Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
112 <strong>GJERPEN</strong><br />
Januar 1848.<br />
Saa endte da denne glade jul meget, meget sørgelig. Den endte<br />
med Sophie Løvenskiolds død. At Sophie ikke havde mange aar at<br />
skulle leve i, synes jeg længe at have kunnet se; men at døden<br />
skulde komme saa snart og saa hurtigt, var der ingen, der havde<br />
ventet.<br />
Siden hun ifjor somjmer var syg i Christiania, har hendes natur<br />
(sic) været ganske i uorden. Ved maaltiderne nød hun næsten intet,<br />
men levede saa at sige kun av slikkerier, kager, konfect og saft.<br />
Hun var meget uforsigtig i alle henseender, og da det blev paalagt<br />
hende av lægen at avholde sig fra sin passion for søde sager, stjal<br />
hun sig til at nyde dem i smug. Den megen dans har ganske sikkert<br />
fremskyndet døden. «Jeg er ganske rask, naar jeg blot morer mig,»<br />
sagde hun; «det er kun adspredelse, jeg mangler.»<br />
Jeg ser hende endnu danse frem i en francaise — hendes hoie,<br />
elegante figur, smukke, gracieuse bevægelser, milde, straalende an<br />
sigt, hilsende mig med et lykkeligt nik, som om hun vilde sige: «Her<br />
paa et bal er jeg hjemme og føler jeg mig glad ved at leve.» Det var i<br />
den samme sal, hvor hun nu et par dage senere staar lig.<br />
Om juledansen paa Fossum denne gang, som blev saa skjæbne<br />
svanger, skriver fru Bodenhoff: Klaveret blev flyttet ind i spisestuen,<br />
hvor vi skiftedes til at spille og danse, Sophie allerivrigst. Wedel 1<br />
lavede punsch, herrerne (væsentlig unge søofficerer) blev meget lystige,<br />
og dansen noget vild. Det var nu tre aftener en suite (i træk), der var<br />
bleven danset og danset længe, som de ogsaa bruger her i Norge.<br />
Næste morgen skulde de fremmede herrer reise kl. 11. Sophie følte<br />
sig uvel, men stod dog op, pyntede sig med en ganske ny kjole —<br />
for første og sidste gang —, saa sød og nydelig ud, men fuldstændig<br />
ætherisk, skjænkede the for os alle og gik derefter straks igjen til<br />
sengs.<br />
Jeg var med frøken Linaae 2 nede hos hende, spøgte over hendes<br />
letsindighed, som nu førte straffen med sig, holdt hende en prædiken,<br />
hvorav hun — maaske for sidste gang — 10. Hun klagede ikke; men<br />
paa hendes ansigts udtryk saa man, at hun led meget, dog troede<br />
alle, at det ikke havde noget paa sig. Hendes forlovede Herman^<br />
var med grund lidt vred, fordi hun havde danset saa meget, skjønt<br />
1 Finn Wedel Jarlsberg, den kjendte sjøofficer, vel en nær slegtning av<br />
Sofie L.<br />
2 Vistnok selskapsdame paa Fossum, en slegtning av fru P. A. Munch.<br />
3 Sofies onkel, statholderens yngste søn.
Change language