Borgmesterens Afdeling . Teknik og Miljø - Velkommen til à rhus ...
Borgmesterens Afdeling . Teknik og Miljø - Velkommen til à rhus ...
Borgmesterens Afdeling . Teknik og Miljø - Velkommen til à rhus ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Borgmesterens</strong> <strong>Afdeling</strong> . <strong>Teknik</strong> <strong>og</strong> Miljø<br />
Bilag 1<br />
Resumé af bemærkninger<br />
<strong>til</strong><br />
Forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009<br />
Århus Kommune Den 7. april 2009
Indkomne bemærkninger<br />
1. Eksterne offentlige myndigheder (side 10-13)<br />
• 1.1 Odder Kommune, Rådhusgade 3, 8300 Odder (Cirius 219)<br />
• 1.2 Skanderborg Kommune, Adelgade 44, 8660 Skanderborg (Cirius 302)<br />
• 1.3 Region Midtjylland, Skottenborg 26, Postboks 21, 8800 Viborg (Cirius 304)<br />
• 1.4 Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital v/projektdirektør Morten Weise<br />
Olesen, Hedeager 3, 8200 Århus N (Cirius 310)<br />
• 1.5 Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg (Cirius 367)<br />
• 1.6 Syddjurs <strong>og</strong> Norddjurs kommuner v/kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, Torvet<br />
3, 8500 Grenå (Cirius 443)<br />
2. Organisationer <strong>og</strong> foreninger (side 14-69)<br />
• 2.1 Dansk Akvakultur v/ Lisbeth Jess Plesner, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg (Cirius 117)<br />
• 2.2 Miljøgruppen, Studstrup Borgerforening v/ Jasper Eriksen, jaer@alectia.com (Cirius<br />
115)<br />
• 2.3 Søren Egge Rasmussen, Hjortshøj Møllevej 162, 8530 Hjortshøj - Folketingskandidat<br />
for Enhedslisten (Cirius 133)<br />
• 2.4 <strong>Afdeling</strong>sbestyrelsen i afd. 114 Al2boligs byggeri, Hjortshøjparken 10, 8530 Hjortshøj<br />
(Cirius 141)<br />
• 2.5 Grundejerforeningen Elishøj v/formanden Jørgen Aaberg Warncke, Elishøj 6, 8541<br />
Skødstrup (Cirius 144)<br />
• 2.6 Frank Topholm, repræsentant for beboerne på Muslingevej, Muslingevej 11, 8250<br />
Egå (Cirius 152)<br />
• 2.7 Dong Energy, v/Søren Fredslund Andersen, Studstrupværket, Ny Studstrupvej 14,<br />
8541 Skødstrup (Cirius 158)<br />
• 2.8 Skødstrup Fællesråd v/formanden Jes Retbøll, Tjørnebakken 3C, 8541 Skødstrup<br />
(Cirius 164)<br />
• 2.9 Todbjerg Mejlby – Hjortshøj Egå Jagtforening v/Kjeld Nygaard, Spørringvej 41,<br />
Mejlby, 8530 Hjortshøj (Cirius 190)<br />
• 2.10 Miljøgruppen under Mårslet Fællesråd v/Jørgen Brandt Andersen, Gyldenkronesvej<br />
33, 8320 Mårslet (Cirius 196)<br />
• 2.11 Fællesrådet for Sabro Fårup v/formanden Johannes Riis, Gammel Viborgvej 106,<br />
8471 Sabro (Cirius 198)<br />
• 2.12 Grundejerforeningen Bækvangen v/Helle Andresen, Bækvangen 16, 8530 Hjortshøj<br />
(Cirius 202)<br />
• 2.13 Harlev Fællesråd v/formanden Arne Nielsen, Nyvangsvej 9, 8462 Harlev (Cirius<br />
204)<br />
• 2.14 Grundejerforeningen for Helenelyst, Porskær <strong>og</strong> Laskedalen v/formanden Søren H.<br />
Mørup, Laskedalen 28, 8220 Brabrand (Cirius 208 – erstattet af Cirius 448)<br />
• 2.15 Danmarks Naturfredningsforening, <strong>Afdeling</strong>sbestyrelsen i Århus Kommune v/Søren<br />
Højager, Mejløvænget 4, 8381 Tilst (Cirius 210)<br />
• 2.16 Grundejerforeningen Mustrupvej v/formanden Thorbjørn Hartelius, Mustrupvej 83,<br />
8320 Mårslet (Cirius 238)<br />
• 2.17 Kollegiekontoret i Århus v/direktør Per Juulsen, Nordhavnsgade 1, 8000 Århus C<br />
(Cirius 246)<br />
• 2.18 Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej 3, Elev, 8520<br />
Lystrup, <strong>og</strong> næstformanden Poul Erik Beck Pedersen (Cirius 248)<br />
Side 2 af 190
• 2.19 Venstre i Lisbjerg-Elev-Lystrup-Trige v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej 3,<br />
Elev, 8520 Lystrup (Cirius 250)<br />
• 2.20 Mårslet Fællesråd v/formanden Keld Schmidt-Møller, Ovesdal 38, 8320 Mårslet<br />
(Cirius 252)<br />
• 2.21 Lystrup Idrætsforening v/formanden Torben Märcher, LystrupErhverv v/formanden<br />
Kim Andersen <strong>og</strong> Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej<br />
3, Elev, 8520 Lystrup (Cirius 264 <strong>og</strong> 265)<br />
• 2.22 Aksel Buchard, Tandrupvej 10, Hørslev, 8462 Harlev, på vegne af Menighedsrådet<br />
i Harlev s<strong>og</strong>n v/formanden Dorte Hansen <strong>og</strong> Menighedsrådet i Framlev s<strong>og</strong>n<br />
v/formanden Carsten Bruun (Cirius 268)<br />
• 2.23 Spørring Borgerforening v/formanden Marinus Christensen, Hjulby Hegn 8, Spørring,<br />
8380 Trige (Cirius 270)<br />
• 2.24 Harlev Framlev Vandforsyning v/formanden Jan Nielsen – hfv@c.dk (Cirius 272)<br />
• 2.25 Socialdemokraterne i Harlev-Framlev v/formanden Bjarne Volmar, Højlundsvej 3,<br />
8462 Harlev (Cirius 274)<br />
• 2.26 Parcelforeningen Nymarks Allé 2-60 v/formanden Jan Baungaard, Nymarks Allé 8,<br />
8320 Mårslet, Parcelforeningen Nymarks Allé 124-242B v/formanden Jørgen Jensen,<br />
Nymarks Allé 134, 8320 Mårslet <strong>og</strong> Parcelforeningen Nymarks Allé 95-133 v/formanden<br />
Preben Marcussen, Nymarks Allé 113, 8320 Mårslet (Cirius 276)<br />
• 2.27 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum v/formanden Rasmus Ejrnæs, Gammel Kirkevej<br />
74, 8530 Hjortshøj (Cirius 278)<br />
• 2.28 Foreningen 8320.dk v/Søren Byriel, Langballevej 148, 8320 Mårslet, John Engelbrechtsen,<br />
Ovesdal 30, 8320 Mårslet <strong>og</strong> Martin Poulsen, Gyldenkronesvej 42, 8320<br />
Mårslet (Cirius 280)<br />
• 2.29 Landsbyforeningen Terp v/ Wolfgang Weissschädel, Elstedvej 53, Terp, 8520 Lystrup<br />
(Cirius 282)<br />
• 2.30 Fællesrådet for Beder, Malling <strong>og</strong> Ajstrup v/formanden Jørgen Bak, Kirkebakken<br />
23, 8330 Beder (Cirius 284)<br />
• 2.31 Arbejdsgruppen for ”Visioner <strong>til</strong> idræts- <strong>og</strong> Kulturcenter i Egelund” v/Niels Kjølhede,<br />
Norsmindevej 19, Ajstrup, 8340 Malling (Cirius 286)<br />
• 2.32 Grundejerforeningen Skoleparken v/formanden Peer Otto Nielsen, Skolevej 16f,<br />
8250 Egå (Cirius 288)<br />
• 2.33 Erhverv Århus v/direktør Bente H. Steffensen, Nordhavnsgade 1, 8000 Århus C<br />
(Cirius 300)<br />
• 2.34 Dansk Byggeri Østjylland v/Michael Ancher, Agerbæksvej 17, 8240 Risskov (Cirius<br />
308)<br />
• 2.35 Dansk Ornitol<strong>og</strong>isk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v/Morten Jenrich Larsen,<br />
Louisevej 100, 8220 Brabrand (Cirius 312)<br />
• 2.36 Hørslevsamvirket v/formanden Jens Tønning, Tandrupvej 4, Hørslev, 8462 Harlev<br />
(Cirius 324)<br />
• 2.37 Christianshøj Grundejerforening v/Birthe B. Jensen, Ellensvej 6, 8220 Brabrand <strong>og</strong><br />
Jette Th. Skyum, Grethesvej 8, 8220 Brabrand (Cirius 339)<br />
• 2.38 Aarhus Transport Group v/sekretariatschef Preben Juste, Katterhøjvej 21, 8270<br />
Højbjerg (Cirius 344)<br />
• 2.39 Møllegruppen Todbjerg v/Poul Jeppesen, Gl. Møllevej 9, Todbjerg, 8530 Hjortshøj<br />
(Cirius 369)<br />
• 2.40 Aarhus Studenter Roklub v/Michael Troelsen, Fiskerivej 7, 8000 Århus C (Cirius<br />
372)<br />
• 2.41 Beder-Malling Idrætsforening v/Jørgen Bjerg, Egeskellet 59, 8340 Malling (Cirius<br />
374)<br />
• 2.42 Brabrand Boligforening v/formanden Jesper Pedersen, Gudrunsvej 10A, 8220 Brabrand<br />
(Cirius 378)<br />
• 2.43 Sabro Rideklub v/formanden Eva Ross Petersen, Grønvej 110, 8471 Sabro (Cirius<br />
382)<br />
Side 3 af 190
• 2.44 Fællesrådet for Borum <strong>og</strong> Lyngby v/formanden Tage Bojsen-Møller, Borumvej 90,<br />
8381 Tilst (Cirius 400)<br />
• 2.45 Landbrugets Kommunenet Århus v/Helge Kjær Sørensen, Boulevarden 13, 8300<br />
Odder (Cirius 405)<br />
• 2.46 Kolt/Hasselager Fællesråd v/formanden Kurt Lauridsen, Torshøjvej 250, Enslev,<br />
8362 Hørning (Cirius 412)<br />
• 2.47 Borgergruppe i Skovby v/Birger Johansson, Skovbyparken 103 Skovby, 8464 Galten<br />
(Cirius 434)<br />
• 2.48 Grundejerforeningen for Helenelyst, Porskær <strong>og</strong> Laskedalen v/formanden Søren H.<br />
Mørup, Laskedalen 28, 8220 Brabrand (Cirius 448)<br />
3. Enkeltpersoner (side 70-111)<br />
• 3.1 Ulla Christensen, Edithsvej 24, 8220 Brabrand (Cirius 28)<br />
• 3.2 Tove Vejlstrup, Tranebærvej 2, 8600 Silkeborg (Cirius 33)<br />
• 3.3 Inge Sørensen, Alsvej 15, 8240 Risskov (Cirius 35)<br />
• 3.4 Birgit <strong>og</strong> Peter Bisgaard, Lille Todbjerg 6, 8530 Hjortshøj (Cirius 40)<br />
• 3.5 Jørgen M. Sørensen, Byhøjvej 2, 8380 Trige (Cirius 43)<br />
• 3.6 Poul Jeppesen, Gl. Møllevej 9, Todbjerg 8530 Hjortshøj (Cirius 54)<br />
• 3.7 Maja Lundemark Andersen, Højballevej 3, 8320 Mårslet (Cirius 98)<br />
• 3.8 Lars Kjær Hansen, Korsvej 49, Todbjerg, 8530 Hjortshøj (Cirius 109)<br />
• 3.9 Finn Jensen, Lindåhøje 4, Hårup, 8530 Hjortshøj (Cirius 110)<br />
• 3.10 Grethe Raabe Hvam, grethehvam@gmail.com (Cirius 119)<br />
• 3.11 Christian Brink Christensen, Herluf Trollesgade 43 tv, 8200 Århus N (Cirius 135)<br />
• 3.12 Christina M. Stapelfeldt <strong>og</strong> Henrik Stapelfeldt, Højballevej 15, Lilly Sørensen Nielsen<br />
<strong>og</strong> Tage Nielsen, Højballevej 12 <strong>og</strong> Jette Jakobsen, Højballevej 5, Hørret, 8320<br />
Mårslet (Cirius 137)<br />
• 3.13 Ane Marie Hjermitslev <strong>og</strong> Henrik Albinus, Højballevej 2, 8320 Mårslet (Cirius 139)<br />
• 3.14 Jørn Møller Andersen, Hørret Byvej 5, 8320 Mårslet (Cirius 146)<br />
• 3.15 Grethe <strong>og</strong> Henrik Agger, Mustrupvej 1, 8320 Mårslet (Cirius 148)<br />
• 3.16 Henning Christoffersen, Gl. Kirkevej 81, 8530 Hjortshøj (Cirius 150)<br />
• 3.17 Betina <strong>og</strong> Henrik Bach Blangsted, Labing Landevej 6, 8462 Harlev (Cirius 154)<br />
• 3.18 Vinni Ravndrup <strong>og</strong> M<strong>og</strong>ens Ravndrup, Kirkesvinget 3, Framlev, 8462 Harlev (Cirius<br />
156)<br />
• 3.19 Rita Blaabjerg, Muslingevej 1, 8250 Egå (Cirius 160)<br />
• 3.20 Willy Bregnhøj, Gyvelvej 5, Skæring Strand, 8250 Egå (Cirius 166)<br />
• 3.21 Anni Rønde, Labing Møllevej 8, 8462 Harlev (Cirius 168)<br />
• 3.22 Niels Grundtvig-Poulsen, Naurvej 3, 8220 Brabrand <strong>og</strong> Poul Martin Secher, Bangsboparken<br />
38tv, 8541 Skødstrup (Cirius 170)<br />
• 3.23 Aase le Fevre, Selmersvej 21, 8260 Viby J (Cirius 172)<br />
• 3.24 Gerda Mellquist <strong>og</strong> Sandy Mellquist, Gl. Mosevej 5, Sonja Udengaard Pedersen <strong>og</strong><br />
Harald Udengaard Pedersen, Gl. Mosevej 9, Jonna Hansen <strong>og</strong> Tony Mikkonen Hansen,<br />
Gl. Mosevej 9, 8462 Harlev (Cirius 176)<br />
• 3.25 Peder Hvidkjær Andersen, Vennemindevej 51, 8520 Lystrup (Cirius 184)<br />
• 3.26 Annette Grønbæk Jensen <strong>og</strong> Morten Søndergaard Degn, Nymarksvej 27, 8320<br />
Mårslet (Cirius 195)<br />
• 3.27 Flemming Hansen, Fuldenvej 76, 8330 Beder (Cirius 220)<br />
• 3.28 Kirsten <strong>og</strong> Niels Elvstrøm, Gl. Mosevej 1 A, 8462 Harlev (Cirius 226)<br />
• 3.29 Thorbjørn Hartelius, Mustrupvej 83, 8320 Mårslet (Cirius 238)<br />
• 3.30 Kristian Søberg, Vanggård, Hørslevvej 127, Hørslevbole, 8462 Harlev (Cirius 258)<br />
• 3.31 Lise Andersen, Framlevvej 13, 8462 Harlev, med 43 underskrivere (Cirius 260)<br />
• 3.32 Troels Brandt, Vilhelmsborgvænget 69, 8330 Beder (Cirius 290)<br />
• 3.33 Jens Thomsen, Tranbjerggård, Tranbjerggaardsvej 20, 8320 Mårslet (Cirius 299)<br />
• 3.34 Sven Voxtorp, Engleddet 1, 8320 Mårslet (Cirius 316)<br />
Side 4 af 190
• 3.35 Niels Dupont, Søsterhøjvej 32, 8270 Højbjerg (Cirius 318)<br />
• 3.36 Heidi <strong>og</strong> Ejvind Thorsen, Johannes Ewaldsvej 69, 8230 Åbyhøj (Cirius 320)<br />
• 3.37 Jens Christian Sørensen, Randersvej 528, 8380 Trige (Cirius 322)<br />
• 3.38 Søren Egge Rasmussen, Hjortshøj Møllevej 162, 8530 Hjortshøj (Cirius 326)<br />
• 3.39 Thomas Kjærgaard, Grønnegade 119, 7. th., 8000 Århus C (Cirius 328)<br />
• 3.40 Jane K. Møller <strong>og</strong> Per Toft, Labing Møllevej 6, 8462 Harlev (Cirius 332)<br />
• 3.41 Bo Mikkelsen, Nancy Zeffert, Birgitte Erboe Poulsen <strong>og</strong> Henrik Mehlsen Sørensen,<br />
Hørret Byvej 15, 8320 Mårslet (Cirius 337)<br />
• 3.42 Mille <strong>og</strong> Mikkel Haaning, Edelhoffvej 10, Dorte <strong>og</strong> Per Hansen, Edelhoffvej 11 <strong>og</strong><br />
Pia <strong>og</strong> Ole Nielsen, Edelhoffvej 13, 8462 Harlev (Cirius 342)<br />
• 3.43 Anette Østergaard <strong>og</strong> Ulla Nikolajsen, Højballevej 3 B <strong>og</strong> Jette Jakobsen <strong>og</strong> Torben<br />
Jakobsen, Højballevej 5, 8320 Mårslet (Cirius 346)<br />
• 3.44 Henrik Skytte, Nymarksvej 80, 8340 Malling – ledsaget af underskrifter fra 22<br />
lodsejere – (Cirius 354)<br />
• 3.45 Dorte Jacobsen, Gl. Mosevej 15, 8462 Harlev (Cirius 356)<br />
• 3.46 Lars H. Eriksen, Labing Møllevej 10, 8462 Harlev – sammen med en underskriftsindsamling<br />
– (Cirius 361)<br />
• 3.47 Peter Munk Nielsen, Tandergårdsvej 8, 8320 Mårslet (Cirius 363)<br />
• 3.48 Elsebeth <strong>og</strong> Claus Meldgaard, Testrupvej 113, 8320 Mårslet (Cirius 380 <strong>og</strong> 410)<br />
• 3.49 Lars Boje, Tandrupvej 2, 8462 Harlev (Cirius 386)<br />
• 3.50 Pia <strong>og</strong> Flemming Rosenlund, Overgård, Højballevej 11, 8320 Mårslet (Cirius 388)<br />
• 3.51 Lars Nautrup, larsnautrup@ofir.dk, (Cirius 394)<br />
• 3.52 Susanne Elvstrøm <strong>og</strong> Anders Elvstrøm, Balagergaard, Gammel Mosevej 1, 8462<br />
Harlev (Cirius 398)<br />
• 3.53 Anette Kold, Holbergsvej 24, st. th., 7100 Fredericia (Cirius 403)<br />
• 3.54 Jørgen Helms, “Skæring Munkegaard”, Hjortshøjvej 36, 8250 Egå (Cirius 416)<br />
• 3.55 Anders Hovmark, Nymarks Allé 156, 8320 Mårslet (Cirius 442)<br />
• 3.56 Christian Buhl Christiansen, Heibergsgade 23 st. tv., 8000 Århus C, <strong>og</strong> Mads Bie,<br />
Vesterbro Torv 6, 5.th., 8000 Århus C (Cirius 450)<br />
• 3.57 Erling Jensen Aarup, Muslingevej 33, 8250 Egå (Cirius 453)<br />
• 3.58 Erik Martino Hansen, Nymarks Allé 119, 8320 Mårslet (Cirius 454)<br />
• 3.60 Anders Chr. Sørensen, Nørholm, Hovedvejen 260, 8361 Hasselager (Cirius 466)<br />
• 3.61 Hanne T. Mejer, Østersgårdstoften 32, 8530 Hjortshøj (Cirius 478)<br />
4. Virksomheder (side 112-156)<br />
• 4.1 Colliers Hans Vestergaard v/Jens Gammelby, Prismet, Silkeborgvej 2, 8100 Århus C<br />
(Cirius 103 <strong>og</strong> 105)<br />
• 4.2 NIRAS Konsulenterne v/Lene Gundahl Sørensen, Åboulevarden 80, 8100 Århus C<br />
(Cirius 107)<br />
• 4.3 Landinspektørerne A/S v/ Lars Viinholt-Nielsen, Katrinebjergvej 63, 8200 Århus N<br />
(Cirius 121)<br />
• 4.4 H. Thule Hansen MAA v/Arne Bager, Thunøgade 40, 8000 Århus C (Cirius 123)<br />
• 4.5 Landinspektørgruppen v/Kasper Thaarup Hansen, Helsingørsgade 50, 3400 Hillerrød<br />
(Cirius 125)<br />
• 4.6 Arkitektfirma Ole Resting-Jeppesen, Århusvej 328, 8300 Odder (Cirius 127)<br />
• 4.7 Landinspektørfirmaet LE34 Århus A/S v/Hanne Stigaard Kjeldsen, Ryhavevej 7,<br />
8210 Århus V (Cirius 129)<br />
• 4.8 Landinspektørerne I/S v/Lars Viinholt-Nielsen, Katrinebjergvej 63, 8200 Århus N<br />
(Cirius 132)<br />
• 4.9 H. Thule Hansen MAA v/H. Thule Hansen, Thunøgade 40, 8000 Århus C (Cirius 143)<br />
• 4.10 CityByg ApS v/J. J. Momme, Rømersvej 3, stuen, Postboks 148, 9000 Aalborg (Cirius<br />
162)<br />
Side 5 af 190
• 4.11 Direktør Ole Schou, Cryos International ApS, Vesterbro Torv 1-3, 5., 8000 Århus C<br />
– Direktør M<strong>og</strong>ens Aaby, Contrast A/S, Balticagade 7, 8000 Århus C (Cirius 174)<br />
• 4.12 Direktør Jesper Purup, Digital Trykkeriet A/S, Jens Olsens Vej 1, 8200 Århus N (Cirius<br />
180)<br />
• 4.13 Arkitekt Jørgen Funck, Funck Arkitekter, Mejlgade 44, 8000 Århus C (Cirius 182)<br />
• 4.14 LRØ rådgivning v/chefkonsulent Børge Sørensen, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens<br />
(Cirius 178)<br />
• 4.15 Lett Advokatfirma v/advokat Jørgen Flodgaard, Rådhusgården, Vester Allé 4, 8000<br />
Århus C (Cirius 186)<br />
• 4.16 Murercentret A/S v/Kim Richter, Mejlbyvej 611, 8530 Hjortshøj (Cirius 188)<br />
• 4.17 Cebra A/S Arkitekter v/Mikkel Hallundbæk Schlesinger, Vesterbro Torv 1-3, 2. sal,<br />
8000 Århus C (Cirius 192)<br />
• 4.18 Fysiocenter Århus C ApS v/Morten Høgh, Vesterbro Torv 1-3, 6. sal, 8000 Århus C<br />
(Cirius 200)<br />
• 4.19 KPF Arkitekter v/Jesper Laursen, Værkmestergade 25, 9. sal, 8000 Århus C (Cirius<br />
206)<br />
• 4.20 NIRAS Konsulenterne v/Lene Gundahl Sørensen, Åboulevarden 80, 8100 Århus C<br />
(Cirius 212)<br />
• 4.21 KPF Arkitekter v/Jesper Laursen, Værkmestergade 25, 9. sal, 8000 Århus C (Cirius<br />
215)<br />
• 4.22 KONTORET v/Ole Pedersen, Store Torv 7, 3. sal, 8000 Århus C (Cirius 217)<br />
• 4.23 SHAQO Integration & Jobformidling, City Vest, Gudrunsvej 7, 8220 Brabrand <strong>og</strong><br />
Arkantus ApS, Sindalsvej 9, 8240 Risskov (Cirius 222)<br />
• 4.24 Ejendomsselskabet Voldbrohus A/S v/Stig Farsø, Voldbrohus, Vestergade 1, Postbox<br />
4037, 8900 Randers (Cirius 224)<br />
• 4.25 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret v/direktør Frank Bennetzen, Udkærsvej<br />
15, 8200 Århus N (Cirius 228)<br />
• 4.26 Birch & Svenning A/S Arkitekter v/M<strong>og</strong>ens Svenning, Allégade 45, 8700 Horsens<br />
(Cirius 230)<br />
• 4.27 Entreprenør & Maskinudlejning v/Finn Jensen, Lindåhøje 4, Hårup, 8530 Hjortshøj<br />
(Cirius 232)<br />
• 4.28 Ecopartner ApS v/Lars Blaabjerg Christensen, Egå Havvej 21 st., 8250 Egå (Cirius<br />
234)<br />
• 4.29 Ecopartner ApS v/Lars Blaabjerg Christensen, Egå Havvej 21 st., 8250 Egå (Cirius<br />
235)<br />
• 4.30 Ecopartner ApS v/Lars Blaabjerg Christensen, Egå Havvej 21 st., 8250 Egå (Cirius<br />
236)<br />
• 4.31 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius 240)<br />
• 4.32 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius 241)<br />
• 4.33 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius 242)<br />
• 4.34 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius 243)<br />
• 4.35 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius 244)<br />
• 4.36 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius 254)<br />
• 4.37 BOAX Ejendomme v/ Anette Kjærulff Nielsen, Rådhusgården, Vester Allé 4, 8000<br />
Århus C (Cirius 256)<br />
• 4.38 EBA-Invest ApS v/Erik Bo Andersen, Kongelysdalen 14, 8930 Randers NØ (Cirius<br />
262)<br />
• 4.39 Århus Havn, Mindet 2, Box 130, 8100 Århus C (Cirius 460)<br />
• 4.40 NIRAS Konsulenterne v/Jann Ulrich Bech, Åboulevarden 80, 8000 Århus C (Cirius<br />
294)<br />
• 4.41 Ecopartner ApS v/Lars Blaabjerg Christensen, Egå Havvej 21 st., 8250 Egå (Cirius<br />
296)<br />
• 4.42 NIRAS Konsulenterne v/Jann Ulrich Bech, Åboulevarden 80, 8000 Århus C (Cirius<br />
306)<br />
Side 6 af 190
• 4.43 Bech-Bruun Advokatfirma v/Flemming Dahl, Frue Kirkeplads 4, 8100 Århus C (Cirius<br />
314)<br />
• 4.44 Via Biler A/S v/direktør Erik Rasmussen, Chr. X’s Vej 203, 8270 Højbjerg (Cirius<br />
335)<br />
• 4.45 Wind Estate A/S v/Jens Petri, Hellendrupvej 33, 8370 Hadsten (Cirius 348)<br />
• 4.46 Wind Estate A/S v/Jens Petri, Hellendrupvej 33, 8370 Hadsten (Cirius 350)<br />
• 4.47 Jordbrugets UddannelsesCenter Århus v/direktør Claus Christensen, Damgårds Allé<br />
5, 8330 Beder (Cirius 352)<br />
• 4.48 Arkitema K/S v/Sten Gissel, Frederiksgade 32, 8000 Århus C (Cirius 358)<br />
• 4.49 Arkitema K/S v/Sten Gissel, Frederiksgade 32, 8000 Århus C (Cirius 359)<br />
• 4.50 Schønherr Landskab v/Henning Nørgaard, Blegindvej 42, 8362 Hørning (Cirius<br />
365)<br />
• 4.51 Tækker Group v/Jørn Tækker, Toldkammeret, Nordhavnsgade 1-3, 2. tv., 8000<br />
Århus C (Cirius 392)<br />
• 4.52 Interlex Advokater v/Gert Lund, Strandvejen 94, Postboks 161, 8100 Århus C (Cirius<br />
396 <strong>og</strong> 440)<br />
• 4.53 Jysk Boligudvikling ApS v/Michael Eberhard, Langelandsgade 125, 8000 Århus C<br />
(Cirius 376)<br />
• 4.54 AarhusKarlshamn Denmark A/S v/direktør Jørgen Balle, M. P. Bruuns Gade 27,<br />
8000 Århus C (Cirius 408)<br />
• 4.55 Bech-Bruun Advokatfirma v/Christian Bachmann, Frue Kirkeplads 4, 8100 Århus C<br />
(Cirius 418)<br />
• 4.56 HESØ UDVIKLING A/S v/Henrik Thomsen, Voldbjergvej 22, 8240 Risskov (Cirius<br />
424)<br />
• 4.57 HESØ UDVIKLING A/S v/Henrik Thomsen, Voldbjergvej 22, 8240 Risskov (Cirius<br />
428)<br />
• 4.58 KAAE GRUPPEN A/S v/Thomas Mollerup, Skolegade 5, 8000 Århus C (Cirius 437)<br />
• 4.59 Dahl Advokatfirma v/Vibeke Asmin Hansen, Gravene 2, 8800 Viborg (Cirius 462)<br />
• 4.60 Friis & Molkte A/S Arkitekter v/Knud Friis, Åboulevarden 3, 1. sal, 8000 Århus C <strong>og</strong><br />
Anna Sørensen Trueholmvej 2, True, 8381 Tilst (Cirius 483)<br />
5. Debatforum på hjemmesiden (side 157-159)<br />
• 5.1 Hubert Jensen (Cirius 1)<br />
• 5.2 Ole Henriksen (Cirius 2)<br />
• 5.3 Ole Henriksen (Cirius 3)<br />
• 5.4 Ole Henriksen (Cirius 4)<br />
• 5.5 Ole Henriksen (Cirius 5)<br />
• 5.6 Jonas Jensen (Cirius 6)<br />
• 5.7 Jonas Jensen (Cirius 7)<br />
• 5.8 Ole Henriksen (Cirius 8)<br />
• 5.9 Brian Jensen (Cirius 10)<br />
• 5.10 Ole Henriksen (Cirius 9)<br />
• 5.11 Helle B. Andersen (Cirius 11)<br />
• 5.12 Hans Christensen (Cirius 12)<br />
• 5.13 Kim Nielsen (Cirius 13)<br />
• 5.14 Jonas Jensen (Cirius 14)<br />
• 5.15 Ole Henriksen (Cirius 15)<br />
6. Dial<strong>og</strong>møder (side 160-173)<br />
• 6.1 Møde i dial<strong>og</strong>kredsen om det åbne land den 18. november 2008<br />
• 6.2 Møde med fællesrådene den 20. november 2008<br />
Side 7 af 190
• 6.3 Møde med Den Eksterne Følgegruppe den 25. november 2008<br />
7. Dial<strong>og</strong>møder med nabokommuner (side 174-178)<br />
• 7.1 Odder Kommune – Administrativt møde den 6. november 2008<br />
• 7.2 Favrskov Kommune – Administrativt møde den 19. november 2008<br />
• 7.3 Syddjurs Kommune – Administrativt møde den 19. november 2008<br />
• 7.4 Skanderborg Kommune – Administrativt møde den 26. november 2008<br />
• 7.5 Samsø Kommune – Administrativt møde den 17. december 2008<br />
8. Oversigt over henvendelser – henvist <strong>til</strong> debatten om forslag <strong>til</strong> Kommuneplan<br />
2009 – forud for offentliggørelse af forslaget (side 179-186)<br />
• 8.1 Niels Cramer, Bjødstrupvej 23, Holme, 8270 Højbjerg (Cirius 57)<br />
• 8.2 Arkitektfirmaet C. F. Møller, Europaplads, 8000 Århus C (Cirius 71)<br />
• 8.3 NIRAS Konsulenterne A/S, Åboulevarden 80, 8100 Århus C (Cirius 72)<br />
• 8.4 NETTO Udviklingsafdelingen, Mimersvej 1, 4600 Køge (Cirius 74)<br />
• 8.5 Advodan Erhverv, Vestergade 11, 8100 Århus C (Cirius 77)<br />
• 8.6 ARKPLAN Byplan- & Landskabsarkitekter v/Poul Aas, Samsøvej 30F, 8382 Hinnerup<br />
(Cirius 78)<br />
• 8.7 CEBRAa/s, arkitekter maa v/Carsten Primdahl, Vesterbro Torv 1-3, 2. sal, 8000 Århus<br />
C (Cirius 81) Trukket <strong>til</strong>bage<br />
• 8.8 Land & Plan v/Svend Smedegaard, Strandpromenaden 6, 8700 Horsens (Cirius 83)<br />
• 8.9 Grundejerforeningen Elishøj v/Mads Holm Andersen, Elishøj 9, 8541 Skødstrup (Cirius<br />
84)<br />
• 8.10 Ulrich Sørensen, Spørring Kirkevej 5, 8380 Trige (Cirius 85)<br />
• 8.11 Landinspektørfirmaet v/Nils Nybro Eriksen, Vestergade 8, 8000 Århus C (Cirius 86)<br />
• 8.12 Abel & Skovgård Larsen advokatfirma, Sønder Allé 9, 8000 Århus C (Cirius 87)<br />
• 8.13 Ole Høgh, Tåstrupvej 1, Haar, 8382 Hinnerup (Cirius 89)<br />
• 8.14 Ulrich Sørensen, Spørring Kirkevej 5, 8380 Trige (Cirius 91)<br />
• 8.15 City Ejendomme A/S v/Viggo Falkenberg Constructions, Brejning Strand 1 a, 7080<br />
Børkop (Cirius 94)<br />
• 8.16 Landinspektørfirmaet v/Nils Nybro Eriksen, Vestergade 8, 8100 Århus C (Cirius 56)<br />
• 8.17 Interlex Advokater v/Gert Lund, Strandvejen 94, 8100 Århus C (Cirius 58)<br />
• 8.18 Reitan Ejendomsudvikling A/S v/Stephan Sørensen, Jægergårdsgade 97 3. sal,<br />
8000 Århus C (Cirius 59)<br />
• 8.19 KAUP A/S v/Ulrik Poulsen, Allégade 2, 8700 Horsens (Cirius 60)<br />
• 8.20 Bjørn Christiansen Landinspektører, Jordsmonnet 2, 8900 Randers (Cirius 62)<br />
• 8.21 Landinspektørfirmaet LE34 Århus A/S, Ryhavevej 7, 8210 Århus V (Cirius 69)<br />
• 8.22 NIRAS Konsulenterne A/S, Åboulevarden 80, 8100 Århus C (Cirius 70)<br />
• 8.23 NETTO Udviklingsafdelingen, Mimersvej 1, 4600 Køge (Cirius 73)<br />
• 8.24 NETTO Udviklingsafdelingen, Mimersvej 1, 4600 Køge (Cirius 75)<br />
• 8.25 NETTO Udviklingsafdelingen, Mimersvej 1, 4600 Køge (Cirius 76)<br />
• 8.26 REMA Ejendomsinvest A/S, Jægergårdsgade 97 3. sal, 8000 Århus C (Cirius 80)<br />
• 8.27 Jan Cassøe Lassen, Solkr<strong>og</strong>en 10, 8250 Egå (Cirius 82)<br />
• 8.28 T. Skovgaard Sørensens tegnestue aps, Bakke Allé 12, 8230 Åbyhøj (Cirius 97)<br />
• 8.29 Landinspektørfirmaet v/Henrik Langballe, Vestergade 8, 8100 Århus C (Cirius 469)<br />
9. Henvendelser fra Planstrategi 2008 vedr. landsbyer, henvist <strong>til</strong> behandling<br />
i forbindelse med kommuneplanrevisionen (side 187-190)<br />
• 9.1 Martin Sørensen, Geding Byvej 22, 8381 Tilst (SEK/07/00375/551)<br />
• 9.2 Ane Marie Hjermitslev <strong>og</strong> Henrik Albinus, Højballevej 2, 8320 Mårslet<br />
(SEK/07/00375/423)<br />
Side 8 af 190
• 9.3 Bæk Simonsen & Aaris v/advokat Gert Lund, Klostergade 32 F, 8000 Århus C<br />
(SEK/07/00375/244)<br />
• 9.4 Aksel Buchard, Tandrupvej 10, Hørslev, 8462 Harlev (SEK/07/00375/192)<br />
• 9.5 Kirsten <strong>og</strong> Niels Elvstrøm, Gl. Mosevej 1 A, 8462 Harlev (SEK/07/00375/279)<br />
• 9.6 Reitan Boligudvikling, Jægergårdsgade 97, 8100 Århus C (SEK/07/00375/456)<br />
• 9.7 Ethelberg Proces, Ingerslevvej 68, 8361 Hasselager (SEK/07/00375/479)<br />
• 9.8 M<strong>og</strong>ens Ravndrup, Kirkesvinget 3, Framlev, 8462 Harlev (SEK/07/00375/534)<br />
• 9.9 Landinspektørfirmaet LE34, Ryhavevej 7, 8210 Århus V (SA/05/00656)<br />
• 9.10 Landinspektørfirmaet Bøgh <strong>og</strong> Krabbe, Rosensgade 36, 8000 Århus C<br />
(POB/06/00223)<br />
• 9.11 Michael Morgen, Tåsingegade 10, 8200 Århus N (SEK/07/00375/9)<br />
• 9.12 Anders Glavind Jensen, Nabovej 26, Lindå, 8541 Skødstrup (SEK/07/00375/553)<br />
• 9.13 Landinspektørfirmaet Bjørn Christiansen, Jordsmonnet 2, 8900 Randers<br />
(POB/07/00631)<br />
Side 9 af 190
Resume af høringssvar – ved offentlighedsfase <strong>og</strong><br />
forud herfor<br />
1. Eksterne offentlige myndigheder<br />
1.1 Odder Kommune, Rådhusgade 3, 8300 Odder (Cirius 219)<br />
Odder Kommune meddeler, at man ikke har bemærkninger <strong>til</strong> Århus Kommunes forslag <strong>til</strong><br />
Kommuneplan 2009.<br />
1.2 Skanderborg Kommune, Adelgade 44, 8660 Skanderborg (Cirius 302)<br />
Skanderborg Kommune <strong>til</strong>kendegiver at anerkende Århus Kommunes bestræbelser på at fastholde<br />
<strong>og</strong> udvikle Århus som Vestdanmarks hovedby. Skanderborg Kommune værdsætter, at<br />
Århus Kommune har signaleret, at udviklingen blandt andet skal ske i samspil med regionens<br />
<strong>og</strong> landsdelens øvrige byer – blandt andet i regi af det velfungerende 7-kommunesamarbejde<br />
<strong>og</strong> samarbejdet i det østjyske bybånd.<br />
Skanderborg Kommune <strong>til</strong>slutter sig Århus Kommunes synspunkter på udviklingen af områdets<br />
infrastruktur, herunder udvidelse af den østjyske motorvej, hurtigere t<strong>og</strong>forbindelser <strong>til</strong> København<br />
<strong>og</strong> Hamborg, etablering af letbane, Kattegatforbindelse m.v.<br />
Det er registreret, at et område tæt på kommunegrænsen <strong>til</strong> Skanderborg Kommune udlægges<br />
som ”umiddelbart egnet vindmølleområde”. Området ligger imidlertid meget tæt på Skanderborg<br />
Kommunes centerbyer Skovby <strong>og</strong> Herskind, der begge forventes at få en vækst i den<br />
kommende planperiode. Området er <strong>til</strong>lige beliggende i udkanten af naturområdet Lyngbygård<br />
Ådal.<br />
På grund af Skanderborg Kommunes stærke interesse i områdets udvikling gør Skanderborg<br />
Kommune indsigelse mod den foreslåede placering af vindmøller i dette område. Samtidig er<br />
Skanderborg Kommune generelt positivt inds<strong>til</strong>let over for ops<strong>til</strong>ling af vindmøller <strong>og</strong> indgår<br />
gerne i drøftelser om placering af vindmøller.<br />
Skanderborg Kommune ser gerne et samarbejde med Århus Kommune om naturområder –<br />
blandt andet om Lyngbygård Ådal <strong>og</strong> om en rekreativ forbindelse <strong>til</strong> Ry.<br />
Endvidere gøres opmærksom på, at såfremt det i forbindelse med færdiggørelsen af kommuneplanen<br />
for Skanderborg Kommune besluttes, at Herredsvej syd om Hørning by skal søges<br />
forlænget <strong>til</strong> Beder-Bering vejen i Århus Kommune, vil Skanderborg Kommune gerne i dial<strong>og</strong><br />
med Århus Kommune om den nærmere planlægning af en eventuel <strong>til</strong>slutning.<br />
Endelig har Skanderborg Kommune hæftet sig ved, at der i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 for<br />
Århus Kommune udpeges et område ved Harlev som mulig placering for kraftvarme- <strong>og</strong> forbrændingsanlæg.<br />
Det <strong>til</strong>kendegives, at Skanderborg Kommune <strong>og</strong>så fremover vil være interesseret<br />
i at fortsætte det igangværende samarbejde om fælles energiforsyning i Århus regionen<br />
– <strong>og</strong>så hvis den fælles energiforsyning kommer <strong>til</strong> at omfatte et nyt anlæg i Harlev.<br />
Side 10 af 190
1.3 Region Midtjylland, Skottenborg 26, Postboks 21, 8800 Viborg (Cirius<br />
304)<br />
Indledningsvis gøres opmærksom på, at Regionsrådet har givet administrationen bemyndigelse<br />
<strong>til</strong> at svare et byråd, såfremt planforslaget ligger inden for intentionerne i den regionale udviklingsplan<br />
for Region Midtjylland.<br />
Regionen knytter i øvrigt følgende kommentarer <strong>til</strong> forslaget <strong>til</strong> Kommuneplan 2009:<br />
Generelle bemærkninger<br />
Århus Kommunes udmeldinger om Århus som hovedby i Vestdanmark falder helt i tråd med<br />
den overordnede vision i den regionale udviklingsplan som ”en international vækstregion i et<br />
sammenhængende Danmark”.<br />
Århus Kommune har i den sammenhæng blik for, at der er tale om et bredt samspil med internationalt/globalt<br />
perspektiv samt samspil mellem landdistrikter <strong>og</strong> by. Samtidig er der gjort<br />
meget ud af at integrere visioner om en byudviklingsstrategi, der tager højde for bæredygtighed<br />
i relation <strong>til</strong> miljø, energi, sundhed <strong>og</strong> det sociale.<br />
Natur <strong>og</strong> miljø<br />
Regionen mener, at der i høj grad er overensstemmelse mellem visionerne for natur <strong>og</strong> miljø i<br />
den regionale udviklingsplan <strong>og</strong> kommuneplanforslaget.<br />
Erhvervsudvikling <strong>og</strong> turisme<br />
Århus Kommunes vision for erhvervsudviklingen i Århus – at bevare sin position som regionalt<br />
vækstcentrum <strong>og</strong> udbygge sin postion som nationalt <strong>og</strong> internationalt vækstområde – er fin i<br />
tråd med den regionale målsætning.<br />
I partnerskabsaftalen mellem Regeringen <strong>og</strong> Region Midtjylland fremgår det, at Århus i højere<br />
grad bør indfrie sit potentiale som citybreak <strong>og</strong> erhvervsturismedestination. I forslag <strong>til</strong> Kommuneplan<br />
2009 er der lagt vægt på, at Århus skal udnytte sit potentiale for by- <strong>og</strong> erhvervsturisme<br />
– uden at det nærmere er angivet, hvorledes potentialet kan optimeres <strong>til</strong> gavn for for<br />
en bredere erhvervsudvikling med fokus på turisme.<br />
Af partnerskabsaftalen fremgår det som et væsentligt element i markedsføringen at <strong>til</strong>trække<br />
store begivenheder, der i sig selv bidrager <strong>til</strong> at markedsføre <strong>og</strong> synliggøre regionen. I kommuneplanforslaget<br />
er der lagt vægt på Århus som et oplevelsescentrum, som kan <strong>til</strong>trække<br />
store begivenheder, f.eks. Europæisk Kulturhovedstad 2017 – i overensstemmelse med en<br />
mangfoldig kulturpolitik.<br />
I beskrivelsen af erhvervsstrukturen <strong>og</strong> de nye væksterhverv er nævnt oplevelseserhvervene<br />
som værende i kraftig vækst – uden at der d<strong>og</strong> er en nærmere beskrivelse af disse erhverv <strong>og</strong><br />
deres betydning.<br />
I kommuneplanforslaget er der lagt stor vægt på oplevelser som en integreret del af udviklingen<br />
af en sammenhængende <strong>og</strong> spændende bystruktur. Tilsvarende gælder for landskabet,<br />
naturen <strong>og</strong> det åbne land. Dette er i overensstemmelse med visionerne i den regionale udviklingsplan.<br />
Trafikinfrastruktur<br />
Regionen er af den opfattelse, at Århus Kommunes planer for udvikling af trafikinfrastrukturen<br />
er overordnet helt i tråd med den regionale udviklingsplan.<br />
D<strong>og</strong> er der anledning <strong>til</strong> at fremkomme med et par præciseringer/tydeliggørelser:<br />
Side 11 af 190
Midttrafik sender lige nu udkast <strong>til</strong> trafikplan i høring. Det må således forventes, at der sideløbende<br />
med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2009 <strong>og</strong>så vedtages en trafikplan (eller<br />
den er vedtaget) for såvel den lokale som regionale kollektive trafik.<br />
Midttrafik er ansvarlig for driften af det kollektive bus- eller t<strong>og</strong>net, medens Region Midtjylland<br />
indgår i planlægningen af trafikinfrastruktur generelt, herunder <strong>og</strong>så af letbanevision.<br />
Energi<br />
Århus Kommunes målsætning om at blive CO 2 -neutral i 2030 spiller fint op <strong>til</strong> målsætningerne<br />
i den regionale udviklingsplan.<br />
Nytænkning af kraftvarmesektoren vurderes at være et væsentligt skridt i den rigtige retning.<br />
Især byerne bidrager <strong>til</strong> det regionale CO 2 -udslip. Det er derfor væsentligt, at byer <strong>og</strong> bydele<br />
indtænker <strong>og</strong> anvender ny vedvarende energiteknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> udvikler måder at begrænse det fossile<br />
energiforbrug på. Århus Kommune giver et bidrag her<strong>til</strong> i kommuneplanforslaget, dels i<br />
kraft af planerne for kraftvarmeforsyningen, dels i kraft af planlægningen for nye vindmølleområder.<br />
I Vækstforums erhvervsmæssige megasatsning på energi <strong>og</strong> miljø lægges der blandt andet op<br />
<strong>til</strong> udvikling af demonstrationsprojekter på energiområdet. Projekter, der kan bidrage <strong>til</strong> erhvervsmæssig<br />
vækst, øget anvendelse af vedvarende energi samt forbedringer af miljøet i<br />
form af reduceret udledning af drivhusgasser <strong>til</strong> atmosfæren <strong>og</strong> nedbringelse af udledning af<br />
næringsstoffer <strong>til</strong> vandmiljøet. Flere af de initiativer, kommuneplanforslaget præsenterer, vurderes<br />
at kunne danne basis for udvikling af demonstrationsprojekter <strong>og</strong> samarbejde mellem<br />
Region Midtjylland <strong>og</strong> Århus Kommune.<br />
Region Midtjylland deltager gerne i dial<strong>og</strong> med Århus Kommune om, hvordan et samarbejde<br />
kan styrke udviklingen i Kommunen.<br />
1.4 Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital v/projektdirektør Morten<br />
Weise Olesen, Hedeager 3, 8200 Århus N (Cirius 310)<br />
Projektafdelingen foreslår, at der i forhold <strong>til</strong> det nye hospital foretages en justering af arealafgrænsningen<br />
for så vidt angår udpegning af ”Byområde, hvor høje huse som udgangspunkt ikke<br />
kan afvises”.<br />
Det anføres, at der i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 på side 70 med lilla markering er angivet<br />
områder, hvor der vil kunne etableres høje huse. Området mellem den eksisterende Herredsvej<br />
<strong>og</strong> den planlagte ny Herredsvej indgår stort set ikke i disse områder.<br />
Med de nuværende planer for Det Nye Universitetshospital planlægges for at etablere høje huse<br />
på mindre dele af arealerne vest for den eksisterende Herredsvej. Lokalplanarbejdet forventes<br />
igangsat i februar 2009 med en forventet endelig vedtagelse inden udgangen af 2009.<br />
Det foreslås på den baggrund, at kommuneplanforslaget ændres, så der gives mulighed for at<br />
etablere byggeri med høje huse mellem den eksisterende Herredsvej <strong>og</strong> ny Herredsvej på de<br />
dele af følgende matrikler, der vil komme <strong>til</strong> at ligge øst for en ny Herredsvej:<br />
• Den nordlige del af matr. nr. 136 Skejby, Århus Markjorder, der ligger inden for rammerne<br />
af kommuneplan<strong>til</strong>læg nr. 107 <strong>til</strong> Kommuneplan 2001<br />
• Matr. nr. 137 Skejby, Århus Markjorder<br />
• Matr. nr. 7a Brendstrup, Tilst<br />
• Matr. nr. 1k Brendstrup, Tilst<br />
• Matr. nr. 8d Brendstrup, Tilst<br />
Side 12 af 190
• Matr. nr. 2e Brendstrup, Tilst.<br />
Dermed sikres der i kommuneplanen optimale rammer for lokalplanlægningen af Det Nye Universitetshospital.<br />
1.5 Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg (Cirius<br />
367)<br />
Miljøcenter Århus oplyser, at der den 19. december 2008 blev afholdt møde mellem Århus<br />
Kommune <strong>og</strong> de statslige myndigheder, repræsenteret ved Miljøcenter Århus, Vejdirektoratet<br />
<strong>og</strong> Direktoratet for FødevareErhverv.<br />
På baggrund af drøftelsen har Århus Kommune fremsendt forslag <strong>til</strong> ændringer <strong>og</strong> suppleringer<br />
af kommuneplanforslaget, idet der gøres opmærksom på, at der er tale om tekniske kommentarer<br />
<strong>og</strong> forslag fremsendt med forbehold for Byrådets godkendelse.<br />
Miljøcenter Århus har ingen indvendinger imod kommuneplanforslaget under forudsætning af,<br />
at der ved den endelige vedtagelse medtages de ændringer <strong>og</strong> suppleringer, som fremgår af<br />
miljøcentrets vedlagte notat af 22. januar 2009.<br />
Ophævelse af Regionplan 2005<br />
Miljøcentret er inds<strong>til</strong>let på – efter ansøgning om det fra Århus Kommune - at ophæve de regionplanretningslinier,<br />
der ikke bortfalder ved ikrafttrædelsen af vandplanen eller råstofplanen.<br />
Århus Kommune kan sende sin ansøgning om ophævelse af de konkrete regionplanretningslinier,<br />
når indholdet af kommuneplanen er kendt, det vil sige når der foreligger et færdigt udkast<br />
<strong>til</strong> endelig vedtagelse. Miljøcentret vil så foretage ophævelsen, så den træder i kraft, når<br />
der foreligger en gyldigt vedtaget kommuneplan.<br />
1.6 Syddjurs <strong>og</strong> Norddjurs kommuner v/kommunaldirektør Jesper Kaas<br />
Schmidt, Torvet 3, 8500 Grenå (Cirius 443)<br />
Syddjurs Kommune <strong>og</strong> Norddjurs Kommune anfører, at Grenaabanen <strong>og</strong> godstrafikken rummer<br />
store potentialer. Det er således vigtigt at muliggøre:<br />
• hyppigere afgange end timedrift<br />
• gennemgående t<strong>og</strong> på delstrækninger nær Århus<br />
• mere plads/tid <strong>til</strong> passage af godst<strong>og</strong>.<br />
På den baggrund ser Syddjurs Kommune <strong>og</strong> Norddjurs Kommune gerne, at dobbeltspor/krydsningsspor<br />
indgår i den videre planlægning på mest muligt af strækningen Hornslet –<br />
Århus H.<br />
Konkret foreslår Syddjurs Kommune <strong>og</strong> Norddjurs Kommune, at der i Kommuneplan 2009 for<br />
Århus Kommune sikres:<br />
• godspassage fra Grenaa Havn på strækningerne igennem Århus, inklusive strækningen<br />
langs Århus Havn.<br />
• planlægningsmæssig mulighed for krydsningsspor/dobbeltspor på så meget som muligt<br />
af Grenaabanens tracéer i Århus Kommune.<br />
• at der ikke foretages arealanvendelser, der kan vanskeliggøre fremtidige dobbeltspor<br />
langs Grenaabanens nuværende tracé.<br />
Det menes, at de foreslåede arealreservationer stemmer godt overens med planer <strong>og</strong> visioner<br />
for letbaneudviklingen i Århus <strong>og</strong> Østjylland.<br />
Side 13 af 190
2. Organisationer <strong>og</strong> foreninger<br />
2.1 Dansk Akvakultur v/Lisbeth Jess Plesner, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg<br />
(Cirius 117)<br />
Det anføres, at Folketinget lægger vægt på de gunstige muligheder for dansk akvakultur <strong>og</strong><br />
dermed <strong>og</strong>så ønsker at fremme erhvervet. Af den vedtagne handlingsplan for fiskeri <strong>og</strong> akvakultur<br />
fremgår, at inden 2013 forventes havbrugsproduktionen at stige <strong>til</strong> 40.000 tons pr. år<br />
<strong>og</strong> dambrugsproduktionen <strong>til</strong> 60.000 tons pr. år. Dette sker samtidigt med, at miljøeffektiviteten<br />
(udtrykt som produceret mængde pr. udledningsenhed <strong>til</strong> miljøet) øges med 40 % <strong>og</strong> inden<br />
for en samlet ramme af kvælstofudledning på i alt 2.400 tons/år.<br />
Århus Kommunes Kommuneplan 2009 bør således indeholde mulighed for etablering af akvakulturanlæg,<br />
herunder dambrug, havbrug, skaldyrsopdræt m.m.<br />
Det præciseres, at de statslige mål på dette område er:<br />
• At akvakulturanlæg sikres en lokalisering, som kan bidrage <strong>til</strong> at fremme erhvervets<br />
udviklingsmuligheder <strong>og</strong> minimere miljøbelastningen.<br />
• At fiskeri <strong>og</strong> akvakultur giver grundlag for gode arbejdspladser <strong>og</strong> livsbetingelser blandt<br />
andet i yderområderne.<br />
Desuden fremgår det af de statslige interesser i kommuneplanlægning 2009, at kommunerne i<br />
fællesskab skal udpege <strong>til</strong>strækkelige arealer <strong>til</strong> virksomheder med særlige beliggenhedskrav,<br />
herunder havbrug. Endvidere skal kortbilaget <strong>til</strong> Fødevareministeriets havbrugsrapport lægges<br />
<strong>til</strong> grund for lokalisering af havbrug.<br />
Det anføres, at akvakultur er en dokumenteret miljøeffektiv måde at producere fødevarer på,<br />
samtidigt med at erhvervet har skabt respekt om sit miljøarbejde ved at vise vilje <strong>og</strong> evne <strong>til</strong><br />
løbende at forbedre miljøeffektiviteten – først med optimering af foder <strong>og</strong> drift <strong>og</strong> nu med forøget<br />
anvendelse af recirkulation <strong>og</strong> fangkulturer ved havbrug (alger, muslinger).<br />
Det er således vigtigt, at der sikres mulighed for at fastholde eksisterende anlæg samt mulighed<br />
for at etablere nye bæredygtige <strong>og</strong> ofte højteknol<strong>og</strong>iske akvakulturanlæg både inden for<br />
ferskvand <strong>og</strong> saltvand.<br />
Til sidst nævnes, at det er vigtigt at udlægge arealer <strong>til</strong> nyetablering <strong>og</strong> udvikling af akvakulturerhvervet<br />
både i industriområder <strong>og</strong> i f.eks. havneområder, samt i det åbne land.<br />
2.2 Miljøgruppen, Studstrup Borgerforening v/Jasper Eriksen,<br />
jaer@alectia.com (Cirius 115)<br />
Studstrup Borgerforening er generelt stor <strong>til</strong>tænger af vedvarende energi. Men målsætningen<br />
om, at Århus Kommune skal være CO 2 -neutral i 2030 skal nås under hensyntagen <strong>til</strong> naboer,<br />
landskab <strong>og</strong> natur.<br />
I relation <strong>til</strong> Studstrup anføres følgende:<br />
• Visuelle effekter:<br />
Helt overordnet vil mange husstande i Studstrup blive visuelt berørt af vindmøllerne.<br />
• Rekreative værdier:<br />
Møllerne bliver placeret i nærhed af 2 rekreative områder – dels badestranden i Stud-<br />
Side 14 af 190
strup – dels mod Kaløvig Bådelaug, der har stor værdi for lystsejlere <strong>og</strong> fritidsfiskere.<br />
• Støjbelastning:<br />
For store vindmøller er der endnu ikke et <strong>til</strong>strækkeligt erfaringsgrundlag for præcist at<br />
kunne vurdere <strong>og</strong> dokumentere støjpåvirkningerne – hvilket blandt andet kan ses af<br />
den verserende debat mellem vindmølleindustrien <strong>og</strong> akustikprofessor Henrik Møller fra<br />
Aalborg Universitet. Professoren oplyser, at opsætning af store vindmøller medfører<br />
væsentlig forøgelse af den lavfrekvente støj.<br />
Debatten viser endvidere, at vindmølleindustrien ikke overraskende er af den opfattelse,<br />
at store vindmøller ikke vil bidrage <strong>til</strong> øget støjbelastning.<br />
Konkrete erfaringer med store vindmøller er d<strong>og</strong> gjort i Sverige. Her føler naboer sig<br />
stadig generet, selvom den lavfrekvente støj er under grænseværdien.<br />
I Studstrup skal støjproblematikken endvidere ses i lyset af, at Studstrupværket i forvejen<br />
ikke er i stand <strong>til</strong> at overholde grænseværdierne for støj i området.<br />
• Refleksioner <strong>og</strong> skyggevirkning:<br />
Refleksioner <strong>og</strong> særligt skyggevirkning fra de roterende vinger er kendt som en gene<br />
for naboer <strong>til</strong> vindmøller.<br />
• Landskabelig påvirkning:<br />
Borgerforeningen mener ikke, at de landskabelige værdier langs kystzonen bør belastes<br />
yderligere end det allerede er <strong>til</strong>fældet. Kaløvigområdet betragtes af mange som et af<br />
de smukkeste naturområder langs Århus Bugten.<br />
• Områdets vindressource:<br />
Endelig s<strong>til</strong>ler Borgerforeningen sig tvivlende over for områdets egnethed <strong>til</strong> vindmølledrift.<br />
Det <strong>til</strong>grænsende område er bakket <strong>og</strong> delvist udlagt <strong>til</strong> skov, ligesom bygningsmassen<br />
på Studstrupværket må antages at bidrage <strong>til</strong> både turbulens <strong>og</strong> lægivende effekt.<br />
Borgerforeningen opfordrer <strong>til</strong>, at Århus Kommune nøje overvejer placeringen af nye vindmølleområder.<br />
Endvidere finder Borgerforeningen det for rimeligt, at kommunen som minimum s<strong>til</strong>ler garanti<br />
for, at eventuel etablering af vindmøller ikke vil medføre problemer i relation <strong>til</strong> boligsalg (<strong>og</strong><br />
især pris), støj, generende refleksioner, skyggevirkninger <strong>og</strong> lysflimmer.<br />
2.3 Søren Egge Rasmussen, Hjortshøj Møllevej 162, 8530 Hjortshøj - Folketingskandidat<br />
for Enhedslisten (Cirius 133)<br />
For at nå målet om CO 2 -neutralitet i Århus Kommune i 2030 mener Enhedslisten, at alle muligheder<br />
skal undersøges. Der skal gennemføres reduktioner i CO 2 -udslippet på 5 % om året<br />
fra 2009.<br />
Det konstateres, at Århus Kommune er tæt bebygget – hvilket begrænser antallet af vindmøller<br />
i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009. Men med en samtidig satsning på at nedbringe energiforbruget<br />
kan møllerne d<strong>og</strong> hurtigt komme <strong>til</strong> at dække en større procentdel af strømforbruget i<br />
Århus Kommune <strong>og</strong> dermed blive en væsentlig del af energiforsyningen.<br />
Side 15 af 190
Efter Enhedslistens opfattelse er vindmøllestrøm den billigste vedvarende energikilde, især når<br />
møllerne placeres på land. Derfor er det mest oplagt at sikre udbygning med store vindmøller<br />
på de bedste placeringer på land <strong>og</strong> på havnen.<br />
Vindmøller på Århus Havn <strong>og</strong> ved Studstrupværkets kullagre vil give en markant placering,<br />
som viser retningen for en bæredygtig fremtid <strong>og</strong> understreger Århus som centrum for udviklingen<br />
af vindmølleteknol<strong>og</strong>i.<br />
Møller på Århus Havn kan for eksempel placeres på en ny mole med offentlig adgang, udsigtspunkter,<br />
gangstier, havbad <strong>og</strong> plads <strong>til</strong> lystfiskere. Det rekreative kan nemt forenes med møllernes<br />
placering på en mole.<br />
Det anbefales, at Århus Kommune i lighed med Samsø Kommune investerer i vindmøller. Eller<br />
de lokale energiselskaber kunne stå for vindmølleprojekter <strong>og</strong> give århusianerne mulighed for<br />
at købe anddele i møllerne. Herved kan man sikre sig lokal opbakning <strong>og</strong> give mange mennesker<br />
mulighed for at tage medansvar for CO 2 -reduktioner.<br />
2.4 <strong>Afdeling</strong>sbestyrelsen i afd. 114 AL2boligs byggeri, Hjortshøjparken 10,<br />
8530 Hjortshøj (Cirius 141)<br />
<strong>Afdeling</strong>sbestyrelsen er af den opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at opføre en discount<br />
dagligvareforretning eller et lille indkøbscenter centralt placeret i Hjortshøj bymidte.<br />
Mange beboere, <strong>og</strong>så ældre borgere, efterspørger bedre lokale indkøbsmuligheder. Den gamle<br />
Statoilgrund på Hundkærvej vurderes at være en god placering, da den er beliggende inden for<br />
bycentret.<br />
Bestyrelsen er bekendt med, at den såkaldte ”Statoilgrund” er omfattet af en klausul. Det anbefales,<br />
at klausulen ophæves.<br />
Bestyrelsen fores<strong>til</strong>ler sig et indkøbscenter, som eventuelt kan bygges i 2 etager – med en<br />
dagligvarebutik i stueetagen i forbindelse med et apotekudsalg <strong>og</strong> en postbutik. I øverste etage<br />
kan mindre erhvervsdrivende – såsom frisør, læge, tandlæge <strong>og</strong> fysioterapeut – lokalisere<br />
sig.<br />
Endvidere opfordrer afdelingsbestyrelsen <strong>til</strong>, at en del af Østergaard grunden udlægges <strong>til</strong> rekreativt<br />
grønt område for byens borgere. Dette kunne være et mødested for voksne <strong>og</strong> børn<br />
med borde <strong>og</strong> bænke samt med en naturlegeplads med et mindre træhus <strong>til</strong> at opholde sig i.<br />
Eventuelt kunne der <strong>og</strong>så blive tale om en rulleskøjtebane <strong>og</strong> en lille scene. Området kunne<br />
blive et samlingssted for arrangementer, byfester m.v. samt et muligt mødested for de unge i<br />
byen.<br />
2.5 Grundejerforeningen Elishøj v/formanden Jørgen Aaberg Warncke, 8541<br />
Skødstrup (Cirius 144)<br />
På vegne af Grundejerforeningen foreslås, at kommuneplanforslaget for Skødstrup-Løgten<br />
ændres, så anvendelserne inden for de berørte rammeområder ikke er i strid med Grundejerforeningens<br />
alternative forslag i relation <strong>til</strong> nye sportsfaciliteter ved Skødstrup Hallen <strong>og</strong> Skødstrup<br />
skole. Der henvises <strong>til</strong> rapport, der er afleveret hos Planlægning <strong>og</strong> Byggeri den 3. oktober<br />
2008.<br />
I særlig grad henledes opmærksomheden på område 39.02.21 RE, der i forslaget er udlagt<br />
som offentligt rekreativt område. Grundejerforeningen ønsker, at dette område <strong>og</strong>så kan anvendes<br />
<strong>til</strong> p-pladser i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> nye <strong>og</strong> udvidede sportsfaciliteter.<br />
Side 16 af 190
2.6 Frank Topholm, repræsentant for beboerne på Muslingevej, Muslingevej<br />
11, 8250 Egå (Cirius 152)<br />
Som repræsentant for beboerne på Muslingevej gøres der indsigelse mod forslag <strong>til</strong> Kommuneplan<br />
2009.<br />
Beboerne på Muslingevej havde forventet, at Århus Kommune i forbindelse med revision af<br />
kommuneplanen havde fjernet matr. nr. 9dø <strong>og</strong> 9ea (Muslingevej 34 <strong>og</strong> 30) fra centerområde<br />
28.01.07 CE <strong>og</strong> i stedet tydeliggjort, at disse to ejendomme er underlagt byplanvedtægt nr. 5.<br />
En fortsat placering af ejendommene i centerområdet har givet <strong>og</strong> vil med stor sandsynlighed<br />
give et fejlagtigt indtryk af ejendommenes anvendelsesmuligheder – med risiko for efterfølgende<br />
konflikter mellem ejendommenes ejere/lejere, Århus Kommune <strong>og</strong> områdets beboere.<br />
En byplanvedtægt er stærkere end en kommuneplan.<br />
Der synes ikke at være gode argumenter for at lade de to ejendomme indgå i centerområdet.<br />
De eneste – men tynde argumenter – skulle være, at matr. nr. 9ea tidligere har været anvendt<br />
<strong>til</strong> autoforhandling <strong>og</strong> i dag bruges som detailsalg for Jem & Fix. Og matr. nr. 9dø har tidligere<br />
været ejet <strong>og</strong> anvendt af Idé Møbler som lager <strong>til</strong> en forretning i centerområdet, <strong>og</strong> som nu<br />
blandt andet fungerer som lager for Jem & Fix.<br />
Frank Topholm anfører følgende argumenter for at holde de to ejendomme ude af centerområdet:<br />
• Ejendommene hører ikke naturligt med <strong>til</strong> det øvrige centerområde.<br />
• Begge ejendomme har udelukkende indkørsel fra den blinde, private fællesvej, Muslingevej<br />
– hvilket i øvrigt medfører store trafikale gener for beboerne på Muslingevej.<br />
• De to ejendomme er (sammen med de øvrige erhvervsvirksomheder mod sydvest ad<br />
den blinde del af Muslingevej) underlagt byplanvedtægt nr. 5.<br />
Her er der fastlagt en række strammere restriktioner end for centerområdet – f.eks.<br />
med hensyn <strong>til</strong> bebyggelsesprocent (40 mod kommuneplanens 65), etageantal (1 mod<br />
kommuneplanens 2 etager), byggehøjde (5 m mod kommuneplanens 8,5 m) <strong>og</strong> ligeledes<br />
med hensyn <strong>til</strong> erhvervstyper. Ifølge byplanvedtægten er anvendelsen fastlagt <strong>til</strong><br />
kontor- <strong>og</strong> handelsvirksomhed med overvejende engrosomsætning <strong>og</strong> lagervirksomhed.<br />
Med sigte på at undgå konflikter m.v. anbefales, at det tydeligt kommer <strong>til</strong> at fremgå af Kommuneplan<br />
2009, at området langs den blinde del af Muslingevej (de lige husnumre fra <strong>og</strong> med<br />
nr. 30) primært er underlagt bestemmelserne i byplanvedtægt nr. 5 – eventuelt ved at udlægge<br />
området i et særskilt delområde, hvor det primære udgangspunkt for områdets anvendelse<br />
er byplanvedtægt. nr. 5.<br />
2.7 DONG Energy, v/Søren Fredslund Andersen, Studstrupværket, Ny<br />
Studstrupvej 14, 8541 Skødstrup (Cirius 158)<br />
DONG Energy <strong>og</strong> Studstrupværket finder udpegningen af vindmølleområde ved Studstrupværket<br />
for interessant. DONG Energy vil i givet fald gerne opføre en eller to vindmøller på arealet<br />
– såfremt løsningen kan indpasses i øvrige aktiviteter, herunder <strong>og</strong>så arbejdsmæssig sikker <strong>og</strong><br />
miljømæssig acceptabel.<br />
Der foreligger efter DONG’s opfattelse en væsentlig opgave omkring disponeringen af arealet,<br />
da det bliver anvendt intensivt af Studstrupværket <strong>til</strong> kullager <strong>og</strong> havneareal. Endvidere imødeses<br />
en udfordring omkring vindmøllernes støjbidrag i forhold <strong>til</strong> omgivelserne. Værkets støj-<br />
Side 17 af 190
elastning ligger i dag meget tæt på <strong>og</strong> i enkelte <strong>til</strong>fælde overskrider Miljøstyrelsens vejledende<br />
støjgrænser.<br />
Idet det udpegede område delvist er et havneområde foreslår DONG en ændring af retningslinien<br />
på side 195 i Hovedstrukturen, hvor der er følgende angivet: ”I havneområder med mulighed<br />
for vindmøller skal opførelsen af bygninger m.v. tage hensyn <strong>til</strong> en anvendelse <strong>til</strong> vindmøller.”<br />
Denne formulering kan blive en hæmsko for projekter på Studstrupværket. F.eks.<br />
planlægger DONG Energy en ombygning af værkets blok 3 <strong>til</strong> 100 % biomasse. Dette vil give<br />
en CO 2 -reduktion på op <strong>til</strong> 2.000.000 tons pr. år <strong>og</strong> sikre Århus en CO 2 -neutral fjernvarme.<br />
Det omtalte projekt forudsætter opførelse af et stort silolager, som kan påvirke områdets anvendelse<br />
<strong>til</strong> vindmøller. På den baggrund anmodes om, at formuleringen ændres, så den ikke<br />
finder anvendelse på Studstrupværkets havn.<br />
2.8 Skødstrup Fællesråd v/formanden Jes Retbøll, Tjørnebakken 3C, 8541<br />
Skødstrup (Cirius 164)<br />
Forretningsudvalget for Skødstrup Fællesråd har drøftet 3 spørgsmål, som kommunens opmærksomhed<br />
henledes på:<br />
1) Skovrejsning<br />
I forbindelse med tidligere planlægning er der blevet drøftet en mulig skovrejsning sydvest for<br />
Skødstrup, sådan at Skødstrupskoven blev forlænget ned mod motorvejsudfletningerne. Et sådant<br />
<strong>til</strong>tag ville afskærme mod Hjortshøj samtidig med, at Skødstrup ville få flere rekreative<br />
arealer.<br />
Forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 indeholder ikke planer om yderligere skovrejsning ved Skødstrup.<br />
Men <strong>til</strong> gengæld har Fællesrådet forstået – efter drøftelse med forvaltningen – at forvaltningen<br />
er inds<strong>til</strong>let på konstruktivt at indgå i et samarbejde om anlæg af stier i markskel<br />
<strong>og</strong> lignende steder med henblik på at skabe flere rekreative muligheder.<br />
På den baggrund er Fællesrådet indforstået med, at der ikke på nuværende tidspunkt foretages<br />
skovrejsning. Fællesrådet ønsker snarest at indgå i et samarbejde om at fremskaffe midler<br />
<strong>og</strong> planer <strong>til</strong> nye mulige stier i lokalområdet.<br />
2) Vindmøller<br />
Denne del af henvendelsen drejer sig om muligheden for eventuelt at opføre 2 store vindmøller<br />
ved Studstrupværket.<br />
Forvaltningen har orienteret Fællesrådet om, at der skal gennemføres en VVM-undersøgelse,<br />
inden det kan komme på tale at give <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> ops<strong>til</strong>ling af vindmøller. Men Fællesrådet forudser,<br />
at indvendingerne vil blive så kraftige, at pengene <strong>til</strong> en VVM-undersøgelse vil være<br />
spildte.<br />
Fællesrådet er meget betænkelig ved vindmøllerne ved Studstrupværket – især de støjmæssige<br />
forhold ved de nærliggende beboelser i Studstrup. Endvidere mener Fællesrådet, at det visuelle<br />
billede fra Løgten <strong>og</strong> Skødstrup mod bugten ødelægges væsentligt mere end det allerede<br />
er ødelagt med Studstrupværkets placering i dette naturskønne område.<br />
3) Ny centerplacering ved Ny Studstrupvej i Skødstrup<br />
Med n<strong>og</strong>en undren ser Fællesrådet på forslaget om ny centerstruktur i Skødstrup ved Ny<br />
Studstrupvej. Fællesrådet har en række indvendinger mod at placere en lokal centerstruktur<br />
her:<br />
Side 18 af 190
a. Der er allerede en centerstruktur ved Kløvervangen med et udbygget lægehus,<br />
Superbrugsen <strong>og</strong> en nærbanestation.<br />
b. I området ved Kløvervangen er der plads <strong>til</strong> en videre udbygning – som gennem Stationsvangen<br />
<strong>og</strong> Bondehaven er hægtet fint sammen med det øvrige lokalområde. Der<br />
henvises <strong>til</strong> vedhæftet kort.<br />
En ulempe er, at områderne er privatejede. Men der har været kontakt <strong>til</strong> ejerne, som<br />
nu eller senere vil være interesserede i at sælge <strong>til</strong> Århus Kommune. Skødstrup Varmeværk<br />
skal d<strong>og</strong> blive liggende som relæstation (men uden som hid<strong>til</strong> <strong>og</strong>så som depot).<br />
c. Servicemæssigt vil flere bo i kort afstand fra et center ved Kløvervangen. Selv med en<br />
udbygning af boligområderne ved Ny Studstrupvej vil flere bo rigtigere med et center<br />
ved Kløvervangen.<br />
Herudover vil nye kommende boligområder lettere kunne betjene sig af Løgtencentret<br />
end Bondehavebebyggelserne <strong>og</strong> Tronkærbebyggelserne vil kunne betjene sig af et nyt<br />
center ved Ny Studstrupvej.<br />
Fællesrådet forudser, at dannelsen af et nyt center ved Ny Studstrupvej på sigt vil indebære<br />
en lukning af Superbrugsen.<br />
d. Trafikalt spredes trafikken i lokalområdet ved at bevare <strong>og</strong> udbygge et center ved Kløvervangen.<br />
Jo mere Grenåvejskrydset ved Skødstrup Kirke kan aflastes jo bedre.<br />
Måske kan krydset Bondehaven ændres <strong>til</strong> en minirundkørsel. Dermed kan centret understøttes<br />
her, ligesom en mindre rundkørsel vil have en hastighedsdæmpende faktor<br />
på Bondehaven, hvor der stadig køres alt for stærkt.<br />
Fællesrådets inds<strong>til</strong>ling er, at man helt klart ønsker en centerstruktur ved Kløvervangen <strong>og</strong> ikke<br />
ved Ny Studstrupvej!<br />
2.9 Todbjerg Mejlby – Hjortshøj Egå Jagtforening v/Kjeld Nygaard, Spørringvej<br />
41, Mejlby, 8530 Hjortshøj (Cirius 190)<br />
På vegne af 150 medlemmer af Jagtforeningen <strong>og</strong> de 50 underskrivere af klage over ops<strong>til</strong>ling<br />
af vindmøller ved Hårup (1999) protesteres der på det kraftigste mod yderligere ødelæggelse<br />
af landskabet ved Todbjerg. Området kan ikke bære ops<strong>til</strong>ling af flere vindmøller.<br />
I stedet kan vindmøller placeres på Århus Havn, havneanlægget ved Studstrupværket eller<br />
mest optimalt på havet.<br />
2.10 Miljøgruppen under Mårslet Fællesråd v/Jørgen Brandt Andersen,<br />
jorgen.brandt.andersen@nordea.dk (Cirius 196)<br />
Efter Miljøgruppens opfattelse bliver der ikke en <strong>til</strong>strækkelig afstand mellem Ny Malling <strong>og</strong><br />
Mårslet.<br />
Ud fra kommunens egne analyser <strong>og</strong> prioriteringer forekommer det ubegribeligt, at man vil<br />
placere to byer så tæt. At ens by er velafgrænset har jo stor positiv betydning for ens følelse<br />
af at høre <strong>til</strong> et sted. Det fremhæves ofte som en væsentlig attraktion ved byer som Mårslet.<br />
Det vurderes, at en ordentlig 500 – 1.000 m zone med marker eller skov mellem de nærmeste<br />
haveskel <strong>og</strong>så vil kunne fungere som vigtig spredningskorridor for større, vilde dyr. Uden denne<br />
korridor vil Mårslet-Malling udgøre en barriere på mange kilometer.<br />
Miljøgruppen har meget svært ved at se sammenhængen mellem det der står i Kommuneplan<br />
2001 - ”Selv om Århus er en stor by, er det kendetegnende, at byens borgere generelt har<br />
Side 19 af 190
nem <strong>og</strong> hurtig adgang <strong>til</strong> det åbne land. Århus har mange grønne kiler - Århus Ådal, Marselisborgskovene,<br />
Egådalen m.fl. - som strækker sig langt ind mod bymidten. Den situation har<br />
været fastholdt gennem mange års byudvikling” - <strong>og</strong> "Ny Malling"s placering meget tæt på<br />
Mårslet. Det bliver da f.eks. svært for folk i den sydlige del af Mårslet at gå ud <strong>til</strong> naturområder.<br />
Eksempelvis vil et område som Baronmosen (syd for Bredballegård) forsvinde. Her er der<br />
f.eks. grønne løvfrøer <strong>og</strong> et grævlingekompleks. Der er <strong>og</strong>så lavet et "spor i landskabet".<br />
En anden ting er, at der bliver støjgener for mange, når/hvis man placerer Beder-Bering vejen<br />
i det smalle område. Det synes Miljøgruppen er et stort miljøproblem.<br />
2.11 Fællesrådet for Sabro Fårup v/formanden Johannes Riis, Gammel Viborgvej<br />
106, Mundelstrup, 8471 Sabro (Cirius 198)<br />
Mundelstrup<br />
Fællesrådet er stærkt imod planerne for Mundelstrup, der ønskes bevaret i landzone som en<br />
unik afgrænset landsby med omkring 150 uens unikke huse – helt svarende <strong>til</strong> status for True<br />
<strong>og</strong> Kasted landsby, som ligger meget tættere på Århus.<br />
Her<strong>til</strong> kommer fyldte institutioner <strong>og</strong> skole.<br />
De trafikale problems<strong>til</strong>linger<br />
En realisering af planerne for Mundelstrup vil betyde en forstærket gentagelse af trafikproblemerne<br />
med Sabrovej/Viborgvej.<br />
Flere boliger <strong>og</strong> dermed mere trafik <strong>til</strong> rundkørslen i Todderup via Gl. Viborgvej <strong>og</strong> Tilst Vestervej<br />
vil give totalt trafikkaos på rute 26. I dag er 15 biler i minuttet fra Tilst Vestervej med <strong>til</strong> at<br />
blokere rundkørslen hvert fjerde sekund.<br />
Sabro<br />
Efter Fællesrådets opfattelse blev lokalplan 730 <strong>og</strong> 731 i 2006 vedtaget på et forkert grundlag<br />
om, at der lå byggelinier klar <strong>til</strong> at flytte Viborgvej. Vejdirektoratet har i efteråret 2008 dokumenteret,<br />
at byggelinierne <strong>til</strong>bage i 2003 blev ophævet for en ny Viborgvej forbi Sabro for så<br />
vidt angår 46 matrikler.<br />
På den baggrund <strong>og</strong> af hensyn <strong>til</strong> at bevare en grøn kile med Sabro Rideklub på det tynde lerlag<br />
øst for Sabro skal det viste byudviklingsområde nord for Grønvej udgå.<br />
Når de to lokalplanområder om mange år er udbygget <strong>og</strong> vejproblemerne er løst, kan der i<br />
stedet udlægges et byudviklingsområde på jorden <strong>til</strong> Vistoftvej 70, øst for Sabro.<br />
2.12 Grundejerforeningen Bækvangen v/Helle Andresen, Bækvangen 16,<br />
8530 Hjortshøj (Cirius 202)<br />
Grundejerforeningen gør indsigelse mod ændring af anvendelseskategori for rammeområde<br />
38.01.25 BO (Østergårdgrunden) fra OF <strong>til</strong> BO – idet man er bekendt med, at <strong>til</strong>svarende indsigelse<br />
er fremsendt fra Hjortshøj Landsbyforum. Foreningen kan <strong>til</strong>slutte sig denne indsigelse<br />
som en af de nærmeste naboer <strong>til</strong> Østergårdgrunden. Det lokale kvarter ønskes bevaret med<br />
mulighed for offentlig færdsel for byens borgere.<br />
Der fremføres følgende argumenter for indsigelsen:<br />
Side 20 af 190
• Byens infrastruktur kan efter foreningens mening ikke rumme flere større byggerier<br />
midt i byen. Der har i forvejen været en massiv udbygning bag ved Østergårdgrunden,<br />
<strong>og</strong> trafikken er allerede nu meget tæt forholdene taget i betragtning.<br />
Et argument for at begrænse trafikken netop i dette område er, at der ikke er fortov på<br />
strækningen fra Østergårdgrunden op imod Hjortshøj Kirke. Samtidig er vejen meget<br />
svingende med dårlig udsigtsforhold – i det hele taget en lokal strækning, som ikke er<br />
egnet <strong>til</strong> ret meget trafik. Der kan meget let opstå farlige situationer.<br />
• I øvrigt er det ærgerligt, at hvert grønt område plastres <strong>til</strong> med huse. I stedet bør Århus<br />
Kommune tænke på borgernes velbefindende i byplanlægningen. Borgerne skal have<br />
n<strong>og</strong>et at samles omkring, især i de mindre byer, hvor der i forvejen ikke er mange<br />
muligheder for fælles aktiviteter.<br />
Tidligere har området været lejet ud <strong>til</strong> Østergård Foreningen, som med stor succes har<br />
drevet flere aktiviteter med meget stor <strong>til</strong>slutning fra byens borgere.<br />
Østergårdgrunden er en central <strong>og</strong> attraktiv plet i bybilledet <strong>og</strong> foreningen mener, at<br />
denne plet bør komme alle byens indbyggere <strong>til</strong> gode.<br />
• Hjortshøj er en landsby. Efter foreningens opfattelse er det en af årsagerne <strong>til</strong>, at mange<br />
af byens borgere netop har valgt at bosætte sig her. Med planerne om endnu en<br />
nedlæggelse af en grøn plet for i stedet at etablere bebyggelse, er der stor risiko for at<br />
byen mister sit landsbypræg.<br />
2.13 Harlev Fællesråd v/formanden Arne Nielsen, Nyvangsvej 9, 8462 Harlev<br />
(Cirius 204)<br />
Indledningsvis gør Fællesrådet opmærksom på, at kommuneplanforslaget er blevet behandlet<br />
på flere møder i forretningsudvalg <strong>og</strong> i udvalget for byudvikling. Der har endvidere været afhold<br />
2 borgermøder for beboere i området. Et møde for alle i Harlev Framlev området <strong>og</strong> et<br />
separat møde for beboere nord for motorvejen.<br />
Det skal nævnes, at der <strong>til</strong> de to møder var i alt omkring 185 fremmødte.<br />
Byudvikling i Århus Kommune generelt<br />
Harlev Fællesråd kan <strong>til</strong>slutte sig de skitserede overordnede principper for byudviklingen, som i<br />
et langsigtet perspektiv kan etableres, som det er sket i Lisbjerg.<br />
Det drejer sig om Elev, Harlev, Malling, Skødstrup-Løgten <strong>og</strong> Årslev. Det fremgår af forslaget,<br />
at planlægning af Elev <strong>og</strong> Malling allerede kan gå i gang i næste byrådsperiode. Dette begrundes<br />
blandt andet i de trafikale forhold, idet disse to områder vil blive betjent af eller allerede er<br />
betjent af skinnebåren kollektiv trafik.<br />
Ny by øst for Harlev<br />
Det er Fællesrådets opfattelse, at trafikbetjening af et område kan foretages på flere måder.<br />
Selvom der i et langsigtet perspektiv nok vil blive trukket n<strong>og</strong>le streger <strong>til</strong> en baneforbindelse<br />
forbi Harlev Framlev området, så ligger området allerede i dag i et trafikmæssigt knudepunkt,<br />
hvor de to store jyske motorveje krydser hinanden. Det fremgik på overbevisende måde af<br />
materialet i forbindelse med Planstrategiplan 2008, idet den unikke placering var hovedårsagen<br />
<strong>til</strong> at foreslå placering af en ny by i Harlev.<br />
Derfor er det Fællesrådets opfattelse, at infrastrukturen er på plads allerede i dag <strong>til</strong> at gå videre<br />
med yderligere udbygning.<br />
Det skal i den forbindelse bemærkes, at med salget af de sidste grunde i Kettinggård udstykningen,<br />
er der ingen byggemuligheder <strong>til</strong>bage i området. Så hvis planlægningen af yderligere<br />
Side 21 af 190
yområder udskydes <strong>til</strong> byrådsperioden 2014-2017 eller endnu længere ud, så vil der gå end<strong>og</strong><br />
meget lang tid, før der kommer en byggemulighed i området. Derfor foreslår Fællesrådet,<br />
at planlægningen påbegyndes allerede i næste byrådsperiode.<br />
Harlev Fællesråd lægger vægt på, at planlægning af nye vækstområder <strong>og</strong> infrastruktur øst for<br />
S<strong>til</strong>lingvej forankres i en helhedsplan, som omfatter den gamle by <strong>og</strong> det nye vækstområde.<br />
For at understøtte intentionerne om en helhedsplan, foreslår Harlev Fællesråd at der allerede i<br />
den strategiske planlægningsfase indskrives, at der skal afholdes en arkitektkonkurrence som<br />
påbegyndelse på udviklingsfasen. En arkitektkonkurrence som er baseret på helhedstanken,<br />
som skitseret oven for.<br />
Den ny by bør etableres over en relativ kort tidshorisont. Det er vigtigt, at der hurtigt skabes<br />
grundlag for at etablere nødvendige service<strong>til</strong>bud, så eksisterende <strong>til</strong>bud i Harlev ikke overbelastes.<br />
Centrale byfunktioner etableres i et udvalgt center parallelt med iværksættelse af boligbyggeri.<br />
Infrastruktur planlægges <strong>og</strong> iværksættes, så forbindelse <strong>til</strong> den eksisterende by Harlev kan ske<br />
ved ”niveaufri” forbindelser over eller under S<strong>til</strong>lingvej. Endvidere skal det sikres, at der etableres<br />
et net af gang- <strong>og</strong> cykelstier, så færdsel <strong>til</strong> institutioner kan ske sikkert.<br />
Gode forbindelseslinier <strong>til</strong> øvrige byområder etableres samtidig med øvrigt byggeri.<br />
Forbindelse <strong>til</strong> omverdenen sker ved udbygning af ”letbanesystem”, så det kan betjene Harlev<br />
området.<br />
Service<strong>til</strong>bud, der skal etableres i første fase i den ny by skal omfatte:<br />
• Daginstitutioner, skole med <strong>til</strong>hørende fritidsfaciliteter for junior- <strong>og</strong> ungdomsklubber<br />
m.v. <strong>og</strong> idrætsfaciliteter (hal <strong>og</strong> boldbaner). Herudover skal der tidligt etableres lokaler<br />
<strong>til</strong> butikker <strong>og</strong> liberale erhverv i området øst for Harlev.<br />
• Boliger etableres med blandende boligformer med hovedvægt på ejerboliger (parcelhuse<br />
60 %), men <strong>og</strong>så med etagebyggeri centreret i bykernen, nær station for offentlig<br />
transport.<br />
Erhvervsområde nord for motorvejen <strong>og</strong> vest for S<strong>til</strong>lingvej<br />
Det er Fællesrådets opfattelse, at der foreligger n<strong>og</strong>le særlige planmæssige udfordringer nord<br />
for motorvejen, idet industriområdet nord for motorvejen <strong>og</strong> vest for S<strong>til</strong>lingvej, som blev<br />
rammebelagt allerede i 2001, stadigvæk ikke er lokalplanlagt <strong>og</strong> dermed giver beboere n<strong>og</strong>le<br />
uklare fores<strong>til</strong>linger om, hvad der skal besluttes nu <strong>og</strong> hvad der ikke kan besluttes nu, fordi det<br />
blev besluttet allerede i 2001. Endvidere foreslås der i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 udlagt et<br />
stort erhvervsområde nord for Framlev. Endvidere foreslås landsbyen Framlev omdannet <strong>til</strong><br />
byzone.<br />
Fællesrådet anfører, at dette erhvervsområde (34.02.02 ER <strong>og</strong> 34.02.03 ER) blev udlagt <strong>til</strong> erhvervsområde<br />
i forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 2001. Området er ikke lokalplanlagt,<br />
angiveligt blandt andet på grund af langvarige drøftelser af virksomhedsklassifikation af<br />
de forskellige områder.<br />
Fællesrådet anerkender, at der i Århus Kommune <strong>og</strong>så skal være plads <strong>til</strong> tung industri. Man er<br />
imidlertid af den opfattelse - at på grund af afstandskrav på helt op <strong>til</strong> 500 m - vil det ikke være<br />
særlig realistisk. Området er for lille.<br />
Side 22 af 190
Det fremgår af forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009, at der skal inddrages et større perspektivareal<br />
vest for det allerede udlagte erhvervsareal. Det drejer sig om 34.02.05 JO, som går helt ud <strong>til</strong><br />
kommunegrænsen mod Skanderborg Kommune.<br />
For at forøge størrelsen af det samlede erhvervsområde foreslår Fællesrådet, at perspektivarealet<br />
rammebelægges <strong>til</strong> erhvervsområde allerede nu, i stedet for ved næste revision af kommuneplanen.<br />
Ved at sammenlægge disse områder <strong>til</strong> et stort erhvervsområde vil man kunne<br />
mindske n<strong>og</strong>le af de problemer, som afstandskravene i det nuværende erhvervsområde giver.<br />
Ved at forøge området mod vest allerede nu giver man <strong>og</strong>så mulighed for at anvise placering<br />
af den tunge industri helt mod vest, hvor der er mulighed for at lave en <strong>til</strong>slutning <strong>til</strong> rundkørslen<br />
ved Lillering Skov <strong>og</strong> dermed en direkte <strong>til</strong>kørselsmulighed <strong>til</strong> motorvejen.<br />
De trafikale forhold vil herved forbedres betydeligt, idet der her ikke vil være n<strong>og</strong>en sammenblanding<br />
af tung trafik <strong>og</strong> svage trafikanter (skolebørn <strong>og</strong> cyklister), som det er <strong>til</strong>fældet ved<br />
<strong>til</strong>kørselsrampen ved Framlev.<br />
På den anden side af kommunegrænsen i Skovby er allerede udlagt erhverv <strong>til</strong> tung industri,<br />
så her vil afstandskravene allerede være opfyldt.<br />
Det åbne land<br />
Det er vigtigt at der i forbindelse med etablering af såvel boligområder som erhvervsområder<br />
tages hensyn <strong>til</strong> interesser i det åbne land.<br />
• Der skal ske en klar afgrænsning, så der ikke bygges for tæt mod ådalene (Århus Å <strong>og</strong><br />
Lyngbygårds Å).<br />
• Et grønt område bevares så linien Brabrand Sø – Årslev Engsø – Tåstrup sø forbliver <strong>og</strong><br />
udvikles. I den forbindelse ses gerne, at stisystemet fra Årslev Engsø føres videre mod<br />
vest.<br />
Forslag om erhvervsområde nord for Framlev<br />
I harmoni med det ovenfor nævnte om afgrænsning mod det åbne land, så finder Fællesrådet,<br />
at forslaget om at planlægge et erhvervsområde nord for landsbyen Framlev ikke falder i tråd<br />
med disse principper.<br />
Området ligger på en sydvendt skråning med udsigt mod Århus Ådal <strong>og</strong> mod Lyngbygårds Å,<br />
<strong>og</strong> med udsigt <strong>til</strong> landsbyen Framlev <strong>og</strong> <strong>til</strong> kirken som en af de meget markante bygninger.<br />
Området egner sig <strong>til</strong> alt andet end erhverv.<br />
Derfor vil Fællesrådet foreslå, at forslaget om at omdanne dette område <strong>til</strong> erhverv tages af<br />
bordet.<br />
Såfremt forslaget begrundes i at bruge arealet <strong>til</strong> at opfylde afstandskravene fra det allerede<br />
udlagte erhvervsområde vest for S<strong>til</strong>lingvej, så er det Fællesrådets opfattelse, at forslaget om<br />
at forøge erhvervsområdet mod vest er langt mere perspektivrig.<br />
Landsbyen Framlev<br />
Ifølge kommuneplanforslaget skal landsbyen Framlev overgå <strong>til</strong> byzone, fordi landsbyen vil<br />
indgå i forslaget om at omdanne arealet nord for Framlev <strong>til</strong> erhverv. Såfremt perspektivarealet<br />
opgives, forventer Fællesrådet, at Framlev vil beholde sin landsbystatus. Dette må nødvendigvis<br />
blandt andet medføre, at landsbyafgrænsningen skal justeres, som det er sket med de<br />
øvrige 42 landsbyer i Århus Kommune.<br />
Side 23 af 190
Landsbyer i Århus<br />
Inden for det område, som Harlev Fællesråd normalt betragter som sit interesseområde findes<br />
der 6 landsbyer. Udviklingen i disse landsbyer bør foregå på en nænsom <strong>og</strong> hensynsfuld måde,<br />
for at bevare det individuelle særpræg, som er det karakteristiske ved denne byform. Landsbyerne<br />
kan betragtes som kulturbærere mellem en fortid, som var præget af landbrug, <strong>og</strong> en<br />
nutid, som er præget beboelse <strong>og</strong> fritidsaktiviteter.<br />
Det er Fællesrådets opfattelse, at der bør foregå en vis udvikling i alle landsbyerne, men det<br />
skal være en kontrolleret udvikling. Fællesrådet er <strong>til</strong>freds med, at alle landsbyafgrænsningerne<br />
i landsbyerne nu er blevet revideret.<br />
Men det er fællesrådets opfattelse, at der i mange <strong>til</strong>fælde er mindre arealer i form af landsbrugsjord,<br />
som på grund af nærhed <strong>til</strong> landsbyen, med god ret kunne betragtes som en del af<br />
landsbyen. Altså <strong>og</strong>så en slags udfyldning <strong>til</strong> landsbyen.<br />
Fællesrådet har ingen kommentarer <strong>til</strong> de enkelte landsbyer, bortset fra, at man er bekendt<br />
med, at der foreligger byggemulighed i Hørslev, som ikke er medtaget i kommuneplanen. Det<br />
drejer sig om et åbent areal, som ligger øst for Hørslev <strong>og</strong> nord for Hørslevvej <strong>og</strong> med facade<br />
mod Hørslevvej. Et mindre område, som blot vil virke som en huludfyldning. Fællesrådet kan<br />
ikke se n<strong>og</strong>en begrundelse for, hvorfor et så lille areal, som ligger inde mellem to huse, ikke<br />
kan medtages.<br />
2.14 Grundejerforeningen for Helenelyst, Porskær <strong>og</strong> Laskedalen<br />
v/formanden Søren H. Mørup, Laskedalen 28, 8220 Brabrand (Cirius 208)<br />
Grundejerforeningen er i første omgang fremkommet med en foreløbig <strong>til</strong>kendegivelse:<br />
Formanden oplyser, at der er tale om en nystiftet grundejerforening, der repræsenterer knap<br />
440 husstande i Brabrand. Grundejerforeningen holder sit første møde den 10. februar, hvorfor<br />
man ikke har mulighed for at kommentere kommuneplanforslaget før da.<br />
Kommuneplanforslaget er sat på dagsordenen. Konkret drejer det sig om rammerne for område<br />
24.02.02 ER <strong>og</strong> 24.02.08 BO, hvor foreningen i hvert fald vil drøfte formuleringen af "øvrige<br />
rammebestemmelser" for 24.02.02 ER, hvorefter "Den nordlige del af landzonearealet nord for<br />
Højriisgårdsvej skal anvendes <strong>til</strong> friarealer." Foreningen har selvsagt en klar interesse i anvendelse<br />
af disse arealer, der grænser umiddelbart op <strong>til</strong> foreningens område.<br />
Nu erstattet af synspunkt 2.48.<br />
2.15 Danmarks Naturfredningsforening, <strong>Afdeling</strong>sbestyrelsen i Århus Kommune<br />
v/Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 Tilst (Cirius 210)<br />
Overordnet finder Naturfredningsforeningen, at ”Kommuneplan 2009 - Hovedstruktur” på en<br />
meget overskuelig måde giver et overblik over de landskabelige <strong>og</strong> naturmæssige værdier i<br />
kommunen samt udviklingspotentialerne. Planen rummer således mange gode hensigtserklæringer<br />
<strong>og</strong> målsætninger <strong>og</strong> kan dermed blive et godt værktøj for den videre konkrete planlægning.<br />
Det er selvfølgelig i den sammenhæng meget vigtigt, at de efterfølgende ”sektorplaner” (Friluftsplan,<br />
Skovplan, Naturkvalitetsplan m.fl.) yderligere kvalificerer planmaterialet, så interesserne<br />
i forbindelse med naturbeskyttelse <strong>og</strong> naturbenyttelse varetages på det, kommunen kalder<br />
et bæredygtigt grundlag.<br />
Side 24 af 190
Naturfredningsforeningen vil overordnet pege på, at kravene i de kommende vand- <strong>og</strong> naturplaner<br />
<strong>og</strong> målsætningen om stop for tab af den biol<strong>og</strong>iske diversitet inden 2010 naturligvis skal<br />
opfyldes; det vil komme <strong>til</strong> at s<strong>til</strong>le meget store krav <strong>til</strong> fremtidens udvikling.<br />
Det visuelle miljø<br />
Det anføres i Hovedstrukturen, at kommunen har igangsat forsøgsprojektet ”Smukke veje”,<br />
der skal skabe en indbydende ankomst <strong>til</strong> Århus. Erfaringerne fra første delprojekt for Viborgvej<br />
skal overføres <strong>til</strong> andre af byens betydende indfaldsveje.<br />
I dag er netop Viborgvej et eksempel på en meget uskøn indfaldsvej præget af store stærkt<br />
skæmmende reklamer <strong>og</strong> manglende visuel sammenhæng med blandt andet rene ruiner,<br />
uskønne lerbjerge <strong>og</strong> misligholdte vandhuller. Så Naturfredningsforeningen skal stærkt anbefale,<br />
at Viborgvej ikke benyttes som et efterlignelsesværdigt eksempel. Det selvfølgelige mål:<br />
”Århus Kommune skal kendetegnes ved god arkitektur <strong>og</strong> visuelle kvaliteter” er absolut ikke<br />
opfyldt ved Viborgvej!<br />
Naturfredningsforeningen vil samtidig opfordre <strong>til</strong>, at det visuelle miljø beskyttes mest muligt<br />
mod dominerende reklamer - ikke kun i det åbne land, hvor det direkte er forbudt efter naturbeskyttelsesloven,<br />
men <strong>og</strong>så inden for byzonen.<br />
Byens grønne områder<br />
Naturfredningsforeningen kan fuldt ud <strong>til</strong>slutte sig målsætningen: ”Byens parker skal bevares<br />
som ubebyggede rekreative områder <strong>og</strong> skal sammen med de grønne ruter danne en rekreativ<br />
hovedstruktur”. Men et er målsætning, n<strong>og</strong>et andet er virkeligheden, hvor der fra mange sider<br />
lægges et stort pres på byens grønne oaser.<br />
Naturfredningsforeningen ønsker de største af byens parker varigt beskyttet f.eks. via egentlige<br />
fredninger, som blandt andet København har gjort brug af. Kommunen kunne passende<br />
starte med Botanisk Have!<br />
Det åbne land<br />
Mange af kommuneplanforslagets intentioner for det åbne land er yderst velbegrundede, <strong>og</strong><br />
Naturfredningsforeningen kan kun varmt anbefale, at de gennemføres. Især peges på mulighederne<br />
for at etablere nye vådområder. De to store arealer - Årslev Engsø <strong>og</strong> Egå Engsø -<br />
som kommunen allerede har etableret, viser jo tydeligt, at det er en effektiv måde for reducering<br />
af nitratbelastningen <strong>til</strong> naturen samtidig med, at de to områder i den grad er blevet taget<br />
vel imod af byens borgere som nærrekreative perler. Og for floraen <strong>og</strong> faunaen (ikke mindst<br />
fuglene) er sådanne vådområder af uvurderlig betydning.<br />
Af kommuneplanforslaget fremgår, at fremtidige naturopgaver vil blive prioriteret i den kommende<br />
Naturkvalitetsplan, som ifølge kommuneplanen først skal være klar <strong>til</strong> næste planperiode<br />
med start i 2013. Så længe kan man efter Naturfredningsforeningens opfattelse ikke vente!<br />
Det er derfor glædeligt, at der i Miljøhandlingsplanen anføres, at ”I 2009 forelægges Byrådet<br />
en naturkvalitetsplan, der beskriver kommunale initiativer <strong>til</strong> forbedring <strong>og</strong> øgning af kommunens<br />
naturindhold”.<br />
Det er forhåbentlig den sidstnævnte tidstermin, der bliver den gældende.<br />
Naturfredningsforeningen er således <strong>til</strong>freds med de beskrevne intentioner for det åbne land,<br />
men ønsker snarest muligt disse omsat <strong>til</strong> handlinger.<br />
Side 25 af 190
Trafik <strong>og</strong> transport<br />
Ifølge ”Forslag <strong>til</strong> klimaplan” kommer 23 % af udledningen af CO 2 fra trafikken. Derfor anføres<br />
<strong>og</strong>så, at der kan ligge store potentialer i bompenge, roadpricing <strong>og</strong> busbaner.<br />
Alligevel inddrages de to førstnævnte muligheder ikke i kommuneplanen. D<strong>og</strong> peges der på et<br />
kommende planlagt park-and-ride anlæg ved Lisbjerg. Der tales derimod om flere store vejanlæg,<br />
herunder motorveje. Men flere veje skaber generelt mere færdsel <strong>og</strong> løser ikke trængselsproblemerne<br />
specielt i byen.<br />
Udbygningen af den kollektive transport skal derfor efter Naturfredningsforeningens opfattelse<br />
fremmes maksimalt, <strong>og</strong> parallelt hermed skal trafikbelastningen specielt af Midtbyen begrænses.<br />
Det kræver en mere restriktiv planlægning end omtalt i kommuneplanforslaget.<br />
Naturfredningsforeningen mener, at det er vigtigt at begrænse bilkørslen i de centrale bydele<br />
mest muligt, <strong>og</strong>så af hensyn <strong>til</strong> støj- <strong>og</strong> luftforureningen.<br />
Stier<br />
Under ”Stianlæg” anføres: ”Århus Kommune rummer allerede mange muligheder for rekreativ<br />
udfoldelse. Men mange kender ikke <strong>til</strong> mulighederne, <strong>og</strong> oplysningerne om forskellige former<br />
for aktiviteter skal findes forskellige steder. En let <strong>til</strong>gængelighed <strong>til</strong> information om eksisterende<br />
muligheder vil i sig selv kunne fremme friluftslivet”. Det er så rigtigt, som det er sagt.<br />
Naturfredningsforeningen skal derfor foreslå, at en oversigt over alle kommunens stier gøres<br />
<strong>til</strong>gængelig på nettet <strong>og</strong> i foldere, <strong>og</strong> at i det mindste de vigtigste stiforløb tydeligt markeres i<br />
naturen med en standardiseret pæl eller lignende.<br />
Landbrug<br />
Hovedparten af Kommunens areal (60 %) anvendes <strong>til</strong> landbrug, <strong>og</strong> kravene <strong>til</strong> dette erhverv<br />
vil naturligvis få stor betydning for varetagelsen af kommunens natur. At det primært, som anført,<br />
vil være byvæksten, der sætter landbrugsarealerne under pres, er næppe korrekt. Hvis<br />
målsætningen: ”Århus Kommunes landbrug <strong>og</strong> det åbne land er bæredygtigt” skal opfyldes (<strong>og</strong><br />
det kræver i øvrigt en definition/præcisering af ordet ”bæredygtig”), skal der s<strong>til</strong>les nye <strong>og</strong><br />
markante krav blandt andet for at mindske landbrugets kvælstoftab <strong>til</strong> naturen.<br />
Det forekommer for Naturfredningsforeningen som en næsten umulig opgave at sikre mulighed<br />
”for at drive rationelt <strong>og</strong> miljømæssigt bæredygtigt landbrug i Århus Kommune”. Men det er en<br />
betingelse for at kunne opfylde bl.a. EU’s krav i Miljømålsloven.<br />
Naturfredningsforeningen vil foreslå, at kommunen snarest i samarbejde med blandt andet<br />
Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsen opkøber landbrugsarealer <strong>til</strong> skovrejsning, for blandt andet ad den vej<br />
at begrænse forureningen fra landbruget <strong>og</strong> beskytte grundvandet. Samtidig skal der via skovrejsningen<br />
etableres flere rekreative arealer <strong>til</strong> den forventede øgning af befolknings<strong>til</strong>væksten.<br />
Århus Havn<br />
Naturfredningsforeningen s<strong>til</strong>ler sig stærkt skeptisk <strong>til</strong> den planlagte yderligere udvidelse af<br />
selve havnearealet mod sydøst (det viste perspektivareal), der som ”et brud” på Masterplanen<br />
- frygter foreningen - vil trække yderligere ønsker om havneudvidelser med sig. Dels vil en<br />
udvidelse medføre en negativ påvirkning af det visuelle udsyn mod Mols, dels vil der ikke<br />
mindst i anlægsfasen ske en negativ påvirkning af det marine miljø.<br />
Århus Bugt er <strong>og</strong>så natur, <strong>og</strong> Havnen bør derfor ikke lægge beslag på yderligere arealer ud i<br />
bugten.<br />
Side 26 af 190
Vindmøller<br />
Naturfredningsforeningen går ind for vedvarende energi, <strong>og</strong>så fra de planlagte meget store<br />
møller. Imidlertid kræver netop møllestørrelsen, at der i den konkrete planlægning tages meget<br />
vidtgående hensyn <strong>til</strong> ops<strong>til</strong>lingen. Det betyder blandt andet, at trekantops<strong>til</strong>ling <strong>og</strong> andre<br />
formationer, der i praksis opfattes som rodet <strong>og</strong> <strong>til</strong>fældig skal undgås. I stedet skal møllerne<br />
ops<strong>til</strong>les på linie eller i buede linier - gerne i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> industriområder, havne <strong>og</strong> større<br />
tekniske anlæg <strong>og</strong> gerne som erstatning for eksisterende mindre møller.<br />
Kommunen bør endvidere arbejde aktivt for, at havbaserede møller etableres på kommunens<br />
foranledning, herunder at de kan indgå i kommunernes fremtidige CO 2 -regnskab.<br />
Naturfredningsforeningen skal således anbefale, at kommunen sammen med staten <strong>og</strong> elselskaberne<br />
planlægger placeringsmuligheder for store havbaserede vindmøller, således at sådanne<br />
møller kan bidrage <strong>til</strong> at nedbringe kommunens samlede CO 2 -belastning.<br />
Klima<strong>til</strong>pasning<br />
Århus Kommunes ”Forslag <strong>til</strong> Klimaplan 2008-2009” har fokus rettet mod <strong>til</strong>tag, der kan begrænse<br />
nettoudledningen af CO 2 fra kommunen. Imidlertid vil de klimaændringer, der allerede<br />
i dag kan konstateres, få stor betydning for det fysiske miljø. Der skal således fremover tages<br />
særlige hensyn <strong>til</strong> risikoen for permanent eller jævnlig oversvømmelse på grund af stigende<br />
havniveau, stigende grundvandsspejl <strong>og</strong> problemer med at aflede vandet efter kraftige regnskyl.<br />
I det åbne land handler det blandt andet om at planlægge, hvilke områder der med fordel kan<br />
omdannes <strong>til</strong> natur <strong>og</strong>/eller rekreative områder blandt andet gennem etablering af randzoner<br />
langs vandløb <strong>og</strong> søer, <strong>og</strong> hvilke områder der under hensyn <strong>til</strong> naturens behov for at kunne<br />
flytte sig, fastlægger retningslinier for, hvor der eventuelt kan bygges diger eller lignende. I<br />
byzonen handler det ikke kun om dimensionering af større kloakrør <strong>og</strong> separering af spildevand<br />
<strong>og</strong> regnvand, men <strong>og</strong>så om planlægning af grønne områder, grønne parkeringspladser,<br />
grønne tage, vejtræer, vejrabatter, regnvand i åbne (overjordiske) kanaler, forsinkelsesbassiner<br />
med naturmæssige kvaliteter (som f.eks. i Skjoldhøjkilen), solfangere m.m.<br />
Naturfredningsforeningen skal opfordre <strong>til</strong>, at kommunen i første omgang kortlægger, hvilke<br />
områder der er i risikozonen for øget oversvømmelse. Dernæst bør der udarbejdes en regulær<br />
klima<strong>til</strong>pasningsstrategi, hvor det nærmere fastlægges, hvordan kommunen påtænker at<br />
håndtere oversvømmelser m.m.<br />
2.16 Grundejerforeningen Mustrupvej v/formanden Thorbjørn Hartelius,<br />
Mustrupvej 83, 8320 Mårslet (Cirius 238)<br />
Thorbjørn Hartelius (TH) anfører, at en linieføring af Beder-Bering vejen fortsat i kommuneplanforslaget<br />
er vist som gående tæt på den sydvestlige del af Mårslet.<br />
Den viste linieføring ligger meget tæt på Grundejerforeningens 107 parceller. Området vil blive<br />
markant påvirket såvel af støj <strong>og</strong> støvpartikler. Tilsvarende gælder for de <strong>til</strong>grænsende grønne<br />
områder.<br />
Grundejerforeningen udtrykker på den baggrund sin dybe bekymring for den tætte linieføring<br />
af Beder-Bering vejen i den sydvestlige del af Mårslet.<br />
Side 27 af 190
2.17 Kollegiekontoret i Århus v/direktør Per Juulsen, Nordhavnsgade 1, 8000<br />
Århus C (Cirius 246)<br />
Kollegiekontoret anmoder om en ændring af rammerne for område 15.10.07 RE, der i kommuneplanforslaget<br />
ligesom hid<strong>til</strong> angiver anvendelsen <strong>til</strong> idræt samt uddannelses- <strong>og</strong> konferencefaciliteter.<br />
Siden denne anvendelse er blevet fastlagt, er det tidligere hotel imidlertid omdannet <strong>til</strong> kollegium<br />
– Vejlby Kollegiet. Rammebestemmelserne bør <strong>til</strong>passes denne anvendelse.<br />
Endvidere foreslår Kollegiekontoret anvendelse <strong>til</strong> kollegieformål muliggjort på et areal langs<br />
Tranekærvej – hvor der i dag findes stort set ubenyttede P-pladser. Dette vil dels give mulighed<br />
for at udvide Vejlby Kollegiet på en attraktiv lokalisering for ungdomsboliger, dels give<br />
mulighed for at etablere et velbeliggende sportskollegium for unge eliteidrætsudøvere med<br />
nær <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> Vejlby Risskov Idrætscenter.<br />
2.18 Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej 3,<br />
Elev, 8520 Lystrup, <strong>og</strong> næstformanden Poul Erik Beck Pedersen (Cirius 248)<br />
Overordnede betragtninger<br />
Fællesrådet har tidligere udtalt sig i forbindelse med planstrategien, <strong>og</strong> finder, at det foreliggende<br />
kommuneplanforslag i det store <strong>og</strong> hele er gennemtænkt <strong>og</strong> afbalanceret <strong>og</strong> kan danne<br />
et godt udgangspunkt for kommunens udvikling i de kommende 25 år.<br />
Fællesrådet har bemærket, at lokalområdet er reguleret, så sydgrænsen følger den nye motorvej,<br />
hvorved Engsøen, som nærmest betragtes som lokalområdets ”ejendom”, idet den i det<br />
væsentlige ligger i Elev s<strong>og</strong>n, nu ikke mere hører <strong>til</strong> lokalområdet. Fællesrådet er principielt<br />
enig i, at det kan være fornuftigt at se på lokalområdegrænserne i kommunen, som vel generelt<br />
har fulgt s<strong>og</strong>negrænserne, men ville d<strong>og</strong> foretrække, at man så førte moderniseringen helt<br />
igennem, <strong>og</strong> for eksempel <strong>og</strong>så regulerede nordgrænsen, så området omkring Skårupgård hørte<br />
med i lokalområdet.<br />
Uanset grænser vil Fællesrådet d<strong>og</strong> udtale sig om forhold, som må formodes at interessere<br />
borgerne i Lystrup – Elsted – Elev, selv om de er lokaliseret uden for lokalområde 27. Fællesrådet<br />
har følgende kommentarer <strong>og</strong> forslag <strong>til</strong> planen:<br />
Højhuse<br />
Fællesrådet har forståelse for tankerne om fortætning i bycentrene <strong>og</strong> finder derfor, at høje<br />
huse i visse områder kan være en del af løsningen. I de nye byer i lokalområdet - Lisbjerg <strong>og</strong><br />
Elev - viser planen, at høje huse er en mulighed. Specielt for det nye Elev vil høje huse d<strong>og</strong><br />
kunne virke meget dominerende set fra Engsøen, <strong>og</strong> det er vigtigt, at der ikke øves vold mod<br />
den storslåede natur i området.<br />
Detailhandel<br />
Sammen med Lystrup Idrætsforening <strong>og</strong> ErhvervLystrup arbejder Fællesrådet med initiativet<br />
’Liv i Lystrup’. Der ønskes skabt en fortætning midt i Lystrup i forbindelse med handelscentret<br />
<strong>og</strong> idrætshallerne. Dermed skabes plads for et egentligt bycenter med meget mere detailhandel,<br />
kulturelle <strong>til</strong>bud <strong>og</strong> idræt <strong>og</strong> bevægelse. Sammen med de to andre initiativtagere skriver<br />
Fællesrådet særskilt om de ændringer, der ønskes foretaget i kommuneplanforslaget for at<br />
muliggøre visionen om mere liv i Lystrup. Fællesrådet henviser derfor <strong>til</strong> dette bidrag <strong>til</strong> debatten.<br />
Med vedtagelsen af Planstrategi 2008 afviste Byrådet et Føtex ved Motorvejsafkørslen i Lystrup<br />
på arealet, hvor der i mange år har ligget en plasticfabrik, eller snarere ruinerne af den. Området<br />
er 27.05.01 ER. Fællesrådet ser gerne en udvikling i området <strong>og</strong> foreslår, at der gives<br />
Side 28 af 190
mulighed for, at der kan etableres ’pladskrævende detailhandel’ såsom byggemarked, bilforhandling,<br />
møbelhus, etc., som der ikke vil være plads <strong>til</strong> i det kommende udvidede center på<br />
Lystrup Centervej. Også området ved Lystrupvej (27.01.03 BL) kunne anvendes <strong>til</strong> formålet.<br />
Støjende Fritidsanlæg<br />
Fællesrådet har bemærket sig, at kommuneplanforslaget stadig opererer med en mulighed for<br />
støjende fritidsanlæg i området øst for Lystrupvej. Der advares mod idéerne (som Byrådet<br />
næppe vil vedtage alligevel) om blandt andet Crosskarting. Et støjende fritidsanlæg i det pågældende<br />
område skønnes at kunne fjerne n<strong>og</strong>et af herlighedsværdien ved den nye <strong>og</strong> meget<br />
besøgte attraktion, Engsøen, med dens rige fugleliv <strong>og</strong> udmærkede stisystemer.<br />
Skovrejsning<br />
Kommuneplanforslaget viser ny skov i Elev ved Koldkilde <strong>og</strong> i Elsted langs Sastrupvej. Der er<br />
fuld <strong>til</strong>slutning <strong>til</strong> tankerne fra Fællesrådet. I Elev vil skovrejsningen give forbedret beskyttelse<br />
af de mange kildepladser i området, <strong>og</strong> ved Sastrupvej vil skovrejsningen give en fin afslutning<br />
af byområdet mod nord.<br />
Stier<br />
På grund af den forholdsvis store trafik, der er på Elstedvej, mellem Høvej <strong>og</strong> Terp, hvor vejen<br />
har flere sving, er der af trafiksikkerhedsmæssige årsager behov for, at der etableres en cykel<strong>og</strong><br />
gangsti.<br />
I takt med den igangværende byudvikling i <strong>og</strong> omkring Elev <strong>og</strong> Lystrup, vil behovet herfor blive<br />
intensiveret, men allerede nu ses et tydeligt behov.<br />
Fællesrådet er opmærksom på, at netop en del af denne strækning efter al sandsynlighed vil<br />
indgå i den nye by ved Elev, <strong>og</strong> at andre sikkerhedsmæssige foranstaltninger derfor kan være<br />
aktuelle.<br />
Ligeledes bør der af trafiksikkerhedsmæssige årsager etableres en cykel- <strong>og</strong> gangsti langs<br />
Koldkilde, fra Elev <strong>til</strong> Lisbjerg.<br />
En landskabssti langs Ellebækken har tidligere været drøftet. Fællesrådet vil gerne foreslå, at<br />
muligheden for en sti langs Ellebækken undersøges.<br />
Veje<br />
I forbindelse med udviklingen af en ny by ved Elev, er det vigtigt at der tages højde for det<br />
væsentligt øgede trafikomfang. Infrastrukturen bør derfor udvikles, så den understøtter byudviklingen,<br />
<strong>og</strong> således tager højde for stigningen i den fremtidige trafik.<br />
Med en <strong>til</strong>vækst på 4.000 – 7.000 indbyggere i et område med små <strong>og</strong> kringlede veje som omkring<br />
det aktuelle område i Elev, vil det indebære, at der skal ske en væsentlig opgradering <strong>og</strong><br />
ændring af flere af de mindre veje i området, ligesom <strong>og</strong>så flere af indfaldsvejene må forventes<br />
at skulle reguleres.<br />
I forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 er der da <strong>og</strong>så anført, at en udbygning af området vil forudsætte<br />
etablering af et nyt <strong>og</strong> forbedret vejsystem. Som en del af et nyt vejsystem bør indgå en<br />
forlægning af den sydlige del af Høvej, således som det <strong>og</strong>så fremgår af forslag <strong>til</strong> Kommuneplan<br />
2009.<br />
Der kan her henvises <strong>til</strong> en af Trafik <strong>og</strong> Veje foretaget oplistning af projekter <strong>og</strong> kendte projektønsker<br />
(februar 2008), hvor et projekt kaldet ”Høvej, forlængelse <strong>til</strong> Lystrupvej, syd om<br />
Lystrup” indgår.<br />
Side 29 af 190
I forbindelse med åbning af motorvejen fra Skødstrup <strong>til</strong> Skejby kom der en markant større<br />
trafik på Lystrupvej, på strækningen fra <strong>til</strong>slutningsanlægget ved Lystrup <strong>til</strong> Grenåvej.<br />
Det skyldes blandt andet, at <strong>til</strong>slutningsanlægget ved Randersvej, efter det foreliggende, først<br />
åbner i slutningen af 2009, hvorfor bilister, der skal <strong>til</strong> Århus C <strong>og</strong> Århus N drejer fra ved <strong>til</strong>slutningsanlægget<br />
ved Lystrup, <strong>og</strong> bruger Lystrupvej/Grenåvej/Viengevej som indfaldsvej <strong>til</strong><br />
blandt andet Århus C <strong>og</strong> Århus N.<br />
Det må forventes, at selv når <strong>til</strong>slutningsanlægget ved Randersvej åbner, vil motorvejen generere<br />
en større trafik, netto, på Lystrupvej, <strong>og</strong> der bør således tages højde for den forventede<br />
øgede trafik, ved at vejen opgraderes i overensstemmelse hermed. I vurderingen heraf bør<br />
<strong>og</strong>så indgå, at udviklingen af en ny by ved Elev <strong>og</strong> trafikken herfra, helt givet vil medføre en<br />
større trafik på Lystrupvej.<br />
Letbanen<br />
Letbanen passer efter Fællesrådets opfattelse fint med kommuneplanforslagets tanker om fortætning<br />
<strong>og</strong> bæredygtighed. Den viste tracé gennem Ny Elev <strong>og</strong> Lystrup er d<strong>og</strong> for langt mod<br />
syd, <strong>til</strong> at letbanen bedst muligt kan betjene kommende <strong>og</strong> nuværende borgere. Banen bør<br />
passere gennem centret af Ny Elev, hvor <strong>og</strong>så det højeste byggeri <strong>og</strong> den største befolkningstæthed<br />
må forventes. Og i Lystrup bør det overvejes, hvordan banen bedre kan betjene det<br />
nye center <strong>og</strong> de store boligområder.<br />
Fællesrådet vil gerne henlede opmærksomheden på Sønderskovvej, som af fremsynede planlæggere<br />
i tresserne <strong>og</strong> halvfjerdserne blev udlagt <strong>til</strong> 4 spor. Kunne letbanen føres op ad Sønderskovvej<br />
<strong>til</strong> centret <strong>og</strong> derefter mod øst gennem den grønne kile <strong>til</strong> <strong>til</strong>slutning <strong>til</strong> Grenåbanens<br />
trace, ville centret, den store befolkningskoncentration i Elstedhøj, parcelhusområderne<br />
øst for Sønderskovvej <strong>og</strong> det kommende sportsanlæg være godt forsynet med kollektiv trafik.<br />
Vindmøller<br />
Kommuneplanforslaget lægger op <strong>til</strong> en mulig placering af vindmøller 6 steder i kommunen.<br />
Møllerne er 125 – 150m høje. Af sikkerhedsmæssige <strong>og</strong> andre grunde skal der friholdes et areal<br />
på 78 ha omkring hver mølleplacering (Cirkel med radius 500 m).<br />
Fællesrådet er positiv over for udbygning med vindkraft, men møllerne er nu så store, at de<br />
ikke bør stå på land – <strong>og</strong> slet ikke i tæt bebyggede områder som Århus Kommune.<br />
På Christiansborg er der lige før jul indgået et forlig, der forhindrer, at der bliver anlagt nye<br />
højspændingsforbindelser som luftledninger. Begrundelsen er de visuelle skadevirkninger på<br />
miljøet. Højden af selv de højeste højspændingsmaster er kun omkring en fjerdedel af ovennævnte<br />
vindmøller!<br />
Set i det lys finder Fællesrådet det forkert at <strong>til</strong>lade byggeri af så store vindmøller på land. Ud<br />
over den visuelle forurening, generer vindmøller som bekendt <strong>og</strong>så med støj <strong>og</strong> sol/skygge<br />
virkninger.<br />
Fællesrådet mener, at vindmøller af den størrelse skal placeres på havet, hvor der er masser af<br />
plads. Der er planlagt adskillige nye vindmølleparker på det danske søterritorium, <strong>og</strong> det rigtige<br />
vil være at lade hele vindmølleudbygningen foregå på havet. De 150 MW, som der tales om<br />
på land i den kommende tid, er kun en brøkdel af den planlagte udbygning på havet, <strong>og</strong> det vil<br />
være problemløst at ’flytte’ dem <strong>til</strong> havmølleparkerne.<br />
Skal der absolut bygges kæmpemøller på land, skal de efter Fællesrådets mening bygges i de<br />
tyndest befolkede egne, hvor færrest bliver generet af dem. I hvert fald slet ikke syd for Todbjerg/vest<br />
for Elsted, hvor rigtig mange mennesker vil blive generet af møllerne.<br />
Side 30 af 190
2.19 Venstre i Lisbjerg-Elev-Lystrup-Trige v/formanden Hans Schiøtt, Stokbrovej<br />
3, Elev, 8520 Lystrup (Cirius 219)<br />
Overordnede betragtninger<br />
Foreningen har tidligere udtalt sig i forbindelse med Planstrategi 2008, <strong>og</strong> finder, at det foreliggende<br />
kommuneplanforslag i det store <strong>og</strong> hele er gennemtænkt <strong>og</strong> afbalanceret <strong>og</strong> kan danne<br />
et godt udgangspunkt for kommunens udvikling i de kommende 25 år. Foreningen har d<strong>og</strong><br />
følgende kommentarer <strong>og</strong> forslag <strong>til</strong> planen:<br />
Højhuse<br />
Foreningen har forståelse for tankerne om fortætning i bycentrene <strong>og</strong> finder derfor, at høje huse<br />
i visse områder kan være en del af løsningen. I de nye byer i lokalområdet - Lisbjerg <strong>og</strong><br />
Elev - viser planen, at høje huse er en mulighed. Specielt for det nye Elev vil høje huse d<strong>og</strong><br />
kunne virke meget dominerende set fra Engsøen, <strong>og</strong> det er vigtigt, at der ikke øves vold mod<br />
den storslåede natur i området, ligesom det er meget vigtigt, at planlægningen så vidt muligt<br />
modvirker ghettodannelse.<br />
Detailhandel<br />
Foreningen er velinformeret om initiativet ’Liv i Lystrup’, der søger at skabe en fortætning midt<br />
i Lystrup i forbindelse med handelscentret <strong>og</strong> idrætshallerne <strong>og</strong> skabe plads for et egentligt bycenter<br />
med meget mere detailhandel, kulturelle <strong>til</strong>bud <strong>og</strong> idræt <strong>og</strong> bevægelse. Foreningen støtter<br />
initiativet fuldt ud, <strong>og</strong> skal derfor ikke gentage argumenterne fra ’Liv i Lystrup’ her, men<br />
henvise <strong>til</strong> bidraget <strong>til</strong> kommuneplandebatten fra initiativtagerne.<br />
Med vedtagelsen af planstrategien afviste Byrådet et Føtex ved Motorvejsafkørslen i Lystrup på<br />
arealet, hvor der i mange år har ligget en plasticfabrik, eller snarere ruinerne af den. Området<br />
er 27.05.01 ER. Foreningen ser gerne en udvikling i området <strong>og</strong> foreslår, at der gives mulighed<br />
for, at der kan etableres ’pladskrævende detailhandel’ såsom byggemarked, bilhandel, møbelhus,<br />
etc., som der ikke vil være plads <strong>til</strong> i det kommende udvidede center på Lystrup Centervej.<br />
Også det motorvejsnære område vest for Lystrupvej kunne inddrages.<br />
Zool<strong>og</strong>isk Have<br />
Placeringen syd for Trige finder foreningen velvalgt, <strong>og</strong> med idéen om at uds<strong>til</strong>le dyrearter fra<br />
Oceanien kan haven være et fint supplement snarere end en konkurrent <strong>til</strong> eksisterende anlæg<br />
på Djursland. Skulle projektet falde, kunne andre former for oplevelsesparker, der appellerer<br />
<strong>til</strong> turister, etableres på stedet.<br />
Støjende Fritidsanlæg<br />
Kommuneplanforslaget opererer stadig med en mulighed for støjende fritidsanlæg i området<br />
øst for Lystrupvej. Der advares mod idéerne (som næppe vil kunne vedtages alligevel) om<br />
Crosskarting. I stedet anbefales endnu en gang, at området udlægges som Festivalplads. Med<br />
Motorvejen er <strong>til</strong>gængeligheden stærkt forbedret, <strong>og</strong> med Engsøen er omgivelserne langt mere<br />
<strong>til</strong>trækkende. Det burde kunne blive en god erstatning for Vestereng ad åre.<br />
Skovrejsning<br />
I målsætningerne om rejsning af ny skov skriver man i kommuneplanforslaget, at skovrejsning<br />
er uønsket, hvor landskabelige, naturmæssige, geol<strong>og</strong>iske eller kulturhistoriske værdier vil forringes<br />
ved skovrejsningen. Foreningen <strong>til</strong>slutter sig denne målsætning.<br />
Imidlertid foreslås, at man supplerer med ’fremtidige byudviklingsmuligheder’, som heller ikke<br />
må forhindres. Det vil sige foreningen mener, at man skal tænke længere frem end de 25 år<br />
som perspektivarealerne dækker. Om 50-100 år skal Århus Kommune stadig udvikles, <strong>og</strong> mulighederne<br />
bør holdes åbne – <strong>og</strong>så selv om der måske skal tages særlige forholdsregler for at<br />
beskytte grundvandet.<br />
Side 31 af 190
Set i dette perspektiv er foreningen uenig i forslaget om skovrejsning nord for Trige.<br />
Derimod støttes forslagene om skovrejsning mellem Trige-Lisbjerg Skov <strong>og</strong> Randersvej, i området<br />
syd for Trige Centervej ved Høgemosen, <strong>og</strong> i området nordvest for Koldkilde.<br />
Letbanen<br />
Letbanen passer fint med kommuneplanforslagets tanker om fortætning <strong>og</strong> bæredygtighed.<br />
Den viste trace gennem Ny Elev <strong>og</strong> Lystrup er d<strong>og</strong> for langt mod syd, <strong>til</strong> at letbanen bedst muligt<br />
kan betjene kommende <strong>og</strong> nuværende borgere. Banen bør passere gennem centret af Ny<br />
Elev, hvor <strong>og</strong>så det højeste byggeri <strong>og</strong> den største befolkningstæthed må forventes.<br />
Og i Lystrup bør det overvejes, hvordan banen bedre kan betjene det nye center <strong>og</strong> de store<br />
boligområder. Foreningen vil gerne henlede opmærksomheden på Sønderskovvej, som af<br />
fremsynede planlæggere i tresserne <strong>og</strong> halvfjerdserne blev udlagt <strong>til</strong> 4 spor. Kunne letbanen<br />
føres op ad Sønderskovvej <strong>til</strong> centret <strong>og</strong> derefter mod øst gennem den grønne kile <strong>til</strong> <strong>til</strong>slutning<br />
<strong>til</strong> grenåbanens tracé, ville centret, den store befolkningskoncentration i Elstedhøj, parcelhusområderne<br />
øst for Sønderskovvej <strong>og</strong> det kommende sportsanlæg være godt forsynet med kollektiv<br />
trafik.<br />
Vindmøller<br />
Kommunplanforslaget lægger op <strong>til</strong> en mulig placering af vindmøller 6 steder i kommunen.<br />
Møllerne er 125 – 150m høje. Af sikkerhedsmæssige <strong>og</strong> andre grunde skal der friholdes et areal<br />
på 80 ha omkring hver mølleplacering (Cirkel med radius 500 m).<br />
På Christiansborg er der lige før jul indgået et forlig, der forhindrer, at der bliver anlagt højspændingsforbindelser<br />
som luftledninger, med mindre det sker i eksisterende traceer. Begrundelsen<br />
er de visuelle skadevirkninger på miljøet. Højden af selv de højeste højspændingsmaster<br />
er kun omkring en femtedel af ovennævnte vindmøller!<br />
Set i det lys finder foreningen det helt forkert at <strong>til</strong>lade byggeri af så store vindmøller på land.<br />
Ud over den visuelle forurening, generer vindmøller som bekendt <strong>og</strong>så med støj <strong>og</strong> sol/skygge<br />
virkninger – ting, som ville komme frem under en VVM – analyse, <strong>og</strong> givetvis medføre et hav<br />
af protester fra de nærtboende. Samtidig lægger den altså beslag på et areal som en mindre<br />
herregård!<br />
Foreningen mener, at vindmøller af den størrelse skal placeres på havet, hvor der er masser af<br />
plads. Der er planlagt adskillige nye vindmølleparker på det danske søterritorium, <strong>og</strong> det rigtige<br />
vil være at lade hele vindmølleudbygningen foregå på havet. De 150 MW, som der tales om<br />
på land i den kommende tid, er kun en brøkdel af den planlagte udbygning på havet, <strong>og</strong> det vil<br />
være problemløst at ’flytte’ dem <strong>til</strong> havmølleparkerne.<br />
Skal der absolut bygges kæmpemøller på land, skal de efter foreningens mening bygges i de<br />
tyndest befolkede egne, hvor færrest bliver generet af dem. I hvert fald slet ikke syd for Todbjerg/vest<br />
for Elsted, hvor rigtig mange mennesker vil blive generet af møllerne.<br />
2.20 Mårslet Fællesråd v/formanden Keld Schmidt-Møller, Ovesdal 38, 8320<br />
Mårslet (Cirius 252)<br />
Fællesrådet gør med henvendelsen indsigelse mod to forhold i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009:<br />
Ny Malling<br />
Planstrategi 2008 bygger på n<strong>og</strong>le gode principper, herunder at ”løgvæksten” skal stoppe <strong>og</strong> at<br />
der skal sikres en klar adskillelse mellem by <strong>og</strong> det åbne land. I det lys er det ærgerligt, at Ny<br />
Side 32 af 190
Malling nu er flyttet helt op i baghaven af Mårslet – kun 80 m fra husene i det syd-østlige Mårslet.<br />
Det frygtes, at Mårslet nu alligevel bliver en ”ammeby” med den tætte placering af Ny Malling.<br />
Her<strong>til</strong> kommer, at spillerummet for placering af Beder-Bering vejen er kraftigt indsnævret.<br />
Fællesrådet må medgive, at der er gode grunde <strong>til</strong> at flytte Ny Malling væk fra sårbare jorder.<br />
Men efter Fællesrådets opfattelse er der lige så gode grunde <strong>til</strong> at gøre området mindre ved at<br />
tage den nordlige ”hat” af området.<br />
Mårslet nord<br />
Fællesrådet anfører, at Planstrategi 2008 foreskriver status qvo for Mårslet. Der kan alene blive<br />
tale om en afrunding. Fællesrådet ønsker i den sammenhæng, at området nord for Mårslet<br />
tages ud af planen eller at det i mindste beholder sin status som perspektivareal. Nu kan ejeren<br />
af jorden kræve lokalplaner indenfor 1 år. Det opfattes som et løftebrud.<br />
Fællesrådet opfordrer <strong>til</strong>, at der snarest tages initiativ <strong>til</strong> at få udarbejdet en trafikmæssig helhedsplan<br />
for Mårslet med de nødvendige bevillinger – i stedet for at stakke flere problemer op.<br />
Fællesrådet undrer sig i forhold <strong>til</strong> ”Århusmodellen for borgerinddragelse”, der handler om ”rettidig<br />
omhu på et kvalificeret grundlag” – når man samtidig i kommuneplanforslaget kan finde<br />
projekter, der er helt hen i vejret.<br />
For lidt <strong>og</strong> for sent<br />
Når det gælder om at afbøde virkningerne af Kommuneplan 2001 med den alt for store <strong>og</strong><br />
pludselige udbygning af Mårslet, har det været karakteristisk for de kommunale initiativer, at<br />
den smule, der er sket, har været for lidt <strong>og</strong> for sent. I forbindelse med nye udbygninger nord<br />
<strong>og</strong> syd for Mårslet er der efter Fællesrådets opfattelse ingen tvivl om, at det er for meget <strong>og</strong><br />
for tidligt <strong>og</strong> dermed fuldstændigt uacceptabelt for Mårslet.<br />
2.21 Lystrup Idrætsforening v/formanden Torben Märcher, LystrupErhverv<br />
v/formanden Kim Andersen <strong>og</strong> Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd v/formanden<br />
Hans Schiøtt, Stokbrovej 3, Elev, 8520 Lystrup (Cirius 264 <strong>og</strong> 265)<br />
Ovenstående 3 organisationer i Elsted – Lystrup – Elev har i snart 2 år arbejdet med et projekt<br />
’Liv i Lystrup’, der har <strong>til</strong> hensigt at skabe mere liv i bymidten med mere handel, boliger, kulturelle<br />
<strong>til</strong>tag <strong>og</strong> samspil mellem disse <strong>og</strong> den folkelige idræt i forbindelse med idrætshallerne.<br />
Organisationerne har afholdt borgermøde, nedsat arbejdsgrupper, udarbejdet det vedlagte visionspapir,<br />
<strong>og</strong> informeret politikere <strong>og</strong> forvaltning.<br />
Senest har organisationerne i samarbejde med arkitektfirmaet KPF udarbejdet skitser <strong>til</strong>, hvordan<br />
bymidten kunne indrettes i fremtiden – som <strong>og</strong>så er vedlagt. Bemærk, at der er tale om<br />
skitser, <strong>og</strong> at der naturligvis i en endelig projektering vil komme mange ændringer. Den<br />
grundlæggende idé er samspillet mellem de mange funktioner i bymidten.<br />
Organisationerne ønsker en bymidte med liv i det meste af døgnet, <strong>og</strong> mener, at den kan være<br />
med <strong>til</strong> at skabe en særlig identitet forskellig fra andres i netop dette lokalområde. Aktuelt er<br />
organisationerne i gang med at tale med mulige investorer, som kunne tænkes at være med <strong>til</strong><br />
at realisere tankerne.<br />
Som man kan se af skitserne, fores<strong>til</strong>ler de tre organisationer sig en fortætning omkring bymidten,<br />
med flere boliger, mere forretningsareal, flere kulturelle aktiviteter <strong>og</strong> øgede muligheder<br />
for motion <strong>og</strong> bevægelse.<br />
Side 33 af 190
Det er derfor vigtigt, at forslaget <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 bliver <strong>til</strong>rettet, så det muliggør gennemførelsen<br />
af tankerne.<br />
Konkret har organisationerne følgende ønsker:<br />
1. Det foreliggende kommuneplanforslag opererer med et udstrakt center: Bystævnet-<br />
Lystrupvej-Bygaden-Sønderskovvej-Munkhøj. I stedet ønskes, at der skal være ét centralt<br />
placeret center, som skal være på Lystrup Centervej i forbindelse med det nuværende<br />
center.<br />
2. Bystævnet, Bygaden <strong>og</strong> Munkhøj bør følgelig klassificeres som lokale butikscentre.<br />
3. Det foreslåede nye center ved Sønderskovvej 27.05.16 CE udtages, <strong>og</strong> området bevarer<br />
sin nuværende klassificering som ER.<br />
4. Det nye centerområde ved Lystrup Centervej bør omfatte det nuværende 27.03.06 CE<br />
<strong>og</strong> de dele af 27.03.04 RE, hvor hallerne er beliggende.<br />
5. Der skal gives mulighed for boligbebyggelse i op <strong>til</strong> 5 etager i området <strong>og</strong> <strong>til</strong>lades bygningshøjder<br />
<strong>til</strong>svarende – gerne op <strong>til</strong> 18 m., jf. den vedlagte skitse.<br />
6. Der skal gives mulighed for yderligere ca. 4.000 m 2 butiksareal i centret.<br />
7. Bebyggelsesprocent ønskes fastlagt <strong>til</strong> 60 for centerområdet som helhed, som i kommuneplanforslagets<br />
øvrige <strong>til</strong>svarende områder.<br />
Organisationerne forventer, at en del butikker i Lystrup på sigt vil flytte op i det store center.<br />
Men der skal <strong>og</strong>så være plads <strong>til</strong> helt nye butikker i centret. D<strong>og</strong> vil der ikke være mulighed for<br />
at indpasse store arealkrævende butikker som f. eks. møbelforretninger.<br />
Letbanen<br />
Det er meget vigtigt, at der er god <strong>til</strong>gængelighed <strong>til</strong> centret. I skitsen er vist, at der fortsat<br />
kan køre busser ad centervejen. Men det helt rigtige ville være at få letbanen <strong>til</strong> at passere tæt<br />
forbi, eller helst direkte gennem centret. Den principielle linieføring af letbanen (’Hovedstrukturen’<br />
side 49), er ikke central for den tætteste bebyggelse. Den bør lægges nordligere <strong>og</strong> føres<br />
gennem den tætteste del af det nye Elev <strong>og</strong> fortsætte gennem den centrale del af Lystrup.<br />
Opmærksomheden henledes på Sønderskovvej, som af fremsynede planlæggere i tresserne <strong>og</strong><br />
halvfjerdserne blev udlagt <strong>til</strong> 4 spor. Kunne letbanen føres op ad Sønderskovvej <strong>til</strong> centret <strong>og</strong><br />
derefter mod øst gennem den grønne kile <strong>til</strong> <strong>til</strong>slutning <strong>til</strong> grenåbanens trace, ville centret, den<br />
store befolkningskoncentration i Elstedhøj, parcelhusområderne øst for Sønderskovvej <strong>og</strong> det<br />
kommende sportsanlæg være godt forsynet med kollektiv trafik.<br />
Afsluttende bemærkning<br />
Organisationerne er af den opfattelse, at de præsenterede intentioner passer meget fint med<br />
de overordnede tanker i kommuneplanforslaget om fortætning, bedre muligheder for kollektiv<br />
trafik <strong>og</strong> bevægelse <strong>og</strong> motion i byområderne, <strong>og</strong> håber derfor, at Byrådet vil lytte <strong>til</strong> idéerne<br />
<strong>og</strong> <strong>til</strong>passe kommuneplanforslaget på passende måde.<br />
Organisationerne står naturligvis <strong>til</strong> rådighed i den kommende tid <strong>og</strong> vil gerne samarbejde om<br />
at finde den helt rigtige kommuneplan for lokalområdet.<br />
Side 34 af 190
2.22 Aksel Buchard, Tandrupvej 10, Hørslev, 8462 Harlev, på vegne af Menighedsrådet<br />
i Harlev s<strong>og</strong>n v/formanden Dorte Hansen <strong>og</strong> Menighedsrådet i<br />
Framlev s<strong>og</strong>n v/formanden Carsten Bruun (Cirius 268)<br />
De to menighedsråd anfører, at det af kommuneplanforslaget fremgår, at Framlev ændrer status<br />
fra landsby <strong>til</strong> by – som skal ses i sammenhæng med, at perspektivområdet øst for S<strong>til</strong>lingvej<br />
på sigt forventes udnyttet <strong>til</strong> ”store <strong>og</strong> arealkrævende virksomheder”. Endvidere påtænkes<br />
skovrejsning i områdets nordlige afgrænsning.<br />
De to menighedsråd gør indsigelse mod en sådan planlægning, der formodes kun vanskeligt at<br />
kunne tage et rimeligt hensyn <strong>til</strong> en række landskabelige <strong>og</strong> kulturelle værdier, således:<br />
• Framlev kirke ligger markant i landskabet. Især vil indkigget <strong>til</strong> kirken fra vest <strong>og</strong> nord<br />
blive forstyrret af markant erhvervsbyggeri.<br />
• Når der henses <strong>til</strong> den i dag uforstyrrede udsigt fra Labing Møllevej mod syd, vil såvel<br />
markant erhvervsbyggeri som skovrejsning blive særdeles forstyrrende.<br />
• Perspektivområdets afgrænsning mod øst (å <strong>og</strong> skov) synes fastlagt, så den hverken<br />
overholder å-byggelinie eller skovbyggelinie.<br />
• Offentlighedens mulige fremtidige adgang <strong>til</strong> naturområdet langs åen er ikke omtalt <strong>og</strong><br />
vil ikke blive <strong>til</strong>skyndet, hvis der alene bliver tale om erhvervsbyggeri.<br />
De to menighedsråd foreslår, at området ændres <strong>til</strong> blandet bolig- <strong>og</strong> erhvervsformål – hvorved<br />
flere af de omtalte hensyn vil kunne sikres.<br />
Endvidere vil Framlevs ”karakterfyldte gaderum” med kirke <strong>og</strong> forsamlingshus kunne bevare<br />
en central placering i et beboelsesområde.<br />
2.23 Spørring Borgerforening v/formanden Marinus Christensen, Hjulby Hegn<br />
8, Spørring, 8380 Trige (Cirius 270)<br />
Spørring Borgerforening synes generelt at ”Forslaget <strong>til</strong> Kommuneplan 2009” er en god <strong>og</strong><br />
fremsynet plan. Fællesrådene har været inddraget på en konstruktiv måde, <strong>og</strong> der har været<br />
lydhørhed over for de kommentarer Spørring Borgerforening er kommet med.<br />
Også ”forslag <strong>til</strong> lokalsamfund 36: Trige – Spørring” mener foreningen giver gode rammer for<br />
den fremtidige udvikling i Spørring.<br />
Foreningen har i øvrigt følgende kommentarer:<br />
Byudviklingsstrategier<br />
Foreningen er af den opfattelse, at de to udlagte boligområder nord for Spørring – 36.03.08<br />
BO <strong>og</strong> 36.03.07 B0 – er velegnede <strong>til</strong> boligudbygning.<br />
I Spørring er der 2 erhvervsområder, hvoraf det ene – 36.03.04 ER – stort set er færdigudbygget.<br />
Det andet område – 36.03.05 ER - er forholdsvis begrænset. Foreningen vil anbefale,<br />
at der udpeges mere areal <strong>til</strong> erhvervsformål. Det kunne eksempelvis være nord for Gl. Landevejs<br />
start ved den sydlige indkørsel - arealet på den østlige side af Randersvej.<br />
Det er yderst vigtigt, at der samtidig med den gradvise boligudbygning sker en <strong>til</strong>svarende udbygning<br />
af offentlige service<strong>til</strong>bud herunder ikke mindst børnepasningen.<br />
Side 35 af 190
Trafikstrategi<br />
Foreningen har flere gange opfordret <strong>til</strong>, at den kollektive trafik får bedre vilkår – ikke mindst<br />
med konkurrencedygtige priser. Det må desværre konstateres, at udviklingen er gået i den<br />
modsatte retning med store takststigninger ved årsskiftet 2008/2009. Dette vil uden tvivl betyde,<br />
at passagertallet fra byen vil falde <strong>og</strong> et større antal borgere end tidligere vil benytte bil.<br />
Dette giver en uheldig spiral med <strong>til</strong>tagende trafik, længere køer <strong>og</strong> længere ventetid – især på<br />
den hårdt belastede Randersvej. Dette forhold gør <strong>og</strong>så, at det bliver mindre attraktivt for nye<br />
borgere at flytte <strong>til</strong> Spørring, hvilket forringer mulighederne for at fastholde de væsentlige kerneydelser<br />
med dagligvarebutik m.m.<br />
Foreningen kan derfor kun endnu en gang opfordre <strong>til</strong>, at den kollektive trafik prioriteres <strong>til</strong><br />
gavn for Spørring som landsby.<br />
Strategi for det åbne land<br />
Foreningen er inddraget i en dial<strong>og</strong> med Natur <strong>og</strong> Miljø omkring etablering af et grønt område i<br />
<strong>og</strong> omkring den tidligere grusgrav. Disse planer kan foreningen <strong>til</strong> fulde støtte, idet det vil skabe<br />
et meget indbydende friluftsområde <strong>til</strong> gavn for naturen <strong>og</strong> borgerne. Der er ingen tvivl om,<br />
at det vil skabe gode oplevelser for borgere i byen <strong>og</strong> gøre Spørring <strong>til</strong> et attraktivt område.<br />
Foreningen anbefaler, at det nævnte projekt indarbejdes i forslag <strong>til</strong> kommuneplan.<br />
Øvrige forhold<br />
På driftsområdet er serviceniveauet fortsat ikke i orden for så vidt angår vedligeholdelse af<br />
grønne områder <strong>og</strong> veje. For at opretholde en <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende standard på det grønne område<br />
har foreningen afholdt væsentlige udgifter <strong>til</strong> indkøb af driftmateriel <strong>og</strong> har årligt betragtelige<br />
udgifter.<br />
På idrætsområdet kunne det være relevant <strong>og</strong> fremsynet at afsætte arealer <strong>til</strong> boldbaner<br />
<strong>og</strong>/eller idrætsbygninger. I den forbindelse kunne område 36.03.07 BL være en oplagt mulighed.<br />
2.24 Harlev Framlev Vandforsyning v/formanden Jan Nielsen (Cirius 272)<br />
Harlev Framlev Vandforsyning har følgende kommentarer i relation <strong>til</strong> Harlev - Framlev:<br />
• For rammeområde 116 er der gjort gældende, at erhverv <strong>og</strong> offentlige formål kun må<br />
placeres direkte op <strong>til</strong> Rødlundvej.<br />
Dette må bero på en misforståelse, muligvis på grund af gammelt kortmateriale, idet<br />
område 116 kun på en meget kort strækning mod nord støder op <strong>til</strong> Rødlundvej, <strong>og</strong> her<br />
er området allerede bebygget.<br />
• Vandforsyningen er forundret over, at der ikke for områderne 106,107,108,109,110 <strong>og</strong><br />
123 er anført en grundvandsklasse, idet der i områderne 107 <strong>og</strong> 109 indvindes vand.<br />
Områderne 108, 110 samt 123 ligger tæt op af vandindvindingsområder.<br />
For område 106 gælder, at der er tidligere boringer samt en så høj grundvandsstand, at<br />
der er umiddelbar risiko for nedtrængen <strong>til</strong> grundvandet ved en eventuel forurening på<br />
jordoverfladen.<br />
2.25 Socialdemokraterne i Harlev-Framlev v/formanden Bjarne Volmar, Højlundsvej<br />
3, 8462 Harlev (Cirius 274)<br />
Foreningen har følgende kommentarer <strong>og</strong> synspunkter:<br />
Side 36 af 190
Offentlige transportmuligheder i landsbysamfundene – specielt Labing <strong>og</strong> Lyngby<br />
I kommuneplanforslaget lanceres, at en god by er en bæredygtig by. Efter foreningens opfattelse<br />
er denne bæredygtighed ikke <strong>til</strong> stede, når der mangler offentlige transportmuligheder.<br />
Det gælder aktuelt for borgerne i Labing <strong>og</strong> Lyngby. Ikke alle borgere har bil. Og unges transportmuligheder<br />
<strong>til</strong> uddannelses- <strong>og</strong> fritids<strong>til</strong>bud bliver stærkt forringet.<br />
Foreningen må tage afstand fra udmeldingen fra de kommunale medarbejdere på borgermødet<br />
den 8. januar 2009 om, at når man bosætter sig i en landsby, kan man ikke forvente samme<br />
service som ommunens øvrige borgere.<br />
Foreningen vurderer således, at der er brug for at se på Århus Kommunes landsbypolitik – så<br />
den ikke blokerer for udviklingsmuligheder <strong>og</strong> kommunal service i landsbyerne. Ellers risikerer<br />
man, at landsbyerne dør ud.<br />
Hvor tung/risikobetonet industri skal ligge mellem motorvejen <strong>og</strong> området mod nord (Hørslev)<br />
<strong>og</strong> vest for S<strong>til</strong>lingvej?<br />
Af hensyn <strong>til</strong> transportsikkerhed skal industriområdet efter foreningens opfattelse <strong>til</strong>sluttes <strong>til</strong><strong>og</strong><br />
frakørselsveje fra motorvejen ved Skovby/Lillering Skov. Det indebærer, at der skal etableres<br />
en ny frakørsel for færdslen mod øst. Til- <strong>og</strong> frakørsel skal fungere som tvangsrute for den<br />
tunge trafik.<br />
Miljømæssigt er det planlagte industriområde problematisk, da Harlev henter sit drikkevand fra<br />
dette område. I den videre planlægning skal drikkevandsressourcerne således beskyttes.<br />
Desuden påpeges, at området rummer et rekreativt miljø omkring moseområderne, som bør<br />
bevares. Det s<strong>til</strong>ler krav <strong>til</strong> hvilke typer industri, der kan placeres i området. Der skal både tages<br />
højde for den daglige miljøbelastning <strong>og</strong> udarbejdes en miljørisikoberegning ved ulykker.<br />
Det åbne land – hvad er et rimeligt bebyggelsesareal ind mod Årslev?<br />
Ifølge foreningen skal der s<strong>til</strong>les krav om afstand mellem boligbebyggelser <strong>og</strong> motorvej, så<br />
støjgener undgås. Og der ønskes ikke en sammenvoksning af Harlev <strong>og</strong> Årslev – idet det åbne<br />
land har visuelle værdier, som skal bevares <strong>og</strong> ikke ødelægges af bebyggelser.<br />
Området mellem Framlev <strong>og</strong> Labing. Skal det bebygges?<br />
Foreningen mener, at Framlev skal gives mulighed for udvidelse. Det foreslåede perspektivområde<br />
kan i den sammenhæng være en mulighed – med respekt for sigtelinier, udsigt fra <strong>og</strong><br />
indsigt <strong>til</strong> Framlev kirke <strong>og</strong> Lyngbygård Å.<br />
Omlægning af S<strong>til</strong>lingvej ud for Harlev<br />
Foreningen foreslår, at den nye bydel øst for Harlev <strong>og</strong> nuværende Harlev bindes sammen på<br />
en sådan måde, at man kan bevæge sig mellem de to bydele uden trafiksikkerhedsmæssig risiko.<br />
Et stort samarbejde mellem de to byer/bydele forudses, herunder fælles kommunal service.<br />
Foreningen har en forventning om, at byplanen forholder sig <strong>til</strong> omlægning af denne vej.<br />
2.26 Parcelforeningen Nymarks Allé 2-60 v/formanden Jan Baungaard, Nymarks<br />
Allé 8, 8320 Mårslet, Parcelforeningen Nymarks Allé 124-242B<br />
v/formanden Jørgen Jensen, Nymarks Allé 134, 8320 Mårslet <strong>og</strong> Parcelforeningen<br />
Nymarks Allé 95-133 v/formanden Preben Marcussen, Nymarks Allé<br />
113, 8320 Mårslet (Cirius 276)<br />
Der gøres opmærksom på, at de tre parcelforeninger repræsenter 121 husstande. Høringssvaret<br />
er primært rettet mod linieføringen af Beder-Bering vejen – selvom der forventes en særskilt<br />
høring om dette tema i 2010.<br />
Side 37 af 190
Imidlertid indebærer kommuneplanforslagets afgrænsning af Ny Malling, at linieføringen af Beder-Bering<br />
vejen implicit er givet. Det forekommer som en uanstændig <strong>og</strong> udemokratisk måde<br />
at fastlægge et så stort anlægsprojekt på.<br />
Konsekvenserne af den nye skitserede linieføring er at:<br />
• Vejen kommer <strong>til</strong> at ligge meget tæt på den sydlige del af bebyggelsen på Nymarks Allé,<br />
som ved deres etablering af huse havde en forventning om en placering af vejen ca.<br />
400 m syd for byskiltet, da det var det, der fremgik af lokalplanen på daværende tidspunkt.<br />
• En placering så tæt på bebyggelse, vil ud over at genere en masse husstande, <strong>og</strong>så blive<br />
meget dyr at etablere, da der forventeligt skal etableres støjværn det meste af stykket<br />
forbi Mårslet. Det er en bekostelig affære.<br />
• Vejen vil blive etableret i et terrænniveau på ca. 58 m, hvorimod markerne kun 50 m<br />
sydligere har et terrænniveau på +70 m, hvilket vil sige ca. 15 m højere. Det betyder,<br />
at lyden reflekteres af markerne retur mod Mårslet, hvilket igen taler for en placering<br />
sydligere end skitseret.<br />
• Der vil være mange husstande som bliver direkte berørt af vejen, både som naboer,<br />
men <strong>og</strong>så huse som skal fjernes for at få plads <strong>til</strong> vejen. En sydligere placering vil undgå<br />
dette. (Der henvises <strong>til</strong> de medsendte bilag)<br />
• Placering af Beder-Bering vejen tæt på Mårslet vil betyde en kraftig vækst i trafikken i<br />
<strong>og</strong> omkring centrum af Mårslet. Jo tættere <strong>til</strong>kørselspunkterne fra Mårslet <strong>til</strong> vejen ligger,<br />
desto mere vil den indre trafik i Mårslet vokse. Alle skal ned gennem midtbyen af<br />
Mårslet, som i forvejen er overbelastet af trafik, da der aldrig er blevet etableret aflastningsveje<br />
i Mårslet By.<br />
I dag, uden Beder-Bering Vejen, vælger trafikkanter i Mårslet <strong>og</strong> omegn forskellige indfaldsveje<br />
/ udfaldsveje afhængig af, hvor de bor. Hvis en Mårslet borger f.eks. skal <strong>til</strong><br />
Beder, Malling eller Odder, vil han ad hoc vælge enten Langballevej, Bedervej eller<br />
Tandervej. Dermed bliver trafikbelastningen spredt ud på 3 veje. Samme situation gælder<br />
for trafik fra Mårslet <strong>til</strong> motorvejen. Her anvendes ad hoc Tandervej, Obstrupvej,<br />
Testrupvej <strong>og</strong> Jelshøjvej.<br />
Når vejen bliver en realitet, vil alle bilister overalt i Mårslet (i kvartererne på Obstrupvej,<br />
Langballevej, Hørretløkken, Visbjerghegn, Agervej <strong>og</strong> Bedervej, Mustrupvej, Ovesdal<br />
<strong>og</strong> Nymarks Allé) – hvis de skal <strong>til</strong> Beder, Malling (<strong>og</strong> Ny Malling) <strong>og</strong> Odder – vælge<br />
at køre på Beder-Bering vejen ved Tandervej. Og selvfølgelig samme vej, når de skal<br />
<strong>til</strong>bage igen. Dette vil betyde en eksplosiv stigning i trafikken i centrum <strong>og</strong> på Hørretvej<br />
<strong>og</strong> Tandervej i Mårslet.<br />
Endvidere vil samme personer – hvilket vil sige alle bilister i Mårslet – køre via Hørretvej<br />
<strong>og</strong> Tandervej, når de skal <strong>til</strong> motorvejen. Dette gælder såvel bilister uden for<br />
Mårslet som borgere boende i Hørret <strong>og</strong> Storhøj.<br />
For Beder-Bering vejen kan det forventede antal biler blive måske 10.000 biler pr. døgn<br />
<strong>og</strong> 20.000 biler pr. døgn (når Ny Malling er etableret) <strong>og</strong> endnu flere, hvis Kattegatforbindelsen<br />
bliver en realitet. Hastigheder på 90 km/t i gennemsnit må forventes.<br />
• Beder-Bering vejen vil under alle omstændigheder ikke kunne løse de eksisterende – <strong>og</strong><br />
voksende – trafikale problemer, der hidrører fra trafikken fra Mårslets egne borgere.<br />
Disse problemer skal løses ad anden vej.<br />
Side 38 af 190
• Beder-Bering vejen vil muligvis gøre transporttiden <strong>til</strong> motorvejen kortere, men kun<br />
marginalt (det tager i dag 10-15 min afhængig af rute). Afhængig af linieføringen af<br />
Ring 3 vil forskellen i transporttid være +/- 1.7 min., hvilket er ubetydelig <strong>og</strong> dermed<br />
ikke et vægtigt argument for en placering tæt ved Mårslet.<br />
• En Beder-Bering vej i umiddelbar nærhed af Mårslet vil være ødelæggende for den atmosfære<br />
<strong>og</strong> kultur, som Mårslet altid har nyt godt af, <strong>og</strong> vil have store sundhedsmæssige<br />
konsekvenser for de børn <strong>og</strong> voksne, som bor <strong>og</strong> opholder sig i den sydlige del af<br />
Mårslet, incl. områderne omkring Mårslet skole <strong>og</strong> sportsplads.<br />
De tre foreninger forventer, at der tages behørigt hensyn <strong>til</strong> de borgere, som allerede har bosat<br />
sig. Ud fra disse hensyn fastlægger kommunen nye byer <strong>og</strong> infrastruktur <strong>og</strong> ikke omvendt.<br />
Linieføringen i dispositionsplan fra 2005 skal være udgangspunktet.<br />
Foreningerne opfordrer <strong>til</strong>, at de planlæggere, som endeligt skal fastlægge placering af Ny-<br />
Malling <strong>og</strong> Beder-Bering vejen, fysisk tager <strong>til</strong> Mårslet <strong>og</strong> inspicerer området for ved selvsyn at<br />
konstatere rigtigheden af foreningernes synspunkter. Foreningerne giver gerne en rundvisning<br />
i nærmiljøet.<br />
2.27 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum v/formanden Rasmus Ejrnæs,<br />
Gammel Kirkevej 74, 8530 Hjortshøj (Cirius 278)<br />
Fællesrådet anfører, at der med forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 lægges op <strong>til</strong> at ændre anvendelseskategorien<br />
for rammeområde 38.01.25 fra OF <strong>til</strong> BO.<br />
Der er blevet, <strong>og</strong> bliver stadig, bygget meget i Hjortshøj, <strong>og</strong> dette er det sidste ubebyggede<br />
grønne område i det gamle Hjortshøj. Beboerne i Hjortshøj er u<strong>til</strong>fredse med ændringen <strong>til</strong> boligområde<br />
– idet man føler, at det strider mod intentionerne i bysamfundets tidligere drøftelser<br />
med Kommunen om Østergårdgrunden.<br />
Grunden har i en længere årrække henligget ubebygget med den gamle hovedbygning <strong>til</strong><br />
Østergård som eneste eksisterende bygning. Hovedhuset blev i n<strong>og</strong>le år anvendt som beboerhus<br />
for lokalsamfundet. Men grundet manglende midler <strong>til</strong> renovering <strong>og</strong> vedligehold, måtte<br />
denne brug ophøre i 2006. Selve området har i mange år været anvendt dels <strong>til</strong> byfester dels<br />
<strong>til</strong> forskellige sommer-arrangementer for lokalområdets befolkning med stor <strong>til</strong>slutning. Her<br />
har den centrale placering midt i det gamle Hjortshøj netop været udslagsgivende for den store<br />
<strong>til</strong>slutning <strong>til</strong> aktiviteterne, fordi<br />
1. området er let <strong>til</strong>gængelig for såvel kørende som gående trafik<br />
2. området <strong>og</strong> aktiviteterne er synlige for forbipasserende<br />
3. området vil kunne fungere som knudepunkt i et grønt stisystem, langs bækken, i<br />
skoven <strong>og</strong> med Spor i Landskabet.<br />
Såfremt Østergårdgrunden bliver ændret <strong>til</strong> kategori BO, vil bysamfundet miste den sidste mulighed<br />
for et fælles samlingspunkt <strong>og</strong> grønt område i det gamle Hjortshøj med stor betydning<br />
for det sociale liv <strong>og</strong> sammenhold i byen. Der findes boldbaner <strong>og</strong> skov i Hjortshøj i <strong>og</strong> omkring<br />
Virupskolen i den sydøstlige ende. Ingen af disse områder egner sig imidlertid <strong>til</strong> byfester <strong>og</strong><br />
kulturliv på samme måde som Østergårdgrunden.<br />
Fællesrådet oplyser, at man i n<strong>og</strong>en tid har arbejdet med visioner for en lokalt forankret anvendelse<br />
af rammeområde 38.01.25 <strong>og</strong> netop afholdt borgermøde den 8. januar 2009 om disse.<br />
Der var stort fremmøde af Hjortshøj-borgere fra mange forskellige områder af byen <strong>og</strong> fra<br />
såvel private grundejerforeninger som boligforeninger. På mødet fremlagde Landsbyforums<br />
bestyrelse et forslag <strong>til</strong> anvendelse af den sydlige del af Østergårdgrunden som offentligt re-<br />
Side 39 af 190
kreativt område i form af en bypark med græsbevoksning samt buske <strong>og</strong> træer, med plads <strong>til</strong><br />
at kunne afholde forskellige typer af offentlige arrangementer, eksempelvis Sankt Hans,<br />
grundlovsmøder, byfester, børn <strong>og</strong> unge-aktiviteter m.v. Forslaget fik en overvældende <strong>til</strong>slutning.<br />
Hjortshøj Landsbyforum/Fællesrådets bestyrelse foreslår derfor Århus Kommune:<br />
• at rammeområde 38.01.25 opdeles i 2 rammeområder, en nordlig <strong>og</strong> sydlig halvdel,<br />
hvoraf den sydlige del – ca. 40-50 % af arealet - (der henvises <strong>til</strong> medsendt skitse) udlægges<br />
som rekreativt område som anvendelseskategori RE, <strong>til</strong> en offentlig bypark. Ud<br />
fra området anlægges et stisystem, der knytter an <strong>til</strong> Spor i Landskabet sammen med<br />
de andre stisystemer syd <strong>og</strong> vest for Østergårdgrunden.<br />
Århus Kommune vil på denne måde kunne bidrage visionært <strong>til</strong> at give Hjortshøj en optimalt<br />
beliggende bypark, en bedre fordeling af fælles grønne områder i byen, samt støtte op om et<br />
netværk af offentlige stier i Hjortshøj.<br />
På vegne af borgerne i Hjortshøj indgår Fællesrådet meget gerne i forhandlinger med Århus<br />
Kommunes Parkafdeling, Natur <strong>og</strong> Miljø om mulighederne for lokalområdets egen-deltagelse i<br />
anlæg <strong>og</strong> vedligehold af den foreslåede bypark.<br />
2.28 Foreningen 8320.dk v/Søren Byriel, Langballevej 148, 8320 Mårslet,<br />
John Engelbrechtsen, Ovesdal 30, 8320 Mårslet <strong>og</strong> Martin Poulsen, Gyldenkronesvej<br />
42, 8320 Mårslet (Cirius 280)<br />
Indledningsvis oplyses, at Foreningen www.8320.dk består af en gruppe beboere fra Mårslet.<br />
8320.dk mener, at en placering af Beder-Bering vejen (Ring 3) tæt op ad Mårslet by er miljømæssigt<br />
uforsvarlig <strong>og</strong> ødelæggende for Mårslet by. Beder–Bering vejen skal efter 8320.dk’s<br />
mening placeres i passende afstand fra Mårslet sydlige bebyggelse.<br />
8320.dk mener - ligesom kommunen - at der skal ses på den samlede infrastruktur i Mårslet.<br />
Etablering af den indre byvej, der i årevis har været planlagt, <strong>og</strong> som byen er udbygget efter,<br />
er et vigtigt element i denne struktur.<br />
Beder-Bering vejen skal placeres i passende afstand fra på Mårslet.<br />
Som borgere i Mårslet gøres indsigelse i forhold <strong>til</strong> Beder-Bering vejen (Ring 3) med en tæt linieføring<br />
umiddelbart syd <strong>og</strong> vest for byen. Man er bekendt med, at der er igangsat en VVMundersøgelse.<br />
Foreningen mener, at Beder–Bering vejen skal placeres i passende afstand fra Mårslet. Passende<br />
afstand er efter foreningens opfattelse minimum 1.000 m fra Mårslet. I den forbindelse<br />
gøres opmærksom på, at der er <strong>til</strong>strækkelige med frie arealer, der er ubeboede eller mindre<br />
beboede i landskabet længere mod syd, således at færrest muligt mennesker generes af så<br />
stort et vejanlæg.<br />
Der peges på en række markante uhensigtsmæssigheder ved en linieføring tæt på Mårslet by<br />
<strong>og</strong> mellem Testrup <strong>og</strong> Mårslet:<br />
• Et så stort vejanlæg vil medføre markante støj- <strong>og</strong> forureningsgener for hele Mårslet<br />
by, hvilket yderligere forstærkes af anlæggets placering i forhold <strong>til</strong> fremherskende<br />
vindretninger.<br />
Side 40 af 190
• Siden Bering-Beder vejen – den foreslåede ring 3 – sidst har været drøftet er der sket<br />
en stor udbygning i den syd-vestlige del af Mårslet. Afstanden mellem Testrup <strong>og</strong> Mårslet<br />
er blevet væsentligt mindsket. Det vil derfor betyde markante støj- <strong>og</strong> forureningsgener<br />
for de nyetablerede boligområder. Økonomisk vil en placering tæt på bebyggede<br />
områder medføre langt større krav <strong>til</strong> støjdæmpende foranstaltninger <strong>og</strong> dermed eventuelle<br />
forhøjede anlægsomkostninger.<br />
• Den daglige trafik internt i Mårslet løses ikke ved hjælp af en ring 3 tæt på byen. Ring 3<br />
vil primært lede trafikken fra de omliggende byer over <strong>til</strong> det allerede etablerede motorvejsnet.<br />
Der er forsat behov for en indre infrastruktur i Mårslet by, idet skole, institutioner<br />
i øvrigt samt indkøbsmuligheder primært er placeret i bymidten.<br />
• Man er som borgere klar over, at Mårslet Fællesråd, igennem 3-4 år har arbejdet på at<br />
få Beder-Bering vejen tæt på byen, da tesen har været, at den vil aflaste byen for den<br />
store trafik, der i dag går gennem byen, med et perspektivtal på 8.000 biler/døgn, jf.<br />
lokalplanen for Nymarksvej (lokalplan 762, s. 21).<br />
• Fællesrådet <strong>og</strong> dets trafikudvalg opererer i dets trafiknotat med, at et sådan vejanlæg<br />
kun vil flytte ca. 150 biler ud af på tidspunktet for notatets fremkomst en daglig døgntrafik<br />
på ca. 5.000 biler. Fremkomsten af alternative officielle grupperinger, der vil<br />
ændre kursen på byens trafikpolitik, som f.eks. 8320.dk, understreger, at der er divergerende<br />
opfattelser i forhold <strong>til</strong> Fællesrådets trafikpolitik.<br />
På baggrund af ovenstående anmodes Århus Kommunes professionelle by- <strong>og</strong> vejplanlæggere<br />
om at undersøge den reelle struktur i Mårslets trafikproblemer, <strong>og</strong> adressere de virkelige problematikker<br />
med reelle løsninger - <strong>til</strong> gavn for almenvellet.<br />
Foreningen gør i den forbindelse opmærksom på, at de seneste undersøgelser af trafikken i<br />
Mårslet udviser, at ca. 85 % af trafikken er internt genereret, <strong>og</strong> at byen kun har éen vej,<br />
Tander/Hørretvej, der forbinder byens nordlige <strong>og</strong> sydlige halvdel over Giber Å.<br />
Foreningen vil ligeledes gøre opmærksom på, at Århus Kommune gennem mere end 35 år har<br />
ejet jord, hvorpå en alternativ indre byvej kan forbinde Mårslets nordlige <strong>og</strong> sydlige halvdel.<br />
Dette vil kunne aflaste den gamle snoede landsbyvej <strong>og</strong> skolevej, der i dag har megen trafik,<br />
<strong>og</strong> som er meget farlig i forhold <strong>til</strong>, at skolebørn kan nå sikkert frem på egen hånd <strong>til</strong> skolen.<br />
Udbygning af infrastruktur i Mårslet<br />
8320.dk har et konkret forslag <strong>til</strong>, hvordan infrastruktur i Mårslet kan udbygges.<br />
Hvorfor udbygning af infrastruktur i Mårslet:<br />
Udbygning af infrastruktur i Mårslet er en grundlæggende forudsætning for et velfungerende<br />
bysamfund, der er blevet markant udbygget de senere år.<br />
I dag er trafiksituationen meget problematisk <strong>og</strong> sikkerheden er lav i spidsbelastningsperioderne,<br />
<strong>og</strong> det vil i den kommende tid yderligere forværres i takt med, at de nye boligområder i<br />
den sydlige del af Mårslet bliver beboet.<br />
Mårslet er delt mellem nord <strong>og</strong> syd <strong>og</strong> kan i bil kun passeres via en smal gammel bro. Broen er<br />
en flaskehals <strong>og</strong> giver en meget usikker trafiksituation.<br />
Konkret foreslår 8320.dk følgende forslag <strong>til</strong> udbygning af infrastruktur i Mårslet:<br />
Etablering af indre byvej:<br />
Fortsæt forlængelsen af Mårslet byvej i den allerede reserverede vejtracé, ført under Odderbanen<br />
forbi <strong>til</strong> butikscenteret <strong>til</strong> Bedervej <strong>og</strong> videre <strong>til</strong> den sydlige rundkørsel.<br />
Side 41 af 190
Vejen skal etableres med primær fokus på en indre byvejsløsning <strong>til</strong> servicering af Mårslets<br />
beboere <strong>og</strong> <strong>til</strong> forbedring af cykel- <strong>og</strong> gangstier, <strong>til</strong>kørselsveje <strong>til</strong> butikscenter <strong>og</strong> institutioner.<br />
Vejen skal ikke anlægges som en omfartsvej eller hovedtrafikåre, men anlægges miljømæssigt<br />
forsvarligt med trafikdæmpende foranstaltninger <strong>og</strong> f.eks. rundkørsler. Med vejen sikres, at<br />
trafikken imellem de forskellige bydele kan afvikles, <strong>og</strong> trafiksikkerheden specielt i midtbyen<br />
bliver markant forbedret.<br />
Foreningen anmoder om foretræde hos kommunen <strong>til</strong> en nærmere uddybning af ovennævnte<br />
synspunkter.<br />
2.29 Landsbyforeningen Terp v/Wolfgang Weissschädel, Elstedvej 53, Terp,<br />
8520 Lystrup (Cirius 282)<br />
Landsbyforeningen oplyser, at man via spørgeskema har givet alle beboere i Terp <strong>og</strong> omegn<br />
mulighed for at <strong>til</strong>kendegive deres holdninger <strong>til</strong> indholdet af planerne for Terp. I spørgeskemaet<br />
har foreningen taget udgangspunkt i de af kommunen formulerede ”Rammebestemmelser<br />
for Terp” i Forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009.<br />
Ingen beboere uden for byzoneskiltene har ønsket at medvirke <strong>til</strong> besvarelse af skemaet. En<br />
stor del af beboerne i selve Terp, har ligeledes valgt ikke at afgive besvarelse. Med afsæt i de<br />
besvarelser, der er indkommet, har bestyrelsen følgende bemærkninger <strong>til</strong> kommunens oplæg:<br />
• Foreningen kan overordnet gå ind for de vilkår, der er angivet i rammebestemmelserne.<br />
Det findes imidlertid helt afgørende, at ombygning <strong>og</strong> restaurering af ældre ejendomme<br />
kan ske med anvendelse af de nyeste <strong>og</strong> bedste materialer, således at ejendommene<br />
kan leve op <strong>til</strong> aktuelle miljøkrav i relation <strong>til</strong> energi. Det antages, at det ikke vil volde<br />
problemer.<br />
Bestyrelsen kan ikke gå ind for udarbejdelse af en bevarende lokalplan.<br />
• Efter etableringen af Djurslandmotorvejen, henligger der åbne arealer mellem selve<br />
landsbyen <strong>og</strong> motorvejen. For yderligere at begrænse støjen fra motorvejen <strong>og</strong> for at<br />
kompensere for den træfældning, der har fundet sted i forbindelse med motorvejen,<br />
ønskes en delvis <strong>til</strong>plantning af disse arealer. Foreningen fores<strong>til</strong>ler sig en beplantning<br />
af blandet høj <strong>og</strong> lav bevoksning.<br />
• I kommunens oplæg er anført, at ”der er et enkelt bindingsværkshus”. Det er ikke korrekt.<br />
Der er 6, hvoraf det ene d<strong>og</strong> har murstensfacade mod syd, mens det mod nord er<br />
bevaret som bindingsværk.<br />
Bestyrelsen anser det ikke for vigtigt, at bindingsværksfacaderne bevares, hvorimod<br />
ny- <strong>og</strong> ombygning gerne må efterligne historicismen eller perioden for bedre byggeskik.<br />
Foreningen <strong>og</strong> bestyrelsen deltager gerne i den endelige udformning af planerne for Terp.<br />
2.30 Fællesrådet for Beder, Malling <strong>og</strong> Ajstrup v/formanden Jørgen Bak, Kirkebakken<br />
23, 8330 Beder (Cirius 284)<br />
Fællesrådet har en række kommentarer <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009. Kommentarerne er<br />
struktureret i hovedpunkter med tematiserede kommentarer, konkrete kommentarer <strong>til</strong> rammeområder<br />
<strong>og</strong> overordnede kommentarer.<br />
Side 42 af 190
Hovedpunkter med tematiserede kommentarer<br />
Egelund – vision 2012+<br />
Fællesrådet foreslår ligesom i forbindelse med Planstrategi 2008, at det sydlige store idrætsanlæg<br />
placeres i Fællesrådets område i stedet for Viby, som ikke er særlig sydlig. En ny by vest<br />
for Malling skal i den sammenhæng <strong>og</strong>så tages i betragtning.<br />
Idræts- <strong>og</strong> kulturfaciliteter er arealkrævende <strong>og</strong> skal derfor ikke placeres centralt i en by. Det<br />
anføres, at Egelund ligger i umiddelbar nærhed af den nye by. Egelund vil derfor på en naturlig<br />
måde kunne fungere som idræts- <strong>og</strong> kulturcenter for såvel den nye by som for Beder <strong>og</strong> Malling<br />
– med på sigt ca. 25.000 indbyggere.<br />
Det oplyses, at Beder-Malling Idrætsforening sammen med Fællesrådet gennem et års tid har<br />
arbejdet med, hvorledes Egelund kan udbygges <strong>til</strong> et bredt favnende kultur- <strong>og</strong> idrætscenter.<br />
Arbejdet er nu mundet ud i en vision: BMI 2012+.<br />
Det fremhæves, at Beder-Malling Bibliotek har trange forhold <strong>og</strong> ikke opfylder kravene <strong>til</strong> <strong>til</strong>gængelighed.<br />
Her<strong>til</strong> kommer, at det ligger ret yderligt i forhold <strong>til</strong> dækningsområdet. En flytning<br />
af biblioteket <strong>til</strong> Egelund vurderes at være en rigtig god løsning.<br />
Konkret foreslås en ændring af kommuneplanforslaget, der muliggør en udbygning af Egelundområdet<br />
<strong>til</strong> idræts- <strong>og</strong> kulturcenter – blandt andet på arealerne mellem Bredgade <strong>og</strong> Odderbanen,<br />
vest for det nuværende idrætscenter. Det falder i øvrigt fint i tråd med forslaget om skovrejsning<br />
i området, idet denne skov skal være en rekreativ skov.<br />
Endelig anføres, at Odderbanen har et trinbræt ved Egelund. Samtidig vil en fremføring Beder-<br />
Bering vejen <strong>til</strong> Bredgade/Beder Landevej give god <strong>til</strong>gængelighed <strong>til</strong> Egelund. Endvidere vurderes<br />
nærheden <strong>til</strong> Vilhelmsborg, der <strong>og</strong>så har trinbræt <strong>til</strong> Odderbanen, <strong>og</strong>så som et stort aktiv<br />
for udbygningen af Egelund.<br />
Beder-Bering vejen <strong>og</strong> Oddervej<br />
Beder-Bering vejen er et længe savnet løft <strong>til</strong> infrastrukturen i den sydlige del af Århus Kommune.<br />
Fællesrådet ser således frem <strong>til</strong> etablering <strong>og</strong> ibrugtagning af vejen i 2012.<br />
Fællesrådet foreslår, at vejens østlige udgangspunkt bliver ved Bredgade/Beder Landevej ved<br />
Egelund samtidig med, at der etableres en niveaufri skæring i forbindelse med Odderbanen/Oddervej<br />
med <strong>til</strong>- <strong>og</strong> frakørselsramper. Og det er vigtigt, at vejen dimensioneres, så den<br />
<strong>og</strong>så kan servicere den nye by ved Malling.<br />
I øvrigt er det tankevækkende, at trafikbelastningen på Oddervej er sammenlignelig med Herningmotorvejen.<br />
Skovrejsning<br />
Fællesrådet er af den opfattelse, at det er en rigtig god idé med den foreslåede skovrejsning<br />
mellem Mårslet, forbi Egelund <strong>og</strong> ned <strong>til</strong> Ajstrup-rundkørslen – idet der d<strong>og</strong> skal tages højde<br />
for forslaget om at inddrage et areal <strong>til</strong> rekreative formål som en en del af udbygningsforslaget<br />
for Egelund.<br />
Skovrejsningen bør etableres i form af en rekreativ skov, hvor der fortsat vil være muligheder<br />
for udsyn over landskabet <strong>og</strong> med gode stisystemer med henblik på at opnå optimal <strong>til</strong>gængelighed<br />
for områdets beboere.<br />
I forbindelse med skovrejsningen bør der endvidere etableres en hundeskov. Det vil i øvrigt<br />
være ønskeligt, at der snarest muligt ligeledes etableres hundeskovområder i de eksisterende<br />
skovområder, eksempelvis i forbindelse med nyplantninger.<br />
Side 43 af 190
Ny by ved Malling<br />
Fællesrådet har noteret sig, at planlægningen af den nye by ved Malling går i gang i den kommende<br />
byrådsperiode.<br />
Fællesrådet finder imidlertid, at den nye by i kommuneplanforslaget er rykket for meget mod<br />
nordøst. Dels er den placeret helt op <strong>til</strong> Oddervej, dels kommer den meget tæt på Mårslet.<br />
Begge dele er uheldige.<br />
Fællesrådet har <strong>og</strong>så bemærket sig, at den nordvestlige afgrænsning er fastlagt <strong>til</strong> kun godt<br />
100 m fra det nye gårdanlæg, der er under opførelse ved Tander. Med så kort en afstand mellem<br />
et nyopført staldanlæg <strong>og</strong> den nye by vil lugtgener <strong>og</strong> lignende kunne blive meget problematiske.<br />
Der refereres i øvrigt <strong>til</strong>, at der på side 130 i ”Resultat af processen om forslag <strong>til</strong> Planstrategi<br />
2008…” er anført følgende: ”Mod vest defineres afgrænsningen af dels et område med tynde<br />
lerlag, dels en 500 m zone <strong>til</strong> to bestående husdyrbrug. Hensigten hermed er at forebygge<br />
eventuelle nab<strong>og</strong>ener mellem husdyrbrug <strong>og</strong> kommende beboere i den nye by”.<br />
Odderbanen som en del af letbanenettet<br />
Odderbanen er allerede med i planerne om letbanenettet – hvilket Fællesrådet fuldt ud kan<br />
støtte.<br />
I kommuneplanforslaget er der skitseret en todeling af banen i Mårslet med sigte på, at den<br />
nye by ved Malling kan blive betjent af letbanen.<br />
Det må imidlertid betragtes som en reminiscens fra planstrategiforslaget med to nye byer i den<br />
sydlige del af Århus Kommune.<br />
Løsningen forekommer ikke hensigtsmæssig, da den ikke skaber sammenhæng i den offentlige<br />
trafikbetjening i lokalområdet. Odderbanen er ikke blot en fødekanal <strong>til</strong> Århus H, men i lige så<br />
høj grad en del af den lokale kollektive trafik. Beboerne i den nye by ved Malling bør have mulighed<br />
for at bruge Odderbanen for at komme <strong>til</strong> Egelund, Beder <strong>og</strong> Vilhelmsborg.<br />
I øvrigt erindres om nødvendigheden af snarest igen at få etableret et trinbræt ved (eller syd<br />
for) Banevolden.<br />
Cykelstier <strong>og</strong> andre stier<br />
I kommuneplanslaget fremhæves især behovet for udbygning af cykelstier i Midtbyen i overensstemmelse<br />
med cykelhandlingsplanen.<br />
Imidlertid er der efter Fællesrådets opfattelse <strong>og</strong>så behov for god stidækning i resten af kommunen.<br />
Blandt andet i lyset af, at busdækningen ser ud <strong>til</strong> at blive reduceret, er det desto vigtigere,<br />
at børn kan færdes sikkert på cykler. Her<strong>til</strong> kommer, at en øget cykling vil have en<br />
gavnlig sundhedsmæssig effekt.<br />
Udbygningen af stisystemerne er et <strong>til</strong>bagevendende ønske fra fællesrådenes side. De afsatte<br />
midler er meget begrænsede. Set i lyset af de store anlægsprojekter, som der arbejdes med,<br />
vil en mærkbar forøgelse af midlerne <strong>til</strong> anlæg af stier være en beskeden belastning af kommunens<br />
økonomi.<br />
Fællesrådet henleder især opmærksomheden på det længe nærede ønske om at få videreført<br />
cykelstien fra Malling over rundkørslen ved Ajstrup <strong>og</strong> helt frem <strong>til</strong> Ajstrup Strand. Endvidere<br />
peges på behovet for at få lavet en cykelsti langs Kirkebakken ned <strong>til</strong> Fløjstrup, blandt andet af<br />
hensyn <strong>til</strong> funktionen som skolevej.<br />
Side 44 af 190
Konkrete kommentarer <strong>til</strong> rammeområder<br />
Rammeområde 31.04.02 RE<br />
Fællesrådet foreslår, at området ændres fra et RE-område <strong>til</strong> et OF-område med mulighed for,<br />
at området kan anvendes <strong>til</strong> kultur- <strong>og</strong> idrætsformål med henblik på at virkeliggøre visionen<br />
om Egelund som et markant center. Endvidere bør området vest for Egelund mellem Bredgade<br />
<strong>og</strong> jernbanen rammebelægges <strong>til</strong> en mulig udbygning af Egelund.<br />
Rammeområderne 31.05.12 BO <strong>og</strong> 31.05.16 BO<br />
Fællesrådet konstaterer, at de to områder fortsat foreslås anvendt <strong>til</strong> boligformål – uden at der<br />
på n<strong>og</strong>en måde er taget hensyn <strong>til</strong> den eksisterende gård. Det anføres, at Fællesrådet ved flere<br />
lejligheder har fremført, at man enten må udelade bebyggelse her eller fastholde reservationen<br />
<strong>og</strong> dermed opkøbe <strong>og</strong> nedlægge den berørte gård. Det forekommer helt uacceptabelt, at<br />
kommuneplanforslaget beskriver en dobbeltanvendelse af det samme areal.<br />
Rammeområde 31.03.01 OF<br />
Der bør vel medtages en note om kirketårnet på Beder Kirke, svarende <strong>til</strong> noten for Malling<br />
Kirke.<br />
Rammeområde 31.03.09 RE<br />
Fællesrådet gør opmærksom på, at der i umiddelbar nærhed <strong>til</strong> den nye by ved Malling findes<br />
en minicrossbane. Det forudsættes, at der findes en ny plads <strong>til</strong> denne, da det er væsentligt, at<br />
de unge har mulighed for at brænde n<strong>og</strong>et krudt af uden at genere andre borgere.<br />
Der findes <strong>og</strong>så en skydebane inden for området for den nye by. Denne bør der vel <strong>og</strong>så findes<br />
en ny placering <strong>til</strong>?<br />
Rammeområde 31.06 04 ER<br />
Fællesrådet finder det vigtigt, at der ved udbygningen af den sydlige del af område 31.06.04<br />
ER i Malling tages hensyn <strong>til</strong> det syd for beliggende boligområde 31.0.09 BO langs Gammel<br />
Østergårdsvej.<br />
Det bør vurderes, om erhvervsområdet ikke skal deles i to – et syd for <strong>og</strong> et nord for Holmskovvej<br />
– således at området syd for vejen har lavere virksomhedsklasse (ikke højere end aktuelt<br />
gældende) end området nord for vejen.<br />
Overordnede emner<br />
Letbane <strong>og</strong> den øvrige kollektive trafik<br />
Fællesrådet støtter planerne om at etablere et letbanenet i Århus Kommune.<br />
Samtidig er det imidlertid vigtigt, at buslinierne ikke bliver overset. De fungerer dels som supplement<br />
eller føderuter <strong>til</strong> letbanenettet især i den indre by, dels som dækning i de tyndere befolkede<br />
områder i kommunen, hvor det især af hensyn <strong>til</strong> betjeningen af børn <strong>og</strong> ældre er væsentligt,<br />
at der er kollektive transportforbindelser.<br />
Endvidere er det vigtigt, at der etableres gode parkeringsfaciliteter ved letbanens stationer<br />
uden for bymidten, som kan medvirke <strong>til</strong>, at der kommer færre biler <strong>til</strong> Midtbyen.<br />
Ny jerbanestation vest for Brabrand ved motorvejen <strong>til</strong> højhastighedst<strong>og</strong><br />
Med byens vækst foregår en stor del af aktiviteten efter Fællesrådets opfattelse ikke længere<br />
omkring banegården i Midtbyen. I forbindelse med realisering af intentionerne om højhastighedst<strong>og</strong><br />
i Danmark vurderes det som vigtigt at medtage placeringen af en banegård <strong>til</strong> højhastighedst<strong>og</strong><br />
i planerne.<br />
Side 45 af 190
Umiddelbart kan der peges på en placering vest for Brabrand i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> motorvejen <strong>og</strong> erhvervsområdet<br />
ved Årslev med mulighed for omstigning <strong>til</strong> et letbanenet.<br />
Ellers forekommer det at være ”benspænd” af dimensioner at fores<strong>til</strong>le sig et højhastighedst<strong>og</strong>,<br />
f.eks fra Aalborg <strong>til</strong> Hamborg, blive forsinket af en lang ind- <strong>og</strong> udkørsel <strong>til</strong> <strong>og</strong> fra Århus<br />
centrum.<br />
Kattegatforbindelsen<br />
Selvom Kattegatforbindelsen ligger mange år ud i fremtiden vurderer Fællesrådet det som vigtigt,<br />
at der allerede nu tages hensyn <strong>til</strong> en eventuel forbindelse i plandispositioner.<br />
CO 2 -neutral kommune - vindmøller<br />
Kommuneplanforslagets tydeligste bidrag <strong>til</strong> opnåelse af CO 2 -neutralitet synes at være forslaget<br />
om at placere store landbaserede vindmøller efter et diktat fra Regeringen.<br />
Selvom Beder-Malling ikke er udset <strong>til</strong> at rumme vindmøller, er Fællesrådet forstående over for<br />
de bekymringer, der udtrykkes fra de lokalområder – som bliver modtagere. Der er en række<br />
gener såsom lyd-, lys- <strong>og</strong> sikkerhedsproblemer ved vindmøller.<br />
I et moderne samfund bør man være opmærksom på alle muligheder for at skaffe energi <strong>og</strong><br />
samtidig reducere spild så meget som overhovedet muligt.<br />
2.31 Arbejdsgruppen for ”Visioner <strong>til</strong> Idræts- <strong>og</strong> Kulturcenter i Egelund”<br />
v/Niels Kjølhede, Norsmindevej 19, Ajstrup, 8340 Malling (Cirius 286)<br />
En arbejdsgruppe, der har været bredt sammensat af medlemmer fra idrætsforeningen BMI,<br />
repræsentanter fra Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd <strong>og</strong> lokale frivillige har udarbejdet ”Visioner<br />
<strong>til</strong> Idræts- <strong>og</strong> Kulturcenter i Egelund, BMI 2012+”, samlet i et hæfte, der er vedlagt som bilag.<br />
Det oplyses, at visionerne er blevet præsenteret for BMI’s bestyrelse, Beder-Malling-Ajstrup<br />
Fællesråd, lokalbefolkningen via Fællesbladet samt for embedsfolk <strong>og</strong> politikere fra Århus<br />
Kommune – der alle har givet positive <strong>til</strong>bagemeldinger.<br />
I forbindelse med høringen om kommuneplanforslaget ønsker arbejdsgruppen at gøre opmærksom<br />
på idéer <strong>og</strong> ønsker <strong>til</strong> Egelunds fremtidige positionering som lokalområdets <strong>og</strong> det<br />
sydlige Århus’ samlende idræts- <strong>og</strong> kulturcenter. Endvidere fremføres ønsker <strong>og</strong> idéer <strong>til</strong> en disponering<br />
af arealerne omkring Egelund, set i et større perspektiv <strong>og</strong> en større helhed for lokalområdet.<br />
Det har været afgørende for gruppens arbejde, at Beder <strong>og</strong> Malling som sådan er adskilte <strong>og</strong><br />
skal være det. Egelund er i dag det område, der ligger midt imellem de to byer. Her er den<br />
fælles Idrætsforening placeret med gode sti- <strong>og</strong> vejforbindelser <strong>til</strong> såvel Beder <strong>og</strong> Malling som<br />
<strong>til</strong> oplandet.<br />
Ønsket er, at Egelund med idræts- <strong>og</strong> kulturaktiviteter bliver et omdrejningspunkt, der binder<br />
sammen <strong>og</strong> giver fællesskab for indbyggerne i såvel Beder <strong>og</strong> Malling som et større opland.<br />
Grønt sammenhængende rekreativt område:<br />
Ønsket er, at arealerne omkring det nuværende idrætsanlæg udvides <strong>til</strong> <strong>og</strong>så at omfatte et<br />
grønt sammenhængende rekreativt område, der strækker sig fra Egelund <strong>til</strong> Fløjstrup skov <strong>og</strong><br />
Århus Bugten, samt fra Egelund <strong>til</strong> Det Nationale Hestesportscenter ved Vilhelmsborg. Det<br />
grønne område skal respektere de naturværdier, der blandt andet knytter sig <strong>til</strong> våde enge,<br />
moser, bæk <strong>og</strong> åløb.<br />
Side 46 af 190
Intentionen er, at det grønne område bliver udformet <strong>og</strong> indrettet, så det kan rumme flere rekreative-,<br />
idrætslige <strong>og</strong> kulturelle aktiviteter på sigt.<br />
Ønsket er at etablere løbe-, cykel-, gå- <strong>og</strong> ridestier, der giver sammenhæng mellem Vilhelmsborg<br />
via Egelund <strong>til</strong> skov <strong>og</strong> strand ved Fløjstrup/Ajstrup. Planen er, at det grønne strøg beplantes<br />
på en sådan måde, at det i karakter veksler mellem park, skov <strong>og</strong> åbne arealer.<br />
Egelund som dynamisk idræts- <strong>og</strong> kulturcenter forventes at blive et epicenter for service <strong>og</strong><br />
aktiviteter i det grønne område som det naturlige udgangspunkt for fælles offentlige <strong>og</strong> foreningers<br />
begivenheder i det grønne strøg.<br />
Det vedlagte hæfte skal betragtes som et retningsvisende skitseforslag <strong>og</strong> ikke som begrænsning<br />
af indhold <strong>og</strong> yderligere muligheder.<br />
Ny skov:<br />
I kommuneplanforslaget er vist et skovrejsningsområde mellem Beder <strong>og</strong> Malling samt fra<br />
Mårslet <strong>til</strong> Fløjstrup. Dette initiativ ses som et stort aktiv for realisering af visionen om et<br />
idræts- <strong>og</strong> kulturcenter.<br />
Ny by ved Malling:<br />
Arbejdsgruppen er af den klare opfattelse, at det grønne strøg <strong>og</strong>så bør omfatte ny by ved<br />
Malling.<br />
I øvrigt finder arbejdsgruppen, at der bør udlægges et grønt bredt adskillende bånd mellem<br />
nuværende Malling <strong>og</strong> ny by ved Malling, idet dette bånd skal indgå som del af det større<br />
sammenhængende grønne område.<br />
Egelund er velbeliggende som idræts- <strong>og</strong> kulturcenter såvel for Beder <strong>og</strong> Malling som for den<br />
nye by ved Malling. Dette center vil på sigt komme <strong>til</strong> at betjene en befolkning på mellem<br />
25.000 <strong>og</strong> 30.000 indbyggere. Det kræver rumlighed i planlægning <strong>og</strong> arealdisponering.<br />
Ny vej:<br />
Ligeledes hilser arbejdsgruppen den nye vej – Beder-Bering vejen – velkommen. Ønsket er, at<br />
vejen <strong>og</strong> <strong>til</strong>slutningsanlægget ved Oddervejen indpasses i landskabet <strong>og</strong> indpasses i arbejdsgruppens<br />
intentioner for det sammenhængende grønne område. Vejen bør minimeres i relation<br />
<strong>til</strong> barrierevirkning.<br />
2.32 Grundejerforeningen Skoleparken v/formanden Peer Otto Nielsen, Skolevej<br />
16f, 8250 Egå (Cirius 288)<br />
Grundejerforeningen Skoleparken omfatter 57 ejendomme i området mellem Muslingevej <strong>og</strong><br />
Skolevej i Egå.<br />
Ifølge foreningen kunne man med rette have forventet, at Århus Kommune i forbindelse med<br />
den aktuelle kommuneplanrevision havde udtaget matr. nr. 9dø <strong>og</strong> 9ea (Muslingevej 34 <strong>og</strong> 30)<br />
fra centerområdet 28.01.07 CE på en sådan måde, at de to ejendomme entydigt er underlagt<br />
bestemmelser i Byplanvedtægt nr. 5. En fortsat placering i centerområdet vil fremover ligesom<br />
hid<strong>til</strong> give et fejlagtigt indtryk af de to ejendommes anvendelsesmuligheder – med deraf følgende<br />
ressourcekrævende konflikter mellem ejendommenes nuværende <strong>og</strong> kommende ejere/lejere,<br />
Århus Kommune <strong>og</strong> grundejerforeningens medlemmer i det <strong>til</strong>stødende boligområde.<br />
Der synes ikke at være n<strong>og</strong>et belæg for at medtage de to ejendomme i centerområdet. At<br />
ejendommen matr. nr. 9ea tidligere har været anvendt <strong>til</strong> autoforhandling <strong>og</strong> for nuværende<br />
anvendes som byggemarked Jem & Fix <strong>og</strong> ejendommen matr. nr. 9 dø tidligere har været ejet<br />
Side 47 af 190
<strong>og</strong> anvendt af Idé Møbler som lager, godtgør ikke disponeringen i kommuneplanforslaget. Der<br />
gøres i den sammenhæng opmærksom på, at etablering <strong>og</strong> drift af Jem & Fix aktuelt ligger <strong>til</strong><br />
vurdering i Naturklagenævnet.<br />
Efter foreningens opfattelse er der fundamentale forhold, der taler for at holde de to ejendomme<br />
ude af centerområdet:<br />
• De to ejendomme er underlagt Byplanvedtægt nr. 5 med væsentlig strammere restriktioner<br />
på anvendelsen end for de øvrige ejendomme inden for centerområdet. Det<br />
gælder <strong>og</strong>så med hensyn <strong>til</strong> bebyggelsesprocent <strong>og</strong> byggehøjde.<br />
• Ejendommene hører ikke <strong>og</strong> er ikke <strong>til</strong>tænkt <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> det øvrige centerområde –<br />
hvorfor der ikke i planlovens forstand er bymæssig sammenhæng <strong>til</strong> det øvrige centerområde.<br />
• Dette bestyrkes yderligere af, at begge ejendomme udelukkende har indkørsel fra den<br />
blinde private fællesvej, Muslingevej.<br />
I dag skabes dagligt store trafikale gener for de svage trafikanter, gener for udrykningskøretøjer<br />
<strong>og</strong> adgangsbesvær for beboerne på Muslingevej.<br />
Forretningsomfanget af detailsalget <strong>og</strong> kunde<strong>til</strong>strømningen <strong>til</strong> Jem & Fix (Muslingevej<br />
30) kan ikke dækkes gennem virksomhedens kundeparkeringspladser – hvorfor Muslingevej<br />
i udstrakt grad anvendes <strong>til</strong> parkering.<br />
Grundejerforeningen anfører, at når en ejendom indgår i et centerområde, vil den almindelige<br />
forventning være, at der uden problemer kan etableres detailhandel.<br />
Det forhold, at de to ejendomme i kommuneplanen ønskes givet status som centerområde<br />
samtidig med, at ejendommene juridisk utvivlsomt er underlagt krav <strong>og</strong> begrænsninger i<br />
Byplanvedvedtægt nr. 5 er årsag <strong>til</strong> stor frustration <strong>og</strong> usikkerhed om den fortsatte udvikling<br />
af erhvervsområdet.<br />
Grundejerforeningen appellerer <strong>til</strong>, at det tydeligt kommer <strong>til</strong> at fremgå af Kommuneplan<br />
2009, at erhvervsejendommene med de lige husnumre fra nummer 30 <strong>til</strong> 40 primært er underlagt<br />
bestemmelserne i Byplanvedtægt nr. 5 gennem udlæg af disse ejendomme i et særskilt<br />
delområde.<br />
2.33 Erhverv Århus v/direktør Bente H. Steffensen, Nordhavnsgade 1, 8000<br />
Århus C (Cirius 300)<br />
Erhverv Århus har i forbindelse med forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 afgivet et høringssvar, der<br />
er baseret på organisationens 450 medlemmers erhvervsmæssige interesse i en sådan plan.<br />
Introduktion:<br />
Den fremsynethed <strong>og</strong> vidtrækkende fokus i planlægningen, som forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009<br />
repræsenterer, betragter Erhverv Århus som værende gavnlig for at sikre den fremtid, der ønskes<br />
for Århus. Det faktum, at planen fungerer som en sammenhængende strategi, <strong>og</strong> ikke<br />
blot virker som et sammensurium af forskellige ønsker er, set fra Erhverv Århus’ side, positivt.<br />
En overordnet plan har generelt bedre gennemslagskraft <strong>og</strong> giver ikke mulighed for interne<br />
stridigheder <strong>og</strong> smuthuller i den fremtidige planlægning.<br />
Fremtiden indebærer, at Århus skal vokse. 50.000 ekstra arbejdspladser, 10-15.000 ekstra<br />
studiepladser <strong>og</strong> 50.000 boliger lyder tallene i kommuneplanforslaget.<br />
Side 48 af 190
Erhverv Århus vil i denne sammenhæng påpege vigtigheden af at fokusere på, at n<strong>og</strong>le af disse<br />
<strong>til</strong>flyttere – både medarbejdere <strong>og</strong> studerende – kommer fra udlandet i et forventeligt stadig<br />
stigende antal. Århus ønsker at <strong>til</strong>trække arbejdskraft, <strong>og</strong> sikre at den arbejdskraft, der er<br />
<strong>til</strong> stede, er kompetent. Dette indebærer blandt andet at søge udover de danske grænser. I<br />
denne proces opstår der n<strong>og</strong>le problems<strong>til</strong>linger, der skal løses.<br />
Et emme, der bør indgå i samtlige af Århus Kommunes langtrækkende planer, således at det<br />
står bøjet i neon, er, at der er interesse i at <strong>til</strong>trække <strong>og</strong> beholde de internationale <strong>til</strong>flyttere,<br />
samt at der fra byens side er fokus på at gøre det nemmere at leve i Århus, <strong>og</strong>så selvom man<br />
ikke taler <strong>og</strong> forstår dansk. Ved at klargøre dette i samtlige fremtidsplaner sikres en støt <strong>og</strong> rolig<br />
gang mod Århus som en mere international by.<br />
Infrastruktur:<br />
Forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 nævner følgende punkter, hvor byens infrastruktur skal forbedres:<br />
Udvidelse af kapaciteten på Østjyske Motorveje, udvikling af banenettet både i forhold <strong>til</strong><br />
resten af Danmark, men <strong>og</strong>så i forhold <strong>til</strong> Hamborg, etablering af en letbane, bedre vejforbindelser<br />
<strong>til</strong> de to østjyske lufthavne <strong>og</strong> flytning af Molslinien. Derudover opfordres der <strong>til</strong> undersøgelse<br />
af en hurtigere forbindelse (bro) over Kattegat samt muligheden for en Midtjysk Motorvej.<br />
Bedre udnyttelse <strong>og</strong> udvikling af infrastrukturen er set i Erhverv Århus regi et vigtigt element i<br />
bevarelsen af en fortsat østjysk udvikling. Beboerne – både internationale <strong>og</strong> nationale - samt<br />
erhvervslivet er afhængige af en velfungerende infrastruktur. Menneskelige <strong>og</strong> materielle ressourcers<br />
<strong>til</strong>gængelighed <strong>til</strong> eksempelvis arbejdspladsens ge<strong>og</strong>rafiske adresse er <strong>og</strong> har altid<br />
været vigtige elementer i en velfungerende virksomhed.<br />
Således oplever Erhverv Århus den planlagte letbane som et positivt bidrag <strong>til</strong> det samlede århusianske<br />
område, der yderligere sikrer bevægeligheden af både mennesker <strong>og</strong> varer. I forhold<br />
<strong>til</strong> ønsket om at være CO 2 -neutral by i 2030 er en stærk kollektiv trafik et vigtigt element.<br />
D<strong>og</strong> vil Erhverv Århus i samme ombæring understrege vigtigheden af, at den trafikale bevægelighed<br />
fortsætter <strong>til</strong> trods for letbanens eventuelle succes. Hermed menes, at eventuelle planer<br />
om at frede Midtbyen for trafik skal ses i forhold <strong>til</strong> ønsket om at sikre fortsat erhvervsmæssig<br />
vækst.<br />
Men ikke blot City vil nyde godt af den øgede bevægelighed en styrket infrastruktur vil medføre.<br />
Det østjyske samarbejde er vigtigt, da ingen by – ikke engang Århus – kan stå alene. Her<br />
er udviklingen af byerne beliggende omkring Århus vigtig, <strong>og</strong> det samme gælder samarbejdet<br />
med de omkringliggende kommuner. Her tænkes både på det samarbejde, der finder sted i<br />
forbindelse med letbanen <strong>og</strong> andre infrastrukturelle planer, men <strong>og</strong>så i forbindelse med <strong>til</strong>trækning<br />
<strong>og</strong> fastholdelse af international arbejdskraft. Kun via et østjysk samarbejde er der en<br />
forhåbning om en større slagkraft, når de Østjyske ønsker skal sikres.<br />
I den infrastrukturelle kontekst vil Erhverv Århus benytte muligheden <strong>til</strong> endnu en gang at understrege<br />
vigtigheden af, at der skabes en mere effektiv forbindelse over Kattegat. Kattegatbroen<br />
vil binde det Øst- <strong>og</strong> Vestdanske sammen, hvilket er ønskeligt for begge parter. Udgivelsen<br />
af to modstridende undersøgelser <strong>og</strong> nedsættelsen af en Kattegatkomité tyder på, at yderligere<br />
undersøgelse er nødvendig for at fjerne al tvivl om broens vigtighed.<br />
Ikke blot forbindelsen mellem landsdelene er vigtig for både byen <strong>og</strong> erhvervsdrivende, men<br />
<strong>og</strong>så forbindelsen <strong>til</strong> resten af verden er essentiel i denne globaliserede verden. Således er adgangen<br />
<strong>til</strong> en international lufthavn et vigtigt element i den århusianske udvikling – som forslag<br />
<strong>til</strong> Kommuneplan 2009 korrekt påpeger.<br />
Side 49 af 190
Erhverv Århus mener, at der allerede nu bør reserveres arealer <strong>til</strong> en østjysk lufthavn. Således<br />
bør Kommuneplan 2009 allerede nu sikre, at der er areal <strong>til</strong> at påbegynde en lufthavn, når<br />
emnet bliver aktuelt. En eventuel kommende planlægningsfase vil derved ikke blive forhindret<br />
af mangel på areal eller på en diskussion om arealreservation.<br />
Udover den øgede globalisering der præger erhvervslivet, vil elementer i den fremtid der planlægges<br />
for Århus; som eksempelvis international by <strong>og</strong> kulturby, være afhængige af en international<br />
infrastruktur.<br />
Andre former for infrastruktur:<br />
Også den digitale infrastruktur er væsentlig at indtænke i planerne for fremtiden. Tilgængeligheden<br />
på dette område er meget væsentlig for udviklingen i fremtiden. Etableringen af forudsætninger<br />
for en effektiv digital infrastruktur, bør tænkes ind i alle anlægs- <strong>og</strong> planlægningssammenhænge.<br />
I relation <strong>til</strong> implementering af strategier er den mentale <strong>og</strong> servicemæssige infrastruktur væsentlig.<br />
At der samarbejdes <strong>og</strong> arbejdes hen mod de fælles mål, <strong>og</strong> at alle rutiner omkring<br />
sagsbehandlingen <strong>og</strong> service fra relevante instanser kører under en optimal infrastruktur, så<br />
der sikres smidighed <strong>og</strong> fokus.<br />
Byudvikling:<br />
Når det kommer <strong>til</strong> planlægning af fremtiden vil det altid være mest efficient at langtidsplanlægge<br />
– d<strong>og</strong> vil Erhverv Århus i forbindelse med byudviklingen samtidig påpege, at langtidsplanlægning<br />
af arealanvendelse <strong>til</strong> erhverv kan have en anderledes effekt, hvis arealanvendelsen<br />
bliver så fastlåst, at man ikke kan agere efter forholdene <strong>og</strong> ændrede tider. Således opfordrer<br />
Erhverv Århus <strong>til</strong>, at Kommuneplan 2009 inddrager mulighed for, at man kan agere forskelligt<br />
afhængigt af forholdene.<br />
Et andet aspekt af at fastlåse sig arealanvendelsesmæssigt finder man i forhold <strong>til</strong> Århus City.<br />
Her anser Erhverv Århus det for en af byens store styrker <strong>og</strong> et stort trækplaster, at byen forbliver<br />
varieret <strong>og</strong> således ikke nødvendigvis låser sig fast hverken i forhold <strong>til</strong> facader eller arealanvendelse.<br />
Kommuneplan 2009’s arealdispositioner for City skal ikke blot sikre den bedste<br />
udnyttelse, men <strong>og</strong>så at den varierede by bibeholdes.<br />
For så vidt angår boliger finder Erhverv Århus det vigtigt, at der planlægningsmæssigt tages<br />
hensyn <strong>til</strong>, at de nødvendige servicefaciliteter er <strong>til</strong> stede, før der videreudvikles på boligerne i<br />
området. Således er skolekapaciteten <strong>og</strong> lignende funktioner i et område vigtige elementer at<br />
have på plads inden området bebos af familier. På denne måde sikres en stabil skolegang,<br />
hvilket sikrer et bedre fremtidigt Århus.<br />
En anden arealplanlægning, der vil influere på byens fremtid, er planen om at reservere områder<br />
<strong>til</strong> vindmøller. Erhverv Århus ser dette som et positivt bidrag <strong>til</strong> planerne om at blive en<br />
bæredygtig by, da etableringen af vindmøller visualiserer den praktiske implementering af ønsket<br />
om at være CO 2 -neutral i 2030. Derudover vil etableringen af vindmøller ofte medføre en<br />
spill-off effekt, da <strong>til</strong>rettelæggelsen <strong>og</strong> etableringen af møller ofte medfører yderligere research<br />
<strong>og</strong> innovation på andre bæredygtige energikilder. Samlet set kan dette kun betragtes som et<br />
positivt bidrag <strong>til</strong> det fremtidige Århus, som <strong>og</strong>så har energi med som potentiale for udvikling.<br />
Afsluttende:<br />
Infrastrukturelle forbedringer, hensyntagen <strong>til</strong> Århus som fremtidig international by, arealmæssig<br />
langtidsplanlægning – alle disse elementer er bærende for den vinkel Kommuneplan<br />
2009 ifølge Erhverv Århus bør indeholde; hvilket kort sagt er en forsikring om, at Århus’ status<br />
som vækstcenter fortsætter. I denne sammenhæng skal andre af Kommuneplan 2009’s områder<br />
nævnes, heriblandt den ønskede status som CO 2 -neutral by.<br />
Side 50 af 190
Det ønskede mål om at opnå status som CO 2 -neutral by i 2030 er et hæderfuldt ønske. Men i<br />
forbindelse med et mere bæredygtigt Århus i 2030, bør det overvejes om det ønskede mål kan<br />
opnås indenfor den fastsatte tidsramme. Her tænkes der især på omlægningen af boligopvarmning<br />
<strong>og</strong> regler på dette område. I et erhvervsmæssigt perspektiv vil hensyn <strong>til</strong> CO 2 -<br />
udledningen altid være <strong>til</strong> stede. Men udover den udledning, der sker i forbindelse med driften<br />
af erhvervsvirksomheder er det lige så – hvis ikke vigtigere – at fokusere på opvarmningen af<br />
de mange boliger i Århus. Med disse overvejelser in mente er det egentlige spørgsmål, om målet<br />
om at opnå neutralitet i 2030 er inden for reel rækkevidde.<br />
Udover forannævnte synspunkter mener Erhverv Århus generelt, at byen <strong>til</strong> enhver tid må <strong>til</strong>stræbe,<br />
at det via byens fysiske planlægning sikres at udvikle byen på en sådan måde, at det<br />
at bo <strong>og</strong> arbejde i Århus er en anderledes <strong>og</strong> positiv oplevelse.<br />
Den status byen har, som en stor <strong>og</strong> dynamisk uddannelsesby, en by med et tæt samarbejde<br />
mellem politikere <strong>og</strong> erhvervsliv, udannelse <strong>og</strong> forskning bør kunne afspejles i byens visuelle<br />
udvikling, <strong>til</strong>gængelighed <strong>og</strong> udbud af kulturelle oplevelser. En sådan holdning vil medvirke <strong>til</strong><br />
at <strong>til</strong>trække <strong>og</strong> fastholde såvel dansk som international arbejdskraft.<br />
2.34 Dansk Byggeri Østjylland v/Michael Ancher, Agerbæksvej 17, 8240 Risskov<br />
(Cirius 308)<br />
Dansk Byggeri Østjylland har følgende bemærkninger <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009:<br />
Det anføres, at hvis et begreb som ”Storårhus” skal have indhold, burde kommuneplanen i<br />
større grad have fungeret som en overordnet kommuneplan, f.eks. for kommunerne i 7-<br />
kommunesamarbejdet – ligesom i trekantområdet. Det ville have været en mere ideel måde at<br />
udarbejde planer på. I den forbindelse har Dansk Byggeri noteret sig, at der samarbejdes med<br />
omegnskommunerne <strong>og</strong> i det Østjyske Bybånd. Man burde nok have taget skridtet fuldt ud.<br />
Dansk Byggeri anbefaler, at Århus Kommune snarest får skrevet de mange planer sammen <strong>til</strong><br />
én stor plan. Det virker ikke hensigtsmæssigt med f.eks. både kommuneplan, miljø- <strong>og</strong> klimaplan,<br />
uddannelsesplan <strong>og</strong> erhvervshandlingsplan – ikke mindst for overskuelighedens skyld <strong>og</strong><br />
fordi emnerne hænger sammen.<br />
Men ind<strong>til</strong> der foreligger en overordnet plan er det Dansk Byggeris vurdering, at Kommuneplan<br />
2009 vil blive et godt værktøj for de kommende års udvikling af kommunen. Der vil blive behov<br />
for en markant udbygning af boligområder <strong>og</strong> nye erhvervsarealer flere steder i kommunen,<br />
hvis planerne om en stor befolknings<strong>til</strong>vækst <strong>og</strong> vækst i antal arbejdspladser <strong>og</strong> boliger<br />
skal lykkes.<br />
Efter Dansk Byggeris opfattelse bør det overvejes, om der skal reserveres mere jord langs motorvejene<br />
<strong>til</strong> erhvervsareal, f.eks, nordpå i kommunen. Alt i alt vurderes d<strong>og</strong>, at der på det<br />
mellemlange sigt er taget højde for den forventede efterspørgsel på erhvervsjord. Dansk Byggeri<br />
har ligeledes med <strong>til</strong>fredshed noteret sig, at der er plads <strong>til</strong> alle typer af virksomheder i<br />
kommunen.<br />
I kommuneplanen omtales den kommende klimaplan. Dansk Byggeri mener, at det er rigtigt<br />
set, at ”Kommunen bør feje for egen dør” inden eller måske samtidigt med nybyggeri <strong>og</strong> virksomheder<br />
eller den enkelte borger bliver præsenteret for krav. Århus Kommune bør således få<br />
udarbejdet en plan for at nedbringe energiforbruget i alle de kommunale bygninger. De fleste<br />
teknol<strong>og</strong>ier <strong>til</strong> at få energiforbruget ned kendes i forvejen, <strong>og</strong> økonomisk vurderes det <strong>og</strong>så at<br />
være en fordel. Muligvis kan det endvidere undgås at foretage nye store investeringer f.eks. i<br />
fjernvarmesystemet på trods af en befolknings- <strong>og</strong> erhvervsmæssig stor <strong>til</strong>vækst.<br />
Side 51 af 190
Hvis det lykkes at få genanvendelsen af affald op på samme høje niveau, som det er <strong>til</strong>fældet<br />
hos private affaldsoperatører i byggebranchen, er det Dansk Byggeri’s vurdering, at der ikke<br />
vil være behov for endnu et forbrændingsanlæg i Harlev – men snarere en opdatering <strong>og</strong> udvidelse<br />
af anlægget i Lisbjerg.<br />
Dansk Byggeri har noteret sig, at kommuneplanen rummer 24 lokalsamfund, som alle forudsættes<br />
udviklet med boliger, erhverv <strong>og</strong> servicefunktioner. Endvidere, at der i mange lokalsamfund<br />
lægges op <strong>til</strong> byafrundinger <strong>og</strong> på sigt en større byudvikling, f.eks. ved Malling <strong>og</strong><br />
Harlev <strong>og</strong> ikke mindst Lisbjerg. I den sammenhæng bliver det vigtigt at sikre lokale arbejdspladser<br />
<strong>og</strong> servicefunktioner <strong>og</strong> ikke mindst en infrastruktur, der sikrer fremkommeligheden<br />
både for offentlig <strong>og</strong> privat transport.<br />
Endvidere har Dansk Byggeri noteret sig kommunens højhuspolitik <strong>og</strong> ønsker <strong>til</strong> arkitektur <strong>og</strong><br />
æstetik. Dansk Byggeri kan bakke op om ønsket om en høj kvalitet i byområderne. Her vil det<br />
være vigtigt, at kommunen s<strong>til</strong>ler n<strong>og</strong>le krav i forbindelse med byggeri – <strong>og</strong>så som bygherre –<br />
som gør det muligt at bygge kvalitetsbyggeri. Der skal således afsættes <strong>til</strong>strækkelige økonomiske<br />
midler her<strong>til</strong>. Det er måske nok dyrere i byggefasen, men bliver <strong>til</strong> gengæld billigere på<br />
lang sigt.<br />
Efter Dansk Byggeri’s opfattelse er n<strong>og</strong>et af det vigtigste for både borgere <strong>og</strong> erhvervsliv <strong>til</strong>gængeligheden<br />
eller infrastrukturen i <strong>og</strong> omkring Århus Kommune. Der ses med <strong>til</strong>fredshed på,<br />
at der er mange initiativer i gang. Byrådets infrastrukturaftale, som <strong>og</strong>så Dansk Byggeri er<br />
medunderskriver på, vurderes som et minimum for, at planen skal lykkes på det overordnede<br />
trafiksystem.<br />
Lokalt er der ligeledes behov for en kraftig udbygning både af den fysiske infrastruktur <strong>og</strong> en<br />
markant øget anvendelse af intelligente trafiksystemer. Der kan <strong>og</strong>så blive tale om at tage<br />
simple redskaber i brug – såsom at vende trafikken på de store indfaldsveje <strong>til</strong> Århus.<br />
Endelig er det Dansk Byggeri’s vurdering, at letbanenettets etablering – udover fase 1 – bør<br />
fremrykkes. Desværre ses der en tendens <strong>til</strong>, at større infrastrukturprojekter først tager lang<br />
tid om at blive besluttet <strong>og</strong> dernæst lige så lang tid <strong>til</strong> projekteringen, inden byggeriet kan gå i<br />
gang.<br />
2.35 Dansk Ornitol<strong>og</strong>isk Forening, Lokalafdelingen i Østjylland v/Morten Jenrich<br />
Larsen, Louisevej 100, 8220 Brabrand (Cirius 312)<br />
Dansk Ornitol<strong>og</strong>isk Forening (DOF) har fremsendt en række bemærkninger <strong>til</strong> Århus Kommunes<br />
forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009.<br />
DOF mener, at der mange fine initiativer <strong>og</strong> intentioner i planen, men meget lidt konkret på<br />
naturområdet. DOF har bemærket, at Århus Kommune skal være en miljø- <strong>og</strong> energimæssig<br />
bæredygtig by, uden at det d<strong>og</strong> konkretiseres, hvordan målet skal nås (s 5). Begrebet bæredygtighed<br />
nævnes så mange gange, at det desværre næsten ender med at blive en floskel.<br />
Det er det for vigtigt <strong>til</strong>.<br />
DOF kan støtte, at beskyttelsen af naturen skal prioriteres højt med det øgede pres byudviklingen<br />
<strong>og</strong> landbrugsbedrifter lægger på den fra alle sider. Den har virkelig brug for bedre vilkår<br />
end i dag, hvis mangfoldigheden skal opretholdes. Det er derfor fint at se, at flere af DOF’s<br />
forslag i notatet fra 2007 ”Århus kommune i fugleperspektiv – DOF Østjyllands vision for det<br />
åbne land” (vedlagt) er benyttet i planen.<br />
Det er prisværdigt, at der arbejdes med byfortætning for at spare på den sparsomme natur.<br />
Men det er samtidig vigtigt, at der opretholdes grønne åndehuller i byen (trædesten <strong>til</strong> natu-<br />
Side 52 af 190
ens adgang <strong>til</strong> byen) (Hovedstrukturens side 12), ligesom man er opmærksom på at bevare<br />
ubebyggede strøg mellem voksende bydele (Hovedstrukturens side 18 <strong>og</strong> side 52).<br />
Den grønne hovedstruktur fra de tidligere kommuneplaner afløses i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan<br />
2009 af de grønne ringe <strong>og</strong> et naturnet. Det sker måske efter DOF’s opfattelse i erkendelse af,<br />
at den grønne hovedstruktur ikke har kunnet dæmme op for byvæksten i naturområderne. De<br />
grønne bånd har den svaghed, at de flere steder allerede er brudte. Det må derfor prioriteres,<br />
at man i så stort omfang som muligt får udbedret hullerne.<br />
I forbindelse med udbygningen af de rekreative muligheder, må der tages hensyn <strong>til</strong> de givne<br />
naturforhold, som jo er bærende for den rekreative oplevelse. N<strong>og</strong>et natur er mere robust end<br />
andet, <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le aktiviteter lægger hårdere pres på naturen end andre (Hovedstrukturen side<br />
77 <strong>og</strong> side 118).<br />
I forbindelse med etablering af arealkrævende golfbaner - der d<strong>og</strong> er at foretrække frem for<br />
store ensartede arealer af korn eller majs (som er under voldsom ekspansion) - bør der sikres<br />
adgang, gerne af afmærkede stier, <strong>til</strong> disse arealer, der kan få stor naturmæssig værdi (Hovedstrukturen<br />
side 121).<br />
Dansk Ornitol<strong>og</strong>isk Forening mener, at det må være på tide, at der findes en anden placering<br />
<strong>til</strong> det uheldigt anlagte skydeanlæg i Tåstrup Mose. Mosen er ikke alene omfattet af naturbeskyttelseslovens<br />
§ 3, men er <strong>og</strong>så udpeget som NATURA 2000 (vel vidende at fuglene ikke<br />
indgår i udpegningsgrundlaget). Men mosen vil i fremtiden få en større rekreativ betydning -<br />
hvilket ikke harmonerer med en støjende fritidsaktivitet. Skydningen bør kunne foregå ved et<br />
af de eksisterende skydeanlæg (Hovedstrukturen side 129).<br />
Byen <strong>og</strong> dens beboere lægger – direkte <strong>og</strong> indirekte - beslag på stadig større arealer. Der er<br />
derfor pres på det åbne land. Naturen, der er vigtig for byboernes trivsel, er voldsomt trængt<br />
af denne byudvikling. Derfor vil der <strong>og</strong>så være pres på det åbne land. Der er derfor kun et sted<br />
at hente det tabte, det er i landbrugslandet. Landbruget er således ved at være marginaliseret<br />
i Århus Kommune (Hovedstrukturen side 151).<br />
Der er paradokser i forslaget <strong>til</strong> Kommuneplan 2009. Et af de store er at gøre landbruget bæredygtigt<br />
samtidig med, at de <strong>til</strong>bageblivende brug forudsættes at bliver stadig større. Dagens<br />
industriproduktion på de store effektive landbrug kræver store ressourcer <strong>og</strong> påfører samfundet<br />
mange forskellige problemer, f.eks. forureningsproblemer, det gør landskabet monotont <strong>og</strong><br />
giver adgangsbegrænsninger <strong>til</strong> det åbne land. Der mangler således en konkretisering af, hvad<br />
der forstås ved bæredygtigt landbrug. (Hovedstrukturen side. 155).<br />
DOF finder det vigtigt, at, at en stor del af skovrejsningen (f.eks. 25 %) udlægges med naturnær<br />
skovdrift eller som ”urskov” med stor variation i træartsvalget (Hovedstrukturen side 157)<br />
– idet skove må forventes at få stor rekreativ betydning fremover.<br />
Som følge af de kommende klimaændringer, der <strong>og</strong>så betyder store ændringer i nedbørsforholdene,<br />
bør der efter DOF’s opfattelse allerede nu planlægges efter at opsamle disse vandmængder<br />
på en hensigtsmæssig måde - både ved nedsivning <strong>og</strong> afledning <strong>til</strong> recipienter. Sådanne<br />
anlæg kan udformes, så de <strong>og</strong>så får en naturmæssig funktion. Det bør derfor <strong>og</strong>så udformes<br />
som et naturområde – <strong>og</strong> ikke et regnvandsbassin (Hovedstrukturen side 159).<br />
DOF er enige i, at potentialet for nye vådområder endnu ikke er udtømte, <strong>og</strong> kan opfordre <strong>til</strong>,<br />
at etableringen af nye områder prioriteres højt. De erfaringer, der allerede er indhøstet, er<br />
meget positive. Udgangspunktet er derfor, at der ikke gives <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> anlægsaktiviteter i de<br />
udpegede områder (Hovedstrukturen side 161).<br />
Side 53 af 190
Naturnetværket, der <strong>til</strong>syneladende afløser den grønne hovedstruktur fra tidligere kommuneplaner,<br />
udgøres for en stor del af mulige naturområder omkransende de økol<strong>og</strong>iske forbindelser.<br />
For at systemet kan fungere, er det vigtigt, at naturnetværket ikke indsnævres, så det<br />
”brækker over”. Mange dyr kræver en vis mængde fri natur for at passere stedet (Hovedstrukturen<br />
side 163). Og natur af høj kvalitet er væsentlig i den sammenhæng. Derfor bør der arbejdes<br />
ihærdigt på at få opprioriteret målsætningen <strong>til</strong> A-målsat natur flere steder (Hovedstrukturen<br />
side 167).<br />
Der er således behov for hurtige <strong>til</strong>tag, hvis EU's målsætning om gunstig bevaringsstatus for<br />
truet natur skal opfyldes. Det er for vigtig en sag <strong>til</strong>, at det kan overlades <strong>til</strong> lodsejernes frivillige<br />
medvirken (Hovedstrukturen side 169). Som start er det positivt, at naturplejen på kommunens<br />
lysåbne naturarealer prioriteres, <strong>og</strong> at kommunen vil igangsætte fjernelsen af spærringer<br />
<strong>til</strong> gavn for naturen.<br />
DOF er selvfølgelig inds<strong>til</strong>let på fortsat at indgå i dial<strong>og</strong> med kommunen <strong>og</strong> forskellige naturnetværk<br />
om fortsat udvikling i naturen i <strong>og</strong> omkring Århus <strong>til</strong> gavn for byens borgere, men<br />
især <strong>til</strong> gavn for fugle <strong>og</strong> dyr.<br />
2.36 Hørslevsamvirket v/formanden Jens Tønning, Tandrupvej 4, Hørslev,<br />
8462 Harlev (Cirius 324)<br />
Hørslevsamvirket har registreret, at det allerede planlagte erhvervsområde lige nordvest for<br />
rundkørslen ved Framlevgård udvides i retning af Hørslev. Efter det oplyste har kommunen allerede<br />
iværksat opkøb af såvel huse som jordarealer. Efter samvirkets opfattelse er der derfor<br />
næppe tvivl om, at intentionerne for erhvervsområdet vil blive ført ud i livet. Samvirket opfatter<br />
det som sin opgave at gøre opmærksom på forhold, der dels afdækker ulemper for beboerne<br />
i Hørslev <strong>og</strong> eventuelle andre, dels oplyser om forhold, som kan være med <strong>til</strong> at mildne<br />
eventuelle ulemper.<br />
På den baggrund har Hørslevsamvirket følgende kommentarer:<br />
Den skitserede afgrænsning mod nord ligger i betænkelig afstand af Hørslev med den nuværende<br />
landsbyafgrænsning <strong>og</strong> bebyggelsen langs Hørslevvej øst herfor. Så vidt det vides, skal<br />
der være en afstand på mindst 300 m fra et erhvervsområde af den påtænkte karakter <strong>til</strong> boligbebyggelse.<br />
Afgrænsningen opfylder alene denne afstand <strong>til</strong> selve landsbyen, men ikke <strong>til</strong><br />
den øvrige boligmasse.<br />
Derfor foreslår samvirket en afgrænsning længst borte fra det pågældende område eller i det<br />
mindste en afgrænsning som vist på det medsendte bilag 2. Ved denne linieføring reduceres<br />
erhvervsarealet med 12 ha (i forhold <strong>til</strong> det viste i kommuneplanforslaget) samtidig med, at<br />
forholdene bedres for alle berørte beboere.<br />
Uanset den endelige afgrænsning af erhvervsområdet mod nord er det magtpåliggende for<br />
samvirket, at der etableres et effektivt støjværn mellem erhvervsområdet <strong>og</strong> landsbyen – et<br />
værn, der både tager hensyn <strong>til</strong> gener fra støj <strong>og</strong> indkig. Konkret foreslås, at der allerede i den<br />
tidlige projektfase etableres støjvolde langs erhvervsområdets nordlige afgrænsning. Århus<br />
Kommune må i den sammenhæng følge op på planens intentioner om decentrale skovområder<br />
ved at etablere et skovbælte langs disse anlæg.<br />
Med hensyn <strong>til</strong> de trafikale forhold er det samvirkets opfattelse, at det vil være uheldigt, hvis<br />
trafikken <strong>til</strong> <strong>og</strong> fra Hørslev fremover skal foregå gennem et industriområde <strong>til</strong> Gammel Mosevej.<br />
Samvirket vil gerne have oplyst kommunens planer herfor.<br />
Side 54 af 190
Samvirket prioriterer fortsat en cykelsti <strong>til</strong> Harlev meget højt. Forventningen er, at cykelstien<br />
anlægges i en tidlig fase af projektet. Dette kunne eventuelt ske ved, at den cykelsti, der er<br />
mellem den nordlige motorvejsrundkørsel <strong>og</strong> Gammel Mosevej forlænges <strong>og</strong> <strong>til</strong>sluttes den del<br />
af Hørslevvej, der er lukket ved S<strong>til</strong>lingvej i Lille Labing.<br />
2.37 Christianshøj Grundejerforening v/Birthe B. Jensen, Ellensvej 6, 8220<br />
Brabrand <strong>og</strong> Jette Th. Skyum, Grethesvej 8, 8220 Brabrand (Cirius 339)<br />
Grundejerforeningen har en række synspunkter i forhold <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009:<br />
Rammeområde 24.04.19 OF – Moske <strong>og</strong> islamisk kulturcenter<br />
Indledningsvis gør grundejerforeningen opmærksom på, at rammeområde 24.04.16 RE i<br />
Kommuneplan 2001 alene er udlagt <strong>til</strong> rekreative formål <strong>og</strong> <strong>til</strong> placering af en multihal.<br />
Nu har Byrådet imidlertid besluttet, at det rekreative område <strong>og</strong>så må bebygges med en moske<br />
<strong>og</strong> islamisk kulturcenter. Samtidig kan iagttages, at de fire arkitektfirmaer, der har udarbejdet<br />
skitser <strong>til</strong> Helhedsplanen for Gellerup, <strong>og</strong>så har planlagt for det selv samme område.<br />
Som grundejerforening er man meget imod, at dette område bebygges, da det er det eneste<br />
friareal, som børnene kan komme <strong>til</strong> uden at skulle krydse meget befærdede veje. I grundejerforeningens<br />
boligområde er der ingen legearealer ud over det nævnte areal.<br />
Hvis området gennemgår en pleje, vil det kunne blive et værdifuldt grønt område - som mange<br />
kan have glæde af <strong>og</strong> som kan give integrationsmuligheder mellem grundejerforeningens børn,<br />
de børn der går i de omkringliggende institutioner <strong>og</strong> de børn, der bor i Gellerupparken.<br />
Grundejerforeningen er forundret over, at området har ændret status fra et område <strong>til</strong> rekreative<br />
formål <strong>til</strong> et område <strong>til</strong> offentlige formål, uden at grundejerforeningen som naboer er blevet<br />
hørt. Grundejerforeningen er i øvrigt principielt imod, at de grønne områder bebygges.<br />
Men når nu Byrådet har besluttet, at der kan bygges en moske <strong>og</strong> islamisk kulturcenter i område<br />
24.04.19 OF – på trods af de mange høringssvar, der argumenterer for det modsatte – er<br />
det vigtigt for grundejerforeningen, at der bevares et busk- <strong>og</strong> træbevokset areal imellem bebyggelsen<br />
<strong>og</strong> boligerne i grundejerforeningens område. Ellers vil højdeforskellen betyde væsentlige<br />
indkigsgener i forhold <strong>til</strong> huse <strong>og</strong> haver. Af samme grund er det vigtigt, at et eventuelt<br />
stisystem bliver placeret således, at der kan ligge et busk- <strong>og</strong> træbevokset areal imellem stien<br />
<strong>og</strong> boligerne. Et eventuelt stisystem skal føres uden om Christianshøj, så grundejerforeningens<br />
område ikke åbnes yderligere.<br />
Derudover ønskes, at stierne ikke kan benyttes <strong>til</strong> knallertkørsel eller andre støjende aktiviteter.<br />
Som nævnt, mener grundejerforeningen stadig, at en moské i dette område ikke er den bedste<br />
placering. Vælges dette alligevel, ønskes moskéen placeret nord for Globus 1, idet dette område<br />
er længst væk fra beboelse. Området mellem Christianshøj <strong>og</strong> Globus 1 kan så bruges <strong>til</strong><br />
bypark, skov <strong>og</strong> stier.<br />
Rammeområde 24.04.14 BO – mulighed for butikker <strong>og</strong> butiksstørrelser<br />
Grundejerforeningen mener at kunne læse ud af forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009, at det generelt<br />
for boligområder med lav bebyggelse gælder, at der kan udlægges arealer <strong>til</strong> dagligvarebutikker<br />
på op <strong>til</strong> 1.000 m 2 .<br />
Side 55 af 190
Der bør ikke gives <strong>til</strong>ladelse her<strong>til</strong> i Christianshøj-området (rammeområde 24.04.14 BO), idet<br />
det i forvejen er et lille boligkvarter – som vil blive endnu mindre, hvis flere huse blev revet<br />
ned for at give plads <strong>til</strong> en dagligvarebutik.<br />
Her<strong>til</strong> kommer, at grundejerforeningens område er rigeligt dækket ind med butikker via City<br />
Vest <strong>og</strong> de omkringliggende discountbutikker.<br />
Støjbestemmelser <strong>og</strong> støjproblems<strong>til</strong>linger<br />
Med afsæt i kommuneplanforslagets støjbestemmelser – selvom de ikke gælder for eksisterende<br />
områder – rejser grundejerforeningen n<strong>og</strong>le problems<strong>til</strong>linger:<br />
Da Ringvejen blev udvidet fra at være en lokalvej <strong>til</strong> en egentlig ringvej blev grundejerforeningens<br />
område ikke <strong>til</strong>godeset med en støjafskærmning – på trods af, at den nye vej medførte<br />
væsentlig øget trafikbelastning <strong>og</strong> dermed væsentlig øget støjpåvirkning ind i området.<br />
Endvidere oplever grundejerforeningen, at det har givet øgede gener fra trafikstøj, efter at der<br />
er lavet en jordvold på den modsatte side af Ringvejen. Det medfører, at lyden kastes længere<br />
ind i grundejerforeningens område. Grundejerforeningen har adskillige gange søgt om at få en<br />
støjafskærmning <strong>og</strong> hver gang fået afslag. Begrundelsen for afslaget har blandt andet været,<br />
at der er et busk- <strong>og</strong> træbevokset område mellem Christianshøj <strong>og</strong> Ringvejen – som tager n<strong>og</strong>et<br />
af trafikstøjen.<br />
Ca 1. januar 2009 blev situationen yderligere markant forværret, idet der blev ryddet en 4 ½<br />
m bred bræmme. Og grundejerforeningen har fået oplyst af Århus Kommune, at der ikke vil<br />
blive genplantet, men kun sået <strong>til</strong> med græs.<br />
På den baggrund mener Grundejerforeningen, at dette områdes beboere – ligesom resten af<br />
beboerne langs Ringvejen – skal have en støjskærm på strækningen fra Dr. Holstvej <strong>og</strong> <strong>til</strong><br />
krydset ved Silkeborgvej. En støjskærm vil <strong>og</strong>så højne værdien af arealet som rekreativt område.<br />
Helhedsplan for Gellerup - parallelopdrag<br />
Grundejerforeningen konstaterer, at man ikke ud af forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 kan aflæse<br />
de visioner, som fire arkitekter har udarbejdet i relation <strong>til</strong> helhedsplanen for Gellerup - konkret<br />
rammeområde 24.04.19 OF <strong>og</strong> Christianshøj boligområde.<br />
Alligevel udtrykkes bekymring, da n<strong>og</strong>le af de planer, der er præsenteret, kan få væsentlig betydning<br />
for grundejerforeningen. Foreningens område er lavt beliggende i forhold <strong>til</strong> området<br />
nord for (24.04.19 OF). Overskudsjord er placeret i sidstnævnte område. Det har betydet, at<br />
grundvandsstanden er forhøjet i Christianshøj. Og en fældning af træer <strong>og</strong> opførelse af bebyggelse<br />
i området kan forværre problemerne i Christianshøj.<br />
Grundejerforeningen er <strong>til</strong>lige meget imod, at der i JWH arkitekternes skitse er indtegnet en<br />
lukning af Tinesvej <strong>og</strong> en åbning af Kirstensvej mod Gudrunsvej. En sådan ændring kan<br />
grundejerforeningen under ingen omstændigheder acceptere, da det vil ændre Christianshøj<br />
radikalt. Beboerne på Kirstensvej påføres store omkostninger, idet Kirstensvej i dag er en lukket<br />
vej. Desuden vil en flytning indebære længere kørsel <strong>til</strong> <strong>og</strong> fra boligområdet <strong>og</strong> længere<br />
skolevejskørsel, da børn fra Christianshøj hører under Sødalsskolens distrikt.<br />
2.38 Aarhus Transport Group v/sekretariatschef Preben Juste, Katterhøjvej<br />
21, 8270 Højbjerg (Cirius 344)<br />
Aarhus Transport Group (ATG) har en række kommentarer <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 –<br />
Hovedstrukturen.<br />
Side 56 af 190
Rum for transport, industri, håndværk <strong>og</strong> service<br />
Af dette delafsnit fremgår, at ”Århus skal fastholde <strong>og</strong> styrke positionen som nationalt <strong>og</strong> internationalt<br />
transportknudepunkt”.<br />
Det anføres, at udover nuværende <strong>og</strong> planlagte aktiviteter i erhvervshavnen er Landtransportcentret<br />
Årslev ved at være fuldt udbygget med Danmarks største Fragtmandscentral uden for<br />
København <strong>og</strong> med Dansk Supermarkeds højlagre <strong>og</strong> frysehuse under opførelse.<br />
ATG er derfor overrasket over, at Århus’ kompetencer inden for transportområdet ikke fremgår<br />
som en af Århus’ styrkepositioner i Århus Kommunes erhvervspolitik (omtalt på side 10 i Hovedstrukturen)<br />
i samme grad som fødevarer, energi, IT, sundhed <strong>og</strong> medieområdet.<br />
Ifølge ATG har Århus som en af de få regioner i Danmark en anerkendt position som det førende<br />
transportknudepunkt for administrativ, organisatorisk <strong>og</strong> fysisk ledelse af de globale forsyningskæder<br />
fra <strong>og</strong> <strong>til</strong> europæiske <strong>og</strong> oversøiske markeder via Århus container-, bulk-, tank-,<br />
færge- <strong>og</strong> projektterminaler. Dette har bragt Århus Havn i en unik markedsledende position i<br />
kombination med baglandets ekspertise inden for blandt andet dagligvaredistribution <strong>og</strong> fysisk<br />
distribution.<br />
I den forbindelse nævner ATG GASA, Coop’s terminal i Hasselager, Agri-Nordcolds fryseterminaler<br />
i Hasselager, DLG’s friskvareterminal i Hasselager <strong>og</strong> Den Lokale Andels anlæg både i<br />
Galten <strong>og</strong> på Århus Havn samt Dansk Supermarkeds forskellige terminaler i blandt andet Holme<br />
<strong>og</strong> Århus Nord <strong>og</strong> nu <strong>og</strong>så under etablering i Årslev. Her<strong>til</strong> kommer transporterhvervets lagerhoteller<br />
<strong>og</strong> tredjepartsløsninger inden for de l<strong>og</strong>istiske områder: spedition, shipping, containertrucking,<br />
v<strong>og</strong>n- <strong>og</strong> fragtmandskørsel samt lagerhoteller.<br />
Dette kræver ifølge ATG af alle involverede parter en høj grad af viden, som næppe findes andre<br />
steder i landet – nemlig koblingen mellem Århus Havns oversøiske containerruter, industriens<br />
forsyningskæder <strong>og</strong> det videnstunge serviceerhverv omkring Århus Havn.<br />
På den baggrund foreslår ATG, at kompetencer inden for de nævnte områder i højere grad<br />
kommer <strong>til</strong> at fremstå som en af Århus’ vigtigste styrkepositioner. Det vil være et stærkt signal<br />
for den kreds af beslutningstagere, der overvejer lokalisering i det Vestdanske område <strong>og</strong> i<br />
Danmark i det hele taget.<br />
Da Landtransportcentret i Årslev er ved at være fuldt udbygget, anmoder ATG om, at der udover<br />
de 550.000 m 2 bliver reserveret yderligere arealer <strong>til</strong> transport- <strong>og</strong> l<strong>og</strong>istikerhvervet i <strong>til</strong>knytning<br />
<strong>til</strong> Landtransportcentret.<br />
Erhvervsområdet ved Harlev, beliggende ved Den Østjyske Motorvej <strong>og</strong> Herningmotorvejen –<br />
Mulig lufthavn<br />
ATG har noteret sig, at et stort areal ved krydset mellem Den Østjyske Motorvej <strong>og</strong> Herningmotorvejen<br />
reserveres <strong>til</strong> fremtidige transportvirksomheder, industrier <strong>og</strong> andet, som har behov<br />
for beliggenhed ved de store trafikårer.<br />
Efter ATG’s opfattelse kunne det f.eks. være etablering af en bedre lokaliseret lufthavn i Århus<br />
området. For mange virksomheder, undervisnings-, forsknings- <strong>og</strong> kulturinstitutioner samt for<br />
turist- <strong>og</strong> shoppingerhvervet vil det være en interessant mulighed – som kan være med <strong>til</strong> at<br />
forbedre Århus’ position som et <strong>til</strong>gængeligt bysamfund <strong>og</strong> som et attraktivt sted at besøge,<br />
bo, arbejde <strong>og</strong> drive virksomhed i. I en verden præget af internationalisering <strong>og</strong> globalisering<br />
hører en lufthavn <strong>til</strong> ethvert større bysamfund’s vigtigste infrastrukturprojekt.<br />
Det er naturligvis udmærket, at der sker en forbedring af vejforbindelserne <strong>til</strong> lufthavnene i<br />
Tirstrup <strong>og</strong> Billund. Men med Århus som Vestdanmarks hovedby forekommer ambitionerne ef-<br />
Side 57 af 190
ter ATG’s vurdering ikke at leve op <strong>til</strong> de forventninger, som man kan forlange af Danmarks<br />
andenstørste bysamfund. I øvrigt er de to lufthavne lokaliseret i Tirstrup <strong>og</strong> Billund af helt andre<br />
årsager – den tyske værnemagt <strong>og</strong> klodsfabrikation – uden hensyntagen <strong>til</strong> befolkningsunderlaget<br />
<strong>og</strong> dermed det nødvendige kundeunderlag.<br />
ATG foreslår på den baggrund, at der i Kommuneplan 2009 medtages en hensigtserklæring<br />
om, at Århus Kommune vil fortsætte bestræbelserne for at undersøge muligheder for at etablere<br />
en lufthavn med henblik på at styrke Vestdanmark inden for stort set alle områder: industri,<br />
kultur, forskning, turisme, shopping, <strong>og</strong> relationer <strong>til</strong> en globaliseret verden.<br />
Mols-Linien<br />
Efter ATG’s opfattelse mangler der i kommuneplanforslaget en passus om, at så længe Mols-<br />
Liniens færgeterminal – formentlig ind<strong>til</strong> 2015 – er placeret i Nordhavnen, vil Århus Kommune<br />
acceptere <strong>og</strong> understøtte den erhvervsaktivitet, der finder sted der. Det må <strong>og</strong>så gælde for<br />
den godstrafik, der via den interne havnevej, herunder Nordhavnsgade, transiterer mellem<br />
Mols-Linien <strong>og</strong> Østhavnens terminaler – blandt andet trailere fra Finlandsfærgerne samt containertrafikken<br />
mellem Mols-Linien <strong>og</strong> Maersk-APM Containerterminal <strong>og</strong> Cargo Service Containerterminal.<br />
Planerne om at lukke Nordhavnsgade, formentlig i løbet af efteråret 2009, vil tvinge den interne<br />
godstrafik ud på Europaplads, Havnegade <strong>og</strong> Kystvejen <strong>til</strong> skade for den almindelige trafik.<br />
En lukning vil samtidig undergrave Mols-Liniens markedssituation.<br />
Det samme vil være <strong>til</strong>fældet, såfremt Mols-Liniens aktive færgeterminal bliver omfattet af den<br />
planlagte miljøzone. Da vil flere lastbiler <strong>og</strong> trailere vælge den faste forbindelse over Storebælt,<br />
hvor miljøzonekrav ikke eksisterer. Dermed undergraves Mols-Liniens miljørigtige søtransport.<br />
Større udvidelse af Århus Havn<br />
I lyset af de stigende godsmængder støtter ATG de initiativer, der nu er taget <strong>til</strong> en udvidelse<br />
af Århus Havn mod sydøst. Det vil efter ATG’s vurdering tage n<strong>og</strong>et af presset af Østhavnens<br />
bulk- <strong>og</strong> containerterminaler. Samtidig gøres det muligt at sikre Mols-Linien en fremtidssikret<br />
færgeterminal, der via Marselis tunnelen vil være direkte forbundet med det overordnede motorvejsnet.<br />
Hermed er grundlaget skabt for en flydende Kattegatbro, der eventuelt på sigt vil blive afløst<br />
af en fast Kattegatforbindelse.<br />
Erhvervsarealer med bekvem adgang <strong>til</strong> motorvej skal forbeholdes virksomheder, som af<br />
transportmæssige grunde har behov for god <strong>til</strong>gængelighed <strong>til</strong> motorvejsnettet<br />
ATG anfører, at med de muligheder af miljømæssig <strong>og</strong> økonomisk karakter, der ligger i de nye<br />
modulv<strong>og</strong>nt<strong>og</strong>, er det vigtigt, at der ved etablering af sådanne industriarealer tages hensyn <strong>til</strong><br />
vejkrav <strong>og</strong> andre krav, der s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> trafikken med modulv<strong>og</strong>nt<strong>og</strong>. Dette hensyn bør i øvrigt<br />
<strong>og</strong>så indgå ved betjening af andre industriarealer.<br />
2.39 Møllegruppen Todbjerg v/Poul Jeppesen, Gl. Møllevej 9, Todbjerg, 8530<br />
Hjortshøj (Cirius 369)<br />
I fællesrådets regi er der nedsat en møllegruppe, der foretager Todbjerg-beboernes interessevaretagelse<br />
i forhold <strong>til</strong> det udpegede vindmølleområde ved Todbjerg, ca. 700 m sydøst for<br />
Todbjergtårnet.<br />
Side 58 af 190
Møllegruppen mener generelt, at kæmpevindmøller ikke hører hjemme i et tæt bebygget område<br />
som Århus Kommune med de støj- <strong>og</strong> lysgener, det medfører for beboerne. Her<strong>til</strong> kommer<br />
risikoen for havari (bilag er vedlagt).<br />
Specifikt er møllegruppen af den opfattelse, at Todbjergplaceringen landskabsmæssigt er et<br />
voldsomt indgreb i både områdets natur <strong>og</strong> kultur. Morænestrøget omkring Todbjerg Tårnbakke<br />
er af speciel landskabsmæssig <strong>og</strong> geol<strong>og</strong>isk interesse – hvilket da <strong>og</strong>så tidligere har fået Århus<br />
Kommune <strong>til</strong> at give afslag på ops<strong>til</strong>ling af vindmøller. (Der henvises <strong>til</strong> bilag).<br />
Områdets seværdighed Todbjerg-tårnet besøges af flere tusinde turister, der nyder udsigten<br />
over landskabet <strong>og</strong> ud over Århus bugten. Hvis vindmøller s<strong>til</strong>les op, som planlagt, vil udsigten<br />
fremover blive domineret af møllerne, som vil rage ca. 100 m højere op i landskabet end Todbjergtårnet.<br />
Møllegruppen anfører, at forslaget i øvrigt kolliderer med hensigterne for lokalsamfund 37, jf.<br />
blandt andet følgende citat: ”langs kirkegårdsdiget er et bemærkelsesværdigt forløb med<br />
smukt udsyn over mod Møllebakken <strong>og</strong> Todbjergtårnet”. Og senere i samme beskrivelse: ”Væsentlige,<br />
eksisterende udsigtslinier <strong>til</strong> landskabet fra arealerne omkring kirken skal fastholdes<br />
<strong>og</strong> styrkes”.<br />
(Af de medsendte bilag fremgår det, at netop udsigtslinier mod tårnet vil blive ”forstyrret”).<br />
Af kommuneplanforslaget fremgår det, at en af begrundelserne for den udpegede placering er,<br />
at der i forvejen findes et teknisk anlæg, der skæmmer området. Møllegruppen gør derfor opmærksom<br />
på et notat fra Energistyrelsen af 8. oktober 2008 vedrørende jordlægning af ledningsnettet<br />
– hvorefter ”sigtet er, at i takt med at udviklingen i forsyningssikkerhed, teknol<strong>og</strong>i<br />
<strong>og</strong> samfundsøkonomi <strong>til</strong>siger det, skal alle 400 kV-forbindelser anlægges i jorden frem for på<br />
master”.<br />
Energinet.dk fremlægger i februar 2009 et oplæg <strong>til</strong>, hvordan forskønnelse kan foregå. Det<br />
sker i samarbejde med miljøcentrene i Århus, Odense <strong>og</strong> Roskilde.<br />
I øvrigt er det efter møllegruppens opfattelse urimeligt, at det pålægges n<strong>og</strong>le områder at være<br />
modtagere af ”uønskede” anlæg – i stedet for at fordele ulemperne bredt i Århus Kommune.<br />
En underskriftsindsamling i Todbjerg mod ops<strong>til</strong>ling af vindmøller har en opbakning på 95 % af<br />
byens husstande. Der henvises <strong>til</strong> det medsendte bilag.<br />
2.40 Aarhus Studenter Roklub v/Michael Troelsen, Fiskerivej 7, 8000 Århus C<br />
(Cirius 372)<br />
Aarhus Studenter Roklub oplyser, at man har <strong>til</strong> huse i den nordlige del af Århus Havn. Roklubben<br />
har aktivitet langs hele Århus Kommunes kyst. For at komme syd for byen skal man<br />
d<strong>og</strong> ro uden om havnen – en tur, der er både tidskrævende <strong>og</strong> forbundet med væsentlige risici.<br />
Roklubben har hæftet sig ved, at der i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 er angivet, at havnen vil<br />
udvide yderligere mod sydøst med det, der er blevet kaldt "den brækkede arm". Roklubben<br />
vedgår, at denne udvidelse endnu ikke er formelt besluttet. Imidlertid betragtes det som en<br />
formssag, eftersom planerne for hele den nuværende havneomdannelse <strong>og</strong> etablering af Marselistunnellen<br />
er afhængig af denne.<br />
En sådan udvidelse vil have væsentlige konsekvenser for søsporten. Robåde, kajakker <strong>og</strong> joller,<br />
som af sikkerhedsmæssige hensyn bør bevæge sig kystnært, vil blive påtvunget yderligere<br />
Side 59 af 190
forhindringer i at passere Havnen. Udvidelse af Havnen med "den brækkede arm" vil betyde,<br />
at den i forvejen lange søvej omkring Havnen vil blive yderligere forlænget. Desuden vil en stigende<br />
skibstrafik øge faren ved at færdes uden om Havnen <strong>og</strong> besværliggøre muligheden for<br />
at komme i land i <strong>til</strong>fælde af kæntring.<br />
Erfaringsmæssigt ved roklubben, at ændringerne har store konsekvenser for søsporten. Før<br />
den seneste havneudvidelse blev påbegyndt i 1997, var der et helt andet højt aktivitetsniveau<br />
af robåde, kajakker <strong>og</strong> joller uden om Havnen. Siden udvidelsen er klubbens antal af ture sydpå<br />
uden om Havnen dalet markant. Klubben frygter, at man på længere sigt af det centrale<br />
forbund risikerer at få frataget muligheden for at bevæge sig uden om Havnen, fordi risiciene<br />
bliver for store.<br />
Roklubben opfordrer derfor <strong>til</strong>, at der i sammenhæng med en udvidelse af Havnen med "den<br />
brækkede arm" etableres en kystnær nord-sydgående kanal <strong>til</strong> småbåde, jf. intentionen i Knud<br />
Fladelands vinderforslag fra idékonkurrencen i 2000 <strong>og</strong> Hvidb<strong>og</strong>en <strong>til</strong> Idrætsramblaen.<br />
Desuden opfordres <strong>til</strong>, at der gøres plads <strong>til</strong> at etablere kanalen i forbindelsen med projekteringen<br />
af Marselistunnellens udmunding på havnearealerne, uanset at en sådan kanal endnu ikke<br />
er vedtaget.<br />
En gennemgående kanal med rekreative omgivelser vil uden tvivl efter klubbens opfattelse blive<br />
et stort aktiv for alle byens borgere <strong>og</strong> vil give søsporten sikre forhold langs hele kommunens<br />
kyst. Og det vil give byen den kystlinie <strong>og</strong> aktivitet <strong>til</strong>bage, som bid for bid er forsvundet<br />
<strong>til</strong> fordel for Havnens udvidelser.<br />
2.41 Beder-Malling Idrætsforening v/Jørgen Bjerg, Egeskellet 59, 8340 Malling<br />
(Cirius 374)<br />
Beder-Malling Idrætsforening (BMI) har <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 fremsendt forslag <strong>til</strong><br />
Egelunds fremtidige positionering som det sydlige Århus’ samlede Idræts- <strong>og</strong> Kulturcenter således:<br />
Historien<br />
I forbindelse med en afholdt workshop ”BMI-2012” fremkom der idéer <strong>til</strong>, hvordan idrætsforeningen<br />
kunne udvikle sig på kort <strong>og</strong> på lang sigt.<br />
På den lange bane opstod arbejdsgruppen ”Idræts- <strong>og</strong> Kulturcenter i Egelund” – som fik <strong>til</strong> opgave<br />
at vurdere områdets potentialer <strong>til</strong> gavn for såvel lokalbefolkningen som hele det sydlige<br />
Århus. BMI støtter fuldt <strong>og</strong> helt dette arbejde.<br />
Det overordnede grundlag<br />
På den nævnte baggrund har BMI n<strong>og</strong>le ønsker <strong>og</strong> idéer <strong>til</strong> disponering af arealerne omkring<br />
Egelund.<br />
BMI følger nøje udviklingen i tæt samarbejde med Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd <strong>og</strong> arbejdsgruppen<br />
”Idræts- <strong>og</strong> Kulturcenter i Egelund”. Gruppen har udarbejdet et hæfte ”Visioner <strong>til</strong><br />
”Idræts- <strong>og</strong> Kulturcenter i Egelund”, BMI 2012+”. BMI støtter de overordnede visioner i hæftet.<br />
BMI ønsker at udvikle foreningen i takt med befolkningens udvikling omkring fysisk aktivitet<br />
<strong>og</strong> idræt.<br />
Aktiviteter<br />
På aktivitetsplan påtænker BMI at indføre Foreningsfitness, Spinning, friere gymnastikhold,<br />
wellness <strong>og</strong> andre mere tidssvarende motionsformer med <strong>til</strong>hørende bookingsystemer <strong>og</strong> medlemsskaber.<br />
Side 60 af 190
De udendørs rum i Egelund indgår i planerne.<br />
Et muligt scenarie kunne være:<br />
Langdistanceløberen løber en tur fra Egelund <strong>til</strong> stranden, gennem skov, grønne bakker, store<br />
åbne vidder, <strong>og</strong> ender med lidt sand i skoene inden han igen vender <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> det sikre udgangspunkt<br />
med mulighed for en gang wellness. N<strong>og</strong>le spiller måske golf eller dyrker en anden<br />
form for udendørs aktivitet osv.<br />
Idéen er, at Egelund bliver det naturlige dynamiske udgangspunkt for al aktivitetsudøvelse i<br />
området – der understøttes af gode forhold omkring stier, veje, parkering, offentlige transportmidler<br />
med mere.<br />
Hvis der kommer skov mellem Vilhelmsborg <strong>og</strong> kysten, så vil BMI gerne have indflydelse på<br />
udformning af denne. Ønsket er, at der bliver løbe-, cykel-, gå- <strong>og</strong> ridestier.<br />
Faciliteter<br />
Egelund tænkes på sigt udbygget med bygninger, der kan rumme den skitserede mangfoldighed.<br />
Ud over lokaler <strong>til</strong> fitness <strong>og</strong> spinning ønsker BMI at kunne <strong>til</strong>trække både offentlige <strong>og</strong> kommercielle<br />
interesser, der måtte ønske at bygge i Egelund. Det kunne være et sportscollege, det<br />
lokale bibliotek, en fleksibel koncertsal eventuel i kombination med sportsgrene, teater eller foredrag,<br />
et sundhedscenter med offentlige <strong>og</strong> private virksomheder <strong>og</strong> andre forretninger, der<br />
naturligt hører <strong>til</strong> et stort aktivitets- <strong>og</strong> kulturcenter som Egelund.<br />
Behov for mere plads<br />
Faciliteter <strong>til</strong> udfoldelse af f.eks. primitiv fitness, agility, boldspil <strong>og</strong> lignende aktiviteter kræver,<br />
at der friholdes meget plads omkring Egelund.<br />
Efter BMI’s opfattelse er Egelund ikke kun velbeliggende for borgere i Beder <strong>og</strong> Malling – men<br />
<strong>og</strong>så for den kommende nye by ved Malling <strong>og</strong> et større opland, når Beder-Bering vejen er anlagt.<br />
Centret vil derfor på sigt komme <strong>til</strong> at betjene en befolkning på mellem 25.000 <strong>og</strong> 35.000<br />
indbyggere.<br />
Konklusion <strong>og</strong> ønsker <strong>til</strong> kommuneplanen<br />
BMI ønsker, at der i kommuneplansammenhæng tages højde for:<br />
• at området omkring Egelund sikres <strong>til</strong> rekreative, kulturelle, idrætslige <strong>og</strong> servicemindede<br />
aktiviteter.<br />
• at kommuneplanen ændres, så der reserveres plads <strong>til</strong> udbygning af området <strong>til</strong> idræts<strong>og</strong><br />
kulturcenter – blandt andet på arealerne mellem Bredgade <strong>og</strong> Odderbanen, vest for<br />
det nuværende idrætscenter samt nord for anlægget. (Dér henvises <strong>til</strong> skitse).<br />
• at få indflydelse på udformningen af en eventuel skov mellem Vilhelmsborg <strong>og</strong> stranden.<br />
• at <strong>til</strong>kørselsvejen fra vest (Beder-Bering) ender tæt på Egelund <strong>og</strong> at en vej samme<br />
sted føres helt igennem frem <strong>til</strong> anlægget.<br />
• at Århus Kommune <strong>og</strong> bibliotekerne afsætter midler <strong>til</strong> opførelse af bibliotek, indeholdende<br />
flerkulturelle muligheder.<br />
Side 61 af 190
• at området fortsat skal dele de to byer.<br />
• at indgå et tæt <strong>og</strong> positivt samarbejde med andre lokale kræfter <strong>og</strong> Århus Kommune.<br />
2.42 Brabrand Boligforening v/formanden Jesper Pedersen, Gudrunsvej 10A,<br />
8220 Brabrand (Cirius 378)<br />
Det anføres, at foreningsbestyrelsen på sit møde den 22. januar 2009 har konstateret, at en<br />
fremtidig anvendelse af rammeområde 24.04.19 OF, herunder <strong>til</strong> eventuelt byggeri af moské,<br />
forudsætter en ændring af områdets status. Der tænkes på muligheden for en anden anvendelse,<br />
herunder højere udnyttelse, mulighed for boliger, erhverv, instititutioner <strong>og</strong> undervisning<br />
samt et etageantal på 20 <strong>og</strong> en bebyggelsesprocent på over 100.<br />
Brabrand Boligforening gør opmærksom på, at en sådan ændret status for området er en forudsætning<br />
for <strong>til</strong>vejebringelse af det økonomiske grundlag for helhedsplanen.<br />
2.43 Sabro Rideklub v/formanden Eva Ross Petersen, Grønvej 110, 8471 Sabro<br />
(Cirius 382)<br />
Sabro Rideklub konstaterer, at den jord klubben lejer af Århus Kommune, nu overgår fra perspektivområde<br />
<strong>til</strong> boligområde i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009. På den baggrund har man i<br />
klubben gjort sig n<strong>og</strong>le tanker om fremtiden i Sabros lokalmiljø.<br />
Sabro Rideklub ønsker at gøre opmærksom på den værdi, det har for børn, unge <strong>og</strong> familier at<br />
have en rideklub i nærområdet. Sabro Rideklub har et rigtigt godt <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> børn <strong>og</strong> unge, som<br />
kompletterer lokalområdets øvrige <strong>til</strong>bud godt, <strong>og</strong> som er værd at bevare <strong>og</strong>så i fremtiden.<br />
Rideklubben håber ikke, at udbygningen i Sabro betyder, at klubben ikke kan overleve. Derimod<br />
er forhåbningen, at Rideklubbens beliggenhed i fremtidig planlægning vil blive bevaret<br />
som en grøn lomme, der kan være medvirkende <strong>til</strong> at bibeholde Sabros præg af <strong>og</strong> <strong>til</strong>knytning<br />
<strong>til</strong> det omgivende land – idet klubben i høj grad <strong>og</strong>så fremtidigt vil kunne bidrage positivt <strong>til</strong><br />
Sabrobeboernes livskvalitet <strong>og</strong> <strong>til</strong> børn <strong>og</strong> unges opvækst <strong>og</strong> udviklingsbetingelser.<br />
Især i et <strong>til</strong>flytterområde, som Sabro er blevet, har ny<strong>til</strong>flyttere brug for, at der er etablerede<br />
institutioner som Sabro Rideklub at komme <strong>til</strong> for at lære nye mennesker at kende <strong>og</strong> komme<br />
<strong>til</strong> at føle sig godt <strong>til</strong>pas det nye sted. Det kan være med <strong>til</strong> at reducere faren for social isolation.<br />
Sabro Rideklub satser på breddeidræt i en form, hvor alle aldre kan deltage. Klubben fungerer<br />
som et aktivt fritids<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> har undervisning i forskellige discipliner inden for ridningens<br />
kunst, har handicapridning samt arrangerer forskellige <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> børn, unge <strong>og</strong> voksne, som indeholder<br />
både uddannelse <strong>og</strong> underholdning. Sabro Rideklub er <strong>og</strong>så samlingssted for voksne<br />
ryttere <strong>og</strong> forældre, som gør en stor frivillig indsats. Og klubben er <strong>og</strong>så en arbejdsplads for<br />
undervisere <strong>og</strong> staldpersonale.<br />
Rideklubbens aktiviteter appellerer <strong>til</strong> ansvar, hensynsfuldhed, fællesskab <strong>og</strong> pligt, <strong>og</strong> som sådan<br />
har Rideklubben en bred samfundsopdragende rolle over for medlemmer <strong>og</strong> elever. Samværet<br />
<strong>og</strong> arbejdet med heste <strong>og</strong> ponyer har en god pædag<strong>og</strong>isk virkning på børn <strong>og</strong> unge, <strong>og</strong>så<br />
på dem, som har <strong>til</strong>pasningsvanskeligheder <strong>og</strong> lignende.<br />
I Rideklubbens stald er der opstaldet både privatheste <strong>og</strong> rideskoleheste. For at sikre den almene<br />
hestevelfærd skal klubben bruge udenoms arealer i form af folde for at give hestene mulighed<br />
for fri bevægelse, flokdannelse, beskæftigelse <strong>og</strong> naturligt foder<strong>til</strong>skud. I den nye lov<br />
om hestehold, som træder i kraft i 2011, er der krav om, at man skal have mindst 200 m 2<br />
Side 62 af 190
foldareal pr. hest. Også i det lys håber klubben på, at de områder, der er lejet af Århus Kommune<br />
<strong>til</strong> folde, <strong>og</strong>så i fremtiden vil kunne bibeholdes <strong>og</strong> indgå som grønne områder i planlægningen.<br />
Lejen af klubbens jord blev af Århus Kommune opsagt i juli 2007 med virkning fra 1. marts<br />
2008. Dette foranledigede et møde med Århus Kommune v/Ejendomsforvaltningen, som fandt<br />
sted 2.oktober 2007. Ved mødet blev Rideklubben s<strong>til</strong>let i udsigt, at Århus Kommune ville tage<br />
kontakt <strong>til</strong> Ristrup, som ejer jorden nord for Rideklubben med en forespørgsel om, hvorvidt<br />
kommunen kunne købe et stykke af Ristrups jord, svarende <strong>til</strong> de fem hektar, som Rideklubben<br />
efterfølgende kunne leje af Århus Kommune.<br />
Sabro Rideklub har ikke hørt fra Kommunen desangående, men er i øvrigt vidende om, at byggemodningsplanerne<br />
er taget af bordet. I august 2008 underskriver Sabro Rideklub en ny forpagtningskontrakt,<br />
som går frem <strong>til</strong> 1. marts 2010.<br />
Nu kan Rideklubben imidlertid konstatere, at forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 sammen med<br />
Ristrups jord udlægger klubbens område <strong>til</strong> boligformål - rammeområde 35.02.10 BO.<br />
Det bekymrer klubben, da det skaber usikkerhed om klubbens fortsatte eksistens. Rideklubben<br />
har lige bygget ny barriere i ridehallen med <strong>til</strong>skud fra Århus Kommune. Rideklubben ønsker at<br />
videreudvikle faciliteterne i Sabro Rideklub, <strong>og</strong> vil gerne bibeholde en plads i Sabro lokalmiljø.<br />
2.44 Fællesrådet for Borum <strong>og</strong> Lyngby v/formanden Tage Bojsen-Møller, Borumvej<br />
90, 8381 Tilst (Cirius 400)<br />
Fællesrådet for Borum <strong>og</strong> Lyngby er enig i den overordnede hovedstruktur <strong>og</strong> de målsætninger,<br />
der anlægges for kommunens udvikling frem <strong>til</strong> 2030, som det er kommet <strong>til</strong> udtryk i forslag<br />
<strong>til</strong> Kommuneplan 2009.<br />
Fællesrådet har følgende kommentarer for de områder, der berører Borum <strong>og</strong> Lyngby:<br />
Den grønne hovedstruktur<br />
Fællesrådet bakker op om, at Borum <strong>og</strong> Lyngby fortsat skal ligge i landzone <strong>og</strong> er en del af den<br />
grønne hovedstruktur.<br />
Byens grønne områder<br />
Området syd for Borumvej mellem Borum <strong>og</strong> Lyngby betegnes i kommuneplanforslaget som<br />
bynært landskab, der er velegnet <strong>til</strong> gå- <strong>og</strong> cykelture. Dette er meget velkomment, især hvis<br />
det kan betyde, at den cykelsti langs Borumvej mellem Borum <strong>og</strong> Tilst, som Fællesrådet har<br />
rykket for i vel 20 år, kan blive prioriteret.<br />
Landsbyer<br />
Fællesrådet er helt enig i det bymønster <strong>og</strong> de principper for byudviklingen, som kommuneplanen<br />
foreslår ved at fastholde <strong>og</strong> bevare landsbyerne med landsbykarakter. Og Fællesrådet er<br />
enig i retningslinierne om blandt andet en meget begrænset <strong>til</strong>vækst i boliger i landsbyerne på<br />
ikke over to boliger om året for netop at fastholde de særlige kvaliteter <strong>og</strong> det miljø, en landsby<br />
kan byde på.<br />
Skovrejsning<br />
Fællesrådet hilser med meget stor <strong>til</strong>fredshed forslaget om at udlægge skovrejsningsområder<br />
både nordøst <strong>og</strong> syd for Borum samt øst <strong>og</strong> nordøst for Lyngby. Skov i disse områder vil kunne<br />
skabe større variation i landskabet <strong>og</strong> give nye, spændende rekreative muligheder <strong>og</strong> naturoplevelser<br />
i nærhed <strong>til</strong> landsbyerne.<br />
Side 63 af 190
Vindmøller<br />
Fællesrådet har noteret, at der nordøst for Borum er udpeget et område som umiddelbart velegnet<br />
<strong>til</strong> vindmøller af betydelig højde. Fællesrådet tager dette forslag <strong>til</strong> efterretning med et<br />
krav om fortsat at blive orienteret <strong>og</strong> inddraget i planerne, hvis kommunen ønsker vindmøller i<br />
dette område.<br />
Som det påpeges i kommuneplanforslaget, side 192, er dette område nordøst for Borum <strong>og</strong>så<br />
udpeget <strong>til</strong> skovrejsning. Skulle det komme <strong>til</strong> en afvejning af disse to interesser skal der ikke<br />
herske tvivl om, at Fællesrådet foretrækker skovrejsning, <strong>og</strong> at eventuelle vindmøller på stedet<br />
ikke bør hindre en skovrejsning.<br />
Trafik <strong>og</strong> infrastruktur<br />
Fællesrådet ser positivt på den planlagte nærbane/letbane <strong>til</strong> Harlev med stationer i Harlev <strong>og</strong><br />
Årslev, fordi det <strong>og</strong>så kan være interessant for beboere i Borum <strong>og</strong> Lyngby.<br />
I forbindelse med det nye transportcenter i Årslev beder Fællesrådet kommunen om at være<br />
særlig opmærksom på, at tung trafik ikke prøver at ”snige” sig gennem Lyngby.<br />
Erhverv<br />
Fællesrådet er meget <strong>til</strong>freds med, at der ikke udlægges nye erhvervs- <strong>og</strong> industriområder vest<br />
for motorvejen (<strong>og</strong> True skov). Skrækscenariet er strækningen fra Skanderborg <strong>og</strong> sydpå mod<br />
Vejle, hvor man nærmest kører i en tunnel af byggeri tæt op <strong>til</strong> motorvejen, som skærmer for<br />
landskabelige oplevelser langs motorvejen.<br />
2.45 Landbrugets Kommunenet Århus v/Helge Kjær Sørensen, Boulevarden<br />
13, 8300 Odder (Cirius 405)<br />
På vegne af Landbrugets Kommunenet Århus, der omfatter Århus-Hadsten Landboforening,<br />
Djursland Landboforening, Østjysk Familielandbrug <strong>og</strong> Landboforeningen Odder-Skanderborg,<br />
er der indsendt kommentarer <strong>og</strong> synspunkter <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 – der refererer<br />
<strong>til</strong> hovedstrukturens afsnit for det åbne land:<br />
Jordbrug side 153-155<br />
Det <strong>til</strong>kendegives, at man er enig i målsætningen <strong>og</strong> retningslinierne for jordbrugsområder.<br />
Imidlertid mangler der fuldstændig en jordbrugsanalyse <strong>til</strong> efterlevelse af målsætningen m.v.<br />
Spørgsmålet er, hvordan Århus Kommune vil efterleve retningslinierne:<br />
• ”At der ikke bruges mere landbrugsjord end nødvendigt”<br />
• ”At der i videst muligt omfang tages hensyn <strong>til</strong> de berørte landbrugsejendomme, deres<br />
beliggenhed, arealbehov <strong>og</strong> foretagne investeringer”<br />
• ”At der bevares større, samlede jordbrugsområder”.<br />
Hovedspørgsmålet er, hvordan vil Århus Kommune sikre, ”at der kan drives et rationelt <strong>og</strong> miljømæssigt<br />
bæredygtigt landbrug”?<br />
Det påpeges, at strukturudviklingen i landbruget har været ekstrem siden 1960. Der er ikke<br />
n<strong>og</strong>et, der tyder på, at denne udvikling vil aftage i de kommende år. Ifølge Kommunenettet er<br />
det vigtigt, at der tages højde for strukturudviklingen.<br />
I 2020 vurderes der at være fem hovedtyper af landbrug:<br />
• Industrialiserede husdyrbrug<br />
Side 64 af 190
• Store plantebrug<br />
• Nicheproducenter<br />
• Andet erhverv på landet<br />
• Deltidslandmænd.<br />
Det oplyses, at Dansk Landbrug har udarbejdet en analyse af den hidtidige strukturudvikling<br />
<strong>og</strong> en fremskrivning. Fødevareerhvervets regionale betydning er ligeledes beskrevet. De to<br />
analyser er vedhæftet som bilag.<br />
Der refereres <strong>til</strong>, at Vækstforum har fødevareområdet som en af regionens tre megasatsninger.<br />
I det perspektiv er det <strong>og</strong>så vigtigt, at det primære landbrug sikres en bæredygtig udvikling.<br />
Ellers vil der være en konflikt mellem Århus Kommune <strong>og</strong> Region Midtjylland.<br />
Efter Kommunenettets opfattelse er forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 meget mangelfuldt i forhold<br />
<strong>til</strong> målsætningen om at drive et rationelt <strong>og</strong> miljømæssigt bæredygtigt landbrug.<br />
Det kunne være spændende, såfremt der kunne sættes lidt mere gang i tankerne om landbrugets<br />
udviklingsmuligheder samtidig med landbrugets hensyntagen <strong>til</strong> miljø-, natur- <strong>og</strong> klimakrav.<br />
Kommunenettet har udarbejdet en case i form af en PowerPoint præsentation, hvor man forsøger<br />
at vise mulighederne for samspil. Et samspil forudsætter en jordbrugsanalyse, hvor der<br />
detaljeret foretages en gennemgang af landzoneområder med de muligheder, der ligger her.<br />
Kommunenettet præsenterer gerne casen for Århus Kommune.<br />
Skovrejsning side 156-158<br />
Kommunenettet finder, at 3.200 ha med nye skovrejsningsområder er et alt for stor forbrug af<br />
landbrugsjord. Det konflikter med kommunens retningslinie om, ”at der ikke må bruges mere<br />
landbrugsjord end nødvendigt”.<br />
Inden plantning af skov på landbrugsarealer sker, bør det være undersøgt, om den aktuelle<br />
landbrugsdrift udgør en trussel for grundvandet. Der er mange muligheder for dyrkningsmæssige<br />
<strong>til</strong>tag, som kan mindske tabet af nitrat fra rodzonen. F.eks. har energipil dyrket på sårbare<br />
arealer lige så god en miljømæssig profil som skov. Endvidere begrænser energipil <strong>og</strong>så<br />
mængden af drivhusgasser.<br />
Århus Kommune kunne blive en foregangskommune, hvis man vil etablere et biomasseforbrændingsanlæg<br />
<strong>til</strong> f.eks. 1.000 ha energipil. Og det vil passe godt ind i Vækstforums visioner<br />
om en bæredygtig erhvervsudvikling i regionen.<br />
Til inspiration for Århus Kommune oplyser Kommunenettet, at Det Regionale Vækstforum den<br />
26. januar 2009 har godkendt en projektansøgning om anvendelse af pil <strong>til</strong> energiproduktion<br />
<strong>og</strong> miljøbeskyttelse på miljøfølsomme arealer.<br />
Vådområder side 159-161<br />
Kommunenettet er enig i, at flere vådområder er vigtige med henblik på at reducere udledningen<br />
af kvælstof fra de dyrkede arealer <strong>til</strong> vandmiljøet. Initiativer forudsættes gennemført på<br />
baggrund af frivillige aftaler med de berørte lodsejere.<br />
En anden mulighed for fjernelse af næringsstoffer <strong>og</strong> samtidig sikre den biol<strong>og</strong>iske mangfoldighed<br />
kan være at fjerne biomassen fra engarealer <strong>og</strong> derefter anvende det <strong>til</strong> bi<strong>og</strong>asproduktion<br />
<strong>og</strong> økol<strong>og</strong>isk gødning. I mange ådale mangler der husdyr <strong>til</strong> afgræsning.<br />
Side 65 af 190
Kommunenettet henviser i øvrigt <strong>til</strong> et interessant projekt, der er vedhæftet som pdf-fil<br />
”20090126Vækstforum-biomasse”. Endvidere peges der på Vækstforums beslutning af 26. januar<br />
2009 ” 20090126Vækstforum-RM.<br />
Naturinteresser side 162-175<br />
Det konstateres, at der er mange ønsker <strong>til</strong> opfyldelse af naturinteresserne. Mange forhold<br />
omkring f.eks. kvælstoffølsomme naturområder sikres via husdyrloven – forudsat at kommunen<br />
får behandlet <strong>og</strong> godkendt ansøgninger fra landbruget.<br />
Mange landbrug har stor bevidsthed omkring naturinteresserne <strong>og</strong> får på frivillig basis udarbejdet<br />
en naturplan for de respektive ejendomme.<br />
Det anføres, at der vil kunne opnås store fremskridt for naturen, såfremt der skabes gode incitamenter<br />
for at kunne dyrke de robuste jorder rationelt mod at lade sårbare jorder overgå <strong>til</strong><br />
en mere naturvenlig driftsform.<br />
2.46 Kolt/Hasselager Fællesråd v/formanden Kurt Lauridsen, Torshøjvej 250,<br />
Enslev, 8362 Hørning (Cirius 412)<br />
Med henvisning <strong>til</strong> brev af 26. juni 2007 fra Kolt-Hasselager Fællesråd vedrørende ”Nørholm<br />
Skov” gør Fællesrådet indsigelse imod, at området <strong>og</strong> den gode idé ikke er blevet inddaget <strong>til</strong><br />
byudvikling i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009.<br />
Det omtalte område er beliggende mellem Århus Å, Motorvejen, Torshøjvej <strong>og</strong> Skanderborgvej.<br />
Specielt undrer det Fællesrådet, at man ikke har modtaget n<strong>og</strong>en reaktion på brevet. (Efterfølgende<br />
har det vist sig, at det omtalte brev ikke er sendt <strong>til</strong> <strong>Teknik</strong> <strong>og</strong> Miljø, men derimod <strong>til</strong><br />
enkeltmedlemmer af Teknisk Udvalg. Brevet af 26. juni 2007 er gengivet nedenfor).<br />
Fællesrådet støtter fortsat hele tanken bag projektet <strong>og</strong> ser gerne, at der etableres en skovrejsning<br />
med boliger i området. Men <strong>og</strong>så kabellægning af el-ledninger <strong>og</strong> de beskrevne miljøhensyn<br />
<strong>til</strong>taler Fællesrådet.<br />
Fællesrådet er uforstående over for, at Århus Kommune ikke har ønsket en dial<strong>og</strong> med Fællesrådet.<br />
Ved gennemgang af projektet ”Nørholm Skov” på Kolt Ældrehøjskole var alle fremmødte efter<br />
Fællesrådets opfattelse positive over for projektet. Det samme var <strong>til</strong>fældet for samtlige de<br />
deltagende politiske partier. Fællesrådet hører derfor gerne, hvilke indvendinger der efterfølgende<br />
er kommet mod den gode idé.<br />
Fællesrådet har en forventning om, at Teknisk Udvalg vil invitere Kolt-Hasselager Fællesråd <strong>til</strong><br />
møde om sagen samt at området nu inddrages i Kommuneplan 2009.<br />
Brev af 26. juni 2007:<br />
”Kolt-Hasselager Fællesråd har nu i en periode været involveret i sagen om området, der fremtidigt<br />
kan omdannes <strong>til</strong> Nørholm Skov, nærmere betegnet området beliggende mellem Århus<br />
Å, Motorvejen, Torshøjvej <strong>og</strong> Skanderborgvej.<br />
Vi støtter hele tanken bag projektet <strong>og</strong> ser gerne, at der etableres en skovrejsning indeholdende<br />
boliger i området, men <strong>og</strong>så kabellægning af el-ledninger <strong>og</strong> de beskrevne miljøhensyn <strong>til</strong>taler<br />
os.<br />
Side 66 af 190
Projektet indeholder <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>le kvaliteter, som vi hos Århus Kommune har efterlyst i mange<br />
år.<br />
Vi mener at en cykel- <strong>og</strong> gangforbindelse <strong>til</strong> <strong>og</strong> fra Edslev kan etableres over området, <strong>og</strong> ind<br />
under motorvejen samt efterfølgende under Torshøjvej frem <strong>til</strong> stisystemet i Kolt/Hasselager<br />
<strong>og</strong> den kollektive trafik.<br />
Denne idé har vi bibragt projektet, <strong>og</strong> vi håber, at kommunen vil udføre denne forbindelse,<br />
evt. sammen med udbygningen af Torshøjvej, så der kan sikres en tryg forbindelse for gående,<br />
cyklende, børn, spejdere m.v., der dagligt skal krydse området.<br />
Århus Kommune får samtidigt mulighed for at forbinde en cykelring langs Århus Å over Pinds<br />
Mølle <strong>og</strong> frem <strong>til</strong> Brabrandstien, hvis kommunen er villig <strong>til</strong> at gå aktivt ind i dette projekt.<br />
Vi kan forstå at projektet tidligere har været forelagt Århus Kommune, <strong>og</strong> vi kan i den forbindelse<br />
ikke forstå, hvorfor lokalrådet ikke blev orienteret, <strong>og</strong> hvorfor projektet kuldsejlede i systemet.<br />
Derfor vil vi parallelt med arkitektens seneste anmodning om at få projektet indarbejdet i den<br />
nye kommuneplan, fremsende projektmapperne <strong>til</strong> teknisk udvalg, så vi sikrer os politisk bevågenhed<br />
om denne sag, da vi ønsker den fremmet mest muligt.<br />
Da Århus Kommune har kendt <strong>til</strong> denne sag meget længe, bør den kunne iværksættes som et<br />
<strong>til</strong>læg <strong>til</strong> kommuneplanen, så vi kan få skoven at se i vores tid, <strong>og</strong> tanken med bedre <strong>og</strong> billige<br />
boliger <strong>til</strong> alle, kan medvirke <strong>til</strong>, at der kommer unge mennesker <strong>til</strong> området <strong>til</strong> gavn for blandt<br />
andet Kolt skole, biblioteket <strong>og</strong> udviklingen af Kolt Hasselager.”<br />
2.47 Borgergruppe i Skovby v/Birger Johansson, Skovbyparken 103 Skovby,<br />
8464 Galten (Cirius 434)<br />
På vegne af en gruppe Skovbyborgere (Skanderborg Kommune) gør Birger Johansson opmærksom<br />
på, at man ser med megen stor bekymring på, at der i Århus Kommunes forslag <strong>til</strong><br />
Kommuneplan 2009 indgår planer om eventuelt at placere 8 <strong>til</strong> 13 stk. kæmpe-vindmøller,<br />
med en højde på ca. 130 m, ved Hørslev, vest for Århus.<br />
Man er godt klar over, at Hørslev er en af seks placeringer i Århus Kommune. Imidlertid mener<br />
borgergruppen ikke, at Hørslev er velegnet, da en stor del af risikozonen går ind over kommunegrænsen<br />
mellem Århus <strong>og</strong> Skanderborg kommuner.<br />
Borgergruppen er <strong>og</strong>så bekendt med, at Skanderborg Kommune har planer om boligbebyggelse<br />
i netop dette område, som risikozonen berører.<br />
Borgergruppen vil gerne understrege, at man ikke er imod vindmøller - heller ikke den kæmpestørrelse,<br />
som Århus Kommune eventuelt planlægger. Men disse kæmpemøller, som skal<br />
have en sikkerhedsafstand på 4,5 km mellem sig, skal efter borgergruppens mening holde<br />
mindst 4,5 km afstand <strong>til</strong> nærmeste nabokommunes bebyggelser.<br />
Borgergruppen håber på, at Århus Kommune vil modtage gruppens dybe bekymringer <strong>og</strong> protest<br />
over de såvel fysiske som visionelle ulemper, som vindmøllerne vil medføre.<br />
Århus kommune ønskes held <strong>og</strong> lykke med at finde en velegnet <strong>og</strong> borgervenlig plads <strong>til</strong> disse<br />
samfundsnyttige vindmøller, så Århus kommune kan spare på udledningen af CO 2 i atmosfæren.<br />
Side 67 af 190
2.48 Grundejerforeningen for Helenelyst, Porskær <strong>og</strong> Laskedalen<br />
v/formanden Søren H. Mørup, Laskedalen 28, 8220 Brabrand (Cirius 448)<br />
Til orientering oplyses, at foreningen varetager interesserne for de godt <strong>og</strong> vel 400 husstande i<br />
Helenelyst-området. Grundejerforeningen har n<strong>og</strong>le bemærkninger <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> Kommuneplan<br />
2009 – i relation <strong>til</strong> rammeområde 24.02.02 ER.<br />
Konkret drejer det sig om bestemmelsen: "Den nordlige del af landzonearealet nord for Højriisgårdsvej<br />
skal anvendes <strong>til</strong> friarealer." Grundejerforeningen anfører, at man har en klar interesse<br />
i anvendelse af disse arealer, der grænser umiddelbart op <strong>til</strong> det område, foreningen<br />
dækker.<br />
Beboelsesområdet ved Helenelyst er præget af de omgivende rekreative områder (sådan som<br />
det <strong>og</strong>så er beskrevet i kommuneplanforslaget). Umiddelbart syd for den nuværende bebyggelse<br />
henligger en mark, som foreningen antager på et tidspunkt vil blive udstykket. Syd for<br />
denne mark forløber en sti gennem et område, der kan beskrives som lysåben natur i et kuperet<br />
terræn. Naturområdet strækker sig fra lidt nord for stien ned <strong>til</strong> en række træer, der står<br />
umiddelbart nord for en stejl skrænt. Neden for skrænten ligger der en stor parkeringsplads.<br />
Træerne afrunder på en god måde naturområdet <strong>og</strong> er i høj grad med <strong>til</strong> at forstærke oplevelsen<br />
af, at man er i et naturområde (<strong>og</strong> ikke midt i byen).<br />
Det beskrevne område fungerer som en grøn kile, der hænger sammen med fredsskovsarealerne<br />
sydvest <strong>og</strong> vest for Helenelyst-området. Disse naturværdier har meget stor betydning for<br />
beboerne i Helenelyst-området. I sin tid har mange valgt at bosætte sig i området netop på<br />
grund af naturværdierne. Foreningen lægger derfor stor vægt på at værne om disse værdier.<br />
Rammerne for område 24.02.02 ER omfatter det beskrevne område syd for Helenelystområdet.<br />
Af kommuneplanforslaget fremgår, som nævnt, blandt andet, at "Den nordlige del af landzonearealet<br />
nord for Højriisgårdsvej skal anvendes <strong>til</strong> friarealer. Den naturprægede karakter<br />
skal fastholdes, <strong>og</strong> der skal sikres offentlig adgang <strong>til</strong> friarealerne, som skal friholdes for bebyggelse<br />
<strong>og</strong> ikke må anvendes <strong>til</strong> parkering, oplagsvirksomhed <strong>og</strong> lignende. Der kan etableres<br />
en bolig i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> den enkelte virksomhed."<br />
Det fremgår ikke helt klart af kortbilaget <strong>til</strong> kommuneplanforslaget, hvor landzonegrænsen<br />
går. Så vidt foreningen kan vurdere, løber den omtrent langs den række træer, der står over<br />
"skrænten" nord for parkeringspladsen nord for Højriisgårdsvej. Sådan som kommuneplanforslaget<br />
er formuleret, vil det i givet fald være muligt at inddrage den sydlige del af det beskrevne<br />
naturområde <strong>til</strong> bebyggelse.<br />
Det er foreningen meget imod. Der er tale om et område af en ret begrænset størrelse. Hvis<br />
ind<strong>til</strong> halvdelen bebygges, vil den naturmæssige <strong>og</strong> rekreative værdi blive væsentligt reduceret<br />
- <strong>og</strong>så med mere end med 50 %. Lige nu befinder man sig i naturen, når man går ad stien.<br />
Hvis man bebygger den sydlige del af området, vil det ikke længere være <strong>til</strong>fældet. Foreningen<br />
er klar over, at ejeren af "Tulipgrunden" naturligvis ønsker at kunne udnytte den. Det kan man<br />
imidlertid sagtens, uden at det er nødvendigt at ødelægge områdets naturværdier for at presse<br />
maksimal fortjeneste ud af en ejendomsinvestering. Dette hensyn kan det desuden under alle<br />
omstændigheder ikke være kommunens opgave at varetage.<br />
Grundejerforeningen foreslår, at kommuneplanforslagets rammer for område 24.02.02 ER<br />
ændres, således at de citerede sætninger erstattes med følgende formulering:<br />
"Der kan etableres en bolig i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> den enkelte virksomhed. Arealet nord for Højriisgårdsvej<br />
skal anvendes <strong>til</strong> friarealer. De nuværende træer, der danner grænsen <strong>til</strong> det naturprægede<br />
område mod nord, skal bevares. Den naturprægede karakter af området skal i øvrigt<br />
fastholdes, <strong>og</strong> der skal sikres offentlig adgang <strong>til</strong> friarealerne, som skal friholdes for bebyggel-<br />
Side 68 af 190
se <strong>og</strong> ikke må anvendes <strong>til</strong> parkering, oplagsvirksomhed <strong>og</strong> lignende. Det nuværende landzoneareal<br />
skal forblive landzone."<br />
Foreningen ser, som nævnt, helst, at man ikke bebygger det areal nord for Højriisgårdsvej,<br />
hvor der i dag er parkeringsplads, men at man benytter det <strong>til</strong> friarealer. Skulle det vise sig, at<br />
dette areal ikke friholdes for byggelse, bør bebyggelse d<strong>og</strong> holde en passende afstand <strong>til</strong><br />
skrænten.<br />
Foreningen foreslår i øvrigt, at der sikres adgang i form af en offentlig stiforbindelse fra Højriisgårdsvej<br />
op ad skrænten, såfremt dette er muligt.<br />
Side 69 af 190
3. Enkeltpersoner<br />
3.1 Ulla Christensen, Edithsvej 24, 8220 Brabrand (Cirius 28)<br />
Det anføres, at det ikke er <strong>til</strong> gavn for integrationen at <strong>til</strong>lade en stormoské i Brabrand, da området<br />
i forvejen er magnet for indvandrere. En stormoské vil kun forstærke problemet.<br />
Det kan da ikke passe, at man på den ene side vil skaffe <strong>og</strong> investere mange midler i at løse<br />
op for de store problemer i Gellerup, <strong>og</strong> på den anden side vil <strong>til</strong>lade en stormoské i området.<br />
De to ting strider mod hinanden. Hvor er ansvarligheden?<br />
3.2 Tove Vejlstrup, Tranebærvej 2, 8600 Silkeborg (Cirius 33)<br />
Planerne om en stormoské i Brabrand-området forundres Tove Vejlstrup meget over.<br />
En stormoské på dette sted vil modvirke intentionen om en spredt bosætning af indvandrere.<br />
Ifølge Tove Vejlstrup bør man <strong>og</strong>så tænke på de mennesker, der betaler kirkeskat <strong>til</strong> den danske<br />
folkekirke <strong>og</strong> som med en moské vil blive udsat for gener af lydmæssig <strong>og</strong> trafikmæssig<br />
art.<br />
3.3 Inge Sørensen, Alsvej 15, 8240 Risskov (Cirius 35)<br />
Der spørges om, hvorfor en stormoské skal ligge på god boligjord midt i en kommune. Det<br />
formodes, at der vil være brug for en del parkeringspladser.<br />
Endvidere spørges om, hvorvidt de ”etniske danskere”, der bor i området, er blevet hørt. Og<br />
vil deres huse blive omvurderet, når de falder i værdi som følge af megen trafik fra hele Midtjylland.<br />
3.4 Birgit Bisgaard <strong>og</strong> Peter Bisgaard, Lille Todbjerg 6, 8530 Hjortshøj (Cirius<br />
40)<br />
Birgit Bisgaard <strong>og</strong> Peter Bisgaard (BB <strong>og</strong> PB), der i dag bor på adressen Lille Todbjerg 6, skal<br />
om kort tid flytte <strong>til</strong> Lille Todbjerg 9 – som ligger sydvendt for Todbjergtårnet.<br />
BB <strong>og</strong> PB udtrykker bekymring for planerne om at muliggøre store vindmøller ved Todbjerg. I<br />
den forbindelse anføres, at det bliver komplet umuligt at sælge Lille Todbjerg 6. Endvidere at<br />
det findes problematisk, at Todbjergområdet, som i forvejen er belastet af højspændingsmaster,<br />
nu skal belastes med yderligere en visuel forurening i form af kæmpevindmøller. Det kan<br />
ikke være rigtigt, at området skal bruges som skraldespand.<br />
Her<strong>til</strong> kommer, at hele året igennem er Todbjergtårnet et udflugtsmål for mange familier, der<br />
hygger sig med picnic <strong>og</strong> nyder den storslåede udsigt mod syd over Århus-bugten. Denne havudsigt<br />
i et rekreativt område vil blive totalt ødelagt af møllerne.<br />
Endelig udtrykker BB <strong>og</strong> PB en forhåbning om, at Århus Kommune vil leve op <strong>til</strong> sit ansvar <strong>og</strong><br />
tage hensyn <strong>til</strong> naboerne.<br />
3.5 Jørgen M. Sørensen, Byhøjvej 2, 8380 Trige (Cirius 43)<br />
Jørgen Sørensen anmoder om, at et område beliggende umiddelbart nord for lokalplan 792<br />
(del af matr. nr. 17 a Trige) i Kommuneplan 2009 udlægges <strong>til</strong> boligformål i form af åben-lav<br />
boligbebyggelse.<br />
Side 70 af 190
Som begrundelse anføres, at en bebyggelse af det foreslåede område i lige så høj grad vil kunne<br />
<strong>til</strong>passes de landskabelige kvaliteter, som angivet i lokalplan 792 <strong>og</strong> 818. Sammen med bebyggelsen<br />
på den modsatte side af Randersvej vil arealet kunne udgøre en naturlig afgrænsning<br />
af det bymæssige område.<br />
Der<strong>til</strong> kommer, at der for nylig er lagt kloakledninger fra vestsiden af Randersvej <strong>til</strong> østsiden.<br />
Når der skal foretages kloakering af områderne, omfattet af lokalplan 792 <strong>og</strong> 818, vil det skulle<br />
foretages via det aktuelle område.<br />
Endelig bemærkes, at for så vidt angår lokalplan 792 indeholder et af bilagene et foto, taget<br />
fra nordsiden. Dette vedrører ikke 792, men viser det her foreslåede område.<br />
3.6 Poul Jeppesen, Gl. Møllevej 9, Todbjerg, 8530 Hjortshøj (Cirius 54)<br />
Poul Jeppesen er som bosiddende i Todbjerg n<strong>og</strong>et bekymret over, at forslag <strong>til</strong> Kommuneplan<br />
2009 lægger op <strong>til</strong> en mulig placering af 2 vindmøller på 125-150 meters højde i et område<br />
mellem Todbjerg <strong>og</strong> Lystrup.<br />
Vindenergi er generelt en god ting. Men vindmøller i den højde hører ikke hjemme i et tættere<br />
bebygget område. Afstanden <strong>til</strong> parcelhusbebyggelse i Elsted/Lystrup <strong>og</strong> <strong>til</strong> beboelse i Todbjerg<br />
er 0,5-1,2 km.<br />
De landskabelige værdier reduceres i stort omfang. Her<strong>til</strong> kommer, at så høje vindmøller vil<br />
virke forstyrrende på folk. Som eksempel nævner Poul Jeppesen, at de store vindmøller tager<br />
”pynten” af det lokale udsigtspunkt, Todbjergtårnet, som i dag er beskrevet som en turistattraktion<br />
i ”Danmark rundt” med flere tusinde besøgende – der glæder sig over udsigt <strong>og</strong> natur.<br />
Det bestrides ikke, at placeringen er lovmæssig i orden. Imidlertid bør de gældende bestemmelser<br />
af sikkerhedsmæssige grunde tages op <strong>til</strong> revision blandt med henvisning <strong>til</strong> de senere<br />
års ulykker med havarerede vindmøller. Under alle omstændigheder bør der udarbejdes sikkerhedsvurderinger<br />
ved den foreslåede placering.<br />
Der<strong>til</strong> kommer, at møller giver både støj- <strong>og</strong> skyggeproblemer. Og kommuneplanforslagets begrundelse<br />
for placeringen er interessant – at det er blevet prioriteret at placere vindmølleområder<br />
i nærheden af andre større tekniske anlæg for at undgå en uheldig landskabelig påvirkning<br />
af flere områder. For den konkrete placering drejer det sig om højspændingsledninger.<br />
Det er en urimelig l<strong>og</strong>ik. Det forekommer mere rimeligt at fordele ubehageligheder i stedet for,<br />
at n<strong>og</strong>le få områder skal holde for.<br />
Kommuneplanforslaget beskriver <strong>og</strong>så, at ”udpegningen af vindmølleområder skal ske under<br />
hensyntagen <strong>til</strong> naboer, landskab <strong>og</strong> natur”. Det findes vanskeligt at se, hvordan dette hensyn<br />
er varetaget. F.eks. har en potentiel køber <strong>til</strong> en nærliggende ejendom allerede brugt kommuneplanforslaget<br />
som argumentation for prisnedsættelse.<br />
Vindmøllerne kan ende med at blive skamstøtter for politisk virksomhed. Det bedste ville være,<br />
hvis de ansvarlige indså, at møller af disse dimensioner bør placeres i havet.<br />
Endelig opfordres beslutningstagerne <strong>til</strong> at lægge en tur forbi Todbjergtårnet for at få et indtryk<br />
af området.<br />
3.7 Maja Lundemark Andersen, Højballevej 3, 8320 Mårslet (Cirius 98)<br />
Maja Lundemark Andersen <strong>og</strong> Henrik Leo Mathiasen mener, at det er godt forslag, der er udarbejdet<br />
for Hørret by. For det første er det meget klart. For det andet giver det mulighed for at<br />
Side 71 af 190
få afsluttet de endeløse diskussioner <strong>og</strong> stridigheder i byen om udstykninger. For det tredje <strong>til</strong>godeser<br />
forslaget det nødvendige <strong>og</strong> attraktive udsyn fra byens beboelser.<br />
3.8 Lars Kjær Hansen, Korsvej 49, Todbjerg, 8530 Hjortshøj (Cirius 109)<br />
Fra kommunens side har man – i overensstemmelse med Regeringens politik – udpeget seks<br />
områder, som er umiddelbart egnede <strong>til</strong> placering af nye vindmøller med en højde op <strong>til</strong> 150<br />
m.<br />
Lars Kjær Hansen (LKH) mener, at man i stedet for at anvende Århus Kommunes hjemmestrikkede<br />
regler for placering af mastodontvindmøller, med fordel kan benytte sig af almindelig<br />
sund fornuft – idet der ikke findes relevante placeringsmuligheder for sådanne store vindmøller<br />
i en af landets tættest befolkede lokaliteter.<br />
Fremtidens erhvervsstruktur bliver præget af uddannelse, handel, it <strong>og</strong> førende hospitalsmiljøer.<br />
Denne udvikling <strong>og</strong> forskning vil give mange nye arbejdspladser – som vil forudsætte attraktive<br />
boligområder <strong>og</strong> rekreative arealer.<br />
De få åbne områder, der er <strong>til</strong>bage i Århus Kommune, bør derfor efter LKH’s opfattelse, reserveres<br />
<strong>til</strong> de ønsker <strong>og</strong> behov, som byens voksende befolkning med god ret kan forvente. Som<br />
eksempler nævnes: Naturgenopretning, skovrejsning, ekstensivt landbrug, sikring af grundvandsressourcer<br />
<strong>og</strong> mindst 100 små grønne pletter, ”hvor man kan finde ro i sjælen efter en<br />
hektisk arbejdsdag på en højteknol<strong>og</strong>isk arbejdsplads”.<br />
3.9 Finn Jensen, Lindåhøje 4, Hårup, 8530 Hjortshøj (Cirius 110)<br />
Finn Jensen (FJ) har bemærkninger <strong>til</strong> placeringen af 4 vindmøller på 125 <strong>til</strong> 150 m ved Hårup.<br />
Placering af nye vindmøller er betinget af nedtagelse af 5 eksisterende vindmøller, svarende <strong>til</strong><br />
660 KW. Disse vindmøller, der er etableret i 2000, har formentlig en restlevetid på op <strong>til</strong> 20 år.<br />
Alt andet lige må formodes, at ejerne vil være erstatningsberettigede.<br />
Alt i alt formoder FJ, at etablering af nye store vindmøller i et for stort omfang vil være belastet<br />
af store omkostninger <strong>til</strong> fjernelse af eksisterende møller, inklusive erstatninger. Samfundsmæssigt<br />
er den udpegede placering således udtryk for en dyr løsning.<br />
Ved placering af store vindmøller i havet eller på steder, hvor der ikke skal nedtages eksisterende<br />
vindmøller af nyere årgang, kan der produceres mere strøm for de samme omkostninger.<br />
FJ spørger om, hvorfor man er ”så bange” for at etablere f.eks. 2 eller 3 møller i en række øst<br />
for de eksisterende 5 vindmøller. Eventuelt således, at der kun <strong>til</strong>lades møller i en højde på<br />
100 m.<br />
FJ vurderer, at en sådan løsning måske er mere spiselig for beboerne i området samtidig med,<br />
at man får en mere samfundsøkonomisk produktion.<br />
3.10 Grethe Raabe Hvam, grethehvam@gmail.com (Cirius 119)<br />
Grethe Hvam (GV) har indsendt et projektforslag, der drejer sig om Østergårdsgrunden i<br />
Hjortshøj.<br />
Efter GV’s opfattelse har grunden potentiale <strong>til</strong> at være en grøn perle <strong>og</strong> et ”<strong>til</strong>trængt pusterum<br />
i byens midte” – i stedet for mere kortsynet at anvende grunden <strong>til</strong> boliger. Konkret foreslås –<br />
Side 72 af 190
efter en idéudvikling – at der etableres et rehabiliteringssted med terapihave på Østergård –<br />
målrettet blandt andet stressede medarbejdere, der bukker under for en krævende arbejdsbyrde.<br />
GV henviser <strong>til</strong> de gode resultater fra Sverige med lignende terapihaver.<br />
GV anfører, at den resterende del af Østergård, der ejes af Århus Kommune, med fordel kan<br />
anvendes <strong>til</strong> terapihave. Intentionen er at nedrive den gamle hovedbygning <strong>og</strong> etablere en ny<br />
bygning, der rummer et stort bevægelseslokale, et mindre undervisningslokale, 2 små samtale-/terapirum,<br />
kontor, køkken, to toiletter, et baderum <strong>og</strong> et opbevaringsrum. Endvidere skal<br />
der etableres et kreativt værksted i en bygning for sig.<br />
Under etableringen af de nye bygninger skal der tages hensyn <strong>til</strong> bevarelse af den gamle landbohave,<br />
ligesom jorden skal kunne anvendes <strong>til</strong> havebrug efter ombygningen. Når bebyggelse<br />
er opført, skal der etableres terapihave – efter model fra Alnarp Terapi nær ved Malmø.<br />
Terapihaven skal fungere som et kursus-/terapisted for mennesker på sygedagpenge <strong>og</strong> førtidspensionister<br />
med en målsætning om at afdække <strong>og</strong> genvinde ressourcer <strong>til</strong> at fungere på<br />
arbejdsmarkedet igen.<br />
Der vil indgå kropslig træning inde <strong>og</strong> ude, kropsbevidsthed, afspænding <strong>og</strong> mindfulness. Der<br />
vil være undervisning i f.eks. kommunikationstræning, psykol<strong>og</strong>iske mekanismer, kost, sundhed,<br />
coaching, vejledning, individuelle samtaler <strong>og</strong> terapi – <strong>til</strong>lige koblet med kreativt værksted,<br />
håndværk <strong>og</strong> madlavning. En væsentlig del af behandlingen vil være udeliv.<br />
Efter GV’s opfattelse vil der kunne skabes et grønt område på grunden, som <strong>og</strong>så vil kunne<br />
komme Hjortshøjbeboerne <strong>til</strong> gode i fritiden.<br />
Indsenderen ønsker at være med <strong>til</strong> at idéudvikle Østergård som et rehabiliteringssted.<br />
Efterfølgende har GV telefonisk meddelt, at hun har en forventning om, at PFA ville være interesseret<br />
i at finansiere projektet.<br />
Ved mail af 17. marts 2009 har GV imidlertid oplyst, at PFA ikke er klar <strong>til</strong> at investere i projektet<br />
om rehabilitetssted <strong>og</strong> terapihave. Så nu er der kun den mulighed <strong>til</strong>bage, at Århus<br />
Kommune vil være med <strong>til</strong> at skabe et sådant sted for borgerne. I så fald foreslås grænsen<br />
mod grønt område ca. 10 m nord for den øverste udhusbygning.<br />
3.11 Christian Brink Christensen, Herluf Trollesgade 43 3 tv, 8200 Århus N<br />
(Cirius 135)<br />
Christian Brink Christensen (CBC) har n<strong>og</strong>le forslag i relation <strong>til</strong> den kommende letbane.<br />
For det første bør det overvejes at etablere en station/trinbræt ved Trøjborg på linien mellem<br />
Østbanetorvet <strong>og</strong> Lystrup. Konkret foreslås etableret en station ved tunnelen for enden af ”Petroliumsbakken”.<br />
Herfra er der ca. 6 ½ minuts gang <strong>til</strong> midten af Tordenskjoldsgade.<br />
For det andet bør det overvejes at føre den nye letbanelinie mod Lystrup via Skejby nordvest<br />
om Lystrup. På denne måde kan banen dække området omkring den nordvestlige del af Lystrup<br />
<strong>og</strong> Elsted.<br />
For det tredje bør det overvejes at etablere linien via Stenagervej i stedet for Nordlandsvej, på<br />
den sidste del af ruten. Her bor flere mennesker end på Nordlandsvej. Her<strong>til</strong> kommer, at en linieføring<br />
ad Stenagervej vil være bedre i forhold <strong>til</strong> arbejdspladserne i industriområdet i Vejlby<br />
Nord.<br />
Side 73 af 190
Endelig foreslår CBC, at det i forbindelse med planerne om grønne <strong>og</strong> blå ruter bør være muligt<br />
at sejle i kano/kajak på Århus Å på strækningen fra Havnen <strong>til</strong> Brabrand Sø.<br />
3.12 Christina M. Stapelfeldt <strong>og</strong> Henrik Stapelfeldt, Højballevej 15, Lilly Sørensen<br />
Nielsen <strong>og</strong> Tage Nielsen, Højballevej 12 <strong>og</strong> Jette Jakobsen, Højballevej<br />
5, Hørret, 8320 Mårslet (Cirius 137)<br />
Der opponeres mod en af bestemmelserne for Hørret med følgende ordlyd: ”Ny bebyggelse<br />
kan indpasses øst for Højballevej 12 placeret i princippet som de angivne byggefelter på rammekortet.”<br />
Det er der to grunde <strong>til</strong>. For det første vil en bebyggelse her give en markant negativ påvirkning<br />
af udsigten fra de nuværende boliger. For det andet vil ny bebyggelse spolere udsigtslinien<br />
fra Højballevej mod landskabet i nord – hvilket er direkte i modstrid med et af de øvrige<br />
punkter i de foreslåede rammebestemmelser.<br />
Ad 1:<br />
Opførelse af beboelseshuse på det anviste felt på rammekortet vil spolere den unikke udsigt<br />
mod nord over græs <strong>og</strong> markarealer på de sydlige skråninger op mod Jelshøj. Netop den naturskønne<br />
beliggenhed med det frie udsyn har været bestemmende for køb af boligen. Ud over<br />
tab af herlighedsværdien vil en bebyggelse sikkert <strong>og</strong>så indebære en betydelig forringelse af<br />
boligværdien.<br />
Ad 2:<br />
Det forekommer uforståeligt, at der foreslås en bebyggelse på arealet øst for Højballevej 12,<br />
når følgende udtrykkeligt fremgår af rammebestemmelserne: ”Ligeledes skal udsigtslinie fra<br />
Højballevej mod landskabet mod nord fastholdes <strong>og</strong> styrkes.”<br />
Ved at opføre beboelseshuse på det foreslåede areal vil man få en udtalt forringelse af udsynet<br />
mod nord. Specielt vil et eller flere beboelseshuse øst for Højballevej 12 virke meget dominerende<br />
på udsynet i forhold <strong>til</strong> Jelshøjs sydskråninger – særlig fordi det udpegede areal hæver<br />
sig over Højballevej. Kommer man kørende, gående eller cyklende mod området, vil huse på<br />
det foreslåede område virke skæmmende på det unikke udsyn mod nord, uanset om man bevæger<br />
sig fra øst mod vest eller fra vest mod øst.<br />
Endvidere henvises <strong>til</strong> en tidligere afgørelse fra januar 2006 på en ansøgning om at opføre en<br />
beboelsesejendom (<strong>og</strong> stald) på arealet nord for Højballevej. Dengang blev der givet afslag<br />
blandt andet med den begrundelse, at ”det vil have væsentlige negative konsekvenser for de<br />
landskabelige værdier på stedet, hvis der opføres bebyggelse som ansøgt….”.<br />
Endelig påpeges, at der er rigeligt med nye huse at vælge imellem i det nærliggende Mårslet.<br />
3.13 Ane Marie Hjermitslev <strong>og</strong> Henrik Albinus, Højballevej 2, 8320 Mårslet<br />
(Cirius 139)<br />
Forslaget <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 er blevet læst med interesse, <strong>og</strong> specielt den del, der drejer<br />
sig om Hørret.<br />
Ane Marie Hjermitslev <strong>og</strong> Henrik Albinus (AMH <strong>og</strong> HA) kan konstatere, at der ikke længere er<br />
landbrug i landsbyen. De seneste nyudstykninger er bestemt ikke foregået med bevaring af<br />
landsbymiljøet for øje. Den ”gamle” landsby er så at sige forsvundet.<br />
Side 74 af 190
Landsbyen er d<strong>og</strong> stadig charmerende – selv med huse i alverdens s<strong>til</strong>arter. Men efter AMH <strong>og</strong><br />
HA’s mening bør yderligere vækst i landsbyen fremover ske mere naturlige steder <strong>og</strong> under<br />
hensyntagen <strong>til</strong> de fritidslandbrug, der eksisterer i landsbyen.<br />
Efter AMH <strong>og</strong> HA’s opfattelse ser disse hensyn ud <strong>til</strong> at blive <strong>til</strong>godeset på bedste vis i forslag <strong>til</strong><br />
Kommuneplan 2009. Forslaget giver mulighed for, at der fremadrettet kan ske en mere harmonisk<br />
udvikling af landsbyen – samtidig med at det sikres, at Århus <strong>og</strong> Hørret kan vokse.<br />
AMH <strong>og</strong> HA ser gerne en vækst, hvor der kan tænkes nyt under hensyn <strong>til</strong> bevaring af landsbyens<br />
miljø <strong>og</strong> hensyn <strong>til</strong> den smukke natur i området.<br />
3.14 Jørn Møller Andersen, Hørret Byvej 5, 8320 Mårslet (Cirius 146)<br />
Efter Jørn Møller Andersens opfattelse bør der ikke gives <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> ny bebyggelse øst for<br />
Højballevej 12. En sådan mulighed vil åbne op for bebyggelse i det åbne land, <strong>og</strong> måske en<br />
huludfyldning ned mod Hørret by. Her<strong>til</strong> kommer, at den landskabelige udsigt mod nord vil blive<br />
forringet. Ifølge rammebestemmelsen skal udsigtslinien fastholdes <strong>og</strong> styrkes.<br />
Det er vigtigt at være opmærksom på, at såfremt landsbymiljøet skal bevares, må landsbyen<br />
ikke vokse ud ad.<br />
Der appelleres <strong>til</strong>, at byggemuligheden øst for Højballevej 12 fjernes.<br />
Herudover vurderes kommuneplanforslaget at være i orden.<br />
3.15 Grethe Agger <strong>og</strong> Henrik Agger, Mustrupvej 91, 8320 Mårslet (Cirius 148)<br />
Grethe <strong>og</strong> Henrik Agger (GA <strong>og</strong> HA) er enige i, at der er behov for en bedre infrastruktur i den<br />
sydlige del af Århus Kommune. Men samtidig udtrykkes der en vis bekymring for, at linieføringen<br />
for Beder-Bering vejen kommer for tæt på Mårslet.<br />
Udgangspunktet må være, at at placeringen af regionale eller statslige trafikforbindelser skal<br />
placeres under hensyntagen <strong>til</strong> almenvellet – med mindst mulig gene.<br />
GA <strong>og</strong> HA gør opmærksom på, at der er <strong>til</strong>strækkeligt med frie arealer, der er ubeboede eller<br />
mindre beboede i landskabet længere mod syd. Det vil betyde meget for miljøet i Mårslet, hvis<br />
vejen trækkes 500 – 1.000 m længere mod syd.<br />
GA <strong>og</strong> HA pointerer n<strong>og</strong>le problems<strong>til</strong>linger ved en linieføring tæt på Mårslet <strong>og</strong> mellem Testrup<br />
<strong>og</strong> Mårslet:<br />
• Et stort vejanlæg vil medføre markante støj- <strong>og</strong> forureningsgener for hele Mårslet –<br />
hvilket yderligere forstærkes af anlæggets placering i forhold <strong>til</strong> de fremherskende vindretninger.<br />
• Siden Beder-Bering vejen sidst er blevet drøftet, er der sket en stor udbygning i den<br />
syd-vestlige del af Mårslet.<br />
Sammenlagt regnes der med i lokalplan 696 <strong>og</strong> 698 et antal nye boliger på 465 i den sydlige<br />
<strong>og</strong> vestlige del af Mårslet.<br />
Endvidere anfører GA <strong>og</strong> HA, at Testrupgård har opført en stor svinestald i den østlige del af<br />
gården, mod Mårslet. Afstanden mellem Testrup <strong>og</strong> Mårslet er således blevet væsentligt formindsket.<br />
Der er derfor ikke plads <strong>til</strong> en ny ”Oddervej” mellem Mårslet <strong>og</strong> Testrup.<br />
Side 75 af 190
I forbindelse med boliglokalplanerne blev der fra kommunens side lagt stor vægt på at sikre<br />
forsvarlig afstand <strong>til</strong> Giber Å, <strong>og</strong> på at byen fortsat bevarede sine grønne kiler. Disse værdier<br />
<strong>og</strong> den potentielle forureningsrisiko af Giber Å taler ligeledes for, at Ring 3 placeres længere<br />
mod syd.<br />
Efter GA’s <strong>og</strong> HA’s opfattelse kan den daglige trafik i Mårslet ikke løses ved hjælp af en Ring 3<br />
tæt på byen. Der er fortsat behov for en indre infrastruktur i Mårslet, idet skole, institutioner i<br />
øvrigt samt indkøbsmuligheder primært er placeret i bymidten.<br />
I et mere langsigtet perspektiv bør vejens placering <strong>og</strong>så tænkes ind i en eventuelt kommende<br />
Kattegatforbindelse over Samsø. Dette taler ligeledes for en sydligere forbindelse.<br />
3.16 Henning Christoffersen, Gl. Kirkevej 81, 8530 Skødstrup (Cirius 150)<br />
Med henblik på at opfylde intentionerne <strong>og</strong> målsætninger i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 om<br />
beskyttelse af naturværdier, grundvand, landskabsværdier samt statens interesser foreslås det<br />
område i lokalplan 809, der er beliggende inden for det top<strong>og</strong>rafiske vandskel <strong>til</strong> kirkesøen <strong>og</strong><br />
mosen udtaget som boligområde – område 38.01.35 BO i Hjortshøj.<br />
Forslaget er begrundet i ovenstående samt i det forhold, at Landsbyforum i Hjortshøj, herunder<br />
naboer <strong>til</strong> området, tidligere blandt andet har påpeget, ”at der er et rigt dyre- <strong>og</strong> planteliv i<br />
mosen, herunder flere arter, som ikke forekommer andre steder i Hjortshøj <strong>og</strong> omegn. At mosens<br />
kombination af stabil <strong>til</strong>strømning af grundvand <strong>og</strong> flukturerende vandstand som følge af<br />
overfladenær afstrømning fra lokale magasiner har en høj naturværdi, blandt andet fordi dynamikken<br />
med vandfyldte <strong>og</strong> udtørrede lavninger er en sjælden mangelvare i den danske natur.”<br />
Endvidere anføres, at Naturklagenævnet i forbindelse med behandling af lokaplan 809 har fastslået<br />
følgende: ”Der er med denne afgørelse ikke taget s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvorvidt en fremtidig realisering<br />
af planen kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, eller om en sådan i givet<br />
fald vil kunne meddeles. Kommunens evt. afgørelse herom vil skulle påklages i forbindelse<br />
med realisering af planforslaget.”<br />
Konkret foreslås naturområdet <strong>til</strong>bageført <strong>til</strong> landzone med landbrugspligt <strong>og</strong> pleje ved afgræsning.<br />
3.17 Betina Blangsted <strong>og</strong> Henrik Bach Blangsted, Labing Landevej 6, 8462<br />
Harlev (Cirius 154)<br />
Betina <strong>og</strong> Henrik Bach Blangsted (BB <strong>og</strong> HBB) gør indsigelse mod det udpegede perspektivområde<br />
nord for Framlev – område 34.02.06 JO.<br />
Ved købet af ejendommen Labing Landevej 6 i 2003 var især beliggenheden i det åbne landskab<br />
på landet <strong>og</strong> i ådalen ved Lyngbygaard samtidig med en tæt <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> Harlev styrende<br />
for beslutningen. Siden har BB <strong>og</strong> HBB imidlertid måttet vænne sig <strong>til</strong> den støjende <strong>og</strong> forurenende<br />
motorvej <strong>og</strong> udsigt <strong>til</strong> et stort industriområde vest for S<strong>til</strong>lingvej.<br />
Skulle perspektivarealet øst for S<strong>til</strong>lingvej blive fastholdt <strong>til</strong> tungt erhverv, vil det i bedste fald<br />
indebære en betydelig værdiforringelse af Labing Landevej 6 – da denne ejendom er placeret<br />
midt i området.<br />
Som borgere ønskes det, at kommunen ikke belaster området med yderligere tung industri.<br />
Perspektivområdet øst for S<strong>til</strong>lingvej bør derfor opgives eller alternativt at ændre anvendelsen<br />
Side 76 af 190
<strong>til</strong> rekreative formål. I den sammenhæng foreslår BB <strong>og</strong> HBB, at der sikres offentligt adgang <strong>til</strong><br />
området ved ådalen omkring Lyngbygaard Å <strong>til</strong> glæde <strong>og</strong> gavn for borgerne i Harlev.<br />
3.18 Vinni Ravndrup <strong>og</strong> M<strong>og</strong>ens Ravndrup, Kirkesvinget 3, Framlev, 8462<br />
Harlev (Cirius 156)<br />
Vinni Ravndrup <strong>og</strong> M<strong>og</strong>ens Ravndrup (VR <strong>og</strong> MR) har en række kommentarer <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong><br />
Kommuneplan 2009.<br />
Perspektivområde øst for S<strong>til</strong>lingvej<br />
VR <strong>og</strong> MR foreslår, at området i stedet udlægges <strong>til</strong> blandet bolig- <strong>og</strong> erhvervsområde – så<br />
Framlev fortsat kan fremtræde som et lille lokalsamfund i landlige omgivelser.<br />
Et blandet bolig- <strong>og</strong> erhvervsområde vil i sin struktur minde om den sammensætning, Framlev<br />
har i dag. Dermed har såvel erhvervsudviklingen som det bynære lokalsamfund en fremtid.<br />
Det anføres, at der i kommuneplanforslaget <strong>og</strong>så er udlagt et stort område <strong>til</strong> tung industri<br />
umiddelbart vest for Framlev. Såfremt et <strong>til</strong>svarende areal udlægges nord <strong>og</strong> øst for byen, vil<br />
Framlev blive totalt omsluttet af et industriområde <strong>og</strong> afskåret af motorvejen mod syd. Enhver<br />
interesse for <strong>til</strong>flyttere vil herefter være elimineret.<br />
Framlevs fremtidige landsbystatus<br />
VR <strong>og</strong> MR kritiserer, at Framlev har fået frataget sin landsbystatus <strong>og</strong> ikke indgår i revisionen<br />
af landsbyafgrænsningerne.<br />
Det betyder, at Framlev nu efterlades i et dødvande de næste 12-15 år, uden at der er mulighed<br />
for den mindste udvikling af byen. Og det på trods af, at der i byen er et udbredt ønske<br />
om <strong>til</strong>flytning, gerne af yngre mennesker, som kan bidrage <strong>til</strong> vedligeholdelse <strong>og</strong> udvikling af<br />
nærmiljøet <strong>og</strong> aktiviterne her. Da Harlev ligger tæt på, vil en begrænset udbygning ikke belaste<br />
Århus Kommune med øget krav om servicering.<br />
VR <strong>og</strong> MR foreslår på den baggrund, at Framlev foreløbig bevarer sin landsbystatus, <strong>og</strong> dermed<br />
<strong>og</strong>så at byen indgår i revisionen af landsbyafgrænsningerne – så der kan opnås en fornuftig<br />
bymæssig udvikling.<br />
Sikker færdsel mellem Framlev/Hørslev/Labing <strong>og</strong> Harlev<br />
VR <strong>og</strong> MR anfører, at når erhvervsområde 34.02.02 ER <strong>og</strong> 34.02.03 ER bliver udbygget med<br />
tung trafik <strong>til</strong> følge, vil det blive endnu vanskeligere for f. eks. cyklende skolebørn at komme<br />
sikkert i skole.<br />
Det foreslås derfor, at der planlægges en hensigtsmæssig placeret cykel-/gangforbindelse fra<br />
nordsiden <strong>til</strong> sydsiden af motorvejen – så børn <strong>og</strong> voksne i fremtiden kan færdes sikkert på<br />
denne strækning.<br />
3.19 Rita Blaabjerg, Muslingevej 1, 8250 Egå (Cirius 160)<br />
Som en af de nærmeste naboer <strong>til</strong> centerområdet samt Muslingevej 30 <strong>og</strong> 34 gør Rita Blaabjerg<br />
indsigelse <strong>til</strong> kommuneplanforslaget for så vidt angår den viste afgrænsning af centret.<br />
I øvrigt er henvendelsen enslydende med brevet fra Frank Topholm (2.6).<br />
Side 77 af 190
3.20 Willy Bregnhøj, Gyvelvej 5, Skæring Strand, 8250 Egå (Cirius 166)<br />
Ifølge Willy Bregnhøj (WB) er realiteten, at Skæring Strand igennem de seneste 10 år er overgået<br />
<strong>til</strong> at blive et helårsbeboelsesområde. Men WB forstår ikke, hvorfor man ikke fra politisk<br />
side vil forholde sig her<strong>til</strong>.<br />
Forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 indeholder ikke svar på, hvad der skal ske, når ”amnestien” udløber<br />
31. marts 2009.<br />
Og det nytter ikke n<strong>og</strong>et, at man fra politisk side skyder sig ind under, at det er Miljøministeriet,<br />
der har bestemt områdets status som sommerhusområde m.v. Det er vel ikke forbudt at<br />
tage et initiativ!<br />
Fakta<br />
Situationen er den, at der bor rigtig mange mennesker helårs ved Skæring Strand. Igennem<br />
de sidste 10 år er bygget mange huse i form af helårshuse – alle godkendt af Århus Kommune.<br />
Efter sigende har op mod 50 % af eleverne i Skæring Skole adresse uden for postnummer<br />
8250, men bor blandt andet ved Skæring Strand. Det samme mønster ses for områdets børnehaver<br />
<strong>og</strong> vuggestuer. Udover skole, børneinstitutioner er der sportsforeninger, spejderorganisationer<br />
<strong>og</strong> muligheder for badning, sejlads, roning, surfing m.v. Heril kommer et stort moderne<br />
ældrecenter med ældre- <strong>og</strong> plejeboliger.<br />
Området er kloakeret, el <strong>og</strong> telefonnet er etableret, <strong>og</strong> bybusserne servicerer dagligt området<br />
med flere forbindelser i timen i begge retninger. En meget stor del af områdets grundejere får<br />
afhentet husholdningsaffald hele året.<br />
De private veje er i fin stand.<br />
Endvidere benytter Århus Kommune en del af områdets huse <strong>til</strong> genhusning af familier hele<br />
året.<br />
De rekreative områder ved stranden, Mindelunden, Plantagen, Svinboskoven m.v. vil ved helårsstatus<br />
for området være <strong>til</strong>gængelig for alle på samme måde som nu.<br />
Fremtiden<br />
Hvis Århus Byråd skal have en chance for at gennemføre de visioner, man har for erhvervsliv,<br />
uddannelse, forskning m.v., forudsætter det efter WB’s opfattelse, at kommunen er i stand <strong>til</strong><br />
at <strong>til</strong>trække dygtige, visionære borgere, der er villige <strong>til</strong> at investere i erhvervsliv <strong>og</strong> dermed<br />
byens udvikling.<br />
Finder de ikke attraktive muligheder i Århus – <strong>og</strong> Skæring Strand er et af de attraktive steder<br />
– fravælges Århus <strong>til</strong> fordel for andre steder.<br />
Ved en overgang <strong>til</strong> helårsstatus må der tages hensyn <strong>til</strong> de nuværende grundejere, der benytter<br />
deres ejendom som fritidsbolig. Der kan etableres en overgangsordning med mulighed for<br />
at vælge mellem helårsstatus <strong>og</strong> sommerhusstatus ind<strong>til</strong> næste ejerskifte.<br />
Konsekvenser efter 1. april 2009<br />
Såfremt der ikke ændres ved områdets status som sommerhusområde, vil situationen for de<br />
ca. 500 familier, der bor ulovligt ved Skæring Strand – heraf en del i nye helårshuse, bygget<br />
med Århus Kommunes <strong>til</strong>ladelse – være, at de er lovbrydere.<br />
I et retssamfund skal loven naturligvis overholdes. Derfor må konsekvensen være, at myndighederne<br />
tager loven i anvendelse <strong>og</strong> sørger for, at ejendommene fraflyttes i vinterhalvåret.<br />
Side 78 af 190
Men det er ikke en rimelig situation at bringe et stort antal familier i.<br />
Byrådets opgave<br />
Byrådet må træde i karakter. Der skal udarbejdes en velbegrundet fremadrettet ansøgning <strong>til</strong><br />
Miljøministeriet med henblik på at sikre en fornuftig løsning for de mange, som efter 1. april<br />
2009 ikke bor lovligt. Det kan samtidig sikre attraktive bomuligheder for kommende aktive bidragsydere<br />
<strong>til</strong> Århus Kommunes udvikling.<br />
3.21 Anni Rønde, Labing Møllevej 8, 8462 Harlev (Cirius 168)<br />
Henvendelsen fra Anni Rønde (AR) drejer sig om perspektivarealet øst for S<strong>til</strong>lingvej <strong>og</strong> nord<br />
for motorvejen– lokalsamfund Harlev-Framlev.<br />
Tekniske anlæg – biomassefyret kraftvarmeanlæg <strong>og</strong> forbrændingsanlæg<br />
AR er bekymret over at læse om muligheden for placering af et biomassefyret kraftvarmeanlæg<br />
<strong>og</strong> forbrændingsanlæg på arealet øst for S<strong>til</strong>lingvej <strong>og</strong> nord for motorvejen – på de marker,<br />
der er med <strong>til</strong> at gøre netop dette område <strong>til</strong> n<strong>og</strong>et helt unikt.<br />
Der spørges om, hvordan det går med afklaringen af ”ny ovnlinie” på Affaldscentret? I Hovedstruktur-forslaget<br />
(s. 198) er nævnt, at der skulle være en afklaring i 2008.<br />
De rekreative muligheder<br />
I Hovedstrukturforslaget er Labing Møllevej registreret som en rekreativ rute. Og fra AR’s vinduer<br />
kan man se <strong>til</strong> Jelshøj, Borum Eshøj <strong>og</strong> Tåstrup bakken.<br />
En gåtur nede fra Lyngbygårds Å anbefales. Her har kommunen smukt genskabt Mølledammen<br />
med ro <strong>og</strong> idyl. Man kan så fortsætte videre ad Labing Møllevej med en betagende udsigt –<br />
som i virkeligheden burde styrkes. I det perspektiv bør skovrejsningsplanerne syd for Labing<br />
overvejes.<br />
AR anmoder om, at perspektivarealet tages ud af kommuneplanforslaget.<br />
3.22 Niels Grundtvig-Poulsen, Naurvej 3, 8220 Brabrand <strong>og</strong> Poul Martin Secher,<br />
Bangsboparken 38 tv, 8541 Skødstrup (Cirius 170)<br />
Niels Grundtvig-Poulsen <strong>og</strong> Poul Martin Secher (NGP <strong>og</strong> PMS) har en række forslag <strong>og</strong> synspunkter<br />
i relation <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009:<br />
Om kommuneplanforslagets omfang<br />
Indledningsvis ros <strong>til</strong> hæftet ”hovedstruktur kommuneplan 2009”, men 230 sider er et stort<br />
materiale at læse igennem <strong>og</strong> holde styr på, når man som borger vil kende <strong>til</strong> byens planlægning.<br />
Forslag:<br />
At der udarbejdes en kortfattet folder om de vigtigste elementer i forbindelse med fremlæggelse<br />
af den endelig vedtagne hovedstruktur - som viser de ændringer, som borgerdeltagelsen <strong>og</strong><br />
den politiske behandling af forslaget har medført.<br />
Om grundlag <strong>og</strong> udgangspunkt<br />
I indledningen kridtes banen op: 50.000 arbejdspladser, 10-15.000 studiepladser, <strong>og</strong> 75.000<br />
boliger inden 2030. Det lyder af meget, men set over 20 år <strong>og</strong> adskillige kommuneplanrevisioner<br />
vil der være tid <strong>til</strong> korrektioner af den mulige vækst. Kommuneplanen opererer med 12 års<br />
sigt, men det vil være de næste 4 års konkrete beslutninger, der binder en senere udvikling.<br />
Side 79 af 190
Forslag:<br />
At der i den vedtagne kommuneplan angives en tydelig oversigt, der viser planlægning <strong>og</strong> anlæg,<br />
som forventes gennemført de nærmeste 4 år samt afledt CO 2 virkning.<br />
Om nye byer <strong>og</strong> CO 2 -neutral vækst<br />
Kommuneplanen opererer med vækst samt et mål om CO 2 -neutralitet.<br />
Disse indbyrdes principielt modstridende mål følges fint op med central byomdannelse i Cereskilen<br />
<strong>og</strong> ny by på havnen. Men forslagene <strong>til</strong> vækst i n<strong>og</strong>le nye bydele er problematisk i forhold<br />
<strong>til</strong> CO 2 -målet. Især mod syd er de nye byvækstområder (med <strong>til</strong>hørende bilvækst!) en del af<br />
begrundelsen for en ny stor ringvej mellem Oddervej <strong>og</strong> Skanderborgmotorvejen (Beder-<br />
Bering).<br />
Forslag:<br />
Udskyd byvæksten i syd. Den angivne byvækst i Solbjerg, Mårslet, <strong>og</strong> Malling begrænses <strong>til</strong><br />
byafrunding inden for gældende rammeområder. Byrådets beslutning om at planlægge ny by<br />
vest for Malling <strong>og</strong> syd for Mårslet udskydes <strong>til</strong> en senere kommuneplanrevision. Det betyder<br />
<strong>og</strong>så, at Beder-Bering ringvejen vil kunne udskydes <strong>til</strong> en senere planperiode. Der skal i givet<br />
fald findes alternative arealer.<br />
Forslag:<br />
Alternativ byvækst mod nord/vest. Det undersøges om en ny by syd for Sabro kan planlægges<br />
i lighed med den fremtidige ny by ved Harlev, idet et nyt byområde syd for Sabro vil<br />
ligge mere centralt i kommunen end Malling <strong>og</strong> Mårslet.<br />
Trafikken mellem boliger <strong>og</strong> arbejdspladser i de nye byer ved Harlev, Sabro, <strong>og</strong> Lisbjerg vil<br />
kunne bruge det eksisterende motorvejsnet indbyrdes. En konsekvens bør være, at der føres<br />
letbane ad Viborgvej <strong>til</strong> Sabroområdet eventuelt med Hammel som mål. Derved vil aflastningscentret<br />
<strong>og</strong> erhvervsområderne langs Viborgvej <strong>og</strong>så blive letbanebetjent.<br />
Ud fra kortene i kommuneplanen ses ikke, at en ny by ved Sabro vil komme i konflikt med væsentlige<br />
landskabsinteresser. Denne koncentration af fremtidig byvækst i nord <strong>og</strong> vest vil forkorte<br />
rejsetiden mellem de nye byer <strong>og</strong> fremmer dermed målet om CO 2 -neutral vækst.<br />
Om byomdannelse <strong>og</strong> letbanebetjening<br />
Til yderligere styrkelse af byomdannelsen i Cereskilen samt letbanebetjening af den planlagte<br />
multiarena har NGP <strong>og</strong> PMS følgende forslag: Når den viste letbaneføring langs Viborgvej<br />
kommer <strong>til</strong> Vestre Ringgade drejes letbanen ad Vestre Ringgade <strong>til</strong> Søren Frichs vej <strong>og</strong> videre<br />
igennem byomdannelseområdet i Cereskilen. Dermed betjenes dels byomdannelsesområdet<br />
dels den planlagte multiarena.<br />
Det undersøges, om letbanen kan videreføres i banegraven <strong>til</strong> hovedbanegården.<br />
Om Rutebilstationen <strong>og</strong> Multiarena – styrkelse af den kollektive trafik<br />
Det er ifølge kommuneplanen stadig intentionen at flytte rutebilstationen tæt på hovedbanegården,<br />
men det har været en hensigt siden begyndelsen af 1970erne! Omdannelse af bygninger<br />
på Godsbanearealerne <strong>til</strong> kulturelle formål samt opførelse af en multiarena på Godsbanearealerne<br />
vil/skal medføre megen trafik. Mest mulig skal brugen af kollektiv trafik <strong>til</strong> multiarenaen<br />
styrkes.<br />
Forslag:<br />
En flytning af rutebilstationen <strong>til</strong> Godsbanearealerne i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> multiarenaen undersøges.<br />
Derved opnås endvidere, at busadgangen <strong>til</strong> en ny moderne busterminal kan ske fra Ringgaden<br />
<strong>og</strong> dermed belastes de centrale bydele mindre af bustrafik. Fodgængeradgangen <strong>til</strong> <strong>og</strong> fra<br />
Side 80 af 190
midtbyen fra en ny busterminal kan fornemt ske via gaden i Scandinavian Center. Busterminal<br />
<strong>og</strong> hovedbanegården forbindes med letbane.<br />
Baneområdet bag posthuset kan anvendes <strong>til</strong> taxaplads <strong>og</strong> parkeringshus (<strong>og</strong>så cykler) <strong>til</strong> hovedbanegården<br />
<strong>og</strong> dermed fremmes brugen af den statsplanlagte opgradering af banenettet.<br />
(Hurtigt<strong>og</strong> <strong>til</strong> København <strong>og</strong> Hamburg).<br />
Om Banegraven<br />
Det nævnes, at Byrådet har besluttet at undersøge en privat vision om at overdække banegraven.<br />
Banegravens kulturhistoriske kvaliteter (som åbent område) er fint beskrevet i kommuneatlas.<br />
En overdækning/bebyggelse af den åbne banegrav vil være som `en prop i hjertet af byen`.<br />
Forslag:<br />
At det slås fast, at den åbne banegrav skal bevares.<br />
Om landskabskilerne <strong>og</strong> grønne naturringe – opgivelse af ny by ved Elev <strong>og</strong> alternativ placering<br />
af zoo<br />
Åbne sammenhængende større landskaber omkring <strong>og</strong> imellem byerne er væsentlige kvaliteter<br />
for byen, samt bidrager (som grønne lunger) <strong>til</strong> målet om CO 2 -neutral vækst.<br />
Arealerne syd for Elev har i mange år været udset <strong>til</strong> ny by, men den nye sø i Egådalen giver<br />
mulighed for, at der kan dannes et større sammenhængende landskabsbånd mellem Trige<br />
Skov, søen <strong>og</strong> Vejlby kilen (Elev-Vejlby korridoren).<br />
Det anføres, at den påtænkte zool<strong>og</strong>iske have, som skal have mange besøgende, placeres<br />
landskabeligt smukkere i Elevkorridoren. Haven kan umiddelbart nærbanebetjenes fra Grenåbanen<br />
<strong>og</strong> eventuel fremtidig letbane.<br />
Forslag:<br />
Ny bydel syd for Elev opgives, <strong>og</strong> det undersøges om den større Elev-Vejlby landskabskorridor<br />
kan bruges som skovrejsningsområde (i stedet for skovrejsningsområdet ved Sabro) med mulig<br />
zoo placering ved Grenåbanen, hvilket vil bidrage <strong>til</strong> at opnå CO 2 -neutral målet.<br />
Om grundvandsressourcer<br />
Det anføres i mange sammenhænge, at det er vigtigt at sikre grundvandsressourcerne, men<br />
der mangler et kort der viser de sårbare områder.<br />
Forslag:<br />
I det forslag, som Byrådet skal vedtage, vises et kort som angiver drikkevandsområder, som<br />
skal beskyttes mod byudvikling <strong>og</strong> intensiv landbrug.<br />
Om tekniske anlæg - vindmøller<br />
Der foreslås 6 områder med op <strong>til</strong> 13 vindmøller med højder op <strong>til</strong> 150m.<br />
Vindmølleområder er generelt problematiske anlæg (støj, det visuelle <strong>og</strong> begrænsninger af<br />
arealudnyttelse i en 500m zone). De udvalgte områder bør genovervejes, idet få møller i mange<br />
områder vil dominere mere end flere i et samlet.<br />
Forslag:<br />
Kun området ved Hårup bør fastholdes. Endvidere bør det undersøges, om området kan udvides<br />
med flere ens møller.<br />
Om nyt forbrændingsanlæg i et industriområde ved Harlev<br />
Side 81 af 190
Der er ikke angivet et bygningsvolumen eller skorstenshøjde. Men antages værket at få samme<br />
dimension som Studstrupværket/Lisbjergværket er der tale om en betydelig omgivelsespåvirkning.<br />
Et så stort teknisk anlæg bør opleves som et selvstændigt arkitektonisk bygningsværk <strong>og</strong> ikke<br />
pakkes ind i et industriområde.<br />
Forslag:<br />
At alternativ landskabelig placering visuelt nær motorvejskrydset ”Århus vest” undersøges.<br />
Om miljøvurdering<br />
Det erkendes i miljøvurderingen, at biltrafikken vil være den dominerende transportform.<br />
Vores alternative forslag om at koncentrere en ny by i Sabro mellem Harlev <strong>og</strong> Lisbjerg skal<br />
ses som en reduktion af behovet for at køre i bil mellem bolig <strong>og</strong> arbejdsplads fra den ene ende<br />
af kommunen <strong>til</strong> den anden.<br />
Om rammer for lokalsamfund<br />
Indledningen vurderes nøgternt at beskrive rammernes betydning for lokalplanlægning <strong>og</strong><br />
sagsbehandling.<br />
Men det kan være vanskeligt for en interesseret borger at gennemskue i hvilket omfang Århus<br />
Kommune virker for, at mål <strong>og</strong> retningslinier efterleves. En indikator for dette er blandt andet<br />
mængden <strong>og</strong> arten af <strong>til</strong>læg, udarbejdet i planperioden.<br />
Forslag:<br />
At der i den endelig vedtagne kommuneplan 2009 for hvert lokalsamfund oplyses, hvor mange<br />
kommuneplan<strong>til</strong>læg, fordelt på rammetypeområder, der er udarbejdet siden sidst vedtagne<br />
kommuneplan. Endvidere, at der angives kriterier for, at Byrådet således kan vælge at fravige:<br />
(citat): ”at virke for at mål <strong>og</strong> retningslinier i den vedtagne kommuneplan efterleves”.<br />
Om klimavisionen samt påvirkning af national lovgivning <strong>og</strong> borgernes adfærd<br />
Det nævnes i Hovedstrukturforslaget s. 13: ”At Århus går forrest i klimaindsatsen for at udvikle<br />
en bæredygtig kommune med initiativer, som påvirker bygninger <strong>og</strong> fysiske strukturer samt<br />
borgernes adfærd. Århus Kommune vil feje for egen dør, gennemføre demonstrationsprojekter<br />
<strong>og</strong> påvirke den nationale lovgivning”.<br />
Forslag:<br />
Det bør undersøges, om det er muligt i forbindelse med bygge<strong>til</strong>ladelser at indføre træplantningskrav,<br />
som svarer <strong>til</strong> antallet af krævede parkeringspladser (en p-plads – et træ), samt<br />
hvis det ikke er muligt på grunden, at betale <strong>til</strong> en skovrejsningsfond.<br />
Det bør undersøges (for at fremme samkørsel), om der kan åbnes mulighed for at køre med<br />
privat bil/taxa med mindst 4 personer på de eksisterende <strong>og</strong> kommende bustraceer.<br />
Det bør undersøges, for at adfærdsregulere brugen af bil i de centrale byområder, om samtlige<br />
(offentlige <strong>og</strong> private) parkeringspladser inden for CY-området i kommuneplanen kan gøres <strong>til</strong><br />
betalingspladser.<br />
3.23 Aase le Fevre, Selmersvej 21, 8260 Viby J (Cirius 172)<br />
Som almindelig borger i Århus udtrykker Aase le Fevre (AF) sin bekymring for udbygningen i<br />
Gellerupområdet.<br />
Side 82 af 190
Århus kommune har brugt <strong>og</strong> bruger stadig millioner af kroner på at ændre området, så det<br />
ikke blev den ghetto, som det desværre er blevet. Mange spildte kræfter <strong>og</strong> penge. Jo mere<br />
udbygning af bazar m.m., desto mere fastlåses især kvinderne i Gellerup.<br />
AF anfører, at moskeer flere gange har været stedet, hvor mange kedelige planer er udviklet,<br />
godt hjulpet af imamer, hvis opgave i stedet ellers gerne skulle være at hjælpe indvandrerne<br />
med at integrere sig i Danmark.<br />
For flere år siden kunne man læse, at Saudi-Arabien var interesseret i at få et stærkt center i<br />
Norden. Jeg tænkte "bare det ikke bliver i Århus". Men s<strong>til</strong>ler Århus Kommune nu grunden <strong>til</strong><br />
rådighed, så kommer pengene helt sikkert sydfra. Hvorfor ikke i stedet lade de forskellige<br />
grupper have flere mindre lokaler, ligesom nu? AF <strong>til</strong>hører selv en frikirke, der ligger ca. 5-6<br />
km fra AF’s barndomshjem.<br />
Tillader Århus Kommune dette byggeri, så lad det ske i Århus N eller i udkanten af byen. Måske<br />
trak det n<strong>og</strong>le beboere ud i nærheden for at bo der.<br />
Skulle n<strong>og</strong>le gå ind for dette projekt, forudsættes krav om, at der ikke sættes store minareter<br />
på bygningen, <strong>og</strong> at bebyggelsen i øvrigt udformes diskret.<br />
Politi, brandvæsen m.m. har rigeligt at se <strong>til</strong>. De magter heller ikke opgaven. Der er brug for,<br />
at denne planlægning <strong>og</strong>så kan lette deres arbejde.<br />
AF håber <strong>og</strong> ønsker, at der bliver taget hensyn <strong>til</strong> århusianerne <strong>og</strong> <strong>til</strong> byen. AF kender ikke en<br />
eneste, der går ind for <strong>og</strong> tror på, at dette projekt vil gavne integrationen - tværtimod.<br />
Men nu sidder Byrådet <strong>og</strong> flere instanser <strong>og</strong> skal træffe en beslutning. Forhåbningen er, at det<br />
bliver den rigtige – idet beslutningen ikke kan laves om. Allermest fornuftigt ville det være,<br />
hvis det hele blev udsat. Så kan en moské bygges om mange år, når indvandrerne har bevist,<br />
at de ønsker at medvirke <strong>til</strong>, at Århus bliver en dejlig by at bo i.<br />
3.24 Gerda Mellquist <strong>og</strong> Sandy Mellquist, Gl. Mosevej 5, Sonja Udengaard Pedersen<br />
<strong>og</strong> Harald Udengaard Pedersen, Gl. Mosevej 9, Jonna Hansen <strong>og</strong> Tony<br />
Mikkonen Hansen, Gl. Mosevej 7, 8462 Harlev (Cirius 176)<br />
Beboerne fra de tre ejendomme på Gl. Mosevej har fremsendt n<strong>og</strong>le kommentarer <strong>til</strong> kommuneplanforslaget<br />
i relation <strong>til</strong> område 34.02.03 ER, refererende <strong>til</strong> borgermødet 12. januar 2009.<br />
Beboerne anfører, at de 2. april 2008 har modtaget brev fra Planlægning <strong>og</strong> Byggeri. Heri<br />
nævnes, at beboelserne på Gammel Mosevej kan fastholdes <strong>og</strong> indgå i en eventuel kommende<br />
lokalplan for et erhvervsområde med mulighed for beboelse.<br />
Man går derfor ud fra, at dette stadig er gældende. Konkret foreslås en afskærmning i form af<br />
f.eks. beplantning af det beboede område i 50 meters afstand.<br />
Endvidere fremføres, at tungt erhverv vil belaste de nuværende veje <strong>til</strong> fare for børn <strong>og</strong> ”bløde”<br />
trafikanter. En overvejelse kunne være at lægge de tungeste erhverv ud i perspektivarealet<br />
tæt på Lillering.<br />
På borgermødet blev skitseret en skovplantning øst for S<strong>til</strong>lingvej <strong>og</strong> nord for Framlev by.<br />
Dette vil efter beboernes mening ødelægge en meget smuk udsigt over et specielt landskab. I<br />
stedet foreslås, at der etableres skovplantning i område 34.02.03 ER på den grund, som tidligere<br />
<strong>til</strong>hørte gartneriet Brdr. Jacobsen – men som nu er købt af Kommunen.<br />
Side 83 af 190
3.25 Peder Hvidkjær Andersen, Vennemindevej 51, 8520 Lystrup (Cirius 184)<br />
Et areal på ca. 5.5 ha, der ligger mellem Lystrupvej, motorvejen, Ellebækken <strong>og</strong> Petersmindevej,<br />
ønskes disponeret <strong>til</strong> hotel eller pladskrævende detailhandel.<br />
3.26 Annette Grønbæk Jensen <strong>og</strong> Morten Søndergaard Degn, Nymarksvej 27,<br />
8320 Mårslet (Cirius 195)<br />
Annette Grønbæk Jensen <strong>og</strong> Morten Søndergaard Degn mener, at "Ny Malling" ligger alt for<br />
tæt på Mårslet. Ved dette forslag vokser Malling <strong>og</strong> Mårslet helt sammen. Mårslet er en fritliggende<br />
by <strong>og</strong> bør forblive sådan.<br />
Det anføres, at Beder-Bering vejen er lagt lige op ad Mårslet. Dette er helt uacceptabelt. De<br />
gener, som vejen vil give det sydlige Mårslet, kan slet ikke opvejes af de eventuelle fordele,<br />
som vejen kan give Mårslet.<br />
Beder-Bering vejen vil derimod blive et stort plus for Beder, Malling, Ny Malling samt Odder.<br />
Trafikken vil blive meget tæt. Dette vil naturligvis medføre megen støj <strong>og</strong> forurening for hele<br />
det sydlige Mårslet.<br />
Vejen skal derfor flyttes meget længere væk fra Mårslet by.<br />
3.27 Flemming Hansen, Fuldenvej 76, 8330 Beder (Cirius 220)<br />
Flemming Hansen (FH) har hæftet sig ved, at i følge rammekortet for Fulden er en række huse<br />
<strong>og</strong> gårde angivet som ”bevaringsværdige bygninger” eller som ”bygninger med væsentlig betydning<br />
for landsbyens helhed”.<br />
Imidlertid undrer FH sig over, at et af de huse, som i højeste grad hører ind under de nævnte<br />
kategorier, ikke er medtaget på rammekortet. Det drejer sig om dobbelthuset, beliggende på<br />
Fulden Byvej 27. Huset har tidligere rummet Fulden Købmandshandel med <strong>til</strong>hørende bolig. I<br />
det perspektiv er det <strong>og</strong>så af lokalhistoriske grunde en betydningsfuld bygning.<br />
Denne bygning er <strong>og</strong>så med i Kommuneatlas.<br />
3.28 Kirsten <strong>og</strong> Niels Elvstrøm, Gl. Mosevej 1 A, 8462 Harlev (Cirius 226)<br />
Erhvervsområdet vest for S<strong>til</strong>lingvej<br />
Det foreslås, at erhvervsområde 34.02.03 ER udvides i det sydvestlige hjørne således, at linien<br />
nordfra føres direkte <strong>til</strong> motorvejen – som vist på det medsendte kort.<br />
Landsbyen Hørslev<br />
Kirsten <strong>og</strong> Niels Elvstrøm foreslår, at et areal på ca. 1,5 ha i den østlige del af Hørslev medtages<br />
i landsbyafgrænsningen, som vist på den medsendte skitse.<br />
Det anføres, at der er parcelhuse på begge sider – hvorfor arealet må opfattes som en del af<br />
landsbyen.<br />
Området vurderes ikke at blive påvirket af n<strong>og</strong>le få yderligere pacelhuse. I øvrigt er der p.t<br />
kloakering i gang for landsbyen.<br />
Side 84 af 190
3.29 Thorbjørn Hartelius, Mustrupvej 83, 8320 Mårslet (Cirius 238)<br />
Thorbjørn Hartelius (TH) anfører, at en linieføring af Beder-Bering vejen fortsat i kommuneplanforslaget<br />
er vist som gående tæt på den sydvestlige del af Mårslet.<br />
På den baggrund anmoder TH om, at de 576 underskrifter, der blev indsamlet i forbindelse<br />
med Planstrategi 2008 overføres <strong>til</strong> høringsmaterialet i relation <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> Kommuneplan<br />
2009 – da underskrifterne er en kraftig indikation af, at mange borgere i Mårslet ikke ønsker<br />
en for tæt linieføring på byen.<br />
3.30 Kristian Søberg, Vanggård, Hørslevvej 127, Hørslevbole, 8462 Harlev<br />
(Cirius 258)<br />
Kristian Søberg (KS) oplyser, at han ejer landbrugsejendommen Hørslevvej 127. Stort set hele<br />
ejendommen bliver berørt af planerne om udlæg af et perspektivareal <strong>til</strong> erhverv <strong>til</strong> tung industri,<br />
vest for S<strong>til</strong>lingvej.<br />
KS foreslår, at hele arealet indgår i rammerne <strong>til</strong> byformål med følgende begrundelser:<br />
• Arealet er velbeliggende <strong>og</strong> velegnet <strong>til</strong> tung industri.<br />
• Århus Kommune har i 2008 allerede købt ca. 6 ha af Vanggård – som ligger i rammeområde<br />
34.02.03 ER. Samtidig har kommunen <strong>og</strong>så købt en del af de arealer, som KS<br />
har haft screenet <strong>til</strong> udspredning af husdyrgødning. Og en yderligere del af naboarealerne<br />
er medtaget i kommuneplanforslaget <strong>til</strong> erhvervsformål.<br />
• Århus Kommune har indgået i etableringen af vådområdet i Lyngbygårds Ådal. I den<br />
forbindelse blev der foretaget en jordfordeling, hvilket har afskåret KS fra muligheden<br />
for suppleringsjord.<br />
KS konstaterer, at muligheden for at drive professionel landsbrugsvirksomhed på ejendommen<br />
i de senere år er blevet væsentlig indskrænket. Efter KS’s mening er en fornuftig løsning for<br />
alle parter, at landbrugsejendommen i sin helhed inddrages i rammeområdet 34.02.03 ER.<br />
Dette vil give Århus Kommune et stort <strong>og</strong> brugbart erhvervsareal <strong>og</strong> KS mulighed for at flytte<br />
sin landbrugsvirksomhed <strong>til</strong> en anden lokalitet.<br />
Vælger Århus Kommune derimod at fastholde området som perspektivareal, vil KS blive fastlåst<br />
i en uheldig situation med deraf følgende personlige belastning.<br />
Forslaget om at inddrage perspektivarealet som rammeområde nu vil <strong>og</strong>så efter KS’s opfattelse<br />
indebære, at man langt bedre kan <strong>til</strong>godese de lokalpolitiske interesser omkring infrastruktur,<br />
de eksisterende beboelsesejendomme <strong>og</strong> sikre skoleveje – end det er muligt med kommuneplanforslagets<br />
disponering.<br />
Ved at starte gennemførslen af erhvervsområdet fra vest kan der etableres vejadgang direkte<br />
<strong>til</strong> rundkørslen ved Lillering skov med direkte <strong>til</strong>kørsel <strong>til</strong> motorvejen. Derved undgås en overbelastning<br />
af S<strong>til</strong>lingvej ligesom skolevejen for børn i Hørslev, Labing, Gammelmose <strong>og</strong> Framlev<br />
vil være mere sikker.<br />
Endvidere vil en stor del af problematikken omkring Gammelmose være løst. Når der er god<br />
plads <strong>til</strong> den tunge industri mod vest, vil det give bedre mulighed for at placere lettere industri<br />
mod øst. Og de fleste beboelser i Gammelmose vil således kunne bevares.<br />
Side 85 af 190
3.31 Lise Andersen, Framlevvej 13, 8462 Harlev, med 43 underskrivere (Cirius<br />
260)<br />
Lise Andersen protesterer sammen med 42 underskrivere mod kommuneplanforslaget om øst<br />
for S<strong>til</strong>lingvej at udlægge et erhvervsområde (perspektivareal) <strong>til</strong> store <strong>og</strong> arealkrævende virksomheder,<br />
deriblandt transporttung industri.<br />
Lise Andersen m.fl. fremhæver, at Framlev i dag består af boliger <strong>og</strong> små erhvervsvirksomheder,<br />
som dårligt kan forenes med store industrienheder. Da området vest for S<strong>til</strong>lingvej allerede<br />
er udlagt <strong>til</strong> industri, vil Framlev blive omsluttet af industri fra øst, nord <strong>og</strong> vest <strong>og</strong> af motorvejen<br />
mod syd. Dette efterlader Framlev som en usynlig by uden vækstmuligheder <strong>og</strong> med<br />
stærkt indskrænket kontakt <strong>til</strong> nærmiljø <strong>og</strong> den omgivende natur.<br />
Desuden vurderes planerne at få stor negativ indvirkning på Framlevs mulighed for at <strong>til</strong>trække<br />
nye kræfter, som er essentielt for byens videre liv. Aktuelt eksisterer der et aktivt <strong>og</strong> velfungerende<br />
landsbyliv. Risikoen for, at Framlev vil uddø, er således ganske betydelig.<br />
Alternativt kan området udlægges <strong>til</strong> blandet bolig <strong>og</strong> erhverv med henblik på at bevare <strong>og</strong><br />
styrke det nuværende landsbymiljø i et samspil med en ny udvikling.<br />
Lise Andersen m.fl. understreger, at den omgivende natur bruges af mange borgere i <strong>og</strong> omkring<br />
nærområdet på grund af de landskabelige værdier. Framlev kirke, udsigten <strong>og</strong> indkigget<br />
vil uden tvivl blive forstyrret markant af et erhvervsområde, der <strong>og</strong>så afføder tung trafik.<br />
Et blandet bolig- <strong>og</strong> erhvervsområde vil helt anderledes gøre det muligt at bevare adgangen <strong>til</strong><br />
naturen. I den sammenhæng synes det oplagt at etablere skovrejsning mod nordøst som en<br />
naturlig forlængelse af af skovområderne ved Lyngby, True <strong>og</strong> Tilst. Det fremhæves, at der er<br />
brug for flere naturområder i forbindelse med udbygning af Harlev.<br />
Endelig gøres opmærksom på, at S<strong>til</strong>lingvej i dag er en stærkt trafikeret <strong>og</strong> problemfyldt skolevej<br />
for børn fra Hørslev, Gl. Mose, Labing <strong>og</strong> Framlev. For at undgå yderligere belastning af<br />
skolevej med tung <strong>og</strong> farlig trafik foreslås som alternativ, at perspektivområdet vest for S<strong>til</strong>lingvej<br />
udlægges <strong>til</strong> transporttung industri. Det anføres, at området har gode <strong>til</strong>kørselsforhold<br />
fra motorvejen via rundkørslen mellem Lillering <strong>og</strong> Skovby.<br />
I forbindelse med planlægning af områderne 34.02.02 ER <strong>og</strong> 34.02.03 forudsættes, at der<br />
særligt er opmærksomhed på problems<strong>til</strong>linger i forhold <strong>til</strong> skolevej.<br />
3.32 Troels Brandt, Vilhelmsborgvænget 69, 8330 Beder (Cirius 290)<br />
Troels Brandt (TB) har fremsendt et skitseforslag, der handler om skovrejsning, kommunale<br />
plejeboliger <strong>og</strong> almene ældre- <strong>og</strong> handicapboliger. Området er på ca. 20 ha <strong>og</strong> er beliggende i<br />
landzone. Arealet omfatter matr. nr. 2a Beder by <strong>og</strong> 14a Malling by.<br />
Projektet er reduceret i forhold <strong>til</strong> det projekt, der blev præsenteret i forbindelse med høringen<br />
om Planstrategi 2008.<br />
Ifølge kommuneplanforslaget er der lagt op <strong>til</strong> privat skovrejsning i området mellem Beder <strong>og</strong><br />
Malling.<br />
Efter TB’s opfattelse er det fremsendte projektforslag i overensstemmelse med kommuneplanforslagets<br />
hovedstruktur.<br />
Side 86 af 190
Forslaget indeholder en ny privat ”rekreativ” skov, incl. diverse stier, søer <strong>og</strong> opholdsarealer,<br />
suppleret med en mindre bebyggelse <strong>til</strong> kommunale plejeboliger <strong>og</strong> almennyttige handicap- <strong>og</strong><br />
ældrevenlige boliger.<br />
Skoven er på ca. 10 ha, idrætsanlægget på ca. 9 ha <strong>og</strong> institutionsområdet på ca. 1 ha eller<br />
mindre end ca. 5 % af områdets samlede areal.<br />
Begrundelse for skovrejsning <strong>og</strong> udvidelse af Egelund Idrætsanlæg:<br />
Forslaget er efter TB’s vurdering helt i overensstemmelse med Århus Kommunes intentioner<br />
for planlægningen, herunder:<br />
• Bedre <strong>og</strong> mere natur<br />
• Mere skov<br />
• Mere vand i landskabet<br />
• Bedre adgang <strong>til</strong> de bynære landskaber<br />
• Rent drikkevand <strong>til</strong> flere århusianere.<br />
Det anføres, at skovrejsningen <strong>og</strong> dens placering yderligere vil bidrage <strong>til</strong> at:<br />
• Beskytte områder med tynde lerlag – drikkevand<br />
• Skabe ny natur i landskabet<br />
• Skabe nye friluftsmuligheder<br />
• Reducere næringsstofbelastning af vandmiljøet<br />
• CO 2 -binding<br />
• Tilføre landskabet visuelle kvaliteter.<br />
Forslaget menes én gang for alle at sikre:<br />
• At Beder <strong>og</strong> Malling forbliver adskilt<br />
• At den grønne kile bevares <strong>og</strong> styrkes væsentligt <strong>og</strong> dermed kan anvendes aktivt af<br />
borgerne.<br />
• At grundvandet beskyttes maksimalt <strong>og</strong> væsentligt bedre end i dag<br />
• At arealet friholdes for eventuelle fremtidige driftsbygninger.<br />
TB nævner, at initiativtagerne bag udvidelse af Egelund Idrætsanlæg har et ønske om etablering<br />
af en fodgængertunnel under Beder Landevej syd for skovrejsningen. Tunnelen er en forudsætning<br />
for udvidelsen på den anden side af Beder Landevej <strong>og</strong> vil samtidig give en sikker<br />
adgang <strong>til</strong> skoven fra Egelund Idrætsanlæg. Området vil derved blive endnu bedre <strong>til</strong>koblet det<br />
fint udbyggede stisystem i Beder <strong>og</strong> Malling – så alle borgere unge som gamle vil få en sikker<br />
adgang <strong>til</strong> området.<br />
Alt i alt en unik <strong>og</strong> fremtidssikret udnyttelse af den grønne kile – i modsætning <strong>til</strong> i dag, hvor<br />
kilen ikke er <strong>til</strong>gængelig, da arealet anvendes <strong>til</strong> landbrugsdrift.<br />
Skoven tjener yderligere det formål, at den nye bebyggelse omgives af skoven, så den ikke er<br />
synlig fra hverken Oddervej eller Beder Landevej.<br />
Begrundelse for etablering af kommunalt plejecenter <strong>og</strong> almennyttige handicap- <strong>og</strong> ældrevenlige<br />
boliger<br />
Området vurderes at have en særdeles attraktiv placering i forhold <strong>til</strong> den eksisterende infrastruktur,<br />
hvilket vil give store fordele med hensyn <strong>til</strong>:<br />
• Offentlige servicefaciliteter<br />
• Eksisterende kollektiv trafik – nærstationsområde<br />
• Dagligvarebutikker<br />
Side 87 af 190
• Færdigudbygget stisystem<br />
• Tæt på plejecentret Eskegården.<br />
På den baggrund har Magistratsafdelingen for Sundhed <strong>og</strong> Omsorg udtrykt ønske om at kunne<br />
etablere kommunale plejeboliger i den nordlige del af arealet – tættest muligt på Eskegården.<br />
Ønsket er bekræftet i brev, senest af 21. januar 2009.<br />
Boligselskabet Præstehaven har udtrykt ønske om at opføre almene tæt-lave boliger i området,<br />
opført som en integreret blanding af familieboliger, ældrevenlige boliger <strong>og</strong> handicapegnede<br />
boliger. Ønsket er bekræftet i brev af af 20. januar 2009.<br />
3.33 Jens Kobberø Thomsen, Tranbjerggård, Tranbjerggaardsvej 20, 8320<br />
Mårslet (Cirius 299)<br />
Jens Thomsen (JKT) har fremsendt en række synspunkter i relation <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> Kommuneplan<br />
2009 – specielt kommentarer <strong>til</strong> afsnittet ”Det åbne land” <strong>og</strong> <strong>til</strong> delafsnittet ”Jordbrug”, <strong>og</strong> mere<br />
generelt ellers i de sammenhænge, hvor jordbrug, miljø, landskab <strong>og</strong> naturintereresser omtales.<br />
Efter JKT’s opfattelse er forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 i strid med den ellers gode hensigt for<br />
en fremtidssikret, sund <strong>og</strong> bæredygtig udvikling af land <strong>og</strong> by i Århus Kommune. Og forslaget<br />
harmonerer ikke med ønsket om at fremstå som grøn rollemodel <strong>og</strong> som en sund motions- <strong>og</strong><br />
aktivitetspræget kommune med en visonær, frisk <strong>og</strong> ungdommelig præget <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> udfordringerne.<br />
JKT <strong>til</strong>kendegiver, at der er en overvældende lokal modstand mod udlæg af ny by ved Malling,<br />
syd-øst for Mårslet by. Protesterne kommer fra såvel jordejerne, der dyrker landbrug, som fra<br />
mange borgere i Mårslet.<br />
I al sin enkelhed synes løsningen at ligge lige for: Den nye by ved Malling flyttes <strong>til</strong> et område<br />
nord-vest for Mårslet – et areal på mere end 200 ha. Efter JKT’s opfattelse taler flere forhold<br />
direkte for denne mere optimale placering af et nyt byvækstområde:<br />
Udnyttelse af eksisterende infrastruktur<br />
For det første er JKT forundret over, at Århus Kommune ikke strategisk inddrager Odder-Århus<br />
letbanen i kommuneplanlægningen. Der er netop investeret ca. 150 mio. kr. i en renovering af<br />
banelegemet fra Odder <strong>til</strong> Tranbjerg. Og letbanen vil sammen med de eksisterende bybusser<br />
kunne sikre borgerne fleksible muligheder for komme med offentlig transport.<br />
Det foreslåede alternative byvækstområde nord-vest for Mårslet er efter JKT’s vurdering nøglen<br />
<strong>til</strong> en langt mere optimal udnyttelse af den eksisterende letbane <strong>og</strong> øvrige infrastruktur.<br />
I dette område vil der ikke være konflikter i forhold <strong>til</strong> de berørte lodsejere. Suppleres dette<br />
byvækstområde med ”grønne bælter” sikres det samtidig, at hverken Mårslet eller Tranbjerg<br />
bygges sammen.<br />
Videreudvikling af eksisterende perspektivarealer<br />
For det andet anbefaler JKT Århus Kommune at revurdere mulighederne for en videreudvikling<br />
af de tidligere fremlagte perspektivarealer for ny byudvikling nord for Mårslet. Jorderne omkring<br />
Tranbjerggård kan ikke bruges <strong>til</strong> fremtidig svineproduktion, da det ikke vil være i harmoni<br />
med den <strong>til</strong> den tid nærliggende beboelse.<br />
Derimod vil en placering af den nye by ved Malling betyde en indgriben <strong>og</strong> begrænsning for al<br />
fremtidig udvikling <strong>og</strong> perspektiver i et ellers moderne <strong>og</strong> i øjeblikket fremtidssikret landbrugs-<br />
Side 88 af 190
område. Uanset hvordan afgrænsningen af ny by ved Malling foretages, vil man komme i konflikt<br />
med de anbefalede minimumsafstande på 500 m <strong>til</strong> byområder fra Tandergård. I øvrigt vil<br />
de fremtidige regler øge afstandskravet <strong>til</strong> 1.000 m.<br />
Yderligere forbedringer af samfundsøkonomien<br />
For det tredje finder JKT ikke, at Århus Kommune har taget hensyn <strong>til</strong> de samfundsmæssige<br />
aspekter ved placering af ny by ved Malling.<br />
Ved i stedet at placere byvækstområdet nord-vest for Mårslet, vil samfundet opnå direkte gevinster<br />
gennem kortere afstande <strong>og</strong> kortere transporttider.<br />
De vidensorienterede erhverv, der må forventes gradvist at afløse nuværende mere industriorienterede<br />
arbejdspladser i Viby <strong>og</strong> Holme, vil <strong>til</strong>trække flere højt uddannede. Disse potentielle<br />
købere af attraktive boliger må formodes at ville foretrække at bosætte sig nord-vest for<br />
Mårslet – tæt på arbejdspladsen, nærmiljøet i Mårslet, den planlagte pay-and-play golfbane <strong>og</strong><br />
de unikke fredede områder ved Jelshøj – frem for de mere landbrugsegnede <strong>og</strong> langt mindre<br />
”spændende” områder syd for Mårslet ved Malling.<br />
Etablering af et cykel-byvækstområde<br />
For det fjerde undrer JKT sig over, at byvækst ikke tænkes sammen med de praktiske muligheder<br />
for at cykle <strong>til</strong> <strong>og</strong> fra job i Århus – med afstande, der er <strong>til</strong> at overkomme. Cykelstier <strong>til</strong><br />
<strong>og</strong> fra Århus kan relativt nemt etableres i forbindelse med banens linieføring.<br />
Ny by ved Malling kan ikke byde på relativt korte cykelafstande. Dette harmonerer efter JKT’s<br />
opfattelse ikke med Århus Kommunes hensigtserklæringer vedrørende ”grøn by”, ”sund by”,<br />
”attraktivt bosætningsområde”, ”færre biler ind <strong>til</strong> byen” med videre.<br />
Overordnet set er JKT’s forslag <strong>til</strong> alternativ byvækst nord-vest for Mårslet udtryk for at forsøge<br />
at lægge sig tæt op ad ”Barcelonamodellen” – hvor byvæksten skal ske på en måde, der ikke<br />
giver en proportional stigning i trafikmængden ved hjælp af et velfungerende offentligt<br />
transportnet, herunder letbane <strong>og</strong> bybusser. Endvidere <strong>til</strong>stræbes at etablere virksomheder <strong>og</strong><br />
dermed jobmuligheder i nær <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> området – udover de allerede eksisterende virksomheder<br />
i Tranbjerg, Slet, Viby <strong>og</strong> Højbjerg.<br />
Jens Kobberø Thomsen ønsker at få foretræde for Udvalget, når den tid kommer.<br />
3.34 Sven Voxtorp, Engleddet 1, 8320 Mårslet (Cirius 316)<br />
Sven Voxtorp (SV) oplyser, at han tidligere har været formand for Mårslet Fællesråd.<br />
SV finder, at generelt bærer de fleste oplysninger om Mårslet bysamfund <strong>og</strong> dets eventuelle<br />
udvikling præg af mangel på enighed om retningen for denne udvikling, selv om man for n<strong>og</strong>le<br />
år siden for offentlige midler (500.000 kr.) har afholdt en længerevarende proces blandt alle<br />
borgerne, der foruden en mængde underholdende enkeltprocesser, mundede ud i en perspektivplan<br />
benævnt ”Et bud på fremtiden”.<br />
De heri nedfældede ønsker for byens udvikling – specielt de trafikale – strider afgørende med<br />
det siddende (<strong>og</strong> forrige m.fl.) forretningsudvalgs flertals personlige nabointeresser. Derfor bliver<br />
det ellers udmærkede skrift ikke taget i brug i den aktuelle situation.<br />
”Et bud på fremtiden” blev ellers efterspurgt af byrådsmedlem Margrethe Borgner på det offentlige<br />
grundlovsmøde i Mårslet Borgerhus. Fællesrådet har ikke kommenteret et <strong>og</strong>så af andre<br />
fremsat ønske om at bruge (de dyrekøbte) resultater af alle borgernes anstrengelser.<br />
Side 89 af 190
Det faktum, at møderne, som Mårslet Fællesråd indkaldte <strong>til</strong> som oplæg <strong>til</strong> arbejdet med dette<br />
kommuneplanforslag, resulterede i en opdeling af mødedeltagerne i 6 forskellige grupperinger,<br />
der hver for sig indgav bidrag sammen med fællesrådets eget bidrag, viser med al ønskelig tydelighed,<br />
at der hersker en ikke afklaret uenighed i Mårslet.<br />
Alle indlæg fra Mårslet Fællesråd bør derfor suspenderes, ind<strong>til</strong> de måtte være bekræftet af et<br />
nyt forretningsudvalg for fællesrådet eller en ”borgerarbejdsgruppe”, der repræsenterer alle<br />
dele af 8320. Den nye gruppe bør heller ikke på n<strong>og</strong>en som helst måde have udokumenteret<br />
adgang <strong>til</strong> personer eller grupper, der er involveret direkte med udvikling af den nye kommuneplan.<br />
Ønske om justeringer af rammer<br />
SV anfører, at der er et par steder i det udsendte materiale, hvor betegnelser er ændret uden<br />
byrådsbeslutninger under den bekvemme henvisning <strong>til</strong> gældende praksis. Da disse ændringer<br />
kan have en end<strong>og</strong> meget stor betydning for en kommende ajourføring af byens trafikmæssige<br />
infrastruktur – fra hestev<strong>og</strong>nenes behov sidst i 1800-tallet <strong>til</strong> moderne behov – må det anbefales,<br />
at områderne 32.03.05 RE, 32.03.06 RE <strong>og</strong> 32.06.09 RE føres <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> den oprindelige<br />
betegnelse, idet de to første områder er anskaffet af kommunen <strong>til</strong> anlæg af vej <strong>og</strong> tinglyst <strong>til</strong><br />
samme formål. (Blandt andet er f.eks. byens østlige del af vandforsyningen nedgravet langs<br />
dette trace.)<br />
For 32.06.09 vedkommende er dette område - <strong>og</strong>så betalt af skatteborgernes penge – beregnet<br />
som et overgangsområde mellem bebygget område <strong>og</strong> landområde – en del af det er beregnet<br />
<strong>til</strong> vej. Det sidste er specielt videregivet <strong>til</strong> Mårslet Fællesråd sidste år af projektchef i<br />
Natur <strong>og</strong> Miljø, Ole Skou Rasmussen, ved et offentligt møde. Betegnelsen ”Mårslet Bypark”,<br />
som 32.06.09 RE delvist bærer i praksis, er derfor ikke en byrådsbeslutning - <strong>og</strong> altså uautoriseret.<br />
Letbanen<br />
Ifølge SV fremgår det af kortet, at man har ført letbanens sydlige arm gennem Mårslet hen<br />
over Giber åen på et fredet sted <strong>og</strong> der<strong>til</strong> henover skolens <strong>og</strong> idrætsforeningens baner for fodbold<br />
<strong>og</strong> anden idræt. Ny linieføring bør overvejes!<br />
3.35 Niels Dupont, Søsterhøjvej 32, 8270 Højbjerg (Cirius 318)<br />
Niels Dupont (ND) foreslår at ændre status for rammeområde 11.15.10 ER (for virksomheder i<br />
virksomhedsklasse 1) - som opfattes som en reminiscens i kommuneplanen i forhold <strong>til</strong> dagens<br />
faktiske forhold - <strong>til</strong> en grøn kile i landzone med følgende begrundelser:<br />
• Set i forhold <strong>til</strong> den samlede kommuneplan <strong>og</strong> i relation <strong>til</strong> de foreslåede nye erhvervsområder<br />
i kommunen, vurderes området ikke at opfylde nutidens behov for infrastruktur<br />
<strong>og</strong> hensyntagen <strong>til</strong> eksisterende boligområder. Alene det trafikale aspekt med udkørsel<br />
på Ny Moesgårdvej udelukker efter ND’s opfattelse anden anvendelse af området<br />
end afgræsning eller lignende.<br />
• Landskabsmæssige overvejelser taler for at bevare området grønt <strong>og</strong> fri for bebyggelse.<br />
Området har sit udspring i den bakkekam, der netop starter med Søsterhøj <strong>og</strong> går videre<br />
over Jelshøj <strong>til</strong> Holme Bjerge.<br />
Med forslaget om at lade området overgå <strong>til</strong> grøn kile vil man opnå et sammenhængende<br />
grønt bælte fra skoven <strong>og</strong> <strong>til</strong> Oddervej. Søsterhøj er et af de sidste steder, hvor man<br />
kan se morænelandskabet – hvilket er værd at bevare.<br />
Med sine over 100 m over havet er Søsterhøj en af de højeste bakker i området. Områ-<br />
Side 90 af 190
det bør derfor friholdes for bebyggelse på samme måde, som man har gjort med Katterhøj<br />
<strong>og</strong> andre udsigtspunkter.<br />
• Området er i realiteten allerede en grøn kile, da der aldrig har været interesse eller mulighed<br />
for at anvende området <strong>til</strong> erhvervsformål.<br />
Lokalt er man <strong>og</strong>så af den opfattelse, at området er en del af et sammenhængende<br />
grønt område med skoven, fåremarken <strong>og</strong> det grønne område vest for Ny Moesgårdvej.<br />
Denne opfattelse vurderes at være helt i tråd med kommuneplanens intention om at<br />
sikre mulighed for byvækst uden at bebygge grønne områder i allerede udbyggede områder.<br />
Området kunne eventuelt opdeles i 2 områder, så masteanlægget fortsat ligger i et erhvervsområde,<br />
mens resten overgår <strong>til</strong> grøn kile.<br />
ND ønsker foretræde for Teknisk Udvalg for en nærmere uddybning af forslaget.<br />
3.36 Heidi <strong>og</strong> Ejvind Thorsen, Johannes Ewaldsvej 69, 8230 Åbyhøj (Cirius<br />
320)<br />
Heidi <strong>og</strong> Ejvind Thorsen (HT <strong>og</strong> ET) har fremsendt forslag <strong>og</strong> kommentarer i forhold <strong>til</strong> Lokalsamfund<br />
24 – Brabrand – Gellerup.<br />
Udgangspunktet for HT <strong>og</strong> ET’s kommentarer er forslaget <strong>til</strong> anvendelse af rammeområde<br />
24.04.19 0F. Heri er beskrevet muligheden for placering af en moské <strong>og</strong> et islamisk kulturcenter<br />
i området. Denne placering af disse institutioner vil HT <strong>og</strong> ET på det kraftigste fraråde, idet<br />
denne disposition vil forstærke Gellerupområdets sociale <strong>og</strong> kulturelle ubalance <strong>og</strong> modvirke de<br />
bestræbelser, der indgår som elementer i den af Århus Kommune <strong>og</strong> Brabrand Boligforening<br />
udarbejdede helhedsplan for Gellerupområdet.<br />
Helhedsplanen for området <strong>og</strong> nuværende ”Forslag <strong>til</strong> Kommuneplan” modarbejder derfor hinanden,<br />
hvilket hverken Byråd eller borgerne i Århus Kommune kan være <strong>til</strong>fredse med.<br />
Placeringen af en moské <strong>og</strong> et islamisk kulturcenter på denne lokalitet vil ifølge HT <strong>og</strong> ET cementere<br />
den ghettoisering, der allerede er langt fremskredet i Gellerup. Endvidere vil placeringen<br />
af en moské <strong>og</strong> et islamisk kulturcenter forstærke den negative opfattelse af bydelen ”Gellerup”<br />
som mange århusianere <strong>og</strong> andre i det danske samfund har -, hvilket kommer <strong>til</strong> udtryk<br />
i at bydelen hos mange nu benævnes ”Gellerupistan.”<br />
Som naboer <strong>til</strong> Gellerup har HT <strong>og</strong> ET blandt meget andet oplevet ghettoiseringen på nærmeste<br />
hold, idet ”Globus 1” af en del af beboerne i Gellerupparken opfattes som værende ”deres”.<br />
De har ikke <strong>til</strong> hensigt at lade andre benytte hallen endsige vise sig på området, med mindre<br />
man er ”een af de rigtige”. Disse <strong>til</strong>stande er ikke acceptable i det danske samfund, <strong>og</strong> det er<br />
Byrådets pligt at være en katalysator for en for alle århusianere <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende normalisering<br />
af området.<br />
Forslag <strong>til</strong> ændret status i kommuneplan<br />
HT <strong>og</strong> ET’s udgangspunkt er, at Byrådet skal ændre Gellerupområdets i manges øjne negative<br />
status <strong>til</strong> en bydel, som alle forbinder med positive oplevelser.<br />
Dette gøres ved at ændre kommuneplanforslaget for rammeområde 24.04.19 0F <strong>til</strong> en anvendelse,<br />
som primært alle århusianere kan få gavn af <strong>og</strong> sekundært, at bydelen bliver kendt <strong>og</strong><br />
værdsat i Århus <strong>og</strong> andre dele af Danmark for n<strong>og</strong>et positivt.<br />
Side 91 af 190
Det foreslås, at område 24.04 19 0F i ”Forslag <strong>til</strong> Kommuneplan” udlægges <strong>til</strong> formål som tjener<br />
”kulturel mangfoldighed” <strong>og</strong> ”markant kulturel profil” i Århus <strong>og</strong> derfor lader den meget<br />
omdiskuterede multiarena indflette som rammebestemmelse i stedet for forslaget om en moské<br />
<strong>og</strong> et islamisk kulturcenter – <strong>til</strong> supplering af de intentioner, der allerede ligger i helhedsplanen.<br />
Etablering af en multiarena s<strong>til</strong>ler store krav <strong>til</strong> den fysiske planlægning. Med placeringen af<br />
område 24.04 19 0F vil imidlertid allerede nu de trafikale krav være <strong>til</strong>godeset, <strong>og</strong> der vil være<br />
adgang <strong>til</strong> arrangementer for den bredest mulige publikumsgruppe fra såvel Århus som resten<br />
af landet - idet den nuværende trafikale infrastruktur med Ringvej 2 som forbindelsesled <strong>til</strong> alle<br />
dele af Århus <strong>og</strong> den korte afstand <strong>til</strong> motorvejene mod Herning, Nord- <strong>og</strong> Sydjylland samt<br />
Djursland vil give mulighed for afvikling af store arrangementer uden at skulle etablere nye<br />
vejanlæg.<br />
Fodboldinteresserede, koncertgængere i alle interessesfærer samt deltagere <strong>til</strong> mange andre<br />
aktiviteter i multiarenaen vil således på et eller andet tidspunkt få en positiv oplevelse ved at<br />
have haft deres gang i Gellerupområdet. Områdets nuværende lavstatus vil efterhånden af alle<br />
blive opfattet som n<strong>og</strong>et positivt.<br />
En multiarena i dette område vil yderligere have den fordel, at de fleste aktiviteter, der gennemføres<br />
her, får en sådan karakter, at alle etniske grupperingers kulturelle behov kan opfyldes.<br />
Fælles oplevelser på tværs af etnisk baggrund må anses for at være en meget vigtig motivationsfaktor<br />
<strong>til</strong> fremme af den gensidige respekt for hinanden som borgere i et demokratisk samfund.<br />
Yderligere ville opnås, at beboere i Gellerupparken, som i dag bliver mødt med skepsis<br />
alene for deres adresse, gradvist vil blive sides<strong>til</strong>let med beboere i andre bydele i Århus.<br />
3.37 Jens Christian Sørensen, Randersvej 528, 8380 Trige (Cirius 322)<br />
Jens Christian Sørensen (JCS) gør opmærksom på, at en del af JCS’s landsbrugsejendom indgår<br />
i lokalplan 792. JCS anmoder nu om, at yderligere ca. 4,5 ha øst for lokalplan 792 i Kommuneplan<br />
2009 udlægges <strong>til</strong> boligformål. Dette vurderes at passe fint <strong>og</strong> naturligt sammen<br />
med lokalplan 792.<br />
3.38 Søren Egge Rasmussen, Hjortshøj Møllevej 162, 8530 Hjortshøj (Cirius<br />
326)<br />
Søren Egge Rasmussen (SER) har fremsendt følgende kommentarer i forhold <strong>til</strong> nødvendige<br />
trafikløsninger i Hjortshøj:<br />
I kommuneplanforslaget er der flere muligheder for fortsat boligmæssig <strong>og</strong> erhvervsmæssig<br />
udbygning i Hjortshøj. Derfor er det nødvendigt, at trafikløsninger for gående <strong>og</strong> cyklister<br />
etableres, så man trafiksikkert kan komme <strong>til</strong> <strong>og</strong> fra den nordlige <strong>og</strong> sydlige bydel - især for<br />
børn <strong>og</strong> unge, der skal <strong>til</strong> <strong>og</strong> fra skole, pasnings<strong>til</strong>bud <strong>og</strong> fritidsaktiviteter.<br />
Den nuværende krydsning af Grenåbanen på Virupvej er ifølge SER uacceptabelt som den eneste<br />
mulige krydsning af nærbanen. En tunnel under Grenåbanen ud for Skovager er nødvendig<br />
for at sikre en trafiksikker hverdag for de bløde trafikanter i Hjortshøj.<br />
Med den fortsatte udbygning med flere boliger i den nordlige del af Hjortshøj stiger behovet for<br />
en tunnel under Grenåbanen <strong>til</strong> cyklister <strong>og</strong> gående. Det er uacceptabelt, at børn <strong>og</strong> unge ikke<br />
sikkert kan komme <strong>til</strong> <strong>og</strong> fra skole <strong>og</strong> fritidsaktiviteter. En tunnel vil måske koste 1-2 mio. kr.,<br />
Side 92 af 190
hvilket er et mindre beløb set i forhold <strong>til</strong> de indtægter Århus Kommune har ved salg af kommunale<br />
byggegrunde i Hjortshøj.<br />
Alene fra det nye lokalplanområde 809 mellem Gl. Kirkevej <strong>og</strong> Skødstrupvej kan Århus Kommune<br />
sælge kommunale byggegrunde for over 10 millioner kroner. Derudover har kommunen<br />
allerede ”skovlet” millioner ind på salg af kommunale byggegrunde i den tidligere frugtplantage<br />
ved Østergård <strong>og</strong> <strong>til</strong> den sidste udbygning af Andelssamfundet.<br />
Trafikale løsninger bør laves samtidig med, at man laver boligudbygningen. Østergård er <strong>og</strong>så<br />
sat <strong>til</strong> salg. Indtægten derfra kan nemt finansiere en trafiksikker tunnel <strong>til</strong> Hjortshøj. En anden<br />
mulighed er, at kommunen imødekommer Andelssamfundets ønsker om at købe den kommunale<br />
landbrugsjord. Den handel vil <strong>og</strong>så nemt kunne finansiere en tunnel. Det er kun et<br />
spørgsmål om politisk vilje.<br />
1.000 mio. kr. bliver brugt på en molbomotorvej forbi Hjortshøj, mens det er svært at få bevilliget<br />
1-2 mio. kr. <strong>til</strong> en trafiksikker tunnel <strong>til</strong> børn <strong>og</strong> unge i Hjortshøj.<br />
En anden mulighed er at droppe en cykelsti <strong>til</strong> 2,6 mio. kr. mellem Hjortshøj <strong>og</strong> Lystrup, som<br />
er skitseret i udmøntningsplanen for cykelhandlingsplanen behandlet i Byrådet i 2008, <strong>og</strong> i<br />
stedet bruge de 2,6 mio. kr. på en tunnel under Grenåbanen ved Skovager i Hjortshøj. Den disposition<br />
vil give langt mere trafiksikkerhed for cyklister <strong>og</strong> gående.<br />
Hjortshøjs trafiksikkerhed skal efter SER’s opfattelse prioriteres højt, hvis Byrådet fortsat vil<br />
øge udbygningen af Hjortshøj.<br />
3.39 Thomas Kjærgaard, Grønnegade 119, 7. th., 8000 Århus C (Cirius 328)<br />
Som borger <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong> i Gellerup <strong>og</strong> derigennem med socialt kendskab <strong>til</strong> området protesterer<br />
Thomas Kjærgaard (TK) mod helhedsplanen.<br />
TK anfører, at Gellerups masssive problemer udelukkende er af social art. Det er således vanvid<br />
at ofre hundreder af millioner på voldsomme <strong>og</strong> omfattende nedrivninger af eksisterende<br />
<strong>og</strong> bestemt gode, brugbare lejligheder <strong>og</strong> bygninger. Derimod trænger bygningerne efter TK’s<br />
opfattelse <strong>til</strong> gennemgribende renoveringer <strong>og</strong> vedligeholdelse - for det har boligforeningen ikke<br />
gjort meget ud af, ligesom den heller ikke har været flittig med at holde udeområderne<br />
pæne. Der er forfald, men det kan der jo gøres n<strong>og</strong>et ved, blandt andet gennem beskæftigelsesprojekter.<br />
Bebyggelsen i sin helhed er faktisk luftig <strong>og</strong> lys med masser af grønne områder. Der er sportsfaciliteter<br />
i Globus 1 <strong>og</strong> Nordgårdshallen. Der er butikker <strong>til</strong> overflod i City Vest <strong>og</strong> Bazar Vest<br />
<strong>til</strong>sammen. Der er et lokalcenter. Der er et bibliotek. Der er en borgerservice. Der er et socialcenter.<br />
Alt i alt er der mange arbejdspladser, fordelt rundt i de eksisterende institutioner.<br />
Idéen med at bryde det monotone i boligmassen ved at importere andre aktiviteter af kontormæssig,<br />
virksomhedsmæssig eller kulturel art kan TK fuldt ud <strong>til</strong>slutte sig. Men det vil fint<br />
kunne gøres ved at rømme stuelejligheder i bestemte blokke forskellige steder i bebyggelsen<br />
<strong>og</strong> samtidig ændre i facaden de pågældende steder.<br />
Ligeledes ligger det lige for at tænke den nu nedlagte Nordgårdsskolen ind som et samlings<strong>og</strong><br />
aktivitetscenter af kulturel eller uddannelsesmæssig elller fritidsmæssig art – <strong>til</strong> højskole,<br />
forsamlingshus for foreninger, uddannelses<strong>til</strong>bud for alle byens unge, værksteder <strong>og</strong> andre<br />
kreative muligheder <strong>til</strong> de unge, der herved får mulighed for at bruge deres energi positivt. Der<br />
er mange muligheder i en renovering af disse bygninger.<br />
Side 93 af 190
Det forekommer uforståeligt at fjerne n<strong>og</strong>et af det, som igennem årene har vist sin succes:<br />
f.eks.de små pavilloninstitutioner, som for børn <strong>og</strong> forældre virker tryghedsskabende <strong>og</strong> overskuelige.<br />
De er små trivselssteder for disse mennesker, som ofte ikke har det store overskud.<br />
Der er afgjort en masse at gå i gang med i Gellerup <strong>og</strong> virkelig godt er det, at Byrådet nu vil<br />
satse. Med stigende arbejdsløshed <strong>og</strong> vigende ordrer <strong>til</strong> håndværkerfirmaer er det oplagt at<br />
sætte ind med store renoveringsprojekter. Gellerup kan blive flot <strong>og</strong> attraktivt på denne måde.<br />
Som det allervigste skal den store indsats foregå på det sociale område - for det er her problemerne<br />
er. TK opfordrer <strong>til</strong>, at der sættes gang i en stor <strong>og</strong> vedvarende proces, hvor kommunen<br />
s<strong>til</strong>ler krav <strong>og</strong> <strong>til</strong>kendegiver forventninger <strong>og</strong> muligheder for områdets beboere. Det<br />
skal være præcist <strong>og</strong> markant. Mange har ringe kendskab <strong>til</strong> - <strong>og</strong> muligheder for at forstå det<br />
danske samfund. Disse emner kræver ressourcer, mod <strong>og</strong> politisk vilje at starte op. Men det er<br />
det, der skal <strong>til</strong>.<br />
Spar milliarden på det halsløse nedrivnings- <strong>og</strong> byggeprojekt <strong>og</strong> brug ressourcerne kløgtigt <strong>og</strong><br />
modigt på det sociale, langsigtede arbejde med integration for øje <strong>til</strong> gavn for Gellerup <strong>og</strong><br />
samfundet.<br />
3.40 Jane K. Møller <strong>og</strong> Per Toft, Labing Møllevej 6, 8462 Harlev (Cirius 332)<br />
Jane K. Møller <strong>og</strong> Per Toft (JM <strong>og</strong> PT) gør indsigelse mod perspektivarealet øst for S<strong>til</strong>lingvej –<br />
der planlægges anvendt <strong>til</strong> erhverv m.v. med følgende begrundelser:<br />
• Værdien af JM & PT’s bolig vil blive kraftigt forringet ved etablering af et industrikvarter<br />
mindre end 500 m fra boligen <strong>og</strong> mindre end 100 m fra grunden. Det gælder især, hvis<br />
der opføres et kraftvarmeanlæg <strong>og</strong> et forbrændingsanlæg i området.<br />
Dette forekommer ikke acceptabelt i betragtning af, at JM & PT ved køb af boligen for 5<br />
år siden grundigt satte sig ind i indholdet af de dengang gældende kommune- <strong>og</strong> lokalplaner.<br />
• Indsigten <strong>til</strong> Framlev kirke fra boligen vil blive forringet eller ikke eksisterende.<br />
• Grundvandsforholdene i store dele af erhvervsområdet er sårbare, hvorfor det forekommer<br />
yderst betænkeligt at etablere forurenende industri her.<br />
• Udsigtsforholdene, som udgør en herligsværdi for boligen, vil blive forringet i en grad,<br />
der må betegnes som ødelagt.<br />
3.41 Bo Mikkelsen, Nancy Zeffert, Birgitte Erboe Poulsen <strong>og</strong> Henrik Mehlsen<br />
Sørensen, Hørret Byvej 15, 8320 Mårslet (Cirius 337)<br />
Bo Mikkelsen, Nancy Zeffert, Birgitte Erboe Poulsen <strong>og</strong> Henrik Mehlsen Sørensen <strong>til</strong>kendegiver,<br />
at man ønsker at anbefale forslag <strong>til</strong> rammebestemmelser for Hørret med en enkelt undtagelse.<br />
Forslaget findes som helhed i tråd med Århus Kommunes mangeårige tradition for at skærme<br />
Hørrets særegenhed ved at begrænse udbygning af landsbyen <strong>og</strong> ved at tage hensyn <strong>til</strong> dens<br />
oprindelige struktur. Det er således meget positivt, at landsbyafgrænsningen nu følger den eksisterende<br />
bebyggelse langs Hørret Byvej <strong>og</strong> <strong>til</strong> dels Højballevej.<br />
Men der gøres indsigelse mod at indpasse ny bebyggelse øst for Højballevej 12.<br />
Side 94 af 190
I kommuneplanforslaget anføres, at ”dette ikke vil gøre væsentligt indhug i den eksisterende<br />
udsigtslinie <strong>til</strong> åben mark <strong>og</strong> bakkelandskab.”<br />
Udsagnet anses for selvmodsigende, når planen samtidig lægger op <strong>til</strong>, at ”udsigtslinien fra<br />
Højballevej mod landskabet mod nord skal fastholdes <strong>og</strong> styrkes”. Hvordan kan man fastholde<br />
n<strong>og</strong>et – <strong>og</strong> i særdeleshed – hvordan kan man styrke n<strong>og</strong>et ved som udgangspunkt at indskrænke<br />
det?<br />
Det er et faktum, at en bebyggelse øst for Højballevej 12 vil komme <strong>til</strong> at ligge højt i terrænet<br />
<strong>og</strong> således synsmæssigt blive yderst dominerende. En bebyggelse her vil med andre ord forstyrre<br />
det frie udsyn mod nord <strong>og</strong> nordvest.<br />
Århus Kommune opfordres <strong>til</strong> at være tro mod egen intention <strong>og</strong> hermed følge op på den årelange<br />
tradition for ikke at <strong>til</strong>lade udbygning mod det åbne land.<br />
3.42 Mille <strong>og</strong> Mikkel Haaning, Edelhoffvej 10, Dorte <strong>og</strong> Per Hansen, Edelhoffvej<br />
11 <strong>og</strong> Pia <strong>og</strong> Ole Nielsen, Edelhoffvej 13, 8462 Harlev (Cirius 342)<br />
På vegne af beboerne på Edelhoffvej 10, 11 <strong>og</strong> 13 har Mille Haaning <strong>og</strong> Mikkel Haaning fremsendt<br />
synspunkter, bemærkninger <strong>og</strong> forslag med særlig fokus på den sydlige afgrænsning af<br />
den nye by ved Harlev.<br />
Beboerne starter med at slå fast, at det i sig selv er en drastisk handling at inddrage landzone<br />
<strong>til</strong> byzone – især for de borgere, der bor i det åbne land. Flere har bosat sig netop her ud fra et<br />
ønske om at bo med naturen, plante- <strong>og</strong> dyreliv <strong>og</strong> det rene miljø. Herudover er planlægningen<br />
af en helt ny bydel med blandt andet fordobling af det nuværende indbyggertal en drastisk<br />
handling i forhold <strong>til</strong> den smukke natur <strong>og</strong> det rige dyreliv, der netop kendetegner områdets<br />
sydlige del mod Århus Ådal.<br />
Hvis den sydlige afgrænsning af den nye by fastholdes <strong>og</strong> realiseres, vil det indebære, at områdets<br />
værdier begrænses i betydelig grad <strong>og</strong> i visse <strong>til</strong>fælde helt vil forsvinde. Der er i øvrigt<br />
<strong>og</strong>så mange borgere i Harlev, der dagligt bruger naturen som ressource.<br />
Til gengæld vil man gerne konstruktivt pege på en løsning, som kan <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>le både beboerne<br />
i området, dets brugere, kommende borgere i den nye bydel <strong>og</strong> naturens ressourcer – idet<br />
der er forståelse for planerne om en østlig bydel.<br />
Af den sydlige afgrænsning ses, at i stedet for at følge vejnettet som i nord som naturlig områdegrænse<br />
(i det mindste ind<strong>til</strong> svinget efter Edelhoffvej 11 <strong>og</strong> 10) føres en lige linie i vestgående<br />
retning henover det åbne land <strong>og</strong> <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> den sydligste del af Harlev ved krydset S<strong>til</strong>lingvej,<br />
Kettingvej <strong>og</strong> Harlev Kirkevej.<br />
Den sydlige afgrænsning virker som en skrivebordsløsning, der ikke tager hensyn <strong>til</strong> de fysiske<br />
linier. Her<strong>til</strong> kommer, at det er beklageligt, at løsningen er <strong>til</strong> gene for beboerne på Edelhoffvej<br />
<strong>og</strong> Højbyvej som parallelvej. Ligeledes vil denne afgrænsning få alvorlige konsekvenser for<br />
landskabet, naturen <strong>og</strong> miljøet. Det gælder især, hvis der etableres boliger i arealet på den<br />
sydlige del af Edelhoffvej, der grænser op <strong>til</strong> et vådområde med et rigt dyre- <strong>og</strong> planteliv.<br />
Kommentarerne er ledsaget af en række fotos, der viser, hvordan forslaget <strong>til</strong> rammeafgrænsning<br />
i syd vil tage sig ud <strong>og</strong> påvirke området i negativ retning.<br />
Neden for gengives n<strong>og</strong>le fakta <strong>til</strong> at fremhæve uhensigtsmæssigheden af afgrænsningen, ligesom<br />
der argumenteres for i stedet at bruge den nedre del af Edelhoffvej som sydlig rammeområdegrænse.<br />
Side 95 af 190
Fakta<br />
• Edelhoffvej (øst for S<strong>til</strong>lingvej) følger parallelt den gamle Hammelbane fra Harlev mod<br />
Skibby <strong>og</strong> udgør, jf. Planstrategi 2008 sydlig grænselinie for etablering af ny bydel øst<br />
for S<strong>til</strong>lingvej.<br />
Edelhoffvej består af to dele – i øvre/nordre del gående fra Harlev mod Kraftstationen<br />
<strong>og</strong> hen <strong>til</strong> svinget ved Edelhoffvej 9, <strong>og</strong> en nedre/sydlig del gående fra svinget ved<br />
Edelhoffvej 10 <strong>og</strong> 11 <strong>til</strong> vejkrydset Edelhoffvej 15 – Højbyvej 3.<br />
• Edelhoffvej markerer den nordlige højderyg for starten af Århus Ådal – hvorfra der er<br />
en storslået udsigt, specielt fra den nedre del, hvor områdets beboelse er koncentreret.<br />
Herfra er der udsigt ud over hele Ådalen, med kig ind i tunneldalens slutning med Årslev<br />
Engsø <strong>og</strong> Brabrandsøen mod øst <strong>og</strong> ind over landet over Tarskov <strong>og</strong> Jeksendalen.<br />
Stik syd er der udsigt <strong>til</strong> Århus Ådal Golfklub på den sydlige højderyg, <strong>og</strong> i selve<br />
dalstrækningen <strong>til</strong> Harlev Mølle, Gammel Harlev, søerne ved Harlev samt et unikt opvokset<br />
vådområde med deraf følgende dyreliv mellem Edelhoffvej <strong>og</strong> Højbyvej.<br />
Argumentation<br />
• Hvis grænsen i syd realiseres i kommuneplanforslagets form, <strong>og</strong> området bruges <strong>til</strong><br />
etablering af boliger på den sydlige del af den nedre del af Edelhoffvej, vurderes det, at<br />
der kun kan etableres en enkelt række af boliger – d<strong>og</strong> måske to rækker.<br />
Etablering af boliger her vil indebære, at de nuværende beboere på Edelhoffvej fratages<br />
deres udsigt <strong>til</strong> det åbne land <strong>og</strong> oplevelsen af at bo i/op <strong>til</strong> det åbne land. Det opleves<br />
som krænkende – ikke mindst for Edelhoffvej 10, 11, 13 <strong>og</strong> 15. Og så kan det kun give<br />
en enkelt række boliger.<br />
Såfremt planerne gennemføres, menes det ikke at være i overensstemmelse med, at<br />
Århus Kommune er inds<strong>til</strong>let på at tage hensyn <strong>til</strong> <strong>og</strong> respektere de borgere, der bor i<br />
de berørte områder af kommuneplanen.<br />
Det vil ikke være acceptabelt, at de nuværende beboere ikke længere kan bo op <strong>til</strong><br />
grænsen <strong>til</strong> det åbne land – alene fordi der etableres en enkelt række med få boliger<br />
syd for den nedre del af Edelhoffvej.<br />
• Hvis grænsen i syd realiseres i kommuneplanforslagets form <strong>og</strong> området bruges <strong>til</strong><br />
etablering af boliger på den sydlige del af den nedre del af Edelhoffvej, vil det betyde,<br />
at udsigtslinien <strong>og</strong> oplevelsen af et samlet landskab ødelægges <strong>til</strong> gene for borgerne i<br />
Harlev <strong>og</strong> Gl. Harlev samt andre brugere af området.<br />
Det er muligt, at der i fremtiden anlægges cykelstier <strong>og</strong> et stinet, der forbinder Harlev<br />
med Århus via Brabrandstien. Men den visuelle forbindelse med kig ind i tunneldalen <strong>og</strong><br />
ned i Ådalen vil være forsvundet ved etablering af boliger.<br />
Hvis Århus Kommune skal optræde seriøst i sin byplanlægning, bør forbindelsen mellem<br />
by <strong>og</strong> land via et grønt <strong>og</strong> blåt bælte, gerne suppleret af et godt forbindelsesnet, prioriteres<br />
højt – frem for forbindelse af by <strong>og</strong> land via mursten, cement <strong>og</strong> asfalt.<br />
• Hvis grænsen i syd realiseres i kommuneplanforslagets form, vil grænsen ligge umiddelbart<br />
op <strong>til</strong> vådområdet mellem Edelhoffvej <strong>og</strong> Højbyvej.<br />
Igennem årene er der blevet brugt mange ressourcer på naturgenopretning i området.<br />
Området bidrager <strong>til</strong> iscenesættelse af Århus Ådal som et samlet hele med mange små<br />
naturoaser.<br />
Side 96 af 190
Vådområdet er kendetegnet ved et rigt dyre- <strong>og</strong> planteliv: f.eks. knopsvane, gås, fiskehejre,<br />
fasan, agerhøne, gråand, vibe, musvåge, duehøg, spurvehøg, tårnfalk, ræv,<br />
grævling, hare, råvildt, frø-arter. Tilsvarende har der gennem årene været forbipasserende<br />
storke.<br />
Området ligger i dag i en afstand <strong>til</strong> Edelhoffvej <strong>og</strong> Højbyvej – som gør, at miljøet kan<br />
eksistere. Det vil <strong>til</strong> gengæld ikke være muligt længere, såfremt der placeres boliger<br />
<strong>og</strong>/eller trafikvej syd for den nedre del af Edelhoffvej – hvorved Århus Ådal vil blive reduceret<br />
som naturområde.<br />
Realisering af rammeområdegrænsen <strong>og</strong> etablering af boliger syd for den nedre del af<br />
Edelhoffvej vil således være i strid med Århus Kommunes politik på natur- <strong>og</strong> miljøområdet,<br />
herunder hensynet <strong>til</strong> naturgenopretning.<br />
Forslag<br />
Der foreslås følgende alternativ <strong>til</strong> kommuneplanforslagets afgrænsning:<br />
• Grænsen i syd skal naturligt følge vejnettet som i nord.<br />
Det vil sige, at grænsen følger den nedre Edelhoffvej fra krydset Edelhoffvej 15 - Højbyvej<br />
3 op <strong>til</strong> svinget efter Edelhoffvej 10 <strong>og</strong> 11. Derefter kan linien føres ind i landzonen<br />
mod den sydlige del af Harlev, hvor der ikke er beboelse, <strong>og</strong> hvor beboelse eller<br />
vejføring derfor ikke kommer i konflikt med naturen <strong>og</strong> udsigtslinien.<br />
Alternativt forslag<br />
Hvis det mod forventning ikke kan lade sig gøre at ændre på den sydlige grænse, foreslås følgende<br />
alternativ:<br />
• At det bestemmes i Kommuneplan 2009, at arealet syd for den nedre del af Edelhoffvej<br />
ikke må anvendes <strong>til</strong> boliger, men kun <strong>til</strong> rekreativt område/naturformål. I virkeligheden<br />
vurderes det for oplagt at inddrage hele området mellem Edelhoffvej <strong>og</strong> Højbyvej<br />
som rekreativt naturområde.<br />
Som nævnt foran er der i forvejen gjort en stor indsats for naturgenopretning i vådområdet<br />
mellem Edelhoffvej <strong>og</strong> Højbyvej, således at Ådalen i dag opleves som et samlet hele.<br />
Området har et rekreativt <strong>og</strong> naturmæssigt potentiale, som ikke udnyttes fuldt ud. Med andre<br />
ord kunne området blive et endnu bedre <strong>og</strong> større åndehul, end det fremstår som i dag.<br />
Det vil f.eks. være oplagt at gøre søerne større <strong>og</strong> lukke op for den bæk/å, der tidligere er løbet<br />
gennem vådområdet mellem Edelhoffvej <strong>og</strong> Højbyvej. Endvidere kunne der anlægges ride-,<br />
cykel- <strong>og</strong> vandresti fra Harlev/Gl. Harlev (forbundet via kirkestien mellem Harlev <strong>og</strong> Gl. Harlev)<br />
<strong>til</strong> Brabrand-stien med start fra Årslev Engsø.<br />
3.43 Anette Østergaard <strong>og</strong> Ulla Nikolajsen, Højballevej 3 B <strong>og</strong> Jette Jakobsen<br />
<strong>og</strong> Torben Jakobsen, Højballevej 5, 8320 Mårslet (Cirius 346)<br />
Anette Østergaard <strong>og</strong> Ulla Nikolajsen samt Jette <strong>og</strong> Torben Jakobsen <strong>til</strong>kendegiver, at man ønsker<br />
at anbefale forslag <strong>til</strong> rammebestemmelser for Hørret med en enkelt undtagelse.<br />
Forslaget findes som helhed i tråd med Århus Kommunes mangeårige tradition for at skærme<br />
Hørrets særegenhed ved at begrænse udbygning af landsbyen <strong>og</strong> ved at tage hensyn <strong>til</strong> dens<br />
oprindelige struktur, de mange kig <strong>til</strong> åbent land samt de karakterfulde grønne arealer <strong>og</strong> levende<br />
hegn.<br />
Side 97 af 190
Men der gøres indsigelse mod at indpasse ny bebyggelse øst for Højballevej 12.<br />
I kommuneplanforslaget anføres, at ”dette ikke vil gøre væsentligt indhug i den eksisterende<br />
udsigtslinie <strong>til</strong> åben mark <strong>og</strong> bakkelandskab.”<br />
Udsagnet anses for selvmodsigende, når planen samtidig lægger op <strong>til</strong>, at ”udsigtslinien fra<br />
Højballevej mod landskabet mod nord skal fastholdes <strong>og</strong> styrkes”. Hvordan kan man fastholde<br />
n<strong>og</strong>et – <strong>og</strong> i særdeleshed – hvordan kan man styrke n<strong>og</strong>et ved som udgangspunkt at indskrænke<br />
det?<br />
Det er et faktum, at en bebyggelse øst for Højballevej 12 vil komme <strong>til</strong> at ligge højt i terrænet<br />
<strong>og</strong> således synsmæssigt blive yderst dominerende. En bebyggelse her vil med andre ord forstyrre<br />
det frie udsyn mod nord <strong>og</strong> nordvest.<br />
Århus Kommune opfordres <strong>til</strong> at være tro mod egen intention <strong>og</strong> hermed følge op på den årelange<br />
tradition for ikke at <strong>til</strong>lade udbygning mod det åbne land.<br />
Endelig har beboerne et ønske om <strong>til</strong>føjelse <strong>til</strong> rammebestemmelserne, som allerede indeholder<br />
flere fine punkter, der lægger op <strong>til</strong> at bevare udvalgte beplantninger i Hørret. Konkret foreslås<br />
<strong>til</strong>føjet, at det levende hegn mellem Højballevej 5 <strong>og</strong> Højballevej 11 skal bevares. Århus<br />
Kommune har tidligere i sin begrundelse for afslag <strong>til</strong> en ansøgning om udstykning fra Højballevej<br />
11 angivet, at der var tale om ”et karakterfuldt beplantningsbælte, som både visuelt <strong>og</strong><br />
naturmæssigt er af betydelig værdi”.<br />
Efterfølgende har ejeren af Højballevej 11 desværre valgt – uden hensyntagen <strong>til</strong> ovennævnte<br />
– at fælde den del af hegnet, som vender ud mod Højballevej. Resultatet er et synsmæssigt<br />
skæmmende hul i den ”grønne linie” langs Højballevejs sydside <strong>og</strong> et højst beklageligt tab af<br />
smukke gamle træer med <strong>til</strong>hørende fugleliv.<br />
Århus Kommune opfordres derfor <strong>til</strong> at beskytte den resterende del af dette betydningsfulde<br />
levende hegn ved at medtage dette under rammebestemmelserne.<br />
3.44 Henrik Skytte, Nymarksvej 80, 8340 Malling (Cirius 354)<br />
Henrik Skytte understreger, at den tidligere fremsendte indsigelse mod den planlagte nye by<br />
ved Malling forsat er gældende. Der er ikke sket n<strong>og</strong>en holdningsændring hos de 22 lodsejere,<br />
der underskrev i april 2008.<br />
Indsigelsen, der er afgivet <strong>til</strong> Teknisk Teknisk Udvalg 14. april 2008, ønskes videreført som et<br />
høringsbidrag <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009.<br />
Den oprindelige indsigelse - hvori der fra en gruppe af borgere, der bor inden for den ny by<br />
ved Malling, reageres på kommunens fortolkning af høringsbidragene i forhold <strong>til</strong> den nye by -<br />
gengives her i kort form:<br />
Det er af kommunen anført, at ”høringsbidragene fortolkes sådan, at borgere i Beder-Malling,<br />
der ikke <strong>til</strong>hører landbruget, i det store <strong>og</strong> hele <strong>til</strong>slutter sig forslaget om etablering af en ny by<br />
ved Malling”.<br />
Der må kraftigt protesteres mod at blive taget <strong>til</strong> indtægt for denne <strong>til</strong>slutning. Kommunens<br />
embedsmænd har ignoreret, at langt de fleste af beboerne inden for den nye bys område samt<br />
beboerne i nærmeste omegn har gjort indsigelse mod planerne. Det er således ikke kun de<br />
store landbrug, der har engageret sig i sagen.<br />
Side 98 af 190
Beboerne i området har i debatten sluttet op om landbrugets interesser, idet man i dagligdagen<br />
lever i et godt naboskab med de store landbrug.<br />
Endvidere må det pointeres, at der fortsat er landbrugsjord inden for det påtænkte byområde,<br />
ligesom den nye by kommer særdeles tæt på de store landbrug. Den skitserede afstand på<br />
500 m må fremover betragtes som en ganske ”skrøbelig” barriere mellem disse store landbrug<br />
<strong>og</strong> ny by med den konsekvens, at fremtidig udvikling af disse landbrug begrænses.<br />
Beboerne i området findet det ufornuftigt, at kommunen allerede nu lægger sig fast på at inddrage<br />
jord <strong>til</strong> ny by, før en jordbrugsanalyse af erhvervslandbruget er gennemført.<br />
En ny by i området vil ødelægge de landskabsmæssige herligheder med skov, marker med forskellig<br />
produktion <strong>og</strong> det dyreliv, der findes i området. Det er netop derfor, at man som beboer<br />
har valgt at bosætte sig i området.<br />
3.45 Dorte Jacobsen, Gl. Mosevej 15, 8462 Harlev (Cirius 356)<br />
Dorte Jacobsen har sammen med beboerne på Gl. Mosevej 11 <strong>og</strong> 13 har fremsendt et forslag i<br />
forhold <strong>til</strong> erhvervsområdet (den rammebelagte del) vest for S<strong>til</strong>lingvej.<br />
Konkret foreslås følgende:<br />
• Området er udlagt <strong>til</strong> virksomhedsklasse 3-6 med <strong>til</strong>hørende sikkerhedsafstande op <strong>til</strong><br />
500 m.<br />
I stedet kunne dele af området omkring den eksisterende beboelse nedsættes <strong>til</strong> virksomhedsklasse<br />
2-3, beregnet for mindre virksomheder.<br />
• Som følge af reduktionen af området <strong>til</strong> tung industri kunne Århus Kommune vælge allerede<br />
nu at inddrage perspektivområdet længere mod vest som rammeområde <strong>til</strong> industri.<br />
• En sådan disposition kunne eventuelt <strong>og</strong>så løse problemer i forhold <strong>til</strong> trafiksikkerhed <strong>og</strong><br />
tung trafik. Forslaget er, at anlægge en ”indkørsel” <strong>til</strong> det store nye industriområde fra<br />
afkørsel ved Lillering/Skovby.<br />
Der er i dag i forvejen ført cykelsti under vejen, rundkørsel <strong>til</strong> den tunge trafik <strong>og</strong> Silkeborglandevejen<br />
<strong>til</strong> den lette trafik for beboerne i Harlev-området, som skal have deres<br />
daglige gang i industriområdet.<br />
• Ved at rykke den tunge industri længere mod vest vil støj- <strong>og</strong> lugtgener <strong>og</strong>så blive mindre<br />
for beboerne i Mosen <strong>og</strong> for borgerne i Framlev ikke mindst.<br />
• Ved at flytte rundt på virksomhedsklasserne falder husene ikke helt så meget i værdi.<br />
• Dorte Jacobsen <strong>og</strong> de andre beboere vil gerne blive boende i området med adgang <strong>til</strong><br />
naturen <strong>og</strong> lidt flere meter <strong>til</strong> naboskel end i et villakvarter.<br />
Ønsket er, at der etableres en støjvold som et bredt bælte af træ. Beplantningsbæltet<br />
bør plantes hurtigst muligt, så træerne kan vokse sig store, inden industrien flytter ind.<br />
Forhåbningen er, at man bliver taget med på råd – da området betyder meget for beboerne,<br />
hvoraf n<strong>og</strong>le har boet i Mosen hele livet.<br />
Side 99 af 190
3.46 Lars H. Eriksen, Labing Møllevej 10, 8462 Harlev – sammen med en underskriftsindsamling<br />
– (Cirius 361)<br />
Lars Eriksen har sammen med en kreds af borgere i Labing fremsendt underskrifter med indsigelse<br />
mod det planlagte erhvervsområde øst for S<strong>til</strong>lingvej.<br />
Der er blandt borgerne enighed om, at kommuneplanforslaget skal ændres, idet erhvervsområdet<br />
tages ud af planen.<br />
Inden der foretages yderligere planmæssige initiativer på dette område, anmoder borgerkredsen<br />
om at blive involveret i de forberedende drøftelser.<br />
3.47 Peter Munk Nielsen, Tandergårdsvej 8, 8320 Mårslet (Cirius 363)<br />
Peter Munk Nielsen påpeger, at den tidligere fremsendte indsigelse mod den planlagte nye by<br />
ved Malling forsat er gældende. Der er ikke sket n<strong>og</strong>en holdningsændring hos de 14 lodsejere,<br />
der underskrev i marts 2008.<br />
Indsigelsen ønskes videreført som et høringsbidrag <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009.<br />
Landboforeningen Odder-Skanderborg havde 31. marts 2008 foretræde for Teknisk Udvalg på<br />
de 14 lodsejeres vegne – grundet den ændrede placering af ny by ved Malling. Følgende blev<br />
blandt andet fremført:<br />
• Den nordvestlige del er uhensigtsmæssigt placeret. Denne skal <strong>til</strong>passes for at undgå<br />
interessekonflikt mellem den nye by, det åbne land <strong>og</strong> landbruget.<br />
• Der er planlagt en ny stald med hensyntagen <strong>til</strong> kommende krav om dyrevelfærd.<br />
• Nyt staldprojekt bevirker en række miljømæssige fordele.<br />
• Lodsejerne ønsker at forblive i det åbne land.<br />
• For at undgå interessekonflikter mellem det åbne land <strong>og</strong> den nye by vurderes det hensigtsmæssigt<br />
med en bred grøn korridor som bygrænse mod vest.<br />
3.48 Elsebeth Meldgaard <strong>og</strong> Claus Meldgaard, Testrupvej 113, 8320 Mårslet<br />
(Cirius 380 <strong>og</strong> 410)<br />
Elsebeth Meldgaard <strong>og</strong> Claus Meldgaard (EM <strong>og</strong> CM) oplyser, at de pr. 1. marts 2008 har overtaget<br />
ejendommen Testrupvej 113 med forventning om at kunne benytte hele ejendommen<br />
jvf. gældende kommuneplan. EM <strong>og</strong> CM bliver derfor n<strong>og</strong>et forundret over, at Århus Kommune<br />
vil ændre status for bygninger <strong>og</strong> et jordareal, som i dag er inden for for gældende landsbyafgrænsning.<br />
Der fremføres to punkter:<br />
Lade/hal, der er placeret som den sydligste bygning på ejendommen<br />
EM <strong>og</strong> CM havde forventet, at der ville være mulighed for at udnytte disse bygninger. Men nu<br />
ligger de uden for den foreslåede landsbyafgrænsning.<br />
EM <strong>og</strong> CM vil således blive begrænset i rettigheder <strong>og</strong> muligheder for udnyttelse af den netop<br />
erhvervede ejendom <strong>og</strong> vil således i praksis <strong>og</strong> økonomisk henseende, blive s<strong>til</strong>let dårligere,<br />
hvis landsbyafgrænsningen bliver ændret <strong>til</strong> det forslåede i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009.<br />
Side 100 af 190
Angående jordareal ved siden af lade/hal <strong>og</strong> syd for bestående vinkelstaldbygning:<br />
EM <strong>og</strong> CM oplyser, at de har en igangværende ansøgning om udstykning <strong>og</strong> opførelse af nyt<br />
stuehus på arealet (ved Planlægning <strong>og</strong> Byggeri). De mener således ikke, at der skal laves<br />
ændringer i dette areals status, mens der pågår sagsbehandling. Det vil sige afgørelse <strong>og</strong><br />
eventuel ankesag skal være afsluttet, før det vides, om dette område overhovedet kan ændres.<br />
Bliver der givet <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at udstykke <strong>og</strong> opføre ny bolig, kolliderer det med det foreslåede i<br />
kommuneplanforslaget, idet ansøgerne forventer, at den eventuelle nye bolig vil få status som<br />
en del af Testrup. Derfor vil landsbyafgrænsningen <strong>og</strong>så komme <strong>til</strong> at være uden for (sydligere)<br />
end denne eventuelle bolig.<br />
EM <strong>og</strong> CM mener således, at behandlingen af deres ansøgning/sag, bør være færdigbehandlet<br />
ved sidste instans, før der kan tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> arealets fremtidige status.<br />
EM <strong>og</strong> CM ser gerne, at den nuværende landsbyafgrænsning vedrørende matr. nr 1g bevares,<br />
idet EM <strong>og</strong> CM’s muligheder for brug af ejendommen begrænses, hvis landsbyafgrænsningen<br />
ændres <strong>til</strong> det foreslåede i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009.<br />
EM <strong>og</strong> CM foreslår på den baggrund, at ændringerne udtages af forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009<br />
<strong>og</strong> at eventuelle ændringer kan genovervejes ved næste ændring af kommuneplanen, når<br />
blandt andet EM <strong>og</strong> CM’s ansøgninger om udstykninger/bolig er færdig.<br />
Konkret ansøgning om udstykning<br />
Der er ansøgt om <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong>:<br />
• Udstykning/frastykning (fra matr. nr. 3g Testrup by) af bestående hus, incl. grund på<br />
Testrupvej 113.<br />
• Udstykning, ligeledes fra matr. nr. 3g Testrup by, af ny grund på 1.200 m 2 <strong>til</strong> opførelse<br />
af ny helårsbolig.<br />
• Opførelse af ny helårsbolig på den resterende del af matr. nr. 3g Testrup by. Grunden<br />
bliver på 1.200 m 2 .<br />
Ansøgerne oplyser, at de ikke har <strong>til</strong> hensigt at bygge nyt stuehus helt op ad landsbyafgrænsningerne<br />
mod øst <strong>og</strong>/eller syd. Nyt stuehus vil ikke blive bygget sydligere eller østligere end de<br />
nuværende bygninger på ejendommen. Derimod ansøges om <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at opføre nyt stuehus<br />
ca. 15-20 m syd for sydlige staldlænge.<br />
3.49 Lars Boje, Tandrupvej 2, 8462 Harlev (Cirius 386)<br />
Lars Boje (LB) gør indsigelse mod udvidelse af landsbyafgrænsningen i Hørslev <strong>og</strong> den planlagte<br />
indskrænkning af afgrænsningen øst for Hørslev.<br />
Udvidelse af landsbyafgrænsning i Hørslev<br />
LB er ejer af ejendommen matr. nr. 3a m.fl. Hørslev by med et jordareal på ca. 19 ha – hvoraf<br />
ca 18,3 ha ligger i et stort stykke langs med Hørslev by. På ejendommen drives ridecenter<br />
med ca. 45 heste med store trafikmængder <strong>til</strong> følge. Samtidig anfører LB, at landsbrugsdrift i<br />
landsbyer giver en række gener for beboerne, f.eks. husdyrgødning <strong>og</strong> transport af varer <strong>til</strong> <strong>og</strong><br />
fra ejendommen.<br />
LB’s ejendom ligger inde i selve Hørslet. På lang sigt er det næppe hensigtsmæssigt at drive et<br />
ridecenter så tæt på naboer. Og med de eventuelle planer om boligudbygning i Hørslev vil LB<br />
blive klemt i en interessekonflikt i forhold <strong>til</strong> landsbyens øvrige beboere.<br />
Side 101 af 190
LB anfører, at der er flere beboere i Hørslev, der har udtrykt ønske om en langsom, men stabil<br />
udvikling af byen. Dette synspunkt indebærer n<strong>og</strong>le få udstykninger <strong>til</strong> boliger <strong>og</strong> endvidere<br />
mulighed for at reservere fællesarealer <strong>til</strong> natur- <strong>og</strong> fritidsaktiviteter for landsbyens beboere. I<br />
den forbindelse oplyser LB, at LB aktuelt har søgt Friluftsrådet om <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> en natursti i kanten<br />
af LB’s ejendom.<br />
Problemet med ejendommens status som landbrugsejendom, beliggende uden for landsbyafgrænsningen,<br />
er, at der ikke kan gives <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> anden anvendelse end landbrug. Det giver<br />
problemer, såfremt LB ønsker at etablere en fodboldbane, fodboldgolf-bane, en legeplads, bålplads<br />
eller en natursti.<br />
Endvidere nævner LB, at LB’s ejendom sammen med naboejendommen repræsenterer stor naturværdi<br />
– med lavt liggende enge <strong>og</strong> to søer. Langs det vestlige skel vil der – efter kloakeringen<br />
i 2009 – være god mulighed for at etablere et vandhul uden stor forekomst af næringsstoffer.<br />
Den østlige del af LB’s ejendom ligger højt med mulighed for at opføre boliger, der vil<br />
få en fantastisk udsigt over marker <strong>og</strong> søer.<br />
Efter LB’s opfattelse vil det på det medsendte kort indtegnede område være naturlig at medtage<br />
under landsbyafgrænsningen af Hørslev <strong>til</strong> boliger <strong>og</strong> naturaktiviteter. Det betyder ikke, at<br />
der skal bygges boliger på hele arealet. En stor del af arealet kan anvendes som grønne områder<br />
for byen i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> en boligudvikling. Samtidig vil det gøre det lettere at ændre anvendelsen<br />
af den store ridehal.<br />
En udvidelse af landsbyafgrænsningen, som foreslået, vil indebære, at LB får langt nemmere<br />
ved at gennemføre en udvikling af ejendommen <strong>og</strong> i øvrigt udvikle de <strong>til</strong>bud, der i dag findes i<br />
Hørslev. Når byens børn f.eks. ønsker at spille fodbold, skal de cykle 2 km <strong>til</strong> Harlev. Og der er<br />
end ikke en cykelsti, <strong>og</strong> vejen har dårlige oversigtsforhold. LB vurderer, at Hørslev i fremtiden<br />
kan vokse langsomt, blandt andet inden for det markerede område. Samtidig giver det LB mulighed<br />
for at afvikle ridecentret eller flytte <strong>til</strong> en mere ”byfjern” beliggenhed.<br />
Med den foreslåede ændrede landsbyafgrænsning kan Hørslev udvikle sig mod nord <strong>og</strong> væk fra<br />
det planlagte industriområde syd for Hørslev. Samtidig vurderes det, at byen kan bindes bedre<br />
sammen med bebyggelsen langs Hørslevvej i byens østlige hjørne.<br />
På det medsendte bilag har LB markeret den nye afgrænsning, herunder et areal, som oplagt<br />
kan anvendes <strong>til</strong> naturaktiviteter <strong>og</strong> grønne områder m.v. LB mener, at grænsen bør flyttes, så<br />
det nuværende bygningsanlæg som minimum inddrages.<br />
Indskrænkning af afgrænsningen øst for Hørslev<br />
LB fremfører en indsigelse mod den planlagte indskrænkning af landsbyafgrænsningen øst for<br />
LB’s ejendom. Den nugældende afgrænsning ønskes opretholdt.<br />
I området ligger hestestalde, ridehal med cafeteria, udendørs ridebane, springstadion <strong>og</strong> en<br />
beboelsesbygning på 108 m 2 . LB anfører, at området er etableret i sammenhæng med den<br />
bygningsmasse, der ifølge kommuneplanforslaget ønsket bevaret inden for landsbyafgrænsningen.<br />
Springstadion <strong>og</strong> udendørs ridebane er etableret med volde på begge sider af arealet. Græstæppet<br />
er etableret professionelt med drænet bund <strong>og</strong> sandlag. Der er installeret indbygget<br />
vandingsanlæg, belysning, dommerhus, rækværk hele vejen rundt, højtaleranlæg, springgrave<br />
m.v. Arealet får ikke <strong>til</strong>skud efter EU’s landbrugsstøtteordning, <strong>og</strong> er i enhver henseende at betragte<br />
som en naturlig del af ejendommens bygninger. Springbanen er senest anvendt <strong>til</strong> distriktsmesterskaber<br />
i spring i efteråret 2007. I øvrigt anvendes banen løbende <strong>til</strong> undervisning.<br />
Side 102 af 190
Såfremt arealets status ændres, kan det muligvis give LB problemer med at anvende ejendommen<br />
<strong>til</strong> det nuværende formål, herunder ønsker om nye anlæg eller udvidelse af bygningskomplekset.<br />
Arealet <strong>og</strong> bygningerne kan ikke uden videre inddrages <strong>til</strong> landbrugsformål,<br />
da de er indrettet <strong>til</strong> nuværende brug.<br />
Endelig findes det ikke forståeligt, at lægge den nuværende bolig, som ligger i naturlig <strong>til</strong>knytning<br />
<strong>til</strong> Hørret, uden for afgrænsningen.<br />
3.50 Pia Rosenlund <strong>og</strong> Flemming Rosenlund, Overgård, Højballevej 11, 8320<br />
Mårslet (Cirius 388)<br />
Pia Rosenlund <strong>og</strong> Flemming Rosenlund (PR <strong>og</strong> FR) gør indsigelse konkret mod de ændrede<br />
rammer for PR <strong>og</strong> FR’s ejendom (matr. nr. 17a Hørret by) <strong>og</strong> generelt for de ændrede rammer<br />
for Hørret som helhed.<br />
Udstykning af parcel <strong>til</strong> opførelse af enfamiliehus<br />
I særdeleshed rettes indsigelsen sig mod de ændrede rammers indflydelse på PR <strong>og</strong> FR’s ansøgning<br />
om ”udstykning af parcel <strong>til</strong> opførelse af enfamilehus” fra marts 2007.<br />
Som det ene af <strong>til</strong>syneladende kun to steder i Hørret ændres rammerne således, at den østlige<br />
del af matr. nr. 17a trækkes helt ned <strong>til</strong> Højballevej – hvilket kan få konsekvenser for den omtalte<br />
ansøgning.<br />
Det anføres, at PR <strong>og</strong> FR’s udstykningssag opfylder alle på ansøgningstidspunktet gældende<br />
forudsætninger, såsom:<br />
• Beliggenhed ud <strong>til</strong> vej.<br />
• Huludfyldning mellem to nære bebyggede ejendomme.<br />
• Opererer inden for rammerne af den gældende kommuneplan for Hørret.<br />
• Respekterer Natur <strong>og</strong> Miljøs vurdering af bevoksning, hvor kun et enkelt træ mod Højballevej<br />
er karakterfuldt. Dette træ vil blive bevaret.<br />
• Gode indkørsels- <strong>og</strong> udsigtsforhold.<br />
• Bebyggelsen tager ikke udsigten fra andre nabohuse.<br />
• I forbindelse med nabohøringen i forhold <strong>til</strong> 19 naboer var der kun 2 negative <strong>til</strong>kendegivelser.<br />
Ti trods for dette er udstykningssagen endnu ikke afsluttet.<br />
Ved telefonisk henvendelse den 2. december 2008 <strong>til</strong> Kommuneplanafdelingen blev det oplyst,<br />
at ændringerne i det endnu ikke vedtagne forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 ikke ville få opsættende<br />
virkning på den omtalte udstykningssag. Derimod ville oplægget <strong>til</strong> de ændrede rammer<br />
indgå i Århus Kommunes beslutning.<br />
Hørret som helhed<br />
I relation <strong>til</strong> Hørret som helhed er der flere ændringer, der fordrer en indsigelse. Det gælder<br />
kommuneplanforslagets anbefaling af bebyggelse nord for Højballevej – der modsat PR <strong>og</strong><br />
FR’s udstykningssag tager udsigten fra Højballevej 12 <strong>og</strong> 15. Her er der heller ikke tale om<br />
n<strong>og</strong>en huludfyldning.<br />
Side 103 af 190
Rammeændringen for Hørret Byvej 13 vækker ligeledes forundring, når lignende forhold mellem<br />
det gamle mejeri <strong>og</strong> det tidligere vandværk ikke giver anledning <strong>til</strong> ændringer.<br />
Der nedlægges påstand om, at Margrethe B<strong>og</strong>ner erklæres inhabil, idet MB som beboer i byen<br />
ikke bør kunne pleje egne <strong>og</strong> nære bekendtskabers særinteresser. På grund af MB’s medvirken<br />
bør kommuneplanen for Hørret revideres.<br />
PR <strong>og</strong> FR ønsker foretræde for Teknisk Udvalg for en nærmere uddybning.<br />
3.51 Lars Nautrup, larsnautrup@ofir.dk, (Cirius 394)<br />
Lars Nautrup (LN) kommenterer dels udviklingen i erhvervshavnen, dels facadeorientering<br />
langs indfaldsvejene.<br />
Udviklingen i erhvervshavnen<br />
LN har hæftet sig ved, at der i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 er arbejdet ganske detaljeret<br />
med mulige udviklinger af erhvervshavnen, herunder blandt andet etableringen af Marselistunnellen.<br />
Før havneudvidelsen blev påbegyndt i 1997, var der et højt aktivitetsniveau af robåde <strong>og</strong> kajakroning<br />
uden om Havnen. Siden udvidelsen er aktivitetsniveauet for ture uden om Havnen<br />
dalet, fordi risiciene ved turen uden om er for risikabel. Desuden risikerer man at genere de<br />
store skibe <strong>til</strong> erhvervshavnen. Der var sidste år en dødsulykke med en motorbåd, som skulle<br />
passere Havnen. Visse af de muligheder, der arbejdes med omkring erhvervshavnen vil yderligere<br />
kunne forstærke denne problems<strong>til</strong>ling.<br />
LN opfordrer derfor <strong>til</strong>, at der i udformningen af viadukten ved Marselisborgtunnellen udarbejdes<br />
et alternativ med passage for en kanal, der er sejlbar for kajakker, robåde <strong>og</strong> små motorbåde.<br />
At den sydlige del af kanalen fra Multimediehuset <strong>til</strong> Marselisborg Havn etableres på sejlbar<br />
måde er vigtigere for udviklingen af det maritime liv med kontakt <strong>til</strong> vandet end den nordlige<br />
del fra Navitas Park <strong>til</strong> Den Permanente - idet den sydlige del af kanalen vil gøre det muligt at<br />
komme fra nord for Havnen <strong>til</strong> syd for Havnen i småbåde uden at skulle ud forbi Omniterminalen.<br />
Man vil således give de søsportsaktive flere muligheder for aktivitet både nord <strong>og</strong> syd for<br />
byen, uanset hvor i Århus Kommune båden sættes i vandet. Det gør sporten mere attraktiv,<br />
hvilket er godt både for sundheden i byen <strong>og</strong> byens identitet som kystby. Her<strong>til</strong> kommer,<br />
at det bidrager <strong>til</strong> liv i den rekreative forbindelse langs byen.<br />
Uden sammenligning i øvrigt, så viser trafikanlægget Slussen i Stockholm, at det er muligt at<br />
etablere et meget stort trafikanlæg på et meget lille område, som afvikler trafikken fra en firesporet<br />
tunnel (Södermalmstunnelen), <strong>og</strong> fletter ud <strong>til</strong> adskillige veje, på en måde så der <strong>og</strong>så<br />
er passage for sejlende <strong>og</strong> gående. Anlægget ligger midt i byen lige op ad Gamla Stan,<br />
som står foran en større renovering, hvor der er udarbejdet forslag, se<br />
www.stockholm.se/slussen eller http://en.wikipedia.org/wiki/Slussen (engelsk)<br />
Det er muligt, at den rekreative forbindelse skal deles i dette anlæg, så gående går langs en<br />
sti vest om rensningsanlægget mod Marselis Skov, medens de aktive på vandet føres med kanalen<br />
øst om rensningslægget <strong>til</strong> Marselisborg Havn. Dette vil muligvis kræve en justering af<br />
grænsen for De Bynære Havnearealer.<br />
Der kan gøres plads <strong>til</strong> at etablere kanalen i forbindelse med den forestående projektering af<br />
Marselistunnellens udmunding på havnearealerne, så den kan blive sejlbar fra Multimediehuset<br />
<strong>til</strong> Marselisborg Havn.<br />
Side 104 af 190
Facader <strong>og</strong> indfaldsveje<br />
Forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 rummer forslag om at man skal arbejde mere målrettet med facaderne<br />
langs en række indfaldsveje. I det <strong>til</strong>fælde man måtte beslutte at <strong>til</strong>lade at bygge op<br />
ad Vejdirektoratets gennemgående veje i Århus Kommune kan arbejdet med facader udvides<br />
<strong>til</strong> dette, <strong>og</strong> dermed give et smagfuldt indtryk af Århus <strong>til</strong> de rejsende, som kun ser byen<br />
fra disse veje under gennemkørsel. Vejdirektoratet arbejder angiveligt selv med at forbedre facaderne<br />
mod motorvejene <strong>og</strong> Århus kunne som arkitekt- <strong>og</strong> designby måske blive foregangskommune<br />
i Jylland på dette punkt.<br />
3.52 Susanne Elvstrøm <strong>og</strong> Anders Elvstrøm, Balagergaard, Gammel Mosevej<br />
1, 8462 Harlev (Cirius 398)<br />
Susanne Elvstrøm <strong>og</strong> Anders Elvstrøm (SE <strong>og</strong> AE) har fremsendt n<strong>og</strong>le kommentarer i forhold<br />
<strong>til</strong> erhvervsområdet vest for S<strong>til</strong>lingvej, således:<br />
Krav <strong>til</strong> industriområde<br />
Indledningsvis anfører SE <strong>og</strong> AE, at Århus Kommune ved brev af 2. april 2008 har oplyst, at<br />
beboelserne ved Gammel Mosevej kan fastholdes <strong>og</strong> indgå i en kommende lokalplanlægning.<br />
SE <strong>og</strong> AE gør opmærksom på hensigtsmæssigheden af at få etableret en kraftig randbeplantning<br />
omkring det privatejede areal i Gammelmosen.<br />
Afstandskrav <strong>til</strong> eventuel kommende erhvervsmæssig anvendelse indebærer, at der skal udlægges<br />
et bælte for at overholde sikkerhedsafstande.<br />
Beplantningen skal have en sådan karakter, at den er støjbegrænsende <strong>og</strong> især visuelt hæmmende.<br />
Det optimale vil være en central jordvold af hensyn <strong>til</strong> støjen. En 50 meters beplantningszone<br />
<strong>til</strong>godeser alle interesser.<br />
De trafikale aspekter<br />
I forbindelse med en erhvervsmæssig udnyttelse bør Århus Kommune planlægge efter at begrænse<br />
den trafikale belastning af S<strong>til</strong>lingvej yderligere. Dette kan opnås ved at benytte motorvejsafkørslen<br />
ved Lillering Skov, hvor der ikke er <strong>til</strong>svarende lokal <strong>og</strong> bymæssig færdsel.<br />
Motorvejs<strong>til</strong>- <strong>og</strong> frakørsel findes allerede mod Århus, medens vestgående trafik kører ad<br />
Klankbakken <strong>og</strong> på motorvejen ved Skovby/Galten. Området vurderes at være oplagt <strong>til</strong> en industrianvendelse.<br />
Det bør således prioriteres, at tungere erhverv placeres i dette vestlige område.<br />
Det vil <strong>og</strong>så give de færreste gener i forhold <strong>til</strong> de bosiddende borgere.<br />
Området er i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 udlagt som perspektivareal. Denne status bør selvsagt<br />
ændres – så arealet allerede nu inddrages som rammeområde med henblik på en optimering<br />
af planlægningen.<br />
3.53 Anette Kold, Holbergsvej 24, st. th., 7100 Fredericia (Cirius 403)<br />
Anette Kold (AK) fremfører en række idéer <strong>og</strong> synspunkter i forhold <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> Kommuneplan<br />
2009 – som gengivet i den medsendte rapport ”Retrofit Ring”. Rapporten indeholder ifølge AK<br />
en metodisk <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> <strong>og</strong> et forslag <strong>til</strong>, hvordan de inderste forstæder i Århus kan reurbaniseres,<br />
så de kan bidrage <strong>til</strong> en bæredygtig udvikling af det samlede bysamfund.<br />
”Retrofit Ring” er, foruden en kommentar <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009, AK’s afgangsprojekt<br />
fra Institut for By <strong>og</strong> Landskab ved Arkitektskolen Aarhus.<br />
Side 105 af 190
Hensigten med ”Retrofit Ring” er at åbne for en debat om <strong>og</strong> søge alternativ <strong>til</strong> den koncentriske<br />
<strong>og</strong> horisontale spredning af Århus.<br />
AK forbeholder sig rettighederne <strong>til</strong> projektmaterialet, hvorfor brug af materialet skal aftales<br />
med AK.<br />
I det følgende gengives n<strong>og</strong>le udsagn fra rapporten:<br />
• At retrofitte vil sige at opgradere n<strong>og</strong>et eksisterende <strong>til</strong> at imødekomme nutidige krav<br />
<strong>og</strong> forhold.<br />
• Som vi kan retrofitte vores hjem <strong>til</strong> at blive soldrevne <strong>og</strong> jordopvarmede, kan vi retrofitte<br />
vores forstæder <strong>til</strong> at bidrage <strong>til</strong> en bæredygtig udvikling af vores byer.<br />
• Retrofitting skal her ses som en re-urbanisering af fuldtudbyggede byområder. På<br />
samme måde som arbejdet med huludfyldning <strong>og</strong> med udnyttelse af overskudslandskaber,<br />
handler retrofitting om at spotte <strong>og</strong> udnytte ineffektiviteter i den eksisterende by.<br />
• I stedet for at <strong>til</strong>føje endnu en ring af forstæder, kan man udnytte muligheden for at<br />
fortætte <strong>og</strong> forny de allerede eksisterende forstæder. Midlerne er lokal centerdannelse,<br />
grønne områder, fodgængervenlige arealer – alle tæt forbundet af effektiv offentlig<br />
transport.<br />
• Re-urbanisering af den eksisterende by er kontrasten <strong>til</strong> bar-mark projekterne i byens<br />
periferi – forstadsprojekter, der næppe kan imitere den sociale dynamik, der er at finde<br />
i et re-urbaniseret lokalsamfund.<br />
• Retrofitting handler om at fremme et kompakt, fodgængervenligt, transitorienteret<br />
nærmiljø inden for byens eksisterende grænser.<br />
Som begrundelse for forslaget om fortætning anfører AK blandt andet, at hvis byudviklingen<br />
fortsætter som hid<strong>til</strong> med dens nuværende tæthed, <strong>og</strong> hvis byen fortsat spreder sig horisontalt<br />
<strong>og</strong> indtager det åbne land, så vil det bymæssigt udnyttede areal vokse med 30 %. Ved i stedet<br />
at udvikle byen inden for dens nuværende grænser, kan det åbne land bevares <strong>og</strong> byens tæthed<br />
øges.<br />
Byens areal har i dag en tæthed på 26 personer pr. ha. Ved at udvikle byen inden for dens<br />
grænser opnås en tæthed på 34 personer pr. ha.<br />
En sådan udvikling forudsætter imidlertid nytænkning i byplanlægningen.<br />
”Retrofit Ring” er en kommentar <strong>til</strong> den vanetænkning, der gennem de sidste 40 år har præget<br />
udviklingen af Århus.<br />
3.54 Jørgen Helms, “Skæring Munkegaard”, Hjortshøjvej 36, 8250 Egå (Cirius<br />
416)<br />
Jørgen Helms (JH) anfører, at han gennem NIRAS Konsulenterne i forbindelse med udarbejdelse<br />
af Planstrategi 2008 foresl<strong>og</strong>, at ca. 2 ha af matr. nr 2a Skæring inddrages som rammeområde<br />
samt at ca. 5 ha får status som perspektivområde (Synspunkt 8.54).<br />
I forbindelse med forvaltningens skematisering af de indkomne forslag er der imidlertid sket<br />
den fejl, at alle 7 ha er registreret som et ønske om overførsel <strong>til</strong> rammerne – hvilket forvaltningen<br />
ikke kan anbefale.<br />
Side 106 af 190
Der blev herefter søgt foretræde for Teknisk Udvalg for at forklare sagens rette sammenhæng,<br />
herunder den arealmæssige fejl. Teknisk Udvalg besluttede at anbefale sagen.<br />
På det efterfølgende byrådsmøde blev punktet ikke egentlig berørt. Men to medlemmer, Ejgil<br />
Rahbek <strong>og</strong> Niels Brøchner, ønskede betydeligt større arealer udlagt i Skæring. Konklusionen<br />
blev angiveligt, at man ville se nærmere på Skæring <strong>og</strong> andre mindre lokaliteter på et senere<br />
tidspunkt. JH er ikke klar over, om det er sket. Imidlertid blev resultatet, at JH fik det samme<br />
afslag som 5 andre ansøgere i området.<br />
Efter JH’s opfattelse har sagen ikke fået en helt optimal behandling – dels på grund af misforståelsen<br />
i ansøgningen, dels på grund af sammenkædningen med de øvrige ansøgninger, som<br />
alle er beliggende i det åbne land. JH henleder opmærksomheden på anbefalingen fra Teknisk<br />
Udvalg.<br />
Efterfølgende har Jørgen Helms under et møde den 5. marts 2009 med <strong>Teknik</strong> <strong>og</strong> Miljø <strong>til</strong>kendegivet,<br />
at han kun er interesseret i inddragelse af de ca. 2 ha <strong>til</strong> byformål.<br />
3.55 Anders Hovmark, Nymarks Allé 156, 8320 Mårslet (Cirius 442)<br />
Anders Hovmark har en række spørgsmål, som ønskes besvaret:<br />
• Indskrænker placeringen af ”Ny Malling” mulighederne for, hvor Beder-Bering vejen kan<br />
placeres i forhold <strong>til</strong> Mårslet?<br />
• Hvilke konsekvenser har placeringen af ”Ny Malling” i forhold <strong>til</strong> placeringen af Beder-<br />
Bering vejen?<br />
• Hvilke bindinger lægger kommuneplanforslaget i øvrigt på placeringen af Beder-Bering<br />
vejen?<br />
• Hvilken virkning forudsætter kommuneplanforslagets placering af ”Ny Malling” i øvrigt<br />
at have på særligt den sydlige del af Mårslet?<br />
3.56 Christian Buhl Christiansen, Heibergsgade 23 st. tv., 8000 Århus C, <strong>og</strong><br />
Mads Bie, Vesterbro Torv 6. 5.th., 8000 Århus C (Cirius 450)<br />
Christian Buhl Christiansen <strong>og</strong> Mads Bie (CBC <strong>og</strong> MB) ser gerne, at det vil være muligt at placere<br />
en vandsportspark i Århus området. Realisering af idéen kan eventuelt indebære, at der<br />
skal bygges en kunstig sø, f.eks. i et erhvervsområde.<br />
Det anføres, at det under "Baggrund <strong>og</strong> forudsætninger" er oplyst, at planlægningen i kommunen<br />
skal <strong>til</strong>godese vandsport: "Med Århus' placering ved vandet skal hensynet <strong>til</strong> de vandrelaterede<br />
aktiviteter <strong>til</strong>godeses. Der er d<strong>og</strong> ikke planer om at muliggøre faciliteter for støjende<br />
vandsport (f.eks. vandscootere) i Århus Kommune."<br />
Der tænkes udelukkende på et anlæg <strong>til</strong> vandsport – som kan <strong>til</strong>godese de mennesker, der ikke<br />
har råd <strong>til</strong> en båd.<br />
Et anlæg vil efter CBC <strong>og</strong> MB’s opfattelse ligeledes kunne placeres ved kysten, hvilket vil åbne<br />
op for flere muligheder for beliggenheder. Det oplyses, at der allerede er etableret et anlæg i<br />
Ringkøbing Fjord <strong>og</strong> i Københavns Havn ved Sjælør. Der henvises endvidere <strong>til</strong>, at der er <strong>til</strong>vejebragt<br />
en lokalplan for et vandsportscenter i Bårse (som er medsendt).<br />
Side 107 af 190
Der gøres <strong>og</strong>så opmærksom på, at en kabelbane kan placeres <strong>og</strong> drives uden gener for naturen<br />
i en allerede eksisterende sø, <strong>og</strong> end<strong>og</strong> øge vandkvaliteten grundet den øgede bevægelse i<br />
vandet. Ligeledes er støjen meget begrænset, da anlægget vil blive drevet af en elmotor. De<br />
formentlig 5 master med en højde på mellem 14 <strong>og</strong> 16 m kan ikke ses fra afstand, da disse vil<br />
være diskrete konstruktioner, som er lavet <strong>til</strong> at falde i med omgivelserne. Kablet mellem masterne<br />
vil ej heller kunne ses fra afstand.<br />
CBC <strong>og</strong> MB spørger om, hvorvidt det vil være muligt at placere et anlæg på f.eks. S<strong>til</strong>ling/Solbjerg<br />
Sø, Brabrand Sø, eller Årslev Engsø.<br />
Der spørges endelig om, hvorvidt der er n<strong>og</strong>le grusgrave i Århus Kommune, som vil kunne anvendes<br />
<strong>til</strong> formålet – f.eks. grusgrave, der står over for en reetablering.<br />
Afslutningsvis mener CBC <strong>og</strong> MB, at der i en kommune som Århus Kommune, der prioriterer<br />
vandsporten, må kunne peges på et egnet sted <strong>til</strong> anlæg af en vandsportsbane, uanset om den<br />
skal placeres ved kysten eller i en kunstig/eksisterende sø.<br />
Der er vedhæftet materiale, som illustrerer et anlæg, størrelse <strong>og</strong> udseende m.v.<br />
Endvidere er medsendt en projektbeskrivelse. Følgende anføres heri:<br />
CBC <strong>og</strong> MB ønsker at styrke Århus’ position som Danmarks førende vandsportsby. Med en kabelbane<br />
vil man kunne <strong>til</strong>byde den brede befolkning adgang <strong>til</strong> en fantastisk vandsportsoplevelse.<br />
Kabelparken vil <strong>til</strong>godese alle aldersgrupper, da sikkerheden gør det trygt at prøve kræfter<br />
med vandsporten. Udøverne vil kunne starte med at anvende anlægget allerede fra 4-5 års alderen.<br />
De økonomiske udgifter i forbindelse med udøvelsen er begrænsede, idet der ikke kræves<br />
andet end en redningsvest <strong>og</strong> et board.<br />
Anlægget vil kunne trække mere end 50 udøvere i timen støjfrit <strong>og</strong> med et lavt energiforbrug –<br />
i modsætning <strong>til</strong> vandski/wakeboard via en båd, der kun kan trække ca 7 udøvere i timen.<br />
Tanken er, at anlægget skal være så tæt som muligt på en CO 2 -neutral drift.<br />
Anlægget kan opføres i naturen uden visuelle konsekvenser af betydning. Den øgede bevægelse<br />
i vandet vil medvirke <strong>til</strong> iltning <strong>og</strong> dermed en forbedring af vandkvaliteten <strong>og</strong> miljøet.<br />
Århus vurderes rent dem<strong>og</strong>rafisk at være helt perfekt <strong>til</strong> et sådant anlæg, da der i Århus<br />
Kommune er en høj koncentration af unge mennesker, som vil udgøre superbrugerne. De<br />
mange uddannelsesinstitutioner udgør et godt rekrutteringsgrundlag. Man kan dyrke sin passion<br />
på vandet <strong>og</strong> stadig være en del af et socialt fællesskab omkring banen – hvor gammel som<br />
ung vil kunne finde glæde i fysisk aktivitet <strong>og</strong> ligeledes finde et socialt <strong>og</strong> stimulerende miljø.<br />
Alle der tager på skiferie, surfere, skatere, folk med hang <strong>til</strong> action m.v. vil kunne anvende anlægget.<br />
Anlægget er et <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> såvel lokalbefolkningen som <strong>til</strong> turister.<br />
Århus vil med sin placering ved vandet være et oplagt sted <strong>til</strong> en bane. Ge<strong>og</strong>rafisk er placeringen<br />
her mellem de to eksisterende baner ved København <strong>og</strong> Hvide Sande optimal, idet brugere<br />
kan rekrutteres fra hele Jylland <strong>og</strong> Fyn.<br />
Alt i alt vil anlægget:<br />
• henvende sig <strong>til</strong> alle<br />
• bidrage <strong>til</strong> almen fysisk udfoldelse<br />
• udgøre et alternativ <strong>til</strong> etablerede sportsgrene<br />
• sætte Århus på kortet som vandsportsby<br />
• trække folket ud i det blå<br />
Side 108 af 190
• trække turisme <strong>til</strong> byen<br />
• udnytte naturen på en miljømæssig korrekt måde<br />
• <strong>til</strong>godese en trængt ungdomskultur<br />
• udgøre et forum for internationale konkurrencer i en <strong>til</strong> stadighed voksende sportsgren<br />
• udgøre et rekreativt åndehul for alle.<br />
En eventuel placering af en bane er selvsagt vigtig for brugen <strong>og</strong> rentabiliteten. Århus Kommune<br />
anmodes derfor om at prioritere at finde en egnet placering <strong>til</strong> anlægget. Samtidig ønskes<br />
<strong>til</strong>godeset en bynær placering – gerne i en bestående sø - med god <strong>til</strong>gængelighed <strong>til</strong> offentlige<br />
transportmidler.<br />
3.57 Erling Jensen Aarup, Muslingevej 33, 8250 Egå (Cirius 453)<br />
Erling Jensen Aarup (EJA) har n<strong>og</strong>le <strong>til</strong>føjelser <strong>til</strong> henvendelsen fra Grundejerforeningen Skoleparken<br />
(synspunkt 2.32) – idet denne henvendelse ikke opfattes som fyldestgørende nok i forhold<br />
<strong>til</strong> de gener, der opleves på Muslingevej:<br />
Der er ikke anført n<strong>og</strong>et om om 16 – 18 m lange <strong>og</strong> 50 tons tunge lastv<strong>og</strong>nst<strong>og</strong>. Muslingevej<br />
bruges <strong>til</strong> aflæsning, da disse lastbiler er for store <strong>til</strong> at køre ind på Jem & Fix’s grund. Der<br />
parkeres ofte med det ene hjulpar på fortovskanten <strong>til</strong> stor gene for barnev<strong>og</strong>ne, rolatorer<br />
m.v. Der læsses af med kørsel af gaffeltruck.<br />
EJA frygter, at en dag sker der en ulykke.<br />
Endvidere undrer EJA sig over, at Jem & Fix har kunnet få <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at drive butik fra ejendommen,<br />
når Byplanvedtægt nr. 5 ikke <strong>til</strong>lader detailsalg. EJA spørger om, hvorvidt ansøgningen<br />
har været begrundet med engrossalg. I så fald signalerer de udsendte reklamer n<strong>og</strong>et andet<br />
– nemlig detailsalg.<br />
3.58 Erik Martino Hansen, Nymarks Allé 119, 8320 Mårslet (Cirius 454)<br />
I betragtning af den lange afstand <strong>til</strong> Tirstrup foreslår Erik Martino Hansen (EMH), at der tages<br />
skridt <strong>til</strong> at etablere en rute for vandflyvning mellem Københavns centrum <strong>og</strong> centrum i Århus.<br />
Efter EMHS’s opfattelse kræver det ikke de store anlægsomkostninger, idet Havnen ligger tæt<br />
på City.<br />
Motoren kan gå ned i omdrejninger, inden flyveren kommer tæt på byen. I øvrigt vil den ikke<br />
larme lige så meget som en helikopter. Her<strong>til</strong> kommer, at en vandflyver vil kunne medbringe<br />
mange flere personer end en helikopter – med deraf følgende lavere pris.<br />
I relation <strong>til</strong> Københavns-området ligger Kastrup Lufthavn så tæt på vand, at der må man<br />
nemt kunne finde et sted, hvor støj ikke er et problem. Muligvis kan der <strong>og</strong>så findes et sted<br />
tættere på Københavns centrum.<br />
3.60 Anders Chr. Sørensen, Nørholm, Hovedvejen 260, 8361 Hasselager (Cirius<br />
466)<br />
Anders Chr. Sørensen anmoder om, at projektet ”Nørholm Skov” på ny overvejes med henblik<br />
på, at der tages højde for det i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009.<br />
Projektet vurderes at være Danmarks mest bæredygtige projekt med hensyn <strong>til</strong> energi <strong>og</strong> CO 2 .<br />
Side 109 af 190
Området mellem Torshøjvej <strong>og</strong> Århus Å menes at være det mest ideelle sted at etablere projektet<br />
på grundet områdets fald mod syd/sydvest med mulighed for at udnytte alternative<br />
energikilder bedst muligt.<br />
Endvidere vurderes det, at projektet yderligere kan forstærkes med Århus Kommunes <strong>til</strong>tag<br />
omkring letbane, idet Nørholm Skov eventuelt kan integreres i planerne.<br />
Projektet udmærker sig efter ACS’s opfattelse ved:<br />
• Positivt CO 2 -regnskab.<br />
• Etablering af et bæredygtigt blandet bolig- <strong>og</strong> erhvervsområde, der som minimum opfylder<br />
de fremtidige energikrav.<br />
• Energi primært baseret på jord- <strong>og</strong> solvarme, der på en sydvest vendt grund vil komme<br />
<strong>til</strong> at virke optimalt.<br />
• Nedgravning af den store 400 kv el-ledning.<br />
• Etablering af et attraktivt skovområde <strong>til</strong> gavn for Kolt-Bering-Edslevområdet, indeholdende<br />
bæredygtige boliger.<br />
• En sammenbinding af Kolt, Bering <strong>og</strong> Edslev.<br />
• Gående <strong>og</strong> cyklende kan færdes frit i en ring fra Århus – Viby – Hasselager – Bering –<br />
Edslev – Årslev Engsø – Brabrand Sø – <strong>til</strong> Århus uden at være i forbindelse med kørende<br />
trafik.<br />
• En samlet opbakning fra beboere i området med Fællesrådet i spidsen for projektet.<br />
• Værn mod motorvejsstøj kan etableres.<br />
• Kolt Skole kan bevares <strong>og</strong> eventuelt udbygges.<br />
• Trafikalt er området beliggende ved den hurtigste <strong>og</strong> mest enkle vej <strong>til</strong> Århus <strong>og</strong> resten<br />
af Danmark.<br />
• Der kan etableres en tydelig adskillelse på mere end 500 m mellem Hasselager (Bering)<br />
<strong>og</strong> Hørning.<br />
Gevinsten for Århus er, at byen bliver på forkant med udviklingen inden for 0-energihuse. Århus<br />
Arkitekterne har netop vundet konkurrencen om den mindst ressourcekrævende bolig i<br />
Danmark. ACS anfører <strong>og</strong>så, at en række virksomheder, energileverandører, boligforeninger<br />
m.v. er i færd med at opbygge et århusiansk videnscenter omkring tankerne bag Nørholm<br />
Skov. Derfor ønskes den samlede viden omsat i projektet som grundlag for det fremtidige boligbyggeri.<br />
Det oplyses, at områdets energileverandør vil indgå som finansiel partner på de bæredygtige<br />
<strong>til</strong>tag i bebyggelsen.<br />
Samtidig med den nye viden <strong>til</strong>føres et betydeligt antal arbejdspladser <strong>til</strong> gavn for beskæftigelsessituationen.<br />
Sigtet er, at det nye videnscenter <strong>og</strong> deltagerne heri fortsætter med nye projekter efter Nørholm<br />
Skov. Det forventes at kunne danne basis for et nyt ”energieventyr” med produktion af<br />
Side 110 af 190
nye bæredygtige produkter <strong>til</strong> fremtidigt byggeri samt etablering af stor viden om bæredygtigt<br />
byggeri i Århus Kommune.<br />
Der anmodes om at få foretræde for Teknisk Udvalg <strong>til</strong> en uddybning af projektet.<br />
3.61 Hanne T. Mejer, Østersgårdstoften 32, 8530 Hjortshøj (Cirius 478)<br />
Hanne Mejer (HM) har via den lokale debat i Hjortshøj konstateret, at det såkaldte ”Landsbyforum”<br />
fra Hjortshøj har indsendt forslag om festplads/bypark for området ved Hjortshøj Østergård.<br />
Ligeledes har de indsendt forslag <strong>til</strong> stisystem.<br />
HM anfører, at beslutningen om at indsende forslaget <strong>til</strong> kommunen er truffet af Landsbyforum<br />
selv <strong>og</strong> af 60-70 <strong>til</strong>fældigt fremmødte borgere fra Hjortshøj på et borgermøde. HM udtrykker<br />
sin skepsis <strong>og</strong> forundring over, at Landsbyforum samt <strong>til</strong>fældigt fremmødte 60-70 borgere på<br />
vegne af hele Hjortshøj har kunnet tage en sådan beslutning.<br />
Fra tid <strong>til</strong> anden har HM, der har boet i Hjortshøj i ca. 20 år, oplevet, at Århus Kommune lytter<br />
<strong>til</strong> Landsbyforum, som om Landsbyforum repræsenterer hele Hjortshøj.<br />
Det kan ikke have sin rigtighed, idet Landsbyforums bestyrelse er valgt af ganske få fremmødte<br />
borgere fra Hjortshøj ved en generalforsamling. Det nærmer sig således en selvbestaltet bestyrelse,<br />
som ikke på n<strong>og</strong>en måde er demokratisk repræsenteret, hverken ved at være valgt af<br />
et flertal af borgere fra Hjortshøj eller ved at være valgt af de enkelte grundejerforeninger.<br />
Som borgere har alle, efter HM’s opfattelse, ret <strong>til</strong> <strong>og</strong> mulighed for at komme med forslag <strong>og</strong><br />
deltage i høringer. Det forhold, at der gives udtryk for, at 70 personer repræsenterer hele<br />
Hjortshøj, må betegnes som en meget uheldig form for ”demokrati”.<br />
Heller ikke i den konkrete sag har Landsbyforum valgt at kontakte de grundejerforeninger,<br />
som ligger i nærheden af Hjortshøj Østergård, <strong>og</strong> som kunne blive berørt af planerne. Der er<br />
således måske ikke én eneste berørt person, som har deltaget i beslutningen om bypark eller<br />
stisystem.<br />
HM vil gerne på sin husstands vegne udtrykke stor uenighed med Landsbyforums forslag <strong>til</strong><br />
indretning af området omkring Hjortshøj Østergård. HM tvivler i den sammenhæng på, at hun<br />
er den eneste, som er uenig i forslaget. Derfor vil HM gerne forsøge at etablere en kontakt <strong>til</strong><br />
de grundejerforeninger, som ligger tæt på området, for at undersøge deres inds<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> området,<br />
hvis det har interesse for kommunen.<br />
Der er for HM således to problems<strong>til</strong>linger. som der ønskes svar på:<br />
1. Hvorfor lytter kommunen <strong>til</strong> et ikke demokratisk valgt organ, som om dette repræsenterer<br />
hele Hjortshøj?<br />
2. I den aktuelle sag, vil det være oplagt at høre borgere via grundejerforeninger, som<br />
ligger tæt op <strong>til</strong> det berørte område.<br />
HM opfordrer <strong>til</strong> at høre disse grundejerforeninger om deres mening om det aktuelle<br />
forslag, hvis kommunen vælger at være positivt inds<strong>til</strong>let <strong>til</strong> forslaget fra Landsbyforum.<br />
Side 111 af 190
4. Virksomheder<br />
4.1 Colliers Hans Vestergaard v/Jens Gammelby, Prismet, Silkeborgvej 2,<br />
8100 Århus C (Cirius 103 <strong>og</strong> 105)<br />
Colliers anmoder på vegne af ejerne Annemarie <strong>og</strong> Knud Pedersen om, at del af matr. nr. 7 a<br />
Tåstrup by – som skitseret på det medsendte kortbilag – inddrages som byggejord <strong>til</strong> boliger.<br />
Det anføres, at det omtalte areal ligger i umiddelbar forlængelse af Næshøjvej tæt på Kettingvej<br />
<strong>og</strong> Rødlundvej, hvor området grænser op <strong>til</strong> et område, der allerede er bebygget med boliger.<br />
Denne henvendelse er senere suppleret med n<strong>og</strong>le yderligere synspunkter om, at arealet <strong>og</strong>så<br />
kunne være velegnet <strong>til</strong> boligforeningsbyggeri i form af tæt/lav bebyggelse i enheder på ca. 80<br />
m 2 . På det viste areal vil der med en bebyggelsesprocent på 30 kunne opføres 125 enheder.<br />
Det er Colliers opfattelse, at der vil være kvote her<strong>til</strong> for en boligforening ligesom det menes,<br />
at en boligforening vil være interesseret i at opføre bebyggelse i overensstemmelse med de<br />
nye krav <strong>til</strong> miljørigtigt byggeri.<br />
Fordelingen på ældreboliger, ungdomsboliger <strong>og</strong> almindelige lejerboliger kan bestemmes af<br />
Århus Kommune ud fra den dem<strong>og</strong>rafiske situation <strong>og</strong> under hensyntagen <strong>til</strong> den eksisterende<br />
kapacitet på de kommunale serviceområder.<br />
4.2 NIRAS Konsulenterne v/Lene Gundahl Sørensen, Åboulevarden 80, 8100<br />
Århus C (Cirius 107)<br />
For ejerne af Egå Møllevej 6 <strong>og</strong> 8, Michael Vang Christensen <strong>og</strong> Heidi Bechmann, anmodes om,<br />
at ejendommene inddrages <strong>til</strong> byudvikling i form af boligformål.<br />
Det anføres, at arealerne ligger inden for det område, der har været udpeget <strong>til</strong> byvækstområde<br />
i den alternative byvækstmodel i forslag <strong>til</strong> Planstrategi 2008 – som en mulig udvidelse af<br />
Skæring Vest.<br />
Arealet vurderes at have en god placering i forhold <strong>til</strong> det eksisterende boligområde <strong>og</strong> de afgrænsende<br />
veje Hjortshøjvej <strong>og</strong> Egå Møllevej. Fra dele af området er der udsigt <strong>til</strong> Århus. Området<br />
er samlet set ca. 4 ha, <strong>og</strong> er beliggende i landzone syd for Skæring Vest.<br />
Områdets østlige del rummer aktuelt ejendommen Egå Møllevej 6, hvis nuværende funktion<br />
som bolig <strong>og</strong> erhverv forudsættes fastholdt. Den vestlige del af området er opdyrket landbrugsjord<br />
<strong>og</strong> den midterste del rummer en eksisterende bolig (Egå Møllevej 8) samt n<strong>og</strong>le<br />
overflødiggjorte <strong>og</strong> nedslidte drivhuse. Området er hovedsagelig karakteriseret ved åbne marker<br />
med opdyrket landbrugsjord samt et mindre område med agerjord.<br />
Det samlede område foreslås omdannet <strong>til</strong> et boligområde med åben-lav bebyggelse i 2 etager<br />
med en udpræget grøn karakter <strong>og</strong> på relativt store grunde. Ejerne er inds<strong>til</strong>let på, at der s<strong>til</strong>les<br />
krav om reservation af del af området <strong>til</strong> fælles grønt område som supplement <strong>til</strong> de nuværende<br />
boldbaner.<br />
Vejadgangen etableres fra Hjortshøjvej via Munkevænget. Endvidere vil der være mulighed for<br />
adgang via en eksisterende indkørsel fra Egå Møllevej 8 mod syd. Gennem området foreslås en<br />
stiforbindelse mellem Munkevænget <strong>og</strong> boldarealerne ved Hjortshøjvej. Der vil i den endelige<br />
Side 112 af 190
skitsering af bebyggelsesplan blive sikret forbindelser <strong>til</strong> Egå Møllevej <strong>og</strong> det åbne land samt <strong>til</strong><br />
områderne nord for Hjortshøjvej.<br />
4.3 Landinspektørerne A/S v/Lars Viinholt-Nielsen, Katrinebjergvej 63, 8200<br />
Århus N (Cirius 121)<br />
Lars Viinholt-Nielsen udtrykker indledningsvis <strong>til</strong>fredshed med, at anmodningen i forbindelse<br />
med Planstrategi 2008 er imødekommet:<br />
I forlængelse heraf gøres der for ejeren, Ole Kr<strong>og</strong>h Mikkelsen, opmærksom på, at en del af<br />
ejendommen matr. nr. 5a Mundelstrup - ca. 10 ha - er velegnet <strong>til</strong> byudvikling, som vist på det<br />
medsendte kort.<br />
Området er beliggende umiddelbart vest for et større sammenhængende parcelhusområde<br />
(Tilst vest). Arealet overholder de gældende støjregler, idet afstanden <strong>til</strong> motorvejen <strong>og</strong> Viborgvej<br />
er over 300 m. Endvidere ligger motorvejen i en dyb udgravning i området. Jernbanen<br />
mod øst vil ikke give anledning <strong>til</strong> støjproblemer, idet den i det store <strong>og</strong> hele kun benyttes <strong>til</strong><br />
personbefordring.<br />
Der er rigelig kloakkapacitet i området, ligesom adgangsforholdene <strong>til</strong> det offentlige vejnet –<br />
Geding Søvej <strong>og</strong> Gammel Viborgvej – er gunstige. Området er velbetjent med kollektiv trafik.<br />
Og der en forhåbning om, at den tidligere station i Mundelstrup på et tidspunkt bliver genåbnet.<br />
4.4 H. Thule Hansen MAA v/Arne Bager, Thunøgade 40, 8000 Århus C (Cirius<br />
123)<br />
På vegne af FDB fremsendes ønske om øget ramme for butiksareal<strong>til</strong>vækst i eksisterende centerområde<br />
med blandt andet Kvickly Xtra ved Ringvej syd – kommuneplanens rammeområde<br />
12.10.14 CE, Viby.<br />
Det fremgår af kommuneplanforslaget, at de store bydelscentre fortsat skal aflaste City – idet<br />
målet er at skabe grundlag for modernisering <strong>og</strong> udvidelser, der modsvarer det opland, de<br />
planlægningsmæssigt <strong>til</strong>sigtes at forsyne.<br />
Bydelscentret Kvickly Xtra <strong>og</strong> Rosenhøj er i forslaget <strong>til</strong> Komuneplan udlagt med en samlet<br />
maksimal størrelse på 25.000 m 2 etageareal <strong>til</strong> butiksformål. Rammen for <strong>til</strong>vækst af ny butiksareal<br />
inden for bydelscentret er angivet <strong>til</strong> 2.675 m 2 .<br />
Ifølge Arne Bager vurderes kommuneforslagets ramme for <strong>til</strong>vækst af nyt butiksareal for snæver<br />
– hvilket giver anledning <strong>til</strong> forundring. I stedet argumenteres for en <strong>til</strong>væksktramme på<br />
5.000 m 2 .<br />
En <strong>til</strong>vækstramme på 5.000 m 2 vil muliggøre, at der kan planlægges langsigtet med udvikling<br />
af butikskoncept i området. Endvidere kan der med supplering med nye butikker skabes et<br />
mere alsidigt butiksudbud.<br />
Fysisk <strong>og</strong> arealmæssigt vil der være mulighed for placering af ny bebyggelse langs Ringvej<br />
Syd. Ny bebyggelse her vil i øvrigt kunne bidrage <strong>til</strong> at skabe facadevirkning <strong>og</strong> øge centrets<br />
synlighed mod vejene.<br />
Endelig foreslås, at der foretages en ændring af områdegrænserne mellem 12.10.14 CE <strong>og</strong><br />
12.10.02 ER for herved at <strong>til</strong>vejebringe en del af den ønskede <strong>til</strong>vækst i butiksarealet i centerområdet.<br />
Side 113 af 190
4.5 Landinspektørgruppen v/ Kasper Tharup Hansen, Helsingørsgade 50,<br />
3400 Hillerød (Cirius 125)<br />
På vegne af Ulrich Sørensen sender Landinspektørgruppen indsigelse mod udlægget af nye boligområder<br />
ved Spørring.<br />
I kommuneplanforslaget er rammeområderne 36.03.08 BO <strong>og</strong> 36.03.07 BO udlagt <strong>til</strong> boligformål.<br />
I forhold <strong>til</strong> den nordlige <strong>og</strong> østlige afgrænsning af rammeområderne har Ulrich Sørensen<br />
ingen bemærkninger.<br />
Den østlige del af rammeområde 36.03.07 Bo omfatter den midsterste del af matr. nr. 10 k<br />
Spørring, som i dag henligger <strong>til</strong> landbrugsdrift. En byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanforslagets<br />
sydlige afgrænsning vil medføre, at delarealet syd for rammeområdet bliver<br />
reduceret <strong>til</strong> et dyrkningsareal på ca. 3 ha – som ikke vurderes at kunne dyrkes erhvervsmæssigt<br />
rentabelt.<br />
Der henvises <strong>til</strong>, at det følger af reglerne, at der i planlægningen skal lægges vægt på, at der<br />
ikke sker forringelse i jordbrugets struktur- <strong>og</strong> arronderingsforhold.<br />
Såfremt afgrænsning af rammeområde 36.03.07 BO fastholdes i den endelige kommuneplan,<br />
vil Ulrich Sørensen overveje at anmode Direktoratet for FødevareErhverv om at nedlægge veto<br />
mod en fremtidig lokalplanlægning af området.<br />
Forslag <strong>til</strong> ændring af rammeområde 36.03.07 BO<br />
Under henvisning <strong>til</strong> foranstående foreslås, at rammeområdet 36.03.07 BO udvides <strong>til</strong> at omfatte<br />
den sydligste del af matr. nr. 10 k. Herved kan der skabes en skarp afrunding af byen.<br />
I denne forbindelse bemærkes, at de faktiske forhold i marken på ingen måde taler for den<br />
sydlige afgrænsning af rammeområdet i kommuneplanforslaget. En buet afgrænsning må i øvrigt<br />
anses som værende uhensigtsmæssig i forbindelse med den fremtidige projektering af området<br />
<strong>til</strong> byudvikling.<br />
Endvidere anføres, at de tidligere udpegede naturområder i sin helhed er udtaget i kommuneplanforslaget<br />
<strong>og</strong> erstattet af hovedstrukturens udpegning af interesseområder samt retningslinier<br />
for det åbne land. Landinspektørgruppen har hæftet sig ved, at det foreslåede udvidede<br />
byvækstområde ikke i hovedstrukturdelen er udpeget – hverken som natur-, landskabelig- eller<br />
kulturelt interesseområde.<br />
På baggrund af det foran anførte vurderes der ikke at være n<strong>og</strong>en planlægningsmæssig begrundelse<br />
for ikke at videreføre en byudvikling i forlængelse af af Ladegårdsbakken. Tværtimod<br />
er Ladegårdsbakken planlagt med en sådan udvikling for øje. Ladegårdsbakken er således<br />
projekteret <strong>og</strong> anlagt helt ud <strong>til</strong> dyrkningsgrænsen – med en differentieret vejbredde <strong>og</strong> to<br />
mindre stikveje mod syd.<br />
Særligt om åbeskyttelseslinie<br />
En del af den eksisterende bebyggelse er i dag placeret inden for åbeskyttelseslinien. Den ønskede<br />
udvidelse af rammeområde 36.03.07 BO betyder således ikke, at den kommende bebyggelse<br />
placeres nærmere Spørring Å end det allerede eksisterende byggeri på såvel nord<br />
som sydsiden af åen.<br />
Det menes, at den foreslåede udvidelse af rammeområde 36.03.07 BO netop har <strong>til</strong> hensigt at<br />
skabe en naturlig afrunding af Spørring – hvorfor beskyttelseslinien bør kunne reduceres efter<br />
naturbeskyttelseslovens § 69.<br />
Side 114 af 190
I forbindelse med lokalplanlægningen skal der endvidere tages hensyn <strong>til</strong> det registrerede § 3-<br />
område, som er beliggende inden for kommuneforslagets afgrænsning af rammeområdet.<br />
4.6 Arkitektfirma Ole Resting-Jeppesen, Århusvej 328, 8300 Odder (Cirius<br />
127)<br />
På vegne af Jørgen Brandt, Norsmindevej 20, ansøges om principiel <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at opføre et<br />
enfamiliehus <strong>og</strong> garage/carport på grunden Norsmindevej 3. Det anføres, at grunden er frastykket<br />
matr. nr. 5d i 1963 med bebyggelse for øje.<br />
I november 1964 blev der givet landvæsenskommissions<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> den fremtidige bebyggelses<br />
afløbsforhold. Herefter er ejendommen blevet selvstændigt beskattet som parcelhusgrund<br />
uden landbrugspligt.<br />
Ejendommen grænser mod syd op <strong>til</strong> lokalplan 336 med kun et lille område, udlagt <strong>til</strong> jordbrugsformål,<br />
imellem. Efter ansøgerens opfattelse vil der derfor være tale om en naturlig huludfyldning<br />
mellem bebyggelsen på hjørnet af Ajstrup Strandvej, Ajstrup Gl. Skole <strong>og</strong> bebyggelser<br />
på Norsmindevej 5 <strong>og</strong> 7 frem <strong>til</strong> Ajstrup by.<br />
4.7 Landinspektørfirmaet LE34 v/Hanne Stigaard Kjeldsen, Ryhavevej 7,<br />
8210 Århus V (Cirius 129)<br />
På vegne af ejeren af matr. nr. 4a Lillering By, Framlev, anmodes om ændring af landsbyafgrænsningen<br />
for landsbyen Lillering med henblik på at opnå <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at udstykke to parceller<br />
fra matr. nr. 4a.<br />
Matr. nr. 4a er en landbrugsejendom, der ligger i landzone. En del af ejendommen er beliggende<br />
i kommuneplanens landsbyområde 34.00.08 LB, <strong>og</strong> den resterende del er omfattet af<br />
kommuneplanens delområde 34.00.01 JO.<br />
Det anføres, at grænsen mellem kommuneplanens delområder hid<strong>til</strong> har fulgt de fysiske grænser<br />
på stedet – idet landsbyafgrænsningen har fulgt nordsiden af den interne vej. Denne vej er<br />
imidlertid blevet lagt om, således at den nu følger skellet mellem matr. nr. 4a <strong>og</strong> matr. nr. 4æ.<br />
Tillige er beplantningsbælter langs den tidligere vej fjernet.<br />
Da den omlagte vej efter ansøgerens opfattelse i dag fremtræder som den naturlige afgrænsning<br />
af landsbyen anmodes om, at kommuneplanens delområdegrænse flyttes <strong>til</strong>svarende vejomlægningen.<br />
Konkret betyder det, at afgrænsningen ønskes flyttet 15 m mod nord, hvorved<br />
den på en ca. 100 m lang strækning bliver sammenfaldende med skellet mellem matr. nr. 4a<br />
<strong>og</strong> 4æ.<br />
Ændringen af afgrænsningen vil i givet fald åbne mulighed for en naturlig, men stadig meget<br />
begrænset udbygning af Lillering.<br />
Ejeren ønsker at udstykke to boligparceller på hver 700 m 2 . De to parceller kan få vejadgang<br />
<strong>til</strong> offentlig vej via privat fællesvej, der optages på matr. nr.4a.<br />
4.8 Landinspektørerne I/S v/Lars Viinholt-Nielsen, Katrinebjergvej 63, 8200<br />
Århus N (Cirius 132)<br />
Landinspektørerne har rettet henvendelse om udstykning af matr. nr. 9a Geding By, Tilst. Det<br />
anføres, at Århus Kommune i maj 2007 har godkendt en udstykning af to parceller <strong>til</strong> bebyg-<br />
Side 115 af 190
gelse med enfamiliehuse. Det var dengang hensigten, at landbrugsejendommens beboelses<strong>og</strong><br />
driftsbygninger skulle afhændes som en særskilt parcel. Matr. nr. 9a Geding er beliggende i<br />
kommuneplanens område 25.00.10 LB.<br />
Imidlertid har det senere vist sig, at der ikke findes købere <strong>til</strong> landbrugsparcellen, da driftsbygningerne<br />
er gamle <strong>og</strong> utidssvarende. Endvidere er mulige købere <strong>til</strong> de to villaparceller <strong>til</strong>bageholdende,<br />
idet de ikke ved, hvorledes de nærliggende driftsbygninger i fremtiden vil blive<br />
anvendt.<br />
Ejeren ønsker derfor at rive driftsbygningerne ned <strong>og</strong> frastykke beboelsesbygningen som en<br />
selvstændig parcel. Efter nedrivning agtes der udstykket tre byggegrunde.<br />
4.9 H. Thule Hansen MAA v/H. Thule Hansen, Thunøgade 40, 8000 Århus C<br />
(Cirius 143)<br />
På vegne af ejeren af Brendstrup Hovedgaard I/S (ved Michael Nielsen m.fl.) ansøges om landzone<strong>til</strong>ladelse<br />
<strong>til</strong> opførelse af et erhvervsbyggeri på i alt 2.350 m 2 etageareal på matr. nr. 6b,<br />
7a, 8a <strong>og</strong> 9 Brendstrup By, Tilst.<br />
Bygningerne 4 <strong>og</strong> 5 ønskes anvendt <strong>til</strong> følgende erhverv: Dyreklinikker, hotel- <strong>og</strong> restaurationsvirksomheder,<br />
lager- <strong>og</strong> engroshandelsvirksomheder, liberale erhverv, servicevirksomheder<br />
samt undervisnings- <strong>og</strong> konferencevirksomheder. Ansøgeren anfører, at denne anvendelse er i<br />
overensstemmelse med gældende retningslinier for etablering af virksomheder i landsbyområder<br />
(Kommuneplan 2001).<br />
Ansøgningen omfatter bygningerne 4 <strong>og</strong> 5 som to længehuse i 1 etage med udnyttet tagetage<br />
<strong>og</strong> med tværgavle <strong>og</strong> sadeltage. Bygningshøjden er på maksimalt 8,5 m, <strong>og</strong> bygningsbredden<br />
er maksimalt 11 m – ved tværgavle d<strong>og</strong> maksimalt 13,5 m.<br />
Den nye bebyggelses udformning vil blive en videreførelse af den hidtidige ydre fremtræden.<br />
Etagearealet udgør, som nævnt, 2.350 m 2 . Etagearealet af den eksisterende <strong>og</strong> planlagte tidligere<br />
<strong>til</strong>ladte bebyggelse udgør 1.931 m 2 . Det samlede etageareal på ejendommene udgør herefter<br />
4.280 m 2 , svarende <strong>til</strong> en bebyggelsesprocent på 18 for den del, der ligger inden for LBområdet.<br />
Ved planens udarbejdelse er <strong>til</strong>stræbt en udformning, der både respekterer hovedgårdens bebyggelsesstruktur,<br />
herunder planlagt erstatningsbebyggelse <strong>og</strong> haveanlæg, <strong>og</strong> samtidigt <strong>til</strong>passer<br />
sig landsbykarakteren, herunder ved bevaring af den eksisterende randbeplantning<br />
mod Bækhusvej langs ejendommenes nordlige <strong>og</strong> vestlige del.<br />
Til den eksisterende bebyggelse er der udlagt 20 parkeringspladser samt en garagebygning<br />
med 5 parkeringspladser. Til den nye bebyggelse udlægges 47 parkeringspladser, svarende <strong>til</strong><br />
1 p-plads pr. 50 m 2 i overensstemmelse med de gældende retningslinier.<br />
For at opnå en helhed i færdselsarealerne for ny <strong>og</strong> eksisterende bebyggelse flyttes det eksisterende<br />
vejanlæg med vejadgang <strong>til</strong> bygning 6 mod vest, som angivet på planen. Anlæg af ny<br />
vej føres parallelt med den eksisterende bygning 2 <strong>og</strong> de nye bygninger 4 <strong>og</strong> 5. Vejføringen <strong>til</strong><br />
bygning 7 placeres syd for bygning 6.<br />
Ejendommene, som erhvervsbebyggelsen er placeret på, er beliggende i landsbyen Brendstrup<br />
– område 25.08.01 LB – bortset fra en del af vejarealet, der betjener bygning 5.<br />
Side 116 af 190
Helt overordnet vurderes forslaget at være i god overenstemmelse med Århus Kommunes retningslinier<br />
for landsbyer.<br />
4.10 CityByg v/ J. J. Momme, Rømersvej 3, stuen, Postboks 148, 9000 Aalborg<br />
(Cirius 162)<br />
CityByg anmoder om opstart af ny lokaplan på matr. nr. 8bg Sabro By, Sabro <strong>til</strong> etablering af<br />
dagligvarebutik på Damvej 1– rammeområde 35.01. Der er vedlagt forskelligt bilagsmateriale.<br />
Efterfølgende har CityByg ved brev af 12. februar 2009 udbygget sin ansøgning med følgende<br />
oplysninger:<br />
Der er indhentet positive forhånds<strong>til</strong>sagn fra Trafik <strong>og</strong> Veje, Sabro-Fårup Fællesråd <strong>og</strong> de<br />
nærmeste grundejere.<br />
Konkret anmodes om i forbindelse med en lokalplanlægning at konvertere den eksisterende<br />
mulighed for pladskrævende butikker <strong>til</strong> mulighed for en dagligvarebutik.<br />
Placeringen menes at være i overensstemmelse med retningslinien i kommuneplanforslagets<br />
Hovedstruktur (side 108-109), da afstanden fra Damvej 1 <strong>til</strong> eksisterende Dagli’Brugs er over<br />
500 m gennem vejsystemet (men ikke i fugleflugtslinie).<br />
CityByg gør i øvrigt opmærksom på, at ”500 m-reglen” for placering af enkeltstående butikker<br />
ikke er lovfæstet i planloven, da det ikke er muligt helt firkantet at lægge sig fast på 500 m<br />
som den bedste afstand i alle sammenhænge. Der henvises <strong>til</strong> bemærkningerne dengang <strong>til</strong><br />
lovforslaget. Med andre ord er afstanden et udgangspunkt, der skal suppleres af en konkret<br />
afvejning af øvrige hensyn i forbindelse med en lokalisering (i overensstemmelse med kommuneplanforslagets<br />
formuleringer).<br />
Adgangsforholdene vurderes at være optimale for placering af en dagligvarebutik på Damvej 1<br />
– særligt ved en adgang fra Damvej, der anbefales af Trafik <strong>og</strong> Veje. De trafikale forudsætninger<br />
er overordnet gode, blandt andet fordi der på Århusvej allerede er kanaliserede svingbaner.<br />
Endvidere er Netto inds<strong>til</strong>let på at bekoste nødvendige reguleringer, hvis det kræves.<br />
CityByg gør opmærksom på, at det ikke er muligt at placere en ny butik inden for den eksisterende<br />
centerafgrænsning i Sabro.<br />
Efter CityByg’s opfattelse er der detailhandelsmæssigt grundlag for yderligere en dagligvarebutik<br />
i Sabro. Byen har i dag ca. 2.500 indbyggere, svarende <strong>til</strong> en dagligvareomsætning på ca.<br />
60 mio. kr. Med de igangværende byudviklingsarealer forventes indbyggertallet at vokse med<br />
yderligere 900 indbyggere i 2017. Det giver en potentiel dagligvareomsætning på ca. 85 mio.<br />
kr. Den eksisterende butik <strong>og</strong> den planlagte butik ved S<strong>til</strong>lingvej/Viborgvej vil formentlig have<br />
en omsætning på ca. 40 mio. kr. Der er således et befolkningsunderlag <strong>til</strong> endnu en dagligvarebutik<br />
i Sabro.<br />
CityByg anmoder om, at Århus Kommune indkalder <strong>til</strong> møde, hvor CityByg sammen med rådgiveren<br />
COWI <strong>og</strong> kommunen kan klarlægge den videre fremdrift i kommune- <strong>og</strong> lokalplanlægningen.<br />
(Mødet blev afholdt den 10. marts 2009).<br />
Dette møde resulterede i endnu et supplerende bidrag i form af notat af 12. marts 2009 fra<br />
NIRAS Konsulenterne om udredning af de planmæssige forhold, herunder det hensigtsmæssige<br />
i etablering af butikken på den ønskede placering. I notatet anføres følgende:<br />
Side 117 af 190
Projektet omfatter en 1.000 m 2 stor dagligvarebutik med en bebyggelsesprocent på ca. 30.<br />
Adgang <strong>til</strong> butikken planlægges etableret fra Damvej, <strong>og</strong> parkeringspladser anlægges på egen<br />
ejendom. Udformning af friarealer <strong>og</strong> facader vil ske efter de retningslinier, der fastlægges i en<br />
kommende lokalplan.<br />
Området er omfattet af en eksisterende lokalplan, der ikke rummer mulighed for etablering af<br />
detailhandel. Ej heller kommuneplanen muliggør en sådan anvendelse.<br />
Der redegøres for retningslinierne i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 om enkeltstående dagligvarebutikker,<br />
herunder at nye enkelte butikker som udgangspunkt ikke kan etableres nærmere<br />
end 500 m fra anden dagligvareforsyning med et butiksareal over 400 m 2 .<br />
I Sabro ligger der en eksisterende Dagli’Brugsen i butikscentret ved Vistoftvej, som er udpeget<br />
<strong>til</strong> bycenter i Sabro. Desuden er der lokalplanlagt for en REMA i krydset Viborgvej/S<strong>til</strong>lingvej.<br />
Planlovens § 5 n, 2. stk er det lovmæssige grundlag for håndtering af enkeltstående butikker.<br />
NIRAS præciserer, at planloven ikke indeholder krav <strong>til</strong> en mindste afstand <strong>til</strong> andre butikker.<br />
Man er d<strong>og</strong> opmærksom på, at det af lovbemærkningerne fremgår, at der som udgangspunkt<br />
skal fastsættes en minimumsafstand på 500 m <strong>til</strong> andre butikker <strong>og</strong> områder udlagt <strong>til</strong> butiksformål.<br />
Det er d<strong>og</strong> ikke fundet for hensigtsmæssigt at lovfæste reglen om afstand – idet det<br />
ikke er muligt helt firkantet at lægge sig fast på, at 500 m er den bedste afstand.<br />
Der er således efter NIRAS’s opfattelse mulighed for at anlægge et skøn i den konkrete planlægningssituation.<br />
Centerområdet indeholder ikke rummelighed <strong>til</strong> yderligere detailhandelsbutikker. Sådanne må i<br />
stedet nødvendigvis placeres som enkeltstående butikker.<br />
Afstandskravet menes i det konkrete <strong>til</strong>fælde at være opfyldt, da afstanden målt ad vejen er<br />
ca. 533 m fra Dagli’Brugsen <strong>til</strong> Netto på Damvej 1.<br />
Pr. 1. januar 2008 var der ca. 2.500 bosiddende i Sabro. Inden for en kort årrække forventes<br />
befolkningen at være steget <strong>til</strong> 3.200 personer. Såvel REMA som Netto har på det seneste vurderet,<br />
at dette grundlag er <strong>til</strong>strækkeligt for etablering af yderligere dagligvarebutikker <strong>til</strong> lokal<br />
forsyning.<br />
Der har været holdt møder med naboer <strong>og</strong> formanden for Fællesrådet. Begge parter er positive<br />
over for etablering af en Netto på det foreslåede sted på nærmere bestemte vilkår, som City-<br />
Byg er inds<strong>til</strong>let på at imødekomme i muligt omfang.<br />
NIRAS er opmærksom på, at Århus Kommune <strong>og</strong> Vejdirektoratet arbejder på en forbedring af<br />
krydset Vistoftvej/Viborgvej ved etablering af en lysregulering. Desuden kan etablering af<br />
svingbaner på Vistoftvej komme på tale. CityByg er indforstået med at afholde udgiften <strong>til</strong> trafikreguleringer<br />
på Vistoftvej, ligesom CityByg er inds<strong>til</strong>let på at bidrage økonomisk <strong>til</strong> etableringen<br />
af lysreguleringen i krydset Vistoftvej/Viborgvej.<br />
Samlet er det vurderingen, at projektet bør kunne nyde fremme, idet der er et <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende<br />
kunderunderlag <strong>og</strong> et lokalt ønske om realisering af projektet. Desuden kan projektet bidrage<br />
<strong>til</strong> bedre trafikafvikling i krydset Vistoftvej/Viborgvej.<br />
Det er <strong>til</strong>lige vurderingen, at projektet opfylder retningslinierne i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan<br />
2009, som beskrevet oven for.<br />
Side 118 af 190
4.11 Direktør Ole Schou, Cryos International ApS, Vesterbro Torv 1-3, 5.,<br />
8000 Århus C – Direktør M<strong>og</strong>ens Aaby, Contrast A/S, Balticagade 7, 8000 Århus<br />
C (Cirius 174)<br />
Ole Schou <strong>og</strong> M<strong>og</strong>ens Aaby (OS <strong>og</strong> MA) er af den opfattelse, at der er store gener ved Grenaabanen.<br />
Dels fordi banen afskærer Midtbyen fra havnen, dels fordi den <strong>og</strong>så afskærer boligområder<br />
i Risskov <strong>og</strong> Egå. Endvidere skaber banen trafikale problemer.<br />
Der er samtidig ifølge OS <strong>og</strong> MA store problemer med infrastrukturen i forhold <strong>til</strong> at anvende<br />
Aarhus Lufthavn. Afstanden <strong>til</strong> Billund gør denne lufthavn mindre attraktiv. Århus mangler en<br />
lufthavn.<br />
Som løsning foreslår OS <strong>og</strong> MA, at Grenaabanen omlægges langs banelegemet ud forbi Brabrand<br />
Sø, vest om byen. Banen etableres på en sådan måde, at der både kan køre godstrafik<br />
(om natten) <strong>og</strong> hurtig letbane (shuttle) <strong>til</strong> Tirstrup <strong>og</strong> videre <strong>til</strong>/fra Grenå. Herefter kan banen<br />
langs med havnen <strong>og</strong> Risskov/Egå nedlægges.<br />
Som løsning på lufthavnsproblematikken foreslår OS & MA, at der anlægges et P-hus over banelegemet<br />
vest for Bruuns Bro <strong>og</strong> med en god vejforbindelse fra P-huset i banelegemet ud <strong>til</strong><br />
motorvejen. Lad P-huset samtidig være check-in for rejsende med fly. Der er brug for mindst<br />
1.000 P-pladser <strong>til</strong> de rejsendes biler. Herved forventes det at kunne <strong>til</strong>trække rejsende fra hele<br />
oplandet <strong>til</strong> Århus.<br />
Der kan endvidere bygges kontorer eller lejligheder oven på P-huset – som kan blive et vartegn.<br />
4.12 Direktør Jesper Purup, Digital Trykkeriet A/S, Jens Olsens Vej 1, 8200<br />
Århus N (Cirius 180)<br />
Jesper Purup <strong>til</strong>kendegiver sin støtte <strong>til</strong> forslaget i 4.11.<br />
4.13 Arkitekt Jørgen Funck, Funck Arkitekter, Mejlgade 44, 8000 Århus C (Cirius<br />
182)<br />
Jørgen Funck <strong>til</strong>kendegiver sin støtte <strong>til</strong> forslaget i 4.11.<br />
4.14 LRØ rådgivning v/chefkonsulent Børge Sørensen, Erhvervsbyvej 13,<br />
8700 Horsens (Cirius 178)<br />
Tandergård I/S v/Bent <strong>og</strong> Ole Munk Nielsen, Tandergårdsvej 8 har henvendt sig <strong>til</strong> Rådgivningen<br />
– idet de ønsker, at den vestlige grænse af Malling Vest flyttes minimum 500 m mod øst.<br />
Der henvises <strong>til</strong>, at Århus Kommune ultimo 2008 har givet en miljøgodkendelse <strong>til</strong>, at der på<br />
Tandergård etableres en produktion med 1.200 søer <strong>og</strong> smågrise. Der er opført nyt staldanlæg,<br />
gyllebeholdere, gyllesepareringsanlæg <strong>og</strong> bi<strong>og</strong>asanlæg. Samlet er der foretaget investeringer<br />
for ca. 37 mio. kr. De nye anlæg tages i brug i foråret 2009.<br />
Lugtgenegrænsen er i forhold <strong>til</strong> byzone beregnet <strong>til</strong> 560 m. Dette fremgår <strong>og</strong>så af godkendelsen.<br />
I forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 er det planlagt at placere Malling Vest med en afstand på ca.<br />
100 m.<br />
Side 119 af 190
Her<strong>til</strong> kommer, at det på sigt må forventes, at flytte den resterende produktion med over i de<br />
nye anlæg. Luftgenegrænsen vil alene med en flytning af de resterende dyr være ca. 600 m <strong>til</strong><br />
byzone.<br />
Det betyder, at selv med en flytning af Malling Vest på 500 m vil det i fremtiden blive vanskeligt<br />
at udvide produktionen på Tandergård yderligere. Dermed vil Tandergård ikke være fremtidssikret<br />
som produktionsejendom.<br />
Kommer den nye bydel ved Malling, som planlagt, kan ejerne ikke forvente at få godkendt ansøgninger<br />
om miljøgodkendelser i forbindelse med renoveringer <strong>og</strong> ændringer af anlægget eller<br />
produktionen.<br />
Det indebærer, at Bent <strong>og</strong> Ole Munk Nielsen vil være nødt <strong>til</strong> at afskrive den samlede investering<br />
inden for miljøgodkendelsens gyldighedsperiode, svarende <strong>til</strong> 8-10 år – med et tab på minimum<br />
halvdelen af den samlede investering.<br />
Det planlagte generationsskifte af Tandergård har været en af de bærende forudsætninger for<br />
udflytningen <strong>og</strong> udvidelsen – et generationsskifte som måske skal opgives, medmindre byzonen<br />
rykkes som ønsket.<br />
De naboer, som berøres af en flytning af grænsen, har alle tidligere erklæret, at de ikke ønsker<br />
en overgang af deres arealer <strong>til</strong> byzone.<br />
Såfremt Århus Kommune fastholder den planlagte afgrænsning af Malling Vest, forbeholder<br />
Bent <strong>og</strong> Ole Munk Nielsen sig retten <strong>til</strong> at gøre et erstatningskrav gældende.<br />
4.15 Lett Advokatfirma v/advokat Jørgen Flodgaard, Rådhusgården, Vester<br />
Allé 4, 8000 Århus C (Cirius 186)<br />
På vegne af Lisbeth Mikkelsen <strong>og</strong> Claus H. Mikkelsen samt Hans Henrik Kjølby gøres der indsigelse<br />
mod den nye afgrænsning af landsbyen Hørret. Den eksisterende landsbyafgrænsning<br />
bør ikke ændres, idet den <strong>til</strong> fulde opfylder de overordnede hensyn, som skulle ligge bag det<br />
foreliggende kommuneplanforslag.<br />
Jørgen Flodgaard (JF) rejser i den sammenhæng en række spørgsmål, som ønskes besvaret:<br />
1. Hvem har konkret ønsket at ændre den nuværende afgrænsning med en indskrænkning<br />
for så vidt angår de ejendomme, hvor JF repræsenterer ejerne?<br />
2. Er der indkommet personlige ønsker fra husstande i Hørret <strong>og</strong> i så fald fra hvem om<br />
ændring af den eksisterende afgrænsning?<br />
3. Særligt vedrørende de nævnte klienters ejendomme bemærker JF, at der for så vidt<br />
angår Hørret Byvej 9 går den nye afgrænsning igennem ejendommens baghave. Og for<br />
Hørret Byvej 10 går den nye afgrænsning igennem ejendommens forhave. Det forekommer<br />
mere nærliggende at bibeholde den nuværende naturlige afgrænsning, som er<br />
Hørretvej.<br />
Hvem har interesse i den ændrede landsbyafgrænsning?<br />
4. I inds<strong>til</strong>lingen <strong>til</strong> Byrådet fremgår, at forslaget er udarbejdet ”under hensyntagen <strong>til</strong> bevaringshensyn…”.<br />
JF ønsker oplyst, hvilke konkrete bevaringshensyn, der ligger <strong>til</strong> grund for ændring af<br />
Side 120 af 190
landsbyafgrænsningen i relation <strong>til</strong> de nævnte klienters ejendomme?<br />
5. Kommuneplanforslaget er angiveligt begrundet med, at der mod nord er udtaget områder,<br />
der ikke bidrager væsentligt <strong>til</strong> landsbyens struktur. I relation <strong>til</strong> Hørret Byvej 9<br />
ønskes nærmere begrundet, hvorfor denne ejendom – modsat de øvrige ejendomme i<br />
byen – ikke skulle bidrage væsentligt <strong>til</strong> landsbyens struktur?<br />
6. Af kommuneplanforslaget fremgår <strong>og</strong>så, at der skal ske fastholdelse <strong>og</strong> styrkelse af væsentlige,<br />
eksisterende udsigtslinier <strong>til</strong> landskabet fra Hørret Byvej mod syd.<br />
Denne begundelse ønskes uddybet, herunder en forklaring på hvilke væsentlige udsigtslinier<br />
der refereres <strong>til</strong>?<br />
Eksempelvis er det lovligt på ejendommen Hørret Byvej 10 at plante n<strong>og</strong>le grantræer,<br />
der vil tage udsigten.<br />
JF forbeholder sig ret <strong>til</strong> at anmode om foretræde for Teknisk Udvalg med henblik en nærmere<br />
uddybning af indsigelserne.<br />
4.16 Murercentret A/S v/Kim Richter, Mejlbyvej 611, 8530 Hjortshøj (Cirius<br />
188)<br />
Der gøres indsigelse mod, at der ikke er udpeget flere områder <strong>til</strong> erhverv i den nordlige del af<br />
Århus Kommune – selvom der er stor efterspørgsel efter erhvervsgrunde her,<br />
Det er i det perspektiv uforståeligt, at Århus Kommune har givet afslag på et område, der indeholder<br />
alt, hvad man kunne ønske sig af en kommuneplan, f.eks:<br />
• tæt adgang <strong>til</strong> motorvejen<br />
• sammenhængende med Lystrup erhvervsområde<br />
• ingen boliger bliver generet<br />
• kan dække behovet for erhvervsjord i lokalområdet.<br />
Dette område bør medtages som et perspektivareal i Kommuneplan 2009. En fremtidig helhedsplan<br />
<strong>og</strong> lokalplan for Egå må efterfølgende afklare de nærmere forhold i lokalområdet.<br />
Såfremt det pågældende område ikke medtages, ønsker Kim Richter at få foretræde for Teknisk<br />
Udvalg for en nærmere afklaring af erhvervslivets muligheder i den nordlige del af Århus<br />
Kommune.<br />
4.17 Cebra A/S Arkitekter v/Mikkel Hallundbæk Schlesinger, Vesterbro Torv<br />
1-3, 2. sal, 8000 Århus C (Cirius 192)<br />
På vegne af ejeren af matr. nr. 15y, 15gq <strong>og</strong> 19k Malling by gøres der indsigelse mod bestemmelserne<br />
om byggehøjde <strong>og</strong> etageantal i rammeområde 31.06.12 BL.<br />
Det oplyses, at Cebra i samarbejde med Byplanafdelingen er i gang med planlægningen af området<br />
– baseret på projektet ”Malling Dampmølle”.<br />
Den planlagte bebyggelse vil variere fra 1 <strong>til</strong> punktvis 4 etager. Byggehøjden kommer i tre<br />
punkter op i 14 m. Kendetegnende for projektet er netop ”højdespringene” fra 1 <strong>til</strong> 4 etager –<br />
som giver bebyggelsen en levende <strong>og</strong> skulpturel karakter.<br />
Projektet er i 2005 blevet forelagt for den daværende afdelingsleder i Byplanafdelingen <strong>og</strong> for<br />
Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd, som begge var meget positive over for udformningen.<br />
Side 121 af 190
Cebra ønsker, at etageantallet øges fra max. 2 etager <strong>til</strong> punktvist 4 etager <strong>og</strong> byggehøjden<br />
fra max. 8,5 m <strong>til</strong> punktvist 14 m.<br />
I foråret 2009 forventes udsendt en folder <strong>til</strong> offentlig høring om ændring af kommuneplanen<br />
med henblik på en igangsætning af lokalplan.<br />
4.18 Fysiocenter Århus C ApS v/Morten Høgh, Vesterbro Torv 1-3, 6. sal,<br />
8000 Århus C (Cirius 200)<br />
Morten Høgh <strong>til</strong>kendegiver sin støtte <strong>til</strong> forslaget i 4.11.<br />
4.19 KPF Arkitekter v/Jesper Laursen, Værkmestergade 25, 9. sal, 8000 Århus<br />
C (Cirius 206)<br />
På vegne af HOT Invest Aps ønsker KPF Arkitekter, at grunden beliggende Rugholmvej 88 –<br />
matr. nr. 10f Viby by – ændrer planmæssig status <strong>til</strong> et kolonihaveområde. Grunden indgår i<br />
dag i område 12.00.08 FB.<br />
Grunden er på ca. 48.000 m 2 <strong>og</strong> grænser op <strong>til</strong> et eksisterende kolonihaveområde. Heraf ønskes<br />
ca. 30.000 m 2 anvendt <strong>til</strong> kolonihaver.<br />
Der er vedlagt forskelligt bilagsmateriale, herunder en illustrationsplan, der viser hvordan<br />
grunden kan opdeles i 59 grunde.<br />
4.20 NIRAS Konsulenterne v/Lene Gundahl Sørensen, Åboulevarden 80, 8100<br />
Århus C (Cirius 212)<br />
På vegne af Hardy <strong>og</strong> Arno M<strong>og</strong>ensen, der ejer en del af perspektivområdet syd for Årslev,<br />
anmodes om, at dette område overføres som udviklingsareal for den kommende planperiode –<br />
i stedet for som forudsat efter 2021.<br />
Som grundlag herfor er der udarbejdet en omfattende redegørelse, der nærmere beskriver,<br />
hvorfor det er relevant at inddrage arealerne i Kommuneplan 2009. Hovedpunkterne er:<br />
• Århus Kommune får på dette sted et udbud af unikke grunde, der ikke findes andre<br />
steder i kommunen.<br />
• Området vil med kombinationen af optimal trafikal placering, naturskønne omgivelser,<br />
stiforbindelser <strong>til</strong> Midtbyen <strong>og</strong> et varieret udbud af boligformer kunne <strong>til</strong>trække <strong>til</strong>flyttere<br />
<strong>til</strong> Århus Kommune.<br />
• Der vil med udviklingen af området blive skabt et væsentligt underlag for den kommende<br />
letbane.<br />
• Området ligger i forlængelse af den eksisterende bystruktur i ”Brabrand-kilen”.<br />
I skitseprojektet <strong>og</strong> redegørelsen er vist en plan for over halvdelen af perspektivarealet, der<br />
kan byudvikles. Planen sikrer efter NIRAS Konsulenternes opfattelse en helhedsorienteret udvikling<br />
af området – hvor der er taget hensyn <strong>til</strong> det omkringliggende landskab <strong>og</strong> byområde,<br />
rekreative stiforbindelser <strong>til</strong> naturskønne områder, god trafikal adgang <strong>og</strong> ikke mindst ønsket<br />
om blandede boligformer.<br />
Side 122 af 190
Planområdet omfatter matr. nr 1s Årslev By, Sdr. Årslev <strong>og</strong> er på ca. 40 ha. Ejendommen ligger<br />
i landzone <strong>og</strong> må i dag anvendes <strong>til</strong> jordbrugsformål.<br />
Hardy <strong>og</strong> Arno M<strong>og</strong>ensen har høje ambitioner for områdets fremtidige byudvikling.<br />
En del af perspektivområdet har status som fredsskov, som kan bidrage med store naturmæssige<br />
kvaliteter <strong>til</strong> området. Skoven er privatejet. Den resterende del af området er ligeledes<br />
privatejet.<br />
Vision:<br />
Visionen er at skabe et boligområde, der er præget af de naturskønne omgivelser. Tillige et<br />
boligområde med et varieret udbud af boliger med plads <strong>til</strong> forskellighed <strong>og</strong> visionære arkitektoniske<br />
udformninger, der <strong>til</strong>passer sig det kuperede landskab.<br />
Skitseprojektet rummer ca. 400 boliger af varierende størrelser <strong>og</strong> typer. Hovedparten af boligerne<br />
er foreslået som parcelhuse <strong>og</strong> tæt-lave boliger på grund af nærheden <strong>til</strong> Årslev landsby<br />
<strong>og</strong> de naturskønne omgivelser ved Årslev Engsø. Jordbundsforholdene, som efter ansøgerens<br />
opfattelse, besværliggør etagebyggeri, har <strong>og</strong>så været en væsentlig årsag <strong>til</strong> at holde bebyggelsesprocenten<br />
nede.<br />
Familien M<strong>og</strong>ensen har valgt at indsætte Arkitekthuset A/S som totalrådgiver med baggrund i<br />
udviklingen af et koncept for ”landsbyen”. I den fremsendte plan er der reserveret et større<br />
areal <strong>til</strong> en landsbybebyggelse, placeret på det skrånende areal.<br />
På dette areal vil der blive skabt en moderne landsby, som forventes at ville skabe genklang<br />
uden for kommunens grænser. Endvidere er forventningen, at bebyggelsen vil kunne <strong>til</strong>trække<br />
<strong>til</strong>flyttere <strong>og</strong> etablere et stærkt nærmiljø <strong>til</strong> den omkringliggende bebyggelse.<br />
Det anføres endvidere, at der på et tidligt tidspunkt i projektarbejdet vil finde en borgerinddragelse<br />
sted på lokalt niveau – f.eks. i form af informationsmøder løbende under processen.<br />
4.21 KPF Arkitekter v/Jesper Laursen, Værkmestergade 25, 9. sal, 8000 Århus<br />
C (Cirius 215)<br />
På vegne af potentiel bygherre <strong>til</strong> et køreteknisk anlæg forespørges om muligheden for generelt<br />
at placere et sådant anlæg uden for udlagte erhvervsarealer. Anlægget vil beslaglægge 5-7<br />
ha.<br />
I det medsendte materiale er vist et eksempel nord for Egå Møllevej <strong>og</strong> med forbindelse <strong>til</strong><br />
Djurslandmotorvejen.<br />
4.22 KONTORET v/Ole Pedersen, Store Torv 7, 3.sal, 8000 Århus C (Cirius<br />
217)<br />
Indledningsvis anfører Ole Pedersen, at han for Nordland Invest havde foretræde for Teknisk<br />
Udvalg i forbindelse med behandlingen af forslag <strong>til</strong> Planstrategi 2008 for så vidt angår ejendommene<br />
Nordlandsvej 64-77 med et ønske om, at arealerne planmæssigt gives status som et<br />
muligt byomdannelsesområde.<br />
Resultatet af foretrædet blev, at udvalget inds<strong>til</strong>lede: ”at erhvervsområdet ved Nordlandsvej<br />
ikke får status som omdannelsesområde i Planstrategi 2008, men i forbindelse med udarbejdelse<br />
af forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 undersøges status for de omkringliggende erhvervsområder<br />
med henblik på at vurdere et eventuelt omdannelsespotentiale”.<br />
Side 123 af 190
Med den aktuelle henvendelse henleder Ole Pedersen atter opmærksomheden på ønsket om at<br />
få status som byomdannelsesområde. Det findes stadig påkrævet - selv under de aktuelle<br />
ugunstige konjunkturer for boligbyggeri – at der skabes mulighed for blandede erhvervs- <strong>og</strong><br />
boligområder.<br />
Arealet vurderes med sin beliggenhed tæt på nærbane <strong>og</strong> forholdsvis centralt placeret velegnet<br />
<strong>til</strong> kontormiljøer, blandt andet inden for servicesektoren. Endvidere er der et stort behov for<br />
boligmuligheder – typisk for yngre medarbejdere – i nærheden af virksomhederne. Derfor kan<br />
området <strong>og</strong>så med fordel anvendes <strong>til</strong> bolig-etagebebyggelse mellem erhvervsbygningerne.<br />
Etagebebyggelsen kunne være af samme type som på Nordlandsvej 62, hvor der er en række<br />
1-vær.- <strong>og</strong> 2-vær. boligbebyggelse.<br />
Henvendelsen skal først <strong>og</strong> fremmest ses som et ønske om at fremtidssikre muligheden for på<br />
sigt at etablere spændende blandede byområder, hvor man kan integrere bolig <strong>og</strong> erhverv på<br />
en forsvarlig <strong>og</strong> interessant måde.<br />
Endelig anmodes om foretræde for Teknisk Udvalg med henblik på endnu en gang at fremføre<br />
ønskerne <strong>til</strong> planstatus.<br />
4.23 SHAQO Integration & Ejendomsformidling, City Vest, Gudrunsvej 7,<br />
8220 Brabrand <strong>og</strong> Arkantus ApS, Sindalsvej 9, 8240 Risskov (Cirius 222)<br />
På vegne af en arbejdsgruppe ansøges der om, at der i Kommuneplan 2009 reserveres et areal<br />
eller en bygning <strong>til</strong> et ”center” på minimum 5.000 m 2 med <strong>til</strong>hørende parkering på Havnen eller<br />
i Midtbyen <strong>til</strong> brug for et ”Midtown Global Market”. Idéen er at etablere et internationalt multietnisk<br />
forretningscenter med marked, butikker, servicevirksomheder, restauranter, caféer,<br />
kontorer <strong>og</strong> ”forsamlingshus m.v.<br />
Midtown Global Market tænkes opført <strong>og</strong> drevet på markedsvilkår. Såvel opførelsen som driften<br />
skal være selvfinansierende <strong>og</strong> hvile i sig selv.<br />
Der ønskes med et sådant multietnisk forretningscenter med f.eks. arabiske, somaliske, tyrkiske,<br />
vietnamesiske, kinesiske, franske, græske <strong>og</strong> <strong>og</strong>så visse danske butikker, caféer <strong>og</strong> restauranter<br />
at bidrage <strong>til</strong> et globalt marked i Midtbyen ud fra følgende begrundelser:<br />
• Et sådant center bidrager positivt <strong>til</strong> integrationen både ved at synliggøre det farverige<br />
multietniske samfund <strong>og</strong> ved at ”trække” flere ind <strong>til</strong> Århus midtby fra de boligområder<br />
med mange beboere af anden etnisk baggrund end dansk.<br />
• Centret bidrager <strong>til</strong> markedsføringen af Århus. Et lignende koncept har de i London, Gøteborg,<br />
New York, Barcelona m.fl.<br />
• En styrkelse <strong>og</strong> et supplement <strong>til</strong> forretningslivet i Århus.<br />
• Projektet støtter beskæftigelsen <strong>og</strong> giver flere af de initiativrige iværksættere af anden<br />
etnisk baggrund mulighed for at lave levedygtige forretninger <strong>og</strong> virksomheder.<br />
• Det ønskes, at den endelige finansiering indeholder elementer, der støtter tanken om<br />
empowerment, <strong>og</strong> som f.eks. bygger på andelstanken <strong>og</strong> dennes elementer af demokrati.<br />
• Centret skal drives på forretningsmæssige vilkår.<br />
Side 124 af 190
• Der ønskes en fælles reception med mulighed for coaching <strong>til</strong> de kommende lejere/ejere<br />
<strong>til</strong> udarbejdelse af forretningsplaner m.v., som typisk er vanskelige for iværksættere.<br />
Der vil <strong>og</strong>så <strong>og</strong>så her <strong>til</strong>bydes undervisning for dem, der har behov for det.<br />
• Huset skal <strong>og</strong>så indeholde et ”forsamlingshus” med mulighed for multikulturelle indslag<br />
– gerne i samarbejde med Global City.<br />
• Midtown Global Market kan være endnu et argument i forhold <strong>til</strong> ønsket om at blive Europæisk<br />
Kulturhovedstad i 2017.<br />
For at få flere kompetencer med i projektet er der dannet en frivillig arbejdsgruppe, der består<br />
af:<br />
• Mulki Hussein – projektleder for Shaqo projektet under Akantus. Har i USA været med<br />
<strong>til</strong> at oprette Midtown Global Market i Minnesota.<br />
• Bodil Aarup – direktør for Akantus.<br />
• Palle Skov, der er ejendomsinvestor med kompetencer i større byggeri, finansiering <strong>og</strong><br />
bygge<strong>til</strong>ladelser.<br />
• Jan Printz, der er arkitekt med erfaring fra store byggerier f.eks. Bruuns Galleri.<br />
• Torben Winnerskjold, der er advokat <strong>og</strong> partner i Abel & Skovgaard Larsen <strong>og</strong> en af<br />
Danmarks førende eksperter inden for andelsbevægelse <strong>og</strong> andre former for selskabsdannelse.<br />
4.24 Ejendomsselskabet Voldbrohus A/S v/Stig Farsø, Voldbrohus, Vestergade<br />
1, Postbox 4037, 8900 Randers C (Cirius 224)<br />
Nyt aflastningscenter<br />
Ejendomsselskabet foreslår, at der placeres et nyt aflastningscenter i forbindelse med afkørslen<br />
<strong>og</strong> rundkørsel ved Djurslandmotorvejen i Lystrup.<br />
Det vurderes, at de trafikale adgangsforhold ved denne placering er ideelle <strong>til</strong> betjening af Århus<br />
Nord <strong>og</strong> hele Djurslandområdet, herunder gæster fra hele Jylland <strong>og</strong> mange turister fra<br />
ind- <strong>og</strong> udland. Samtidig vil et aflastningscenter her kunne aflaste de <strong>til</strong> tider kaotiske trafikforhold<br />
ved de to øvrige aflastningscentre i Skejby <strong>og</strong> Tilst. Her<strong>til</strong> kommer, at et tredje aflastningscenter<br />
vil medvirke <strong>til</strong> at understøtte kommuneplanforslagets målsætning om at understøtte<br />
byens funktion som Vestdanmarks hovedby.<br />
Butikker, som placeres i aflastningscenteret forventes <strong>til</strong>svarende de øvrige to centre, at bestå<br />
af udvalgsvarebutikker <strong>og</strong> butikker, som forhandler pladskrævende varegrupper.<br />
Det samlede grundareal er på ca. 50.000 m 2 , hvoraf Ejendomsselskabet ejer ca. halvdelen.<br />
Men i øvrigt er nærværende forslag indsendt på samtlige ejeres vegne (Ejendomsselskabet<br />
Voldbrohus A/S, Ejendomsselskabet 6 Z <strong>og</strong> Torben Huss).<br />
Mulighed for dagligvarebutik<br />
Kun gældende for Ejendomsselskabet Voldbrohus anmodes der om, at der skabes mulighed for<br />
at etablere en dagligvarebutik på hjørnearealet Lægårdsvej/Sønderskovvej på op <strong>til</strong> 1.000 m 2 .<br />
Efter Selskabets opfattelse vil en dagligvarebutik af denne størrelse være ideel i sammenhæng<br />
med de øvrige forretninger i aflastningscentret samtidig med, at butikken vurderes at være et<br />
godt supplement <strong>til</strong> de eksisterende dagligvarebutikker i lokalområdet.<br />
Forslaget er begrundet i den gode placering såvel for nærområdet som for kørende trafik <strong>til</strong> <strong>og</strong><br />
fra arbejde både via motorvejen <strong>og</strong> Lystrupvej. I øvrigt passerer den cyklende trafik <strong>og</strong>så her.<br />
Side 125 af 190
4.25 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret v/direktør Frank Bennetzen,<br />
Udkærsvej 15, 8200 Århus N (Cirius 228)<br />
Landscentret har især hæftet sig ved kommuneplanforslagets intentioner om: ”at Kommuneplan<br />
2009 skal understøtte, at der skabes store <strong>og</strong> attraktive udviklingsmuligheder for byens<br />
videnscentre <strong>og</strong> vidensvirksomheder”.<br />
Agro Food Park <strong>og</strong> Agro Food Valley<br />
Siden sidste præsentation i forbindelse med Planstrategi 2008 er Agro Food Park blevet yderligere<br />
aktuel med Regeringens oplæg om Grøn Vækst <strong>og</strong> intentionerne om Danmark som et<br />
Agro Food Valley. Målet er at etablere Danmark som det globale center for grøn innovation i<br />
jordbruget, fødevareindustrien <strong>og</strong> relaterede områder, herunder ikke mindst sundhed.<br />
Landscentret søger sammen med Erhverv <strong>og</strong> By i Århus Kommune at placere Agro Food Park<br />
som centrum for Regeringens satsning. Dette sker i et tæt samspil med alle de store virksomheder<br />
<strong>og</strong> vidensinstitutioner, herunder <strong>og</strong>så væsentlige nationale aktører som Københavns<br />
Universitet <strong>og</strong> Landbrugsrådet.<br />
Det er således vurderingen, at der på nationalt plan er opnået bred opbakning <strong>til</strong> visionen om<br />
Agro Food Park som videns- <strong>og</strong> kompetenceklynge indtænkes som centrum for Regeringens<br />
oplæg om Agro Food Valley. Dette forudsætter imidlertid, at Landscentret <strong>og</strong> Agro Tech bringes<br />
<strong>til</strong> at være en afgørende magnet for at kunne <strong>til</strong>trække andre virksomheder <strong>og</strong> kompetencer.<br />
Forudsætninger<br />
Skal Agro Food Park realiseres, kræver det en fælles indsats fra regionen, kommune <strong>og</strong> de involverede<br />
erhvervsvirksomheder <strong>og</strong> vidensinstitutioner. Og en afgørende forudsætning er, at<br />
Århus Kommune kan <strong>til</strong>byde attraktive fysiske rammer for det skitserede projekt.<br />
Landscentret vurderer, at for mange af de virksomheder, som skal danne fundamentet for<br />
Agro Food Park, vil fysisk nærhed med Agro Tech <strong>og</strong> Landscentret være en forudsætning for<br />
fælles projekter <strong>og</strong> aktiv videndeling. For andre virksomheder er den helt tætte fysiske placering<br />
ikke så afgørende. Her kan Århus Kommunes areal i trekanten nordøst for Landscentret<br />
være en mulig placering.<br />
Ønsker <strong>til</strong> Kommuneplan 2009<br />
Landscentret vurderer på nuværende tidspunkt, at det ikke vil være <strong>til</strong>strækkeligt at foretage<br />
mindre justeringer i den gældende kommuneplangrænse, som det fremgår af oplægget <strong>til</strong><br />
Kommuneplan 2009.<br />
Det fremføres, at praktiske erfaringer allerede har vist, at der reelt ikke med mindre justeringer<br />
af de gældende kommuneplangrænser kan skabes attraktive rammer for én eneste selvstændig<br />
virksomhed. Landscentret begrunder dette synspunkt med, at en interesseret rådgivningsvirksomhed<br />
med 300 ansatte ikke fandt det attraktivt at flytte <strong>til</strong> et område med så<br />
snævre fysiske rammer.<br />
Landscentret mener imidlertid, at det med justeringer af forslaget <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 vil<br />
være muligt at opretholde en grøn kile samtidig med, at der skabes <strong>til</strong>strækkelige rammer for<br />
en realisering af Agro Food Park.<br />
Landscentret er af den opfattelse, at ønsket kan realiseres gennem udlæg af del af de høje<br />
arealer syd for Landscentret <strong>og</strong> Koldkærgård som perspektivområde <strong>til</strong> Agro Food Park.<br />
Side 126 af 190
Samtidig kan det ifølge Landscentret overvejes at inddrage de lave dele af det af kommunen<br />
udlagte areal nordøst for Landscentret <strong>til</strong> grøn kile. Det samlede areal <strong>til</strong> grøn kile vil dermed<br />
kunne bevares uændret i forhold <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009.<br />
Ved justering af tidligere fremsendte skitser kan der skabes rammer for placering af Agro Food<br />
Park samtidig med, at det vil være muligt at etablere et sammenhængende netværk af naturområder,<br />
herunder områder af særlig landskabelig interesse <strong>og</strong> økol<strong>og</strong>iske forbindelsesveje.<br />
Landscentret vil gerne have lejlighed <strong>til</strong> over for Teknisk Udvalg nærmere at redegøre for perspektiverne<br />
for Agro Food Park <strong>og</strong> realisering af planerne.<br />
Supplement <strong>til</strong> det indsendte høringssvar<br />
Dansk Landbrugsrådgivning har ved brev af 18. marts 2009 suppleret sit høringssvar af 20.<br />
januar således:<br />
Det anføres, at Agro Food Park tager udgangspunkt i Landscentret i Dansk Landbrugsrådgivning<br />
<strong>og</strong> AgroTech. På nuværende tidspunkt er der ca. 650 arbejdspladser inden for dette område<br />
på Udkærsvej.<br />
Visionen går ud på at skabe Nordeuropas største sammenhængende vidensklynge målrettet<br />
virksomheder inden for jordbrugs- <strong>og</strong> fødevaresektoren <strong>og</strong> med en tæt relation <strong>til</strong> sundhedsområdet<br />
i et samarbejde med Det Nye Universitetshospital.<br />
Gennem de seneste måneder er der gennemført en række samtaler med interessenter (de<br />
virksomheder <strong>og</strong> institutioner, der bakker op om visionen <strong>og</strong> som ønsker at se sig selv som en<br />
del af Agro Food Park). Derudover er der den 4. marts 2009 afholdt seminar, hvor ca. 25 repræsentanter<br />
diskuterede emnet.<br />
Efter disse samtaler <strong>og</strong> møder har en række interessenter henvendt sig for at drøfte konkrete<br />
planer om at etablere virksomhed i Agro Food Park inden for viden <strong>og</strong> innovation.<br />
Dilemmaet er imidlertid på den ene side interessent<strong>til</strong>kendegivelser <strong>og</strong> på den anden side<br />
manglende <strong>til</strong>sagn fra Århus Kommune om, at de planmæssige rammer vil blive s<strong>til</strong>let <strong>til</strong> rådighed.<br />
Århus Kommune anmodes på den baggrund om at medtage følgende i den videre behandling:<br />
• Der er konkrete forhandlinger med private virksomheder om placering af mere end 200<br />
arbejdspladser i Agro Food Park. Desuden pågår der forhandlinger med flere offentlige<br />
institutioner, som overvejer at placere aktiviteter i Agro Food Park. Disse aktiviteter udgør<br />
<strong>til</strong>sammen mere end 500 arbejdspladser.<br />
Det drejer sig om en udviklingsafdeling fra en stor international fødevarevirksomhed<br />
samt offentlige forsknings-, uddannelses- <strong>og</strong> innovationsinstitutioner.<br />
• Agro Food Park kan hurtigt blive bragt i en siuation, som kræver konkretisering af placeringsmulighed<br />
m.v. – idet området, der er indeholdt i den gældende lokalplan omkring<br />
Landscentret <strong>og</strong> Koldkærgård Konferencecenter, vil være u<strong>til</strong>strækkelig i løbet af<br />
ganske kort tid.<br />
• De pågældende interessenter anfører, at nærheden <strong>til</strong> hinanden er alt afgørende for, at<br />
Agro Food Park bliver en succes. Endvidere er det afgørende for, at de pågældende<br />
virksomheder <strong>og</strong> institutioner ønsker at placere deres aktiviteter i Agro Food Park. Det<br />
vil sige enten en fysisk sammenbygning med de nuværende virksomheder eller en pla-<br />
Side 127 af 190
cering af bygningsklynger i umiddelbar nærhed af hinanden.<br />
• Man forventer, at de påtænkte virksomheder <strong>og</strong> institutioner skal rykke tættere sammen<br />
end angivet i den oprindelige principskitse fra december 2007. Interessenternes<br />
udmelding betyder <strong>og</strong>så, at Århus Kommunes erhvervsareal tæt på IKEA rundkørslen<br />
ikke er attraktiv for virksomheder <strong>og</strong> institutioner, idet afstanden vil være for stor <strong>til</strong> at<br />
sikre en tæt interaktion <strong>og</strong> synergi mellem interessenterne.<br />
• Agro Food Park er <strong>og</strong>så inds<strong>til</strong>let på at medtage overvejelser om et højere byggeri end<br />
det nuværende, omfattet af lokalplanen. Men det kræver, at virksomheder <strong>og</strong> institutioner,<br />
der forventes at blive en del af Agro Food Park, er indforstået hermed, ligesom<br />
aktiviteterne skal være egnet <strong>til</strong> et højere byggeri.<br />
• I forhold <strong>til</strong> områdets naturværdier finder Agro Food Park det for vigtigt at friholde området<br />
nord for Landscentret op mod Søftenvejen. I dette område er der betydelige herlighedsværdier<br />
omkring Koldkær Bæk. Det er <strong>og</strong>så grunden <strong>til</strong>, at der i høringssvaret af<br />
20. januar 2009 foreslås, at en del af erhvervsarealet ved IKEA rundkørslen flyttes over<br />
på de høje arealer syd for Landscentret <strong>og</strong> AgroTech. Herved opnås, at en del af de lave<br />
arealer friholdes for byggeri <strong>og</strong> kan indgå i sammenhængende naturområder samtidig<br />
med, at der er mulighed for byggeri i tæt <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> Landscentret <strong>og</strong> Agro Tech.<br />
Arealet i den grønne kile vil herved <strong>og</strong>så være uændret.<br />
Agro Food Park vil med den skitserede udvikling være det naturlige videns- <strong>og</strong> innovationscenter<br />
for Regeringens planer om at videreudvikle den danske jordbrugs- <strong>og</strong> fødevaresektor <strong>til</strong><br />
verdens Agro Food Valley. Det vil medføre, at de statslige institutioner, som skal etableres for<br />
at videreudvikle Agro Food Valley tanken, kan placeres i Århus i Agro Food Park.<br />
Forhåbningen er, at Århus Kommune via planlægningen vil give de nødvendige rammer <strong>til</strong> udvikling<br />
af Agro Food Park, som vil fastholde <strong>og</strong> <strong>til</strong>føre mange arbejdspladser i Århus Kommune.<br />
Århus kan placere sig på europa- eller måske end<strong>og</strong> verdenskortet som centrum for viden <strong>og</strong><br />
innovation vedrørende jordbrug, råvarer, fødevarer <strong>og</strong> sundhed samt interaktionen mellem<br />
disse led.<br />
Agro Food Park forventer ret hurtigt at skulle tage konkrete skridt <strong>til</strong> at gøre visionen <strong>til</strong> virkelighed.<br />
Agro Food Park vil på den baggrund gerne deltage i en drøftelse med Århus Kommune<br />
om, hvordan rammerne skal se ud for at visionen kan realiseres.<br />
4.26 Birch & Svenning A/S Arkitekter v/Morten Svenning, Allégade 45, 8700<br />
Horsens (Cirius 230)<br />
På vegne af Tage Jensen, Østergårdsvej 249, Solbjerg, gør Morten Svenning indsigelse mod<br />
afgrænsning af landsbyen Astrup for så vidt angår Østergårdsvej 261.<br />
Det anføres, at Tage Jensen ønsker at udstykke to grunde i den vestlige del af Astrup. Begrundelsen<br />
er, at arealet ligger som en naturlig del af landsbyen <strong>og</strong> landsbygaden. For sammenhængen<br />
i landsbygaden forekommer det naturligt at bebygge ”hullet” øst for Østergårdsvej<br />
261 med et landsby-beboelseshus.<br />
4.27 Entreprenør & Maskinudlejning v/Finn Jensen, Lindåhøje 4, Hårup, 8530<br />
Hjortshøj (Cirius 232)<br />
På vegne af ejerne af arealet matr. nr. 2a Hårup by foreslås, at der gives mulighed for udstykning<br />
af ca. 20.000 m 2 <strong>til</strong> 18-20 parcelhusgrunde. Udstykningen afsluttes med et 6-8 m bredt<br />
beplantningsbælte. Arealet ligger i rammeområde 37.01.01 BO.<br />
Side 128 af 190
Begrundelsen er:<br />
• At der er udlagt vej <strong>til</strong> en udbygning.<br />
• At der er ført kloakledning frem <strong>til</strong> arealet.<br />
• At en udbygning vil styrke mulighederne for etablering af dagligvarebutik i Hårup.<br />
• At flere boliger i Hårup vil give flere elever <strong>til</strong> Hårup skole.<br />
• At en vej med huse på begge sider giver en afslutning af landsbyens bebyggelse mod<br />
øst.<br />
4.28 Ecopartner ApS v/Lars Blaabjerg Christensen, Egå Havvej 21 st., 8250<br />
Egå (Cirius 234)<br />
Ifølge Lars Blaabjerg Christensen (LBC) forekommer det uheldigt, at kommuneplanforslaget<br />
udelukker etablering af store vindmøller uden for de udpegede områder – set i lyset af at der<br />
løbende sker forandringer, f.eks. nedlæggelse af ejendomme i forbindelse med sammenlægning<br />
af landbrug.<br />
LBC forudsætter, at Århus Kommune har benyttet befolkningsdata fra Miljø-GIS. Disse data er<br />
imidlertid baseret på tal fra 1. januar 2004. Det kan bevirke, at der efterfølgende kan være<br />
opstået nye begrænsninger eller muligheder.<br />
LBC gør endvidere opmærksom på, at hvis en vindmølle er tinglyst på en ejendom, <strong>og</strong> den, der<br />
bor på ejendommen (ejer eller lejer), er medejer af vindmøllen, skal boligen ikke betragtes<br />
som nabobeboelse. Dermed skal støj- <strong>og</strong> afstandskrav ikke overholdes. I konkrete situationer<br />
ville der derfor kunne ops<strong>til</strong>les vindmøller uden for de udpegede områder. Men kommuneplanens<br />
formuleringer forhindrer dette.<br />
Endelig finder LBC det for uheldigt, at totalhøjden er begrænset <strong>til</strong> 125-150 m – da eksempelvis<br />
2 MW møllen fra Vestas hermed bliver fravalgt på trods af, at den giver stor fleksibilitet på<br />
tårnhøjde (d<strong>og</strong> kun op <strong>til</strong> en totalhøjde på 118 m). En løsning kunne være at fjerne kommuneplanforslagets<br />
nedre grænse.<br />
4.29 Ecopartner ApS v/Lars Blaabjerg Christensen, Egå Havvej 21 st., 8250<br />
Egå (Cirius 235)<br />
Lars Blaabjerg Christensen (LBC) <strong>til</strong>kendegiver, at Ecopartner har indgået lodsejeraftaler for<br />
det udpegede vindmølleområde nord for Hørslev – matr. nr. 7d <strong>og</strong> 1a Hørslev by.<br />
Projektet omfatter som udgangspunkt 2 stk. 2,3 MW møller med en totalhøjde på 131 m. Den<br />
totale produktion for de to nye vindmøller vurderes <strong>til</strong> at kunne give 11,0 mio. kWh pr. år.<br />
De nye vindmøller placeres med en afstand <strong>til</strong> nærmeste nabo på mere end 530 m, <strong>og</strong> vil i øvrigt<br />
kunne overholde alle gældende miljømæssige krav.<br />
Som alternativ her<strong>til</strong> overvejer LBC 3 stk. 2 MW møller med en totalhøjde på 118 m. Den totale<br />
produktion for disse møller vil være minimum 13,5 kWh.<br />
4.30 Ecopartner ApS v/Lars Blaabjerg Christensen, Egå Havvej 21 st., 8250<br />
Egå (Cirius 236)<br />
Lars Blaabjerg Christensen (LBC) <strong>til</strong>kendegiver, at Ecopartner har indgået lodsejeraftaler for<br />
det udpegede vindmølleområde ved Solbjerg – matr. nr. 2g Bøgeskov by.<br />
Side 129 af 190
Projektet omfatter som udgangspunkt 1 stk. 2,3 MW mølle med en totalhøjde på 131 m. Den<br />
totale produktion for den nye vindmølle vurderes <strong>til</strong> at kunne give 4,5 mio. kWh pr. år.<br />
Den nye vindmølle placeres med en afstand <strong>til</strong> nærmeste nabo på mere end 580 m, <strong>og</strong> vil i øvrigt<br />
kunne overholde alle gældende miljømæssige krav. Afstanden <strong>til</strong> Solbjerg Kirke vil være<br />
ca. 900 m.<br />
Af hensyn <strong>til</strong> det visuelle indtryk i forhold <strong>til</strong> kirken overvejer LBC som alternativ 3 stk. 850 kw<br />
møller med en totalhøjde på 80 m. Den totale produktion for disse møller vil være ca. 4,8<br />
kWh.<br />
4.31 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius<br />
240)<br />
På vegne af ejeren af matr. nr. 10q Skejby har Søren Poulsen (SP) fremsendt n<strong>og</strong>le kommentarer<br />
i relation <strong>til</strong> rammebestemmelserne for område 14.10.02 ER.<br />
Ifølge SP tager rammebestemmelserne udgangspunkt i Byplanvedtægt nr. 10 <strong>og</strong> 11, som anses<br />
for utidssvarende både hvad angår anvendelse <strong>og</strong> de bebyggelsesregulerende bestemmelser.<br />
Det er ikke hensigtsmæssigt fortsat at bibeholde en anvendelse <strong>til</strong> virksomheder op <strong>til</strong> virksomhedsklasse<br />
6 i et område, der har gennemgået en anvendelse <strong>til</strong> mere miljøvenlige virksomheder.<br />
Naboområdet på den modsatte side af Graham Bells Vej er nu udpeget <strong>til</strong> aflastningscenter<br />
med CE-bestemmelser. Derfor bør anvendelsen ændres <strong>til</strong> at muliggøre erhverv<br />
inden for klasserne 1-3, herunder mulighed for at etablere detailhandelsbutikker op <strong>til</strong> 1.000<br />
m 2 <strong>og</strong> arealkrævende detailhandel.<br />
4.32 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius<br />
241)<br />
På vegne af ejeren af matr. nr. 2en, 2ba <strong>og</strong> 3sb (Mosevej 1, 3 <strong>og</strong> 20A+B) har Søren Poulsen<br />
(SP) fremsendt n<strong>og</strong>le kommentarer i relation <strong>til</strong> rammebestemmelserne for område 15.07.06<br />
ER.<br />
SP foreslår, at området bliver udpeget som omdannelsesområde. I konsekvens heraf skal der<br />
fastlægges rammebestemmelser, der afspejler målet med den ønskede omdannelse.<br />
Det anføres, at området for en stor dels vedkommende er ubebygget, <strong>og</strong> at de bebyggede<br />
ejendomme har en karakter, der ikke er miljøbelastende i forhold <strong>til</strong> en fremtidig anvendelse <strong>til</strong><br />
en mere miljøfølsom anvendelse.<br />
Konkret foreslås en fremtidig anvendelse <strong>til</strong> blandet bolig <strong>og</strong> erhverv – disponeret med ikke<br />
miljøbelastende erhverv <strong>og</strong> butikker i stueetagen <strong>og</strong> boliger, eventuelt almennyttige boliger, i<br />
de overliggende etager.<br />
Det vil give boliger med en bynær beliggenhed tæt på kollektiv transport, herunder let adgang<br />
<strong>til</strong> nærbanen. Tillige får man en fin udsigt <strong>til</strong> Egå Engsø <strong>og</strong> let adgang <strong>til</strong> denne rekreative facilitet.<br />
Side 130 af 190
4.33 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius<br />
242)<br />
På vegne af ejeren af matr. nr. 26g Skejby (Robert Fultons Vej 18) har Søren Poulsen (SP)<br />
fremsendt n<strong>og</strong>le kommentarer i relation <strong>til</strong> rammebestemmelserne for område 14.10.01 ER.<br />
Ifølge SP tager rammebestemmelserne udgangspunkt i Byplanvedtægt nr. 10 <strong>og</strong> 11, som anses<br />
for utidssvarende både hvad angår anvendelse <strong>og</strong> de bebyggelsesregulerende bestemmelser.<br />
Det er ikke hensigtsmæssigt fortsat at bibeholde en anvendelse <strong>til</strong> virksomheder op <strong>til</strong> virksomhedsklasse<br />
6 i et område, der har gennemgået en anvendelse <strong>til</strong> mere miljøvenlige virksomheder.<br />
Naboområdet på den modsatte side af Graham Bells Vej er nu udpeget <strong>til</strong> aflastningscenter<br />
med CE-bestemmelser. Derfor bør anvendelsen ændres <strong>til</strong> at muliggøre erhverv<br />
inden for klasserne 1-3, herunder mulighed for at etablere detailhandelsbutikker op <strong>til</strong> 1.000<br />
m 2 <strong>og</strong> arealkrævende detailhandel.<br />
4.34 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius<br />
243)<br />
På vegne af ejeren af matr. nr. 32b Mårslet by (Hørretløkkevej 2) har Søren Poulsen (SP)<br />
fremsendt n<strong>og</strong>le kommentarer i relation <strong>til</strong> rammebestemmelserne for området. Ejendommen<br />
er i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 beliggende i landzone uden for rammerne <strong>og</strong> er et jordbrugsområde.<br />
SP anfører, at tre andre naboejendomme på Hørretløkkevej er udlagt <strong>til</strong> lav boligbebyggelse i<br />
rammeområde 32.01.16 BO. Det foreslås, at det viste område ligedes bliver omfattet af<br />
32.01.16 BO.<br />
Efter SP’s opfattelse adskiller området sig ikke fra naboejendommene. En inddragelse vil give<br />
en helt naturlig afrunding af Mårslet mod nord. Endelig oplyses, at der vil kunne skabes en<br />
ensartet overgang mellem ejendommene langs Hørretløkkevej <strong>og</strong> det åbne land med en afskærmende<br />
beplantning – som blandt andet ønsket af Fællesrådet i forbindelse med Planstrategi<br />
2008.<br />
4.35 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius<br />
244)<br />
På vegne af ejeren, Nørrebr<strong>og</strong>ade Invest ApS v/Søgård Ejendomme A/S, som ejer en række<br />
ejendomme langs østsiden af Nørrebr<strong>og</strong>ade, har Søren Poulsen (SP) fremsendt n<strong>og</strong>le kommentarer<br />
i relation <strong>til</strong> rammebestemmelserne for område 04.04.01 BO.<br />
SP foreslår, at området deles op i to delområder. Konkret foreslås, at området mellem Kirkegårdsvej<br />
<strong>og</strong> Knudrisgade <strong>til</strong> <strong>og</strong> med Århus Kommunes ejendom udtages af området <strong>og</strong> gives<br />
n<strong>og</strong>le rammebestemmelser, der i højere grad afspejler en beliggenhed som facadeejendomme<br />
ud mod Nørrebr<strong>og</strong>ade som en vigtig indfaldsvej.<br />
Det foreslås, at det omtalte område bliver et nyt BL-område med bestemmelser, der giver mulighed<br />
for opførelse af en randbebyggelse i varieret højde fra 4 <strong>til</strong> 5 etager <strong>og</strong> en <strong>til</strong>bagetrukket<br />
penthouseetage. Den maksimale bygningsdybde fastlægges <strong>til</strong> 14 m. Anvendelsen fastlægges<br />
<strong>til</strong> blandet bolig <strong>og</strong> erhverv med en bestemmelse om, at de to nederste etager er forbeholdt<br />
erhvervsformål i virksomhedsklasserne 1-2.<br />
Side 131 af 190
Området vurderes med sin beliggenhed ud <strong>til</strong> Nørrebr<strong>og</strong>ade med trafikstøj ikke egnet <strong>til</strong> at<br />
fungere som et rent boligområde. De overliggende etager, hvor støjen er aftagende, kan derimod<br />
anvendes <strong>til</strong> boliger – som vil være attraktive med nærheden <strong>og</strong> udsigten <strong>til</strong> Vennelystparken.<br />
Endelig nævner SP, at en ændring af rammerne harmonerer med de planer, der har været<br />
fremme om at forøge antallet af etager på kommunens ejendom i Knudriisgade.<br />
4.36 Plusform arkitekter v/Søren Poulsen, Fiskerivej 12, 8000 Århus C (Cirius<br />
254)<br />
På vegne af ejeren, Søgård Ejendomme A/S, der ejer ejendommen Skejbygårdsvej 21, har Søren<br />
Poulsen (SP) fremsendt n<strong>og</strong>le kommentarer i relation <strong>til</strong> rammebestemmelserne for område<br />
15.06.02 OF.<br />
SP foreslår, at kommuneplanforslagets rammebestemmelser udvides, så de i overensstemmelse<br />
med lokalplan 286 kan rumme funktioner, der har relationer <strong>til</strong> offentlige formål – f.eks.<br />
kollegier, hospital, hospice <strong>og</strong> lignende.<br />
Det fremføres, at der er aktuelle planer om at opføre et kollegium, der kan forbeholdes for unge<br />
under uddannelse.<br />
En anvendelsesbestemmelse, der kun er begrænset <strong>til</strong> skoler <strong>og</strong> institutioner, vil i et område,<br />
hvor VIA institutionerne, Ergo- <strong>og</strong> Fysioterapi Skolen <strong>og</strong> Seminaret flytter ud i den nye VIA-<br />
Campus ved Dusager, betyde, at der bliver mange ledige skolelokaler. Der er derimod behov<br />
for studieboliger i nær <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> institutionerne i området.<br />
VIA-Campus forventer et øget elevtal med deraf følgende pres på ungdomsboliger. Med en beliggenhed<br />
mindre end 1.000 m fra VIA-Campus vil ungdomsboliger på Skejbygårdsvej kunne<br />
være med <strong>til</strong> at dække dette behov.<br />
4.37 BOAX Ejendomme v/ Anette Kjærulff Nielsen, Rådhusgården, Vester Allé<br />
4, 8000 Århus C (Cirius 256)<br />
Som ejer af ejendommen beliggende Ådalsvej 27, Risskov (matr. nr. 29 al Vejlby By, Risskov –<br />
hjørnet af Ådalsvej <strong>og</strong> Grenåvej), har BOAX gennem en periode ansøgt Århus Kommune om<br />
flere forskellige anvendelse af ejendommen. P.t. verserer ansøgning om godkendelse af anvendelse<br />
<strong>til</strong> møbelbutik.<br />
Ejendommen ligger i område 15.03.08 BO, som er udlagt <strong>til</strong> åben-lave boliger. Ejendommen<br />
har altid været anvendt erhvervsmæssigt.<br />
BOAX anmoder om, at ejendommen i Kommuneplan 2009 overføres <strong>til</strong> delområde 15.08.03 ER<br />
med følgende begrundelser:<br />
• Der er tale om en erhvervsejendom med facade <strong>til</strong> Grenåvej. Ejendommen har således<br />
flere sammenfaldende karaktertræk med erhvervsområdet vest for Grenåvej end med<br />
boligområdet mellem Grenåvej <strong>og</strong> Nordre Strandvej.<br />
• Ejendommens anvendelse reguleres på nuværende tidspunkt af en privatretlig servitut.<br />
Servitutten blev stiftet i 1988 i forbindelse med kommunens meddelelse af bygge<strong>til</strong>ladelse<br />
<strong>til</strong> opførelse af erhvervsbygning for automobiler. Kommunen er eneste påtaleberettiget<br />
i servitutten.<br />
Side 132 af 190
Servitutten anvender begreber, som ikke er planlovsrelateret, f.eks. uds<strong>til</strong>ling. Det gør<br />
det besværligt i praksis at træffe afgørelser omkring anvendelsen. Hvor er eksempelvis<br />
balancegangen mellem uds<strong>til</strong>ling <strong>og</strong> salg?<br />
Formålet med servitutten synes at være begrænsning af trafikbelastningen, hvilket de<br />
konkrete rammer for delområde 15.08.03 ER bør være garant for.<br />
• Kommuneplansrevisionens generelle formål er at sikre byudvikling. Men den byder jo<br />
endvidere på muligheden for at bringe sammenhæng mellem den faktiske anvendelse<br />
<strong>og</strong> de generelle rammer. Det vil utvivlsomt – på grund af ejendommens beliggenhed<br />
ved Grenåvej - kunne udelukkes, at ejendommen overgår <strong>til</strong> boliganvendelse.<br />
4.38 EBA-Invest ApS v/Erik Bo Andersen, Kongelysdalen 14, 8930 Randers<br />
NØ (Cirius 262)<br />
Erik Bo Andersen (EBA) foreslår, at der i Kommuneplan 2009 medtages et nyt boligområde<br />
ved Hjortshøj i Kommuneplan 2009.<br />
Området er beliggende på de højtliggende sydvest vendte bakker i Hjortshøj, øst for lokalplanområdet<br />
”Højager” <strong>og</strong> vest for Kankbølle by. Der er mulighed for udsigt <strong>til</strong> Århus bugt. Arealet<br />
omfatter i alt ca. 19 ha.<br />
Byudviklingsområdet foreslås anvendt <strong>til</strong> boliger i form af af åben-lave <strong>og</strong> tæt-lave boliger med<br />
<strong>til</strong>hørende funktioner. Boligantallet anslås at ligge mellem 130 <strong>og</strong> 230 boliger. Området vil blive<br />
bebygget efter en samlet plan. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke<br />
overstige 30 <strong>og</strong> etageantallet foreslås fastlagt i en skala fra 1 <strong>til</strong> 1½ <strong>og</strong> 2 etager.<br />
Arealet vurderes at leve op <strong>til</strong> intentionerne i Planstrategi 2008 med sin attraktive placering,<br />
nærhed <strong>og</strong> samspil mellem by <strong>og</strong> natur. Der tænkes blandt andet <strong>og</strong>så på nærheden <strong>til</strong> nærbanen<br />
<strong>og</strong> de offentlige trafikinvesteringer såsom Djurslandmotorvejen.<br />
Som dokumentation for byudviklingsønsket har EBA henvist <strong>til</strong> en række principper <strong>og</strong> udsagn i<br />
Planstrategi 2008.<br />
EBA henviser <strong>til</strong>, at arealet i Regionplan 2005 er udlagt som et muligt byvækstområde. I<br />
Kommuneplan 2001 indgår området i lokalsamfund 38 som landbrugsjord uden angivelse af<br />
specifikke formål. D<strong>og</strong> indeholder lokalsamfundsbeskrivelsen et afsnit, der indikerer en fremtidig<br />
udvikling: ”Der er udlagt arealer <strong>til</strong> boligformål syd <strong>og</strong> nord for for Gl. Kirkevej, ved Kankbøllevej<br />
øst for Højager”.<br />
”Desuden er der udpeget et perspektivareal <strong>til</strong> byformål syd for Hjortshøj. Perspektivarealet<br />
forventes tidligst taget i brug <strong>til</strong> byvækst efter 2013”.<br />
EBA mener, at det aktuelle planforslag kun er omfattet af bestemmelserne for kystnærhedszonen.<br />
Disse planforhold ønskes ændret med følgende begrundelser:<br />
• Da arealet allerede indgår som muligt byvækstområde har Miljøcenter Århus (tidligere<br />
Århus Amt) <strong>til</strong>kendegivet en mulighed for fremtidig byudvikling af arealet.<br />
• Udbygningen af området skal gennemføres på grundlag af en lokalplan. Gennem denne<br />
planlægning sikres, at bebyggelsen ikke får n<strong>og</strong>en visuel effekt på landskabsindtrykket<br />
set fra Århus bugten. Dette begrundes i, at bakkerne <strong>og</strong> naturen udgør det væsentlige<br />
indtryk, sammenholdt med at de kommende bebyggelser vil være lave <strong>og</strong> <strong>til</strong>passet området.<br />
Side 133 af 190
• Arealerne, der er omfattet af planforslaget, er placeret i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> det eksisterende<br />
Hjortshøj, med god adgang <strong>til</strong> Djurslandmotorvejen <strong>og</strong> kommende planlagt letbane <strong>til</strong><br />
Grenå.<br />
Planforslaget vurderes derfor som udgangspunkt at være i overensstemmelse med eksisterende<br />
<strong>og</strong> tidligere plangrundlag. Området menes at være et yderst attraktivt byudviklingsområde,<br />
da arealet er beliggende rekreativt på nordskråninger <strong>og</strong> med nærhed <strong>til</strong> by, natur <strong>og</strong> en god<br />
infrastruktur såvel kollektiv som privat.<br />
4.39 Århus Havn, Mindet 2, Box 130, 8100 Århus C (Cirius 292)<br />
Århus Havn har fremsendt kommentarer <strong>til</strong> hovedstrukturen <strong>og</strong> <strong>til</strong> lokalsamfundshæftet, således:<br />
For at sikre fuld overensstemmelse med Byrådets beslutning af 22. oktober 2008 om havneudvidelsen<br />
foreslås i ”HOVEDSTRUKTUR” under afsnittet ”ERHVERV” - ”RETNINGSLINIER, Århus<br />
Havn” (side 89 første afsnit) ændret fra:<br />
Ӂrhus Havn skal fortsat sikres mulighed for at udvide som aktiv erhvervshavn i overensstemmelse<br />
med principperne i Masterplanen, godkendt ved årsskiftet 1997/98, herunder virkeliggørelsen<br />
af det såkaldte Byhavnsalternativ, som indgår i VVM-redegørelsen fra 1997”<br />
<strong>til</strong> følgende:<br />
Ӂrhus Havn skal fortsat sikres mulighed for at udvide som aktiv erhvervshavn i overensstemmelse<br />
med principperne i Masterplanen, godkendt ved årsskiftet 1997/98. Udviklingen af Havnen<br />
skal tage udgangspunkt i det såkaldte Byhavnsalternativ, som indgår i VVM-redegørelsen<br />
fra 1997.”<br />
I lokalsamfundshæftet for Midtbyen ønskes under den indledende beskrivelse indføjet følgende:<br />
”Når den fremtidige udbygningsplan for Havnen foreligger, skal byggehøjder <strong>og</strong> <strong>til</strong>ladte virksomhedsklasser<br />
på havnens rammeområder 05.03.05 ER, 05.04.05 ER <strong>og</strong> 05.04.06 ER samt<br />
rammeområde 05.02.12 ER <strong>og</strong> 05.03.02 ER revurderes.” med følgende begrundelse:<br />
Rammeområderne 05.03.05 ER <strong>og</strong> 05.04.05 ER er beliggende ud <strong>til</strong> åbent vand, <strong>og</strong> er derfor<br />
pålagt begrænsning på 15 m i byggehøjde <strong>og</strong> med mulighed for kun at <strong>til</strong>lade virksomheder i<br />
virksomhedsklasse 1 <strong>og</strong> 2.<br />
Efter udbygning af Østhavnen forventes disse områder efter realisering af Byhavnsalternativet,<br />
ikke længere at være beliggende langs ydermolen. De nye randområder i den kommende udbygningsplan<br />
antages at blive pålagt begrænsning, svarende <strong>til</strong> ovenstående. Til gengæld bør<br />
de to nævnte delområder blive pålagt andre <strong>og</strong> mere lempelige krav <strong>til</strong> byggehøjde <strong>og</strong> virksomhedsklasser.<br />
Rammeområde 05.04.06 ER:<br />
Området er udlagt <strong>til</strong> depot for oprensningsfyld (Miljøhavnen). Ud fra de forventede mængder<br />
af oprensningsfyld vurderer Havnen, at det angivne areal – <strong>og</strong>så på lang sigt – er væsentligt<br />
større, end der er behov for. Havnen vurderer derfor, at området bør opdeles, så det vil være<br />
muligt at benytte en del af arealet <strong>til</strong> anden havnerelateret virksomhed.<br />
Rammeområde 05.02.12 ER:<br />
Side 134 af 190
Området er udlagt <strong>til</strong> havnerelaterede aktiviteter for erhverv i virksomhedsklasse 4-6. I takt<br />
med udbygningen af De Bynære Havnearealer frem <strong>til</strong> en afstand af ca. 20 m fra områdeafgrænsningen,<br />
bør klassificeringen på en del af dette område revurderes.<br />
Rammebestemmelserne for den sydvestlige del af Mellemarmen (afgrænset af Revalgade, Balticagade<br />
<strong>og</strong> Mindet) justeres, således at der kan udarbejdes lokalplaner for nærmere bestemte<br />
virksomhedstyper i virksomhedsklasse 1, 2 <strong>og</strong> 3.<br />
Rammeområde 05.03.02 ER:<br />
I forbindelse med gennemførelse af projektet for vejindføring fra motorvejen <strong>til</strong> Havnen –<br />
”Tunnel under Marselis Boulevard” - bliver anvendeligheden af et område omkring Sumatravej,<br />
beliggende mellem den kommende vejindføring <strong>og</strong> Østhavnsvej, formentlig ændret. Havnen<br />
vurderer, at arealet næppe kan benyttes <strong>til</strong> havnerelateret aktivitet. Havnen ønsker derfor anvendelsesbestemmelserne<br />
ændret. Havnen påregner i så fald at sælge arealet.<br />
4.40 NIRAS Konsulenterne v/Jann Ulrich Bech, Åboulevarden 80, 8000 Århus<br />
C (Cirius 294)<br />
På vegne af Juhl A/S har Jann Ulrich Bech (JUB) fremsendt forslag <strong>til</strong> ændring af rammebestemmelserne<br />
for et erhvervsområde i Malling – rammeområde 31.06.10 ER. Juhl A/S ejer<br />
størstedelen af området.<br />
I forbindelse med Planstrategi 2008 blev der søgt om at få erhvervsområdet konverteret <strong>til</strong> boligformål,<br />
men uden held.<br />
Situationen er imidlertid den, at det ikke er muligt at sælge arealerne <strong>til</strong> erhvervsformål. Her<strong>til</strong><br />
kommer, at det ikke virker hensigtsmæssigt med et udlæg <strong>til</strong> erhvervsformål med deraf følgende<br />
gennemkørende tung trafik igennem Malling.<br />
Området, der udgør ca. 6,5 ha, foreslås omdannet <strong>til</strong> boligområde eller <strong>til</strong> et blandet bolig- <strong>og</strong><br />
erhvervsområde. JBU oplyser, at flere af virksomhederne i området er i samme situation som<br />
Juhl A/S. En række virksomheder <strong>og</strong> personer er allerede positive eller åbne for en videre dial<strong>og</strong><br />
i relation <strong>til</strong> en omdannelse af området.<br />
Siden selskabet Anni <strong>og</strong> Jørgen Juhl Egelund A/S i 1985 bekostede udarbejdelsen af lokalplan<br />
318 har det vist sig, at der ikke har været interesse for at etablere industrivirksomheder i området.<br />
Det pågældende område er i dag hovedsageligt ubebygget.<br />
Juhl A/S finder, at området rummer gode potentialer for en omdannelse <strong>til</strong> boligformål med<br />
baggrund i følgende forhold:<br />
• Rekreative værdier<br />
• God trafikal <strong>til</strong>gængelighed<br />
• Boliger tæt ved Århus<br />
• Forlængelse af eksisterende bolig- <strong>og</strong> byområde<br />
• Rimelig god dagligvareforsyning i nærområdet.<br />
Et fremtidigt boligområde vurderes at udgøre en naturlig afgrænsning af Malling by.<br />
Der er i dag vejadgang <strong>til</strong> området fra Bredgade via Sofienlystvej. På længere sigt kan der muligvis<br />
skabes adgang <strong>til</strong> boligområdet fra Holmskovvej i syd (hvis kommunens areal i det sydlige<br />
område <strong>og</strong>så udvikles <strong>til</strong> boliger) eller Bredgade i nord eller længere mod nord gennem det<br />
lokalplanlagte område <strong>til</strong> blandet bolig <strong>og</strong> erhverv.<br />
Side 135 af 190
Man er opmærksom på, at det i givet fald vil være nødvendigt at etablere en støjafskærmning<br />
mod jernbanen <strong>og</strong> Oddervej. Afskærmningen kunne være en <strong>til</strong>plantet jordvold, der vil fremstå<br />
som en fortætning af det grønne hegn langs jernbanen. Gældende minimumsafstande <strong>til</strong> eksisterende<br />
erhvervsvirksomheder uden for området skal overholdes.<br />
Afslutningsvis gøres opmærksom på, at overvejelserne ønskes præsenteret for Teknisk Udvalg<br />
i forbindelse med den politiske behandling af Kommuneplan 2009.<br />
4.41 Ecopartner ApS v/Lars Blaabjerg Christensen, Egå Havvej 21 st., 8250<br />
Egå (Cirius 296)<br />
Lars Blaabjerg Christensen oplyser, at Ecopartner i forbindelse med Århus Kommunes forslag<br />
<strong>til</strong> nye vindmølleområder har indgået lodsejeraftaler i relation <strong>til</strong> det udpegede område ved Hårup<br />
– matr. nr. 2e, 4a, 21a, 3f, 10c <strong>og</strong> 7a Hårup by, Todbjerg.<br />
Projektet omfatter som udgangspunkt 4 stk. 2,3 MW vindmøller med en totalhøjde på 126,5<br />
m. Den totale produktion for de 4 nye møller vurderes <strong>til</strong> at udgøre 24,0 mio. kWh pr. år.<br />
De nye vindmøller placeres med en afstand <strong>til</strong> nærmeste nabo på mere end 510 m, <strong>og</strong> vil i øvrigt<br />
kunne overholde alle gældende miljømæssige krav <strong>og</strong> almindelige hensyn i øvrigt vedrørende<br />
støj <strong>og</strong> skyggeafkast ved naboer.<br />
4.42 NIRAS Konsulenterne v/Jann Ulrich Bech, Åboulevarden 80, 8000 Århus<br />
C (Cirius 306)<br />
På vegne af Jens Jørgen Dyrberg har (JUB) fremsendt forslag <strong>til</strong> ændring af kommuneplanens<br />
rammebestemmelser for området ved Onsholt i den vestligste del af Viby. Jens Jørgen Dyrberg<br />
ejer størstedelen af området, der er ca. 90 ha. Området ligger i Hasselager mellem Grøfthøjparken,<br />
motorvejen <strong>og</strong> jernbanen.<br />
JBU refererer <strong>til</strong>, at der i juni 2008 er indsendt et forslag <strong>til</strong> disponering af området <strong>til</strong> henholdsvis<br />
erhverv <strong>og</strong> boliger. I forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 er arealerne medtaget – men næsten<br />
udelukkende som erhverv <strong>og</strong> rekreativt område med undtagelse af et lille område <strong>til</strong> boliger.<br />
På den baggrund er fremsendt nyt forslag med alternativ, der menes i høj grad at <strong>til</strong>godese<br />
kommuneplanforslagets intentioner, men som <strong>og</strong>så giver mulighed for at opføre flere boliger.<br />
Vejadgang<br />
Den primære vejadgang <strong>til</strong> den vestlige del af området vil ske fra Genvejen <strong>og</strong> <strong>til</strong> den østlige<br />
del af området fra Onsholtgårdsvej.<br />
Det kunne overvejes at etablere en vejforbindelse mellem Onsholtgårdsvej <strong>og</strong> Genvejen for at<br />
afvikle trafikken på en mere smidig måde <strong>og</strong> for at skabe en bedre vejmæssig sammenhæng<br />
<strong>og</strong> derved give mulighed for at aflaste trafikken omkring Grøfthøjparken.<br />
Som supplement <strong>til</strong> den eksisterende vejstruktur mod øst er der mulighed for at etablere en ny<br />
vejadgang via en underføring ved jernbanen.<br />
Forslag <strong>til</strong> ændring af rammeområder, som foreslået i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009<br />
Området ligger i et attraktivt kuperet terræn. JUB vurderer således, at området med sin beliggenhed<br />
tæt på Århus <strong>og</strong> overordnet vejnet bør anvendes <strong>til</strong> flere boliger end kommuneplanforslaget<br />
giver mulighed for.<br />
Side 136 af 190
JUB foreslår, at kommuneplanrammerne justeres, som det fremgår af skitsen. De væsentligste<br />
ændringer i forhold <strong>til</strong> kommuneplanforslaget er et udlæg af ca. 4,9 ha <strong>til</strong> boliger vest for området<br />
for lokalplan 813.<br />
Det anføres, at det rekreative areal mellem boligområdet <strong>og</strong> erhvervsområdet er meget kuperet,<br />
<strong>og</strong> derfor ikke vil kunne anvendes <strong>til</strong> boldbaner. Det foreslås på den baggrund, at det rekreative<br />
område i bredden reduceres <strong>til</strong> ca. 60 m i stedet for de ca. 100 m, der er angivet i<br />
kommuneplanforslaget.<br />
Ud over udlæg af ca. 4,9 ha <strong>til</strong> boliger vest for lokalplan 813 er de væsentligste ændringer:<br />
• Udlæg af ca. 2,8 ha <strong>til</strong> boliger syd for adgangsvejen – idet der skal tages særlig højde<br />
for støj <strong>og</strong> vibrationer fra jernbanen.<br />
• Udlæg af ca. 5,9 ha <strong>til</strong> boliger nord for det eksisterende rammeområde, så afstanden <strong>til</strong><br />
motorvejen bliver den samme som på nordsiden af motorvejen.<br />
• Grænsen for erhvervsområdet rykkes ligeledes nærmere motorvejen, så afstanden svarer<br />
<strong>til</strong> den eksisterende afstand nord for motorvejen.<br />
• Det rekreative areal mellem boligområde <strong>og</strong> erhvervsområde flyttes mod vest <strong>og</strong> reduceres<br />
i bredden med ca. 40 m.<br />
Der bør arbejdes med en sammenhængende beplantning inden for afstandszonen <strong>til</strong> motorvejen.<br />
Da området ligger højere end motorvejen vil eventuelle støjgener på forhånd være mindsket<br />
n<strong>og</strong>et.<br />
Alternativt forslag<br />
Såfremt Århus Kommune ikke vurderer, at hovedforslaget er fremkommeligt, foreslås et alternativ.<br />
Idéen er her at give mulighed for at opføre boliger i et blandet bolig- <strong>og</strong> erhvervsområde.<br />
Denne anvendelse vil sandsynligvis indebære, at den kommende vejadgang fra Genvejen skal<br />
føres igennem <strong>til</strong> Onholtsgårdsvej. Derved forventes det blandt andet, at den nuværende trafikbelastning<br />
af vejene omkring Grøfthøjparken kan mindskes.<br />
Væsentligste ændringer i forhold <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 er:<br />
• Udlæg af ca. 2,8 ha <strong>til</strong> boliger syd for adgangsvejen – idet der skal tages særlig højde<br />
for støj <strong>og</strong> vibrationer fra jernbanen.<br />
• Udlæg af ca. 5,9 ha <strong>til</strong> boliger nord for det eksisterende rammeområde, så afstanden <strong>til</strong><br />
motorvejen bliver den samme som på nordsiden af motorvejen.<br />
• Udlæg af areal <strong>til</strong> blandet bolig- <strong>og</strong> erhvervsområde – der foreslås disponeret med erhverv<br />
nærmest motorvej <strong>og</strong> jernbane <strong>og</strong> boligerne placeret midt i området.<br />
• Grønt rekreativt areal mellem erhvervsområdet <strong>og</strong> området <strong>til</strong> blandet bolig <strong>og</strong> erhverv.<br />
• Grænsen for erhvervsområdet rykkes nærmere motorvejen, så afstanden svarer <strong>til</strong> den<br />
eksisterende afstand nord for motorvejen.<br />
Side 137 af 190
• Der etableres en gennemgående vej mellem Genvejen <strong>og</strong> Onsholtgårdsvej, der skal sikre<br />
nem adgang fra boliger <strong>til</strong> henholdsvis Genvejen <strong>og</strong> institutioner <strong>og</strong> butikker omkring<br />
Grøfthøjparken.<br />
JBU anmoder om at kunne forelægge forslaget i forbindelse med den politiske behandling af<br />
Kommuneplan 2009.<br />
4.43 Bech-Bruun Advokatfirma v/Flemming Dahl, Frue Kirkeplads 4, 8100<br />
Århus C (Cirius 314)<br />
Som advokat for P. Clausen Fiskehandel A/S, Nordhavn Ejendomme A/S <strong>og</strong> AFI Ejendomme<br />
A/S gør Flemming Dahl indsigelse i relation <strong>til</strong> rammeområde 06.03.04 ER – idet følgende anføres:<br />
Der har gennem de seneste år været arbejdet med både helhedsplan <strong>og</strong> dispositionsplan, der<br />
<strong>og</strong>så omfatter det konkrete rammeområde. Af begge planer fremgår, at det er af væsentlig betydning,<br />
at området bevarer sin karakter <strong>og</strong> det eksisterende miljø omkring lystbådehavnen <strong>og</strong><br />
de erhverv, der drives fra blandt andet de tre klienters ejendomme.<br />
De rammebestemmelser, der er fastlagt i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 svarer <strong>til</strong> de gældende<br />
bestemmelser. Det er imidlertid opfattelsen, at rammebestemmelserne ikke er <strong>til</strong>strækkelige <strong>til</strong><br />
at sikre dels en bevaring af det eksisterende erhverv <strong>og</strong> miljø, der er i området, dels at sikre<br />
en udbygning.<br />
Det foreslås, at rammebestemmelserne justeres med henblik på en lokalplanlægning af området<br />
uden en ændring af kommuneplanen. Anvendelsen bør justeres, således at der gives mulighed<br />
for dels udvidelse af de eksisterende erhverv, dels etablering af andre former for erhverv,<br />
der vil fremme de erhverv <strong>og</strong> det miljø, der allerede forefindes i området.<br />
Derudover bør rammebestemmelserne <strong>og</strong>så kunne rumme en fornøden udbygning af området.<br />
Umiddelbart skønnes det at være muligt inden for den <strong>til</strong>ladte bygningsmasse på 12.000 m 2 .<br />
Arealanvendelsen i øvrigt bør <strong>og</strong>så <strong>til</strong>passes muligheden for at drive virksomhed fra både de<br />
eksisterende bygninger <strong>og</strong> fra eventuelt nybyggeri. Der skal <strong>og</strong>så være mulighed for blandt<br />
andet at anvende ubebyggede arealer <strong>til</strong> parkering med henblik på at skabe ordnede forhold i<br />
området.<br />
Hensynet <strong>til</strong> de eksisterende virksomheder <strong>og</strong> arbejdspladser, der findes i området, må veje<br />
tungt ved fastlæggelsen af rammerne for den fortsatte udnyttelse af området. En fastholdelse<br />
af de nuværende snævre muligheder for anvendelse af bygningerne i området indeholder en<br />
risiko for virksomhedslukninger med den følge, at områdets karakter <strong>og</strong> miljø ikke vil kunne<br />
bevares på sigt. Og arbejdspladser vil gå tabt.<br />
4.44 Via Biler A/S v/direktør Erik Rasmussen, Chr. X’s Vej 203, 8270 Højbjerg<br />
(Cirius 335)<br />
Erik Rasmussen (ER) oplyser, at Via Biler A/S i dag driver Toyota bilhuse fra følgende adresser:<br />
Århus Syd<br />
• Søren Nymarks Vej 2, Højbjerg<br />
• Chr. X’s Vej 205, Højbjerg<br />
Århus Nord<br />
• Øsselbjergvej 1, 3, 5, 7, 9, 11 <strong>og</strong> 13, Egå.<br />
Side 138 af 190
Alle de nævnte ejendomme, bortset fra Øsselbjergvej 1, ejes af Via Bilers ejerkreds. Selskabet<br />
har forkøbsret <strong>til</strong> Øsselbjergvej 1 – som kan gøres gældende i tidsrummet fra 31. december<br />
2010 <strong>til</strong> 1. juli 2013. Forkøbsretten agtes udnyttet.<br />
ER anfører, at man hos Via Biler aktuelt overvejer de rigtige fremtidige placeringer af Toyota<br />
bilhuse i Århus-området. Muligheden for at foretage fremadrettede investeringer har nær<br />
sammenhæng med muligheden for et salg af de nuværende ejendomme på gunstige vilkår.<br />
Kontakten <strong>til</strong> mulige købere viser, at detailhandel kan være en mulighed, da mange af disse<br />
virksomheder har vækst (selv under den nuværende finansielle krise).<br />
Kommuneplanmæssigt anmodes der om, at rammebestemmelserne for de nævnte ejendomme<br />
ændres <strong>til</strong> detailhandel.<br />
4.45 Wind Estate A/S v/Jens Petri, Hellendrupvej 33, 8370 Hadsten (Cirius<br />
348)<br />
Med baggrund i en dial<strong>og</strong> med områdets lodsejere fremsender Wind Estate 2 forslag om placering<br />
af 3 nye vindmøller ved Hårup. Konkret er ansøgningen fremsendt på vegne af Susanne<br />
<strong>og</strong> Erik Bredholt.<br />
Der ansøges om ops<strong>til</strong>ling af vindmøller med en totalhøjde op <strong>til</strong> 131 m, afhængig af fabrikat<br />
<strong>og</strong> model. Inden for en totalhøjde på 131 m vil det være muligt at placere både en Siemens<br />
vindmølle på 2,3 MW eller en Vestas på enten 1,8 MW eller 3,0 MW.<br />
I området ved Hårup er det muligt at ops<strong>til</strong>le fra 3-4 vindmøller, afhængig af hvilke mønstre<br />
møllerne ops<strong>til</strong>les i.<br />
Wind Estate har vurderet 2 alternativer:<br />
• I det primære alternativ ops<strong>til</strong>les 3 vindmøller i en række nord/syd, gående parallelt<br />
med de eksisterende 5 møller.<br />
Alle afstands- <strong>og</strong> støjkrav kan overholdes.<br />
Energiproduktionen vil være på ca. 20 GWh om året.<br />
• I alternativ 2 ops<strong>til</strong>les 3 vindmøller, næsten parallelt med de 5 eksisterende vindmøller i<br />
nord/syd gående retning. Denne placering vil give en lidt længere afstand <strong>til</strong> beboerne i<br />
den sydøstlige del af området.<br />
Alle afstands- <strong>og</strong> støjkrav kan overholdes.<br />
Energiproduktionen vil være på ca. 20 GWh om året.<br />
Wind Estate vurderer det ikke for nødvendigt at sanere de 5 eksisterende vindmøller, vurderet<br />
på følgende forhold:<br />
• Der vil være et samfundsmæssigt tab på ca. 15 mio. kr., idet vindmøllerne vil kunne<br />
køre mange år endnu.<br />
• Det forhold, at der s<strong>til</strong>les krav om fjernelse af de eksisterende vindmøller, kan medføre,<br />
at projektet ikke kan gennemføres – da der næppe vil kunne opnås enighed om økonomisk<br />
kompensation <strong>til</strong> de eksisterende vindmølleejere.<br />
Side 139 af 190
• En ops<strong>til</strong>ling af yderligere 3 vindmøller vil støj- <strong>og</strong> skyggemæssigt ikke belaste området<br />
yderligere. En ops<strong>til</strong>ling af yderligere 3 vindmøller vil endvidere give den største afstand<br />
<strong>til</strong> den nye udstykning mellem Mejlby <strong>og</strong> Hårup.<br />
Der skulle ikke være n<strong>og</strong>en problemer med at overholde støjgrænserne ved områdets ejendomme<br />
ved de to alternativer. Det må således komme an på en nærmere vurdering, om der<br />
skal vælges en Siemens eller Vestas vindmølle.<br />
Møllernes gene i forhold <strong>til</strong> Mejlby <strong>og</strong> Hårup vil være mindst ved at ops<strong>til</strong>le 3 nye vindmøller<br />
øst for de eksisterende. En ops<strong>til</strong>ling af 4 nye vindmøller vurderes heller ikke at give mindre<br />
gener for naboerne i Lindå.<br />
I henhold <strong>til</strong> den nye VE-lov får naboerne mulighed for at investere i vindmølleprojektet. Ligeledes<br />
får naboer mulighed for at få vurderet et eventuelt værditab på ejendommen, <strong>og</strong> eventuel<br />
erstatning betales af vindmølleprojektet.<br />
Århus Kommune anmodes om et møde, hvor de fremsendte alternativer <strong>og</strong> eventuelle problems<strong>til</strong>linger<br />
<strong>og</strong> fokuspunkter nærmere kan drøftes.<br />
4.46 Wind Estate A/S v/Jens Petri, Hellendrupvej 33, 8370 Hadsten (Cirius<br />
350)<br />
Wind Estate har i et samarbejde med lodsejer Rasmus Juhl Rasmussen (Skårupgård) indsendt<br />
ansøgning om forslag <strong>til</strong> placering af vindmøller syd for Todbjerg.<br />
Der ansøges om ops<strong>til</strong>ling af vindmøller med en totalhøjde op <strong>til</strong> 131 m, afhængig af fabrikat<br />
<strong>og</strong> model. Inden for en totalhøjde på 131 m vil det være muligt at placere både en Siemens<br />
vindmølle på 2,3 MW eller en Vestas på enten 1,8 MW eller 3,0 MW.<br />
I området ved Todbjerg er det muligt at ops<strong>til</strong>le fra 2-5 vindmøller, afhængig af hvilke mønstre<br />
møllerne ops<strong>til</strong>les i.<br />
Wind Estate har vurderet 3 alternativer:<br />
• I det primære alternativ ops<strong>til</strong>les en række med 3 vindmøller i en række sydvest/nordøst<br />
gående række.<br />
Alle afstands- <strong>og</strong> støjkrav kan overholdes.<br />
Energiproduktionen vil være på ca. 20 GWh om året.<br />
• I alternativ 2 ops<strong>til</strong>les 2 vindmøller i en nord/syd gående retning. Denne placering vil<br />
give en n<strong>og</strong>et dårligere udnyttelse af området, da der kun er tale om 2 vindmøller.<br />
Alle afstands- <strong>og</strong> støjkrav kan overholdes.<br />
Energiproduktionen vil være på ca. 13 GWh om året.<br />
• I alternativ 3 ops<strong>til</strong>les 5 vindmøller i en vest/øst gående retning langs højspændingsmaterne.<br />
Denne placering vil være den bedst mulige udnyttelse af området – men forbundet<br />
med problemer.<br />
Der kan ikke overholdes afstands- <strong>og</strong> støjkrav <strong>til</strong> LilleTodbjerg 8. Det betyder, at der<br />
skal opnås enighed med ejeren om nedlæggelse af boligen.<br />
Energiproduktionen vil være på ca. 30 GWh om året.<br />
Der skulle ikke være n<strong>og</strong>en problemer med at overholde støjgrænserne ved områdets ejendomme<br />
ved alternativ 1 <strong>og</strong> 2.<br />
Side 140 af 190
Møllernes gene i forhold <strong>til</strong> Todbjerg Tårnet vil være mindst i alternativ 2 <strong>og</strong> 3, hvor nærmeste<br />
vindmølle vil være ca. 1 km derfra.<br />
I henhold <strong>til</strong> den nye VE-lov får naboerne mulighed for at investere i vindmølleprojektet. Ligeledes<br />
får naboer mulighed for at få vurderet et eventuelt værditab på ejendommen, <strong>og</strong> eventuel<br />
erstatning betales af vindmølleprojektet.<br />
Århus Kommune anmodes om et møde, hvor de fremsendte alternativer <strong>og</strong> eventuelle problems<strong>til</strong>linger<br />
<strong>og</strong> fokuspunkter nærmere kan drøftes.<br />
4.47 Jordbrugets UddannelsesCenter Århus v/direktør Claus Christensen,<br />
Damgårds Allé 5, 8330 Beder (Cirius 352)<br />
Jordbrugets UddannelsesCenter Århus (JU) har fremsendt en række bemærkninger <strong>og</strong> forslag<br />
<strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009:<br />
Lokalsamfund Beder-Malling<br />
A. Starupvej i Malling<br />
Det foreslås, at JU’s ejendom i Malling – matr. nr. 4v, 4ag, 4a, 4ae <strong>og</strong> 4z – udlægges som byvækstområde<br />
med henblik på eventuel senere overførsel fra landzone <strong>til</strong> byzone. Anvendelsen<br />
ønskes fastlagt <strong>til</strong> boliger, institutioner <strong>og</strong> lettere erhverv.<br />
Baggrunden er, at JU i løbet af n<strong>og</strong>le år forventer at kunne nedlægge skolens afdeling i Malling<br />
for at koncentrere skoledriften i Beder <strong>og</strong> eventuelt på andre af skolens afdelinger. Skolen i<br />
Malling vil i de kommende år blive omgivet af boligområder. Driften vil således i endnu højere<br />
grad end i dag skulle <strong>til</strong>passes bymæssig bebyggelse <strong>og</strong> på sigt formentlig afvikles. De pågældende<br />
arealer omfatter kun i begrænset omfang produktionsjord, idet det meste af arealet i<br />
dag rummer undervisningsbygninger, kostskole, driftsbygninger <strong>og</strong> park.<br />
Et udlæg af arealerne <strong>til</strong> byvækstområde vil give mulighed for at skabe et sammenhængende<br />
bolig-/institutionsområde på Starupvej i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> det nye boligområde syd for skolen –<br />
hvor byggemodning har været igangsat, men p.t. er sat i bero. Samtidig vurderes Malling at<br />
kunne opnå en væsentlig miljømæssig gevinst, såfremt skolens landbrugs- <strong>og</strong> hesteaktiviteter<br />
blev flyttet <strong>til</strong> en anden lokalitet. For skolens vedkommende vil en flytning <strong>til</strong> gengæld kun være<br />
realistisk, hvis afdelingen kan afhændes uden landbrugspligt <strong>og</strong> med mulighed for, at arealet<br />
blandt andet kan udnyttes <strong>til</strong> boligbebyggelse.<br />
B, Ny by ved Malling<br />
Det anføres, at JU tidligere i forbindelse med Planstrategi 2008 har rejst indsigelse mod inddragelse<br />
af skolens ejendom, Bredballegård, i perspektivområdet for en ny by vest for Malling.<br />
Denne insigelse gentages.<br />
Indsigelsen er blandt andet begrundet med følgende:<br />
• Etablering af ny by vil medføre, at skolen på sigt må nedlægge sin Bredballegårdafdeling.<br />
• Bredballegård er en afgørende forudsætning for opretholdelse af skolens landbrugsafdeling,<br />
<strong>og</strong> dermed for skolens profil <strong>og</strong> elevgrundlag.<br />
• JU vil med den påtænkte udpegning af ny by ved Malling reelt være låst fast i forhold <strong>til</strong><br />
udvikling <strong>og</strong> investeringer i en ukendt årrække – <strong>og</strong> uden sikkerhed for, at den planlagte<br />
by n<strong>og</strong>ensinde bliver realiseret.<br />
Side 141 af 190
• Skolen har ikke mulighed for at flytte aktiviteterne <strong>til</strong> andre af skolens afdelinger.<br />
Tværtimod har JU arbejdet for at flytte landbrugsaktiviteterne ud af det bynære miljø i<br />
Malling, herunder solgt jord <strong>til</strong> Århus Kommune <strong>til</strong> byudvikling.<br />
• Det påpeges, at der kun skal foretages en mindre justering af arealudlægget for ny by<br />
ved Malling for at undgå de beskrevne konsekvenser. Derimod vil en fastholdelse kunne<br />
få uddannelsesmæssige, planlægningsmæssige <strong>og</strong> økonomiske negative konsekvenser<br />
for skolen.<br />
På den baggrund foreslås perspektivområdet ændret, således at det ikke omfatter JU’s ejendom.<br />
Dette vil kunne ske uden at medføre væsentlige arealindskrænkninger, ligesom afstanden<br />
fra Bredballegårds staldanlæg <strong>til</strong> det nye byområde vil være <strong>til</strong>strækkeligt <strong>til</strong> at undgå gener<br />
fra driften. Disse gener er i øvrigt meget begrænsede.<br />
I øvrigt har JU en forventning om, at der ikke fastlægges planmæssige begrænsninger, som<br />
kan forhindre en fortsat mulighed for at udbygge Bredballegård med nybyggeri samt at renovere<br />
eksisterende bygninger inden for de nugældende rammer.<br />
C. Beder-Bering vejen<br />
JU konstaterer, at linieføringen for Beder-Bering vejen på de kendte forslag ser ud <strong>til</strong> enten at<br />
gå meget tæt på JU’s ejendom, Bredballegård, eller at gå hen over denne.<br />
Der opfordres derfor <strong>til</strong>, at der ved den endelig projektering af vejen tages hensyn <strong>til</strong> skolens<br />
afdeling, herunder de driftsmæssige forhold på landbrugsejendommen <strong>og</strong> mulighederne for<br />
eventuelt at udvide driftsbygninger på gården.<br />
Lokalsamfund Mårslet<br />
A. Område vest for Oddervej ved Beder<br />
JU har en vision om at skabe sammenhæng mellem skolen, Vilhelmsborg <strong>og</strong> det åbne land.<br />
Formålet er at etablere et samlet grønt uddannelsescenter i området <strong>og</strong> samtidig åbne for befolkningens<br />
adgang <strong>til</strong> såvel landbrug som det omliggende åbne land.<br />
Det foreslås derfor, at der i Kommuneplan 2009 skabes mulighed for at etablere ny landbrugsdrift<br />
<strong>til</strong> undervisningslandbrug <strong>og</strong> andre jordbrugsaktiviteter på et areal, der er afgrænset af<br />
Oddervej mod øst <strong>og</strong> af Vilhelmsborgvej mod nord. Mod vest <strong>og</strong> syd foreslås afgrænsningen at<br />
følge matriklerne Vilhelmsborg Hgd., matr. nr. 1ac <strong>og</strong> 1ad.<br />
Forslaget skal ses på baggrund af kommuneplanens forslag om etablering af ny by ved Malling<br />
– som på længere sigt vil kunne vanskeliggøre opretholdelsen af skolens aktiviteter på Bredballegård.<br />
Forslaget skal skabe mulighed for på længere sigt efter aftale <strong>og</strong> nærmere forhandling med<br />
Århus Kommune:<br />
• At flytte aktiviteterne fra Bredballegård.<br />
• At skabe sammenhæng mellem skolens arealer i Beder på øst- <strong>og</strong> vestsiden af Oddervej.<br />
B. Vilhelmsborg<br />
I forbindelse med overvejelserne om salg af skolen i Malling indgår forskellige løsninger for<br />
etablering af erstatningsfaciliteter. I den sammenhæng overvejes <strong>og</strong>så, om der i et tæt samarbejde<br />
med Århus Kommune kan sikres muligheder for at etablere et ”grønt” uddannelsescenter<br />
på Vilhelmborgs jorder – blandt andet indeholdende nye undervisnings- <strong>og</strong> praktikfaciliteter<br />
inden for hesteområdet.<br />
Side 142 af 190
Det foreslås derfor, at der i Kommuneplan 2009 skabes planmæssige muligheder for, at projektet<br />
kan realiseres. Det er vanskeligt for JU at vurdere de nuværende muligheder i den gældende<br />
lokalplan. Sandsynligheden taler d<strong>og</strong> for, at der skal ske ændringer.<br />
Lokalsamfund Skejby – Christiansbjerg<br />
JU anfører, at skolen ejer ca. 21 ha (matr. nr. 11b Skejby jorder), afgrænset af blandt andet<br />
Udkærsvej <strong>og</strong> Herredsvej. For området er godkendt en lokalplan, som sikrer skolen adgang <strong>til</strong><br />
at opføre en ny landbrugsskole, herunder beboelse/værelser <strong>til</strong> indkvartering af elever, studerende<br />
<strong>og</strong> personale. Arealet er <strong>til</strong>lige for størstedelens vedkommende omfattet af Kommuneplan<strong>til</strong>læg<br />
107 vedrørende Det Nye Universitetshospital.<br />
Det oplyses, at JU er blevet kontaktet af Region Midtjylland om salg af arealet <strong>til</strong> sygehusrelaterede<br />
formål <strong>og</strong> derudover <strong>til</strong> forlægning af Herredsvej, jf. lokalplan 850. I den forbindelse<br />
pågår der hos JU dels overvejelser om salg <strong>til</strong> regionen, dels overvejelser om et mageskifte<br />
mellem skolen <strong>og</strong> Århus Kommune for at frigøre det omtalte areal samtidig med, at skolens<br />
byggemuligheder i området fastholdes.<br />
Da disse forhandlinger <strong>og</strong> overvejelser endnu ikke er afsluttede, foreslår JU, at der i Kommuneplan<br />
2009 sikres planmæssig mulighed i området – som med yderligere lokalplanlægning<br />
kan bringes i anvendelse <strong>til</strong> opførelse af en ny landbrugsskole. JU foreslår arealer i tæt <strong>til</strong>knytning<br />
<strong>til</strong> Landbrugets Rådgivningscenter <strong>og</strong> tæt på letbane <strong>og</strong> den forlagte Herredsvej. Derved<br />
sikres skolen den udvidelsesmulighed, som man allerede ved købet af arealet i 1989 sikrede<br />
sig.<br />
Forslaget skal <strong>og</strong>så ses i lyset af visionen om etablering af Agro Food Park Skejby med overvejelser<br />
mellem Dansk Landbrugsrådgivning i Skejby, Agri Tech (Århus Universitet), Dansk Jordbrugsforskning<br />
<strong>og</strong> JU m.fl. om eventuel etablering af et fælles kombineret rådgivnings-, forsknings-<br />
<strong>og</strong> videncenter inden for jordbrugsområdet. Etableringen vil i så fald formentlig skulle<br />
ske i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> Landbrugets Rådgivningscenter – hvorfor en mulighed for etablering af en<br />
ny JU-afdeling i området forekommer indlysende.<br />
Afslutningsvis håber JU, at der ved den politiske behandling af Kommuneplan 2009 i videst<br />
muligt omfang vil kunne tages hensyn <strong>til</strong> <strong>og</strong> højde for skolens ønsker <strong>og</strong> planer. Som en af de<br />
førende jordbrugsskoler i Danmark <strong>og</strong> den eneste af sin art, er det vigtigt, at udviklingen kan<br />
fortsætte <strong>og</strong> dermed fastholde <strong>og</strong> styrke positionen – <strong>og</strong>så <strong>til</strong> gavn for Århus som uddannelsesby.<br />
4.48 Arkitema K/S v/Sten Gissel, Frederiksgade 32, 8000 Århus C (Cirius<br />
358)<br />
På vegne af TK Development anmoder Arkitema om en revurdering af rammerne for matr. nr.<br />
1az, 1dd, 1dc, 1db, <strong>og</strong> 1da Bjødstrup by. Ejendommen rummer i henhold <strong>til</strong> gældende <strong>til</strong>ladelse<br />
mulighed for at opføre maksimalt 3.000 m 2 butiksareal <strong>til</strong> særligt pladskrævende varer. På<br />
ejendommen er for nuværende brutto opført 2.490 m 2 butikslejemål.<br />
TK Development ønsker at etablere en butik med salg af dagligvarer med en bruttostørrelse på<br />
1.000 m 2 . Området vurderes at være underforsynet med dagligvarer. De nærmeste naboer<br />
”Håndværkerparken” med 805 boliger <strong>og</strong> ”Kalkærparken” med 120 boliger har ikke andre nære<br />
indkøbsmuligheder end en lille Spar købmand på Urmagertoften.<br />
Arkitema oplyser, at det ønskede vil kræve følgende ændringer i forhold <strong>til</strong> det gældende plangrundlag:<br />
Side 143 af 190
• Overskridelse af ejendommens maksimale ramme på 3.000 m 2 med 140 m 2 butiksareal.<br />
• Ændring af anvendelsesbestemmelsen fra pladskrævende <strong>til</strong> dagligvarer.<br />
TK Development er opmærksom på at undgå for stor trafikbelastning ved indkørslen mod<br />
Bjødstrupvej. Det foreslås derfor at fordele trafikken med ud- <strong>og</strong> indkørsel både fra Bjødstrupvej<br />
<strong>og</strong> Axel Kiersvej. Ejendommen suppleres med 40 p-pladser i forhold <strong>til</strong> de eksisterende.<br />
4.49 Arkitema K/S v/Sten Gissel, Frederiksgade 32, 8000 Århus C (Cirius<br />
359)<br />
På vegne af TK Development har Arkitema fremsendt principiel forespørgsel om etablering af<br />
et byggeri med indhold af en dagligvarebutik <strong>og</strong> boliger på ejendommen Møllevangs Allé 120 –<br />
matr. nr. 117sv Århus markjorder.<br />
Der er tidligere givet afslag på en <strong>til</strong>svarende anmodning med henvisning <strong>til</strong> nærheden <strong>til</strong> Storcenter<br />
Nord.<br />
Den aktuelle anmodning begrundes med følgende forhold:<br />
Delområde 13.02.14 BO, hvor ejendommen er beliggende, rummer mulighed for at planlægge<br />
for dagligvarebutikker på op <strong>til</strong> 1.000 m 2 – såfremt der udarbejdes lokalplan.<br />
Det er Arkitemas opfattelse, at eftersom Storcenter Nord er beliggende i særskilt delområde,<br />
adskilt af en væsentlig indfaldsvej – Paludan Müllers Vej – vil en dagligvarebutik i område<br />
13.02.14 BO primært henvende sig lokalt <strong>til</strong> beboere i dette delområde.<br />
Etablering af dagligvarebutik er en nødvendighed for at gennemføre det ovenpå beliggende boligprojekt.<br />
Dette projekt har siden den første anmodning fået fornyet aktualitet, da der nu er<br />
stor efterspørgsel på mindre 2-rums lejeboliger i området, <strong>og</strong> byen som helhed. Boligerne forventes<br />
overdraget <strong>til</strong> Boligforeningen Ringgården, der vil forestå udlejningen.<br />
Der er vedlagt en beskrivelse af projektets indhold, arealberegning, bygningshøjder, udnyttelsesgrad,<br />
parkeringsforhold m.v.<br />
4.50 Schønherr Landskab v/Henning Nørgaard, Blegindvej 42, 8362 Hørning<br />
(Cirius 365)<br />
Med henvisning <strong>til</strong> en vedlagt folder anmoder Henning Nørgaard om ændring af anvendelsesmulighederne<br />
for området, omfattet af matr. nr. 3a Børup i Tranbjerg.<br />
Grunden bliver i dag anvendt <strong>til</strong> landbrug. Ejer søger om <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at opføre en bebyggelse<br />
på grunden, der fra 1963 <strong>til</strong> 2003 var kategoriseret som byzone.<br />
Ejer er inds<strong>til</strong>let på at forpligte sig <strong>til</strong> i projektet at indarbejde en række af kommunens helt<br />
overordnede hensigter, som de er beskrevet i Hovedstrukturforslaget. Projektet vil således have<br />
særlig fokus på:<br />
• BYEN OG DET GRØNNE. Skovrejsning <strong>og</strong> rekreative arealer.<br />
• INFRASTRUKTUREN. Kobling <strong>til</strong> det globale <strong>og</strong> lokale netværk.<br />
• DEN MANGFOLDIGE BY. Variationer i bebyggelsesstruktur.<br />
• DEN MILJØRIGTIGE BY. Bæredygtighed <strong>og</strong> skærpede energikrav.<br />
• SOCIAL MANGFOLDIGHED. Boliger <strong>til</strong> forskellige beboerkategorier.<br />
Side 144 af 190
Temaerne er nærmere beskrevet i folderen.<br />
4.51 Tækker Group v/Jørn Tækker, Toldkammeret, Nordhavnsgade 1-3, 2.<br />
tv., 8000 Århus C (Cirius 392)<br />
Jørn Tækker (JT) har fremsendt et høringssvar, der drejer sig om den nye by ved Elev.<br />
Indledningsvis <strong>til</strong>slutter JT sig kommuneplanforslagets ambitiøse målsætninger for så vidt angår<br />
klimaområdet, en bæredygtig byudvikling <strong>og</strong> infrastruktur. Det er bærende <strong>og</strong> centrale<br />
værdier, som <strong>og</strong>så bliver grundlaget for den fremtidige udvikling af den nye by ved Elev.<br />
JT understreger, at Århus Kommune allerede har vist sit engagement <strong>og</strong> ejerskab <strong>til</strong> en bæredygtig<br />
byudvikling ved at indgå som aktør i udarbejdelsen af værdigrundlaget for den kommende<br />
helhedsplan for ”Elev Bakker”. Tækker Group <strong>og</strong> CEBRA ønsker i den sammenhæng at<br />
kvittere med n<strong>og</strong>le konstruktive indspark <strong>til</strong> den videre udarbejdelse af Kommuneplan 2009.<br />
Dette høringssvar erstatter en tidligere fremsendt <strong>til</strong>kendegivelse af 25. august 2008.<br />
Konkret ønskes, at følgende punkter tages i betragtning i Kommuneplan 2009:<br />
• Tidsmæssig opprioritering af Elev Bakker.<br />
• Befolkningsvolumen kvalificeres i helhedsplanen.<br />
• Udvidelse af perspektivarealets vestlige <strong>og</strong> sydlige afgrænsning.<br />
• Stationsnærhed.<br />
• Vejadgange.<br />
Tidsmæssig opprioritering af Elev Bakker<br />
Af det fremlagte kommuneplanforslag fremgår det, at perspektivarealet ved Elev vil blive planlagt<br />
i perioden 2010-2013, således at arealet helt eller delvist kan inddrages i rammerne i forbindelse<br />
med Kommuneplan 2013.<br />
Den kollektive infrastruktur <strong>og</strong> i særdeleshed letbanen er én af de bærende værdier for udviklingen<br />
af den nye by. Som det delvist fremgår af kommuneplanforslaget, er det lettere at etablere<br />
midlertidige buslinier <strong>til</strong> et befolket område end at skaffe kunde- <strong>og</strong> driftsgrundlag <strong>til</strong> en<br />
letbane på bar mark. Derfor anser JT samtidighed i udvikling af et nyt byområde <strong>og</strong> infrastrukturen<br />
som en meget vigtig <strong>og</strong> gensidig præmis for bæredygtighed.<br />
I denne sammenhæng gælder det <strong>til</strong> enhver tid om at udnytte de fordele, der følger af høj- <strong>og</strong><br />
lavkonjunkturer. Tiden lige nu er således gunstig for blandt andet boligforeninger <strong>til</strong> at iværksætte<br />
nyt udlejningsbyggeri <strong>og</strong> samtidig <strong>til</strong>føre området beboerprofiler, der vil være fremtidige<br />
brugere af letbanen <strong>og</strong> som kan bidrage <strong>til</strong> byens mangfoldige beboersammensætning. Det<br />
økonomiske grundlag i den bæredygtige udvikling formes allerede nu.<br />
Det handler om at igangsætte en positiv spiral for letbanen <strong>og</strong> derved sikre dens bæredygtighed<br />
<strong>og</strong> succes. Et stort kundegrundlag medfører en sikker drift. Samtidig udgør letbanen en<br />
attraktiv transportform, hvor frekvens <strong>og</strong> yderligere driftsikkerhed vil kunne øges med et voksende<br />
kundegrundlag.<br />
Et andet væsentligt aspekt er markedsføringsværdien af bæredygtighed. Skal bæredygtighed<br />
udvikles <strong>til</strong> et videnserhverv <strong>og</strong> blive et kendetegn for Århus Kommune, er det bedre at være<br />
på forkant med udviklingen end bagefter. Det er i denne tid, at opbakningen <strong>og</strong> interessen fra<br />
fonde, virksomheder, borgere <strong>og</strong> myndigheder er størst. Derfor er der et godt grundlag for at<br />
medvirke <strong>til</strong> at sikre Århus Kommune som foregangseksempel med konkrete <strong>til</strong>tag <strong>til</strong> en bæredygtig<br />
byudvikling.<br />
Side 145 af 190
JT er opmærksom på, at der vil være en række forskellige undersøgelser <strong>og</strong> formelle procedurer,<br />
som udviklingen skal gennemgå. JT efterspørger imidlertid en smidig behandling af helhedsplanen<br />
for at imødekomme det ønskede, som beskrevet ovenfor. Og JT vil bestræbe sig<br />
på at facilitere udviklingen i nødvendigt omfang.<br />
Befolkningsvolumen kvalificeres i helhedsplan<br />
JT finder det væsentligt, at antallet af beboere i den nye by fastsættes ud fra de kvaliteter, byen<br />
skal have – frem for de kvaliteter, byen kan få, med udgangspunkt i et prædefineret befolkningsvolumen.<br />
Det, der på den ene side giver anledning <strong>til</strong> bekymring omkring øget tæthed,<br />
kan på den anden side være det, der giver mulighed for udvikling af byens identitet <strong>og</strong><br />
byliv.<br />
Det er vigtigt, at Elev Bakker får sin egen identitet <strong>og</strong> et særkende, som gør byen <strong>til</strong> en destination<br />
– der indgår i et samspil <strong>og</strong> frugtbart naboskab med omkringliggende byer <strong>og</strong> Århus<br />
Midtby. Områdets kvarterer skal <strong>og</strong>så sikres individuelle egenskaber <strong>og</strong> identiteter for at gøre<br />
det meningsfuldt at have ærinder <strong>og</strong> bevæge sig imellem disse. En sådan mangfoldighed kræver<br />
<strong>til</strong>bud af forskelligartet karakter, som forudsætter et befolkningsgrundlag.<br />
Der er mange gode argumenter for en øget tæthed med deraf følgende positive følgevirkninger<br />
– som beskrevet i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 – herunder koncentreret bydannelse omkring<br />
letbanestationer, aktivt byliv i bymæssig forstand, ressoucebesparelser i anlægsfase/drift <strong>og</strong><br />
dermed <strong>og</strong>så økonomisk <strong>til</strong>gængelighed for alle.<br />
På miljøsiden vil øget tæthed i den nye by medføre en reduktion af det samlede energiforbrug.<br />
Kombineres strategien eventuelt i sammenhæng med eksisterende systemer <strong>og</strong> forsyning –<br />
eksempelvis ved optimering af energiudnyttelse af returvand, er der gode forudsætninger <strong>til</strong><br />
stede for at indfri ambitiøse klimamål.<br />
JT anmoder på den baggrund om, at antallet af beboere fastlægges ud fra undersøgelser i forbindelse<br />
med udarbejdelsen af helhedsplanen. Fastlæggelse af byens samlede profil (bosætning,<br />
service <strong>og</strong> erhverv) kan skabe grundlaget herfor. Befolkningsvolumenet fastlægges endeligt<br />
med baggrund i konkrete redegørelser med <strong>til</strong>hørende dokumentation.<br />
Udvidelse af perspektivarealets vestlige <strong>og</strong> sydlige afgrænsning<br />
JT bemærker, at det område, der i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009, er udpeget som perspektivareal,<br />
<strong>og</strong> som har dannet grundlag for JT’s vision for Fremtidens Forstad, er afgrænset mod<br />
vest omtrent ved matriklerne 2a, 5h, 5q <strong>og</strong> 5p.<br />
Det er JT’s overbevisning, at man vil opnå en mere harmonisk udvikling af den nye by, hvis<br />
man <strong>og</strong>så inddrager arealet mellem den nuværende grænse <strong>og</strong> Lisbjerg Skov som perspektivareal.<br />
En naturlig grænse dannes af bækken ved skellet mellem Terp <strong>og</strong> Lisbjerg jorder. Ved at<br />
inddrage dette areal åbnes mulighed for at afslutte byen mod skoven på flere forskellige måder.<br />
Arealet kan f.eks. anvendes <strong>til</strong> eksperimenterende bebyggelse i kombination med plantning<br />
af træer – det vil sige som en skovby med integrerede rekreative arealer <strong>og</strong> på den måde<br />
bidrage <strong>til</strong> den nye bys særegne karakter.<br />
JT gør opmærksom på, at det omtalte areal på nuværende tidspunkt er beliggende i lokalsamfund<br />
26 – men naturligt bør inddrages <strong>og</strong> planlægges i samspil med lokalsamfund 27, herunder<br />
den nye by ved Elev.<br />
Den sydlige grænse, som i kommuneplanforslaget er indtegnet ca. 100 m nord for den nye<br />
motorvejsdiadukt, bør <strong>og</strong>så justeres, så grænsen følger viadukten – <strong>og</strong> således ikke efterlader<br />
et smalt areal mellem perspektivarealet <strong>og</strong> motorvejen. Det synes oplagt at inddrage dette<br />
areal, blandt andet for at <strong>til</strong>godese omstigning mellem kollektiv <strong>og</strong> privat trafik – eventuelt<br />
Side 146 af 190
som et transferia eller et lignende park-and-ride anlæg. Det bør <strong>og</strong>så overvejes, om dette areal<br />
kan anvendes <strong>til</strong> ”motorvejsnær” bebyggelse, f.eks. detailhandel <strong>og</strong> erhverv, som kunne<br />
drage nytte af af eksponeringen <strong>og</strong> nærheden <strong>til</strong> motorvejen.<br />
Endelig foreslås det, at man inddrager området umiddelbart syd-vest for perspektivarealet<br />
med henblik på at skabe en mere l<strong>og</strong>isk afslutning mod Lisbjerg Skov <strong>og</strong> motorvejsdiadukten.<br />
De foreslåede grænseændringer er vist på det medfølgende bilag 1, hvor JT’s jordbesiddelser<br />
samtidig er vist.<br />
Stationsnærhed<br />
Nærhed <strong>til</strong> kollektiv transport er en bærende værdi i udviklingen af Elev Bakker. Der er i kommuneplanforslaget<br />
lagt op <strong>til</strong>, at letbanens tracé føres op <strong>til</strong> midten af perspektivarealet - hvilket<br />
JT bifalder.<br />
Ifølge kommuneplanforslaget opereres med en maksimal afstand fra stationer <strong>til</strong> primær beboelse<br />
på 500-700 m.<br />
JT har indarbejdet 5-minutters-byen som strukturende redskab. Det giver en maksimal afstand<br />
på 400 m <strong>til</strong> udkanten af de bykvarterer, der har en centralt beliggende station. Tilgængelighed<br />
<strong>og</strong> nærhed <strong>til</strong> letbanestationer fra byens øvrige kvarterer stimuleres via grøn infrastruktur<br />
<strong>og</strong> om muligt ved et internt el-shuttle.<br />
På den baggrund anmodes om, at der i de videre undersøgelser af placering af stoppesteder<br />
for letbanen overvejes placering af minimum 2 eller optimalt 3 stationer i den nye by ved Elev.<br />
Der foretrækkes en prioritering, hvorefter centerbebyggelse/midtby er vigtigst <strong>og</strong> som prioritet<br />
2 det sydvestlige hjørne <strong>og</strong> endelig som prioritet 3 det sydøstlige hjørne, som <strong>og</strong>så trafikbetjenes<br />
fra motorvejen via Høvej.<br />
Vejadgang<br />
Selvom ambitionerne <strong>og</strong> værdierne for byens udvikling sigter mod at begrænse privatbilisme <strong>til</strong><br />
<strong>og</strong> fra området, er det for mange mennesker en nødvendig transportform i dagligdagen. Ifølge<br />
JT bør der sikres vejadgang via de omliggende indfaldsveje, hvis der ikke kan etableres direkte<br />
adgang fra motorvejen <strong>til</strong> området.<br />
Fremtidig vejadgang gennem den nuværende fortsættelse af Elevvej ud i Larsmindevej <strong>til</strong> perspektivareal<br />
27.06.10 JO skal sikres i forbindelse med den videre planlægning af perspektivareal<br />
26.03.17 JO <strong>og</strong> blandet byområde 26.03.16 BL.<br />
Denne vejadgang er vigtig for en helhedsorienteret løsning af de fremtidige trafikale forhold for<br />
perspektivareal 27.06.10 JO, såfremt området skal have en god infrastrukturel kontakt <strong>til</strong> de<br />
omliggende nabobyer såsom Lisbjerg. Derudover bør der overvejes en underføring af Høvej<br />
under Grenåbanen, da en fremtidig trafikal belastning af denne overskæring vil kunne medføre<br />
risici.<br />
Som en naturlig del af byens bæredygtige profil vil der være øget fokus på de bløde trafikanter.<br />
Lokalt er der et ønske om etablering af cykelstier <strong>til</strong> Lisbjerg via Koldkilde fra Elev, samt<br />
cykelsti <strong>til</strong> Terp via Elstedvej. Forbindelsen mellem Lystrup, Elev Bakker <strong>og</strong> Lisbjerg via Elevvej<br />
<strong>og</strong> Larsmindevej ønskes ligeledes udvidet med cykelsti for at sikre fremtidig færdsel i denne<br />
retning.<br />
Høringssvaret er vedlagt: Oversigtskort over jordbesiddelser, oplæg <strong>til</strong> disponering af værdibaseret<br />
grundlag <strong>til</strong> en helhedsplan <strong>og</strong> statistisk researchmateriale.<br />
Side 147 af 190
4.52 Interlex Advokater v/Gert Lund, Strandvejen 94, Postboks 161, 8100<br />
Århus C (Cirius 396 <strong>og</strong> 400)<br />
Med høringssvaret bekræfter Gert Lund, at klienten Michael Nielsen fastholder ønsket om, at<br />
en del af matr. nr. 11e Skejby kan overgå <strong>til</strong> boligformål samt at to parceller af matr. nr 6a<br />
Skejby ligeledes kan anvendes <strong>til</strong> boligformål.<br />
Gert Lund oplyser, at klienterne har haft kontakt <strong>til</strong> formanden for Skejby Menighedsråd, Jens<br />
Christian N. Justesen, der har meddelt, at menighedsrådet udarbejder en erklæring om, at rådet<br />
ikke skal anvende jorden.<br />
Jens Christian N. Justesen har meddelt over for Gert Lund, at skriftligt svar er udfærdiget <strong>til</strong><br />
Århus Nordre provsti.<br />
På baggrund af sagsforløbet mener Gert Lund, at Århus Kommune ved sin vurdering af sagen<br />
kan lægge <strong>til</strong> grund, at der ikke fra menighedsrådets side er n<strong>og</strong>et <strong>til</strong> hinder for, at klienternes<br />
ønske imødekommes.<br />
Efterfølgende har Gert Lund fremsendt brev fra Århus Stift, hvoraf det fremgår, at Stiftet ikke<br />
har bemærkninger <strong>til</strong> Menighedsrådets anbefaling om frigivelse af jorden <strong>til</strong> andre formål end<br />
kirkelige formål.<br />
4.53 Jysk Boligudvikling ApS v/Michael Eberhard, Langelandsgade 125, 8000<br />
Århus C (Cirius 376)<br />
Jysk Boligudvikling (JB) har fremsendt et hæfte, hvori projektet ”Landsbyen i Byen” på det oprindelige<br />
perspektivareal ved Brendstrup nærmere beskrives.<br />
Formålet med det fremsendte forslag er ifølge JB at få medtaget det oprindelige perspektivareal<br />
som byvækstareal i Kommuneplan 2009 samtidig med, at det foreslåede perspektivareal<br />
ved Tilst mellem Marienlystvej <strong>og</strong> Revelhøjvej opgives. JB støtter op om omkring Agro Food<br />
Parks ønsker <strong>til</strong> udvidelse.<br />
JB anfører blandt andet følgende om projektet:<br />
• Projektet ”Landsbyen i Byen”, som forelagt for Århus Kommune forud for Planstrategi<br />
2008, har efter sparring <strong>og</strong> input fra en række førende danske virksomheder, forsknings-<br />
<strong>og</strong> uddannelsesinstitutioner ændret sig markant på hele energisiden. Resultatet<br />
er et unikt projekt, som sætter nye standarder for energirigtig <strong>og</strong> bæredygtig byudvikling.<br />
• Landsbyen vil vise det bedste inden for arkitektur <strong>og</strong> bæredygtigt byggeri. De ca. 1.100<br />
boliger skal skabes ud fra tanken om fra starten at etablere en helt ny energiinfrastruktur,<br />
baseret på nutidige <strong>og</strong> fremtidige vedvarende energikilder. Herved opnås<br />
en markant bedre udnyttelse <strong>og</strong> virkningsgrad af hver enkelt kilde ved at etablere en<br />
central styring af de forskellige energikilder. Dette er unikt <strong>og</strong> ikke i dag etableret andre<br />
steder i verden.<br />
• Både virksomheder, investorer <strong>og</strong> banker hæfter sig ved den helt unikke placering i<br />
nærheden af 10.000 nye arbejdspladser (i gåafstand), samt det faktum at Landsbyen<br />
ligger naturskønt, afgrænset <strong>og</strong> bynært.<br />
• Placeringen er ideel for adgang <strong>til</strong> både byen <strong>og</strong> motorvejen. Ligeledes er projektet finansielt<br />
bæredygtigt. Den unikke placering overbeviser virksomheder <strong>og</strong> investorer om<br />
Side 148 af 190
den nødvendige efterfølgende kommercialisering.<br />
• Positive interesse<strong>til</strong>kendegivelser er modtaget fra en række danske, lokale <strong>og</strong> globale<br />
virksomheder samt uddannelsesinstitutioner.<br />
• Projektet vil medføre en harmonisk afslutning med to pæne grønne kiler i nord <strong>og</strong> syd<br />
samt et grønt bånd – <strong>til</strong> glæde for flere borgere.<br />
• Århus skal gå forrest i udviklingen af bæredygtigt byggeri, vedvarende energi <strong>og</strong> samspillet<br />
mellem mennesket <strong>og</strong> naturen.<br />
Projektet skal sammen med forskere, virksomheder <strong>og</strong> uddannelsesinstitutioner skabe<br />
det store stærke lokomotiv, som for alvor skal være medvirkende <strong>til</strong> at sætte Århus i<br />
front af eliten af grønne byer.<br />
Ifølge JB er den røde tråd i projektet vedvarende energi, bæredygtigt byggeri, CO 2 -neutralitet,<br />
natur <strong>og</strong> livskvalitet. ”Landsbyen i Byen” har fortsat et uændret fokus på det hyggelige men<br />
moderne byrum, som falder naturligt sammen med den omkringliggende natur – et sted, hvor<br />
familie, børn <strong>og</strong> en bred beboersammensætning bliver sat i højsædet. Fremtidens multifunktionelle<br />
pleje- <strong>og</strong> ældreboliger skal være en del af byen, præcis som naturbørnehaven <strong>og</strong> vuggestuen.<br />
Det er <strong>og</strong>så nødvendigt at vise, hvordan boligforeninger kan være med i udviklingen<br />
af bæredygtigt byggeri. Motion, sundhed <strong>og</strong> bevægelse skal være en integreret aktiv del af<br />
hverdagen i ”Landsbyen i Byen”.<br />
JB oplyser, at der på basis af tankerne bag ”Landsbyen i Byen” fra dele af dansk erhvervsliv er<br />
udtrykt ønske om etablering af et konsortium, som via projektet udarbejder en fælles platform<br />
for styringen af de enkelte energikilder <strong>og</strong> produkter. Etablering af dette konsortium afventer<br />
p.t. Århus Kommunes holdning <strong>til</strong> ”Landsbyen i Byen”.<br />
Konsortiet vil varetage udviklingen af ”Landsbyen i Byen” både med hensyn <strong>til</strong> teknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> infrastruktur.<br />
Et andet vigtigt sigte med konsortiets arbejde er at fremme konceptet andre steder<br />
i verden sideløbende med, at ”Landsbyen i Byen” udvikles.<br />
JB angiver en række fordele ved at beholde det oprindelige perspektivareal ved Brendstrup:<br />
• Regnvand er et aktiv. Efter flere møder med Grundfoss <strong>og</strong> DTI står det klart, at regnvand<br />
er en fordel for landsbyen, da regnvand aktivt kan hjælpe med <strong>til</strong> både energilagring<br />
<strong>og</strong> energiforsyning.<br />
Århus kan her vise, hvordan et ”problem” bliver et aktiv.<br />
• Harmonisk afslutning med to pæne grønne kiler i nord <strong>og</strong> syd <strong>og</strong> et grønt bånd – en<br />
kombination, der forstærker de af erhvervslivet ønskede placeringer af ”Landsbyen i<br />
Byen” <strong>og</strong> Agro Food Park.<br />
• Den grønne kile mellem ”Landsbyen i Byen” <strong>og</strong> Marienlystvej giver mere luft <strong>til</strong> de<br />
grønne områder syd for Marienlystvej <strong>og</strong> Vestereng – <strong>og</strong> dermed bedre vilkår for natur<br />
<strong>og</strong> fauna.<br />
• ”Landsbyen i Byen” giver an naturlig afslutning på den grønne kile, som i dag afsluttes<br />
med den forlagte Herredsvej <strong>og</strong> udbygningen af Skejby Sygehus.<br />
• I respekt for naturen kan Århus vise, hvordan man skaber en bæredygtig grøn by - belliggende<br />
i et attraktivt naturområde.<br />
Side 149 af 190
• Nærheden <strong>til</strong> den projekterede letbane.<br />
• Gåafstand <strong>til</strong> flere store arbejdspladser – f.eks. Agro Food Park, Skejby Sygehus <strong>og</strong> den<br />
nye erhvervspark – sparer CO 2 på transporten.<br />
• Idræt, sundhed <strong>og</strong> bevægelse bliver en naturlig del af hverdagen i samarbejde med<br />
”ACTIVE Institut” <strong>og</strong> ”Instituttet for Idræt” – en mulighed, der er skabt <strong>og</strong> forstærket af<br />
den omkringliggende natur.<br />
• Landsbyen ligger bynært <strong>og</strong> afgrænset – hvorfor der kan skabes en letforståelig grøn<br />
by.<br />
• Frilægning af Koldbæk Å <strong>til</strong> glæde for borgerne i ”Landsbyen i Byen”.<br />
• Grønne kiler både syd <strong>og</strong> nord for ”Landsbyen i Byen” samt en veldefineret form sikrer,<br />
at Tilst <strong>og</strong> Skejby holdes adskilt <strong>og</strong> fremstår som letopfattelige hom<strong>og</strong>ene byområder.<br />
Endvidere <strong>til</strong>kendegiver JB, at en lokalplan i givet fald vil kunne sættes i gang primo 2010,<br />
hvorefter byggestart kan finde sted i første halvår 2011.<br />
Endelig oplyser JB, at på baggrund af ønsker fra erhvervslivet <strong>og</strong> Energistyrelsen er det planlagt,<br />
at idéerne omkring konsortiet <strong>og</strong> ”Landsbyen i Byen” præsenteres for relevante politikere<br />
på Christiansborg i løbet af marts 2009.<br />
Efterfølgende <strong>og</strong> efter et afholdt møde i <strong>Teknik</strong> <strong>og</strong> Miljø har JB ved mail af 18. februar 2009<br />
opsummeret de vigtigste problems<strong>til</strong>linger – navnlig i relation <strong>til</strong> muligheden for at flytte projektet<br />
<strong>til</strong> det større byvækstområde ved Tilst – således:<br />
1) Hvis JB flytter arealet over på den anden side af Revelhøjvej, <strong>og</strong> laver et grønt bånd<br />
imellem Tilst <strong>og</strong> Landsbyen, giver det følgende problemer.<br />
a. Der er ingen aftaler med lodsejere, <strong>og</strong> det er et lang <strong>og</strong> næsten umulig proces at få<br />
en sådan på plads.<br />
b. Der skabes en meget aflang <strong>og</strong> smal by som ikke er harmonisk.<br />
c. Landsbyen kommer så langt væk fra Skejby sygehus, erhvervsområdet <strong>og</strong> Agro Food<br />
Park <strong>til</strong> at der ikke kan skabes en reel synergi.<br />
d. Der fjernes en stor del at det økonomiske fundament <strong>og</strong> interessen for projektet.<br />
e. Der vil ikke i samme grad være mulighed for at udnytte regn <strong>og</strong> drænvand.<br />
2) Landsbyen i Byen er et helt unikt <strong>og</strong> CO 2 -neutralt projekt beliggende i et nuværende<br />
perspektivareal. Derfor vil det være svært at argumentere for, at Århus Kommune giver<br />
slip på deres tanker omkring de grønne kiler.<br />
3) Det faktum, at Landsbyen er et let forståeligt, <strong>og</strong> afgrænset område, bynært <strong>og</strong> nærheden<br />
<strong>til</strong> 10.000 sikre nye arbejdspladser, gør det økonomisk muligt at realisere projektet.<br />
4) JB har ikke kendskab <strong>til</strong> n<strong>og</strong>et område i Århus, som skaber lignende muligheder.<br />
5) Hvis Landsbyen i Byen forsøges etableret andetsteds, fjernes det økonomiske fundament,<br />
hvilket betyder, at det forbliver et papirprojekt i lang årrække.<br />
Landsbyen i Byen vil etablere det fundament, der kan gøre Århus <strong>til</strong> det internationale lokomotiv,<br />
når det drejer sig om vedvarende energi, bæredygtigt byggeri, CO 2 -nedbringelse, sundhed,<br />
<strong>og</strong> livskvalitet.<br />
Side 150 af 190
Der må være en fælles interesse i at skabe mulighed for at etablere det største <strong>og</strong> mest ambitiøse<br />
klima/ bolig/energi projekt i Danmark.<br />
JB er overbevist om, at Landsbyen i Byen har en værdi, som opvejer de meget få argumenter,<br />
der er mod projektet.<br />
”Landsbyen i Byen vil blive vist frem i Musikhuset, på ”Beyond Kyoto” konferencen som arrangeres<br />
af Århus Universitet. Formålet er, at vise de gode muligheder som Landsbyen skaber,<br />
for at samle det danske erhvervsliv omkring en fremtidssikret fælles standard indenfor bæredygtigt<br />
byggeri. På samme tid har Landsbyen i Byen så stor opmærksomhed fra erhvervslivet,<br />
at projektet er en oplagt mulighed for at <strong>til</strong>trække virksomhedernes RD afdelinger <strong>til</strong> Århus.<br />
Deres ønske er, at de vil bruge Landsbyen i Byen som salgs/test-platform, da den har en optimal<br />
størrelse.” (Er sket).<br />
4.54 AarhusKarlshamn Denmark A/S v/direktør Jørgen Balle, M. P. Bruuns<br />
Gade 27, 8000 Århus C (Cirius 408)<br />
AarhusKarlshamn gør opmærksom på n<strong>og</strong>le formuleringer i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 –<br />
som vil kunne medføre uhensigtsmæssige forringelser for virksomheden <strong>og</strong> dermed <strong>og</strong>så for<br />
Århus.<br />
Man har noteret sig, at de sydlige Bynære Havnearealer (Slagtehusgrunden <strong>og</strong> Midtkraftgrunden)<br />
er udpeget <strong>til</strong> byomdannelsesområder – <strong>og</strong> udgør således et udviklingspotentiale for Århus<br />
Kommune.<br />
Da virksomheden AarhusKarlshamn er omfattet af Risikobekendtgørelsen, er det vigtigt at være<br />
opmærksom på de begrænsninger, som fremgår af bekendtgørelsens kapital 2: Forholdet<br />
omkring en passende afstand imellem virksomheden <strong>og</strong> anden arealanvendelse, f.eks. boligområder<br />
<strong>og</strong> bygninger.<br />
I forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 nævnes, at Århus Kommune ”skal tage hensyn <strong>til</strong> virksomheder<br />
med særlige beliggenhedskrav” (side 85). Endvidere fremgår, at Århus Kommune ”ønsker<br />
at muliggøre, at miljøneutrale virksomheder kan blive naboer <strong>til</strong> miljøfølsomme anvendelser”<br />
(side 87). Endelig fremgår <strong>og</strong>så, at Århus Kommunes ”planlægning <strong>og</strong> udnyttelse af naboarealerne<br />
<strong>til</strong> Havnen skal ske på en sådan måde, at der ikke skabes ringere vilkår for havnefunktionerne”<br />
(side 89).<br />
AarhusKarlshamns holdning er, at enhver arealanvendelse <strong>og</strong> placering af aktiviteter, der bringer<br />
bebyggelse tættere på virksomheden, kan medføre interessekonflikter <strong>og</strong> konkret vil kunne<br />
give gener for disse nye naboer.<br />
AarhusKarlshamn bestræber sig på at reducere nab<strong>og</strong>ener mest muligt. Men planerne for de<br />
sydlige Bynære Havnearealer vil med stor sandsynlighed kræve ekstra investeringer i miljø <strong>og</strong><br />
sikkerhed. Denne udvikling er alt andet lige ikke hensigtsmæssig i forhold <strong>til</strong> at kunne fastholde<br />
<strong>og</strong> udvikle en konkurrencedygtig industriproduktion <strong>og</strong> beskæftigelse på Århus Havn.<br />
På den baggrund anmoder AarhusKarlshamn om, at Århus Kommune genovervejer anvendelsesmulighederne<br />
for de sydlige Bynære Havnearealer – konkret bestemmelserne i Kvalitetshåndb<strong>og</strong><br />
for De Bynære Havnearealer, <strong>til</strong>læg nr. 58 <strong>til</strong> Kommuneplan 2001.<br />
Side 151 af 190
4.55 Bech-Bruun Advokatfirma v/Christian Bachmann, Frue Kirkeplads 4,<br />
8100 Århus C (Cirius 418)<br />
På vegne af Lene D. Christensen <strong>og</strong> Kent C. Christensen, Beringvej 26 spørges om muligheder<br />
for, at klienternes ejendomme på henholdsvis Torshøjvej 31, Kolt <strong>og</strong> Beringvej 26, Hasselager<br />
kan inddrages i byudviklingen.<br />
Det anføres, at ejendommen Beringvej 26 er beliggende øst for Skanderborgvej, <strong>og</strong> ejendommen<br />
Torshøjvej 31 ligger mellem Skanderborgvej <strong>og</strong> motorvejen på den anden side af Fragtcentret<br />
<strong>og</strong> Hørkram Schultz.<br />
De to klienter er interesseret i at indgå i et samarbejde om udarbejdelse af lokalplan for området.<br />
Området findes egnet <strong>til</strong> erhvervsudvikling.<br />
Christian Bachmann er interesseret i at indgå i en dial<strong>og</strong> med Århus Kommunes Byplanafdeling<br />
med henblik på at undersøge de nærmere muligheder for byudvikling. Det kunne være formålstjenligt<br />
med et møde om sagen.<br />
4.56 HESØ UDVIKLING A/S v/Henrik Thomsen, Voldbjergvej 22, 8240 Risskov<br />
(Cirius 424)<br />
HESØ UDVIKLING anfører, at man i forbindelse med offentlighedsfasen for Planstrategi 2008<br />
(synspunkt 4.13) fremsendte et forslag <strong>til</strong> et nyt erhvervsområde ved Borumvej/Viborgvej.<br />
Forslaget var udarbejdet på grundlag af et projekt <strong>til</strong> et nyt Audi Bilhus. Man havde <strong>og</strong>så dengang<br />
– med deltagelse af ledelsen fra Audi - foretræde for Teknisk Udvalg.<br />
Det oplyses, at Audifabrikken har mange krav <strong>til</strong> disse koncepthuse/ikonbyggerier. Som en af<br />
de væsentlige betingelser skal nævnes, at disse Audi Terminaler som udgangspunkt skal have<br />
placering direkte <strong>til</strong> motorvej. Ambitionen er i hvert land at placere et antal bilhuse helt strategisk<br />
i forhold <strong>til</strong> afstanden <strong>til</strong> forbrugeren.<br />
Derfor har infrastrukturen stor betydning for den optimale placering. Netop ved Viborgvej/Borumvej<br />
– har man E45 <strong>og</strong> koblingen <strong>til</strong> Djurslandsmotorvejen, hvor man vil være helt<br />
centralt placeret i forhold <strong>til</strong> vejnettet ud af Århus by, Silkeborg motorvejen med alt trafikken<br />
fra midt- <strong>og</strong> vestjylland, samt Viborgvej med trafikken fra nord-vestjylland.<br />
I Danmark er der udpeget Aalborg, Århus, Fredericia, Odense, Greve <strong>og</strong> Hørsholm samt n<strong>og</strong>le<br />
enkelte servicesteder. I øjeblikket opføres det første i Fredericia, Greve er tæt på opstart, <strong>og</strong><br />
det næste skal efter Audis planer være i Århus med opstart i 2010. En Audi Terminal har ca.<br />
80 - 120 medarbejdere.<br />
Med placeringen ud af Viborgvej, komplementerer huset de mange bilhuse <strong>og</strong> butikker <strong>til</strong><br />
pladskrævende varegrupper, som der er hele vejen fra Midtbyen <strong>og</strong> ud langs Viborgvej - hvilket<br />
har gjort netop denne vej <strong>til</strong> et kendt indkøbsstræde for kunder, som kommer både fra Århus<br />
<strong>og</strong> de mange omegnskommuner i en stor radius, idet Århus er en storbymagnet rent handelsmæssigt,<br />
især <strong>og</strong>så på bilmarkedet.<br />
Af forslaget <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 kan HESØ UDVIKLING se, at forslaget ikke er imødekommet.<br />
Den del af ejendommen, der er beliggende nord for Borumvej er d<strong>og</strong> medtaget som rammeområde.<br />
Side 152 af 190
Bygningerne på ejendommen, som er beliggende syd for Borumvej, har i mange år været anvendt<br />
<strong>til</strong> mange forskellige erhverv. Der var tidligere salg af campingv<strong>og</strong>ne, <strong>og</strong> i øjeblikket er<br />
der salg af saunaer, pools m.v., som vel falder ind under kategorien pladskrævende varegrupper.<br />
Samtidig har der i adskillige år været administration, lager, værksted <strong>og</strong> garageanlæg for<br />
busser samt en OK tankstation.<br />
Det nuværende erhvervsareal udgør ca. 2.200 m 2 , her<strong>til</strong> kommer ca. 400 m 2 boligareal.<br />
Med baggrund i de eksisterende bygningers faktiske anvendelse, har HESØ UDVIKLING ved<br />
møde med bygningsinspektoratet positivt drøftet muligheden for ved en lokalplan at realisere<br />
projektet. I drøftelserne indgik naboskabet <strong>til</strong> Dalton Beton, samt mulighederne for en stor<br />
samlet plan for et erhvervsområde incl. Dalton Beton <strong>og</strong> matriklerne nr. 86, 3a, 3z <strong>og</strong> 18 Mundelstrup<br />
by - d<strong>og</strong> i reduceret form, da man i relation <strong>til</strong> den oprindelige regionplan, havde en<br />
”grøn linie” skrånende fra vest skråt mod nord øst, der skar området over i 2. Derved er området<br />
reduceret fra de ca. 110.000 m 2 <strong>til</strong> ca. 46.000 m 2 .<br />
Bygningsinspektoratet måtte d<strong>og</strong> meddele, at såfremt området skulle lokalplanlægges, skulle<br />
det med ind i den igangværende kommuneplanproces.<br />
Udover Audi Terminalen, ønskes der, jf. situationsplanen, mulighed for område <strong>til</strong> større tankstation<br />
m.v.<br />
Der gøres i øvrigt opmærksom på, at det jordstykke på 10.000 m 2 nord for Borumvej, som er<br />
med i rammerne <strong>til</strong> forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 – kan anvendes <strong>til</strong> virksomheder i klasse 4 –<br />
6, men i grundvandsklasse 1. Det virker forkert, da f.eks. det bagved liggende Dalton Beton er<br />
grundvandsklasse 2 <strong>og</strong> OK tanken er klasse 2.<br />
Der er vedlagt materiale fra foretrædet i april 2008, oplæg <strong>til</strong> mulige situationsplaner, samt<br />
geotekniske rapporter for områderne.<br />
Såfremt der mod forventning ikke kan opnås <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> opførelse af Audi Terminal ved<br />
E45/Viborgvej, er fabrikken nødsaget <strong>til</strong> at udnytte de muligheder, som findes i S<strong>til</strong>ling eller<br />
ved Randers, hvor der begge steder er muligt at opføre en sådan type forretning ud <strong>til</strong> motorvej<br />
E45.<br />
For bedre at kunne underbygge visionerne <strong>og</strong> idéerne beder HESØ UDVIKLING om et møde<br />
med det politiske udvalg.<br />
4.57 HESØ UDVIKLING A/S v/Henrik Thomsen, Voldbjergvej 22, 8240 Risskov<br />
(Cirius 428)<br />
HESØ UDVIKLING anfører, at man i forbindelse med offentlighedsfasen for Planstrategi 2008<br />
(synspunkt 4.7) fremsendte et forslag <strong>til</strong> et byudviklingsområde nord/øst for Tilst.<br />
I Århus Kommunes bemærkninger <strong>til</strong> forslaget har man gjort opmærksom på de sårbare jordbundsforhold<br />
i den vestlige del af det foreslåede byområde samt behovet for at tage hensyn <strong>til</strong><br />
den eksisterende belastning af trafikinfrastrukturen i lokalområdet.<br />
På den baggrund har HESØ UDVIKLING fået udarbejdet følgende, som er vedlagt denne henvendelse:<br />
• Fra 4AP-GeoteknikA/S Orienterende geoteknisk undersøgelsesrapport nr. 2.<br />
• Fra COWI A/S Trafikal vurdering af nyt boligområde i Tilst.<br />
Side 153 af 190
Ligeledes er vedlagt materiale fra foretrædet i april 2008:<br />
• Ideoplæg – MELLEM LANDSKAB OG BY – nyt boligområde nord for Tilst<br />
• CD rom med animation af bebyggelsen i området.<br />
HESØ UDVIKLING vurderer, at en byudvikling, der tager udgangspunkt i Tilst by, vil være <strong>til</strong><br />
fordel for det eksisterende lokalsamfund, frem for en udvikling, der tager udgangspunkt i den<br />
meget store påvirkning som Skejby Sygehus vil være årsag <strong>til</strong>.<br />
Når man ser på Tilst´s udvikling gennem de seneste årtier, mener HESØ UDVIKLING, at det<br />
omtalte område vil være den mest naturlige udbygning af byen - afgrænset af Kastedvej mod<br />
vest, <strong>og</strong> mod nord af den naturskabte landskabsryg, som bevarer den fantastiske udsigt, der<br />
er ud gennem Egådalen mod Kattegat. Mod syd er det nye boligområde i Tilst blot adskilt af en<br />
rolig vej, cykel- <strong>og</strong> gangsti, som fører mod Tilst centrum eller mod øst <strong>til</strong> Århus centrum.<br />
HESØ UDVIKLINGS oplæg rummer op <strong>til</strong> ca. 500 enheder i en fordeling af alle typer boliger<br />
med åben-lav, tæt-lav, ungdoms- <strong>og</strong> almennyttige boliger, samt n<strong>og</strong>le områder med punkthuse.<br />
For ikke at ødelægge markedet er det planen, at området udvikles i løbet af 3 – 7 år, med<br />
et passende udbud hele tiden – uden at overrumple markedet, <strong>og</strong> derved ødelægge økonomien<br />
i projektet.<br />
I takt med en etapevis udvikling, vil HESØ UDVIKLING fint kunne acceptere, at man i forbindelse<br />
med Kommuneplan 2009 må etablere op <strong>til</strong> f.eks. 50 % af enhederne, <strong>og</strong> så først efter<br />
næste kommuneplanrevision om 4 år, kan etablere resten. Dette vil gøre, at området løbende<br />
vil kunne <strong>til</strong>passe sig udviklingen, blandt andet med en udbygget infrastruktur, institutioner<br />
osv.<br />
Ved en udvikling fra vest mod øst vil den kommende udbygning af Det Nye Universitetshospital<br />
i Skejby samt den nye Herredsvej have flere muligheder for <strong>til</strong>pasning <strong>til</strong> området, såfremt n<strong>og</strong>et<br />
i denne proces måske ændres undervejs. Samtidig vil udviklingen ske med stor respekt for<br />
den oprindelige landsby.<br />
Århus Kommune anmodes på den baggrund om at revurdere udviklingen af boligområderne<br />
nord for Tilst, så det område, der fremgår af vedlagte materiale, medtages i Kommuneplan<br />
2009, eventuelt med en etapevis udbygning fastlagt i kommuneplanen.<br />
For bedre at kunne underbygge visionerne <strong>og</strong> idéerne beder HESØ UDVIKLING om et møde<br />
med det politiske udvalg.<br />
4.58 KAAE GRUPPEN A/S v/Thomas Mollerup, Skolegade 5, 8000 Århus C (Cirius<br />
437)<br />
KAAE GRUPPEN har fremsendt et forslag <strong>til</strong> ændring af kommuneplanforslaget i relation <strong>til</strong> bydelscentret<br />
Kridthøj.<br />
Det oplyses, at GRUPPEN aktuelt disponerer over alle ejendomme med adresse på Kræsten<br />
Iversens Vej (rammeområde 11.09.07 BO) samt Saralyst Allé 53 (rammeområde 11.09.08<br />
OF). GRUPPEN har desuden køberet <strong>til</strong> Rosenvangs Allé 196 <strong>og</strong> en samarbejdsaftale med ejeren<br />
af Rosenvangs Allé 194 (begge rammeområde 11.09.10 CE).<br />
Konkret foreslås følgende:<br />
Side 154 af 190
• Bydelscenter Kridthøj (rammeområde 11.09.10 CE) udvides, som vist på den medsendte<br />
skitse. Den maksimale bebyggelsesprocent på 45 <strong>og</strong> etageantallet på 2 etager fastholdes.<br />
Rammen for butiks<strong>til</strong>vækst i centret ønskes ændret <strong>til</strong> 8.000 m 2 , således at <strong>til</strong>væksten<br />
bliver 3.889 m 2 .<br />
• Bestemmelser for rammeområde 11.09.07 ønskes ændret fra bolig med et maksimalt<br />
etageantal på 2 <strong>til</strong>:<br />
Etageboliger med et maksimalt etageantal på 4 <strong>og</strong> en maksimal bebyggelsesprocent på<br />
80 for området under ét. Anden anvendelse end boligformål må som hovedregel kun<br />
indrettes i bebyggelsens stueetage <strong>og</strong> eventuelt 1. sal.<br />
Det oplyses, at der som grundlag for forslaget om udvidelse af bydelscentret er gennemført en<br />
markedsanalyse for dagligevarehandel i området. Ved en registrering af de eksisterende dagligvarebutikker<br />
med omsætning i 2007 er der sket en dagligvareomsætning på i alt 539,5 mio.<br />
kr., sammenholdt med et dagligvareforbrug i området i 2007 på i alt 688,1 mio. kr.<br />
Der kan herved registreres en ubalance på ca. 150 mio. kr. – hvilket menes at være i strid<br />
med kommuneplanens intentioner om, at bydelscentre skal kunne dække lokalområdernes behov<br />
for et varieret udbud af indkøbsmuligheder relativt tæt på bopælen, af primært dagligvarer<br />
<strong>og</strong> sekundært udvalgsvarer.<br />
Ved at <strong>til</strong>lade en udvidelse vil bydelscenter Kridthøj <strong>og</strong>så i fremtiden kunne fastholde sin position<br />
som bydelscenter for området. Der er regnet med 2 dagligvarebutikker med et salgsareal<br />
på henholdsvis 600 m 2 <strong>og</strong> 1400 m 2 , svarende <strong>til</strong> et samlet bruttoetageareal på 3.000 m 2 .<br />
GRUPPEN har brugere <strong>til</strong> begge butikker.<br />
GRUPPEN anfører, at det omtalte boligområde – 11.09.07 BO – er et ældre lavt boligområde,<br />
som trænger <strong>til</strong> fornyelse. Området er nabo <strong>til</strong> 11.10.12 CE med en bebyggelsesprocent på 80<br />
for den enkelte ejendom. Nærmeste bebyggelse er Postgården – en 2-4 etagers boligblok med<br />
erhverv i den nederste del mod Rosenvangs Allé. Mod syd grænser området op <strong>til</strong> 11.10.02 BO<br />
med bestemmelser om et maksimalt etageantal på 5 <strong>og</strong> en maksimal bebyggelsesprocent på<br />
75 for området under ét.<br />
Den foreslåede ændring menes derfor at passe fint ind i området med deraf følgende fortætning<br />
af området.<br />
Såfremt de to forslag imødekommes, vil der efterfølgende i forbindelse med udarbejdelse af<br />
lokalplan blive arbejdet med den arkitektoniske <strong>til</strong>pasning <strong>til</strong> området. Boligdelen forventes at<br />
skulle opføres i varierende højder fra 2 <strong>til</strong> 4 etager.<br />
4.59 Dahl Advokatfirma v/Vibeke Asmin Hansen, Gravene 2, 8800 Viborg (Cirius<br />
462)<br />
Advokat Vibeke Asmin Hansen anmoder på vegne af Byggefirmaet Regnbueparken I/S om, at<br />
7 ha af matr. nr. 17a <strong>og</strong> 16f Egå, beliggende Mejlbyvej 45, inddrages <strong>til</strong> byformål i kommuneplanen<br />
som en afrunding af Gl. Egå – i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> det nuværende byområde. Regnbueparken<br />
har en købsoption, der udløber i indeværende år.<br />
Anmodningen er vedlagt forslag <strong>til</strong> bebyggelsesplan <strong>og</strong> oversigtsplan. Arealet ønskes udnyttet<br />
<strong>til</strong> tæt-lav boligbebyggelse. Det anføres, at Regnbueparken allerede har ofret store ressourcer<br />
på forventningen om en udnyttelse <strong>til</strong> boligformål.<br />
Side 155 af 190
Udover at et byggeri det pågældende sted menes at danne en harmonisk afrunding af Gl. Egå,<br />
vil en bebyggelse her angiveligt opfylde et behov for boliger tæt på Århus i naturskønne omgivelser.<br />
Det påtænkte antal boliger menes ikke at belaste det eksisterende vejnet betydeligt. Under alle<br />
omstændigheder vil eventuelle infrastrukturelle på sigt blive løst med den planlagte omfartsvej.<br />
Vibeke Asmin Hansen anmoder om foretræde for Teknisk Udvalg <strong>til</strong> en uddybning af forslaget.<br />
4.60 Friis & Molkte A/S Arkitekter v/Knud Friis, Åboulevarden 3, 1. sal, 8000<br />
Århus C <strong>og</strong> Anna Sørensen Trueholmvej 2, True, 8381 Tilst (Cirius 483)<br />
Der forespørges om, hvorvidt der er muligt at gennemføre en mindre bebyggelse på ca. 10 boliger<br />
på en del af matr. nr. 12 iz, Mundelstrup By, Tilst, som Anna Sørensen er medejer af.<br />
Det anføres, at grunden har en central beliggenhed, stor landskabelig værdi, flot udsigt mv.<br />
Side 156 af 190
5. Debatforum på hjemmesiden<br />
Der refereres <strong>til</strong> de enkelte personers samlede menings<strong>til</strong>kendegivelse.<br />
5.1 Hubert Jensen (Cirius 1)<br />
Indlægget drejer sig om den manglende handicapvenlighed i Århus Kommune. Det anføres, at<br />
der tages mere hensyn <strong>til</strong> de bilende end <strong>til</strong> kørestolsbrugere <strong>og</strong> for den sags skyld <strong>og</strong>så barnev<strong>og</strong>nsbrugere.<br />
Med en fortid i trafikplanlægning s<strong>til</strong>ler Hubert Jensen sig gerne gratis <strong>til</strong> rådighed – idet der er<br />
brug for virkelig erfaring <strong>og</strong> behov for at vurdere, hvorledes man skal indrette sig i fremtiden.<br />
5.2 Ole Henriksen (Cirius 2)<br />
Århus skal nødvendigvis have en multiarena – <strong>og</strong>så selv om den vil give et dundrende underskud.<br />
Et par procenter mere i kommuneskat betyder ikke n<strong>og</strong>et.<br />
5.3 Ole Henriksen (Cirius 3)<br />
Der spørges om, hvorfor letbanen ikke snart er en realitet – selv om banen ikke kan transportere<br />
flere, end busserne gør i dag.<br />
Det anføres, at der blot skal lægges n<strong>og</strong>le skinner <strong>og</strong> hænges n<strong>og</strong>le tråde op. Det burde være<br />
rimelig ukompliceret i forhold <strong>til</strong> anlægget af jernbaner for 150 år siden.<br />
5.4 Ole Henriksen (Cirius 4)<br />
Det anføres, at Århus Kommune har en interesse i at beholde varmepengene <strong>til</strong> prestigeprojekter<br />
i Århus Midtby.<br />
Det er således bekvemt at slå fast, at det koster mange millioner kr. at finde frem <strong>til</strong> dem, der<br />
har varmepenge <strong>til</strong> gode – uanset om de let kunne findes via det centrale personnummerregister.<br />
5.5 Ole Henriksen (Cirius 5)<br />
Med blandt andet vindmøller <strong>og</strong> skovrejsning kan der opnås n<strong>og</strong>le procent CO 2 -neutralitet. Men<br />
desværre er der ikke plads nok i Århus <strong>til</strong> både vindmøller <strong>og</strong> skovrejsning.<br />
N<strong>og</strong>le mener, at vindmøllerne kan være på Havnen. Det er imidlertid helt forkert. Den århusianske<br />
unikke intelligens skal ikke forstyrres af vindmøller på Havnen.<br />
Der kan d<strong>og</strong> skaffes plads <strong>til</strong> det hele, hvis folkene i forstæderne presses <strong>til</strong> at flytte inden for<br />
Ringvejen. Herefter kan der rejses vindmøller <strong>og</strong> skove i forstæderne.<br />
Samtidig kan rotterne slippes fri uden for Århus, så de kan leve i overensstemmelse med Dyrenes<br />
Værn.<br />
5.6 Jonas Jensen (Cirius 6)<br />
Jonas Jensen mener <strong>og</strong>så (som 5.5), at alle bør ind at bo i byen.<br />
Side 157 af 190
5.7 Jonas Jensen (Cirius 7)<br />
Jonas Jensen mener, at de der er handicappede har det bedre, end de der bare kører i en BMW<br />
– men selvfølgelig ikke så godt som de, der kører i Saab eller Volvo.<br />
5.8 Ole Henriksen (Cirius 8)<br />
Efter Ole Henriksens opfattelse må man da kunne finansiere ”Sculpture by the Sea” ved at indløse<br />
panten på alle de øldåser, der ligger <strong>og</strong> flyder i Århus Kommunes byområder – når erhvervslivet<br />
har fået nok af kommunale luftkasteller.<br />
5.9 Brian Jensen (Cirius 10)<br />
Brian Jensen spørger om, hvornår der bliver råd <strong>til</strong> at overdække åen – så man kan færdes<br />
dejligt frit på tværs af den <strong>og</strong> ikke skal lede efter en primitiv bro over den.<br />
5.10 Ole Henriksen (Cirius 9)<br />
En svarreplik <strong>til</strong> 5.9. Ole Henriksen bekræfter, at der er flere primitive steder i Århus.<br />
F.eks. burde der laves parkeringspladser på Store Torv, så den ikke virker så primitiv, tom <strong>og</strong><br />
kedelig.<br />
5.11 Helle B. Andersen (Cirius 11)<br />
Helle B. Andersen foreslår, at der placeres vindmøller på Mejlgrunden – mellem Sletterhage <strong>og</strong><br />
Samsø.<br />
Dette område har kun en dybde på 0,75 m vand. Her vil kunne stå mange vindmøller, som<br />
hverken generer befolkningen eller skibene (da de alligevel skal sejle uden om).<br />
5.12 Hans Christensen (Cirius 12)<br />
Som svar på indlæg 5.11 foreslår Hans Christensen, at vindmøllerne skal levere strøm <strong>til</strong> at<br />
fjerne vandet fra Egå-dalen <strong>og</strong> området ved Årslev – så man kan slippe for de voldsomme<br />
myggeplager.<br />
5.13 Kim Nielsen (Cirius 13)<br />
Der skal ikke tales om hovedby, men snarere om kommunens hovedbygning.<br />
Det er uden tvivl Bilka i Tilst, hvor der færdes flere mennesker end i n<strong>og</strong>en anden bygning i<br />
Århus Kommune.<br />
5.14 Jonas Jensen (Cirius 14)<br />
Jonas Jensen mener, at det er godt, at det grimme høje byggeri på Havnen ikke bliver <strong>til</strong> n<strong>og</strong>et.<br />
I øvrigt må man ikke bygge nærmere end 300 m fra vandet <strong>og</strong> da kun i 1 etage.<br />
Side 158 af 190
5.15 Ole Henriksen (Cirius 15)<br />
Det forekommer ikke ansvarligt at bruge borgernes skattekroner <strong>til</strong> prestigeprojekter såsom et<br />
multimediehus i stedet for at løse de mange presserende kommunale problemer med pengene.<br />
I øvrigt burde centrum af Århus rykke vest på, så man kan komme <strong>til</strong> for hinanden.<br />
Side 159 af 190
6. Dial<strong>og</strong>møder<br />
6.1 Møde i dial<strong>og</strong>kredsen om det åbne land den 18. november 2008<br />
Referat<br />
Birgit Donslund (BD) indledte med at orientere om de åbne spørgemøder, der afholdes i Rådhushallen<br />
den 25. <strong>og</strong> 26. november samt den 2. december 2008. Møderne giver alle mulighed<br />
for at spørge ind <strong>til</strong> forskellige emner. Der vil være både embedsmænd <strong>og</strong> politikere fra Teknisk<br />
Udvalg <strong>til</strong> stede på de forskellige møder.<br />
BD <strong>til</strong>bød deltagerne muligheden for at aftale særskilte arrangementer/debatmøder inden den<br />
23. januar 2009. Henvendelse herom <strong>til</strong> BD selv eller Hanne Storvang Nielsen (HSN).<br />
Ole Skou Rasmussen (OSR) indledte med at oplyse, at gennemgangen <strong>og</strong> kommentarerne her<strong>til</strong><br />
vil tage udgangspunkt i de forskellige relevante afsnit/kort. Der henvises <strong>til</strong> kortene, som er<br />
vedlagt dette referat som pdf.<br />
Der var følgende spørgsmål <strong>og</strong> kommentarer <strong>til</strong> de enkelte afsnit/kort:<br />
Grønne ringe <strong>og</strong> ruter (side 76-79)<br />
• Krydsning af Århus Å <strong>og</strong> Ceres-området.<br />
Vil der være mulighed for at lave f.eks. parkområde i Cereshaven?<br />
OSR: Det er intentionen, at Cereshaven åbnes op <strong>og</strong> integreres med de andre grønne<br />
områder i nærheden. Det skal byomdannelsen i området tage hensyn <strong>til</strong>.<br />
Cereshaven vil være et godt sted at komme ned <strong>til</strong> Åen ved.<br />
BD: Ja, der er ingen tvivl om, at Århus Kommune vil arbejde på at få dette område åbnet<br />
op.<br />
Der blev endvidere udtrykt en vis bekymring for, at der vil blive åbnet op for højhuse i<br />
dette område.<br />
• God idé at kæde de to ringe sammen. Det er d<strong>og</strong> vigtigt at holde fast i en restriktiv linie<br />
i forhold <strong>til</strong> brugen af parkerne – det vil sige vigtigt at holde fast i det, der er <strong>til</strong>bage.<br />
OSR: Ja, men vi forsøger <strong>og</strong>så at redefinere parkerne, så der skabes mere liv i dem.<br />
• Kommer der nye cykelstier?<br />
OSR: Det vil i vidt omfang være bestående stier <strong>og</strong> veje, som bindes bedre sammen.<br />
D<strong>og</strong> <strong>og</strong>så nyanlæg, f.eks. cykelsti under Ringgadebroen.<br />
• Er der et samlet overblik over, hvor mange ekstra cykelruter, der kan blive tale om?<br />
OSR: Byrådet lægger stor vægt på området. F. eks. ligger der en inds<strong>til</strong>ling om udmøntning<br />
af cykelhandlingsplanen <strong>til</strong> politisk behandling – en udmøntning af 50 mio. kr.<br />
over de næste 5 år.<br />
Endvidere er der i forbindelse med det seneste budgetforlig i efteråret blevet afsat<br />
yderligere 15 mio. kr. for årene 2010-2012 <strong>til</strong> implementering af dele af cykelhandlingsplanen.<br />
I den sammenhæng forventes en del af midlerne anvendt ud fra en ”missing<br />
link”-tankegang, hvor man vil binde eksisterende stier sammen <strong>og</strong> dermed få stor<br />
nytte af midlerne.<br />
BD: Den fulde plan vurderes at koste ca. 240 mio. kr. at realisere, så der er med de af-<br />
Side 160 af 190
satte 65 mio. kr. tale om en relativ stor andel.<br />
• Der er stort potentiale i de stier, som allerede eksisterer, men de er ikke så godt kendte.<br />
Dette faktum vil <strong>og</strong>så blive rejst i Det Grønne Råd. Vi skal have informationer eksternt<br />
ud om det, som vi allerede har <strong>og</strong> får (eksisterende <strong>og</strong> nye stier). F.eks. via GISsystemet.<br />
Hvorfor findes Århus Kommunes stier ikke her?<br />
OSR: Der er gennemført et projekt i Beder-Malling området, som netop går ud på sti-<br />
/ruteplaner i det sydlige område af kommunen. Vil godt appellere <strong>til</strong>, at det lokale<br />
kendskab gør sig gældende. Derved kan man komme langt for små penge. Men der arbejdes<br />
på en systematisering i forbindelse med handlingsplanen.<br />
Bynære landskaber <strong>og</strong> friluftszoner (side 116-119)<br />
Ingen kommentarer.<br />
Landskabsring (side 119-120)<br />
• Vi mangler åforløbet på kortet<br />
OSR: Ja, det glippede i redigeringen.<br />
• Planlægger man et konkret stiforløb på nordsiden af Nordsminde Fjord?<br />
OSR: Der er mange interessenter, der arbejder på dette, blandt andet Det Grønne Råd i<br />
Odder, <strong>og</strong> Århus Kommune har netop været i dial<strong>og</strong> med Odder Kommune om et sådant<br />
projekt.<br />
Landbrug (side 153-155)<br />
• Det er påfaldende, at kommuneplanforslaget ikke indeholder den jordbrugsanalyse,<br />
som Staten har krævet inddraget i denne kommuneplanrevision.<br />
BD: Jordbrugsanalysen skal gennemføres af statsforvaltningen. De har meldt ud, at de<br />
tidligst kan påbegynde dette arbejde i 2009, hvilket betyder, at analysen først kan inddrages<br />
i forbindelse med næstkommende kommuneplan. Århus Kommune har derfor i<br />
vid udstrækning måttet læne sig op ad den håndtering, der var i Regionplan 2005.<br />
• Får de statslige vand- <strong>og</strong> naturplaner indflydelse på næste kommuneplan?<br />
OSR: Ja.<br />
• Miljømæssigt bæredygtigt – hvad menes der med det i forhold <strong>til</strong> landbruget?<br />
BD: Et godt eksempel er Tandergård i det sydlige Århus. De har gjort meget i at tænke<br />
ny teknol<strong>og</strong>i ind i deres ansøgning.<br />
• Ja, men det frygtes fra landbrugets side, at Århus Kommune i deres praksis vil være<br />
mere restriktive, end loven foreskriver. Det vil der fra landbrugets side være en opmærksomhed<br />
på i forbindelse med de kommende miljøgodkendelser/-afslag. Og man<br />
kan fors<strong>til</strong>le sig, at eventuelt kommende afslag vil blive anket <strong>til</strong> Miljøankenævnet.<br />
Skovrejsning – uønsket skov (Side 156-158)<br />
• Er der en sammenhæng med skovrejsning <strong>og</strong> CO 2 -reduktion?<br />
OSR: Ja. Der er lavet en beregning, der viser, at de 3.200 ha ny skov, der ligger i bruttoplanen,<br />
vil kunne binde 1-2 % af Århus som bysamfunds samlede udledning. Det siger<br />
n<strong>og</strong>et om, hvor meget Århus udleder. For at blive neutrale gennem skovvækst skal<br />
vi anlægge skov på et område svarende <strong>til</strong> 5 gange Århus Kommunes samlede størrelse.<br />
• Er Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsen tænkt ind?<br />
OSR: Århus Kommune planlægger i starten af 2009 at lave en skovhandlingsplan gældende<br />
for 4 år. I den regner vi med at gå efter de 10 %. Der er behov for både Staten,<br />
Kommunen <strong>og</strong> private i denne sammenhæng. Ressourcer fra de kommende vand- <strong>og</strong><br />
Side 161 af 190
naturplaner kan eventuelt <strong>og</strong>så komme i spil.<br />
• Privat skovrejsning med <strong>til</strong>skud er det ikke en god forretning?<br />
OSR: Nej, ikke isoleret set. Men der kan være andre hensyn. F.eks. ønske om etablering<br />
af jagtområde.<br />
Mulige vådområder (side 159-161)<br />
• Hvad ligger bag? Forslaget er jo forjættende.<br />
OSR: Der er tale om en bruttoreservation. Århus Kommune håber naturligvis på, at<br />
projekterne kan realiseres hen ad vejen. Ind<strong>til</strong> da er områderne reserveret, <strong>og</strong> anden<br />
aktivitet er forhindret. Men der er ikke tale om forpligtelser <strong>til</strong> at lave vådområder. Vi<br />
har d<strong>og</strong> mindre projekter i støbeskeen.<br />
BD: Dette kan <strong>og</strong>så tænkes sammen med en udmøntning af de statslige vandplaner.<br />
Naturnetværk (side 162-164)<br />
• Hvordan skal begrebet en spærring forstås i denne sammenhæng?<br />
OSR: En spærring i forhold <strong>til</strong> dyrs vandringer.<br />
§ 3-naturområder (side 165-167)<br />
• Hvorfor overgang <strong>til</strong> 5 klassificeringer?<br />
OSR: Der er tale om et landsdækkende system, som er ved at blive implementeret.<br />
• Naturkvalitetsplaner – skal vi vente 5 år?<br />
OSR: Det bliver inden 2013. Forventningen er, at arbejdet gennemføres i løbet af år<br />
2010. Men de integreres først i Kommuneplan 2013.<br />
• Samme år som friluftsplanen?<br />
OSR: Ja.<br />
Mulige naturområder (side 168-169)<br />
• Oversigten burde <strong>og</strong>så vise skovrejsningsområderne – hvordan de supplerer hinanden.<br />
Natura 2000 (side 170-171)<br />
Ingen kommentarer.<br />
Kvælstoffølsomme områder (side 172-173)<br />
Ingen kommentarer.<br />
Landskab <strong>og</strong> kulturmiljøer (side 174-176)<br />
Ingen kommentarer.<br />
Geol<strong>og</strong>i (side 177-179)<br />
Ingen kommentarer.<br />
Kystnærhed (side 180-183)<br />
• Kommer der en særskilt plan?<br />
OSR: Ja. Kystnærhedszonen tages op som et tema i forbindelse med den næstkommende<br />
kommuneplan.<br />
OSR viste afslutningsvist en oversigt, hvor planerne inden for en række områder i de næstkommende<br />
22 år sammenholdes med den faktiske udvikling – set 22 år <strong>til</strong>bage i tiden. Planchen<br />
er vedlagt dette referat.<br />
Side 162 af 190
BD sluttede af med at ridse tidsplanen op for kommuneplanen. Det forventes, at der kommer<br />
en 2. høring. Denne vil givet vis løbe af stablen i august/september måned næste år <strong>og</strong> være<br />
af en 14 dages varighed. Kommuneplanen forventes vedtaget inden udgangen af 2009.<br />
6.2 Møde med fællesrådene den 20. november 2008<br />
Referat<br />
BD indledte mødet med at ridse formålet med dial<strong>og</strong>mødet op. Dernæst oplyste hun, at alle<br />
fællesråd kan rette henvendelse <strong>til</strong> BD eller HSN med henblik på at aftale individuelle møder i<br />
fællesrådsregi eller som borgermøder. Dette må gerne ske hurtigst muligt, så planlægningen<br />
kan gå i gang. Endelig oplyste BD om de åbne spørgemøder den 25. <strong>og</strong> 26. november samt<br />
den 2. december.<br />
I det følgende gengives spørgsmål <strong>og</strong> kommentarer <strong>til</strong> de plancher, som BD introducerede <strong>til</strong>.<br />
Plancherne er vedlagt dette referat <strong>til</strong> orientering.<br />
Strategi om 10-15.000 studiepladser, 75.000 indbyggere osv.<br />
• Det vurderes, at målsætningen ikke er ambitiøs nok.<br />
• Andre kommuner i Jylland generelt <strong>og</strong> Midtjylland i særdeleshed arbejder de <strong>og</strong>så med<br />
vækst? De nye storkommuner har måske bedre forudsætninger for at fastholde eller <strong>til</strong>trække<br />
borgere.<br />
BD: Århus er i løbet af de sidste 10 år vokset med et antal borgere svarende <strong>til</strong><br />
Horsens. De fleste kommuner arbejder formentlig med vækst eller fastholdelse af nuværende<br />
niveau.<br />
LDP: Århus stiger med ca. 3.000 indbyggere netto årligt.<br />
4 hovedprincipper<br />
1. Socialt bæredygtig by<br />
• Social bæredygtigt er et pop smart begreb. N<strong>og</strong>et vrøvl. Skal det forstås således,<br />
at der i et område skal være både rige <strong>og</strong> fattige?<br />
BD: Ja. Et eksempel er De Bynære Havnearealer, hvor 25 % er reserveret <strong>til</strong> almene<br />
boliger.<br />
• Sammenhængskraft. Balance. Hvad ligger der i disse ord?<br />
BD: De er to sider af samme sag. De handler om at hjælpe hinanden, være der<br />
for hinanden. Og det handler <strong>og</strong>så om balance mellem befolkningsgrupper, indkomstgrupper<br />
<strong>og</strong> mellem f.eks. erhverv <strong>og</strong> boliger – et bredt perspektiv.<br />
• Bæredygtigt burde måske i stedet have heddet afbalanceret. Det er et dårligt<br />
ord.<br />
• Integration af forskellige befolkningsgrupper kan være vanskeligt uagtet gode<br />
intentioner. Tænk på Nørrebro. Og er måske heller ikke altid ønskeligt.<br />
2. Miljømæssigt bæredygtig by<br />
• Højklasset kollektiv trafikbetjening. Hvad betyder det? Er det en god inkluderende<br />
spr<strong>og</strong>brug?<br />
BD: Det betyder kort sagt letbane. Og nej, vi kan blive bedre <strong>til</strong> ikke at anvende<br />
for mange fagtermer. Det vil vi arbejde med at blive bedre <strong>til</strong> at undgå.<br />
Side 163 af 190
• Hvad menes med ”by” i forbindelse med kommuneplanen? Der er mange slags<br />
byer i kommunen?<br />
Det kunne være klarere, hvad der menes med by.<br />
BD: Der menes alle de nuværende <strong>og</strong> de kommende byområder i Århus Kommune.<br />
• Man bør ændre bæredygtigt <strong>til</strong> afbalanceret. Derudover er der fine ambitioner<br />
om klimaplanen, men om n<strong>og</strong>le år kan CO2-en fra Studstrupværket pakkes ind,<br />
kondenseres <strong>og</strong> graves ned. De fossile brændstoffer vil være blivende – uagtet<br />
gode intentioner fra forskellige politikere. Hvad skal man gribe i?<br />
BD: Der bliver tale om behov for investeringer i milliardklassen, <strong>og</strong> der bliver<br />
<strong>og</strong>så tale om behov for adfærdsændringer. Der vil være opgaver nok.<br />
• Det er vanskeligt at have n<strong>og</strong>le kvalificerede indvendinger eller kommentarer <strong>til</strong><br />
en vision for n<strong>og</strong>et, der skal indfries i 2030. Det er svært at forholde sig <strong>til</strong>. Måske<br />
man skulle have lavet delmål for f.eks. 4 år ad gangen. En mere realistisk<br />
tidshorisont <strong>og</strong> økonomi.<br />
BD: Den klimaplan, som er i byrådsbehandling i øjeblikket, er den første i en<br />
lang række. Klimaplan 1, om man vil, dækker 2 år. Der bliver tale om en rullende<br />
proces, der netop tager højde for dette ønske.<br />
• Hvad sker der i forhold <strong>til</strong> letbanen? Vi har haft mange planer gennem tiden herom,<br />
<strong>og</strong>så dengang det hed sporv<strong>og</strong>ne.<br />
BD: Der er pt. VVM-undersøgelse for første etape, <strong>og</strong> skal man fortolke ud fra<br />
udmeldingerne fra 2 af ministrene, så kunne n<strong>og</strong>et tyde på, at staten er inds<strong>til</strong>let<br />
på at medfinansiere letbanen – som kan lægges oveni den opsparing, vi har i<br />
gang i kommunen.<br />
• Godt med letbaner. Det vil vi gerne støtte op omkring, men vi skal ikke glemme<br />
busserne helt, for de skal <strong>og</strong>så servicere i de andre områder, hvor der ikke<br />
kommer letbaner <strong>og</strong> som huludfyldere.<br />
• Hvor mange passagerer kan der være mere i en letbane sammenlignet med en<br />
bus?<br />
AI: 2-3 gange så mange.<br />
• Man kunne reducere meget CO 2 ved at indrette blinklysene på de store indfaldsveje<br />
<strong>og</strong> ringsystemer <strong>til</strong> den hastighed, der får trafikken <strong>til</strong> at flyde.<br />
BD: Den tager vi med <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> Trafik <strong>og</strong> Veje.<br />
• Hvordan skal vi fremme, at folk tager cyklerne <strong>og</strong> lader bilen stå?<br />
BD: Vi er aktivt i gang med cykelhandlingsplanen. Der er afsat ressourcer, som<br />
skal gøre det mere attraktivt <strong>og</strong> nærliggende at vælge cyklen frem for bilen.<br />
3. Sund by<br />
Ingen kommentarer.<br />
4. Økonomisk bæredygtig by<br />
Ingen kommentarer.<br />
2 strenget byudvikling (byomdannelse i 4 kategorier)<br />
1. Traditionel byomdannelse<br />
• Mangler Gellerup.<br />
BD: Den kommer senere under ”Udsatte boligområder”.<br />
Side 164 af 190
• At Multiarenaen er blevet parkeret ind<strong>til</strong> videre. Betyder det, at Godsbanen<br />
helt er opgivet?<br />
BD: Nej. Der kommer stadig bolig- <strong>og</strong> erhvervsdelen samt det kulturelle produktionscenter.<br />
LDP: Området er delt i to. Det ene bestående af 42.000 m 2 , som Århus Kommune<br />
allerede har købt, <strong>og</strong> som skal rumme boliger, erhverv <strong>og</strong> kulturelt produktionscenter.<br />
Det andet område – det sydlige område – er det område, som har<br />
været overvejet anskaffet <strong>til</strong> en multiarena.<br />
Er projektet med uddannelsesinstitutionerne på De Bynære Havnearealer ikke<br />
blevet skrinlagt?<br />
BD: Nej. Kulturministeriet trak Arkitektskolen ud af det samarbejde, som var<br />
ved at blive etableret. Nu er der kommet andre samarbejdspartnere <strong>til</strong>.<br />
Er det blevet billigere?<br />
BD: Nej, nye aktører <strong>og</strong> et andet koncept.<br />
2. Byfornyelse<br />
Ingen kommentarer.<br />
3. Udsatte boligområder <strong>og</strong> 4. Fortætning<br />
• Kan det ikke være hensigtsmæssigt at rage gamle, utidssvarende boliger ned<br />
<strong>og</strong> skabe nyt?<br />
BD: Jo – det er en mulighed. Det er <strong>og</strong>så et af de temaer, som vi arbejder med i<br />
forbindelse med byfortætning. Det kan d<strong>og</strong> være vanskeligt at implementere i<br />
eksisterende byområder.<br />
• Er byggehøjderne øget i almindelighed?<br />
BD: Byggelovgivningen er ændret, hvilket talmæssigt giver mulighed for en højere<br />
byggeprocent. Det er rent teknik <strong>og</strong> har ingen betydning i praksis. N<strong>og</strong>le<br />
steder har man d<strong>og</strong> vurderet, at der er potentiale for at bygge mere.<br />
Der var dernæst en længere drøftelse af, hvorledes kommuneplan <strong>og</strong> lokalplaner er forbundet<br />
– herunder hvilke procedurer, der skal iagttages ved ændringer.<br />
Det blev aftalt, at Århus Kommune udarbejder et notat, der beskriver disse problems<strong>til</strong>linger.<br />
Notatet lægges ud på Århus Kommunes hjemmeside under fællesrådene<br />
(www.aarhuskommune.dk/faellesraed)<br />
4. Byvækst på bar mark<br />
• Den nye by ved Harlev figurerer ikke som højt prioriteret. Hvornår kommer<br />
den med?<br />
BD: Prioriteringen er udtryk for, at letbanen først kommer ud ad Silkeborgvej<br />
senere.<br />
• I Malling er der en konflikt mellem byudviklingen <strong>og</strong> en svinefarm. Hvordan<br />
håndteres det?<br />
BD: Man har måttet vælge mellem de forskellige interesser. Det er ikke muligt<br />
overalt at tage det fulde hensyn <strong>til</strong> såvel landbrug som hensynet <strong>til</strong> en fornuftig<br />
byudvikling. Svinefarmen vil blive købt op af kommunen, når denne byudvikling<br />
skal gennemføres. Teknisk Udvalg har brugt lang tid på at prioritere mellem sådanne<br />
problems<strong>til</strong>linger.<br />
• Jordtyperne har før i tiden haft indflydelse på, om områder er inddraget <strong>til</strong> by<br />
eller er forblevet landbrugsjord – forstået på den måde, at sandet jord kan bru-<br />
Side 165 af 190
Landsbyer<br />
Ingen kommentarer.<br />
Grønne strukturer<br />
Ingen kommentarer.<br />
ges <strong>til</strong> byformål, mens god, leret jord forbeholdes <strong>til</strong> jordbrug. Er dette princip<br />
stadigvæk gældende?<br />
OSR: Der er principielt ingen dårlig jord i Århus Kommune. Der burde retteligt<br />
slet ikke være by i Århus, kunne man spøgefuldt indvende. Der vil blive gennemført<br />
en jordbrugsanalyse (som statsforvaltningen forestår), <strong>og</strong> denne skal danne<br />
grundlag for udpegning af områder fredet <strong>til</strong> landbrugsformål. Dette vil indgå i<br />
den næste kommuneplan.<br />
Erhverv<br />
• Er det både meningen, at der skal være vindmøller, renseanlæg <strong>og</strong> Mols-Linien på den<br />
brækkede arm?<br />
BD: Ja. Renseanlægget kunne ligge her eller et andet sted på Havnen. Vindmøllerne vil<br />
<strong>og</strong>så blive vurderet i forbindelse med planlægningen af det nye havneafsnit. Og Mols-<br />
Liniens udflytning har sammenhæng med den fortsatte udvikling af Nordhavnen <strong>til</strong> en<br />
ny bydel.<br />
• Vil I friholde arealerne vest for motorvejen ved Harlev for erhverv, så vi undgår en tunnel<br />
af erhvervsbyggeri som f.eks. ved Hedensted <strong>og</strong> Horsens?<br />
BD: Vest for motorvejen er der ikke udlagt områder.<br />
• Det er vigtigt med den hurtigforbindelse (Kattegatforbindelse) <strong>til</strong> København.<br />
BD: Bekræftede, at en Kattegatforbindelse med udgang fra Havnen ikke har n<strong>og</strong>et på<br />
sig.<br />
• Lisbjerg forbrændingsanlæg mangler kapacitet. Hvor skal den hen, <strong>og</strong> hvor fremgår det<br />
i materialet?<br />
BD: Vi overvejer nord for Harlev eller en udvidelse af det eksisterende anlæg? Dette<br />
fremgår af afsnittet om tekniske anlæg.<br />
Boliger<br />
Ingen kommentarer.<br />
Centerstruktur/detailhandel<br />
Ingen kommentarer.<br />
Landskabsringen<br />
• Der er både planlagt skovrejsning <strong>og</strong> vindmøller i et område ved Sabro/Mundelstrup?<br />
NU: Det er et faktum <strong>og</strong> hvorfor fremgår eksplicit af faktaboks på side 192 i hovedstrukturen.<br />
Den lokale trafik<br />
Ingen kommentarer.<br />
Regional <strong>og</strong> national infrastruktur<br />
• Er heliporten ude?<br />
BD: Havnen arbejder stadigvæk med muligheden, men der mangler investorer <strong>og</strong> et<br />
mere klart koncept.<br />
• Elektrificering af længebanen?<br />
Side 166 af 190
BD: Ja. Det satser vi på.<br />
• Hvor kan vi finde kort over forlægning af Herredsvej?<br />
AI: Det kan findes i kommuneplan<strong>til</strong>lægget omkring Skejby Sygehus. Men det vil blive<br />
sendt <strong>til</strong> Hasle Fællesråd særskilt.<br />
Biomassekraftvarmeanlæg<br />
• Det fremgår, at der kan etableres et biomassefyr i Harlev. Hvorfor fremgår der ikke et i<br />
forbindelse med Studstrupværket?<br />
BD: De tekniske anlæg, der er nævnt i hovedstrukturen, er alene nyanlæg. Biomasseanlægget<br />
i Studstrup vil være en ombygning.<br />
• Man skal i øvrigt være opmærksom på, at <strong>til</strong>kørselsforholdene i Studstrupområdet er<br />
meget dårlige.<br />
Vindmøller<br />
• 150 m’s højde. Hvad dækker det?<br />
NU: Det er fra jord <strong>til</strong> vingespids, når vingen er i lod.<br />
• Har I tænkt på larm fra vindmøllerne?<br />
BD: Der skal gennemføres en VVM-undersøgelse af de møller, som sættes op. Her indgår<br />
undersøgelser omkring støj ligeledes.<br />
• Hvorfor ikke havvindmøller i stedet?<br />
BD: Vi har ikke kompetencen i forhold <strong>til</strong> havvindmøller.<br />
BD ridsede resten af kommuneplanprocessen op.<br />
Afsluttende spørgsmål:<br />
• Brabrand Fællesråd spurgte afslutningsvist, hvem de skulle kontakte for at komme på<br />
rundvisning på området for det nye transportcenter.<br />
BD vender <strong>til</strong>bage direkte <strong>til</strong> fællesrådet med kontaktperson.<br />
• Skovrejsning – Staten er inde i forbindelse med True Skov. Kommer de <strong>og</strong>så dette i<br />
forhold <strong>til</strong> de andre skovrejsningsområder?<br />
OSR: Vi lægger op <strong>til</strong> et miks af muligheder for finansiering fra Staten, kommunen <strong>og</strong><br />
fra private. Til næste år kommer vi med en skovudviklingsplan, som forventeligt vil<br />
dække en 4-årig periode.<br />
• Idrætsanlæg ved Tranbjerg. Hvor kan vi høre mere om dette?<br />
HP: Det har været en bunden opgave fra Kommuneplan 2001 at finde 5-6 steder, der<br />
kunne reserveres <strong>til</strong> boldanlæg. Projektet vil blive kørt fra Sport <strong>og</strong> Fritid i Kultur <strong>og</strong><br />
Borgerservice, men p.t. foreligger der ikke flere oplysninger, end de, som fremgår af<br />
vores materiale.<br />
Afslutningsvist var der ros <strong>til</strong> den måde, som processen har været håndteret på fra Århus<br />
Kommunes side.<br />
Side 167 af 190
6.3 Møde med Den Eksterne Følgegruppe den 25. november 2008<br />
Referat<br />
Birgit Donslund (BD) indledte mødet med at ridse formålet med dial<strong>og</strong>mødet op.<br />
Dernæst oplyste hun, at alle kan rette henvendelse <strong>til</strong> BD eller HSN med henblik på at aftale<br />
individuelle møder for deres organisationer. Dette må gerne ske hurtigst muligt, så planlægningen<br />
kan gå i gang.<br />
I det følgende gengives spørgsmål <strong>og</strong> kommentarer <strong>til</strong> de plancher, som BD introducerede <strong>til</strong>.<br />
Plancherne er vedlagt dette referat <strong>til</strong> orientering.<br />
Strategien – ambitionen for vækst<br />
Ingen kommentarer.<br />
Hovedprincipperne<br />
Socialt bæredygtigt<br />
Ingen kommentarer.<br />
Miljømæssigt bæredygtigt<br />
• Hvordan vil man få byen <strong>til</strong> at blive CO 2 -neutral?<br />
BD: Det er et ambitiøst mål. Vi har en formodning om, at der vil komme andre biltyper,<br />
hvilket vil betyde en hel del. Derudover laver Århus Kommune kompenserende <strong>til</strong>tag i<br />
form af skovrejsning, vedvarende energi-<strong>til</strong>tag, osv. BD refererede endvidere <strong>til</strong> de initiativer,<br />
der ligger i oplæg <strong>til</strong> Klimaplan – en plan, som efterfølges af nye generationer<br />
af klimaplaner.<br />
• Det er vel ikke en speciel Århus-opfindelse, at al energiproduktion skal ske gennem<br />
Vedvarende energi.<br />
• Hvorledes forholder miljøhandlingsplanen <strong>og</strong> Kommuneplanen sig <strong>til</strong> hinanden hierarkisk?<br />
BD: Kommuneplanen er overordnet miljøhandlingsplanen, men de supplerer hinanden<br />
<strong>og</strong> er tænkt sammen. Vores miljø- <strong>og</strong> klima<strong>til</strong>tag i denne første generation af klimaplan<br />
indeholder en række analyser, hvis resultater helt sikkert vil få indflydelse på den<br />
næstkommende kommuneplan. F.eks. analyser af <strong>til</strong>tag i forhold <strong>til</strong> byggesektoren.<br />
• Kolding har besluttet, at alle bygninger skal være lavenergi? Hvorfor kan Århus ikke<br />
følge trop?<br />
BD: I denne første klimaplan gældende for 2009-10 vil Århus Kommune reducere det<br />
årlige energiforbrug i offentlige bygninger med 2 % årligt. Derudover er der tre lokalplaner<br />
på vej (på kommunalt ejede arealer) med krav om lavenergibebyggelse.<br />
Endvidere blev nævnt, at der forventes afsat midler <strong>til</strong> et konkurrenceprojekt.<br />
Og aktuelt arbejdes med at få fastlagt et administrationsgrundlag for lokalplanlægningen<br />
i forhold <strong>til</strong> at sikre koordinering af lavenergibebyggelse <strong>og</strong> varmeforsyningsmuligheder.<br />
Efterhånden som viden er indhentet, vil de relevante målsætninger blive medtaget<br />
i kommuneplanlægningen.<br />
Sund by<br />
Side 168 af 190
• Den sunde struktur inden for Ringgaden – de grønne områder – bliver mindre <strong>og</strong> mindre.<br />
Ole Skou Rasmussen (OSR): Det er korrekt, at parkerne ikke bliver arealmæssigt større.<br />
Men nu håber Århus Kommune på at kunne udvide i midtbyområdet med Cereshaven,<br />
<strong>og</strong> vi har en ide om et grønt netværk inde i byen.<br />
BD: Der<strong>til</strong> kan lægges de pladser m.v., der er planlagt på De Bynære Havnearealer.<br />
• En god ide at slå Musikhusparken <strong>og</strong> Rådhusparken sammen <strong>til</strong> én <strong>og</strong> lukke Frederiks<br />
Allé.<br />
BD: Denne idé har været fremme flere gange i mange varianter. Den er næsten altid<br />
strandet på en begrænset økonomi, <strong>og</strong> at Frederiks Allé er en trafikal hovedåre.<br />
Anton Iversen (AI): En lukning indgår ikke i den trafikplan for Midtbyen, som Byrådet<br />
har vedtaget.<br />
OSR: Der er afsat n<strong>og</strong>le ressourcer <strong>til</strong> en analyse af neddrosling af trafikken på Frederiks<br />
Allé.<br />
Økonomisk bæredygtigt<br />
Ingen kommentarer.<br />
2-strenget strategi – 4 kategorier af byomdannelse <strong>og</strong> byvækst på bar mark<br />
1. Byomdannelse<br />
• Projektet De Bynære Havnearealer er i orden som udgangspunkt. Men det<br />
indebærer, at erhvervshavnen må udvide. Og hver gang Havnen ekspanderer,<br />
betyder det en udvidelse ud i bugten. Hver gang Havnen udvider, flytter<br />
erhverv videre ud i bugten. Den brækkede arm er et eksempel herpå. Det er<br />
en bekymrende tendens.<br />
BD: Allerede med masterplanen fra 1997 er det forudsat, at en ny havneudvidelse<br />
(den brækkede arm) skal gennemføres, når der sker inddragelse af<br />
Nordhavnen. En udvidelse med det nye havneafsnit skal ske på grundlag af<br />
en ny VVM-undersøgelse.<br />
• Der blev spurgt <strong>til</strong> den påtænkte anvendelse af de sydlige dele af De Bynære<br />
Havnearealer. En anvendelse <strong>til</strong> boligformål forekommer ikke fornuftig.<br />
BD: Prioritet på det lange sigt – de sydlige dele af De Bynære Havnearealer bliver<br />
ikke <strong>til</strong> boligformål.<br />
• Byomdannelse er en god ting, men hvad f.eks. med risikovirksomhederne? Bør<br />
de ikke udflyttes?<br />
BD: Der er i øjeblikket ved at at blive gennemført en nærmere analyse under<br />
forsæde af Miljøcenter Århus. Resultatet foreligger ikke aktuelt.<br />
• Det blev påpeget, at der endnu er uudnyttede muligheder i erhvervshavnen.<br />
Niels-Peter Mohr (NPM): Der mangler fortsat opfyldning på østsiden af oliehavnen.<br />
2. Byfornyelse<br />
Ingen kommentarer<br />
3. Udsatte boligområder<br />
Ingen kommentarer.<br />
4. Fortætning<br />
• Giver det et bedre miljø?<br />
BD: Ja, det tror vi på, at der bliver.<br />
Side 169 af 190
• Højere <strong>og</strong> højere?<br />
BD: Ja.<br />
• Er der sammenhæng mellem renoveringer <strong>og</strong> klimahandlingsplanen? Fortætning <strong>og</strong><br />
isolering efter det bedste regelsæt?<br />
BD: Lovgivningen på området er temmelig skrap.<br />
• Lavenergiklasse 1 bliver en del af bygningsreglementet. Hvorfor ikke skære igennem<br />
nu i stedet for at fastholde hensigtserklæringerne?<br />
Der henvises <strong>til</strong> foran om ”Miljømæssigt bæredygtigt”.<br />
• At bygge tæt <strong>og</strong> højt er energibesparende i sig selv. Der<strong>til</strong> kommer, at der spares<br />
på landbrugsjorden.<br />
BD: Århus Kommune har s<strong>til</strong>let krav om lavenergibyggeri i tre lokalplaner, som vi vil<br />
indhente erfaringer fra, jf. <strong>og</strong>så foran.<br />
• Lokalplan 841 – dele af lokalplanområdet for parcelhusbebyggelse i Skødstrup<br />
• Lokalplan 828 – de første ca. 300 etageboliger i Lisbjerg i forbindelse med den nye skole<br />
• Lokalplan 818 – i Trige øst for Randersvej – såvel parcelhusbebyggelse som tæt-lave boliger<br />
• AI: Kommuneplan 09 er udtryk for målsætningerne, der afspejler det stade, man er<br />
på nu. Klimaplanerne er under udvikling. Århus Kommune skal have mere styr på<br />
tingene. Hvordan bruger Århus Kommune ressourcerne mest optimalt? Næste version<br />
af klimaplanen vil komme om få år. Den bliver givet vis mere konkret.<br />
• Hvorfor ikke sætte krav om efterisolering ud fra de bedste standarder, som vi kender<br />
i dag?<br />
BD: Dette er ikke kommuneplan-stof. Hører mere <strong>til</strong> i en klimaplan.<br />
• NPM: Området reguleres via lokalplanerne. Det vanskelige består i, at krav om<br />
energiklasse 0 indebærer, at der ikke kan s<strong>til</strong>les krav om <strong>til</strong>slutning <strong>til</strong> fjernvarmenettet.<br />
Der er således konsekvenser, som vi skal have analyseret <strong>og</strong> klarlagt <strong>til</strong><br />
bunds, inden vi foretager yderligere opstramninger.<br />
• Lisbjerg er ideel. En modelby på bar mark. Inddragelse af borgerne, som er et meget<br />
sympatisk træk. Men hvad med krav <strong>til</strong> indretning <strong>og</strong> placering af boligerne i<br />
forhold <strong>til</strong> lys, sol osv.?<br />
NPM: I bygningsreglementet er der allerede taget højde for disse faktorer. I Lisbjerg<br />
er der ikke fuldstændigt frit spil uagtet, at der er en stor inddragelse af borgere. Der<br />
vil blive foretaget byplanlægning.<br />
OSR: Som led i den første klimaplan, vil Århus Kommune udskrive en konkurrence –<br />
formentlig i Lisbjerg, som skal generere viden <strong>og</strong> idéer på klimaområdet.<br />
Byvækst på bar mark<br />
• Den hvide markering ved Malling. Er det det, der er <strong>til</strong>bage?<br />
BD: Ja. Vi blev kl<strong>og</strong>ere i løbet af processen, hvor det blandt andet viste sig, at der skulle<br />
tages yderligere hensyn <strong>til</strong> grundvandsreserver. Og derfor er der foretaget en anden<br />
afgrænsning end vist i Forslag <strong>til</strong> Planstrategi 2008.<br />
• Linieføringen af letbanen i forhold <strong>til</strong> de nye byer ser på kortene ikke helt hensigtsmæssig<br />
ud.<br />
BD/AI: Linieangivelserne i kommuneplanforslaget er principielle – ikke de endelige. Dette<br />
afklares i den detaljerede planlægning.<br />
Side 170 af 190
• Linieføringen i forhold <strong>til</strong> den nye by ved Malling bliver uhensigtsmæssig, hvis man alene<br />
anvender Odderbanens spor.<br />
AI: Vi planlægger en forgrening <strong>til</strong> Odderbanen ved Malling.<br />
Landsbyer<br />
• Hvorfor er Hørslevbol (i den vestlige del af Århus Kommune) ikke en af de landsbyer,<br />
der har fået en afgrænsning? Og hvad er forskellen mellem afgrænsede <strong>og</strong> ikkeafgrænsede<br />
områder?<br />
BD: En afgrænsning indebærer, at der kan ske en moderat <strong>til</strong>vækst, hvilket ikke altid er<br />
lige ønskeligt i de mindre landsbyer. Et detaljeret svar på, hvorfor Hørslevbol ikke er<br />
omfattet af de afgrænsede landsbyer kan Kommuneplanafdelingen svare på. (Spørgsmålet<br />
gik i glemmeb<strong>og</strong>en under mødet. Der henvises <strong>til</strong> nedenstående faktaboks for<br />
svar på spørgsmålet)<br />
Landsbyafgrænsningerne har den funktion, at der herved skelnes mellem landzoneområder,<br />
hvor der kan ske en begrænset byvækst <strong>og</strong> det åbne land i øvrigt. Bebyggelse i<br />
det åbne land administreres inden for rammerne af de almindelige landzonebestemmelser,<br />
hvor udgangspunktet er, at der ikke kan ske byggeri, bortset fra byggeri <strong>til</strong> landbrug.<br />
Grønne ringe<br />
• Hvis den grønne kile i Brendstrup (side 51 i Hovedstrukturen) er flyttet mod vest på<br />
grund af Skejby Sygehus, så bliver Brendstrup by <strong>til</strong> en ”prop” i den grønne kile - hvilket<br />
blandt andet kommer <strong>til</strong> at betyde, at der ikke er faunapassage.<br />
OSR: Der vil stadig være en faunapassagemulighed ved Koldkær Bæk.<br />
NPM: Det er korrekt, at Brendstrup by kommer <strong>til</strong> at ligge midt i kilen. Tidligere lå perspektivarealet<br />
nord for Brendstrup.<br />
• Sygehuset bliver et voldsomt indgreb i området.<br />
BD: Der bliver højere bebyggelser i området for at reducere de nødvendige arealer.<br />
• Jeg har tidligere lært, at man skal bygge højt, hvor der er højt – <strong>og</strong> ikke, hvor det er<br />
lavt. Men tag f.eks. Prismet <strong>og</strong> punkthusene ved Åen.<br />
NPM: Dette er korrekt, men derfor har vi i Århus Kommune fået en højhuspolitik med<br />
netop de højtbeliggende arealer som udgangspunkt.<br />
Erhverv<br />
• Er der ønske om en speciel virksomhed ved Harlev?<br />
BD: Nej. Det store erhvervsareal er langt hen ad vejen at betragte som et reserveareal,<br />
når den rigtige virksomhed kommer.<br />
• Kan erhvervsarealet bruges som en placeringsmulighed for en lufthavn?<br />
BD: Det er af flere grunde ikke muligt. Det fremgår da <strong>og</strong>så af trafikstrategierne, at Århus<br />
Kommune vil arbejde for at sikre gode vejforbindelser <strong>til</strong> Århus Lufthavn <strong>og</strong> Billund<br />
Lufthavn.<br />
Boliger<br />
• På side 114 i Hovedstrukturen fremgår en forkert angivelse af centerområdet ved Christiansbjerg.<br />
NPM: Nej, dette er den korrekte angivelse. Der er tale om en blå markering, idet der er<br />
tale om et bydelscenter. Opdelingen er en del af n<strong>og</strong>le tekniske betegnelser givet i<br />
planloven, som bruges <strong>til</strong> afgrænsningsformål. Derfor kan det synes ul<strong>og</strong>isk, men i<br />
planmæssig sammenhæng er det en korrekt angivelse.<br />
Landskabsringe<br />
Side 171 af 190
• Vil Århus Kommune gå foran i forhold <strong>til</strong> skovrejsningen?<br />
OSR: I foråret 2009 skal Natur <strong>og</strong> Miljø som opfølgning på miljøhandlingsplanen lave en<br />
skovhandlingsplan med 4 års varighed. Her er det ambitionen, at 10 % af de 3.200 ha<br />
skal gennemføres i et miks af kommunale, statslige <strong>og</strong> private midler.<br />
• De bynære landskaber indeholder gode ambitioner, men hensynet <strong>til</strong> by <strong>og</strong> landskab/klima<br />
<strong>og</strong> rekreative formål synes meget opsplittede. Er de tænkt sammen?<br />
OSR: Den beskrivelse <strong>og</strong> struktur, som er indeholdt i Hovedstrukturen er givet fra planlovens<br />
side. Det indebærer, at kommunerne skal beskrive de forskellige delelementer<br />
for sig. Men der er sammenhæng <strong>og</strong> overordnet strategi mellem delplanerne. Der<strong>til</strong><br />
kommer, at Århus Kommune afventer de statslige vand- <strong>og</strong> Natura-2000 planerne, som<br />
<strong>og</strong>så får indflydelse.<br />
Infrastruktur<br />
• Går Århus Kommune ind for elektrificering af banenettet fra Fredericia <strong>og</strong> opefter?<br />
BD: Ja. Denne hensigt fremgår af de trafikale strategier.<br />
• Det fremgår, at indfaldsvejene skal opgraderes. Bliver det <strong>og</strong>så i form af park and rideanlæg<br />
<strong>og</strong> cykel-park and ride-anlæg?<br />
AI: Der opereres med et sådant anlæg (sydlige del af Lisbjerg) i forbindelse med 1.<br />
etape af letbanen, <strong>og</strong> i visionerne for de andre etaper. Skal man dyrke dette mere,<br />
kræver det et mere avanceret kollektivt trafiksystem end nu.<br />
• Det vil sige, at letbanen er løsningen?<br />
AI: Ja. Men den sydlige del af Ring 3 vil <strong>og</strong>så løse en del. Opgradering af indfaldsvejene<br />
er et nøje velvalgt ord, fordi det både dækker over bedre udnyttelse <strong>og</strong> decideret udbygninger.<br />
• Hvornår åbnes den forlagte Herredsvej?<br />
AI: I 2012 i sin fulde længde.<br />
• Der bliver en snørklet sammenhæng mellem den nye Herredsvej <strong>og</strong> Søftenvejen.<br />
AI: Jeg er sikker på, at den nye Herredsvej <strong>og</strong>så bliver attraktivt for dele af trafikken i<br />
forhold <strong>til</strong> Randersvej.<br />
Tekniske anlæg<br />
Ingen kommentarer.<br />
Fortsatte proces<br />
• December 2009 er deadline?<br />
BD: Ifølge den gældende tidsplan er det forudsat, at det nuværende byråd endeligt<br />
vedtager Kommuneplan 2009 i november/december 2009.<br />
Eventuelt<br />
• På side 162 i Hovedstrukturen fremgår naturnetværkene, som i vid udstrækning omfatter<br />
engarealer. Disse lider under manglende afgræsning. Århus Kommune bør være<br />
mere aktive – dels som jordbesidder <strong>og</strong> dels med at føre <strong>til</strong>syn i forhold <strong>til</strong> de private<br />
lodsejere, som har § 3-forpligtigelser. K<strong>og</strong>ræsanparter er en god ide. Den bør der reklameres<br />
for.<br />
OSR: Der er/agtes iværksat n<strong>og</strong>le pilotprojekter sammen med landbruget (grøn partnering)<br />
i ådalen for at få dette løst. Århus Kommune håber på at kunne få n<strong>og</strong>le landdistriktsmidler<br />
<strong>til</strong> opgaven.<br />
• Kommer referat fra dette møde med ud <strong>til</strong> Byrådet?<br />
Side 172 af 190
BD: Ja.<br />
• Godt, at boldbanerne ikke ligger spredt, men er samlet i idrætscentre. Gerne flere<br />
idrætscentre. Bør ikke kun være baner, men <strong>og</strong>så haller, så man <strong>og</strong>så kan bruge anlæggene<br />
om vinteren. Idrætscentre bør indgå som en ud af flere elementer (<strong>og</strong>så skoler<br />
<strong>og</strong> handelsliv) i et område <strong>til</strong> at skabe sammenhængskraft. Hvis disse ikke kan placeres<br />
samlet, så bør infrastrukturen være god.<br />
Side 173 af 190
7. Dial<strong>og</strong>møder med nabokommuner<br />
7.1 Odder Kommune – Administrativt møde den 6. november 2008<br />
Stikordsreferat:<br />
Århus Kommune offentliggør sit kommuneplanforslag den 12. november 2008.<br />
Odder Byråd forventes at færdigbehandle kommuneplanforslaget i løbet af november 2008,<br />
hvorefter det i princippet offentliggøres straks via internettet.<br />
Vindmøller<br />
Århus Kommune arbejder med en udpegning af områder <strong>til</strong> store møller. Ingen er i nærheden<br />
af kommunegrænsen <strong>til</strong> Odder.<br />
Odder Kommune udlægger ikke nye områder.<br />
Der ses ikke umiddelbart hverken konfliktpunkter eller samarbejdsprojekter.<br />
Natur <strong>og</strong> stier<br />
Der var enighed om en positiv <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> det nationale stinet.<br />
Det blev aftalt at forsøge et samarbejde om stier rundt om Norsminde Fjord.<br />
Det skal endvidere undersøges, om den grønne forbindelse fra Astrup Mose <strong>til</strong> Norsminde Fjord<br />
kan styrkes.<br />
Veje <strong>og</strong> baner<br />
Århus Kommune redegjorde for Beder-Bering vejen, som forventes ibrugtaget i 2012. Den ser<br />
Odder Kommune frem <strong>til</strong>.<br />
Odder Kommune er ikke helt <strong>til</strong>freds med udsigten <strong>til</strong>, at der med letbanen kommer flere stoppesteder<br />
<strong>og</strong> dermed længere rejsetider mellem Odder <strong>og</strong> Århus H.<br />
Odder Kommune gjorde opmærksom på stigende trafikmængder på landevejen mellem Odder<br />
<strong>og</strong> Solbjerg. Det er ikke en strækning, som Århus Kommune har prioriteret på sin liste.<br />
Byudvikling, herunder detailhandel m.v.<br />
Århus Kommune redegjorde for den ny by ved Malling - tidsplan <strong>og</strong> størrelse m.v. Odder<br />
Kommune ser ingen umiddelbare konflikter mellem denne plan <strong>og</strong> byudviklingen i Odder.<br />
Odder Kommune ser heller ingen umiddelbare problemer i Århus Kommunes detailhandelsplanlægning,<br />
så længe Århus Kommune ikke planlægger "et nyt Bilka" i Malling.<br />
Odder Kommune er naturligvis opmærksom på, om detailhandelsudviklingen i Århus Kommune<br />
udhuler forretningslivet i Odder Kommune.<br />
Eventuelt<br />
Det blev besluttet, at såfremt n<strong>og</strong>en af parterne administrativt ser problemer i den andens<br />
planlægning, tages kontakt inden sagen bliver politisk.<br />
Det blev aftalt, at Århus Kommune fremsender miljøministerens opfordring <strong>til</strong> at projektere<br />
terræn i kystnære områder ½ meter højere, end man plejer (eftersendes).<br />
Side 174 af 190
Det blev aftalt, at Odder Kommune fremsender Kystinspektoratets bemærkninger om samme<br />
emne i relation <strong>til</strong> havnebyggeriet i Hou.<br />
Favrskov Kommune – Administrativt møde den 19. november 2008<br />
Stikordsreferat:<br />
Dagsordenen for mødet var aftalt <strong>til</strong> at være en kort gensidig orientering om de respektive<br />
kommuneplaner i de to kommuner, <strong>og</strong> herefter at udpege <strong>og</strong> drøfte ge<strong>og</strong>rafiske <strong>og</strong>/eller tematiske<br />
snitflader, <strong>og</strong> afklare mulige samarbejdsprojekter.<br />
Efter en kort gensidig orientering om proces, struktur <strong>og</strong> indhold for de respektive kommuneplaner,<br />
indledtes en afklaringsdrøftelse med udgangspunkt i Århus Kommunes hovedstruktur,<br />
<strong>og</strong> dennes 31 tematiske kort.<br />
Under gennemgangen blev følgende temaer udpeget som fælles snitflader <strong>og</strong> mulige samarbejdsprojekter:<br />
Byudviklingsprincipper<br />
På de relevante snitflader er der pænt sammenfaldende principper.<br />
Såvel Århus som Favrskov Kommune opererer med grønne kiler i nybebyggelses-områder. Århus<br />
Kommune opererer endvidere med grønne ruter m.v. fra Midtbyen via forstæderne ud <strong>til</strong><br />
de omkringliggende kommuner.<br />
Århus Kommune søger at undgå byudvikling i drikkevandsområder, <strong>og</strong> at være selvforsynende<br />
med vand.<br />
Detailhandel<br />
Hverken Århus Kommune eller Favrskov Kommune har visioner om større butikscentre i kommunegrænseområderne.<br />
Infrastruktur<br />
Der indgår ikke planer om nyt, som ikke allerede er kendt, det vil sige letbanen <strong>og</strong> forlægning<br />
af Viborgvej.<br />
Århus Kommune opererer med en cykelhandlingsplan, som blandt andet indeholder en planlagt<br />
cykelrute fra Århus <strong>til</strong> Søften.<br />
Det aftaltes, at der skal initieres et detaljeret samarbejde omkring dette emne mellem Århus<br />
Kommune <strong>og</strong> Favrskov Kommune, med etablering af de relevante kontakter i kommunerne.<br />
Skov<br />
Skovrejsning har en høj prioritet i begge kommuneplaner, blandt andet som bosætningskvalitet<br />
<strong>og</strong> som beskyttelse af drikkevandsområder.<br />
Et konkret samarbejdsemne vil være rejsning af et nyt skovområde i Spørring Grusgrav.<br />
Relevante kontakter mellem Århus Kommune <strong>og</strong> Favrskov Kommune skal etableres.<br />
Øvrige fællesområder er koordineret.<br />
Vådområder<br />
Side 175 af 190
Der skal indledes et konkret samarbejde om dels at afstemme planer for beskyttelse af de fælles<br />
ge<strong>og</strong>rafiske områder ved Lilleå-dalen, dels at afklare om der er eventuelt er andre fælles<br />
potentielle vådområder.<br />
Vindmølleområder<br />
Århus Kommunes planer for vindmølleområder har ingen ge<strong>og</strong>rafisk berøring med Favrskov<br />
Kommune.<br />
Favrskov Kommune udpeger ingen vindmølleområder.<br />
Landbrug<br />
Århus Kommune afventer færdiggørelsen af statens jordbrugsanalyser, men der vil komme<br />
fælles interesse-snitflader i forhold <strong>til</strong> at udlægge nye landsbrugsområder mellem Århus Kommune<br />
<strong>og</strong> Favrskov Kommune.<br />
Favrskov Kommune forventes at udpege særlige landbrugsområder. Århus Kommune vil følge<br />
disse udpegninger med interesse.<br />
7.3 Syddjurs Kommune – Administrativt møde den 19. november 2008<br />
Stikordsreferat:<br />
Perspektivareal ved Løgten-Skødstrup<br />
Syddjurs Kommune er lidt usikre på, hvad Århus Kommune vil med perspektivarealet nord for<br />
Løgten-Skødstrup. Arealet gennemskæres af overordnede veje, <strong>og</strong> er i større eller mindre grad<br />
i konflikt med en spredningskorridor, principper for byvækst, geol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> landskabelige interesser.<br />
I Syddjurs Kommune arbejder man med byvækst syd for Hornslet, <strong>og</strong> det er usikkert, hvordan<br />
disse forhold passer sammen.<br />
Det aftaltes at se nærmere på spørgsmålet om spredningskorridoren uanset det videre forløb<br />
med hensyn <strong>til</strong> byvækst.<br />
Detailhandel<br />
Syddjurs Kommune er opmærksomme på detailhandelsudviklingen i Århus Kommune <strong>og</strong> dennes<br />
betydning for detailhandlen lokalt. Specielt ”holder man øje med” udviklingen i aflastningscentret<br />
ved Ikea <strong>og</strong> udviklingen i Løgten-Skødstrup.<br />
Motocross<br />
I Syddjurs Kommune er man gået i gang med en VVM-redegørelse for et motocrossanlæg ved<br />
lufthavnen. Århus Kommune er interesseret i et samarbejde.<br />
Sport <strong>og</strong> Fritid, Århus Kommune, opfordres <strong>til</strong> at følge op.<br />
Kvælstoffølsom natur<br />
I Syddjurs Kommune er man interesseret i et samarbejde om bi<strong>og</strong>asanlæg. Syddjurs Kommune<br />
er interesseret i, at de kommer <strong>til</strong> at ligge i Syddjurs Kommune.<br />
Kystnærhedszonen<br />
Århus Kommune orienterede om næste byrådsperiodes temaplanlægning om kystnærhedszonen,<br />
udvikling af lystbåde-områder <strong>og</strong> anvendelse af de kystnære vandområder.<br />
Side 176 af 190
Syddjurs Kommune er muligvis interesseret i et samarbejde, så der kommer fokus på Århus<br />
Bugt som helhed.<br />
Byudvikling ved Hornslet<br />
Syddjurs Kommune orienterede om den kommende byudvikling ved Hornslet <strong>og</strong> i områderne<br />
nord for Eskerod.<br />
Der er store planer om udlæg af arealer <strong>til</strong> blandt andet vidensbaserede erhverv.<br />
7.4 Skanderborg Kommune – Administrativt møde den 26. november 2008<br />
Stikordsreferat:<br />
Århus Kommune offentliggjorde sit kommuneplanforslag den 12. november 2008. Der forventes<br />
en supplerende høring i august-september 2009 inden endelig vedtagelse i december<br />
2009.<br />
Skanderborg Kommune forventer at udsende sit forslag i løbet af foråret 2009, <strong>og</strong> har ikke planer<br />
om en supplerende høringsrunde.<br />
Mod vest - set fra Århus.<br />
Skanderborg Kommune gjorde opmærksom på, at byudviklingen ved Harlev skal ses i sammenhæng<br />
med byudviklingen i Galten <strong>og</strong> Skovby. Skanderborg Kommune har planer om "opgradering"<br />
af disse byer.<br />
Der foreligger ikke en tidsplan for letbanen mod Silkeborg.<br />
Skanderborg Kommune afklarer, om man eventuelt kunne have interesse i et nyt varmeværk<br />
ved Harlev.<br />
Enighed om, at samarbejde om naturforbindelser <strong>og</strong> rekreative forbindelser <strong>til</strong> Ry, omkring<br />
Lyngbygård Å <strong>og</strong> andre steder kunne være frugtbart.<br />
Mod syd - set fra Århus.<br />
Skanderborg Kommune har planer om større byudvikling ved Hørning, <strong>og</strong> kan i den forbindelse<br />
eventuelt have ønsker om at benytte Beder-Bering vejen som en del af en kommende ringvejsstruktur.<br />
Vindmølleområder<br />
Århus Kommune gjorde opmærksom på, at konsekvenszonen for vindmølleområderne i Århus<br />
Kommune går ind over kommunegrænsen <strong>til</strong> Skanderborg Kommune (afstand mellem større<br />
enkeltstående vindmøller).<br />
Konklusion<br />
Det vurderedes at være forskellige samarbejdsmuligheder. Der ser ikke umiddelbart ud <strong>til</strong> at<br />
være egentlige konfliktområder.<br />
Skanderborg Kommune følger op på ovenstående punkter i forbindelse med fremsendelse af<br />
bemærkninger <strong>til</strong> Århus Kommune's forslag.<br />
Side 177 af 190
7.5 Samsø Kommune – Administrativt møde den 17. december 2008<br />
Stikordsreferat:<br />
Efter en præsentationsrunde blev kortene fra Århus Kommunes forslag <strong>til</strong> hovedstruktur gennemgået<br />
et for et, alt imens forskellige aspekter <strong>og</strong> samarbejdsområder m.v. blev drøftet.<br />
Kommunalbestyrelsen på Samsø skal drøfte deres forslag <strong>til</strong> kommuneplan i januar 2009. Søren<br />
Steensgaard arbejder p.t. på udkastet. Der planlægges ikke en kort høringsrunde.<br />
Samsø Kommune er sandsynligvis interesseret i at deltage i et samarbejde om kystzonen Århus-bugten<br />
rundt.<br />
Samsø Kommune er <strong>og</strong>så interesseret i en færgeforbindelse <strong>til</strong> Århus.<br />
Befolkning <strong>og</strong> Kommunalbestyrelse på Samsø er delt med hensyn <strong>til</strong> en fast forbindelse mellem<br />
Jylland <strong>og</strong> Sjælland over Samsø.<br />
Samsø Kommune har bemærket, at Århus Kommune har kontrol over udviklingen i næringsstof-udledningen<br />
<strong>til</strong> Århus-bugten, <strong>og</strong>så ved den i kommuneplanforslaget beskrevne udvikling.<br />
Søren Steensgaard forventer ikke, at Samsø Kommune kommer med indsigelser imod Århus<br />
Kommune’s forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009.<br />
Side 178 af 190
8. Henvendelser – der er henvist <strong>til</strong> debatten om forslag <strong>til</strong><br />
Kommuneplan 2009 – forud for offentliggørelse af forslaget<br />
8.1 Niels Cramer, Bjødstrupvej 23, Holme, 8270 Højbjerg (Cirus 57)<br />
Niels Cramer foreslår fortætning i Holme på grundlag af anvendelse af kommunalt ejede arealer<br />
<strong>til</strong> senior- <strong>og</strong> andelsboliger.<br />
Forslaget omhandler arealer i det gamle Holmes bymidte, dels et areal (1) ved Kalkærvej mellem<br />
Holme Søndergård <strong>og</strong> Enggården (rammeområde 11.05.06 RE), dels et areal (2) ved hjørnet<br />
af Højbovej/Holmegårdsvej (rammeområde 11.04.04 RE) <strong>og</strong> dels et areal (3) ved hjørnet<br />
af Højbovej/Axel Gruhnsvej (tidligere materielgård <strong>og</strong> vandværk).<br />
8.2 Arkitektfirmaet C. F. Møller, Europaplads, 8000 Århus C (Cirius 71)<br />
Der ansøges principielt om ændret butiksindretning af Regina-bygningen, Søndergade 53-55,<br />
Århus.<br />
Et bestående butiksareal i Regina-bygningen ønskes sammenlagt <strong>til</strong> et sammenhængende butiksareal<br />
for en udvalgsvarebutik på op <strong>til</strong> 3.000 m 2 .<br />
8.3 NIRAS Konsulenterne A/S, Åboulevarden 80, 8100 Århus C (Cirius 72)<br />
På vegne af ejeren Jens Jørgen Dyrbjerg, der ejer størstedelen af arealerne, anmoder NIRAS<br />
Konsulenterne om, at en del af Onsholt-området inddrages som boligområde.<br />
Arealerne langs Genvejen <strong>og</strong> jernbanen foreslås udlagt som erhvervsområde. Området er i den<br />
gældende kommuneplan udpeget som perspektivareal.<br />
Anmodningen er ledsaget af et plannotat, der beskriver muligheder for at inddrage arealerne i<br />
forbindelse med kommuneplanrevisionen.<br />
8.4 NETTO Udviklingsafdelingen, Mimersvej 1, 4600 Køge (Cirius 74)<br />
NETTO Udviklingsafdelingen anmoder om, at den eksisterende centerafgrænsning for område<br />
35.02.03 CE ved Vistoftvej i Sabro udvides <strong>til</strong> at omfatte del af rammeområde 35.01.10 ER eller<br />
alternativt, at en del af den eksisterende afgrænsning for område 35.01.10 ER ændrer status<br />
<strong>til</strong> blandet bolig <strong>og</strong> erhverv.<br />
Netto er interesseret i at etablere en butik på 1.000 m 2 <strong>og</strong> er bekendt med, at der i <strong>til</strong>fælde af<br />
statusændring <strong>til</strong> BL-område kan blive s<strong>til</strong>let krav om boliger oven på butikken.<br />
Netto er i dial<strong>og</strong> med ejeren af Damvej 1 inden for det pågældende rammeområde.<br />
8.5 Advodan Erhverv, Vestergade 11, 8100 Århus C (Cirius 77)<br />
På vegne af ejeren Karsten H. Vaaben anmoder Advodan Erhverv om statusændring på del af<br />
Tranbjerg Hovedgade 6, Tranbjerg, område 21.00.08 FB.<br />
En planlagt omlægning af Sletvej vil afskære en del af de dyrkede arealer fra restejendommen.<br />
Ejeren ønsker derfor, at de afskårne dele af ejendommen ændrer status, således at arealerne<br />
mellem Gl. Sletvej, Ny Sletvej <strong>og</strong> Christian X’s Vej inddrages <strong>til</strong> byvækst <strong>til</strong> boligformål.<br />
Side 179 af 190
8.6 ARKPLAN Byplan- & Landskabsarkitekter v/Poul Aas, Samsøvej 30F, 8382<br />
Hinnerup (Cirius 78)<br />
Der ansøges om, at et areal nord for Skæring medtages i Kommuneplan 2009 <strong>til</strong> bebyggelse<br />
med en blanding af boliger <strong>og</strong> erhverv suppleret med rekreative områder.<br />
Konkret drejer ansøgningen sig om matr. nr. 13 e Skødstrup by, Skødstrup. Imidlertid inddrager<br />
forslaget en række ejendomme syd for det pågældende matrikelnummer, hvorved der<br />
etableres en sammenhæng med Skæring.<br />
8.7 CEBRA a/s arkitekter v/Carsten Primdahl, Vesterbro Torv 1-3, 8000 Århus<br />
C (Cirius 81) - UDGÅET<br />
CEBRA arkitekter anmoder om, at perspektivarealet 21 JO ved Elev udvides ved, at arealet<br />
mellem den nuværende grænse <strong>og</strong> Lisbjerg Skov inddrages i perspektivarealet <strong>til</strong> brug for<br />
Fremtidens Forstad.<br />
Endvidere bør den sydlige grænse justeres, så den følger viadukten <strong>og</strong> ikke efterlader en smal<br />
stribe land imellem perspektivarealet <strong>og</strong> motorvejen.<br />
Endelig foreslås det, at man inddrager området umiddelbart syd-vest for perspektivarealet for<br />
at skabe en mere l<strong>og</strong>isk afslutning mod Lisbjerg Skov <strong>og</strong> motorvejsviadukten. Der nævnes her<br />
mulighed for "motorvejsnær bebyggelse" i form af detailhandel <strong>og</strong> erhverv samt park-and-ride<br />
anlæg.<br />
8.8 Land & Plan v/Svend Smedegaard, Strandpromenaden 6, 8700 Horsens<br />
(Cirius 83)<br />
På vegne af ejeren af Opkærsvej 10, Tilst, Else Vestergaard Jensen, anmoder Land & Plan om,<br />
at en del af ejendommen udlægges <strong>til</strong> erhvervsområde i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> det eksisterende område<br />
ved Grydehøjparken nordvest for True, rammeområde 25.06.04 ER. Derudover indgår i forslaget,<br />
at en sydligere del af arealet udlægges <strong>til</strong> skovrejsningsområde.<br />
I forbindelse med den offentlige debat <strong>og</strong> vedtagelse af Planstrategi 2008 fik ejerne afslag på<br />
henvendelse om inddragelse af arealet <strong>til</strong> erhvervsformål grundet grundvandsfølsomme jordbundsforhold.<br />
Nærværende henvendelse suppleres i forhold <strong>til</strong> planstrategi-henvendelsen med bebyggelsesplan,<br />
forslag <strong>til</strong> beplantning i erhvervsområdet <strong>og</strong> om servitut om henholdsvis brug af tæt belægning<br />
<strong>og</strong> forbud mod brug af pesticider, samt forslag om skovrejsning på del af den resterende<br />
ejendom.<br />
8.9 Grundejerforeningen Elishøj v/Mads Holm Andersen, Elishøj 9, 8541<br />
Skødstrup (Cirius 84)<br />
Grundejerforeningen har fremsendt en rapport med positive <strong>og</strong> negative vurderinger af forslaget<br />
om placering af nye sportsfaciliteter ved Skødstrup Skole, herunder nye boldbaneanlæg.<br />
Vurderingen har grundlag i blandt andet det <strong>til</strong>gængelige materiale på www.skodstrup.dk.<br />
Endvidere indgår et udkast <strong>til</strong> lokalplan for de omhandlede arealer. I forslaget indgår et udlæg<br />
af parkering <strong>til</strong> sportsfaciliteterne på matr. nr. 5b Skødstrup By, Skødstrup.<br />
Side 180 af 190
Det bemærkes i rapporten, at grundejerforeningen generelt er positivt stemt over for <strong>til</strong>tag i<br />
lokalområdet. Der anmodes om, at det fremsendte forslag vurderes seriøst i det fremtidige arbejde<br />
med detailplanlægningen.<br />
Af positive punkter nævnes, at forslaget øger rammen for fritidsaktiviteter i området. Men det<br />
anbefales, at der fokuseres på integration med andre kulturelle <strong>til</strong>tag som kombi-bibliotek,<br />
skolen <strong>og</strong> Lokalcenter Rosenvang.<br />
Endvidere nævnes, at Kirkemosevej i konsekvens af forslaget lukkes <strong>og</strong> at vejen i den forbindelse<br />
ikke må forvandles <strong>til</strong> parkeringsplads for besøgende <strong>til</strong> boldbanerne, ligesom vejen ikke<br />
må ændre status <strong>til</strong> privatvej/fællesvej. Med hensyn <strong>til</strong> arealerne vest for Elishøj anses det for<br />
positivt, at de fastholdes som grønt område.<br />
Af negative sider ved forslaget fremhæves en række negative trafikale konsekvenser ved Bondehaven,<br />
lysgener fra boldbaner <strong>og</strong> petanqe-anlæg samt fremtidige støjgener, f.eks. fra større<br />
stævner, koncerter <strong>og</strong> fester.<br />
På den baggrund foreslås en række ændringer <strong>til</strong> forslaget:<br />
1. Nye halfaciliteter skal indgå i en helhedsløsning <strong>og</strong> funktion med skole, kombi-bibliotek <strong>og</strong><br />
lokalcenter for at de forskellige faciliteter, herunder parkering, naturligt kan fungere sammen.<br />
2. Trafik <strong>til</strong> <strong>og</strong> fra hallen skal af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke ledes dybt ind i et boligområde,<br />
men holdes så tæt på Grenåvej som muligt.<br />
3. Der bør etableres en trafikal sammenhæng mellem aflevering af skolebørn <strong>og</strong> parkering <strong>til</strong><br />
de øvrige faciliteter i området - mest hensigtsmæssigt ved etablering ad en bagvej fra<br />
Lærkebakken frem <strong>til</strong> Rosenbakken med udkørsel <strong>til</strong> Grenåvej.<br />
Supplerende parkeringsfaciliteter kan etableres på trekantsarealet på østsiden af Grenåvej<br />
(rammeområde 39.02.21 RE) - et område som alligevel ikke må bebygges, <strong>og</strong> hvor udsigtslinierne<br />
fra boligområdet vest for Grenåvej ikke belastes.<br />
4. Med udbygning af den eksisterende hal med 1/3 mod øst vil det naturlige fald i terræn give<br />
mulighed for etablering af yderligere faciliteter.<br />
5. En yderligere mindre udvidelse af hallen kan finde sted mod nordvest eller kombineres med<br />
en eventuel svømmehal.<br />
8.10 Ulrich Sørensen, Spørring Kirkevej 5, 8380 Trige (Cirius 85)<br />
Denne henvendelse indeholder korrespondance vedrørende baggrund for afgrænsning af areal<br />
udlagt <strong>til</strong> boligområde ved Spørring (rammeområde 36.03.07 BO) ud fra et synspunkt om, at<br />
muligheden for at drive landbrug forringes. Henvendelsen omhandler matr.nr. 10k Spørring<br />
By, Spørring.<br />
8.11 Landinspektørfirmaet v/Nils Nybro Eriksen, Vestergade 8, 8000 Århus C<br />
(Cirius 86)<br />
Landinspektørfirmaet har genfremsendt en udstykningssag fra 1996 for en ejendom, Kattehøjvej<br />
28, Skåde, beliggende i landzone i rammeområde 11.14.08 RE.<br />
Side 181 af 190
Rammeområdet omfatter ud over et enfamiliehus på en grund på 5261 m 2 en skovomkranset<br />
sø. Sagen blev i 1996 afvist, fordi ejerne ikke ville afstå areal <strong>til</strong> en sti rundt om søen.<br />
Ejerne ønsker, at ejendommen overføres <strong>til</strong> det <strong>til</strong>stødende boligområde, <strong>og</strong> at der kan udstykkes<br />
en grund syd for indkørslen <strong>til</strong> ejendommen mod, at et areal nord for indkørselen afstås <strong>til</strong><br />
Århus Kommune som en del af det rekreative område.<br />
Det findes mærkværdigt, at ejendommen, særligt den del, der må betegnes som et traditionelt<br />
parcelhus med <strong>til</strong>hørende have, er beliggende i landzone i kommuneplanens rammeområde<br />
11.14.08 RE.<br />
Henvendelsen omhandler matr.nr. 2d Skåde by, Skåde.<br />
8.12 Abel & Skovgård Larsen advokatfirma, Sønder Allé 9, 8000 Århus C (Cirius<br />
87)<br />
På vegne af en klient blev der i forbindelse med Planstrategi 2008 anmodet om, at ejendommen<br />
Framlev Korsvej 29 ved Harlev kan udstykkes i 2 grunde med henblik på opførelse af 31<br />
rækkehuse på den ene grund <strong>og</strong> fortsættelse af anvendelse <strong>til</strong> gartneri på den anden.<br />
Ejendommen indgår i kommuneplan 2001 som rammeområde 34.00.01 JO <strong>og</strong> indgår ikke i<br />
Planstrategiens byvækststrategier.<br />
I forbindelse med behandling af Planstrategi 2008 blev vedtaget, at arealet ikke er egnet <strong>til</strong><br />
boligformål grundet støjbelastningen af arealet, men at arealet vil kunne inddrages <strong>til</strong> byvækst<br />
<strong>til</strong> erhvervsformål.<br />
Der anmodes således om, at arealet medtages i forslag <strong>til</strong> Kommuneplan 2009 <strong>til</strong> erhvervsformål.<br />
8.13 Ole Høgh, Tåstrupvej 1, Haar, 8382 Hinnerup (Cirius 89)<br />
Ole Høgh anmoder om mulighed for en udstykning af Gammelvej 3, Grøttrup med henblik på<br />
en byudvikling i Grøttrup.<br />
Henvendelsen omhandler matr.nr. 6 Grøttrup by, Todbjerg.<br />
8.14 Ulrich Sørensen, Spørring Kirkevej 5, 8380 Trige (Cirius 91)<br />
Ulrich Sørensen har bedt om en foreløbig vurdering af mulighederne for bygge<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> en<br />
vindmølle med en totalhøjde på 126,3 m på ejendommen Spørring Kirkevej 5, Trige.<br />
8.15 City Ejendomme A/S v/Viggo Falkenberg Constructions, Brejning Strand<br />
1 a, 7080 Børkorp (Cirius 94)<br />
City Ejendomme ansøger om principgodkendelse af projektforslag <strong>til</strong> ændring af anvendelse/byfornyelse<br />
af rammeområde 14.04.05 BO - Randersvej 119-123, Malmøgade 3 <strong>og</strong> Kalmargade<br />
16 - med henblik på etablering af 8 boligblokke/punkthuse i 3 etager.<br />
Side 182 af 190
8.16 Landinspektørfirmaet v/Niels Nybro Eriksen, Vestergade 8, 8100 Århus<br />
C (Cirius 56)<br />
Landinspektørfirmaet anmoder på vegne af ejeren Hans Jørgen Jørgensen om, at planbestemmelserne<br />
for rideskolen i Kolt tages op <strong>til</strong> fornyet overvejelse med henblik på, at der gives mulighed<br />
for boligudbygning på området.<br />
Rideskolen er udlagt som en del af et rekreativt område, 22.03.02 RE, <strong>og</strong> er omfattet af lokalplan<br />
61 fra 1980. Imidlertid er muligheden for rideskoledrift nu indskrænket væsentligt, da<br />
arealerne nord for Kolt Østervej er på vej <strong>til</strong> at blive by samtidig med, at miljømyndighederne<br />
s<strong>til</strong>ler større krav <strong>til</strong> udearealerne i forbindelse med hestehold.<br />
Henvendelsen omhandler matr.nr. 8g Kolt by, Kolt, beliggende Koltvej 46.<br />
8.17 Interlex Advokater v/Gert Lund, Strandvejen 94, 8100 Århus C (Cirius<br />
58)<br />
Interlex Advokater ansøger på vegne af ejeren Evert Nielsen om, at en del af matr.nr. 11e<br />
Skejby, Århus Jorder, kan overgå <strong>til</strong> boligformål. Det pågældende areal er i dag udlagt <strong>til</strong> erhverv<br />
(26.01.13 ER). Men da det er beliggende op ad eksisterende bebyggelse, vil det være<br />
naturligt, at det pågældende areal udlægges <strong>til</strong> boligformål. Arealet ligger umiddelbart uden for<br />
afgrænsning af Skejby landsby i henhold <strong>til</strong> lokalplan 346.<br />
Derudover anmodes om, at to mindre dele af matr.nr. 10a Skejby, Århus Jorder, kan anvendes<br />
<strong>til</strong> boligformål. Områderne indgår i rammeområde 26.01.05 OF <strong>til</strong> kirkegårdsudvidelse m.v.<br />
Et areal på 1.200 m 2 umiddelbart nord for kirken er omfattet af en kirkeomgivelsesfredning.<br />
Ejeren har imidlertid i fredningsdokumentet forbeholdt sig ret <strong>til</strong> at bygge et beboelseshus i 1½<br />
etage på arealet. Fredningsnævnet har givet <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> opførelse af et enfamiliehus på arealet<br />
<strong>og</strong> Skejby Menighedsråd har ligeledes givet samtykke her<strong>til</strong>.<br />
Det andet areal på ca. 3.000 m 2 langs Humlehusvej indgår ikke i fredningen.<br />
8.18 Reitan Ejendomsudvikling A/S v/Stephan Sørensen, Jægergårdsgade 97<br />
3. sal, 8000 Århus C (Cirius 59)<br />
Reitan Ejendomsudvikling ansøger om princip<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> opførelse af dagligvarebutik <strong>til</strong> lokal<br />
forsyning på Ormslevvej 234, Stavtrup, 8260 Viby J.<br />
Projektet indeholder en dagligvarebutik, som i grundplan er ca. 800 m2 med <strong>til</strong>hørende 32<br />
parkeringspladser.<br />
Henvendelsen omhandler matr.nr.16c Stavtrup by, Kolt.<br />
8.19 KAUP A/S v/Ulrik Poulsen, Allégade 2, 8700 Horsens (Cirius 60)<br />
KAUP har telefonisk fremsat et ønske om et fremtidigt bydelscenter på Ormslevvej 269-271,<br />
Stavtrup, 8260 Viby J.<br />
Dokumentation om adkomst <strong>til</strong> arealet er fremsendt efterfølgende.<br />
Side 183 af 190
8.20 Bjørn Christiansen Landinspektører, Jordsmonnet 2, 8900 Randers (Cirius<br />
62)<br />
Der foreslås, at et mindre landbrugsareal på ca, 2,5 ha ved Mejlby, der afskæres af Kaløvej,<br />
inddrages som et byområde. Forslaget er vedlagt støjberegning.<br />
Henvendelsen omhandler dele matr.nr. 7ak <strong>og</strong> matr.nr. 1a. Mejlby By, Mejlby.<br />
8.21 Landinspektørfirmaet LE34 Århus A/S, Ryhavevej 7, 8210 Århus V (Cirius<br />
69)<br />
På vegne af ejerne ansøges om principiel godkendelse af udstykning fra Kirkely 4, Skejby -<br />
med henblik på opførelse af en mindre bolig. Det omtalte areal er beliggende i landzone <strong>og</strong><br />
omfattet af kommuneplanrammerne for delområde nr. 26.01.05 OF.<br />
Der er lyst et dokument af 12. maj 1953 om fredning, som <strong>og</strong>så omtaler en byggeret <strong>til</strong> opførelse<br />
af beboelseshus på ejendommens sydøstlige hjørne.<br />
Henvendelsen omhandler matr.nr. 10a Skejby, Århus Jorder.<br />
8.22 NIRAS Konsulenterne A/S, Åboulevarden 80, 8100 Århus C (Cirius 70)<br />
NIRAS Konsulenterne anmoder på vegne af Tropica Acqurium Plants A/S om en omklassificering<br />
af en del (Grenåvej 517) af erhvervsområdet 28.05.14 ER i Skæring <strong>til</strong> boligområde.<br />
Den resterende del af erhvervsområdet 28.05.14 ER ønskes anvendt <strong>til</strong> butikker med særligt<br />
pladskrævende varer <strong>og</strong> kontorbyggeri. Dette menes at ville passe godt sammen med det nye<br />
boligområde – samtidig med at det vil kunne udgøre en fin ”indgangsportal” <strong>til</strong> Århus fra motorvejen<br />
<strong>og</strong> Djursland.<br />
Det foreslås desuden, at virksomhedsklassificeringen for rammeområde 28.05.14 ER ændres<br />
fra virksomheder i klasse 2-4 <strong>til</strong> 1-2.<br />
Henvendelsen omhandler matr.nr. 2a, 16a, 16f, 16n, 16l, 16h, 16i, 16k <strong>og</strong> 16m Skæring By,<br />
Egå.<br />
8.23 NETTO Udviklingsafdelingen, Mimersvej 1, 4600 Køge (Cirius 73)<br />
Der anmodes om, at centerområdet (rammområde 14.02.07 CE) udvides med matr.nr. 111es<br />
<strong>og</strong> 111dy Århus Markjorder, idet en sikring af fremtidig udvidelsesmulighed for Netto-butikken<br />
ønskes.<br />
Dette <strong>og</strong>så set i forhold <strong>til</strong>, at Netto/Dansk Supermarked Ejendomme i forbindelse med projekt<br />
”Busprioritering Randersvej” mister en del af matrikel som følge af vejudvidelsen.<br />
8.24 NETTO Udviklingsafdelingen, Mimersvej 1, 4600 Køge (Cirius 75)<br />
Der anmodes om, at den nuværende afgrænsning for rammeområde 39.02.16 BL Grenåvej/Ny<br />
Studstrupvej, Skødstrup, udvides <strong>til</strong> at omfatte del af afgrænsningen i rammeområde 39.02.18<br />
OF - en del af hjørnegrunden matr.nr. 4ai Skødstrup by, Skødstrup.<br />
Netto er bekendt med, at området er planlagt <strong>til</strong> ældreboliger – men i betragtning af grundens<br />
størrelse samt området som helhed, finder Netto det hensigtsmæssigt med en butik <strong>til</strong> lokalforsyning<br />
på netop denne placering.<br />
Side 184 af 190
8.25 NETTO Udviklingsafdelingen, Mimersvej 1, 4600 Køge (Cirius 76)<br />
Der anmodes om, at den eksisterende afgrænsning af rammeområde 24.03.19 CE ved Brabrand<br />
Hovedgade udvides <strong>til</strong> at omfatte ejendommen Silkeborgvej 650 i det nuværende rammeområde<br />
24.02.03 ER.<br />
Netto ønsker at flytte den eksisterende butik på Emmasvej, grundet trange kår for både personale,<br />
kunder samt leverandører.<br />
8.26 REMA Ejendomsinvest A/S, Jægergårdsgade 97 3. sal, 8000 Århus C (Cirius<br />
80)<br />
REMA ansøger om princip<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> opførelse af dagligvarebutik <strong>til</strong> lokal forsyning på<br />
Ormslevvej 230-234, Stavtrup 8260 Viby J, inden for det nuværende rammeområde 23.02.01<br />
BO.<br />
Det påtænkte projekt indeholder en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 med <strong>til</strong>hørende 51 parkeringspladser.<br />
Herudover ønskes etableret et selvbetjent tankanlæg samt genetablering af det<br />
eksisterende pizzaria <strong>og</strong> grønthandel på ejendommen i dag.<br />
Ansøger har været dial<strong>og</strong> med Fællesrådet i Stavtrup, som støtter projektet.<br />
8.27 Jan Cassøe Lassen, Solkr<strong>og</strong>en 10, 8250 Egå (Cirius 82)<br />
Jan Lassen anmoder om, at en del af ejendommen Solkr<strong>og</strong>en 10, Egå overføres fra landzone <strong>til</strong><br />
byzone med henblik på opførelse af et hus.<br />
Henvendelsen omhandler matr.nr. 20t Egå By, Egå.<br />
8.28 T. Skovgaard Sørensens tegnestue aps, Bakke Allé 12, 8230 Åbyhøj (Cirius<br />
97)<br />
T. Skovgaard Sørensen forespørger vedrørende Anelystparkens fremtidige udbygning (delområde<br />
II i lokalplan 641 - "Byggeområde for nyt detailhandelsareal") med henvisning <strong>til</strong> skrivelse<br />
af 12. juni 2008 fra ejeren af arealet, Leo Sørensen, Trueholmsvej 2.<br />
Der refereres <strong>til</strong>, at Århus Kommunes omfordeling af arealer <strong>til</strong> centerformål i 1999 medførte,<br />
at planerne for det sydlige område ikke kunne gennmføres.<br />
Der anmodes i henvendelsen om, at den oprindelige plan om at kunne opføre en udvalgsvarebutik<br />
på 3.000 m 2 gennemføres.<br />
Der refereres <strong>og</strong>så <strong>til</strong>, at den etablerede rundkørsel er betalt af ejeren ud fra den oprindelige<br />
planlægning, <strong>og</strong> at etablering af en stor udvalgsvarebutikk på arealet syd for rundkørselen vil<br />
kunne skabe økonomisk balance i investeringerne i området.<br />
Henvendelsen omhandler matr.nr. 20c True By, Brabrand.<br />
Side 185 af 190
8.29 Landinspektørfirmaet v/Henrik Langballe, Vestergade 8, 8100 Århus C<br />
(Cirius 469)<br />
Landinspektørfirmaet anfører, at Århus Kommune tidligere i 2006 har givet afslag på et ønske<br />
om udstykning af 7 parcelhusgrunde i den sydlige udkant af Kasted – begrundet i lokalplanens<br />
anvendelsesbestemmelser. Afslaget blev dengang taget <strong>til</strong> efterretning af ejeren.<br />
Imidlertid ligger landsbyens udvikling ejeren meget på sinde, hvorfor Landinspektørfirmaet er<br />
blevet bedt om at undersøge mulighederne for at realisere et andet projekt på stedet, som vist<br />
på det medsendte skitseforslag. Området er delvist omfattet af lokalplan 295. Den sydlige del,<br />
der ligger uden for lokalplanområdet, er beliggende i rammeområde 25.00.05 NA.<br />
Forslaget menes at leve op <strong>til</strong> at bevare landsbypræget samtidig med en nænsom udvidelse af<br />
landsbyens udstrækning.<br />
Den foreslåede bebyggelse består dels af parcelhuse, dels af to trelængede ”gårde” med hver<br />
6 boliger. Desuden agtes der anlagt fælles grønne områder med frugtlund, legeplads, søer<br />
o.s.v. <strong>til</strong> fælles brug for hele landsbyen. De grønne områder medvirker <strong>til</strong> at skabe sammenhæng<br />
med den eksisterende landsbybebyggelse.<br />
Bebyggelsen er udformet, så den <strong>til</strong>passer sig landskabet. Samtidig søges bebyggelsen at åbne<br />
sig mod omgivelserne, blandt andet ved etablering af stiforbindelser ud af landsbyen mod Kastedvej<br />
<strong>og</strong> mod Revelhøj sydøst for landsbyen.<br />
Det er ejerens hensigt, at udbygningen skal ske langsomt <strong>og</strong> med en udbygningstakt, der er<br />
fastlagt i en overordnet plan. Ejeren er ligeledes inds<strong>til</strong>let på, at der fastlægges retningslinier,<br />
som sikrer landsbypræget. Huse <strong>og</strong> anlæg agtes opført/etableret efter principperne om bæredygtig<br />
udvikling. Der vil således blive s<strong>til</strong>let krav om anvendelse af bæredygtige byggematerialer,<br />
om isolering, om udnyttelse af regnvand o.s.v.<br />
Bebyggelsen menes at kunne medvirke <strong>til</strong> at <strong>til</strong>føre nødvendig ”energi” <strong>til</strong> landsbyen således,<br />
at den ikke uddør. F.eks. giver den foreslåede bebyggelse grundlag for en forbedret offentlig<br />
transport <strong>til</strong> Kasted.<br />
Side 186 af 190
9. Henvendelser fra Planstrategi 2008 vedr. landsbyer, henvist<br />
<strong>til</strong> behandling i forbindelse med kommuneplanrevisionen<br />
Geding<br />
9.1 Martin Sørensen, Geding Byvej 22, 8381 Tilst (SEK/07/00375/551)<br />
Martin Sørensen anmoder om at udstykke 3 grunde <strong>til</strong> boligbebyggelse i 1½ etage.<br />
Udstykningen skal ses som en måde på at udnytte en ældre landbrugsejendom <strong>til</strong> n<strong>og</strong>et, der<br />
giver liv i stedet for en bar plet i landsbymiljøet.<br />
Planen er at opføre huse, der matcher landsbyarkitekturen. Martin Sørensen er i øvrigt inds<strong>til</strong>let<br />
på at efterkomme kommunens krav <strong>til</strong> bygningernes udseende.<br />
Hørret<br />
9.2 Ane Marie Hjermitslev <strong>og</strong> Henrik Albinus, Højballevej 2, Mårslet<br />
(SEK/07/00375/423)<br />
Ane Marie Hjermitslev <strong>og</strong> Henrik Albinus henvender sig vedrørende byudviklingen i Hørret. Det<br />
anføres, at den seneste vækst har betydet, at en del af det gamle landsbymiljø er gået tabt,<br />
blandt andet fordi der bygges for store huse på for små grunde.<br />
De ønsker, at den uundgåelige vækst skal ske på mere naturlige steder fremover <strong>og</strong> det foreslås<br />
at inddrage et areal ved Højballevej i landsbyafgrænsningen, en del af matr.nr. 13a Hørret<br />
by, Mårslet (illustreret på bilag).<br />
Ravnholt - Tiset<br />
9.3 Bæk Simonsen & Aaris v/advokat Gert Lund, Klostergade 32 F, Århus C<br />
(SEK/07/00375/244)<br />
På vegne af ejeren af matr. nr. 7ø Tiset By, Arne Vestergaard Pedersen, Ravnholtvej 51, anmodes<br />
om, at matr. nr. 7ø udlægges <strong>til</strong> boligformål i form af lav boligbebyggelse. Arealet er<br />
indtegnet på medfølgende kort.<br />
Det anføres, at området ligger i naturlig <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> <strong>og</strong> i forlængelse af den planlægning af<br />
boligudbygning, der finder sted langs Ravnholtvej i området. Arealet tænkes bebygget med<br />
fritliggende landsbyhuse, som <strong>til</strong>passes det eksisterende landsbymiljø.<br />
Hørslev<br />
9.4 Aksel Buchard, Tandrupvej 10, Hørslev, Harlev J (SEK/07/00375/192)<br />
Aksel Buchard anfører, at der af de hidtidige planer kan udledes, at kommunen vil understøtte<br />
en skånsom udbygning af de eksisterende landsbyer.<br />
På den baggrund s<strong>til</strong>ler Aksel Buchard forslag <strong>til</strong> udvidelse af landsbyafgrænsningen omkring<br />
Hørslev.<br />
Side 187 af 190
Konkret drejer det sig om et areal på ca. 2.7 ha beliggende mellem Tandrupvej (mod nord),<br />
Hørslevvej (mod syd), den eksisterende landsby (mod øst) <strong>og</strong> et skel mod vest, som udgøres<br />
dels af den åbne bæk mellem de to veje, dels lundens vestlige afgrænsning – der foreslås at<br />
indgå i landsbyafgrænsningen. Afgrænsningen er vist på medfølgende kort.<br />
Arealet kunne danne grundlag for såvel enkelte fritliggende boliger som for tæt-lav bebyggelse.<br />
Det har orientering mod syd <strong>og</strong> vest, hvor<strong>til</strong> kommer muligheden for at inddrage såvel bæk<br />
som lund i beboelsesområdet.<br />
Forslaget skal ses som en mulighed for, at nuværende <strong>og</strong> fremtidige lodsejere kan have mulighed<br />
for at ansøge om <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> eventuelt byggeri <strong>og</strong> ikke i deres ansøgning være begrænset<br />
af den gældende restriktive landsbyafgrænsning.<br />
Aksel Buchard er ejer af en del af det omtalte areal, der omfatter matr. nr. 7d, 7f <strong>og</strong> dele af<br />
henholdsvis 6a <strong>og</strong> 8d, Hørslev by, Framlev.<br />
9.5 Kirsten <strong>og</strong> Niels Elvstrøm, Gl. Mosevej 1 A, Harlev J<br />
(SEK/07/00375/279)<br />
Kirsten <strong>og</strong> Niels Elvstrøm anmoder om at udvide landsbyafgrænsningen i Hørslev, som vist på<br />
det medsendte matrikelkort. Det vil give mulighed for at fylde landsbyen ud.<br />
Lillering<br />
9.6 Reitan Boligudvikling, Jægergårdsgade 97, Århus C (SEK/07/00375/456)<br />
Reitan Boligudvikling (RB) ønsker inddragelse af del af ejendommen Storringvej 15a, 8462<br />
Harlev, <strong>til</strong> boligformål. Ejendommen er beliggende i den sydlige del af Lillering <strong>og</strong> fungerer p.t.<br />
som landbrug (illustreret på bilag). RB ønsker inddragelse af ca. 10 ha <strong>til</strong> en blanding af åbenlav<br />
<strong>og</strong> tæt-lav boligbebyggelse, som bidrager <strong>til</strong> fortsat udvikling i Lillering. Det anføres, at der<br />
ikke i dag er ledige arealer <strong>til</strong> boligudvikling.<br />
Årstiderne Arkitekter skal stå for udarbejdelse af helhedsplan m.v.<br />
Framlev<br />
9.7 Ethelberg Proces, Ingerslevvej 68, Hasselager (SEK/07/00375/479)<br />
I samarbejde med ejeren af matr. nr. 2g Framlev, Jens Broe Andersen, fremsendes forslag <strong>til</strong>,<br />
at arealet på ca. 3,5 ha udlægges <strong>til</strong> boligformål. Der henvises <strong>til</strong> medsendte kortudsnit.<br />
Arealet er ikke udlagt <strong>til</strong> byvækstformål, men henligger i dag som græsningsareal med frugttræer.<br />
Arealet er kuperet <strong>og</strong> har Klokkebjerg med sine 51 m beliggende i den vestlige ende.<br />
Boligområdet vil få en meget attraktiv beliggenhed tæt ved motorvejssystemet <strong>og</strong> i en afstand<br />
fra City, som vil medføre rimelige grundpriser. Der vil være direkte kontakt <strong>til</strong> de grønne områder<br />
omkring kirken <strong>og</strong> <strong>til</strong> den eksisterende landsby. Der foreslås en bebyggelsesprocent på<br />
25 %.<br />
Adgang <strong>til</strong> området kan enten ske fra Framlevvej <strong>og</strong>/eller Labing Landevej.<br />
Side 188 af 190
Området skal detailplanlægges med stier <strong>og</strong> stræder, der sikrer gående sammenhæng mellem<br />
den gamle landsby <strong>og</strong> den nye landsby. Landsbyen kan måske få Klokkebjerg som et nyt byting<br />
– et fælles samlingspunkt som et karakteristisk træk for en landsby.<br />
Endelig anføres, at det nuværende landsbysamfund vil være positive over for projektet, som<br />
vil være med <strong>til</strong> at styrke lokalsamfundet <strong>og</strong> dermed sikring af kirken <strong>og</strong> forsamlingshuset.<br />
9.8 M<strong>og</strong>ens Ravndrup, Kirkesvinget 3, Framlev, Harlev (SEK/07/00375/534)<br />
M<strong>og</strong>ens Ravndrup (MR) har i maj 2007 søgt om <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> udstykning af to byggegrunde fra<br />
matr.nr. 6a Framlev By, Framlev.<br />
MR har juni 2007 fået afslag på ansøgningen, da arealet er beliggende i landzone i kommuneplanens<br />
rammeområde 34.00.01 JO uden for Framlevs landsbyafgrænsning. MR ønsker i lighed<br />
med lignende henvendelser angående arealinddragelse <strong>til</strong> byformål, at hans henvendelse bliver<br />
betragtet som et høringssvar <strong>til</strong> Planstrategi 2008.<br />
Der anføres, at Harlev Fællesråd støtter udstykningsplanen.<br />
Borum<br />
9.9 Landinspektørfirmaet LE34, Ryhavevej 7, Århus V (SA/05/00656)<br />
Landinspektørfirmaet foreslår, at 2 parceller ved Borum Landevej i Borum inddrages i landsbyafgrænsningen<br />
(rammeområde 35.00.10 LB i Kommuneplan 2001) <strong>og</strong> udlægges <strong>til</strong> boligbebyggelse.<br />
Der ønskes frastykket 2 parceller henholdsvis på 2.000 m 2 <strong>og</strong> 2.200 m 2 .<br />
Lyngby<br />
9.10 Landinspektørfirmaet Bøgh <strong>og</strong> Krabbe, Rosensgade 36, Århus C<br />
(POB/06/00223)<br />
Der anmodes om ændring af afgrænsningen for kommuneplanens rammeområde 35.00.07 LB<br />
ved Lyngbygårdsvej, således at et areal kommer med i afgrænsningen af landsbyen Lyngby.<br />
Ølsted<br />
9.11 Michael Morgen, Tåsingegade 10, Århus N (SEK/07/00375/9)<br />
Michael Morgan anmoder om, at et areal på Husumgårdvej 1, Ølsted, matr. nr. 4a, Ølsted By,<br />
Ølsted, som ligger i forlængelse af øvrigt byggeri på Husumgårdvej, inddrages i den nye kommuneplan,<br />
idet det ønskes benyttet <strong>til</strong> opførelse af parcelhus på ca. 145 m2.<br />
Lindå<br />
9.12 Anders Glavind Jensen, Nabovej 26, Lindå, 8541 Skødstrup<br />
(SEK/07/00375/553)<br />
Anders Glavind Jensen (AGJ) anmoder om mulighed for at udstykke matr. nr. 1h Lindå By,<br />
Todbjerg i grunde på hver ca. 1.100 m 2 i forbindelse med revisionen af kommuneplanen.<br />
Side 189 af 190
AGJ anfører, at arealet er en stor grund med god mulighed for udstykning, som ikke vil være<br />
<strong>til</strong> gene for naboerne.<br />
Endelig oplyser AGJ, at Syddjurs Kommune har givet <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> en <strong>til</strong>svarende udstykning i<br />
Krajbjerg By, ca 2 km fra Lindå.<br />
9.13 Landinspektørfirmaet Bjørn Christiansen, Jordsmonnet 2, 8900 Randers<br />
(POB/07/00631)<br />
Der anmodes om udstykning af 3 villagrunde ved Segalt. Arealet på 0,3 ha ønsket medtaget i<br />
den kommende kommuneplanrevision <strong>til</strong> boligbebyggelse.<br />
Side 190 af 190