udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Det ...

I øvrigt angives en lang række forskellige årsager til volden. Af dem, som svarer ”andet” som begrundelse
for volden, svarer 16 pct., at volden var affødt af gerningsmandens påvirkning af alkohol
eller stoffer. Herudover angives en række andre begrundelser som ”kedsomhed”, ”rent tilfælde” og
”racisme”, jf. også det senere.
Tabel 5.26. Ofrets opfattelse af årsagen (den væsentligste) til den vold, vedkommende har været
udsat for, 2008-11, pct.
Andel
Uenighed, skænderi der udviklede sig 17 %
Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøre 7 %
Misundelse 2 %
Jalousi 5 %
Røveri (ville have noget jeg havde) 8 %
Seksuelt motiveret 3 %
Regulært overfald der ikke havde noget med mig at gøre 6 %
Skulle vise sig 6 %
Den eller de følte nok, det var mig, der startede 1 %
Den eller de følte nok, jeg havde været provokerende 3 %
Gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol 23 %
Andet 17 %
Ved ikke 3 %
I alt 100 %
Det kan endvidere nævnes, at stort set alle de tilfælde, hvor ofret angiver, at det drejede sig om et
“regulært overfald, der ikke havde noget med mig at gøre”, er forgået på et offentligt tilgængeligt
sted, såsom værtshus eller gade.
Mænd og kvinder angiver lidt forskellige grunde til, at de er blevet udsat for vold. De kvindelige
ofre svarer således hyppigere end de mandlige, at det skyldes jalousi. Det er derimod hovedsagligt
mandlige ofre, der angiver, at volden skyldtes, at gerningspersonen sikkert følte, at vedkommende
havde været provokerende eller havde startet volden. Det er også relativt hyppigt, at de mandlige
ofre svarer, at volden beroede på, at gerningspersonen skulle vise sig, og det er kun mænd, der anfører,
at volden var et resultat af et regulært overfald. Disse forskelle er alle statistisk signifikante.
Der er også i voldofferundersøgelserne 2008-11 belyst, i hvilket omfang volden kan betegnes som
en hadforbrydelse (hate crime), dvs. en forbrydelse, der er motiveret i had over for den gruppe, som
ofret tilhører eller antages at tilhøre. Der er således spurgt om, i hvilket omfang volden – efter ofrets
64