GJERPEN - NorwayAncestry.com

GJERPEN 109
faldt. Det gode indbyrdes forhold i familien kommer overalt frem,
og det er vemodig at læse om hendes dype sorg over den tapte bror.
Den danske dames begeistring over den norske naturs skjonhet,
specielt omkring Jonnevald, ved foten av det hoie Skrehelle, fylder
alle hendes breve; men endnu mer gjor glæden over hendes hygge
lige hjem og hendes huslige lykke det. Likesaa tiltalende er de tro
hjertige vidnesbyrd, hun avlægger i dem om sin moderglæde, da
den tid var kommen. Hun musicerer og maler og læser tysk og
fransk; men sit hus forsommer hun ikke. Hun er god mot de gamle
og fattige, hun er glad i alt det, hun har, i sine kjor, i sine lam, i
sine griser og fornemmelig i «Borken». Hun er hver dag en stund
i fjoset, fordi der er saa fornøielig og saa sundt! Om vinteren stab
ber hun ute i store støvler, om sommeren streifer hun helt op under
Skrehelle og er ikke synderlig ræd hverken ulv eller bjorn, skjont
der dengang var nok av dem.
Den 3je november 1847 skriver hun om sit hjem paa Jønnevald:
«Her er saa hyggeligt og lunt altid, og jeg bliver pleiet og passet
i de største og i de mindste ting av ham (d. e. av «Emil») med saa
stor en omhed og kjærlighed, og han maner mig til forsigtighed,
naar han maa reise fra mig, og naar jeg takker ham, fordi han er
saa god, svarer han: hvem kunde lade være at være god mod dig?
— Tror I saa ikke, vi har det godt sammen?»
Om sit forste barn, en liten pike, skriver hun blandt andet: «Jeg
kan ikke se mig mæt paa mit lille barn. Jeg ser paa det, til jeg maa
lukke oinene av træthed, og naar de saa have hvilet et øieblik, maa
jeg se igjen. For mine oine er det det vidunderligste, det yndigste,
de nogensinde have hvilet paa. Og de smaa silkekinder, hvilende
ved brystet, — den følelse — aah moder!»
Meningen med denne min omtale av fru Bodenhoff er den at
anføre nogle utdrag av hendes breve, hvori hun omtaler Gjerpens
forhold av mere almen interesse. Paa Fossum bodde og styrte den
gang statholderens næstældste søn hofmarschal Adam Løvenskiold.
Saavel av ham, som særlig av «marschalinden» gir brevene meget til
talende billeder. Adam Lovenskiold, der senere blev minister i Haag,
var født 1804 og døde 1886 i Sem. Han blev i 1837 gift med Katha
rina Wedel Jarlsberg, født 1815, død i Kristiania 1894. Begges kister
er indsatte i det Løvenskioldske likkapel. Deres to døtre, Sofie og
Eugenie, omtales likeledes ofte i brevene.