GJERPEN - NorwayAncestry.com

GJERPEN 55
nesteiver unødig, likeledes de svære sikkerhetsforanstaltninger, som
styrelsen tok, vel nærmest ogsaa paa amtmandens foranledning.
Foruten de kavallerister, som var komne natten efter St. Hansdag,
kom der først i juli 50 mand artilleri med 4 kanoner, 80 husarer og
250 jægere, alt under kommando av major Staffeldt. Det maa ha
været en stor avveksling i det ensformige liv i Skien. De menige sol
dater, jægere o. s. v. blev en stor glæde for byens piker og ligervis
officererne for byens fine fruer og jomfruer. Byens borgere og em
bedsmænd gjorde hyppige selskaper for de fremmede ordensover
holdere.
Størsteparten av militæret reiste igjen i november. Dog blev en
del tilbake, til der i juni 1797 endelig faldt dom i den ganske vid
løftige sak. De sidste soldater førte da med sig Tor garver, der ogsaa
var blit domt for andre forbrydelser, han hadde gjort sig skyldig i,
saaledes for noget naskeri paa bryggen i Porsgrund. Ganeren kom
nok aldrig hjem igjen, hvad de nu har gjort med ham. Prokurator
Gasman paa Foss forte saken som aktor paa det offentliges vegne.
Blandt de officerer, som dengang opholdt sig i Skien, blev navnlig
tre siden meget bekjendte mænd. Først chefen major Bernhard Ditlef
Staffeldt. Han var fodt i svensk Pommern 1753, blev alt forældreløs,
da han var 2 aar gammel, og sendtes til nogle slegtninger i Kjøben
havn. Da han var 14 aar gammel, var han saa heldig at bli page
hos enkedronning Sofie Magdalene, Kristian den sjettes enke. Ved
hendes hjælp blev han utdannet til officer og fik i 1787 ansættelse i
Norge, hvor han i 1789 avanccrte til chef for det norske jægerkorps.
I 1808 slog han svenskerne under oberst Gahn i træfningen ved Tran
gen og blev derefter generalmajor. I 1814 førte han en brigade paa
4 000 mand, skulde bl. a. dække overgangen over Glommen, men var
da uheldig. Han blev i denne anledning mistænkt for forræderi og
sat under krigsretstiltale efter foreningen med Sverige 23de juni 1815.
Krigsretten frikjendte ham vistnok; men hoiesteret dømte ham med
7 mot 6 stemmer til doden i 1816. Ved kngl. resolution av 3die februar
1817 blev dødsstraffen forandret til fæstningsstraf og ved ny kngl.
resolution fik han lov til, med bibehold at charge og gage, at ta
bolig paa den i forrige stykke (om Ingeborg Akeleye) omtalte gaard
«Roligheten» ved Larvik. Ikke mange maaneder, efter at han var
kommen dit, døde han i begyndelsen av 1818, den 10de januar, 64
aar gammel. Efterslegten er kommen til forstaaelse av, at der ved
hin domfældelse blev gjort ham en stor uret, om den end formildedes
v