstilfælde synes i meget høj grad at kunne forklares ved en stigende anmeldelsestilbøjelighed
for hærværk, jf. figur 4.3. Ved den første undersøgelse af anmeldelsestilbøjeligheden,
foretaget i 1972, var det 32 pct. af dem, der havde været udsat for hærværk, der havde anmeldt
det til politiet. I de seneste år har det som regel været omkring 50 pct., der har anmeldt. Det bemærkes,
at forskellene i anmeldelsesprocenten de seneste år ikke er statistisk signifikante. Som ved tyveri
(se bemærkningerne der) er den reelle forskel mellem anmeldelsesprocenterne i de første undersøgelser
sammenholdt med de senere reelt lidt større end det, tallene umiddelbart udviser.
4.1 Hærværk 2005-11
Tabel 4.1 omfatter mere detaljerede oplysninger om andelen af 16-74-årige og antallet af personer,
der har været udsat for hærværk. Med hensyn til de beregnede tal for antallet af hærværksofre bør
man erindre sig, at disse – som ved tyveri (se bemærkningerne der) – er påvirket af den såkaldte
“husstandseffekt”. Tabellen viser andelen af ofre for hærværk fra 2005 til 2011. Der er ikke statistisk
signifikant forskel på årene 2009-2011, men der var i disse tre år signifikant færre, som blev
udsat for hærværk, end tilfældet var i de tidligere år.
Tabel 4.1. Andel og antal ofre for hærværk, 2005-11.
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Andel udsatte 8 % 7 % 7 % 9 % 5 % 6 % 6 %
95 % sikkerhedsinterval
(6,9-9,3) (6,1-8,0) (5,5-7,7) (7,6-10,1) (4,5-5,9) (5,2-6,2) (5,6-6,5)
Antal ofre 318.000 279.000 265.000 355.000 211.000 234.000 249.000
95 % sikkerhedsinterval
(270.000-
366.000)
(242.000-
316.000)
(221.000-
308.000)
(304.000-
405.000)
(182.000-
240.000)
(213.000-
255.000)
(232.000-
267.000)
Tabel 4.2 viser, at der kun er minimal forskel mellem mænds og kvinders risiko for at blive udsat
for hærværk. Formentlig skyldes dette primært – som ved tyveri – at en væsentlig del af hærværket
retter sig mod fælles ejendele som f.eks. bolig og bil, jf. “husstandseffekten”.
Tabel 4.2. Andel mænd og kvinder, der det seneste år har været udsat for hærværk, 2005-11.
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2005-11
Mænd 8 % 8 % 7 % 10 % 6 % 6 % 7 % 7 %
Kvinder 8 % 6 % 6 % 8 % 5 % 5 % 6 % 6 %
Alle 8 % 7 % 7 % 9 % 5 % 6 % 6 % 6 %
I de fleste af årene har de unge (de 16-24-årige) haft større risiko for at blive udsat for hærværk end
de ældre (de 40-74-årige), jf. tabel 4.3. Også i perioden 2009-2011, hvor færre er blevet udsat for
hærværk, er det gruppen af 16-24-årige, som er mest udsat.
34