You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
80<br />
<strong>GJERPEN</strong><br />
1817<br />
Vinteren haard, ogsaa regnfuld sommer.<br />
men høet godt til.<br />
1818.<br />
Kornet slog maadelig<br />
Dette aars vinter var skrækkelig haard med en overordentlig<br />
mlængde sne, der blev liggende til midten av mai; men det blev ogsaa<br />
sommer med ett, og steg heden i juni og juli til en frygtelig grad.<br />
Ager og eng frembøde et sørgeligt syn. Varmen holdt sig langt ud<br />
paa efteraaret, og endnu ved nytaarstider var ingen tegn til vinter,<br />
ingen spor av sne.<br />
1819.<br />
Vinteren vedblev at være overordentlig mild, saa der endog paa<br />
mange steder høstpløiedes i januar maaned. Først i slutningen av<br />
januar kom sneføre, der kun vårede til noget over midten av februar.<br />
I marts begyndte allerede foraaret, og i begyndelsen av april var al<br />
sne borte. I de egentlige sommermaaneder var heden aldeles afri<br />
kansk og gav hyppige tordenveir. Under den overordentlige hede<br />
kom jævnlig regn. Ager og eng prangede ved en frodighed, som<br />
meget faa kunde erindre sig mjage til. Allerede den 22de mai saaes<br />
vinterrugen at skyde aks. Indhøstningen understøttedes av det<br />
onskeligste veir og gav en saa stor overflod, at de sædvanlige for<br />
raadshuse ikke vilde forslaa.<br />
1820.<br />
Vinteren, der havde indfundet sig i november, blev ved juletid<br />
formedelst hyppige snefog hel frygtelig. Den sidste dag av 1819 ra<br />
sede nordenvinden med snefog saa skrækkelig, at alle veie nytaars<br />
morgen var ufremkommelige. Vinteren vedblev i hele januar at være<br />
usædvanlig barsk med skrækkelige snefog. Den 20de januar var især<br />
frygtelig. De ældste folk kunde ikke mindes saa skrækkelig storm<br />
og snefog. Mange, der tilfældigvis var ude, var paa at sætte livet til,<br />
og justisraad og sorenskriver Kløcker fandt ogsaa paa den dag virke<br />
lig sin død. Han havde havt thingforretninger paa Tveten i Eidanger<br />
og begav sig paa hjemveien til Meen kl. 5 eftermiddag. Han fandt<br />
vel, at veiret var haardt, men vilde ikke lade sig avskrække. Han<br />
havde allerede naaet til høiden av vestre Borge, da det vilde snekav<br />
saaledes ombrusede ham, at hverken han eller hans hest magtede læn<br />
ger at gjøre modstand. Han havde uforsigtigen ingen karl taget med,<br />
og saaledes mjaatte han, ude av stand til at røre sig, forsøge det<br />
sidste middel, fortvivlelsen raab. Over en halv time vårede det, før
Change language