Borgmesterens Afdeling . Teknik og MiljÃ¸ - Velkommen til Ãrhus ...

Borgmesterens Afdeling . Teknik og Miljø 

Bilag 1 

Resumé af bemærkninger 

til 

Forslag til Kommuneplan 2009 

Århus Kommune Den 7. april 2009

Indkomne bemærkninger 

1. Eksterne offentlige myndigheder (side 10-13) 

• 1.1 Odder Kommune, Rådhusgade 3, 8300 Odder (Cirius 219) 

• 1.2 Skanderborg Kommune, Adelgade 44, 8660 Skanderborg (Cirius 302) 

• 1.3 Region Midtjylland, Skottenborg 26, Postboks 21, 8800 Viborg (Cirius 304) 

• 1.4 Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital v/projektdirektør Morten Weise 

Olesen, Hedeager 3, 8200 Århus N (Cirius 310) 

• 1.5 Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg (Cirius 367) 

• 1.6 Syddjurs og Norddjurs kommuner v/kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, Torvet 

3, 8500 Grenå (Cirius 443) 

2. Organisationer og foreninger (side 14-69) 

• 2.1 Dansk Akvakultur v/ Lisbeth Jess Plesner, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg (Cirius 117) 

• 2.2 Miljøgruppen, Studstrup Borgerforening v/ Jasper Eriksen, jaer@alectia.com (Cirius 

115) 

• 2.3 Søren Egge Rasmussen, Hjortshøj Møllevej 162, 8530 Hjortshøj - Folketingskandidat 

for Enhedslisten (Cirius 133) 

• 2.4 Afdelingsbestyrelsen i afd. 114 Al2boligs byggeri, Hjortshøjparken 10, 8530 Hjortshøj 

(Cirius 141) 

• 2.5 Grundejerforeningen Elishøj v/formanden Jørgen Aaberg Warncke, Elishøj 6, 8541 

Skødstrup (Cirius 144) 

• 2.6 Frank Topholm, repræsentant for beboerne på Muslingevej, Muslingevej 11, 8250 

Egå (Cirius 152) 

• 2.7 Dong Energy, v/Søren Fredslund Andersen, Studstrupværket, Ny Studstrupvej 14, 

8541 Skødstrup (Cirius 158) 

• 2.8 Skødstrup Fællesråd v/formanden Jes Retbøll, Tjørnebakken 3C, 8541 Skødstrup 

(Cirius 164) 

• 2.9 Todbjerg Mejlby – Hjortshøj Egå Jagtforening v/Kjeld Nygaard, Spørringvej 41, 

Mejlby, 8530 Hjortshøj (Cirius 190) 

• 2.10 Miljøgruppen under Mårslet Fællesråd v/Jørgen Brandt Andersen, Gyldenkronesvej 

33, 8320 Mårslet (Cirius 196) 

• 2.11 Fællesrådet for Sabro Fårup v/formanden Johannes Riis, Gammel Viborgvej 106, 

8471 Sabro (Cirius 198) 

• 2.12 Grundejerforeningen Bækvangen v/Helle Andresen, Bækvangen 16, 8530 Hjortshøj 

(Cirius 202) 

• 2.13 Harlev Fællesråd v/formanden Arne Nielsen, Nyvangsvej 9, 8462 Harlev (Cirius 

204) 

• 2.14 Grundejerforeningen for Helenelyst, Porskær og Laskedalen v/formanden Søren H. 

Mørup, Laskedalen 28, 8220 Brabrand (Cirius 208 – erstattet af Cirius 448) 

• 2.15 Danmarks Naturfredningsforening, Afdelingsbestyrelsen i Århus Kommune v/Søren 

Højager, Mejløvænget 4, 8381 Tilst (Cirius 210) 

• 2.16 Grundejerforeningen Mustrupvej v/formanden Thorbjørn Hartelius, Mustrupvej 83, 

8320 Mårslet (Cirius 238) 

• 2.17 Kollegiekontoret i Århus v/direktør Per Juulsen, Nordhavnsgade 1, 8000 Århus C 

(Cirius 246) 

• 2.18 Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej 3, Elev, 8520 

Lystrup, og næstformanden Poul Erik Beck Pedersen (Cirius 248) 

Side 2 af 190

• 2.19 Venstre i Lisbjerg-Elev-Lystrup-Trige v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej 3, 

Elev, 8520 Lystrup (Cirius 250) 

• 2.20 Mårslet Fællesråd v/formanden Keld Schmidt-Møller, Ovesdal 38, 8320 Mårslet 

(Cirius 252) 

• 2.21 Lystrup Idrætsforening v/formanden Torben Märcher, LystrupErhverv v/formanden 

Kim Andersen og Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej 

3, Elev, 8520 Lystrup (Cirius 264 og 265) 

• 2.22 Aksel Buchard, Tandrupvej 10, Hørslev, 8462 Harlev, på vegne af Menighedsrådet 

i Harlev sogn v/formanden Dorte Hansen og Menighedsrådet i Framlev sogn 

v/formanden Carsten Bruun (Cirius 268) 

• 2.23 Spørring Borgerforening v/formanden Marinus Christensen, Hjulby Hegn 8, Spørring, 

8380 Trige (Cirius 270) 

• 2.24 Harlev Framlev Vandforsyning v/formanden Jan Nielsen – hfv@c.dk (Cirius 272) 

• 2.25 Socialdemokraterne i Harlev-Framlev v/formanden Bjarne Volmar, Højlundsvej 3, 

8462 Harlev (Cirius 274) 

• 2.26 Parcelforeningen Nymarks Allé 2-60 v/formanden Jan Baungaard, Nymarks Allé 8, 

8320 Mårslet, Parcelforeningen Nymarks Allé 124-242B v/formanden Jørgen Jensen, 

Nymarks Allé 134, 8320 Mårslet og Parcelforeningen Nymarks Allé 95-133 v/formanden 

Preben Marcussen, Nymarks Allé 113, 8320 Mårslet (Cirius 276) 

• 2.27 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum v/formanden Rasmus Ejrnæs, Gammel Kirkevej 

74, 8530 Hjortshøj (Cirius 278) 

• 2.28 Foreningen 8320.dk v/Søren Byriel, Langballevej 148, 8320 Mårslet, John Engelbrechtsen, 

Ovesdal 30, 8320 Mårslet og Martin Poulsen, Gyldenkronesvej 42, 8320 

Mårslet (Cirius 280) 

• 2.29 Landsbyforeningen Terp v/ Wolfgang Weissschädel, Elstedvej 53, Terp, 8520 Lystrup 

(Cirius 282) 

• 2.30 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formanden Jørgen Bak, Kirkebakken 

23, 8330 Beder (Cirius 284) 

• 2.31 Arbejdsgruppen for ”Visioner til idræts- og Kulturcenter i Egelund” v/Niels Kjølhede, 

Norsmindevej 19, Ajstrup, 8340 Malling (Cirius 286) 

• 2.32 Grundejerforeningen Skoleparken v/formanden Peer Otto Nielsen, Skolevej 16f, 

8250 Egå (Cirius 288) 

• 2.33 Erhverv Århus v/direktør Bente H. Steffensen, Nordhavnsgade 1, 8000 Århus C 

(Cirius 300) 

• 2.34 Dansk Byggeri Østjylland v/Michael Ancher, Agerbæksvej 17, 8240 Risskov (Cirius 

308) 

• 2.35 Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v/Morten Jenrich Larsen, 

Louisevej 100, 8220 Brabrand (Cirius 312) 

• 2.36 Hørslevsamvirket v/formanden Jens Tønning, Tandrupvej 4, Hørslev, 8462 Harlev 

(Cirius 324) 

• 2.37 Christianshøj Grundejerforening v/Birthe B. Jensen, Ellensvej 6, 8220 Brabrand og 

Jette Th. Skyum, Grethesvej 8, 8220 Brabrand (Cirius 339) 

• 2.38 Aarhus Transport Group v/sekretariatschef Preben Juste, Katterhøjvej 21, 8270 

Højbjerg (Cirius 344) 

• 2.39 Møllegruppen Todbjerg v/Poul Jeppesen, Gl. Møllevej 9, Todbjerg, 8530 Hjortshøj 

(Cirius 369) 

• 2.40 Aarhus Studenter Roklub v/Michael Troelsen, Fiskerivej 7, 8000 Århus C (Cirius 

372) 

• 2.41 Beder-Malling Idrætsforening v/Jørgen Bjerg, Egeskellet 59, 8340 Malling (Cirius 

374) 

• 2.42 Brabrand Boligforening v/formanden Jesper Pedersen, Gudrunsvej 10A, 8220 Brabrand 

(Cirius 378) 

• 2.43 Sabro Rideklub v/formanden Eva Ross Petersen, Grønvej 110, 8471 Sabro (Cirius 

382) 

Side 3 af 190

• 2.44 Fællesrådet for Borum og Lyngby v/formanden Tage Bojsen-Møller, Borumvej 90, 

8381 Tilst (Cirius 400) 

• 2.45 Landbrugets Kommunenet Århus v/Helge Kjær Sørensen, Boulevarden 13, 8300 

Odder (Cirius 405) 

• 2.46 Kolt/Hasselager Fællesråd v/formanden Kurt Lauridsen, Torshøjvej 250, Enslev, 

8362 Hørning (Cirius 412) 

• 2.47 Borgergruppe i Skovby v/Birger Johansson, Skovbyparken 103 Skovby, 8464 Galten 

(Cirius 434) 

• 2.48 Grundejerforeningen for Helenelyst, Porskær og Laskedalen v/formanden Søren H. 

Mørup, Laskedalen 28, 8220 Brabrand (Cirius 448) 

3. Enkeltpersoner (side 70-111) 

• 3.1 Ulla Christensen, Edithsvej 24, 8220 Brabrand (Cirius 28) 

• 3.2 Tove Vejlstrup, Tranebærvej 2, 8600 Silkeborg (Cirius 33) 

• 3.3 Inge Sørensen, Alsvej 15, 8240 Risskov (Cirius 35) 

• 3.4 Birgit og Peter Bisgaard, Lille Todbjerg 6, 8530 Hjortshøj (Cirius 40) 

• 3.5 Jørgen M. Sørensen, Byhøjvej 2, 8380 Trige (Cirius 43) 

• 3.6 Poul Jeppesen, Gl. Møllevej 9, Todbjerg 8530 Hjortshøj (Cirius 54) 

• 3.7 Maja Lundemark Andersen, Højballevej 3, 8320 Mårslet (Cirius 98) 

• 3.8 Lars Kjær Hansen, Korsvej 49, Todbjerg, 8530 Hjortshøj (Cirius 109) 

• 3.9 Finn Jensen, Lindåhøje 4, Hårup, 8530 Hjortshøj (Cirius 110) 

• 3.10 Grethe Raabe Hvam, grethehvam@gmail.com (Cirius 119) 

• 3.11 Christian Brink Christensen, Herluf Trollesgade 43 tv, 8200 Århus N (Cirius 135) 

• 3.12 Christina M. Stapelfeldt og Henrik Stapelfeldt, Højballevej 15, Lilly Sørensen Nielsen 

og Tage Nielsen, Højballevej 12 og Jette Jakobsen, Højballevej 5, Hørret, 8320 


• 3.13 Ane Marie Hjermitslev og Henrik Albinus, Højballevej 2, 8320 Mårslet (Cirius 139) 

• 3.14 Jørn Møller Andersen, Hørret Byvej 5, 8320 Mårslet (Cirius 146) 

• 3.15 Grethe og Henrik Agger, Mustrupvej 1, 8320 Mårslet (Cirius 148) 

• 3.16 Henning Christoffersen, Gl. Kirkevej 81, 8530 Hjortshøj (Cirius 150) 

• 3.17 Betina og Henrik Bach Blangsted, Labing Landevej 6, 8462 Harlev (Cirius 154) 

• 3.18 Vinni Ravndrup og Mogens Ravndrup, Kirkesvinget 3, Framlev, 8462 Harlev (Cirius 

156) 

• 3.19 Rita Blaabjerg, Muslingevej 1, 8250 Egå (Cirius 160) 

• 3.20 Willy Bregnhøj, Gyvelvej 5, Skæring Strand, 8250 Egå (Cirius 166) 

• 3.21 Anni Rønde, Labing Møllevej 8, 8462 Harlev (Cirius 168) 

• 3.22 Niels Grundtvig-Poulsen, Naurvej 3, 8220 Brabrand og Poul Martin Secher, Bangsboparken 

38tv, 8541 Skødstrup (Cirius 170) 

• 3.23 Aase le Fevre, Selmersvej 21, 8260 Viby J (Cirius 172) 

• 3.24 Gerda Mellquist og Sandy Mellquist, Gl. Mosevej 5, Sonja Udengaard Pedersen og 

Harald Udengaard Pedersen, Gl. Mosevej 9, Jonna Hansen og Tony Mikkonen Hansen, 

Gl. Mosevej 9, 8462 Harlev (Cirius 176) 

• 3.25 Peder Hvidkjær Andersen, Vennemindevej 51, 8520 Lystrup (Cirius 184) 

• 3.26 Annette Grønbæk Jensen og Morten Søndergaard Degn, Nymarksvej 27, 8320 


• 3.27 Flemming Hansen, Fuldenvej 76, 8330 Beder (Cirius 220) 

• 3.28 Kirsten og Niels Elvstrøm, Gl. Mosevej 1 A, 8462 Harlev (Cirius 226) 

• 3.29 Thorbjørn Hartelius, Mustrupvej 83, 8320 Mårslet (Cirius 238) 

• 3.30 Kristian Søberg, Vanggård, Hørslevvej 127, Hørslevbole, 8462 Harlev (Cirius 258) 

• 3.31 Lise Andersen, Framlevvej 13, 8462 Harlev, med 43 underskrivere (Cirius 260) 

• 3.32 Troels Brandt, Vilhelmsborgvænget 69, 8330 Beder (Cirius 290) 

• 3.33 Jens Thomsen, Tranbjerggård, Tranbjerggaardsvej 20, 8320 Mårslet (Cirius 299) 

• 3.34 Sven Voxtorp, Engleddet 1, 8320 Mårslet (Cirius 316) 

Side 4 af 190

• 3.35 Niels Dupont, Søsterhøjvej 32, 8270 Højbjerg (Cirius 318) 

• 3.36 Heidi og Ejvind Thorsen, Johannes Ewaldsvej 69, 8230 Åbyhøj (Cirius 320) 

• 3.37 Jens Christian Sørensen, Randersvej 528, 8380 Trige (Cirius 322) 

• 3.38 Søren Egge Rasmussen, Hjortshøj Møllevej 162, 8530 Hjortshøj (Cirius 326) 

• 3.39 Thomas Kjærgaard, Grønnegade 119, 7. th., 8000 Århus C (Cirius 328) 

• 3.40 Jane K. Møller og Per Toft, Labing Møllevej 6, 8462 Harlev (Cirius 332) 

• 3.41 Bo Mikkelsen, Nancy Zeffert, Birgitte Erboe Poulsen og Henrik Mehlsen Sørensen, 

Hørret Byvej 15, 8320 Mårslet (Cirius 337) 

• 3.42 Mille og Mikkel Haaning, Edelhoffvej 10, Dorte og Per Hansen, Edelhoffvej 11 og 

Pia og Ole Nielsen, Edelhoffvej 13, 8462 Harlev (Cirius 342) 

• 3.43 Anette Østergaard og Ulla Nikolajsen, Højballevej 3 B og Jette Jakobsen og Torben 

Jakobsen, Højballevej 5, 8320 Mårslet (Cirius 346) 

• 3.44 Henrik Skytte, Nymarksvej 80, 8340 Malling – ledsaget af underskrifter fra 22 

lodsejere – (Cirius 354) 

• 3.45 Dorte Jacobsen, Gl. Mosevej 15, 8462 Harlev (Cirius 356) 

• 3.46 Lars H. Eriksen, Labing Møllevej 10, 8462 Harlev – sammen med en underskriftsindsamling 

– (Cirius 361) 

• 3.47 Peter Munk Nielsen, Tandergårdsvej 8, 8320 Mårslet (Cirius 363) 

• 3.48 Elsebeth og Claus Meldgaard, Testrupvej 113, 8320 Mårslet (Cirius 380 og 410) 

• 3.49 Lars Boje, Tandrupvej 2, 8462 Harlev (Cirius 386) 

• 3.50 Pia og Flemming Rosenlund, Overgård, Højballevej 11, 8320 Mårslet (Cirius 388) 

• 3.51 Lars Nautrup, larsnautrup@ofir.dk, (Cirius 394) 

• 3.52 Susanne Elvstrøm og Anders Elvstrøm, Balagergaard, Gammel Mosevej 1, 8462 

Harlev (Cirius 398) 

• 3.53 Anette Kold, Holbergsvej 24, st. th., 7100 Fredericia (Cirius 403) 

• 3.54 Jørgen Helms, “Skæring Munkegaard”, Hjortshøjvej 36, 8250 Egå (Cirius 416) 

• 3.55 Anders Hovmark, Nymarks Allé 156, 8320 Mårslet (Cirius 442) 

• 3.56 Christian Buhl Christiansen, Heibergsgade 23 st. tv., 8000 Århus C, og Mads Bie, 

Vesterbro Torv 6, 5.th., 8000 Århus C (Cirius 450) 

• 3.57 Erling Jensen Aarup, Muslingevej 33, 8250 Egå (Cirius 453) 

• 3.58 Erik Martino Hansen, Nymarks Allé 119, 8320 Mårslet (Cirius 454) 

• 3.60 Anders Chr. Sørensen, Nørholm, Hovedvejen 260, 8361 Hasselager (Cirius 466) 

• 3.61 Hanne T. Mejer, Østersgårdstoften 32, 8530 Hjortshøj (Cirius 478) 

4. Virksomheder (side 112-156) 

• 4.1 Colliers Hans Vestergaard v/Jens Gammelby, Prismet, Silkeborgvej 2, 8100 Århus C 

(Cirius 103 og 105) 

• 4.2 NIRAS Konsulenterne v/Lene Gundahl Sørensen, Åboulevarden 80, 8100 Århus C 

(Cirius 107) 

• 4.3 Landinspektørerne A/S v/ Lars Viinholt-Nielsen, Katrinebjergvej 63, 8200 Århus N 

(Cirius 121) 

• 4.4 H. Thule Hansen MAA v/Arne Bager, Thunøgade 40, 8000 Århus C (Cirius 123) 

• 4.5 Landinspektørgruppen v/Kasper Thaarup Hansen, Helsingørsgade 50, 3400 Hillerrød 

(Cirius 125) 

• 4.6 Arkitektfirma Ole Resting-Jeppesen, Århusvej 328, 8300 Odder (Cirius 127) 

• 4.7 Landinspektørfirmaet LE34 Århus A/S v/Hanne Stigaard Kjeldsen, Ryhavevej 7, 

8210 Århus V (Cirius 129) 

• 4.8 Landinspektørerne I/S v/Lars Viinholt-Nielsen, Katrinebjergvej 63, 8200 Århus N 

(Cirius 132) 

• 4.9 H. Thule Hansen MAA v/H. Thule Hansen, Thunøgade 40, 8000 Århus C (Cirius 143) 

• 4.10 CityByg ApS v/J. J. Momme, Rømersvej 3, stuen, Postboks 148, 9000 Aalborg (Cirius 

162) 

Side 5 af 190

• 4.11 Direktør Ole Schou, Cryos International ApS, Vesterbro Torv 1-3, 5., 8000 Århus C 

– Direktør Mogens Aaby, Contrast A/S, Balticagade 7, 8000 Århus C (Cirius 174) 

• 4.12 Direktør Jesper Purup, Digital Trykkeriet A/S, Jens Olsens Vej 1, 8200 Århus N (Cirius 

180) 

• 4.13 Arkitekt Jørgen Funck, Funck Arkitekter, Mejlgade 44, 8000 Århus C (Cirius 182) 

• 4.14 LRØ rådgivning v/chefkonsulent Børge Sørensen, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens 

(Cirius 178) 

• 4.15 Lett Advokatfirma v/advokat Jørgen Flodgaard, Rådhusgården, Vester Allé 4, 8000 

Århus C (Cirius 186) 

• 4.16 Murercentret A/S v/Kim Richter, Mejlbyvej 611, 8530 Hjortshøj (Cirius 188) 

• 4.17 Cebra A/S Arkitekter v/Mikkel Hallundbæk Schlesinger, Vesterbro Torv 1-3, 2. sal, 

8000 Århus C (Cirius 192) 

• 4.18 Fysiocenter Århus C ApS v/Morten Høgh, Vesterbro Torv 1-3, 6. sal, 8000 Århus C 

(Cirius 200) 

• 4.19 KPF Arkitekter v/Jesper Laursen, Værkmestergade 25, 9. sal, 8000 Århus C (Cirius 

206) 

• 4.20 NIRAS Konsulenterne v/Lene Gundahl Sørensen, Åboulevarden 80, 8100 Århus C 

(Cirius 212) 

• 4.21 KPF Arkitekter v/Jesper Laursen, Værkmestergade 25, 9. sal, 8000 Århus C (Cirius 

215) 

• 4.22 KONTORET v/Ole Pedersen, Store Torv 7, 3. sal, 8000 Århus C (Cirius 217) 

• 4.23 SHAQO Integration & Jobformidling, City Vest, Gudrunsvej 7, 8220 Brabrand og 

Arkantus ApS, Sindalsvej 9, 8240 Risskov (Cirius 222) 

• 4.24 Ejendomsselskabet Voldbrohus A/S v/Stig Farsø, Voldbrohus, Vestergade 1, Postbox 

4037, 8900 Randers (Cirius 224) 

• 4.25 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret v/direktør Frank Bennetzen, Udkærsvej 

15, 8200 Århus N (Cirius 228) 

• 4.26 Birch & Svenning A/S Arkitekter v/Mogens Svenning, Allégade 45, 8700 Horsens 

(Cirius 230) 

• 4.27 Entreprenør & Maskinudlejning v/Finn Jensen, Lindåhøje 4, Hårup, 8530 Hjortshøj 

(Cirius 232) 

• 4.28 Ecopartner ApS v/Lars Blaabjerg Christensen, Egå Havvej 21 st., 8250 Egå (Cirius 

234) 


235) 


236) 

• 4.31 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius 240) 






• 4.37 BOAX Ejendomme v/ Anette Kjærulff Nielsen, Rådhusgården, Vester Allé 4, 8000 


• 4.38 EBA-Invest ApS v/Erik Bo Andersen, Kongelysdalen 14, 8930 Randers NØ (Cirius 

262) 

• 4.39 Århus Havn, Mindet 2, Box 130, 8100 Århus C (Cirius 460) 

• 4.40 NIRAS Konsulenterne v/Jann Ulrich Bech, Åboulevarden 80, 8000 Århus C (Cirius 

294) 


296) 

• 4.42 NIRAS Konsulenterne v/Jann Ulrich Bech, Åboulevarden 80, 8000 Århus C (Cirius 

306) 

Side 6 af 190

• 4.43 Bech-Bruun Advokatfirma v/Flemming Dahl, Frue Kirkeplads 4, 8100 Århus C (Cirius 

314) 

• 4.44 Via Biler A/S v/direktør Erik Rasmussen, Chr. X’s Vej 203, 8270 Højbjerg (Cirius 

335) 

• 4.45 Wind Estate A/S v/Jens Petri, Hellendrupvej 33, 8370 Hadsten (Cirius 348) 

• 4.46 Wind Estate A/S v/Jens Petri, Hellendrupvej 33, 8370 Hadsten (Cirius 350) 

• 4.47 Jordbrugets UddannelsesCenter Århus v/direktør Claus Christensen, Damgårds Allé 

5, 8330 Beder (Cirius 352) 

• 4.48 Arkitema K/S v/Sten Gissel, Frederiksgade 32, 8000 Århus C (Cirius 358) 

• 4.49 Arkitema K/S v/Sten Gissel, Frederiksgade 32, 8000 Århus C (Cirius 359) 

• 4.50 Schønherr Landskab v/Henning Nørgaard, Blegindvej 42, 8362 Hørning (Cirius 

365) 

• 4.51 Tækker Group v/Jørn Tækker, Toldkammeret, Nordhavnsgade 1-3, 2. tv., 8000 


• 4.52 Interlex Advokater v/Gert Lund, Strandvejen 94, Postboks 161, 8100 Århus C (Cirius 

396 og 440) 

• 4.53 Jysk Boligudvikling ApS v/Michael Eberhard, Langelandsgade 125, 8000 Århus C 

(Cirius 376) 

• 4.54 AarhusKarlshamn Denmark A/S v/direktør Jørgen Balle, M. P. Bruuns Gade 27, 


• 4.55 Bech-Bruun Advokatfirma v/Christian Bachmann, Frue Kirkeplads 4, 8100 Århus C 

(Cirius 418) 

• 4.56 HESØ UDVIKLING A/S v/Henrik Thomsen, Voldbjergvej 22, 8240 Risskov (Cirius 

424) 

• 4.57 HESØ UDVIKLING A/S v/Henrik Thomsen, Voldbjergvej 22, 8240 Risskov (Cirius 

428) 

• 4.58 KAAE GRUPPEN A/S v/Thomas Mollerup, Skolegade 5, 8000 Århus C (Cirius 437) 

• 4.59 Dahl Advokatfirma v/Vibeke Asmin Hansen, Gravene 2, 8800 Viborg (Cirius 462) 

• 4.60 Friis & Molkte A/S Arkitekter v/Knud Friis, Åboulevarden 3, 1. sal, 8000 Århus C og 

Anna Sørensen Trueholmvej 2, True, 8381 Tilst (Cirius 483) 

5. Debatforum på hjemmesiden (side 157-159) 

• 5.1 Hubert Jensen (Cirius 1) 

• 5.2 Ole Henriksen (Cirius 2) 




• 5.6 Jonas Jensen (Cirius 6) 



• 5.9 Brian Jensen (Cirius 10) 


• 5.11 Helle B. Andersen (Cirius 11) 

• 5.12 Hans Christensen (Cirius 12) 

• 5.13 Kim Nielsen (Cirius 13) 



6. Dialogmøder (side 160-173) 

• 6.1 Møde i dialogkredsen om det åbne land den 18. november 2008 

• 6.2 Møde med fællesrådene den 20. november 2008 

Side 7 af 190

• 6.3 Møde med Den Eksterne Følgegruppe den 25. november 2008 

7. Dialogmøder med nabokommuner (side 174-178) 

• 7.1 Odder Kommune – Administrativt møde den 6. november 2008 

• 7.2 Favrskov Kommune – Administrativt møde den 19. november 2008 

• 7.3 Syddjurs Kommune – Administrativt møde den 19. november 2008 

• 7.4 Skanderborg Kommune – Administrativt møde den 26. november 2008 

• 7.5 Samsø Kommune – Administrativt møde den 17. december 2008 

8. Oversigt over henvendelser – henvist til debatten om forslag til Kommuneplan 

2009 – forud for offentliggørelse af forslaget (side 179-186) 

• 8.1 Niels Cramer, Bjødstrupvej 23, Holme, 8270 Højbjerg (Cirius 57) 

• 8.2 Arkitektfirmaet C. F. Møller, Europaplads, 8000 Århus C (Cirius 71) 

• 8.3 NIRAS Konsulenterne A/S, Åboulevarden 80, 8100 Århus C (Cirius 72) 

• 8.4 NETTO Udviklingsafdelingen, Mimersvej 1, 4600 Køge (Cirius 74) 

• 8.5 Advodan Erhverv, Vestergade 11, 8100 Århus C (Cirius 77) 

• 8.6 ARKPLAN Byplan- & Landskabsarkitekter v/Poul Aas, Samsøvej 30F, 8382 Hinnerup 

(Cirius 78) 

• 8.7 CEBRAa/s, arkitekter maa v/Carsten Primdahl, Vesterbro Torv 1-3, 2. sal, 8000 Århus 

C (Cirius 81) Trukket tilbage 

• 8.8 Land & Plan v/Svend Smedegaard, Strandpromenaden 6, 8700 Horsens (Cirius 83) 

• 8.9 Grundejerforeningen Elishøj v/Mads Holm Andersen, Elishøj 9, 8541 Skødstrup (Cirius 

84) 

• 8.10 Ulrich Sørensen, Spørring Kirkevej 5, 8380 Trige (Cirius 85) 

• 8.11 Landinspektørfirmaet v/Nils Nybro Eriksen, Vestergade 8, 8000 Århus C (Cirius 86) 

• 8.12 Abel & Skovgård Larsen advokatfirma, Sønder Allé 9, 8000 Århus C (Cirius 87) 

• 8.13 Ole Høgh, Tåstrupvej 1, Haar, 8382 Hinnerup (Cirius 89) 

• 8.14 Ulrich Sørensen, Spørring Kirkevej 5, 8380 Trige (Cirius 91) 

• 8.15 City Ejendomme A/S v/Viggo Falkenberg Constructions, Brejning Strand 1 a, 7080 

Børkop (Cirius 94) 

• 8.16 Landinspektørfirmaet v/Nils Nybro Eriksen, Vestergade 8, 8100 Århus C (Cirius 56) 

• 8.17 Interlex Advokater v/Gert Lund, Strandvejen 94, 8100 Århus C (Cirius 58) 

• 8.18 Reitan Ejendomsudvikling A/S v/Stephan Sørensen, Jægergårdsgade 97 3. sal, 


• 8.19 KAUP A/S v/Ulrik Poulsen, Allégade 2, 8700 Horsens (Cirius 60) 

• 8.20 Bjørn Christiansen Landinspektører, Jordsmonnet 2, 8900 Randers (Cirius 62) 

• 8.21 Landinspektørfirmaet LE34 Århus A/S, Ryhavevej 7, 8210 Århus V (Cirius 69) 

• 8.22 NIRAS Konsulenterne A/S, Åboulevarden 80, 8100 Århus C (Cirius 70) 




• 8.26 REMA Ejendomsinvest A/S, Jægergårdsgade 97 3. sal, 8000 Århus C (Cirius 80) 

• 8.27 Jan Cassøe Lassen, Solkrogen 10, 8250 Egå (Cirius 82) 

• 8.28 T. Skovgaard Sørensens tegnestue aps, Bakke Allé 12, 8230 Åbyhøj (Cirius 97) 

• 8.29 Landinspektørfirmaet v/Henrik Langballe, Vestergade 8, 8100 Århus C (Cirius 469) 

9. Henvendelser fra Planstrategi 2008 vedr. landsbyer, henvist til behandling 

i forbindelse med kommuneplanrevisionen (side 187-190) 

• 9.1 Martin Sørensen, Geding Byvej 22, 8381 Tilst (SEK/07/00375/551) 

• 9.2 Ane Marie Hjermitslev og Henrik Albinus, Højballevej 2, 8320 Mårslet 

(SEK/07/00375/423) 

Side 8 af 190

• 9.3 Bæk Simonsen & Aaris v/advokat Gert Lund, Klostergade 32 F, 8000 Århus C 

(SEK/07/00375/244) 

• 9.4 Aksel Buchard, Tandrupvej 10, Hørslev, 8462 Harlev (SEK/07/00375/192) 

• 9.5 Kirsten og Niels Elvstrøm, Gl. Mosevej 1 A, 8462 Harlev (SEK/07/00375/279) 

• 9.6 Reitan Boligudvikling, Jægergårdsgade 97, 8100 Århus C (SEK/07/00375/456) 

• 9.7 Ethelberg Proces, Ingerslevvej 68, 8361 Hasselager (SEK/07/00375/479) 

• 9.8 Mogens Ravndrup, Kirkesvinget 3, Framlev, 8462 Harlev (SEK/07/00375/534) 

• 9.9 Landinspektørfirmaet LE34, Ryhavevej 7, 8210 Århus V (SA/05/00656) 

• 9.10 Landinspektørfirmaet Bøgh og Krabbe, Rosensgade 36, 8000 Århus C 

(POB/06/00223) 

• 9.11 Michael Morgen, Tåsingegade 10, 8200 Århus N (SEK/07/00375/9) 

• 9.12 Anders Glavind Jensen, Nabovej 26, Lindå, 8541 Skødstrup (SEK/07/00375/553) 

• 9.13 Landinspektørfirmaet Bjørn Christiansen, Jordsmonnet 2, 8900 Randers 

(POB/07/00631) 

Side 9 af 190

Resume af høringssvar – ved offentlighedsfase og 

forud herfor 

1. Eksterne offentlige myndigheder 

1.1 Odder Kommune, Rådhusgade 3, 8300 Odder (Cirius 219) 

Odder Kommune meddeler, at man ikke har bemærkninger til Århus Kommunes forslag til 

Kommuneplan 2009. 

1.2 Skanderborg Kommune, Adelgade 44, 8660 Skanderborg (Cirius 302) 

Skanderborg Kommune tilkendegiver at anerkende Århus Kommunes bestræbelser på at fastholde 

og udvikle Århus som Vestdanmarks hovedby. Skanderborg Kommune værdsætter, at 

Århus Kommune har signaleret, at udviklingen blandt andet skal ske i samspil med regionens 

og landsdelens øvrige byer – blandt andet i regi af det velfungerende 7-kommunesamarbejde 

og samarbejdet i det østjyske bybånd. 

Skanderborg Kommune tilslutter sig Århus Kommunes synspunkter på udviklingen af områdets 

infrastruktur, herunder udvidelse af den østjyske motorvej, hurtigere togforbindelser til København 

og Hamborg, etablering af letbane, Kattegatforbindelse m.v. 

Det er registreret, at et område tæt på kommunegrænsen til Skanderborg Kommune udlægges 

som ”umiddelbart egnet vindmølleområde”. Området ligger imidlertid meget tæt på Skanderborg 

Kommunes centerbyer Skovby og Herskind, der begge forventes at få en vækst i den 

kommende planperiode. Området er tillige beliggende i udkanten af naturområdet Lyngbygård 

Ådal. 

På grund af Skanderborg Kommunes stærke interesse i områdets udvikling gør Skanderborg 

Kommune indsigelse mod den foreslåede placering af vindmøller i dette område. Samtidig er 

Skanderborg Kommune generelt positivt indstillet over for opstilling af vindmøller og indgår 

gerne i drøftelser om placering af vindmøller. 

Skanderborg Kommune ser gerne et samarbejde med Århus Kommune om naturområder – 

blandt andet om Lyngbygård Ådal og om en rekreativ forbindelse til Ry. 

Endvidere gøres opmærksom på, at såfremt det i forbindelse med færdiggørelsen af kommuneplanen 

for Skanderborg Kommune besluttes, at Herredsvej syd om Hørning by skal søges 

forlænget til Beder-Bering vejen i Århus Kommune, vil Skanderborg Kommune gerne i dialog 

med Århus Kommune om den nærmere planlægning af en eventuel tilslutning. 

Endelig har Skanderborg Kommune hæftet sig ved, at der i forslag til Kommuneplan 2009 for 

Århus Kommune udpeges et område ved Harlev som mulig placering for kraftvarme- og forbrændingsanlæg. 

Det tilkendegives, at Skanderborg Kommune også fremover vil være interesseret 

i at fortsætte det igangværende samarbejde om fælles energiforsyning i Århus regionen 

– også hvis den fælles energiforsyning kommer til at omfatte et nyt anlæg i Harlev. 

Side 10 af 190

1.3 Region Midtjylland, Skottenborg 26, Postboks 21, 8800 Viborg (Cirius 

304) 

Indledningsvis gøres opmærksom på, at Regionsrådet har givet administrationen bemyndigelse 

til at svare et byråd, såfremt planforslaget ligger inden for intentionerne i den regionale udviklingsplan 

for Region Midtjylland. 

Regionen knytter i øvrigt følgende kommentarer til forslaget til Kommuneplan 2009: 

Generelle bemærkninger 

Århus Kommunes udmeldinger om Århus som hovedby i Vestdanmark falder helt i tråd med 

den overordnede vision i den regionale udviklingsplan som ”en international vækstregion i et 

sammenhængende Danmark”. 

Århus Kommune har i den sammenhæng blik for, at der er tale om et bredt samspil med internationalt/globalt 

perspektiv samt samspil mellem landdistrikter og by. Samtidig er der gjort 

meget ud af at integrere visioner om en byudviklingsstrategi, der tager højde for bæredygtighed 

i relation til miljø, energi, sundhed og det sociale. 

Natur og miljø 

Regionen mener, at der i høj grad er overensstemmelse mellem visionerne for natur og miljø i 

den regionale udviklingsplan og kommuneplanforslaget. 

Erhvervsudvikling og turisme 

Århus Kommunes vision for erhvervsudviklingen i Århus – at bevare sin position som regionalt 

vækstcentrum og udbygge sin postion som nationalt og internationalt vækstområde – er fin i 

tråd med den regionale målsætning. 

I partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Region Midtjylland fremgår det, at Århus i højere 

grad bør indfrie sit potentiale som citybreak og erhvervsturismedestination. I forslag til Kommuneplan 

2009 er der lagt vægt på, at Århus skal udnytte sit potentiale for by- og erhvervsturisme 

– uden at det nærmere er angivet, hvorledes potentialet kan optimeres til gavn for for 

en bredere erhvervsudvikling med fokus på turisme. 

Af partnerskabsaftalen fremgår det som et væsentligt element i markedsføringen at tiltrække 

store begivenheder, der i sig selv bidrager til at markedsføre og synliggøre regionen. I kommuneplanforslaget 

er der lagt vægt på Århus som et oplevelsescentrum, som kan tiltrække 

store begivenheder, f.eks. Europæisk Kulturhovedstad 2017 – i overensstemmelse med en 

mangfoldig kulturpolitik. 

I beskrivelsen af erhvervsstrukturen og de nye væksterhverv er nævnt oplevelseserhvervene 

som værende i kraftig vækst – uden at der dog er en nærmere beskrivelse af disse erhverv og 

deres betydning. 

I kommuneplanforslaget er der lagt stor vægt på oplevelser som en integreret del af udviklingen 

af en sammenhængende og spændende bystruktur. Tilsvarende gælder for landskabet, 

naturen og det åbne land. Dette er i overensstemmelse med visionerne i den regionale udviklingsplan. 

Trafikinfrastruktur 

Regionen er af den opfattelse, at Århus Kommunes planer for udvikling af trafikinfrastrukturen 

er overordnet helt i tråd med den regionale udviklingsplan. 

Dog er der anledning til at fremkomme med et par præciseringer/tydeliggørelser: 

Side 11 af 190

Midttrafik sender lige nu udkast til trafikplan i høring. Det må således forventes, at der sideløbende 

med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2009 også vedtages en trafikplan (eller 

den er vedtaget) for såvel den lokale som regionale kollektive trafik. 

Midttrafik er ansvarlig for driften af det kollektive bus- eller tognet, medens Region Midtjylland 

indgår i planlægningen af trafikinfrastruktur generelt, herunder også af letbanevision. 

Energi 

Århus Kommunes målsætning om at blive CO 2 -neutral i 2030 spiller fint op til målsætningerne 

i den regionale udviklingsplan. 

Nytænkning af kraftvarmesektoren vurderes at være et væsentligt skridt i den rigtige retning. 

Især byerne bidrager til det regionale CO 2 -udslip. Det er derfor væsentligt, at byer og bydele 

indtænker og anvender ny vedvarende energiteknologi og udvikler måder at begrænse det fossile 

energiforbrug på. Århus Kommune giver et bidrag hertil i kommuneplanforslaget, dels i 

kraft af planerne for kraftvarmeforsyningen, dels i kraft af planlægningen for nye vindmølleområder. 

I Vækstforums erhvervsmæssige megasatsning på energi og miljø lægges der blandt andet op 

til udvikling af demonstrationsprojekter på energiområdet. Projekter, der kan bidrage til erhvervsmæssig 

vækst, øget anvendelse af vedvarende energi samt forbedringer af miljøet i 

form af reduceret udledning af drivhusgasser til atmosfæren og nedbringelse af udledning af 

næringsstoffer til vandmiljøet. Flere af de initiativer, kommuneplanforslaget præsenterer, vurderes 

at kunne danne basis for udvikling af demonstrationsprojekter og samarbejde mellem 

Region Midtjylland og Århus Kommune. 

Region Midtjylland deltager gerne i dialog med Århus Kommune om, hvordan et samarbejde 

kan styrke udviklingen i Kommunen. 

1.4 Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital v/projektdirektør Morten 

Weise Olesen, Hedeager 3, 8200 Århus N (Cirius 310) 

Projektafdelingen foreslår, at der i forhold til det nye hospital foretages en justering af arealafgrænsningen 

for så vidt angår udpegning af ”Byområde, hvor høje huse som udgangspunkt ikke 

kan afvises”. 

Det anføres, at der i forslag til Kommuneplan 2009 på side 70 med lilla markering er angivet 

områder, hvor der vil kunne etableres høje huse. Området mellem den eksisterende Herredsvej 

og den planlagte ny Herredsvej indgår stort set ikke i disse områder. 

Med de nuværende planer for Det Nye Universitetshospital planlægges for at etablere høje huse 

på mindre dele af arealerne vest for den eksisterende Herredsvej. Lokalplanarbejdet forventes 

igangsat i februar 2009 med en forventet endelig vedtagelse inden udgangen af 2009. 

Det foreslås på den baggrund, at kommuneplanforslaget ændres, så der gives mulighed for at 

etablere byggeri med høje huse mellem den eksisterende Herredsvej og ny Herredsvej på de 

dele af følgende matrikler, der vil komme til at ligge øst for en ny Herredsvej: 

• Den nordlige del af matr. nr. 136 Skejby, Århus Markjorder, der ligger inden for rammerne 

af kommuneplantillæg nr. 107 til Kommuneplan 2001 

• Matr. nr. 137 Skejby, Århus Markjorder 

• Matr. nr. 7a Brendstrup, Tilst 

• Matr. nr. 1k Brendstrup, Tilst 

• Matr. nr. 8d Brendstrup, Tilst 

Side 12 af 190

• Matr. nr. 2e Brendstrup, Tilst. 

Dermed sikres der i kommuneplanen optimale rammer for lokalplanlægningen af Det Nye Universitetshospital. 

1.5 Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg (Cirius 

367) 

Miljøcenter Århus oplyser, at der den 19. december 2008 blev afholdt møde mellem Århus 

Kommune og de statslige myndigheder, repræsenteret ved Miljøcenter Århus, Vejdirektoratet 

og Direktoratet for FødevareErhverv. 

På baggrund af drøftelsen har Århus Kommune fremsendt forslag til ændringer og suppleringer 

af kommuneplanforslaget, idet der gøres opmærksom på, at der er tale om tekniske kommentarer 

og forslag fremsendt med forbehold for Byrådets godkendelse. 

Miljøcenter Århus har ingen indvendinger imod kommuneplanforslaget under forudsætning af, 

at der ved den endelige vedtagelse medtages de ændringer og suppleringer, som fremgår af 

miljøcentrets vedlagte notat af 22. januar 2009. 

Ophævelse af Regionplan 2005 

Miljøcentret er indstillet på – efter ansøgning om det fra Århus Kommune - at ophæve de regionplanretningslinier, 

der ikke bortfalder ved ikrafttrædelsen af vandplanen eller råstofplanen. 

Århus Kommune kan sende sin ansøgning om ophævelse af de konkrete regionplanretningslinier, 

når indholdet af kommuneplanen er kendt, det vil sige når der foreligger et færdigt udkast 

til endelig vedtagelse. Miljøcentret vil så foretage ophævelsen, så den træder i kraft, når 

der foreligger en gyldigt vedtaget kommuneplan. 

1.6 Syddjurs og Norddjurs kommuner v/kommunaldirektør Jesper Kaas 

Schmidt, Torvet 3, 8500 Grenå (Cirius 443) 

Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune anfører, at Grenaabanen og godstrafikken rummer 

store potentialer. Det er således vigtigt at muliggøre: 

• hyppigere afgange end timedrift 

• gennemgående tog på delstrækninger nær Århus 

• mere plads/tid til passage af godstog. 

På den baggrund ser Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune gerne, at dobbeltspor/krydsningsspor 

indgår i den videre planlægning på mest muligt af strækningen Hornslet – 

Århus H. 

Konkret foreslår Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune, at der i Kommuneplan 2009 for 

Århus Kommune sikres: 

• godspassage fra Grenaa Havn på strækningerne igennem Århus, inklusive strækningen 

langs Århus Havn. 

• planlægningsmæssig mulighed for krydsningsspor/dobbeltspor på så meget som muligt 

af Grenaabanens tracéer i Århus Kommune. 

• at der ikke foretages arealanvendelser, der kan vanskeliggøre fremtidige dobbeltspor 

langs Grenaabanens nuværende tracé. 

Det menes, at de foreslåede arealreservationer stemmer godt overens med planer og visioner 

for letbaneudviklingen i Århus og Østjylland. 

Side 13 af 190

2. Organisationer og foreninger 

2.1 Dansk Akvakultur v/Lisbeth Jess Plesner, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg 

(Cirius 117) 

Det anføres, at Folketinget lægger vægt på de gunstige muligheder for dansk akvakultur og 

dermed også ønsker at fremme erhvervet. Af den vedtagne handlingsplan for fiskeri og akvakultur 

fremgår, at inden 2013 forventes havbrugsproduktionen at stige til 40.000 tons pr. år 

og dambrugsproduktionen til 60.000 tons pr. år. Dette sker samtidigt med, at miljøeffektiviteten 

(udtrykt som produceret mængde pr. udledningsenhed til miljøet) øges med 40 % og inden 

for en samlet ramme af kvælstofudledning på i alt 2.400 tons/år. 

Århus Kommunes Kommuneplan 2009 bør således indeholde mulighed for etablering af akvakulturanlæg, 

herunder dambrug, havbrug, skaldyrsopdræt m.m. 

Det præciseres, at de statslige mål på dette område er: 

• At akvakulturanlæg sikres en lokalisering, som kan bidrage til at fremme erhvervets 

udviklingsmuligheder og minimere miljøbelastningen. 

• At fiskeri og akvakultur giver grundlag for gode arbejdspladser og livsbetingelser blandt 

andet i yderområderne. 

Desuden fremgår det af de statslige interesser i kommuneplanlægning 2009, at kommunerne i 

fællesskab skal udpege tilstrækkelige arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, 

herunder havbrug. Endvidere skal kortbilaget til Fødevareministeriets havbrugsrapport lægges 

til grund for lokalisering af havbrug. 

Det anføres, at akvakultur er en dokumenteret miljøeffektiv måde at producere fødevarer på, 

samtidigt med at erhvervet har skabt respekt om sit miljøarbejde ved at vise vilje og evne til 

løbende at forbedre miljøeffektiviteten – først med optimering af foder og drift og nu med forøget 

anvendelse af recirkulation og fangkulturer ved havbrug (alger, muslinger). 

Det er således vigtigt, at der sikres mulighed for at fastholde eksisterende anlæg samt mulighed 

for at etablere nye bæredygtige og ofte højteknologiske akvakulturanlæg både inden for 

ferskvand og saltvand. 

Til sidst nævnes, at det er vigtigt at udlægge arealer til nyetablering og udvikling af akvakulturerhvervet 

både i industriområder og i f.eks. havneområder, samt i det åbne land. 

2.2 Miljøgruppen, Studstrup Borgerforening v/Jasper Eriksen, 

jaer@alectia.com (Cirius 115) 

Studstrup Borgerforening er generelt stor tiltænger af vedvarende energi. Men målsætningen 

om, at Århus Kommune skal være CO 2 -neutral i 2030 skal nås under hensyntagen til naboer, 

landskab og natur. 

I relation til Studstrup anføres følgende: 

• Visuelle effekter: 

Helt overordnet vil mange husstande i Studstrup blive visuelt berørt af vindmøllerne. 

• Rekreative værdier: 

Møllerne bliver placeret i nærhed af 2 rekreative områder – dels badestranden i Stud- 

Side 14 af 190

strup – dels mod Kaløvig Bådelaug, der har stor værdi for lystsejlere og fritidsfiskere. 

• Støjbelastning: 

For store vindmøller er der endnu ikke et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag for præcist at 

kunne vurdere og dokumentere støjpåvirkningerne – hvilket blandt andet kan ses af 

den verserende debat mellem vindmølleindustrien og akustikprofessor Henrik Møller fra 

Aalborg Universitet. Professoren oplyser, at opsætning af store vindmøller medfører 

væsentlig forøgelse af den lavfrekvente støj. 

Debatten viser endvidere, at vindmølleindustrien ikke overraskende er af den opfattelse, 

at store vindmøller ikke vil bidrage til øget støjbelastning. 

Konkrete erfaringer med store vindmøller er dog gjort i Sverige. Her føler naboer sig 

stadig generet, selvom den lavfrekvente støj er under grænseværdien. 

I Studstrup skal støjproblematikken endvidere ses i lyset af, at Studstrupværket i forvejen 

ikke er i stand til at overholde grænseværdierne for støj i området. 

• Refleksioner og skyggevirkning: 

Refleksioner og særligt skyggevirkning fra de roterende vinger er kendt som en gene 

for naboer til vindmøller. 

• Landskabelig påvirkning: 

Borgerforeningen mener ikke, at de landskabelige værdier langs kystzonen bør belastes 

yderligere end det allerede er tilfældet. Kaløvigområdet betragtes af mange som et af 

de smukkeste naturområder langs Århus Bugten. 

• Områdets vindressource: 

Endelig stiller Borgerforeningen sig tvivlende over for områdets egnethed til vindmølledrift. 

Det tilgrænsende område er bakket og delvist udlagt til skov, ligesom bygningsmassen 

på Studstrupværket må antages at bidrage til både turbulens og lægivende effekt. 

Borgerforeningen opfordrer til, at Århus Kommune nøje overvejer placeringen af nye vindmølleområder. 

Endvidere finder Borgerforeningen det for rimeligt, at kommunen som minimum stiller garanti 

for, at eventuel etablering af vindmøller ikke vil medføre problemer i relation til boligsalg (og 

især pris), støj, generende refleksioner, skyggevirkninger og lysflimmer. 

2.3 Søren Egge Rasmussen, Hjortshøj Møllevej 162, 8530 Hjortshøj - Folketingskandidat 

for Enhedslisten (Cirius 133) 

For at nå målet om CO 2 -neutralitet i Århus Kommune i 2030 mener Enhedslisten, at alle muligheder 

skal undersøges. Der skal gennemføres reduktioner i CO 2 -udslippet på 5 % om året 

fra 2009. 

Det konstateres, at Århus Kommune er tæt bebygget – hvilket begrænser antallet af vindmøller 

i forslag til Kommuneplan 2009. Men med en samtidig satsning på at nedbringe energiforbruget 

kan møllerne dog hurtigt komme til at dække en større procentdel af strømforbruget i 

Århus Kommune og dermed blive en væsentlig del af energiforsyningen. 

Side 15 af 190

Efter Enhedslistens opfattelse er vindmøllestrøm den billigste vedvarende energikilde, især når 

møllerne placeres på land. Derfor er det mest oplagt at sikre udbygning med store vindmøller 

på de bedste placeringer på land og på havnen. 

Vindmøller på Århus Havn og ved Studstrupværkets kullagre vil give en markant placering, 

som viser retningen for en bæredygtig fremtid og understreger Århus som centrum for udviklingen 

af vindmølleteknologi. 

Møller på Århus Havn kan for eksempel placeres på en ny mole med offentlig adgang, udsigtspunkter, 

gangstier, havbad og plads til lystfiskere. Det rekreative kan nemt forenes med møllernes 

placering på en mole. 

Det anbefales, at Århus Kommune i lighed med Samsø Kommune investerer i vindmøller. Eller 

de lokale energiselskaber kunne stå for vindmølleprojekter og give århusianerne mulighed for 

at købe anddele i møllerne. Herved kan man sikre sig lokal opbakning og give mange mennesker 

mulighed for at tage medansvar for CO 2 -reduktioner. 

2.4 Afdelingsbestyrelsen i afd. 114 AL2boligs byggeri, Hjortshøjparken 10, 

8530 Hjortshøj (Cirius 141) 

Afdelingsbestyrelsen er af den opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at opføre en discount 

dagligvareforretning eller et lille indkøbscenter centralt placeret i Hjortshøj bymidte. 

Mange beboere, også ældre borgere, efterspørger bedre lokale indkøbsmuligheder. Den gamle 

Statoilgrund på Hundkærvej vurderes at være en god placering, da den er beliggende inden for 

bycentret. 

Bestyrelsen er bekendt med, at den såkaldte ”Statoilgrund” er omfattet af en klausul. Det anbefales, 

at klausulen ophæves. 

Bestyrelsen forestiller sig et indkøbscenter, som eventuelt kan bygges i 2 etager – med en 

dagligvarebutik i stueetagen i forbindelse med et apotekudsalg og en postbutik. I øverste etage 

kan mindre erhvervsdrivende – såsom frisør, læge, tandlæge og fysioterapeut – lokalisere 

sig. 

Endvidere opfordrer afdelingsbestyrelsen til, at en del af Østergaard grunden udlægges til rekreativt 

grønt område for byens borgere. Dette kunne være et mødested for voksne og børn 

med borde og bænke samt med en naturlegeplads med et mindre træhus til at opholde sig i. 

Eventuelt kunne der også blive tale om en rulleskøjtebane og en lille scene. Området kunne 

blive et samlingssted for arrangementer, byfester m.v. samt et muligt mødested for de unge i 

byen. 

2.5 Grundejerforeningen Elishøj v/formanden Jørgen Aaberg Warncke, 8541 


På vegne af Grundejerforeningen foreslås, at kommuneplanforslaget for Skødstrup-Løgten 

ændres, så anvendelserne inden for de berørte rammeområder ikke er i strid med Grundejerforeningens 

alternative forslag i relation til nye sportsfaciliteter ved Skødstrup Hallen og Skødstrup 

skole. Der henvises til rapport, der er afleveret hos Planlægning og Byggeri den 3. oktober 

2008. 

I særlig grad henledes opmærksomheden på område 39.02.21 RE, der i forslaget er udlagt 

som offentligt rekreativt område. Grundejerforeningen ønsker, at dette område også kan anvendes 

til p-pladser i tilknytning til nye og udvidede sportsfaciliteter. 

Side 16 af 190

2.6 Frank Topholm, repræsentant for beboerne på Muslingevej, Muslingevej 

11, 8250 Egå (Cirius 152) 

Som repræsentant for beboerne på Muslingevej gøres der indsigelse mod forslag til Kommuneplan 

2009. 

Beboerne på Muslingevej havde forventet, at Århus Kommune i forbindelse med revision af 

kommuneplanen havde fjernet matr. nr. 9dø og 9ea (Muslingevej 34 og 30) fra centerområde 

28.01.07 CE og i stedet tydeliggjort, at disse to ejendomme er underlagt byplanvedtægt nr. 5. 

En fortsat placering af ejendommene i centerområdet har givet og vil med stor sandsynlighed 

give et fejlagtigt indtryk af ejendommenes anvendelsesmuligheder – med risiko for efterfølgende 

konflikter mellem ejendommenes ejere/lejere, Århus Kommune og områdets beboere. 

En byplanvedtægt er stærkere end en kommuneplan. 

Der synes ikke at være gode argumenter for at lade de to ejendomme indgå i centerområdet. 

De eneste – men tynde argumenter – skulle være, at matr. nr. 9ea tidligere har været anvendt 

til autoforhandling og i dag bruges som detailsalg for Jem & Fix. Og matr. nr. 9dø har tidligere 

været ejet og anvendt af Idé Møbler som lager til en forretning i centerområdet, og som nu 

blandt andet fungerer som lager for Jem & Fix. 

Frank Topholm anfører følgende argumenter for at holde de to ejendomme ude af centerområdet: 

• Ejendommene hører ikke naturligt med til det øvrige centerområde. 

• Begge ejendomme har udelukkende indkørsel fra den blinde, private fællesvej, Muslingevej 

– hvilket i øvrigt medfører store trafikale gener for beboerne på Muslingevej. 

• De to ejendomme er (sammen med de øvrige erhvervsvirksomheder mod sydvest ad 

den blinde del af Muslingevej) underlagt byplanvedtægt nr. 5. 

Her er der fastlagt en række strammere restriktioner end for centerområdet – f.eks. 

med hensyn til bebyggelsesprocent (40 mod kommuneplanens 65), etageantal (1 mod 

kommuneplanens 2 etager), byggehøjde (5 m mod kommuneplanens 8,5 m) og ligeledes 

med hensyn til erhvervstyper. Ifølge byplanvedtægten er anvendelsen fastlagt til 

kontor- og handelsvirksomhed med overvejende engrosomsætning og lagervirksomhed. 

Med sigte på at undgå konflikter m.v. anbefales, at det tydeligt kommer til at fremgå af Kommuneplan 

2009, at området langs den blinde del af Muslingevej (de lige husnumre fra og med 

nr. 30) primært er underlagt bestemmelserne i byplanvedtægt nr. 5 – eventuelt ved at udlægge 

området i et særskilt delområde, hvor det primære udgangspunkt for områdets anvendelse 

er byplanvedtægt. nr. 5. 

2.7 DONG Energy, v/Søren Fredslund Andersen, Studstrupværket, Ny 

Studstrupvej 14, 8541 Skødstrup (Cirius 158) 

DONG Energy og Studstrupværket finder udpegningen af vindmølleområde ved Studstrupværket 

for interessant. DONG Energy vil i givet fald gerne opføre en eller to vindmøller på arealet 

– såfremt løsningen kan indpasses i øvrige aktiviteter, herunder også arbejdsmæssig sikker og 

miljømæssig acceptabel. 

Der foreligger efter DONG’s opfattelse en væsentlig opgave omkring disponeringen af arealet, 

da det bliver anvendt intensivt af Studstrupværket til kullager og havneareal. Endvidere imødeses 

en udfordring omkring vindmøllernes støjbidrag i forhold til omgivelserne. Værkets støj- 

Side 17 af 190

elastning ligger i dag meget tæt på og i enkelte tilfælde overskrider Miljøstyrelsens vejledende 

støjgrænser. 

Idet det udpegede område delvist er et havneområde foreslår DONG en ændring af retningslinien 

på side 195 i Hovedstrukturen, hvor der er følgende angivet: ”I havneområder med mulighed 

for vindmøller skal opførelsen af bygninger m.v. tage hensyn til en anvendelse til vindmøller.” 

Denne formulering kan blive en hæmsko for projekter på Studstrupværket. F.eks. 

planlægger DONG Energy en ombygning af værkets blok 3 til 100 % biomasse. Dette vil give 

en CO 2 -reduktion på op til 2.000.000 tons pr. år og sikre Århus en CO 2 -neutral fjernvarme. 

Det omtalte projekt forudsætter opførelse af et stort silolager, som kan påvirke områdets anvendelse 

til vindmøller. På den baggrund anmodes om, at formuleringen ændres, så den ikke 

finder anvendelse på Studstrupværkets havn. 

2.8 Skødstrup Fællesråd v/formanden Jes Retbøll, Tjørnebakken 3C, 8541 


Forretningsudvalget for Skødstrup Fællesråd har drøftet 3 spørgsmål, som kommunens opmærksomhed 

henledes på: 

1) Skovrejsning 

I forbindelse med tidligere planlægning er der blevet drøftet en mulig skovrejsning sydvest for 

Skødstrup, sådan at Skødstrupskoven blev forlænget ned mod motorvejsudfletningerne. Et sådant 

tiltag ville afskærme mod Hjortshøj samtidig med, at Skødstrup ville få flere rekreative 

arealer. 

Forslag til Kommuneplan 2009 indeholder ikke planer om yderligere skovrejsning ved Skødstrup. 

Men til gengæld har Fællesrådet forstået – efter drøftelse med forvaltningen – at forvaltningen 

er indstillet på konstruktivt at indgå i et samarbejde om anlæg af stier i markskel 

og lignende steder med henblik på at skabe flere rekreative muligheder. 

På den baggrund er Fællesrådet indforstået med, at der ikke på nuværende tidspunkt foretages 

skovrejsning. Fællesrådet ønsker snarest at indgå i et samarbejde om at fremskaffe midler 

og planer til nye mulige stier i lokalområdet. 

2) Vindmøller 

Denne del af henvendelsen drejer sig om muligheden for eventuelt at opføre 2 store vindmøller 

ved Studstrupværket. 

Forvaltningen har orienteret Fællesrådet om, at der skal gennemføres en VVM-undersøgelse, 

inden det kan komme på tale at give tilladelse til opstilling af vindmøller. Men Fællesrådet forudser, 

at indvendingerne vil blive så kraftige, at pengene til en VVM-undersøgelse vil være 

spildte. 

Fællesrådet er meget betænkelig ved vindmøllerne ved Studstrupværket – især de støjmæssige 

forhold ved de nærliggende beboelser i Studstrup. Endvidere mener Fællesrådet, at det visuelle 

billede fra Løgten og Skødstrup mod bugten ødelægges væsentligt mere end det allerede 

er ødelagt med Studstrupværkets placering i dette naturskønne område. 

3) Ny centerplacering ved Ny Studstrupvej i Skødstrup 

Med nogen undren ser Fællesrådet på forslaget om ny centerstruktur i Skødstrup ved Ny 

Studstrupvej. Fællesrådet har en række indvendinger mod at placere en lokal centerstruktur 

her: 

Side 18 af 190

a. Der er allerede en centerstruktur ved Kløvervangen med et udbygget lægehus, 

Superbrugsen og en nærbanestation. 

b. I området ved Kløvervangen er der plads til en videre udbygning – som gennem Stationsvangen 

og Bondehaven er hægtet fint sammen med det øvrige lokalområde. Der 

henvises til vedhæftet kort. 

En ulempe er, at områderne er privatejede. Men der har været kontakt til ejerne, som 

nu eller senere vil være interesserede i at sælge til Århus Kommune. Skødstrup Varmeværk 

skal dog blive liggende som relæstation (men uden som hidtil også som depot). 

c. Servicemæssigt vil flere bo i kort afstand fra et center ved Kløvervangen. Selv med en 

udbygning af boligområderne ved Ny Studstrupvej vil flere bo rigtigere med et center 

ved Kløvervangen. 

Herudover vil nye kommende boligområder lettere kunne betjene sig af Løgtencentret 

end Bondehavebebyggelserne og Tronkærbebyggelserne vil kunne betjene sig af et nyt 

center ved Ny Studstrupvej. 

Fællesrådet forudser, at dannelsen af et nyt center ved Ny Studstrupvej på sigt vil indebære 

en lukning af Superbrugsen. 

d. Trafikalt spredes trafikken i lokalområdet ved at bevare og udbygge et center ved Kløvervangen. 

Jo mere Grenåvejskrydset ved Skødstrup Kirke kan aflastes jo bedre. 

Måske kan krydset Bondehaven ændres til en minirundkørsel. Dermed kan centret understøttes 

her, ligesom en mindre rundkørsel vil have en hastighedsdæmpende faktor 

på Bondehaven, hvor der stadig køres alt for stærkt. 

Fællesrådets indstilling er, at man helt klart ønsker en centerstruktur ved Kløvervangen og ikke 

ved Ny Studstrupvej! 

2.9 Todbjerg Mejlby – Hjortshøj Egå Jagtforening v/Kjeld Nygaard, Spørringvej 

41, Mejlby, 8530 Hjortshøj (Cirius 190) 

På vegne af 150 medlemmer af Jagtforeningen og de 50 underskrivere af klage over opstilling 

af vindmøller ved Hårup (1999) protesteres der på det kraftigste mod yderligere ødelæggelse 

af landskabet ved Todbjerg. Området kan ikke bære opstilling af flere vindmøller. 

I stedet kan vindmøller placeres på Århus Havn, havneanlægget ved Studstrupværket eller 

mest optimalt på havet. 

2.10 Miljøgruppen under Mårslet Fællesråd v/Jørgen Brandt Andersen, 

jorgen.brandt.andersen@nordea.dk (Cirius 196) 

Efter Miljøgruppens opfattelse bliver der ikke en tilstrækkelig afstand mellem Ny Malling og 

Mårslet. 

Ud fra kommunens egne analyser og prioriteringer forekommer det ubegribeligt, at man vil 

placere to byer så tæt. At ens by er velafgrænset har jo stor positiv betydning for ens følelse 

af at høre til et sted. Det fremhæves ofte som en væsentlig attraktion ved byer som Mårslet. 

Det vurderes, at en ordentlig 500 – 1.000 m zone med marker eller skov mellem de nærmeste 

haveskel også vil kunne fungere som vigtig spredningskorridor for større, vilde dyr. Uden denne 

korridor vil Mårslet-Malling udgøre en barriere på mange kilometer. 

Miljøgruppen har meget svært ved at se sammenhængen mellem det der står i Kommuneplan 

2001 - ”Selv om Århus er en stor by, er det kendetegnende, at byens borgere generelt har 

Side 19 af 190

nem og hurtig adgang til det åbne land. Århus har mange grønne kiler - Århus Ådal, Marselisborgskovene, 

Egådalen m.fl. - som strækker sig langt ind mod bymidten. Den situation har 

været fastholdt gennem mange års byudvikling” - og "Ny Malling"s placering meget tæt på 

Mårslet. Det bliver da f.eks. svært for folk i den sydlige del af Mårslet at gå ud til naturområder. 

Eksempelvis vil et område som Baronmosen (syd for Bredballegård) forsvinde. Her er der 

f.eks. grønne løvfrøer og et grævlingekompleks. Der er også lavet et "spor i landskabet". 

En anden ting er, at der bliver støjgener for mange, når/hvis man placerer Beder-Bering vejen 

i det smalle område. Det synes Miljøgruppen er et stort miljøproblem. 

2.11 Fællesrådet for Sabro Fårup v/formanden Johannes Riis, Gammel Viborgvej 

106, Mundelstrup, 8471 Sabro (Cirius 198) 

Mundelstrup 

Fællesrådet er stærkt imod planerne for Mundelstrup, der ønskes bevaret i landzone som en 

unik afgrænset landsby med omkring 150 uens unikke huse – helt svarende til status for True 

og Kasted landsby, som ligger meget tættere på Århus. 

Hertil kommer fyldte institutioner og skole. 

De trafikale problemstillinger 

En realisering af planerne for Mundelstrup vil betyde en forstærket gentagelse af trafikproblemerne 

med Sabrovej/Viborgvej. 

Flere boliger og dermed mere trafik til rundkørslen i Todderup via Gl. Viborgvej og Tilst Vestervej 

vil give totalt trafikkaos på rute 26. I dag er 15 biler i minuttet fra Tilst Vestervej med til at 

blokere rundkørslen hvert fjerde sekund. 

Sabro 

Efter Fællesrådets opfattelse blev lokalplan 730 og 731 i 2006 vedtaget på et forkert grundlag 

om, at der lå byggelinier klar til at flytte Viborgvej. Vejdirektoratet har i efteråret 2008 dokumenteret, 

at byggelinierne tilbage i 2003 blev ophævet for en ny Viborgvej forbi Sabro for så 

vidt angår 46 matrikler. 

På den baggrund og af hensyn til at bevare en grøn kile med Sabro Rideklub på det tynde lerlag 

øst for Sabro skal det viste byudviklingsområde nord for Grønvej udgå. 

Når de to lokalplanområder om mange år er udbygget og vejproblemerne er løst, kan der i 

stedet udlægges et byudviklingsområde på jorden til Vistoftvej 70, øst for Sabro. 

2.12 Grundejerforeningen Bækvangen v/Helle Andresen, Bækvangen 16, 

8530 Hjortshøj (Cirius 202) 

Grundejerforeningen gør indsigelse mod ændring af anvendelseskategori for rammeområde 

38.01.25 BO (Østergårdgrunden) fra OF til BO – idet man er bekendt med, at tilsvarende indsigelse 

er fremsendt fra Hjortshøj Landsbyforum. Foreningen kan tilslutte sig denne indsigelse 

som en af de nærmeste naboer til Østergårdgrunden. Det lokale kvarter ønskes bevaret med 

mulighed for offentlig færdsel for byens borgere. 

Der fremføres følgende argumenter for indsigelsen: 

Side 20 af 190

• Byens infrastruktur kan efter foreningens mening ikke rumme flere større byggerier 

midt i byen. Der har i forvejen været en massiv udbygning bag ved Østergårdgrunden, 

og trafikken er allerede nu meget tæt forholdene taget i betragtning. 

Et argument for at begrænse trafikken netop i dette område er, at der ikke er fortov på 

strækningen fra Østergårdgrunden op imod Hjortshøj Kirke. Samtidig er vejen meget 

svingende med dårlig udsigtsforhold – i det hele taget en lokal strækning, som ikke er 

egnet til ret meget trafik. Der kan meget let opstå farlige situationer. 

• I øvrigt er det ærgerligt, at hvert grønt område plastres til med huse. I stedet bør Århus 

Kommune tænke på borgernes velbefindende i byplanlægningen. Borgerne skal have 

noget at samles omkring, især i de mindre byer, hvor der i forvejen ikke er mange 

muligheder for fælles aktiviteter. 

Tidligere har området været lejet ud til Østergård Foreningen, som med stor succes har 

drevet flere aktiviteter med meget stor tilslutning fra byens borgere. 

Østergårdgrunden er en central og attraktiv plet i bybilledet og foreningen mener, at 

denne plet bør komme alle byens indbyggere til gode. 

• Hjortshøj er en landsby. Efter foreningens opfattelse er det en af årsagerne til, at mange 

af byens borgere netop har valgt at bosætte sig her. Med planerne om endnu en 

nedlæggelse af en grøn plet for i stedet at etablere bebyggelse, er der stor risiko for at 

byen mister sit landsbypræg. 

2.13 Harlev Fællesråd v/formanden Arne Nielsen, Nyvangsvej 9, 8462 Harlev 

(Cirius 204) 

Indledningsvis gør Fællesrådet opmærksom på, at kommuneplanforslaget er blevet behandlet 

på flere møder i forretningsudvalg og i udvalget for byudvikling. Der har endvidere været afhold 

2 borgermøder for beboere i området. Et møde for alle i Harlev Framlev området og et 

separat møde for beboere nord for motorvejen. 

Det skal nævnes, at der til de to møder var i alt omkring 185 fremmødte. 

Byudvikling i Århus Kommune generelt 

Harlev Fællesråd kan tilslutte sig de skitserede overordnede principper for byudviklingen, som i 

et langsigtet perspektiv kan etableres, som det er sket i Lisbjerg. 

Det drejer sig om Elev, Harlev, Malling, Skødstrup-Løgten og Årslev. Det fremgår af forslaget, 

at planlægning af Elev og Malling allerede kan gå i gang i næste byrådsperiode. Dette begrundes 

blandt andet i de trafikale forhold, idet disse to områder vil blive betjent af eller allerede er 

betjent af skinnebåren kollektiv trafik. 

Ny by øst for Harlev 

Det er Fællesrådets opfattelse, at trafikbetjening af et område kan foretages på flere måder. 

Selvom der i et langsigtet perspektiv nok vil blive trukket nogle streger til en baneforbindelse 

forbi Harlev Framlev området, så ligger området allerede i dag i et trafikmæssigt knudepunkt, 

hvor de to store jyske motorveje krydser hinanden. Det fremgik på overbevisende måde af 

materialet i forbindelse med Planstrategiplan 2008, idet den unikke placering var hovedårsagen 

til at foreslå placering af en ny by i Harlev. 

Derfor er det Fællesrådets opfattelse, at infrastrukturen er på plads allerede i dag til at gå videre 

med yderligere udbygning. 

Det skal i den forbindelse bemærkes, at med salget af de sidste grunde i Kettinggård udstykningen, 

er der ingen byggemuligheder tilbage i området. Så hvis planlægningen af yderligere 

Side 21 af 190

yområder udskydes til byrådsperioden 2014-2017 eller endnu længere ud, så vil der gå endog 

meget lang tid, før der kommer en byggemulighed i området. Derfor foreslår Fællesrådet, 

at planlægningen påbegyndes allerede i næste byrådsperiode. 

Harlev Fællesråd lægger vægt på, at planlægning af nye vækstområder og infrastruktur øst for 

Stillingvej forankres i en helhedsplan, som omfatter den gamle by og det nye vækstområde. 

For at understøtte intentionerne om en helhedsplan, foreslår Harlev Fællesråd at der allerede i 

den strategiske planlægningsfase indskrives, at der skal afholdes en arkitektkonkurrence som 

påbegyndelse på udviklingsfasen. En arkitektkonkurrence som er baseret på helhedstanken, 

som skitseret oven for. 

Den ny by bør etableres over en relativ kort tidshorisont. Det er vigtigt, at der hurtigt skabes 

grundlag for at etablere nødvendige servicetilbud, så eksisterende tilbud i Harlev ikke overbelastes. 

Centrale byfunktioner etableres i et udvalgt center parallelt med iværksættelse af boligbyggeri. 

Infrastruktur planlægges og iværksættes, så forbindelse til den eksisterende by Harlev kan ske 

ved ”niveaufri” forbindelser over eller under Stillingvej. Endvidere skal det sikres, at der etableres 

et net af gang- og cykelstier, så færdsel til institutioner kan ske sikkert. 

Gode forbindelseslinier til øvrige byområder etableres samtidig med øvrigt byggeri. 

Forbindelse til omverdenen sker ved udbygning af ”letbanesystem”, så det kan betjene Harlev 

området. 

Servicetilbud, der skal etableres i første fase i den ny by skal omfatte: 

• Daginstitutioner, skole med tilhørende fritidsfaciliteter for junior- og ungdomsklubber 

m.v. og idrætsfaciliteter (hal og boldbaner). Herudover skal der tidligt etableres lokaler 

til butikker og liberale erhverv i området øst for Harlev. 

• Boliger etableres med blandende boligformer med hovedvægt på ejerboliger (parcelhuse 

60 %), men også med etagebyggeri centreret i bykernen, nær station for offentlig 

transport. 

Erhvervsområde nord for motorvejen og vest for Stillingvej 

Det er Fællesrådets opfattelse, at der foreligger nogle særlige planmæssige udfordringer nord 

for motorvejen, idet industriområdet nord for motorvejen og vest for Stillingvej, som blev 

rammebelagt allerede i 2001, stadigvæk ikke er lokalplanlagt og dermed giver beboere nogle 

uklare forestillinger om, hvad der skal besluttes nu og hvad der ikke kan besluttes nu, fordi det 

blev besluttet allerede i 2001. Endvidere foreslås der i forslag til Kommuneplan 2009 udlagt et 

stort erhvervsområde nord for Framlev. Endvidere foreslås landsbyen Framlev omdannet til 

byzone. 

Fællesrådet anfører, at dette erhvervsområde (34.02.02 ER og 34.02.03 ER) blev udlagt til erhvervsområde 

i forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 2001. Området er ikke lokalplanlagt, 

angiveligt blandt andet på grund af langvarige drøftelser af virksomhedsklassifikation af 

de forskellige områder. 

Fællesrådet anerkender, at der i Århus Kommune også skal være plads til tung industri. Man er 

imidlertid af den opfattelse - at på grund af afstandskrav på helt op til 500 m - vil det ikke være 

særlig realistisk. Området er for lille. 

Side 22 af 190

Det fremgår af forslag til Kommuneplan 2009, at der skal inddrages et større perspektivareal 

vest for det allerede udlagte erhvervsareal. Det drejer sig om 34.02.05 JO, som går helt ud til 

kommunegrænsen mod Skanderborg Kommune. 

For at forøge størrelsen af det samlede erhvervsområde foreslår Fællesrådet, at perspektivarealet 

rammebelægges til erhvervsområde allerede nu, i stedet for ved næste revision af kommuneplanen. 

Ved at sammenlægge disse områder til et stort erhvervsområde vil man kunne 

mindske nogle af de problemer, som afstandskravene i det nuværende erhvervsområde giver. 

Ved at forøge området mod vest allerede nu giver man også mulighed for at anvise placering 

af den tunge industri helt mod vest, hvor der er mulighed for at lave en tilslutning til rundkørslen 

ved Lillering Skov og dermed en direkte tilkørselsmulighed til motorvejen. 

De trafikale forhold vil herved forbedres betydeligt, idet der her ikke vil være nogen sammenblanding 

af tung trafik og svage trafikanter (skolebørn og cyklister), som det er tilfældet ved 

tilkørselsrampen ved Framlev. 

På den anden side af kommunegrænsen i Skovby er allerede udlagt erhverv til tung industri, 

så her vil afstandskravene allerede være opfyldt. 

Det åbne land 

Det er vigtigt at der i forbindelse med etablering af såvel boligområder som erhvervsområder 

tages hensyn til interesser i det åbne land. 

• Der skal ske en klar afgrænsning, så der ikke bygges for tæt mod ådalene (Århus Å og 

Lyngbygårds Å). 

• Et grønt område bevares så linien Brabrand Sø – Årslev Engsø – Tåstrup sø forbliver og 

udvikles. I den forbindelse ses gerne, at stisystemet fra Årslev Engsø føres videre mod 

vest. 

Forslag om erhvervsområde nord for Framlev 

I harmoni med det ovenfor nævnte om afgrænsning mod det åbne land, så finder Fællesrådet, 

at forslaget om at planlægge et erhvervsområde nord for landsbyen Framlev ikke falder i tråd 

med disse principper. 

Området ligger på en sydvendt skråning med udsigt mod Århus Ådal og mod Lyngbygårds Å, 

og med udsigt til landsbyen Framlev og til kirken som en af de meget markante bygninger. 

Området egner sig til alt andet end erhverv. 

Derfor vil Fællesrådet foreslå, at forslaget om at omdanne dette område til erhverv tages af 

bordet. 

Såfremt forslaget begrundes i at bruge arealet til at opfylde afstandskravene fra det allerede 

udlagte erhvervsområde vest for Stillingvej, så er det Fællesrådets opfattelse, at forslaget om 

at forøge erhvervsområdet mod vest er langt mere perspektivrig. 

Landsbyen Framlev 

Ifølge kommuneplanforslaget skal landsbyen Framlev overgå til byzone, fordi landsbyen vil 

indgå i forslaget om at omdanne arealet nord for Framlev til erhverv. Såfremt perspektivarealet 

opgives, forventer Fællesrådet, at Framlev vil beholde sin landsbystatus. Dette må nødvendigvis 

blandt andet medføre, at landsbyafgrænsningen skal justeres, som det er sket med de 

øvrige 42 landsbyer i Århus Kommune. 

Side 23 af 190

Landsbyer i Århus 

Inden for det område, som Harlev Fællesråd normalt betragter som sit interesseområde findes 

der 6 landsbyer. Udviklingen i disse landsbyer bør foregå på en nænsom og hensynsfuld måde, 

for at bevare det individuelle særpræg, som er det karakteristiske ved denne byform. Landsbyerne 

kan betragtes som kulturbærere mellem en fortid, som var præget af landbrug, og en 

nutid, som er præget beboelse og fritidsaktiviteter. 

Det er Fællesrådets opfattelse, at der bør foregå en vis udvikling i alle landsbyerne, men det 

skal være en kontrolleret udvikling. Fællesrådet er tilfreds med, at alle landsbyafgrænsningerne 

i landsbyerne nu er blevet revideret. 

Men det er fællesrådets opfattelse, at der i mange tilfælde er mindre arealer i form af landsbrugsjord, 

som på grund af nærhed til landsbyen, med god ret kunne betragtes som en del af 

landsbyen. Altså også en slags udfyldning til landsbyen. 

Fællesrådet har ingen kommentarer til de enkelte landsbyer, bortset fra, at man er bekendt 

med, at der foreligger byggemulighed i Hørslev, som ikke er medtaget i kommuneplanen. Det 

drejer sig om et åbent areal, som ligger øst for Hørslev og nord for Hørslevvej og med facade 

mod Hørslevvej. Et mindre område, som blot vil virke som en huludfyldning. Fællesrådet kan 

ikke se nogen begrundelse for, hvorfor et så lille areal, som ligger inde mellem to huse, ikke 

kan medtages. 

2.14 Grundejerforeningen for Helenelyst, Porskær og Laskedalen 

v/formanden Søren H. Mørup, Laskedalen 28, 8220 Brabrand (Cirius 208) 

Grundejerforeningen er i første omgang fremkommet med en foreløbig tilkendegivelse: 

Formanden oplyser, at der er tale om en nystiftet grundejerforening, der repræsenterer knap 

440 husstande i Brabrand. Grundejerforeningen holder sit første møde den 10. februar, hvorfor 

man ikke har mulighed for at kommentere kommuneplanforslaget før da. 

Kommuneplanforslaget er sat på dagsordenen. Konkret drejer det sig om rammerne for område 

24.02.02 ER og 24.02.08 BO, hvor foreningen i hvert fald vil drøfte formuleringen af "øvrige 

rammebestemmelser" for 24.02.02 ER, hvorefter "Den nordlige del af landzonearealet nord for 

Højriisgårdsvej skal anvendes til friarealer." Foreningen har selvsagt en klar interesse i anvendelse 

af disse arealer, der grænser umiddelbart op til foreningens område. 

Nu erstattet af synspunkt 2.48. 

2.15 Danmarks Naturfredningsforening, Afdelingsbestyrelsen i Århus Kommune 

v/Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 Tilst (Cirius 210) 

Overordnet finder Naturfredningsforeningen, at ”Kommuneplan 2009 - Hovedstruktur” på en 

meget overskuelig måde giver et overblik over de landskabelige og naturmæssige værdier i 

kommunen samt udviklingspotentialerne. Planen rummer således mange gode hensigtserklæringer 

og målsætninger og kan dermed blive et godt værktøj for den videre konkrete planlægning. 

Det er selvfølgelig i den sammenhæng meget vigtigt, at de efterfølgende ”sektorplaner” (Friluftsplan, 

Skovplan, Naturkvalitetsplan m.fl.) yderligere kvalificerer planmaterialet, så interesserne 

i forbindelse med naturbeskyttelse og naturbenyttelse varetages på det, kommunen kalder 

et bæredygtigt grundlag. 

Side 24 af 190

Naturfredningsforeningen vil overordnet pege på, at kravene i de kommende vand- og naturplaner 

og målsætningen om stop for tab af den biologiske diversitet inden 2010 naturligvis skal 

opfyldes; det vil komme til at stille meget store krav til fremtidens udvikling. 

Det visuelle miljø 

Det anføres i Hovedstrukturen, at kommunen har igangsat forsøgsprojektet ”Smukke veje”, 

der skal skabe en indbydende ankomst til Århus. Erfaringerne fra første delprojekt for Viborgvej 

skal overføres til andre af byens betydende indfaldsveje. 

I dag er netop Viborgvej et eksempel på en meget uskøn indfaldsvej præget af store stærkt 

skæmmende reklamer og manglende visuel sammenhæng med blandt andet rene ruiner, 

uskønne lerbjerge og misligholdte vandhuller. Så Naturfredningsforeningen skal stærkt anbefale, 

at Viborgvej ikke benyttes som et efterlignelsesværdigt eksempel. Det selvfølgelige mål: 

”Århus Kommune skal kendetegnes ved god arkitektur og visuelle kvaliteter” er absolut ikke 

opfyldt ved Viborgvej! 

Naturfredningsforeningen vil samtidig opfordre til, at det visuelle miljø beskyttes mest muligt 

mod dominerende reklamer - ikke kun i det åbne land, hvor det direkte er forbudt efter naturbeskyttelsesloven, 

men også inden for byzonen. 

Byens grønne områder 

Naturfredningsforeningen kan fuldt ud tilslutte sig målsætningen: ”Byens parker skal bevares 

som ubebyggede rekreative områder og skal sammen med de grønne ruter danne en rekreativ 

hovedstruktur”. Men et er målsætning, noget andet er virkeligheden, hvor der fra mange sider 

lægges et stort pres på byens grønne oaser. 

Naturfredningsforeningen ønsker de største af byens parker varigt beskyttet f.eks. via egentlige 

fredninger, som blandt andet København har gjort brug af. Kommunen kunne passende 

starte med Botanisk Have! 

Det åbne land 

Mange af kommuneplanforslagets intentioner for det åbne land er yderst velbegrundede, og 

Naturfredningsforeningen kan kun varmt anbefale, at de gennemføres. Især peges på mulighederne 

for at etablere nye vådområder. De to store arealer - Årslev Engsø og Egå Engsø - 

som kommunen allerede har etableret, viser jo tydeligt, at det er en effektiv måde for reducering 

af nitratbelastningen til naturen samtidig med, at de to områder i den grad er blevet taget 

vel imod af byens borgere som nærrekreative perler. Og for floraen og faunaen (ikke mindst 

fuglene) er sådanne vådområder af uvurderlig betydning. 

Af kommuneplanforslaget fremgår, at fremtidige naturopgaver vil blive prioriteret i den kommende 

Naturkvalitetsplan, som ifølge kommuneplanen først skal være klar til næste planperiode 

med start i 2013. Så længe kan man efter Naturfredningsforeningens opfattelse ikke vente! 

Det er derfor glædeligt, at der i Miljøhandlingsplanen anføres, at ”I 2009 forelægges Byrådet 

en naturkvalitetsplan, der beskriver kommunale initiativer til forbedring og øgning af kommunens 

naturindhold”. 

Det er forhåbentlig den sidstnævnte tidstermin, der bliver den gældende. 

Naturfredningsforeningen er således tilfreds med de beskrevne intentioner for det åbne land, 

men ønsker snarest muligt disse omsat til handlinger. 

Side 25 af 190

Trafik og transport 

Ifølge ”Forslag til klimaplan” kommer 23 % af udledningen af CO 2 fra trafikken. Derfor anføres 

også, at der kan ligge store potentialer i bompenge, roadpricing og busbaner. 

Alligevel inddrages de to førstnævnte muligheder ikke i kommuneplanen. Dog peges der på et 

kommende planlagt park-and-ride anlæg ved Lisbjerg. Der tales derimod om flere store vejanlæg, 

herunder motorveje. Men flere veje skaber generelt mere færdsel og løser ikke trængselsproblemerne 

specielt i byen. 

Udbygningen af den kollektive transport skal derfor efter Naturfredningsforeningens opfattelse 

fremmes maksimalt, og parallelt hermed skal trafikbelastningen specielt af Midtbyen begrænses. 

Det kræver en mere restriktiv planlægning end omtalt i kommuneplanforslaget. 

Naturfredningsforeningen mener, at det er vigtigt at begrænse bilkørslen i de centrale bydele 

mest muligt, også af hensyn til støj- og luftforureningen. 

Stier 

Under ”Stianlæg” anføres: ”Århus Kommune rummer allerede mange muligheder for rekreativ 

udfoldelse. Men mange kender ikke til mulighederne, og oplysningerne om forskellige former 

for aktiviteter skal findes forskellige steder. En let tilgængelighed til information om eksisterende 

muligheder vil i sig selv kunne fremme friluftslivet”. Det er så rigtigt, som det er sagt. 

Naturfredningsforeningen skal derfor foreslå, at en oversigt over alle kommunens stier gøres 

tilgængelig på nettet og i foldere, og at i det mindste de vigtigste stiforløb tydeligt markeres i 

naturen med en standardiseret pæl eller lignende. 

Landbrug 

Hovedparten af Kommunens areal (60 %) anvendes til landbrug, og kravene til dette erhverv 

vil naturligvis få stor betydning for varetagelsen af kommunens natur. At det primært, som anført, 

vil være byvæksten, der sætter landbrugsarealerne under pres, er næppe korrekt. Hvis 

målsætningen: ”Århus Kommunes landbrug og det åbne land er bæredygtigt” skal opfyldes (og 

det kræver i øvrigt en definition/præcisering af ordet ”bæredygtig”), skal der stilles nye og 

markante krav blandt andet for at mindske landbrugets kvælstoftab til naturen. 

Det forekommer for Naturfredningsforeningen som en næsten umulig opgave at sikre mulighed 

”for at drive rationelt og miljømæssigt bæredygtigt landbrug i Århus Kommune”. Men det er en 

betingelse for at kunne opfylde bl.a. EU’s krav i Miljømålsloven. 

Naturfredningsforeningen vil foreslå, at kommunen snarest i samarbejde med blandt andet 

Skov- og Naturstyrelsen opkøber landbrugsarealer til skovrejsning, for blandt andet ad den vej 

at begrænse forureningen fra landbruget og beskytte grundvandet. Samtidig skal der via skovrejsningen 

etableres flere rekreative arealer til den forventede øgning af befolkningstilvæksten. 

Århus Havn 

Naturfredningsforeningen stiller sig stærkt skeptisk til den planlagte yderligere udvidelse af 

selve havnearealet mod sydøst (det viste perspektivareal), der som ”et brud” på Masterplanen 

- frygter foreningen - vil trække yderligere ønsker om havneudvidelser med sig. Dels vil en 

udvidelse medføre en negativ påvirkning af det visuelle udsyn mod Mols, dels vil der ikke 

mindst i anlægsfasen ske en negativ påvirkning af det marine miljø. 

Århus Bugt er også natur, og Havnen bør derfor ikke lægge beslag på yderligere arealer ud i 

bugten. 

Side 26 af 190

Vindmøller 

Naturfredningsforeningen går ind for vedvarende energi, også fra de planlagte meget store 

møller. Imidlertid kræver netop møllestørrelsen, at der i den konkrete planlægning tages meget 

vidtgående hensyn til opstillingen. Det betyder blandt andet, at trekantopstilling og andre 

formationer, der i praksis opfattes som rodet og tilfældig skal undgås. I stedet skal møllerne 

opstilles på linie eller i buede linier - gerne i tilknytning til industriområder, havne og større 

tekniske anlæg og gerne som erstatning for eksisterende mindre møller. 

Kommunen bør endvidere arbejde aktivt for, at havbaserede møller etableres på kommunens 

foranledning, herunder at de kan indgå i kommunernes fremtidige CO 2 -regnskab. 

Naturfredningsforeningen skal således anbefale, at kommunen sammen med staten og elselskaberne 

planlægger placeringsmuligheder for store havbaserede vindmøller, således at sådanne 

møller kan bidrage til at nedbringe kommunens samlede CO 2 -belastning. 

Klimatilpasning 

Århus Kommunes ”Forslag til Klimaplan 2008-2009” har fokus rettet mod tiltag, der kan begrænse 

nettoudledningen af CO 2 fra kommunen. Imidlertid vil de klimaændringer, der allerede 

i dag kan konstateres, få stor betydning for det fysiske miljø. Der skal således fremover tages 

særlige hensyn til risikoen for permanent eller jævnlig oversvømmelse på grund af stigende 

havniveau, stigende grundvandsspejl og problemer med at aflede vandet efter kraftige regnskyl. 

I det åbne land handler det blandt andet om at planlægge, hvilke områder der med fordel kan 

omdannes til natur og/eller rekreative områder blandt andet gennem etablering af randzoner 

langs vandløb og søer, og hvilke områder der under hensyn til naturens behov for at kunne 

flytte sig, fastlægger retningslinier for, hvor der eventuelt kan bygges diger eller lignende. I 

byzonen handler det ikke kun om dimensionering af større kloakrør og separering af spildevand 

og regnvand, men også om planlægning af grønne områder, grønne parkeringspladser, 

grønne tage, vejtræer, vejrabatter, regnvand i åbne (overjordiske) kanaler, forsinkelsesbassiner 

med naturmæssige kvaliteter (som f.eks. i Skjoldhøjkilen), solfangere m.m. 

Naturfredningsforeningen skal opfordre til, at kommunen i første omgang kortlægger, hvilke 

områder der er i risikozonen for øget oversvømmelse. Dernæst bør der udarbejdes en regulær 

klimatilpasningsstrategi, hvor det nærmere fastlægges, hvordan kommunen påtænker at 

håndtere oversvømmelser m.m. 

2.16 Grundejerforeningen Mustrupvej v/formanden Thorbjørn Hartelius, 

Mustrupvej 83, 8320 Mårslet (Cirius 238) 

Thorbjørn Hartelius (TH) anfører, at en linieføring af Beder-Bering vejen fortsat i kommuneplanforslaget 

er vist som gående tæt på den sydvestlige del af Mårslet. 

Den viste linieføring ligger meget tæt på Grundejerforeningens 107 parceller. Området vil blive 

markant påvirket såvel af støj og støvpartikler. Tilsvarende gælder for de tilgrænsende grønne 

områder. 

Grundejerforeningen udtrykker på den baggrund sin dybe bekymring for den tætte linieføring 

af Beder-Bering vejen i den sydvestlige del af Mårslet. 

Side 27 af 190

2.17 Kollegiekontoret i Århus v/direktør Per Juulsen, Nordhavnsgade 1, 8000 


Kollegiekontoret anmoder om en ændring af rammerne for område 15.10.07 RE, der i kommuneplanforslaget 

ligesom hidtil angiver anvendelsen til idræt samt uddannelses- og konferencefaciliteter. 

Siden denne anvendelse er blevet fastlagt, er det tidligere hotel imidlertid omdannet til kollegium 

– Vejlby Kollegiet. Rammebestemmelserne bør tilpasses denne anvendelse. 

Endvidere foreslår Kollegiekontoret anvendelse til kollegieformål muliggjort på et areal langs 

Tranekærvej – hvor der i dag findes stort set ubenyttede P-pladser. Dette vil dels give mulighed 

for at udvide Vejlby Kollegiet på en attraktiv lokalisering for ungdomsboliger, dels give 

mulighed for at etablere et velbeliggende sportskollegium for unge eliteidrætsudøvere med 

nær tilknytning til Vejlby Risskov Idrætscenter. 

2.18 Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej 3, 

Elev, 8520 Lystrup, og næstformanden Poul Erik Beck Pedersen (Cirius 248) 

Overordnede betragtninger 

Fællesrådet har tidligere udtalt sig i forbindelse med planstrategien, og finder, at det foreliggende 

kommuneplanforslag i det store og hele er gennemtænkt og afbalanceret og kan danne 

et godt udgangspunkt for kommunens udvikling i de kommende 25 år. 

Fællesrådet har bemærket, at lokalområdet er reguleret, så sydgrænsen følger den nye motorvej, 

hvorved Engsøen, som nærmest betragtes som lokalområdets ”ejendom”, idet den i det 

væsentlige ligger i Elev sogn, nu ikke mere hører til lokalområdet. Fællesrådet er principielt 

enig i, at det kan være fornuftigt at se på lokalområdegrænserne i kommunen, som vel generelt 

har fulgt sognegrænserne, men ville dog foretrække, at man så førte moderniseringen helt 

igennem, og for eksempel også regulerede nordgrænsen, så området omkring Skårupgård hørte 

med i lokalområdet. 

Uanset grænser vil Fællesrådet dog udtale sig om forhold, som må formodes at interessere 

borgerne i Lystrup – Elsted – Elev, selv om de er lokaliseret uden for lokalområde 27. Fællesrådet 

har følgende kommentarer og forslag til planen: 

Højhuse 

Fællesrådet har forståelse for tankerne om fortætning i bycentrene og finder derfor, at høje 

huse i visse områder kan være en del af løsningen. I de nye byer i lokalområdet - Lisbjerg og 

Elev - viser planen, at høje huse er en mulighed. Specielt for det nye Elev vil høje huse dog 

kunne virke meget dominerende set fra Engsøen, og det er vigtigt, at der ikke øves vold mod 

den storslåede natur i området. 

Detailhandel 

Sammen med Lystrup Idrætsforening og ErhvervLystrup arbejder Fællesrådet med initiativet 

’Liv i Lystrup’. Der ønskes skabt en fortætning midt i Lystrup i forbindelse med handelscentret 

og idrætshallerne. Dermed skabes plads for et egentligt bycenter med meget mere detailhandel, 

kulturelle tilbud og idræt og bevægelse. Sammen med de to andre initiativtagere skriver 

Fællesrådet særskilt om de ændringer, der ønskes foretaget i kommuneplanforslaget for at 

muliggøre visionen om mere liv i Lystrup. Fællesrådet henviser derfor til dette bidrag til debatten. 

Med vedtagelsen af Planstrategi 2008 afviste Byrådet et Føtex ved Motorvejsafkørslen i Lystrup 

på arealet, hvor der i mange år har ligget en plasticfabrik, eller snarere ruinerne af den. Området 

er 27.05.01 ER. Fællesrådet ser gerne en udvikling i området og foreslår, at der gives 

Side 28 af 190

mulighed for, at der kan etableres ’pladskrævende detailhandel’ såsom byggemarked, bilforhandling, 

møbelhus, etc., som der ikke vil være plads til i det kommende udvidede center på 

Lystrup Centervej. Også området ved Lystrupvej (27.01.03 BL) kunne anvendes til formålet. 

Støjende Fritidsanlæg 

Fællesrådet har bemærket sig, at kommuneplanforslaget stadig opererer med en mulighed for 

støjende fritidsanlæg i området øst for Lystrupvej. Der advares mod idéerne (som Byrådet 

næppe vil vedtage alligevel) om blandt andet Crosskarting. Et støjende fritidsanlæg i det pågældende 

område skønnes at kunne fjerne noget af herlighedsværdien ved den nye og meget 

besøgte attraktion, Engsøen, med dens rige fugleliv og udmærkede stisystemer. 

Skovrejsning 

Kommuneplanforslaget viser ny skov i Elev ved Koldkilde og i Elsted langs Sastrupvej. Der er 

fuld tilslutning til tankerne fra Fællesrådet. I Elev vil skovrejsningen give forbedret beskyttelse 

af de mange kildepladser i området, og ved Sastrupvej vil skovrejsningen give en fin afslutning 

af byområdet mod nord. 

Stier 

På grund af den forholdsvis store trafik, der er på Elstedvej, mellem Høvej og Terp, hvor vejen 

har flere sving, er der af trafiksikkerhedsmæssige årsager behov for, at der etableres en cykelog 

gangsti. 

I takt med den igangværende byudvikling i og omkring Elev og Lystrup, vil behovet herfor blive 

intensiveret, men allerede nu ses et tydeligt behov. 

Fællesrådet er opmærksom på, at netop en del af denne strækning efter al sandsynlighed vil 

indgå i den nye by ved Elev, og at andre sikkerhedsmæssige foranstaltninger derfor kan være 

aktuelle. 

Ligeledes bør der af trafiksikkerhedsmæssige årsager etableres en cykelog gangsti langs 

Koldkilde, fra Elev til Lisbjerg. 

En landskabssti langs Ellebækken har tidligere været drøftet. Fællesrådet vil gerne foreslå, at 

muligheden for en sti langs Ellebækken undersøges. 

Veje 

I forbindelse med udviklingen af en ny by ved Elev, er det vigtigt at der tages højde for det 

væsentligt øgede trafikomfang. Infrastrukturen bør derfor udvikles, så den understøtter byudviklingen, 

og således tager højde for stigningen i den fremtidige trafik. 

Med en tilvækst på 4.000 – 7.000 indbyggere i et område med små og kringlede veje som omkring 

det aktuelle område i Elev, vil det indebære, at der skal ske en væsentlig opgradering og 

ændring af flere af de mindre veje i området, ligesom også flere af indfaldsvejene må forventes 

at skulle reguleres. 

I forslag til Kommuneplan 2009 er der da også anført, at en udbygning af området vil forudsætte 

etablering af et nyt og forbedret vejsystem. Som en del af et nyt vejsystem bør indgå en 

forlægning af den sydlige del af Høvej, således som det også fremgår af forslag til Kommuneplan 

2009. 

Der kan her henvises til en af Trafik og Veje foretaget oplistning af projekter og kendte projektønsker 

(februar 2008), hvor et projekt kaldet ”Høvej, forlængelse til Lystrupvej, syd om 

Lystrup” indgår. 

Side 29 af 190

I forbindelse med åbning af motorvejen fra Skødstrup til Skejby kom der en markant større 

trafik på Lystrupvej, på strækningen fra tilslutningsanlægget ved Lystrup til Grenåvej. 

Det skyldes blandt andet, at tilslutningsanlægget ved Randersvej, efter det foreliggende, først 

åbner i slutningen af 2009, hvorfor bilister, der skal til Århus C og Århus N drejer fra ved tilslutningsanlægget 

ved Lystrup, og bruger Lystrupvej/Grenåvej/Viengevej som indfaldsvej til 

blandt andet Århus C og Århus N. 

Det må forventes, at selv når tilslutningsanlægget ved Randersvej åbner, vil motorvejen generere 

en større trafik, netto, på Lystrupvej, og der bør således tages højde for den forventede 

øgede trafik, ved at vejen opgraderes i overensstemmelse hermed. I vurderingen heraf bør 

også indgå, at udviklingen af en ny by ved Elev og trafikken herfra, helt givet vil medføre en 

større trafik på Lystrupvej. 

Letbanen 

Letbanen passer efter Fællesrådets opfattelse fint med kommuneplanforslagets tanker om fortætning 

og bæredygtighed. Den viste tracé gennem Ny Elev og Lystrup er dog for langt mod 

syd, til at letbanen bedst muligt kan betjene kommende og nuværende borgere. Banen bør 

passere gennem centret af Ny Elev, hvor også det højeste byggeri og den største befolkningstæthed 

må forventes. Og i Lystrup bør det overvejes, hvordan banen bedre kan betjene det 

nye center og de store boligområder. 

Fællesrådet vil gerne henlede opmærksomheden på Sønderskovvej, som af fremsynede planlæggere 

i tresserne og halvfjerdserne blev udlagt til 4 spor. Kunne letbanen føres op ad Sønderskovvej 

til centret og derefter mod øst gennem den grønne kile til tilslutning til Grenåbanens 

trace, ville centret, den store befolkningskoncentration i Elstedhøj, parcelhusområderne 

øst for Sønderskovvej og det kommende sportsanlæg være godt forsynet med kollektiv trafik. 

Vindmøller 

Kommuneplanforslaget lægger op til en mulig placering af vindmøller 6 steder i kommunen. 

Møllerne er 125 – 150m høje. Af sikkerhedsmæssige og andre grunde skal der friholdes et areal 

på 78 ha omkring hver mølleplacering (Cirkel med radius 500 m). 

Fællesrådet er positiv over for udbygning med vindkraft, men møllerne er nu så store, at de 

ikke bør stå på land – og slet ikke i tæt bebyggede områder som Århus Kommune. 

På Christiansborg er der lige før jul indgået et forlig, der forhindrer, at der bliver anlagt nye 

højspændingsforbindelser som luftledninger. Begrundelsen er de visuelle skadevirkninger på 

miljøet. Højden af selv de højeste højspændingsmaster er kun omkring en fjerdedel af ovennævnte 

vindmøller! 

Set i det lys finder Fællesrådet det forkert at tillade byggeri af så store vindmøller på land. Ud 

over den visuelle forurening, generer vindmøller som bekendt også med støj og sol/skygge 

virkninger. 

Fællesrådet mener, at vindmøller af den størrelse skal placeres på havet, hvor der er masser af 

plads. Der er planlagt adskillige nye vindmølleparker på det danske søterritorium, og det rigtige 

vil være at lade hele vindmølleudbygningen foregå på havet. De 150 MW, som der tales om 

på land i den kommende tid, er kun en brøkdel af den planlagte udbygning på havet, og det vil 

være problemløst at ’flytte’ dem til havmølleparkerne. 

Skal der absolut bygges kæmpemøller på land, skal de efter Fællesrådets mening bygges i de 

tyndest befolkede egne, hvor færrest bliver generet af dem. I hvert fald slet ikke syd for Todbjerg/vest 

for Elsted, hvor rigtig mange mennesker vil blive generet af møllerne. 

Side 30 af 190

2.19 Venstre i Lisbjerg-Elev-Lystrup-Trige v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej 

3, Elev, 8520 Lystrup (Cirius 219) 

Overordnede betragtninger 

Foreningen har tidligere udtalt sig i forbindelse med Planstrategi 2008, og finder, at det foreliggende 

kommuneplanforslag i det store og hele er gennemtænkt og afbalanceret og kan danne 

et godt udgangspunkt for kommunens udvikling i de kommende 25 år. Foreningen har dog 

følgende kommentarer og forslag til planen: 

Højhuse 

Foreningen har forståelse for tankerne om fortætning i bycentrene og finder derfor, at høje huse 

i visse områder kan være en del af løsningen. I de nye byer i lokalområdet - Lisbjerg og 

Elev - viser planen, at høje huse er en mulighed. Specielt for det nye Elev vil høje huse dog 

kunne virke meget dominerende set fra Engsøen, og det er vigtigt, at der ikke øves vold mod 

den storslåede natur i området, ligesom det er meget vigtigt, at planlægningen så vidt muligt 

modvirker ghettodannelse. 

Detailhandel 

Foreningen er velinformeret om initiativet ’Liv i Lystrup’, der søger at skabe en fortætning midt 

i Lystrup i forbindelse med handelscentret og idrætshallerne og skabe plads for et egentligt bycenter 

med meget mere detailhandel, kulturelle tilbud og idræt og bevægelse. Foreningen støtter 

initiativet fuldt ud, og skal derfor ikke gentage argumenterne fra ’Liv i Lystrup’ her, men 

henvise til bidraget til kommuneplandebatten fra initiativtagerne. 

Med vedtagelsen af planstrategien afviste Byrådet et Føtex ved Motorvejsafkørslen i Lystrup på 

arealet, hvor der i mange år har ligget en plasticfabrik, eller snarere ruinerne af den. Området 

er 27.05.01 ER. Foreningen ser gerne en udvikling i området og foreslår, at der gives mulighed 

for, at der kan etableres ’pladskrævende detailhandel’ såsom byggemarked, bilhandel, møbelhus, 

etc., som der ikke vil være plads til i det kommende udvidede center på Lystrup Centervej. 

Også det motorvejsnære område vest for Lystrupvej kunne inddrages. 

Zoologisk Have 

Placeringen syd for Trige finder foreningen velvalgt, og med idéen om at udstille dyrearter fra 

Oceanien kan haven være et fint supplement snarere end en konkurrent til eksisterende anlæg 

på Djursland. Skulle projektet falde, kunne andre former for oplevelsesparker, der appellerer 

til turister, etableres på stedet. 

Støjende Fritidsanlæg 

Kommuneplanforslaget opererer stadig med en mulighed for støjende fritidsanlæg i området 

øst for Lystrupvej. Der advares mod idéerne (som næppe vil kunne vedtages alligevel) om 

Crosskarting. I stedet anbefales endnu en gang, at området udlægges som Festivalplads. Med 

Motorvejen er tilgængeligheden stærkt forbedret, og med Engsøen er omgivelserne langt mere 

tiltrækkende. Det burde kunne blive en god erstatning for Vestereng ad åre. 

Skovrejsning 

I målsætningerne om rejsning af ny skov skriver man i kommuneplanforslaget, at skovrejsning 

er uønsket, hvor landskabelige, naturmæssige, geologiske eller kulturhistoriske værdier vil forringes 

ved skovrejsningen. Foreningen tilslutter sig denne målsætning. 

Imidlertid foreslås, at man supplerer med ’fremtidige byudviklingsmuligheder’, som heller ikke 

må forhindres. Det vil sige foreningen mener, at man skal tænke længere frem end de 25 år 

som perspektivarealerne dækker. Om 50-100 år skal Århus Kommune stadig udvikles, og mulighederne 

bør holdes åbne – også selv om der måske skal tages særlige forholdsregler for at 

beskytte grundvandet. 

Side 31 af 190

Set i dette perspektiv er foreningen uenig i forslaget om skovrejsning nord for Trige. 

Derimod støttes forslagene om skovrejsning mellem Trige-Lisbjerg Skov og Randersvej, i området 

syd for Trige Centervej ved Høgemosen, og i området nordvest for Koldkilde. 

Letbanen 

Letbanen passer fint med kommuneplanforslagets tanker om fortætning og bæredygtighed. 

Den viste trace gennem Ny Elev og Lystrup er dog for langt mod syd, til at letbanen bedst muligt 

kan betjene kommende og nuværende borgere. Banen bør passere gennem centret af Ny 

Elev, hvor også det højeste byggeri og den største befolkningstæthed må forventes. 

Og i Lystrup bør det overvejes, hvordan banen bedre kan betjene det nye center og de store 

boligområder. Foreningen vil gerne henlede opmærksomheden på Sønderskovvej, som af 

fremsynede planlæggere i tresserne og halvfjerdserne blev udlagt til 4 spor. Kunne letbanen 

føres op ad Sønderskovvej til centret og derefter mod øst gennem den grønne kile til tilslutning 

til grenåbanens tracé, ville centret, den store befolkningskoncentration i Elstedhøj, parcelhusområderne 

øst for Sønderskovvej og det kommende sportsanlæg være godt forsynet med kollektiv 

trafik. 

Vindmøller 

Kommunplanforslaget lægger op til en mulig placering af vindmøller 6 steder i kommunen. 

Møllerne er 125 – 150m høje. Af sikkerhedsmæssige og andre grunde skal der friholdes et areal 

på 80 ha omkring hver mølleplacering (Cirkel med radius 500 m). 

På Christiansborg er der lige før jul indgået et forlig, der forhindrer, at der bliver anlagt højspændingsforbindelser 

som luftledninger, med mindre det sker i eksisterende traceer. Begrundelsen 

er de visuelle skadevirkninger på miljøet. Højden af selv de højeste højspændingsmaster 

er kun omkring en femtedel af ovennævnte vindmøller! 

Set i det lys finder foreningen det helt forkert at tillade byggeri af så store vindmøller på land. 

Ud over den visuelle forurening, generer vindmøller som bekendt også med støj og sol/skygge 

virkninger – ting, som ville komme frem under en VVM – analyse, og givetvis medføre et hav 

af protester fra de nærtboende. Samtidig lægger den altså beslag på et areal som en mindre 

herregård! 

Foreningen mener, at vindmøller af den størrelse skal placeres på havet, hvor der er masser af 

plads. Der er planlagt adskillige nye vindmølleparker på det danske søterritorium, og det rigtige 

vil være at lade hele vindmølleudbygningen foregå på havet. De 150 MW, som der tales om 

på land i den kommende tid, er kun en brøkdel af den planlagte udbygning på havet, og det vil 

være problemløst at ’flytte’ dem til havmølleparkerne. 

Skal der absolut bygges kæmpemøller på land, skal de efter foreningens mening bygges i de 

tyndest befolkede egne, hvor færrest bliver generet af dem. I hvert fald slet ikke syd for Todbjerg/vest 

for Elsted, hvor rigtig mange mennesker vil blive generet af møllerne. 

2.20 Mårslet Fællesråd v/formanden Keld Schmidt-Møller, Ovesdal 38, 8320 


Fællesrådet gør med henvendelsen indsigelse mod to forhold i forslag til Kommuneplan 2009: 

Ny Malling 

Planstrategi 2008 bygger på nogle gode principper, herunder at ”løgvæksten” skal stoppe og at 

der skal sikres en klar adskillelse mellem by og det åbne land. I det lys er det ærgerligt, at Ny 

Side 32 af 190

Malling nu er flyttet helt op i baghaven af Mårslet – kun 80 m fra husene i det syd-østlige Mårslet. 

Det frygtes, at Mårslet nu alligevel bliver en ”ammeby” med den tætte placering af Ny Malling. 

Hertil kommer, at spillerummet for placering af Beder-Bering vejen er kraftigt indsnævret. 

Fællesrådet må medgive, at der er gode grunde til at flytte Ny Malling væk fra sårbare jorder. 

Men efter Fællesrådets opfattelse er der lige så gode grunde til at gøre området mindre ved at 

tage den nordlige ”hat” af området. 

Mårslet nord 

Fællesrådet anfører, at Planstrategi 2008 foreskriver status qvo for Mårslet. Der kan alene blive 

tale om en afrunding. Fællesrådet ønsker i den sammenhæng, at området nord for Mårslet 

tages ud af planen eller at det i mindste beholder sin status som perspektivareal. Nu kan ejeren 

af jorden kræve lokalplaner indenfor 1 år. Det opfattes som et løftebrud. 

Fællesrådet opfordrer til, at der snarest tages initiativ til at få udarbejdet en trafikmæssig helhedsplan 

for Mårslet med de nødvendige bevillinger – i stedet for at stakke flere problemer op. 

Fællesrådet undrer sig i forhold til ”Århusmodellen for borgerinddragelse”, der handler om ”rettidig 

omhu på et kvalificeret grundlag” – når man samtidig i kommuneplanforslaget kan finde 

projekter, der er helt hen i vejret. 

For lidt og for sent 

Når det gælder om at afbøde virkningerne af Kommuneplan 2001 med den alt for store og 

pludselige udbygning af Mårslet, har det været karakteristisk for de kommunale initiativer, at 

den smule, der er sket, har været for lidt og for sent. I forbindelse med nye udbygninger nord 

og syd for Mårslet er der efter Fællesrådets opfattelse ingen tvivl om, at det er for meget og 

for tidligt og dermed fuldstændigt uacceptabelt for Mårslet. 

2.21 Lystrup Idrætsforening v/formanden Torben Märcher, LystrupErhverv 

v/formanden Kim Andersen og Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden 

Hans Schiøtt, Stokbrovej 3, Elev, 8520 Lystrup (Cirius 264 og 265) 

Ovenstående 3 organisationer i Elsted – Lystrup – Elev har i snart 2 år arbejdet med et projekt 

’Liv i Lystrup’, der har til hensigt at skabe mere liv i bymidten med mere handel, boliger, kulturelle 

tiltag og samspil mellem disse og den folkelige idræt i forbindelse med idrætshallerne. 

Organisationerne har afholdt borgermøde, nedsat arbejdsgrupper, udarbejdet det vedlagte visionspapir, 

og informeret politikere og forvaltning. 

Senest har organisationerne i samarbejde med arkitektfirmaet KPF udarbejdet skitser til, hvordan 

bymidten kunne indrettes i fremtiden – som også er vedlagt. Bemærk, at der er tale om 

skitser, og at der naturligvis i en endelig projektering vil komme mange ændringer. Den 

grundlæggende idé er samspillet mellem de mange funktioner i bymidten. 

Organisationerne ønsker en bymidte med liv i det meste af døgnet, og mener, at den kan være 

med til at skabe en særlig identitet forskellig fra andres i netop dette lokalområde. Aktuelt er 

organisationerne i gang med at tale med mulige investorer, som kunne tænkes at være med til 

at realisere tankerne. 

Som man kan se af skitserne, forestiller de tre organisationer sig en fortætning omkring bymidten, 

med flere boliger, mere forretningsareal, flere kulturelle aktiviteter og øgede muligheder 

for motion og bevægelse. 

Side 33 af 190

Det er derfor vigtigt, at forslaget til Kommuneplan 2009 bliver tilrettet, så det muliggør gennemførelsen 

af tankerne. 

Konkret har organisationerne følgende ønsker: 

1. Det foreliggende kommuneplanforslag opererer med et udstrakt center: Bystævnet- 

Lystrupvej-Bygaden-Sønderskovvej-Munkhøj. I stedet ønskes, at der skal være ét centralt 

placeret center, som skal være på Lystrup Centervej i forbindelse med det nuværende 

center. 

2. Bystævnet, Bygaden og Munkhøj bør følgelig klassificeres som lokale butikscentre. 

3. Det foreslåede nye center ved Sønderskovvej 27.05.16 CE udtages, og området bevarer 

sin nuværende klassificering som ER. 

4. Det nye centerområde ved Lystrup Centervej bør omfatte det nuværende 27.03.06 CE 

og de dele af 27.03.04 RE, hvor hallerne er beliggende. 

5. Der skal gives mulighed for boligbebyggelse i op til 5 etager i området og tillades bygningshøjder 

tilsvarende – gerne op til 18 m., jf. den vedlagte skitse. 

6. Der skal gives mulighed for yderligere ca. 4.000 m 2 butiksareal i centret. 

7. Bebyggelsesprocent ønskes fastlagt til 60 for centerområdet som helhed, som i kommuneplanforslagets 

øvrige tilsvarende områder. 

Organisationerne forventer, at en del butikker i Lystrup på sigt vil flytte op i det store center. 

Men der skal også være plads til helt nye butikker i centret. Dog vil der ikke være mulighed for 

at indpasse store arealkrævende butikker som f. eks. møbelforretninger. 

Letbanen 

Det er meget vigtigt, at der er god tilgængelighed til centret. I skitsen er vist, at der fortsat 

kan køre busser ad centervejen. Men det helt rigtige ville være at få letbanen til at passere tæt 

forbi, eller helst direkte gennem centret. Den principielle linieføring af letbanen (’Hovedstrukturen’ 

side 49), er ikke central for den tætteste bebyggelse. Den bør lægges nordligere og føres 

gennem den tætteste del af det nye Elev og fortsætte gennem den centrale del af Lystrup. 

Opmærksomheden henledes på Sønderskovvej, som af fremsynede planlæggere i tresserne og 

halvfjerdserne blev udlagt til 4 spor. Kunne letbanen føres op ad Sønderskovvej til centret og 

derefter mod øst gennem den grønne kile til tilslutning til grenåbanens trace, ville centret, den 

store befolkningskoncentration i Elstedhøj, parcelhusområderne øst for Sønderskovvej og det 

kommende sportsanlæg være godt forsynet med kollektiv trafik. 

Afsluttende bemærkning 

Organisationerne er af den opfattelse, at de præsenterede intentioner passer meget fint med 

de overordnede tanker i kommuneplanforslaget om fortætning, bedre muligheder for kollektiv 

trafik og bevægelse og motion i byområderne, og håber derfor, at Byrådet vil lytte til idéerne 

og tilpasse kommuneplanforslaget på passende måde. 

Organisationerne står naturligvis til rådighed i den kommende tid og vil gerne samarbejde om 

at finde den helt rigtige kommuneplan for lokalområdet. 

Side 34 af 190

2.22 Aksel Buchard, Tandrupvej 10, Hørslev, 8462 Harlev, på vegne af Menighedsrådet 

i Harlev sogn v/formanden Dorte Hansen og Menighedsrådet i 

Framlev sogn v/formanden Carsten Bruun (Cirius 268) 

De to menighedsråd anfører, at det af kommuneplanforslaget fremgår, at Framlev ændrer status 

fra landsby til by – som skal ses i sammenhæng med, at perspektivområdet øst for Stillingvej 

på sigt forventes udnyttet til ”store og arealkrævende virksomheder”. Endvidere påtænkes 

skovrejsning i områdets nordlige afgrænsning. 

De to menighedsråd gør indsigelse mod en sådan planlægning, der formodes kun vanskeligt at 

kunne tage et rimeligt hensyn til en række landskabelige og kulturelle værdier, således: 

• Framlev kirke ligger markant i landskabet. Især vil indkigget til kirken fra vest og nord 

blive forstyrret af markant erhvervsbyggeri. 

• Når der henses til den i dag uforstyrrede udsigt fra Labing Møllevej mod syd, vil såvel 

markant erhvervsbyggeri som skovrejsning blive særdeles forstyrrende. 

• Perspektivområdets afgrænsning mod øst (å og skov) synes fastlagt, så den hverken 

overholder å-byggelinie eller skovbyggelinie. 

• Offentlighedens mulige fremtidige adgang til naturområdet langs åen er ikke omtalt og 

vil ikke blive tilskyndet, hvis der alene bliver tale om erhvervsbyggeri. 

De to menighedsråd foreslår, at området ændres til blandet bolig- og erhvervsformål – hvorved 

flere af de omtalte hensyn vil kunne sikres. 

Endvidere vil Framlevs ”karakterfyldte gaderum” med kirke og forsamlingshus kunne bevare 

en central placering i et beboelsesområde. 

2.23 Spørring Borgerforening v/formanden Marinus Christensen, Hjulby Hegn 

8, Spørring, 8380 Trige (Cirius 270) 

Spørring Borgerforening synes generelt at ”Forslaget til Kommuneplan 2009” er en god og 

fremsynet plan. Fællesrådene har været inddraget på en konstruktiv måde, og der har været 

lydhørhed over for de kommentarer Spørring Borgerforening er kommet med. 

Også ”forslag til lokalsamfund 36: Trige – Spørring” mener foreningen giver gode rammer for 

den fremtidige udvikling i Spørring. 

Foreningen har i øvrigt følgende kommentarer: 

Byudviklingsstrategier 

Foreningen er af den opfattelse, at de to udlagte boligområder nord for Spørring – 36.03.08 

BO og 36.03.07 B0 – er velegnede til boligudbygning. 

I Spørring er der 2 erhvervsområder, hvoraf det ene – 36.03.04 ER – stort set er færdigudbygget. 

Det andet område – 36.03.05 ER - er forholdsvis begrænset. Foreningen vil anbefale, 

at der udpeges mere areal til erhvervsformål. Det kunne eksempelvis være nord for Gl. Landevejs 

start ved den sydlige indkørsel - arealet på den østlige side af Randersvej. 

Det er yderst vigtigt, at der samtidig med den gradvise boligudbygning sker en tilsvarende udbygning 

af offentlige servicetilbud herunder ikke mindst børnepasningen. 

Side 35 af 190

Trafikstrategi 

Foreningen har flere gange opfordret til, at den kollektive trafik får bedre vilkår – ikke mindst 

med konkurrencedygtige priser. Det må desværre konstateres, at udviklingen er gået i den 

modsatte retning med store takststigninger ved årsskiftet 2008/2009. Dette vil uden tvivl betyde, 

at passagertallet fra byen vil falde og et større antal borgere end tidligere vil benytte bil. 

Dette giver en uheldig spiral med tiltagende trafik, længere køer og længere ventetid – især på 

den hårdt belastede Randersvej. Dette forhold gør også, at det bliver mindre attraktivt for nye 

borgere at flytte til Spørring, hvilket forringer mulighederne for at fastholde de væsentlige kerneydelser 

med dagligvarebutik m.m. 

Foreningen kan derfor kun endnu en gang opfordre til, at den kollektive trafik prioriteres til 

gavn for Spørring som landsby. 

Strategi for det åbne land 

Foreningen er inddraget i en dialog med Natur og Miljø omkring etablering af et grønt område i 

og omkring den tidligere grusgrav. Disse planer kan foreningen til fulde støtte, idet det vil skabe 

et meget indbydende friluftsområde til gavn for naturen og borgerne. Der er ingen tvivl om, 

at det vil skabe gode oplevelser for borgere i byen og gøre Spørring til et attraktivt område. 

Foreningen anbefaler, at det nævnte projekt indarbejdes i forslag til kommuneplan. 

Øvrige forhold 

På driftsområdet er serviceniveauet fortsat ikke i orden for så vidt angår vedligeholdelse af 

grønne områder og veje. For at opretholde en tilfredsstillende standard på det grønne område 

har foreningen afholdt væsentlige udgifter til indkøb af driftmateriel og har årligt betragtelige 

udgifter. 

På idrætsområdet kunne det være relevant og fremsynet at afsætte arealer til boldbaner 

og/eller idrætsbygninger. I den forbindelse kunne område 36.03.07 BL være en oplagt mulighed. 

2.24 Harlev Framlev Vandforsyning v/formanden Jan Nielsen (Cirius 272) 

Harlev Framlev Vandforsyning har følgende kommentarer i relation til Harlev - Framlev: 

• For rammeområde 116 er der gjort gældende, at erhverv og offentlige formål kun må 

placeres direkte op til Rødlundvej. 

Dette må bero på en misforståelse, muligvis på grund af gammelt kortmateriale, idet 

område 116 kun på en meget kort strækning mod nord støder op til Rødlundvej, og her 

er området allerede bebygget. 

• Vandforsyningen er forundret over, at der ikke for områderne 106,107,108,109,110 og 

123 er anført en grundvandsklasse, idet der i områderne 107 og 109 indvindes vand. 

Områderne 108, 110 samt 123 ligger tæt op af vandindvindingsområder. 

For område 106 gælder, at der er tidligere boringer samt en så høj grundvandsstand, at 

der er umiddelbar risiko for nedtrængen til grundvandet ved en eventuel forurening på 

jordoverfladen. 

2.25 Socialdemokraterne i Harlev-Framlev v/formanden Bjarne Volmar, Højlundsvej 

3, 8462 Harlev (Cirius 274) 

Foreningen har følgende kommentarer og synspunkter: 

Side 36 af 190

Offentlige transportmuligheder i landsbysamfundene – specielt Labing og Lyngby 

I kommuneplanforslaget lanceres, at en god by er en bæredygtig by. Efter foreningens opfattelse 

er denne bæredygtighed ikke til stede, når der mangler offentlige transportmuligheder. 

Det gælder aktuelt for borgerne i Labing og Lyngby. Ikke alle borgere har bil. Og unges transportmuligheder 

til uddannelses- og fritidstilbud bliver stærkt forringet. 

Foreningen må tage afstand fra udmeldingen fra de kommunale medarbejdere på borgermødet 

den 8. januar 2009 om, at når man bosætter sig i en landsby, kan man ikke forvente samme 

service som ommunens øvrige borgere. 

Foreningen vurderer således, at der er brug for at se på Århus Kommunes landsbypolitik – så 

den ikke blokerer for udviklingsmuligheder og kommunal service i landsbyerne. Ellers risikerer 

man, at landsbyerne dør ud. 

Hvor tung/risikobetonet industri skal ligge mellem motorvejen og området mod nord (Hørslev) 

og vest for Stillingvej? 

Af hensyn til transportsikkerhed skal industriområdet efter foreningens opfattelse tilsluttes tilog 

frakørselsveje fra motorvejen ved Skovby/Lillering Skov. Det indebærer, at der skal etableres 

en ny frakørsel for færdslen mod øst. Til- og frakørsel skal fungere som tvangsrute for den 

tunge trafik. 

Miljømæssigt er det planlagte industriområde problematisk, da Harlev henter sit drikkevand fra 

dette område. I den videre planlægning skal drikkevandsressourcerne således beskyttes. 

Desuden påpeges, at området rummer et rekreativt miljø omkring moseområderne, som bør 

bevares. Det stiller krav til hvilke typer industri, der kan placeres i området. Der skal både tages 

højde for den daglige miljøbelastning og udarbejdes en miljørisikoberegning ved ulykker. 

Det åbne land – hvad er et rimeligt bebyggelsesareal ind mod Årslev? 

Ifølge foreningen skal der stilles krav om afstand mellem boligbebyggelser og motorvej, så 

støjgener undgås. Og der ønskes ikke en sammenvoksning af Harlev og Årslev – idet det åbne 

land har visuelle værdier, som skal bevares og ikke ødelægges af bebyggelser. 

Området mellem Framlev og Labing. Skal det bebygges? 

Foreningen mener, at Framlev skal gives mulighed for udvidelse. Det foreslåede perspektivområde 

kan i den sammenhæng være en mulighed – med respekt for sigtelinier, udsigt fra og 

indsigt til Framlev kirke og Lyngbygård Å. 

Omlægning af Stillingvej ud for Harlev 

Foreningen foreslår, at den nye bydel øst for Harlev og nuværende Harlev bindes sammen på 

en sådan måde, at man kan bevæge sig mellem de to bydele uden trafiksikkerhedsmæssig risiko. 

Et stort samarbejde mellem de to byer/bydele forudses, herunder fælles kommunal service. 

Foreningen har en forventning om, at byplanen forholder sig til omlægning af denne vej. 

2.26 Parcelforeningen Nymarks Allé 2-60 v/formanden Jan Baungaard, Nymarks 

Allé 8, 8320 Mårslet, Parcelforeningen Nymarks Allé 124-242B 

v/formanden Jørgen Jensen, Nymarks Allé 134, 8320 Mårslet og Parcelforeningen 

Nymarks Allé 95-133 v/formanden Preben Marcussen, Nymarks Allé 


Der gøres opmærksom på, at de tre parcelforeninger repræsenter 121 husstande. Høringssvaret 

er primært rettet mod linieføringen af Beder-Bering vejen – selvom der forventes en særskilt 

høring om dette tema i 2010. 

Side 37 af 190

Imidlertid indebærer kommuneplanforslagets afgrænsning af Ny Malling, at linieføringen af Beder-Bering 

vejen implicit er givet. Det forekommer som en uanstændig og udemokratisk måde 

at fastlægge et så stort anlægsprojekt på. 

Konsekvenserne af den nye skitserede linieføring er at: 

• Vejen kommer til at ligge meget tæt på den sydlige del af bebyggelsen på Nymarks Allé, 

som ved deres etablering af huse havde en forventning om en placering af vejen ca. 

400 m syd for byskiltet, da det var det, der fremgik af lokalplanen på daværende tidspunkt. 

• En placering så tæt på bebyggelse, vil ud over at genere en masse husstande, også blive 

meget dyr at etablere, da der forventeligt skal etableres støjværn det meste af stykket 

forbi Mårslet. Det er en bekostelig affære. 

• Vejen vil blive etableret i et terrænniveau på ca. 58 m, hvorimod markerne kun 50 m 

sydligere har et terrænniveau på +70 m, hvilket vil sige ca. 15 m højere. Det betyder, 

at lyden reflekteres af markerne retur mod Mårslet, hvilket igen taler for en placering 

sydligere end skitseret. 

• Der vil være mange husstande som bliver direkte berørt af vejen, både som naboer, 

men også huse som skal fjernes for at få plads til vejen. En sydligere placering vil undgå 

dette. (Der henvises til de medsendte bilag) 

• Placering af Beder-Bering vejen tæt på Mårslet vil betyde en kraftig vækst i trafikken i 

og omkring centrum af Mårslet. Jo tættere tilkørselspunkterne fra Mårslet til vejen ligger, 

desto mere vil den indre trafik i Mårslet vokse. Alle skal ned gennem midtbyen af 

Mårslet, som i forvejen er overbelastet af trafik, da der aldrig er blevet etableret aflastningsveje 

i Mårslet By. 

I dag, uden Beder-Bering Vejen, vælger trafikkanter i Mårslet og omegn forskellige indfaldsveje 

/ udfaldsveje afhængig af, hvor de bor. Hvis en Mårslet borger f.eks. skal til 

Beder, Malling eller Odder, vil han ad hoc vælge enten Langballevej, Bedervej eller 

Tandervej. Dermed bliver trafikbelastningen spredt ud på 3 veje. Samme situation gælder 

for trafik fra Mårslet til motorvejen. Her anvendes ad hoc Tandervej, Obstrupvej, 

Testrupvej og Jelshøjvej. 

Når vejen bliver en realitet, vil alle bilister overalt i Mårslet (i kvartererne på Obstrupvej, 

Langballevej, Hørretløkken, Visbjerghegn, Agervej og Bedervej, Mustrupvej, Ovesdal 

og Nymarks Allé) – hvis de skal til Beder, Malling (og Ny Malling) og Odder – vælge 

at køre på Beder-Bering vejen ved Tandervej. Og selvfølgelig samme vej, når de skal 

tilbage igen. Dette vil betyde en eksplosiv stigning i trafikken i centrum og på Hørretvej 

og Tandervej i Mårslet. 

Endvidere vil samme personer – hvilket vil sige alle bilister i Mårslet – køre via Hørretvej 

og Tandervej, når de skal til motorvejen. Dette gælder såvel bilister uden for 

Mårslet som borgere boende i Hørret og Storhøj. 

For Beder-Bering vejen kan det forventede antal biler blive måske 10.000 biler pr. døgn 

og 20.000 biler pr. døgn (når Ny Malling er etableret) og endnu flere, hvis Kattegatforbindelsen 

bliver en realitet. Hastigheder på 90 km/t i gennemsnit må forventes. 

• Beder-Bering vejen vil under alle omstændigheder ikke kunne løse de eksisterende – og 

voksende – trafikale problemer, der hidrører fra trafikken fra Mårslets egne borgere. 

Disse problemer skal løses ad anden vej. 

Side 38 af 190

• Beder-Bering vejen vil muligvis gøre transporttiden til motorvejen kortere, men kun 

marginalt (det tager i dag 10-15 min afhængig af rute). Afhængig af linieføringen af 

Ring 3 vil forskellen i transporttid være +/- 1.7 min., hvilket er ubetydelig og dermed 

ikke et vægtigt argument for en placering tæt ved Mårslet. 

• En Beder-Bering vej i umiddelbar nærhed af Mårslet vil være ødelæggende for den atmosfære 

og kultur, som Mårslet altid har nyt godt af, og vil have store sundhedsmæssige 

konsekvenser for de børn og voksne, som bor og opholder sig i den sydlige del af 

Mårslet, incl. områderne omkring Mårslet skole og sportsplads. 

De tre foreninger forventer, at der tages behørigt hensyn til de borgere, som allerede har bosat 

sig. Ud fra disse hensyn fastlægger kommunen nye byer og infrastruktur og ikke omvendt. 

Linieføringen i dispositionsplan fra 2005 skal være udgangspunktet. 

Foreningerne opfordrer til, at de planlæggere, som endeligt skal fastlægge placering af Ny- 

Malling og Beder-Bering vejen, fysisk tager til Mårslet og inspicerer området for ved selvsyn at 

konstatere rigtigheden af foreningernes synspunkter. Foreningerne giver gerne en rundvisning 

i nærmiljøet. 

2.27 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum v/formanden Rasmus Ejrnæs, 

Gammel Kirkevej 74, 8530 Hjortshøj (Cirius 278) 

Fællesrådet anfører, at der med forslag til Kommuneplan 2009 lægges op til at ændre anvendelseskategorien 

for rammeområde 38.01.25 fra OF til BO. 

Der er blevet, og bliver stadig, bygget meget i Hjortshøj, og dette er det sidste ubebyggede 

grønne område i det gamle Hjortshøj. Beboerne i Hjortshøj er utilfredse med ændringen til boligområde 

– idet man føler, at det strider mod intentionerne i bysamfundets tidligere drøftelser 

med Kommunen om Østergårdgrunden. 

Grunden har i en længere årrække henligget ubebygget med den gamle hovedbygning til 

Østergård som eneste eksisterende bygning. Hovedhuset blev i nogle år anvendt som beboerhus 

for lokalsamfundet. Men grundet manglende midler til renovering og vedligehold, måtte 

denne brug ophøre i 2006. Selve området har i mange år været anvendt dels til byfester dels 

til forskellige sommer-arrangementer for lokalområdets befolkning med stor tilslutning. Her 

har den centrale placering midt i det gamle Hjortshøj netop været udslagsgivende for den store 

tilslutning til aktiviteterne, fordi 

1. området er let tilgængelig for såvel kørende som gående trafik 

2. området og aktiviteterne er synlige for forbipasserende 

3. området vil kunne fungere som knudepunkt i et grønt stisystem, langs bækken, i 

skoven og med Spor i Landskabet. 

Såfremt Østergårdgrunden bliver ændret til kategori BO, vil bysamfundet miste den sidste mulighed 

for et fælles samlingspunkt og grønt område i det gamle Hjortshøj med stor betydning 

for det sociale liv og sammenhold i byen. Der findes boldbaner og skov i Hjortshøj i og omkring 

Virupskolen i den sydøstlige ende. Ingen af disse områder egner sig imidlertid til byfester og 

kulturliv på samme måde som Østergårdgrunden. 

Fællesrådet oplyser, at man i nogen tid har arbejdet med visioner for en lokalt forankret anvendelse 

af rammeområde 38.01.25 og netop afholdt borgermøde den 8. januar 2009 om disse. 

Der var stort fremmøde af Hjortshøj-borgere fra mange forskellige områder af byen og fra 

såvel private grundejerforeninger som boligforeninger. På mødet fremlagde Landsbyforums 

bestyrelse et forslag til anvendelse af den sydlige del af Østergårdgrunden som offentligt re- 

Side 39 af 190

kreativt område i form af en bypark med græsbevoksning samt buske og træer, med plads til 

at kunne afholde forskellige typer af offentlige arrangementer, eksempelvis Sankt Hans, 

grundlovsmøder, byfester, børn og unge-aktiviteter m.v. Forslaget fik en overvældende tilslutning. 

Hjortshøj Landsbyforum/Fællesrådets bestyrelse foreslår derfor Århus Kommune: 

• at rammeområde 38.01.25 opdeles i 2 rammeområder, en nordlig og sydlig halvdel, 

hvoraf den sydlige del – ca. 40-50 % af arealet - (der henvises til medsendt skitse) udlægges 

som rekreativt område som anvendelseskategori RE, til en offentlig bypark. Ud 

fra området anlægges et stisystem, der knytter an til Spor i Landskabet sammen med 

de andre stisystemer syd og vest for Østergårdgrunden. 

Århus Kommune vil på denne måde kunne bidrage visionært til at give Hjortshøj en optimalt 

beliggende bypark, en bedre fordeling af fælles grønne områder i byen, samt støtte op om et 

netværk af offentlige stier i Hjortshøj. 

På vegne af borgerne i Hjortshøj indgår Fællesrådet meget gerne i forhandlinger med Århus 

Kommunes Parkafdeling, Natur og Miljø om mulighederne for lokalområdets egen-deltagelse i 

anlæg og vedligehold af den foreslåede bypark. 

2.28 Foreningen 8320.dk v/Søren Byriel, Langballevej 148, 8320 Mårslet, 

John Engelbrechtsen, Ovesdal 30, 8320 Mårslet og Martin Poulsen, Gyldenkronesvej 


Indledningsvis oplyses, at Foreningen www.8320.dk består af en gruppe beboere fra Mårslet. 

8320.dk mener, at en placering af Beder-Bering vejen (Ring 3) tæt op ad Mårslet by er miljømæssigt 

uforsvarlig og ødelæggende for Mårslet by. Beder–Bering vejen skal efter 8320.dk’s 

mening placeres i passende afstand fra Mårslet sydlige bebyggelse. 

8320.dk mener - ligesom kommunen - at der skal ses på den samlede infrastruktur i Mårslet. 

Etablering af den indre byvej, der i årevis har været planlagt, og som byen er udbygget efter, 

er et vigtigt element i denne struktur. 

Beder-Bering vejen skal placeres i passende afstand fra på Mårslet. 

Som borgere i Mårslet gøres indsigelse i forhold til Beder-Bering vejen (Ring 3) med en tæt linieføring 

umiddelbart syd og vest for byen. Man er bekendt med, at der er igangsat en VVMundersøgelse. 

Foreningen mener, at Beder–Bering vejen skal placeres i passende afstand fra Mårslet. Passende 

afstand er efter foreningens opfattelse minimum 1.000 m fra Mårslet. I den forbindelse 

gøres opmærksom på, at der er tilstrækkelige med frie arealer, der er ubeboede eller mindre 

beboede i landskabet længere mod syd, således at færrest muligt mennesker generes af så 

stort et vejanlæg. 

Der peges på en række markante uhensigtsmæssigheder ved en linieføring tæt på Mårslet by 

og mellem Testrup og Mårslet: 

• Et så stort vejanlæg vil medføre markante støj- og forureningsgener for hele Mårslet 

by, hvilket yderligere forstærkes af anlæggets placering i forhold til fremherskende 

vindretninger. 

Side 40 af 190

• Siden Bering-Beder vejen – den foreslåede ring 3 – sidst har været drøftet er der sket 

en stor udbygning i den syd-vestlige del af Mårslet. Afstanden mellem Testrup og Mårslet 

er blevet væsentligt mindsket. Det vil derfor betyde markante støj- og forureningsgener 

for de nyetablerede boligområder. Økonomisk vil en placering tæt på bebyggede 

områder medføre langt større krav til støjdæmpende foranstaltninger og dermed eventuelle 

forhøjede anlægsomkostninger. 

• Den daglige trafik internt i Mårslet løses ikke ved hjælp af en ring 3 tæt på byen. Ring 3 

vil primært lede trafikken fra de omliggende byer over til det allerede etablerede motorvejsnet. 

Der er forsat behov for en indre infrastruktur i Mårslet by, idet skole, institutioner 

i øvrigt samt indkøbsmuligheder primært er placeret i bymidten. 

• Man er som borgere klar over, at Mårslet Fællesråd, igennem 3-4 år har arbejdet på at 

få Beder-Bering vejen tæt på byen, da tesen har været, at den vil aflaste byen for den 

store trafik, der i dag går gennem byen, med et perspektivtal på 8.000 biler/døgn, jf. 

lokalplanen for Nymarksvej (lokalplan 762, s. 21). 

• Fællesrådet og dets trafikudvalg opererer i dets trafiknotat med, at et sådan vejanlæg 

kun vil flytte ca. 150 biler ud af på tidspunktet for notatets fremkomst en daglig døgntrafik 

på ca. 5.000 biler. Fremkomsten af alternative officielle grupperinger, der vil 

ændre kursen på byens trafikpolitik, som f.eks. 8320.dk, understreger, at der er divergerende 

opfattelser i forhold til Fællesrådets trafikpolitik. 

På baggrund af ovenstående anmodes Århus Kommunes professionelle by- og vejplanlæggere 

om at undersøge den reelle struktur i Mårslets trafikproblemer, og adressere de virkelige problematikker 

med reelle løsninger - til gavn for almenvellet. 

Foreningen gør i den forbindelse opmærksom på, at de seneste undersøgelser af trafikken i 

Mårslet udviser, at ca. 85 % af trafikken er internt genereret, og at byen kun har éen vej, 

Tander/Hørretvej, der forbinder byens nordlige og sydlige halvdel over Giber Å. 

Foreningen vil ligeledes gøre opmærksom på, at Århus Kommune gennem mere end 35 år har 

ejet jord, hvorpå en alternativ indre byvej kan forbinde Mårslets nordlige og sydlige halvdel. 

Dette vil kunne aflaste den gamle snoede landsbyvej og skolevej, der i dag har megen trafik, 

og som er meget farlig i forhold til, at skolebørn kan nå sikkert frem på egen hånd til skolen. 

Udbygning af infrastruktur i Mårslet 

8320.dk har et konkret forslag til, hvordan infrastruktur i Mårslet kan udbygges. 

Hvorfor udbygning af infrastruktur i Mårslet: 

Udbygning af infrastruktur i Mårslet er en grundlæggende forudsætning for et velfungerende 

bysamfund, der er blevet markant udbygget de senere år. 

I dag er trafiksituationen meget problematisk og sikkerheden er lav i spidsbelastningsperioderne, 

og det vil i den kommende tid yderligere forværres i takt med, at de nye boligområder i 

den sydlige del af Mårslet bliver beboet. 

Mårslet er delt mellem nord og syd og kan i bil kun passeres via en smal gammel bro. Broen er 

en flaskehals og giver en meget usikker trafiksituation. 

Konkret foreslår 8320.dk følgende forslag til udbygning af infrastruktur i Mårslet: 

Etablering af indre byvej: 

Fortsæt forlængelsen af Mårslet byvej i den allerede reserverede vejtracé, ført under Odderbanen 

forbi til butikscenteret til Bedervej og videre til den sydlige rundkørsel. 

Side 41 af 190

Vejen skal etableres med primær fokus på en indre byvejsløsning til servicering af Mårslets 

beboere og til forbedring af cykelog gangstier, tilkørselsveje til butikscenter og institutioner. 

Vejen skal ikke anlægges som en omfartsvej eller hovedtrafikåre, men anlægges miljømæssigt 

forsvarligt med trafikdæmpende foranstaltninger og f.eks. rundkørsler. Med vejen sikres, at 

trafikken imellem de forskellige bydele kan afvikles, og trafiksikkerheden specielt i midtbyen 

bliver markant forbedret. 

Foreningen anmoder om foretræde hos kommunen til en nærmere uddybning af ovennævnte 

synspunkter. 

2.29 Landsbyforeningen Terp v/Wolfgang Weissschädel, Elstedvej 53, Terp, 

8520 Lystrup (Cirius 282) 

Landsbyforeningen oplyser, at man via spørgeskema har givet alle beboere i Terp og omegn 

mulighed for at tilkendegive deres holdninger til indholdet af planerne for Terp. I spørgeskemaet 

har foreningen taget udgangspunkt i de af kommunen formulerede ”Rammebestemmelser 

for Terp” i Forslag til Kommuneplan 2009. 

Ingen beboere uden for byzoneskiltene har ønsket at medvirke til besvarelse af skemaet. En 

stor del af beboerne i selve Terp, har ligeledes valgt ikke at afgive besvarelse. Med afsæt i de 

besvarelser, der er indkommet, har bestyrelsen følgende bemærkninger til kommunens oplæg: 

• Foreningen kan overordnet gå ind for de vilkår, der er angivet i rammebestemmelserne. 

Det findes imidlertid helt afgørende, at ombygning og restaurering af ældre ejendomme 

kan ske med anvendelse af de nyeste og bedste materialer, således at ejendommene 

kan leve op til aktuelle miljøkrav i relation til energi. Det antages, at det ikke vil volde 

problemer. 

Bestyrelsen kan ikke gå ind for udarbejdelse af en bevarende lokalplan. 

• Efter etableringen af Djurslandmotorvejen, henligger der åbne arealer mellem selve 

landsbyen og motorvejen. For yderligere at begrænse støjen fra motorvejen og for at 

kompensere for den træfældning, der har fundet sted i forbindelse med motorvejen, 

ønskes en delvis tilplantning af disse arealer. Foreningen forestiller sig en beplantning 

af blandet høj og lav bevoksning. 

• I kommunens oplæg er anført, at ”der er et enkelt bindingsværkshus”. Det er ikke korrekt. 

Der er 6, hvoraf det ene dog har murstensfacade mod syd, mens det mod nord er 

bevaret som bindingsværk. 

Bestyrelsen anser det ikke for vigtigt, at bindingsværksfacaderne bevares, hvorimod 

ny- og ombygning gerne må efterligne historicismen eller perioden for bedre byggeskik. 

Foreningen og bestyrelsen deltager gerne i den endelige udformning af planerne for Terp. 

2.30 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/formanden Jørgen Bak, Kirkebakken 

23, 8330 Beder (Cirius 284) 

Fællesrådet har en række kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Kommentarerne er 

struktureret i hovedpunkter med tematiserede kommentarer, konkrete kommentarer til rammeområder 

og overordnede kommentarer. 

Side 42 af 190

Hovedpunkter med tematiserede kommentarer 

Egelund – vision 2012+ 

Fællesrådet foreslår ligesom i forbindelse med Planstrategi 2008, at det sydlige store idrætsanlæg 

placeres i Fællesrådets område i stedet for Viby, som ikke er særlig sydlig. En ny by vest 

for Malling skal i den sammenhæng også tages i betragtning. 

Idræts- og kulturfaciliteter er arealkrævende og skal derfor ikke placeres centralt i en by. Det 

anføres, at Egelund ligger i umiddelbar nærhed af den nye by. Egelund vil derfor på en naturlig 

måde kunne fungere som idræts- og kulturcenter for såvel den nye by som for Beder og Malling 

– med på sigt ca. 25.000 indbyggere. 

Det oplyses, at Beder-Malling Idrætsforening sammen med Fællesrådet gennem et års tid har 

arbejdet med, hvorledes Egelund kan udbygges til et bredt favnende kultur- og idrætscenter. 

Arbejdet er nu mundet ud i en vision: BMI 2012+. 

Det fremhæves, at Beder-Malling Bibliotek har trange forhold og ikke opfylder kravene til tilgængelighed. 

Hertil kommer, at det ligger ret yderligt i forhold til dækningsområdet. En flytning 

af biblioteket til Egelund vurderes at være en rigtig god løsning. 

Konkret foreslås en ændring af kommuneplanforslaget, der muliggør en udbygning af Egelundområdet 

til idræts- og kulturcenter – blandt andet på arealerne mellem Bredgade og Odderbanen, 

vest for det nuværende idrætscenter. Det falder i øvrigt fint i tråd med forslaget om skovrejsning 

i området, idet denne skov skal være en rekreativ skov. 

Endelig anføres, at Odderbanen har et trinbræt ved Egelund. Samtidig vil en fremføring Beder- 

Bering vejen til Bredgade/Beder Landevej give god tilgængelighed til Egelund. Endvidere vurderes 

nærheden til Vilhelmsborg, der også har trinbræt til Odderbanen, også som et stort aktiv 

for udbygningen af Egelund. 

Beder-Bering vejen og Oddervej 

Beder-Bering vejen er et længe savnet løft til infrastrukturen i den sydlige del af Århus Kommune. 

Fællesrådet ser således frem til etablering og ibrugtagning af vejen i 2012. 

Fællesrådet foreslår, at vejens østlige udgangspunkt bliver ved Bredgade/Beder Landevej ved 

Egelund samtidig med, at der etableres en niveaufri skæring i forbindelse med Odderbanen/Oddervej 

med tilog frakørselsramper. Og det er vigtigt, at vejen dimensioneres, så den 

også kan servicere den nye by ved Malling. 

I øvrigt er det tankevækkende, at trafikbelastningen på Oddervej er sammenlignelig med Herningmotorvejen. 

Skovrejsning 

Fællesrådet er af den opfattelse, at det er en rigtig god idé med den foreslåede skovrejsning 

mellem Mårslet, forbi Egelund og ned til Ajstrup-rundkørslen – idet der dog skal tages højde 

for forslaget om at inddrage et areal til rekreative formål som en en del af udbygningsforslaget 

for Egelund. 

Skovrejsningen bør etableres i form af en rekreativ skov, hvor der fortsat vil være muligheder 

for udsyn over landskabet og med gode stisystemer med henblik på at opnå optimal tilgængelighed 

for områdets beboere. 

I forbindelse med skovrejsningen bør der endvidere etableres en hundeskov. Det vil i øvrigt 

være ønskeligt, at der snarest muligt ligeledes etableres hundeskovområder i de eksisterende 

skovområder, eksempelvis i forbindelse med nyplantninger. 

Side 43 af 190

Ny by ved Malling 

Fællesrådet har noteret sig, at planlægningen af den nye by ved Malling går i gang i den kommende 

byrådsperiode. 

Fællesrådet finder imidlertid, at den nye by i kommuneplanforslaget er rykket for meget mod 

nordøst. Dels er den placeret helt op til Oddervej, dels kommer den meget tæt på Mårslet. 

Begge dele er uheldige. 

Fællesrådet har også bemærket sig, at den nordvestlige afgrænsning er fastlagt til kun godt 

100 m fra det nye gårdanlæg, der er under opførelse ved Tander. Med så kort en afstand mellem 

et nyopført staldanlæg og den nye by vil lugtgener og lignende kunne blive meget problematiske. 

Der refereres i øvrigt til, at der på side 130 i ”Resultat af processen om forslag til Planstrategi 

2008…” er anført følgende: ”Mod vest defineres afgrænsningen af dels et område med tynde 

lerlag, dels en 500 m zone til to bestående husdyrbrug. Hensigten hermed er at forebygge 

eventuelle nabogener mellem husdyrbrug og kommende beboere i den nye by”. 

Odderbanen som en del af letbanenettet 

Odderbanen er allerede med i planerne om letbanenettet – hvilket Fællesrådet fuldt ud kan 

støtte. 

I kommuneplanforslaget er der skitseret en todeling af banen i Mårslet med sigte på, at den 

nye by ved Malling kan blive betjent af letbanen. 

Det må imidlertid betragtes som en reminiscens fra planstrategiforslaget med to nye byer i den 

sydlige del af Århus Kommune. 

Løsningen forekommer ikke hensigtsmæssig, da den ikke skaber sammenhæng i den offentlige 

trafikbetjening i lokalområdet. Odderbanen er ikke blot en fødekanal til Århus H, men i lige så 

høj grad en del af den lokale kollektive trafik. Beboerne i den nye by ved Malling bør have mulighed 

for at bruge Odderbanen for at komme til Egelund, Beder og Vilhelmsborg. 

I øvrigt erindres om nødvendigheden af snarest igen at få etableret et trinbræt ved (eller syd 

for) Banevolden. 

Cykelstier og andre stier 

I kommuneplanslaget fremhæves især behovet for udbygning af cykelstier i Midtbyen i overensstemmelse 

med cykelhandlingsplanen. 

Imidlertid er der efter Fællesrådets opfattelse også behov for god stidækning i resten af kommunen. 

Blandt andet i lyset af, at busdækningen ser ud til at blive reduceret, er det desto vigtigere, 

at børn kan færdes sikkert på cykler. Hertil kommer, at en øget cykling vil have en 

gavnlig sundhedsmæssig effekt. 

Udbygningen af stisystemerne er et tilbagevendende ønske fra fællesrådenes side. De afsatte 

midler er meget begrænsede. Set i lyset af de store anlægsprojekter, som der arbejdes med, 

vil en mærkbar forøgelse af midlerne til anlæg af stier være en beskeden belastning af kommunens 

økonomi. 

Fællesrådet henleder især opmærksomheden på det længe nærede ønske om at få videreført 

cykelstien fra Malling over rundkørslen ved Ajstrup og helt frem til Ajstrup Strand. Endvidere 

peges på behovet for at få lavet en cykelsti langs Kirkebakken ned til Fløjstrup, blandt andet af 

hensyn til funktionen som skolevej. 

Side 44 af 190

Konkrete kommentarer til rammeområder 

Rammeområde 31.04.02 RE 

Fællesrådet foreslår, at området ændres fra et RE-område til et OF-område med mulighed for, 

at området kan anvendes til kultur- og idrætsformål med henblik på at virkeliggøre visionen 

om Egelund som et markant center. Endvidere bør området vest for Egelund mellem Bredgade 

og jernbanen rammebelægges til en mulig udbygning af Egelund. 

Rammeområderne 31.05.12 BO og 31.05.16 BO 

Fællesrådet konstaterer, at de to områder fortsat foreslås anvendt til boligformål – uden at der 

på nogen måde er taget hensyn til den eksisterende gård. Det anføres, at Fællesrådet ved flere 

lejligheder har fremført, at man enten må udelade bebyggelse her eller fastholde reservationen 

og dermed opkøbe og nedlægge den berørte gård. Det forekommer helt uacceptabelt, at 

kommuneplanforslaget beskriver en dobbeltanvendelse af det samme areal. 

Rammeområde 31.03.01 OF 

Der bør vel medtages en note om kirketårnet på Beder Kirke, svarende til noten for Malling 

Kirke. 

Rammeområde 31.03.09 RE 

Fællesrådet gør opmærksom på, at der i umiddelbar nærhed til den nye by ved Malling findes 

en minicrossbane. Det forudsættes, at der findes en ny plads til denne, da det er væsentligt, at 

de unge har mulighed for at brænde noget krudt af uden at genere andre borgere. 

Der findes også en skydebane inden for området for den nye by. Denne bør der vel også findes 

en ny placering til? 

Rammeområde 31.06 04 ER 

Fællesrådet finder det vigtigt, at der ved udbygningen af den sydlige del af område 31.06.04 

ER i Malling tages hensyn til det syd for beliggende boligområde 31.0.09 BO langs Gammel 

Østergårdsvej. 

Det bør vurderes, om erhvervsområdet ikke skal deles i to – et syd for og et nord for Holmskovvej 

– således at området syd for vejen har lavere virksomhedsklasse (ikke højere end aktuelt 

gældende) end området nord for vejen. 

Overordnede emner 

Letbane og den øvrige kollektive trafik 

Fællesrådet støtter planerne om at etablere et letbanenet i Århus Kommune. 

Samtidig er det imidlertid vigtigt, at buslinierne ikke bliver overset. De fungerer dels som supplement 

eller føderuter til letbanenettet især i den indre by, dels som dækning i de tyndere befolkede 

områder i kommunen, hvor det især af hensyn til betjeningen af børn og ældre er væsentligt, 

at der er kollektive transportforbindelser. 

Endvidere er det vigtigt, at der etableres gode parkeringsfaciliteter ved letbanens stationer 

uden for bymidten, som kan medvirke til, at der kommer færre biler til Midtbyen. 

Ny jerbanestation vest for Brabrand ved motorvejen til højhastighedstog 

Med byens vækst foregår en stor del af aktiviteten efter Fællesrådets opfattelse ikke længere 

omkring banegården i Midtbyen. I forbindelse med realisering af intentionerne om højhastighedstog 

i Danmark vurderes det som vigtigt at medtage placeringen af en banegård til højhastighedstog 

i planerne. 

Side 45 af 190

Umiddelbart kan der peges på en placering vest for Brabrand i tilknytning til motorvejen og erhvervsområdet 

ved Årslev med mulighed for omstigning til et letbanenet. 

Ellers forekommer det at være ”benspænd” af dimensioner at forestille sig et højhastighedstog, 

f.eks fra Aalborg til Hamborg, blive forsinket af en lang ind- og udkørsel til og fra Århus 

centrum. 

Kattegatforbindelsen 

Selvom Kattegatforbindelsen ligger mange år ud i fremtiden vurderer Fællesrådet det som vigtigt, 

at der allerede nu tages hensyn til en eventuel forbindelse i plandispositioner. 

CO 2 -neutral kommune - vindmøller 

Kommuneplanforslagets tydeligste bidrag til opnåelse af CO 2 -neutralitet synes at være forslaget 

om at placere store landbaserede vindmøller efter et diktat fra Regeringen. 

Selvom Beder-Malling ikke er udset til at rumme vindmøller, er Fællesrådet forstående over for 

de bekymringer, der udtrykkes fra de lokalområder – som bliver modtagere. Der er en række 

gener såsom lyd-, lys- og sikkerhedsproblemer ved vindmøller. 

I et moderne samfund bør man være opmærksom på alle muligheder for at skaffe energi og 

samtidig reducere spild så meget som overhovedet muligt. 

2.31 Arbejdsgruppen for ”Visioner til Idræts- og Kulturcenter i Egelund” 

v/Niels Kjølhede, Norsmindevej 19, Ajstrup, 8340 Malling (Cirius 286) 

En arbejdsgruppe, der har været bredt sammensat af medlemmer fra idrætsforeningen BMI, 

repræsentanter fra Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd og lokale frivillige har udarbejdet ”Visioner 

til Idræts- og Kulturcenter i Egelund, BMI 2012+”, samlet i et hæfte, der er vedlagt som bilag. 

Det oplyses, at visionerne er blevet præsenteret for BMI’s bestyrelse, Beder-Malling-Ajstrup 

Fællesråd, lokalbefolkningen via Fællesbladet samt for embedsfolk og politikere fra Århus 

Kommune – der alle har givet positive tilbagemeldinger. 

I forbindelse med høringen om kommuneplanforslaget ønsker arbejdsgruppen at gøre opmærksom 

på idéer og ønsker til Egelunds fremtidige positionering som lokalområdets og det 

sydlige Århus’ samlende idræts- og kulturcenter. Endvidere fremføres ønsker og idéer til en disponering 

af arealerne omkring Egelund, set i et større perspektiv og en større helhed for lokalområdet. 

Det har været afgørende for gruppens arbejde, at Beder og Malling som sådan er adskilte og 

skal være det. Egelund er i dag det område, der ligger midt imellem de to byer. Her er den 

fælles Idrætsforening placeret med gode sti- og vejforbindelser til såvel Beder og Malling som 

til oplandet. 

Ønsket er, at Egelund med idræts- og kulturaktiviteter bliver et omdrejningspunkt, der binder 

sammen og giver fællesskab for indbyggerne i såvel Beder og Malling som et større opland. 

Grønt sammenhængende rekreativt område: 

Ønsket er, at arealerne omkring det nuværende idrætsanlæg udvides til også at omfatte et 

grønt sammenhængende rekreativt område, der strækker sig fra Egelund til Fløjstrup skov og 

Århus Bugten, samt fra Egelund til Det Nationale Hestesportscenter ved Vilhelmsborg. Det 

grønne område skal respektere de naturværdier, der blandt andet knytter sig til våde enge, 

moser, bæk og åløb. 

Side 46 af 190

Intentionen er, at det grønne område bliver udformet og indrettet, så det kan rumme flere rekreative-, 

idrætslige og kulturelle aktiviteter på sigt. 

Ønsket er at etablere løbe-, cykel-, gå- og ridestier, der giver sammenhæng mellem Vilhelmsborg 

via Egelund til skov og strand ved Fløjstrup/Ajstrup. Planen er, at det grønne strøg beplantes 

på en sådan måde, at det i karakter veksler mellem park, skov og åbne arealer. 

Egelund som dynamisk idræts- og kulturcenter forventes at blive et epicenter for service og 

aktiviteter i det grønne område som det naturlige udgangspunkt for fælles offentlige og foreningers 

begivenheder i det grønne strøg. 

Det vedlagte hæfte skal betragtes som et retningsvisende skitseforslag og ikke som begrænsning 

af indhold og yderligere muligheder. 

Ny skov: 

I kommuneplanforslaget er vist et skovrejsningsområde mellem Beder og Malling samt fra 

Mårslet til Fløjstrup. Dette initiativ ses som et stort aktiv for realisering af visionen om et 

idræts- og kulturcenter. 

Ny by ved Malling: 

Arbejdsgruppen er af den klare opfattelse, at det grønne strøg også bør omfatte ny by ved 

Malling. 

I øvrigt finder arbejdsgruppen, at der bør udlægges et grønt bredt adskillende bånd mellem 

nuværende Malling og ny by ved Malling, idet dette bånd skal indgå som del af det større 

sammenhængende grønne område. 

Egelund er velbeliggende som idræts- og kulturcenter såvel for Beder og Malling som for den 

nye by ved Malling. Dette center vil på sigt komme til at betjene en befolkning på mellem 

25.000 og 30.000 indbyggere. Det kræver rumlighed i planlægning og arealdisponering. 

Ny vej: 

Ligeledes hilser arbejdsgruppen den nye vej – Beder-Bering vejen – velkommen. Ønsket er, at 

vejen og tilslutningsanlægget ved Oddervejen indpasses i landskabet og indpasses i arbejdsgruppens 

intentioner for det sammenhængende grønne område. Vejen bør minimeres i relation 

til barrierevirkning. 

2.32 Grundejerforeningen Skoleparken v/formanden Peer Otto Nielsen, Skolevej 

16f, 8250 Egå (Cirius 288) 

Grundejerforeningen Skoleparken omfatter 57 ejendomme i området mellem Muslingevej og 

Skolevej i Egå. 

Ifølge foreningen kunne man med rette have forventet, at Århus Kommune i forbindelse med 

den aktuelle kommuneplanrevision havde udtaget matr. nr. 9dø og 9ea (Muslingevej 34 og 30) 

fra centerområdet 28.01.07 CE på en sådan måde, at de to ejendomme entydigt er underlagt 

bestemmelser i Byplanvedtægt nr. 5. En fortsat placering i centerområdet vil fremover ligesom 

hidtil give et fejlagtigt indtryk af de to ejendommes anvendelsesmuligheder – med deraf følgende 

ressourcekrævende konflikter mellem ejendommenes nuværende og kommende ejere/lejere, 

Århus Kommune og grundejerforeningens medlemmer i det tilstødende boligområde. 

Der synes ikke at være noget belæg for at medtage de to ejendomme i centerområdet. At 

ejendommen matr. nr. 9ea tidligere har været anvendt til autoforhandling og for nuværende 

anvendes som byggemarked Jem & Fix og ejendommen matr. nr. 9 dø tidligere har været ejet 

Side 47 af 190

og anvendt af Idé Møbler som lager, godtgør ikke disponeringen i kommuneplanforslaget. Der 

gøres i den sammenhæng opmærksom på, at etablering og drift af Jem & Fix aktuelt ligger til 

vurdering i Naturklagenævnet. 

Efter foreningens opfattelse er der fundamentale forhold, der taler for at holde de to ejendomme 

ude af centerområdet: 

• De to ejendomme er underlagt Byplanvedtægt nr. 5 med væsentlig strammere restriktioner 

på anvendelsen end for de øvrige ejendomme inden for centerområdet. Det 

gælder også med hensyn til bebyggelsesprocent og byggehøjde. 

• Ejendommene hører ikke og er ikke tiltænkt tilknytning til det øvrige centerområde – 

hvorfor der ikke i planlovens forstand er bymæssig sammenhæng til det øvrige centerområde. 

• Dette bestyrkes yderligere af, at begge ejendomme udelukkende har indkørsel fra den 

blinde private fællesvej, Muslingevej. 

I dag skabes dagligt store trafikale gener for de svage trafikanter, gener for udrykningskøretøjer 

og adgangsbesvær for beboerne på Muslingevej. 

Forretningsomfanget af detailsalget og kundetilstrømningen til Jem & Fix (Muslingevej 

30) kan ikke dækkes gennem virksomhedens kundeparkeringspladser – hvorfor Muslingevej 

i udstrakt grad anvendes til parkering. 

Grundejerforeningen anfører, at når en ejendom indgår i et centerområde, vil den almindelige 

forventning være, at der uden problemer kan etableres detailhandel. 

Det forhold, at de to ejendomme i kommuneplanen ønskes givet status som centerområde 

samtidig med, at ejendommene juridisk utvivlsomt er underlagt krav og begrænsninger i 

Byplanvedvedtægt nr. 5 er årsag til stor frustration og usikkerhed om den fortsatte udvikling 

af erhvervsområdet. 

Grundejerforeningen appellerer til, at det tydeligt kommer til at fremgå af Kommuneplan 

2009, at erhvervsejendommene med de lige husnumre fra nummer 30 til 40 primært er underlagt 

bestemmelserne i Byplanvedtægt nr. 5 gennem udlæg af disse ejendomme i et særskilt 

delområde. 

2.33 Erhverv Århus v/direktør Bente H. Steffensen, Nordhavnsgade 1, 8000 


Erhverv Århus har i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 afgivet et høringssvar, der 

er baseret på organisationens 450 medlemmers erhvervsmæssige interesse i en sådan plan. 

Introduktion: 

Den fremsynethed og vidtrækkende fokus i planlægningen, som forslag til Kommuneplan 2009 

repræsenterer, betragter Erhverv Århus som værende gavnlig for at sikre den fremtid, der ønskes 

for Århus. Det faktum, at planen fungerer som en sammenhængende strategi, og ikke 

blot virker som et sammensurium af forskellige ønsker er, set fra Erhverv Århus’ side, positivt. 

En overordnet plan har generelt bedre gennemslagskraft og giver ikke mulighed for interne 

stridigheder og smuthuller i den fremtidige planlægning. 

Fremtiden indebærer, at Århus skal vokse. 50.000 ekstra arbejdspladser, 10-15.000 ekstra 

studiepladser og 50.000 boliger lyder tallene i kommuneplanforslaget. 

Side 48 af 190

Erhverv Århus vil i denne sammenhæng påpege vigtigheden af at fokusere på, at nogle af disse 

tilflyttere – både medarbejdere og studerende – kommer fra udlandet i et forventeligt stadig 

stigende antal. Århus ønsker at tiltrække arbejdskraft, og sikre at den arbejdskraft, der er 

til stede, er kompetent. Dette indebærer blandt andet at søge udover de danske grænser. I 

denne proces opstår der nogle problemstillinger, der skal løses. 

Et emme, der bør indgå i samtlige af Århus Kommunes langtrækkende planer, således at det 

står bøjet i neon, er, at der er interesse i at tiltrække og beholde de internationale tilflyttere, 

samt at der fra byens side er fokus på at gøre det nemmere at leve i Århus, også selvom man 

ikke taler og forstår dansk. Ved at klargøre dette i samtlige fremtidsplaner sikres en støt og rolig 

gang mod Århus som en mere international by. 

Infrastruktur: 

Forslag til Kommuneplan 2009 nævner følgende punkter, hvor byens infrastruktur skal forbedres: 

Udvidelse af kapaciteten på Østjyske Motorveje, udvikling af banenettet både i forhold til 

resten af Danmark, men også i forhold til Hamborg, etablering af en letbane, bedre vejforbindelser 

til de to østjyske lufthavne og flytning af Molslinien. Derudover opfordres der til undersøgelse 

af en hurtigere forbindelse (bro) over Kattegat samt muligheden for en Midtjysk Motorvej. 

Bedre udnyttelse og udvikling af infrastrukturen er set i Erhverv Århus regi et vigtigt element i 

bevarelsen af en fortsat østjysk udvikling. Beboerne – både internationale og nationale - samt 

erhvervslivet er afhængige af en velfungerende infrastruktur. Menneskelige og materielle ressourcers 

tilgængelighed til eksempelvis arbejdspladsens geografiske adresse er og har altid 

været vigtige elementer i en velfungerende virksomhed. 

Således oplever Erhverv Århus den planlagte letbane som et positivt bidrag til det samlede århusianske 

område, der yderligere sikrer bevægeligheden af både mennesker og varer. I forhold 

til ønsket om at være CO 2 -neutral by i 2030 er en stærk kollektiv trafik et vigtigt element. 

Dog vil Erhverv Århus i samme ombæring understrege vigtigheden af, at den trafikale bevægelighed 

fortsætter til trods for letbanens eventuelle succes. Hermed menes, at eventuelle planer 

om at frede Midtbyen for trafik skal ses i forhold til ønsket om at sikre fortsat erhvervsmæssig 

vækst. 

Men ikke blot City vil nyde godt af den øgede bevægelighed en styrket infrastruktur vil medføre. 

Det østjyske samarbejde er vigtigt, da ingen by – ikke engang Århus – kan stå alene. Her 

er udviklingen af byerne beliggende omkring Århus vigtig, og det samme gælder samarbejdet 

med de omkringliggende kommuner. Her tænkes både på det samarbejde, der finder sted i 

forbindelse med letbanen og andre infrastrukturelle planer, men også i forbindelse med tiltrækning 

og fastholdelse af international arbejdskraft. Kun via et østjysk samarbejde er der en 

forhåbning om en større slagkraft, når de Østjyske ønsker skal sikres. 

I den infrastrukturelle kontekst vil Erhverv Århus benytte muligheden til endnu en gang at understrege 

vigtigheden af, at der skabes en mere effektiv forbindelse over Kattegat. Kattegatbroen 

vil binde det Øst- og Vestdanske sammen, hvilket er ønskeligt for begge parter. Udgivelsen 

af to modstridende undersøgelser og nedsættelsen af en Kattegatkomité tyder på, at yderligere 

undersøgelse er nødvendig for at fjerne al tvivl om broens vigtighed. 

Ikke blot forbindelsen mellem landsdelene er vigtig for både byen og erhvervsdrivende, men 

også forbindelsen til resten af verden er essentiel i denne globaliserede verden. Således er adgangen 

til en international lufthavn et vigtigt element i den århusianske udvikling – som forslag 

til Kommuneplan 2009 korrekt påpeger. 

Side 49 af 190

Erhverv Århus mener, at der allerede nu bør reserveres arealer til en østjysk lufthavn. Således 

bør Kommuneplan 2009 allerede nu sikre, at der er areal til at påbegynde en lufthavn, når 

emnet bliver aktuelt. En eventuel kommende planlægningsfase vil derved ikke blive forhindret 

af mangel på areal eller på en diskussion om arealreservation. 

Udover den øgede globalisering der præger erhvervslivet, vil elementer i den fremtid der planlægges 

for Århus; som eksempelvis international by og kulturby, være afhængige af en international 

infrastruktur. 

Andre former for infrastruktur: 

Også den digitale infrastruktur er væsentlig at indtænke i planerne for fremtiden. Tilgængeligheden 

på dette område er meget væsentlig for udviklingen i fremtiden. Etableringen af forudsætninger 

for en effektiv digital infrastruktur, bør tænkes ind i alle anlægs- og planlægningssammenhænge. 

I relation til implementering af strategier er den mentale og servicemæssige infrastruktur væsentlig. 

At der samarbejdes og arbejdes hen mod de fælles mål, og at alle rutiner omkring 

sagsbehandlingen og service fra relevante instanser kører under en optimal infrastruktur, så 

der sikres smidighed og fokus. 

Byudvikling: 

Når det kommer til planlægning af fremtiden vil det altid være mest efficient at langtidsplanlægge 

– dog vil Erhverv Århus i forbindelse med byudviklingen samtidig påpege, at langtidsplanlægning 

af arealanvendelse til erhverv kan have en anderledes effekt, hvis arealanvendelsen 

bliver så fastlåst, at man ikke kan agere efter forholdene og ændrede tider. Således opfordrer 

Erhverv Århus til, at Kommuneplan 2009 inddrager mulighed for, at man kan agere forskelligt 

afhængigt af forholdene. 

Et andet aspekt af at fastlåse sig arealanvendelsesmæssigt finder man i forhold til Århus City. 

Her anser Erhverv Århus det for en af byens store styrker og et stort trækplaster, at byen forbliver 

varieret og således ikke nødvendigvis låser sig fast hverken i forhold til facader eller arealanvendelse. 

Kommuneplan 2009’s arealdispositioner for City skal ikke blot sikre den bedste 

udnyttelse, men også at den varierede by bibeholdes. 

For så vidt angår boliger finder Erhverv Århus det vigtigt, at der planlægningsmæssigt tages 

hensyn til, at de nødvendige servicefaciliteter er til stede, før der videreudvikles på boligerne i 

området. Således er skolekapaciteten og lignende funktioner i et område vigtige elementer at 

have på plads inden området bebos af familier. På denne måde sikres en stabil skolegang, 

hvilket sikrer et bedre fremtidigt Århus. 

En anden arealplanlægning, der vil influere på byens fremtid, er planen om at reservere områder 

til vindmøller. Erhverv Århus ser dette som et positivt bidrag til planerne om at blive en 

bæredygtig by, da etableringen af vindmøller visualiserer den praktiske implementering af ønsket 

om at være CO 2 -neutral i 2030. Derudover vil etableringen af vindmøller ofte medføre en 

spill-off effekt, da tilrettelæggelsen og etableringen af møller ofte medfører yderligere research 

og innovation på andre bæredygtige energikilder. Samlet set kan dette kun betragtes som et 

positivt bidrag til det fremtidige Århus, som også har energi med som potentiale for udvikling. 

Afsluttende: 

Infrastrukturelle forbedringer, hensyntagen til Århus som fremtidig international by, arealmæssig 

langtidsplanlægning – alle disse elementer er bærende for den vinkel Kommuneplan 

2009 ifølge Erhverv Århus bør indeholde; hvilket kort sagt er en forsikring om, at Århus’ status 

som vækstcenter fortsætter. I denne sammenhæng skal andre af Kommuneplan 2009’s områder 

nævnes, heriblandt den ønskede status som CO 2 -neutral by. 

Side 50 af 190

Det ønskede mål om at opnå status som CO 2 -neutral by i 2030 er et hæderfuldt ønske. Men i 

forbindelse med et mere bæredygtigt Århus i 2030, bør det overvejes om det ønskede mål kan 

opnås indenfor den fastsatte tidsramme. Her tænkes der især på omlægningen af boligopvarmning 

og regler på dette område. I et erhvervsmæssigt perspektiv vil hensyn til CO 2 - 

udledningen altid være til stede. Men udover den udledning, der sker i forbindelse med driften 

af erhvervsvirksomheder er det lige så – hvis ikke vigtigere – at fokusere på opvarmningen af 

de mange boliger i Århus. Med disse overvejelser in mente er det egentlige spørgsmål, om målet 

om at opnå neutralitet i 2030 er inden for reel rækkevidde. 

Udover forannævnte synspunkter mener Erhverv Århus generelt, at byen til enhver tid må tilstræbe, 

at det via byens fysiske planlægning sikres at udvikle byen på en sådan måde, at det 

at bo og arbejde i Århus er en anderledes og positiv oplevelse. 

Den status byen har, som en stor og dynamisk uddannelsesby, en by med et tæt samarbejde 

mellem politikere og erhvervsliv, udannelse og forskning bør kunne afspejles i byens visuelle 

udvikling, tilgængelighed og udbud af kulturelle oplevelser. En sådan holdning vil medvirke til 

at tiltrække og fastholde såvel dansk som international arbejdskraft. 

2.34 Dansk Byggeri Østjylland v/Michael Ancher, Agerbæksvej 17, 8240 Risskov 

(Cirius 308) 

Dansk Byggeri Østjylland har følgende bemærkninger til forslag til Kommuneplan 2009: 

Det anføres, at hvis et begreb som ”Storårhus” skal have indhold, burde kommuneplanen i 

større grad have fungeret som en overordnet kommuneplan, f.eks. for kommunerne i 7- 

kommunesamarbejdet – ligesom i trekantområdet. Det ville have været en mere ideel måde at 

udarbejde planer på. I den forbindelse har Dansk Byggeri noteret sig, at der samarbejdes med 

omegnskommunerne og i det Østjyske Bybånd. Man burde nok have taget skridtet fuldt ud. 

Dansk Byggeri anbefaler, at Århus Kommune snarest får skrevet de mange planer sammen til 

én stor plan. Det virker ikke hensigtsmæssigt med f.eks. både kommuneplan, miljø- og klimaplan, 

uddannelsesplan og erhvervshandlingsplan – ikke mindst for overskuelighedens skyld og 

fordi emnerne hænger sammen. 

Men indtil der foreligger en overordnet plan er det Dansk Byggeris vurdering, at Kommuneplan 

2009 vil blive et godt værktøj for de kommende års udvikling af kommunen. Der vil blive behov 

for en markant udbygning af boligområder og nye erhvervsarealer flere steder i kommunen, 

hvis planerne om en stor befolkningstilvækst og vækst i antal arbejdspladser og boliger 

skal lykkes. 

Efter Dansk Byggeris opfattelse bør det overvejes, om der skal reserveres mere jord langs motorvejene 

til erhvervsareal, f.eks, nordpå i kommunen. Alt i alt vurderes dog, at der på det 

mellemlange sigt er taget højde for den forventede efterspørgsel på erhvervsjord. Dansk Byggeri 

har ligeledes med tilfredshed noteret sig, at der er plads til alle typer af virksomheder i 

kommunen. 

I kommuneplanen omtales den kommende klimaplan. Dansk Byggeri mener, at det er rigtigt 

set, at ”Kommunen bør feje for egen dør” inden eller måske samtidigt med nybyggeri og virksomheder 

eller den enkelte borger bliver præsenteret for krav. Århus Kommune bør således få 

udarbejdet en plan for at nedbringe energiforbruget i alle de kommunale bygninger. De fleste 

teknologier til at få energiforbruget ned kendes i forvejen, og økonomisk vurderes det også at 

være en fordel. Muligvis kan det endvidere undgås at foretage nye store investeringer f.eks. i 

fjernvarmesystemet på trods af en befolknings- og erhvervsmæssig stor tilvækst. 

Side 51 af 190

Hvis det lykkes at få genanvendelsen af affald op på samme høje niveau, som det er tilfældet 

hos private affaldsoperatører i byggebranchen, er det Dansk Byggeri’s vurdering, at der ikke 

vil være behov for endnu et forbrændingsanlæg i Harlev – men snarere en opdatering og udvidelse 

af anlægget i Lisbjerg. 

Dansk Byggeri har noteret sig, at kommuneplanen rummer 24 lokalsamfund, som alle forudsættes 

udviklet med boliger, erhverv og servicefunktioner. Endvidere, at der i mange lokalsamfund 

lægges op til byafrundinger og på sigt en større byudvikling, f.eks. ved Malling og 

Harlev og ikke mindst Lisbjerg. I den sammenhæng bliver det vigtigt at sikre lokale arbejdspladser 

og servicefunktioner og ikke mindst en infrastruktur, der sikrer fremkommeligheden 

både for offentlig og privat transport. 

Endvidere har Dansk Byggeri noteret sig kommunens højhuspolitik og ønsker til arkitektur og 

æstetik. Dansk Byggeri kan bakke op om ønsket om en høj kvalitet i byområderne. Her vil det 

være vigtigt, at kommunen stiller nogle krav i forbindelse med byggeri – også som bygherre – 

som gør det muligt at bygge kvalitetsbyggeri. Der skal således afsættes tilstrækkelige økonomiske 

midler hertil. Det er måske nok dyrere i byggefasen, men bliver til gengæld billigere på 

lang sigt. 

Efter Dansk Byggeri’s opfattelse er noget af det vigtigste for både borgere og erhvervsliv tilgængeligheden 

eller infrastrukturen i og omkring Århus Kommune. Der ses med tilfredshed på, 

at der er mange initiativer i gang. Byrådets infrastrukturaftale, som også Dansk Byggeri er 

medunderskriver på, vurderes som et minimum for, at planen skal lykkes på det overordnede 

trafiksystem. 

Lokalt er der ligeledes behov for en kraftig udbygning både af den fysiske infrastruktur og en 

markant øget anvendelse af intelligente trafiksystemer. Der kan også blive tale om at tage 

simple redskaber i brug – såsom at vende trafikken på de store indfaldsveje til Århus. 

Endelig er det Dansk Byggeri’s vurdering, at letbanenettets etablering – udover fase 1 – bør 

fremrykkes. Desværre ses der en tendens til, at større infrastrukturprojekter først tager lang 

tid om at blive besluttet og dernæst lige så lang tid til projekteringen, inden byggeriet kan gå i 

gang. 

2.35 Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v/Morten Jenrich 

Larsen, Louisevej 100, 8220 Brabrand (Cirius 312) 

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har fremsendt en række bemærkninger til Århus Kommunes 

forslag til Kommuneplan 2009. 

DOF mener, at der mange fine initiativer og intentioner i planen, men meget lidt konkret på 

naturområdet. DOF har bemærket, at Århus Kommune skal være en miljø- og energimæssig 

bæredygtig by, uden at det dog konkretiseres, hvordan målet skal nås (s 5). Begrebet bæredygtighed 

nævnes så mange gange, at det desværre næsten ender med at blive en floskel. 

Det er det for vigtigt til. 

DOF kan støtte, at beskyttelsen af naturen skal prioriteres højt med det øgede pres byudviklingen 

og landbrugsbedrifter lægger på den fra alle sider. Den har virkelig brug for bedre vilkår 

end i dag, hvis mangfoldigheden skal opretholdes. Det er derfor fint at se, at flere af DOF’s 

forslag i notatet fra 2007 ”Århus kommune i fugleperspektiv – DOF Østjyllands vision for det 

åbne land” (vedlagt) er benyttet i planen. 

Det er prisværdigt, at der arbejdes med byfortætning for at spare på den sparsomme natur. 

Men det er samtidig vigtigt, at der opretholdes grønne åndehuller i byen (trædesten til natu- 

Side 52 af 190

ens adgang til byen) (Hovedstrukturens side 12), ligesom man er opmærksom på at bevare 

ubebyggede strøg mellem voksende bydele (Hovedstrukturens side 18 og side 52). 

Den grønne hovedstruktur fra de tidligere kommuneplaner afløses i forslag til Kommuneplan 

2009 af de grønne ringe og et naturnet. Det sker måske efter DOF’s opfattelse i erkendelse af, 

at den grønne hovedstruktur ikke har kunnet dæmme op for byvæksten i naturområderne. De 

grønne bånd har den svaghed, at de flere steder allerede er brudte. Det må derfor prioriteres, 

at man i så stort omfang som muligt får udbedret hullerne. 

I forbindelse med udbygningen af de rekreative muligheder, må der tages hensyn til de givne 

naturforhold, som jo er bærende for den rekreative oplevelse. Noget natur er mere robust end 

andet, og nogle aktiviteter lægger hårdere pres på naturen end andre (Hovedstrukturen side 

77 og side 118). 

I forbindelse med etablering af arealkrævende golfbaner - der dog er at foretrække frem for 

store ensartede arealer af korn eller majs (som er under voldsom ekspansion) - bør der sikres 

adgang, gerne af afmærkede stier, til disse arealer, der kan få stor naturmæssig værdi (Hovedstrukturen 

side 121). 

Dansk Ornitologisk Forening mener, at det må være på tide, at der findes en anden placering 

til det uheldigt anlagte skydeanlæg i Tåstrup Mose. Mosen er ikke alene omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3, men er også udpeget som NATURA 2000 (vel vidende at fuglene ikke 

indgår i udpegningsgrundlaget). Men mosen vil i fremtiden få en større rekreativ betydning - 

hvilket ikke harmonerer med en støjende fritidsaktivitet. Skydningen bør kunne foregå ved et 

af de eksisterende skydeanlæg (Hovedstrukturen side 129). 

Byen og dens beboere lægger – direkte og indirekte - beslag på stadig større arealer. Der er 

derfor pres på det åbne land. Naturen, der er vigtig for byboernes trivsel, er voldsomt trængt 

af denne byudvikling. Derfor vil der også være pres på det åbne land. Der er derfor kun et sted 

at hente det tabte, det er i landbrugslandet. Landbruget er således ved at være marginaliseret 

i Århus Kommune (Hovedstrukturen side 151). 

Der er paradokser i forslaget til Kommuneplan 2009. Et af de store er at gøre landbruget bæredygtigt 

samtidig med, at de tilbageblivende brug forudsættes at bliver stadig større. Dagens 

industriproduktion på de store effektive landbrug kræver store ressourcer og påfører samfundet 

mange forskellige problemer, f.eks. forureningsproblemer, det gør landskabet monotont og 

giver adgangsbegrænsninger til det åbne land. Der mangler således en konkretisering af, hvad 

der forstås ved bæredygtigt landbrug. (Hovedstrukturen side. 155). 

DOF finder det vigtigt, at, at en stor del af skovrejsningen (f.eks. 25 %) udlægges med naturnær 

skovdrift eller som ”urskov” med stor variation i træartsvalget (Hovedstrukturen side 157) 

– idet skove må forventes at få stor rekreativ betydning fremover. 

Som følge af de kommende klimaændringer, der også betyder store ændringer i nedbørsforholdene, 

bør der efter DOF’s opfattelse allerede nu planlægges efter at opsamle disse vandmængder 

på en hensigtsmæssig måde - både ved nedsivning og afledning til recipienter. Sådanne 

anlæg kan udformes, så de også får en naturmæssig funktion. Det bør derfor også udformes 

som et naturområde – og ikke et regnvandsbassin (Hovedstrukturen side 159). 

DOF er enige i, at potentialet for nye vådområder endnu ikke er udtømte, og kan opfordre til, 

at etableringen af nye områder prioriteres højt. De erfaringer, der allerede er indhøstet, er 

meget positive. Udgangspunktet er derfor, at der ikke gives tilladelse til anlægsaktiviteter i de 

udpegede områder (Hovedstrukturen side 161). 

Side 53 af 190

Naturnetværket, der tilsyneladende afløser den grønne hovedstruktur fra tidligere kommuneplaner, 

udgøres for en stor del af mulige naturområder omkransende de økologiske forbindelser. 

For at systemet kan fungere, er det vigtigt, at naturnetværket ikke indsnævres, så det 

”brækker over”. Mange dyr kræver en vis mængde fri natur for at passere stedet (Hovedstrukturen 

side 163). Og natur af høj kvalitet er væsentlig i den sammenhæng. Derfor bør der arbejdes 

ihærdigt på at få opprioriteret målsætningen til A-målsat natur flere steder (Hovedstrukturen 

side 167). 

Der er således behov for hurtige tiltag, hvis EU's målsætning om gunstig bevaringsstatus for 

truet natur skal opfyldes. Det er for vigtig en sag til, at det kan overlades til lodsejernes frivillige 

medvirken (Hovedstrukturen side 169). Som start er det positivt, at naturplejen på kommunens 

lysåbne naturarealer prioriteres, og at kommunen vil igangsætte fjernelsen af spærringer 

til gavn for naturen. 

DOF er selvfølgelig indstillet på fortsat at indgå i dialog med kommunen og forskellige naturnetværk 

om fortsat udvikling i naturen i og omkring Århus til gavn for byens borgere, men 

især til gavn for fugle og dyr. 

2.36 Hørslevsamvirket v/formanden Jens Tønning, Tandrupvej 4, Hørslev, 

8462 Harlev (Cirius 324) 

Hørslevsamvirket har registreret, at det allerede planlagte erhvervsområde lige nordvest for 

rundkørslen ved Framlevgård udvides i retning af Hørslev. Efter det oplyste har kommunen allerede 

iværksat opkøb af såvel huse som jordarealer. Efter samvirkets opfattelse er der derfor 

næppe tvivl om, at intentionerne for erhvervsområdet vil blive ført ud i livet. Samvirket opfatter 

det som sin opgave at gøre opmærksom på forhold, der dels afdækker ulemper for beboerne 

i Hørslev og eventuelle andre, dels oplyser om forhold, som kan være med til at mildne 

eventuelle ulemper. 

På den baggrund har Hørslevsamvirket følgende kommentarer: 

Den skitserede afgrænsning mod nord ligger i betænkelig afstand af Hørslev med den nuværende 

landsbyafgrænsning og bebyggelsen langs Hørslevvej øst herfor. Så vidt det vides, skal 

der være en afstand på mindst 300 m fra et erhvervsområde af den påtænkte karakter til boligbebyggelse. 

Afgrænsningen opfylder alene denne afstand til selve landsbyen, men ikke til 

den øvrige boligmasse. 

Derfor foreslår samvirket en afgrænsning længst borte fra det pågældende område eller i det 

mindste en afgrænsning som vist på det medsendte bilag 2. Ved denne linieføring reduceres 

erhvervsarealet med 12 ha (i forhold til det viste i kommuneplanforslaget) samtidig med, at 

forholdene bedres for alle berørte beboere. 

Uanset den endelige afgrænsning af erhvervsområdet mod nord er det magtpåliggende for 

samvirket, at der etableres et effektivt støjværn mellem erhvervsområdet og landsbyen – et 

værn, der både tager hensyn til gener fra støj og indkig. Konkret foreslås, at der allerede i den 

tidlige projektfase etableres støjvolde langs erhvervsområdets nordlige afgrænsning. Århus 

Kommune må i den sammenhæng følge op på planens intentioner om decentrale skovområder 

ved at etablere et skovbælte langs disse anlæg. 

Med hensyn til de trafikale forhold er det samvirkets opfattelse, at det vil være uheldigt, hvis 

trafikken til og fra Hørslev fremover skal foregå gennem et industriområde til Gammel Mosevej. 

Samvirket vil gerne have oplyst kommunens planer herfor. 

Side 54 af 190

Samvirket prioriterer fortsat en cykelsti til Harlev meget højt. Forventningen er, at cykelstien 

anlægges i en tidlig fase af projektet. Dette kunne eventuelt ske ved, at den cykelsti, der er 

mellem den nordlige motorvejsrundkørsel og Gammel Mosevej forlænges og tilsluttes den del 

af Hørslevvej, der er lukket ved Stillingvej i Lille Labing. 

2.37 Christianshøj Grundejerforening v/Birthe B. Jensen, Ellensvej 6, 8220 

Brabrand og Jette Th. Skyum, Grethesvej 8, 8220 Brabrand (Cirius 339) 

Grundejerforeningen har en række synspunkter i forhold til forslag til Kommuneplan 2009: 

Rammeområde 24.04.19 OF – Moske og islamisk kulturcenter 

Indledningsvis gør grundejerforeningen opmærksom på, at rammeområde 24.04.16 RE i 

Kommuneplan 2001 alene er udlagt til rekreative formål og til placering af en multihal. 

Nu har Byrådet imidlertid besluttet, at det rekreative område også må bebygges med en moske 

og islamisk kulturcenter. Samtidig kan iagttages, at de fire arkitektfirmaer, der har udarbejdet 

skitser til Helhedsplanen for Gellerup, også har planlagt for det selv samme område. 

Som grundejerforening er man meget imod, at dette område bebygges, da det er det eneste 

friareal, som børnene kan komme til uden at skulle krydse meget befærdede veje. I grundejerforeningens 

boligområde er der ingen legearealer ud over det nævnte areal. 

Hvis området gennemgår en pleje, vil det kunne blive et værdifuldt grønt område - som mange 

kan have glæde af og som kan give integrationsmuligheder mellem grundejerforeningens børn, 

de børn der går i de omkringliggende institutioner og de børn, der bor i Gellerupparken. 

Grundejerforeningen er forundret over, at området har ændret status fra et område til rekreative 

formål til et område til offentlige formål, uden at grundejerforeningen som naboer er blevet 

hørt. Grundejerforeningen er i øvrigt principielt imod, at de grønne områder bebygges. 

Men når nu Byrådet har besluttet, at der kan bygges en moske og islamisk kulturcenter i område 

24.04.19 OF – på trods af de mange høringssvar, der argumenterer for det modsatte – er 

det vigtigt for grundejerforeningen, at der bevares et busk- og træbevokset areal imellem bebyggelsen 

og boligerne i grundejerforeningens område. Ellers vil højdeforskellen betyde væsentlige 

indkigsgener i forhold til huse og haver. Af samme grund er det vigtigt, at et eventuelt 

stisystem bliver placeret således, at der kan ligge et busk- og træbevokset areal imellem stien 

og boligerne. Et eventuelt stisystem skal føres uden om Christianshøj, så grundejerforeningens 

område ikke åbnes yderligere. 

Derudover ønskes, at stierne ikke kan benyttes til knallertkørsel eller andre støjende aktiviteter. 

Som nævnt, mener grundejerforeningen stadig, at en moské i dette område ikke er den bedste 

placering. Vælges dette alligevel, ønskes moskéen placeret nord for Globus 1, idet dette område 

er længst væk fra beboelse. Området mellem Christianshøj og Globus 1 kan så bruges til 

bypark, skov og stier. 

Rammeområde 24.04.14 BO – mulighed for butikker og butiksstørrelser 

Grundejerforeningen mener at kunne læse ud af forslag til Kommuneplan 2009, at det generelt 

for boligområder med lav bebyggelse gælder, at der kan udlægges arealer til dagligvarebutikker 

på op til 1.000 m 2 . 

Side 55 af 190

Der bør ikke gives tilladelse hertil i Christianshøj-området (rammeområde 24.04.14 BO), idet 

det i forvejen er et lille boligkvarter – som vil blive endnu mindre, hvis flere huse blev revet 

ned for at give plads til en dagligvarebutik. 

Hertil kommer, at grundejerforeningens område er rigeligt dækket ind med butikker via City 

Vest og de omkringliggende discountbutikker. 

Støjbestemmelser og støjproblemstillinger 

Med afsæt i kommuneplanforslagets støjbestemmelser – selvom de ikke gælder for eksisterende 

områder – rejser grundejerforeningen nogle problemstillinger: 

Da Ringvejen blev udvidet fra at være en lokalvej til en egentlig ringvej blev grundejerforeningens 

område ikke tilgodeset med en støjafskærmning – på trods af, at den nye vej medførte 

væsentlig øget trafikbelastning og dermed væsentlig øget støjpåvirkning ind i området. 

Endvidere oplever grundejerforeningen, at det har givet øgede gener fra trafikstøj, efter at der 

er lavet en jordvold på den modsatte side af Ringvejen. Det medfører, at lyden kastes længere 

ind i grundejerforeningens område. Grundejerforeningen har adskillige gange søgt om at få en 

støjafskærmning og hver gang fået afslag. Begrundelsen for afslaget har blandt andet været, 

at der er et busk- og træbevokset område mellem Christianshøj og Ringvejen – som tager noget 

af trafikstøjen. 

Ca 1. januar 2009 blev situationen yderligere markant forværret, idet der blev ryddet en 4 ½ 

m bred bræmme. Og grundejerforeningen har fået oplyst af Århus Kommune, at der ikke vil 

blive genplantet, men kun sået til med græs. 

På den baggrund mener Grundejerforeningen, at dette områdes beboere – ligesom resten af 

beboerne langs Ringvejen – skal have en støjskærm på strækningen fra Dr. Holstvej og til 

krydset ved Silkeborgvej. En støjskærm vil også højne værdien af arealet som rekreativt område. 

Helhedsplan for Gellerup - parallelopdrag 

Grundejerforeningen konstaterer, at man ikke ud af forslag til Kommuneplan 2009 kan aflæse 

de visioner, som fire arkitekter har udarbejdet i relation til helhedsplanen for Gellerup - konkret 

rammeområde 24.04.19 OF og Christianshøj boligområde. 

Alligevel udtrykkes bekymring, da nogle af de planer, der er præsenteret, kan få væsentlig betydning 

for grundejerforeningen. Foreningens område er lavt beliggende i forhold til området 

nord for (24.04.19 OF). Overskudsjord er placeret i sidstnævnte område. Det har betydet, at 

grundvandsstanden er forhøjet i Christianshøj. Og en fældning af træer og opførelse af bebyggelse 

i området kan forværre problemerne i Christianshøj. 

Grundejerforeningen er tillige meget imod, at der i JWH arkitekternes skitse er indtegnet en 

lukning af Tinesvej og en åbning af Kirstensvej mod Gudrunsvej. En sådan ændring kan 

grundejerforeningen under ingen omstændigheder acceptere, da det vil ændre Christianshøj 

radikalt. Beboerne på Kirstensvej påføres store omkostninger, idet Kirstensvej i dag er en lukket 

vej. Desuden vil en flytning indebære længere kørsel til og fra boligområdet og længere 

skolevejskørsel, da børn fra Christianshøj hører under Sødalsskolens distrikt. 

2.38 Aarhus Transport Group v/sekretariatschef Preben Juste, Katterhøjvej 

21, 8270 Højbjerg (Cirius 344) 

Aarhus Transport Group (ATG) har en række kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009 – 

Hovedstrukturen. 

Side 56 af 190

Rum for transport, industri, håndværk og service 

Af dette delafsnit fremgår, at ”Århus skal fastholde og styrke positionen som nationalt og internationalt 

transportknudepunkt”. 

Det anføres, at udover nuværende og planlagte aktiviteter i erhvervshavnen er Landtransportcentret 

Årslev ved at være fuldt udbygget med Danmarks største Fragtmandscentral uden for 

København og med Dansk Supermarkeds højlagre og frysehuse under opførelse. 

ATG er derfor overrasket over, at Århus’ kompetencer inden for transportområdet ikke fremgår 

som en af Århus’ styrkepositioner i Århus Kommunes erhvervspolitik (omtalt på side 10 i Hovedstrukturen) 

i samme grad som fødevarer, energi, IT, sundhed og medieområdet. 

Ifølge ATG har Århus som en af de få regioner i Danmark en anerkendt position som det førende 

transportknudepunkt for administrativ, organisatorisk og fysisk ledelse af de globale forsyningskæder 

fra og til europæiske og oversøiske markeder via Århus container-, bulk-, tank-, 

færge- og projektterminaler. Dette har bragt Århus Havn i en unik markedsledende position i 

kombination med baglandets ekspertise inden for blandt andet dagligvaredistribution og fysisk 

distribution. 

I den forbindelse nævner ATG GASA, Coop’s terminal i Hasselager, Agri-Nordcolds fryseterminaler 

i Hasselager, DLG’s friskvareterminal i Hasselager og Den Lokale Andels anlæg både i 

Galten og på Århus Havn samt Dansk Supermarkeds forskellige terminaler i blandt andet Holme 

og Århus Nord og nu også under etablering i Årslev. Hertil kommer transporterhvervets lagerhoteller 

og tredjepartsløsninger inden for de logistiske områder: spedition, shipping, containertrucking, 

vogn- og fragtmandskørsel samt lagerhoteller. 

Dette kræver ifølge ATG af alle involverede parter en høj grad af viden, som næppe findes andre 

steder i landet – nemlig koblingen mellem Århus Havns oversøiske containerruter, industriens 

forsyningskæder og det videnstunge serviceerhverv omkring Århus Havn. 

På den baggrund foreslår ATG, at kompetencer inden for de nævnte områder i højere grad 

kommer til at fremstå som en af Århus’ vigtigste styrkepositioner. Det vil være et stærkt signal 

for den kreds af beslutningstagere, der overvejer lokalisering i det Vestdanske område og i 

Danmark i det hele taget. 

Da Landtransportcentret i Årslev er ved at være fuldt udbygget, anmoder ATG om, at der udover 

de 550.000 m 2 bliver reserveret yderligere arealer til transport- og logistikerhvervet i tilknytning 

til Landtransportcentret. 

Erhvervsområdet ved Harlev, beliggende ved Den Østjyske Motorvej og Herningmotorvejen – 

Mulig lufthavn 

ATG har noteret sig, at et stort areal ved krydset mellem Den Østjyske Motorvej og Herningmotorvejen 

reserveres til fremtidige transportvirksomheder, industrier og andet, som har behov 

for beliggenhed ved de store trafikårer. 

Efter ATG’s opfattelse kunne det f.eks. være etablering af en bedre lokaliseret lufthavn i Århus 

området. For mange virksomheder, undervisnings-, forsknings- og kulturinstitutioner samt for 

turist- og shoppingerhvervet vil det være en interessant mulighed – som kan være med til at 

forbedre Århus’ position som et tilgængeligt bysamfund og som et attraktivt sted at besøge, 

bo, arbejde og drive virksomhed i. I en verden præget af internationalisering og globalisering 

hører en lufthavn til ethvert større bysamfund’s vigtigste infrastrukturprojekt. 

Det er naturligvis udmærket, at der sker en forbedring af vejforbindelserne til lufthavnene i 

Tirstrup og Billund. Men med Århus som Vestdanmarks hovedby forekommer ambitionerne ef- 

Side 57 af 190

ter ATG’s vurdering ikke at leve op til de forventninger, som man kan forlange af Danmarks 

andenstørste bysamfund. I øvrigt er de to lufthavne lokaliseret i Tirstrup og Billund af helt andre 

årsager – den tyske værnemagt og klodsfabrikation – uden hensyntagen til befolkningsunderlaget 

og dermed det nødvendige kundeunderlag. 

ATG foreslår på den baggrund, at der i Kommuneplan 2009 medtages en hensigtserklæring 

om, at Århus Kommune vil fortsætte bestræbelserne for at undersøge muligheder for at etablere 

en lufthavn med henblik på at styrke Vestdanmark inden for stort set alle områder: industri, 

kultur, forskning, turisme, shopping, og relationer til en globaliseret verden. 

Mols-Linien 

Efter ATG’s opfattelse mangler der i kommuneplanforslaget en passus om, at så længe Mols- 

Liniens færgeterminal – formentlig indtil 2015 – er placeret i Nordhavnen, vil Århus Kommune 

acceptere og understøtte den erhvervsaktivitet, der finder sted der. Det må også gælde for 

den godstrafik, der via den interne havnevej, herunder Nordhavnsgade, transiterer mellem 

Mols-Linien og Østhavnens terminaler – blandt andet trailere fra Finlandsfærgerne samt containertrafikken 

mellem Mols-Linien og Maersk-APM Containerterminal og Cargo Service Containerterminal. 

Planerne om at lukke Nordhavnsgade, formentlig i løbet af efteråret 2009, vil tvinge den interne 

godstrafik ud på Europaplads, Havnegade og Kystvejen til skade for den almindelige trafik. 

En lukning vil samtidig undergrave Mols-Liniens markedssituation. 

Det samme vil være tilfældet, såfremt Mols-Liniens aktive færgeterminal bliver omfattet af den 

planlagte miljøzone. Da vil flere lastbiler og trailere vælge den faste forbindelse over Storebælt, 

hvor miljøzonekrav ikke eksisterer. Dermed undergraves Mols-Liniens miljørigtige søtransport. 

Større udvidelse af Århus Havn 

I lyset af de stigende godsmængder støtter ATG de initiativer, der nu er taget til en udvidelse 

af Århus Havn mod sydøst. Det vil efter ATG’s vurdering tage noget af presset af Østhavnens 

bulk- og containerterminaler. Samtidig gøres det muligt at sikre Mols-Linien en fremtidssikret 

færgeterminal, der via Marselis tunnelen vil være direkte forbundet med det overordnede motorvejsnet. 

Hermed er grundlaget skabt for en flydende Kattegatbro, der eventuelt på sigt vil blive afløst 

af en fast Kattegatforbindelse. 

Erhvervsarealer med bekvem adgang til motorvej skal forbeholdes virksomheder, som af 

transportmæssige grunde har behov for god tilgængelighed til motorvejsnettet 

ATG anfører, at med de muligheder af miljømæssig og økonomisk karakter, der ligger i de nye 

modulvogntog, er det vigtigt, at der ved etablering af sådanne industriarealer tages hensyn til 

vejkrav og andre krav, der stilles til trafikken med modulvogntog. Dette hensyn bør i øvrigt 

også indgå ved betjening af andre industriarealer. 

2.39 Møllegruppen Todbjerg v/Poul Jeppesen, Gl. Møllevej 9, Todbjerg, 8530 

Hjortshøj (Cirius 369) 

I fællesrådets regi er der nedsat en møllegruppe, der foretager Todbjerg-beboernes interessevaretagelse 

i forhold til det udpegede vindmølleområde ved Todbjerg, ca. 700 m sydøst for 

Todbjergtårnet. 

Side 58 af 190

Møllegruppen mener generelt, at kæmpevindmøller ikke hører hjemme i et tæt bebygget område 

som Århus Kommune med de støj- og lysgener, det medfører for beboerne. Hertil kommer 

risikoen for havari (bilag er vedlagt). 

Specifikt er møllegruppen af den opfattelse, at Todbjergplaceringen landskabsmæssigt er et 

voldsomt indgreb i både områdets natur og kultur. Morænestrøget omkring Todbjerg Tårnbakke 

er af speciel landskabsmæssig og geologisk interesse – hvilket da også tidligere har fået Århus 

Kommune til at give afslag på opstilling af vindmøller. (Der henvises til bilag). 

Områdets seværdighed Todbjerg-tårnet besøges af flere tusinde turister, der nyder udsigten 

over landskabet og ud over Århus bugten. Hvis vindmøller stilles op, som planlagt, vil udsigten 

fremover blive domineret af møllerne, som vil rage ca. 100 m højere op i landskabet end Todbjergtårnet. 

Møllegruppen anfører, at forslaget i øvrigt kolliderer med hensigterne for lokalsamfund 37, jf. 

blandt andet følgende citat: ”langs kirkegårdsdiget er et bemærkelsesværdigt forløb med 

smukt udsyn over mod Møllebakken og Todbjergtårnet”. Og senere i samme beskrivelse: ”Væsentlige, 

eksisterende udsigtslinier til landskabet fra arealerne omkring kirken skal fastholdes 

og styrkes”. 

(Af de medsendte bilag fremgår det, at netop udsigtslinier mod tårnet vil blive ”forstyrret”). 

Af kommuneplanforslaget fremgår det, at en af begrundelserne for den udpegede placering er, 

at der i forvejen findes et teknisk anlæg, der skæmmer området. Møllegruppen gør derfor opmærksom 

på et notat fra Energistyrelsen af 8. oktober 2008 vedrørende jordlægning af ledningsnettet 

– hvorefter ”sigtet er, at i takt med at udviklingen i forsyningssikkerhed, teknologi 

og samfundsøkonomi tilsiger det, skal alle 400 kV-forbindelser anlægges i jorden frem for på 

master”. 

Energinet.dk fremlægger i februar 2009 et oplæg til, hvordan forskønnelse kan foregå. Det 

sker i samarbejde med miljøcentrene i Århus, Odense og Roskilde. 

I øvrigt er det efter møllegruppens opfattelse urimeligt, at det pålægges nogle områder at være 

modtagere af ”uønskede” anlæg – i stedet for at fordele ulemperne bredt i Århus Kommune. 

En underskriftsindsamling i Todbjerg mod opstilling af vindmøller har en opbakning på 95 % af 

byens husstande. Der henvises til det medsendte bilag. 

2.40 Aarhus Studenter Roklub v/Michael Troelsen, Fiskerivej 7, 8000 Århus C 

(Cirius 372) 

Aarhus Studenter Roklub oplyser, at man har til huse i den nordlige del af Århus Havn. Roklubben 

har aktivitet langs hele Århus Kommunes kyst. For at komme syd for byen skal man 

dog ro uden om havnen – en tur, der er både tidskrævende og forbundet med væsentlige risici. 

Roklubben har hæftet sig ved, at der i forslag til Kommuneplan 2009 er angivet, at havnen vil 

udvide yderligere mod sydøst med det, der er blevet kaldt "den brækkede arm". Roklubben 

vedgår, at denne udvidelse endnu ikke er formelt besluttet. Imidlertid betragtes det som en 

formssag, eftersom planerne for hele den nuværende havneomdannelse og etablering af Marselistunnellen 

er afhængig af denne. 

En sådan udvidelse vil have væsentlige konsekvenser for søsporten. Robåde, kajakker og joller, 

som af sikkerhedsmæssige hensyn bør bevæge sig kystnært, vil blive påtvunget yderligere 

Side 59 af 190

forhindringer i at passere Havnen. Udvidelse af Havnen med "den brækkede arm" vil betyde, 

at den i forvejen lange søvej omkring Havnen vil blive yderligere forlænget. Desuden vil en stigende 

skibstrafik øge faren ved at færdes uden om Havnen og besværliggøre muligheden for 

at komme i land i tilfælde af kæntring. 

Erfaringsmæssigt ved roklubben, at ændringerne har store konsekvenser for søsporten. Før 

den seneste havneudvidelse blev påbegyndt i 1997, var der et helt andet højt aktivitetsniveau 

af robåde, kajakker og joller uden om Havnen. Siden udvidelsen er klubbens antal af ture sydpå 

uden om Havnen dalet markant. Klubben frygter, at man på længere sigt af det centrale 

forbund risikerer at få frataget muligheden for at bevæge sig uden om Havnen, fordi risiciene 

bliver for store. 

Roklubben opfordrer derfor til, at der i sammenhæng med en udvidelse af Havnen med "den 

brækkede arm" etableres en kystnær nord-sydgående kanal til småbåde, jf. intentionen i Knud 

Fladelands vinderforslag fra idékonkurrencen i 2000 og Hvidbogen til Idrætsramblaen. 

Desuden opfordres til, at der gøres plads til at etablere kanalen i forbindelsen med projekteringen 

af Marselistunnellens udmunding på havnearealerne, uanset at en sådan kanal endnu ikke 

er vedtaget. 

En gennemgående kanal med rekreative omgivelser vil uden tvivl efter klubbens opfattelse blive 

et stort aktiv for alle byens borgere og vil give søsporten sikre forhold langs hele kommunens 

kyst. Og det vil give byen den kystlinie og aktivitet tilbage, som bid for bid er forsvundet 

til fordel for Havnens udvidelser. 

2.41 Beder-Malling Idrætsforening v/Jørgen Bjerg, Egeskellet 59, 8340 Malling 

(Cirius 374) 

Beder-Malling Idrætsforening (BMI) har til forslag til Kommuneplan 2009 fremsendt forslag til 

Egelunds fremtidige positionering som det sydlige Århus’ samlede Idræts- og Kulturcenter således: 

Historien 

I forbindelse med en afholdt workshop ”BMI-2012” fremkom der idéer til, hvordan idrætsforeningen 

kunne udvikle sig på kort og på lang sigt. 

På den lange bane opstod arbejdsgruppen ”Idræts- og Kulturcenter i Egelund” – som fik til opgave 

at vurdere områdets potentialer til gavn for såvel lokalbefolkningen som hele det sydlige 

Århus. BMI støtter fuldt og helt dette arbejde. 

Det overordnede grundlag 

På den nævnte baggrund har BMI nogle ønsker og idéer til disponering af arealerne omkring 

Egelund. 

BMI følger nøje udviklingen i tæt samarbejde med Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd og arbejdsgruppen 

”Idræts- og Kulturcenter i Egelund”. Gruppen har udarbejdet et hæfte ”Visioner til 

”Idræts- og Kulturcenter i Egelund”, BMI 2012+”. BMI støtter de overordnede visioner i hæftet. 

BMI ønsker at udvikle foreningen i takt med befolkningens udvikling omkring fysisk aktivitet 

og idræt. 

Aktiviteter 

På aktivitetsplan påtænker BMI at indføre Foreningsfitness, Spinning, friere gymnastikhold, 

wellness og andre mere tidssvarende motionsformer med tilhørende bookingsystemer og medlemsskaber. 

Side 60 af 190

De udendørs rum i Egelund indgår i planerne. 

Et muligt scenarie kunne være: 

Langdistanceløberen løber en tur fra Egelund til stranden, gennem skov, grønne bakker, store 

åbne vidder, og ender med lidt sand i skoene inden han igen vender tilbage til det sikre udgangspunkt 

med mulighed for en gang wellness. Nogle spiller måske golf eller dyrker en anden 

form for udendørs aktivitet osv. 

Idéen er, at Egelund bliver det naturlige dynamiske udgangspunkt for al aktivitetsudøvelse i 

området – der understøttes af gode forhold omkring stier, veje, parkering, offentlige transportmidler 

med mere. 

Hvis der kommer skov mellem Vilhelmsborg og kysten, så vil BMI gerne have indflydelse på 

udformning af denne. Ønsket er, at der bliver løbe-, cykel-, gå- og ridestier. 

Faciliteter 

Egelund tænkes på sigt udbygget med bygninger, der kan rumme den skitserede mangfoldighed. 

Ud over lokaler til fitness og spinning ønsker BMI at kunne tiltrække både offentlige og kommercielle 

interesser, der måtte ønske at bygge i Egelund. Det kunne være et sportscollege, det 

lokale bibliotek, en fleksibel koncertsal eventuel i kombination med sportsgrene, teater eller foredrag, 

et sundhedscenter med offentlige og private virksomheder og andre forretninger, der 

naturligt hører til et stort aktivitets- og kulturcenter som Egelund. 

Behov for mere plads 

Faciliteter til udfoldelse af f.eks. primitiv fitness, agility, boldspil og lignende aktiviteter kræver, 

at der friholdes meget plads omkring Egelund. 

Efter BMI’s opfattelse er Egelund ikke kun velbeliggende for borgere i Beder og Malling – men 

også for den kommende nye by ved Malling og et større opland, når Beder-Bering vejen er anlagt. 

Centret vil derfor på sigt komme til at betjene en befolkning på mellem 25.000 og 35.000 

indbyggere. 

Konklusion og ønsker til kommuneplanen 

BMI ønsker, at der i kommuneplansammenhæng tages højde for: 

• at området omkring Egelund sikres til rekreative, kulturelle, idrætslige og servicemindede 

aktiviteter. 

• at kommuneplanen ændres, så der reserveres plads til udbygning af området til idrætsog 

kulturcenter – blandt andet på arealerne mellem Bredgade og Odderbanen, vest for 

det nuværende idrætscenter samt nord for anlægget. (Dér henvises til skitse). 

• at få indflydelse på udformningen af en eventuel skov mellem Vilhelmsborg og stranden. 

• at tilkørselsvejen fra vest (Beder-Bering) ender tæt på Egelund og at en vej samme 

sted føres helt igennem frem til anlægget. 

• at Århus Kommune og bibliotekerne afsætter midler til opførelse af bibliotek, indeholdende 

flerkulturelle muligheder. 

Side 61 af 190

• at området fortsat skal dele de to byer. 

• at indgå et tæt og positivt samarbejde med andre lokale kræfter og Århus Kommune. 

2.42 Brabrand Boligforening v/formanden Jesper Pedersen, Gudrunsvej 10A, 

8220 Brabrand (Cirius 378) 

Det anføres, at foreningsbestyrelsen på sit møde den 22. januar 2009 har konstateret, at en 

fremtidig anvendelse af rammeområde 24.04.19 OF, herunder til eventuelt byggeri af moské, 

forudsætter en ændring af områdets status. Der tænkes på muligheden for en anden anvendelse, 

herunder højere udnyttelse, mulighed for boliger, erhverv, instititutioner og undervisning 

samt et etageantal på 20 og en bebyggelsesprocent på over 100. 

Brabrand Boligforening gør opmærksom på, at en sådan ændret status for området er en forudsætning 

for tilvejebringelse af det økonomiske grundlag for helhedsplanen. 

2.43 Sabro Rideklub v/formanden Eva Ross Petersen, Grønvej 110, 8471 Sabro 

(Cirius 382) 

Sabro Rideklub konstaterer, at den jord klubben lejer af Århus Kommune, nu overgår fra perspektivområde 

til boligområde i forslag til Kommuneplan 2009. På den baggrund har man i 

klubben gjort sig nogle tanker om fremtiden i Sabros lokalmiljø. 

Sabro Rideklub ønsker at gøre opmærksom på den værdi, det har for børn, unge og familier at 

have en rideklub i nærområdet. Sabro Rideklub har et rigtigt godt tilbud til børn og unge, som 

kompletterer lokalområdets øvrige tilbud godt, og som er værd at bevare også i fremtiden. 

Rideklubben håber ikke, at udbygningen i Sabro betyder, at klubben ikke kan overleve. Derimod 

er forhåbningen, at Rideklubbens beliggenhed i fremtidig planlægning vil blive bevaret 

som en grøn lomme, der kan være medvirkende til at bibeholde Sabros præg af og tilknytning 

til det omgivende land – idet klubben i høj grad også fremtidigt vil kunne bidrage positivt til 

Sabrobeboernes livskvalitet og til børn og unges opvækst og udviklingsbetingelser. 

Især i et tilflytterområde, som Sabro er blevet, har nytilflyttere brug for, at der er etablerede 

institutioner som Sabro Rideklub at komme til for at lære nye mennesker at kende og komme 

til at føle sig godt tilpas det nye sted. Det kan være med til at reducere faren for social isolation. 

Sabro Rideklub satser på breddeidræt i en form, hvor alle aldre kan deltage. Klubben fungerer 

som et aktivt fritidstilbud og har undervisning i forskellige discipliner inden for ridningens 

kunst, har handicapridning samt arrangerer forskellige tilbud til børn, unge og voksne, som indeholder 

både uddannelse og underholdning. Sabro Rideklub er også samlingssted for voksne 

ryttere og forældre, som gør en stor frivillig indsats. Og klubben er også en arbejdsplads for 

undervisere og staldpersonale. 

Rideklubbens aktiviteter appellerer til ansvar, hensynsfuldhed, fællesskab og pligt, og som sådan 

har Rideklubben en bred samfundsopdragende rolle over for medlemmer og elever. Samværet 

og arbejdet med heste og ponyer har en god pædagogisk virkning på børn og unge, også 

på dem, som har tilpasningsvanskeligheder og lignende. 

I Rideklubbens stald er der opstaldet både privatheste og rideskoleheste. For at sikre den almene 

hestevelfærd skal klubben bruge udenoms arealer i form af folde for at give hestene mulighed 

for fri bevægelse, flokdannelse, beskæftigelse og naturligt fodertilskud. I den nye lov 

om hestehold, som træder i kraft i 2011, er der krav om, at man skal have mindst 200 m 2 

Side 62 af 190

foldareal pr. hest. Også i det lys håber klubben på, at de områder, der er lejet af Århus Kommune 

til folde, også i fremtiden vil kunne bibeholdes og indgå som grønne områder i planlægningen. 

Lejen af klubbens jord blev af Århus Kommune opsagt i juli 2007 med virkning fra 1. marts 

2008. Dette foranledigede et møde med Århus Kommune v/Ejendomsforvaltningen, som fandt 

sted 2.oktober 2007. Ved mødet blev Rideklubben stillet i udsigt, at Århus Kommune ville tage 

kontakt til Ristrup, som ejer jorden nord for Rideklubben med en forespørgsel om, hvorvidt 

kommunen kunne købe et stykke af Ristrups jord, svarende til de fem hektar, som Rideklubben 

efterfølgende kunne leje af Århus Kommune. 

Sabro Rideklub har ikke hørt fra Kommunen desangående, men er i øvrigt vidende om, at byggemodningsplanerne 

er taget af bordet. I august 2008 underskriver Sabro Rideklub en ny forpagtningskontrakt, 

som går frem til 1. marts 2010. 

Nu kan Rideklubben imidlertid konstatere, at forslag til Kommuneplan 2009 sammen med 

Ristrups jord udlægger klubbens område til boligformål - rammeområde 35.02.10 BO. 

Det bekymrer klubben, da det skaber usikkerhed om klubbens fortsatte eksistens. Rideklubben 

har lige bygget ny barriere i ridehallen med tilskud fra Århus Kommune. Rideklubben ønsker at 

videreudvikle faciliteterne i Sabro Rideklub, og vil gerne bibeholde en plads i Sabro lokalmiljø. 

2.44 Fællesrådet for Borum og Lyngby v/formanden Tage Bojsen-Møller, Borumvej 

90, 8381 Tilst (Cirius 400) 

Fællesrådet for Borum og Lyngby er enig i den overordnede hovedstruktur og de målsætninger, 

der anlægges for kommunens udvikling frem til 2030, som det er kommet til udtryk i forslag 

til Kommuneplan 2009. 

Fællesrådet har følgende kommentarer for de områder, der berører Borum og Lyngby: 

Den grønne hovedstruktur 

Fællesrådet bakker op om, at Borum og Lyngby fortsat skal ligge i landzone og er en del af den 

grønne hovedstruktur. 

Byens grønne områder 

Området syd for Borumvej mellem Borum og Lyngby betegnes i kommuneplanforslaget som 

bynært landskab, der er velegnet til gå- og cykelture. Dette er meget velkomment, især hvis 

det kan betyde, at den cykelsti langs Borumvej mellem Borum og Tilst, som Fællesrådet har 

rykket for i vel 20 år, kan blive prioriteret. 

Landsbyer 

Fællesrådet er helt enig i det bymønster og de principper for byudviklingen, som kommuneplanen 

foreslår ved at fastholde og bevare landsbyerne med landsbykarakter. Og Fællesrådet er 

enig i retningslinierne om blandt andet en meget begrænset tilvækst i boliger i landsbyerne på 

ikke over to boliger om året for netop at fastholde de særlige kvaliteter og det miljø, en landsby 

kan byde på. 

Skovrejsning 

Fællesrådet hilser med meget stor tilfredshed forslaget om at udlægge skovrejsningsområder 

både nordøst og syd for Borum samt øst og nordøst for Lyngby. Skov i disse områder vil kunne 

skabe større variation i landskabet og give nye, spændende rekreative muligheder og naturoplevelser 

i nærhed til landsbyerne. 

Side 63 af 190

Vindmøller 

Fællesrådet har noteret, at der nordøst for Borum er udpeget et område som umiddelbart velegnet 

til vindmøller af betydelig højde. Fællesrådet tager dette forslag til efterretning med et 

krav om fortsat at blive orienteret og inddraget i planerne, hvis kommunen ønsker vindmøller i 

dette område. 

Som det påpeges i kommuneplanforslaget, side 192, er dette område nordøst for Borum også 

udpeget til skovrejsning. Skulle det komme til en afvejning af disse to interesser skal der ikke 

herske tvivl om, at Fællesrådet foretrækker skovrejsning, og at eventuelle vindmøller på stedet 

ikke bør hindre en skovrejsning. 

Trafik og infrastruktur 

Fællesrådet ser positivt på den planlagte nærbane/letbane til Harlev med stationer i Harlev og 

Årslev, fordi det også kan være interessant for beboere i Borum og Lyngby. 

I forbindelse med det nye transportcenter i Årslev beder Fællesrådet kommunen om at være 

særlig opmærksom på, at tung trafik ikke prøver at ”snige” sig gennem Lyngby. 

Erhverv 

Fællesrådet er meget tilfreds med, at der ikke udlægges nye erhvervs- og industriområder vest 

for motorvejen (og True skov). Skrækscenariet er strækningen fra Skanderborg og sydpå mod 

Vejle, hvor man nærmest kører i en tunnel af byggeri tæt op til motorvejen, som skærmer for 

landskabelige oplevelser langs motorvejen. 

2.45 Landbrugets Kommunenet Århus v/Helge Kjær Sørensen, Boulevarden 

13, 8300 Odder (Cirius 405) 

På vegne af Landbrugets Kommunenet Århus, der omfatter Århus-Hadsten Landboforening, 

Djursland Landboforening, Østjysk Familielandbrug og Landboforeningen Odder-Skanderborg, 

er der indsendt kommentarer og synspunkter til forslag til Kommuneplan 2009 – der refererer 

til hovedstrukturens afsnit for det åbne land: 

Jordbrug side 153-155 

Det tilkendegives, at man er enig i målsætningen og retningslinierne for jordbrugsområder. 

Imidlertid mangler der fuldstændig en jordbrugsanalyse til efterlevelse af målsætningen m.v. 

Spørgsmålet er, hvordan Århus Kommune vil efterleve retningslinierne: 

• ”At der ikke bruges mere landbrugsjord end nødvendigt” 

• ”At der i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendomme, deres 

beliggenhed, arealbehov og foretagne investeringer” 

• ”At der bevares større, samlede jordbrugsområder”. 

Hovedspørgsmålet er, hvordan vil Århus Kommune sikre, ”at der kan drives et rationelt og miljømæssigt 

bæredygtigt landbrug”? 

Det påpeges, at strukturudviklingen i landbruget har været ekstrem siden 1960. Der er ikke 

noget, der tyder på, at denne udvikling vil aftage i de kommende år. Ifølge Kommunenettet er 

det vigtigt, at der tages højde for strukturudviklingen. 

I 2020 vurderes der at være fem hovedtyper af landbrug: 

• Industrialiserede husdyrbrug 

Side 64 af 190

• Store plantebrug 

• Nicheproducenter 

• Andet erhverv på landet 

• Deltidslandmænd. 

Det oplyses, at Dansk Landbrug har udarbejdet en analyse af den hidtidige strukturudvikling 

og en fremskrivning. Fødevareerhvervets regionale betydning er ligeledes beskrevet. De to 

analyser er vedhæftet som bilag. 

Der refereres til, at Vækstforum har fødevareområdet som en af regionens tre megasatsninger. 

I det perspektiv er det også vigtigt, at det primære landbrug sikres en bæredygtig udvikling. 

Ellers vil der være en konflikt mellem Århus Kommune og Region Midtjylland. 

Efter Kommunenettets opfattelse er forslag til Kommuneplan 2009 meget mangelfuldt i forhold 

til målsætningen om at drive et rationelt og miljømæssigt bæredygtigt landbrug. 

Det kunne være spændende, såfremt der kunne sættes lidt mere gang i tankerne om landbrugets 

udviklingsmuligheder samtidig med landbrugets hensyntagen til miljø-, natur- og klimakrav. 

Kommunenettet har udarbejdet en case i form af en PowerPoint præsentation, hvor man forsøger 

at vise mulighederne for samspil. Et samspil forudsætter en jordbrugsanalyse, hvor der 

detaljeret foretages en gennemgang af landzoneområder med de muligheder, der ligger her. 

Kommunenettet præsenterer gerne casen for Århus Kommune. 

Skovrejsning side 156-158 

Kommunenettet finder, at 3.200 ha med nye skovrejsningsområder er et alt for stor forbrug af 

landbrugsjord. Det konflikter med kommunens retningslinie om, ”at der ikke må bruges mere 

landbrugsjord end nødvendigt”. 

Inden plantning af skov på landbrugsarealer sker, bør det være undersøgt, om den aktuelle 

landbrugsdrift udgør en trussel for grundvandet. Der er mange muligheder for dyrkningsmæssige 

tiltag, som kan mindske tabet af nitrat fra rodzonen. F.eks. har energipil dyrket på sårbare 

arealer lige så god en miljømæssig profil som skov. Endvidere begrænser energipil også 

mængden af drivhusgasser. 

Århus Kommune kunne blive en foregangskommune, hvis man vil etablere et biomasseforbrændingsanlæg 

til f.eks. 1.000 ha energipil. Og det vil passe godt ind i Vækstforums visioner 

om en bæredygtig erhvervsudvikling i regionen. 

Til inspiration for Århus Kommune oplyser Kommunenettet, at Det Regionale Vækstforum den 

26. januar 2009 har godkendt en projektansøgning om anvendelse af pil til energiproduktion 

og miljøbeskyttelse på miljøfølsomme arealer. 

Vådområder side 159-161 

Kommunenettet er enig i, at flere vådområder er vigtige med henblik på at reducere udledningen 

af kvælstof fra de dyrkede arealer til vandmiljøet. Initiativer forudsættes gennemført på 

baggrund af frivillige aftaler med de berørte lodsejere. 

En anden mulighed for fjernelse af næringsstoffer og samtidig sikre den biologiske mangfoldighed 

kan være at fjerne biomassen fra engarealer og derefter anvende det til biogasproduktion 

og økologisk gødning. I mange ådale mangler der husdyr til afgræsning. 

Side 65 af 190

Kommunenettet henviser i øvrigt til et interessant projekt, der er vedhæftet som pdf-fil 

”20090126Vækstforum-biomasse”. Endvidere peges der på Vækstforums beslutning af 26. januar 

2009 ” 20090126Vækstforum-RM. 

Naturinteresser side 162-175 

Det konstateres, at der er mange ønsker til opfyldelse af naturinteresserne. Mange forhold 

omkring f.eks. kvælstoffølsomme naturområder sikres via husdyrloven – forudsat at kommunen 

får behandlet og godkendt ansøgninger fra landbruget. 

Mange landbrug har stor bevidsthed omkring naturinteresserne og får på frivillig basis udarbejdet 

en naturplan for de respektive ejendomme. 

Det anføres, at der vil kunne opnås store fremskridt for naturen, såfremt der skabes gode incitamenter 

for at kunne dyrke de robuste jorder rationelt mod at lade sårbare jorder overgå til 

en mere naturvenlig driftsform. 

2.46 Kolt/Hasselager Fællesråd v/formanden Kurt Lauridsen, Torshøjvej 250, 

Enslev, 8362 Hørning (Cirius 412) 

Med henvisning til brev af 26. juni 2007 fra Kolt-Hasselager Fællesråd vedrørende ”Nørholm 

Skov” gør Fællesrådet indsigelse imod, at området og den gode idé ikke er blevet inddaget til 

byudvikling i forslag til Kommuneplan 2009. 

Det omtalte område er beliggende mellem Århus Å, Motorvejen, Torshøjvej og Skanderborgvej. 

Specielt undrer det Fællesrådet, at man ikke har modtaget nogen reaktion på brevet. (Efterfølgende 

har det vist sig, at det omtalte brev ikke er sendt til Teknik og Miljø, men derimod til 

enkeltmedlemmer af Teknisk Udvalg. Brevet af 26. juni 2007 er gengivet nedenfor). 

Fællesrådet støtter fortsat hele tanken bag projektet og ser gerne, at der etableres en skovrejsning 

med boliger i området. Men også kabellægning af el-ledninger og de beskrevne miljøhensyn 

tiltaler Fællesrådet. 

Fællesrådet er uforstående over for, at Århus Kommune ikke har ønsket en dialog med Fællesrådet. 

Ved gennemgang af projektet ”Nørholm Skov” på Kolt Ældrehøjskole var alle fremmødte efter 

Fællesrådets opfattelse positive over for projektet. Det samme var tilfældet for samtlige de 

deltagende politiske partier. Fællesrådet hører derfor gerne, hvilke indvendinger der efterfølgende 

er kommet mod den gode idé. 

Fællesrådet har en forventning om, at Teknisk Udvalg vil invitere Kolt-Hasselager Fællesråd til 

møde om sagen samt at området nu inddrages i Kommuneplan 2009. 

Brev af 26. juni 2007: 

”Kolt-Hasselager Fællesråd har nu i en periode været involveret i sagen om området, der fremtidigt 

kan omdannes til Nørholm Skov, nærmere betegnet området beliggende mellem Århus 

Å, Motorvejen, Torshøjvej og Skanderborgvej. 

Vi støtter hele tanken bag projektet og ser gerne, at der etableres en skovrejsning indeholdende 

boliger i området, men også kabellægning af el-ledninger og de beskrevne miljøhensyn tiltaler 

os. 

Side 66 af 190

Projektet indeholder også nogle kvaliteter, som vi hos Århus Kommune har efterlyst i mange 

år. 

Vi mener at en cykelog gangforbindelse til og fra Edslev kan etableres over området, og ind 

under motorvejen samt efterfølgende under Torshøjvej frem til stisystemet i Kolt/Hasselager 

og den kollektive trafik. 

Denne idé har vi bibragt projektet, og vi håber, at kommunen vil udføre denne forbindelse, 

evt. sammen med udbygningen af Torshøjvej, så der kan sikres en tryg forbindelse for gående, 

cyklende, børn, spejdere m.v., der dagligt skal krydse området. 

Århus Kommune får samtidigt mulighed for at forbinde en cykelring langs Århus Å over Pinds 

Mølle og frem til Brabrandstien, hvis kommunen er villig til at gå aktivt ind i dette projekt. 

Vi kan forstå at projektet tidligere har været forelagt Århus Kommune, og vi kan i den forbindelse 

ikke forstå, hvorfor lokalrådet ikke blev orienteret, og hvorfor projektet kuldsejlede i systemet. 

Derfor vil vi parallelt med arkitektens seneste anmodning om at få projektet indarbejdet i den 

nye kommuneplan, fremsende projektmapperne til teknisk udvalg, så vi sikrer os politisk bevågenhed 

om denne sag, da vi ønsker den fremmet mest muligt. 

Da Århus Kommune har kendt til denne sag meget længe, bør den kunne iværksættes som et 

tillæg til kommuneplanen, så vi kan få skoven at se i vores tid, og tanken med bedre og billige 

boliger til alle, kan medvirke til, at der kommer unge mennesker til området til gavn for blandt 

andet Kolt skole, biblioteket og udviklingen af Kolt Hasselager.” 

2.47 Borgergruppe i Skovby v/Birger Johansson, Skovbyparken 103 Skovby, 

8464 Galten (Cirius 434) 

På vegne af en gruppe Skovbyborgere (Skanderborg Kommune) gør Birger Johansson opmærksom 

på, at man ser med megen stor bekymring på, at der i Århus Kommunes forslag til 

Kommuneplan 2009 indgår planer om eventuelt at placere 8 til 13 stk. kæmpe-vindmøller, 

med en højde på ca. 130 m, ved Hørslev, vest for Århus. 

Man er godt klar over, at Hørslev er en af seks placeringer i Århus Kommune. Imidlertid mener 

borgergruppen ikke, at Hørslev er velegnet, da en stor del af risikozonen går ind over kommunegrænsen 

mellem Århus og Skanderborg kommuner. 

Borgergruppen er også bekendt med, at Skanderborg Kommune har planer om boligbebyggelse 

i netop dette område, som risikozonen berører. 

Borgergruppen vil gerne understrege, at man ikke er imod vindmøller - heller ikke den kæmpestørrelse, 

som Århus Kommune eventuelt planlægger. Men disse kæmpemøller, som skal 

have en sikkerhedsafstand på 4,5 km mellem sig, skal efter borgergruppens mening holde 

mindst 4,5 km afstand til nærmeste nabokommunes bebyggelser. 

Borgergruppen håber på, at Århus Kommune vil modtage gruppens dybe bekymringer og protest 

over de såvel fysiske som visionelle ulemper, som vindmøllerne vil medføre. 

Århus kommune ønskes held og lykke med at finde en velegnet og borgervenlig plads til disse 

samfundsnyttige vindmøller, så Århus kommune kan spare på udledningen af CO 2 i atmosfæren. 

Side 67 af 190

2.48 Grundejerforeningen for Helenelyst, Porskær og Laskedalen 

v/formanden Søren H. Mørup, Laskedalen 28, 8220 Brabrand (Cirius 448) 

Til orientering oplyses, at foreningen varetager interesserne for de godt og vel 400 husstande i 

Helenelyst-området. Grundejerforeningen har nogle bemærkninger til forslag til Kommuneplan 

2009 – i relation til rammeområde 24.02.02 ER. 

Konkret drejer det sig om bestemmelsen: "Den nordlige del af landzonearealet nord for Højriisgårdsvej 

skal anvendes til friarealer." Grundejerforeningen anfører, at man har en klar interesse 

i anvendelse af disse arealer, der grænser umiddelbart op til det område, foreningen 

dækker. 

Beboelsesområdet ved Helenelyst er præget af de omgivende rekreative områder (sådan som 

det også er beskrevet i kommuneplanforslaget). Umiddelbart syd for den nuværende bebyggelse 

henligger en mark, som foreningen antager på et tidspunkt vil blive udstykket. Syd for 

denne mark forløber en sti gennem et område, der kan beskrives som lysåben natur i et kuperet 

terræn. Naturområdet strækker sig fra lidt nord for stien ned til en række træer, der står 

umiddelbart nord for en stejl skrænt. Neden for skrænten ligger der en stor parkeringsplads. 

Træerne afrunder på en god måde naturområdet og er i høj grad med til at forstærke oplevelsen 

af, at man er i et naturområde (og ikke midt i byen). 

Det beskrevne område fungerer som en grøn kile, der hænger sammen med fredsskovsarealerne 

sydvest og vest for Helenelyst-området. Disse naturværdier har meget stor betydning for 

beboerne i Helenelyst-området. I sin tid har mange valgt at bosætte sig i området netop på 

grund af naturværdierne. Foreningen lægger derfor stor vægt på at værne om disse værdier. 

Rammerne for område 24.02.02 ER omfatter det beskrevne område syd for Helenelystområdet. 

Af kommuneplanforslaget fremgår, som nævnt, blandt andet, at "Den nordlige del af landzonearealet 

nord for Højriisgårdsvej skal anvendes til friarealer. Den naturprægede karakter 

skal fastholdes, og der skal sikres offentlig adgang til friarealerne, som skal friholdes for bebyggelse 

og ikke må anvendes til parkering, oplagsvirksomhed og lignende. Der kan etableres 

en bolig i tilknytning til den enkelte virksomhed." 

Det fremgår ikke helt klart af kortbilaget til kommuneplanforslaget, hvor landzonegrænsen 

går. Så vidt foreningen kan vurdere, løber den omtrent langs den række træer, der står over 

"skrænten" nord for parkeringspladsen nord for Højriisgårdsvej. Sådan som kommuneplanforslaget 

er formuleret, vil det i givet fald være muligt at inddrage den sydlige del af det beskrevne 

naturområde til bebyggelse. 

Det er foreningen meget imod. Der er tale om et område af en ret begrænset størrelse. Hvis 

indtil halvdelen bebygges, vil den naturmæssige og rekreative værdi blive væsentligt reduceret 

- også med mere end med 50 %. Lige nu befinder man sig i naturen, når man går ad stien. 

Hvis man bebygger den sydlige del af området, vil det ikke længere være tilfældet. Foreningen 

er klar over, at ejeren af "Tulipgrunden" naturligvis ønsker at kunne udnytte den. Det kan man 

imidlertid sagtens, uden at det er nødvendigt at ødelægge områdets naturværdier for at presse 

maksimal fortjeneste ud af en ejendomsinvestering. Dette hensyn kan det desuden under alle 

omstændigheder ikke være kommunens opgave at varetage. 

Grundejerforeningen foreslår, at kommuneplanforslagets rammer for område 24.02.02 ER 

ændres, således at de citerede sætninger erstattes med følgende formulering: 

"Der kan etableres en bolig i tilknytning til den enkelte virksomhed. Arealet nord for Højriisgårdsvej 

skal anvendes til friarealer. De nuværende træer, der danner grænsen til det naturprægede 

område mod nord, skal bevares. Den naturprægede karakter af området skal i øvrigt 

fastholdes, og der skal sikres offentlig adgang til friarealerne, som skal friholdes for bebyggel- 

Side 68 af 190

se og ikke må anvendes til parkering, oplagsvirksomhed og lignende. Det nuværende landzoneareal 

skal forblive landzone." 

Foreningen ser, som nævnt, helst, at man ikke bebygger det areal nord for Højriisgårdsvej, 

hvor der i dag er parkeringsplads, men at man benytter det til friarealer. Skulle det vise sig, at 

dette areal ikke friholdes for byggelse, bør bebyggelse dog holde en passende afstand til 

skrænten. 

Foreningen foreslår i øvrigt, at der sikres adgang i form af en offentlig stiforbindelse fra Højriisgårdsvej 

op ad skrænten, såfremt dette er muligt. 

Side 69 af 190

3. Enkeltpersoner 

3.1 Ulla Christensen, Edithsvej 24, 8220 Brabrand (Cirius 28) 

Det anføres, at det ikke er til gavn for integrationen at tillade en stormoské i Brabrand, da området 

i forvejen er magnet for indvandrere. En stormoské vil kun forstærke problemet. 

Det kan da ikke passe, at man på den ene side vil skaffe og investere mange midler i at løse 

op for de store problemer i Gellerup, og på den anden side vil tillade en stormoské i området. 

De to ting strider mod hinanden. Hvor er ansvarligheden? 

3.2 Tove Vejlstrup, Tranebærvej 2, 8600 Silkeborg (Cirius 33) 

Planerne om en stormoské i Brabrand-området forundres Tove Vejlstrup meget over. 

En stormoské på dette sted vil modvirke intentionen om en spredt bosætning af indvandrere. 

Ifølge Tove Vejlstrup bør man også tænke på de mennesker, der betaler kirkeskat til den danske 

folkekirke og som med en moské vil blive udsat for gener af lydmæssig og trafikmæssig 

art. 

3.3 Inge Sørensen, Alsvej 15, 8240 Risskov (Cirius 35) 

Der spørges om, hvorfor en stormoské skal ligge på god boligjord midt i en kommune. Det 

formodes, at der vil være brug for en del parkeringspladser. 

Endvidere spørges om, hvorvidt de ”etniske danskere”, der bor i området, er blevet hørt. Og 

vil deres huse blive omvurderet, når de falder i værdi som følge af megen trafik fra hele Midtjylland. 

3.4 Birgit Bisgaard og Peter Bisgaard, Lille Todbjerg 6, 8530 Hjortshøj (Cirius 

40) 

Birgit Bisgaard og Peter Bisgaard (BB og PB), der i dag bor på adressen Lille Todbjerg 6, skal 

om kort tid flytte til Lille Todbjerg 9 – som ligger sydvendt for Todbjergtårnet. 

BB og PB udtrykker bekymring for planerne om at muliggøre store vindmøller ved Todbjerg. I 

den forbindelse anføres, at det bliver komplet umuligt at sælge Lille Todbjerg 6. Endvidere at 

det findes problematisk, at Todbjergområdet, som i forvejen er belastet af højspændingsmaster, 

nu skal belastes med yderligere en visuel forurening i form af kæmpevindmøller. Det kan 

ikke være rigtigt, at området skal bruges som skraldespand. 

Hertil kommer, at hele året igennem er Todbjergtårnet et udflugtsmål for mange familier, der 

hygger sig med picnic og nyder den storslåede udsigt mod syd over Århus-bugten. Denne havudsigt 

i et rekreativt område vil blive totalt ødelagt af møllerne. 

Endelig udtrykker BB og PB en forhåbning om, at Århus Kommune vil leve op til sit ansvar og 

tage hensyn til naboerne. 

3.5 Jørgen M. Sørensen, Byhøjvej 2, 8380 Trige (Cirius 43) 

Jørgen Sørensen anmoder om, at et område beliggende umiddelbart nord for lokalplan 792 

(del af matr. nr. 17 a Trige) i Kommuneplan 2009 udlægges til boligformål i form af åben-lav 

boligbebyggelse. 

Side 70 af 190

Som begrundelse anføres, at en bebyggelse af det foreslåede område i lige så høj grad vil kunne 

tilpasses de landskabelige kvaliteter, som angivet i lokalplan 792 og 818. Sammen med bebyggelsen 

på den modsatte side af Randersvej vil arealet kunne udgøre en naturlig afgrænsning 

af det bymæssige område. 

Dertil kommer, at der for nylig er lagt kloakledninger fra vestsiden af Randersvej til østsiden. 

Når der skal foretages kloakering af områderne, omfattet af lokalplan 792 og 818, vil det skulle 

foretages via det aktuelle område. 

Endelig bemærkes, at for så vidt angår lokalplan 792 indeholder et af bilagene et foto, taget 

fra nordsiden. Dette vedrører ikke 792, men viser det her foreslåede område. 

3.6 Poul Jeppesen, Gl. Møllevej 9, Todbjerg, 8530 Hjortshøj (Cirius 54) 

Poul Jeppesen er som bosiddende i Todbjerg noget bekymret over, at forslag til Kommuneplan 

2009 lægger op til en mulig placering af 2 vindmøller på 125-150 meters højde i et område 

mellem Todbjerg og Lystrup. 

Vindenergi er generelt en god ting. Men vindmøller i den højde hører ikke hjemme i et tættere 

bebygget område. Afstanden til parcelhusbebyggelse i Elsted/Lystrup og til beboelse i Todbjerg 

er 0,5-1,2 km. 

De landskabelige værdier reduceres i stort omfang. Hertil kommer, at så høje vindmøller vil 

virke forstyrrende på folk. Som eksempel nævner Poul Jeppesen, at de store vindmøller tager 

”pynten” af det lokale udsigtspunkt, Todbjergtårnet, som i dag er beskrevet som en turistattraktion 

i ”Danmark rundt” med flere tusinde besøgende – der glæder sig over udsigt og natur. 

Det bestrides ikke, at placeringen er lovmæssig i orden. Imidlertid bør de gældende bestemmelser 

af sikkerhedsmæssige grunde tages op til revision blandt med henvisning til de senere 

års ulykker med havarerede vindmøller. Under alle omstændigheder bør der udarbejdes sikkerhedsvurderinger 

ved den foreslåede placering. 

Dertil kommer, at møller giver både støj- og skyggeproblemer. Og kommuneplanforslagets begrundelse 

for placeringen er interessant – at det er blevet prioriteret at placere vindmølleområder 

i nærheden af andre større tekniske anlæg for at undgå en uheldig landskabelig påvirkning 

af flere områder. For den konkrete placering drejer det sig om højspændingsledninger. 

Det er en urimelig logik. Det forekommer mere rimeligt at fordele ubehageligheder i stedet for, 

at nogle få områder skal holde for. 

Kommuneplanforslaget beskriver også, at ”udpegningen af vindmølleområder skal ske under 

hensyntagen til naboer, landskab og natur”. Det findes vanskeligt at se, hvordan dette hensyn 

er varetaget. F.eks. har en potentiel køber til en nærliggende ejendom allerede brugt kommuneplanforslaget 

som argumentation for prisnedsættelse. 

Vindmøllerne kan ende med at blive skamstøtter for politisk virksomhed. Det bedste ville være, 

hvis de ansvarlige indså, at møller af disse dimensioner bør placeres i havet. 

Endelig opfordres beslutningstagerne til at lægge en tur forbi Todbjergtårnet for at få et indtryk 

af området. 

3.7 Maja Lundemark Andersen, Højballevej 3, 8320 Mårslet (Cirius 98) 

Maja Lundemark Andersen og Henrik Leo Mathiasen mener, at det er godt forslag, der er udarbejdet 

for Hørret by. For det første er det meget klart. For det andet giver det mulighed for at 

Side 71 af 190

få afsluttet de endeløse diskussioner og stridigheder i byen om udstykninger. For det tredje tilgodeser 

forslaget det nødvendige og attraktive udsyn fra byens beboelser. 

3.8 Lars Kjær Hansen, Korsvej 49, Todbjerg, 8530 Hjortshøj (Cirius 109) 

Fra kommunens side har man – i overensstemmelse med Regeringens politik – udpeget seks 

områder, som er umiddelbart egnede til placering af nye vindmøller med en højde op til 150 

m. 

Lars Kjær Hansen (LKH) mener, at man i stedet for at anvende Århus Kommunes hjemmestrikkede 

regler for placering af mastodontvindmøller, med fordel kan benytte sig af almindelig 

sund fornuft – idet der ikke findes relevante placeringsmuligheder for sådanne store vindmøller 

i en af landets tættest befolkede lokaliteter. 

Fremtidens erhvervsstruktur bliver præget af uddannelse, handel, it og førende hospitalsmiljøer. 

Denne udvikling og forskning vil give mange nye arbejdspladser – som vil forudsætte attraktive 

boligområder og rekreative arealer. 

De få åbne områder, der er tilbage i Århus Kommune, bør derfor efter LKH’s opfattelse, reserveres 

til de ønsker og behov, som byens voksende befolkning med god ret kan forvente. Som 

eksempler nævnes: Naturgenopretning, skovrejsning, ekstensivt landbrug, sikring af grundvandsressourcer 

og mindst 100 små grønne pletter, ”hvor man kan finde ro i sjælen efter en 

hektisk arbejdsdag på en højteknologisk arbejdsplads”. 

3.9 Finn Jensen, Lindåhøje 4, Hårup, 8530 Hjortshøj (Cirius 110) 

Finn Jensen (FJ) har bemærkninger til placeringen af 4 vindmøller på 125 til 150 m ved Hårup. 

Placering af nye vindmøller er betinget af nedtagelse af 5 eksisterende vindmøller, svarende til 

660 KW. Disse vindmøller, der er etableret i 2000, har formentlig en restlevetid på op til 20 år. 

Alt andet lige må formodes, at ejerne vil være erstatningsberettigede. 

Alt i alt formoder FJ, at etablering af nye store vindmøller i et for stort omfang vil være belastet 

af store omkostninger til fjernelse af eksisterende møller, inklusive erstatninger. Samfundsmæssigt 

er den udpegede placering således udtryk for en dyr løsning. 

Ved placering af store vindmøller i havet eller på steder, hvor der ikke skal nedtages eksisterende 

vindmøller af nyere årgang, kan der produceres mere strøm for de samme omkostninger. 

FJ spørger om, hvorfor man er ”så bange” for at etablere f.eks. 2 eller 3 møller i en række øst 

for de eksisterende 5 vindmøller. Eventuelt således, at der kun tillades møller i en højde på 

100 m. 

FJ vurderer, at en sådan løsning måske er mere spiselig for beboerne i området samtidig med, 

at man får en mere samfundsøkonomisk produktion. 

3.10 Grethe Raabe Hvam, grethehvam@gmail.com (Cirius 119) 

Grethe Hvam (GV) har indsendt et projektforslag, der drejer sig om Østergårdsgrunden i 

Hjortshøj. 

Efter GV’s opfattelse har grunden potentiale til at være en grøn perle og et ”tiltrængt pusterum 

i byens midte” – i stedet for mere kortsynet at anvende grunden til boliger. Konkret foreslås – 

Side 72 af 190

efter en idéudvikling – at der etableres et rehabiliteringssted med terapihave på Østergård – 

målrettet blandt andet stressede medarbejdere, der bukker under for en krævende arbejdsbyrde. 

GV henviser til de gode resultater fra Sverige med lignende terapihaver. 

GV anfører, at den resterende del af Østergård, der ejes af Århus Kommune, med fordel kan 

anvendes til terapihave. Intentionen er at nedrive den gamle hovedbygning og etablere en ny 

bygning, der rummer et stort bevægelseslokale, et mindre undervisningslokale, 2 små samtale-/terapirum, 

kontor, køkken, to toiletter, et baderum og et opbevaringsrum. Endvidere skal 

der etableres et kreativt værksted i en bygning for sig. 

Under etableringen af de nye bygninger skal der tages hensyn til bevarelse af den gamle landbohave, 

ligesom jorden skal kunne anvendes til havebrug efter ombygningen. Når bebyggelse 

er opført, skal der etableres terapihave – efter model fra Alnarp Terapi nær ved Malmø. 

Terapihaven skal fungere som et kursus-/terapisted for mennesker på sygedagpenge og førtidspensionister 

med en målsætning om at afdække og genvinde ressourcer til at fungere på 

arbejdsmarkedet igen. 

Der vil indgå kropslig træning inde og ude, kropsbevidsthed, afspænding og mindfulness. Der 

vil være undervisning i f.eks. kommunikationstræning, psykologiske mekanismer, kost, sundhed, 

coaching, vejledning, individuelle samtaler og terapi – tillige koblet med kreativt værksted, 

håndværk og madlavning. En væsentlig del af behandlingen vil være udeliv. 

Efter GV’s opfattelse vil der kunne skabes et grønt område på grunden, som også vil kunne 

komme Hjortshøjbeboerne til gode i fritiden. 

Indsenderen ønsker at være med til at idéudvikle Østergård som et rehabiliteringssted. 

Efterfølgende har GV telefonisk meddelt, at hun har en forventning om, at PFA ville være interesseret 

i at finansiere projektet. 

Ved mail af 17. marts 2009 har GV imidlertid oplyst, at PFA ikke er klar til at investere i projektet 

om rehabilitetssted og terapihave. Så nu er der kun den mulighed tilbage, at Århus 

Kommune vil være med til at skabe et sådant sted for borgerne. I så fald foreslås grænsen 

mod grønt område ca. 10 m nord for den øverste udhusbygning. 

3.11 Christian Brink Christensen, Herluf Trollesgade 43 3 tv, 8200 Århus N 

(Cirius 135) 

Christian Brink Christensen (CBC) har nogle forslag i relation til den kommende letbane. 

For det første bør det overvejes at etablere en station/trinbræt ved Trøjborg på linien mellem 

Østbanetorvet og Lystrup. Konkret foreslås etableret en station ved tunnelen for enden af ”Petroliumsbakken”. 

Herfra er der ca. 6 ½ minuts gang til midten af Tordenskjoldsgade. 

For det andet bør det overvejes at føre den nye letbanelinie mod Lystrup via Skejby nordvest 

om Lystrup. På denne måde kan banen dække området omkring den nordvestlige del af Lystrup 

og Elsted. 

For det tredje bør det overvejes at etablere linien via Stenagervej i stedet for Nordlandsvej, på 

den sidste del af ruten. Her bor flere mennesker end på Nordlandsvej. Hertil kommer, at en linieføring 

ad Stenagervej vil være bedre i forhold til arbejdspladserne i industriområdet i Vejlby 

Nord. 

Side 73 af 190

Endelig foreslår CBC, at det i forbindelse med planerne om grønne og blå ruter bør være muligt 

at sejle i kano/kajak på Århus Å på strækningen fra Havnen til Brabrand Sø. 

3.12 Christina M. Stapelfeldt og Henrik Stapelfeldt, Højballevej 15, Lilly Sørensen 

Nielsen og Tage Nielsen, Højballevej 12 og Jette Jakobsen, Højballevej 

5, Hørret, 8320 Mårslet (Cirius 137) 

Der opponeres mod en af bestemmelserne for Hørret med følgende ordlyd: ”Ny bebyggelse 

kan indpasses øst for Højballevej 12 placeret i princippet som de angivne byggefelter på rammekortet.” 

Det er der to grunde til. For det første vil en bebyggelse her give en markant negativ påvirkning 

af udsigten fra de nuværende boliger. For det andet vil ny bebyggelse spolere udsigtslinien 

fra Højballevej mod landskabet i nord – hvilket er direkte i modstrid med et af de øvrige 

punkter i de foreslåede rammebestemmelser. 

Ad 1: 

Opførelse af beboelseshuse på det anviste felt på rammekortet vil spolere den unikke udsigt 

mod nord over græs og markarealer på de sydlige skråninger op mod Jelshøj. Netop den naturskønne 

beliggenhed med det frie udsyn har været bestemmende for køb af boligen. Ud over 

tab af herlighedsværdien vil en bebyggelse sikkert også indebære en betydelig forringelse af 

boligværdien. 

Ad 2: 

Det forekommer uforståeligt, at der foreslås en bebyggelse på arealet øst for Højballevej 12, 

når følgende udtrykkeligt fremgår af rammebestemmelserne: ”Ligeledes skal udsigtslinie fra 

Højballevej mod landskabet mod nord fastholdes og styrkes.” 

Ved at opføre beboelseshuse på det foreslåede areal vil man få en udtalt forringelse af udsynet 

mod nord. Specielt vil et eller flere beboelseshuse øst for Højballevej 12 virke meget dominerende 

på udsynet i forhold til Jelshøjs sydskråninger – særlig fordi det udpegede areal hæver 

sig over Højballevej. Kommer man kørende, gående eller cyklende mod området, vil huse på 

det foreslåede område virke skæmmende på det unikke udsyn mod nord, uanset om man bevæger 

sig fra øst mod vest eller fra vest mod øst. 

Endvidere henvises til en tidligere afgørelse fra januar 2006 på en ansøgning om at opføre en 

beboelsesejendom (og stald) på arealet nord for Højballevej. Dengang blev der givet afslag 

blandt andet med den begrundelse, at ”det vil have væsentlige negative konsekvenser for de 

landskabelige værdier på stedet, hvis der opføres bebyggelse som ansøgt….”. 

Endelig påpeges, at der er rigeligt med nye huse at vælge imellem i det nærliggende Mårslet. 

3.13 Ane Marie Hjermitslev og Henrik Albinus, Højballevej 2, 8320 Mårslet 

(Cirius 139) 

Forslaget til Kommuneplan 2009 er blevet læst med interesse, og specielt den del, der drejer 

sig om Hørret. 

Ane Marie Hjermitslev og Henrik Albinus (AMH og HA) kan konstatere, at der ikke længere er 

landbrug i landsbyen. De seneste nyudstykninger er bestemt ikke foregået med bevaring af 

landsbymiljøet for øje. Den ”gamle” landsby er så at sige forsvundet. 

Side 74 af 190

Landsbyen er dog stadig charmerende – selv med huse i alverdens stilarter. Men efter AMH og 

HA’s mening bør yderligere vækst i landsbyen fremover ske mere naturlige steder og under 

hensyntagen til de fritidslandbrug, der eksisterer i landsbyen. 

Efter AMH og HA’s opfattelse ser disse hensyn ud til at blive tilgodeset på bedste vis i forslag til 

Kommuneplan 2009. Forslaget giver mulighed for, at der fremadrettet kan ske en mere harmonisk 

udvikling af landsbyen – samtidig med at det sikres, at Århus og Hørret kan vokse. 

AMH og HA ser gerne en vækst, hvor der kan tænkes nyt under hensyn til bevaring af landsbyens 

miljø og hensyn til den smukke natur i området. 

3.14 Jørn Møller Andersen, Hørret Byvej 5, 8320 Mårslet (Cirius 146) 

Efter Jørn Møller Andersens opfattelse bør der ikke gives tilladelse til ny bebyggelse øst for 

Højballevej 12. En sådan mulighed vil åbne op for bebyggelse i det åbne land, og måske en 

huludfyldning ned mod Hørret by. Hertil kommer, at den landskabelige udsigt mod nord vil blive 

forringet. Ifølge rammebestemmelsen skal udsigtslinien fastholdes og styrkes. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at såfremt landsbymiljøet skal bevares, må landsbyen 

ikke vokse ud ad. 

Der appelleres til, at byggemuligheden øst for Højballevej 12 fjernes. 

Herudover vurderes kommuneplanforslaget at være i orden. 

3.15 Grethe Agger og Henrik Agger, Mustrupvej 91, 8320 Mårslet (Cirius 148) 

Grethe og Henrik Agger (GA og HA) er enige i, at der er behov for en bedre infrastruktur i den 

sydlige del af Århus Kommune. Men samtidig udtrykkes der en vis bekymring for, at linieføringen 

for Beder-Bering vejen kommer for tæt på Mårslet. 

Udgangspunktet må være, at at placeringen af regionale eller statslige trafikforbindelser skal 

placeres under hensyntagen til almenvellet – med mindst mulig gene. 

GA og HA gør opmærksom på, at der er tilstrækkeligt med frie arealer, der er ubeboede eller 

mindre beboede i landskabet længere mod syd. Det vil betyde meget for miljøet i Mårslet, hvis 

vejen trækkes 500 – 1.000 m længere mod syd. 

GA og HA pointerer nogle problemstillinger ved en linieføring tæt på Mårslet og mellem Testrup 

og Mårslet: 

• Et stort vejanlæg vil medføre markante støj- og forureningsgener for hele Mårslet – 

hvilket yderligere forstærkes af anlæggets placering i forhold til de fremherskende vindretninger. 

• Siden Beder-Bering vejen sidst er blevet drøftet, er der sket en stor udbygning i den 

syd-vestlige del af Mårslet. 

Sammenlagt regnes der med i lokalplan 696 og 698 et antal nye boliger på 465 i den sydlige 

og vestlige del af Mårslet. 

Endvidere anfører GA og HA, at Testrupgård har opført en stor svinestald i den østlige del af 

gården, mod Mårslet. Afstanden mellem Testrup og Mårslet er således blevet væsentligt formindsket. 

Der er derfor ikke plads til en ny ”Oddervej” mellem Mårslet og Testrup. 

Side 75 af 190

I forbindelse med boliglokalplanerne blev der fra kommunens side lagt stor vægt på at sikre 

forsvarlig afstand til Giber Å, og på at byen fortsat bevarede sine grønne kiler. Disse værdier 

og den potentielle forureningsrisiko af Giber Å taler ligeledes for, at Ring 3 placeres længere 

mod syd. 

Efter GA’s og HA’s opfattelse kan den daglige trafik i Mårslet ikke løses ved hjælp af en Ring 3 

tæt på byen. Der er fortsat behov for en indre infrastruktur i Mårslet, idet skole, institutioner i 

øvrigt samt indkøbsmuligheder primært er placeret i bymidten. 

I et mere langsigtet perspektiv bør vejens placering også tænkes ind i en eventuelt kommende 

Kattegatforbindelse over Samsø. Dette taler ligeledes for en sydligere forbindelse. 

3.16 Henning Christoffersen, Gl. Kirkevej 81, 8530 Skødstrup (Cirius 150) 

Med henblik på at opfylde intentionerne og målsætninger i forslag til Kommuneplan 2009 om 

beskyttelse af naturværdier, grundvand, landskabsværdier samt statens interesser foreslås det 

område i lokalplan 809, der er beliggende inden for det topografiske vandskel til kirkesøen og 

mosen udtaget som boligområde – område 38.01.35 BO i Hjortshøj. 

Forslaget er begrundet i ovenstående samt i det forhold, at Landsbyforum i Hjortshøj, herunder 

naboer til området, tidligere blandt andet har påpeget, ”at der er et rigt dyre- og planteliv i 

mosen, herunder flere arter, som ikke forekommer andre steder i Hjortshøj og omegn. At mosens 

kombination af stabil tilstrømning af grundvand og flukturerende vandstand som følge af 

overfladenær afstrømning fra lokale magasiner har en høj naturværdi, blandt andet fordi dynamikken 

med vandfyldte og udtørrede lavninger er en sjælden mangelvare i den danske natur.” 

Endvidere anføres, at Naturklagenævnet i forbindelse med behandling af lokaplan 809 har fastslået 

følgende: ”Der er med denne afgørelse ikke taget stilling til, hvorvidt en fremtidig realisering 

af planen kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, eller om en sådan i givet 

fald vil kunne meddeles. Kommunens evt. afgørelse herom vil skulle påklages i forbindelse 

med realisering af planforslaget.” 

Konkret foreslås naturområdet tilbageført til landzone med landbrugspligt og pleje ved afgræsning. 

3.17 Betina Blangsted og Henrik Bach Blangsted, Labing Landevej 6, 8462 


Betina og Henrik Bach Blangsted (BB og HBB) gør indsigelse mod det udpegede perspektivområde 

nord for Framlev – område 34.02.06 JO. 

Ved købet af ejendommen Labing Landevej 6 i 2003 var især beliggenheden i det åbne landskab 

på landet og i ådalen ved Lyngbygaard samtidig med en tæt tilknytning til Harlev styrende 

for beslutningen. Siden har BB og HBB imidlertid måttet vænne sig til den støjende og forurenende 

motorvej og udsigt til et stort industriområde vest for Stillingvej. 

Skulle perspektivarealet øst for Stillingvej blive fastholdt til tungt erhverv, vil det i bedste fald 

indebære en betydelig værdiforringelse af Labing Landevej 6 – da denne ejendom er placeret 

midt i området. 

Som borgere ønskes det, at kommunen ikke belaster området med yderligere tung industri. 

Perspektivområdet øst for Stillingvej bør derfor opgives eller alternativt at ændre anvendelsen 

Side 76 af 190

til rekreative formål. I den sammenhæng foreslår BB og HBB, at der sikres offentligt adgang til 

området ved ådalen omkring Lyngbygaard Å til glæde og gavn for borgerne i Harlev. 

3.18 Vinni Ravndrup og Mogens Ravndrup, Kirkesvinget 3, Framlev, 8462 


Vinni Ravndrup og Mogens Ravndrup (VR og MR) har en række kommentarer til forslag til 


Perspektivområde øst for Stillingvej 

VR og MR foreslår, at området i stedet udlægges til blandet bolig- og erhvervsområde – så 

Framlev fortsat kan fremtræde som et lille lokalsamfund i landlige omgivelser. 

Et blandet bolig- og erhvervsområde vil i sin struktur minde om den sammensætning, Framlev 

har i dag. Dermed har såvel erhvervsudviklingen som det bynære lokalsamfund en fremtid. 

Det anføres, at der i kommuneplanforslaget også er udlagt et stort område til tung industri 

umiddelbart vest for Framlev. Såfremt et tilsvarende areal udlægges nord og øst for byen, vil 

Framlev blive totalt omsluttet af et industriområde og afskåret af motorvejen mod syd. Enhver 

interesse for tilflyttere vil herefter være elimineret. 

Framlevs fremtidige landsbystatus 

VR og MR kritiserer, at Framlev har fået frataget sin landsbystatus og ikke indgår i revisionen 

af landsbyafgrænsningerne. 

Det betyder, at Framlev nu efterlades i et dødvande de næste 12-15 år, uden at der er mulighed 

for den mindste udvikling af byen. Og det på trods af, at der i byen er et udbredt ønske 

om tilflytning, gerne af yngre mennesker, som kan bidrage til vedligeholdelse og udvikling af 

nærmiljøet og aktiviterne her. Da Harlev ligger tæt på, vil en begrænset udbygning ikke belaste 

Århus Kommune med øget krav om servicering. 

VR og MR foreslår på den baggrund, at Framlev foreløbig bevarer sin landsbystatus, og dermed 

også at byen indgår i revisionen af landsbyafgrænsningerne – så der kan opnås en fornuftig 

bymæssig udvikling. 

Sikker færdsel mellem Framlev/Hørslev/Labing og Harlev 

VR og MR anfører, at når erhvervsområde 34.02.02 ER og 34.02.03 ER bliver udbygget med 

tung trafik til følge, vil det blive endnu vanskeligere for f. eks. cyklende skolebørn at komme 

sikkert i skole. 

Det foreslås derfor, at der planlægges en hensigtsmæssig placeret cykel-/gangforbindelse fra 

nordsiden til sydsiden af motorvejen – så børn og voksne i fremtiden kan færdes sikkert på 

denne strækning. 

3.19 Rita Blaabjerg, Muslingevej 1, 8250 Egå (Cirius 160) 

Som en af de nærmeste naboer til centerområdet samt Muslingevej 30 og 34 gør Rita Blaabjerg 

indsigelse til kommuneplanforslaget for så vidt angår den viste afgrænsning af centret. 

I øvrigt er henvendelsen enslydende med brevet fra Frank Topholm (2.6). 

Side 77 af 190

3.20 Willy Bregnhøj, Gyvelvej 5, Skæring Strand, 8250 Egå (Cirius 166) 

Ifølge Willy Bregnhøj (WB) er realiteten, at Skæring Strand igennem de seneste 10 år er overgået 

til at blive et helårsbeboelsesområde. Men WB forstår ikke, hvorfor man ikke fra politisk 

side vil forholde sig hertil. 

Forslag til Kommuneplan 2009 indeholder ikke svar på, hvad der skal ske, når ”amnestien” udløber 

31. marts 2009. 

Og det nytter ikke noget, at man fra politisk side skyder sig ind under, at det er Miljøministeriet, 

der har bestemt områdets status som sommerhusområde m.v. Det er vel ikke forbudt at 

tage et initiativ! 

Fakta 

Situationen er den, at der bor rigtig mange mennesker helårs ved Skæring Strand. Igennem 

de sidste 10 år er bygget mange huse i form af helårshuse – alle godkendt af Århus Kommune. 

Efter sigende har op mod 50 % af eleverne i Skæring Skole adresse uden for postnummer 

8250, men bor blandt andet ved Skæring Strand. Det samme mønster ses for områdets børnehaver 

og vuggestuer. Udover skole, børneinstitutioner er der sportsforeninger, spejderorganisationer 

og muligheder for badning, sejlads, roning, surfing m.v. Heril kommer et stort moderne 

ældrecenter med ældre- og plejeboliger. 

Området er kloakeret, el og telefonnet er etableret, og bybusserne servicerer dagligt området 

med flere forbindelser i timen i begge retninger. En meget stor del af områdets grundejere får 

afhentet husholdningsaffald hele året. 

De private veje er i fin stand. 

Endvidere benytter Århus Kommune en del af områdets huse til genhusning af familier hele 

året. 

De rekreative områder ved stranden, Mindelunden, Plantagen, Svinboskoven m.v. vil ved helårsstatus 

for området være tilgængelig for alle på samme måde som nu. 

Fremtiden 

Hvis Århus Byråd skal have en chance for at gennemføre de visioner, man har for erhvervsliv, 

uddannelse, forskning m.v., forudsætter det efter WB’s opfattelse, at kommunen er i stand til 

at tiltrække dygtige, visionære borgere, der er villige til at investere i erhvervsliv og dermed 

byens udvikling. 

Finder de ikke attraktive muligheder i Århus – og Skæring Strand er et af de attraktive steder 

– fravælges Århus til fordel for andre steder. 

Ved en overgang til helårsstatus må der tages hensyn til de nuværende grundejere, der benytter 

deres ejendom som fritidsbolig. Der kan etableres en overgangsordning med mulighed for 

at vælge mellem helårsstatus og sommerhusstatus indtil næste ejerskifte. 

Konsekvenser efter 1. april 2009 

Såfremt der ikke ændres ved områdets status som sommerhusområde, vil situationen for de 

ca. 500 familier, der bor ulovligt ved Skæring Strand – heraf en del i nye helårshuse, bygget 

med Århus Kommunes tilladelse – være, at de er lovbrydere. 

I et retssamfund skal loven naturligvis overholdes. Derfor må konsekvensen være, at myndighederne 

tager loven i anvendelse og sørger for, at ejendommene fraflyttes i vinterhalvåret. 

Side 78 af 190

Men det er ikke en rimelig situation at bringe et stort antal familier i. 

Byrådets opgave 

Byrådet må træde i karakter. Der skal udarbejdes en velbegrundet fremadrettet ansøgning til 

Miljøministeriet med henblik på at sikre en fornuftig løsning for de mange, som efter 1. april 

2009 ikke bor lovligt. Det kan samtidig sikre attraktive bomuligheder for kommende aktive bidragsydere 

til Århus Kommunes udvikling. 

3.21 Anni Rønde, Labing Møllevej 8, 8462 Harlev (Cirius 168) 

Henvendelsen fra Anni Rønde (AR) drejer sig om perspektivarealet øst for Stillingvej og nord 

for motorvejen– lokalsamfund Harlev-Framlev. 

Tekniske anlæg – biomassefyret kraftvarmeanlæg og forbrændingsanlæg 

AR er bekymret over at læse om muligheden for placering af et biomassefyret kraftvarmeanlæg 

og forbrændingsanlæg på arealet øst for Stillingvej og nord for motorvejen – på de marker, 

der er med til at gøre netop dette område til noget helt unikt. 

Der spørges om, hvordan det går med afklaringen af ”ny ovnlinie” på Affaldscentret? I Hovedstruktur-forslaget 

(s. 198) er nævnt, at der skulle være en afklaring i 2008. 

De rekreative muligheder 

I Hovedstrukturforslaget er Labing Møllevej registreret som en rekreativ rute. Og fra AR’s vinduer 

kan man se til Jelshøj, Borum Eshøj og Tåstrup bakken. 

En gåtur nede fra Lyngbygårds Å anbefales. Her har kommunen smukt genskabt Mølledammen 

med ro og idyl. Man kan så fortsætte videre ad Labing Møllevej med en betagende udsigt – 

som i virkeligheden burde styrkes. I det perspektiv bør skovrejsningsplanerne syd for Labing 

overvejes. 

AR anmoder om, at perspektivarealet tages ud af kommuneplanforslaget. 

3.22 Niels Grundtvig-Poulsen, Naurvej 3, 8220 Brabrand og Poul Martin Secher, 

Bangsboparken 38 tv, 8541 Skødstrup (Cirius 170) 

Niels Grundtvig-Poulsen og Poul Martin Secher (NGP og PMS) har en række forslag og synspunkter 

i relation til forslag til Kommuneplan 2009: 

Om kommuneplanforslagets omfang 

Indledningsvis ros til hæftet ”hovedstruktur kommuneplan 2009”, men 230 sider er et stort 

materiale at læse igennem og holde styr på, når man som borger vil kende til byens planlægning. 

Forslag: 

At der udarbejdes en kortfattet folder om de vigtigste elementer i forbindelse med fremlæggelse 

af den endelig vedtagne hovedstruktur - som viser de ændringer, som borgerdeltagelsen og 

den politiske behandling af forslaget har medført. 

Om grundlag og udgangspunkt 

I indledningen kridtes banen op: 50.000 arbejdspladser, 10-15.000 studiepladser, og 75.000 

boliger inden 2030. Det lyder af meget, men set over 20 år og adskillige kommuneplanrevisioner 

vil der være tid til korrektioner af den mulige vækst. Kommuneplanen opererer med 12 års 

sigt, men det vil være de næste 4 års konkrete beslutninger, der binder en senere udvikling. 

Side 79 af 190

Forslag: 

At der i den vedtagne kommuneplan angives en tydelig oversigt, der viser planlægning og anlæg, 

som forventes gennemført de nærmeste 4 år samt afledt CO 2 virkning. 

Om nye byer og CO 2 -neutral vækst 

Kommuneplanen opererer med vækst samt et mål om CO 2 -neutralitet. 

Disse indbyrdes principielt modstridende mål følges fint op med central byomdannelse i Cereskilen 

og ny by på havnen. Men forslagene til vækst i nogle nye bydele er problematisk i forhold 

til CO 2 -målet. Især mod syd er de nye byvækstområder (med tilhørende bilvækst!) en del af 

begrundelsen for en ny stor ringvej mellem Oddervej og Skanderborgmotorvejen (Beder- 

Bering). 

Forslag: 

Udskyd byvæksten i syd. Den angivne byvækst i Solbjerg, Mårslet, og Malling begrænses til 

byafrunding inden for gældende rammeområder. Byrådets beslutning om at planlægge ny by 

vest for Malling og syd for Mårslet udskydes til en senere kommuneplanrevision. Det betyder 

også, at Beder-Bering ringvejen vil kunne udskydes til en senere planperiode. Der skal i givet 

fald findes alternative arealer. 

Forslag: 

Alternativ byvækst mod nord/vest. Det undersøges om en ny by syd for Sabro kan planlægges 

i lighed med den fremtidige ny by ved Harlev, idet et nyt byområde syd for Sabro vil 

ligge mere centralt i kommunen end Malling og Mårslet. 

Trafikken mellem boliger og arbejdspladser i de nye byer ved Harlev, Sabro, og Lisbjerg vil 

kunne bruge det eksisterende motorvejsnet indbyrdes. En konsekvens bør være, at der føres 

letbane ad Viborgvej til Sabroområdet eventuelt med Hammel som mål. Derved vil aflastningscentret 

og erhvervsområderne langs Viborgvej også blive letbanebetjent. 

Ud fra kortene i kommuneplanen ses ikke, at en ny by ved Sabro vil komme i konflikt med væsentlige 

landskabsinteresser. Denne koncentration af fremtidig byvækst i nord og vest vil forkorte 

rejsetiden mellem de nye byer og fremmer dermed målet om CO 2 -neutral vækst. 

Om byomdannelse og letbanebetjening 

Til yderligere styrkelse af byomdannelsen i Cereskilen samt letbanebetjening af den planlagte 

multiarena har NGP og PMS følgende forslag: Når den viste letbaneføring langs Viborgvej 

kommer til Vestre Ringgade drejes letbanen ad Vestre Ringgade til Søren Frichs vej og videre 

igennem byomdannelseområdet i Cereskilen. Dermed betjenes dels byomdannelsesområdet 

dels den planlagte multiarena. 

Det undersøges, om letbanen kan videreføres i banegraven til hovedbanegården. 

Om Rutebilstationen og Multiarena – styrkelse af den kollektive trafik 

Det er ifølge kommuneplanen stadig intentionen at flytte rutebilstationen tæt på hovedbanegården, 

men det har været en hensigt siden begyndelsen af 1970erne! Omdannelse af bygninger 

på Godsbanearealerne til kulturelle formål samt opførelse af en multiarena på Godsbanearealerne 

vil/skal medføre megen trafik. Mest mulig skal brugen af kollektiv trafik til multiarenaen 

styrkes. 

Forslag: 

En flytning af rutebilstationen til Godsbanearealerne i tilknytning til multiarenaen undersøges. 

Derved opnås endvidere, at busadgangen til en ny moderne busterminal kan ske fra Ringgaden 

og dermed belastes de centrale bydele mindre af bustrafik. Fodgængeradgangen til og fra 

Side 80 af 190

midtbyen fra en ny busterminal kan fornemt ske via gaden i Scandinavian Center. Busterminal 

og hovedbanegården forbindes med letbane. 

Baneområdet bag posthuset kan anvendes til taxaplads og parkeringshus (også cykler) til hovedbanegården 

og dermed fremmes brugen af den statsplanlagte opgradering af banenettet. 

(Hurtigtog til København og Hamburg). 

Om Banegraven 

Det nævnes, at Byrådet har besluttet at undersøge en privat vision om at overdække banegraven. 

Banegravens kulturhistoriske kvaliteter (som åbent område) er fint beskrevet i kommuneatlas. 

En overdækning/bebyggelse af den åbne banegrav vil være som `en prop i hjertet af byen`. 

Forslag: 

At det slås fast, at den åbne banegrav skal bevares. 

Om landskabskilerne og grønne naturringe – opgivelse af ny by ved Elev og alternativ placering 

af zoo 

Åbne sammenhængende større landskaber omkring og imellem byerne er væsentlige kvaliteter 

for byen, samt bidrager (som grønne lunger) til målet om CO 2 -neutral vækst. 

Arealerne syd for Elev har i mange år været udset til ny by, men den nye sø i Egådalen giver 

mulighed for, at der kan dannes et større sammenhængende landskabsbånd mellem Trige 

Skov, søen og Vejlby kilen (Elev-Vejlby korridoren). 

Det anføres, at den påtænkte zoologiske have, som skal have mange besøgende, placeres 

landskabeligt smukkere i Elevkorridoren. Haven kan umiddelbart nærbanebetjenes fra Grenåbanen 

og eventuel fremtidig letbane. 

Forslag: 

Ny bydel syd for Elev opgives, og det undersøges om den større Elev-Vejlby landskabskorridor 

kan bruges som skovrejsningsområde (i stedet for skovrejsningsområdet ved Sabro) med mulig 

zoo placering ved Grenåbanen, hvilket vil bidrage til at opnå CO 2 -neutral målet. 

Om grundvandsressourcer 

Det anføres i mange sammenhænge, at det er vigtigt at sikre grundvandsressourcerne, men 

der mangler et kort der viser de sårbare områder. 

Forslag: 

I det forslag, som Byrådet skal vedtage, vises et kort som angiver drikkevandsområder, som 

skal beskyttes mod byudvikling og intensiv landbrug. 

Om tekniske anlæg - vindmøller 

Der foreslås 6 områder med op til 13 vindmøller med højder op til 150m. 

Vindmølleområder er generelt problematiske anlæg (støj, det visuelle og begrænsninger af 

arealudnyttelse i en 500m zone). De udvalgte områder bør genovervejes, idet få møller i mange 

områder vil dominere mere end flere i et samlet. 

Forslag: 

Kun området ved Hårup bør fastholdes. Endvidere bør det undersøges, om området kan udvides 

med flere ens møller. 

Om nyt forbrændingsanlæg i et industriområde ved Harlev 

Side 81 af 190

Der er ikke angivet et bygningsvolumen eller skorstenshøjde. Men antages værket at få samme 

dimension som Studstrupværket/Lisbjergværket er der tale om en betydelig omgivelsespåvirkning. 

Et så stort teknisk anlæg bør opleves som et selvstændigt arkitektonisk bygningsværk og ikke 

pakkes ind i et industriområde. 

Forslag: 

At alternativ landskabelig placering visuelt nær motorvejskrydset ”Århus vest” undersøges. 

Om miljøvurdering 

Det erkendes i miljøvurderingen, at biltrafikken vil være den dominerende transportform. 

Vores alternative forslag om at koncentrere en ny by i Sabro mellem Harlev og Lisbjerg skal 

ses som en reduktion af behovet for at køre i bil mellem bolig og arbejdsplads fra den ene ende 

af kommunen til den anden. 

Om rammer for lokalsamfund 

Indledningen vurderes nøgternt at beskrive rammernes betydning for lokalplanlægning og 

sagsbehandling. 

Men det kan være vanskeligt for en interesseret borger at gennemskue i hvilket omfang Århus 

Kommune virker for, at mål og retningslinier efterleves. En indikator for dette er blandt andet 

mængden og arten af tillæg, udarbejdet i planperioden. 

Forslag: 

At der i den endelig vedtagne kommuneplan 2009 for hvert lokalsamfund oplyses, hvor mange 

kommuneplantillæg, fordelt på rammetypeområder, der er udarbejdet siden sidst vedtagne 

kommuneplan. Endvidere, at der angives kriterier for, at Byrådet således kan vælge at fravige: 

(citat): ”at virke for at mål og retningslinier i den vedtagne kommuneplan efterleves”. 

Om klimavisionen samt påvirkning af national lovgivning og borgernes adfærd 

Det nævnes i Hovedstrukturforslaget s. 13: ”At Århus går forrest i klimaindsatsen for at udvikle 

en bæredygtig kommune med initiativer, som påvirker bygninger og fysiske strukturer samt 

borgernes adfærd. Århus Kommune vil feje for egen dør, gennemføre demonstrationsprojekter 

og påvirke den nationale lovgivning”. 

Forslag: 

Det bør undersøges, om det er muligt i forbindelse med byggetilladelser at indføre træplantningskrav, 

som svarer til antallet af krævede parkeringspladser (en p-plads – et træ), samt 

hvis det ikke er muligt på grunden, at betale til en skovrejsningsfond. 

Det bør undersøges (for at fremme samkørsel), om der kan åbnes mulighed for at køre med 

privat bil/taxa med mindst 4 personer på de eksisterende og kommende bustraceer. 

Det bør undersøges, for at adfærdsregulere brugen af bil i de centrale byområder, om samtlige 

(offentlige og private) parkeringspladser inden for CY-området i kommuneplanen kan gøres til 

betalingspladser. 

3.23 Aase le Fevre, Selmersvej 21, 8260 Viby J (Cirius 172) 

Som almindelig borger i Århus udtrykker Aase le Fevre (AF) sin bekymring for udbygningen i 

Gellerupområdet. 

Side 82 af 190

Århus kommune har brugt og bruger stadig millioner af kroner på at ændre området, så det 

ikke blev den ghetto, som det desværre er blevet. Mange spildte kræfter og penge. Jo mere 

udbygning af bazar m.m., desto mere fastlåses især kvinderne i Gellerup. 

AF anfører, at moskeer flere gange har været stedet, hvor mange kedelige planer er udviklet, 

godt hjulpet af imamer, hvis opgave i stedet ellers gerne skulle være at hjælpe indvandrerne 

med at integrere sig i Danmark. 

For flere år siden kunne man læse, at Saudi-Arabien var interesseret i at få et stærkt center i 

Norden. Jeg tænkte "bare det ikke bliver i Århus". Men stiller Århus Kommune nu grunden til 

rådighed, så kommer pengene helt sikkert sydfra. Hvorfor ikke i stedet lade de forskellige 

grupper have flere mindre lokaler, ligesom nu? AF tilhører selv en frikirke, der ligger ca. 5-6 

km fra AF’s barndomshjem. 

Tillader Århus Kommune dette byggeri, så lad det ske i Århus N eller i udkanten af byen. Måske 

trak det nogle beboere ud i nærheden for at bo der. 

Skulle nogle gå ind for dette projekt, forudsættes krav om, at der ikke sættes store minareter 

på bygningen, og at bebyggelsen i øvrigt udformes diskret. 

Politi, brandvæsen m.m. har rigeligt at se til. De magter heller ikke opgaven. Der er brug for, 

at denne planlægning også kan lette deres arbejde. 

AF håber og ønsker, at der bliver taget hensyn til århusianerne og til byen. AF kender ikke en 

eneste, der går ind for og tror på, at dette projekt vil gavne integrationen - tværtimod. 

Men nu sidder Byrådet og flere instanser og skal træffe en beslutning. Forhåbningen er, at det 

bliver den rigtige – idet beslutningen ikke kan laves om. Allermest fornuftigt ville det være, 

hvis det hele blev udsat. Så kan en moské bygges om mange år, når indvandrerne har bevist, 

at de ønsker at medvirke til, at Århus bliver en dejlig by at bo i. 

3.24 Gerda Mellquist og Sandy Mellquist, Gl. Mosevej 5, Sonja Udengaard Pedersen 

og Harald Udengaard Pedersen, Gl. Mosevej 9, Jonna Hansen og Tony 

Mikkonen Hansen, Gl. Mosevej 7, 8462 Harlev (Cirius 176) 

Beboerne fra de tre ejendomme på Gl. Mosevej har fremsendt nogle kommentarer til kommuneplanforslaget 

i relation til område 34.02.03 ER, refererende til borgermødet 12. januar 2009. 

Beboerne anfører, at de 2. april 2008 har modtaget brev fra Planlægning og Byggeri. Heri 

nævnes, at beboelserne på Gammel Mosevej kan fastholdes og indgå i en eventuel kommende 

lokalplan for et erhvervsområde med mulighed for beboelse. 

Man går derfor ud fra, at dette stadig er gældende. Konkret foreslås en afskærmning i form af 

f.eks. beplantning af det beboede område i 50 meters afstand. 

Endvidere fremføres, at tungt erhverv vil belaste de nuværende veje til fare for børn og ”bløde” 

trafikanter. En overvejelse kunne være at lægge de tungeste erhverv ud i perspektivarealet 

tæt på Lillering. 

På borgermødet blev skitseret en skovplantning øst for Stillingvej og nord for Framlev by. 

Dette vil efter beboernes mening ødelægge en meget smuk udsigt over et specielt landskab. I 

stedet foreslås, at der etableres skovplantning i område 34.02.03 ER på den grund, som tidligere 

tilhørte gartneriet Brdr. Jacobsen – men som nu er købt af Kommunen. 

Side 83 af 190

3.25 Peder Hvidkjær Andersen, Vennemindevej 51, 8520 Lystrup (Cirius 184) 

Et areal på ca. 5.5 ha, der ligger mellem Lystrupvej, motorvejen, Ellebækken og Petersmindevej, 

ønskes disponeret til hotel eller pladskrævende detailhandel. 

3.26 Annette Grønbæk Jensen og Morten Søndergaard Degn, Nymarksvej 27, 

8320 Mårslet (Cirius 195) 

Annette Grønbæk Jensen og Morten Søndergaard Degn mener, at "Ny Malling" ligger alt for 

tæt på Mårslet. Ved dette forslag vokser Malling og Mårslet helt sammen. Mårslet er en fritliggende 

by og bør forblive sådan. 

Det anføres, at Beder-Bering vejen er lagt lige op ad Mårslet. Dette er helt uacceptabelt. De 

gener, som vejen vil give det sydlige Mårslet, kan slet ikke opvejes af de eventuelle fordele, 

som vejen kan give Mårslet. 

Beder-Bering vejen vil derimod blive et stort plus for Beder, Malling, Ny Malling samt Odder. 

Trafikken vil blive meget tæt. Dette vil naturligvis medføre megen støj og forurening for hele 

det sydlige Mårslet. 

Vejen skal derfor flyttes meget længere væk fra Mårslet by. 

3.27 Flemming Hansen, Fuldenvej 76, 8330 Beder (Cirius 220) 

Flemming Hansen (FH) har hæftet sig ved, at i følge rammekortet for Fulden er en række huse 

og gårde angivet som ”bevaringsværdige bygninger” eller som ”bygninger med væsentlig betydning 

for landsbyens helhed”. 

Imidlertid undrer FH sig over, at et af de huse, som i højeste grad hører ind under de nævnte 

kategorier, ikke er medtaget på rammekortet. Det drejer sig om dobbelthuset, beliggende på 

Fulden Byvej 27. Huset har tidligere rummet Fulden Købmandshandel med tilhørende bolig. I 

det perspektiv er det også af lokalhistoriske grunde en betydningsfuld bygning. 

Denne bygning er også med i Kommuneatlas. 

3.28 Kirsten og Niels Elvstrøm, Gl. Mosevej 1 A, 8462 Harlev (Cirius 226) 

Erhvervsområdet vest for Stillingvej 

Det foreslås, at erhvervsområde 34.02.03 ER udvides i det sydvestlige hjørne således, at linien 

nordfra føres direkte til motorvejen – som vist på det medsendte kort. 

Landsbyen Hørslev 

Kirsten og Niels Elvstrøm foreslår, at et areal på ca. 1,5 ha i den østlige del af Hørslev medtages 

i landsbyafgrænsningen, som vist på den medsendte skitse. 

Det anføres, at der er parcelhuse på begge sider – hvorfor arealet må opfattes som en del af 

landsbyen. 

Området vurderes ikke at blive påvirket af nogle få yderligere pacelhuse. I øvrigt er der p.t 

kloakering i gang for landsbyen. 

Side 84 af 190

3.29 Thorbjørn Hartelius, Mustrupvej 83, 8320 Mårslet (Cirius 238) 

Thorbjørn Hartelius (TH) anfører, at en linieføring af Beder-Bering vejen fortsat i kommuneplanforslaget 

er vist som gående tæt på den sydvestlige del af Mårslet. 

På den baggrund anmoder TH om, at de 576 underskrifter, der blev indsamlet i forbindelse 

med Planstrategi 2008 overføres til høringsmaterialet i relation til forslag til Kommuneplan 

2009 – da underskrifterne er en kraftig indikation af, at mange borgere i Mårslet ikke ønsker 

en for tæt linieføring på byen. 

3.30 Kristian Søberg, Vanggård, Hørslevvej 127, Hørslevbole, 8462 Harlev 

(Cirius 258) 

Kristian Søberg (KS) oplyser, at han ejer landbrugsejendommen Hørslevvej 127. Stort set hele 

ejendommen bliver berørt af planerne om udlæg af et perspektivareal til erhverv til tung industri, 

vest for Stillingvej. 

KS foreslår, at hele arealet indgår i rammerne til byformål med følgende begrundelser: 

• Arealet er velbeliggende og velegnet til tung industri. 

• Århus Kommune har i 2008 allerede købt ca. 6 ha af Vanggård – som ligger i rammeområde 

34.02.03 ER. Samtidig har kommunen også købt en del af de arealer, som KS 

har haft screenet til udspredning af husdyrgødning. Og en yderligere del af naboarealerne 

er medtaget i kommuneplanforslaget til erhvervsformål. 

• Århus Kommune har indgået i etableringen af vådområdet i Lyngbygårds Ådal. I den 

forbindelse blev der foretaget en jordfordeling, hvilket har afskåret KS fra muligheden 

for suppleringsjord. 

KS konstaterer, at muligheden for at drive professionel landsbrugsvirksomhed på ejendommen 

i de senere år er blevet væsentlig indskrænket. Efter KS’s mening er en fornuftig løsning for 

alle parter, at landbrugsejendommen i sin helhed inddrages i rammeområdet 34.02.03 ER. 

Dette vil give Århus Kommune et stort og brugbart erhvervsareal og KS mulighed for at flytte 

sin landbrugsvirksomhed til en anden lokalitet. 

Vælger Århus Kommune derimod at fastholde området som perspektivareal, vil KS blive fastlåst 

i en uheldig situation med deraf følgende personlige belastning. 

Forslaget om at inddrage perspektivarealet som rammeområde nu vil også efter KS’s opfattelse 

indebære, at man langt bedre kan tilgodese de lokalpolitiske interesser omkring infrastruktur, 

de eksisterende beboelsesejendomme og sikre skoleveje – end det er muligt med kommuneplanforslagets 

disponering. 

Ved at starte gennemførslen af erhvervsområdet fra vest kan der etableres vejadgang direkte 

til rundkørslen ved Lillering skov med direkte tilkørsel til motorvejen. Derved undgås en overbelastning 

af Stillingvej ligesom skolevejen for børn i Hørslev, Labing, Gammelmose og Framlev 

vil være mere sikker. 

Endvidere vil en stor del af problematikken omkring Gammelmose være løst. Når der er god 

plads til den tunge industri mod vest, vil det give bedre mulighed for at placere lettere industri 

mod øst. Og de fleste beboelser i Gammelmose vil således kunne bevares. 

Side 85 af 190

3.31 Lise Andersen, Framlevvej 13, 8462 Harlev, med 43 underskrivere (Cirius 

260) 

Lise Andersen protesterer sammen med 42 underskrivere mod kommuneplanforslaget om øst 

for Stillingvej at udlægge et erhvervsområde (perspektivareal) til store og arealkrævende virksomheder, 

deriblandt transporttung industri. 

Lise Andersen m.fl. fremhæver, at Framlev i dag består af boliger og små erhvervsvirksomheder, 

som dårligt kan forenes med store industrienheder. Da området vest for Stillingvej allerede 

er udlagt til industri, vil Framlev blive omsluttet af industri fra øst, nord og vest og af motorvejen 

mod syd. Dette efterlader Framlev som en usynlig by uden vækstmuligheder og med 

stærkt indskrænket kontakt til nærmiljø og den omgivende natur. 

Desuden vurderes planerne at få stor negativ indvirkning på Framlevs mulighed for at tiltrække 

nye kræfter, som er essentielt for byens videre liv. Aktuelt eksisterer der et aktivt og velfungerende 

landsbyliv. Risikoen for, at Framlev vil uddø, er således ganske betydelig. 

Alternativt kan området udlægges til blandet bolig og erhverv med henblik på at bevare og 

styrke det nuværende landsbymiljø i et samspil med en ny udvikling. 

Lise Andersen m.fl. understreger, at den omgivende natur bruges af mange borgere i og omkring 

nærområdet på grund af de landskabelige værdier. Framlev kirke, udsigten og indkigget 

vil uden tvivl blive forstyrret markant af et erhvervsområde, der også afføder tung trafik. 

Et blandet bolig- og erhvervsområde vil helt anderledes gøre det muligt at bevare adgangen til 

naturen. I den sammenhæng synes det oplagt at etablere skovrejsning mod nordøst som en 

naturlig forlængelse af af skovområderne ved Lyngby, True og Tilst. Det fremhæves, at der er 

brug for flere naturområder i forbindelse med udbygning af Harlev. 

Endelig gøres opmærksom på, at Stillingvej i dag er en stærkt trafikeret og problemfyldt skolevej 

for børn fra Hørslev, Gl. Mose, Labing og Framlev. For at undgå yderligere belastning af 

skolevej med tung og farlig trafik foreslås som alternativ, at perspektivområdet vest for Stillingvej 

udlægges til transporttung industri. Det anføres, at området har gode tilkørselsforhold 

fra motorvejen via rundkørslen mellem Lillering og Skovby. 

I forbindelse med planlægning af områderne 34.02.02 ER og 34.02.03 forudsættes, at der 

særligt er opmærksomhed på problemstillinger i forhold til skolevej. 

3.32 Troels Brandt, Vilhelmsborgvænget 69, 8330 Beder (Cirius 290) 

Troels Brandt (TB) har fremsendt et skitseforslag, der handler om skovrejsning, kommunale 

plejeboliger og almene ældre- og handicapboliger. Området er på ca. 20 ha og er beliggende i 

landzone. Arealet omfatter matr. nr. 2a Beder by og 14a Malling by. 

Projektet er reduceret i forhold til det projekt, der blev præsenteret i forbindelse med høringen 

om Planstrategi 2008. 

Ifølge kommuneplanforslaget er der lagt op til privat skovrejsning i området mellem Beder og 

Malling. 

Efter TB’s opfattelse er det fremsendte projektforslag i overensstemmelse med kommuneplanforslagets 

hovedstruktur. 

Side 86 af 190

Forslaget indeholder en ny privat ”rekreativ” skov, incl. diverse stier, søer og opholdsarealer, 

suppleret med en mindre bebyggelse til kommunale plejeboliger og almennyttige handicap- og 

ældrevenlige boliger. 

Skoven er på ca. 10 ha, idrætsanlægget på ca. 9 ha og institutionsområdet på ca. 1 ha eller 

mindre end ca. 5 % af områdets samlede areal. 

Begrundelse for skovrejsning og udvidelse af Egelund Idrætsanlæg: 

Forslaget er efter TB’s vurdering helt i overensstemmelse med Århus Kommunes intentioner 

for planlægningen, herunder: 

• Bedre og mere natur 

• Mere skov 

• Mere vand i landskabet 

• Bedre adgang til de bynære landskaber 

• Rent drikkevand til flere århusianere. 

Det anføres, at skovrejsningen og dens placering yderligere vil bidrage til at: 

• Beskytte områder med tynde lerlag – drikkevand 

• Skabe ny natur i landskabet 

• Skabe nye friluftsmuligheder 

• Reducere næringsstofbelastning af vandmiljøet 

• CO 2 -binding 

• Tilføre landskabet visuelle kvaliteter. 

Forslaget menes én gang for alle at sikre: 

• At Beder og Malling forbliver adskilt 

• At den grønne kile bevares og styrkes væsentligt og dermed kan anvendes aktivt af 

borgerne. 

• At grundvandet beskyttes maksimalt og væsentligt bedre end i dag 

• At arealet friholdes for eventuelle fremtidige driftsbygninger. 

TB nævner, at initiativtagerne bag udvidelse af Egelund Idrætsanlæg har et ønske om etablering 

af en fodgængertunnel under Beder Landevej syd for skovrejsningen. Tunnelen er en forudsætning 

for udvidelsen på den anden side af Beder Landevej og vil samtidig give en sikker 

adgang til skoven fra Egelund Idrætsanlæg. Området vil derved blive endnu bedre tilkoblet det 

fint udbyggede stisystem i Beder og Malling – så alle borgere unge som gamle vil få en sikker 

adgang til området. 

Alt i alt en unik og fremtidssikret udnyttelse af den grønne kile – i modsætning til i dag, hvor 

kilen ikke er tilgængelig, da arealet anvendes til landbrugsdrift. 

Skoven tjener yderligere det formål, at den nye bebyggelse omgives af skoven, så den ikke er 

synlig fra hverken Oddervej eller Beder Landevej. 

Begrundelse for etablering af kommunalt plejecenter og almennyttige handicap- og ældrevenlige 

boliger 

Området vurderes at have en særdeles attraktiv placering i forhold til den eksisterende infrastruktur, 

hvilket vil give store fordele med hensyn til: 

• Offentlige servicefaciliteter 

• Eksisterende kollektiv trafik – nærstationsområde 

• Dagligvarebutikker 

Side 87 af 190

• Færdigudbygget stisystem 

• Tæt på plejecentret Eskegården. 

På den baggrund har Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg udtrykt ønske om at kunne 

etablere kommunale plejeboliger i den nordlige del af arealet – tættest muligt på Eskegården. 

Ønsket er bekræftet i brev, senest af 21. januar 2009. 

Boligselskabet Præstehaven har udtrykt ønske om at opføre almene tæt-lave boliger i området, 

opført som en integreret blanding af familieboliger, ældrevenlige boliger og handicapegnede 

boliger. Ønsket er bekræftet i brev af af 20. januar 2009. 

3.33 Jens Kobberø Thomsen, Tranbjerggård, Tranbjerggaardsvej 20, 8320 


Jens Thomsen (JKT) har fremsendt en række synspunkter i relation til forslag til Kommuneplan 

2009 – specielt kommentarer til afsnittet ”Det åbne land” og til delafsnittet ”Jordbrug”, og mere 

generelt ellers i de sammenhænge, hvor jordbrug, miljø, landskab og naturintereresser omtales. 

Efter JKT’s opfattelse er forslag til Kommuneplan 2009 i strid med den ellers gode hensigt for 

en fremtidssikret, sund og bæredygtig udvikling af land og by i Århus Kommune. Og forslaget 

harmonerer ikke med ønsket om at fremstå som grøn rollemodel og som en sund motions- og 

aktivitetspræget kommune med en visonær, frisk og ungdommelig præget tilgang til udfordringerne. 

JKT tilkendegiver, at der er en overvældende lokal modstand mod udlæg af ny by ved Malling, 

syd-øst for Mårslet by. Protesterne kommer fra såvel jordejerne, der dyrker landbrug, som fra 

mange borgere i Mårslet. 

I al sin enkelhed synes løsningen at ligge lige for: Den nye by ved Malling flyttes til et område 

nord-vest for Mårslet – et areal på mere end 200 ha. Efter JKT’s opfattelse taler flere forhold 

direkte for denne mere optimale placering af et nyt byvækstområde: 

Udnyttelse af eksisterende infrastruktur 

For det første er JKT forundret over, at Århus Kommune ikke strategisk inddrager Odder-Århus 

letbanen i kommuneplanlægningen. Der er netop investeret ca. 150 mio. kr. i en renovering af 

banelegemet fra Odder til Tranbjerg. Og letbanen vil sammen med de eksisterende bybusser 

kunne sikre borgerne fleksible muligheder for komme med offentlig transport. 

Det foreslåede alternative byvækstområde nord-vest for Mårslet er efter JKT’s vurdering nøglen 

til en langt mere optimal udnyttelse af den eksisterende letbane og øvrige infrastruktur. 

I dette område vil der ikke være konflikter i forhold til de berørte lodsejere. Suppleres dette 

byvækstområde med ”grønne bælter” sikres det samtidig, at hverken Mårslet eller Tranbjerg 

bygges sammen. 

Videreudvikling af eksisterende perspektivarealer 

For det andet anbefaler JKT Århus Kommune at revurdere mulighederne for en videreudvikling 

af de tidligere fremlagte perspektivarealer for ny byudvikling nord for Mårslet. Jorderne omkring 

Tranbjerggård kan ikke bruges til fremtidig svineproduktion, da det ikke vil være i harmoni 

med den til den tid nærliggende beboelse. 

Derimod vil en placering af den nye by ved Malling betyde en indgriben og begrænsning for al 

fremtidig udvikling og perspektiver i et ellers moderne og i øjeblikket fremtidssikret landbrugs- 

Side 88 af 190

område. Uanset hvordan afgrænsningen af ny by ved Malling foretages, vil man komme i konflikt 

med de anbefalede minimumsafstande på 500 m til byområder fra Tandergård. I øvrigt vil 

de fremtidige regler øge afstandskravet til 1.000 m. 

Yderligere forbedringer af samfundsøkonomien 

For det tredje finder JKT ikke, at Århus Kommune har taget hensyn til de samfundsmæssige 

aspekter ved placering af ny by ved Malling. 

Ved i stedet at placere byvækstområdet nord-vest for Mårslet, vil samfundet opnå direkte gevinster 

gennem kortere afstande og kortere transporttider. 

De vidensorienterede erhverv, der må forventes gradvist at afløse nuværende mere industriorienterede 

arbejdspladser i Viby og Holme, vil tiltrække flere højt uddannede. Disse potentielle 

købere af attraktive boliger må formodes at ville foretrække at bosætte sig nord-vest for 

Mårslet – tæt på arbejdspladsen, nærmiljøet i Mårslet, den planlagte pay-and-play golfbane og 

de unikke fredede områder ved Jelshøj – frem for de mere landbrugsegnede og langt mindre 

”spændende” områder syd for Mårslet ved Malling. 

Etablering af et cykel-byvækstområde 

For det fjerde undrer JKT sig over, at byvækst ikke tænkes sammen med de praktiske muligheder 

for at cykle til og fra job i Århus – med afstande, der er til at overkomme. Cykelstier til 

og fra Århus kan relativt nemt etableres i forbindelse med banens linieføring. 

Ny by ved Malling kan ikke byde på relativt korte cykelafstande. Dette harmonerer efter JKT’s 

opfattelse ikke med Århus Kommunes hensigtserklæringer vedrørende ”grøn by”, ”sund by”, 

”attraktivt bosætningsområde”, ”færre biler ind til byen” med videre. 

Overordnet set er JKT’s forslag til alternativ byvækst nord-vest for Mårslet udtryk for at forsøge 

at lægge sig tæt op ad ”Barcelonamodellen” – hvor byvæksten skal ske på en måde, der ikke 

giver en proportional stigning i trafikmængden ved hjælp af et velfungerende offentligt 

transportnet, herunder letbane og bybusser. Endvidere tilstræbes at etablere virksomheder og 

dermed jobmuligheder i nær tilknytning til området – udover de allerede eksisterende virksomheder 

i Tranbjerg, Slet, Viby og Højbjerg. 

Jens Kobberø Thomsen ønsker at få foretræde for Udvalget, når den tid kommer. 

3.34 Sven Voxtorp, Engleddet 1, 8320 Mårslet (Cirius 316) 

Sven Voxtorp (SV) oplyser, at han tidligere har været formand for Mårslet Fællesråd. 

SV finder, at generelt bærer de fleste oplysninger om Mårslet bysamfund og dets eventuelle 

udvikling præg af mangel på enighed om retningen for denne udvikling, selv om man for nogle 

år siden for offentlige midler (500.000 kr.) har afholdt en længerevarende proces blandt alle 

borgerne, der foruden en mængde underholdende enkeltprocesser, mundede ud i en perspektivplan 

benævnt ”Et bud på fremtiden”. 

De heri nedfældede ønsker for byens udvikling – specielt de trafikale – strider afgørende med 

det siddende (og forrige m.fl.) forretningsudvalgs flertals personlige nabointeresser. Derfor bliver 

det ellers udmærkede skrift ikke taget i brug i den aktuelle situation. 

”Et bud på fremtiden” blev ellers efterspurgt af byrådsmedlem Margrethe Borgner på det offentlige 

grundlovsmøde i Mårslet Borgerhus. Fællesrådet har ikke kommenteret et også af andre 

fremsat ønske om at bruge (de dyrekøbte) resultater af alle borgernes anstrengelser. 

Side 89 af 190

Det faktum, at møderne, som Mårslet Fællesråd indkaldte til som oplæg til arbejdet med dette 

kommuneplanforslag, resulterede i en opdeling af mødedeltagerne i 6 forskellige grupperinger, 

der hver for sig indgav bidrag sammen med fællesrådets eget bidrag, viser med al ønskelig tydelighed, 

at der hersker en ikke afklaret uenighed i Mårslet. 

Alle indlæg fra Mårslet Fællesråd bør derfor suspenderes, indtil de måtte være bekræftet af et 

nyt forretningsudvalg for fællesrådet eller en ”borgerarbejdsgruppe”, der repræsenterer alle 

dele af 8320. Den nye gruppe bør heller ikke på nogen som helst måde have udokumenteret 

adgang til personer eller grupper, der er involveret direkte med udvikling af den nye kommuneplan. 

Ønske om justeringer af rammer 

SV anfører, at der er et par steder i det udsendte materiale, hvor betegnelser er ændret uden 

byrådsbeslutninger under den bekvemme henvisning til gældende praksis. Da disse ændringer 

kan have en endog meget stor betydning for en kommende ajourføring af byens trafikmæssige 

infrastruktur – fra hestevognenes behov sidst i 1800-tallet til moderne behov – må det anbefales, 

at områderne 32.03.05 RE, 32.03.06 RE og 32.06.09 RE føres tilbage til den oprindelige 

betegnelse, idet de to første områder er anskaffet af kommunen til anlæg af vej og tinglyst til 

samme formål. (Blandt andet er f.eks. byens østlige del af vandforsyningen nedgravet langs 

dette trace.) 

For 32.06.09 vedkommende er dette område - også betalt af skatteborgernes penge – beregnet 

som et overgangsområde mellem bebygget område og landområde – en del af det er beregnet 

til vej. Det sidste er specielt videregivet til Mårslet Fællesråd sidste år af projektchef i 

Natur og Miljø, Ole Skou Rasmussen, ved et offentligt møde. Betegnelsen ”Mårslet Bypark”, 

som 32.06.09 RE delvist bærer i praksis, er derfor ikke en byrådsbeslutning - og altså uautoriseret. 

Letbanen 

Ifølge SV fremgår det af kortet, at man har ført letbanens sydlige arm gennem Mårslet hen 

over Giber åen på et fredet sted og dertil henover skolens og idrætsforeningens baner for fodbold 

og anden idræt. Ny linieføring bør overvejes! 

3.35 Niels Dupont, Søsterhøjvej 32, 8270 Højbjerg (Cirius 318) 

Niels Dupont (ND) foreslår at ændre status for rammeområde 11.15.10 ER (for virksomheder i 

virksomhedsklasse 1) - som opfattes som en reminiscens i kommuneplanen i forhold til dagens 

faktiske forhold - til en grøn kile i landzone med følgende begrundelser: 

• Set i forhold til den samlede kommuneplan og i relation til de foreslåede nye erhvervsområder 

i kommunen, vurderes området ikke at opfylde nutidens behov for infrastruktur 

og hensyntagen til eksisterende boligområder. Alene det trafikale aspekt med udkørsel 

på Ny Moesgårdvej udelukker efter ND’s opfattelse anden anvendelse af området 

end afgræsning eller lignende. 

• Landskabsmæssige overvejelser taler for at bevare området grønt og fri for bebyggelse. 

Området har sit udspring i den bakkekam, der netop starter med Søsterhøj og går videre 

over Jelshøj til Holme Bjerge. 

Med forslaget om at lade området overgå til grøn kile vil man opnå et sammenhængende 

grønt bælte fra skoven og til Oddervej. Søsterhøj er et af de sidste steder, hvor man 

kan se morænelandskabet – hvilket er værd at bevare. 

Med sine over 100 m over havet er Søsterhøj en af de højeste bakker i området. Områ- 

Side 90 af 190

det bør derfor friholdes for bebyggelse på samme måde, som man har gjort med Katterhøj 

og andre udsigtspunkter. 

• Området er i realiteten allerede en grøn kile, da der aldrig har været interesse eller mulighed 

for at anvende området til erhvervsformål. 

Lokalt er man også af den opfattelse, at området er en del af et sammenhængende 

grønt område med skoven, fåremarken og det grønne område vest for Ny Moesgårdvej. 

Denne opfattelse vurderes at være helt i tråd med kommuneplanens intention om at 

sikre mulighed for byvækst uden at bebygge grønne områder i allerede udbyggede områder. 

Området kunne eventuelt opdeles i 2 områder, så masteanlægget fortsat ligger i et erhvervsområde, 

mens resten overgår til grøn kile. 

ND ønsker foretræde for Teknisk Udvalg for en nærmere uddybning af forslaget. 

3.36 Heidi og Ejvind Thorsen, Johannes Ewaldsvej 69, 8230 Åbyhøj (Cirius 

320) 

Heidi og Ejvind Thorsen (HT og ET) har fremsendt forslag og kommentarer i forhold til Lokalsamfund 

24 – Brabrand – Gellerup. 

Udgangspunktet for HT og ET’s kommentarer er forslaget til anvendelse af rammeområde 

24.04.19 0F. Heri er beskrevet muligheden for placering af en moské og et islamisk kulturcenter 

i området. Denne placering af disse institutioner vil HT og ET på det kraftigste fraråde, idet 

denne disposition vil forstærke Gellerupområdets sociale og kulturelle ubalance og modvirke de 

bestræbelser, der indgår som elementer i den af Århus Kommune og Brabrand Boligforening 

udarbejdede helhedsplan for Gellerupområdet. 

Helhedsplanen for området og nuværende ”Forslag til Kommuneplan” modarbejder derfor hinanden, 

hvilket hverken Byråd eller borgerne i Århus Kommune kan være tilfredse med. 

Placeringen af en moské og et islamisk kulturcenter på denne lokalitet vil ifølge HT og ET cementere 

den ghettoisering, der allerede er langt fremskredet i Gellerup. Endvidere vil placeringen 

af en moské og et islamisk kulturcenter forstærke den negative opfattelse af bydelen ”Gellerup” 

som mange århusianere og andre i det danske samfund har -, hvilket kommer til udtryk 

i at bydelen hos mange nu benævnes ”Gellerupistan.” 

Som naboer til Gellerup har HT og ET blandt meget andet oplevet ghettoiseringen på nærmeste 

hold, idet ”Globus 1” af en del af beboerne i Gellerupparken opfattes som værende ”deres”. 

De har ikke til hensigt at lade andre benytte hallen endsige vise sig på området, med mindre 

man er ”een af de rigtige”. Disse tilstande er ikke acceptable i det danske samfund, og det er 

Byrådets pligt at være en katalysator for en for alle århusianere tilfredsstillende normalisering 

af området. 

Forslag til ændret status i kommuneplan 

HT og ET’s udgangspunkt er, at Byrådet skal ændre Gellerupområdets i manges øjne negative 

status til en bydel, som alle forbinder med positive oplevelser. 

Dette gøres ved at ændre kommuneplanforslaget for rammeområde 24.04.19 0F til en anvendelse, 

som primært alle århusianere kan få gavn af og sekundært, at bydelen bliver kendt og 

værdsat i Århus og andre dele af Danmark for noget positivt. 

Side 91 af 190

Det foreslås, at område 24.04 19 0F i ”Forslag til Kommuneplan” udlægges til formål som tjener 

”kulturel mangfoldighed” og ”markant kulturel profil” i Århus og derfor lader den meget 

omdiskuterede multiarena indflette som rammebestemmelse i stedet for forslaget om en moské 

og et islamisk kulturcenter – til supplering af de intentioner, der allerede ligger i helhedsplanen. 

Etablering af en multiarena stiller store krav til den fysiske planlægning. Med placeringen af 

område 24.04 19 0F vil imidlertid allerede nu de trafikale krav være tilgodeset, og der vil være 

adgang til arrangementer for den bredest mulige publikumsgruppe fra såvel Århus som resten 

af landet - idet den nuværende trafikale infrastruktur med Ringvej 2 som forbindelsesled til alle 

dele af Århus og den korte afstand til motorvejene mod Herning, Nord- og Sydjylland samt 

Djursland vil give mulighed for afvikling af store arrangementer uden at skulle etablere nye 

vejanlæg. 

Fodboldinteresserede, koncertgængere i alle interessesfærer samt deltagere til mange andre 

aktiviteter i multiarenaen vil således på et eller andet tidspunkt få en positiv oplevelse ved at 

have haft deres gang i Gellerupområdet. Områdets nuværende lavstatus vil efterhånden af alle 

blive opfattet som noget positivt. 

En multiarena i dette område vil yderligere have den fordel, at de fleste aktiviteter, der gennemføres 

her, får en sådan karakter, at alle etniske grupperingers kulturelle behov kan opfyldes. 

Fælles oplevelser på tværs af etnisk baggrund må anses for at være en meget vigtig motivationsfaktor 

til fremme af den gensidige respekt for hinanden som borgere i et demokratisk samfund. 

Yderligere ville opnås, at beboere i Gellerupparken, som i dag bliver mødt med skepsis 

alene for deres adresse, gradvist vil blive sidestillet med beboere i andre bydele i Århus. 

3.37 Jens Christian Sørensen, Randersvej 528, 8380 Trige (Cirius 322) 

Jens Christian Sørensen (JCS) gør opmærksom på, at en del af JCS’s landsbrugsejendom indgår 

i lokalplan 792. JCS anmoder nu om, at yderligere ca. 4,5 ha øst for lokalplan 792 i Kommuneplan 

2009 udlægges til boligformål. Dette vurderes at passe fint og naturligt sammen 

med lokalplan 792. 

3.38 Søren Egge Rasmussen, Hjortshøj Møllevej 162, 8530 Hjortshøj (Cirius 

326) 

Søren Egge Rasmussen (SER) har fremsendt følgende kommentarer i forhold til nødvendige 

trafikløsninger i Hjortshøj: 

I kommuneplanforslaget er der flere muligheder for fortsat boligmæssig og erhvervsmæssig 

udbygning i Hjortshøj. Derfor er det nødvendigt, at trafikløsninger for gående og cyklister 

etableres, så man trafiksikkert kan komme til og fra den nordlige og sydlige bydel - især for 

børn og unge, der skal til og fra skole, pasningstilbud og fritidsaktiviteter. 

Den nuværende krydsning af Grenåbanen på Virupvej er ifølge SER uacceptabelt som den eneste 

mulige krydsning af nærbanen. En tunnel under Grenåbanen ud for Skovager er nødvendig 

for at sikre en trafiksikker hverdag for de bløde trafikanter i Hjortshøj. 

Med den fortsatte udbygning med flere boliger i den nordlige del af Hjortshøj stiger behovet for 

en tunnel under Grenåbanen til cyklister og gående. Det er uacceptabelt, at børn og unge ikke 

sikkert kan komme til og fra skole og fritidsaktiviteter. En tunnel vil måske koste 1-2 mio. kr., 

Side 92 af 190

hvilket er et mindre beløb set i forhold til de indtægter Århus Kommune har ved salg af kommunale 

byggegrunde i Hjortshøj. 

Alene fra det nye lokalplanområde 809 mellem Gl. Kirkevej og Skødstrupvej kan Århus Kommune 

sælge kommunale byggegrunde for over 10 millioner kroner. Derudover har kommunen 

allerede ”skovlet” millioner ind på salg af kommunale byggegrunde i den tidligere frugtplantage 

ved Østergård og til den sidste udbygning af Andelssamfundet. 

Trafikale løsninger bør laves samtidig med, at man laver boligudbygningen. Østergård er også 

sat til salg. Indtægten derfra kan nemt finansiere en trafiksikker tunnel til Hjortshøj. En anden 

mulighed er, at kommunen imødekommer Andelssamfundets ønsker om at købe den kommunale 

landbrugsjord. Den handel vil også nemt kunne finansiere en tunnel. Det er kun et 

spørgsmål om politisk vilje. 

1.000 mio. kr. bliver brugt på en molbomotorvej forbi Hjortshøj, mens det er svært at få bevilliget 

1-2 mio. kr. til en trafiksikker tunnel til børn og unge i Hjortshøj. 

En anden mulighed er at droppe en cykelsti til 2,6 mio. kr. mellem Hjortshøj og Lystrup, som 

er skitseret i udmøntningsplanen for cykelhandlingsplanen behandlet i Byrådet i 2008, og i 

stedet bruge de 2,6 mio. kr. på en tunnel under Grenåbanen ved Skovager i Hjortshøj. Den disposition 

vil give langt mere trafiksikkerhed for cyklister og gående. 

Hjortshøjs trafiksikkerhed skal efter SER’s opfattelse prioriteres højt, hvis Byrådet fortsat vil 

øge udbygningen af Hjortshøj. 

3.39 Thomas Kjærgaard, Grønnegade 119, 7. th., 8000 Århus C (Cirius 328) 

Som borger og pædagog i Gellerup og derigennem med socialt kendskab til området protesterer 

Thomas Kjærgaard (TK) mod helhedsplanen. 

TK anfører, at Gellerups masssive problemer udelukkende er af social art. Det er således vanvid 

at ofre hundreder af millioner på voldsomme og omfattende nedrivninger af eksisterende 

og bestemt gode, brugbare lejligheder og bygninger. Derimod trænger bygningerne efter TK’s 

opfattelse til gennemgribende renoveringer og vedligeholdelse - for det har boligforeningen ikke 

gjort meget ud af, ligesom den heller ikke har været flittig med at holde udeområderne 

pæne. Der er forfald, men det kan der jo gøres noget ved, blandt andet gennem beskæftigelsesprojekter. 

Bebyggelsen i sin helhed er faktisk luftig og lys med masser af grønne områder. Der er sportsfaciliteter 

i Globus 1 og Nordgårdshallen. Der er butikker til overflod i City Vest og Bazar Vest 

tilsammen. Der er et lokalcenter. Der er et bibliotek. Der er en borgerservice. Der er et socialcenter. 

Alt i alt er der mange arbejdspladser, fordelt rundt i de eksisterende institutioner. 

Idéen med at bryde det monotone i boligmassen ved at importere andre aktiviteter af kontormæssig, 

virksomhedsmæssig eller kulturel art kan TK fuldt ud tilslutte sig. Men det vil fint 

kunne gøres ved at rømme stuelejligheder i bestemte blokke forskellige steder i bebyggelsen 

og samtidig ændre i facaden de pågældende steder. 

Ligeledes ligger det lige for at tænke den nu nedlagte Nordgårdsskolen ind som et samlingsog 

aktivitetscenter af kulturel eller uddannelsesmæssig elller fritidsmæssig art – til højskole, 

forsamlingshus for foreninger, uddannelsestilbud for alle byens unge, værksteder og andre 

kreative muligheder til de unge, der herved får mulighed for at bruge deres energi positivt. Der 

er mange muligheder i en renovering af disse bygninger. 

Side 93 af 190

Det forekommer uforståeligt at fjerne noget af det, som igennem årene har vist sin succes: 

f.eks.de små pavilloninstitutioner, som for børn og forældre virker tryghedsskabende og overskuelige. 

De er små trivselssteder for disse mennesker, som ofte ikke har det store overskud. 

Der er afgjort en masse at gå i gang med i Gellerup og virkelig godt er det, at Byrådet nu vil 

satse. Med stigende arbejdsløshed og vigende ordrer til håndværkerfirmaer er det oplagt at 

sætte ind med store renoveringsprojekter. Gellerup kan blive flot og attraktivt på denne måde. 

Som det allervigste skal den store indsats foregå på det sociale område - for det er her problemerne 

er. TK opfordrer til, at der sættes gang i en stor og vedvarende proces, hvor kommunen 

stiller krav og tilkendegiver forventninger og muligheder for områdets beboere. Det 

skal være præcist og markant. Mange har ringe kendskab til - og muligheder for at forstå det 

danske samfund. Disse emner kræver ressourcer, mod og politisk vilje at starte op. Men det er 

det, der skal til. 

Spar milliarden på det halsløse nedrivnings- og byggeprojekt og brug ressourcerne kløgtigt og 

modigt på det sociale, langsigtede arbejde med integration for øje til gavn for Gellerup og 

samfundet. 

3.40 Jane K. Møller og Per Toft, Labing Møllevej 6, 8462 Harlev (Cirius 332) 

Jane K. Møller og Per Toft (JM og PT) gør indsigelse mod perspektivarealet øst for Stillingvej – 

der planlægges anvendt til erhverv m.v. med følgende begrundelser: 

• Værdien af JM & PT’s bolig vil blive kraftigt forringet ved etablering af et industrikvarter 

mindre end 500 m fra boligen og mindre end 100 m fra grunden. Det gælder især, hvis 

der opføres et kraftvarmeanlæg og et forbrændingsanlæg i området. 

Dette forekommer ikke acceptabelt i betragtning af, at JM & PT ved køb af boligen for 5 

år siden grundigt satte sig ind i indholdet af de dengang gældende kommune- og lokalplaner. 

• Indsigten til Framlev kirke fra boligen vil blive forringet eller ikke eksisterende. 

• Grundvandsforholdene i store dele af erhvervsområdet er sårbare, hvorfor det forekommer 

yderst betænkeligt at etablere forurenende industri her. 

• Udsigtsforholdene, som udgør en herligsværdi for boligen, vil blive forringet i en grad, 

der må betegnes som ødelagt. 

3.41 Bo Mikkelsen, Nancy Zeffert, Birgitte Erboe Poulsen og Henrik Mehlsen 

Sørensen, Hørret Byvej 15, 8320 Mårslet (Cirius 337) 

Bo Mikkelsen, Nancy Zeffert, Birgitte Erboe Poulsen og Henrik Mehlsen Sørensen tilkendegiver, 

at man ønsker at anbefale forslag til rammebestemmelser for Hørret med en enkelt undtagelse. 

Forslaget findes som helhed i tråd med Århus Kommunes mangeårige tradition for at skærme 

Hørrets særegenhed ved at begrænse udbygning af landsbyen og ved at tage hensyn til dens 

oprindelige struktur. Det er således meget positivt, at landsbyafgrænsningen nu følger den eksisterende 

bebyggelse langs Hørret Byvej og til dels Højballevej. 

Men der gøres indsigelse mod at indpasse ny bebyggelse øst for Højballevej 12. 

Side 94 af 190

I kommuneplanforslaget anføres, at ”dette ikke vil gøre væsentligt indhug i den eksisterende 

udsigtslinie til åben mark og bakkelandskab.” 

Udsagnet anses for selvmodsigende, når planen samtidig lægger op til, at ”udsigtslinien fra 

Højballevej mod landskabet mod nord skal fastholdes og styrkes”. Hvordan kan man fastholde 

noget – og i særdeleshed – hvordan kan man styrke noget ved som udgangspunkt at indskrænke 

det? 

Det er et faktum, at en bebyggelse øst for Højballevej 12 vil komme til at ligge højt i terrænet 

og således synsmæssigt blive yderst dominerende. En bebyggelse her vil med andre ord forstyrre 

det frie udsyn mod nord og nordvest. 

Århus Kommune opfordres til at være tro mod egen intention og hermed følge op på den årelange 

tradition for ikke at tillade udbygning mod det åbne land. 

3.42 Mille og Mikkel Haaning, Edelhoffvej 10, Dorte og Per Hansen, Edelhoffvej 

11 og Pia og Ole Nielsen, Edelhoffvej 13, 8462 Harlev (Cirius 342) 

På vegne af beboerne på Edelhoffvej 10, 11 og 13 har Mille Haaning og Mikkel Haaning fremsendt 

synspunkter, bemærkninger og forslag med særlig fokus på den sydlige afgrænsning af 

den nye by ved Harlev. 

Beboerne starter med at slå fast, at det i sig selv er en drastisk handling at inddrage landzone 

til byzone – især for de borgere, der bor i det åbne land. Flere har bosat sig netop her ud fra et 

ønske om at bo med naturen, plante- og dyreliv og det rene miljø. Herudover er planlægningen 

af en helt ny bydel med blandt andet fordobling af det nuværende indbyggertal en drastisk 

handling i forhold til den smukke natur og det rige dyreliv, der netop kendetegner områdets 

sydlige del mod Århus Ådal. 

Hvis den sydlige afgrænsning af den nye by fastholdes og realiseres, vil det indebære, at områdets 

værdier begrænses i betydelig grad og i visse tilfælde helt vil forsvinde. Der er i øvrigt 

også mange borgere i Harlev, der dagligt bruger naturen som ressource. 

Til gengæld vil man gerne konstruktivt pege på en løsning, som kan tilfredsstille både beboerne 

i området, dets brugere, kommende borgere i den nye bydel og naturens ressourcer – idet 

der er forståelse for planerne om en østlig bydel. 

Af den sydlige afgrænsning ses, at i stedet for at følge vejnettet som i nord som naturlig områdegrænse 

(i det mindste indtil svinget efter Edelhoffvej 11 og 10) føres en lige linie i vestgående 

retning henover det åbne land og tilbage til den sydligste del af Harlev ved krydset Stillingvej, 

Kettingvej og Harlev Kirkevej. 

Den sydlige afgrænsning virker som en skrivebordsløsning, der ikke tager hensyn til de fysiske 

linier. Hertil kommer, at det er beklageligt, at løsningen er til gene for beboerne på Edelhoffvej 

og Højbyvej som parallelvej. Ligeledes vil denne afgrænsning få alvorlige konsekvenser for 

landskabet, naturen og miljøet. Det gælder især, hvis der etableres boliger i arealet på den 

sydlige del af Edelhoffvej, der grænser op til et vådområde med et rigt dyre- og planteliv. 

Kommentarerne er ledsaget af en række fotos, der viser, hvordan forslaget til rammeafgrænsning 

i syd vil tage sig ud og påvirke området i negativ retning. 

Neden for gengives nogle fakta til at fremhæve uhensigtsmæssigheden af afgrænsningen, ligesom 

der argumenteres for i stedet at bruge den nedre del af Edelhoffvej som sydlig rammeområdegrænse. 

Side 95 af 190

Fakta 

• Edelhoffvej (øst for Stillingvej) følger parallelt den gamle Hammelbane fra Harlev mod 

Skibby og udgør, jf. Planstrategi 2008 sydlig grænselinie for etablering af ny bydel øst 

for Stillingvej. 

Edelhoffvej består af to dele – i øvre/nordre del gående fra Harlev mod Kraftstationen 

og hen til svinget ved Edelhoffvej 9, og en nedre/sydlig del gående fra svinget ved 

Edelhoffvej 10 og 11 til vejkrydset Edelhoffvej 15 – Højbyvej 3. 

• Edelhoffvej markerer den nordlige højderyg for starten af Århus Ådal – hvorfra der er 

en storslået udsigt, specielt fra den nedre del, hvor områdets beboelse er koncentreret. 

Herfra er der udsigt ud over hele Ådalen, med kig ind i tunneldalens slutning med Årslev 

Engsø og Brabrandsøen mod øst og ind over landet over Tarskov og Jeksendalen. 

Stik syd er der udsigt til Århus Ådal Golfklub på den sydlige højderyg, og i selve 

dalstrækningen til Harlev Mølle, Gammel Harlev, søerne ved Harlev samt et unikt opvokset 

vådområde med deraf følgende dyreliv mellem Edelhoffvej og Højbyvej. 

Argumentation 

• Hvis grænsen i syd realiseres i kommuneplanforslagets form, og området bruges til 

etablering af boliger på den sydlige del af den nedre del af Edelhoffvej, vurderes det, at 

der kun kan etableres en enkelt række af boliger – dog måske to rækker. 

Etablering af boliger her vil indebære, at de nuværende beboere på Edelhoffvej fratages 

deres udsigt til det åbne land og oplevelsen af at bo i/op til det åbne land. Det opleves 

som krænkende – ikke mindst for Edelhoffvej 10, 11, 13 og 15. Og så kan det kun give 

en enkelt række boliger. 

Såfremt planerne gennemføres, menes det ikke at være i overensstemmelse med, at 

Århus Kommune er indstillet på at tage hensyn til og respektere de borgere, der bor i 

de berørte områder af kommuneplanen. 

Det vil ikke være acceptabelt, at de nuværende beboere ikke længere kan bo op til 

grænsen til det åbne land – alene fordi der etableres en enkelt række med få boliger 

syd for den nedre del af Edelhoffvej. 

• Hvis grænsen i syd realiseres i kommuneplanforslagets form og området bruges til 

etablering af boliger på den sydlige del af den nedre del af Edelhoffvej, vil det betyde, 

at udsigtslinien og oplevelsen af et samlet landskab ødelægges til gene for borgerne i 

Harlev og Gl. Harlev samt andre brugere af området. 

Det er muligt, at der i fremtiden anlægges cykelstier og et stinet, der forbinder Harlev 

med Århus via Brabrandstien. Men den visuelle forbindelse med kig ind i tunneldalen og 

ned i Ådalen vil være forsvundet ved etablering af boliger. 

Hvis Århus Kommune skal optræde seriøst i sin byplanlægning, bør forbindelsen mellem 

by og land via et grønt og blåt bælte, gerne suppleret af et godt forbindelsesnet, prioriteres 

højt – frem for forbindelse af by og land via mursten, cement og asfalt. 

• Hvis grænsen i syd realiseres i kommuneplanforslagets form, vil grænsen ligge umiddelbart 

op til vådområdet mellem Edelhoffvej og Højbyvej. 

Igennem årene er der blevet brugt mange ressourcer på naturgenopretning i området. 

Området bidrager til iscenesættelse af Århus Ådal som et samlet hele med mange små 

naturoaser. 

Side 96 af 190

Vådområdet er kendetegnet ved et rigt dyre- og planteliv: f.eks. knopsvane, gås, fiskehejre, 

fasan, agerhøne, gråand, vibe, musvåge, duehøg, spurvehøg, tårnfalk, ræv, 

grævling, hare, råvildt, frø-arter. Tilsvarende har der gennem årene været forbipasserende 

storke. 

Området ligger i dag i en afstand til Edelhoffvej og Højbyvej – som gør, at miljøet kan 

eksistere. Det vil til gengæld ikke være muligt længere, såfremt der placeres boliger 

og/eller trafikvej syd for den nedre del af Edelhoffvej – hvorved Århus Ådal vil blive reduceret 

som naturområde. 

Realisering af rammeområdegrænsen og etablering af boliger syd for den nedre del af 

Edelhoffvej vil således være i strid med Århus Kommunes politik på natur- og miljøområdet, 

herunder hensynet til naturgenopretning. 

Forslag 

Der foreslås følgende alternativ til kommuneplanforslagets afgrænsning: 

• Grænsen i syd skal naturligt følge vejnettet som i nord. 

Det vil sige, at grænsen følger den nedre Edelhoffvej fra krydset Edelhoffvej 15 - Højbyvej 

3 op til svinget efter Edelhoffvej 10 og 11. Derefter kan linien føres ind i landzonen 

mod den sydlige del af Harlev, hvor der ikke er beboelse, og hvor beboelse eller 

vejføring derfor ikke kommer i konflikt med naturen og udsigtslinien. 

Alternativt forslag 

Hvis det mod forventning ikke kan lade sig gøre at ændre på den sydlige grænse, foreslås følgende 

alternativ: 

• At det bestemmes i Kommuneplan 2009, at arealet syd for den nedre del af Edelhoffvej 

ikke må anvendes til boliger, men kun til rekreativt område/naturformål. I virkeligheden 

vurderes det for oplagt at inddrage hele området mellem Edelhoffvej og Højbyvej 

som rekreativt naturområde. 

Som nævnt foran er der i forvejen gjort en stor indsats for naturgenopretning i vådområdet 

mellem Edelhoffvej og Højbyvej, således at Ådalen i dag opleves som et samlet hele. 

Området har et rekreativt og naturmæssigt potentiale, som ikke udnyttes fuldt ud. Med andre 

ord kunne området blive et endnu bedre og større åndehul, end det fremstår som i dag. 

Det vil f.eks. være oplagt at gøre søerne større og lukke op for den bæk/å, der tidligere er løbet 

gennem vådområdet mellem Edelhoffvej og Højbyvej. Endvidere kunne der anlægges ride-, 

cykelog vandresti fra Harlev/Gl. Harlev (forbundet via kirkestien mellem Harlev og Gl. Harlev) 

til Brabrand-stien med start fra Årslev Engsø. 

3.43 Anette Østergaard og Ulla Nikolajsen, Højballevej 3 B og Jette Jakobsen 

og Torben Jakobsen, Højballevej 5, 8320 Mårslet (Cirius 346) 

Anette Østergaard og Ulla Nikolajsen samt Jette og Torben Jakobsen tilkendegiver, at man ønsker 

at anbefale forslag til rammebestemmelser for Hørret med en enkelt undtagelse. 

Forslaget findes som helhed i tråd med Århus Kommunes mangeårige tradition for at skærme 

Hørrets særegenhed ved at begrænse udbygning af landsbyen og ved at tage hensyn til dens 

oprindelige struktur, de mange kig til åbent land samt de karakterfulde grønne arealer og levende 

hegn. 

Side 97 af 190

Men der gøres indsigelse mod at indpasse ny bebyggelse øst for Højballevej 12. 

I kommuneplanforslaget anføres, at ”dette ikke vil gøre væsentligt indhug i den eksisterende 

udsigtslinie til åben mark og bakkelandskab.” 

Udsagnet anses for selvmodsigende, når planen samtidig lægger op til, at ”udsigtslinien fra 

Højballevej mod landskabet mod nord skal fastholdes og styrkes”. Hvordan kan man fastholde 

noget – og i særdeleshed – hvordan kan man styrke noget ved som udgangspunkt at indskrænke 

det? 

Det er et faktum, at en bebyggelse øst for Højballevej 12 vil komme til at ligge højt i terrænet 

og således synsmæssigt blive yderst dominerende. En bebyggelse her vil med andre ord forstyrre 

det frie udsyn mod nord og nordvest. 

Århus Kommune opfordres til at være tro mod egen intention og hermed følge op på den årelange 

tradition for ikke at tillade udbygning mod det åbne land. 

Endelig har beboerne et ønske om tilføjelse til rammebestemmelserne, som allerede indeholder 

flere fine punkter, der lægger op til at bevare udvalgte beplantninger i Hørret. Konkret foreslås 

tilføjet, at det levende hegn mellem Højballevej 5 og Højballevej 11 skal bevares. Århus 

Kommune har tidligere i sin begrundelse for afslag til en ansøgning om udstykning fra Højballevej 

11 angivet, at der var tale om ”et karakterfuldt beplantningsbælte, som både visuelt og 

naturmæssigt er af betydelig værdi”. 

Efterfølgende har ejeren af Højballevej 11 desværre valgt – uden hensyntagen til ovennævnte 

– at fælde den del af hegnet, som vender ud mod Højballevej. Resultatet er et synsmæssigt 

skæmmende hul i den ”grønne linie” langs Højballevejs sydside og et højst beklageligt tab af 

smukke gamle træer med tilhørende fugleliv. 

Århus Kommune opfordres derfor til at beskytte den resterende del af dette betydningsfulde 

levende hegn ved at medtage dette under rammebestemmelserne. 

3.44 Henrik Skytte, Nymarksvej 80, 8340 Malling (Cirius 354) 

Henrik Skytte understreger, at den tidligere fremsendte indsigelse mod den planlagte nye by 

ved Malling forsat er gældende. Der er ikke sket nogen holdningsændring hos de 22 lodsejere, 

der underskrev i april 2008. 

Indsigelsen, der er afgivet til Teknisk Teknisk Udvalg 14. april 2008, ønskes videreført som et 

høringsbidrag til forslag til Kommuneplan 2009. 

Den oprindelige indsigelse - hvori der fra en gruppe af borgere, der bor inden for den ny by 

ved Malling, reageres på kommunens fortolkning af høringsbidragene i forhold til den nye by - 

gengives her i kort form: 

Det er af kommunen anført, at ”høringsbidragene fortolkes sådan, at borgere i Beder-Malling, 

der ikke tilhører landbruget, i det store og hele tilslutter sig forslaget om etablering af en ny by 

ved Malling”. 

Der må kraftigt protesteres mod at blive taget til indtægt for denne tilslutning. Kommunens 

embedsmænd har ignoreret, at langt de fleste af beboerne inden for den nye bys område samt 

beboerne i nærmeste omegn har gjort indsigelse mod planerne. Det er således ikke kun de 

store landbrug, der har engageret sig i sagen. 

Side 98 af 190

Beboerne i området har i debatten sluttet op om landbrugets interesser, idet man i dagligdagen 

lever i et godt naboskab med de store landbrug. 

Endvidere må det pointeres, at der fortsat er landbrugsjord inden for det påtænkte byområde, 

ligesom den nye by kommer særdeles tæt på de store landbrug. Den skitserede afstand på 

500 m må fremover betragtes som en ganske ”skrøbelig” barriere mellem disse store landbrug 

og ny by med den konsekvens, at fremtidig udvikling af disse landbrug begrænses. 

Beboerne i området findet det ufornuftigt, at kommunen allerede nu lægger sig fast på at inddrage 

jord til ny by, før en jordbrugsanalyse af erhvervslandbruget er gennemført. 

En ny by i området vil ødelægge de landskabsmæssige herligheder med skov, marker med forskellig 

produktion og det dyreliv, der findes i området. Det er netop derfor, at man som beboer 

har valgt at bosætte sig i området. 

3.45 Dorte Jacobsen, Gl. Mosevej 15, 8462 Harlev (Cirius 356) 

Dorte Jacobsen har sammen med beboerne på Gl. Mosevej 11 og 13 har fremsendt et forslag i 

forhold til erhvervsområdet (den rammebelagte del) vest for Stillingvej. 

Konkret foreslås følgende: 

• Området er udlagt til virksomhedsklasse 3-6 med tilhørende sikkerhedsafstande op til 

500 m. 

I stedet kunne dele af området omkring den eksisterende beboelse nedsættes til virksomhedsklasse 

2-3, beregnet for mindre virksomheder. 

• Som følge af reduktionen af området til tung industri kunne Århus Kommune vælge allerede 

nu at inddrage perspektivområdet længere mod vest som rammeområde til industri. 

• En sådan disposition kunne eventuelt også løse problemer i forhold til trafiksikkerhed og 

tung trafik. Forslaget er, at anlægge en ”indkørsel” til det store nye industriområde fra 

afkørsel ved Lillering/Skovby. 

Der er i dag i forvejen ført cykelsti under vejen, rundkørsel til den tunge trafik og Silkeborglandevejen 

til den lette trafik for beboerne i Harlev-området, som skal have deres 

daglige gang i industriområdet. 

• Ved at rykke den tunge industri længere mod vest vil støj- og lugtgener også blive mindre 

for beboerne i Mosen og for borgerne i Framlev ikke mindst. 

• Ved at flytte rundt på virksomhedsklasserne falder husene ikke helt så meget i værdi. 

• Dorte Jacobsen og de andre beboere vil gerne blive boende i området med adgang til 

naturen og lidt flere meter til naboskel end i et villakvarter. 

Ønsket er, at der etableres en støjvold som et bredt bælte af træ. Beplantningsbæltet 

bør plantes hurtigst muligt, så træerne kan vokse sig store, inden industrien flytter ind. 

Forhåbningen er, at man bliver taget med på råd – da området betyder meget for beboerne, 

hvoraf nogle har boet i Mosen hele livet. 

Side 99 af 190

3.46 Lars H. Eriksen, Labing Møllevej 10, 8462 Harlev – sammen med en underskriftsindsamling 

– (Cirius 361) 

Lars Eriksen har sammen med en kreds af borgere i Labing fremsendt underskrifter med indsigelse 

mod det planlagte erhvervsområde øst for Stillingvej. 

Der er blandt borgerne enighed om, at kommuneplanforslaget skal ændres, idet erhvervsområdet 

tages ud af planen. 

Inden der foretages yderligere planmæssige initiativer på dette område, anmoder borgerkredsen 

om at blive involveret i de forberedende drøftelser. 

3.47 Peter Munk Nielsen, Tandergårdsvej 8, 8320 Mårslet (Cirius 363) 

Peter Munk Nielsen påpeger, at den tidligere fremsendte indsigelse mod den planlagte nye by 

ved Malling forsat er gældende. Der er ikke sket nogen holdningsændring hos de 14 lodsejere, 

der underskrev i marts 2008. 

Indsigelsen ønskes videreført som et høringsbidrag til forslag til Kommuneplan 2009. 

Landboforeningen Odder-Skanderborg havde 31. marts 2008 foretræde for Teknisk Udvalg på 

de 14 lodsejeres vegne – grundet den ændrede placering af ny by ved Malling. Følgende blev 

blandt andet fremført: 

• Den nordvestlige del er uhensigtsmæssigt placeret. Denne skal tilpasses for at undgå 

interessekonflikt mellem den nye by, det åbne land og landbruget. 

• Der er planlagt en ny stald med hensyntagen til kommende krav om dyrevelfærd. 

• Nyt staldprojekt bevirker en række miljømæssige fordele. 

• Lodsejerne ønsker at forblive i det åbne land. 

• For at undgå interessekonflikter mellem det åbne land og den nye by vurderes det hensigtsmæssigt 

med en bred grøn korridor som bygrænse mod vest. 

3.48 Elsebeth Meldgaard og Claus Meldgaard, Testrupvej 113, 8320 Mårslet 

(Cirius 380 og 410) 

Elsebeth Meldgaard og Claus Meldgaard (EM og CM) oplyser, at de pr. 1. marts 2008 har overtaget 

ejendommen Testrupvej 113 med forventning om at kunne benytte hele ejendommen 

jvf. gældende kommuneplan. EM og CM bliver derfor noget forundret over, at Århus Kommune 

vil ændre status for bygninger og et jordareal, som i dag er inden for for gældende landsbyafgrænsning. 

Der fremføres to punkter: 

Lade/hal, der er placeret som den sydligste bygning på ejendommen 

EM og CM havde forventet, at der ville være mulighed for at udnytte disse bygninger. Men nu 

ligger de uden for den foreslåede landsbyafgrænsning. 

EM og CM vil således blive begrænset i rettigheder og muligheder for udnyttelse af den netop 

erhvervede ejendom og vil således i praksis og økonomisk henseende, blive stillet dårligere, 

hvis landsbyafgrænsningen bliver ændret til det forslåede i forslag til Kommuneplan 2009. 

Side 100 af 190

Angående jordareal ved siden af lade/hal og syd for bestående vinkelstaldbygning: 

EM og CM oplyser, at de har en igangværende ansøgning om udstykning og opførelse af nyt 

stuehus på arealet (ved Planlægning og Byggeri). De mener således ikke, at der skal laves 

ændringer i dette areals status, mens der pågår sagsbehandling. Det vil sige afgørelse og 

eventuel ankesag skal være afsluttet, før det vides, om dette område overhovedet kan ændres. 

Bliver der givet tilladelse til at udstykke og opføre ny bolig, kolliderer det med det foreslåede i 

kommuneplanforslaget, idet ansøgerne forventer, at den eventuelle nye bolig vil få status som 

en del af Testrup. Derfor vil landsbyafgrænsningen også komme til at være uden for (sydligere) 

end denne eventuelle bolig. 

EM og CM mener således, at behandlingen af deres ansøgning/sag, bør være færdigbehandlet 

ved sidste instans, før der kan tages stilling til arealets fremtidige status. 

EM og CM ser gerne, at den nuværende landsbyafgrænsning vedrørende matr. nr 1g bevares, 

idet EM og CM’s muligheder for brug af ejendommen begrænses, hvis landsbyafgrænsningen 

ændres til det foreslåede i forslag til Kommuneplan 2009. 

EM og CM foreslår på den baggrund, at ændringerne udtages af forslag til Kommuneplan 2009 

og at eventuelle ændringer kan genovervejes ved næste ændring af kommuneplanen, når 

blandt andet EM og CM’s ansøgninger om udstykninger/bolig er færdig. 

Konkret ansøgning om udstykning 

Der er ansøgt om tilladelse til: 

• Udstykning/frastykning (fra matr. nr. 3g Testrup by) af bestående hus, incl. grund på 

Testrupvej 113. 

• Udstykning, ligeledes fra matr. nr. 3g Testrup by, af ny grund på 1.200 m 2 til opførelse 

af ny helårsbolig. 

• Opførelse af ny helårsbolig på den resterende del af matr. nr. 3g Testrup by. Grunden 

bliver på 1.200 m 2 . 

Ansøgerne oplyser, at de ikke har til hensigt at bygge nyt stuehus helt op ad landsbyafgrænsningerne 

mod øst og/eller syd. Nyt stuehus vil ikke blive bygget sydligere eller østligere end de 

nuværende bygninger på ejendommen. Derimod ansøges om tilladelse til at opføre nyt stuehus 

ca. 15-20 m syd for sydlige staldlænge. 

3.49 Lars Boje, Tandrupvej 2, 8462 Harlev (Cirius 386) 

Lars Boje (LB) gør indsigelse mod udvidelse af landsbyafgrænsningen i Hørslev og den planlagte 

indskrænkning af afgrænsningen øst for Hørslev. 

Udvidelse af landsbyafgrænsning i Hørslev 

LB er ejer af ejendommen matr. nr. 3a m.fl. Hørslev by med et jordareal på ca. 19 ha – hvoraf 

ca 18,3 ha ligger i et stort stykke langs med Hørslev by. På ejendommen drives ridecenter 

med ca. 45 heste med store trafikmængder til følge. Samtidig anfører LB, at landsbrugsdrift i 

landsbyer giver en række gener for beboerne, f.eks. husdyrgødning og transport af varer til og 

fra ejendommen. 

LB’s ejendom ligger inde i selve Hørslet. På lang sigt er det næppe hensigtsmæssigt at drive et 

ridecenter så tæt på naboer. Og med de eventuelle planer om boligudbygning i Hørslev vil LB 

blive klemt i en interessekonflikt i forhold til landsbyens øvrige beboere. 

Side 101 af 190

LB anfører, at der er flere beboere i Hørslev, der har udtrykt ønske om en langsom, men stabil 

udvikling af byen. Dette synspunkt indebærer nogle få udstykninger til boliger og endvidere 

mulighed for at reservere fællesarealer til natur- og fritidsaktiviteter for landsbyens beboere. I 

den forbindelse oplyser LB, at LB aktuelt har søgt Friluftsrådet om tilskud til en natursti i kanten 

af LB’s ejendom. 

Problemet med ejendommens status som landbrugsejendom, beliggende uden for landsbyafgrænsningen, 

er, at der ikke kan gives tilladelse til anden anvendelse end landbrug. Det giver 

problemer, såfremt LB ønsker at etablere en fodboldbane, fodboldgolf-bane, en legeplads, bålplads 

eller en natursti. 

Endvidere nævner LB, at LB’s ejendom sammen med naboejendommen repræsenterer stor naturværdi 

– med lavt liggende enge og to søer. Langs det vestlige skel vil der – efter kloakeringen 

i 2009 – være god mulighed for at etablere et vandhul uden stor forekomst af næringsstoffer. 

Den østlige del af LB’s ejendom ligger højt med mulighed for at opføre boliger, der vil 

få en fantastisk udsigt over marker og søer. 

Efter LB’s opfattelse vil det på det medsendte kort indtegnede område være naturlig at medtage 

under landsbyafgrænsningen af Hørslev til boliger og naturaktiviteter. Det betyder ikke, at 

der skal bygges boliger på hele arealet. En stor del af arealet kan anvendes som grønne områder 

for byen i tilknytning til en boligudvikling. Samtidig vil det gøre det lettere at ændre anvendelsen 

af den store ridehal. 

En udvidelse af landsbyafgrænsningen, som foreslået, vil indebære, at LB får langt nemmere 

ved at gennemføre en udvikling af ejendommen og i øvrigt udvikle de tilbud, der i dag findes i 

Hørslev. Når byens børn f.eks. ønsker at spille fodbold, skal de cykle 2 km til Harlev. Og der er 

end ikke en cykelsti, og vejen har dårlige oversigtsforhold. LB vurderer, at Hørslev i fremtiden 

kan vokse langsomt, blandt andet inden for det markerede område. Samtidig giver det LB mulighed 

for at afvikle ridecentret eller flytte til en mere ”byfjern” beliggenhed. 

Med den foreslåede ændrede landsbyafgrænsning kan Hørslev udvikle sig mod nord og væk fra 

det planlagte industriområde syd for Hørslev. Samtidig vurderes det, at byen kan bindes bedre 

sammen med bebyggelsen langs Hørslevvej i byens østlige hjørne. 

På det medsendte bilag har LB markeret den nye afgrænsning, herunder et areal, som oplagt 

kan anvendes til naturaktiviteter og grønne områder m.v. LB mener, at grænsen bør flyttes, så 

det nuværende bygningsanlæg som minimum inddrages. 

Indskrænkning af afgrænsningen øst for Hørslev 

LB fremfører en indsigelse mod den planlagte indskrænkning af landsbyafgrænsningen øst for 

LB’s ejendom. Den nugældende afgrænsning ønskes opretholdt. 

I området ligger hestestalde, ridehal med cafeteria, udendørs ridebane, springstadion og en 

beboelsesbygning på 108 m 2 . LB anfører, at området er etableret i sammenhæng med den 

bygningsmasse, der ifølge kommuneplanforslaget ønsket bevaret inden for landsbyafgrænsningen. 

Springstadion og udendørs ridebane er etableret med volde på begge sider af arealet. Græstæppet 

er etableret professionelt med drænet bund og sandlag. Der er installeret indbygget 

vandingsanlæg, belysning, dommerhus, rækværk hele vejen rundt, højtaleranlæg, springgrave 

m.v. Arealet får ikke tilskud efter EU’s landbrugsstøtteordning, og er i enhver henseende at betragte 

som en naturlig del af ejendommens bygninger. Springbanen er senest anvendt til distriktsmesterskaber 

i spring i efteråret 2007. I øvrigt anvendes banen løbende til undervisning. 

Side 102 af 190

Såfremt arealets status ændres, kan det muligvis give LB problemer med at anvende ejendommen 

til det nuværende formål, herunder ønsker om nye anlæg eller udvidelse af bygningskomplekset. 

Arealet og bygningerne kan ikke uden videre inddrages til landbrugsformål, 

da de er indrettet til nuværende brug. 

Endelig findes det ikke forståeligt, at lægge den nuværende bolig, som ligger i naturlig tilknytning 

til Hørret, uden for afgrænsningen. 

3.50 Pia Rosenlund og Flemming Rosenlund, Overgård, Højballevej 11, 8320 


Pia Rosenlund og Flemming Rosenlund (PR og FR) gør indsigelse konkret mod de ændrede 

rammer for PR og FR’s ejendom (matr. nr. 17a Hørret by) og generelt for de ændrede rammer 

for Hørret som helhed. 

Udstykning af parcel til opførelse af enfamiliehus 

I særdeleshed rettes indsigelsen sig mod de ændrede rammers indflydelse på PR og FR’s ansøgning 

om ”udstykning af parcel til opførelse af enfamilehus” fra marts 2007. 

Som det ene af tilsyneladende kun to steder i Hørret ændres rammerne således, at den østlige 

del af matr. nr. 17a trækkes helt ned til Højballevej – hvilket kan få konsekvenser for den omtalte 

ansøgning. 

Det anføres, at PR og FR’s udstykningssag opfylder alle på ansøgningstidspunktet gældende 

forudsætninger, såsom: 

• Beliggenhed ud til vej. 

• Huludfyldning mellem to nære bebyggede ejendomme. 

• Opererer inden for rammerne af den gældende kommuneplan for Hørret. 

• Respekterer Natur og Miljøs vurdering af bevoksning, hvor kun et enkelt træ mod Højballevej 

er karakterfuldt. Dette træ vil blive bevaret. 

• Gode indkørsels- og udsigtsforhold. 

• Bebyggelsen tager ikke udsigten fra andre nabohuse. 

• I forbindelse med nabohøringen i forhold til 19 naboer var der kun 2 negative tilkendegivelser. 

Ti trods for dette er udstykningssagen endnu ikke afsluttet. 

Ved telefonisk henvendelse den 2. december 2008 til Kommuneplanafdelingen blev det oplyst, 

at ændringerne i det endnu ikke vedtagne forslag til Kommuneplan 2009 ikke ville få opsættende 

virkning på den omtalte udstykningssag. Derimod ville oplægget til de ændrede rammer 

indgå i Århus Kommunes beslutning. 

Hørret som helhed 

I relation til Hørret som helhed er der flere ændringer, der fordrer en indsigelse. Det gælder 

kommuneplanforslagets anbefaling af bebyggelse nord for Højballevej – der modsat PR og 

FR’s udstykningssag tager udsigten fra Højballevej 12 og 15. Her er der heller ikke tale om 

nogen huludfyldning. 

Side 103 af 190

Rammeændringen for Hørret Byvej 13 vækker ligeledes forundring, når lignende forhold mellem 

det gamle mejeri og det tidligere vandværk ikke giver anledning til ændringer. 

Der nedlægges påstand om, at Margrethe Bogner erklæres inhabil, idet MB som beboer i byen 

ikke bør kunne pleje egne og nære bekendtskabers særinteresser. På grund af MB’s medvirken 

bør kommuneplanen for Hørret revideres. 

PR og FR ønsker foretræde for Teknisk Udvalg for en nærmere uddybning. 

3.51 Lars Nautrup, larsnautrup@ofir.dk, (Cirius 394) 

Lars Nautrup (LN) kommenterer dels udviklingen i erhvervshavnen, dels facadeorientering 

langs indfaldsvejene. 

Udviklingen i erhvervshavnen 

LN har hæftet sig ved, at der i forslag til Kommuneplan 2009 er arbejdet ganske detaljeret 

med mulige udviklinger af erhvervshavnen, herunder blandt andet etableringen af Marselistunnellen. 

Før havneudvidelsen blev påbegyndt i 1997, var der et højt aktivitetsniveau af robåde og kajakroning 

uden om Havnen. Siden udvidelsen er aktivitetsniveauet for ture uden om Havnen 

dalet, fordi risiciene ved turen uden om er for risikabel. Desuden risikerer man at genere de 

store skibe til erhvervshavnen. Der var sidste år en dødsulykke med en motorbåd, som skulle 

passere Havnen. Visse af de muligheder, der arbejdes med omkring erhvervshavnen vil yderligere 

kunne forstærke denne problemstilling. 

LN opfordrer derfor til, at der i udformningen af viadukten ved Marselisborgtunnellen udarbejdes 

et alternativ med passage for en kanal, der er sejlbar for kajakker, robåde og små motorbåde. 

At den sydlige del af kanalen fra Multimediehuset til Marselisborg Havn etableres på sejlbar 

måde er vigtigere for udviklingen af det maritime liv med kontakt til vandet end den nordlige 

del fra Navitas Park til Den Permanente - idet den sydlige del af kanalen vil gøre det muligt at 

komme fra nord for Havnen til syd for Havnen i småbåde uden at skulle ud forbi Omniterminalen. 

Man vil således give de søsportsaktive flere muligheder for aktivitet både nord og syd for 

byen, uanset hvor i Århus Kommune båden sættes i vandet. Det gør sporten mere attraktiv, 

hvilket er godt både for sundheden i byen og byens identitet som kystby. Hertil kommer, 

at det bidrager til liv i den rekreative forbindelse langs byen. 

Uden sammenligning i øvrigt, så viser trafikanlægget Slussen i Stockholm, at det er muligt at 

etablere et meget stort trafikanlæg på et meget lille område, som afvikler trafikken fra en firesporet 

tunnel (Södermalmstunnelen), og fletter ud til adskillige veje, på en måde så der også 

er passage for sejlende og gående. Anlægget ligger midt i byen lige op ad Gamla Stan, 

som står foran en større renovering, hvor der er udarbejdet forslag, se 

www.stockholm.se/slussen eller http://en.wikipedia.org/wiki/Slussen (engelsk) 

Det er muligt, at den rekreative forbindelse skal deles i dette anlæg, så gående går langs en 

sti vest om rensningsanlægget mod Marselis Skov, medens de aktive på vandet føres med kanalen 

øst om rensningslægget til Marselisborg Havn. Dette vil muligvis kræve en justering af 

grænsen for De Bynære Havnearealer. 

Der kan gøres plads til at etablere kanalen i forbindelse med den forestående projektering af 

Marselistunnellens udmunding på havnearealerne, så den kan blive sejlbar fra Multimediehuset 

til Marselisborg Havn. 

Side 104 af 190

Facader og indfaldsveje 

Forslag til Kommuneplan 2009 rummer forslag om at man skal arbejde mere målrettet med facaderne 

langs en række indfaldsveje. I det tilfælde man måtte beslutte at tillade at bygge op 

ad Vejdirektoratets gennemgående veje i Århus Kommune kan arbejdet med facader udvides 

til dette, og dermed give et smagfuldt indtryk af Århus til de rejsende, som kun ser byen 

fra disse veje under gennemkørsel. Vejdirektoratet arbejder angiveligt selv med at forbedre facaderne 

mod motorvejene og Århus kunne som arkitekt- og designby måske blive foregangskommune 

i Jylland på dette punkt. 

3.52 Susanne Elvstrøm og Anders Elvstrøm, Balagergaard, Gammel Mosevej 

1, 8462 Harlev (Cirius 398) 

Susanne Elvstrøm og Anders Elvstrøm (SE og AE) har fremsendt nogle kommentarer i forhold 

til erhvervsområdet vest for Stillingvej, således: 

Krav til industriområde 

Indledningsvis anfører SE og AE, at Århus Kommune ved brev af 2. april 2008 har oplyst, at 

beboelserne ved Gammel Mosevej kan fastholdes og indgå i en kommende lokalplanlægning. 

SE og AE gør opmærksom på hensigtsmæssigheden af at få etableret en kraftig randbeplantning 

omkring det privatejede areal i Gammelmosen. 

Afstandskrav til eventuel kommende erhvervsmæssig anvendelse indebærer, at der skal udlægges 

et bælte for at overholde sikkerhedsafstande. 

Beplantningen skal have en sådan karakter, at den er støjbegrænsende og især visuelt hæmmende. 

Det optimale vil være en central jordvold af hensyn til støjen. En 50 meters beplantningszone 

tilgodeser alle interesser. 

De trafikale aspekter 

I forbindelse med en erhvervsmæssig udnyttelse bør Århus Kommune planlægge efter at begrænse 

den trafikale belastning af Stillingvej yderligere. Dette kan opnås ved at benytte motorvejsafkørslen 

ved Lillering Skov, hvor der ikke er tilsvarende lokal og bymæssig færdsel. 

Motorvejstil- og frakørsel findes allerede mod Århus, medens vestgående trafik kører ad 

Klankbakken og på motorvejen ved Skovby/Galten. Området vurderes at være oplagt til en industrianvendelse. 

Det bør således prioriteres, at tungere erhverv placeres i dette vestlige område. 

Det vil også give de færreste gener i forhold til de bosiddende borgere. 

Området er i forslag til Kommuneplan 2009 udlagt som perspektivareal. Denne status bør selvsagt 

ændres – så arealet allerede nu inddrages som rammeområde med henblik på en optimering 

af planlægningen. 

3.53 Anette Kold, Holbergsvej 24, st. th., 7100 Fredericia (Cirius 403) 

Anette Kold (AK) fremfører en række idéer og synspunkter i forhold til forslag til Kommuneplan 

2009 – som gengivet i den medsendte rapport ”Retrofit Ring”. Rapporten indeholder ifølge AK 

en metodisk tilgang til og et forslag til, hvordan de inderste forstæder i Århus kan reurbaniseres, 

så de kan bidrage til en bæredygtig udvikling af det samlede bysamfund. 

”Retrofit Ring” er, foruden en kommentar til forslag til Kommuneplan 2009, AK’s afgangsprojekt 

fra Institut for By og Landskab ved Arkitektskolen Aarhus. 

Side 105 af 190

Hensigten med ”Retrofit Ring” er at åbne for en debat om og søge alternativ til den koncentriske 

og horisontale spredning af Århus. 

AK forbeholder sig rettighederne til projektmaterialet, hvorfor brug af materialet skal aftales 

med AK. 

I det følgende gengives nogle udsagn fra rapporten: 

• At retrofitte vil sige at opgradere noget eksisterende til at imødekomme nutidige krav 

og forhold. 

• Som vi kan retrofitte vores hjem til at blive soldrevne og jordopvarmede, kan vi retrofitte 

vores forstæder til at bidrage til en bæredygtig udvikling af vores byer. 

• Retrofitting skal her ses som en re-urbanisering af fuldtudbyggede byområder. På 

samme måde som arbejdet med huludfyldning og med udnyttelse af overskudslandskaber, 

handler retrofitting om at spotte og udnytte ineffektiviteter i den eksisterende by. 

• I stedet for at tilføje endnu en ring af forstæder, kan man udnytte muligheden for at 

fortætte og forny de allerede eksisterende forstæder. Midlerne er lokal centerdannelse, 

grønne områder, fodgængervenlige arealer – alle tæt forbundet af effektiv offentlig 

transport. 

• Re-urbanisering af den eksisterende by er kontrasten til bar-mark projekterne i byens 

periferi – forstadsprojekter, der næppe kan imitere den sociale dynamik, der er at finde 

i et re-urbaniseret lokalsamfund. 

• Retrofitting handler om at fremme et kompakt, fodgængervenligt, transitorienteret 

nærmiljø inden for byens eksisterende grænser. 

Som begrundelse for forslaget om fortætning anfører AK blandt andet, at hvis byudviklingen 

fortsætter som hidtil med dens nuværende tæthed, og hvis byen fortsat spreder sig horisontalt 

og indtager det åbne land, så vil det bymæssigt udnyttede areal vokse med 30 %. Ved i stedet 

at udvikle byen inden for dens nuværende grænser, kan det åbne land bevares og byens tæthed 

øges. 

Byens areal har i dag en tæthed på 26 personer pr. ha. Ved at udvikle byen inden for dens 

grænser opnås en tæthed på 34 personer pr. ha. 

En sådan udvikling forudsætter imidlertid nytænkning i byplanlægningen. 

”Retrofit Ring” er en kommentar til den vanetænkning, der gennem de sidste 40 år har præget 

udviklingen af Århus. 

3.54 Jørgen Helms, “Skæring Munkegaard”, Hjortshøjvej 36, 8250 Egå (Cirius 

416) 

Jørgen Helms (JH) anfører, at han gennem NIRAS Konsulenterne i forbindelse med udarbejdelse 

af Planstrategi 2008 foreslog, at ca. 2 ha af matr. nr 2a Skæring inddrages som rammeområde 

samt at ca. 5 ha får status som perspektivområde (Synspunkt 8.54). 

I forbindelse med forvaltningens skematisering af de indkomne forslag er der imidlertid sket 

den fejl, at alle 7 ha er registreret som et ønske om overførsel til rammerne – hvilket forvaltningen 

ikke kan anbefale. 

Side 106 af 190

Der blev herefter søgt foretræde for Teknisk Udvalg for at forklare sagens rette sammenhæng, 

herunder den arealmæssige fejl. Teknisk Udvalg besluttede at anbefale sagen. 

På det efterfølgende byrådsmøde blev punktet ikke egentlig berørt. Men to medlemmer, Ejgil 

Rahbek og Niels Brøchner, ønskede betydeligt større arealer udlagt i Skæring. Konklusionen 

blev angiveligt, at man ville se nærmere på Skæring og andre mindre lokaliteter på et senere 

tidspunkt. JH er ikke klar over, om det er sket. Imidlertid blev resultatet, at JH fik det samme 

afslag som 5 andre ansøgere i området. 

Efter JH’s opfattelse har sagen ikke fået en helt optimal behandling – dels på grund af misforståelsen 

i ansøgningen, dels på grund af sammenkædningen med de øvrige ansøgninger, som 

alle er beliggende i det åbne land. JH henleder opmærksomheden på anbefalingen fra Teknisk 

Udvalg. 

Efterfølgende har Jørgen Helms under et møde den 5. marts 2009 med Teknik og Miljø tilkendegivet, 

at han kun er interesseret i inddragelse af de ca. 2 ha til byformål. 

3.55 Anders Hovmark, Nymarks Allé 156, 8320 Mårslet (Cirius 442) 

Anders Hovmark har en række spørgsmål, som ønskes besvaret: 

• Indskrænker placeringen af ”Ny Malling” mulighederne for, hvor Beder-Bering vejen kan 

placeres i forhold til Mårslet? 

• Hvilke konsekvenser har placeringen af ”Ny Malling” i forhold til placeringen af Beder- 

Bering vejen? 

• Hvilke bindinger lægger kommuneplanforslaget i øvrigt på placeringen af Beder-Bering 

vejen? 

• Hvilken virkning forudsætter kommuneplanforslagets placering af ”Ny Malling” i øvrigt 

at have på særligt den sydlige del af Mårslet? 

3.56 Christian Buhl Christiansen, Heibergsgade 23 st. tv., 8000 Århus C, og 

Mads Bie, Vesterbro Torv 6. 5.th., 8000 Århus C (Cirius 450) 

Christian Buhl Christiansen og Mads Bie (CBC og MB) ser gerne, at det vil være muligt at placere 

en vandsportspark i Århus området. Realisering af idéen kan eventuelt indebære, at der 

skal bygges en kunstig sø, f.eks. i et erhvervsområde. 

Det anføres, at det under "Baggrund og forudsætninger" er oplyst, at planlægningen i kommunen 

skal tilgodese vandsport: "Med Århus' placering ved vandet skal hensynet til de vandrelaterede 

aktiviteter tilgodeses. Der er dog ikke planer om at muliggøre faciliteter for støjende 

vandsport (f.eks. vandscootere) i Århus Kommune." 

Der tænkes udelukkende på et anlæg til vandsport – som kan tilgodese de mennesker, der ikke 

har råd til en båd. 

Et anlæg vil efter CBC og MB’s opfattelse ligeledes kunne placeres ved kysten, hvilket vil åbne 

op for flere muligheder for beliggenheder. Det oplyses, at der allerede er etableret et anlæg i 

Ringkøbing Fjord og i Københavns Havn ved Sjælør. Der henvises endvidere til, at der er tilvejebragt 

en lokalplan for et vandsportscenter i Bårse (som er medsendt). 

Side 107 af 190

Der gøres også opmærksom på, at en kabelbane kan placeres og drives uden gener for naturen 

i en allerede eksisterende sø, og endog øge vandkvaliteten grundet den øgede bevægelse i 

vandet. Ligeledes er støjen meget begrænset, da anlægget vil blive drevet af en elmotor. De 

formentlig 5 master med en højde på mellem 14 og 16 m kan ikke ses fra afstand, da disse vil 

være diskrete konstruktioner, som er lavet til at falde i med omgivelserne. Kablet mellem masterne 

vil ej heller kunne ses fra afstand. 

CBC og MB spørger om, hvorvidt det vil være muligt at placere et anlæg på f.eks. Stilling/Solbjerg 

Sø, Brabrand Sø, eller Årslev Engsø. 

Der spørges endelig om, hvorvidt der er nogle grusgrave i Århus Kommune, som vil kunne anvendes 

til formålet – f.eks. grusgrave, der står over for en reetablering. 

Afslutningsvis mener CBC og MB, at der i en kommune som Århus Kommune, der prioriterer 

vandsporten, må kunne peges på et egnet sted til anlæg af en vandsportsbane, uanset om den 

skal placeres ved kysten eller i en kunstig/eksisterende sø. 

Der er vedhæftet materiale, som illustrerer et anlæg, størrelse og udseende m.v. 

Endvidere er medsendt en projektbeskrivelse. Følgende anføres heri: 

CBC og MB ønsker at styrke Århus’ position som Danmarks førende vandsportsby. Med en kabelbane 

vil man kunne tilbyde den brede befolkning adgang til en fantastisk vandsportsoplevelse. 

Kabelparken vil tilgodese alle aldersgrupper, da sikkerheden gør det trygt at prøve kræfter 

med vandsporten. Udøverne vil kunne starte med at anvende anlægget allerede fra 4-5 års alderen. 

De økonomiske udgifter i forbindelse med udøvelsen er begrænsede, idet der ikke kræves 

andet end en redningsvest og et board. 

Anlægget vil kunne trække mere end 50 udøvere i timen støjfrit og med et lavt energiforbrug – 

i modsætning til vandski/wakeboard via en båd, der kun kan trække ca 7 udøvere i timen. 

Tanken er, at anlægget skal være så tæt som muligt på en CO 2 -neutral drift. 

Anlægget kan opføres i naturen uden visuelle konsekvenser af betydning. Den øgede bevægelse 

i vandet vil medvirke til iltning og dermed en forbedring af vandkvaliteten og miljøet. 

Århus vurderes rent demografisk at være helt perfekt til et sådant anlæg, da der i Århus 

Kommune er en høj koncentration af unge mennesker, som vil udgøre superbrugerne. De 

mange uddannelsesinstitutioner udgør et godt rekrutteringsgrundlag. Man kan dyrke sin passion 

på vandet og stadig være en del af et socialt fællesskab omkring banen – hvor gammel som 

ung vil kunne finde glæde i fysisk aktivitet og ligeledes finde et socialt og stimulerende miljø. 

Alle der tager på skiferie, surfere, skatere, folk med hang til action m.v. vil kunne anvende anlægget. 

Anlægget er et tilbud til såvel lokalbefolkningen som til turister. 

Århus vil med sin placering ved vandet være et oplagt sted til en bane. Geografisk er placeringen 

her mellem de to eksisterende baner ved København og Hvide Sande optimal, idet brugere 

kan rekrutteres fra hele Jylland og Fyn. 

Alt i alt vil anlægget: 

• henvende sig til alle 

• bidrage til almen fysisk udfoldelse 

• udgøre et alternativ til etablerede sportsgrene 

• sætte Århus på kortet som vandsportsby 

• trække folket ud i det blå 

Side 108 af 190

• trække turisme til byen 

• udnytte naturen på en miljømæssig korrekt måde 

• tilgodese en trængt ungdomskultur 

• udgøre et forum for internationale konkurrencer i en til stadighed voksende sportsgren 

• udgøre et rekreativt åndehul for alle. 

En eventuel placering af en bane er selvsagt vigtig for brugen og rentabiliteten. Århus Kommune 

anmodes derfor om at prioritere at finde en egnet placering til anlægget. Samtidig ønskes 

tilgodeset en bynær placering – gerne i en bestående sø - med god tilgængelighed til offentlige 

transportmidler. 

3.57 Erling Jensen Aarup, Muslingevej 33, 8250 Egå (Cirius 453) 

Erling Jensen Aarup (EJA) har nogle tilføjelser til henvendelsen fra Grundejerforeningen Skoleparken 

(synspunkt 2.32) – idet denne henvendelse ikke opfattes som fyldestgørende nok i forhold 

til de gener, der opleves på Muslingevej: 

Der er ikke anført noget om om 16 – 18 m lange og 50 tons tunge lastvognstog. Muslingevej 

bruges til aflæsning, da disse lastbiler er for store til at køre ind på Jem & Fix’s grund. Der 

parkeres ofte med det ene hjulpar på fortovskanten til stor gene for barnevogne, rolatorer 

m.v. Der læsses af med kørsel af gaffeltruck. 

EJA frygter, at en dag sker der en ulykke. 

Endvidere undrer EJA sig over, at Jem & Fix har kunnet få tilladelse til at drive butik fra ejendommen, 

når Byplanvedtægt nr. 5 ikke tillader detailsalg. EJA spørger om, hvorvidt ansøgningen 

har været begrundet med engrossalg. I så fald signalerer de udsendte reklamer noget andet 

– nemlig detailsalg. 

3.58 Erik Martino Hansen, Nymarks Allé 119, 8320 Mårslet (Cirius 454) 

I betragtning af den lange afstand til Tirstrup foreslår Erik Martino Hansen (EMH), at der tages 

skridt til at etablere en rute for vandflyvning mellem Københavns centrum og centrum i Århus. 

Efter EMHS’s opfattelse kræver det ikke de store anlægsomkostninger, idet Havnen ligger tæt 

på City. 

Motoren kan gå ned i omdrejninger, inden flyveren kommer tæt på byen. I øvrigt vil den ikke 

larme lige så meget som en helikopter. Hertil kommer, at en vandflyver vil kunne medbringe 

mange flere personer end en helikopter – med deraf følgende lavere pris. 

I relation til Københavns-området ligger Kastrup Lufthavn så tæt på vand, at der må man 

nemt kunne finde et sted, hvor støj ikke er et problem. Muligvis kan der også findes et sted 

tættere på Københavns centrum. 

3.60 Anders Chr. Sørensen, Nørholm, Hovedvejen 260, 8361 Hasselager (Cirius 

466) 

Anders Chr. Sørensen anmoder om, at projektet ”Nørholm Skov” på ny overvejes med henblik 

på, at der tages højde for det i forslag til Kommuneplan 2009. 

Projektet vurderes at være Danmarks mest bæredygtige projekt med hensyn til energi og CO 2 . 

Side 109 af 190

Området mellem Torshøjvej og Århus Å menes at være det mest ideelle sted at etablere projektet 

på grundet områdets fald mod syd/sydvest med mulighed for at udnytte alternative 

energikilder bedst muligt. 

Endvidere vurderes det, at projektet yderligere kan forstærkes med Århus Kommunes tiltag 

omkring letbane, idet Nørholm Skov eventuelt kan integreres i planerne. 

Projektet udmærker sig efter ACS’s opfattelse ved: 

• Positivt CO 2 -regnskab. 

• Etablering af et bæredygtigt blandet bolig- og erhvervsområde, der som minimum opfylder 

de fremtidige energikrav. 

• Energi primært baseret på jord- og solvarme, der på en sydvest vendt grund vil komme 

til at virke optimalt. 

• Nedgravning af den store 400 kv el-ledning. 

• Etablering af et attraktivt skovområde til gavn for Kolt-Bering-Edslevområdet, indeholdende 

bæredygtige boliger. 

• En sammenbinding af Kolt, Bering og Edslev. 

• Gående og cyklende kan færdes frit i en ring fra Århus – Viby – Hasselager – Bering – 

Edslev – Årslev Engsø – Brabrand Sø – til Århus uden at være i forbindelse med kørende 

trafik. 

• En samlet opbakning fra beboere i området med Fællesrådet i spidsen for projektet. 

• Værn mod motorvejsstøj kan etableres. 

• Kolt Skole kan bevares og eventuelt udbygges. 

• Trafikalt er området beliggende ved den hurtigste og mest enkle vej til Århus og resten 

af Danmark. 

• Der kan etableres en tydelig adskillelse på mere end 500 m mellem Hasselager (Bering) 

og Hørning. 

Gevinsten for Århus er, at byen bliver på forkant med udviklingen inden for 0-energihuse. Århus 

Arkitekterne har netop vundet konkurrencen om den mindst ressourcekrævende bolig i 

Danmark. ACS anfører også, at en række virksomheder, energileverandører, boligforeninger 

m.v. er i færd med at opbygge et århusiansk videnscenter omkring tankerne bag Nørholm 

Skov. Derfor ønskes den samlede viden omsat i projektet som grundlag for det fremtidige boligbyggeri. 

Det oplyses, at områdets energileverandør vil indgå som finansiel partner på de bæredygtige 

tiltag i bebyggelsen. 

Samtidig med den nye viden tilføres et betydeligt antal arbejdspladser til gavn for beskæftigelsessituationen. 

Sigtet er, at det nye videnscenter og deltagerne heri fortsætter med nye projekter efter Nørholm 

Skov. Det forventes at kunne danne basis for et nyt ”energieventyr” med produktion af 

Side 110 af 190

nye bæredygtige produkter til fremtidigt byggeri samt etablering af stor viden om bæredygtigt 

byggeri i Århus Kommune. 

Der anmodes om at få foretræde for Teknisk Udvalg til en uddybning af projektet. 

3.61 Hanne T. Mejer, Østersgårdstoften 32, 8530 Hjortshøj (Cirius 478) 

Hanne Mejer (HM) har via den lokale debat i Hjortshøj konstateret, at det såkaldte ”Landsbyforum” 

fra Hjortshøj har indsendt forslag om festplads/bypark for området ved Hjortshøj Østergård. 

Ligeledes har de indsendt forslag til stisystem. 

HM anfører, at beslutningen om at indsende forslaget til kommunen er truffet af Landsbyforum 

selv og af 60-70 tilfældigt fremmødte borgere fra Hjortshøj på et borgermøde. HM udtrykker 

sin skepsis og forundring over, at Landsbyforum samt tilfældigt fremmødte 60-70 borgere på 

vegne af hele Hjortshøj har kunnet tage en sådan beslutning. 

Fra tid til anden har HM, der har boet i Hjortshøj i ca. 20 år, oplevet, at Århus Kommune lytter 

til Landsbyforum, som om Landsbyforum repræsenterer hele Hjortshøj. 

Det kan ikke have sin rigtighed, idet Landsbyforums bestyrelse er valgt af ganske få fremmødte 

borgere fra Hjortshøj ved en generalforsamling. Det nærmer sig således en selvbestaltet bestyrelse, 

som ikke på nogen måde er demokratisk repræsenteret, hverken ved at være valgt af 

et flertal af borgere fra Hjortshøj eller ved at være valgt af de enkelte grundejerforeninger. 

Som borgere har alle, efter HM’s opfattelse, ret til og mulighed for at komme med forslag og 

deltage i høringer. Det forhold, at der gives udtryk for, at 70 personer repræsenterer hele 

Hjortshøj, må betegnes som en meget uheldig form for ”demokrati”. 

Heller ikke i den konkrete sag har Landsbyforum valgt at kontakte de grundejerforeninger, 

som ligger i nærheden af Hjortshøj Østergård, og som kunne blive berørt af planerne. Der er 

således måske ikke én eneste berørt person, som har deltaget i beslutningen om bypark eller 

stisystem. 

HM vil gerne på sin husstands vegne udtrykke stor uenighed med Landsbyforums forslag til 

indretning af området omkring Hjortshøj Østergård. HM tvivler i den sammenhæng på, at hun 

er den eneste, som er uenig i forslaget. Derfor vil HM gerne forsøge at etablere en kontakt til 

de grundejerforeninger, som ligger tæt på området, for at undersøge deres indstilling til området, 

hvis det har interesse for kommunen. 

Der er for HM således to problemstillinger. som der ønskes svar på: 

1. Hvorfor lytter kommunen til et ikke demokratisk valgt organ, som om dette repræsenterer 

hele Hjortshøj? 

2. I den aktuelle sag, vil det være oplagt at høre borgere via grundejerforeninger, som 

ligger tæt op til det berørte område. 

HM opfordrer til at høre disse grundejerforeninger om deres mening om det aktuelle 

forslag, hvis kommunen vælger at være positivt indstillet til forslaget fra Landsbyforum. 

Side 111 af 190

4. Virksomheder 

4.1 Colliers Hans Vestergaard v/Jens Gammelby, Prismet, Silkeborgvej 2, 

8100 Århus C (Cirius 103 og 105) 

Colliers anmoder på vegne af ejerne Annemarie og Knud Pedersen om, at del af matr. nr. 7 a 

Tåstrup by – som skitseret på det medsendte kortbilag – inddrages som byggejord til boliger. 

Det anføres, at det omtalte areal ligger i umiddelbar forlængelse af Næshøjvej tæt på Kettingvej 

og Rødlundvej, hvor området grænser op til et område, der allerede er bebygget med boliger. 

Denne henvendelse er senere suppleret med nogle yderligere synspunkter om, at arealet også 

kunne være velegnet til boligforeningsbyggeri i form af tæt/lav bebyggelse i enheder på ca. 80 

m 2 . På det viste areal vil der med en bebyggelsesprocent på 30 kunne opføres 125 enheder. 

Det er Colliers opfattelse, at der vil være kvote hertil for en boligforening ligesom det menes, 

at en boligforening vil være interesseret i at opføre bebyggelse i overensstemmelse med de 

nye krav til miljørigtigt byggeri. 

Fordelingen på ældreboliger, ungdomsboliger og almindelige lejerboliger kan bestemmes af 

Århus Kommune ud fra den demografiske situation og under hensyntagen til den eksisterende 

kapacitet på de kommunale serviceområder. 

4.2 NIRAS Konsulenterne v/Lene Gundahl Sørensen, Åboulevarden 80, 8100 


For ejerne af Egå Møllevej 6 og 8, Michael Vang Christensen og Heidi Bechmann, anmodes om, 

at ejendommene inddrages til byudvikling i form af boligformål. 

Det anføres, at arealerne ligger inden for det område, der har været udpeget til byvækstområde 

i den alternative byvækstmodel i forslag til Planstrategi 2008 – som en mulig udvidelse af 

Skæring Vest. 

Arealet vurderes at have en god placering i forhold til det eksisterende boligområde og de afgrænsende 

veje Hjortshøjvej og Egå Møllevej. Fra dele af området er der udsigt til Århus. Området 

er samlet set ca. 4 ha, og er beliggende i landzone syd for Skæring Vest. 

Områdets østlige del rummer aktuelt ejendommen Egå Møllevej 6, hvis nuværende funktion 

som bolig og erhverv forudsættes fastholdt. Den vestlige del af området er opdyrket landbrugsjord 

og den midterste del rummer en eksisterende bolig (Egå Møllevej 8) samt nogle 

overflødiggjorte og nedslidte drivhuse. Området er hovedsagelig karakteriseret ved åbne marker 

med opdyrket landbrugsjord samt et mindre område med agerjord. 

Det samlede område foreslås omdannet til et boligområde med åben-lav bebyggelse i 2 etager 

med en udpræget grøn karakter og på relativt store grunde. Ejerne er indstillet på, at der stilles 

krav om reservation af del af området til fælles grønt område som supplement til de nuværende 

boldbaner. 

Vejadgangen etableres fra Hjortshøjvej via Munkevænget. Endvidere vil der være mulighed for 

adgang via en eksisterende indkørsel fra Egå Møllevej 8 mod syd. Gennem området foreslås en 

stiforbindelse mellem Munkevænget og boldarealerne ved Hjortshøjvej. Der vil i den endelige 

Side 112 af 190

skitsering af bebyggelsesplan blive sikret forbindelser til Egå Møllevej og det åbne land samt til 

områderne nord for Hjortshøjvej. 

4.3 Landinspektørerne A/S v/Lars Viinholt-Nielsen, Katrinebjergvej 63, 8200 

Århus N (Cirius 121) 

Lars Viinholt-Nielsen udtrykker indledningsvis tilfredshed med, at anmodningen i forbindelse 

med Planstrategi 2008 er imødekommet: 

I forlængelse heraf gøres der for ejeren, Ole Krogh Mikkelsen, opmærksom på, at en del af 

ejendommen matr. nr. 5a Mundelstrup - ca. 10 ha - er velegnet til byudvikling, som vist på det 

medsendte kort. 

Området er beliggende umiddelbart vest for et større sammenhængende parcelhusområde 

(Tilst vest). Arealet overholder de gældende støjregler, idet afstanden til motorvejen og Viborgvej 

er over 300 m. Endvidere ligger motorvejen i en dyb udgravning i området. Jernbanen 

mod øst vil ikke give anledning til støjproblemer, idet den i det store og hele kun benyttes til 

personbefordring. 

Der er rigelig kloakkapacitet i området, ligesom adgangsforholdene til det offentlige vejnet – 

Geding Søvej og Gammel Viborgvej – er gunstige. Området er velbetjent med kollektiv trafik. 

Og der en forhåbning om, at den tidligere station i Mundelstrup på et tidspunkt bliver genåbnet. 

4.4 H. Thule Hansen MAA v/Arne Bager, Thunøgade 40, 8000 Århus C (Cirius 

123) 

På vegne af FDB fremsendes ønske om øget ramme for butiksarealtilvækst i eksisterende centerområde 

med blandt andet Kvickly Xtra ved Ringvej syd – kommuneplanens rammeområde 

12.10.14 CE, Viby. 

Det fremgår af kommuneplanforslaget, at de store bydelscentre fortsat skal aflaste City – idet 

målet er at skabe grundlag for modernisering og udvidelser, der modsvarer det opland, de 

planlægningsmæssigt tilsigtes at forsyne. 

Bydelscentret Kvickly Xtra og Rosenhøj er i forslaget til Komuneplan udlagt med en samlet 

maksimal størrelse på 25.000 m 2 etageareal til butiksformål. Rammen for tilvækst af ny butiksareal 

inden for bydelscentret er angivet til 2.675 m 2 . 

Ifølge Arne Bager vurderes kommuneforslagets ramme for tilvækst af nyt butiksareal for snæver 

– hvilket giver anledning til forundring. I stedet argumenteres for en tilvæksktramme på 

5.000 m 2 . 

En tilvækstramme på 5.000 m 2 vil muliggøre, at der kan planlægges langsigtet med udvikling 

af butikskoncept i området. Endvidere kan der med supplering med nye butikker skabes et 

mere alsidigt butiksudbud. 

Fysisk og arealmæssigt vil der være mulighed for placering af ny bebyggelse langs Ringvej 

Syd. Ny bebyggelse her vil i øvrigt kunne bidrage til at skabe facadevirkning og øge centrets 

synlighed mod vejene. 

Endelig foreslås, at der foretages en ændring af områdegrænserne mellem 12.10.14 CE og 

12.10.02 ER for herved at tilvejebringe en del af den ønskede tilvækst i butiksarealet i centerområdet. 

Side 113 af 190

4.5 Landinspektørgruppen v/ Kasper Tharup Hansen, Helsingørsgade 50, 

3400 Hillerød (Cirius 125) 

På vegne af Ulrich Sørensen sender Landinspektørgruppen indsigelse mod udlægget af nye boligområder 

ved Spørring. 

I kommuneplanforslaget er rammeområderne 36.03.08 BO og 36.03.07 BO udlagt til boligformål. 

I forhold til den nordlige og østlige afgrænsning af rammeområderne har Ulrich Sørensen 

ingen bemærkninger. 

Den østlige del af rammeområde 36.03.07 Bo omfatter den midsterste del af matr. nr. 10 k 

Spørring, som i dag henligger til landbrugsdrift. En byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanforslagets 

sydlige afgrænsning vil medføre, at delarealet syd for rammeområdet bliver 

reduceret til et dyrkningsareal på ca. 3 ha – som ikke vurderes at kunne dyrkes erhvervsmæssigt 

rentabelt. 

Der henvises til, at det følger af reglerne, at der i planlægningen skal lægges vægt på, at der 

ikke sker forringelse i jordbrugets struktur- og arronderingsforhold. 

Såfremt afgrænsning af rammeområde 36.03.07 BO fastholdes i den endelige kommuneplan, 

vil Ulrich Sørensen overveje at anmode Direktoratet for FødevareErhverv om at nedlægge veto 

mod en fremtidig lokalplanlægning af området. 

Forslag til ændring af rammeområde 36.03.07 BO 

Under henvisning til foranstående foreslås, at rammeområdet 36.03.07 BO udvides til at omfatte 

den sydligste del af matr. nr. 10 k. Herved kan der skabes en skarp afrunding af byen. 

I denne forbindelse bemærkes, at de faktiske forhold i marken på ingen måde taler for den 

sydlige afgrænsning af rammeområdet i kommuneplanforslaget. En buet afgrænsning må i øvrigt 

anses som værende uhensigtsmæssig i forbindelse med den fremtidige projektering af området 

til byudvikling. 

Endvidere anføres, at de tidligere udpegede naturområder i sin helhed er udtaget i kommuneplanforslaget 

og erstattet af hovedstrukturens udpegning af interesseområder samt retningslinier 

for det åbne land. Landinspektørgruppen har hæftet sig ved, at det foreslåede udvidede 

byvækstområde ikke i hovedstrukturdelen er udpeget – hverken som natur-, landskabelig- eller 

kulturelt interesseområde. 

På baggrund af det foran anførte vurderes der ikke at være nogen planlægningsmæssig begrundelse 

for ikke at videreføre en byudvikling i forlængelse af af Ladegårdsbakken. Tværtimod 

er Ladegårdsbakken planlagt med en sådan udvikling for øje. Ladegårdsbakken er således 

projekteret og anlagt helt ud til dyrkningsgrænsen – med en differentieret vejbredde og to 

mindre stikveje mod syd. 

Særligt om åbeskyttelseslinie 

En del af den eksisterende bebyggelse er i dag placeret inden for åbeskyttelseslinien. Den ønskede 

udvidelse af rammeområde 36.03.07 BO betyder således ikke, at den kommende bebyggelse 

placeres nærmere Spørring Å end det allerede eksisterende byggeri på såvel nord 

som sydsiden af åen. 

Det menes, at den foreslåede udvidelse af rammeområde 36.03.07 BO netop har til hensigt at 

skabe en naturlig afrunding af Spørring – hvorfor beskyttelseslinien bør kunne reduceres efter 

naturbeskyttelseslovens § 69. 

Side 114 af 190

I forbindelse med lokalplanlægningen skal der endvidere tages hensyn til det registrerede § 3- 

område, som er beliggende inden for kommuneforslagets afgrænsning af rammeområdet. 

4.6 Arkitektfirma Ole Resting-Jeppesen, Århusvej 328, 8300 Odder (Cirius 

127) 

På vegne af Jørgen Brandt, Norsmindevej 20, ansøges om principiel tilladelse til at opføre et 

enfamiliehus og garage/carport på grunden Norsmindevej 3. Det anføres, at grunden er frastykket 

matr. nr. 5d i 1963 med bebyggelse for øje. 

I november 1964 blev der givet landvæsenskommissionstilladelse til den fremtidige bebyggelses 

afløbsforhold. Herefter er ejendommen blevet selvstændigt beskattet som parcelhusgrund 

uden landbrugspligt. 

Ejendommen grænser mod syd op til lokalplan 336 med kun et lille område, udlagt til jordbrugsformål, 

imellem. Efter ansøgerens opfattelse vil der derfor være tale om en naturlig huludfyldning 

mellem bebyggelsen på hjørnet af Ajstrup Strandvej, Ajstrup Gl. Skole og bebyggelser 

på Norsmindevej 5 og 7 frem til Ajstrup by. 

4.7 Landinspektørfirmaet LE34 v/Hanne Stigaard Kjeldsen, Ryhavevej 7, 

8210 Århus V (Cirius 129) 

På vegne af ejeren af matr. nr. 4a Lillering By, Framlev, anmodes om ændring af landsbyafgrænsningen 

for landsbyen Lillering med henblik på at opnå tilladelse til at udstykke to parceller 

fra matr. nr. 4a. 

Matr. nr. 4a er en landbrugsejendom, der ligger i landzone. En del af ejendommen er beliggende 

i kommuneplanens landsbyområde 34.00.08 LB, og den resterende del er omfattet af 

kommuneplanens delområde 34.00.01 JO. 

Det anføres, at grænsen mellem kommuneplanens delområder hidtil har fulgt de fysiske grænser 

på stedet – idet landsbyafgrænsningen har fulgt nordsiden af den interne vej. Denne vej er 

imidlertid blevet lagt om, således at den nu følger skellet mellem matr. nr. 4a og matr. nr. 4æ. 

Tillige er beplantningsbælter langs den tidligere vej fjernet. 

Da den omlagte vej efter ansøgerens opfattelse i dag fremtræder som den naturlige afgrænsning 

af landsbyen anmodes om, at kommuneplanens delområdegrænse flyttes tilsvarende vejomlægningen. 

Konkret betyder det, at afgrænsningen ønskes flyttet 15 m mod nord, hvorved 

den på en ca. 100 m lang strækning bliver sammenfaldende med skellet mellem matr. nr. 4a 

og 4æ. 

Ændringen af afgrænsningen vil i givet fald åbne mulighed for en naturlig, men stadig meget 

begrænset udbygning af Lillering. 

Ejeren ønsker at udstykke to boligparceller på hver 700 m 2 . De to parceller kan få vejadgang 

til offentlig vej via privat fællesvej, der optages på matr. nr.4a. 

4.8 Landinspektørerne I/S v/Lars Viinholt-Nielsen, Katrinebjergvej 63, 8200 


Landinspektørerne har rettet henvendelse om udstykning af matr. nr. 9a Geding By, Tilst. Det 

anføres, at Århus Kommune i maj 2007 har godkendt en udstykning af to parceller til bebyg- 

Side 115 af 190

gelse med enfamiliehuse. Det var dengang hensigten, at landbrugsejendommens beboelsesog 

driftsbygninger skulle afhændes som en særskilt parcel. Matr. nr. 9a Geding er beliggende i 

kommuneplanens område 25.00.10 LB. 

Imidlertid har det senere vist sig, at der ikke findes købere til landbrugsparcellen, da driftsbygningerne 

er gamle og utidssvarende. Endvidere er mulige købere til de to villaparceller tilbageholdende, 

idet de ikke ved, hvorledes de nærliggende driftsbygninger i fremtiden vil blive 

anvendt. 

Ejeren ønsker derfor at rive driftsbygningerne ned og frastykke beboelsesbygningen som en 

selvstændig parcel. Efter nedrivning agtes der udstykket tre byggegrunde. 

4.9 H. Thule Hansen MAA v/H. Thule Hansen, Thunøgade 40, 8000 Århus C 

(Cirius 143) 

På vegne af ejeren af Brendstrup Hovedgaard I/S (ved Michael Nielsen m.fl.) ansøges om landzonetilladelse 

til opførelse af et erhvervsbyggeri på i alt 2.350 m 2 etageareal på matr. nr. 6b, 

7a, 8a og 9 Brendstrup By, Tilst. 

Bygningerne 4 og 5 ønskes anvendt til følgende erhverv: Dyreklinikker, hotel- og restaurationsvirksomheder, 

lager- og engroshandelsvirksomheder, liberale erhverv, servicevirksomheder 

samt undervisnings- og konferencevirksomheder. Ansøgeren anfører, at denne anvendelse er i 

overensstemmelse med gældende retningslinier for etablering af virksomheder i landsbyområder 

(Kommuneplan 2001). 

Ansøgningen omfatter bygningerne 4 og 5 som to længehuse i 1 etage med udnyttet tagetage 

og med tværgavle og sadeltage. Bygningshøjden er på maksimalt 8,5 m, og bygningsbredden 

er maksimalt 11 m – ved tværgavle dog maksimalt 13,5 m. 

Den nye bebyggelses udformning vil blive en videreførelse af den hidtidige ydre fremtræden. 

Etagearealet udgør, som nævnt, 2.350 m 2 . Etagearealet af den eksisterende og planlagte tidligere 

tilladte bebyggelse udgør 1.931 m 2 . Det samlede etageareal på ejendommene udgør herefter 

4.280 m 2 , svarende til en bebyggelsesprocent på 18 for den del, der ligger inden for LBområdet. 

Ved planens udarbejdelse er tilstræbt en udformning, der både respekterer hovedgårdens bebyggelsesstruktur, 

herunder planlagt erstatningsbebyggelse og haveanlæg, og samtidigt tilpasser 

sig landsbykarakteren, herunder ved bevaring af den eksisterende randbeplantning 

mod Bækhusvej langs ejendommenes nordlige og vestlige del. 

Til den eksisterende bebyggelse er der udlagt 20 parkeringspladser samt en garagebygning 

med 5 parkeringspladser. Til den nye bebyggelse udlægges 47 parkeringspladser, svarende til 

1 p-plads pr. 50 m 2 i overensstemmelse med de gældende retningslinier. 

For at opnå en helhed i færdselsarealerne for ny og eksisterende bebyggelse flyttes det eksisterende 

vejanlæg med vejadgang til bygning 6 mod vest, som angivet på planen. Anlæg af ny 

vej føres parallelt med den eksisterende bygning 2 og de nye bygninger 4 og 5. Vejføringen til 

bygning 7 placeres syd for bygning 6. 

Ejendommene, som erhvervsbebyggelsen er placeret på, er beliggende i landsbyen Brendstrup 

– område 25.08.01 LB – bortset fra en del af vejarealet, der betjener bygning 5. 

Side 116 af 190

Helt overordnet vurderes forslaget at være i god overenstemmelse med Århus Kommunes retningslinier 

for landsbyer. 

4.10 CityByg v/ J. J. Momme, Rømersvej 3, stuen, Postboks 148, 9000 Aalborg 

(Cirius 162) 

CityByg anmoder om opstart af ny lokaplan på matr. nr. 8bg Sabro By, Sabro til etablering af 

dagligvarebutik på Damvej 1– rammeområde 35.01. Der er vedlagt forskelligt bilagsmateriale. 

Efterfølgende har CityByg ved brev af 12. februar 2009 udbygget sin ansøgning med følgende 

oplysninger: 

Der er indhentet positive forhåndstilsagn fra Trafik og Veje, Sabro-Fårup Fællesråd og de 

nærmeste grundejere. 

Konkret anmodes om i forbindelse med en lokalplanlægning at konvertere den eksisterende 

mulighed for pladskrævende butikker til mulighed for en dagligvarebutik. 

Placeringen menes at være i overensstemmelse med retningslinien i kommuneplanforslagets 

Hovedstruktur (side 108-109), da afstanden fra Damvej 1 til eksisterende Dagli’Brugs er over 

500 m gennem vejsystemet (men ikke i fugleflugtslinie). 

CityByg gør i øvrigt opmærksom på, at ”500 m-reglen” for placering af enkeltstående butikker 

ikke er lovfæstet i planloven, da det ikke er muligt helt firkantet at lægge sig fast på 500 m 

som den bedste afstand i alle sammenhænge. Der henvises til bemærkningerne dengang til 

lovforslaget. Med andre ord er afstanden et udgangspunkt, der skal suppleres af en konkret 

afvejning af øvrige hensyn i forbindelse med en lokalisering (i overensstemmelse med kommuneplanforslagets 

formuleringer). 

Adgangsforholdene vurderes at være optimale for placering af en dagligvarebutik på Damvej 1 

– særligt ved en adgang fra Damvej, der anbefales af Trafik og Veje. De trafikale forudsætninger 

er overordnet gode, blandt andet fordi der på Århusvej allerede er kanaliserede svingbaner. 

Endvidere er Netto indstillet på at bekoste nødvendige reguleringer, hvis det kræves. 

CityByg gør opmærksom på, at det ikke er muligt at placere en ny butik inden for den eksisterende 

centerafgrænsning i Sabro. 

Efter CityByg’s opfattelse er der detailhandelsmæssigt grundlag for yderligere en dagligvarebutik 

i Sabro. Byen har i dag ca. 2.500 indbyggere, svarende til en dagligvareomsætning på ca. 

60 mio. kr. Med de igangværende byudviklingsarealer forventes indbyggertallet at vokse med 

yderligere 900 indbyggere i 2017. Det giver en potentiel dagligvareomsætning på ca. 85 mio. 

kr. Den eksisterende butik og den planlagte butik ved Stillingvej/Viborgvej vil formentlig have 

en omsætning på ca. 40 mio. kr. Der er således et befolkningsunderlag til endnu en dagligvarebutik 

i Sabro. 

CityByg anmoder om, at Århus Kommune indkalder til møde, hvor CityByg sammen med rådgiveren 

COWI og kommunen kan klarlægge den videre fremdrift i kommune- og lokalplanlægningen. 

(Mødet blev afholdt den 10. marts 2009). 

Dette møde resulterede i endnu et supplerende bidrag i form af notat af 12. marts 2009 fra 

NIRAS Konsulenterne om udredning af de planmæssige forhold, herunder det hensigtsmæssige 

i etablering af butikken på den ønskede placering. I notatet anføres følgende: 

Side 117 af 190

Projektet omfatter en 1.000 m 2 stor dagligvarebutik med en bebyggelsesprocent på ca. 30. 

Adgang til butikken planlægges etableret fra Damvej, og parkeringspladser anlægges på egen 

ejendom. Udformning af friarealer og facader vil ske efter de retningslinier, der fastlægges i en 

kommende lokalplan. 

Området er omfattet af en eksisterende lokalplan, der ikke rummer mulighed for etablering af 

detailhandel. Ej heller kommuneplanen muliggør en sådan anvendelse. 

Der redegøres for retningslinierne i forslag til Kommuneplan 2009 om enkeltstående dagligvarebutikker, 

herunder at nye enkelte butikker som udgangspunkt ikke kan etableres nærmere 

end 500 m fra anden dagligvareforsyning med et butiksareal over 400 m 2 . 

I Sabro ligger der en eksisterende Dagli’Brugsen i butikscentret ved Vistoftvej, som er udpeget 

til bycenter i Sabro. Desuden er der lokalplanlagt for en REMA i krydset Viborgvej/Stillingvej. 

Planlovens § 5 n, 2. stk er det lovmæssige grundlag for håndtering af enkeltstående butikker. 

NIRAS præciserer, at planloven ikke indeholder krav til en mindste afstand til andre butikker. 

Man er dog opmærksom på, at det af lovbemærkningerne fremgår, at der som udgangspunkt 

skal fastsættes en minimumsafstand på 500 m til andre butikker og områder udlagt til butiksformål. 

Det er dog ikke fundet for hensigtsmæssigt at lovfæste reglen om afstand – idet det 

ikke er muligt helt firkantet at lægge sig fast på, at 500 m er den bedste afstand. 

Der er således efter NIRAS’s opfattelse mulighed for at anlægge et skøn i den konkrete planlægningssituation. 

Centerområdet indeholder ikke rummelighed til yderligere detailhandelsbutikker. Sådanne må i 

stedet nødvendigvis placeres som enkeltstående butikker. 

Afstandskravet menes i det konkrete tilfælde at være opfyldt, da afstanden målt ad vejen er 

ca. 533 m fra Dagli’Brugsen til Netto på Damvej 1. 

Pr. 1. januar 2008 var der ca. 2.500 bosiddende i Sabro. Inden for en kort årrække forventes 

befolkningen at være steget til 3.200 personer. Såvel REMA som Netto har på det seneste vurderet, 

at dette grundlag er tilstrækkeligt for etablering af yderligere dagligvarebutikker til lokal 

forsyning. 

Der har været holdt møder med naboer og formanden for Fællesrådet. Begge parter er positive 

over for etablering af en Netto på det foreslåede sted på nærmere bestemte vilkår, som City- 

Byg er indstillet på at imødekomme i muligt omfang. 

NIRAS er opmærksom på, at Århus Kommune og Vejdirektoratet arbejder på en forbedring af 

krydset Vistoftvej/Viborgvej ved etablering af en lysregulering. Desuden kan etablering af 

svingbaner på Vistoftvej komme på tale. CityByg er indforstået med at afholde udgiften til trafikreguleringer 

på Vistoftvej, ligesom CityByg er indstillet på at bidrage økonomisk til etableringen 

af lysreguleringen i krydset Vistoftvej/Viborgvej. 

Samlet er det vurderingen, at projektet bør kunne nyde fremme, idet der er et tilfredsstillende 

kunderunderlag og et lokalt ønske om realisering af projektet. Desuden kan projektet bidrage 

til bedre trafikafvikling i krydset Vistoftvej/Viborgvej. 

Det er tillige vurderingen, at projektet opfylder retningslinierne i forslag til Kommuneplan 

2009, som beskrevet oven for. 

Side 118 af 190

4.11 Direktør Ole Schou, Cryos International ApS, Vesterbro Torv 1-3, 5., 

8000 Århus C – Direktør Mogens Aaby, Contrast A/S, Balticagade 7, 8000 Århus 

C (Cirius 174) 

Ole Schou og Mogens Aaby (OS og MA) er af den opfattelse, at der er store gener ved Grenaabanen. 

Dels fordi banen afskærer Midtbyen fra havnen, dels fordi den også afskærer boligområder 

i Risskov og Egå. Endvidere skaber banen trafikale problemer. 

Der er samtidig ifølge OS og MA store problemer med infrastrukturen i forhold til at anvende 

Aarhus Lufthavn. Afstanden til Billund gør denne lufthavn mindre attraktiv. Århus mangler en 

lufthavn. 

Som løsning foreslår OS og MA, at Grenaabanen omlægges langs banelegemet ud forbi Brabrand 

Sø, vest om byen. Banen etableres på en sådan måde, at der både kan køre godstrafik 

(om natten) og hurtig letbane (shuttle) til Tirstrup og videre til/fra Grenå. Herefter kan banen 

langs med havnen og Risskov/Egå nedlægges. 

Som løsning på lufthavnsproblematikken foreslår OS & MA, at der anlægges et P-hus over banelegemet 

vest for Bruuns Bro og med en god vejforbindelse fra P-huset i banelegemet ud til 

motorvejen. Lad P-huset samtidig være check-in for rejsende med fly. Der er brug for mindst 

1.000 P-pladser til de rejsendes biler. Herved forventes det at kunne tiltrække rejsende fra hele 

oplandet til Århus. 

Der kan endvidere bygges kontorer eller lejligheder oven på P-huset – som kan blive et vartegn. 

4.12 Direktør Jesper Purup, Digital Trykkeriet A/S, Jens Olsens Vej 1, 8200 


Jesper Purup tilkendegiver sin støtte til forslaget i 4.11. 

4.13 Arkitekt Jørgen Funck, Funck Arkitekter, Mejlgade 44, 8000 Århus C (Cirius 

182) 

Jørgen Funck tilkendegiver sin støtte til forslaget i 4.11. 

4.14 LRØ rådgivning v/chefkonsulent Børge Sørensen, Erhvervsbyvej 13, 

8700 Horsens (Cirius 178) 

Tandergård I/S v/Bent og Ole Munk Nielsen, Tandergårdsvej 8 har henvendt sig til Rådgivningen 

– idet de ønsker, at den vestlige grænse af Malling Vest flyttes minimum 500 m mod øst. 

Der henvises til, at Århus Kommune ultimo 2008 har givet en miljøgodkendelse til, at der på 

Tandergård etableres en produktion med 1.200 søer og smågrise. Der er opført nyt staldanlæg, 

gyllebeholdere, gyllesepareringsanlæg og biogasanlæg. Samlet er der foretaget investeringer 

for ca. 37 mio. kr. De nye anlæg tages i brug i foråret 2009. 

Lugtgenegrænsen er i forhold til byzone beregnet til 560 m. Dette fremgår også af godkendelsen. 

I forslag til Kommuneplan 2009 er det planlagt at placere Malling Vest med en afstand på ca. 

100 m. 

Side 119 af 190

Hertil kommer, at det på sigt må forventes, at flytte den resterende produktion med over i de 

nye anlæg. Luftgenegrænsen vil alene med en flytning af de resterende dyr være ca. 600 m til 

byzone. 

Det betyder, at selv med en flytning af Malling Vest på 500 m vil det i fremtiden blive vanskeligt 

at udvide produktionen på Tandergård yderligere. Dermed vil Tandergård ikke være fremtidssikret 

som produktionsejendom. 

Kommer den nye bydel ved Malling, som planlagt, kan ejerne ikke forvente at få godkendt ansøgninger 

om miljøgodkendelser i forbindelse med renoveringer og ændringer af anlægget eller 

produktionen. 

Det indebærer, at Bent og Ole Munk Nielsen vil være nødt til at afskrive den samlede investering 

inden for miljøgodkendelsens gyldighedsperiode, svarende til 8-10 år – med et tab på minimum 

halvdelen af den samlede investering. 

Det planlagte generationsskifte af Tandergård har været en af de bærende forudsætninger for 

udflytningen og udvidelsen – et generationsskifte som måske skal opgives, medmindre byzonen 

rykkes som ønsket. 

De naboer, som berøres af en flytning af grænsen, har alle tidligere erklæret, at de ikke ønsker 

en overgang af deres arealer til byzone. 

Såfremt Århus Kommune fastholder den planlagte afgrænsning af Malling Vest, forbeholder 

Bent og Ole Munk Nielsen sig retten til at gøre et erstatningskrav gældende. 

4.15 Lett Advokatfirma v/advokat Jørgen Flodgaard, Rådhusgården, Vester 

Allé 4, 8000 Århus C (Cirius 186) 

På vegne af Lisbeth Mikkelsen og Claus H. Mikkelsen samt Hans Henrik Kjølby gøres der indsigelse 

mod den nye afgrænsning af landsbyen Hørret. Den eksisterende landsbyafgrænsning 

bør ikke ændres, idet den til fulde opfylder de overordnede hensyn, som skulle ligge bag det 

foreliggende kommuneplanforslag. 

Jørgen Flodgaard (JF) rejser i den sammenhæng en række spørgsmål, som ønskes besvaret: 

1. Hvem har konkret ønsket at ændre den nuværende afgrænsning med en indskrænkning 

for så vidt angår de ejendomme, hvor JF repræsenterer ejerne? 

2. Er der indkommet personlige ønsker fra husstande i Hørret og i så fald fra hvem om 

ændring af den eksisterende afgrænsning? 

3. Særligt vedrørende de nævnte klienters ejendomme bemærker JF, at der for så vidt 

angår Hørret Byvej 9 går den nye afgrænsning igennem ejendommens baghave. Og for 

Hørret Byvej 10 går den nye afgrænsning igennem ejendommens forhave. Det forekommer 

mere nærliggende at bibeholde den nuværende naturlige afgrænsning, som er 

Hørretvej. 

Hvem har interesse i den ændrede landsbyafgrænsning? 

4. I indstillingen til Byrådet fremgår, at forslaget er udarbejdet ”under hensyntagen til bevaringshensyn…”. 

JF ønsker oplyst, hvilke konkrete bevaringshensyn, der ligger til grund for ændring af 

Side 120 af 190

landsbyafgrænsningen i relation til de nævnte klienters ejendomme? 

5. Kommuneplanforslaget er angiveligt begrundet med, at der mod nord er udtaget områder, 

der ikke bidrager væsentligt til landsbyens struktur. I relation til Hørret Byvej 9 

ønskes nærmere begrundet, hvorfor denne ejendom – modsat de øvrige ejendomme i 

byen – ikke skulle bidrage væsentligt til landsbyens struktur? 

6. Af kommuneplanforslaget fremgår også, at der skal ske fastholdelse og styrkelse af væsentlige, 

eksisterende udsigtslinier til landskabet fra Hørret Byvej mod syd. 

Denne begundelse ønskes uddybet, herunder en forklaring på hvilke væsentlige udsigtslinier 

der refereres til? 

Eksempelvis er det lovligt på ejendommen Hørret Byvej 10 at plante nogle grantræer, 

der vil tage udsigten. 

JF forbeholder sig ret til at anmode om foretræde for Teknisk Udvalg med henblik en nærmere 

uddybning af indsigelserne. 

4.16 Murercentret A/S v/Kim Richter, Mejlbyvej 611, 8530 Hjortshøj (Cirius 

188) 

Der gøres indsigelse mod, at der ikke er udpeget flere områder til erhverv i den nordlige del af 

Århus Kommune – selvom der er stor efterspørgsel efter erhvervsgrunde her, 

Det er i det perspektiv uforståeligt, at Århus Kommune har givet afslag på et område, der indeholder 

alt, hvad man kunne ønske sig af en kommuneplan, f.eks: 

• tæt adgang til motorvejen 

• sammenhængende med Lystrup erhvervsområde 

• ingen boliger bliver generet 

• kan dække behovet for erhvervsjord i lokalområdet. 

Dette område bør medtages som et perspektivareal i Kommuneplan 2009. En fremtidig helhedsplan 

og lokalplan for Egå må efterfølgende afklare de nærmere forhold i lokalområdet. 

Såfremt det pågældende område ikke medtages, ønsker Kim Richter at få foretræde for Teknisk 

Udvalg for en nærmere afklaring af erhvervslivets muligheder i den nordlige del af Århus 

Kommune. 

4.17 Cebra A/S Arkitekter v/Mikkel Hallundbæk Schlesinger, Vesterbro Torv 

1-3, 2. sal, 8000 Århus C (Cirius 192) 

På vegne af ejeren af matr. nr. 15y, 15gq og 19k Malling by gøres der indsigelse mod bestemmelserne 

om byggehøjde og etageantal i rammeområde 31.06.12 BL. 

Det oplyses, at Cebra i samarbejde med Byplanafdelingen er i gang med planlægningen af området 

– baseret på projektet ”Malling Dampmølle”. 

Den planlagte bebyggelse vil variere fra 1 til punktvis 4 etager. Byggehøjden kommer i tre 

punkter op i 14 m. Kendetegnende for projektet er netop ”højdespringene” fra 1 til 4 etager – 

som giver bebyggelsen en levende og skulpturel karakter. 

Projektet er i 2005 blevet forelagt for den daværende afdelingsleder i Byplanafdelingen og for 

Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd, som begge var meget positive over for udformningen. 

Side 121 af 190

Cebra ønsker, at etageantallet øges fra max. 2 etager til punktvist 4 etager og byggehøjden 

fra max. 8,5 m til punktvist 14 m. 

I foråret 2009 forventes udsendt en folder til offentlig høring om ændring af kommuneplanen 

med henblik på en igangsætning af lokalplan. 

4.18 Fysiocenter Århus C ApS v/Morten Høgh, Vesterbro Torv 1-3, 6. sal, 


Morten Høgh tilkendegiver sin støtte til forslaget i 4.11. 

4.19 KPF Arkitekter v/Jesper Laursen, Værkmestergade 25, 9. sal, 8000 Århus 


På vegne af HOT Invest Aps ønsker KPF Arkitekter, at grunden beliggende Rugholmvej 88 – 

matr. nr. 10f Viby by – ændrer planmæssig status til et kolonihaveområde. Grunden indgår i 

dag i område 12.00.08 FB. 

Grunden er på ca. 48.000 m 2 og grænser op til et eksisterende kolonihaveområde. Heraf ønskes 

ca. 30.000 m 2 anvendt til kolonihaver. 

Der er vedlagt forskelligt bilagsmateriale, herunder en illustrationsplan, der viser hvordan 

grunden kan opdeles i 59 grunde. 

4.20 NIRAS Konsulenterne v/Lene Gundahl Sørensen, Åboulevarden 80, 8100 


På vegne af Hardy og Arno Mogensen, der ejer en del af perspektivområdet syd for Årslev, 

anmodes om, at dette område overføres som udviklingsareal for den kommende planperiode – 

i stedet for som forudsat efter 2021. 

Som grundlag herfor er der udarbejdet en omfattende redegørelse, der nærmere beskriver, 

hvorfor det er relevant at inddrage arealerne i Kommuneplan 2009. Hovedpunkterne er: 

• Århus Kommune får på dette sted et udbud af unikke grunde, der ikke findes andre 

steder i kommunen. 

• Området vil med kombinationen af optimal trafikal placering, naturskønne omgivelser, 

stiforbindelser til Midtbyen og et varieret udbud af boligformer kunne tiltrække tilflyttere 

til Århus Kommune. 

• Der vil med udviklingen af området blive skabt et væsentligt underlag for den kommende 

letbane. 

• Området ligger i forlængelse af den eksisterende bystruktur i ”Brabrand-kilen”. 

I skitseprojektet og redegørelsen er vist en plan for over halvdelen af perspektivarealet, der 

kan byudvikles. Planen sikrer efter NIRAS Konsulenternes opfattelse en helhedsorienteret udvikling 

af området – hvor der er taget hensyn til det omkringliggende landskab og byområde, 

rekreative stiforbindelser til naturskønne områder, god trafikal adgang og ikke mindst ønsket 

om blandede boligformer. 

Side 122 af 190

Planområdet omfatter matr. nr 1s Årslev By, Sdr. Årslev og er på ca. 40 ha. Ejendommen ligger 

i landzone og må i dag anvendes til jordbrugsformål. 

Hardy og Arno Mogensen har høje ambitioner for områdets fremtidige byudvikling. 

En del af perspektivområdet har status som fredsskov, som kan bidrage med store naturmæssige 

kvaliteter til området. Skoven er privatejet. Den resterende del af området er ligeledes 

privatejet. 

Vision: 

Visionen er at skabe et boligområde, der er præget af de naturskønne omgivelser. Tillige et 

boligområde med et varieret udbud af boliger med plads til forskellighed og visionære arkitektoniske 

udformninger, der tilpasser sig det kuperede landskab. 

Skitseprojektet rummer ca. 400 boliger af varierende størrelser og typer. Hovedparten af boligerne 

er foreslået som parcelhuse og tæt-lave boliger på grund af nærheden til Årslev landsby 

og de naturskønne omgivelser ved Årslev Engsø. Jordbundsforholdene, som efter ansøgerens 

opfattelse, besværliggør etagebyggeri, har også været en væsentlig årsag til at holde bebyggelsesprocenten 

nede. 

Familien Mogensen har valgt at indsætte Arkitekthuset A/S som totalrådgiver med baggrund i 

udviklingen af et koncept for ”landsbyen”. I den fremsendte plan er der reserveret et større 

areal til en landsbybebyggelse, placeret på det skrånende areal. 

På dette areal vil der blive skabt en moderne landsby, som forventes at ville skabe genklang 

uden for kommunens grænser. Endvidere er forventningen, at bebyggelsen vil kunne tiltrække 

tilflyttere og etablere et stærkt nærmiljø til den omkringliggende bebyggelse. 

Det anføres endvidere, at der på et tidligt tidspunkt i projektarbejdet vil finde en borgerinddragelse 

sted på lokalt niveau – f.eks. i form af informationsmøder løbende under processen. 

4.21 KPF Arkitekter v/Jesper Laursen, Værkmestergade 25, 9. sal, 8000 Århus 


På vegne af potentiel bygherre til et køreteknisk anlæg forespørges om muligheden for generelt 

at placere et sådant anlæg uden for udlagte erhvervsarealer. Anlægget vil beslaglægge 5-7 

ha. 

I det medsendte materiale er vist et eksempel nord for Egå Møllevej og med forbindelse til 

Djurslandmotorvejen. 

4.22 KONTORET v/Ole Pedersen, Store Torv 7, 3.sal, 8000 Århus C (Cirius 

217) 

Indledningsvis anfører Ole Pedersen, at han for Nordland Invest havde foretræde for Teknisk 

Udvalg i forbindelse med behandlingen af forslag til Planstrategi 2008 for så vidt angår ejendommene 

Nordlandsvej 64-77 med et ønske om, at arealerne planmæssigt gives status som et 

muligt byomdannelsesområde. 

Resultatet af foretrædet blev, at udvalget indstillede: ”at erhvervsområdet ved Nordlandsvej 

ikke får status som omdannelsesområde i Planstrategi 2008, men i forbindelse med udarbejdelse 

af forslag til Kommuneplan 2009 undersøges status for de omkringliggende erhvervsområder 

med henblik på at vurdere et eventuelt omdannelsespotentiale”. 

Side 123 af 190

Med den aktuelle henvendelse henleder Ole Pedersen atter opmærksomheden på ønsket om at 

få status som byomdannelsesområde. Det findes stadig påkrævet - selv under de aktuelle 

ugunstige konjunkturer for boligbyggeri – at der skabes mulighed for blandede erhvervs- og 

boligområder. 

Arealet vurderes med sin beliggenhed tæt på nærbane og forholdsvis centralt placeret velegnet 

til kontormiljøer, blandt andet inden for servicesektoren. Endvidere er der et stort behov for 

boligmuligheder – typisk for yngre medarbejdere – i nærheden af virksomhederne. Derfor kan 

området også med fordel anvendes til bolig-etagebebyggelse mellem erhvervsbygningerne. 

Etagebebyggelsen kunne være af samme type som på Nordlandsvej 62, hvor der er en række 

1-vær.- og 2-vær. boligbebyggelse. 

Henvendelsen skal først og fremmest ses som et ønske om at fremtidssikre muligheden for på 

sigt at etablere spændende blandede byområder, hvor man kan integrere bolig og erhverv på 

en forsvarlig og interessant måde. 

Endelig anmodes om foretræde for Teknisk Udvalg med henblik på endnu en gang at fremføre 

ønskerne til planstatus. 

4.23 SHAQO Integration & Ejendomsformidling, City Vest, Gudrunsvej 7, 

8220 Brabrand og Arkantus ApS, Sindalsvej 9, 8240 Risskov (Cirius 222) 

På vegne af en arbejdsgruppe ansøges der om, at der i Kommuneplan 2009 reserveres et areal 

eller en bygning til et ”center” på minimum 5.000 m 2 med tilhørende parkering på Havnen eller 

i Midtbyen til brug for et ”Midtown Global Market”. Idéen er at etablere et internationalt multietnisk 

forretningscenter med marked, butikker, servicevirksomheder, restauranter, caféer, 

kontorer og ”forsamlingshus m.v. 

Midtown Global Market tænkes opført og drevet på markedsvilkår. Såvel opførelsen som driften 

skal være selvfinansierende og hvile i sig selv. 

Der ønskes med et sådant multietnisk forretningscenter med f.eks. arabiske, somaliske, tyrkiske, 

vietnamesiske, kinesiske, franske, græske og også visse danske butikker, caféer og restauranter 

at bidrage til et globalt marked i Midtbyen ud fra følgende begrundelser: 

• Et sådant center bidrager positivt til integrationen både ved at synliggøre det farverige 

multietniske samfund og ved at ”trække” flere ind til Århus midtby fra de boligområder 

med mange beboere af anden etnisk baggrund end dansk. 

• Centret bidrager til markedsføringen af Århus. Et lignende koncept har de i London, Gøteborg, 

New York, Barcelona m.fl. 

• En styrkelse og et supplement til forretningslivet i Århus. 

• Projektet støtter beskæftigelsen og giver flere af de initiativrige iværksættere af anden 

etnisk baggrund mulighed for at lave levedygtige forretninger og virksomheder. 

• Det ønskes, at den endelige finansiering indeholder elementer, der støtter tanken om 

empowerment, og som f.eks. bygger på andelstanken og dennes elementer af demokrati. 

• Centret skal drives på forretningsmæssige vilkår. 

Side 124 af 190

• Der ønskes en fælles reception med mulighed for coaching til de kommende lejere/ejere 

til udarbejdelse af forretningsplaner m.v., som typisk er vanskelige for iværksættere. 

Der vil også også her tilbydes undervisning for dem, der har behov for det. 

• Huset skal også indeholde et ”forsamlingshus” med mulighed for multikulturelle indslag 

– gerne i samarbejde med Global City. 

• Midtown Global Market kan være endnu et argument i forhold til ønsket om at blive Europæisk 

Kulturhovedstad i 2017. 

For at få flere kompetencer med i projektet er der dannet en frivillig arbejdsgruppe, der består 

af: 

• Mulki Hussein – projektleder for Shaqo projektet under Akantus. Har i USA været med 

til at oprette Midtown Global Market i Minnesota. 

• Bodil Aarup – direktør for Akantus. 

• Palle Skov, der er ejendomsinvestor med kompetencer i større byggeri, finansiering og 

byggetilladelser. 

• Jan Printz, der er arkitekt med erfaring fra store byggerier f.eks. Bruuns Galleri. 

• Torben Winnerskjold, der er advokat og partner i Abel & Skovgaard Larsen og en af 

Danmarks førende eksperter inden for andelsbevægelse og andre former for selskabsdannelse. 

4.24 Ejendomsselskabet Voldbrohus A/S v/Stig Farsø, Voldbrohus, Vestergade 

1, Postbox 4037, 8900 Randers C (Cirius 224) 

Nyt aflastningscenter 

Ejendomsselskabet foreslår, at der placeres et nyt aflastningscenter i forbindelse med afkørslen 

og rundkørsel ved Djurslandmotorvejen i Lystrup. 

Det vurderes, at de trafikale adgangsforhold ved denne placering er ideelle til betjening af Århus 

Nord og hele Djurslandområdet, herunder gæster fra hele Jylland og mange turister fra 

ind- og udland. Samtidig vil et aflastningscenter her kunne aflaste de til tider kaotiske trafikforhold 

ved de to øvrige aflastningscentre i Skejby og Tilst. Hertil kommer, at et tredje aflastningscenter 

vil medvirke til at understøtte kommuneplanforslagets målsætning om at understøtte 

byens funktion som Vestdanmarks hovedby. 

Butikker, som placeres i aflastningscenteret forventes tilsvarende de øvrige to centre, at bestå 

af udvalgsvarebutikker og butikker, som forhandler pladskrævende varegrupper. 

Det samlede grundareal er på ca. 50.000 m 2 , hvoraf Ejendomsselskabet ejer ca. halvdelen. 

Men i øvrigt er nærværende forslag indsendt på samtlige ejeres vegne (Ejendomsselskabet 

Voldbrohus A/S, Ejendomsselskabet 6 Z og Torben Huss). 

Mulighed for dagligvarebutik 

Kun gældende for Ejendomsselskabet Voldbrohus anmodes der om, at der skabes mulighed for 

at etablere en dagligvarebutik på hjørnearealet Lægårdsvej/Sønderskovvej på op til 1.000 m 2 . 

Efter Selskabets opfattelse vil en dagligvarebutik af denne størrelse være ideel i sammenhæng 

med de øvrige forretninger i aflastningscentret samtidig med, at butikken vurderes at være et 

godt supplement til de eksisterende dagligvarebutikker i lokalområdet. 

Forslaget er begrundet i den gode placering såvel for nærområdet som for kørende trafik til og 

fra arbejde både via motorvejen og Lystrupvej. I øvrigt passerer den cyklende trafik også her. 

Side 125 af 190

4.25 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret v/direktør Frank Bennetzen, 

Udkærsvej 15, 8200 Århus N (Cirius 228) 

Landscentret har især hæftet sig ved kommuneplanforslagets intentioner om: ”at Kommuneplan 

2009 skal understøtte, at der skabes store og attraktive udviklingsmuligheder for byens 

videnscentre og vidensvirksomheder”. 

Agro Food Park og Agro Food Valley 

Siden sidste præsentation i forbindelse med Planstrategi 2008 er Agro Food Park blevet yderligere 

aktuel med Regeringens oplæg om Grøn Vækst og intentionerne om Danmark som et 

Agro Food Valley. Målet er at etablere Danmark som det globale center for grøn innovation i 

jordbruget, fødevareindustrien og relaterede områder, herunder ikke mindst sundhed. 

Landscentret søger sammen med Erhverv og By i Århus Kommune at placere Agro Food Park 

som centrum for Regeringens satsning. Dette sker i et tæt samspil med alle de store virksomheder 

og vidensinstitutioner, herunder også væsentlige nationale aktører som Københavns 

Universitet og Landbrugsrådet. 

Det er således vurderingen, at der på nationalt plan er opnået bred opbakning til visionen om 

Agro Food Park som videns- og kompetenceklynge indtænkes som centrum for Regeringens 

oplæg om Agro Food Valley. Dette forudsætter imidlertid, at Landscentret og Agro Tech bringes 

til at være en afgørende magnet for at kunne tiltrække andre virksomheder og kompetencer. 

Forudsætninger 

Skal Agro Food Park realiseres, kræver det en fælles indsats fra regionen, kommune og de involverede 

erhvervsvirksomheder og vidensinstitutioner. Og en afgørende forudsætning er, at 

Århus Kommune kan tilbyde attraktive fysiske rammer for det skitserede projekt. 

Landscentret vurderer, at for mange af de virksomheder, som skal danne fundamentet for 

Agro Food Park, vil fysisk nærhed med Agro Tech og Landscentret være en forudsætning for 

fælles projekter og aktiv videndeling. For andre virksomheder er den helt tætte fysiske placering 

ikke så afgørende. Her kan Århus Kommunes areal i trekanten nordøst for Landscentret 

være en mulig placering. 

Ønsker til Kommuneplan 2009 

Landscentret vurderer på nuværende tidspunkt, at det ikke vil være tilstrækkeligt at foretage 

mindre justeringer i den gældende kommuneplangrænse, som det fremgår af oplægget til 


Det fremføres, at praktiske erfaringer allerede har vist, at der reelt ikke med mindre justeringer 

af de gældende kommuneplangrænser kan skabes attraktive rammer for én eneste selvstændig 

virksomhed. Landscentret begrunder dette synspunkt med, at en interesseret rådgivningsvirksomhed 

med 300 ansatte ikke fandt det attraktivt at flytte til et område med så 

snævre fysiske rammer. 

Landscentret mener imidlertid, at det med justeringer af forslaget til Kommuneplan 2009 vil 

være muligt at opretholde en grøn kile samtidig med, at der skabes tilstrækkelige rammer for 

en realisering af Agro Food Park. 

Landscentret er af den opfattelse, at ønsket kan realiseres gennem udlæg af del af de høje 

arealer syd for Landscentret og Koldkærgård som perspektivområde til Agro Food Park. 

Side 126 af 190

Samtidig kan det ifølge Landscentret overvejes at inddrage de lave dele af det af kommunen 

udlagte areal nordøst for Landscentret til grøn kile. Det samlede areal til grøn kile vil dermed 

kunne bevares uændret i forhold til forslag til Kommuneplan 2009. 

Ved justering af tidligere fremsendte skitser kan der skabes rammer for placering af Agro Food 

Park samtidig med, at det vil være muligt at etablere et sammenhængende netværk af naturområder, 

herunder områder af særlig landskabelig interesse og økologiske forbindelsesveje. 

Landscentret vil gerne have lejlighed til over for Teknisk Udvalg nærmere at redegøre for perspektiverne 

for Agro Food Park og realisering af planerne. 

Supplement til det indsendte høringssvar 

Dansk Landbrugsrådgivning har ved brev af 18. marts 2009 suppleret sit høringssvar af 20. 

januar således: 

Det anføres, at Agro Food Park tager udgangspunkt i Landscentret i Dansk Landbrugsrådgivning 

og AgroTech. På nuværende tidspunkt er der ca. 650 arbejdspladser inden for dette område 

på Udkærsvej. 

Visionen går ud på at skabe Nordeuropas største sammenhængende vidensklynge målrettet 

virksomheder inden for jordbrugs- og fødevaresektoren og med en tæt relation til sundhedsområdet 

i et samarbejde med Det Nye Universitetshospital. 

Gennem de seneste måneder er der gennemført en række samtaler med interessenter (de 

virksomheder og institutioner, der bakker op om visionen og som ønsker at se sig selv som en 

del af Agro Food Park). Derudover er der den 4. marts 2009 afholdt seminar, hvor ca. 25 repræsentanter 

diskuterede emnet. 

Efter disse samtaler og møder har en række interessenter henvendt sig for at drøfte konkrete 

planer om at etablere virksomhed i Agro Food Park inden for viden og innovation. 

Dilemmaet er imidlertid på den ene side interessenttilkendegivelser og på den anden side 

manglende tilsagn fra Århus Kommune om, at de planmæssige rammer vil blive stillet til rådighed. 

Århus Kommune anmodes på den baggrund om at medtage følgende i den videre behandling: 

• Der er konkrete forhandlinger med private virksomheder om placering af mere end 200 

arbejdspladser i Agro Food Park. Desuden pågår der forhandlinger med flere offentlige 

institutioner, som overvejer at placere aktiviteter i Agro Food Park. Disse aktiviteter udgør 

tilsammen mere end 500 arbejdspladser. 

Det drejer sig om en udviklingsafdeling fra en stor international fødevarevirksomhed 

samt offentlige forsknings-, uddannelses- og innovationsinstitutioner. 

• Agro Food Park kan hurtigt blive bragt i en siuation, som kræver konkretisering af placeringsmulighed 

m.v. – idet området, der er indeholdt i den gældende lokalplan omkring 

Landscentret og Koldkærgård Konferencecenter, vil være utilstrækkelig i løbet af 

ganske kort tid. 

• De pågældende interessenter anfører, at nærheden til hinanden er alt afgørende for, at 

Agro Food Park bliver en succes. Endvidere er det afgørende for, at de pågældende 

virksomheder og institutioner ønsker at placere deres aktiviteter i Agro Food Park. Det 

vil sige enten en fysisk sammenbygning med de nuværende virksomheder eller en pla- 

Side 127 af 190

cering af bygningsklynger i umiddelbar nærhed af hinanden. 

• Man forventer, at de påtænkte virksomheder og institutioner skal rykke tættere sammen 

end angivet i den oprindelige principskitse fra december 2007. Interessenternes 

udmelding betyder også, at Århus Kommunes erhvervsareal tæt på IKEA rundkørslen 

ikke er attraktiv for virksomheder og institutioner, idet afstanden vil være for stor til at 

sikre en tæt interaktion og synergi mellem interessenterne. 

• Agro Food Park er også indstillet på at medtage overvejelser om et højere byggeri end 

det nuværende, omfattet af lokalplanen. Men det kræver, at virksomheder og institutioner, 

der forventes at blive en del af Agro Food Park, er indforstået hermed, ligesom 

aktiviteterne skal være egnet til et højere byggeri. 

• I forhold til områdets naturværdier finder Agro Food Park det for vigtigt at friholde området 

nord for Landscentret op mod Søftenvejen. I dette område er der betydelige herlighedsværdier 

omkring Koldkær Bæk. Det er også grunden til, at der i høringssvaret af 

20. januar 2009 foreslås, at en del af erhvervsarealet ved IKEA rundkørslen flyttes over 

på de høje arealer syd for Landscentret og AgroTech. Herved opnås, at en del af de lave 

arealer friholdes for byggeri og kan indgå i sammenhængende naturområder samtidig 

med, at der er mulighed for byggeri i tæt tilknytning til Landscentret og Agro Tech. 

Arealet i den grønne kile vil herved også være uændret. 

Agro Food Park vil med den skitserede udvikling være det naturlige videns- og innovationscenter 

for Regeringens planer om at videreudvikle den danske jordbrugs- og fødevaresektor til 

verdens Agro Food Valley. Det vil medføre, at de statslige institutioner, som skal etableres for 

at videreudvikle Agro Food Valley tanken, kan placeres i Århus i Agro Food Park. 

Forhåbningen er, at Århus Kommune via planlægningen vil give de nødvendige rammer til udvikling 

af Agro Food Park, som vil fastholde og tilføre mange arbejdspladser i Århus Kommune. 

Århus kan placere sig på europa- eller måske endog verdenskortet som centrum for viden og 

innovation vedrørende jordbrug, råvarer, fødevarer og sundhed samt interaktionen mellem 

disse led. 

Agro Food Park forventer ret hurtigt at skulle tage konkrete skridt til at gøre visionen til virkelighed. 

Agro Food Park vil på den baggrund gerne deltage i en drøftelse med Århus Kommune 

om, hvordan rammerne skal se ud for at visionen kan realiseres. 

4.26 Birch & Svenning A/S Arkitekter v/Morten Svenning, Allégade 45, 8700 

Horsens (Cirius 230) 

På vegne af Tage Jensen, Østergårdsvej 249, Solbjerg, gør Morten Svenning indsigelse mod 

afgrænsning af landsbyen Astrup for så vidt angår Østergårdsvej 261. 

Det anføres, at Tage Jensen ønsker at udstykke to grunde i den vestlige del af Astrup. Begrundelsen 

er, at arealet ligger som en naturlig del af landsbyen og landsbygaden. For sammenhængen 

i landsbygaden forekommer det naturligt at bebygge ”hullet” øst for Østergårdsvej 

261 med et landsby-beboelseshus. 

4.27 Entreprenør & Maskinudlejning v/Finn Jensen, Lindåhøje 4, Hårup, 8530 

Hjortshøj (Cirius 232) 

På vegne af ejerne af arealet matr. nr. 2a Hårup by foreslås, at der gives mulighed for udstykning 

af ca. 20.000 m 2 til 18-20 parcelhusgrunde. Udstykningen afsluttes med et 6-8 m bredt 

beplantningsbælte. Arealet ligger i rammeområde 37.01.01 BO. 

Side 128 af 190

Begrundelsen er: 

• At der er udlagt vej til en udbygning. 

• At der er ført kloakledning frem til arealet. 

• At en udbygning vil styrke mulighederne for etablering af dagligvarebutik i Hårup. 

• At flere boliger i Hårup vil give flere elever til Hårup skole. 

• At en vej med huse på begge sider giver en afslutning af landsbyens bebyggelse mod 

øst. 

4.28 Ecopartner ApS v/Lars Blaabjerg Christensen, Egå Havvej 21 st., 8250 


Ifølge Lars Blaabjerg Christensen (LBC) forekommer det uheldigt, at kommuneplanforslaget 

udelukker etablering af store vindmøller uden for de udpegede områder – set i lyset af at der 

løbende sker forandringer, f.eks. nedlæggelse af ejendomme i forbindelse med sammenlægning 

af landbrug. 

LBC forudsætter, at Århus Kommune har benyttet befolkningsdata fra Miljø-GIS. Disse data er 

imidlertid baseret på tal fra 1. januar 2004. Det kan bevirke, at der efterfølgende kan være 

opstået nye begrænsninger eller muligheder. 

LBC gør endvidere opmærksom på, at hvis en vindmølle er tinglyst på en ejendom, og den, der 

bor på ejendommen (ejer eller lejer), er medejer af vindmøllen, skal boligen ikke betragtes 

som nabobeboelse. Dermed skal støj- og afstandskrav ikke overholdes. I konkrete situationer 

ville der derfor kunne opstilles vindmøller uden for de udpegede områder. Men kommuneplanens 

formuleringer forhindrer dette. 

Endelig finder LBC det for uheldigt, at totalhøjden er begrænset til 125-150 m – da eksempelvis 

2 MW møllen fra Vestas hermed bliver fravalgt på trods af, at den giver stor fleksibilitet på 

tårnhøjde (dog kun op til en totalhøjde på 118 m). En løsning kunne være at fjerne kommuneplanforslagets 

nedre grænse. 



Lars Blaabjerg Christensen (LBC) tilkendegiver, at Ecopartner har indgået lodsejeraftaler for 

det udpegede vindmølleområde nord for Hørslev – matr. nr. 7d og 1a Hørslev by. 

Projektet omfatter som udgangspunkt 2 stk. 2,3 MW møller med en totalhøjde på 131 m. Den 

totale produktion for de to nye vindmøller vurderes til at kunne give 11,0 mio. kWh pr. år. 

De nye vindmøller placeres med en afstand til nærmeste nabo på mere end 530 m, og vil i øvrigt 

kunne overholde alle gældende miljømæssige krav. 

Som alternativ hertil overvejer LBC 3 stk. 2 MW møller med en totalhøjde på 118 m. Den totale 

produktion for disse møller vil være minimum 13,5 kWh. 



Lars Blaabjerg Christensen (LBC) tilkendegiver, at Ecopartner har indgået lodsejeraftaler for 

det udpegede vindmølleområde ved Solbjerg – matr. nr. 2g Bøgeskov by. 

Side 129 af 190

Projektet omfatter som udgangspunkt 1 stk. 2,3 MW mølle med en totalhøjde på 131 m. Den 

totale produktion for den nye vindmølle vurderes til at kunne give 4,5 mio. kWh pr. år. 

Den nye vindmølle placeres med en afstand til nærmeste nabo på mere end 580 m, og vil i øvrigt 

kunne overholde alle gældende miljømæssige krav. Afstanden til Solbjerg Kirke vil være 

ca. 900 m. 

Af hensyn til det visuelle indtryk i forhold til kirken overvejer LBC som alternativ 3 stk. 850 kw 

møller med en totalhøjde på 80 m. Den totale produktion for disse møller vil være ca. 4,8 

kWh. 

4.31 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius 

240) 

På vegne af ejeren af matr. nr. 10q Skejby har Søren Poulsen (SP) fremsendt nogle kommentarer 

i relation til rammebestemmelserne for område 14.10.02 ER. 

Ifølge SP tager rammebestemmelserne udgangspunkt i Byplanvedtægt nr. 10 og 11, som anses 

for utidssvarende både hvad angår anvendelse og de bebyggelsesregulerende bestemmelser. 

Det er ikke hensigtsmæssigt fortsat at bibeholde en anvendelse til virksomheder op til virksomhedsklasse 

6 i et område, der har gennemgået en anvendelse til mere miljøvenlige virksomheder. 

Naboområdet på den modsatte side af Graham Bells Vej er nu udpeget til aflastningscenter 

med CE-bestemmelser. Derfor bør anvendelsen ændres til at muliggøre erhverv 

inden for klasserne 1-3, herunder mulighed for at etablere detailhandelsbutikker op til 1.000 

m 2 og arealkrævende detailhandel. 


241) 

På vegne af ejeren af matr. nr. 2en, 2ba og 3sb (Mosevej 1, 3 og 20A+B) har Søren Poulsen 

(SP) fremsendt nogle kommentarer i relation til rammebestemmelserne for område 15.07.06 

ER. 

SP foreslår, at området bliver udpeget som omdannelsesområde. I konsekvens heraf skal der 

fastlægges rammebestemmelser, der afspejler målet med den ønskede omdannelse. 

Det anføres, at området for en stor dels vedkommende er ubebygget, og at de bebyggede 

ejendomme har en karakter, der ikke er miljøbelastende i forhold til en fremtidig anvendelse til 

en mere miljøfølsom anvendelse. 

Konkret foreslås en fremtidig anvendelse til blandet bolig og erhverv – disponeret med ikke 

miljøbelastende erhverv og butikker i stueetagen og boliger, eventuelt almennyttige boliger, i 

de overliggende etager. 

Det vil give boliger med en bynær beliggenhed tæt på kollektiv transport, herunder let adgang 

til nærbanen. Tillige får man en fin udsigt til Egå Engsø og let adgang til denne rekreative facilitet. 

Side 130 af 190


242) 

På vegne af ejeren af matr. nr. 26g Skejby (Robert Fultons Vej 18) har Søren Poulsen (SP) 

fremsendt nogle kommentarer i relation til rammebestemmelserne for område 14.10.01 ER. 

Ifølge SP tager rammebestemmelserne udgangspunkt i Byplanvedtægt nr. 10 og 11, som anses 

for utidssvarende både hvad angår anvendelse og de bebyggelsesregulerende bestemmelser. 

Det er ikke hensigtsmæssigt fortsat at bibeholde en anvendelse til virksomheder op til virksomhedsklasse 

6 i et område, der har gennemgået en anvendelse til mere miljøvenlige virksomheder. 

Naboområdet på den modsatte side af Graham Bells Vej er nu udpeget til aflastningscenter 

med CE-bestemmelser. Derfor bør anvendelsen ændres til at muliggøre erhverv 

inden for klasserne 1-3, herunder mulighed for at etablere detailhandelsbutikker op til 1.000 

m 2 og arealkrævende detailhandel. 


243) 

På vegne af ejeren af matr. nr. 32b Mårslet by (Hørretløkkevej 2) har Søren Poulsen (SP) 

fremsendt nogle kommentarer i relation til rammebestemmelserne for området. Ejendommen 

er i forslag til Kommuneplan 2009 beliggende i landzone uden for rammerne og er et jordbrugsområde. 

SP anfører, at tre andre naboejendomme på Hørretløkkevej er udlagt til lav boligbebyggelse i 

rammeområde 32.01.16 BO. Det foreslås, at det viste område ligedes bliver omfattet af 

32.01.16 BO. 

Efter SP’s opfattelse adskiller området sig ikke fra naboejendommene. En inddragelse vil give 

en helt naturlig afrunding af Mårslet mod nord. Endelig oplyses, at der vil kunne skabes en 

ensartet overgang mellem ejendommene langs Hørretløkkevej og det åbne land med en afskærmende 

beplantning – som blandt andet ønsket af Fællesrådet i forbindelse med Planstrategi 

2008. 


244) 

På vegne af ejeren, Nørrebrogade Invest ApS v/Søgård Ejendomme A/S, som ejer en række 

ejendomme langs østsiden af Nørrebrogade, har Søren Poulsen (SP) fremsendt nogle kommentarer 

i relation til rammebestemmelserne for område 04.04.01 BO. 

SP foreslår, at området deles op i to delområder. Konkret foreslås, at området mellem Kirkegårdsvej 

og Knudrisgade til og med Århus Kommunes ejendom udtages af området og gives 

nogle rammebestemmelser, der i højere grad afspejler en beliggenhed som facadeejendomme 

ud mod Nørrebrogade som en vigtig indfaldsvej. 

Det foreslås, at det omtalte område bliver et nyt BL-område med bestemmelser, der giver mulighed 

for opførelse af en randbebyggelse i varieret højde fra 4 til 5 etager og en tilbagetrukket 

penthouseetage. Den maksimale bygningsdybde fastlægges til 14 m. Anvendelsen fastlægges 

til blandet bolig og erhverv med en bestemmelse om, at de to nederste etager er forbeholdt 

erhvervsformål i virksomhedsklasserne 1-2. 

Side 131 af 190

Området vurderes med sin beliggenhed ud til Nørrebrogade med trafikstøj ikke egnet til at 

fungere som et rent boligområde. De overliggende etager, hvor støjen er aftagende, kan derimod 

anvendes til boliger – som vil være attraktive med nærheden og udsigten til Vennelystparken. 

Endelig nævner SP, at en ændring af rammerne harmonerer med de planer, der har været 

fremme om at forøge antallet af etager på kommunens ejendom i Knudriisgade. 


254) 

På vegne af ejeren, Søgård Ejendomme A/S, der ejer ejendommen Skejbygårdsvej 21, har Søren 

Poulsen (SP) fremsendt nogle kommentarer i relation til rammebestemmelserne for område 

15.06.02 OF. 

SP foreslår, at kommuneplanforslagets rammebestemmelser udvides, så de i overensstemmelse 

med lokalplan 286 kan rumme funktioner, der har relationer til offentlige formål – f.eks. 

kollegier, hospital, hospice og lignende. 

Det fremføres, at der er aktuelle planer om at opføre et kollegium, der kan forbeholdes for unge 

under uddannelse. 

En anvendelsesbestemmelse, der kun er begrænset til skoler og institutioner, vil i et område, 

hvor VIA institutionerne, Ergo- og Fysioterapi Skolen og Seminaret flytter ud i den nye VIA- 

Campus ved Dusager, betyde, at der bliver mange ledige skolelokaler. Der er derimod behov 

for studieboliger i nær tilknytning til institutionerne i området. 

VIA-Campus forventer et øget elevtal med deraf følgende pres på ungdomsboliger. Med en beliggenhed 

mindre end 1.000 m fra VIA-Campus vil ungdomsboliger på Skejbygårdsvej kunne 

være med til at dække dette behov. 

4.37 BOAX Ejendomme v/ Anette Kjærulff Nielsen, Rådhusgården, Vester Allé 

4, 8000 Århus C (Cirius 256) 

Som ejer af ejendommen beliggende Ådalsvej 27, Risskov (matr. nr. 29 al Vejlby By, Risskov – 

hjørnet af Ådalsvej og Grenåvej), har BOAX gennem en periode ansøgt Århus Kommune om 

flere forskellige anvendelse af ejendommen. P.t. verserer ansøgning om godkendelse af anvendelse 

til møbelbutik. 

Ejendommen ligger i område 15.03.08 BO, som er udlagt til åben-lave boliger. Ejendommen 

har altid været anvendt erhvervsmæssigt. 

BOAX anmoder om, at ejendommen i Kommuneplan 2009 overføres til delområde 15.08.03 ER 

med følgende begrundelser: 

• Der er tale om en erhvervsejendom med facade til Grenåvej. Ejendommen har således 

flere sammenfaldende karaktertræk med erhvervsområdet vest for Grenåvej end med 

boligområdet mellem Grenåvej og Nordre Strandvej. 

• Ejendommens anvendelse reguleres på nuværende tidspunkt af en privatretlig servitut. 

Servitutten blev stiftet i 1988 i forbindelse med kommunens meddelelse af byggetilladelse 

til opførelse af erhvervsbygning for automobiler. Kommunen er eneste påtaleberettiget 

i servitutten. 

Side 132 af 190

Servitutten anvender begreber, som ikke er planlovsrelateret, f.eks. udstilling. Det gør 

det besværligt i praksis at træffe afgørelser omkring anvendelsen. Hvor er eksempelvis 

balancegangen mellem udstilling og salg? 

Formålet med servitutten synes at være begrænsning af trafikbelastningen, hvilket de 

konkrete rammer for delområde 15.08.03 ER bør være garant for. 

• Kommuneplansrevisionens generelle formål er at sikre byudvikling. Men den byder jo 

endvidere på muligheden for at bringe sammenhæng mellem den faktiske anvendelse 

og de generelle rammer. Det vil utvivlsomt – på grund af ejendommens beliggenhed 

ved Grenåvej - kunne udelukkes, at ejendommen overgår til boliganvendelse. 

4.38 EBA-Invest ApS v/Erik Bo Andersen, Kongelysdalen 14, 8930 Randers 

NØ (Cirius 262) 

Erik Bo Andersen (EBA) foreslår, at der i Kommuneplan 2009 medtages et nyt boligområde 

ved Hjortshøj i Kommuneplan 2009. 

Området er beliggende på de højtliggende sydvest vendte bakker i Hjortshøj, øst for lokalplanområdet 

”Højager” og vest for Kankbølle by. Der er mulighed for udsigt til Århus bugt. Arealet 

omfatter i alt ca. 19 ha. 

Byudviklingsområdet foreslås anvendt til boliger i form af af åben-lave og tæt-lave boliger med 

tilhørende funktioner. Boligantallet anslås at ligge mellem 130 og 230 boliger. Området vil blive 

bebygget efter en samlet plan. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke 

overstige 30 og etageantallet foreslås fastlagt i en skala fra 1 til 1½ og 2 etager. 

Arealet vurderes at leve op til intentionerne i Planstrategi 2008 med sin attraktive placering, 

nærhed og samspil mellem by og natur. Der tænkes blandt andet også på nærheden til nærbanen 

og de offentlige trafikinvesteringer såsom Djurslandmotorvejen. 

Som dokumentation for byudviklingsønsket har EBA henvist til en række principper og udsagn i 

Planstrategi 2008. 

EBA henviser til, at arealet i Regionplan 2005 er udlagt som et muligt byvækstområde. I 

Kommuneplan 2001 indgår området i lokalsamfund 38 som landbrugsjord uden angivelse af 

specifikke formål. Dog indeholder lokalsamfundsbeskrivelsen et afsnit, der indikerer en fremtidig 

udvikling: ”Der er udlagt arealer til boligformål syd og nord for for Gl. Kirkevej, ved Kankbøllevej 

øst for Højager”. 

”Desuden er der udpeget et perspektivareal til byformål syd for Hjortshøj. Perspektivarealet 

forventes tidligst taget i brug til byvækst efter 2013”. 

EBA mener, at det aktuelle planforslag kun er omfattet af bestemmelserne for kystnærhedszonen. 

Disse planforhold ønskes ændret med følgende begrundelser: 

• Da arealet allerede indgår som muligt byvækstområde har Miljøcenter Århus (tidligere 

Århus Amt) tilkendegivet en mulighed for fremtidig byudvikling af arealet. 

• Udbygningen af området skal gennemføres på grundlag af en lokalplan. Gennem denne 

planlægning sikres, at bebyggelsen ikke får nogen visuel effekt på landskabsindtrykket 

set fra Århus bugten. Dette begrundes i, at bakkerne og naturen udgør det væsentlige 

indtryk, sammenholdt med at de kommende bebyggelser vil være lave og tilpasset området. 

Side 133 af 190

• Arealerne, der er omfattet af planforslaget, er placeret i tilknytning til det eksisterende 

Hjortshøj, med god adgang til Djurslandmotorvejen og kommende planlagt letbane til 

Grenå. 

Planforslaget vurderes derfor som udgangspunkt at være i overensstemmelse med eksisterende 

og tidligere plangrundlag. Området menes at være et yderst attraktivt byudviklingsområde, 

da arealet er beliggende rekreativt på nordskråninger og med nærhed til by, natur og en god 

infrastruktur såvel kollektiv som privat. 

4.39 Århus Havn, Mindet 2, Box 130, 8100 Århus C (Cirius 292) 

Århus Havn har fremsendt kommentarer til hovedstrukturen og til lokalsamfundshæftet, således: 

For at sikre fuld overensstemmelse med Byrådets beslutning af 22. oktober 2008 om havneudvidelsen 

foreslås i ”HOVEDSTRUKTUR” under afsnittet ”ERHVERV” - ”RETNINGSLINIER, Århus 

Havn” (side 89 første afsnit) ændret fra: 

”Århus Havn skal fortsat sikres mulighed for at udvide som aktiv erhvervshavn i overensstemmelse 

med principperne i Masterplanen, godkendt ved årsskiftet 1997/98, herunder virkeliggørelsen 

af det såkaldte Byhavnsalternativ, som indgår i VVM-redegørelsen fra 1997” 

til følgende: 

”Århus Havn skal fortsat sikres mulighed for at udvide som aktiv erhvervshavn i overensstemmelse 

med principperne i Masterplanen, godkendt ved årsskiftet 1997/98. Udviklingen af Havnen 

skal tage udgangspunkt i det såkaldte Byhavnsalternativ, som indgår i VVM-redegørelsen 

fra 1997.” 

I lokalsamfundshæftet for Midtbyen ønskes under den indledende beskrivelse indføjet følgende: 

”Når den fremtidige udbygningsplan for Havnen foreligger, skal byggehøjder og tilladte virksomhedsklasser 

på havnens rammeområder 05.03.05 ER, 05.04.05 ER og 05.04.06 ER samt 

rammeområde 05.02.12 ER og 05.03.02 ER revurderes.” med følgende begrundelse: 

Rammeområderne 05.03.05 ER og 05.04.05 ER er beliggende ud til åbent vand, og er derfor 

pålagt begrænsning på 15 m i byggehøjde og med mulighed for kun at tillade virksomheder i 

virksomhedsklasse 1 og 2. 

Efter udbygning af Østhavnen forventes disse områder efter realisering af Byhavnsalternativet, 

ikke længere at være beliggende langs ydermolen. De nye randområder i den kommende udbygningsplan 

antages at blive pålagt begrænsning, svarende til ovenstående. Til gengæld bør 

de to nævnte delområder blive pålagt andre og mere lempelige krav til byggehøjde og virksomhedsklasser. 

Rammeområde 05.04.06 ER: 

Området er udlagt til depot for oprensningsfyld (Miljøhavnen). Ud fra de forventede mængder 

af oprensningsfyld vurderer Havnen, at det angivne areal – også på lang sigt – er væsentligt 

større, end der er behov for. Havnen vurderer derfor, at området bør opdeles, så det vil være 

muligt at benytte en del af arealet til anden havnerelateret virksomhed. 


Side 134 af 190

Området er udlagt til havnerelaterede aktiviteter for erhverv i virksomhedsklasse 4-6. I takt 

med udbygningen af De Bynære Havnearealer frem til en afstand af ca. 20 m fra områdeafgrænsningen, 

bør klassificeringen på en del af dette område revurderes. 

Rammebestemmelserne for den sydvestlige del af Mellemarmen (afgrænset af Revalgade, Balticagade 

og Mindet) justeres, således at der kan udarbejdes lokalplaner for nærmere bestemte 

virksomhedstyper i virksomhedsklasse 1, 2 og 3. 


I forbindelse med gennemførelse af projektet for vejindføring fra motorvejen til Havnen – 

”Tunnel under Marselis Boulevard” - bliver anvendeligheden af et område omkring Sumatravej, 

beliggende mellem den kommende vejindføring og Østhavnsvej, formentlig ændret. Havnen 

vurderer, at arealet næppe kan benyttes til havnerelateret aktivitet. Havnen ønsker derfor anvendelsesbestemmelserne 

ændret. Havnen påregner i så fald at sælge arealet. 

4.40 NIRAS Konsulenterne v/Jann Ulrich Bech, Åboulevarden 80, 8000 Århus 


På vegne af Juhl A/S har Jann Ulrich Bech (JUB) fremsendt forslag til ændring af rammebestemmelserne 

for et erhvervsområde i Malling – rammeområde 31.06.10 ER. Juhl A/S ejer 

størstedelen af området. 

I forbindelse med Planstrategi 2008 blev der søgt om at få erhvervsområdet konverteret til boligformål, 

men uden held. 

Situationen er imidlertid den, at det ikke er muligt at sælge arealerne til erhvervsformål. Hertil 

kommer, at det ikke virker hensigtsmæssigt med et udlæg til erhvervsformål med deraf følgende 

gennemkørende tung trafik igennem Malling. 

Området, der udgør ca. 6,5 ha, foreslås omdannet til boligområde eller til et blandet bolig- og 

erhvervsområde. JBU oplyser, at flere af virksomhederne i området er i samme situation som 

Juhl A/S. En række virksomheder og personer er allerede positive eller åbne for en videre dialog 

i relation til en omdannelse af området. 

Siden selskabet Anni og Jørgen Juhl Egelund A/S i 1985 bekostede udarbejdelsen af lokalplan 

318 har det vist sig, at der ikke har været interesse for at etablere industrivirksomheder i området. 

Det pågældende område er i dag hovedsageligt ubebygget. 

Juhl A/S finder, at området rummer gode potentialer for en omdannelse til boligformål med 

baggrund i følgende forhold: 

• Rekreative værdier 

• God trafikal tilgængelighed 

• Boliger tæt ved Århus 

• Forlængelse af eksisterende bolig- og byområde 

• Rimelig god dagligvareforsyning i nærområdet. 

Et fremtidigt boligområde vurderes at udgøre en naturlig afgrænsning af Malling by. 

Der er i dag vejadgang til området fra Bredgade via Sofienlystvej. På længere sigt kan der muligvis 

skabes adgang til boligområdet fra Holmskovvej i syd (hvis kommunens areal i det sydlige 

område også udvikles til boliger) eller Bredgade i nord eller længere mod nord gennem det 

lokalplanlagte område til blandet bolig og erhverv. 

Side 135 af 190

Man er opmærksom på, at det i givet fald vil være nødvendigt at etablere en støjafskærmning 

mod jernbanen og Oddervej. Afskærmningen kunne være en tilplantet jordvold, der vil fremstå 

som en fortætning af det grønne hegn langs jernbanen. Gældende minimumsafstande til eksisterende 

erhvervsvirksomheder uden for området skal overholdes. 

Afslutningsvis gøres opmærksom på, at overvejelserne ønskes præsenteret for Teknisk Udvalg 

i forbindelse med den politiske behandling af Kommuneplan 2009. 



Lars Blaabjerg Christensen oplyser, at Ecopartner i forbindelse med Århus Kommunes forslag 

til nye vindmølleområder har indgået lodsejeraftaler i relation til det udpegede område ved Hårup 

– matr. nr. 2e, 4a, 21a, 3f, 10c og 7a Hårup by, Todbjerg. 

Projektet omfatter som udgangspunkt 4 stk. 2,3 MW vindmøller med en totalhøjde på 126,5 

m. Den totale produktion for de 4 nye møller vurderes til at udgøre 24,0 mio. kWh pr. år. 

De nye vindmøller placeres med en afstand til nærmeste nabo på mere end 510 m, og vil i øvrigt 

kunne overholde alle gældende miljømæssige krav og almindelige hensyn i øvrigt vedrørende 

støj og skyggeafkast ved naboer. 

4.42 NIRAS Konsulenterne v/Jann Ulrich Bech, Åboulevarden 80, 8000 Århus 


På vegne af Jens Jørgen Dyrberg har (JUB) fremsendt forslag til ændring af kommuneplanens 

rammebestemmelser for området ved Onsholt i den vestligste del af Viby. Jens Jørgen Dyrberg 

ejer størstedelen af området, der er ca. 90 ha. Området ligger i Hasselager mellem Grøfthøjparken, 

motorvejen og jernbanen. 

JBU refererer til, at der i juni 2008 er indsendt et forslag til disponering af området til henholdsvis 

erhverv og boliger. I forslag til Kommuneplan 2009 er arealerne medtaget – men næsten 

udelukkende som erhverv og rekreativt område med undtagelse af et lille område til boliger. 

På den baggrund er fremsendt nyt forslag med alternativ, der menes i høj grad at tilgodese 

kommuneplanforslagets intentioner, men som også giver mulighed for at opføre flere boliger. 

Vejadgang 

Den primære vejadgang til den vestlige del af området vil ske fra Genvejen og til den østlige 

del af området fra Onsholtgårdsvej. 

Det kunne overvejes at etablere en vejforbindelse mellem Onsholtgårdsvej og Genvejen for at 

afvikle trafikken på en mere smidig måde og for at skabe en bedre vejmæssig sammenhæng 

og derved give mulighed for at aflaste trafikken omkring Grøfthøjparken. 

Som supplement til den eksisterende vejstruktur mod øst er der mulighed for at etablere en ny 

vejadgang via en underføring ved jernbanen. 

Forslag til ændring af rammeområder, som foreslået i forslag til Kommuneplan 2009 

Området ligger i et attraktivt kuperet terræn. JUB vurderer således, at området med sin beliggenhed 

tæt på Århus og overordnet vejnet bør anvendes til flere boliger end kommuneplanforslaget 

giver mulighed for. 

Side 136 af 190

JUB foreslår, at kommuneplanrammerne justeres, som det fremgår af skitsen. De væsentligste 

ændringer i forhold til kommuneplanforslaget er et udlæg af ca. 4,9 ha til boliger vest for området 

for lokalplan 813. 

Det anføres, at det rekreative areal mellem boligområdet og erhvervsområdet er meget kuperet, 

og derfor ikke vil kunne anvendes til boldbaner. Det foreslås på den baggrund, at det rekreative 

område i bredden reduceres til ca. 60 m i stedet for de ca. 100 m, der er angivet i 

kommuneplanforslaget. 

Ud over udlæg af ca. 4,9 ha til boliger vest for lokalplan 813 er de væsentligste ændringer: 

• Udlæg af ca. 2,8 ha til boliger syd for adgangsvejen – idet der skal tages særlig højde 

for støj og vibrationer fra jernbanen. 

• Udlæg af ca. 5,9 ha til boliger nord for det eksisterende rammeområde, så afstanden til 

motorvejen bliver den samme som på nordsiden af motorvejen. 

• Grænsen for erhvervsområdet rykkes ligeledes nærmere motorvejen, så afstanden svarer 

til den eksisterende afstand nord for motorvejen. 

• Det rekreative areal mellem boligområde og erhvervsområde flyttes mod vest og reduceres 

i bredden med ca. 40 m. 

Der bør arbejdes med en sammenhængende beplantning inden for afstandszonen til motorvejen. 

Da området ligger højere end motorvejen vil eventuelle støjgener på forhånd være mindsket 

noget. 

Alternativt forslag 

Såfremt Århus Kommune ikke vurderer, at hovedforslaget er fremkommeligt, foreslås et alternativ. 

Idéen er her at give mulighed for at opføre boliger i et blandet bolig- og erhvervsområde. 

Denne anvendelse vil sandsynligvis indebære, at den kommende vejadgang fra Genvejen skal 

føres igennem til Onholtsgårdsvej. Derved forventes det blandt andet, at den nuværende trafikbelastning 

af vejene omkring Grøfthøjparken kan mindskes. 

Væsentligste ændringer i forhold til forslag til Kommuneplan 2009 er: 

• Udlæg af ca. 2,8 ha til boliger syd for adgangsvejen – idet der skal tages særlig højde 

for støj og vibrationer fra jernbanen. 

• Udlæg af ca. 5,9 ha til boliger nord for det eksisterende rammeområde, så afstanden til 

motorvejen bliver den samme som på nordsiden af motorvejen. 

• Udlæg af areal til blandet bolig- og erhvervsområde – der foreslås disponeret med erhverv 

nærmest motorvej og jernbane og boligerne placeret midt i området. 

• Grønt rekreativt areal mellem erhvervsområdet og området til blandet bolig og erhverv. 

• Grænsen for erhvervsområdet rykkes nærmere motorvejen, så afstanden svarer til den 

eksisterende afstand nord for motorvejen. 

Side 137 af 190

• Der etableres en gennemgående vej mellem Genvejen og Onsholtgårdsvej, der skal sikre 

nem adgang fra boliger til henholdsvis Genvejen og institutioner og butikker omkring 

Grøfthøjparken. 

JBU anmoder om at kunne forelægge forslaget i forbindelse med den politiske behandling af 


4.43 Bech-Bruun Advokatfirma v/Flemming Dahl, Frue Kirkeplads 4, 8100 


Som advokat for P. Clausen Fiskehandel A/S, Nordhavn Ejendomme A/S og AFI Ejendomme 

A/S gør Flemming Dahl indsigelse i relation til rammeområde 06.03.04 ER – idet følgende anføres: 

Der har gennem de seneste år været arbejdet med både helhedsplan og dispositionsplan, der 

også omfatter det konkrete rammeområde. Af begge planer fremgår, at det er af væsentlig betydning, 

at området bevarer sin karakter og det eksisterende miljø omkring lystbådehavnen og 

de erhverv, der drives fra blandt andet de tre klienters ejendomme. 

De rammebestemmelser, der er fastlagt i forslag til Kommuneplan 2009 svarer til de gældende 

bestemmelser. Det er imidlertid opfattelsen, at rammebestemmelserne ikke er tilstrækkelige til 

at sikre dels en bevaring af det eksisterende erhverv og miljø, der er i området, dels at sikre 

en udbygning. 

Det foreslås, at rammebestemmelserne justeres med henblik på en lokalplanlægning af området 

uden en ændring af kommuneplanen. Anvendelsen bør justeres, således at der gives mulighed 

for dels udvidelse af de eksisterende erhverv, dels etablering af andre former for erhverv, 

der vil fremme de erhverv og det miljø, der allerede forefindes i området. 

Derudover bør rammebestemmelserne også kunne rumme en fornøden udbygning af området. 

Umiddelbart skønnes det at være muligt inden for den tilladte bygningsmasse på 12.000 m 2 . 

Arealanvendelsen i øvrigt bør også tilpasses muligheden for at drive virksomhed fra både de 

eksisterende bygninger og fra eventuelt nybyggeri. Der skal også være mulighed for blandt 

andet at anvende ubebyggede arealer til parkering med henblik på at skabe ordnede forhold i 

området. 

Hensynet til de eksisterende virksomheder og arbejdspladser, der findes i området, må veje 

tungt ved fastlæggelsen af rammerne for den fortsatte udnyttelse af området. En fastholdelse 

af de nuværende snævre muligheder for anvendelse af bygningerne i området indeholder en 

risiko for virksomhedslukninger med den følge, at områdets karakter og miljø ikke vil kunne 

bevares på sigt. Og arbejdspladser vil gå tabt. 

4.44 Via Biler A/S v/direktør Erik Rasmussen, Chr. X’s Vej 203, 8270 Højbjerg 

(Cirius 335) 

Erik Rasmussen (ER) oplyser, at Via Biler A/S i dag driver Toyota bilhuse fra følgende adresser: 

Århus Syd 

• Søren Nymarks Vej 2, Højbjerg 

• Chr. X’s Vej 205, Højbjerg 

Århus Nord 

• Øsselbjergvej 1, 3, 5, 7, 9, 11 og 13, Egå. 

Side 138 af 190

Alle de nævnte ejendomme, bortset fra Øsselbjergvej 1, ejes af Via Bilers ejerkreds. Selskabet 

har forkøbsret til Øsselbjergvej 1 – som kan gøres gældende i tidsrummet fra 31. december 

2010 til 1. juli 2013. Forkøbsretten agtes udnyttet. 

ER anfører, at man hos Via Biler aktuelt overvejer de rigtige fremtidige placeringer af Toyota 

bilhuse i Århus-området. Muligheden for at foretage fremadrettede investeringer har nær 

sammenhæng med muligheden for et salg af de nuværende ejendomme på gunstige vilkår. 

Kontakten til mulige købere viser, at detailhandel kan være en mulighed, da mange af disse 

virksomheder har vækst (selv under den nuværende finansielle krise). 

Kommuneplanmæssigt anmodes der om, at rammebestemmelserne for de nævnte ejendomme 

ændres til detailhandel. 

4.45 Wind Estate A/S v/Jens Petri, Hellendrupvej 33, 8370 Hadsten (Cirius 

348) 

Med baggrund i en dialog med områdets lodsejere fremsender Wind Estate 2 forslag om placering 

af 3 nye vindmøller ved Hårup. Konkret er ansøgningen fremsendt på vegne af Susanne 

og Erik Bredholt. 

Der ansøges om opstilling af vindmøller med en totalhøjde op til 131 m, afhængig af fabrikat 

og model. Inden for en totalhøjde på 131 m vil det være muligt at placere både en Siemens 

vindmølle på 2,3 MW eller en Vestas på enten 1,8 MW eller 3,0 MW. 

I området ved Hårup er det muligt at opstille fra 3-4 vindmøller, afhængig af hvilke mønstre 

møllerne opstilles i. 

Wind Estate har vurderet 2 alternativer: 

• I det primære alternativ opstilles 3 vindmøller i en række nord/syd, gående parallelt 

med de eksisterende 5 møller. 

Alle afstands- og støjkrav kan overholdes. 

Energiproduktionen vil være på ca. 20 GWh om året. 

• I alternativ 2 opstilles 3 vindmøller, næsten parallelt med de 5 eksisterende vindmøller i 

nord/syd gående retning. Denne placering vil give en lidt længere afstand til beboerne i 

den sydøstlige del af området. 



Wind Estate vurderer det ikke for nødvendigt at sanere de 5 eksisterende vindmøller, vurderet 

på følgende forhold: 

• Der vil være et samfundsmæssigt tab på ca. 15 mio. kr., idet vindmøllerne vil kunne 

køre mange år endnu. 

• Det forhold, at der stilles krav om fjernelse af de eksisterende vindmøller, kan medføre, 

at projektet ikke kan gennemføres – da der næppe vil kunne opnås enighed om økonomisk 

kompensation til de eksisterende vindmølleejere. 

Side 139 af 190

• En opstilling af yderligere 3 vindmøller vil støj- og skyggemæssigt ikke belaste området 

yderligere. En opstilling af yderligere 3 vindmøller vil endvidere give den største afstand 

til den nye udstykning mellem Mejlby og Hårup. 

Der skulle ikke være nogen problemer med at overholde støjgrænserne ved områdets ejendomme 

ved de to alternativer. Det må således komme an på en nærmere vurdering, om der 

skal vælges en Siemens eller Vestas vindmølle. 

Møllernes gene i forhold til Mejlby og Hårup vil være mindst ved at opstille 3 nye vindmøller 

øst for de eksisterende. En opstilling af 4 nye vindmøller vurderes heller ikke at give mindre 

gener for naboerne i Lindå. 

I henhold til den nye VE-lov får naboerne mulighed for at investere i vindmølleprojektet. Ligeledes 

får naboer mulighed for at få vurderet et eventuelt værditab på ejendommen, og eventuel 

erstatning betales af vindmølleprojektet. 

Århus Kommune anmodes om et møde, hvor de fremsendte alternativer og eventuelle problemstillinger 

og fokuspunkter nærmere kan drøftes. 

4.46 Wind Estate A/S v/Jens Petri, Hellendrupvej 33, 8370 Hadsten (Cirius 

350) 

Wind Estate har i et samarbejde med lodsejer Rasmus Juhl Rasmussen (Skårupgård) indsendt 

ansøgning om forslag til placering af vindmøller syd for Todbjerg. 

Der ansøges om opstilling af vindmøller med en totalhøjde op til 131 m, afhængig af fabrikat 

og model. Inden for en totalhøjde på 131 m vil det være muligt at placere både en Siemens 

vindmølle på 2,3 MW eller en Vestas på enten 1,8 MW eller 3,0 MW. 

I området ved Todbjerg er det muligt at opstille fra 2-5 vindmøller, afhængig af hvilke mønstre 

møllerne opstilles i. 

Wind Estate har vurderet 3 alternativer: 

• I det primære alternativ opstilles en række med 3 vindmøller i en række sydvest/nordøst 

gående række. 



• I alternativ 2 opstilles 2 vindmøller i en nord/syd gående retning. Denne placering vil 

give en noget dårligere udnyttelse af området, da der kun er tale om 2 vindmøller. 



• I alternativ 3 opstilles 5 vindmøller i en vest/øst gående retning langs højspændingsmaterne. 

Denne placering vil være den bedst mulige udnyttelse af området – men forbundet 

med problemer. 

Der kan ikke overholdes afstands- og støjkrav til LilleTodbjerg 8. Det betyder, at der 

skal opnås enighed med ejeren om nedlæggelse af boligen. 


Der skulle ikke være nogen problemer med at overholde støjgrænserne ved områdets ejendomme 

ved alternativ 1 og 2. 

Side 140 af 190

Møllernes gene i forhold til Todbjerg Tårnet vil være mindst i alternativ 2 og 3, hvor nærmeste 

vindmølle vil være ca. 1 km derfra. 

I henhold til den nye VE-lov får naboerne mulighed for at investere i vindmølleprojektet. Ligeledes 

får naboer mulighed for at få vurderet et eventuelt værditab på ejendommen, og eventuel 

erstatning betales af vindmølleprojektet. 

Århus Kommune anmodes om et møde, hvor de fremsendte alternativer og eventuelle problemstillinger 

og fokuspunkter nærmere kan drøftes. 

4.47 Jordbrugets UddannelsesCenter Århus v/direktør Claus Christensen, 

Damgårds Allé 5, 8330 Beder (Cirius 352) 

Jordbrugets UddannelsesCenter Århus (JU) har fremsendt en række bemærkninger og forslag 

til forslag til Kommuneplan 2009: 

Lokalsamfund Beder-Malling 

A. Starupvej i Malling 

Det foreslås, at JU’s ejendom i Malling – matr. nr. 4v, 4ag, 4a, 4ae og 4z – udlægges som byvækstområde 

med henblik på eventuel senere overførsel fra landzone til byzone. Anvendelsen 

ønskes fastlagt til boliger, institutioner og lettere erhverv. 

Baggrunden er, at JU i løbet af nogle år forventer at kunne nedlægge skolens afdeling i Malling 

for at koncentrere skoledriften i Beder og eventuelt på andre af skolens afdelinger. Skolen i 

Malling vil i de kommende år blive omgivet af boligområder. Driften vil således i endnu højere 

grad end i dag skulle tilpasses bymæssig bebyggelse og på sigt formentlig afvikles. De pågældende 

arealer omfatter kun i begrænset omfang produktionsjord, idet det meste af arealet i 

dag rummer undervisningsbygninger, kostskole, driftsbygninger og park. 

Et udlæg af arealerne til byvækstområde vil give mulighed for at skabe et sammenhængende 

bolig-/institutionsområde på Starupvej i tilknytning til det nye boligområde syd for skolen – 

hvor byggemodning har været igangsat, men p.t. er sat i bero. Samtidig vurderes Malling at 

kunne opnå en væsentlig miljømæssig gevinst, såfremt skolens landbrugs- og hesteaktiviteter 

blev flyttet til en anden lokalitet. For skolens vedkommende vil en flytning til gengæld kun være 

realistisk, hvis afdelingen kan afhændes uden landbrugspligt og med mulighed for, at arealet 

blandt andet kan udnyttes til boligbebyggelse. 

B, Ny by ved Malling 

Det anføres, at JU tidligere i forbindelse med Planstrategi 2008 har rejst indsigelse mod inddragelse 

af skolens ejendom, Bredballegård, i perspektivområdet for en ny by vest for Malling. 

Denne insigelse gentages. 

Indsigelsen er blandt andet begrundet med følgende: 

• Etablering af ny by vil medføre, at skolen på sigt må nedlægge sin Bredballegårdafdeling. 

• Bredballegård er en afgørende forudsætning for opretholdelse af skolens landbrugsafdeling, 

og dermed for skolens profil og elevgrundlag. 

• JU vil med den påtænkte udpegning af ny by ved Malling reelt være låst fast i forhold til 

udvikling og investeringer i en ukendt årrække – og uden sikkerhed for, at den planlagte 

by nogensinde bliver realiseret. 

Side 141 af 190

• Skolen har ikke mulighed for at flytte aktiviteterne til andre af skolens afdelinger. 

Tværtimod har JU arbejdet for at flytte landbrugsaktiviteterne ud af det bynære miljø i 

Malling, herunder solgt jord til Århus Kommune til byudvikling. 

• Det påpeges, at der kun skal foretages en mindre justering af arealudlægget for ny by 

ved Malling for at undgå de beskrevne konsekvenser. Derimod vil en fastholdelse kunne 

få uddannelsesmæssige, planlægningsmæssige og økonomiske negative konsekvenser 

for skolen. 

På den baggrund foreslås perspektivområdet ændret, således at det ikke omfatter JU’s ejendom. 

Dette vil kunne ske uden at medføre væsentlige arealindskrænkninger, ligesom afstanden 

fra Bredballegårds staldanlæg til det nye byområde vil være tilstrækkeligt til at undgå gener 

fra driften. Disse gener er i øvrigt meget begrænsede. 

I øvrigt har JU en forventning om, at der ikke fastlægges planmæssige begrænsninger, som 

kan forhindre en fortsat mulighed for at udbygge Bredballegård med nybyggeri samt at renovere 

eksisterende bygninger inden for de nugældende rammer. 

C. Beder-Bering vejen 

JU konstaterer, at linieføringen for Beder-Bering vejen på de kendte forslag ser ud til enten at 

gå meget tæt på JU’s ejendom, Bredballegård, eller at gå hen over denne. 

Der opfordres derfor til, at der ved den endelig projektering af vejen tages hensyn til skolens 

afdeling, herunder de driftsmæssige forhold på landbrugsejendommen og mulighederne for 

eventuelt at udvide driftsbygninger på gården. 

Lokalsamfund Mårslet 

A. Område vest for Oddervej ved Beder 

JU har en vision om at skabe sammenhæng mellem skolen, Vilhelmsborg og det åbne land. 

Formålet er at etablere et samlet grønt uddannelsescenter i området og samtidig åbne for befolkningens 

adgang til såvel landbrug som det omliggende åbne land. 

Det foreslås derfor, at der i Kommuneplan 2009 skabes mulighed for at etablere ny landbrugsdrift 

til undervisningslandbrug og andre jordbrugsaktiviteter på et areal, der er afgrænset af 

Oddervej mod øst og af Vilhelmsborgvej mod nord. Mod vest og syd foreslås afgrænsningen at 

følge matriklerne Vilhelmsborg Hgd., matr. nr. 1ac og 1ad. 

Forslaget skal ses på baggrund af kommuneplanens forslag om etablering af ny by ved Malling 

– som på længere sigt vil kunne vanskeliggøre opretholdelsen af skolens aktiviteter på Bredballegård. 

Forslaget skal skabe mulighed for på længere sigt efter aftale og nærmere forhandling med 

Århus Kommune: 

• At flytte aktiviteterne fra Bredballegård. 

• At skabe sammenhæng mellem skolens arealer i Beder på øst- og vestsiden af Oddervej. 

B. Vilhelmsborg 

I forbindelse med overvejelserne om salg af skolen i Malling indgår forskellige løsninger for 

etablering af erstatningsfaciliteter. I den sammenhæng overvejes også, om der i et tæt samarbejde 

med Århus Kommune kan sikres muligheder for at etablere et ”grønt” uddannelsescenter 

på Vilhelmborgs jorder – blandt andet indeholdende nye undervisnings- og praktikfaciliteter 

inden for hesteområdet. 

Side 142 af 190

Det foreslås derfor, at der i Kommuneplan 2009 skabes planmæssige muligheder for, at projektet 

kan realiseres. Det er vanskeligt for JU at vurdere de nuværende muligheder i den gældende 

lokalplan. Sandsynligheden taler dog for, at der skal ske ændringer. 

Lokalsamfund Skejby – Christiansbjerg 

JU anfører, at skolen ejer ca. 21 ha (matr. nr. 11b Skejby jorder), afgrænset af blandt andet 

Udkærsvej og Herredsvej. For området er godkendt en lokalplan, som sikrer skolen adgang til 

at opføre en ny landbrugsskole, herunder beboelse/værelser til indkvartering af elever, studerende 

og personale. Arealet er tillige for størstedelens vedkommende omfattet af Kommuneplantillæg 

107 vedrørende Det Nye Universitetshospital. 

Det oplyses, at JU er blevet kontaktet af Region Midtjylland om salg af arealet til sygehusrelaterede 

formål og derudover til forlægning af Herredsvej, jf. lokalplan 850. I den forbindelse 

pågår der hos JU dels overvejelser om salg til regionen, dels overvejelser om et mageskifte 

mellem skolen og Århus Kommune for at frigøre det omtalte areal samtidig med, at skolens 

byggemuligheder i området fastholdes. 

Da disse forhandlinger og overvejelser endnu ikke er afsluttede, foreslår JU, at der i Kommuneplan 

2009 sikres planmæssig mulighed i området – som med yderligere lokalplanlægning 

kan bringes i anvendelse til opførelse af en ny landbrugsskole. JU foreslår arealer i tæt tilknytning 

til Landbrugets Rådgivningscenter og tæt på letbane og den forlagte Herredsvej. Derved 

sikres skolen den udvidelsesmulighed, som man allerede ved købet af arealet i 1989 sikrede 

sig. 

Forslaget skal også ses i lyset af visionen om etablering af Agro Food Park Skejby med overvejelser 

mellem Dansk Landbrugsrådgivning i Skejby, Agri Tech (Århus Universitet), Dansk Jordbrugsforskning 

og JU m.fl. om eventuel etablering af et fælles kombineret rådgivnings-, forsknings- 

og videncenter inden for jordbrugsområdet. Etableringen vil i så fald formentlig skulle 

ske i tilknytning til Landbrugets Rådgivningscenter – hvorfor en mulighed for etablering af en 

ny JU-afdeling i området forekommer indlysende. 

Afslutningsvis håber JU, at der ved den politiske behandling af Kommuneplan 2009 i videst 

muligt omfang vil kunne tages hensyn til og højde for skolens ønsker og planer. Som en af de 

førende jordbrugsskoler i Danmark og den eneste af sin art, er det vigtigt, at udviklingen kan 

fortsætte og dermed fastholde og styrke positionen – også til gavn for Århus som uddannelsesby. 

4.48 Arkitema K/S v/Sten Gissel, Frederiksgade 32, 8000 Århus C (Cirius 

358) 

På vegne af TK Development anmoder Arkitema om en revurdering af rammerne for matr. nr. 

1az, 1dd, 1dc, 1db, og 1da Bjødstrup by. Ejendommen rummer i henhold til gældende tilladelse 

mulighed for at opføre maksimalt 3.000 m 2 butiksareal til særligt pladskrævende varer. På 

ejendommen er for nuværende brutto opført 2.490 m 2 butikslejemål. 

TK Development ønsker at etablere en butik med salg af dagligvarer med en bruttostørrelse på 

1.000 m 2 . Området vurderes at være underforsynet med dagligvarer. De nærmeste naboer 

”Håndværkerparken” med 805 boliger og ”Kalkærparken” med 120 boliger har ikke andre nære 

indkøbsmuligheder end en lille Spar købmand på Urmagertoften. 

Arkitema oplyser, at det ønskede vil kræve følgende ændringer i forhold til det gældende plangrundlag: 

Side 143 af 190

• Overskridelse af ejendommens maksimale ramme på 3.000 m 2 med 140 m 2 butiksareal. 

• Ændring af anvendelsesbestemmelsen fra pladskrævende til dagligvarer. 

TK Development er opmærksom på at undgå for stor trafikbelastning ved indkørslen mod 

Bjødstrupvej. Det foreslås derfor at fordele trafikken med ud- og indkørsel både fra Bjødstrupvej 

og Axel Kiersvej. Ejendommen suppleres med 40 p-pladser i forhold til de eksisterende. 

4.49 Arkitema K/S v/Sten Gissel, Frederiksgade 32, 8000 Århus C (Cirius 

359) 

På vegne af TK Development har Arkitema fremsendt principiel forespørgsel om etablering af 

et byggeri med indhold af en dagligvarebutik og boliger på ejendommen Møllevangs Allé 120 – 

matr. nr. 117sv Århus markjorder. 

Der er tidligere givet afslag på en tilsvarende anmodning med henvisning til nærheden til Storcenter 

Nord. 

Den aktuelle anmodning begrundes med følgende forhold: 

Delområde 13.02.14 BO, hvor ejendommen er beliggende, rummer mulighed for at planlægge 

for dagligvarebutikker på op til 1.000 m 2 – såfremt der udarbejdes lokalplan. 

Det er Arkitemas opfattelse, at eftersom Storcenter Nord er beliggende i særskilt delområde, 

adskilt af en væsentlig indfaldsvej – Paludan Müllers Vej – vil en dagligvarebutik i område 

13.02.14 BO primært henvende sig lokalt til beboere i dette delområde. 

Etablering af dagligvarebutik er en nødvendighed for at gennemføre det ovenpå beliggende boligprojekt. 

Dette projekt har siden den første anmodning fået fornyet aktualitet, da der nu er 

stor efterspørgsel på mindre 2-rums lejeboliger i området, og byen som helhed. Boligerne forventes 

overdraget til Boligforeningen Ringgården, der vil forestå udlejningen. 

Der er vedlagt en beskrivelse af projektets indhold, arealberegning, bygningshøjder, udnyttelsesgrad, 

parkeringsforhold m.v. 

4.50 Schønherr Landskab v/Henning Nørgaard, Blegindvej 42, 8362 Hørning 

(Cirius 365) 

Med henvisning til en vedlagt folder anmoder Henning Nørgaard om ændring af anvendelsesmulighederne 

for området, omfattet af matr. nr. 3a Børup i Tranbjerg. 

Grunden bliver i dag anvendt til landbrug. Ejer søger om tilladelse til at opføre en bebyggelse 

på grunden, der fra 1963 til 2003 var kategoriseret som byzone. 

Ejer er indstillet på at forpligte sig til i projektet at indarbejde en række af kommunens helt 

overordnede hensigter, som de er beskrevet i Hovedstrukturforslaget. Projektet vil således have 

særlig fokus på: 

• BYEN OG DET GRØNNE. Skovrejsning og rekreative arealer. 

• INFRASTRUKTUREN. Kobling til det globale og lokale netværk. 

• DEN MANGFOLDIGE BY. Variationer i bebyggelsesstruktur. 

• DEN MILJØRIGTIGE BY. Bæredygtighed og skærpede energikrav. 

• SOCIAL MANGFOLDIGHED. Boliger til forskellige beboerkategorier. 

Side 144 af 190

Temaerne er nærmere beskrevet i folderen. 

4.51 Tækker Group v/Jørn Tækker, Toldkammeret, Nordhavnsgade 1-3, 2. 

tv., 8000 Århus C (Cirius 392) 

Jørn Tækker (JT) har fremsendt et høringssvar, der drejer sig om den nye by ved Elev. 

Indledningsvis tilslutter JT sig kommuneplanforslagets ambitiøse målsætninger for så vidt angår 

klimaområdet, en bæredygtig byudvikling og infrastruktur. Det er bærende og centrale 

værdier, som også bliver grundlaget for den fremtidige udvikling af den nye by ved Elev. 

JT understreger, at Århus Kommune allerede har vist sit engagement og ejerskab til en bæredygtig 

byudvikling ved at indgå som aktør i udarbejdelsen af værdigrundlaget for den kommende 

helhedsplan for ”Elev Bakker”. Tækker Group og CEBRA ønsker i den sammenhæng at 

kvittere med nogle konstruktive indspark til den videre udarbejdelse af Kommuneplan 2009. 

Dette høringssvar erstatter en tidligere fremsendt tilkendegivelse af 25. august 2008. 

Konkret ønskes, at følgende punkter tages i betragtning i Kommuneplan 2009: 

• Tidsmæssig opprioritering af Elev Bakker. 

• Befolkningsvolumen kvalificeres i helhedsplanen. 

• Udvidelse af perspektivarealets vestlige og sydlige afgrænsning. 

• Stationsnærhed. 

• Vejadgange. 

Tidsmæssig opprioritering af Elev Bakker 

Af det fremlagte kommuneplanforslag fremgår det, at perspektivarealet ved Elev vil blive planlagt 

i perioden 2010-2013, således at arealet helt eller delvist kan inddrages i rammerne i forbindelse 

med Kommuneplan 2013. 

Den kollektive infrastruktur og i særdeleshed letbanen er én af de bærende værdier for udviklingen 

af den nye by. Som det delvist fremgår af kommuneplanforslaget, er det lettere at etablere 

midlertidige buslinier til et befolket område end at skaffe kunde- og driftsgrundlag til en 

letbane på bar mark. Derfor anser JT samtidighed i udvikling af et nyt byområde og infrastrukturen 

som en meget vigtig og gensidig præmis for bæredygtighed. 

I denne sammenhæng gælder det til enhver tid om at udnytte de fordele, der følger af høj- og 

lavkonjunkturer. Tiden lige nu er således gunstig for blandt andet boligforeninger til at iværksætte 

nyt udlejningsbyggeri og samtidig tilføre området beboerprofiler, der vil være fremtidige 

brugere af letbanen og som kan bidrage til byens mangfoldige beboersammensætning. Det 

økonomiske grundlag i den bæredygtige udvikling formes allerede nu. 

Det handler om at igangsætte en positiv spiral for letbanen og derved sikre dens bæredygtighed 

og succes. Et stort kundegrundlag medfører en sikker drift. Samtidig udgør letbanen en 

attraktiv transportform, hvor frekvens og yderligere driftsikkerhed vil kunne øges med et voksende 

kundegrundlag. 

Et andet væsentligt aspekt er markedsføringsværdien af bæredygtighed. Skal bæredygtighed 

udvikles til et videnserhverv og blive et kendetegn for Århus Kommune, er det bedre at være 

på forkant med udviklingen end bagefter. Det er i denne tid, at opbakningen og interessen fra 

fonde, virksomheder, borgere og myndigheder er størst. Derfor er der et godt grundlag for at 

medvirke til at sikre Århus Kommune som foregangseksempel med konkrete tiltag til en bæredygtig 

byudvikling. 

Side 145 af 190

JT er opmærksom på, at der vil være en række forskellige undersøgelser og formelle procedurer, 

som udviklingen skal gennemgå. JT efterspørger imidlertid en smidig behandling af helhedsplanen 

for at imødekomme det ønskede, som beskrevet ovenfor. Og JT vil bestræbe sig 

på at facilitere udviklingen i nødvendigt omfang. 

Befolkningsvolumen kvalificeres i helhedsplan 

JT finder det væsentligt, at antallet af beboere i den nye by fastsættes ud fra de kvaliteter, byen 

skal have – frem for de kvaliteter, byen kan få, med udgangspunkt i et prædefineret befolkningsvolumen. 

Det, der på den ene side giver anledning til bekymring omkring øget tæthed, 

kan på den anden side være det, der giver mulighed for udvikling af byens identitet og 

byliv. 

Det er vigtigt, at Elev Bakker får sin egen identitet og et særkende, som gør byen til en destination 

– der indgår i et samspil og frugtbart naboskab med omkringliggende byer og Århus 

Midtby. Områdets kvarterer skal også sikres individuelle egenskaber og identiteter for at gøre 

det meningsfuldt at have ærinder og bevæge sig imellem disse. En sådan mangfoldighed kræver 

tilbud af forskelligartet karakter, som forudsætter et befolkningsgrundlag. 

Der er mange gode argumenter for en øget tæthed med deraf følgende positive følgevirkninger 

– som beskrevet i forslag til Kommuneplan 2009 – herunder koncentreret bydannelse omkring 

letbanestationer, aktivt byliv i bymæssig forstand, ressoucebesparelser i anlægsfase/drift og 

dermed også økonomisk tilgængelighed for alle. 

På miljøsiden vil øget tæthed i den nye by medføre en reduktion af det samlede energiforbrug. 

Kombineres strategien eventuelt i sammenhæng med eksisterende systemer og forsyning – 

eksempelvis ved optimering af energiudnyttelse af returvand, er der gode forudsætninger til 

stede for at indfri ambitiøse klimamål. 

JT anmoder på den baggrund om, at antallet af beboere fastlægges ud fra undersøgelser i forbindelse 

med udarbejdelsen af helhedsplanen. Fastlæggelse af byens samlede profil (bosætning, 

service og erhverv) kan skabe grundlaget herfor. Befolkningsvolumenet fastlægges endeligt 

med baggrund i konkrete redegørelser med tilhørende dokumentation. 

Udvidelse af perspektivarealets vestlige og sydlige afgrænsning 

JT bemærker, at det område, der i forslag til Kommuneplan 2009, er udpeget som perspektivareal, 

og som har dannet grundlag for JT’s vision for Fremtidens Forstad, er afgrænset mod 

vest omtrent ved matriklerne 2a, 5h, 5q og 5p. 

Det er JT’s overbevisning, at man vil opnå en mere harmonisk udvikling af den nye by, hvis 

man også inddrager arealet mellem den nuværende grænse og Lisbjerg Skov som perspektivareal. 

En naturlig grænse dannes af bækken ved skellet mellem Terp og Lisbjerg jorder. Ved at 

inddrage dette areal åbnes mulighed for at afslutte byen mod skoven på flere forskellige måder. 

Arealet kan f.eks. anvendes til eksperimenterende bebyggelse i kombination med plantning 

af træer – det vil sige som en skovby med integrerede rekreative arealer og på den måde 

bidrage til den nye bys særegne karakter. 

JT gør opmærksom på, at det omtalte areal på nuværende tidspunkt er beliggende i lokalsamfund 

26 – men naturligt bør inddrages og planlægges i samspil med lokalsamfund 27, herunder 

den nye by ved Elev. 

Den sydlige grænse, som i kommuneplanforslaget er indtegnet ca. 100 m nord for den nye 

motorvejsdiadukt, bør også justeres, så grænsen følger viadukten – og således ikke efterlader 

et smalt areal mellem perspektivarealet og motorvejen. Det synes oplagt at inddrage dette 

areal, blandt andet for at tilgodese omstigning mellem kollektiv og privat trafik – eventuelt 

Side 146 af 190

som et transferia eller et lignende park-and-ride anlæg. Det bør også overvejes, om dette areal 

kan anvendes til ”motorvejsnær” bebyggelse, f.eks. detailhandel og erhverv, som kunne 

drage nytte af af eksponeringen og nærheden til motorvejen. 

Endelig foreslås det, at man inddrager området umiddelbart syd-vest for perspektivarealet 

med henblik på at skabe en mere logisk afslutning mod Lisbjerg Skov og motorvejsdiadukten. 

De foreslåede grænseændringer er vist på det medfølgende bilag 1, hvor JT’s jordbesiddelser 

samtidig er vist. 

Stationsnærhed 

Nærhed til kollektiv transport er en bærende værdi i udviklingen af Elev Bakker. Der er i kommuneplanforslaget 

lagt op til, at letbanens tracé føres op til midten af perspektivarealet - hvilket 

JT bifalder. 

Ifølge kommuneplanforslaget opereres med en maksimal afstand fra stationer til primær beboelse 

på 500-700 m. 

JT har indarbejdet 5-minutters-byen som strukturende redskab. Det giver en maksimal afstand 

på 400 m til udkanten af de bykvarterer, der har en centralt beliggende station. Tilgængelighed 

og nærhed til letbanestationer fra byens øvrige kvarterer stimuleres via grøn infrastruktur 

og om muligt ved et internt el-shuttle. 

På den baggrund anmodes om, at der i de videre undersøgelser af placering af stoppesteder 

for letbanen overvejes placering af minimum 2 eller optimalt 3 stationer i den nye by ved Elev. 

Der foretrækkes en prioritering, hvorefter centerbebyggelse/midtby er vigtigst og som prioritet 

2 det sydvestlige hjørne og endelig som prioritet 3 det sydøstlige hjørne, som også trafikbetjenes 

fra motorvejen via Høvej. 

Vejadgang 

Selvom ambitionerne og værdierne for byens udvikling sigter mod at begrænse privatbilisme til 

og fra området, er det for mange mennesker en nødvendig transportform i dagligdagen. Ifølge 

JT bør der sikres vejadgang via de omliggende indfaldsveje, hvis der ikke kan etableres direkte 

adgang fra motorvejen til området. 

Fremtidig vejadgang gennem den nuværende fortsættelse af Elevvej ud i Larsmindevej til perspektivareal 

27.06.10 JO skal sikres i forbindelse med den videre planlægning af perspektivareal 

26.03.17 JO og blandet byområde 26.03.16 BL. 

Denne vejadgang er vigtig for en helhedsorienteret løsning af de fremtidige trafikale forhold for 

perspektivareal 27.06.10 JO, såfremt området skal have en god infrastrukturel kontakt til de 

omliggende nabobyer såsom Lisbjerg. Derudover bør der overvejes en underføring af Høvej 

under Grenåbanen, da en fremtidig trafikal belastning af denne overskæring vil kunne medføre 

risici. 

Som en naturlig del af byens bæredygtige profil vil der være øget fokus på de bløde trafikanter. 

Lokalt er der et ønske om etablering af cykelstier til Lisbjerg via Koldkilde fra Elev, samt 

cykelsti til Terp via Elstedvej. Forbindelsen mellem Lystrup, Elev Bakker og Lisbjerg via Elevvej 

og Larsmindevej ønskes ligeledes udvidet med cykelsti for at sikre fremtidig færdsel i denne 

retning. 

Høringssvaret er vedlagt: Oversigtskort over jordbesiddelser, oplæg til disponering af værdibaseret 

grundlag til en helhedsplan og statistisk researchmateriale. 

Side 147 af 190

4.52 Interlex Advokater v/Gert Lund, Strandvejen 94, Postboks 161, 8100 

Århus C (Cirius 396 og 400) 

Med høringssvaret bekræfter Gert Lund, at klienten Michael Nielsen fastholder ønsket om, at 

en del af matr. nr. 11e Skejby kan overgå til boligformål samt at to parceller af matr. nr 6a 

Skejby ligeledes kan anvendes til boligformål. 

Gert Lund oplyser, at klienterne har haft kontakt til formanden for Skejby Menighedsråd, Jens 

Christian N. Justesen, der har meddelt, at menighedsrådet udarbejder en erklæring om, at rådet 

ikke skal anvende jorden. 

Jens Christian N. Justesen har meddelt over for Gert Lund, at skriftligt svar er udfærdiget til 

Århus Nordre provsti. 

På baggrund af sagsforløbet mener Gert Lund, at Århus Kommune ved sin vurdering af sagen 

kan lægge til grund, at der ikke fra menighedsrådets side er noget til hinder for, at klienternes 

ønske imødekommes. 

Efterfølgende har Gert Lund fremsendt brev fra Århus Stift, hvoraf det fremgår, at Stiftet ikke 

har bemærkninger til Menighedsrådets anbefaling om frigivelse af jorden til andre formål end 

kirkelige formål. 

4.53 Jysk Boligudvikling ApS v/Michael Eberhard, Langelandsgade 125, 8000 


Jysk Boligudvikling (JB) har fremsendt et hæfte, hvori projektet ”Landsbyen i Byen” på det oprindelige 

perspektivareal ved Brendstrup nærmere beskrives. 

Formålet med det fremsendte forslag er ifølge JB at få medtaget det oprindelige perspektivareal 

som byvækstareal i Kommuneplan 2009 samtidig med, at det foreslåede perspektivareal 

ved Tilst mellem Marienlystvej og Revelhøjvej opgives. JB støtter op om omkring Agro Food 

Parks ønsker til udvidelse. 

JB anfører blandt andet følgende om projektet: 

• Projektet ”Landsbyen i Byen”, som forelagt for Århus Kommune forud for Planstrategi 

2008, har efter sparring og input fra en række førende danske virksomheder, forsknings- 

og uddannelsesinstitutioner ændret sig markant på hele energisiden. Resultatet 

er et unikt projekt, som sætter nye standarder for energirigtig og bæredygtig byudvikling. 

• Landsbyen vil vise det bedste inden for arkitektur og bæredygtigt byggeri. De ca. 1.100 

boliger skal skabes ud fra tanken om fra starten at etablere en helt ny energiinfrastruktur, 

baseret på nutidige og fremtidige vedvarende energikilder. Herved opnås 

en markant bedre udnyttelse og virkningsgrad af hver enkelt kilde ved at etablere en 

central styring af de forskellige energikilder. Dette er unikt og ikke i dag etableret andre 

steder i verden. 

• Både virksomheder, investorer og banker hæfter sig ved den helt unikke placering i 

nærheden af 10.000 nye arbejdspladser (i gåafstand), samt det faktum at Landsbyen 

ligger naturskønt, afgrænset og bynært. 

• Placeringen er ideel for adgang til både byen og motorvejen. Ligeledes er projektet finansielt 

bæredygtigt. Den unikke placering overbeviser virksomheder og investorer om 

Side 148 af 190

den nødvendige efterfølgende kommercialisering. 

• Positive interessetilkendegivelser er modtaget fra en række danske, lokale og globale 

virksomheder samt uddannelsesinstitutioner. 

• Projektet vil medføre en harmonisk afslutning med to pæne grønne kiler i nord og syd 

samt et grønt bånd – til glæde for flere borgere. 

• Århus skal gå forrest i udviklingen af bæredygtigt byggeri, vedvarende energi og samspillet 

mellem mennesket og naturen. 

Projektet skal sammen med forskere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner skabe 

det store stærke lokomotiv, som for alvor skal være medvirkende til at sætte Århus i 

front af eliten af grønne byer. 

Ifølge JB er den røde tråd i projektet vedvarende energi, bæredygtigt byggeri, CO 2 -neutralitet, 

natur og livskvalitet. ”Landsbyen i Byen” har fortsat et uændret fokus på det hyggelige men 

moderne byrum, som falder naturligt sammen med den omkringliggende natur – et sted, hvor 

familie, børn og en bred beboersammensætning bliver sat i højsædet. Fremtidens multifunktionelle 

pleje- og ældreboliger skal være en del af byen, præcis som naturbørnehaven og vuggestuen. 

Det er også nødvendigt at vise, hvordan boligforeninger kan være med i udviklingen 

af bæredygtigt byggeri. Motion, sundhed og bevægelse skal være en integreret aktiv del af 

hverdagen i ”Landsbyen i Byen”. 

JB oplyser, at der på basis af tankerne bag ”Landsbyen i Byen” fra dele af dansk erhvervsliv er 

udtrykt ønske om etablering af et konsortium, som via projektet udarbejder en fælles platform 

for styringen af de enkelte energikilder og produkter. Etablering af dette konsortium afventer 

p.t. Århus Kommunes holdning til ”Landsbyen i Byen”. 

Konsortiet vil varetage udviklingen af ”Landsbyen i Byen” både med hensyn til teknologi og infrastruktur. 

Et andet vigtigt sigte med konsortiets arbejde er at fremme konceptet andre steder 

i verden sideløbende med, at ”Landsbyen i Byen” udvikles. 

JB angiver en række fordele ved at beholde det oprindelige perspektivareal ved Brendstrup: 

• Regnvand er et aktiv. Efter flere møder med Grundfoss og DTI står det klart, at regnvand 

er en fordel for landsbyen, da regnvand aktivt kan hjælpe med til både energilagring 

og energiforsyning. 

Århus kan her vise, hvordan et ”problem” bliver et aktiv. 

• Harmonisk afslutning med to pæne grønne kiler i nord og syd og et grønt bånd – en 

kombination, der forstærker de af erhvervslivet ønskede placeringer af ”Landsbyen i 

Byen” og Agro Food Park. 

• Den grønne kile mellem ”Landsbyen i Byen” og Marienlystvej giver mere luft til de 

grønne områder syd for Marienlystvej og Vestereng – og dermed bedre vilkår for natur 

og fauna. 

• ”Landsbyen i Byen” giver an naturlig afslutning på den grønne kile, som i dag afsluttes 

med den forlagte Herredsvej og udbygningen af Skejby Sygehus. 

• I respekt for naturen kan Århus vise, hvordan man skaber en bæredygtig grøn by - belliggende 

i et attraktivt naturområde. 

Side 149 af 190

• Nærheden til den projekterede letbane. 

• Gåafstand til flere store arbejdspladser – f.eks. Agro Food Park, Skejby Sygehus og den 

nye erhvervspark – sparer CO 2 på transporten. 

• Idræt, sundhed og bevægelse bliver en naturlig del af hverdagen i samarbejde med 

”ACTIVE Institut” og ”Instituttet for Idræt” – en mulighed, der er skabt og forstærket af 

den omkringliggende natur. 

• Landsbyen ligger bynært og afgrænset – hvorfor der kan skabes en letforståelig grøn 

by. 

• Frilægning af Koldbæk Å til glæde for borgerne i ”Landsbyen i Byen”. 

• Grønne kiler både syd og nord for ”Landsbyen i Byen” samt en veldefineret form sikrer, 

at Tilst og Skejby holdes adskilt og fremstår som letopfattelige homogene byområder. 

Endvidere tilkendegiver JB, at en lokalplan i givet fald vil kunne sættes i gang primo 2010, 

hvorefter byggestart kan finde sted i første halvår 2011. 

Endelig oplyser JB, at på baggrund af ønsker fra erhvervslivet og Energistyrelsen er det planlagt, 

at idéerne omkring konsortiet og ”Landsbyen i Byen” præsenteres for relevante politikere 

på Christiansborg i løbet af marts 2009. 

Efterfølgende og efter et afholdt møde i Teknik og Miljø har JB ved mail af 18. februar 2009 

opsummeret de vigtigste problemstillinger – navnlig i relation til muligheden for at flytte projektet 

til det større byvækstområde ved Tilst – således: 

1) Hvis JB flytter arealet over på den anden side af Revelhøjvej, og laver et grønt bånd 

imellem Tilst og Landsbyen, giver det følgende problemer. 

a. Der er ingen aftaler med lodsejere, og det er et lang og næsten umulig proces at få 

en sådan på plads. 

b. Der skabes en meget aflang og smal by som ikke er harmonisk. 

c. Landsbyen kommer så langt væk fra Skejby sygehus, erhvervsområdet og Agro Food 

Park til at der ikke kan skabes en reel synergi. 

d. Der fjernes en stor del at det økonomiske fundament og interessen for projektet. 

e. Der vil ikke i samme grad være mulighed for at udnytte regn og drænvand. 

2) Landsbyen i Byen er et helt unikt og CO 2 -neutralt projekt beliggende i et nuværende 

perspektivareal. Derfor vil det være svært at argumentere for, at Århus Kommune giver 

slip på deres tanker omkring de grønne kiler. 

3) Det faktum, at Landsbyen er et let forståeligt, og afgrænset område, bynært og nærheden 

til 10.000 sikre nye arbejdspladser, gør det økonomisk muligt at realisere projektet. 

4) JB har ikke kendskab til noget område i Århus, som skaber lignende muligheder. 

5) Hvis Landsbyen i Byen forsøges etableret andetsteds, fjernes det økonomiske fundament, 

hvilket betyder, at det forbliver et papirprojekt i lang årrække. 

Landsbyen i Byen vil etablere det fundament, der kan gøre Århus til det internationale lokomotiv, 

når det drejer sig om vedvarende energi, bæredygtigt byggeri, CO 2 -nedbringelse, sundhed, 

og livskvalitet. 

Side 150 af 190

Der må være en fælles interesse i at skabe mulighed for at etablere det største og mest ambitiøse 

klima/ bolig/energi projekt i Danmark. 

JB er overbevist om, at Landsbyen i Byen har en værdi, som opvejer de meget få argumenter, 

der er mod projektet. 

”Landsbyen i Byen vil blive vist frem i Musikhuset, på ”Beyond Kyoto” konferencen som arrangeres 

af Århus Universitet. Formålet er, at vise de gode muligheder som Landsbyen skaber, 

for at samle det danske erhvervsliv omkring en fremtidssikret fælles standard indenfor bæredygtigt 

byggeri. På samme tid har Landsbyen i Byen så stor opmærksomhed fra erhvervslivet, 

at projektet er en oplagt mulighed for at tiltrække virksomhedernes RD afdelinger til Århus. 

Deres ønske er, at de vil bruge Landsbyen i Byen som salgs/test-platform, da den har en optimal 

størrelse.” (Er sket). 

4.54 AarhusKarlshamn Denmark A/S v/direktør Jørgen Balle, M. P. Bruuns 

Gade 27, 8000 Århus C (Cirius 408) 

AarhusKarlshamn gør opmærksom på nogle formuleringer i forslag til Kommuneplan 2009 – 

som vil kunne medføre uhensigtsmæssige forringelser for virksomheden og dermed også for 

Århus. 

Man har noteret sig, at de sydlige Bynære Havnearealer (Slagtehusgrunden og Midtkraftgrunden) 

er udpeget til byomdannelsesområder – og udgør således et udviklingspotentiale for Århus 

Kommune. 

Da virksomheden AarhusKarlshamn er omfattet af Risikobekendtgørelsen, er det vigtigt at være 

opmærksom på de begrænsninger, som fremgår af bekendtgørelsens kapital 2: Forholdet 

omkring en passende afstand imellem virksomheden og anden arealanvendelse, f.eks. boligområder 

og bygninger. 

I forslag til Kommuneplan 2009 nævnes, at Århus Kommune ”skal tage hensyn til virksomheder 

med særlige beliggenhedskrav” (side 85). Endvidere fremgår, at Århus Kommune ”ønsker 

at muliggøre, at miljøneutrale virksomheder kan blive naboer til miljøfølsomme anvendelser” 

(side 87). Endelig fremgår også, at Århus Kommunes ”planlægning og udnyttelse af naboarealerne 

til Havnen skal ske på en sådan måde, at der ikke skabes ringere vilkår for havnefunktionerne” 

(side 89). 

AarhusKarlshamns holdning er, at enhver arealanvendelse og placering af aktiviteter, der bringer 

bebyggelse tættere på virksomheden, kan medføre interessekonflikter og konkret vil kunne 

give gener for disse nye naboer. 

AarhusKarlshamn bestræber sig på at reducere nabogener mest muligt. Men planerne for de 

sydlige Bynære Havnearealer vil med stor sandsynlighed kræve ekstra investeringer i miljø og 

sikkerhed. Denne udvikling er alt andet lige ikke hensigtsmæssig i forhold til at kunne fastholde 

og udvikle en konkurrencedygtig industriproduktion og beskæftigelse på Århus Havn. 

På den baggrund anmoder AarhusKarlshamn om, at Århus Kommune genovervejer anvendelsesmulighederne 

for de sydlige Bynære Havnearealer – konkret bestemmelserne i Kvalitetshåndbog 

for De Bynære Havnearealer, tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001. 

Side 151 af 190

4.55 Bech-Bruun Advokatfirma v/Christian Bachmann, Frue Kirkeplads 4, 


På vegne af Lene D. Christensen og Kent C. Christensen, Beringvej 26 spørges om muligheder 

for, at klienternes ejendomme på henholdsvis Torshøjvej 31, Kolt og Beringvej 26, Hasselager 

kan inddrages i byudviklingen. 

Det anføres, at ejendommen Beringvej 26 er beliggende øst for Skanderborgvej, og ejendommen 

Torshøjvej 31 ligger mellem Skanderborgvej og motorvejen på den anden side af Fragtcentret 

og Hørkram Schultz. 

De to klienter er interesseret i at indgå i et samarbejde om udarbejdelse af lokalplan for området. 

Området findes egnet til erhvervsudvikling. 

Christian Bachmann er interesseret i at indgå i en dialog med Århus Kommunes Byplanafdeling 

med henblik på at undersøge de nærmere muligheder for byudvikling. Det kunne være formålstjenligt 

med et møde om sagen. 

4.56 HESØ UDVIKLING A/S v/Henrik Thomsen, Voldbjergvej 22, 8240 Risskov 

(Cirius 424) 

HESØ UDVIKLING anfører, at man i forbindelse med offentlighedsfasen for Planstrategi 2008 

(synspunkt 4.13) fremsendte et forslag til et nyt erhvervsområde ved Borumvej/Viborgvej. 

Forslaget var udarbejdet på grundlag af et projekt til et nyt Audi Bilhus. Man havde også dengang 

– med deltagelse af ledelsen fra Audi - foretræde for Teknisk Udvalg. 

Det oplyses, at Audifabrikken har mange krav til disse koncepthuse/ikonbyggerier. Som en af 

de væsentlige betingelser skal nævnes, at disse Audi Terminaler som udgangspunkt skal have 

placering direkte til motorvej. Ambitionen er i hvert land at placere et antal bilhuse helt strategisk 

i forhold til afstanden til forbrugeren. 

Derfor har infrastrukturen stor betydning for den optimale placering. Netop ved Viborgvej/Borumvej 

– har man E45 og koblingen til Djurslandsmotorvejen, hvor man vil være helt 

centralt placeret i forhold til vejnettet ud af Århus by, Silkeborg motorvejen med alt trafikken 

fra midt- og vestjylland, samt Viborgvej med trafikken fra nord-vestjylland. 

I Danmark er der udpeget Aalborg, Århus, Fredericia, Odense, Greve og Hørsholm samt nogle 

enkelte servicesteder. I øjeblikket opføres det første i Fredericia, Greve er tæt på opstart, og 

det næste skal efter Audis planer være i Århus med opstart i 2010. En Audi Terminal har ca. 

80 - 120 medarbejdere. 

Med placeringen ud af Viborgvej, komplementerer huset de mange bilhuse og butikker til 

pladskrævende varegrupper, som der er hele vejen fra Midtbyen og ud langs Viborgvej - hvilket 

har gjort netop denne vej til et kendt indkøbsstræde for kunder, som kommer både fra Århus 

og de mange omegnskommuner i en stor radius, idet Århus er en storbymagnet rent handelsmæssigt, 

især også på bilmarkedet. 

Af forslaget til Kommuneplan 2009 kan HESØ UDVIKLING se, at forslaget ikke er imødekommet. 

Den del af ejendommen, der er beliggende nord for Borumvej er dog medtaget som rammeområde. 

Side 152 af 190

Bygningerne på ejendommen, som er beliggende syd for Borumvej, har i mange år været anvendt 

til mange forskellige erhverv. Der var tidligere salg af campingvogne, og i øjeblikket er 

der salg af saunaer, pools m.v., som vel falder ind under kategorien pladskrævende varegrupper. 

Samtidig har der i adskillige år været administration, lager, værksted og garageanlæg for 

busser samt en OK tankstation. 

Det nuværende erhvervsareal udgør ca. 2.200 m 2 , hertil kommer ca. 400 m 2 boligareal. 

Med baggrund i de eksisterende bygningers faktiske anvendelse, har HESØ UDVIKLING ved 

møde med bygningsinspektoratet positivt drøftet muligheden for ved en lokalplan at realisere 

projektet. I drøftelserne indgik naboskabet til Dalton Beton, samt mulighederne for en stor 

samlet plan for et erhvervsområde incl. Dalton Beton og matriklerne nr. 86, 3a, 3z og 18 Mundelstrup 

by - dog i reduceret form, da man i relation til den oprindelige regionplan, havde en 

”grøn linie” skrånende fra vest skråt mod nord øst, der skar området over i 2. Derved er området 

reduceret fra de ca. 110.000 m 2 til ca. 46.000 m 2 . 

Bygningsinspektoratet måtte dog meddele, at såfremt området skulle lokalplanlægges, skulle 

det med ind i den igangværende kommuneplanproces. 

Udover Audi Terminalen, ønskes der, jf. situationsplanen, mulighed for område til større tankstation 

m.v. 

Der gøres i øvrigt opmærksom på, at det jordstykke på 10.000 m 2 nord for Borumvej, som er 

med i rammerne til forslag til Kommuneplan 2009 – kan anvendes til virksomheder i klasse 4 – 

6, men i grundvandsklasse 1. Det virker forkert, da f.eks. det bagved liggende Dalton Beton er 

grundvandsklasse 2 og OK tanken er klasse 2. 

Der er vedlagt materiale fra foretrædet i april 2008, oplæg til mulige situationsplaner, samt 

geotekniske rapporter for områderne. 

Såfremt der mod forventning ikke kan opnås tilladelse til opførelse af Audi Terminal ved 

E45/Viborgvej, er fabrikken nødsaget til at udnytte de muligheder, som findes i Stilling eller 

ved Randers, hvor der begge steder er muligt at opføre en sådan type forretning ud til motorvej 

E45. 

For bedre at kunne underbygge visionerne og idéerne beder HESØ UDVIKLING om et møde 

med det politiske udvalg. 

4.57 HESØ UDVIKLING A/S v/Henrik Thomsen, Voldbjergvej 22, 8240 Risskov 

(Cirius 428) 

HESØ UDVIKLING anfører, at man i forbindelse med offentlighedsfasen for Planstrategi 2008 

(synspunkt 4.7) fremsendte et forslag til et byudviklingsområde nord/øst for Tilst. 

I Århus Kommunes bemærkninger til forslaget har man gjort opmærksom på de sårbare jordbundsforhold 

i den vestlige del af det foreslåede byområde samt behovet for at tage hensyn til 

den eksisterende belastning af trafikinfrastrukturen i lokalområdet. 

På den baggrund har HESØ UDVIKLING fået udarbejdet følgende, som er vedlagt denne henvendelse: 

• Fra 4AP-GeoteknikA/S Orienterende geoteknisk undersøgelsesrapport nr. 2. 

• Fra COWI A/S Trafikal vurdering af nyt boligområde i Tilst. 

Side 153 af 190

Ligeledes er vedlagt materiale fra foretrædet i april 2008: 

• Ideoplæg – MELLEM LANDSKAB OG BY – nyt boligområde nord for Tilst 

• CD rom med animation af bebyggelsen i området. 

HESØ UDVIKLING vurderer, at en byudvikling, der tager udgangspunkt i Tilst by, vil være til 

fordel for det eksisterende lokalsamfund, frem for en udvikling, der tager udgangspunkt i den 

meget store påvirkning som Skejby Sygehus vil være årsag til. 

Når man ser på Tilst´s udvikling gennem de seneste årtier, mener HESØ UDVIKLING, at det 

omtalte område vil være den mest naturlige udbygning af byen - afgrænset af Kastedvej mod 

vest, og mod nord af den naturskabte landskabsryg, som bevarer den fantastiske udsigt, der 

er ud gennem Egådalen mod Kattegat. Mod syd er det nye boligområde i Tilst blot adskilt af en 

rolig vej, cykelog gangsti, som fører mod Tilst centrum eller mod øst til Århus centrum. 

HESØ UDVIKLINGS oplæg rummer op til ca. 500 enheder i en fordeling af alle typer boliger 

med åben-lav, tæt-lav, ungdoms- og almennyttige boliger, samt nogle områder med punkthuse. 

For ikke at ødelægge markedet er det planen, at området udvikles i løbet af 3 – 7 år, med 

et passende udbud hele tiden – uden at overrumple markedet, og derved ødelægge økonomien 

i projektet. 

I takt med en etapevis udvikling, vil HESØ UDVIKLING fint kunne acceptere, at man i forbindelse 

med Kommuneplan 2009 må etablere op til f.eks. 50 % af enhederne, og så først efter 

næste kommuneplanrevision om 4 år, kan etablere resten. Dette vil gøre, at området løbende 

vil kunne tilpasse sig udviklingen, blandt andet med en udbygget infrastruktur, institutioner 

osv. 

Ved en udvikling fra vest mod øst vil den kommende udbygning af Det Nye Universitetshospital 

i Skejby samt den nye Herredsvej have flere muligheder for tilpasning til området, såfremt noget 

i denne proces måske ændres undervejs. Samtidig vil udviklingen ske med stor respekt for 

den oprindelige landsby. 

Århus Kommune anmodes på den baggrund om at revurdere udviklingen af boligområderne 

nord for Tilst, så det område, der fremgår af vedlagte materiale, medtages i Kommuneplan 

2009, eventuelt med en etapevis udbygning fastlagt i kommuneplanen. 

For bedre at kunne underbygge visionerne og idéerne beder HESØ UDVIKLING om et møde 

med det politiske udvalg. 

4.58 KAAE GRUPPEN A/S v/Thomas Mollerup, Skolegade 5, 8000 Århus C (Cirius 

437) 

KAAE GRUPPEN har fremsendt et forslag til ændring af kommuneplanforslaget i relation til bydelscentret 

Kridthøj. 

Det oplyses, at GRUPPEN aktuelt disponerer over alle ejendomme med adresse på Kræsten 

Iversens Vej (rammeområde 11.09.07 BO) samt Saralyst Allé 53 (rammeområde 11.09.08 

OF). GRUPPEN har desuden køberet til Rosenvangs Allé 196 og en samarbejdsaftale med ejeren 

af Rosenvangs Allé 194 (begge rammeområde 11.09.10 CE). 

Konkret foreslås følgende: 

Side 154 af 190

• Bydelscenter Kridthøj (rammeområde 11.09.10 CE) udvides, som vist på den medsendte 

skitse. Den maksimale bebyggelsesprocent på 45 og etageantallet på 2 etager fastholdes. 

Rammen for butikstilvækst i centret ønskes ændret til 8.000 m 2 , således at tilvæksten 

bliver 3.889 m 2 . 

• Bestemmelser for rammeområde 11.09.07 ønskes ændret fra bolig med et maksimalt 

etageantal på 2 til: 

Etageboliger med et maksimalt etageantal på 4 og en maksimal bebyggelsesprocent på 

80 for området under ét. Anden anvendelse end boligformål må som hovedregel kun 

indrettes i bebyggelsens stueetage og eventuelt 1. sal. 

Det oplyses, at der som grundlag for forslaget om udvidelse af bydelscentret er gennemført en 

markedsanalyse for dagligevarehandel i området. Ved en registrering af de eksisterende dagligvarebutikker 

med omsætning i 2007 er der sket en dagligvareomsætning på i alt 539,5 mio. 

kr., sammenholdt med et dagligvareforbrug i området i 2007 på i alt 688,1 mio. kr. 

Der kan herved registreres en ubalance på ca. 150 mio. kr. – hvilket menes at være i strid 

med kommuneplanens intentioner om, at bydelscentre skal kunne dække lokalområdernes behov 

for et varieret udbud af indkøbsmuligheder relativt tæt på bopælen, af primært dagligvarer 

og sekundært udvalgsvarer. 

Ved at tillade en udvidelse vil bydelscenter Kridthøj også i fremtiden kunne fastholde sin position 

som bydelscenter for området. Der er regnet med 2 dagligvarebutikker med et salgsareal 

på henholdsvis 600 m 2 og 1400 m 2 , svarende til et samlet bruttoetageareal på 3.000 m 2 . 

GRUPPEN har brugere til begge butikker. 

GRUPPEN anfører, at det omtalte boligområde – 11.09.07 BO – er et ældre lavt boligområde, 

som trænger til fornyelse. Området er nabo til 11.10.12 CE med en bebyggelsesprocent på 80 

for den enkelte ejendom. Nærmeste bebyggelse er Postgården – en 2-4 etagers boligblok med 

erhverv i den nederste del mod Rosenvangs Allé. Mod syd grænser området op til 11.10.02 BO 

med bestemmelser om et maksimalt etageantal på 5 og en maksimal bebyggelsesprocent på 

75 for området under ét. 

Den foreslåede ændring menes derfor at passe fint ind i området med deraf følgende fortætning 

af området. 

Såfremt de to forslag imødekommes, vil der efterfølgende i forbindelse med udarbejdelse af 

lokalplan blive arbejdet med den arkitektoniske tilpasning til området. Boligdelen forventes at 

skulle opføres i varierende højder fra 2 til 4 etager. 

4.59 Dahl Advokatfirma v/Vibeke Asmin Hansen, Gravene 2, 8800 Viborg (Cirius 

462) 

Advokat Vibeke Asmin Hansen anmoder på vegne af Byggefirmaet Regnbueparken I/S om, at 

7 ha af matr. nr. 17a og 16f Egå, beliggende Mejlbyvej 45, inddrages til byformål i kommuneplanen 

som en afrunding af Gl. Egå – i tilknytning til det nuværende byområde. Regnbueparken 

har en købsoption, der udløber i indeværende år. 

Anmodningen er vedlagt forslag til bebyggelsesplan og oversigtsplan. Arealet ønskes udnyttet 

til tæt-lav boligbebyggelse. Det anføres, at Regnbueparken allerede har ofret store ressourcer 

på forventningen om en udnyttelse til boligformål. 

Side 155 af 190

Udover at et byggeri det pågældende sted menes at danne en harmonisk afrunding af Gl. Egå, 

vil en bebyggelse her angiveligt opfylde et behov for boliger tæt på Århus i naturskønne omgivelser. 

Det påtænkte antal boliger menes ikke at belaste det eksisterende vejnet betydeligt. Under alle 

omstændigheder vil eventuelle infrastrukturelle på sigt blive løst med den planlagte omfartsvej. 

Vibeke Asmin Hansen anmoder om foretræde for Teknisk Udvalg til en uddybning af forslaget. 

4.60 Friis & Molkte A/S Arkitekter v/Knud Friis, Åboulevarden 3, 1. sal, 8000 

Århus C og Anna Sørensen Trueholmvej 2, True, 8381 Tilst (Cirius 483) 

Der forespørges om, hvorvidt der er muligt at gennemføre en mindre bebyggelse på ca. 10 boliger 

på en del af matr. nr. 12 iz, Mundelstrup By, Tilst, som Anna Sørensen er medejer af. 

Det anføres, at grunden har en central beliggenhed, stor landskabelig værdi, flot udsigt mv. 

Side 156 af 190

5. Debatforum på hjemmesiden 

Der refereres til de enkelte personers samlede meningstilkendegivelse. 

5.1 Hubert Jensen (Cirius 1) 

Indlægget drejer sig om den manglende handicapvenlighed i Århus Kommune. Det anføres, at 

der tages mere hensyn til de bilende end til kørestolsbrugere og for den sags skyld også barnevognsbrugere. 

Med en fortid i trafikplanlægning stiller Hubert Jensen sig gerne gratis til rådighed – idet der er 

brug for virkelig erfaring og behov for at vurdere, hvorledes man skal indrette sig i fremtiden. 

5.2 Ole Henriksen (Cirius 2) 

Århus skal nødvendigvis have en multiarena – også selv om den vil give et dundrende underskud. 

Et par procenter mere i kommuneskat betyder ikke noget. 


Der spørges om, hvorfor letbanen ikke snart er en realitet – selv om banen ikke kan transportere 

flere, end busserne gør i dag. 

Det anføres, at der blot skal lægges nogle skinner og hænges nogle tråde op. Det burde være 

rimelig ukompliceret i forhold til anlægget af jernbaner for 150 år siden. 


Det anføres, at Århus Kommune har en interesse i at beholde varmepengene til prestigeprojekter 

i Århus Midtby. 

Det er således bekvemt at slå fast, at det koster mange millioner kr. at finde frem til dem, der 

har varmepenge til gode – uanset om de let kunne findes via det centrale personnummerregister. 


Med blandt andet vindmøller og skovrejsning kan der opnås nogle procent CO 2 -neutralitet. Men 

desværre er der ikke plads nok i Århus til både vindmøller og skovrejsning. 

Nogle mener, at vindmøllerne kan være på Havnen. Det er imidlertid helt forkert. Den århusianske 

unikke intelligens skal ikke forstyrres af vindmøller på Havnen. 

Der kan dog skaffes plads til det hele, hvis folkene i forstæderne presses til at flytte inden for 

Ringvejen. Herefter kan der rejses vindmøller og skove i forstæderne. 

Samtidig kan rotterne slippes fri uden for Århus, så de kan leve i overensstemmelse med Dyrenes 

Værn. 

5.6 Jonas Jensen (Cirius 6) 

Jonas Jensen mener også (som 5.5), at alle bør ind at bo i byen. 

Side 157 af 190


Jonas Jensen mener, at de der er handicappede har det bedre, end de der bare kører i en BMW 

– men selvfølgelig ikke så godt som de, der kører i Saab eller Volvo. 


Efter Ole Henriksens opfattelse må man da kunne finansiere ”Sculpture by the Sea” ved at indløse 

panten på alle de øldåser, der ligger og flyder i Århus Kommunes byområder – når erhvervslivet 

har fået nok af kommunale luftkasteller. 

5.9 Brian Jensen (Cirius 10) 

Brian Jensen spørger om, hvornår der bliver råd til at overdække åen – så man kan færdes 

dejligt frit på tværs af den og ikke skal lede efter en primitiv bro over den. 


En svarreplik til 5.9. Ole Henriksen bekræfter, at der er flere primitive steder i Århus. 

F.eks. burde der laves parkeringspladser på Store Torv, så den ikke virker så primitiv, tom og 

kedelig. 

5.11 Helle B. Andersen (Cirius 11) 

Helle B. Andersen foreslår, at der placeres vindmøller på Mejlgrunden – mellem Sletterhage og 

Samsø. 

Dette område har kun en dybde på 0,75 m vand. Her vil kunne stå mange vindmøller, som 

hverken generer befolkningen eller skibene (da de alligevel skal sejle uden om). 

5.12 Hans Christensen (Cirius 12) 

Som svar på indlæg 5.11 foreslår Hans Christensen, at vindmøllerne skal levere strøm til at 

fjerne vandet fra Egå-dalen og området ved Årslev – så man kan slippe for de voldsomme 

myggeplager. 

5.13 Kim Nielsen (Cirius 13) 

Der skal ikke tales om hovedby, men snarere om kommunens hovedbygning. 

Det er uden tvivl Bilka i Tilst, hvor der færdes flere mennesker end i nogen anden bygning i 

Århus Kommune. 


Jonas Jensen mener, at det er godt, at det grimme høje byggeri på Havnen ikke bliver til noget. 

I øvrigt må man ikke bygge nærmere end 300 m fra vandet og da kun i 1 etage. 

Side 158 af 190


Det forekommer ikke ansvarligt at bruge borgernes skattekroner til prestigeprojekter såsom et 

multimediehus i stedet for at løse de mange presserende kommunale problemer med pengene. 

I øvrigt burde centrum af Århus rykke vest på, så man kan komme til for hinanden. 

Side 159 af 190

6. Dialogmøder 

6.1 Møde i dialogkredsen om det åbne land den 18. november 2008 

Referat 

Birgit Donslund (BD) indledte med at orientere om de åbne spørgemøder, der afholdes i Rådhushallen 

den 25. og 26. november samt den 2. december 2008. Møderne giver alle mulighed 

for at spørge ind til forskellige emner. Der vil være både embedsmænd og politikere fra Teknisk 

Udvalg til stede på de forskellige møder. 

BD tilbød deltagerne muligheden for at aftale særskilte arrangementer/debatmøder inden den 

23. januar 2009. Henvendelse herom til BD selv eller Hanne Storvang Nielsen (HSN). 

Ole Skou Rasmussen (OSR) indledte med at oplyse, at gennemgangen og kommentarerne hertil 

vil tage udgangspunkt i de forskellige relevante afsnit/kort. Der henvises til kortene, som er 

vedlagt dette referat som pdf. 

Der var følgende spørgsmål og kommentarer til de enkelte afsnit/kort: 

Grønne ringe og ruter (side 76-79) 

• Krydsning af Århus Å og Ceres-området. 

Vil der være mulighed for at lave f.eks. parkområde i Cereshaven? 

OSR: Det er intentionen, at Cereshaven åbnes op og integreres med de andre grønne 

områder i nærheden. Det skal byomdannelsen i området tage hensyn til. 

Cereshaven vil være et godt sted at komme ned til Åen ved. 

BD: Ja, der er ingen tvivl om, at Århus Kommune vil arbejde på at få dette område åbnet 

op. 

Der blev endvidere udtrykt en vis bekymring for, at der vil blive åbnet op for højhuse i 

dette område. 

• God idé at kæde de to ringe sammen. Det er dog vigtigt at holde fast i en restriktiv linie 

i forhold til brugen af parkerne – det vil sige vigtigt at holde fast i det, der er tilbage. 

OSR: Ja, men vi forsøger også at redefinere parkerne, så der skabes mere liv i dem. 

• Kommer der nye cykelstier? 

OSR: Det vil i vidt omfang være bestående stier og veje, som bindes bedre sammen. 

Dog også nyanlæg, f.eks. cykelsti under Ringgadebroen. 

• Er der et samlet overblik over, hvor mange ekstra cykelruter, der kan blive tale om? 

OSR: Byrådet lægger stor vægt på området. F. eks. ligger der en indstilling om udmøntning 

af cykelhandlingsplanen til politisk behandling – en udmøntning af 50 mio. kr. 

over de næste 5 år. 

Endvidere er der i forbindelse med det seneste budgetforlig i efteråret blevet afsat 

yderligere 15 mio. kr. for årene 2010-2012 til implementering af dele af cykelhandlingsplanen. 

I den sammenhæng forventes en del af midlerne anvendt ud fra en ”missing 

link”-tankegang, hvor man vil binde eksisterende stier sammen og dermed få stor 

nytte af midlerne. 

BD: Den fulde plan vurderes at koste ca. 240 mio. kr. at realisere, så der er med de af- 

Side 160 af 190

satte 65 mio. kr. tale om en relativ stor andel. 

• Der er stort potentiale i de stier, som allerede eksisterer, men de er ikke så godt kendte. 

Dette faktum vil også blive rejst i Det Grønne Råd. Vi skal have informationer eksternt 

ud om det, som vi allerede har og får (eksisterende og nye stier). F.eks. via GISsystemet. 

Hvorfor findes Århus Kommunes stier ikke her? 

OSR: Der er gennemført et projekt i Beder-Malling området, som netop går ud på sti- 

/ruteplaner i det sydlige område af kommunen. Vil godt appellere til, at det lokale 

kendskab gør sig gældende. Derved kan man komme langt for små penge. Men der arbejdes 

på en systematisering i forbindelse med handlingsplanen. 

Bynære landskaber og friluftszoner (side 116-119) 

Ingen kommentarer. 

Landskabsring (side 119-120) 

• Vi mangler åforløbet på kortet 

OSR: Ja, det glippede i redigeringen. 

• Planlægger man et konkret stiforløb på nordsiden af Nordsminde Fjord? 

OSR: Der er mange interessenter, der arbejder på dette, blandt andet Det Grønne Råd i 

Odder, og Århus Kommune har netop været i dialog med Odder Kommune om et sådant 

projekt. 

Landbrug (side 153-155) 

• Det er påfaldende, at kommuneplanforslaget ikke indeholder den jordbrugsanalyse, 

som Staten har krævet inddraget i denne kommuneplanrevision. 

BD: Jordbrugsanalysen skal gennemføres af statsforvaltningen. De har meldt ud, at de 

tidligst kan påbegynde dette arbejde i 2009, hvilket betyder, at analysen først kan inddrages 

i forbindelse med næstkommende kommuneplan. Århus Kommune har derfor i 

vid udstrækning måttet læne sig op ad den håndtering, der var i Regionplan 2005. 

• Får de statslige vand- og naturplaner indflydelse på næste kommuneplan? 

OSR: Ja. 

• Miljømæssigt bæredygtigt – hvad menes der med det i forhold til landbruget? 

BD: Et godt eksempel er Tandergård i det sydlige Århus. De har gjort meget i at tænke 

ny teknologi ind i deres ansøgning. 

• Ja, men det frygtes fra landbrugets side, at Århus Kommune i deres praksis vil være 

mere restriktive, end loven foreskriver. Det vil der fra landbrugets side være en opmærksomhed 

på i forbindelse med de kommende miljøgodkendelser/-afslag. Og man 

kan forstille sig, at eventuelt kommende afslag vil blive anket til Miljøankenævnet. 

Skovrejsning – uønsket skov (Side 156-158) 

• Er der en sammenhæng med skovrejsning og CO 2 -reduktion? 

OSR: Ja. Der er lavet en beregning, der viser, at de 3.200 ha ny skov, der ligger i bruttoplanen, 

vil kunne binde 1-2 % af Århus som bysamfunds samlede udledning. Det siger 

noget om, hvor meget Århus udleder. For at blive neutrale gennem skovvækst skal 

vi anlægge skov på et område svarende til 5 gange Århus Kommunes samlede størrelse. 

• Er Skov- og Naturstyrelsen tænkt ind? 

OSR: Århus Kommune planlægger i starten af 2009 at lave en skovhandlingsplan gældende 

for 4 år. I den regner vi med at gå efter de 10 %. Der er behov for både Staten, 

Kommunen og private i denne sammenhæng. Ressourcer fra de kommende vand- og 

Side 161 af 190

naturplaner kan eventuelt også komme i spil. 

• Privat skovrejsning med tilskud er det ikke en god forretning? 

OSR: Nej, ikke isoleret set. Men der kan være andre hensyn. F.eks. ønske om etablering 

af jagtområde. 

Mulige vådområder (side 159-161) 

• Hvad ligger bag? Forslaget er jo forjættende. 

OSR: Der er tale om en bruttoreservation. Århus Kommune håber naturligvis på, at 

projekterne kan realiseres hen ad vejen. Indtil da er områderne reserveret, og anden 

aktivitet er forhindret. Men der er ikke tale om forpligtelser til at lave vådområder. Vi 

har dog mindre projekter i støbeskeen. 

BD: Dette kan også tænkes sammen med en udmøntning af de statslige vandplaner. 

Naturnetværk (side 162-164) 

• Hvordan skal begrebet en spærring forstås i denne sammenhæng? 

OSR: En spærring i forhold til dyrs vandringer. 

§ 3-naturområder (side 165-167) 

• Hvorfor overgang til 5 klassificeringer? 

OSR: Der er tale om et landsdækkende system, som er ved at blive implementeret. 

• Naturkvalitetsplaner – skal vi vente 5 år? 

OSR: Det bliver inden 2013. Forventningen er, at arbejdet gennemføres i løbet af år 

2010. Men de integreres først i Kommuneplan 2013. 

• Samme år som friluftsplanen? 

OSR: Ja. 

Mulige naturområder (side 168-169) 

• Oversigten burde også vise skovrejsningsområderne – hvordan de supplerer hinanden. 

Natura 2000 (side 170-171) 


Kvælstoffølsomme områder (side 172-173) 


Landskab og kulturmiljøer (side 174-176) 


Geologi (side 177-179) 


Kystnærhed (side 180-183) 

• Kommer der en særskilt plan? 

OSR: Ja. Kystnærhedszonen tages op som et tema i forbindelse med den næstkommende 

kommuneplan. 

OSR viste afslutningsvist en oversigt, hvor planerne inden for en række områder i de næstkommende 

22 år sammenholdes med den faktiske udvikling – set 22 år tilbage i tiden. Planchen 

er vedlagt dette referat. 

Side 162 af 190

BD sluttede af med at ridse tidsplanen op for kommuneplanen. Det forventes, at der kommer 

en 2. høring. Denne vil givet vis løbe af stablen i august/september måned næste år og være 

af en 14 dages varighed. Kommuneplanen forventes vedtaget inden udgangen af 2009. 

6.2 Møde med fællesrådene den 20. november 2008 

Referat 

BD indledte mødet med at ridse formålet med dialogmødet op. Dernæst oplyste hun, at alle 

fællesråd kan rette henvendelse til BD eller HSN med henblik på at aftale individuelle møder i 

fællesrådsregi eller som borgermøder. Dette må gerne ske hurtigst muligt, så planlægningen 

kan gå i gang. Endelig oplyste BD om de åbne spørgemøder den 25. og 26. november samt 

den 2. december. 

I det følgende gengives spørgsmål og kommentarer til de plancher, som BD introducerede til. 

Plancherne er vedlagt dette referat til orientering. 

Strategi om 10-15.000 studiepladser, 75.000 indbyggere osv. 

• Det vurderes, at målsætningen ikke er ambitiøs nok. 

• Andre kommuner i Jylland generelt og Midtjylland i særdeleshed arbejder de også med 

vækst? De nye storkommuner har måske bedre forudsætninger for at fastholde eller tiltrække 

borgere. 

BD: Århus er i løbet af de sidste 10 år vokset med et antal borgere svarende til 

Horsens. De fleste kommuner arbejder formentlig med vækst eller fastholdelse af nuværende 

niveau. 

LDP: Århus stiger med ca. 3.000 indbyggere netto årligt. 

4 hovedprincipper 

1. Socialt bæredygtig by 

• Social bæredygtigt er et pop smart begreb. Noget vrøvl. Skal det forstås således, 

at der i et område skal være både rige og fattige? 

BD: Ja. Et eksempel er De Bynære Havnearealer, hvor 25 % er reserveret til almene 

boliger. 

• Sammenhængskraft. Balance. Hvad ligger der i disse ord? 

BD: De er to sider af samme sag. De handler om at hjælpe hinanden, være der 

for hinanden. Og det handler også om balance mellem befolkningsgrupper, indkomstgrupper 

og mellem f.eks. erhverv og boliger – et bredt perspektiv. 

• Bæredygtigt burde måske i stedet have heddet afbalanceret. Det er et dårligt 

ord. 

• Integration af forskellige befolkningsgrupper kan være vanskeligt uagtet gode 

intentioner. Tænk på Nørrebro. Og er måske heller ikke altid ønskeligt. 

2. Miljømæssigt bæredygtig by 

• Højklasset kollektiv trafikbetjening. Hvad betyder det? Er det en god inkluderende 

sprogbrug? 

BD: Det betyder kort sagt letbane. Og nej, vi kan blive bedre til ikke at anvende 

for mange fagtermer. Det vil vi arbejde med at blive bedre til at undgå. 

Side 163 af 190

• Hvad menes med ”by” i forbindelse med kommuneplanen? Der er mange slags 

byer i kommunen? 

Det kunne være klarere, hvad der menes med by. 

BD: Der menes alle de nuværende og de kommende byområder i Århus Kommune. 

• Man bør ændre bæredygtigt til afbalanceret. Derudover er der fine ambitioner 

om klimaplanen, men om nogle år kan CO2-en fra Studstrupværket pakkes ind, 

kondenseres og graves ned. De fossile brændstoffer vil være blivende – uagtet 

gode intentioner fra forskellige politikere. Hvad skal man gribe i? 

BD: Der bliver tale om behov for investeringer i milliardklassen, og der bliver 

også tale om behov for adfærdsændringer. Der vil være opgaver nok. 

• Det er vanskeligt at have nogle kvalificerede indvendinger eller kommentarer til 

en vision for noget, der skal indfries i 2030. Det er svært at forholde sig til. Måske 

man skulle have lavet delmål for f.eks. 4 år ad gangen. En mere realistisk 

tidshorisont og økonomi. 

BD: Den klimaplan, som er i byrådsbehandling i øjeblikket, er den første i en 

lang række. Klimaplan 1, om man vil, dækker 2 år. Der bliver tale om en rullende 

proces, der netop tager højde for dette ønske. 

• Hvad sker der i forhold til letbanen? Vi har haft mange planer gennem tiden herom, 

også dengang det hed sporvogne. 

BD: Der er pt. VVM-undersøgelse for første etape, og skal man fortolke ud fra 

udmeldingerne fra 2 af ministrene, så kunne noget tyde på, at staten er indstillet 

på at medfinansiere letbanen – som kan lægges oveni den opsparing, vi har i 

gang i kommunen. 

• Godt med letbaner. Det vil vi gerne støtte op omkring, men vi skal ikke glemme 

busserne helt, for de skal også servicere i de andre områder, hvor der ikke 

kommer letbaner og som huludfyldere. 

• Hvor mange passagerer kan der være mere i en letbane sammenlignet med en 

bus? 

AI: 2-3 gange så mange. 

• Man kunne reducere meget CO 2 ved at indrette blinklysene på de store indfaldsveje 

og ringsystemer til den hastighed, der får trafikken til at flyde. 

BD: Den tager vi med tilbage til Trafik og Veje. 

• Hvordan skal vi fremme, at folk tager cyklerne og lader bilen stå? 

BD: Vi er aktivt i gang med cykelhandlingsplanen. Der er afsat ressourcer, som 

skal gøre det mere attraktivt og nærliggende at vælge cyklen frem for bilen. 

3. Sund by 


4. Økonomisk bæredygtig by 


2 strenget byudvikling (byomdannelse i 4 kategorier) 

1. Traditionel byomdannelse 

• Mangler Gellerup. 

BD: Den kommer senere under ”Udsatte boligområder”. 

Side 164 af 190

• At Multiarenaen er blevet parkeret indtil videre. Betyder det, at Godsbanen 

helt er opgivet? 

BD: Nej. Der kommer stadig bolig- og erhvervsdelen samt det kulturelle produktionscenter. 

LDP: Området er delt i to. Det ene bestående af 42.000 m 2 , som Århus Kommune 

allerede har købt, og som skal rumme boliger, erhverv og kulturelt produktionscenter. 

Det andet område – det sydlige område – er det område, som har 

været overvejet anskaffet til en multiarena. 

Er projektet med uddannelsesinstitutionerne på De Bynære Havnearealer ikke 

blevet skrinlagt? 

BD: Nej. Kulturministeriet trak Arkitektskolen ud af det samarbejde, som var 

ved at blive etableret. Nu er der kommet andre samarbejdspartnere til. 

Er det blevet billigere? 

BD: Nej, nye aktører og et andet koncept. 

2. Byfornyelse 


3. Udsatte boligområder og 4. Fortætning 

• Kan det ikke være hensigtsmæssigt at rage gamle, utidssvarende boliger ned 

og skabe nyt? 

BD: Jo – det er en mulighed. Det er også et af de temaer, som vi arbejder med i 

forbindelse med byfortætning. Det kan dog være vanskeligt at implementere i 

eksisterende byområder. 

• Er byggehøjderne øget i almindelighed? 

BD: Byggelovgivningen er ændret, hvilket talmæssigt giver mulighed for en højere 

byggeprocent. Det er rent teknik og har ingen betydning i praksis. Nogle 

steder har man dog vurderet, at der er potentiale for at bygge mere. 

Der var dernæst en længere drøftelse af, hvorledes kommuneplan og lokalplaner er forbundet 

– herunder hvilke procedurer, der skal iagttages ved ændringer. 

Det blev aftalt, at Århus Kommune udarbejder et notat, der beskriver disse problemstillinger. 

Notatet lægges ud på Århus Kommunes hjemmeside under fællesrådene 

(www.aarhuskommune.dk/faellesraed) 

4. Byvækst på bar mark 

• Den nye by ved Harlev figurerer ikke som højt prioriteret. Hvornår kommer 

den med? 

BD: Prioriteringen er udtryk for, at letbanen først kommer ud ad Silkeborgvej 

senere. 

• I Malling er der en konflikt mellem byudviklingen og en svinefarm. Hvordan 

håndteres det? 

BD: Man har måttet vælge mellem de forskellige interesser. Det er ikke muligt 

overalt at tage det fulde hensyn til såvel landbrug som hensynet til en fornuftig 

byudvikling. Svinefarmen vil blive købt op af kommunen, når denne byudvikling 

skal gennemføres. Teknisk Udvalg har brugt lang tid på at prioritere mellem sådanne 

problemstillinger. 

• Jordtyperne har før i tiden haft indflydelse på, om områder er inddraget til by 

eller er forblevet landbrugsjord – forstået på den måde, at sandet jord kan bru- 

Side 165 af 190

Landsbyer 


Grønne strukturer 


ges til byformål, mens god, leret jord forbeholdes til jordbrug. Er dette princip 

stadigvæk gældende? 

OSR: Der er principielt ingen dårlig jord i Århus Kommune. Der burde retteligt 

slet ikke være by i Århus, kunne man spøgefuldt indvende. Der vil blive gennemført 

en jordbrugsanalyse (som statsforvaltningen forestår), og denne skal danne 

grundlag for udpegning af områder fredet til landbrugsformål. Dette vil indgå i 

den næste kommuneplan. 

Erhverv 

• Er det både meningen, at der skal være vindmøller, renseanlæg og Mols-Linien på den 

brækkede arm? 

BD: Ja. Renseanlægget kunne ligge her eller et andet sted på Havnen. Vindmøllerne vil 

også blive vurderet i forbindelse med planlægningen af det nye havneafsnit. Og Mols- 

Liniens udflytning har sammenhæng med den fortsatte udvikling af Nordhavnen til en 

ny bydel. 

• Vil I friholde arealerne vest for motorvejen ved Harlev for erhverv, så vi undgår en tunnel 

af erhvervsbyggeri som f.eks. ved Hedensted og Horsens? 

BD: Vest for motorvejen er der ikke udlagt områder. 

• Det er vigtigt med den hurtigforbindelse (Kattegatforbindelse) til København. 

BD: Bekræftede, at en Kattegatforbindelse med udgang fra Havnen ikke har noget på 

sig. 

• Lisbjerg forbrændingsanlæg mangler kapacitet. Hvor skal den hen, og hvor fremgår det 

i materialet? 

BD: Vi overvejer nord for Harlev eller en udvidelse af det eksisterende anlæg? Dette 

fremgår af afsnittet om tekniske anlæg. 

Boliger 


Centerstruktur/detailhandel 


Landskabsringen 

• Der er både planlagt skovrejsning og vindmøller i et område ved Sabro/Mundelstrup? 

NU: Det er et faktum og hvorfor fremgår eksplicit af faktaboks på side 192 i hovedstrukturen. 

Den lokale trafik 


Regional og national infrastruktur 

• Er heliporten ude? 

BD: Havnen arbejder stadigvæk med muligheden, men der mangler investorer og et 

mere klart koncept. 

• Elektrificering af længebanen? 

Side 166 af 190

BD: Ja. Det satser vi på. 

• Hvor kan vi finde kort over forlægning af Herredsvej? 

AI: Det kan findes i kommuneplantillægget omkring Skejby Sygehus. Men det vil blive 

sendt til Hasle Fællesråd særskilt. 

Biomassekraftvarmeanlæg 

• Det fremgår, at der kan etableres et biomassefyr i Harlev. Hvorfor fremgår der ikke et i 

forbindelse med Studstrupværket? 

BD: De tekniske anlæg, der er nævnt i hovedstrukturen, er alene nyanlæg. Biomasseanlægget 

i Studstrup vil være en ombygning. 

• Man skal i øvrigt være opmærksom på, at tilkørselsforholdene i Studstrupområdet er 

meget dårlige. 

Vindmøller 

• 150 m’s højde. Hvad dækker det? 

NU: Det er fra jord til vingespids, når vingen er i lod. 

• Har I tænkt på larm fra vindmøllerne? 

BD: Der skal gennemføres en VVM-undersøgelse af de møller, som sættes op. Her indgår 

undersøgelser omkring støj ligeledes. 

• Hvorfor ikke havvindmøller i stedet? 

BD: Vi har ikke kompetencen i forhold til havvindmøller. 

BD ridsede resten af kommuneplanprocessen op. 

Afsluttende spørgsmål: 

• Brabrand Fællesråd spurgte afslutningsvist, hvem de skulle kontakte for at komme på 

rundvisning på området for det nye transportcenter. 

BD vender tilbage direkte til fællesrådet med kontaktperson. 

• Skovrejsning – Staten er inde i forbindelse med True Skov. Kommer de også dette i 

forhold til de andre skovrejsningsområder? 

OSR: Vi lægger op til et miks af muligheder for finansiering fra Staten, kommunen og 

fra private. Til næste år kommer vi med en skovudviklingsplan, som forventeligt vil 

dække en 4-årig periode. 

• Idrætsanlæg ved Tranbjerg. Hvor kan vi høre mere om dette? 

HP: Det har været en bunden opgave fra Kommuneplan 2001 at finde 5-6 steder, der 

kunne reserveres til boldanlæg. Projektet vil blive kørt fra Sport og Fritid i Kultur og 

Borgerservice, men p.t. foreligger der ikke flere oplysninger, end de, som fremgår af 

vores materiale. 

Afslutningsvist var der ros til den måde, som processen har været håndteret på fra Århus 

Kommunes side. 

Side 167 af 190

6.3 Møde med Den Eksterne Følgegruppe den 25. november 2008 

Referat 

Birgit Donslund (BD) indledte mødet med at ridse formålet med dialogmødet op. 

Dernæst oplyste hun, at alle kan rette henvendelse til BD eller HSN med henblik på at aftale 

individuelle møder for deres organisationer. Dette må gerne ske hurtigst muligt, så planlægningen 

kan gå i gang. 

I det følgende gengives spørgsmål og kommentarer til de plancher, som BD introducerede til. 

Plancherne er vedlagt dette referat til orientering. 

Strategien – ambitionen for vækst 


Hovedprincipperne 

Socialt bæredygtigt 


Miljømæssigt bæredygtigt 

• Hvordan vil man få byen til at blive CO 2 -neutral? 

BD: Det er et ambitiøst mål. Vi har en formodning om, at der vil komme andre biltyper, 

hvilket vil betyde en hel del. Derudover laver Århus Kommune kompenserende tiltag i 

form af skovrejsning, vedvarende energi-tiltag, osv. BD refererede endvidere til de initiativer, 

der ligger i oplæg til Klimaplan – en plan, som efterfølges af nye generationer 

af klimaplaner. 

• Det er vel ikke en speciel Århus-opfindelse, at al energiproduktion skal ske gennem 

Vedvarende energi. 

• Hvorledes forholder miljøhandlingsplanen og Kommuneplanen sig til hinanden hierarkisk? 

BD: Kommuneplanen er overordnet miljøhandlingsplanen, men de supplerer hinanden 

og er tænkt sammen. Vores miljø- og klimatiltag i denne første generation af klimaplan 

indeholder en række analyser, hvis resultater helt sikkert vil få indflydelse på den 

næstkommende kommuneplan. F.eks. analyser af tiltag i forhold til byggesektoren. 

• Kolding har besluttet, at alle bygninger skal være lavenergi? Hvorfor kan Århus ikke 

følge trop? 

BD: I denne første klimaplan gældende for 2009-10 vil Århus Kommune reducere det 

årlige energiforbrug i offentlige bygninger med 2 % årligt. Derudover er der tre lokalplaner 

på vej (på kommunalt ejede arealer) med krav om lavenergibebyggelse. 

Endvidere blev nævnt, at der forventes afsat midler til et konkurrenceprojekt. 

Og aktuelt arbejdes med at få fastlagt et administrationsgrundlag for lokalplanlægningen 

i forhold til at sikre koordinering af lavenergibebyggelse og varmeforsyningsmuligheder. 

Efterhånden som viden er indhentet, vil de relevante målsætninger blive medtaget 

i kommuneplanlægningen. 

Sund by 

Side 168 af 190

• Den sunde struktur inden for Ringgaden – de grønne områder – bliver mindre og mindre. 

Ole Skou Rasmussen (OSR): Det er korrekt, at parkerne ikke bliver arealmæssigt større. 

Men nu håber Århus Kommune på at kunne udvide i midtbyområdet med Cereshaven, 

og vi har en ide om et grønt netværk inde i byen. 

BD: Dertil kan lægges de pladser m.v., der er planlagt på De Bynære Havnearealer. 

• En god ide at slå Musikhusparken og Rådhusparken sammen til én og lukke Frederiks 

Allé. 

BD: Denne idé har været fremme flere gange i mange varianter. Den er næsten altid 

strandet på en begrænset økonomi, og at Frederiks Allé er en trafikal hovedåre. 

Anton Iversen (AI): En lukning indgår ikke i den trafikplan for Midtbyen, som Byrådet 

har vedtaget. 

OSR: Der er afsat nogle ressourcer til en analyse af neddrosling af trafikken på Frederiks 

Allé. 

Økonomisk bæredygtigt 


2-strenget strategi – 4 kategorier af byomdannelse og byvækst på bar mark 

1. Byomdannelse 

• Projektet De Bynære Havnearealer er i orden som udgangspunkt. Men det 

indebærer, at erhvervshavnen må udvide. Og hver gang Havnen ekspanderer, 

betyder det en udvidelse ud i bugten. Hver gang Havnen udvider, flytter 

erhverv videre ud i bugten. Den brækkede arm er et eksempel herpå. Det er 

en bekymrende tendens. 

BD: Allerede med masterplanen fra 1997 er det forudsat, at en ny havneudvidelse 

(den brækkede arm) skal gennemføres, når der sker inddragelse af 

Nordhavnen. En udvidelse med det nye havneafsnit skal ske på grundlag af 

en ny VVM-undersøgelse. 

• Der blev spurgt til den påtænkte anvendelse af de sydlige dele af De Bynære 

Havnearealer. En anvendelse til boligformål forekommer ikke fornuftig. 

BD: Prioritet på det lange sigt – de sydlige dele af De Bynære Havnearealer bliver 

ikke til boligformål. 

• Byomdannelse er en god ting, men hvad f.eks. med risikovirksomhederne? Bør 

de ikke udflyttes? 

BD: Der er i øjeblikket ved at at blive gennemført en nærmere analyse under 

forsæde af Miljøcenter Århus. Resultatet foreligger ikke aktuelt. 

• Det blev påpeget, at der endnu er uudnyttede muligheder i erhvervshavnen. 

Niels-Peter Mohr (NPM): Der mangler fortsat opfyldning på østsiden af oliehavnen. 

2. Byfornyelse 

Ingen kommentarer 

3. Udsatte boligområder 


4. Fortætning 

• Giver det et bedre miljø? 

BD: Ja, det tror vi på, at der bliver. 

Side 169 af 190

• Højere og højere? 

BD: Ja. 

• Er der sammenhæng mellem renoveringer og klimahandlingsplanen? Fortætning og 

isolering efter det bedste regelsæt? 

BD: Lovgivningen på området er temmelig skrap. 

• Lavenergiklasse 1 bliver en del af bygningsreglementet. Hvorfor ikke skære igennem 

nu i stedet for at fastholde hensigtserklæringerne? 

Der henvises til foran om ”Miljømæssigt bæredygtigt”. 

• At bygge tæt og højt er energibesparende i sig selv. Dertil kommer, at der spares 

på landbrugsjorden. 

BD: Århus Kommune har stillet krav om lavenergibyggeri i tre lokalplaner, som vi vil 

indhente erfaringer fra, jf. også foran. 

• Lokalplan 841 – dele af lokalplanområdet for parcelhusbebyggelse i Skødstrup 

• Lokalplan 828 – de første ca. 300 etageboliger i Lisbjerg i forbindelse med den nye skole 

• Lokalplan 818 – i Trige øst for Randersvej – såvel parcelhusbebyggelse som tæt-lave boliger 

• AI: Kommuneplan 09 er udtryk for målsætningerne, der afspejler det stade, man er 

på nu. Klimaplanerne er under udvikling. Århus Kommune skal have mere styr på 

tingene. Hvordan bruger Århus Kommune ressourcerne mest optimalt? Næste version 

af klimaplanen vil komme om få år. Den bliver givet vis mere konkret. 

• Hvorfor ikke sætte krav om efterisolering ud fra de bedste standarder, som vi kender 

i dag? 

BD: Dette er ikke kommuneplan-stof. Hører mere til i en klimaplan. 

• NPM: Området reguleres via lokalplanerne. Det vanskelige består i, at krav om 

energiklasse 0 indebærer, at der ikke kan stilles krav om tilslutning til fjernvarmenettet. 

Der er således konsekvenser, som vi skal have analyseret og klarlagt til 

bunds, inden vi foretager yderligere opstramninger. 

• Lisbjerg er ideel. En modelby på bar mark. Inddragelse af borgerne, som er et meget 

sympatisk træk. Men hvad med krav til indretning og placering af boligerne i 

forhold til lys, sol osv.? 

NPM: I bygningsreglementet er der allerede taget højde for disse faktorer. I Lisbjerg 

er der ikke fuldstændigt frit spil uagtet, at der er en stor inddragelse af borgere. Der 

vil blive foretaget byplanlægning. 

OSR: Som led i den første klimaplan, vil Århus Kommune udskrive en konkurrence – 

formentlig i Lisbjerg, som skal generere viden og idéer på klimaområdet. 

Byvækst på bar mark 

• Den hvide markering ved Malling. Er det det, der er tilbage? 

BD: Ja. Vi blev klogere i løbet af processen, hvor det blandt andet viste sig, at der skulle 

tages yderligere hensyn til grundvandsreserver. Og derfor er der foretaget en anden 

afgrænsning end vist i Forslag til Planstrategi 2008. 

• Linieføringen af letbanen i forhold til de nye byer ser på kortene ikke helt hensigtsmæssig 

ud. 

BD/AI: Linieangivelserne i kommuneplanforslaget er principielle – ikke de endelige. Dette 

afklares i den detaljerede planlægning. 

Side 170 af 190

• Linieføringen i forhold til den nye by ved Malling bliver uhensigtsmæssig, hvis man alene 

anvender Odderbanens spor. 

AI: Vi planlægger en forgrening til Odderbanen ved Malling. 

Landsbyer 

• Hvorfor er Hørslevbol (i den vestlige del af Århus Kommune) ikke en af de landsbyer, 

der har fået en afgrænsning? Og hvad er forskellen mellem afgrænsede og ikkeafgrænsede 

områder? 

BD: En afgrænsning indebærer, at der kan ske en moderat tilvækst, hvilket ikke altid er 

lige ønskeligt i de mindre landsbyer. Et detaljeret svar på, hvorfor Hørslevbol ikke er 

omfattet af de afgrænsede landsbyer kan Kommuneplanafdelingen svare på. (Spørgsmålet 

gik i glemmebogen under mødet. Der henvises til nedenstående faktaboks for 

svar på spørgsmålet) 

Landsbyafgrænsningerne har den funktion, at der herved skelnes mellem landzoneområder, 

hvor der kan ske en begrænset byvækst og det åbne land i øvrigt. Bebyggelse i 

det åbne land administreres inden for rammerne af de almindelige landzonebestemmelser, 

hvor udgangspunktet er, at der ikke kan ske byggeri, bortset fra byggeri til landbrug. 

Grønne ringe 

• Hvis den grønne kile i Brendstrup (side 51 i Hovedstrukturen) er flyttet mod vest på 

grund af Skejby Sygehus, så bliver Brendstrup by til en ”prop” i den grønne kile - hvilket 

blandt andet kommer til at betyde, at der ikke er faunapassage. 

OSR: Der vil stadig være en faunapassagemulighed ved Koldkær Bæk. 

NPM: Det er korrekt, at Brendstrup by kommer til at ligge midt i kilen. Tidligere lå perspektivarealet 

nord for Brendstrup. 

• Sygehuset bliver et voldsomt indgreb i området. 

BD: Der bliver højere bebyggelser i området for at reducere de nødvendige arealer. 

• Jeg har tidligere lært, at man skal bygge højt, hvor der er højt – og ikke, hvor det er 

lavt. Men tag f.eks. Prismet og punkthusene ved Åen. 

NPM: Dette er korrekt, men derfor har vi i Århus Kommune fået en højhuspolitik med 

netop de højtbeliggende arealer som udgangspunkt. 

Erhverv 

• Er der ønske om en speciel virksomhed ved Harlev? 

BD: Nej. Det store erhvervsareal er langt hen ad vejen at betragte som et reserveareal, 

når den rigtige virksomhed kommer. 

• Kan erhvervsarealet bruges som en placeringsmulighed for en lufthavn? 

BD: Det er af flere grunde ikke muligt. Det fremgår da også af trafikstrategierne, at Århus 

Kommune vil arbejde for at sikre gode vejforbindelser til Århus Lufthavn og Billund 

Lufthavn. 

Boliger 

• På side 114 i Hovedstrukturen fremgår en forkert angivelse af centerområdet ved Christiansbjerg. 

NPM: Nej, dette er den korrekte angivelse. Der er tale om en blå markering, idet der er 

tale om et bydelscenter. Opdelingen er en del af nogle tekniske betegnelser givet i 

planloven, som bruges til afgrænsningsformål. Derfor kan det synes ulogisk, men i 

planmæssig sammenhæng er det en korrekt angivelse. 

Landskabsringe 

Side 171 af 190

• Vil Århus Kommune gå foran i forhold til skovrejsningen? 

OSR: I foråret 2009 skal Natur og Miljø som opfølgning på miljøhandlingsplanen lave en 

skovhandlingsplan med 4 års varighed. Her er det ambitionen, at 10 % af de 3.200 ha 

skal gennemføres i et miks af kommunale, statslige og private midler. 

• De bynære landskaber indeholder gode ambitioner, men hensynet til by og landskab/klima 

og rekreative formål synes meget opsplittede. Er de tænkt sammen? 

OSR: Den beskrivelse og struktur, som er indeholdt i Hovedstrukturen er givet fra planlovens 

side. Det indebærer, at kommunerne skal beskrive de forskellige delelementer 

for sig. Men der er sammenhæng og overordnet strategi mellem delplanerne. Dertil 

kommer, at Århus Kommune afventer de statslige vand- og Natura-2000 planerne, som 

også får indflydelse. 

Infrastruktur 

• Går Århus Kommune ind for elektrificering af banenettet fra Fredericia og opefter? 

BD: Ja. Denne hensigt fremgår af de trafikale strategier. 

• Det fremgår, at indfaldsvejene skal opgraderes. Bliver det også i form af park and rideanlæg 

og cykel-park and ride-anlæg? 

AI: Der opereres med et sådant anlæg (sydlige del af Lisbjerg) i forbindelse med 1. 

etape af letbanen, og i visionerne for de andre etaper. Skal man dyrke dette mere, 

kræver det et mere avanceret kollektivt trafiksystem end nu. 

• Det vil sige, at letbanen er løsningen? 

AI: Ja. Men den sydlige del af Ring 3 vil også løse en del. Opgradering af indfaldsvejene 

er et nøje velvalgt ord, fordi det både dækker over bedre udnyttelse og decideret udbygninger. 

• Hvornår åbnes den forlagte Herredsvej? 

AI: I 2012 i sin fulde længde. 

• Der bliver en snørklet sammenhæng mellem den nye Herredsvej og Søftenvejen. 

AI: Jeg er sikker på, at den nye Herredsvej også bliver attraktivt for dele af trafikken i 

forhold til Randersvej. 

Tekniske anlæg 


Fortsatte proces 

• December 2009 er deadline? 

BD: Ifølge den gældende tidsplan er det forudsat, at det nuværende byråd endeligt 

vedtager Kommuneplan 2009 i november/december 2009. 

Eventuelt 

• På side 162 i Hovedstrukturen fremgår naturnetværkene, som i vid udstrækning omfatter 

engarealer. Disse lider under manglende afgræsning. Århus Kommune bør være 

mere aktive – dels som jordbesidder og dels med at føre tilsyn i forhold til de private 

lodsejere, som har § 3-forpligtigelser. Kogræsanparter er en god ide. Den bør der reklameres 

for. 

OSR: Der er/agtes iværksat nogle pilotprojekter sammen med landbruget (grøn partnering) 

i ådalen for at få dette løst. Århus Kommune håber på at kunne få nogle landdistriktsmidler 

til opgaven. 

• Kommer referat fra dette møde med ud til Byrådet? 

Side 172 af 190

BD: Ja. 

• Godt, at boldbanerne ikke ligger spredt, men er samlet i idrætscentre. Gerne flere 

idrætscentre. Bør ikke kun være baner, men også haller, så man også kan bruge anlæggene 

om vinteren. Idrætscentre bør indgå som en ud af flere elementer (også skoler 

og handelsliv) i et område til at skabe sammenhængskraft. Hvis disse ikke kan placeres 

samlet, så bør infrastrukturen være god. 

Side 173 af 190

7. Dialogmøder med nabokommuner 

7.1 Odder Kommune – Administrativt møde den 6. november 2008 

Stikordsreferat: 

Århus Kommune offentliggør sit kommuneplanforslag den 12. november 2008. 

Odder Byråd forventes at færdigbehandle kommuneplanforslaget i løbet af november 2008, 

hvorefter det i princippet offentliggøres straks via internettet. 

Vindmøller 

Århus Kommune arbejder med en udpegning af områder til store møller. Ingen er i nærheden 

af kommunegrænsen til Odder. 

Odder Kommune udlægger ikke nye områder. 

Der ses ikke umiddelbart hverken konfliktpunkter eller samarbejdsprojekter. 

Natur og stier 

Der var enighed om en positiv tilgang til det nationale stinet. 

Det blev aftalt at forsøge et samarbejde om stier rundt om Norsminde Fjord. 

Det skal endvidere undersøges, om den grønne forbindelse fra Astrup Mose til Norsminde Fjord 

kan styrkes. 

Veje og baner 

Århus Kommune redegjorde for Beder-Bering vejen, som forventes ibrugtaget i 2012. Den ser 

Odder Kommune frem til. 

Odder Kommune er ikke helt tilfreds med udsigten til, at der med letbanen kommer flere stoppesteder 

og dermed længere rejsetider mellem Odder og Århus H. 

Odder Kommune gjorde opmærksom på stigende trafikmængder på landevejen mellem Odder 

og Solbjerg. Det er ikke en strækning, som Århus Kommune har prioriteret på sin liste. 

Byudvikling, herunder detailhandel m.v. 

Århus Kommune redegjorde for den ny by ved Malling - tidsplan og størrelse m.v. Odder 

Kommune ser ingen umiddelbare konflikter mellem denne plan og byudviklingen i Odder. 

Odder Kommune ser heller ingen umiddelbare problemer i Århus Kommunes detailhandelsplanlægning, 

så længe Århus Kommune ikke planlægger "et nyt Bilka" i Malling. 

Odder Kommune er naturligvis opmærksom på, om detailhandelsudviklingen i Århus Kommune 

udhuler forretningslivet i Odder Kommune. 

Eventuelt 

Det blev besluttet, at såfremt nogen af parterne administrativt ser problemer i den andens 

planlægning, tages kontakt inden sagen bliver politisk. 

Det blev aftalt, at Århus Kommune fremsender miljøministerens opfordring til at projektere 

terræn i kystnære områder ½ meter højere, end man plejer (eftersendes). 

Side 174 af 190

Det blev aftalt, at Odder Kommune fremsender Kystinspektoratets bemærkninger om samme 

emne i relation til havnebyggeriet i Hou. 

Favrskov Kommune – Administrativt møde den 19. november 2008 


Dagsordenen for mødet var aftalt til at være en kort gensidig orientering om de respektive 

kommuneplaner i de to kommuner, og herefter at udpege og drøfte geografiske og/eller tematiske 

snitflader, og afklare mulige samarbejdsprojekter. 

Efter en kort gensidig orientering om proces, struktur og indhold for de respektive kommuneplaner, 

indledtes en afklaringsdrøftelse med udgangspunkt i Århus Kommunes hovedstruktur, 

og dennes 31 tematiske kort. 

Under gennemgangen blev følgende temaer udpeget som fælles snitflader og mulige samarbejdsprojekter: 

Byudviklingsprincipper 

På de relevante snitflader er der pænt sammenfaldende principper. 

Såvel Århus som Favrskov Kommune opererer med grønne kiler i nybebyggelses-områder. Århus 

Kommune opererer endvidere med grønne ruter m.v. fra Midtbyen via forstæderne ud til 

de omkringliggende kommuner. 

Århus Kommune søger at undgå byudvikling i drikkevandsområder, og at være selvforsynende 

med vand. 

Detailhandel 

Hverken Århus Kommune eller Favrskov Kommune har visioner om større butikscentre i kommunegrænseområderne. 

Infrastruktur 

Der indgår ikke planer om nyt, som ikke allerede er kendt, det vil sige letbanen og forlægning 

af Viborgvej. 

Århus Kommune opererer med en cykelhandlingsplan, som blandt andet indeholder en planlagt 

cykelrute fra Århus til Søften. 

Det aftaltes, at der skal initieres et detaljeret samarbejde omkring dette emne mellem Århus 

Kommune og Favrskov Kommune, med etablering af de relevante kontakter i kommunerne. 

Skov 

Skovrejsning har en høj prioritet i begge kommuneplaner, blandt andet som bosætningskvalitet 

og som beskyttelse af drikkevandsområder. 

Et konkret samarbejdsemne vil være rejsning af et nyt skovområde i Spørring Grusgrav. 

Relevante kontakter mellem Århus Kommune og Favrskov Kommune skal etableres. 

Øvrige fællesområder er koordineret. 

Vådområder 

Side 175 af 190

Der skal indledes et konkret samarbejde om dels at afstemme planer for beskyttelse af de fælles 

geografiske områder ved Lilleå-dalen, dels at afklare om der er eventuelt er andre fælles 

potentielle vådområder. 

Vindmølleområder 

Århus Kommunes planer for vindmølleområder har ingen geografisk berøring med Favrskov 

Kommune. 

Favrskov Kommune udpeger ingen vindmølleområder. 

Landbrug 

Århus Kommune afventer færdiggørelsen af statens jordbrugsanalyser, men der vil komme 

fælles interesse-snitflader i forhold til at udlægge nye landsbrugsområder mellem Århus Kommune 

og Favrskov Kommune. 

Favrskov Kommune forventes at udpege særlige landbrugsområder. Århus Kommune vil følge 

disse udpegninger med interesse. 

7.3 Syddjurs Kommune – Administrativt møde den 19. november 2008 


Perspektivareal ved Løgten-Skødstrup 

Syddjurs Kommune er lidt usikre på, hvad Århus Kommune vil med perspektivarealet nord for 

Løgten-Skødstrup. Arealet gennemskæres af overordnede veje, og er i større eller mindre grad 

i konflikt med en spredningskorridor, principper for byvækst, geologiske og landskabelige interesser. 

I Syddjurs Kommune arbejder man med byvækst syd for Hornslet, og det er usikkert, hvordan 

disse forhold passer sammen. 

Det aftaltes at se nærmere på spørgsmålet om spredningskorridoren uanset det videre forløb 

med hensyn til byvækst. 

Detailhandel 

Syddjurs Kommune er opmærksomme på detailhandelsudviklingen i Århus Kommune og dennes 

betydning for detailhandlen lokalt. Specielt ”holder man øje med” udviklingen i aflastningscentret 

ved Ikea og udviklingen i Løgten-Skødstrup. 

Motocross 

I Syddjurs Kommune er man gået i gang med en VVM-redegørelse for et motocrossanlæg ved 

lufthavnen. Århus Kommune er interesseret i et samarbejde. 

Sport og Fritid, Århus Kommune, opfordres til at følge op. 

Kvælstoffølsom natur 

I Syddjurs Kommune er man interesseret i et samarbejde om biogasanlæg. Syddjurs Kommune 

er interesseret i, at de kommer til at ligge i Syddjurs Kommune. 

Kystnærhedszonen 

Århus Kommune orienterede om næste byrådsperiodes temaplanlægning om kystnærhedszonen, 

udvikling af lystbåde-områder og anvendelse af de kystnære vandområder. 

Side 176 af 190

Syddjurs Kommune er muligvis interesseret i et samarbejde, så der kommer fokus på Århus 

Bugt som helhed. 

Byudvikling ved Hornslet 

Syddjurs Kommune orienterede om den kommende byudvikling ved Hornslet og i områderne 

nord for Eskerod. 

Der er store planer om udlæg af arealer til blandt andet vidensbaserede erhverv. 

7.4 Skanderborg Kommune – Administrativt møde den 26. november 2008 


Århus Kommune offentliggjorde sit kommuneplanforslag den 12. november 2008. Der forventes 

en supplerende høring i august-september 2009 inden endelig vedtagelse i december 

2009. 

Skanderborg Kommune forventer at udsende sit forslag i løbet af foråret 2009, og har ikke planer 

om en supplerende høringsrunde. 

Mod vest - set fra Århus. 

Skanderborg Kommune gjorde opmærksom på, at byudviklingen ved Harlev skal ses i sammenhæng 

med byudviklingen i Galten og Skovby. Skanderborg Kommune har planer om "opgradering" 

af disse byer. 

Der foreligger ikke en tidsplan for letbanen mod Silkeborg. 

Skanderborg Kommune afklarer, om man eventuelt kunne have interesse i et nyt varmeværk 

ved Harlev. 

Enighed om, at samarbejde om naturforbindelser og rekreative forbindelser til Ry, omkring 

Lyngbygård Å og andre steder kunne være frugtbart. 

Mod syd - set fra Århus. 

Skanderborg Kommune har planer om større byudvikling ved Hørning, og kan i den forbindelse 

eventuelt have ønsker om at benytte Beder-Bering vejen som en del af en kommende ringvejsstruktur. 

Vindmølleområder 

Århus Kommune gjorde opmærksom på, at konsekvenszonen for vindmølleområderne i Århus 

Kommune går ind over kommunegrænsen til Skanderborg Kommune (afstand mellem større 

enkeltstående vindmøller). 

Konklusion 

Det vurderedes at være forskellige samarbejdsmuligheder. Der ser ikke umiddelbart ud til at 

være egentlige konfliktområder. 

Skanderborg Kommune følger op på ovenstående punkter i forbindelse med fremsendelse af 

bemærkninger til Århus Kommune's forslag. 

Side 177 af 190

7.5 Samsø Kommune – Administrativt møde den 17. december 2008 


Efter en præsentationsrunde blev kortene fra Århus Kommunes forslag til hovedstruktur gennemgået 

et for et, alt imens forskellige aspekter og samarbejdsområder m.v. blev drøftet. 

Kommunalbestyrelsen på Samsø skal drøfte deres forslag til kommuneplan i januar 2009. Søren 

Steensgaard arbejder p.t. på udkastet. Der planlægges ikke en kort høringsrunde. 

Samsø Kommune er sandsynligvis interesseret i at deltage i et samarbejde om kystzonen Århus-bugten 

rundt. 

Samsø Kommune er også interesseret i en færgeforbindelse til Århus. 

Befolkning og Kommunalbestyrelse på Samsø er delt med hensyn til en fast forbindelse mellem 

Jylland og Sjælland over Samsø. 

Samsø Kommune har bemærket, at Århus Kommune har kontrol over udviklingen i næringsstof-udledningen 

til Århus-bugten, også ved den i kommuneplanforslaget beskrevne udvikling. 

Søren Steensgaard forventer ikke, at Samsø Kommune kommer med indsigelser imod Århus 

Kommune’s forslag til Kommuneplan 2009. 

Side 178 af 190

8. Henvendelser – der er henvist til debatten om forslag til 

Kommuneplan 2009 – forud for offentliggørelse af forslaget 

8.1 Niels Cramer, Bjødstrupvej 23, Holme, 8270 Højbjerg (Cirus 57) 

Niels Cramer foreslår fortætning i Holme på grundlag af anvendelse af kommunalt ejede arealer 

til senior- og andelsboliger. 

Forslaget omhandler arealer i det gamle Holmes bymidte, dels et areal (1) ved Kalkærvej mellem 

Holme Søndergård og Enggården (rammeområde 11.05.06 RE), dels et areal (2) ved hjørnet 

af Højbovej/Holmegårdsvej (rammeområde 11.04.04 RE) og dels et areal (3) ved hjørnet 

af Højbovej/Axel Gruhnsvej (tidligere materielgård og vandværk). 

8.2 Arkitektfirmaet C. F. Møller, Europaplads, 8000 Århus C (Cirius 71) 

Der ansøges principielt om ændret butiksindretning af Regina-bygningen, Søndergade 53-55, 

Århus. 

Et bestående butiksareal i Regina-bygningen ønskes sammenlagt til et sammenhængende butiksareal 

for en udvalgsvarebutik på op til 3.000 m 2 . 

8.3 NIRAS Konsulenterne A/S, Åboulevarden 80, 8100 Århus C (Cirius 72) 

På vegne af ejeren Jens Jørgen Dyrbjerg, der ejer størstedelen af arealerne, anmoder NIRAS 

Konsulenterne om, at en del af Onsholt-området inddrages som boligområde. 

Arealerne langs Genvejen og jernbanen foreslås udlagt som erhvervsområde. Området er i den 

gældende kommuneplan udpeget som perspektivareal. 

Anmodningen er ledsaget af et plannotat, der beskriver muligheder for at inddrage arealerne i 

forbindelse med kommuneplanrevisionen. 

8.4 NETTO Udviklingsafdelingen, Mimersvej 1, 4600 Køge (Cirius 74) 

NETTO Udviklingsafdelingen anmoder om, at den eksisterende centerafgrænsning for område 

35.02.03 CE ved Vistoftvej i Sabro udvides til at omfatte del af rammeområde 35.01.10 ER eller 

alternativt, at en del af den eksisterende afgrænsning for område 35.01.10 ER ændrer status 

til blandet bolig og erhverv. 

Netto er interesseret i at etablere en butik på 1.000 m 2 og er bekendt med, at der i tilfælde af 

statusændring til BL-område kan blive stillet krav om boliger oven på butikken. 

Netto er i dialog med ejeren af Damvej 1 inden for det pågældende rammeområde. 

8.5 Advodan Erhverv, Vestergade 11, 8100 Århus C (Cirius 77) 

På vegne af ejeren Karsten H. Vaaben anmoder Advodan Erhverv om statusændring på del af 

Tranbjerg Hovedgade 6, Tranbjerg, område 21.00.08 FB. 

En planlagt omlægning af Sletvej vil afskære en del af de dyrkede arealer fra restejendommen. 

Ejeren ønsker derfor, at de afskårne dele af ejendommen ændrer status, således at arealerne 

mellem Gl. Sletvej, Ny Sletvej og Christian X’s Vej inddrages til byvækst til boligformål. 

Side 179 af 190

8.6 ARKPLAN Byplan- & Landskabsarkitekter v/Poul Aas, Samsøvej 30F, 8382 

Hinnerup (Cirius 78) 

Der ansøges om, at et areal nord for Skæring medtages i Kommuneplan 2009 til bebyggelse 

med en blanding af boliger og erhverv suppleret med rekreative områder. 

Konkret drejer ansøgningen sig om matr. nr. 13 e Skødstrup by, Skødstrup. Imidlertid inddrager 

forslaget en række ejendomme syd for det pågældende matrikelnummer, hvorved der 

etableres en sammenhæng med Skæring. 

8.7 CEBRA a/s arkitekter v/Carsten Primdahl, Vesterbro Torv 1-3, 8000 Århus 

C (Cirius 81) - UDGÅET 

CEBRA arkitekter anmoder om, at perspektivarealet 21 JO ved Elev udvides ved, at arealet 

mellem den nuværende grænse og Lisbjerg Skov inddrages i perspektivarealet til brug for 

Fremtidens Forstad. 

Endvidere bør den sydlige grænse justeres, så den følger viadukten og ikke efterlader en smal 

stribe land imellem perspektivarealet og motorvejen. 

Endelig foreslås det, at man inddrager området umiddelbart syd-vest for perspektivarealet for 

at skabe en mere logisk afslutning mod Lisbjerg Skov og motorvejsviadukten. Der nævnes her 

mulighed for "motorvejsnær bebyggelse" i form af detailhandel og erhverv samt park-and-ride 

anlæg. 

8.8 Land & Plan v/Svend Smedegaard, Strandpromenaden 6, 8700 Horsens 

(Cirius 83) 

På vegne af ejeren af Opkærsvej 10, Tilst, Else Vestergaard Jensen, anmoder Land & Plan om, 

at en del af ejendommen udlægges til erhvervsområde i tilknytning til det eksisterende område 

ved Grydehøjparken nordvest for True, rammeområde 25.06.04 ER. Derudover indgår i forslaget, 

at en sydligere del af arealet udlægges til skovrejsningsområde. 

I forbindelse med den offentlige debat og vedtagelse af Planstrategi 2008 fik ejerne afslag på 

henvendelse om inddragelse af arealet til erhvervsformål grundet grundvandsfølsomme jordbundsforhold. 

Nærværende henvendelse suppleres i forhold til planstrategi-henvendelsen med bebyggelsesplan, 

forslag til beplantning i erhvervsområdet og om servitut om henholdsvis brug af tæt belægning 

og forbud mod brug af pesticider, samt forslag om skovrejsning på del af den resterende 

ejendom. 

8.9 Grundejerforeningen Elishøj v/Mads Holm Andersen, Elishøj 9, 8541 


Grundejerforeningen har fremsendt en rapport med positive og negative vurderinger af forslaget 

om placering af nye sportsfaciliteter ved Skødstrup Skole, herunder nye boldbaneanlæg. 

Vurderingen har grundlag i blandt andet det tilgængelige materiale på www.skodstrup.dk. 

Endvidere indgår et udkast til lokalplan for de omhandlede arealer. I forslaget indgår et udlæg 

af parkering til sportsfaciliteterne på matr. nr. 5b Skødstrup By, Skødstrup. 

Side 180 af 190

Det bemærkes i rapporten, at grundejerforeningen generelt er positivt stemt over for tiltag i 

lokalområdet. Der anmodes om, at det fremsendte forslag vurderes seriøst i det fremtidige arbejde 

med detailplanlægningen. 

Af positive punkter nævnes, at forslaget øger rammen for fritidsaktiviteter i området. Men det 

anbefales, at der fokuseres på integration med andre kulturelle tiltag som kombi-bibliotek, 

skolen og Lokalcenter Rosenvang. 

Endvidere nævnes, at Kirkemosevej i konsekvens af forslaget lukkes og at vejen i den forbindelse 

ikke må forvandles til parkeringsplads for besøgende til boldbanerne, ligesom vejen ikke 

må ændre status til privatvej/fællesvej. Med hensyn til arealerne vest for Elishøj anses det for 

positivt, at de fastholdes som grønt område. 

Af negative sider ved forslaget fremhæves en række negative trafikale konsekvenser ved Bondehaven, 

lysgener fra boldbaner og petanqe-anlæg samt fremtidige støjgener, f.eks. fra større 

stævner, koncerter og fester. 

På den baggrund foreslås en række ændringer til forslaget: 

1. Nye halfaciliteter skal indgå i en helhedsløsning og funktion med skole, kombi-bibliotek og 

lokalcenter for at de forskellige faciliteter, herunder parkering, naturligt kan fungere sammen. 

2. Trafik til og fra hallen skal af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke ledes dybt ind i et boligområde, 

men holdes så tæt på Grenåvej som muligt. 

3. Der bør etableres en trafikal sammenhæng mellem aflevering af skolebørn og parkering til 

de øvrige faciliteter i området - mest hensigtsmæssigt ved etablering ad en bagvej fra 

Lærkebakken frem til Rosenbakken med udkørsel til Grenåvej. 

Supplerende parkeringsfaciliteter kan etableres på trekantsarealet på østsiden af Grenåvej 

(rammeområde 39.02.21 RE) - et område som alligevel ikke må bebygges, og hvor udsigtslinierne 

fra boligområdet vest for Grenåvej ikke belastes. 

4. Med udbygning af den eksisterende hal med 1/3 mod øst vil det naturlige fald i terræn give 

mulighed for etablering af yderligere faciliteter. 

5. En yderligere mindre udvidelse af hallen kan finde sted mod nordvest eller kombineres med 

en eventuel svømmehal. 

8.10 Ulrich Sørensen, Spørring Kirkevej 5, 8380 Trige (Cirius 85) 

Denne henvendelse indeholder korrespondance vedrørende baggrund for afgrænsning af areal 

udlagt til boligområde ved Spørring (rammeområde 36.03.07 BO) ud fra et synspunkt om, at 

muligheden for at drive landbrug forringes. Henvendelsen omhandler matr.nr. 10k Spørring 

By, Spørring. 

8.11 Landinspektørfirmaet v/Nils Nybro Eriksen, Vestergade 8, 8000 Århus C 

(Cirius 86) 

Landinspektørfirmaet har genfremsendt en udstykningssag fra 1996 for en ejendom, Kattehøjvej 

28, Skåde, beliggende i landzone i rammeområde 11.14.08 RE. 

Side 181 af 190

Rammeområdet omfatter ud over et enfamiliehus på en grund på 5261 m 2 en skovomkranset 

sø. Sagen blev i 1996 afvist, fordi ejerne ikke ville afstå areal til en sti rundt om søen. 

Ejerne ønsker, at ejendommen overføres til det tilstødende boligområde, og at der kan udstykkes 

en grund syd for indkørslen til ejendommen mod, at et areal nord for indkørselen afstås til 

Århus Kommune som en del af det rekreative område. 

Det findes mærkværdigt, at ejendommen, særligt den del, der må betegnes som et traditionelt 

parcelhus med tilhørende have, er beliggende i landzone i kommuneplanens rammeområde 

11.14.08 RE. 

Henvendelsen omhandler matr.nr. 2d Skåde by, Skåde. 

8.12 Abel & Skovgård Larsen advokatfirma, Sønder Allé 9, 8000 Århus C (Cirius 

87) 

På vegne af en klient blev der i forbindelse med Planstrategi 2008 anmodet om, at ejendommen 

Framlev Korsvej 29 ved Harlev kan udstykkes i 2 grunde med henblik på opførelse af 31 

rækkehuse på den ene grund og fortsættelse af anvendelse til gartneri på den anden. 

Ejendommen indgår i kommuneplan 2001 som rammeområde 34.00.01 JO og indgår ikke i 

Planstrategiens byvækststrategier. 

I forbindelse med behandling af Planstrategi 2008 blev vedtaget, at arealet ikke er egnet til 

boligformål grundet støjbelastningen af arealet, men at arealet vil kunne inddrages til byvækst 

til erhvervsformål. 

Der anmodes således om, at arealet medtages i forslag til Kommuneplan 2009 til erhvervsformål. 

8.13 Ole Høgh, Tåstrupvej 1, Haar, 8382 Hinnerup (Cirius 89) 

Ole Høgh anmoder om mulighed for en udstykning af Gammelvej 3, Grøttrup med henblik på 

en byudvikling i Grøttrup. 

Henvendelsen omhandler matr.nr. 6 Grøttrup by, Todbjerg. 

8.14 Ulrich Sørensen, Spørring Kirkevej 5, 8380 Trige (Cirius 91) 

Ulrich Sørensen har bedt om en foreløbig vurdering af mulighederne for byggetilladelse til en 

vindmølle med en totalhøjde på 126,3 m på ejendommen Spørring Kirkevej 5, Trige. 

8.15 City Ejendomme A/S v/Viggo Falkenberg Constructions, Brejning Strand 

1 a, 7080 Børkorp (Cirius 94) 

City Ejendomme ansøger om principgodkendelse af projektforslag til ændring af anvendelse/byfornyelse 

af rammeområde 14.04.05 BO - Randersvej 119-123, Malmøgade 3 og Kalmargade 

16 - med henblik på etablering af 8 boligblokke/punkthuse i 3 etager. 

Side 182 af 190

8.16 Landinspektørfirmaet v/Niels Nybro Eriksen, Vestergade 8, 8100 Århus 

C (Cirius 56) 

Landinspektørfirmaet anmoder på vegne af ejeren Hans Jørgen Jørgensen om, at planbestemmelserne 

for rideskolen i Kolt tages op til fornyet overvejelse med henblik på, at der gives mulighed 

for boligudbygning på området. 

Rideskolen er udlagt som en del af et rekreativt område, 22.03.02 RE, og er omfattet af lokalplan 

61 fra 1980. Imidlertid er muligheden for rideskoledrift nu indskrænket væsentligt, da 

arealerne nord for Kolt Østervej er på vej til at blive by samtidig med, at miljømyndighederne 

stiller større krav til udearealerne i forbindelse med hestehold. 

Henvendelsen omhandler matr.nr. 8g Kolt by, Kolt, beliggende Koltvej 46. 

8.17 Interlex Advokater v/Gert Lund, Strandvejen 94, 8100 Århus C (Cirius 

58) 

Interlex Advokater ansøger på vegne af ejeren Evert Nielsen om, at en del af matr.nr. 11e 

Skejby, Århus Jorder, kan overgå til boligformål. Det pågældende areal er i dag udlagt til erhverv 

(26.01.13 ER). Men da det er beliggende op ad eksisterende bebyggelse, vil det være 

naturligt, at det pågældende areal udlægges til boligformål. Arealet ligger umiddelbart uden for 

afgrænsning af Skejby landsby i henhold til lokalplan 346. 

Derudover anmodes om, at to mindre dele af matr.nr. 10a Skejby, Århus Jorder, kan anvendes 

til boligformål. Områderne indgår i rammeområde 26.01.05 OF til kirkegårdsudvidelse m.v. 

Et areal på 1.200 m 2 umiddelbart nord for kirken er omfattet af en kirkeomgivelsesfredning. 

Ejeren har imidlertid i fredningsdokumentet forbeholdt sig ret til at bygge et beboelseshus i 1½ 

etage på arealet. Fredningsnævnet har givet tilladelse til opførelse af et enfamiliehus på arealet 

og Skejby Menighedsråd har ligeledes givet samtykke hertil. 

Det andet areal på ca. 3.000 m 2 langs Humlehusvej indgår ikke i fredningen. 

8.18 Reitan Ejendomsudvikling A/S v/Stephan Sørensen, Jægergårdsgade 97 

3. sal, 8000 Århus C (Cirius 59) 

Reitan Ejendomsudvikling ansøger om principtilladelse til opførelse af dagligvarebutik til lokal 

forsyning på Ormslevvej 234, Stavtrup, 8260 Viby J. 

Projektet indeholder en dagligvarebutik, som i grundplan er ca. 800 m2 med tilhørende 32 

parkeringspladser. 

Henvendelsen omhandler matr.nr.16c Stavtrup by, Kolt. 

8.19 KAUP A/S v/Ulrik Poulsen, Allégade 2, 8700 Horsens (Cirius 60) 

KAUP har telefonisk fremsat et ønske om et fremtidigt bydelscenter på Ormslevvej 269-271, 

Stavtrup, 8260 Viby J. 

Dokumentation om adkomst til arealet er fremsendt efterfølgende. 

Side 183 af 190

8.20 Bjørn Christiansen Landinspektører, Jordsmonnet 2, 8900 Randers (Cirius 

62) 

Der foreslås, at et mindre landbrugsareal på ca, 2,5 ha ved Mejlby, der afskæres af Kaløvej, 

inddrages som et byområde. Forslaget er vedlagt støjberegning. 

Henvendelsen omhandler dele matr.nr. 7ak og matr.nr. 1a. Mejlby By, Mejlby. 

8.21 Landinspektørfirmaet LE34 Århus A/S, Ryhavevej 7, 8210 Århus V (Cirius 

69) 

På vegne af ejerne ansøges om principiel godkendelse af udstykning fra Kirkely 4, Skejby - 

med henblik på opførelse af en mindre bolig. Det omtalte areal er beliggende i landzone og 

omfattet af kommuneplanrammerne for delområde nr. 26.01.05 OF. 

Der er lyst et dokument af 12. maj 1953 om fredning, som også omtaler en byggeret til opførelse 

af beboelseshus på ejendommens sydøstlige hjørne. 

Henvendelsen omhandler matr.nr. 10a Skejby, Århus Jorder. 

8.22 NIRAS Konsulenterne A/S, Åboulevarden 80, 8100 Århus C (Cirius 70) 

NIRAS Konsulenterne anmoder på vegne af Tropica Acqurium Plants A/S om en omklassificering 

af en del (Grenåvej 517) af erhvervsområdet 28.05.14 ER i Skæring til boligområde. 

Den resterende del af erhvervsområdet 28.05.14 ER ønskes anvendt til butikker med særligt 

pladskrævende varer og kontorbyggeri. Dette menes at ville passe godt sammen med det nye 

boligområde – samtidig med at det vil kunne udgøre en fin ”indgangsportal” til Århus fra motorvejen 

og Djursland. 

Det foreslås desuden, at virksomhedsklassificeringen for rammeområde 28.05.14 ER ændres 

fra virksomheder i klasse 2-4 til 1-2. 

Henvendelsen omhandler matr.nr. 2a, 16a, 16f, 16n, 16l, 16h, 16i, 16k og 16m Skæring By, 

Egå. 


Der anmodes om, at centerområdet (rammområde 14.02.07 CE) udvides med matr.nr. 111es 

og 111dy Århus Markjorder, idet en sikring af fremtidig udvidelsesmulighed for Netto-butikken 

ønskes. 

Dette også set i forhold til, at Netto/Dansk Supermarked Ejendomme i forbindelse med projekt 

”Busprioritering Randersvej” mister en del af matrikel som følge af vejudvidelsen. 


Der anmodes om, at den nuværende afgrænsning for rammeområde 39.02.16 BL Grenåvej/Ny 

Studstrupvej, Skødstrup, udvides til at omfatte del af afgrænsningen i rammeområde 39.02.18 

OF - en del af hjørnegrunden matr.nr. 4ai Skødstrup by, Skødstrup. 

Netto er bekendt med, at området er planlagt til ældreboliger – men i betragtning af grundens 

størrelse samt området som helhed, finder Netto det hensigtsmæssigt med en butik til lokalforsyning 

på netop denne placering. 

Side 184 af 190


Der anmodes om, at den eksisterende afgrænsning af rammeområde 24.03.19 CE ved Brabrand 

Hovedgade udvides til at omfatte ejendommen Silkeborgvej 650 i det nuværende rammeområde 

24.02.03 ER. 

Netto ønsker at flytte den eksisterende butik på Emmasvej, grundet trange kår for både personale, 

kunder samt leverandører. 

8.26 REMA Ejendomsinvest A/S, Jægergårdsgade 97 3. sal, 8000 Århus C (Cirius 

80) 

REMA ansøger om principtilladelse til opførelse af dagligvarebutik til lokal forsyning på 

Ormslevvej 230-234, Stavtrup 8260 Viby J, inden for det nuværende rammeområde 23.02.01 

BO. 

Det påtænkte projekt indeholder en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 med tilhørende 51 parkeringspladser. 

Herudover ønskes etableret et selvbetjent tankanlæg samt genetablering af det 

eksisterende pizzaria og grønthandel på ejendommen i dag. 

Ansøger har været dialog med Fællesrådet i Stavtrup, som støtter projektet. 

8.27 Jan Cassøe Lassen, Solkrogen 10, 8250 Egå (Cirius 82) 

Jan Lassen anmoder om, at en del af ejendommen Solkrogen 10, Egå overføres fra landzone til 

byzone med henblik på opførelse af et hus. 

Henvendelsen omhandler matr.nr. 20t Egå By, Egå. 

8.28 T. Skovgaard Sørensens tegnestue aps, Bakke Allé 12, 8230 Åbyhøj (Cirius 

97) 

T. Skovgaard Sørensen forespørger vedrørende Anelystparkens fremtidige udbygning (delområde 

II i lokalplan 641 - "Byggeområde for nyt detailhandelsareal") med henvisning til skrivelse 

af 12. juni 2008 fra ejeren af arealet, Leo Sørensen, Trueholmsvej 2. 

Der refereres til, at Århus Kommunes omfordeling af arealer til centerformål i 1999 medførte, 

at planerne for det sydlige område ikke kunne gennmføres. 

Der anmodes i henvendelsen om, at den oprindelige plan om at kunne opføre en udvalgsvarebutik 

på 3.000 m 2 gennemføres. 

Der refereres også til, at den etablerede rundkørsel er betalt af ejeren ud fra den oprindelige 

planlægning, og at etablering af en stor udvalgsvarebutikk på arealet syd for rundkørselen vil 

kunne skabe økonomisk balance i investeringerne i området. 

Henvendelsen omhandler matr.nr. 20c True By, Brabrand. 

Side 185 af 190

8.29 Landinspektørfirmaet v/Henrik Langballe, Vestergade 8, 8100 Århus C 

(Cirius 469) 

Landinspektørfirmaet anfører, at Århus Kommune tidligere i 2006 har givet afslag på et ønske 

om udstykning af 7 parcelhusgrunde i den sydlige udkant af Kasted – begrundet i lokalplanens 

anvendelsesbestemmelser. Afslaget blev dengang taget til efterretning af ejeren. 

Imidlertid ligger landsbyens udvikling ejeren meget på sinde, hvorfor Landinspektørfirmaet er 

blevet bedt om at undersøge mulighederne for at realisere et andet projekt på stedet, som vist 

på det medsendte skitseforslag. Området er delvist omfattet af lokalplan 295. Den sydlige del, 

der ligger uden for lokalplanområdet, er beliggende i rammeområde 25.00.05 NA. 

Forslaget menes at leve op til at bevare landsbypræget samtidig med en nænsom udvidelse af 

landsbyens udstrækning. 

Den foreslåede bebyggelse består dels af parcelhuse, dels af to trelængede ”gårde” med hver 

6 boliger. Desuden agtes der anlagt fælles grønne områder med frugtlund, legeplads, søer 

o.s.v. til fælles brug for hele landsbyen. De grønne områder medvirker til at skabe sammenhæng 

med den eksisterende landsbybebyggelse. 

Bebyggelsen er udformet, så den tilpasser sig landskabet. Samtidig søges bebyggelsen at åbne 

sig mod omgivelserne, blandt andet ved etablering af stiforbindelser ud af landsbyen mod Kastedvej 

og mod Revelhøj sydøst for landsbyen. 

Det er ejerens hensigt, at udbygningen skal ske langsomt og med en udbygningstakt, der er 

fastlagt i en overordnet plan. Ejeren er ligeledes indstillet på, at der fastlægges retningslinier, 

som sikrer landsbypræget. Huse og anlæg agtes opført/etableret efter principperne om bæredygtig 

udvikling. Der vil således blive stillet krav om anvendelse af bæredygtige byggematerialer, 

om isolering, om udnyttelse af regnvand o.s.v. 

Bebyggelsen menes at kunne medvirke til at tilføre nødvendig ”energi” til landsbyen således, 

at den ikke uddør. F.eks. giver den foreslåede bebyggelse grundlag for en forbedret offentlig 

transport til Kasted. 

Side 186 af 190

9. Henvendelser fra Planstrategi 2008 vedr. landsbyer, henvist 

til behandling i forbindelse med kommuneplanrevisionen 

Geding 

9.1 Martin Sørensen, Geding Byvej 22, 8381 Tilst (SEK/07/00375/551) 

Martin Sørensen anmoder om at udstykke 3 grunde til boligbebyggelse i 1½ etage. 

Udstykningen skal ses som en måde på at udnytte en ældre landbrugsejendom til noget, der 

giver liv i stedet for en bar plet i landsbymiljøet. 

Planen er at opføre huse, der matcher landsbyarkitekturen. Martin Sørensen er i øvrigt indstillet 

på at efterkomme kommunens krav til bygningernes udseende. 

Hørret 

9.2 Ane Marie Hjermitslev og Henrik Albinus, Højballevej 2, Mårslet 

(SEK/07/00375/423) 

Ane Marie Hjermitslev og Henrik Albinus henvender sig vedrørende byudviklingen i Hørret. Det 

anføres, at den seneste vækst har betydet, at en del af det gamle landsbymiljø er gået tabt, 

blandt andet fordi der bygges for store huse på for små grunde. 

De ønsker, at den uundgåelige vækst skal ske på mere naturlige steder fremover og det foreslås 

at inddrage et areal ved Højballevej i landsbyafgrænsningen, en del af matr.nr. 13a Hørret 

by, Mårslet (illustreret på bilag). 

Ravnholt - Tiset 

9.3 Bæk Simonsen & Aaris v/advokat Gert Lund, Klostergade 32 F, Århus C 

(SEK/07/00375/244) 

På vegne af ejeren af matr. nr. 7ø Tiset By, Arne Vestergaard Pedersen, Ravnholtvej 51, anmodes 

om, at matr. nr. 7ø udlægges til boligformål i form af lav boligbebyggelse. Arealet er 

indtegnet på medfølgende kort. 

Det anføres, at området ligger i naturlig tilknytning til og i forlængelse af den planlægning af 

boligudbygning, der finder sted langs Ravnholtvej i området. Arealet tænkes bebygget med 

fritliggende landsbyhuse, som tilpasses det eksisterende landsbymiljø. 

Hørslev 

9.4 Aksel Buchard, Tandrupvej 10, Hørslev, Harlev J (SEK/07/00375/192) 

Aksel Buchard anfører, at der af de hidtidige planer kan udledes, at kommunen vil understøtte 

en skånsom udbygning af de eksisterende landsbyer. 

På den baggrund stiller Aksel Buchard forslag til udvidelse af landsbyafgrænsningen omkring 

Hørslev. 

Side 187 af 190

Konkret drejer det sig om et areal på ca. 2.7 ha beliggende mellem Tandrupvej (mod nord), 

Hørslevvej (mod syd), den eksisterende landsby (mod øst) og et skel mod vest, som udgøres 

dels af den åbne bæk mellem de to veje, dels lundens vestlige afgrænsning – der foreslås at 

indgå i landsbyafgrænsningen. Afgrænsningen er vist på medfølgende kort. 

Arealet kunne danne grundlag for såvel enkelte fritliggende boliger som for tæt-lav bebyggelse. 

Det har orientering mod syd og vest, hvortil kommer muligheden for at inddrage såvel bæk 

som lund i beboelsesområdet. 

Forslaget skal ses som en mulighed for, at nuværende og fremtidige lodsejere kan have mulighed 

for at ansøge om tilladelse til eventuelt byggeri og ikke i deres ansøgning være begrænset 

af den gældende restriktive landsbyafgrænsning. 

Aksel Buchard er ejer af en del af det omtalte areal, der omfatter matr. nr. 7d, 7f og dele af 

henholdsvis 6a og 8d, Hørslev by, Framlev. 

9.5 Kirsten og Niels Elvstrøm, Gl. Mosevej 1 A, Harlev J 

(SEK/07/00375/279) 

Kirsten og Niels Elvstrøm anmoder om at udvide landsbyafgrænsningen i Hørslev, som vist på 

det medsendte matrikelkort. Det vil give mulighed for at fylde landsbyen ud. 

Lillering 

9.6 Reitan Boligudvikling, Jægergårdsgade 97, Århus C (SEK/07/00375/456) 

Reitan Boligudvikling (RB) ønsker inddragelse af del af ejendommen Storringvej 15a, 8462 

Harlev, til boligformål. Ejendommen er beliggende i den sydlige del af Lillering og fungerer p.t. 

som landbrug (illustreret på bilag). RB ønsker inddragelse af ca. 10 ha til en blanding af åbenlav 

og tæt-lav boligbebyggelse, som bidrager til fortsat udvikling i Lillering. Det anføres, at der 

ikke i dag er ledige arealer til boligudvikling. 

Årstiderne Arkitekter skal stå for udarbejdelse af helhedsplan m.v. 

Framlev 

9.7 Ethelberg Proces, Ingerslevvej 68, Hasselager (SEK/07/00375/479) 

I samarbejde med ejeren af matr. nr. 2g Framlev, Jens Broe Andersen, fremsendes forslag til, 

at arealet på ca. 3,5 ha udlægges til boligformål. Der henvises til medsendte kortudsnit. 

Arealet er ikke udlagt til byvækstformål, men henligger i dag som græsningsareal med frugttræer. 

Arealet er kuperet og har Klokkebjerg med sine 51 m beliggende i den vestlige ende. 

Boligområdet vil få en meget attraktiv beliggenhed tæt ved motorvejssystemet og i en afstand 

fra City, som vil medføre rimelige grundpriser. Der vil være direkte kontakt til de grønne områder 

omkring kirken og til den eksisterende landsby. Der foreslås en bebyggelsesprocent på 

25 %. 

Adgang til området kan enten ske fra Framlevvej og/eller Labing Landevej. 

Side 188 af 190

Området skal detailplanlægges med stier og stræder, der sikrer gående sammenhæng mellem 

den gamle landsby og den nye landsby. Landsbyen kan måske få Klokkebjerg som et nyt byting 

– et fælles samlingspunkt som et karakteristisk træk for en landsby. 

Endelig anføres, at det nuværende landsbysamfund vil være positive over for projektet, som 

vil være med til at styrke lokalsamfundet og dermed sikring af kirken og forsamlingshuset. 

9.8 Mogens Ravndrup, Kirkesvinget 3, Framlev, Harlev (SEK/07/00375/534) 

Mogens Ravndrup (MR) har i maj 2007 søgt om tilladelse til udstykning af to byggegrunde fra 

matr.nr. 6a Framlev By, Framlev. 

MR har juni 2007 fået afslag på ansøgningen, da arealet er beliggende i landzone i kommuneplanens 

rammeområde 34.00.01 JO uden for Framlevs landsbyafgrænsning. MR ønsker i lighed 

med lignende henvendelser angående arealinddragelse til byformål, at hans henvendelse bliver 

betragtet som et høringssvar til Planstrategi 2008. 

Der anføres, at Harlev Fællesråd støtter udstykningsplanen. 

Borum 

9.9 Landinspektørfirmaet LE34, Ryhavevej 7, Århus V (SA/05/00656) 

Landinspektørfirmaet foreslår, at 2 parceller ved Borum Landevej i Borum inddrages i landsbyafgrænsningen 

(rammeområde 35.00.10 LB i Kommuneplan 2001) og udlægges til boligbebyggelse. 

Der ønskes frastykket 2 parceller henholdsvis på 2.000 m 2 og 2.200 m 2 . 

Lyngby 

9.10 Landinspektørfirmaet Bøgh og Krabbe, Rosensgade 36, Århus C 

(POB/06/00223) 

Der anmodes om ændring af afgrænsningen for kommuneplanens rammeområde 35.00.07 LB 

ved Lyngbygårdsvej, således at et areal kommer med i afgrænsningen af landsbyen Lyngby. 

Ølsted 

9.11 Michael Morgen, Tåsingegade 10, Århus N (SEK/07/00375/9) 

Michael Morgan anmoder om, at et areal på Husumgårdvej 1, Ølsted, matr. nr. 4a, Ølsted By, 

Ølsted, som ligger i forlængelse af øvrigt byggeri på Husumgårdvej, inddrages i den nye kommuneplan, 

idet det ønskes benyttet til opførelse af parcelhus på ca. 145 m2. 

Lindå 

9.12 Anders Glavind Jensen, Nabovej 26, Lindå, 8541 Skødstrup 

(SEK/07/00375/553) 

Anders Glavind Jensen (AGJ) anmoder om mulighed for at udstykke matr. nr. 1h Lindå By, 

Todbjerg i grunde på hver ca. 1.100 m 2 i forbindelse med revisionen af kommuneplanen. 

Side 189 af 190

AGJ anfører, at arealet er en stor grund med god mulighed for udstykning, som ikke vil være 

til gene for naboerne. 

Endelig oplyser AGJ, at Syddjurs Kommune har givet tilladelse til en tilsvarende udstykning i 

Krajbjerg By, ca 2 km fra Lindå. 

9.13 Landinspektørfirmaet Bjørn Christiansen, Jordsmonnet 2, 8900 Randers 

(POB/07/00631) 

Der anmodes om udstykning af 3 villagrunde ved Segalt. Arealet på 0,3 ha ønsket medtaget i 

den kommende kommuneplanrevision til boligbebyggelse. 

Side 190 af 190

Borgmesterens Afdeling . Teknik og MiljÃ¸ - Velkommen til Ã rhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?

Borgmesterens Afdeling . Teknik og MiljÃ¸ - Velkommen til Ãrhus ...